Udviklingstendenser i velfærdsstatens modsigelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingstendenser i velfærdsstatens modsigelser"

Transkript

1 1 Udviklingstendenser i velfærdsstatens modsigelser Erik Christensen I de kommende år står velfærdssamfundet til debat. I forlængelse af statsministerens åbningstale i okt bekendtgjorde regeringen nedsættelsen af en sagkyndig Velfærdskommission, der fik som opgave at analyse den forventede udvikling og komme med muligheder for reformer af velfærdssystemet. De fleste er enige om et behov for en ændring af en række af velfærdssamfundets mekanismer. I den offentlige debat høres ofte argumenter om, at der i fremtiden ikke er råd til en stigende velfærd, hvis ikke principperne for en række overførselsindkomster ændres og de samtidig beskæres. Det kan man også indirekte læse udad det kommissorium, som regeringen gav for Velfærdskommissionen. Heri opstilles en række præmisser og rammer for kommissionens arbejde, der samtidig definerede en bestemt problemopfattelse og problemløsning. Overordnet ses befolkningens ændrede alderssammensætning i retning af flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder som værende et stort fremtidigt problem, fordi det vil indebære et øget behov for velfærdsydelser. Samtidig antages det, at der i fremtiden ikke vil være en mulighed for at øge skatterne. Derfor vil man anse det for nødvendigt i højere grad at målrette velfærdssystemerne til de grupper, der har mest behov for hjælp. Og det kan kun ske, hvis der gennemføres reformer, der øger arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Med et sådant kommissorium har regeringen allerede stillet diagnosen og angivet i hvilke retninger løsningerne på problemerne skal gå. Man ønsker den universelle, socialdemokratiske velfærdsmodel drejet i retning af en mere selektiv liberal model samtidig med en styrkelse af den hidtidige aktiveringspolitik og ønsker hertil ekspertmæssig legitimering. Synsvinklen er statsfinansiel og med henblik på en styrkelse af markedet. Det var også typisk, at kommissionen hovedsagelig kom til at bestå af økonomer, hvorimod hverken sociologer, politologer eller andre fagdiscipliner, der har beskæftiget sig med velfærdspolitik blev repræsenteret.

2 2 Set fra en lønmodtager- og borgersynsvinkel eksisterer der nogle andre væsentlige problemer i velfærdsstaten nemlig et arbejdsfordelings- og arbejdsløshedsproblem, samt et klientgørelsesproblem. For det første udelukkes en stor gruppe samfundsborgere permanent fra normalt lønarbejde og bliver derfor henvist til aktivering. Desuden dominerer lønarbejdet andre former for samfundsnødvendigt arbejde som f.eks. børnepasning, hvilket betyder, at dette samfundsnødvendige arbejde også fordeles meget ulige og især mellem de to køn. For det andet kan et meget stort antal samfundsborgere kun eksistere ved at modtage offentlige indkomstoverførsler. Reglerne for modtagelse af disse bliver stadig mere indviklede, og staten stiller i stigende grad specifikke krav til modtagerens livsform og adfærd som betingelse for modtagelse. Det skaber retssikkerhedsproblemer og klientgørelsesproblemer. Der kommer en ubalance i forholdet mellem individets rettigheder og statens pligter. Velfærdssamfundet har altid været præget at store værdikonflikter, modsigelser og modsætninger. En række velfærdsordninger har en række indbyggede værdimæssige modsætninger/ambivalenser, som forskyder sig efter den økonomiske/politiske konjunktur. Det gælder f.eks. synet på lønarbejdet og synet på sociale ydelser som rettigheder. Velfærdsstatens udformning har altid været præget af de økonomiske konjunkturer og de sociale problemer, der har domineret i en given periode. I perioder med stor arbejdsløshed er der lavet ordninger, som sikrer at man kan have en indkomst uden for arbejdsmarkedet (f.eks. efterløn og orlov), og i opgangsperioder har man forsøgt at presse folk ud på arbejdsmarkedet (aktiv arbejdsmarkedspolitik). Det har betydet, at der i velfærdssamfundets idé altid har eksisteret en dobbeltholdning til lønarbejdet. På den ene side er velfærdssamfundet karakteriseret ved, at man kan få sikret en indkomst uden for lønarbejdet (v. arbejdsløshed, sygdom, ulykke, barsel, uddannelse, pension). På den anden side bygger velfærdssamfundet også på lønarbejdet, og her ligger en tendens til tvang til lønarbejde i form af rådighedsforpligtelse, aktivering. Forholdet mellem rettigheder og pligter i velfærdsstaten har også været præget af de økonomiske og politiske konjunkturer. Tidligere forstod man især forholdet som, at man havde ret til sociale

3 3 ydelser og overførselsindkomster, og at disse rettigheder var modsvaret af en solidarisk skattepligt. I dag bliver modtagelse af arbejdsløshedsunderstøttelse og kontanthjælp opfattet mere snævert som en ret, der modsvares af en aktiveringspligt, hvor man taler om et noget for noget princip. Det betyder, at aktiveringspligten i dag fremhæves som mere væsentlig for legitimering af velfærdsstaten end skattepligten. Dog opererer man i dag ikke med et noget for noget princip, når det gælder sundhedsydelser og uddannelsesydelser. Her modsvares rettighederne af en skattepligt. Endvidere gælder det, at hvor man tidligere i velfærdsstatens historie lagde mere vægt på rettighederne og de frihedsmuligheder de gav, lægger man i dag mere vægt på pligterne. Indtil midten og slutningen af 1980'erne er den danske velfærdsstat klart præget af at være universalistisk d.v.s. væsentlige sociale ydelser byggede på medborgerskabet og var skattefinansieret (den socialdemokratiske model) imodsætning til en tvungen socialforsikringsmodel (den konservative model) og en residualmodel byggende på "støtte til de svage" (den liberale model). Man kan sige, at den danske velfærdsmodel i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne var på vej til en "borgerlønslignende" universel model, fordi man på daværende tidspunkt havde en lempelig arbejdsløshedskasseforsikring og var på vej til at indføre orlovsordninger og efterlønsordninger, der pegede i borgerlønsretning. Det var også en periode med høj arbejdsløshed, hvor man blev interesseret i at sikre en indkomst for grupper, der ønskede at gå ud af arbejdsmarkedet (midlertidigt eller permanent). Siden midten af 1990'erne er man gået i en hel anden retning. I takt med faldet i arbejdsløsheden og bedringen af konjunkturerne forsøgte man at presse grupper ind på arbejdsmarkedet. Det skete igennem nye aktiveringsordninger, stramning af a-kasse-reglerne og en langsom udfasning af orlovsordningerne. Sammenhængende med at efterlønsordningen og pensionssystemet blev stadig mere forsikringspræget, pegede det i retning af, at den danske model fik flere residuelle og forsikringsprægede træk og dermed bevægede sig væk fra sit universelle udgangspunkt. Det har i en række tilfælde betydet, at modsætningerne mellem en række principper i vores social- og arbejdsmarkedslovgivning er blevet skærpet.

4 4 Princippet om at se sociale ydelser som en rettighed er kommet under pres og blevet modificeret. Tidligere blev f.eks. arbejdsløshedshedsunderstøttelse betragtet som en rettighed til en social ydelse indtil, man blev tilbudt et ordinært job. Med aktiveringslovgivningen indførte man et nyt princip. Nu blev man tvunget til aktivering som modydelse for sin understøttelse, hvor man hverken regnes som arbejdsløs eller beskæftiget ("at yde for at nyde-princippet"). Desuden hersker der i dag usikkerhed, om der eksisterer en ubetinget grundlovssikret ret til forsørgelse, og tendensen i socialpolitikken i nyere tid går i retning af individualprincippet, dvs. princippet om at man modtager samme sociale ydelse uanset samlevers økonomiske status, er blevet brudt. Aktiveringspolitikken har skabt en ny form for social utryghed og ubalance. Antallet af folk, der falder helt uden for systemet ("hjemløse ) synes at være nogenlunde konstant, hvorimod der findes et stigende antal mennesker, der er for syge til at arbejde, men for raske til pension og anden hjælp. De vil heller ikke kunne få kontanthjælp, hvis ægtefælden kan forsørge dem. Det vil sige, at det sociale system har nogle "huller". Det betyder, at der i aktiveringspolitikken ligger en kim til en ny klassedannelse og brud med et ligeværdigheds- og medborgerskabsprincip, idet man nu får en stadig tydeligere deling mellem et A-hold, et B-hold og et C-hold. Aktiveringslovgivningen har forstærket lønarbejdsmarkedets dominans i forhold til andre aktiviteter bl.a. ved et skarpt skel mellem "aktive og "passive" ydelser og ved at skærpe betingelserne for at få de "passive" ydelser. Samtidig bliver en række modtagere af overførselsindkomster (løntilskud og kontanthjælp) diskrimineret i forhold til de almindelige lønmodtagere ved ikke at have de samme rettigheder (f.eks. ferie og pension) som disse. I det skarpe skel mellem "aktive" og "passive" ydelser ligger også en tvang til "aktivitet" og "passivitet". Som arbejdsløs/kontanthjælpsmodtager tvinges man til aktivering, på trods af, at det i mange tilfælde ikke hjælper med til at skabe beskæftigelse, men ofte tværtimod er med til at fastholde en i arbejdsløshed. Samtidig straffes man dobbelt ved at være på en "passiv" overførselsindkomst. For det første bliver man nedvurderet ved at blive stemplet som værende "passiv". For det andet tvinges man f.eks. til "passivitet", idet man forbydes at deltage i frivilligt

5 5 socialt arbejde og være kunstnerisk "aktiv", fordi det betragtes som statsstøtte til det frivillige sociale arbejde og til kunstnerisk aktivitet. Det er med dette baggrundsbillede man skal forstå udvalget af denne antologis artikler. De forsøger alle på forskellige måder at dokumentere, analysere og forholde sig til disse udviklingstendenser. Antologien starter med en fortælling af Rune Engelbreth Larsen, som viser hvad der sker, når man mistænkes for at misbruge dagpengesystemet. En fortælling fra det virkelige liv I juni 2003 havner et avisinterview fra Jyllands-Posten på beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens bord, hvor det tilsyneladende skaber en vis bestyrtelse. Her fortæller en dagpengemodtager (Jens-Rune Gissel) fra Århus, at det er hans mål at være arbejdsfri, og at han ikke har dårlig samvittighed over at blive brødfødt af det offentlige. Han får frataget sin understøttelse og en undersøgelse af hans rådighed starter. Jens-Rune har ikke noget at skjule og står ved sine synspunkter, og det ender med at han får sine tilbageholdte dagpenge udbetalt. Moralen synes at være, at det kan betale sig at stå frem og stå ved sine synspunkter også hvor de er ilde hørt af systemet. Denne beretning fortæller ikke bare noget om aktiveringskravenes virkelighed. Den stiller det også over for et konkret alternativ, som imidlertid ikke kan indpasses i den herskende arbejdsmoral. Et alternativ, der hævder, at man godt kan bidrage til samfundet på anden måde end gennem lønarbejde; at offentlige ydelser kan være»samfundsforbedrende«i sig selv, som Jens-Rune Gissel udtrykker det over for sin A-kasse. Aktivering og skabelsen af en ny underklasse De næste tre artikler viser, at aktivering både bevidst og ubevidst har andre mål end de officielle. Jørgen Elm Larsen (JEL) giver et overblik over den danske aktiveringspolitik og dens effekter og sætter spørgsmål ved nogle af de antagelser, der ligger til grund for den danske aktiveringspolitik. For det første er aktiveringspolitikken dyr (ca. 20 mia.). Dernæst er aktiveringspolitikkens positive effekter både set i forhold til integrationen på arbejdsmarkedet samt den sociale integration tvivlsomme. Selvom beskæftigelseseffekten ofte er begrænset, er mange arbejdsløse ambivalente i forhold til deres deltagelse i aktivering. Mange er tilfredse, men for nogle foregår det i et lukket

6 6 univers og bliver et mål i sig selv og er dermed med til at styrke klientgørelsen. JEL mener, at hele forestillingen om et aktivt samfund baseret på aktivering bygger på nogle ulige magtforhold (opfattelse af rettigheder og pligter) hvor der især fokuseres på individets pligt til at være selvforsørgende, mens samfundets forpligtelse til at skabe beskæftigelse nedtones. Det betyder, at skylden for arbejdsløsheden lægges på ofret, og at arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt, på trods af de senere års tale om virksomhedernes sociale ansvar og rummeligt arbejdsmarked. JEL foreslår, at man genovervejer omfanget af og målgruppen for aktiveringspolitikken, således at man undgår en fastlåsning af de arbejdsløse i aktiveringen. Selvom aktiveringen er dyr, dens effekter er meget begrænsede og den på mange måder er i direkte modstrid med både traditionelle liberale og socialdemokratiske principper, opretholdes den alligevel. Erling Frederiksen (EF) forsøger at finde mulige forklaringer på årsagerne til at den gennemførte aktiveringspolitik alligevel opretholdes. Umiddelbart skulle man måske tro, at fagbevægelsen var kritisk overfor aktiveringen. Det er den også nogle få steder. Men med den nye arbejdsmarkedsreform har fagbevægelsen også fået en interesse i aktiveringen, fordi man nu kan tjene penge på at aktivere. En anden grund til at aktiveringen fortsætter er, at kommunerne har stærke økonomiske interesser i at bevare ordningen, fordi det formentlig vil betyde skattestigninger eller forringelse af den offentlige service, hvis man skulle aflønne de aktiverede efter overenskomstmæssige vilkår. Desuden har en række virksomheder i erhvervslivet en interesse i at anvende gratis eller billig arbejdskraft. Endelig kan aktiveringsordningerne ses som et finanspolitisk redskab til at bremse lønudviklingen. Samlet set ser EF en række magtfulde grupper, organisationer og institutioner som havende stærke økonomiske interesse i at bevare aktiveringen. Det forklarer så sikkert også, hvorfor politikere og folketing har været så tavse i debatten om aktiveringens formål og effekter for de ledige. Regeringen indførte i 2002 den såkaldte starthjælp (der er lavere end den normale kontanthjælp), hvis man inden for de sidste otte år har været bosat i udlandet mere end et år. Morten Ejrnæs (ME) kalder det en absurd forsørgelsesydelse. For det første er det tankevækkende (absurd), at man startede (efter 1967) med at sikre flygtninge ligebehandling, men at man 30 år efter på grund af en populistisk hetz, er begyndt at diskriminere dem. For det andet er det absurd, at man laver en markant forskelsbehandling af flygtninge i forhold til kontanthjælpsmodtagere, når vort velfærdssamfund bygger på principper om ligestilling og ligebehandling. For det tredje er det

7 7 absurd set i forhold til at vores samfund prioriterer overholdelsen af internationale konventioner om menneskerettigheder, men alligevel diskriminerer groft. For det fjerde er det absurd, at disse principper om ligebehandling sættes til side med henvisning til incitamentsstrukturen på det danske arbejdsmarked. Dernæst er den lave starthjælp på det mere konkrete plan absurd (ulogisk) set i forhold til, at nyankomne flygtninge ikke er den gruppe som har størst mulighed for at skaffe sig et arbejde, men at det højst sandsynlig bliver flygtningebørnene, der ved ekstraarbejde får mulighed for at forsørge deres forældre. Endelig er det absurd, at vi får udsigt til flere højtuddannede taxachauffører og pizzabagere, samt at flygtningerevalidender (som normalt skulle have en højere ydelse) også må nøjes med starthjælpen. Samlet set tegners der sig et billede af en kynisk politik, hvis reelle mål synes at være at skabe en disciplinering i samfundet, at begrænse tilstrømningen af flygtninge til Danmark og at indlede en beskæring af de sociale ydelser gennem brug af salamitaktikken: Først ramme de svageste. Dernæst forsøges principperne overført på hele gruppen af arbejdsløse og bistandsklienter. En novelle om det absurde velfærdssamfund Finn Gemynthes novelle: Didriks dyd. Den der sover synder ikke er en blanding af ironisk og grotesk skildring af en masse absurditeter i arbejdsmarkeds- og socialsystemet. I vort samfund er der ikke plads til bestemte livsformer. Man skal have bestemte egenskaber for at arbejde og blive accepteret. Dovenskab er som i middelalderen en dødssynd. Novellens hovedperson, Didrik er af natur doven, og det kan ikke accepteres i vort samfund. Men Didrik er slet ikke doven i traditionel forstand. Manden har en masse ideer og projekter, som han er meget optaget af. Han starter endda egen virksomhed og får iværksætterstøtte. Han er også meget ansvarlig og kan lide at passe sine egne børn, er hjemmegående husfar. Det er også arbejde, men blot ikke normalt lønarbejde, som kræves af samfundet. Han kan lide at læse og skrive, at være forfatter og har en vis succes. Men han passer ikke til det almindelige karriereliv, hvor man skal sælge sig selv. Han mærker den nye og hårdere arbejdsmarkedspolitik og diskrimination den ideologiske nasserøv fra de nærmeste og udnyttelsen som aktiveret. Og så er fortællingen absurd, fordi det egentlig er godt, at man ikke behøver at arbejde så meget, fordi teknologien har muliggjort et rigt liv. Så hvorfor ikke udnytte det? Det er ikke bæredygtigt med alt dette arbejde.

8 8 Samlet set formår novellen at behandle en lang række absurditeter med en blanding af humor, ironi, et stænk af stærk anklage, men også båret af overbærenhed og lidt medlidenhed og så en dyb undren over inkonsekvensen i den dominerende ideologi. Klientgørelse Herefter kommer tre artikler om forskellige sider af klientgørelsesprocessen. Lise Ehlers (LE) viser at der de sidste år er sket en voldsom vækst i antallet af det, der kaldes somatiserende tilstande (med diagnoser som fibromyalgi, kronisk whiplash syndrom, kroniske smerter, kronisk træthedssyndrom mv.), der viser sig i et øget sygefravær. På dette område er det imidlertid svært at stille en rigtig diagnose. De umiddelbare symptomer er ofte udbrændthed, stress og kroniske smerter og de bagvedliggende årsager er ofte et opskruet arbejdstempo, utryghed i jobbet og familiære konflikter. Det er LE s hovedtese, at mange bliver hængende i sygerollen på grund af en lang række uheldige interessesammenfald. Patienterne er for syge til at arbejde, hvorfor de søger at få en diagnose, der kan sikre dem sygedagpenge, og læger, psykologer og advokater lever af at udstede diagnoser, hvilket er med til at sygeliggøre mennesker yderligere. Det grundlæggende problem i samfundet er, at der findes en permanent arbejdsløshed, og en lang række mennesker, der hverken kan tåle arbejde eller aktivering kommer på sygedagpenge, hvor de forsøger at fastholde en sygeidentitet, fordi det sikrer et økonomisk grundlag. Det betyder samtidig at mange eksistentielle og sociokulturelle problemer bliver omformuleret til individuelle sygdomsproblemer. Nanna Mik-Meyers (NMM) viser, hvordan organisatoriske forhold i danske revalideringscentre skaber en bestemt og begrænset interaktion mellem personale og klient. Omdrejningspunktet for NMMs analyse er, at personalets opfattelse og beskrivelse af en arbejdsløs aldrig vil kunne reflektere det pågældende menneskes særegne, unikke situation, men skal som sagt i stedet læses som en afspejling af særegne organisatoriske forhold. Dette forhold bliver særlig tydeligt og problematisk i forhold til personer, hvis situationen disharmonerer med de organisatoriske kategorier, som NMM illustrerer med en case i artiklen. NMMs artikel rejser en påkrævet diskussion om, hvorvidt Mennesket frem for systemet, som udover at give titel til partiet Venstres principprogram, er et slogan, som alle uanset politisk tilhørsforhold støtter op omkring, er et ideal som kan forankres i det praktiske sociale arbejde? Ud fra denne artikel er det vanskeligt at se, hvordan personale i velfærdsinstitutioner skal kunne forholde sig til det hele menneske med den

9 9 unikhed der kendetegner et hvert menneskets situation, når socialt arbejde foregår i institutioner med en særlig historie, afgrænsede mål, metoder og et bestemt værdi- og normsæt. Nina v. Hielmcrone (NH) tager fat på spørgsmålet om retssikkerhed i forbindelse med forsørgelsesydelser. Et par udviklingstræk skulle pege i retning af øget retssikkerhed. Det, at forsørgelsesydelser gradvist er overgået fra at blive ydet ud fra et behovsprincip med indbygget skønsmæssig vurdering til at bygge på et retsprincip med forud fastlagte takster kunne pege i retning af en øget retssikkerhed. Det er nemlig en almindelig opfattelse, at man ved en udtømmende retslig normering sikrer større effektivitet i forvaltningen og undgår en unødig klientgørelse. Da denne udvikling er gået hånd i hånd med at forsørgelsesydelserne er overgået til masseadministration ved hjælp af EDB, skulle man ifølge den traditionelle retssikkerhedsforståelse kunne kombinere retssikkerhed med effektivitet og retfærdighed og samtidig afværge klientgørelse. Men det er ikke tilfældet. EDB har samtidig muliggjort en mere kompliceret lovgivning, hvilket har betydet, at hverken socialarbejdere eller borgere kan forstå reglerne. En anden effekt har været, at borgernes ret til rådgivning og vejledning ikke kan opfyldes. Alternativer til det bestående system I enhver problemdiagnose ligger bevidst eller ubevidst også gemt en problemløsningshorisont. Ligesom Velfærdskommissionen skal komme med forskellige forslag til udvikling af velfærdssamfundet kommer nogle af denne antologis forfattere også med forskellige skitser til løsning af velfærdssamfundets arbejdsløsheds- arbejdsfordelings- og klientgørelsesproblemer. To artikler giver forskellige filosofiske begrundelser for en udvidelse af arbejdsbegrebet og indførelse af en ubetinget basisindkomst. Karsten Lieberkind (KL) konstaterer, at det moderne samfund er meget ensidigt og kun i begrænset omfang kender mulighed for andre former for livsudfoldelse end det aktive arbejdsliv. Det betyder bl.a., at den kontemplative, mere meditative dimension i tilværelsen undertrykkes. Den amerikanske digter og filosof Henry David Thoreau, der har været en inspirationskilde for den moderne økosofi, har i sin berømte bog om Walden. Livet i skovene beskrevet et livsstilseksperiment, der også i dag kan være en inspirationskilde til, hvorledes man kan forenkle sit liv og derved få et mere rigt liv. Der er behov for en mangfoldighed i livsformer, og det kræver et helt nyt menneske- og

10 10 natursyn, hvor man overvinder en række af de fundamentale dualismer i vore kultur mellem menneske og natur, mellem aktiv kontemplativ, mellem produktiv uproduktiv og finder en ny gylden middelvej med moderation og enkelhed. KL ender med at argumentere for behovet for en social utopi, hvor man kombinerer økosofisk tænkning (inspireret af Thoreau) og anarkistisk tænkning (Emma Goldman). Disse idestrømninger har været undertrykte, men udtrykker en radikal stats- og naturkritik, der kan virke befordrende for udviklingen af demokratiet. Da mange mennesker i dag har problemer med at være økonomisk selvforsynende og selvforsørgende, kunne en ubetinget basisindkomst til alle være fremmende for livsstilseksperimenter, der kunne befordre udviklingen af en dybdeøkologisk bevidsthed. Peter Mølgård Nielsen (PMN) tager i sin alternative tænkning udgangspunkt i den amerikanske psykolog Maslows ( ) tale om fem typer af behov. De fysiologiske behov, sikkerhedsbehovene, kontakt-behovene, selvhævdelsesbehovene og selvaktualiseringsbehovene. Maslow opstiller behovene hierarkisk, i det der er blevet kendt som Maslows behovspyramide, og hans teser er, at man overvejende må opnå tilfredsstillelse af de behov, der befinder sig på pyramidens nederste niveau, før man kan koncentrere sig om andre højere beliggende behov. PMN mener, at vi i dag står i den privilegerede situation, hvor vi ikke behøver at arbejde ret meget for at opnå dækning af både de basale fysiologiske behov og de basale sikkerhedsbehov. Samtidig har vi mulighed for at få understøttet muligheden for at få indfri vores højere behov i et vist omfang, især kontakt-behov. I de seneste årtier har strategien med at skabe fuldtidslønarbejde for alle som løsningen på alle vore behov ført til, at arbejdet og behovspyramiden i høj grad er kommet ud af fase med hinanden. Da lønnet arbejde i dag snarere stresser os og blokerer for, nærmere end indfrier de mangelbehov vi har brug for i form af øget kontakt og selvhævdelse, såvel som de selvaktualiseringsbehov vi kan have glæde af at få udviklet, kommer arbejdsmarkedspolitikken mere og mere ud af trit med tankegangen i behovspyramiden. Det mest lovende arbejdsmarkedspolitiske indgreb PMN kan få øje på, der kan få arbejde og behovspyramiden til at matche igen, er at tage initiativ til at indføre en borgerløn. Efter disse mere filosofiske begrundelser for ubetinget basisindkomst eller borgerløn følger to andre artikler, der skitserer andre mere konkrete løsninger på velfærdssamfundets arbejdsdelingsproblemer, henholdsvis en borgerarbejdsmodel og en klippekortsmodel.

11 11 Anders Ejrnæs (AJ) ser i det moderne samfund en grundlæggende modsætning mellem en norm om, at fuldtidsarbejde anses som den eneste måde at opnå social anerkendelse på, og en erkendelse af at fuld beskæftigelse i en gammeldags forstand er blevet en illusion. Han mener desuden, at de sidste års aktiveringspolitik hverken bidrager til skabelse af social lighed eller anerkendelse. Det betyder, at man må finde nye løsninger på både ligheds- og anerkendelsesproblemet. Arbejdsparadigmet må gentænkes. AJ argumenterer for, at den traditionelle borgerlønsmodel, der kun giver en ret til en indkomst, ikke er en holdbar løsning. Derimod argumenteres der for, at en borgerarbejdsmodel, der indeholder en pligt til at lave borgerarbejde (frivilligt arbejde, uddannelse, omsorgsarbejde og politiske aktiviteter) og en ret til en ydelse på dagpengeniveau, i højere grad vil kunne afhjælpe både uligheds- og anerkendelsesproblemerne. Borgerarbejde anses for at kunne skabe fleksibilitet mellem arbejde og familie, uddannelse og arbejde og en omfordeling af arbejdet. Et problem vil dog være, at alle borgere samtidig vil skulle sikres lige muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, således at borgerarbejdet ikke er forbeholdt de marginaliserede grupper. Helge Hvid (HH) diskuterer en konkret vision, hvor alle mennesker udstyres med en række pligter og rettigheder til at deltage i samfundet og til at præge deres eget liv. Derfor udstyres alle med et klippekort, der gør det muligt at leve i samfundets forskellige zoner (1: erhvervslivet, 2: familielivet, 3: samfundstjeneste, 4. uddannelse, 5: forskning, 6: netværk, 7: chancen). Klippekortet er en gave, hver enkelt får på sin 15 års fødselsdag. Kortet er gyldigt helt frem til 70 års alderen. Kortet giver den enkelte nogle fantastiske muligheder, men også nogle forpligtelser og et ansvar. Kortet giver pligt til at yde noget i alle årene, fra man er 15 til man er 70 år og det giver ret til en indkomst. Et årsværk i erhvervslivet er i dag sat til 1924 timer. Hvert år skal der afregnes 1924 timer erlagt i en eller flere af de syv zoner. I hele perioden fra man er 15 til man er 70 vil kortet indkræve lige godt timer af den enkelte. Der udover har den enkelte naturligvis almindelig fritid, som vi har nu. Der er nogle minimumskrav til, hvor mange timer man skal bruge i zone 1 (erhvervslivet), zone 2 (familielivet) og zone 3 (samfundstjeneste). I erhvervslivet skal minimum lægges timer, i familielivet 1,5 år pr barn pr. forældre, som skal erlægges inden barnet er fyldt 12 år., og i samfundstjenesten har man pligt til at lægge 6000 timer. Det er derimod frivilligt, hvor meget tid man vil bruge i resten af zonerne. Det betyder at erhvervsaktiviteten vil have det samme omfang som nu. Men der vil også ske væsentlige ændringer. Livet uden for erhvervslivet får tillagt langt mere betydning, og samfundet vil kunne høste store frugter ikke blot af uddannelserne,

12 12 men også af de faglige netværk. Den enkelte vil få på en gang større råderum og frihed, mere ansvar og tryghed og tilknytning og mening. Denne afdeling sluttes af med en argumentation for behovet for en grundlovsreform, som indeholder en ubetinget ret til en grundindkomst fra en gruppe i den danske borgerlønsbevægelse. Udgangspunktet er en iagttagelse af to skavanker ved den nuværende velfærdsmodel: 1. Arbejdsmarkedet fungerer ikke som marked, fordi den forhindrer beskæftigelse af mennesker under mindstelønnen. 2. Samtidig udgør overførselsindkomster i højere grad et alternativ og ikke et supplement til erhvervsindkomsten. Det skaber en opdeling af befolkningen i et A-, B- og C-hold. Ved at skabe en grundlovssikret ret til en ubetinget grundindkomst og lave et fuldt markedsbaseret arbejdsmarked kan man nydefinere velfærdssamfundets målsætninger om at skabe fuld beskæftigelse (arbejde til alle i ønsket omfang), social balance (økonomisk tryghed for alle) og ligeværdighed (ophævelse af forskel mellem A-, B- og C-hold). Det betyder en ny kombination af et solidarisk og et liberalt system. Det solidariske system består af en ubetinget grundindkomst til alle, der finansieres ved en gradvis afvikling af de fleste nuværende overførselsindkomster og indkomstskattefradrag. Det liberale system består i en gradvist indført fri løndannelse på arbejdsmarkedet for hermed at kunne skabe fuld beskæftigelse, d.v.s. afskaffe al ufrivillig arbejdsløshed. Liberalismens paradokser Bogen afsluttes med nogle artikler der kortlægger en række indbyggede paradokser i den liberalistiske ideologi. Jørn Loftager (JL) fremsætter den paradoksale påstand, at de senere års velfærdsstat er blevet stadig mindre liberal, selvom reformaktiviteterne for at effektivisere og modernisere har været drevet af en økonomisk-liberalistisk strategi. Han skelner nemlig mellem en økonomisk og politisk liberalisme, hvor der eksisterer et helt forskelligt menneskesyn. I den økonomiske liberalisme er mennesket det økonomiske menneske, hvorimod det i den politiske liberalisme er sikringen af det lige medborgerskab, der er i centrum. Der argumenteres for, at ud fra en politisk liberalistisk synsvinkel har den danske universelle velfærdsstat udvist mange liberale træk. Samfundet har bygget på en

13 13 udpræget selvforvaltning. Og på det sociale område har universalismen som sikrer alle en lige behandling og fremhæver den lige status som borgere (som f.eks. udtrykt ved folkepensionen i 1956) også været fremmende for markedsmekanismen. Samtidig har den universelle velfærdsstat sikret en vis økonomisk uafhængighed og dermed forhindret umyndiggørelse og stigmatisering, hvilket også er nogle centrale liberale værdier. JL ser de senere års pres på den universelle velfærdsstat som klart anti-liberale, fordi det skaber større ulighed i medborgerskabet med en opdeling af borgerne i et a- og b-hold afhængig af den enkeltes markedsressourcer. Peter Nielsen (PN) beskriver hvordan der i dag forefindes en samfundsøkonomisk konsensus, hvor alle væsentlige politiske og videnskabelige aktører og institutioner (skiftende regeringer, LO og DA, OECD og de økonomiske vismænd) er enige om alle de væsentlige og grundlæggende samfundsøkonomiske spørgsmål og svar. Denne konsensus er imidlertid problematisk, da den hviler på én altdominerende hovedretning indenfor den økonomiske videnskab, der på en række væsentlige områder kan kritiseres for at være uvidenskabelig og paradoksal. Det uvidenskabelige består for det første i, at disse økonomer betragter fuldtids (løn)arbejde som en statisk samfundsøkonomisk nødvendighed og indiskutabel værdi for samfundet og dets borgere uden nogensinde at sætte spørgsmålet til videnskabelige diskussion. Dette til trods for, at både mængden af lønarbejde og adgangen til stadig flere forbrugsvare og tjenesteydelser er et klart normativt synspunkt, og derfor ikke kan behandles som noget, der videnskabeligt set er objektivt. For det andet argumenterer artiklen for, hvordan prognoser, dvs. statistiske forsøg på at spå om fremtiden, bruges til at determinere denne nødvendighedspolitik. Det paradoksale i den samfundsøkonomiske politik (og økonomiske videnskab) består i, at på trods af at samfundet de sidste 100 år er blevet meget rigere, så forudsætter denne konsensus, at samfundet stadig lider under knaphed, hvorfor økonomerne fortsætter med at prædike samfundsøkonomisk knaphed. I de seneste år er dette paradoks blevet forstærket, idet den samfundsøkonomiske konsensus under nyliberalismen i stadig højere grad pointere nødvendigheden af, at stadig flere arbejder stadigt mere og mere intensivt på trods af stigende arbejdsløshed. Denne nødvendighedspolitik, er endvidere

14 14 dybt problematisk fordi den afpolitiserer politikken, gør politikken til et teknokratisk og administrativt spørgsmål, som samtidig lægger fremtiden i en økonomisk og politisk spændetrøje, hvor der ikke er plads til nogen grundlæggende menneskelige valg, bortset fra samfundsøkonomisk set ubetydelige spørgsmål. Jens Lind (JL) analyserer regeringens frit-valgs politik på arbejdsmarkedsområdet. Et mål for regeringen har været at indføre det såkaldte frie valg for lønmodtagerne af a-kasse. Den erklærede hensigt med det frie valg af a-kasser gennem etablering af tværfaglige a-kasser er at skabe større fleksibilitet på arbejdsmarkedet og at udvide mulighederne for lønmodtagerne for at foretage frie valg og dermed skabe konkurrence mellem a-kasserne om kunderne. Denne konkurrence skal så medføre at a-kasserne drives mest rationelt med en bedre kvalitet og billigere pris. JL mener imidlertid ikke det bare drejer sig om at sikre et frit valg for borgerne, men især om at opnå nogle effekter, som regeringen finder, er hensigtsmæssige, nemlig at begrænse fagforeningernes magt og indflydelse. Regeringens arbejdsmarkedspolitik hviler ifølge JL på en illusion om, at arbejdslivet er et tag selv bord, hvor alle skal have størst mulig frihed til at forfølge egne mål. Man forudsætter, at arbejdsgiveren og lønmodtageren frit kan forhandle sig til rette som to jævnbyrdige parter og lukker fuldstændigt øjnene for at arbejdsmarkedet er et asymmetrisk magtsystem, hvor det er arbejdsgiveren der i sidste instans bestemmer. Indledningsartikel i bogen: Erik Christensen: Velfærd på vildspor: Modsigelser i velfærdssamfundet København : Frydenlund. 312 s.

15 15

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet 1 Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet Erik Christensen Hvad er borgerløn/ basisindkomst? Det er en ret til en basisindkomst, der har følgende kendetegn: 1. Den er til alle individer statsborgere

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

"at give alle danskere bedre vilkår for at kunne lykkes med deres liv"

at give alle danskere bedre vilkår for at kunne lykkes med deres liv Dette bidrag til Danmarks Riges Grundlov har bl.a. som formål "at give alle danskere bedre vilkår for at kunne lykkes med deres liv" Grundlovsbidraget har følgende mål: 1) Fuld beskæftigelse (arbejde til

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Liberalismens dobbelte ansigt i reformeringen af velfærdssamfundet

Liberalismens dobbelte ansigt i reformeringen af velfærdssamfundet 1 Liberalismens dobbelte ansigt i reformeringen af velfærdssamfundet Erik Christensen Udviklingstendensen i det danske velfærdssamfund har i de senere år været klar: Der er sket betydelige opstramninger,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Skatterabat. Et redskab til at skabe lige muligheder

Skatterabat. Et redskab til at skabe lige muligheder Skatterabat Et redskab til at skabe lige muligheder En politik for lige muligheder må have som mål at sikre en grundlæggende tryghed for alle, så enhver kan opleve frihed. Det gælder også økonomisk. Det

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 Velfærd handler grundlæggende om fordelingspolitik 3 redskaber til velfærd Lige adgang Eks. til sundhed Lige muligheder

Læs mere

Den arbejdsløse. en brik i et politisk spil

Den arbejdsløse. en brik i et politisk spil Den arbejdsløse en brik i et politisk spil 1 Mig Tina Linder Thomsen - Kommunikationsrådgiver i sundhedsvæsenet - lige nu Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Cand. mag i Sprogpsykologi, januar 2014

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdom i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdom i Danmark 2007/2 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. februar 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

kategoriseringens politik

kategoriseringens politik Kontanthjælpsmodtageren -fra problemramt til parat og ressourcestærk Et oplæg om kategoriseringens politik MATHIAS HERUP NIELSEN Ph.d-studerende Institut for Statskundskab Aalborg Universitet En ny tids

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen 3. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00

LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00 LUKKEDE DØRE Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob Af Mathias Svane Kraft Mandag den 28. september 2015, 05:00 Del: En indslusningsløn på 70 kroner i timen skal hjælpe flygtninge

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere