Severin Christensen. Retsstat eller diktatur! Et Radioforedrag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Severin Christensen. Retsstat eller diktatur! Et Radioforedrag"

Transkript

1 Severin Christensen Retsstat eller diktatur! Et Radioforedrag

2 Severin Christensen Retsstat eller diktatur Et Radioforedrag ** Digitaliseret og genudgivet 2003

3 Retsstat eller diktatur! Anklagerne mod det parlamentariske styre lyder dag for dag stærkere. Fra flere og flere sider rejser kritikken sig, og selv om den nu og da skyder over målet og er noget fantastisk i sine udslag, gør man vel i ikke at overse, at der ligger noget såre reelt og alvorligt på bunden. Man føler sig overalt skuffet i sine forventninger og besveget i sin tillid. Man spørger sig selv, om demokratiet, de folkevalgte mænds styre, nu også er blevet den garanti for friheden, både i økonomisk og personlig henseende, som man havde sukket efter, før enevælden faldt. Eller om vi ikke snarere i stedet for selvstyre har fået et knugende flertalsvælde, der med tallets magt er på vej til at tilintetgøre alt, hvad der hedder fri og selvstændig livsudfoldelse samtidig med, at denne flertalsmagt har været ude af stand til at sikre den arbejdende befolkning det fulde udbytte af dens arbejde. Man spørger sig, om parlamentarismen har vist evne og vilje til at skabe lige udviklingsmuligheder for alle landets borgere, om den har været i stand til at sikre arbejderne økonomisk selvstændighed, om den har ophævet deres lønslaveri, om den har formået at afskaffe arbejdsløshed og bolignød. Svaret vil ikke være tvivlsomt; den har intet gjort af alt dette, den har end ikke søgt at trænge til bunds i spørgsmålet, den har gjort sig til redskab for magt og klasseinteresser, og det store, arbejdende folk har den holdt for nar; ved en mængde gave- og understøttelseslove har den søgt at stoppe munden på dem, der kunne falde på at tale om deres ret. Mon det alligevel ikke er ved at gå op for den arbejdende befolkning, at det ville være et stærkere standpunkt at kræve, hvad der tilkommer enhver med rette, end at tage mod overklassens almisser tilmed da man nu ikke kan undgå at se, at hele denne såkaldte sociale lovgivning er lige så forfejlet et lægemiddel som morfin mod en smertende svulst selv om det kan være nødvendigt til øjeblikkelig lindring. Den har så langt fra afskaffet arbejdsløshed og bolignød, at disse frygtelige ulykker blomstrer i en grad, som aldrig før og er blevet en trussel mod vor hele kultur. Ingen, som ikke bar set det på nært hold kan fatte, hvilken trøstesløs situation, det er for en ærekær og flittig arbejder at blive berøvet sit daglige arbejde uden egen skyld og så tilmed at være henvist til andres understøttelse. Evig og altid at skulle leve i denne usikkerhed og utryghed og så oven i købet at måtte nedværdige sig det ville vor flittige arbejderstand ikke finde sig i én dag mere, dersom den havde førere, der klart og tydeligt viste vejen ud af uføret. 3

4 Thi der er en sådan udvej, og den er simpel. Jeg ved ikke, om jeg skulle kalde det en fordel, for mange folk er sådan indrettet, at de ikke kan tro, at en ting duer, når den er simpel, og særlig hvad politik angår er det en fast overbevisning at den helst må være så indviklet, at almindelige mennesker ikke kan følge den, men at det absolut skal være så ualmindelige mennesker som politikere. Udvejen er den enkle at prøve på, om disse ualmindelige mennesker ikke i det offentlige liv kunne indføre noget af den samme borgerlige hæderlighed og retskaffenhed, som almindelige mennesker må nøjes med, når de underskriver en kontrakt eller blot betaler en gæld eller vejer sæbe i en butik. Her i den jævnlige daglige omgang våger man meget bestemt over, at løfter holdes og bedragerier ikke begås kort sagt, at enhver får sit. Men disse samlivsregler har statsmagten i vor tid ganske sat sig ud over. Så længe Anders handler med Per og Else, går alting ærligt til; men i det øjeblik, Anders, Per og Else osv. slår sig sammen og kalder sig rigsdag og regering, fordi de tilfældigvis er en eller to flere end Søren, Lars og deres venner, får piben en anden lyd. Så bliver de i egne og andres øjne til overnaturlige væsner, ja, til et afgudsbillede: staten, og staten behøver ikke at tage smålige hensyn til mit og dit. I grunden tilhører alting staten, og hvis borgerne får lov til at beholde noget af deres ejendom, er det i følge en sær nådesbevisning fra statens side. På den ene side berøver den borgerne store dele af deres retmæssige arbejdsfortjeneste officielt kaldes dette dog ikke for rov, men for skatter. På den anden side lader statsmagten enkelte borgere beslaglægge, hvad der rettelig tilhører os alle i fællesskab, nemlig de naturskabte goder, jorden og alt, hvad dens er, uden at yde vederlag derfor. Og betegnende er det, at den nuværende stat endog sætter sig ud over, hvad vore troskyldige forfædre har fået prentet i grundloven. I 80 står der, at ejendomsretten er ukrænkelig. Men den bestemmelse eksisterer kun på det papir, der er så godt forvaret i guldskrinet. Lovgiverne kender den ikke; thi de sætter den hvert eneste år ud af kraft i den almindelige lovgivning. Hvad er deres skattelove, som nu er ved at tynge hele erhvervslivet til jorden, andet end principløse konfiskationer af privat ejendom? Er der nogen, som tror, at grænsen for, hvor meget statsmagten kan tilegne sig, bestemmes af andet end flertallets skøn og befolkningens langmodighed. Eller for at nævne et par andre typiske eksempler på parlamentarismens udskejelser: rigsdagen har den utrolige frejdighed at blande sig i, hvad den ene borger forærer den anden som gave, og forlanger ugenert sin part deri. Den bestemmer, når vi må barbercs, og når vi 4

5 må købe brød, den forlanger tiende af os, når vi vil stille vor sult på en restauration, når vi går i teatret og når vi ryger en cigar. I adskillige store lande i Europa er folkenes tålmodighed overfor deres parlamenter bristet; men også hos os er der tegn på, at den er ved at spændes over evne. Det ville dog være tåbeligt at anklage de enkelte politikere enten for evneløshed eller for mangel på moralsk sans. Vore politikere er enkeltvis gennemgående dygtige og brave mænd men hvoraf kommer det, at så snart de optræder i korporation, tér de sig som en rådvild skare, der laver love så overfladiske og mangelfulde, at de uvægerlig kort tid efter må laves om? Det ligger først og fremmest deri, at de påtager sig en vrimmel af opgaver, som de ikke kan overse; det er givet, at rigsdagens impotens må stå i ligefremt forhold til den mængde opgaver, den upåkaldt læsser på sin ryg. Diktatur, diktatur! råber man så i syd og i øst som om en enkelt mand skulle formå i længden at beherske det område, den moderne stat er svulmet op til. Man forstår ikke, at lægemidlet ville være at aflaste det bepakkede æsel (undskyld sammenligningen) med størstedelen af sin last og tillade, at borgerne selv passede deres egne sager. Det er denne opfattelse, vi herhjemme i Danmark har givet udtryk i ordet retsstat. Retsstaten betegner en individualistisk retning, som vil betrygge den personlige frihed og den økonomiske ret. Spørger man, hvad retsstaten går ud på, kan vi foreløbig give det svar, at den vil afskaffe dobbeltmoralen; den vil, at den moral, som skal herske i det private liv og i statslivet, skal være nøjagtig en og den samme, og dertil hører i første række, at staten ikke blander sig i forhold, som kun vedrører den enkelte. På næsten alle områder kan man nemlig konstatere, at staten bruger dobbelte lodder. Blot et par eksempler på at oplyse dette: En af de mest ildesete og hårdest straffede forbrydelser er falskmøntneri. Og en sølle djævel, som laver et par falske tikronesedler, kommer mange år i tugthuset. Vi har også her i landet været dybt forarget over et europæisk land, hvor selve regeringen tillod sig sligt. Men hvad et det egentlig for en slags sedler, staten nu i flere år har tilladt, hjulpet seddelbanken med at udstede her i landet? Jeg spørger blot jeg kan jo ikke få noget svar i radioen, men se selv sedlerne efter, se, hvad der står med ansete navnes underskrifter. De og jeg kan ikke gøre den slags ting uden at ende et kedeligt sted, men staten kan altså, staten, som er den moderne guddom, men en guddom med den mærkelige egenskab, at den ikke behøver at foregå os stakkels 5

6 enkeltvæsener med et godt eksempel, men tværtimod kan begå noget af hvert og slippe helskindet fra det. Jeg skal tage et andet eksempel: hvis et andelsselskab, som de og jeg var medlem af, en skøn dag besluttede, at det ville bruge andelshavernes midler til at støtte en bank, der var kommet på knæerne på grund af svindel og spekulation, mon De så ikke ville protestere og hurtigst muligt trække deres andel ud? Jo ganske sikkert men i det politiske liv kan det ske, at det andelsforetagende, vi alle nødtvungent er medlemmer af, nemlig den danske stat, har en bestyrelse, der ugenert kan anvende af andelshavernes penge op mod 200 mio. kr. til at støtte et sådant privat svindelforetagende. Og vi kan ikke trække vor andel ud tværtimod, bestyrelsen kan, om den vil, pålægge os nye byrder i morgen til et andet lige så råddent formål, hvis blot flertallet er interesseret deri. Vi er på forhånd tvungne kautionister og stemplet som medskyldige. At alle sådanne formål i den moderne stat kan betragtes som fællesanliggender, deri ligger det uhyggelige. Det er atter flertallet, der egenmægtigt afgør, hvad der er fællesinteresse og hvad der er privatsag, og som altså i et anliggende som det nævnte betragter alle borgerne som medskyldige i svindlerierne, siden de pålægger os at dække tabene. Disse eksempler må være nok til at vise, hvilken misbrug af magten det parlamentariske flertal daglig gør sig skyldig i. Efter at det også har forsøgt at drage pengenes værdi her i landet ind under sin magtsfære, og dermed hele kreditforholdet, grundlaget for al tillid mellem mennesker, er blevet en kastebold for klasseinteresserne, må man spørge, om bægeret ikke snart er fuldt. Er det da diktatoren, den stærke, kloge mand, der er løsningen? Nægtes kan det ikke, at et folk kan blive så forpint af uduelige regeringers overgreb, at denne udvej for en tid kan skaffe lettelse. De diktatorer, vi efter krigen har fået rundt om i Europa, sidst i Polen, har folkene ikke underkastet sig for morskabs skyld. men det er kun en nødhjælp, thi at en slags magt afløser en anden slags er ikke i længden betryggende for den enkelte. Nej, det, vi skal have, er en ny ånd, et nyt princip ind i statsstyrelsen. Vi tror ikke på, at der kan skabes ligevægt, fred og orden inden for samfundet, før retskaffenhedens princip får indpas i det offentlige liv og dobbeltmoralen afskaffes. Retsstaten kan ikke indføres ad diktatorisk vej; den bygger alene sit håb på folkets retssans og intelligens, og dens grundsætninger må derfor trænge igennem ved deres egen magt, ad oplysningens vej. Hvilke er disse grundsætninger? den vigtigste er, at der overalt kan drages en naturlig grænse mellem det enkelte menneskes ret og 6

7 samfundets ret. Hvad der ligger på den ene og den anden side afgøres ikke ved tallets magt, ved slagsmål eller klassekampe, men ene og alene ved hjælp af retfærdighedens princip. Den enkeltes retmæssige særeje er de værdier, han skaber ved sit arbejde eller erhverver ved handel, bytte eller gave. Over disse værdier har han fuld og fri rådighed end ikke staten har lov til at røre dem. Retmæssigt fælleseje er alle naturens rigdomskilder, jorden og hvad den rummer, og de beliggenhedsværdier, som opstår ved samfundets virksomhed og vækst. Da ingen enkeltvis har frembragt disse værdier, kan heller ingen enkelt gøre særlig krav på dem; de tilhører derfor alle med lige ret. Og nu kan vi mere bestemt angive, hvad retsstaten er: det er en samfundsordning, som holder denne naturbestemte grænse mellem den enkeltes og fællesskabets ejendom i hævd, og som ingen anden opgave har end at værne den enkelte i den fulde besiddelse af sine åndelige og økonomiske rettigheder. Ligeretten til fællesejet sikres ved, at hver enkelt bruger af jorden må holde de øvrige borgere skadesløse for denne særfordel ved at svare en passende afgift. Denne afgift har man kaldt grundskylden, og når den indgår i en offentlig kasse med sit fulde beløb, vil alle skatter kunne afskaffes. Denne grundskyld ejes af samtlige borgere og kan derfor kun anvendes til virkelige fællesformål. Hvad de enkelte borgere erhverver som retmæssigt vederlag for flid og dygtighed, vil retsstaten sikre dem ubeskåret ved at afskaffe alle skatter, både de direkte og de indirekte. Grundskylden skal altså være statens og kommunens eneste indtægt. Grundskylden er ingen skat, den er som sagt kun den lejeafgift, enhver bruger af et stykke jord skylder de øvrige borgere som vederlag, fordi han har fået eneret på at benytte det. Og denne afgift beskærer intet arbejdsudbytte, den ophæver tværtimod den uretfærdighed, at enkelte privatmænd skal kunne beskære andres arbejdsudbytte ved at afkræve dem en entré til jorden. Når man betænker, at dette beløb for tiden udgør 250 mio. kr. årligt, og at arbejdslønnen altså år ud og år ind beklippes med dette beløb til fordel for grundejerne, kan man ikke begribe, hvorfor de demokratiske partier i by og på land vedvarende slår sig til tåls med denne ordning, som de har magt og ret til at afskaffe, om ikke i morgen, så i overmorgen. I retsstaten vil denne sum blive inddraget til fællesopgaver, og da samtidig alle skatter ophæves, er det klart, at arbejdslønnen vil hæves betydeligt, også fordi tilstrømningen til byerne vil aftage og efterspørgslen efter arbejdere vil tiltage. Og statens karakter vil med ét 7

8 slag være forvandlet: fra at være en barmhjertig søster, der uddeler milde nådegaver og almisser, vil staten påtage sig den værdigere opgave at skaffe enhver sin ret, sin medfødte ret til naturens rigdom. Alle disse understøttelser og gaver, hvis sande karakter man skjuler under navnet social lovgivning, er jo kun udtryk for, at arbejdslønnen er for ringe og evnen til at assurere sig selv utilstrækkelig. At partierne, også overklassens, er gået med til disse almisselove, er jo kun sket for at aflede arbejdernes opmærksomhed fra, at de bliver snydt for deres soleklare rettigheder. Hvem er der af ærekære folk, som ikke ville foretrække selv at kunne forsikre sig mod sygdom og alderssvaghed, fremfor at modtage støtte af andre? Det følger dog af sig selv, at indtil retsstatens sociale ordning er kommet alle til gode, kan det nuværende understøttelsessystem ikke bortfalde. Men lige så lidt som staten i længden skal være en filantropisk anstalt, lige så lidt skal den drive erhverv eller støtte private virksomheder. Heller ikke skal den blande sig i kirkelige eller andre kulturelle eller personlige anliggender. Som følge af dette bliver retsstatens funktioner stærkt indskrænkede nemlig til kun at være rettens værner og de offentlige budgetter bliver stærkt formindsket. Til statens opgaver hører for det første retsværnet med gratis retspleje for alle borgere og med en passende ordensmagt til opretholdelsen af offentlig orden og sikkerhed indenfor og ved landets grænser. Derimod er retsstaten en absolut modstander af den tvungne værnepligt. Fængslerne skal omdannes til arbejdsanstalter, og straf skal bestå i at yde vederlag til den ved forbrydelsen krænkede, hvad enten dette vederlag nu kan ydes i bøder eller i arbejde under mere eller mindre frivillige former. De offentlige udgifter vil endvidere medgå til vejvæsen, til beskyttelse af de naturlige rigdomme: skove, vandløb, kyster, til hygiejniske foranstaltninger og til omsorg for forældreløse og vanrøgtede børn, endvidere til omsorg for invalider, abnorme og sindssyge. Med religionen og undervisningen har staten intet at gøre, og de kirkelige og pædagogiske foreninger vil ligesom de forskellige erhvervsorganisationer kunne indrette deres kirker, skoler osv. efter behov. Alle kulturopgaver unddrages offentlig indblanding, fordi det private initiativ er al kulturs livsbetingelse, og fordi statsmagten intet mandat har til at gøre propaganda for sine kulturretninger og derved holde andre nede. De sociale virkninger af denne ordning er ganske iøjnefaldende. Arbejdslønnen vil hæves derigennem, at man ikke længere behøver at købe sig adgang til arbejdsfeltet, og ingen arbejdsvillig behøver at 8

9 arbejde for ringere løn end den fortjeneste, han da kan skaffe sig som selvstændig på egen grund. Det er ikke meningen, at vi alle skal være landmænd, men tilstrømningen til industricentrerne vil formindskes og dermed arbejdsløshedens problem være grebet an ved roden. Det betyder dog noget, at den samlede arbejdsløn nu årlig beklippes med 1/4 milliard, som går i private grundejerlommer i stedet for, at de skulle aflaste de skattebyrder, der tynger arbejdet. Boligspørgsmålet vil finde sin eneste radikale løsning, idet byggeriet vil opmuntres, fordi jordskylden vil tvinge spekulationen bort fra byggemoden grund. Dertil kommer billigere varepriser, fordi enhver prisforfalskning ved toldbeskyttelse bortfalder. Afskaffelsen af skatter letter arbejdet og industrien og skaffer mere arbejde. Det nævnte beløb, de 250 millioner, som jordskylden andrager, vil rigelig dække de få opgaver, retsstaten omfatter, og det kan påregnes, at der bliver så stort et beløb tilovers, at folket for den øvrige sum selv kan udrede deres børns undervisning og desuden sikre sig en alderspension lige så stor som den, der nu tilfalder nogle enkelte som nådegave. Man har spurgt: er det nu også sikkert, at disse reformer vil være tilstrækkelige til at sikre arbejdet mod al udbytning? Dette spørgsmål er f.eks. blevet stillet os af de svenske socialdemokrater, som har omfattet retsstatsideerne med stor interesse. Vi har svaret dem: Da I er enige med os i, at vore reformforslag i alt fald er af stor betydning, af langt større betydning end de lapperier, rigsdagene hidtil har holdt det arbejdende folk hen med, så lad os i det mindste enes om at prøve, hvor langt de rækker. Er de ikke nok til at afskaffe al uretfærdig udbytning, er vi parate til at gå videre. Og hvis det danske demokrati i by og land ville, kunne det gennemføre sagen i løbet af et par år; det har dertil flertallet både i befolkningen og i folketinget. Eventuel modstand fra landstingets side ville smuldre hen overfor en fællessag som denne. Hvorfor så ikke gå på og tage dette skridt, som vi dog er enige om? En ting må man være klar over: retsstaten bliver ingen forsørgelsesanstalt. Den blander sig ikke i, om folk er dovne og vil tage følgerne. Det bliver en stat for voksne mennesker, der sætter en ære i at klare sig selv og være deres egen lykkes smed og som dog har så meget af drengenaturen i sig, at de vil vove et liv i risiko og under ansvar. Derfor vil den sikre ethvert menneske sin part af nationens fælles ejendom som arbejdsgrundlag; vi skal være fælles om startgrundlaget, men ikke om de produkter, vi fremvirker. På dette grundlag kan enhver opbygge sin egen uafhængige virksomhed og skabe sin egen velstand. Retsstaten vil ikke som den nuværende stat straffe det 9

10 produktive arbejde med skattebøder, som om det var en forbrydelse at være virksom. Men den vil heller ikke forbyde nogen at gå til bunds, hvis han foretrækker det; det hører til menneskerettighederne at være så doven, man være vil; den personlige frihed bør være så rummelig, at det overlades til den dovne selv at tage konsekvenserne. På samme måde vil retsstaten heller ikke ved forbud hindre folk i at begå dumheder, så længe disse kun går ud over dem selv. Alt, hvad der hedder forbudslovgivning og restriktioner, er derfor i retsstaten stærkt ildesete ord. Enhver må ordne sin personlige levevis som han vil, blot han ikke træder andre for nær. Hvis statens funktioner således indskrænkes til kun at omfatte et retsværn om den personlige frihed, vil borgeren igen kunne leve et privatliv og et kulturliv. Det er der nemlig ikke tale om nu. De offentlige krav både til vor interesse og vor pengepung er blevet en alvorlig fare for alt åndsliv. Vi skal som vælgere og skatteydere interessere os for alt muligt lige fra pastor Ibsens dåbsritual og til forfatteren Mikkelsens digtergage, selv om vi måske gerne betalte Mikkelsen for at holde op med at digte. Vore egne anliggender derimod har vi ikke i fred. Det politiske maskineri er blevet så indviklet, at vistnok ikke en eneste rigsdagsmand vil påstå, at han kan hitte rede deri. Hvad retsstaten vil, er kun at folket skal overtage sit eget bo og d'herrer og damer politikere lettes for dette slid med andres anliggender. Retsstaten er en minimumsstat. Så lidt regering som mulig, sagde Nietzsche. Ja, vi skal overhovedet ingen regering ha', vi skal ikke ha' mennesker til at herske over mennesker, vi skal blot ha' nogle tillidsmænd valgte af os selv, vel at mærke ikke valgt af partierne, til at ordne de indbyrdes forhold imellem os. Vi har jo ikke gnist af selvstyre i dette øjeblik, vi har partistyre. Den såkaldte lige og almindelige valgret betyder ret til at stemme på dem, en partistyrelse udpeger for os. Tilmed har partierne oprettet et monopol for sig selv ved at spærre vejen for nye partier på den mest ublufærdige måde. Således skal retsstatspartiet, der ved forrige valg havde over stemmer, tvinges til før næste valg påny at samle underskrifter ellers bliver det ikke anerkendt som parti. Og ligesom enhver urtekræmmer synes, at der er urtekræmmere nok, får vi af de nuværende partiførere at vide, at der er partier nok. Også her har Retsforbundet en indsats at gøre! Vi kræver fri valgret, dvs. enhver borger i hele landet skal kunne stemme på hvem som helst han vil, og de, der vælges, styrer da for alle dem, der har valgt dem, således at enhver repræsentant ved alle afgørelser vejer med sit stemmetal. Først derved sikres selvstyret fra neden, og partibestyrelsens diktatur sprænges. 10

11 Vi, der har forelagt offentligheden disse tanker, fremkommer ikke med vor stærke kritik af nutidens politik for at rive ned. Vi ser sådan på det, at hvis man ikke i tide er betænkt på under fredelige former at omdanne statsmagten til et sådant retsværn, der kun har til formål at drage grænsen mellem individ og stat og mellem individerne indbyrdes, må det befrygtes, at vor europæiske kultur vil svæve i den største fare. Årsagerne til krigen og alle de sociale ulykker, den medførte, kan alle føres tilbage til mangel på etisk kultur og manglende retssans til det forhold, at det 20. århundredes menneske, trods alle sine eminente fremskridt, endnu er et barn i politisk kultur, fordi det endnu ikke har kunnet finde de samlivsregler, der alene kan skabe fred og balance indad som udad. Thi at tekniske fremskridt ikke er nogen garanti for åndskultur, det har dette århundrede indridset på menneskehedens ryg med blodig skrift. Et aeroplan kan bruges til fredeligt samkvem mellem landene, medføre post og passagerer og det kan bruges til at kaste giftbomber over store byer. Hvis menneskeheden ikke beslutter sig til at overveje sine kulturopgaver og sætte retten i magtens sted, både i den indre politik og i landenes indbyrdes forhold, vil ethvert teknisk fremskridt blot betyde en ny fare. Også radioen, denne strålende opfindelse, den for kulturen vigtigste siden bogtrykkerkunsten, kan som ethvert teknisk middel misbruges. Den kan lige så vel udspy løgn og bagvaskelser som være formidler for de højeste sandheder og den herligste kunst. Vi oplever nu, at radioen sætter os i intim forbindelse med alle verdens nationer, den respekterer ingen grænser; vi udveksler toldfrit både tanker og toner, delagtiggør hverandre i vor kulturs frugter. Lad os håbe, at radioen vil være et lysende symbol for det 20. århundrede og bane vejen for international forståelse og forbindelse på alle områder, så vi frit kan færdes tværs over alle grænser og frit udveksle varer med alle verdens nationer uden smålig grænsetvang og posekiggeri. Så vil vejen være banet for social fred og social ret. 11

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv.

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 29. maj 2016 Kirkedag: 1.s.e.Trin/B Tekst: Præd 5,9-19; 1 Tim 6,6-12; Luk 12,13-21 Salmer: SK: 30 * 562 * 595 * 555,4 * 672,1+4 LL: 30 * 562 * 616 * 595

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 1 Om disse regler Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2016-2017 1.1 Reglerne er en præcisering og et tillæg til de gængse matadorregler. Såfremt en af nedenstående paragraffer i modstrid med

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1 Om disse regler Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1.1 Reglerne er en præcisering og et tillæg til de gængse matadorregler. Såfremt en af nedenstående paragraffer i modstrid med

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Demokratiets Spilleregler

Demokratiets Spilleregler Demokratiets Spilleregler Disposition Indledning Hvad er demokratiske/politiske spilleregler? Respekt for politikerne De politiske spilleregler og respekten for demokratiet Nedskrevne ctr. uskrevne spilleregler

Læs mere

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og Jørgen Christensen 408-51-750-309 249-482 749 674,1+2+7-11 2.s.e.Påske. 6/4-08. 10.00. Johs. 10,22-30. Der er noget utrolig menneskeligt og genkendeligt over disse menneskers længsel efter vished, da de

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Prædiken til S. s. e. h3k kl i Engesvang

Prædiken til S. s. e. h3k kl i Engesvang Prædiken til S. s. e. h3k kl. 10.00 i Engesvang 4 - Giv mig Gud en salmetunge 282 v. 7-8 Af apostlenes sad i Jerusalem 414 - Den mægtige finder vi ikke 658 - Når jeg er træt og trist 439 - O, du Guds lam

Læs mere

Til en vis smertegrænse i vores pengepung, kan vi godt se det fornuftige og rigtige i dette. Vi glemmer dog, at der er ingen af

Til en vis smertegrænse i vores pengepung, kan vi godt se det fornuftige og rigtige i dette. Vi glemmer dog, at der er ingen af Gudstjeneste i Lille Lyngby & Gørløse Kirke den 13. juli 2014 Kirkedag: 4.s.e.Trin/B Tekst: Matt 5,43-48 Salmer: Gørløse: 753 * 689 * 366 * 688 * 598,3 * 579,5+7 LL: 753 * 689 * 688 * 598,3 * 579,5+7 Du

Læs mere

Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14

Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14 Juledag 2016 Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14 Salmer: 94: Det kimer nu 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 118: Julen har englelyd 119: Julen har bragt 99: Velkommen igen, Guds engle små

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: En ny chance Salmer: 2, 522, 308; 505, 399 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Lad det stå... måske bærer det så frugt" "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle gange sige til

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere