Fritidspolitik

Transkript

1 Rådmand Marc Perera Christensen Aarhus Kommune, Kultur og Borgerservice Rådhuset 8100 Aarhus C Mail: amvej@aarhus.dk 13. december 2012 HØRINGSSVAR Fritidspolitik Århus Ungdommens Fællesråd takker for invitationen til at give høringssvar til den kommende sports og fritidspolitik i Aarhus Kommune Vi vil gerne rose processen, hvor interesseorganisationerne er blevet involveret forholdsvist tidligt i forløbet. Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) er paraplyorganisation for 125 lokalafdelinger af idébestemte foreninger, fx spejdere, rollespillere, politiske, religiøse, mellemfolkelige og internationalt arbejdende foreninger i Aarhus Kommune. For Århus Ungdommens Fællesråd har der været to hovedtemaer i processen op til fritidspolitikken. De to temaer kan rummes under overskrifterne Foreningerne støtter Aarhus med det, de er gode til Foreningslivet fremtidssikres Foreningerne støtter Aarhus med det, de er gode til Partnerskaber (3.2) Med det fokus, der er på partnerskaber og civilsamfundets rolle i løsning af kommunale udfordringer, mener ÅUF, at afsnit 3.2 Partnerskaber giver kvalitet er noget af det væsentligste i udkastet til den kommende fritidspolitik. Vi ser meget positivt på, at man vil udbrede samarbejdet mellem de folkeoplysende foreninger og kommunen, og vigtigst: også ud over sports og fritidsområdet. Vi ser grænseflader mod biblioteker, mod de fritidstilbud som udbydes i Børn og Unge, mod naturpleje og naturformidling i Teknik og Miljø, mod demokratioplysning i borgerservice og ved borgmesterens afdeling. Derudover er der selvfølgelig de oplagte og traditionelle grænseflader mod fx sundhed og motion. ÅUF ser desuden en række muligheder for sammenhænge, synergi og partnerskaber. Særligt, hvis kommunen træder et skridt tilbage og ikke kun kigger på problemområder og foreningslivets deltagelse i løsning heraf, vil der være perspektiver i partnerskaberne. Man vil få et meget bredere sigte mellem kommunale opgaver og de aktiviteter, foreningerne allerede arbejder med og netop er eksperter i, hvis man identificerer grænsefladerne og de overlap, som helt synligt findes. På denne måde kan man se, om foreningerne og dermed civilsamfundet kan løse opgaver, som kommunen i dag løser; også opgaver som kommunen løser godt, og som ikke er problemområder. Nogle af disse opgaver er også foreningernes kerneområder, og den eventuelt sparede kommunale ressource, ved at foreningslivet deltager i løsningen af samfundsopgaver, kan bruges som en kommunal ressource ind i løsning af nogle af problemområderne i stedet. Århus Ungdommens Fællesråd Sankt Nicolaus Gade 2 DK Århus C Telefon Fax Web: aauf@aauf.dk

2 ÅUF er helt enig i beskrivelsen af partnerskaber og foreningernes rolle her, 1. og 2. kolonne i afsnit 3.2 (s ). Specielt Aktivitetens egenværdi og foreningens ret til selv at tilrettelægge sine aktiviteter er helt centrale værdier og En af de grundlæggende ideer med at lade en forening eller aftenskole løse konkrete opgaver i partnerskab med kommunen er, at børn og voksne lettere kan fastholdes i en aktivitet i dette regi Vi kunne ikke have skrevet det bedre selv. Når vi kommer til de konkrete initiativer under ambition 1 (s.19), synes vi, at udkastet forfalder til en mere traditionel tilgang til partnerskaber, nemlig alene eksempler på området motion og de sociale områder. Side 2 Motion er sådan set et fint område at lave partnerskaber på, når blot motionsbegrebet udvides til at omfatte den meget store variation af fysisk aktivitet, som foregår i foreningslivet. Motion er meget mere end blot idræt, som ellers synes alene at have optaget politikerne, når vi ser på, hvad der er forhandlet penge til i forliget om den kommende fritidspolitik. Vi henleder endnu en gang opmærksomheden på, at mange andre foreninger end de traditionelle idrætsforeninger laver fysisk aktivitet med deres medlemmer. Spejderne har både lange vandreture med og uden oppakning, bygger med tunge granrafter, hugger og saver brænde, tager på fjeldture, klatre på klatrevægge, sejler kajak og meget mere. Rollespillerne, laver iført tungt udklædning kampscener og udendørs aktiviteter, hvor de bogstaveligt talt kæmper til de segner. Etnisk kulturelle foreninger dyrker idræt uden at være med i DGI eller DIF. Dette er alle foreninger, som laver masser af motionsfremmende fysisk aktivitet, og som tiltrækker børn og unge, der typisk ikke deltager i traditionelle idrætsaktiviteter. Det bør fremgå eksplicit i politikken, at motionspartnerskaber også skal forsøges oprettet på disse områder. ÅUF vil også gerne påpege, at fysisk motion kun er et sundhedsfremmende tiltag, foreningslivet yder også et stort bidrag til den mentale sundhed, som vi finder mindst lige så vigtig. Der er i dag en alt for stor del af unge, som betegner sig selv som ensomme. Her kan foreningslivet i høj grad indgå i partnerskaber om at indlemme disse unge i et foreningsfællesskab, hvor det åbne kammeratskab er en af grundværdierne. Det handler måske i høj grad om foreninger, som ikke dyrker konkurrencen som det bærende element. Det rent sociale område er derimod ikke en opgave, som ligger i umiddelbar forlængelse af foreningernes primære aktiviteter. Kommunen skal derfor passe på med at have større ambitioner på dette område, end foreningerne selv synes, de kan klare, med den professionelle støtte området kan kræve. Med den rette støtte er der selvfølgelig et vist potentiale i foreningslivet, da de frivillige foreninger netop allerede har det positive normfællesskab, som fx de sociale ungdomsklubber efterspørger, og som de bruger forholdsvis mange penge på at opbygge. Derimod mangler vi eksempler på en række af de partnerskaber, som vi jf. ovenstående mener, der er grænseflader mod, og som ligger meget tættere på ÅUF foreningernes primære aktivitet. Det kunne være aktiviteter, der i dag udbydes i ungdomsskole regi, demokratiopgaver i forbindelse med førstegangsvælgere, naturpleje og naturformidling mm. Derfor ønsker vi os en tilføjelse til initiativer 1 (s. 19). Formuleringen kunne være: Sport & Fritid vil i fritidspolitikkens periode i samarbejde med paraplyorganisationerne gennemføre en bred kortlægning af de folkeoplysende foreningers grænseflader mod kommunale aktiviteter i alle kommunens magistratsafdelinger. Det vil skabe grobund for en reel diskussion om, hvorvidt foreningslivet som en del af civilsamfundet bredt kan støtte og bidrage til løsningen af samfundsopgaver. Når

3 foreningslivet kan deltage i løsningen af samfundsopgaver, må det ses som en frivillig mulighed for foreningerne, og det, de skal løse, skal derfor ligge tæt op ad den aktivitet, de allerede tilbyder. Foreningerne skal også kunne se, at de får noget ud af at indgå i et gensidigt samarbejde eller partnerskab, men kan man identificere disse grænseflader, er synergieffekterne også tilsvarende store. Kulturhovedstad 2017 ÅUF er enig i, at foreningslivet skal involveres i det brede kulturbegreb, som synes at være omfattet af Kulturby ansøgningen. Helt konkret synes vi, at temaet Demokrati bør nævnes i fritidspolitikken (s. 9) som et væsentligt fokuspunkt på lige fod med Den legende by og Liv i byens rum. Tilsvarende ser vi Ruter og spor og European Youth Consensus som lidt mere perifere, men dog stadig vigtige temaer i relation til sports og fritidsområdet. Side 3 Store events (3.6) Store events styrker det daglige foreningsliv, det skaber opmærksomhed omkring de konkrete aktiviteter og skaber intern stolthed og anerkendelse i foreningslivet. Derfor synes vi godt, at store events kan være et tema i en fritidspolitik, men det skal netop være med det sigte at styrke det daglige foreningsliv. Så handler det ikke kun om sportsevents, men også om at sikre relativt store events på andre områder. Events som ikke nødvendigvis tiltrækker tusinder af mennesker, men som indenfor deres eget område er store. Herunder er vi ærgerlige over, at Aarhus ikke har formået at stille faciliteter og vejledning til rådighed for fx rollespillere eller studenterudvekslingsorganisationer. Vi har konkrete eksempler på medlemsforeninger, som laver større arrangementer inden for deres område, fx rollespillerne som har et årligt stort arrangement med deltagere fra både hele Danmark og fra udlandet. Dette arrangement nu endt i andre kommuner, fordi rollespillerne har fået bedre hjælp der. ÅUF indgår gerne i en forbedret satsning for at få store events til byen, men vi har ikke ressourcerne og kontakterne til at hjælpe arrangementerne i hus. Det er en fælles opgave mellem den Aarhus baserede forening, paraplyorganisationen og forvaltningen eller kommunens eventkontor (pt. kun sportseventkontor). Konkret synes vi, at byen skal rekruttere den næste store spejderlandslejr, der måtte komme. I sommers mødtes mere end spejdere fra 25 forskellige lande i Holstebro, og med op til besøgende i den uge lejren varede, er det et event der deltagermæssigt er langt større end et DGI landsstævne. Sportsevents bør omdøbes til Events i afsnit 3.6 (s. 30) og omfatte en bredere satsning end hidtil. Her kan hele foreningslivet støtte Aarhus med det, de er gode til. Foreningslivet fremtidssikres Udvikling af foreningsliv og frivillighed (3.1) Det andet meget væsentlige punkt i fritidspolitikken er rammebetingelserne for foreningerne både de, der findes i dag, og de, som må komme til, når byen bliver større i årene frem. Vi er meget tilfredse med, at udgangspunktet for afsnittet om udvikling hægtes op på Gode rammebetingelser frigiver tid og energi til, at foreninger og aftenskoler kan gøre det, de er bedst til selve aktiviteten (s. 16) Gode rammebetingelser er fundamentet for et aktivt foreningsliv for børn og unge i kommunen, så vi er rigtig godt tilfredse med, at rammebetingelserne fremhæves og ønskes sikret, ligesom vi mener, det giver rigtig god mening at puljeadministrationen og lokalebooking får et serviceeftersyn (ambition 2 s.17). Vi kunne godt ønske os, at ambitionen bliver konkretiseret endnu mere, og at Sport og Fritid i den fritidspolitikkens kommende periode kigger på, om puljer og tilskud har den fornødne struktur til at løse nogle af de ufordringer, området har.

4 For eksempel: Kan lokaletilskuddet til egne og lejede lokaler simplificeres ved en frivillig aftale med foreninger à la Aarhus ordningen på aktivitetsstøtteområdet? Det vil gøre, at foreningerne ikke længere skal bruge administrativ tid på at finde samtlige bilag på maling og toiletpapir, og kommunen tilsvarende ikke skal bruge ressourcer på at kontrollere hvert enkelt bilag. Kan foreninger med egne lokaler tilskyndes til at dele ledige tider med foreninger, som ikke selv har lokaler, ved at en evt. lejeindtægt ved udlejning af lokalerne ikke fratrækkes i foreningens lokaletilskud? Vi ønsker, at Sport og Fritid i fritidspolitikkens periode undersøger, hvad den manglende indtægt vil være for lokaletilskudskontoen, og om man kan forestille sig, at foreningerne kan beholde lejeindtægten mod den måske båndlægges til afdrag på gæld (giver mindre rentetilskud for lokaletilskudskontoen) eller til fx foreningens egenbetaling i renoverings og vedligeholdelsesprojekter for lokalerne. Vi mener ikke nødvendigvis, at lejeindtægten skal indgå i foreningens daglige kasse og blive en direkte indtægt for foreningen, men reglen i dag skaber bare ikke noget incitament til, at foreninger med egne lokaler vil dele dem med andre. Side 4 Understøtter aktivitetstilskudsordningen godt nok de nyere organisationsformer? ÅUF ønsker en undersøgelse af, om aktivitetstilskudsordningen understøtter nye organisationsformer fx med både medlemmer og deltagere uden for medlemskredsen, som rollespillere, religiøse foreninger, politiske ungdomsforeninger og andre praktiserer. Eller om aktivitetsstøtteordningen primært understøtter den gamle måde at drive forening på, som spejderforeningerne og de traditionelle idrætsforeninger praktiserer. Men ÅUF ønsker også en undersøgelse af konsekvenserne for de traditionelle foreninger, hvis man ændrer i tilskudsformen. Herunder også hvilken betydning det har, at foreningen har medlemmer over 25 år. Har foreninger i kommunale lokaler tilstrækkeligt incitament til at tage medansvar for disse lokaler? ÅUF ønsker at give disse foreninger incitament til at tage et medansvar for vedligeholdelse og for at spare på forbruget af el, vand og varme i disse lokaler, vel at mærke uden at vi pålægger foreningerne flere administrative opgaver. Vi kan fx se, at vedligeholdelse i private og kommunale lokaler har meget forskelligt niveau. Hvor man i egne lokaler i høj grad benytter sig af egen arbejdskraft og dermed tager et medansvar for lokalerne, er vedligeholdelsen af de kommunale lokaler i dag alene klaret ved brug af eksterne håndværkere. Gode faciliteter (3.3) ÅUF er i høj grad enig i, at den anden vigtige rammebetingelse for foreningsliv, nemlig at sikre foreningerne gode faciliteter, skal sikres og udbygges. Faciliteter er i høj grad med til at definere indholdet og kvaliteten af aktiviteterne. Gennem tiderne er der mange eksempler på, at en god facilitet giver et løft, både i kvalitet og i antallet af deltagere (s. 22). Specielt finder vi ambition 5 (s ) om, at kommunen i god tid sikrer mulighederne for foreningslivet i nye byområder og nye børnefamilieområder, vigtig. De mange problemer, der har været blot for at finde et sted at bygge en ny spejderhytte i Mårslet, viser, at det er enormt vigtigt at have afsat arealer til foreningsliv, fx når byen udbygges i områder som Lisbjerg. Tilsvarende finder ÅUF det vigtigt, at økonomien er sikret i en fælles anlægspulje for foreningslivet, og at denne pulje også fremadrettet tilføres midler, så den kan dække de forventede nødvendige udvidelser på idrættens og ÅUF s område, når byen vokser med 25 % flere indbyggere.

5 Det er ligeledes nødvendigt at finde de økonomiske midler til at understøtte ambition 1 (s. 22) om forenings og fritidshuset på Fjordsgades Skole. For at stedet kan blive et unikt center for fritid og idræt, er det afgørende, at skolen ombygges til et attraktivt sted tilpasset netop formålet med et forenings og fritidshus. Laver man blot nogle små renoveringer i den tidligere skole, vil stedet, som Brobjergskolen og Skt. Annagade Skole, primært tiltrække traditionelle læringsaktiviteter, som aftenskoler mv., ikke foreninger inden for ÅUFs område. ÅUF bakker op om initiativerne til ambition 1. Konkret ser vi et fortsat behov for større mødefaciliteter i midtbyen, som udlånes uden en fast bruger. Disse vil kunne dækkes af det kommende fritidshus og med lokaler på den nye midtbyskole. Side 5 Tilsvarende bakker vi op om de øvrige ambitioner på facilitetsområdet. I forhold til initiativerne i relation til ambition 4, udnyttelse af faciliteter, henviser vi til kommentarerne ovenfor til afsnit 3.1 og i forhold til ambition 2, skal man huske at også fritidsbrugerne bruger en del af parkerne og andre kommunale områder, fx spejderne, når man kommer lidt ud fra bymidten. Specielt, skal der tages hensyn, hvis områder inddrages til byggeri eller lignende. Udsatte bydele (3.4) ÅUF finder det vigtigt, at de initiativer, der sættes i gang i udsatte bydele, også på lang sigt er holdbare. Herunder at evt. økonomiske udfordringer for familier, som ikke kan betale et almindeligt kontingent, løses vha. fripladsordninger og fripas ordninger, i stedet for at tilbyde gratis aktiviteter, der underminerer foreningslivets langsigtede muligheder i områderne. Der ligger, efter en række år med enkeltstående projektaktiviteter i de udsatte områder, en opgave i igen at vænne områderne til, at fritidsliv kræver en indsats af både unge og forældre, og at kontingentbetaling er en naturlig ting. Vi synes, det er vigtigt, at børn og unge fastholdes i foreningsregi. De folkeoplysende foreninger er præget af et sæt af værdier, som man ikke finder i de mere enkeltstående aktiviteter og korte projektperioder, som udbydes til børn og unge i de udsatte områder. Det løses fx ved at sikre udsatte grupper tilskud til foreningskontingent, udstyr og ture/lejre/stævner via et udvidet fritidspas og lignende ordninger, i stedet for at kommunen fx nedsætter kontingentet i kommunale tilbud til et symbolsk beløb (på klubområdet i særlige områder 100 kr. om året) eller at aktiviteter, der ligger tæt op ad foreningslivets, tilbydes gratis til unge i ungdomsskolealderen. Tilsvarende tænker vi, at paraplyorganisationerne, herunder ÅUF, godt kan spille en større rolle i vejlednings og rådgivningsindsatsen i de udsatte områder. På den måde vil foreningerne i områderne blive en del af det foreningsfællesskab, som resten af byen har via paraplyorganisationerne. Vi kunne fx også ønske os et konkret initiativ med en foreningsbutik /foreningsvejledningsfunktion på skolerne i de udsatte bydele, hvor vi hjælper børn og unge til at finde den rigtige fritidsaktivitet, inkl. logistikken i at deltage, hvis aktiviteten ikke lige ligger i lokalområdet. Talentudvikling (3.5) ÅUF ser også talentudvikling, som fx den lederudvikling der foregår blandt forholdsvis unge medlemmer i både spejderforeninger og de politiske ungdomsorganisationer. Fx er ledertræningsmidlerne til unge, helt ned til 13 år, meget vigtig for den fortsatte udvikling af de unge organisatoriske talenter. Med de her anførte kommentarer og forslag til tilføjelser kan Århus Ungdommens Fællesråd bakke op om udkastet til Sports og Fritidspolitik Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne Mia Egander Skov formand / Henrik Koch sekretariatsleder