BOLIVIA A. AYMARA-INDIANERNE PÅ HØJSLETTEN I BOLIVIA Kultur, tro og politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOLIVIA A. AYMARA-INDIANERNE PÅ HØJSLETTEN I BOLIVIA Kultur, tro og politik"

Transkript

1 BOLIVIA A AYMARA-INDIANERNE PÅ HØJSLETTEN I BOLIVIA Kultur, tro og politik v/ Annie Oehlerich de Zurita og Edwin Zurita 1995 Revideret med nyt materiale fra Ulla Stilling Pedersen, 2012 Seneste opdatering: Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle nyheder på: unescosamlingerne.dk Se også samlingens egen hjemmeside moesmus.dk/bolivia Indhold Introduktion... 2 Lærervejledning... 4 Om Indianer-kultur i Bolivia... 5 Genstandsliste Billedserie 1: Dagligdag blandt Aymara-indianere Billedserie 2: Identitet Tekster til plancher, kort og fotostater Tipskupon spørgsmål om Aymara-indianere Litteraturhenvisninger Side 1 af 58 Introduktion

2 Introduktion UNESCO Samlingerne fra Bolivia består af 4 forskellige samlinger, der kan bruges hver for sig eller indgå i et samlet undervisningsforløb. De 4 samlinger er: Bolivia A om Aymara-indianerne på højsletten. Bolivia B om Quechua-indianerne i dalområderne. Bolivia C om musikkulturen i Bolivia. Bolivia D om Guarani-indianerne i lavlandet. Denne samling er Bolivia A: Aymaraindianerne på højsletten. Bolivia A består af: 3 kasser med ca. 175 genstande, fordelt på flg. emnegrupper: - Husholdningsgenstande - Landbrug - Gadehandel - Beklædning - Mad - Skolemateriale - Religion - Hygiejne og personlig pleje - Medicin og stimulanser - Legetøj - Plakater, plancher, aviser m.m. - Dansk litteratur om Bolivia. - Politisk kultur dette emne er tilføjet samlingen af Ulla Stilling Pedersen i Hjemmesiden moesmus.dk/bolivia præsenterer mere om dette emne og blandt andet en række forslag til opgaver i undervisningen, som kan bruges af de ældre skoleklasser og i gymnasier. 2 diasserier 1. Bredt om dagliglivet på højsletten, 71 billeder. 2. Identitet, 23 billeder. 12 plancher og fotostater af aymara-indianerne fra det lokale marked, plakater til skolebrug samt politiske plakater. Samlingstekster denne tekstsamling med baggrundstekster, genstandslister, billedtekster og forslag til undervisningen. Side 2 af 58 Introduktion

3 Genstandene er indsamlet af Annie Oehlerich de Zurita og Edwin Julio Zeballos Zurita under et 6 måneders ophold i Bolivia Tekstmaterialet er udarbejdet i 1994/1995 af indsamlerne. Tak til Peter Friis Nielsen, Knud Ove Mandrup og Ejnar Larsen for udlån af enkelte dias. Resten er taget af Annie Oehlerich de Zurita og Edwin Julio Zeballos Zurita. Copyright UNESCO Samlingerne, Annie Oehlerich de Zurita og Edwin Julio Zeballos Zurita. Antropolog og journalist Ulla Stilling Pedersen var i 2011 på fire måneders feltarbejde i Bolivia, hvor hun havde fokus på lokal forståelse af medborgerskab, demokratipraksis og demonstrationskultur. Som en del af sine antropologiske studier har hun fulgt et undervisningsforløb i politisk ledelse og medborgerskab i en aymaraindiansk kvindeorganisation i El Alto - en slumby, der ligger i forlængelse af hovedstaden La Paz. Under feltarbejdet har Ulla Stilling Pedersen desuden fotograferet og indsamlet en række genstande til Moesgård Museums samling, Bolivia A. Ideen med hjemmesiden moesmus.dk/bolivia samt de nye genstande i samlingen er at overføre undervisning i politisk medborgerskab til danske skoleelever, så de får den samme træning og samtidig kan diskutere hvad politik, demokrati, rettigheder og lignende betyder i henholdsvis Bolivia og Danmark. Side 3 af 58 Introduktion

4 Lærervejledning v/ Annie Oehlerich 1995 Materialet til UNESCO-samlingerne blev indsamlet i Bolivia 1993/1994. Baggrunden for indsamlingen er dels Edwins indfødte kendskab, samt mine mange års arbejde og studier af indianere i Bolivia. Edwin, er sproglærer, født i Siglo XX, Potosi, Bolivia ud af quechuafamilie. Siden 1985 har han boet i København. Selv er jeg antropolog og har siden 1976 boet ca. 4 år i Bolivia og Peru, hvor jeg bl.a. har lavet feltarbejde om aymara- og quechuaindianernes sundhedsbegreb, tro og kultur. Sidste år opholdt hele familien sig (2 voksne og 2 børn under skolealderen) 7 måneder i Bolivia for at lave indsamlingen. Vores ønske var at præcisere, hvor mangfoldig indianernes kultur er, og hvor forskellige mennesker der er tale om. Ordet indianer bruges i flæng om alle indfødte folkeslag i Amerika. I virkeligheden er der tale om mange forskellige etniske grupper, med hver deres sprog og egenart. Grupperne kalder ikke sig selv for indianere, de hedder quechua, mayaer, aymara o.s.v. Bolivia er det land i Latinamerika, hvor der bor flest indianere, men det at være indianer er et vidt begreb, som ikke engang indianerne selv altid ved, hvad er. Med samlingen her har vi forsøgt at fange ændringsprocesserne i samfundet og vist hvilke identitetsproblemer, der opstår efter 500 års undertrykkelse. Indianerne bor ikke længere i aflukkede landsbyfællesskaber i bjergene, de er en del af den moderne nation, Bolivia. Størstedelen arbejder som bønder, men må søge ind til byerne i perioder for at klare sig. Her kæmper alle for at overleve. Som storbyindianer indgår de i nye sammenhænge både arbejdsmæssigt og kulturelt. Ændringerne breder sig som ringe i vandet. Den vestlige indflydelse er stor og truer til tider med at ødelægge den traditionelle kultur. Om man så er mest ægte som traditionel indianer eller som moderne storbyindianer er et spørgsmål, der står åbent. Samlingens opbygning Boliviasamling A beskriver aymaraindianerne på højsletten i Bolivia. Gennem genstande, diasserier og tekstmateriale belyses deres kultur, tro, hverdag som bønder eller i byen, klædedragternes betydning for kulturel identitet, erhverv, undervisningsmuligheder og familie. Anvendelse af samlingen De mange genstande er selvfølgelig beregnet på at inddrage eleverne aktivt i undervisningen. Enten i form af udstilling eller ved at eleverne direkte bruger tingene som i Bolivia. Ved hjælp af de medfølgende tekster, plancher og dias kan man belyse emnerne nærmere og tage fat i problemstillinger omkring indianerne. Side 4 af 58 Introduktion

5 Kvinden der røgter og spinder og ammer og synger på een gang ved ikke hvad klokken er. Tid forstår hun sig på. Om Indianer-kultur i Bolivia Annie Oehlerich 1995 Introduktion Gennem årtusinder af år har der levet mennesker i Andesbjergene i Bolivia. Vi kalder dem for indianere, og vi slår dem i hartkorn med de store civilisationer, der lever i resten af Amerika. Men ordet indianer er den betegnelse søfareren Columbus gav menneskene, da han troede søvejen til Indien var fundet. Den misforståede titel har hængt ved dem siden, som en forudanelse fra svundne tider, om den triste skæbne, indianerne var underlagt. Død, trældom, krig, fattigdom, 500 års undertrykkelse og negligering af deres kulturelle værdier. Indbyggerne i Amerika er ligeså forskellige, som vi er det i Europa. Området spænder fra urskov til storbyer, strande, ørken og bjergkæder med regnskovsjægere, nomader, bjergbønder, tiggere og advokater, Azetekere, Mayaer, Quechuaer, Aymara, alt efter hvilket folk de stammer fra. Ligesom vi andre er danskere, svenskere eller hollændere. Indianer er et skældsord i Latinamerika, en ed de rige slynger ud, når de fattige bjergbønder drager til byen og håbløst slår sig ned på hovedstædernes bjergsider, som et åbent et sår i vores samvittighed. Fra Chile i syd til Ecuador i nord strækker Andesbjergkæden sig. I dens folder levede mange små befolkningsgrupper, der alle som én blev besejret og underlagt de krigeriske inkaer, der erobrede Andesbjergkæden et par århundrede inden spanierne fik samme ide. Kun et folk forstod at bevare deres oprindelige sprog og levevis, det var collaérne fra højsletten i det nuværende Bolivia. Igen og igen kæmpede de mod overmagten, først mod inkaerne, siden skulder ved skulder inka og colla i mellem, sammen mod den spanske svindehyrde Pizarro. Da de skæggede spanierne kom ridende i bjergene, troede collaerne og inkaerne, at de var guder. De behandlede dem gavmildt og gæstfrit, men blev snydt og bedraget. Den højeste inka, som var solens søn, blev taget til fange, folket græd og gav alle deres guldsmykker i løsesum. Spanierne beholdt guldet og tog inkaens liv med i købet. Dét har de til fælles i dag, smerten over at være taget i de rå røveres vold, nedtrampet, erobret og forkastet som folk. Splittet og forsømte har de gennem århundredes lidelser på trods bevaret deres kulturers forskellighed. Kolonimagten forbød deres tro, klædedragt og sange. Gennem kongelige gesandter, europæiske Side 5 af 58 Generel tekst

6 lykkerejsende og Guds udvalgte fik de ridset ind i deres hud, at de var indianere, et kulturløst folk, der intet var værd som mennesker. Og alligevel formåede de at bevare så mange kulturelle træk intakte i det skjulte. Langsomt, ganske langsomt vinder den etniske stolthed frem. Den oprindelige befolkning er atter ved at rejse sig, deres store videnskaber, verdensanskuelser, enestående håndværk og mangfoldige sprog bliver igen tillagt værdighed. Men ordet indianer forsoner de sig aldrig med. Kampen mod overmagten har været lang, hvor integreret gengives fint gennem Kharisirimyten. Kharisiri er en hvid mand, med skæg og kappe samt en stor bredskygget hat. Han vandrer omkring i de måneløse nætter og overfalder folk - især rejsende - som opholder sig på øde steder. Han bærer en lille kasse omkring halsen, hvori han har et magisk pulver, som han kaster efter folk, for at de kan falde i søvn. I bæltet bærer han på et stort sværd, som han skærer fedtet af med. Han venter altid til offeret sover og skærer så i siden, for at komme ind til kroppens fedtdepoter. Indianernes fedt sælges til den katolske biskop, som bruger det til at lave den hellige olie af, eller det blandes i kirkeklokkernes bronzelegering. Jo mere menneskefedt desto bedre klang. Derfor synes indianerne at klokkerne jamrer. Da de fantastiske flyvemaskiner indtog verden, mente man også, at de fungerede via menneskefedt. I dag er man overbevist om, at fedtet bliver brugt til at lave atombomber af eller til at lave dyre parfumerede sæber til overklassen. Myten følger så at sige med tiden. Kharisiri er blevet til et symbol på den indianske kamp imod den imperialistiske udbytning. Koloniherredømmet blev bestemmende både for den senere økonomiske udvikling i landet, hvor Bolivia blev reduceret til at være totalt afhængigt af svingningerne på verdensmarkedspriserne, og for formen af udbytning for den indianske befolkning op igennem tiden. Over otte millioner indianere blev dræbt under erobringen, og siden hen har den indianske befolkning lidt store tab og overlast. Myten om Kharisiri er indianernes kulturelle forsvarsmekanisme overfor den hvide hersker. Igennem myten latterliggøres den hvide mand med sit skæg, indianerne er selv skægløse, og påklædning, figuren bliver en parodi på de hvide. En parodi, som ikke kun lever i myterne, men som også udgør et vigtigt element i indianernes danse og musik. Mange af dansene under karnevallet og ved årets andre sociale lejligheder, vidner om et kritisk øje til de hvide. Man parodierer således over erobreren i dansen saya, hvor indianere ifører sig bred hat, pufærmer og støvler og smælder med pisken, imens de i lange rækker symbolsk passerer forbi den store mængde af tilskuere, eller som i dansen doctorcitos, hvor indianere ifører sig høj hat, stok og briller samt pingvinhale, som en parodi på de fremmede hvide læger. Latterliggørelsen af herskeren er en forsvarsmekanisme over for århundrede af fortvivlelse og forsat udbytning. Med samlingen her vil vi gerne forsøge, at skære en flis af kulturbarriererne og vise folkenes forskellighed. Vi tør tage ordet indianer i vores mund, for herhjemme tillægges ordet ikke de nedladende egenskaber, som i indianernes egne lande. Der bor ca. 4 millioner indianere i Bolivia i dag, men at være indianer er mange ting. Hvor forskellige befolkningsgrupper, der er tale om, hvilke omvæltninger der sker indianere imellem og hvilke problemer, de har med at finde en indiansk identitet 500 år efter, fortæller samlingen om. Side 6 af 58 Generel tekst

7 GEOGRAFI OG KLIMA Bolivia ligger i hjertet af Sydamerika, der hvor Andesbjergkæden bøjer af og breder sig. Det grænser mod nordvest til Peru, mod sydvest til Chile, mod syd til Argentina og mod øst til Paraguay og Brasilien. Det samlede areal udgør km2. Før i tiden havde Bolivia adgang til Stillehavet, men mistede det i Stillehavskrigen år Det tabte havområde er i dag et stort nationalt traume. Landet er præget af store højdeforskelle. Geografisk inddeler man det i tre forskellige klimatiske zoner: dalområdet som udgør ca.19%, lavlandet på ca. 70% af landets territorium og endelig højlandet som udgør resten. Dalområdet ligger på skråningerne af den østlige bjergkæde i m. højde. Dalene strækker sig fra den østlige Andeskæde mod syd, hvor de ender i højjungle. Her regner det meget og området kaldes for Bolivias spisekammer. Der dyrkes en lang række tropiske afgrøder, som kakao, sukker, cocablade, citrusfrugter m.m., - varer som resten af landet forsynes med. Ca. 42% af landets befolkning, bor i dette område, fortrinsvist nybyggere og quechuabønder. Lavlandet er en tropisk regnskov mod nord og syd. I midten ligger store tørre sletter. I regntiden er der kraftige oversvømmelser og ufremkommelige veje. Landbruget er i økonomisk vækst her, og her dyrkes afgrøder som sukker, bomuld, ris, kakao m.m. I lavlandet bor 20 % af befolkningen, heraf er størstedelen driftige kvægavlere og plantageejere. Højlandet: - befinder sig imellem Andesbjergenes vestlige og østlige bjergkæder, hvor der udspændes en stor højslette i meters højde. Sletten er 800 km lang og 650 km bred og dækker mindre end halvdelen af landets samlede areal. Alligevel har det altid været den tættest befolkede del af landet. Højsletten er et barskt og vindblæst bjerglandskab med en majestætisk ro og skønhed over sig. Midt på sletten ligger Titicacasøen, som udgør grænsen imellem Bolivia og Peru. Den er 171 km lang og op til 64 km bred og den indtager en betydningsfuld plads i landskabet. Områderne omkring søbredden er de mest frugtbare, hvor mere varierede afgrøder dyrkes og husdyrholdene holder til. De højstliggende tinder bruges som græsningsområder til husdyrene. Langs Stillehavskysten og indover det sydamerikanske kontinent løber et stort regnløst bælte på tværs af det sydlige Bolivia og den vestlige Andesbjergkæde. Konsekvensen er, at der kun er regelmæssig nedbør i den nordlige del af altiplanoet. BEFOLKNING Bolivia er ca. 20 gange større end Danmark, men der bor kun 7 millioner mennesker i alt. Landet er det tyndest befolkede i Sydamerika. Størstedelen af befolkningen bor på højlandet, i hovedstaden La Paz og i de tilstødende dalområder, som Cochabamba. Spansk er det officielle sprog, men Bolivia er et multikulturelt samfund, med mange forskellige etniske grupper, som hver har eget sprog, deres egen kultur og deres egne traditioner. Over halvdelen af befolkningen taler således et andet sprog end spansk. Ofte lærer indianerne at tale spansk i skolen. De fleste indianere Side 7 af 58 Generel tekst

8 er flersprogede; aymarabønderne taler således aymara/spansk og mange quechuabønder quechua/spansk. Mange indianere behersker endog tre sprog: aymara/quechua/spansk. Den største indianske gruppe er quechuaindianerne med ca. 3 millioner indbyggere. Den næststørste er aymaraindianerne med ca. 1 million mennesker. Foruden dem bor der ca lavlandsindianere fordelt på ca. 41 stammer. Resten af befolkningen er hvide, fortrinsvis efterkommere af erobrerne, blandet op med store indvandrergrupper fra Italien, Tyskland og Japan, som alle sætter deres præg på det bolivianske samfund. De mange samfundsgrupper har desværre ikke samme adgang og rettigheder til landets ressourcer. Der eksisterer et kulturelt hierarki, hvor den statusmæssige position i samfundet, er i overensstemmelse med adgangen til de politiske, sociale og økonomiske strukturer i samfundet. Samfundseliten udgøres af immigranter og efterkommere af erobrerne. De har dannet en hvid overklasse primært i byerne, som lever efter et vestligt kulturmønster. Siden kolonitiden har det spanske sprog og vestlige værdier været knyttet til den udøvende magtelite i samfundet, med den følgevirkning at både sproget og de vestlige værdier, er blevet kulturelt dominerende og influerer de andre klasser og etniske grupper i samfundet. Jo længere op af den sociale rangstige, man bevæger sig, desto nærmere kommer man magtens elite og den dominerende vestlige kultur. Den næste gruppe udgøres af Mestizo, som er efterkommere af spanske erobrere og indianske kvinder. De anses for at være folk med "blandede blodaner", der bærer på en spansk kulturarv, som de ønsker at bibeholde og leve efter. Således ser de op til den herskende klasse og den vestlige kultur. Den tredje gruppe omfatter de indianere, som har tilpasset sig bykulturen. De drager ind mod byerne eller koloniområderne for at skabe sig en bedre tilværelse. De ønsker at blive integreret i byen og ser det ofte som en strategi, at aflægge den "hæmmende" indianske arv, for at tilstræbe sig det moderne byliv. Den kategori i samfundet, som har laveste status, er de indianere, der lever som traditionelle bønder i bjergene og viderefører den samme kultur og samfundsform, som deres forfædre. Selvom befolkningen groft kan deles op i fem samfundsmæssige grupper, er der ikke tale om fastlåste kategorier, men om glidende overgange fra at være traditionel indianer til Cholo o.lign. Forskellen giver sig først og fremmest udslag i valget af klædedragt og sprog samt den kulturelle identitet, som man derved giver udtryk for. Jo mere uddannelse f.eks. en cholo får mulighed for, desto mere mestizo vælger han/hun at være. Markedskvinderne i La Paz er cholas - aymarakvinder fra højlandet - der er draget til byen for at sælge deres varer; igennem deres påklædning viser de deres tilhørsforhold, og de bærer store vævede nederdele og bowlerhatte på hovedet. Hvorimod en mestiz-kvinde vil være vestido, d.v.s. bære en europæisk klædedragt. Der er flere eksempler på familiemedlemmer, som har valgt hver deres kategori. Der er ikke nødvendigvis tale om en økonomisk forskel imellem disse to grupper, men om en gradvis afvikling af en kultur. Side 8 af 58 Generel tekst

9 HISTORIE Der har eksisteret højtudviklede agrarsamfund i flere tusinde år på den bolivianske højslette. Tiawanaku-kulturen er det største af disse indianske kulturer. Den havde sit centrum ved Titicacasøens sydlige bred, og bredte sig helt til Stillehavskysten i Peru. Da erobrernes første kronikører rejste rundt i området, stod det store Tiawanakutempel i ruiner, og indianerne forholdte sig tavse om dets brug. Mange mener, at Inkariget bygger på Tiawanaku-kulturen, - det kan være noget af forklaringen på at aymara- og quechua-indianerne har så mange fælles kulturelle lighedstræk. Omkring 1000-tallet blev Tiawanaku-riget opløst i små enheder, til mindre Collakongedømmer, som var en konføderation af små stater. Aymaraernes forfædre havde et vidt udbredt handelsnet og udvekslede deres afgrøder Quinoa og Chuno med majs og andre frugter, der ikke kunne gro i højderne. I 1400-tallet blev Collariget, under navnet Collasuyu, indlemmet i det ekspanderende Inkarige, som på sit højeste strakte sig fra Chile i syd til Ecuador i nord. Alle de områder, som blev underlagt inkaen, blev organiseret efter samme model. Man bibeholdte den gamle styreform, men de erobrede skulle stille deres arbejdskraft til rådighed for Inkastaten og de officielle solkulter. Inden for landsbyerne blev jorden delt op i tre områder, de to første blev dyrket kollektivt, men tilhørte henholdsvis staten og præsterne. Udbyttet blev opmagasineret og anvendt til embedsmændenes eller præsternes underhold. Den sidste del af jorden gik til de enkelte bondehushold. Den officielle leder blev inddraget i statens administration, og området blev langsomt quechuaiseret. Inkaerne erobrede foruden Collariget også de omkringliggende høje dale. Erobringen var så effektiv at efterkommerne i dag regner sig for at være quechuabønder, - inkaernes efterkommere. Collaerne bibeholdte imidlertid deres eget sprog, haque aru, og i stor udstrækning fungerede de oprindelige kongeslægter som administratorer under inkaerne. Ved spaniernes ankomst år 1532, overtog de nye erobrere inkaernes administrative organisering, og bønderne blev beskattet af deres afgrøder. Som et led i erobringsfasen blev de omvendt til katolicisme - men under. Med tiden er der opstået en religionsform bestående af indianernes traditionelle religion og den officielle statsreligion. Området fik en central rolle i den spanske koloni, da de store sølvforekomster i Potosi blev opdaget. Rigdommene flød til moderlandet og konsoliderede Spaniens magt. Sølvet fra Bolivia udgjorde en af forudsætningerne for fremvæksten af den europæiske kapitalisme. Indianerne blev tvangsudskrevet til det farlige minearbejde, en udbytning som i realiteten knuste den indfødte befolkning. Syv ud af ti døde af kviksølvforgiftning i minerne. Man anslår, at befolkningstallet i Inkariget faldt med over otte millioner, (fra ca millioner til èn lille million), i løbet af de første 30 år af erobringens første fase. Denne katastrofe skyldtes både sult, mishandlinger, socialt Side 9 af 58 Generel tekst

10 kaos og de fremmede sygdomme, som indianerne ingen modstandskraft havde overfor. Traditionen for revolutioner og oprør er lang. Collaerne gjorde modstand allerede mod Inkaerne og siden gang på gang mod det spanske kolonioverherredømme. I 1567 blev den sidste inka, tupac Amaru, henrettet i Cuzco, Peru, som leder af den store modstandsbølge i erobringsfasen. Indianeroprørerne forsatte dog stadig. I 1782 ledte Julian Apasa, under dæknavnet Tupac Katari, sammen med sin kone Bartolina Sisa, modstandskampen blandt aymaraerne i det nuværende Bolivia. Alle modstandsfolkene blev henrettet efter årelange kampe mod den spanske regeringsmagt, og de er i dag folkehelte for den bolivianske bondebefolkning. Som det sidste land på det sydamerikanske kontinent blev Bolivia i 1825 uafhængigt. Det blev opkaldt efter befrielseshelten Simon Bolivar, som blev landets første præsident. Republikkens indførelse medførte imidlertid ingen forandringer for den store indianske befolkning. En lille elite, bestående af godsejere og mineejere, styrede sammen med hæren og det spanske borgerskab landet i et jernhårdt greb. Middelklassen stod svagt og oligarkiet gjorde udbytningen værre for indianere, som blev holdt udenfor politisk indflydelse. Stemmeretten var forbeholdt dem, som talte og skrev spansk (en lov som først for nylig blev ændret). Fra at være frie tributpligtige borgere blev indianerne gjort til fæstebønder på storgodserne. Indianere har kæmpet længe imod denne overmagt, og landet har været præget af politisk ustabilitet og social uro; fra 1825 til 1952 fandt der omkring 2000 bondeoprør sted. Først ved revolution i 1952, blev de koloniale feudale strukturer og magtforhold væltet. De nye ændringer betød, at indianerne blev inddraget aktivt i samfundsopbygningen. De fik stemmeret, minerne blev nationaliseret, hæren blev opløst, undervisningen blev gratis og en omfattende jordreform, som afskaffede godsejerne, blev gennemført. Samfundet ændrede sig radikalt, men revolutionen førte ikke til en løsning af landets sociale og økonomiske problemer. Tinminerne var i en elendig forfatning, og Bolivia var afhængig af stormagternes teknologi og kapitaltilførsel. Det gamle oligarki indgik i det nye borgerskab, og USA købte sig ind både i militæret og i den nye overklasse, som manglede national ansvarsfølelse. Et nyt klassesamfund udviklede sig, hvor bondeklassen kom til at stå nederst. Bolivias historie igennem 60'erne, 70'erne og 80'erne udviklede sig til en kamp om revolutionsarven, hvor landet har været stærkt præget af de skiftende militærregeringer, som kuppede sig til magten. Ved jordreformens gennemførelse organiserede bønderne sig i syndikater for derved lettere at få jorden tilbage. Igennem tiderne fungerede disse organisationer mere eller mindre som magthavernes allierede, men i 1979 dannede aymaraerne et nyt syndikat, Moviemiento Revolucionario Tupac Catari, opkaldt efter den indianske frihedshelt. Dette nye syndikat har flere gange vist sin styrke bl.a. i 1979, hvor det i protest mod regeringens økonomiske politik, spærrede vejene totalt, så byerne ikke Side 10 af 58 Generel tekst

11 modtog madvarer. Aymaraerne har dannet partier og kæmper en kulturel kamp, for genindførelse af tawantinsuyu og de gamle moralske og etiske værdier. AKTUELLE POLITISKE OG ØKONOMISKE SITUATIONER Siden 1982 har Bolivia for første gang i sin historie haft en civil regering, som har afløst hinanden ved demokratiske valg. Efter de mange års kaotiske politiske tilstande brød landets økonomi sammen. Under den første demokratisk valgte regering, opstod en hyperinflation på over % på årsbasis. Regeringen stoppede inflationen ved en økonomisk hestekur i tæt samarbejde med Verdensbanken. Den neoliberalistiske politik har betydet, at de offentlige udgifter i stærk modstrid med 52- revolutionens idealer, er blevet nedprioriteret. Det internationale fald på tinpriserne betød, at minesektoren blev afnationaliseret, arbejderne fyret og sundheds- og uddannelses-sektorerne decentraliserede samtidig med, at subventioneringen af fødevarer forsvandt. Denne økonomiske politik fortsætter trods bred social uro i form af strejker og stor utilfredshed i middelklassens rækker. Hestekuren har medført store sociale omkostninger for befolkningen: reallønsfald, arbejdsløshed samt en voksende sektor af uformel økonomi. Den illegale handel med kokain er derfor udbredt. Det formodes at eksporten af kokain overgår landets samlede legale eksportindtægter. Levefoden er faldet, og Bolivia hører stadig til de fattigste lande i Latinamerika. Regeringens økonomiske stramning har betydet en katastrofal forværring af befolkningens sociale og økonomiske situation, som især har ramt samfundets laveste klasser - herunder indianerne. Lav- og højlandsindianerne har i de senere år indgået flere og flere alliancer, men der er stadig alvorlige problemer. Bolivia har mange odds imod sig så som en kæmpe udlandsgæld, stor børnedødelighed, fattigdom og et ineffektivt bureaukrati. Danmark har flere private nødhjælpsorganisationer, som er aktive i Bolivia. Igennem mange år har regeringen herhjemme ydet statslån, og i 1993 blev Bolivia valgt som et af DANIDAS modtagerlande. Fremover vil en stor procentdel af DANIDA-støtten til Bolivia gå til indianerne. Hvilke projekter, der skal have støtte, er endnu ikke afgjort. Ved det sidste valg i 1993 indgik den valgte præsident Gonzalo Sanchez de Lozada en regeringsalliance med aymaraindianers parti. Victor Hugo Cardenas blev valgt som aymaraindianer og blev derved den første aymaraindianer,som har siddet så tæt på magten. Hans valgperiode sammen med indianeren Rigoberta Menchu, som blev nobelpristager, skabte håb for mange, og det er blevet til en symbolsk sejr for indianerne og den indianske identitet, selvom vicepræsidenten i sit daglige virke befinder sig langt fra deres verden. Over hele Bolivia ses de indianske symboler, som bliver brugt af mange forskellige samfundsgrupper. De er alle en del af en fælles fortid med indianske rødder. Hvornår den enkelte er indianer, klæder sig som indianer og tænker som indianer er spørgsmål med mange svar, som vi håber samlingen kan give. Side 11 af 58 Generel tekst

12 SAMFUNDET Indianernes samfundsstruktur er en evig balancegang mellem individ og fællesskab. Den kosmiske verden er en parallel til den verdslige verden. I denne holistiske verdensanskuelse ser mennesket sig selv som et mikrokosmos, der fungerer socialt og fysisk efter de samme principper som i makro-kosmos. På aymara oversættes begrebet helbred med suma jakana, som betyder at leve værdigt. At være rask er ikke kun ensbetydende med et godt fysisk helbred, det er at kunne gennemføre sine daglige pligter og deltage i det fælles sociale liv i samfundet. Så længe man arbejder holder, man sig rask og rørig. Samfundsnormen bygger på en høj moral, hvor ærlighed og arbejdsomhed er dyder, som sættes højt. Dovenskab opfattes som direkte sygdomsfremkaldende, og kan medføre knuder i kroppens led, ligesom kedsomhed får kroppen til at svulme op. Bare det at være sengeliggende øger risikoen for depressioner og angstneuroser. Samfundet bygger på ayllu strukturen, en jordejende enhed, hvorigennem bøndernes kollektive ejendomsret til et afgrænset geografisk område, stadfæstes. Aylluen har en fælles politisk ledelse, og medlemmerne realiserer forskellige former for kollektivt arbejde. Igennem århundreder har denne samfundsform fungeret beskyttende. Aylluen har været en urokkelig social enhed, der har modstået inkaerne, kolonitiden og republikken. Selv den dag i dag fungerer aylluen som en slags autonom stat i det bolivianske samfund, hvor nationalstatens embedsmænd rangerer på række med aylluens selvvalgte autoriteter. Ayllu-medlemmerne bor inden for et afgrænset jordområde, som kaldes for marka. Jorden distribueres igennem en blanding af individuel og kollektiv ejendomsret og deles op i tre kategorier: Den individuelt ejede jord, som man arver retten til. Dette privatejede område kunne i lang tid ikke sælges ud af aylluen. Med jordreformen fik familierne imidlertid ret til at pantsætte eller sælge jorden frit. Der er derfor gradvist sket en større social differentiering af fattige næsten jordløse bønder, og de velstillede familier i landsbyerne, da de hårdt pressede bønder har set sig nødsaget til at sælge ud af deres jord til de mere velstillede familier eller indgå - strategisk set - gode ægteskaber. For aymaraerne er jorden ensbetydende med friheden, hvorfor mange bønder lader deres slægtninge dyrke jorden for dem (mod andel i afgrøderne), hvis de forlader fællesskabet. I byerne er bønderne ude af de traditionelle systemer og er nødt til at supplere de trange kår med fødevarer hjemmefra. Selv en ringe høst er bedre end intet. Denne stærke følelse af samhørighed med jorden er imidlertid ikke kun af økonomisk karakter, også de mere velstående aymaramedlemmer, som er emigreret, bevarer kontakten til deres fødested. De husker landsbyens mærkedage og kommer derfor jævnligt på besøg. Foruden den individuelle jord har hver familie ret til afgrøderne fra det fælles jordområde. Retten til dette forpligter bønderne til at deltage i fællesskabets forsamlinger og systemer. Den fælles ejede jord, er de højeste områder. Her fungerer den dårligst tænkelige landbrugsmæssige jord som pastorale områder. Side 12 af 58 Generel tekst

13 Mange højlandsbyer forsøger at klare sig selv ved politisk og økonomisk at danne en fælles front imod omverdenen. Men aymarauniverset er ikke længere et statisk samfund, som kan isolere sig helt mod udefrakommende nye tendenser. Påvirkningen fra det ydre "hvide" samfund ses blandt de yngre. Her er der tale om en gradvis afvikling af kulturen, fordi det især er denne generation, som er tvunget til at migrere til de større byer, for at søge andre indtjeningsmuligheder. De unge bringer nye værdier med sig tilbage, som kan skabe konflikter i lokalsamfundene. Uoverensstemmelserne kommer især til udtryk i sociale og religiøse relationer. De unge har ofte en anden opfattelse af samfundsstrukturerne, hvilket giver konflikter omkring ledelsesformerne, idet de vigtigste poster i samfundet traditionelt set, er domineret af de ældste mænd. Hver landsby udgør en lokalafdeling af det nationale bondesyndikat, hvor landsbyens leder, Mallku, ofte samtidig er generalsekretær i bondesyndikatet. Bondesammenslutningen spiller en stor rolle, og den er meget aktiv rent politisk. Den fungerer som et mindre forum, hvor man tager problemerne omkring agrarproduktionen op. Det kan være alt fra gravning af vandingskanaler, mægling i jordstridigheder og at formulering af landsbyens ønsker og behov overfor de centrale myndigheder. Bønderne er tæt forbundet i et net af tjenester og modydelser, for i aymarabøndernes verden, eksisterer individet kun i kraft af helheden. Bøndernes økonomi er primært baseret på subsistenslandbrug og kvægavl. De afgrøder, som dyrkes, er oprindelige plantearter,som bønderne har tilpasset højderne: quinoa (chenopodium quinoa), oca (oxalis tuberosa) papa lisa (ullucus tuberosus) og canahua (chenopodium pellidicaule). Det er primært kornprodukter, kartofler, rodfrugter, majs og hestebønner, hvoraf kartoflen - med over tre hundrede varianter - er den vigtigste afgrøde, og en dårlig kartoffelhøst kan få katastrofale følger. Af husdyr holdes enten køer, får, lamaer, høns eller marsvin. Kvægbestanden er den vigtigste. Ofte ejer familierne kun en enkel ko eller to køer, som bruges i markarbejdet. Mælken forarbejdes til oste, som forhandles på markedet. Fårebestanden leverer uld til beklædning, og lamaerne bruges som lastdyr. Høns og marsvin er store delikatesser, æggene sælges eller byttes videre og marsvinene indgår som en rituel gave f.eks. ved bryllup og i visse sygdomsbehandlinger. Bønderne supplerer endvidere med lidt fiskeri i søen, men p.g.a. dårlige fiske- og opbevaringsmuligheder, udgør fiskeriet ikke et vigtigt tilskud til den daglige kost. Bønderne indgår ligeledes i et større markedssystem. Alle landsbyerne er knyttet til hinanden i et større netværk med hver deres markedsdage, som udgør en stor del af indianernes sociale liv. Samfundet er opbygget omkring et kollektivt værdisystem, hvor man igennem et væld af økonomiske og sociale udvekslingsrelationer, udveksler værdier, som en sikkerhed for den sociale eksistens. Denne interne organisering af landsbyen væver indianerne sammen i et mønster af tjenester og modydelser. De vigtigste af disse kollektive institutioner er: minka, mita og aini. Minka-minga er en økonomisk institution, der kan Side 13 af 58 Generel tekst

14 opfattes som en tilpasset arbejdsmetode til det tidkrævende landbrug i de stenede bjergegne. Det er en form for betalt arbejde, der træder i kraft ved såning og høst. Alle mødes "frivilligt" for at deltage i fællesarbejdet hos en enkelt familie. Denne familie giver til gengæld maden. På quechua betyder Minka mad, og den fælles spisning er obligatorisk for minkaarbejdet. Man vil altid blive budt på et måltid mad. Igennem minkainstitutionen har man mulighed for at låne arbejdskraft, til at bede andre om en tjeneste, mod betaling af et måltid mad. Mita eller faena, som det også kaldes på spansk, er obligatorisk deltagelse i offentligt arbejde. Hver familie har pligt til at stille sig til rådighed et bestemt antal dage om året, for at udføre fællesarbejde for hele aylluen. Det kan være veje som bliver repareret, broer, skolebygninger o.l. Aini-systemet er et reciprokt udvekslingssystem, hvor man låner af hinanden. Det kan være alt fra fødevarer til arbejdshjælp. Senere betaler man tilbage i nøjagtig samme mønt. Arbejder man f.eks. for en bonde på en kartoffelmark, opvejes forholdet af de kartofler, man får, når bonden høster. I det øjeblik en person hjælper en anden, står den første i afhængighedsforhold til giveren, indtil forholdet er ophævet ved at betale pantet tilbage. Det er en vekselvirkning, hvor giverens og modtagerens status, svinger. Ainien kan tolkes som starten på social ubalance, men forholdet giver samtidig en mulighed for at yde igen. Ved rejsningen af en ny skolebygning, som regeringen havde givet nabolandsbyen, forærede bønderne således regeringsrepræsentanterne en vædder, så var forholdet ophævet. Ainiforholdet sætter bønderne i stand til at låne midler til større udgifter, f.eks. i forbindelse med helbredelsesritualer. Da der ikke eksisterer faste regler for tilbagelevering, er systemet en stor hjælp for familierne i særlig belastede situationer. Gennem disse kollektive institutioner hjælper indianerne hinanden. Dette gensidighedsprincip er samfundets aksel. Selvom quechua- og aymara-indianerne tilsammen udgør den største befolkningsgruppe, har de politisk ringe indflydelse i samfundet. Regeringsmagten ligger i hænderne på en lille hvid overklasse. Den politiske magt er baseret på et hierarkisk sæt af tætte nedarvede sociale relationer, hvorigennem der skabes adgang til både økonomiske og politiske ressourcer. Bønderne står uden for dette system af hierarkiske relationer, og opfatter det som et fænomen, de ingen indflydelse har på. Deres samfundsstruktur adskiller sig fra den herskende klasses, hvilket betyder at bønderne er isolerede både politisk og økonomisk, da de generelt er overset, når det gælder om at få del i de sociale goder. Bønderne er derfor nødt til at sikre sig økonomisk igennem et sindrigt netværk af personlige relationer på alle niveauer. De rette forbindelser sikrer adgang både til en højere social position og til en økonomisk forsikring. Adgangen til ressourcerne i samfundet, herunder også sundhedssektoren, bygger på politiske og økonomiske strukturelle forbindelser. Dette skaber en skæv fordeling af samfundets få goder, og bønderne er derfor som led i en overlevelsesstrategi, tvunget til at indgå sociale alliancer, for at sikre sig på længere sigt. En aymara- eller quechua-bonde kan kun skaffe sig økonomiske fordele eller adgang til magtens domæne igennem et af samfundets ressourcegivende institutioner så som Side 14 af 58 Generel tekst

15 compadrazgo- eller cacera-systemet. Derfor indgår man flere sociale alliancer ad gangen. For de højlandsbønder, som integrerer sig i bykulturen, er betydningen af flere systemer ekstra vigtige. De eneste muligheder disse bønder har for at klare sig i storbyen, er, at indgå alliancer med compadrazgosystemer med personer i de højere samfundslag. Compadrazgo-systemet er oprindeligt spansk. Det blev grundlagt i middelalderen, med udspring i den katolske tro. Indianerne i Sydamerika var tvunget til at videreføre dette system, da befolkningen i løbet af det første kvarte århundrede af erobringsfasen, blev drastisk reduceret - over 8 millioner døde. De overlevende måtte indgå rituelle slægskabsalliancer for at klare sig. Igennem gudfaderinstitutionen sikrede bønderne sig socialt, åndeligt og økonomisk, da der ved barnedåben indgåes rituelle slægtskabsrelationer imellem det nyfødte barn og gudforældrene, samt et imellem barnets forældre og gudforældrene. De udvalgte padrinos (gudforældre) forpligter sig til at hjælpe deres ahijado (gudbarn) økonomisk under opvæksten og varetage barnets opdragelse i tilfælde af at forældrene bortfalder. Det er derfor vigtigt at etablere et compadrazgo-forhold til potentielle gode padrinos, økonomisk velstillede personer og derved sikre sit barn de bedste vækstbetingelser og rette sociale relationer fra starten. Samtidig indgås der et rituelt slægtskab imellem barnets forældre og barnets gudforældre. Igennem compadrazco-systemet indgår de to compadres i et livslangt gensidigt udvekslingsforhold, som vedvarer, selv om gudbarnet dør. Personen opnår en ny status ved at blive enten madrina eller padrino. Der er således både tale om en overgangsrite for barnet, der døbes, og for gudforældrene, som bliver optaget i forældrenes slægtskabskategori. Efter at forholdet er indgået tiltaler man symbolsk hinanden med den høflige betegnelse compadre/comadre. Til gengæld - for gudforældrenes ydelser - opnår de en ærefuld position i slægten, og de har krav på at blive behandlet bedre end andre tilstedeværende ved enhver lejlighed. Compadrazgo-systemet kan indgås på flere niveauer (med forskellig betydning) alt efter ens sociale tilhørsforhold. Markedskvinderne indgår for eksempel ofte alliancer med hinanden, for at styrke deres venskab. Compadrazgo-relationerne udvider altså personens netværk og indflydelse i samfundet, og de etableres strategisk og plejes varsomt. De er meget ofte det eneste bånd en bonde kan trække på i byerne, enten i tilfælde af videreuddannelse i hovedstaden, eller i tilfælde af lægebehandling på de større hospitaler i byerne. Indianerne har yderligere udvidet systemet til at sponsorere hinandens fester. De vælger gudfædre til kager, bryllupsringe, indvielsesfester m.m. På den måde har alle en chance for at klare sig, selvom de ikke er økonomisk velstillede. Side 15 af 58 Generel tekst

16 RELIGION I missionskirken bræger omvendte indianere svenske salmer på spansk til en hangud i fjerne himle. Udenfor ved de bedre: moder vor, siger de, du som er i jorden. (Malinowski) Universet består af to halvdele, som holdes op imod hinanden, sol/måne, mand/kvinde, dag og nat. Denne dobbelthed går igen i opfattelsen af det gode og det onde, da alt og alle indeholder begge kræfter. Verden er bygget over en balanceret dualisme, hvor ethvert individ eller begreb berettiger og forklarer den andens eksistens. De traditionelle aymarasamfund hviler på en religiøs grundholdning, der har sit udspring i indianernes verdensbillede, og som gennemvæver lokalsamfundene. Indianernes kosmiske univers er krævende og befolket af potentielle, farlige kræfter. Hele universet opfattes som en stor levende organisme, hvor Pachamama og mennesket gensidigt sikrer hinandens kontinuitet. Bønderne opdyrker jorden, føder guderne og skænker det kosmiske univers frugtbarhed. De guddommelige kræfter sikrer til gengæld menneskets reproduktion. Guderne har menneskelige træk, ånderne og Pachamama tørster, drikker og spiser ligesom mennesket selv, - derfor ofrer man til dem. Hver gang man åbner et møde, indvier et nyt hus, køber en større ting, fester sammen eller arbejder i marken ofrer man altid først et par dråber alkohol til Pachamama. I indianernes verdensbillede er intet tilfældigt. Selv atmosfæriske forhold som dårligt vejr, har en årsag, der skal søges blandt menneskene. Klimatiske svingninger, sne, regn, hagl, lyn skyldes en menneskelig brist (en overtrædelse), som har forstyrret balancen mellem kosmos og mennesket. Er høsten slået fejl et år eller ødelægger et haglvejr afgrøderne, er det en menneskelig synd, som er årsagen hertil. Hele samfundsstrukturen hviler på et harmonisk ligevægtsforhold, såvel på et individuelt plan som samfundet og individet imellem. Det er vigtigt at ære de overnaturlige kræfter i det daglige, for at forhindre at de slipper deres hævngerrige kræfter løs. Dette harmonibegreb, hvor alt og alle er indeholdt i en fuldstændig livsproces, brydes ved konflikter på det ydre eller indre plan. For at opretholde samfundets orden må konflikterne derfor forhindres igennem et forebyggende arbejde. Det kosmiske univers er til stede overalt i det geografiske område, og aymarabønderne befinder sig i et brændpunkt for de sakrale kræfter, da de lever i verdens midtpunkt og er ofre for åndernes evige kampe. Gennem de religiøse ritualer, tilkalder man ånderne, og tilbyder dem et symbolsk måltid mad i form af en offerpakke og et forsoningsritual, som tak for den beskyttelse, de har ydet. Glemmer man dette, synder man imod et af samfundets gyldne regler, og ligevægten i den Side 16 af 58 Generel tekst

17 kosmologiske eller fysiske verden forstyrres. Et forsoningsritual kan vare en hel dag, og det er en stor social begivenhed, hvor alle medlemmer af fællesskabet deltager. De rituelle handlinger under offerprocessen udføres af landsbyens traditionelle helbredere, og de sikrer frugtbarhed og velfærd for alle. Hvis man ikke deltager i det fælles forsoningsritual udgør det en trussel for resten af bondesamfundet. Der er tale om agrarritualer, som udføres både kollektivt og individuelt. Selve agrarcyklussen kan deles op i tre store epoker: den tørre tid, fra omkring juni/juli til august måned, hvor man tilsår jorden og udfører små individuelle offerhandlinger til pachamama, for at bede om en god høst. Regntiden, fra omkring august til januar, hvor afgrøderne vokser, og man ofrer individuelt eller kollektivt til tordenguden og pachamama. Man beder om beskyttelse af afgrøderne. Endelig er der den kolde tid, omkring februar til april/maj, hvor høsten skal i hus, og der udføres et stort kollektiv offerritual som tak for dette års høst. Metaforisk udtrykkes august måned som det tidspunkt, hvor bjergånderne er mest sultne. De har munden åben i hele august og den skal fyldes godt op. Derfor er ritualerne overdådige i august måned. Der bliver samlet ind til offerhandlingen og alle bidrager med ingredienser. Cigaretter, cocablade og alkohol. Embedsmændene kommer med de store offergaver som f.eks. får. Ritualet er en bekræftelse af det fælles kosmologiske grundlag, men bøndernes forskellige status udtrykkes gennem samme. Offerpakkens vigtigste ingredienser er det dulce misa, alkohol og maden, som bønderne kalder for deres carino (kærlighed eller omsorg). Hvis man er på besøg hos hinanden og endnu ikke er blevet budt noget af værten, siger man gerne "der er ingen carino på dette sted". Ved at ofre mad og drikke til pachamama viser bønderne deres kærlighed til gudinden. Ritualerne finder ofte sted i overensstemmelse med agrarcyklusen eller på de katolske helligdage som påske, pinse, karneval, allehelgensdag m.m. Ritualernes motiver er varierede, men gennemgående foretages de for at udveksle et rituelt måltid mad til gengæld for afgrøderne. Dette gøres for at sikre sig en god høst i fremtiden eller for at sone en overtrædelse af samfundets spilleregler. Ved siden af disse præventive aktiviteter, foretager bønderne sig mange andre handlinger, som er knyttet til den daglige samfundskontrol. Eftersom hele samfundsstrukturen er baseret på kollektiv deltagelse, må der nødvendigvis ske en stærk social kontrol, hvor ethvert forsøg på afvigelse eller adskillelse fra normen og resten af samfundet, sker på bekostning af de andre. Samfundsnormen bygger derfor på en høj moral, hvor ærlighed og arbejdsomhed er dyder som sættes højt. Det traditionelle aymara moralkodeks kommer klart til udtryk i tre forbud: du må ikke stjæle, lyve, eller være doven. Essensen af denne verdensopfattelse bliver, at jorden kun gror, når verden hviler i sig selv. Som menneske må man respektere alt liv og garantere livets forsatte beståen, ved at give noget igen for sit jordiske udkomme. Det er derfor i alles interesse, at der foregår en skarp social kontrol blandt aymarabønderne. Side 17 af 58 Generel tekst

18 Den kristne mission - både den katolske og protestantiske har, igennem mange hundrede år, forsøgt at omvende de oprindelige folk i Sydamerika, til den kristne tro, udfra missionens oprindelige definition. De historiske omstændigheder ved missionærarbejdet, samt især den katolske kirkes brutale omvendelsesforsøg og de mange nye evangeliske sekter, som vinder frem i Latinamerika, har medført en religiøs mangfoldighed. På trods af dette brogede spirituelle udbud, var og er missionen kulturbestemt og baseret på missionærernes egne kulturmønstre. Den kristne religion er en del af den vestlige verdens verdensopfattelse, og vores kultur og samfundsmodeller ligger langt væk fra de oprindelige folkeslags. Den katolske tro er i dag statsreligion i hele Sydamerika og de mange etniske grupper har gradvis tilegnet sig de katolske elementer, og integreret dem i deres eget verdensbillede og traditionelle religion. Derved har de oprindelige folk både forsøgt at skabe kontrol over de kristne udtryksformer, og samtidig er mange etniske grupper, medlemmer af den katolske eller evangeliske kirke. Side 18 af 58 Generel tekst

19 Genstandsliste Vi er i gang med at med at lægge alle samlingernes genstandslister ind på vores elektroniske portal unescosamlingerne.dk, så lånerne altid har mulighed for at få en helt opdateret version. Hvis du følger linket, kan du se om denne samling allerede er lagt ind i Portalen. Oversigt: Husholdningsgenstande Landbrug Gadehandel Beklædning Mad Skolemateriale Religion Hygiejne og personlig pleje Medicin og stimulanser Legetøj Bøger Politisk materiale Husholdningsgenstande: BOL.A. 2 Natpotte Natpotte af blik. På landet har man ikke vand eller toilet indlagt. Om dagen går man på de fælles toiletter eller ud i bjergene. Om natten går man helst ikke ud alene og derfor står der altid en natpotte under sengen. Når natpotten går i stykker reparerer man den, som her med en strimmel stof. BOL.A. 3 Lampe Petroleumslampe. Hvis man ikke har elektricitet indlagt bruges petroleumslamper om aften. Lampen er lavet af en gammel dåse. BOL.A. 4 Lysestage Lysestage lavet af en gammel dåse. Bruges til stearinlys. BOL.A. 5 Træske Træske. Bruges som spiseredskab, til suppe eller til at røre sucker rundt i te eller kaffe. Skeerne er hjemmelavede. BOL.A. 6 Træske Som BOL.A. 5 BOL.A. 7 Side 19 af 58 Genstandsliste

20 Ske Stålske. Spiseske købt på markedet, anses for finere end træskeerne. BOL.A. 8 Hulske Fritureske købt på markedet. Bruges til at friturestege kartofler, kød m.m. BOL.A. 9 Kniv Urtekniv. Bruges til at skrælle kartofler, løg eller majs. Hjemmelavet. BOL.A. 10 Kop Blikkop. Drikkebæger til te, kaffe og vand. Fremstillet i Kina og er meget populære. BOL.A. 11ab Kop Plastkop. Koppen er meget populær som drikkekrus, især til børn. De sælges med margarine i. BOL.A. 12 Tallerken Bliktallerken. Bruges til hovedretten. Tallerken har været brugt til suppe, indtil den måtte repareres. BOL.A. 13 Komfur (mini ønsketing) Hvis man laver mad over åben ild til daglig ønsker man sig et gaskomfur. BOL.A. 15 Gryde Aluminiumsgryde. Bruges til madlavning. Den er købt på markedet og anses for finere end keramikgryderne. BOL.A. 16ab Morter med støder Bruges til at pulverise majs, chili, tomater. Ethvert husbrug har et par stykker, denne er lavet af granit. Landbrug: BOL.A. 18 Reb Gummirem. Lavet af et gammelt traktordæk. Remmen er hjemmelavet og bruges til at tøjle dyrene med. Side 20 af 58 Genstandsliste

21 BOL.A. 19 Tov Nylonstov. Bruges til at tøjle dyr, oppakning med. Fabriksfremstillet og købt på markedet. BOL.A. 22ab Hakke Hakken er det mest brugte landbrugsredskab. Både mænd og kvinder bruger hakken. Ofte hakker kvinderne jorden til og fjerner sten på marken inden mændene pløjer. BOL.A. 23 Kniv Høstknive. Bruges til at høste majs, græs eller korn med. BOL.A. 24 Kniv Som BOL.A. 23 Gadehandel: BOL.A. 25 Kurv Kurv, til at transportere varer i. Oftest køber man en kurvfuld tomater, majs, frugter og bruger kurven som måleenhed. BOL.A. 26 Vægt Vægten bruges til almindelig gadehandel. Blylodderne som hører til er hjemmelavede, når man handler ligger man varen på den ene vægtskål og vejer af med lodderne i den anden vægtskål. Lodderne er på 1 libra, 450 g., ½ libra på 200 g, 1/4 libra på 50 g., 1 onza på 20 g. og ½ onza på 10 g. BOL.A. 27a-b-c-e Lodder Lodder til vægt (BOL.A. 26) BOL.A. 28 Taske Nylontaske. Meget populær indkøbstaske, som bruges når man tager på marked og handler ind. BOL.A. 29 Side 21 af 58 Genstandsliste

AYMARA-INDIANERNE PÅ HØJSLETTEN I BOLIVIA Kultur og tro

AYMARA-INDIANERNE PÅ HØJSLETTEN I BOLIVIA Kultur og tro BOLIVIA A AYMARA-INDIANERNE PÅ HØJSLETTEN I BOLIVIA Kultur og tro v/ Annie Oehlerich de Zurita og Edwin Zurita 1995 Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: www.moesmus.dk/unesco Seneste

Læs mere

AYMARA-INDIANERNE PÅ HØJSLETTEN I BOLIVIA Kultur og tro

AYMARA-INDIANERNE PÅ HØJSLETTEN I BOLIVIA Kultur og tro BOLIVIA A AYMARA-INDIANERNE PÅ HØJSLETTEN I BOLIVIA Kultur og tro v/ Annie Oehlerich de Zurita og Edwin Zurita 1995 Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: www.moesmus.dk/unesco Seneste

Læs mere

QUECHUA-INDIANERE I BOLIVIA Identitet og kultur

QUECHUA-INDIANERE I BOLIVIA Identitet og kultur BOLIVIA B QUECHUA-INDIANERE I BOLIVIA Identitet og kultur Indsamlet af Annie Oehlerich de Zurita og Edwin Zurita i 1994. Etableret af Vibeke Asmussen i 94/95. Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle

Læs mere

QUECHUA-INDIANERE I BOLIVIA Identitet og kultur

QUECHUA-INDIANERE I BOLIVIA Identitet og kultur BOLIVIA B QUECHUA-INDIANERE I BOLIVIA Identitet og kultur Indsamlet af Annie Oehlerich de Zurita og Edwin Zurita i 1994. Etableret af Vibeke Asmussen i 94/95. Indhold - Introduktion - Tekster til kort,

Læs mere

BOLIVIA A. AYMARA-INDIANERNE PÅ HØJSLETTEN I BOLIVIA Kultur, tro og politik

BOLIVIA A. AYMARA-INDIANERNE PÅ HØJSLETTEN I BOLIVIA Kultur, tro og politik BOLIVIA A AYMARA-INDIANERNE PÅ HØJSLETTEN I BOLIVIA Kultur, tro og politik v/ Annie Oehlerich de Zurita og Edwin Zurita 1995 Revideret med nyt materiale fra Ulla Stilling Pedersen, 2012 Hent den aktuelle

Læs mere

QUECHUA-INDIANERE I BOLIVIA Identitet og kultur

QUECHUA-INDIANERE I BOLIVIA Identitet og kultur BOLIVIA B QUECHUA-INDIANERE I BOLIVIA Identitet og kultur Indsamlet af Annie Oehlerich de Zurita og Edwin Zurita i 1994. Etableret af Vibeke Asmussen i 94/95. Seneste opdatering: 30.05.2012 Hent den aktuelle

Læs mere

E T S A M L I N G S - P U N K T I B O L I V I A

E T S A M L I N G S - P U N K T I B O L I V I A l A F G A N G S P R O G R A M F O R Å R 2 0 0 9 l E l e n a A s t r i d R o j a s l A F D. 6, V e d C o r t D i n e s e n E T S A M L I N G S - P U N K T I B O L I V I A F O L D E R 0 3 H i s t o r i s

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Genstandsliste. - nederdel En grøn pigenederdel. - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole. - underkjole Hvid underkjole til pige

Genstandsliste. - nederdel En grøn pigenederdel. - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole. - underkjole Hvid underkjole til pige Genstandsliste - nederdel En grøn pigenederdel - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole - underkjole Hvid underkjole til pige 26 - skjorte Lille hvid pigeskjorte - Dame jakke Jakke til

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Missionsprojekt 2016 Skattejagt

Missionsprojekt 2016 Skattejagt Missionsprojekt 2016 Skattejagt 1 Foto: Sxc.hu Peru skattejagt Engang var der i Peru et meget rigt rige, som man kalder Inkariget. Da spanierne kom, og erobrede riget, plyndrede de det, og tog Perus guld

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Syriller

Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Årsplan for Historie i 6. klasse for skoleåret 2013-14

Årsplan for Historie i 6. klasse for skoleåret 2013-14 Materiale: Grundbog: Hit med Historien for 6., forlaget Gyldendal Supplerende Materiale: Verdenshistorisk Atlas; Forlaget Hönemann Film: 1492 Erobring af Paradis Film: Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 10. marts 2013 Midfaste søndag HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme 10 Alt hvad, som fuglevinger fik Evt. Kollekt (hvis ingen indgangsbøn)

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere