Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen"

Transkript

1 Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt i børnehaven. Ovre i børnehaven kan du få flere venner. Når du bliver stor kan du også komme på fritidshjemmet. Kærlig hilsen Mikkel Brevet er skrevet af Mikkel på 6 år, godt en måned efter at han har forladt sin børnehave for at starte i fritidsordning. Under teksten har Mikkel tegnet et billede af fritidsordningen og en masse farvestrålende biler. Brevet har Mikkel skrevet til Nicolai på 4 år, der stadig går i Mikkels gamle børnehave. Mikkel er et såkaldt 1.maj-barn, dvs. at han er startet i fritidsordning 1. maj samme år, som han skal begynde i børnehaveklasse i august. Formålet med at lade de kommende skolebørn starte i fritidsordningen nogle måneder før sommerferien er, at de skal have tid til at finde sig til rette i fritidsordningen, inden den næste store forandring i deres liv indtræder overgangen til at blive skolebarn. Når det er en god ide at skille skolestart og start på fritidsordning ad, så er det fordi det altid er en udfordrende opgave for et barn at skifte udviklingsmiljø. Udfordrende, spændende og til tider også rigtig svært. Det gælder alle typer af institutionsskift. Derfor er det også vigtigt at give barnet tid og hjælp til at finde sig tilrette i overgangen fra det ene miljø til det andet. Tavse emner En norsk forsker i pædagogik, Tullie Torstenson-Ed, der har undersøgt, hvordan børn oplever tiden i daginstitution og skole, peger på, at mange børn har brug for det, hun kalder, tolkningsstøtte i forbindelse med vigtige overgange i deres liv. Tolkningsstøtte handler om, at de voksne hjælper barnet med at sætte ord på de ting, det oplever. Både det sjove, det nye og spændende og ikke mindst - det svære. Når Torstenson-Ed kommer på sporet af begrebet tolkningsstøtte skyldes det, at hun i sine samtaler med børnene opdagede, at der var bestemte typer af oplevelser, som børnene så ud til at stå vældig alene med og som ligesom udgjorde huller i børnenes erindringer. Tavse emner, kalder Torstenson-Ed disse oplevelser, som de voksne ikke ser eller ikke taler om. Et af de tavse emner Torstenson-Ed fik øje på, var mobning. Ikke nødvendigvis mobning i den betydning vi (voksne) almindeligvis taler om dette, men børnenes subjektive oplevelse at være ny, ikke at høre 1

2 til, at være udenfor og ikke blive inviteret ind i lege, osv. Især i forbindelse med skift fra et udviklingsmiljø til et andet, oplever mange børn denne form for eksklusion eller mobning. (Mobning er børnenes egen benævnelse for det, de oplever.) Der findes også andre tavse emner i forbindelse med institutionsovergange. Et af de emner, jeg er blevet opmærksom på igennem mit arbejde er, at en del børn oplever stor sorg ved at forlade miste bedste venner og afholdte voksne, og at dette sjældent gøres til genstand for bearbejdning. Tab og savn bliver således også tavse emner og derved noget, barnet må håndtere alene. Afskeden med det kendte Når barnet flytter fra et udviklingsmiljø til et andet, fokuserer vi ofte på det nye barnet skal møde. Vi er vældig opmærksomme på hvilke færdigheder, der kræves af barnet for at klare sig i det nye. Hvad skal barnet kunne (selv), hvilke krav vil det møde, hvad skal det have med sig, osv.? Men vi er ikke så gode til at forberede barnet på afskeden med det gamle. Og vi er slet ikke gode til at se tilbage sammen med barnet og snakke om savnet af yndlingspædagogen Dorthe eller bedstevennen Nicolai. Måske vi undgår at tale om det, fordi det minder os om tab, vi selv har været igennem, eller måske vi bare glemmer det i vores iver efter at hjælpe børnene til at blive store, dygtige og selvhjulpne. Vi overser at afskeden fra det gamle miljø ofte indebærer en egentlig seperationsproces på lige fod med andre seperationsprocesser i livet, som fx skilsmisse og tab af en nærtstående, og den kræver samme opmærksomhed og psykiske energi fra barnet. Overskuddet til at orientere sig i det nye bliver derved så meget mindre for barnet Mikkel, forfatteren til det indledende brev, er en af de drenge, som ingen rigtig havde snakket med om hans savn. Selv om Mikkel er en stor og dygtig dreng, som alle forventede ville klare overgangen fra børnehave til fritidshjem og skole rigtig godt, og så gik han alligevel her, en måned efter, og savnede sin lille 4-årige ven, Nicolai, rigtig meget. Som brevet fortæller, så bekymrer Mikkel sig om Nicolai. Han tænker på om Nicolai har fået nye venner nu, hvor Mikkel ikke er der til at lege med ham mere. I brevet trøster han Nicolai med, at når hanbliver stor, så kommer han også over i fritidsordningen, og så kan de lege sammen igen. Det brev Mikkel skriver, og sender til Nicolai, hjælper Mikkel med at forholde sig til savnet. Og senere, når børnehaven sammen med Nicolai besvarer brevet, får Mikkel (og Nicolai) endnu en bid af savnet og afskeden på plads inden i sig. 2

3 Overgangsobjekter Mikkels brev til Nicolai blev skrevet som en del af projekt, der havde til formål at udvikle og evaluere pædagogiske metoder til at støtte børn i forbindelse med institutionsovergange. i Metodeudviklingen var bl.a. inspireret af Winnicotts begreb om overgangsobjekter. Winnicott var i 1920 erne og 30 erne børnelæge på et hospital i London, og her observerede han, at de børn, der havde genstande med sig hjemmefra, som fx en slidt sutteklud eller en elsket bamse, klarede adskillelsen fra forældrene bedre end de børn, der ikke havde sådanne ting med sig. Han opdagede, at overgangsobjekterne, som han kaldte disse genstande, danner en slags psykologisk bro mellem barnet og de fraværende forældre. Duften, sanseoplevelsen, fornemmelsen af genstanden sætter barnet i stand til på et indre, symbolsk plan at genskabe en følelse af nærvær og tryghed næsten som om mor og far var der. På den måde repræsenterer overgangsobjektet på én gang forældrene og barnet selv, og accentuerer både adskillelsen og relationen mellem dem. Handlinger, der forbinder I det pædagiske arbejde med at støtte barnet i overgangen fra en institutionsform til en anden, er det oplagt at lade sig inspirere af teorien om overgangsobjekter. Overgangsobjekter skal i en pædagogisk sammenhæng forstås bredt som midler til at skabe forbindelser mellem det nye og det gamle. Det kan være forbindelser på det følelsesmæssige, det erkendelsesmæssige eller det handlemæssige plan. Ordet overgangsfelt er måske mere velegnet i den sammenhæng, fordi det ikke kun refererer til en genstand, men til en række af genstande og (pædagogiske) handlinger, der tilsammen har til formål at sammenknytte barnets tidligere erfaringer, dets tanker og følelser med de nye udfordringer, det står over for. Når Mikkel skriver et brev til Nicolai, fungerer brevet som en form for overgangsfelt på det følelsesmæssige plan. Det forbinder Nicolai tilbage til børnehaven, til Nicolai (og savnet af ham) og til fremtiden, hvor han ser sig selv i fritidsordningen, sammen med Nicolai. Og samtidig erkender han sig selv som adskilt fra Nicolai. På nøjagtig samme måde som Winnicotts børn oplevede sig på en gang forbundet med og adskilt fra forældrene gennem overgangsobjektet. Et vigtigt aspekt i eksemplet med Mikkel er, at der er voksne omkring ham, der gør det muligt at skabe dette overgangsfelt. Der er nogen, der hjælper Mikkel med at skrive brevet, og mens de gør det, snakker de måske om Nicolai og om børnehaven og alt det, der er vigtigt at snakke om, når man har forladt nogen og noget, man har været knyttet til. En del institutioner og dagplejere arbejder med Barnets Bog, der en slags billedbog over barnets liv i institutionen eller dagplejen, og som følger med barnet over i den nye institution. Funktionen af Barnets Bog er, på samme vis, at skabe forbindelse mellem det nye og det gamle, og fortælle 3

4 barnets historie på en måde, som er i overensstemmelse med barnets eget sprog. Der findes efterhånden utallige varianter af sådanne personlige billedbøger, som især er en hjælp for de mindre børn, der, når de mærker savnet, eller føler sig lidt alene, kan finde bogen frem, og gennem den skabe en symbolsk bro mellem det, der er og det, der var. At være den samme og dog forskellig Men også på det erkendelsesmæssige og det handlemæssige plan er det vigtigt at barnet formår og får hjælp til - at forbinde fortid, nutid og fremtid. Det indebærer bl.a., at barnet i overgangen fra et udviklingsmiljø til et andet, i et vist omfang skal kunne se sig selv (og opleve at blive set) som den samme i begge miljøer. Forudsætningen for dette er, at dét barnet kan og ved i det ene miljø, også er meningsfuld kunnen og viden i det andet miljø. I et udviklingsperspektiv er det tillige vigtigt, at barnet i det nye miljø møder andre og mere komplekse udfordringer, som kræver at det bruger sin allerede tilegnede viden og kunnen på helt nye måder. Som den amerikanske udviklingspsykologi, Urie Bronfenbrenner, siger: "Alt hvad vi lærer, lærer vi i tilknytning til nogen og noget på baggrund af, hvad vi allerede tidligere har lært". Overgangen fra et miljø til et andet, fra en institutionsform til en anden, indebærer således principielt altid muligheden for ny udvikling og styrkelse af identiteten, og på samme tid risioken for at miste noget af sig selv, hvis ikke den modtagende institution kan eller vil anerkende helheden af det, barnet kommer med. Mange forskelle og få ligheder I forbindelse med institutionsovergange er det altså af stor vigtighed, at der på den ene side er en vis lighed mellem udviklingsmiljøerne, og på den anden side, at der er forskelle, som tvinger barnet til at udvikle nye kompetencer og bruge sin viden og erfaringer på nye måder. Det er min erfaring, at det ikke er forskellene, der er det store problem. Problemet er oftere, at der mangler ligheder eller koblingspunkter mellem miljøerne, som gør det muligt for barnet at føle tilstrækkelig bekendthed med det nye, som får det til at føle sig kompetent og tryg. Man har brug for at føle sig kompetent og tryg, når man forlader et miljø for at indtage et andet. Det gælder uanset om man er et 3-årigt vuggestuebarn på vej i børnehaven, et 6-årigt børnehavebarn på vej i børnehaveklasse eller et 10- årig fritidshjemsbarn på vej i klub. De pædagogiske veje, der leder til trygheden, er dog vidt forskellige. 4

5 Det nødvendige samarbejde Det mindre barn (vuggestue- og børnehavebarnet) har først og fremmest brug for nære og konkrete støttepunkter som billedbøger, en kuffert med ting, barnet er knyttet til og som kan formidle konkrete fortællinger om barnet, o.l. Det har også brug for et vist kendskab til de nye voksne (fx opnået gennem forudgående besøg) og at de aktiviteter, de møder i det nye, ligner noget de kender. Især det sidste er en stor udfordring i forbindelse med overgangen fra børnehave til skole, og det stiller krav til daginstitution og skole om at åbne sin virksomhed mod hinanden i langt større omfang, end der er tradition for på nuværende tidspunkt. Det større barn har først og fremmest brug for at etablere relationer til jævnaldrende og at få indtryk af (lege-)kulturen i det nye miljø forud for et institutionsskifte. Men også dette kræver voksne, der formidler kontakt og som skabe forbindelser på tværs af institutionsgrænserne. Så spil dog bridge.! Fælles for alle institutionsovergange er således, at jo bedre forbindelser de voksne formår at skabe for børnene, desto bedre udviklingsmuligheder giver vi dem. Så lad os slutte af med endnu et par ord fra Bronfenbrenner, der understreger, at hvis børnene oplever, at de voksne på tværs af udviklingsmiljøerne vil hinanden noget, så giver det barnet langt bedre vilkår for at bevæge sig fra et miljø til et andet. Som han så klogt siger: Så gå dog ud og spis sammen, eller spil bridge sammen, - bare I lærer hinanden at kende! (Frit citeret) Det vigtigste er således ikke, om man som udgangspunkt taler samme sprog eller tænker på samme måde, men at man er villig til at mødes som mennesker, der er optaget af den samme opgave: At skabe trygge, dygtige og glade børn både på kort sigt i den enkelte institution og på lang sigt i et livsperspektiv. i Projektet er beskrevet i Daniela Cecchin & Larsen, Inge Schoug: Pædagogiske forbindelser samt i rapporten Pædagogisk kontinuitet, der kan downloades på 5

Inklusion i overgange Temadag nr. 2. Schoug Psykologi & Pædagogik

Inklusion i overgange Temadag nr. 2. Schoug Psykologi & Pædagogik Inklusion i overgange Temadag nr. 2 Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser

Læs mere

Når fortællinger forbinder. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Når fortællinger forbinder. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Når fortællinger forbinder Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 1 Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre det nye : Jo bedre samarbejde

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Læring og udvikling i overgangen mellem børnehave og skole

Læring og udvikling i overgangen mellem børnehave og skole Læring og udvikling i overgangen mellem børnehave og skole Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen At sikre barnet en tryg overgang mellem børnehave og skole, er et opgave, der har påkaldt sig en del opmærksomhed

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. Inspireret af foredrag med psykolog Inge Schoug Larsen. Forældremøde 03. maj 2016

DEN GODE OVERGANG. Inspireret af foredrag med psykolog Inge Schoug Larsen. Forældremøde 03. maj 2016 DEN GODE OVERGANG Inspireret af foredrag med psykolog Inge Schoug Larsen Forældremøde 03. maj 2016 FORMÅL - At skabe forståelse for vigtigheden af gode overgange - At skabe fælles overensstemmelse omkring

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Overordnet mål At skabe forbundne overgange med understøttende led, der forbinder to miljøer/kulturer.

Overordnet mål At skabe forbundne overgange med understøttende led, der forbinder to miljøer/kulturer. DEN GODE OVERGANG Overgange i Kornmarken Et udviklingsforløb i to tempi dels for vuggestue og børnehave i Kornmarkens Børnehuse, dels for kommende skolebørn i Kornmarkens Børnehuse og Arresø Børnehus og

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Meningsfulde overgange i børneperspek4v. Schoug Psykologi & Pædagogik

Meningsfulde overgange i børneperspek4v. Schoug Psykologi & Pædagogik Meningsfulde overgange i børneperspek4v 1 Præsenta4on Udvikling og læring i pædagogiske ins:tu:oner Organisa:onsudvikling Forandringsprocesser Samarbejde og kommunika:on Forskning: Børns oplevelse af overgangen

Læs mere

Barnet i overgangen. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Barnet i overgangen. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Barnet i overgangen Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Præsentation Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser Samarbejde og kommunikation

Læs mere

DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE. Præsentation. Uddybning. Udtoning. Anslag. betydning. Mening/ Point of. Mætning. no return. Børns fortællinger

DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE. Præsentation. Uddybning. Udtoning. Anslag. betydning. Mening/ Point of. Mætning. no return. Børns fortællinger DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE Anslag Præsentation Uddybning Point of no return Mætning Mening/ betydning Udtoning Figur 1. Den narratologiske model. EKSTASE COMMUNITAS FIKTIONSSFÆRE REGISFÆRE REALSFÆRE

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

Forord.3. Viden om overgange. 4. Fælles sprog. 7. Forældresamarbejde. 8. Overgangsobjekter. 9. Overleveringssamtale og samtalepapir..

Forord.3. Viden om overgange. 4. Fælles sprog. 7. Forældresamarbejde. 8. Overgangsobjekter. 9. Overleveringssamtale og samtalepapir.. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.3 Viden om overgange. 4 Fælles sprog. 7 Forældresamarbejde. 8 Overgangsobjekter. 9 Overleveringssamtale og samtalepapir..9 Årshjul og evaluering 10 Organisering.10 Bilag 1:

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Fra børnehave til skole

Fra børnehave til skole Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre

Læs mere

Nyhedsbrev for August / September

Nyhedsbrev for August / September Nyhedsbrev for August / September Kære Forældre Så er sommerferien forbi for de fleste børn og voksne. Jeg håber I har nydt ferien nogle få har stadig lidt til gode, men vi er stort set alle tilbage. Det

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011

Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011 Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011 Sct. Michaels Skole, Sct. Michaels Gade 4, 6000 Kolding Hvad er glidende overgang? Sct. Michaels Skole har efter aftale med Kolding Kommune, mulighed for at

Læs mere

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

overgang fra børnehave til Skægkærskolen

overgang fra børnehave til Skægkærskolen overgang fra børnehave til Skægkærskolen Hvorfor denne folder? Der lægges i denne folder op til, at styrke samarbejdet imellem forældre, børnehave, sfo og skole. Et samarbejde der har til formål, at fremme

Læs mere

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Forbered dit barn Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Vi ønsker Glade, trygge børn der har selvtillid, og som er selvstændige

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

KVINDEGRUPPEN I HELHEDSPLANEN ALDERSROGADE

KVINDEGRUPPEN I HELHEDSPLANEN ALDERSROGADE KVINDEGRUPPEN I HELHEDSPLANEN ALDERSROGADE https://vimeo.com/84849193 Aldersrogade vores kvarter EN FAIR START PÅ LIVET MED POSITIV SÆRBEHANDLING I Sundhedsplejen på Nørrebro arbejder vi med sårbare og

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk

Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk Flere mulige tendenser og bud Større fokus på formel læring og skoleparathed. Fokus på børns færdigheder og kompetencer. Evidens, effekter og resultater.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole

gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Kære forældre Skolestarten

Læs mere

SKOLESTART Klar, parat start!

SKOLESTART Klar, parat start! SKOLESTART 2017 Klar, parat start! Velkommen til 0. klasse Samarbejdet mellem hjem og skole begynder i 0. klasse. Kære børn og forældre Samarbejdet mellem hjem og skole begynder i børnehaveklassen. Samarbejdet

Læs mere

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,

Læs mere

Kratbjergskolen. Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Kratbjergskolen. Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART Kratbjergskolen Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Gode råd ved skolestart (Mini-SFO) Vent med at fortælle hvilken skole dit barn skal

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Tidlig skrift Forbudt for børn?

Tidlig skrift Forbudt for børn? Tidlig skrift Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i teorien Oplæg på Temadag d. 26.1.2012 v. Annika Wiwe Introduktion Tidlig Skrift en mulig samarbejdsflade mellem daginstitution og skole Disposition

Læs mere

Samarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen

Samarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen Samarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen Værdier: - Åbenhed og samarbejde mellem børnene, forældrene, Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen er til stor

Læs mere

Dit barns læring. = et fælles ansvar

Dit barns læring. = et fælles ansvar Dit barns læring = et fælles ansvar Indhold Kære forælder Indledning... 3 Integritet og selvstændighed... 4-5 Trivsel og tryghed... 6-7 Sociale kompetencer... 8-9 Kommunikation og sprog... 10-11 Læringskompetence...

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Skoleindskrivning 2017

Skoleindskrivning 2017 Skoleindskrivning 2017 Kære forældre - til nye skolebørn Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor dit barn fylder seks år. Det betyder, at alle børn, der fylder seks år i 2017,

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Skårup Børnehus 31. maj 2015 NYHEDSBREV. Biller på Helgetur

Skårup Børnehus 31. maj 2015 NYHEDSBREV. Biller på Helgetur NYHEDSBREV Biller på Helgetur 1 Mens vi venter på, at sommeren skal komme til os her i Skårup, er her lidt nyt fra huset. Vi har haft et forår i børnehuset med mange dejlige aktiviteter og arrangementer.

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Børne- og Ungeområdet Revideret i 2013 1 I Frederiksberg kommune har der de senere år været fokus på overgangen fra dagtilbud til skole/sfo, hvilket har ført til at

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Den ubrudte læringshistorie

Den ubrudte læringshistorie Den ubrudte læringshistorie Elverhøjen afdeling syd (vuggestuen) Besøg mellem overgange kan gå mere begge veje (f.eks. skole voksne kan også besøge børnehaverne). Fælles ansvar Ressourcer og fokus på indkøring

Læs mere

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole 1 Indhold Indledning... 3 Ved dødsfald blandt elever... 3 Ved dødsfald eller ulykke i skoletiden... 4 Ved dødsfald blandt personale:... 4 Ved dødsfald i nær relation

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Rødlundvænget Harlev J. Tlf

Rødlundvænget Harlev J. Tlf Velkommen til Børnehuset Børnehuset Pilehaven Rødlundvænget 35 8462 Harlev J Tlf. 87 13 83 46 Åbningstider: Mandag torsdag kl.6.30 kl. 17. Fredag kl.6.30-16.30 Vores hjemmeside finder I under http://aarhus.inst.dk.

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2015. Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Nyhedsbrev Juni 2015. Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen. Nyhedsbrev Juni 2015 Fælles Det var en rigtig hyggelig afslutning vi havde den 29.maj. Og sikke et fremmøde. Vi havde løbende besøg fra skolen. Om eftermiddagen fik vi besøg, af bedsteforældre og andre

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Vi byder jer velkommen med denne lille folder, og vi glæder os til nogle forhåbentlig gode år sammen med jer og børnene.

Vi byder jer velkommen med denne lille folder, og vi glæder os til nogle forhåbentlig gode år sammen med jer og børnene. Kære forældre Vi byder jer velkommen med denne lille folder, og vi glæder os til nogle forhåbentlig gode år sammen med jer og børnene. Al begyndelse er svær De fleste børn starter i børnehave lige før

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Att.: Thomas Palner, Økonomichef Billund Kommune Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Hermed høringssvar fra Daginstitutionerne i Vorbasse: Vi har i bestyrelsen for Børnehuset

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Vedr. Sennels Børnehave

Vedr. Sennels Børnehave Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger

Læs mere

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Center for Skole og Dagtilbud Forord Børn fødes med et væld af ressourcer, med en medfødt nysgerrighed og lyst til at lære. Læring og udvikling sker fra dag et i barnets

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Velkommen til årets første:

Velkommen til årets første: Velkommen til årets første: "Man har kalendere og ure for at kunne måle tiden, men det siger ikke én ret meget, for enhver ved, at en enkelt time kan forekomme en at være en evighed, mens den andre gange

Læs mere