Vindere fra de uofficielle mesterskaber i pølsemageri. Kasseterminaler, vægte :: :: & instore markedsføring :: SE SIDE 12 ::

Transkript

1 #5 :: Maj 2011 :: TEMA : Kasseterminaler, vægte & instore markedsføring Kasseterminaler, vægte :: :: & instore markedsføring :: TEMA :: fødevaremagasinet nyt fra specialfødevarehandelen detail producenter leverandører Vindere fra de uofficielle mesterskaber i pølsemageri :: SE SIDE 12 :: :: fødevaremagasinet :: TEMA : Kasseterminaler, vægte & instore markedsføring :: 1

2 :: synspunkt :: Slagterprisen 2011 Torsten Buhl Direktør, Danske Slagtermestre Landbrug & Fødevarer Læs her i maj I majudgaven kan du bl.a. læse alt om fusionen mellem inco Danmark og Dansk Cater, Slagterprisen 2011, Råmælksost fra Thise, Landsmejeriudtillingen i et nyt koncept, dyrevelfærd på Grambogaard Slagteri, vinderen for pølsemagerikurset, portræt af Skjoldborg Slagteren, kalkulationsprogram og planer om bogføringsassistance, regionsmøder i mad med mere og meget mere. Tema om indeklima, køl, vare- og kølebiler I juni sætter vi fokus på indeklima, køl, vare- og kølebiler. Har du produktnyheder til temaet eller andet relevant læsestof, er du altid velkommen til at rette henvendelse til redaktionen på post@foedevaremagasinet.dk eller på tlf Opnå maksimal synlighed Med en annonce i Fødevaremagasinet, når du ud til hele branchen. Kontakt annonceformidler Finn Skovsgaard på telefon eller på mail annonceafdelingen@ stofanet.dk og få 5 gode grunde til at annoncere i Fødevaremagasinet. Adresseændringer Husk at melde adresseændringer! Er der ændringer til modtagernavn eller adressen kan du meddele ændringerne til post@foedevaremagasinet.dk eller på tlf God læselyst! Redaktionen Det belgiske eksempel Belgien har nu i over et år ikke haft en regering, og det har belgierne det rigtig godt med. Så længe der ikke sidder en regering, sker der ikke noget, og det er nu engang det bedste, når man har med politikere at gøre; for det, de vedtager, er næsten altid noget, der gør livet mere besværligt. Forbud, påbud og restriktioner vælter ud af lovmøllen i alle andre lande end Belgien i en sådan grad, at vi, der skal følge reglerne, i stigende grad må resignere over for dem, fordi det simpelt hen ikke kan lade sig gøre at kende og efterleve dem alle. Og hvis man ikke kan efterleve hele lovgivningen, må man jo vælge, og så vælger man naturligt nok at efterleve den del, som man har lyst til at efterleve. Resultatet bliver stigende grad af anarki: Jo flere love og regler, der gælder, desto nærmere kommer man en situation, der svarer til slet ingen love og regler at have. Og den ellers rekordstore offentlige sektor må også resignere, for den magter heller ikke mere at håndhæve det hele, så den må også vælge og prioritere hvilke dele, den vil håndhæve, og det kan den stort set gøre efter forgodtbefindende. Dermed suppleres anarkiet med et retssamfund, der mest ligner det vilde vesten. Dér er vi allerede på fødevareområdet, hvor myndighederne har så mange regler at lege med, at det er helt op til kontrollanterne, om de i de enkelte tilfælde vil lade nåde gå for ret. De vil altid være i stand til at finde et eller andet, der strider mod en eller anden regel, hvorfor den næringsdrivende i virkeligheden er retsløs. Alene på Fødevareministeriets område gælder 54 love, 951 bekendtgørelser og 872 cirkulærer, vejledninger m.v. Hver især indeholder de et anseligt antal regler og retningslinjer, så selv om en stor del af dem retter sig særligt mod landbrug og fiskeri, er det kompleks, som slagterier, fødevarevirksomheder og -butikker skal efterleve, kolossalt. Og oveni kommer jo andre ministeriers lovgivning skat og arbejdsmiljø, for blot at nævne et par. Det var således tankevækkende at høre bestyrelsesmedlem i DSM, direktør og slagtermester Peter Aalbæk fortælle Folketingets Skatteudvalg i forgangne vinter under et foretræde om fedtafgiften, at det simpelt hen ikke ville være muligt at etablere den virksomhed, som han med succes har drevet frem i Billund, hvis den nuværende lovgivning havde været gældende, da han iværksatte virksomheden. Denne udvikling er selvfølgelig ærgerlig for Danmark, som går glip af mange gode og nyttige initiativer til nye virksomheder. Tag for eksempel det nye torvemarked på Israels Plads i København, der skriger på en slagter: Ingen vil binde an med opgaven, fordi lovgivningen nærmest gør den umulig. Måske skulle vi følge Belgiens eksempel. Danmark har jo prøvet det før med departementschefstyret under den tyske besættelse. Og det gik jo endda. Så når vi nu snart har været til folketingsvalg, har det set fra vælgernes side vist slet ingen hast med at få dannet regering 2 :: fødevaremagasinet :: #5 :: Maj 2011 ::

3 :: indhold :: Redaktionen / annoncer / produktion: Grafisk Produktion Odense ApS Peder Skrams Vej Odense SØ Tlf Fax post@foedevaremagasinet.dk Ansvarshavende: Per Aaskov Karlsen Journalist: Eivind Sønderborg Johansen Annoncer: Finn Skovsgaard Holme Parkvej Højbjerg Tlf Fax annonceafdelingen@stofanet.dk Annoncer og redaktionelt stof skal være redaktionen i hænde senest den første hverdag i udgivelsesmåneden. Abonnement: Indland kr. 610,00 + moms årligt Udland kr. 650,00 + moms årligt Abonnementet kan opsiges med en måneds skriftlig varsel til udgangen af et kalenderår. Fødevaremagasinet udkommer 11 gange årligt ikke i juli måned. Mediainformation kan rekvireres. Læsere: Fødevaremagasinet er det førende magasin for specialfødevarehandelen. Magasinet henvender sig til beslutningstagere, såvel som selvstændige forretningsdrivende som disponenter, ansat i fødevarehandelen. Politiske organer, større fødevarevirksomheder, organisationer m.m. er ligeledes læsere af Fødevaremagasinet. Stof med tilknytning til fagene slagter, bager, fisk, ost, grønt og vin m.m. bliver behandlet journalistisk objektivt i årets udgaver. Fejl og reklamationer: Eventuelle reklamationer rettes skriftligt senest 5 dage efter udgivelsen. Evt. dekort kan ikke overstige annoncens aftalte pris. Det må accepteres, at mindre farveafvigelser fra modtaget farve-print kan forekomme. Erstatningskrav på grund af fejl vedr. annoncer kan på ingen måde gøres gældende. Forsidefoto: Slagtermester Peter Lund, Middelfart får overrakt gavekort i forbindelse med pølsemagerikursus ISSN Inco Danmark og Dansk Cater: Indkøbsaftaler kører videre efter sammenlægning Bestyrelsesformand i inco, slagtermester Søren Friis, forventer, at en større indkøbsvolumen og et mere fint masket distributionsnet som en konsekvens af sammenlægningen med Dansk Cater vil give kunderne klare fordele. 8 Slagterprisen 2011 To slagtermestre og en faglig håndværkskonkurrence kan og vil noget særligt, når det kommer til det gode kød. Derfor er de indstillet til at modtage Slagterprisen Succeshistorie fra udkantsdanmark: Skjoldborg Slagter har udvidet Siden 2004 er det lykkedes slagtermester Jens at bygge en god forretning op fra ingenting i en lille landsby med 100 husstande. 18 AabenraaSlagteren får kalkulation for alle pengene Slagtermester Hans Henrik Johansen har fået både meget bedre overblik og styr på detaljen i sin økonomi efter at have taget et kalkulationsprogram udviklet specielt til slagterforretninger i brug. Slagterprisen 2011 Landbrug & Fødevarer :: fødevaremagasinet :: TEMA : Kasseterminaler, vægte & instore markedsføring :: 3

4 :: aktuelt :: - Sammenlægning af inco Danmark og Dansk Cater får ingen umiddelbar indflydelse på de indkøbsaftaler, som inco har indgået med slagtere og andre i fødevarebranchen, oplyser bestyrelsesformand Søren Friis. Inco Danmark og Dansk Cater: Indkøbsaftaler kører videre efter sammenlægning Bestyrelsesformand i inco, slagtermester Søren Friis, forventer, at en større indkøbsvolumen og et mere fintmasket distributionsnet som en konsekvens af sammenlægningen med Dansk Cater vil give kunderne klare fordele. Eivind Sønderborg Johansen Den planlagte sammenlægning af inco Danmark og Dansk Cater får ingen umiddelbar indflydelse på de indkøbsaftaler, som inco har indgået med slagtere, bagere og andre detailforretninger i fødevarebranchen. Det oplyser inco Danmarks bestyrelsesformand, slagtermester Søren Friis, til Fødevaremagasinet. - Indkøbsaftalerne kører uændret videre, men vi får en større indkøbsvolumen ved sammenlægningen, og det forventer jeg vil give vores kunder nogle klare fordele på lidt længere sigt, siger Søren Friis. FAKTA inco Danmark er en af landets førende fødevareleverandører. Koncernen har ca. 500 medarbejdere og omfatter to Cash & Carry-butikker i København og Århus, samt to distributionsterminaler i Brøndby og Århus. inco Danmark er et andelsselskab med ca andelshavere og blev stiftet i Dansk Cater er holdingselskab for en række selvstændige fødevareselskaber, som tilbyder dybfrosne og kølede fødevarer samt kolonial, konserves og følgevarer til det danske fødevaremarked. Det nuværende Dansk Cater blev etableret i 1986, men selskabets rødder går tilbage til slutningen af 50 erne. Dansk Cater har ca medarbejdere fordelt på 15 datterselskaber over hele landet. Dansk Cater indgår i Euro Caterkoncernen, som også består af Svensk Cater, der servicerer det svenske fødevaremarked. 4 :: fødevaremagasinet :: #5 :: Maj 2011 ::

5 :: aktuelt :: FAKTA Danske Slagtermestres formand: De rigtige priser og leveringssikkerhed er afgørende for branchen - Det er endnu ikke afgjort, hvordan den nye organisation kommer til at se ud efter sammenlægningen af inco Danmark og Dansk Cater, men jeg håber, at de nye aktører i fællesskab vil fastholde målsætningen om at være en god leverandør for branchen, siger Danske Slagtermestres formand, Leif Wilson Laustsen, og uddyber: - Det er afgørende, at vi har en leverandør som forstår at levere varerne til de rigtige priser, på det det rigtige tidspunkt med den allerhøjeste grad af leveringssikkerhed, så slagterne ude i butikkerne ikke står og mangler de varer, de skal bruge her og nu. Leif Wilson Laustsen udtaler videre, at slagterbranchen altid har været nært forbundet med inco. - Jeg håber, at det tætte samarbejde fortsætter, og at stordriftsfordelene ved en sammenlægning fører til bedre indkøbsaftaler for slagterne. I den konkurrencesituation, branchen befinder sig i for øjeblikket, er det vigtigt, at vi kan profilere os med et større vareudbud og flere nye varer på hylderne. Jeg har en forhåbning om, at sammenlægningen mellem inco Danmark og Dansk Cater kan hjælpe os et skridt videre i den rigtige retning på det punkt, siger Leif Wilson Laustsen og tilføjer: - Men foreløbig må vi afvente, hvordan incos andelshavere forholder sig til sammenlægningen på selskabets to ekstraordinære generalformsamling i løbet af maj. - Jeg håber, at stordriftsfordelene ved en sammenlægning fører til bedre indkøbsaftaler for slagterne, siger formanden for Danske Slagtermestre, Leif Wilson Laustsen. På den første, som fandt sted den 9. maj, blev forslaget enstemmigt vedtaget af de detagende andelshavere. Hurtigere betjening i yderområderne Bestyrelsesformanden vurderer også, at sammenlægningen giver mulighed for at betjene kunder i yderområder af Danmark hurtigere. - Vi får et bedre og mere finmasket distributionsnet ved at lægge de to selskaber sammen. Vi vil kunne betjene kunder i eksempelvis Vestjylland og Nordjylland hurtigere, fordi Dansk Cater har afdelinger her i forvejen; bl.a. AB Catering Holstebro og AB Catering Aalborg, oplyser Søren Friis. Som led i sammenlægningen er det planen, at incos aktiviteter skal indskydes i Dansk Cater, men inco-navnet skal fortsat anvendes i den nye paraplyorganisation. I den forbindelse vil incos andelshavere opnå en ejerandel i Dansk Caters moderselskab, Euro Cater. Bestyrelserne er enige om vilkårene Bestyrelserne i de to selskaber er på nuværende tidspunkt enige om betingelserne for sammenlægningen, som skal endeligt godkendes af incos andelshavere på en ekstraordinær generalforsamling den 9. maj (mens dette nummer af Fødevaremagasinet er i trykken). Derudover skal sammenlægningen godkendes af konkurrencemyndighederne. Ifølge planerne vil inco Danmark under den fælles paraply blive skarpere inddelt i særskilte forretningsenheder, end det hidtil har været tilfældet. Søren Friis oplyser i den forbindelse, at tanken er, at Kødbyen, Distributionen og Cash & Carry skal udgøre tre særskilte forretningsenheder. - Vi får et bedre og mere finmasket distributionsnet ved at lægge de to selskaber sammen, så vi kan betjene kunderne i yderområderne hurtigere, vurderer Søren Friis. :: fødevaremagasinet :: TEMA : Kasseterminaler, vægte & instore markedsføring :: 5

6 :: aktuelt :: Alle mad med mere-kædens 45 butikker har investeret i kølehakkere for at kunne levere så frisk kød som muligt. - På den ene side er det en sørgelig udvikling for forbrugerne, at udbuddet af friskhakket kød begrænses, men samtidig er det vand på mad med mere-slagternes mølle. Vi har nemlig valgt at gå den modsatte vej og satser på at levere friskhakket kød til vores kunder, siger Thomas Korup Nielsen, formand for mad med mere-kæden. Mad med mere-kædens formand: Nej til gaspakket kød Det er en sørgelig udvikling for forbrugerne, at udbuddet af friskhakket kød begrænses i supermarkederne. Derfor går mad med mere-slagterne den modsatte vej. Eivind Sønderborg Johansen Meddelelsen om, at flere og flere supermarkeder nu dropper salget af friskhakket kød til fordel for langtidsholdbart gaspakket kød, bliver modtager med blandede følelser af formanden for mad med mere-kæden, Slagtermester Thomas Korup Nielsen, Aalborg. Satser på friskhakket kød - På den ene side er det en sørgelig udvikling for forbrugerne, at udbuddet af friskhakket kød begrænses, men samtidig er det vand på mad med mere-slagternes mølle. Vi har nemlig valgt at gå den modsatte vej og satser på at levere friskhakket kød til vores kunder. For eksempel har alle vores forretninger investeret i kølehakkere for at kunne levere så frisk kød som muligt med en fødevaresikkerhed helt i top, siger Thomas Korup Nielsen. Mad med mere-formanden bakkes op af cand.brom Ina Clausen, der har forsket i smagen af det gaspakkede kød på Slagteriernes Forskningsinstitut. Kød bliver tørt og sejt I en udtalelse til DR Nyheder kalder hun udviklingen for ærgerlig. - Det gaspakkede kød smager ofte genopvarmet lige som en flæskesteg dagen efter. Og så bliver det mere sejt og tørt, jo ældre det er, siger Ina Clausen til DR Nyheder. Når de store supermarkedskæder vælger at sælge gaspakket kød, er forklaringen, at kødets holdbarhed forlænges, og at det ikke skifter farve af at ligge fem-seks dage i køledisken. Vil markedsføre friskhakket kød bedre Mad med mere-kæden vil nu øge indsatsen for at markedsføre friskhakket kød til kunderne. - Vi har ikke været gode nok til at fortælle forbrugerne, at det friskhakkede kød fra vores butikker ikke er dyrere end det gaspakkede kød i supermarkedet. Vi kan for eksempel sælge 1 kilo friskhakket oksekød med en fedtprocent på 3-7 til en fast tilbudspris på 75 kr. pr. kilo. Hvis man bladrer i den seneste tilbudsavis fra en af de største kæder, er ugens tilbud på hakket oksekød med samme fedtprocent 79,95 kr. pr. kilo, udtaler Thomas Korup Nielsen. 6 :: fødevaremagasinet :: #5 :: Maj 2011 ::

7 :: aktuelt :: Til enhver grillkampagne hører marineret kød og lækre grillpølser. Her fortæller Werner Mathiesen fra India-dan om de nye nordiske smagsvarianter til året grillsæson. De mange fremmødte leverandører viste deres produkter til butiksejere og ansatte i mad med mere kæden. Grilmøder i mad med mere Af Per Aaskov Karlsen På det første grillmøde, der blev afholdt hos Danish Crown i Randers, kunne de deltagende butikker ikke kun høre om den kommende grillkampagne med nye grillprodukter, men også smage på herlighederne. Mad med mere butikker fra det midt- og nordjyske var repræsenteret til en introduktion af kampagnen, men også til en række af mad med mere kædens samarbejdspartnere. Et af de nye produkter, der er med i kampagnen er Porchetta, som er en steg af svinekød efter italiensk opskrift, der krydres med hvidløg og krydderurter. Porchetta er lavet af slaget, som også bruges til at lave rullepølse af, men dog med svær på. Kødet kan den enkelte slagter købe hos Danish Crown eller forberede selv. Blandt de mange leverandører var der salgspersonale fra Inco Danmark fra både kød- og fiskeafdeling, men også fra India-dan, H.W. Larsen, Lantmannen Unibake, Debic, DLG Food, Rask Vin, Himmerlands Kød og naturligvis Danish Crown. Udover en præsentation på det fælles møde havde hver leverandør en lille stand med aktuelle produkter og profilvarer. Porchetta er et af produkterne på mad med meres grillkampagne De 2 konsulenter fra mad med mere Julian Boock og Nikolaj Jæger havde travlt ved grillen. :: fødevaremagasinet :: TEMA : Kasseterminaler, vægte & instore markedsføring :: 7

8 :: aktuelt :: Slagterprisen 2011 Slagterprisen 2011 Slagterprisen 2011 Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer FAKTA Slagterprisen 2011 To slagtermestre og en faglig håndværkskonkurrence kan og vil noget særligt, når det kommer til det gode kød. Derfor er de indstillet til at modtage Slagterprisen Jagten på modtageren af Slagterprisen 2011 er gået ind. Modtageren skal findes mellem de skarpeste og mest passionerede danske slagtermestre. - Dem som har faget i blodet og gør en forskel hver dag, fordi de bare ikke kan lade være med at udvikle og nytænke faget. Kort sagt de gode slagtere der følger med i nutiden og fremtiden, hedder det i omtalen i forbindelse med indstillingen af kandidater til at modtage Slagterprisen Temaet for udvælgelsen af kandidaterne for 2011 er det gode kødsalg. Kandidater til Slagterprisen 2011 Det gode kødsalg i nutid og fremtid. Stolthed og fastholdelse af faget. Forståelse for kvalitet og holdning til de danske råvarer. Respekt for natur, sæsoner og ikke mindst tid og mod til at stå ved sit sortiment. Innovation og kreativitet. Lyst til at udvikle branchen og medansvar for at sikre slagterhåndværket i fremtiden. Forståelse for at sælge budskabet videre til forbrugerne, herunder Indstillingsregler: Jurymedlemmerne indstiller hver 2 kandidater, og der må højst være én kandidat fra eget regi Juryen kan indstille såvel supermarkeds- som private slagtermestre. Jurymedlemmerne kan ikke selv være kandidat til Slagterprisen 2011 Juryen for 2011: Jens Sørensen, slagtermester, Bilka, Tilst Jimmy Andersen, sortimentschef, Kvickly, Coop Ulrik Olesen, marketingchef, Danske Slagtermestre Christian Friis, faglærer, Uddannelsescentret i Roskilde, Slagteriskolen Finn Klostermann, salgsdirektør, oksekødsdivisionen, Danish Crown Arne Dyrebjerg, salgs- og produktudviklingschef, Friland A/S Tommy Andersen, chefkonsulent, SuperGros Torben Blok, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Her ses sidste års vinder af Slagterprisen 2011 Slagtermester Brian Christiansen hos Dalgaard i Hørsholm. 8 :: fødevaremagasinet :: #5 :: Maj 2011 ::

9 :: aktuelt :: motivation og uddannelse af personale. Udadvendthed og partnerskab med hele værdikæden. Glad Smiley fra Fødevarekontrollen en betingelse. Arbejdet med at finde vinderen af Slagterprisen 2011 er gået i gang. Juryen holdt møde den 5. april 2011 på Axelborg, hvor der blandt alle indstillede kandidater blev valgt de 3 ud, som går videre i konkurrencen om at blive den endelige vinder af Slagterprisen Prisen uddeles hvert år af Landbrug & Fødevarer og dommerjuryen i år har ikke været i tvivl om de tre kandidaters potentiale. -Vi har med to butikker og en komite at gøre, som gør noget helt igennem beundringsværdigt og som sætter en standard, som andre slagterkolleger i branchen kan stræbe efter, siger chefkonsulent Torben Blok, der er ansvarlig for Slagterprisen. De 3 udvalgte er: Mesterslagteren Fåborgvej, Odense, v/slagtermester Dan Nielsen. Gourmandiet, Østerbro, København, v/slagtermester Peter Steen. Den tredje og sidste kandidat til Slagterprisen 2011 er DM-komitéen ved SkillsDenmark 2011 (Danmarksmesterskabet 2011 for detailslagterelever). Overrækkelse af Slagterprisen 2011 finder sted den 19. august i vinderens butik. FAKTA Slagterprisens Hall of Fame 2010: Slagtermester Brian Christiansen hos Dalgaard i Hørsholm 2009: Superslagteren fra Salling Super 2008: Rikke og Henrik Christiansen, Fanøslagteren 2007: Jens Munch i Skagen 2006: Peter Steen Jensen, SuperBrugsen, Islands Brygge i København 2005: Irma, Projekt Slagterens nye rolle i kategorien Nytænkning og slagtermester Britt Rasmussen i kategorien Faglighed 2004: Elsebeth og Karsten Bengtsson i kategorien Nytænkning og Henrik Svanhede i kategorien Faglighed 2003: Dansk Supermarkeds projekt: 65 KOKKEHUER i kategorien Nytænkning og slagtermester Jens Munch i kategorien Faglighed 2002: Slagtermester Allan Krog, Grambogårdslagteren i kategorien Nytænkning og Slagtermester Hans Skuldbøl, Kvickly Ringkøbing i kategorien Faglighed 2001: Leif Broe i kategorien Nytænkning og Jens Sørensen i kategorien Faglighed 2000: Slagtermester Klaus Kjærgaard i kategorien Nytænkning og uddannelsesleder Bent Dahl i kategorien Faglighed Vores insektfangere er bedst i test Vi fejrer sejren ved at tilbyde 15% rabat på alle modeller Tilbudet gælder kun april og maj måned SINTEF Testvinder Bedst ud af 87 insektfangere SINTEF er skandinaviens største uafhængige testinstitut Bestil nu på eller på rentokil.dk/webshop og få 15% rabat :: fødevaremagasinet :: TEMA : Kasseterminaler, vægte & instore markedsføring :: 9

10 :: Portræt :: Ifølge EU-forordningen om dyrevelfærd skal slagterierne fra 2013 sikre, at medarbejdere, der håndterer slagtedyr, har modtaget undervisning i dyrevelfærd og er i besiddelse af et kompetencebevis. Ny EU-forordning i kraft i 2013: Krav om kompetencebevis for at håndtere slagtedyr Teknologisk Institut udvikler undervisningsprogram til slagterierne, så de kan leve op til de kommende EU-krav om dyrevelfærd. EU har vedtaget en ny forordning 1099/2009 om dyrevelfærd, som træder i kraft 1. januar Ifølge forordningen skal slagterierne sikre, at medarbejdere, der håndterer slagtedyr, har modtaget undervisning i dyrevelfærd og er i besiddelse af et kompetencebevis. Derudover skal virksomhederne kunne dokumentere, at procedurer og udstyr til håndtering af slagtedyrene tilgodeser dyrevelfærden. Slagterierne skal også ifølge forordningen udpege en dyrevelfærds-officer, som skal sikre at virksomheder har en dyrevelfærd i overensstemmelse med EU s krav. TI-projekt Teknologisk Institut har med støtte fra Kvægafgiftsfonden og svineafgiftsfonden i 2011 indledt et treårigt projekt med fokus på kvæg for at opbygge et undervisningsprogram for slagteripersonale, der håndterer levende dyr. Undervisningsprogrammet vil tage afsæt i de krav, som den nye EU-forordning stiller til slagterierne. Hvad dyrevelfærd er på det generelle og overordnede plan er fastlagt i EU-forordningen, men det er de relevante myndigheder i de enkelte medlemslande, der afgør, hvordan uddannelsen konkret skal udformes, og hvordan kravene til håndteringen af udstyr og slagtedyr skal præciseres og udmøntes i praksis. Konsulent Leif Lykke, Teknologisk Institut oplyser, at TI for øjeblikket er i dialog med Justitsministeriet om indhold og længde af de kompetencegivende undervisningsforløb i dyrevelfærd. - Formentlig bliver kurserne af mellem 1-3 dages varighed, skønner Leif Lykke. 10 :: fødevaremagasinet :: #5 :: Maj 2011 ::

11 :: Portræt :: Grambogård ved Tommerup på Fyn har gjort meget for at sikre den bedst tænkelige dyrevelfærd for de 130 grise og op til 20 lam og kalve om ugen, der slagtes på det lille slagteri, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan skabes forbedringer. Et godt dyreliv på Grambogård Dyrevelfærd er ikke bare godt for dyrene, men også for indtjeningen i mindre slagterier, vurderer Lars Poulsen, Danske Slagtermestre. Eivind Sønderborg Johansen Grambogård ved Tommerup på Fyn har gjort meget for at sikre den bedst tænkelige dyrevelfærd for de 130 grise og op til 20 lam og kalve om ugen, der slagtes på det lille slagteri. Der er ro om dyrene, når de kommer til slagteriet. Grise, kalve og lam ankommer hver for sig på bestemte dage, så de slipper for at stå og vente sammen med andre dyr. Der bliver heller ikke brugt elektrisk stød for at jage dyrene ind i slagteriet. Det er ikke nødvendigt, for de kommer fra udvalgte landmænd, hvor de har været i menneskehænder. Derfor er de ikke stressede, men går stille og roligt ind i indhegningen og videre ind i slagteriet til en hurtig og nænsom slagtning. For grundholdningen på Grambogård er respekt for dyrene. Selv om dyrevelfærd er højt prioriteret på slagteriet, er det ikke ensbetydende med, at der ikke kan skabes forbedringer. Teknologisk Institut har som led i sit dyrevelfærdsprojekt i en uge i marts haft en medarbejder på Grambogård for både at undersøge, hvad andre slagterier kan lære af Grambogård og for at se, om de fysiske rammer på stedet og procedurerne for håndtering af slagtedyr kan ændres for at skabe bedre forhold for dyrene. - Der var ikke rigtig noget at komme efter på Grambogård, når det gælder håndteringen af lam. Men når det handler om kreaturer og grise konstaterede vi, at der kan foretages mindre forbedringer. For eksempel kan man ændre på forholdene ved aflæsningen, så dyrene ikke render rundt. Og måske bør der også ændres på procedurerne for, hvordan man fikserer kreaturernes hoveder, inden de skal slagtes, så de ikke bliver urolige, forklarer konsulent Leif Lykke fra Dansk Teknologisk Institut. Nyttig viden for mindre slagtehuse Afdelingschef i Danske Slagtermestre, Lars Poulsen, hilser Teknologisk Instituts delprojekt om dyrevelfærd på Grambogård velkomment. - Projektet skaber en viden, som jeg tror, at netop mindre slagterier og slagtehuse kan drage nytte af. De kan nemmere end de helt store slagterier bruge dyrevelfærd til at skabe bedre produkter med en højere kødkvalitet og færre skader på dyrene. Det giver ikke bare dyrene et bedre liv, men også slagterierne en ekstra bonus i form af en højere indtjening, og ofte er det kun små investeringer der skal til for at skave forbedringer, konstaterer Lars Poulsen. - TI s projekt på Grambogård skaber en viden som jeg tror, at netop mindre slagterier og slagtehuse kan drage nytte af, siger afdelingsleder i Danske Slagtermestre, Lars Poulsen. :: fødevaremagasinet :: TEMA : Kasseterminaler, vægte & instore markedsføring :: 11

12 :: portræt :: Den totale vinder blev Peter Lund, Middelfart. På billedet får han overrakt gavekort af Werner Mathiasen fra India-Dan. Her bedømmes de mange gode produkter af de kompetente dommere Werner Mathiasen samt Christian Vollstedt. Vindere fra de uofficielle mesterskaber i pølsemageri Diplom Akademiuddannelse har fået guld ved Danske Slagtermestres akademiuddannelse i pølsemageri Peter Aalbæk Danske Slagtermestre Uddannelsen er gennemført den 14. april 2011 Christian Vollstedt Overdommer Werner Matthiesen Fagkonsulent Af Per Aaskov Karlsen I dagene februar og marts blev der afholdt pølsemagerikursus i regi af Danske Slagtermestre hos krydderivirksomheden India-dan i Randers. Kurset, som indeholder både teori og megen praktik, er et supplementskursus til den bestående detailslagteruddannelse. Kurserne blev afsluttet med en skriftlig prøve, og deltagerne fik i Sådan ser diplom i forbindelse med guld placeringen ud. den forbindelse en opgave med hjem, hvor der skulle produceres 3 slags pølser (pålægspølse, leverpølse samt en grillpølse) til efterfølgende bedømmelse. Der blev givet 1 5 bowlerhatte i bedømmelsen for at finde frem til bronze, sølv og guldplaceringerne. Den slagtermester, som opnår flest points for de indsendte produkter, er samtidig vinder af den samlede konkurrence. Den samlede vinder blev Peter Lund, Middelfart, der udover æren og diplom også har vundet en præmie fra Bellevue Tours med frit valg mellem 3 forskellige gavevalg, som er et hotelophold, aktionoplevelse eller en familieoplevelse. Peter Lund udtaler efterfølgende til Fødevaremagasinet: - Jeg kan varmt anbefale at sende en slagtersvend og en elev af sted til sådant et kursus. Vi får genopfrisket grundprincipperne i pølsemagerifaget, og man får altid noget andet med hjem også. Endelig skal man huske på, at Danske Slagtermestres og NNF s efteruddannelsesfond kan yde tilskud til deltagerne, og også at nogle at lokalforeningerne spæder til, så den endelige kursuspris bliver meget fornuftig. 12 :: fødevaremagasinet :: #5 :: Maj 2011 ::

13 :: portræt :: Vinderne samt oversigt over guld, sølv og bronze placeringer herunder. LEVERPØLSE Navn Produktnavn Placering Leif Laustsen Leverpølse Guld Peter Lund Tysk leverpølse Guld Leif Tranholm Grovhakket Landleverpølse Guld Henrik Slagter Røget gammeldaws leverpølse med fedtudslag Sølv Christian Sigsgaard Kräuter Leverpølse Bronze Dan Nedergaard Vildt Leverpølse Bronze Dennis Nielsen Grovhakket Leverpølse Bronze KØDPØLSE Navn Produktnavn Placering Henrik Slagter Baconpølse Guld Peter Lund Fynsk Landpølse Guld Leif Laustsen Assens Spegepølse Sølv Dan Nedergaard Jagtpølse Sølv Dennis Nielsen Kødpølse med frisk citrongræs Sølv Jess Rolf Jensen Kødpølse Bronze GRILLPØLSE Navn Produktnavn Placering Peter Lund Melfar Pølser Guld Dennis Nielsen Grillpølse med frisk chili og basilikum Sølv Henrik Slagter Hvidløgs Grillpølse Bronze Leif Tranholm Wienerpølser Bronze Dan Nedergaard Mager vildt Grillpølse Bronze SPEGEPØLSE, EGNSPØLSE Navn Produktnavn Placering Christian Sigsgaard Saltspegepølse Guld Leif Laustsen Vestfyn s spegepølse med hele peberkorn Sølv Henrik Slagter Bedstefar Spegepølse Sølv Peter Lund Hindsgavl Pølse Sølv Dennis Nielsen Spegepølse med dijonsennep Sølv Leif Tranholm Limfjordsspegepølse Bronze SPEGEPØLSE, UDENLANDSK SPECIALITET Navn Produktnavn Placering Henrik Slagter Italiensk Spegepølse Guld Dennis Nielsen Pepperoni Guld Peter Lund Salume al Barola Sølv Leif Tranholm Italiensk inspireret Spegepølse Sølv Leif Laustsen Oksespegepølse fra Texas Bronze SPEGEPØLSE, PØLSEBORDSSPECIALITETEN Navn Produktnavn Placering Henrik Slagter Snackpølse Guld Leif Tranholm Peberbidder (stokke) Guld Dennis Nielsen Ølpinde Guld Leif Laustsen Tapas peberbidder Sølv Peter Lund Slagterens mandelsnack med cognac Sølv :: fødevaremagasinet :: TEMA : Kasseterminaler, vægte & instore markedsføring :: 13

14 :: portræt :: Slagtermester Jens Nielsen har siden 2004 opbygget en slagterforretning fra ingenting i den lille landsby Skjoldborg. Skjoldborg Slagter har mange pendlerkunder fra landsbyerne i omegnen af Thisted. Succeshistorie fra udkantsdanmark: Skjoldborg Slagter har udvidet Siden 2004 er det lykkedes slagtermester Jens at bygge en god forretning op fra ingenting i en lille landsby med 100 husstande. Eivind Sønderborg Johansen Skjoldborg er en lille landsby med 100 husstande 10 km syd for Thisted. Indtil 2004 havde landsbyen ikke sin egen slagter. Det har den nu i form af Skjoldborg Slagter, der drives af slagtermester Jens Nielsen. Startede på bar bund - Jeg startede fra nul på helt bar bund med at indrette en slagterbutik i en ombygget garage. I begyndelsen havde butikken kun åbent et par timer to-tre gange om ugen, hvor jeg mest havde salg til venner og bekendte. Men vi har haft vokseværk lige siden åbningen i 2004, fortæller Jens Nielsen. Jens Nielsen var alene om at drive forretningen i den første tid samtidig med, at han også passede et halvdagsjob. Der blev hurtigt mere og mere at se til i forretningen, så jobbet ved siden af blev droppet. Nu kører butikken på fuld tid fra 8-17 til hverdag. Der er også kommet en lærling og en svend til foruden personale i butikken. Udvidet med 55 m 2 Det har betydet, at Jens Nielsen har måttet bygge til og udvide forretningen. Den nye tilbygning på 55 m 2 blev taget i brug ved årsskiftet Pladsen var ved at blive lidt for trang, efterhånden som der kom flere folk til, så det var nødvendigt med en udvidelse af produktionslokalerne, fortæller Jens Nielsen. Slagtermesteren i Skjoldborg har kun oplevet fremgang for forretningen siden 2004, selv om den ligger i det nogle kalder udkantsdanmark. Heller ikke den omsiggribende finanskrise, der satte ind nationalt og globalt i 2008, nåede nogensinde nordenfjords til Skjoldborg Slagter. God beliggenhed med pendler-kunder Jens Nielsen forklarer, at en del af succesen nok skal tilskrives en beliggenhed, der er god, selv om forretningen ligger i en lille landsby. - Butikken er placeret lige ud til landvejen til Thisted med direkte 14 :: fødevaremagasinet :: #5 :: Maj 2011 ::

15 :: portræt :: Vækst i omsætningen har gjort det nødvendigt for Skjoldborg Slagter at bygge 55 m 2 til produktionslokalerne. til- og frakørsel for kunderne. Der ligger rigtig mange landsbyer i området, og ingen af dem har en slagter, så vi har mange kunder, der pendler mellem landsbyerne og Thisted til dagligt og derfor passerer vores forretning, forklarer Jens Nielsen. Ud over beliggenheden har de mange kunder opdaget, at nøgleordet for slagtermesteren i Skjoldborg er kvalitet. Forretningen modner selv sit kød for at få det så mørt som muligt. Butikken sælger kun dansk grise- og oksekød, hvoraf det meste kommer fra lokalområdet i Thy og på Mors. Det samme gælder i øvrigt udvalget af lammekød. Inspiration fra Mesterslagteren For et par år siden meldte Jens Nielsen sig ind i Mesterslagteren. Det er han glad for. - Man kan i længden godt køre lidt fast i de samme varer, og her har Mesterslagteren været en god inspiration til fornyelse for mig, siger Jens Nielsen. Sandwich Complete Tre fødevareeksperter på hvert sit felt har samlet al praktisk viden og erfaringer om sandwich og kantiner i et nyt koncept, der skal gøre det nemmere og sjovere at arbejde med sandwich i kantinen. De tre eksperter inden for brød, spread og pålæg er Schulstad Bake-Off, Philadelphia og Tulip Foodservice. Sandwich Complete er udviklet på baggrund af årelange kantinesamarbejder, der har givet dyb indsigt i kantinens daglige udfordringer samt en fælles mission om at videreudvikle sandwich i kantinerne til glæde for både gæst og kantinepersonale. :: fødevaremagasinet :: TEMA : Kasseterminaler, vægte & instore markedsføring :: 15

16 Kasseterminaler, vægte :: TEMA :: :: :: & instore markedsføring Videreudviklet smart-teknologi i innovative vægte Af Per Aaskov Karlsen Teknologien i vægtsystemerne er hele tiden under forandring, udtaler Klaus Pedersen fra Scancægt Nordic A/S til Fødevaremagasinet. - PC vægten SM-5500 er den nye generation af PC-vægte, som forenkler arbejdsprocesserne i butikken betragteligt. Nogle af de mange nye funktioner i SM-5500 omhandler forøgelse af salget, nemmere ekspedition, hurtigere og sikker opdatering af priser, lettere oplæring af nye medarbejder, rengøring og meget, meget andet, fortsætter Klaus Pedersen. Mersalg og større kundeoplevelse -Samtidig med kundeekspeditionen kan den nye SM-5500 vise vareinformation, lækre opskrifter, nyttige tips, ernæringsværdi til ekspedienten, så denne kan give kunden gode forslag og på den måde skabe mersalg af flere, andre varer, siger Klaus Pedersen. - Kundedisplayet, der fås i forskellige farver, kan give blikfang hos kunderne, og der kan vises både reklametekster og forskellig grafik. PC vægten fås med integreret kø-system. PC vægten kan også tilsluttes en ekstern videoskærm, som kan anvendes til videopræsentationer og opskrifter. Vægten fås også med integreret kø-system, hvor kunderne kan se, hvor lang tid de skal vente, og derved kan bruge ventetiden til at overveje køb af flere varer. Endvidere har SM 5500 kundekortfunktion, som kan bruges til at registrere løbende køb og herefter udbetaling af rabatkupon eller bruges til registrering af firma- eller institutionskøb til brug for afsluttende fakturering via butikkens økonomisystem. Ekstrem høj brugervenlighed Ekspeditionen kan suppleres med Hi-Touch System, hvilket består af en lille elektronisk brik, der placeres tæt på den fysiske vare. Når kunden så vælger denne varer, trykker ekspedienten blot på Hitouch brikken, og i samme øjeblik popper varens PLU op på PC vægtens touchscreen. Nu skal ekspedienten blot trykke PLU en og ekspeditionen er klaret, for blot at nævne en af de mange nye funktioner. PC vægten fås også med såkaldte e- labels, som er trådløse elektroniske prisskilte, hvor prisændringer kan foretages automatisk med en database-opdatering, og dermed sparer til ved prisændringer. Endelig kan oplæring foretages hurtigere, da SM-5500 også kan vise brugervejledning, rengøringsog hygiejneprocedure, diskindretning og vareinformation, hvilket gør det nemt at oplære nye medarbejder. Tastaturet kan tages af for en hurtigere og lettere rengøring. PC vægten fås derudover med integreret scanner, justerbart Nyttige tips, lækre opskrifter og meget andet kan vises på operatørdisplay. operatørdisplay og kan naturligvis tilsluttes en sekundær printer, hvor der kan printes opskrifter, kuponer og andre vareoplysninger. Selve bonprinteren har en printhastighed Den nye SM-5500 er ekstrem brugervenlig. SM-5500 fås med trådløse prisskilte (e-labels). på op mod 150 mm/sek., så både etiket og bon printes hurtigt og ekspeditionen kan klares på meget kort tid, slutter Klaus Pedersen. 16 :: fødevaremagasinet :: #5 :: Maj 2011 ::

17 Kø-nr. display Kø-nr. printer e-pris label Video-visning Etiketter SM-5500: NY PC-vægt med et utal af smarte features! Kundevenligt kø-system Kunden printer selv en nummerbon, som også fortæller, hvor mange der er i kø foran og den estimerede ventetid. Et stort display på væggen viser, hvilket nummer der ekspederes. På vægten kalder man næste nummer vha. voice function, når man er færdig med en ekspedtion. Systemet har også et "trafiklys" i displayet, der kan tilkalde ekstra personale ved behov. Kommunikationen mellem vægtene, nummerprinteren og display kan foregå trådløst, så man undgår at trække kabler rundt i butikken. Transparent kundedisplay med stor reklameværdi SM-5500 har en smart feature i form af det flotte transparente kundedisplay, der kan vise logo og reklamer med tekst og grafik imellem ekspeditionerne. Det vækker opsigt og har stor reklameværdi. PC-vægten kan også leveres med video-skærm eller alm. kundedisplay. Godt blikfang øger salget! Dine egne etiketter med tilbudspris, serveringstips, rabat og anden tillægsinformation fanger hurtigt kundens opmærksomhed og kan bidrage til øget salg. Nem betjening på finger-touch skærm SM-5500 betjenes på en finger-touch skærm, som er letforståelig og gør det nemt og hurtigt at ekspedere kunden. Den færdige bon vises på skærmen og kan rettes inden print. Til hvert PLUnummer kan der knyttes et varefoto, der kan fungere som kviktast på finger-touch skærmen. Print af andre gode informationer På SM-5500 kan du - udover bon - også udprinte andre nyttige informationer til kunden som f.eks. nye spændende opskrifter, menuforslag og dine varers ernæringsværdier. Scanvægt Nordic A/S Stærmosegårdsvej Odense M Tlf Fax info@scanvaegt.dk

18 Kasseterminaler, vægte :: TEMA :: :: :: & instore markedsføring AabenraaSlagteren får kalkulation for alle pengene Slagtermester Hans Henrik Johansen har fået både bedre overblik og mere styr på detaljen i sin økonomi efter at have taget et kalkulationsprogram udviklet specielt til slagterforretninger i brug. Eivind Sønderborg Johansen Slagtermester Hans Henrik Johansen, indehaver af AabenraaSlagteren, behøver ikke at stikke tommelfingeren i vejret for at sjusse sig til, hvad prisen skal være på en vare i forhold til de specifikke omkostninger til bl.a. løn, husleje, transport, maskiner og råvarer. Det kan hans kalkulationsprogram på pc en give ham helt præcise oplysninger om. Løse skøn afløst af detailstyring Programmet sørger for, at intet er overladt til løse skøn og antagelser i forretningen. Hans Henrik Johansen har for eksempel tjek på ned til den mindste detalje, om der er fornuft i lønomkostningerne til den enkelte medarbejder og de samlede omkostninger i forhold til, hvor meget medarbejderen tjener ind på forskellige arbejdsfunktioner som opskæring, pølsemageri og kundebetjening i butikken. Han ved, hvad prisen på en kampagnevare skal sættes til for at kunne svare sig. Han ved også, om der skal produceres 200 kg eller fem tons af varen for at kunne sælge den til en pris, der matcher konkurrenceniveauet i lokalområdet. Han kan hurtigt få overblik over, hvor stor en del af hans omkostninger til varebiler, der er forbundet med engrosdelen i hans virksomhed, og hvad der skal tilskrives detailforretningen. Og hvis Hans Henrik Johansen sætter et mål for, hvor meget han enten i kroner eller i procenter af omsætningen gerne vil have i overskud til sig selv og taster det ind i kalkulationsprogrammet, ja, så fortæller det ham ned i detaljer, hvordan omkostninger og indtægter skal være fordelt, hvis målet skal nås. Ingen danske systemer Han Henrik Johansen er som slagter i grænselandet medlem af både Danske Slagermestre og den tyske brancheorganisation DFV Deutscher Fleischer Verband. Det er gennem DFV, at AabenraaSlagteren har købt sit elektroniske kalkulationsprogram, Kosten im Griff. Der findes nemlig ikke noget program på dansk målrettet slagterbranchen. - Det tyske kalkulationsprogram er meget enkelt at bruge. Efter et kursus af en dags varighed er man oppe at køre på systemet og kan anvende programmet uden problemer, fortæller Hans Henrik Johansen, der oplyser, at kalkulationsprogrammet koster ca kr. inklusiv kursusdag og fri adgang til en hotline slagtere kan ikke tage fejl - Omkring 1000 tyske slagerbutikker bruger i dag Kosten im Grif, og ifølge Deutscher Fleischer Verband er de alle blevet overrasket over, hvor mange huller man kan finde i sine hidtidige kalkulationer, når man først begynder at anvende programmet, og det er i øvrigt også min e g e n erfaring, siger hans Henrik Johansen og tilføjer: - Det har vist sig at være en rigtig god forretning for mig at bruge det tyske program, fordi man kommer ud i alle kroge og får helt styr på, hvor man kan tjene penge, og hvor man ikke kan. Hvis en engroskunde for eksempel spørger, om jeg kan levere 500 kilo grillpølser til en bestemt pris, kan jeg med det samme beregne, om der er økonomi i ordren. Og hvis ikke der umiddelbart er det, kan programmet hurtigt lave en kalkulation på, om det vil hænge økonomisk sammen, hvis jeg for eksempel bruger lærlinge i stedet for svende eller får kunden til at aftage en større mængde af varen. Redskab til udvikling i branchen Hans Henrik Johansen er opmærksom på, at slagtere uden for det sønderjyske område måske vil have svært ved at anvende et program på tysk. Han håber derfor, at der bliver basis for at få det tyske program versioneret til dansk. - Kalkulationsprogrammet er et formidabelt styringsværktøj, som kan blive et vigtigt redskab, hvis branchen fortsat skal udvikle sig, konstaterer Hans Henrik Johansen. - Kalkulationsprogrammet er et formidabelt styringsværktøj, som kan blive et vigtigt redskab, hvis branchen fortsat skal udvikle sig, vurderer Hans Henrik Johansen, som ikke bare kan kalkulerer, men også er kendt for sine grillpølser. 18 :: fødevaremagasinet :: #5 :: Maj 2011 ::

19 Kasseterminaler, vægte :: :: & instore markedsføring :: TEMA :: Danske Slagtermestre: På vej med tilbud om regnskabsassistance Direktør Torsten Buhl ser klare fordele i at kombinere DSM s planlagte tilbud om regnskabsassistance og med et elektronisk kalkulationsprogram. Eivind Sønderborg Johansen Danske Slagtermestres direktør, Torsten Buhl, har fået det tyske kalkulationsprogram fra Deutscher Fleischer Verband demonstreret og vurderer, at et program af den art vil kunne bruges med fordel af danske slagtere som økonomisk styringsværktøj. - Jeg har en vision om, at det vil have klare fordele at kombinere et program som det tyske med det tilbud om regnskabsassistance, som Danske Slagtermestre lancerer til medlemmerne omkring nytår Det vil betyde, at vi på et særdeles detaljeret grundlag kan yde en meget aktiv rådgivning til det enkelte medlem om, hvorvidt omkostninger og indtægter hænger sammen på en fornuftig måde i hans eller hendes forretning, siger Torsten Buhl og uddyber: - Som brancheorganisation kan vi ofte se faresignalerne langt hurtigere, end den enkelte slagtermester selv kan, fordi vi har adgang til at sammenligne økonomien i vedkommendes forretning med, hvordan det står til hos andre i branchen. Torsten Buhl understreger, at den planlagte regnskabsassistance bygger på klare etiske spilleregler. Det betyder, at Danske Slagtermestres medarbejdere behandler alle oplysninger om de økonomiske forhold i den enkelte forretning med den allerhøjeste grad af fortrolighed og diskretion. - Ideen om, at lancere en danske udgave af det tyske kalkulationsprogram har på nuværende tidspunkt ikke været til behandling i Danske Slagtermestres bestyrelse, oplyser Torsten Buhl og understreger, at kombinationen af et kalkulationsprogram og den påtænkte regnskabsassistance er hans personlige vision. At skabe økonomi i en versionering af det tyske system til Dansk vil anslået kræve, at medlemmer er interesseret i at bruge programmet. Det er dog langt billigere at fordanske det tyske system end at opfinde den dybe tallerken en gang til ved at udvikle et nyt dansk kalkulationsprogram fra bunden. Torsten Buhl oplyser, at et enkelt it-firma tidligere har forsøgt at udvikle et program til branchen, men at firmaet gik konkurs, inden programmet var færdigt. Kombinationen af et elektronisk kalkulationsprogram og regnskabsassistance giver ifølge Torsten Buhl bedre muligheder for at styrke den økonomiske rådgivning af medlemmerne. :: fødevaremagasinet :: TEMA : Kasseterminaler, vægte & instore markedsføring :: 19

20 :: trend :: Karina & Jonna s klumme Ferieafholdelse i fritstillingsperiode Pr. 1. maj 2011 er der sket nogle ændringer af ferieloven. Den væsentligste ændring er i forhold til ferieafholdelse i fritstillingsperioden. Efter de nuværende regler anses tilgodehavende ferie automatisk for afholdt under fritstillingen, når blot ferien og et tidsrum svarende til lovens varslingsfrist kan rummes inden for fritstillingsperioden. Hovedferie varsles med 3 måneder og restferie med 1 måned. Det er i den forbindelse uden betydning, om den ansatte måtte have fået anden beskæftigelse. Efter de nye regler er udgangspunktet derimod, at ferien kun anses for afholdt, hvis den ansatte efter udløbet af et tidsrum svarende til feriens varslingsfrist har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde. Dette gælder dog kun i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har mulighed for at modregne lønnen fra den nye arbejdsgiver. Ferien anses derfor ikke for afviklet, hvis den ansatte under sin fritstilling får anden beskæftigelse, og arbejdsgiveren modregner lønnen herfra i den løn, den ansatte har ret til i fritstillingsperioden. Såfremt en virksomhed har en fritstillet medarbejder, og der er tvivl om, hvorvidt der kan afvikles ferie eller ej, så er I naturligvis velkomne til at kontakte sekretariatet. Den femte smag Af Per Aaskov Karlsen Så er der begået endnu en kogebog. Denne adskiller sig dog ved at have smag og mere præcist den femte smag som udgangspunkt. Umami - Gourmetaben og den femte smag er den første bog, også i international sammenhæng, som giver en samlet beskrivelse af umami, den femte smag, ved at kombinere kulturhistorie, videnskab, madlavning, ernæring og sundhed med en god historie om madkultur, kogekunst og udviklingen af mennesket som en gourmetabe. I pressemeddelelsen af bogen hedder det, at bogen er opstået som et usædvanligt samarbejde mellem en kok og en videnskabsmand, der sammen har udforsket smagen. I bogen beretter de om deres fælles erfaringer og giver en lang række opskrifter og gode råd om, hvordan man selv kan frembringe mere umami ved madlavningen i sit eget køkken. Bogen FAKTA Umami kan bruges som en kogebog, men er i lige så høj grad tænkt som en kilde til forundring og inspiration. Umami er et japansk udtryk for den femte smag foreslået af den japanske kemiker Kikunae Ikeda i 1909 i forbindelse med identifikation af glutamat. Umami kommer fra et japansk tillægsord, som har to betydninger knyttet til sig. Den ene betydning udtrykker om noget er velsmagende og rart. Den anden udtrykker noget om noget smager kødagtigt og krydret. Personerne bag bogen er Ole G. Mouritsen, som er dr. scient. og professor i biofysik ved Syddansk Universitet og interesseret i videnskaben bag madlavningen. Klavs Styrbæk er kok og har gennem mere end tyve år drevet Restaurant Kvægtorvet i Odense. 20 :: fødevaremagasinet :: #5 :: Maj 2011 ::

21 :: :: trend XXX :: :: Landsmejeriudstillingen med meget mere Der satses stort, når Landbrug & Fødevarer i år forsøger at samle producenter fra alle hjørner i fødevareerhvervet til en storstilet fødevarekonkurrence og -udstilling Danish Food Contest i Messecenter Herning, hedder det i en pressemeddelelse. Visionen er, at ost, pølser og brød gør sig til side om side, når fødevareudstillingen Danish Food Contest i år for første gang nogensinde afholdes. - Omdrejningspunktet i udstillingen er den faglige stolthed og en hyldest til fødevarer af høj håndværksmæssig kvalitet. Sådan har det været ved Landsmejeriudstillingen, og det koncept breder vi nu ud til forhåbentlig en masse nye produkter, fortæller Sven Ålborg fra Landbrug & Fødevarer, der er en af projektlederne på arrangementet. I og med at arrangementet ligger i forlængelse af Landsmejeriudstillingen er datoen også på forhånd sat til den november, og scenen hedder Herning Messecenter. - For vores kunder, leverandører og andre i omverdenen vil det være meget attraktivt at kunne møde et samlet fødevareerhverv i løbet af nogle dage, og jeg er sikker på, at der kan opstå nye ideer og samarbejder på tværs i halen på Danish Food Contest, siger Sven Ålborg. Han opfordrer derfor også nye sektorer til at indbyde deres leverandører. På udstillingen udlejes stande, og ifølge Sven Ålborg er Danish Food Contest en oplagt chance for at vise sig frem og skabe nye forbindelser til nye kunder. I støbeskeen har man foreløbig brancher som fx brød, pølser/charcuteri, honning, bær og frugt, øl, vin, chokolade og olier samt krydderier. Men flere andre kan komme FAKTA til. - I første omgang er succeskriteriet, at vi får skabt en god dialog med repræsentanter fra flere områder, og at vi får synliggjort arrangementet. Vi er ihærdige med at få mange brancher med, og vi ved, at der skal bruges noget tid på at løbe så stort et projekt i gang, siger Sven Ålborg. Landsmejeriudstillingen er en fagudstilling for mejeribrugets personale og branchens leverandører og afholdes som en konkurrence mellem produkterne. Samtidig er det også en udstilling, hvor mejeribruget udstiller branchens mangfoldige produktion af mejeriprodukter. Ny råmælksost fra Thise Osteriet Hinge og Thise Mejeri har indledt et samarbejde skriver virksomhederne i en pressemeddelelse. Resultatet er en ny råmælksost, som lå klar i udvalgte butikker fra fredag den 1. april. Og selvom datoen måske lagde op til en vis skepsis, så var der ikke tale om en spøg. Osten hedder Rå Hinge, en fast gul ost i sin egen emmentalerstil, modnet i 20 uger. Den produceres på gårdmejeriet Osteriet Hinge af Thise Mejeri, og vil indtil videre kun være på hylderne i udvalgte Irmabutikker i hovedstadsområdet. Volumenmæssigt lægger man forsigtigt ud med en ugentlig produktion på ca. 200 kg. - Vi er meget optimistiske; vi forventer at kunne sælge det hele, siger Thises mejeribestyrer Poul J. Pedersen med et bredt smil. Dispensation til råmælksost Osten fremstilles af økologisk og upasteuriseret mælk fra Evald og Erene Vestergaards gård ved Hinge mellem Silkeborg og Viborg, der har en besætning på 160 malkekøer. Ved siden af gården driver de også et gårdmejeri, Osteriet Hinge, som for ti år siden fik dispensation til produktion af råmælksost. Nu har gård- og mejeriejerne indgået en aftale med Thise Mejeri, som fremover skal stå for driften og for salget af råmælksost fra gårdmejeriet. - Det er oplagt for os at samarbejde med Thise Mejeri, siger Evald Vestergaard. De har en ekspertise og et netværk inden for salg og markedsføring, som vi har manglet. Til at bistå med salget af den nye råmælksost har Thise allieret sig med grossistvirksomheden Delimo, som også har ekspertise i at sælge udenlandsk råmælksost. Planen er at Rå Hinge først skal testes i de udvalgte Irma-butikker og derefter, hvis interessen er der, rulles ud til ostehandlere og restauranter. Rå Hinge bliver den første ost i en ny bølge af danske råmælksoste. Det forlyder, at udover Arla Foods er flere af de mindre mejerier også i gang med udvikling af oste af upasteuriseret mælk. :: fødevaremagasinet :: TEMA : Kasseterminaler, vægte & instore markedsføring :: 21