Rådmandsmøde. Sociale Forhold og Beskæftigelse Organisation og Ledelse. Referat. Dato: Tid: Sted:

Transkript

1 Sociale Forhold og Beskæftigelse Organisation og Ledelse Referat Rådmandsmøde : :00 Dato: Tid: Sted: Deltagere: Afbud:. august :15-11:00 Rådmandens kontor, Rådhuset Erik Kaastrup-Hansen (EKH) Vibeke Jensen (VJ) Lotte Henriksen (LH) Bjarne Høyer Andresen (BHA) Jeanette L. Hoppe (JLH) Thomas Medom (TM) Mia Brix Jensen (referent) Lotte Henriksen, Jeanette L. Hoppe. Fraværende: Bemærk: Lotte Lyhne deltog på vegne af Lotte Henriksen 1 Til godkendelse 1.1 Dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 1.2 Referat Referatet blev godkendt. 1.3 Ombygning af Bøgholt MSB indstiller, at der sker en ombygning af døgntilbuddet Bøgholt til en ændret målgruppe, som nu omfatter handicappede børn med udviklingsforstyrrelser, ADHD, autisme og lignende vanskeligheder. På denne baggrund ønskes der foretaget nogle væsentlige ændringer, tilpasninger og en generel modernisering af de nuværende bygningsrammer i de 2 afdelinger Kanten og Dragen, som skal sikre fundamentet for børnene og de unges livsduelighed, livsglæde og trivsel. Indstilling om, at 1) Rådmanden godkender det vedlagte udkast til Byrådsindstilling og som efterfølgende sendes i høring ved Handicaprådet

2 2) Der igangsættes et nærmere planlægningsarbejde med Bøgholt, forældre m.v. med henblik på den korrekte realisering. 3) Udkast til Byrådsindstilling, fremsendes til Byrådets behandling efter indarbejdelse af Handicaprådets høringssvar og suppleret med MSB s bemærkninger hertil. BHA præsenterede indstillingen og finansieringen. Indstillingen skal drøftes i Handicaprådet den 18. august. TM bemærkede, at byrådsindstillingen tager udgangspunkt i børnene, hvilket er godt. TM bemærkede videre at den omtalte pjece ikke er kendt for Byrådet. Beslutning om At vedlægge pjecen med indstillingen. Det skal nævnes i Byrådsindstillingen, at ændringen sker for at imødekomme det stigende pres på voksenhandicapområdet. Med disse bemærkninger blev indstillingen tiltrådt (Økonomi følger op). 1.4 MSB's deltagelse i Kulturby 2017 Der skal tages stilling til de overordnede rammer for MSB s involvering i Kulturhovedstad Det indstilles, at: 1) Der nedsættes en styregruppe samt tilhørende arbejdsgrupper, der planlægger og iværksætter MSB s aktiviteter i relation til kulturhovedstad ) Strukturen i MSB s indsats ligger i forlængelse af de overordnede planligningsrammer i Kulturhovedstaden. TM syntes godt de mange ideer. BHA spurgte om hvordan vi kan koble beskæftigelseskonferencen til kulturhovedstaden. Emnerne for konferencen er ikke fastlagt, men det skulle være muligt at koble de to begivenheder. EKH bemærkede, at det måske ikke er passende at anvende de samme overskrifter, som Fonden 2017 anvender til deres kulturevents. TM bemærkede, at forslaget om morgensang godt kan udbredes til flere steder (institutioner, brugere, personale) i MSB med en uforpligtende opfordring til at anvende ideen morgensang. Der kan evt. udsendes materiale. Beslutning om At tage kontakt til Fonden 2017 for at drøfte anvendelse af begreber samt om koordinering af events. Side 2

3 At orientere om de kommende arrangementer i informationspakken og på intranettet. At beskæftigelseskonferencen eventuelt placeres i efteråret, hvis planlægningen kræver det. Med disse bemærkninger blev indstillingen tiltrådt. (BEF følger op + inddrager SOC). 1.5 Daghøjskoleforløb/Brobygningsforløb Beskæftigelsesforvaltningen foreslår, at der indledes et samarbejde med lokale erhvervsskoler om brobygningsforløb for uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp fra 1. januar Samarbejdet afstedkommer et behov for en ændret prioritering af, hvordan midlerne til køb af forløb for uddannelsesparate unge anvendes fremadrettet. I den forbindelse er anbefalingen, at en del af de midler som i dag bruges til køb af uddannelsesforløb ved daghøjskolerne disponeres til brobygningsforløb. Indstilling om, at 1) brobygning anvendes som et prioriteret tilbud til unge uddannelsesparate på uddannelseshjælp. 2) forløbstype 1 ved FO / Gimle udfases. Belægningsprocenten har været lav og vurderingen er, at brobygning vil kunne dække behovet for målgruppen. 3) forløbstype 2 justeres sådan, at Unge & Uddannelse fremadrettet ikke bruges mere end 7 mio. kr. årligt til daghøjskoleforløb. Således nedjusteres Unge & Uddannelses forbrug ved daghøjskolerne fra 13,7 mio. kr. til 7 mio. kr. årligt. Den samlede rammeaftale mellem Beskæftigelsesforvaltningen og daghøjskolerne reduceres således fra 17,2 mio. kr. til,5 mio. kr. årligt. 4) de frigjorte midler i forbindelse med en omlægning af indsatsen overvejende anvendes til køb af brobygningsforløb ved Aarhus Tech, Aarhus Business College - (HG), Social- og Sundhedsskolen, Jordbrugets Uddannelsescenter og Tandklinikassistentuddannelsen. VJ præsenterede indstillingen og det nuværende samarbejde af daghøjskolerne og mulighederne for brobygningsforløb. Omprioritering af midler til en indsats, som BEF vurderer er mere virksomt. TM bemærkede, at han ikke er overbevist om at omprioriteringen er løsningen. TM bemærkede, at analyse fra Rosholm og Svarer bygger på et spinkelt grundlag (12 skoler indgår i undersøgelse, og der er en signifikant forandringer på 8 skolerne). Indstillingen er umiddelbart et for stort skifte på et spinkelt grundlag. Beslutning om: Side 3

4 Der er behov for et mere solidt beslutningsgrundlag inden der kan træffes en så omfattende beslutning. BEF skal revidere indstillingen ud fra følgende bemærkninger: o TM efterspørger er stærkere sammenligningsgrundlag. Det skal undersøges om vi kan foretage en effektundersøgelse af daghøjskolerne og brobygningsforløb. o Det skal undersøgelse om en løsning kunne være en projektperiode på fx et år med en evaluering. Dermed kan vi udlede erfaringer, som kan kvalificere der beslutningen Det kunne være at MSB skal købe 20 eller 30 forløb på Erhvervsskolerne og så drage nogle erfaringerne på den baggrund. o Der skal være fokus på, at de unge selv vælger et tilbud og at det i mindre grad er forvaltningen. o Der kan være en vis fornuft i at gå fra rammeaftale til pladsaftalen. o Der skal lægges åbent frem til daghøjskolerne og erhvervsskolerne, at vi er ved at undersøge hvilke tilbud vi ønsker at anvende fremadrettet. o Målgruppen for tilbuddene skal beskrives mere uddybende Med disse bemærkninger blev indstillingen tiltrådt. (BEF følger op). 1.6 Praksisundersøgelse om minifleksjob Der er udarbejdet udkast til en byrådsindstilling om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om minifleksjob. Aarhus Kommune har bidraget med sager til de i alt 130 sager, der indgår i praksisundersøgelsen. I forhold til 4 af de sager fra Aarhus Kommune har Ankestyrelsen bemærkninger, der anfører at andre tiltag / supplerende helbredsundersøgelser kunne have været forsøgt før tilkendelse af fleksjob. Beskæftigelsesministeriet har efter praksisundersøgelsen fundet anledning til at tilføje i den relevante bekendtgørelse til kommunerne, at rehabiliteringsteamet skal lave en vurdering af muligheden for udvikling af arbejdsevnen, hvis der indstilles til et minifleksjob. Indstilling om, at praksisundersøgelsen samt indstillingen kan videresendes til MBA med henblik på byrådsbehandling. VJ præsenterede indstillingen. Kritikken fra Ankestyrelsen går mest på at beslutningsgrundlaget ikke har være fyldestgørende. Beslutning om at: Det skal tilføjes, at det for mange borgere er positivt at komme i minifleksjob. Vi skal stå lidt hårdere på vores egne beslutninger. (Der var ingen af de 130 sager, hvor det skulle være truffet en anden afgørelse). Når indstillingen kommer i Byrådet skal TM s tale være rimelig offensiv i forhold til Ankestyrelsen undersøgelse. Side 4

5 TM spurgte til : Om undersøgelsen betyder, at vi genoptager sagerne. VJ bemærkede, at det går det ikke. Hvad der menes med at der bliver udarbejdet et nyt brev. VJ undersøger hvilke ændringer i standardbrevet der foretages. Med disse bemærkninger blev indstillingen tiltrådt. (BEF følger op.) 2 Til drøftelse 2.1 Landsdækkende SKILLS i Aarhus Rådmanden har udtrykt interesse for en sondering af mulighederne for en gentagelse af et landsdækkende arrangement. På Rådmandsmødet d. 13. juni 2016 blev det derfor besluttet, at Beskæftigelsesforvaltningen undersøger muligheden for, at arrangementet kan flyttes fra januar til en forårstermin (april). Samtidig blev det besluttet, at der skal udarbejdes en fælles byrådsindstilling med MBU og BA om at ansøge om værtsskabet for et landsdækkende SKILLS i Aarhus og at Beskæftigelsesforvaltningen udarbejder udkast til en sådan, samt indkalder til et møde med MBU. Indstilling om, at 1) Det drøftes, om forvaltningen går videre med udarbejdelse af udkast til fælles byrådsbeslutning med MBU og evt. BA samt indkalder til møde med MBU med henblik på at ansøge om 2020-værtsskabet inden SkillsDenmarks bestyrelsesmøde den ) Forvaltningen tager sonderende kontakt til MKB om muligheden for at anvende Christiansbjerg IF s (CIF s) arealer i forbindelse med et evt arrangement. 3) Forvaltningen udarbejder udkast til formel henvendelse til SkillsDenmark om at overtage værtsskabet for 2020 under forudsætning af en april termin samt byrådets godkendelse. Overordnet synes TM at vi skal gå videre med arbejdet med at blive vært. Deltagerne på rådmandsmødet drøftede om MSB skal vente med at ansøge om værtsskabet for EKH bemærkede, at der sammen med værtsskabet er behov for en handlingsplan for hvordan vi får hævet andelen af de unge, der tager en erhvervsuddannelse. Beslutning om at: Arbejde mod værtskabet i Det er en forudsætning at arrangementet afholdes i foråret, og så skal der samarbejdes med både folkeskoler og erhvervsskoler. Side 5

6 God ide at arbejde for afholdes på arealerne ved Aarhus Tech og CIF Der skal udarbejdes en ramme/kommissorium for processen. Der skal holdes møde med BA. Emnet skal sættes på det faste møde med BA. Efterfølgende skal der aftales et fælles møde med BA, MBU og MSB. Der er behov for en intern arbejdsgruppe på tværs af de tre afdelinger. Interessevaretagelsen skal igangsættes efterfølgende. Erhvervslivet skal forpligtes til at bakke op. Der skal fremhæves at nettoudgiften måske er anderledes. Der skal undersøges om det er muligt at de produkter, som deltagerne til SKILLS udarbejde kan anvendes fx i MSB efterfølgende. Om muligt skal det indarbejdes i teksten for det kommende budgetforlig, at der skal udarbejdes en handlingsplan for at nå målsætningen for andelen af unge, der tager en erhvervsuddannelse og at værtsskabet for SKILLs er en del heraf. Den tværgående arbejdsgruppe kan med fordel nævnes. Med disse bemærkningerne blev indstillingen tiltrådt (BEF følger op). 2.2 Drøftelse af udkast til Kulturpolitik I indstillingen præsenteres en række emner der kan drøftelse i relation til det udkast af kulturpolitikken for , der er i høring. Indstilling om, at deltagerne på rådmandsmødet drøfter der mulige indspark til udkastet - på baggrund af Sociale Forhold og Beskæftigelses strategiske indsatser. TM mødes med rådmanden for MKB torsdag den 11. august TM bemærkede, at der en god ide med et slags fritidspas for nogle af vores målgrupper. Det kunne være godt med et samarbejde om emnet uden at stigmatisere de pågældende målgrupper. Der er fx allerede et samarbejde om flygtninge. Mulighederne for et fritidspas for MSB s målgrupper skal undersøges og gerne udvides. TM vil gerne holde fast i beskæftigelsesdelene. Det skal være ordentlige arbejdsvilkår. MSB skal arbejde for mangfoldighed i kulturtilbuddene frem for særtilbud for vores målgrupper. Kulturhovedstaden kan anvendes som løftestang til at afprøve nye ideer. Afsnittet om kultur til alle i kulturpolitikken er for ukonkret. MSB s ideer kan med fordel indarbejdes. Med disse bemærkninger blev indstillingen tiltrådt (O&L følger op) 3 Til orientering 3.1 Orientering fra Magistraten TM orienterede om, at der var fin opbakningen til sagen om stofindtagelsesrummet. V og K vil dog ikke støtte, når den statslige finansiering udløber. Side 6

7 MSB s besvarelse til LA blev drøftet. Personaleredegørelsen. Drøftelse af procentandelen af ansatte med etnisk minoritetsbaggrund. Den er ca. 5 pct. MSB skal arbejde for at vores personalesammensætning afspejler befolkningssammensætningen i Aarhus. Beslutning om, at emnet skal drøftes i direktionen. O&L skal udarbejde et oplæg herom. (O&L følger op). 3.2 Orientering om udvalgene De næste udvalgsmøder er den 25. august. 3.3 Informationspakke Se punkt Bordrunden TM orienterede om presse om: Parrådgivning Nordea Budgetforslag om børn unge og sorg. TM bad om status i forhold til flygtningehandlingsplanen. EKH orienterede om: En afrapportering på de fire områder, som Magistraten har besluttet. Der er bl.a. blevet udarbejdet en kortlægning af de udfordringer som flygtninge har - opdelt for en familie, en enlig og uledsagede børn. Opfølgning vil ske via Aarhus målene med en specifik opfølgning for flygtninge. Fx indikator for hvor mange flygtninge, der kommer i job. Drøftelse i direktørgruppen i næste uge og den 29. august 2016 i Magistraten. At flere muligheder for frivillighed skal afsøges. Der er indgået aftale med MSO om sprogpraktikker VJ supplerede med en orientering om en Socio-demografisk kortlægningen (VJ sender materialet) og om status på sanktionering (BEF følger op). TM spurgte til anmodningen om indblik i det lukkede dagsordenspunkt om Voksenhandicap. Anmodning fra den 5. juli Brit må gerne hjælpe med at sende materialet til Viggo Jonansen. (O&L følger op). TM orienterede om en kommende temadrøftelse om hele handicapområdet i Byrådet. (SOC følger op). EKH orienterede om: Et møde mellem TM og Borgmesteren den 17. august 2016 om analysen af voksenhandicap. Analysen drøftes på næste rådmandsmøde. (Økonomi følger op). En kritisk hændelse. (O&L følger op). Side 7

8 Rammeaftalen på det administrative område. Drøftelse af indholdet. Måske der er behov for en analyse af niveauerne. TM tilsluttede sig dette. (Økonomi følger op). En henvendelsen fra pårørende på Kilebo. Der udarbejdes en orientering til udvalget samt et kvitteringsbrev fra TM. (SOC følger op). Henvendelse fra MSO om Socialsundhed (del af Sager der samler), der følger med borgere i sundhedsvæsnet. Mulig samarbejdsarbejde blev drøftet. TM tilslutter sig muligheden for en aftale i fællesskab med MSO. Der vil blive udarbejdet et beslutningsgrundlag til TM (EKH følger op). VJ orienterede om Ressourcesituationen for STU. Forslag om at udarbejde en langsigtede STUinvesteringsmodel, hvor udgifterne til STU vs. fx førtidspension præsenteres. Derudover skal udarbejdes en analyse frem mod næste år. Emnet skal tages op på mødet med BA. (BEF følger op). Status på budgetopfølgning i BEF. (BEF vender tilbage). LL orienterede om at den nye Voksenhandicapchef, Kirsten Bundgaard, er tiltrådt. BHA orienterede om, At der kommet 113 budgetforslag. Først runde i Byrådet er den 17. august. Udkast til udtalelser på MSBs næste rådmandsmøde. Status på analysen af Voksenhandicap. Side 8

9 Indstilling Til Rådmanden Fra Fællesstab Økonomi Dato 12. august 2016 Fokusrevision af investeringsmodeller 1. Resumé BDO Revision har foretaget en fokusrevision af Aarhus Kommunes anvendelse af 7 investeringsmodeller, hvoraf de 6 hører under MSB, mens den sidste hører under MSO../. Ledelsesbrev fra revisionen er vedlagt som bilag. Formålet med fokusrevisionen har været at vurdere og kontrollere det igangværende arbejde med investeringsmodeller i Aarhus Kommune. De 6 modeller, som BDO har undersøgt i MSB, er: Etablering af midlertidige fleksjobs. AC og professionsbachelorer. Jobrotation. Virksomhedssamarbejde. Ungeindsats. Korrekt CPR-registrering. De 5 af investeringsmodellerne administreres af Beskæftigelsesforvaltningen, mens modellen om korrekt CPR-registrering administreres af Fællesstab Økonomi. Den samlede vurdering af investeringsmodellerne afspejler iflg. BDO, at arbejdet overordnet set er veludført. Alle modellerne vurderes af både Aarhus Kommune og BDO som værende en succes i større eller mindre grad. BDO konkluderer, at ingen af de iværksatte investeringsmodeller efterfølgende har vist sig at være en Fokusrevision af investeringsmodeller Side 1 af 5

10 fejlinvestering, hvilket hænger sammen med det grundige arbejde i forbindelse med etableringen af modellerne. Rapporten udgør et godt grundlag for det videre arbejde med investeringsmodeller i Aarhus Kommune. 2. Beslutningspunkter At 1) Ledelsesbrevet tages til efterretning. 3. Baggrund Investeringsmodellerne er iværksat for at skabe et større råderum i den kommunens økonomi ud fra den antagelse, at investering i en øget indsats giver et afkast på et ikke decentraliseret område i form af mindreudgifter/merindtægter, der meget gerne skulle være større end investeringen regnskabet viste, at MSB s investeringsmodeller ser ud til at have været en god forretning i 2015, hvor en investering på 56,3 mio. kr. med en budgetteret besparelse på 72,5 mio. kr. endte med at give en realiseret besparelse på 81,3 mio. kr. Tabel 1. Oversigt over MSB s investeringsmodeller 2015 Model Investeri ng Budgetter et Realiseret besparelse besparelse Etablering af midlertidige fleksjobs 1) 22,5-23,5-23,3 AC og professionsbachelorer 7,5 -,3-14,7 Jobrotation 5,2-6,2-3,3 Virksomhedssamarbejde 12,0-18,0-16,0 Ungeindsats 8,0-8,0-8,0 Korrekt CPR-registrering 1,1-6,5-16,0 I alt 56,3-72,5-81,3 Note: +=merudgifter/mindreudgifter, -= mindreudgifter/merindtægter. 1) For modellen Etablering af midlertidige fleksjob kommer en yderligere besparelse på 4,3 mio. kr., fordi flere end forventet starter i et ordinært fleksjob efter det midlertidige fleksjob (39 pct. mod forventet 20 pct.) Fokusrevision af investeringsmodeller Side 2 af 5

11 Tabel 1 viser således, at effekten af MSB s investeringsmodeller har været 8,8 mio. kr. større end budgetteret i 2015 og forøget det økonomiske råderum med et tilsvarende beløb. BDO har kontrolleret grundlag og opfølgningen på investeringsmodellerne ved at gennemgå og kontrollere de beregninger og forudsætninger, som har været lagt til grund herunder: Om investeringsmodellerne er velbegrundede, og om den bagvedliggende business case/forandringsteori er solid. Om de faglige måltal realiseres, og om dokumentation herfor er solid. Om investeringsmodellerne efter en samlet vurdering lever op til forventningerne til arbejdet om investeringsmodeller i Aarhus Kommune. Nøglepersoner for de enkelte investeringsmodeller blev interview et af BDO den 7. og 8. juni. Revisionen anbefaler, at der fortsat i etableringen af investeringsmodeller er fokus på identifikation af områder med et uforløst potentiale, og at der er øget fokus på nøgletal eller benchmarking med sammenlignelige kommuner i identifikationen af mulige investeringsmodeller. En vigtig pointe i den samlede vurdering er, at det er BDO s erfaring, at stadigt flere kommuner har fokus på, at man på velfærdsområderne gennem en målrettet og velovervejet indsats ikke bare kan forbedre samfundsøkonomien generelt, men også den enkelte kommunes økonomi og at der kan være gevinster at hente endog på ganske kort sigt. MSB s investeringsmodeller er primært på beskæftigelsesområdet. Revisionen henviser til modeller på socialområdet, som MSB måske kunne blive inspireret af. Det gælder fx Skandia-modellen, som kan benyttes til at dokumentere, hvordan tidlig indgriben og tværgående indsats forebygger langsigtede økonomiske tab og forringet livskvalitet. Socialforvaltningen følger udviklingen Fokusrevision af investeringsmodeller Side 3 af 5

12 af Skandia-modellen tæt. Der henvises også til den såkaldte Sverigesmodel, der har vundet indpas i mange kommuner og sætter retning for investeringer i form af forebyggende arbejde, der skal forhindre behovet for mere indgribende indsatser specifikt på det specialiserede børne- og ungeområde. Der er i Socialforvaltningen iværksat flere projekter, der læner sig om af tankerne i Sverigesmodellen. 4. Effekt Revisionen har vurderet investeringsmodellerne i forhold til: Relevans og kvalitet af modellen, herunder: o Identifikation og begrundelse for valget af model o Forandringsteori o Målsætninger Opfølgning, efterberegning og målopnåelse, herunder o Forankring o Datagrundlag o Opfølgning o Målopnåelse Samlet vurdering Den kvantitative vurdering går fra 1-, hvor scoren 1 karakteriserer en ikke tilstrækkelig indsats, 5 en delvis tilstrækkelig indsats, mens karakteriserer en tilstrækkelig indsats inden for det vurderede område. Den samlede vurdering for MSB s investeringsmodeller går fra 7 til, dvs. at alle modellerne befinder sig i den pæne ende af den skalaen. For et overblik over alle de vurderede elementer henvises til oversigten på side 3 i ledelsesbrevet. 5. Ydelser/ressourcer Som nævnt under pkt. 3 viste 2015-regnskabet, at MSB s investeringsmodeller samlet set har været en god forretning i 2015, hvor en investering på 56,3 mio. kr. Fokusrevision af investeringsmodeller Side 4 af 5

13 med en budgetteret besparelse på 72,5 mio. kr. endte med at give en realiseret besparelse på 81,3 mio. kr. Det vil derfor give rigtig god mening at arbejde videre med udviklingen af investeringsmodeller i MSB. 6. Organisering Der arbejdes løbende med udarbejdelse af business cases og udvikling af investeringsmodeller i MSB. Arbejdet sker i et tæt samarbejde mellem forvaltningerne og Fællesstab Økonomi. Bjarne Høyer Andresen /Jens E. Guld Tidligere beslutninger: - Bilag: 1. BDO Revision: Ledelsesbrev om fokusrevision af investeringsmodeller Aarhus Kommune, juni Sociale Forhold og Beskæftigelse Tlf.: E-post: okonomi@msb.aarhus.dk Antal tegn: Sagsbehandler: Jens E. Guld E-post: jgu@aarhus.dk Fokusrevision af investeringsmodeller Side 5 af 5

14 LEDELSESBREV OM FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER AARHUS KOMMUNE

15 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER FORMÅL OG BAGGRUND BDO har foretaget en fokusrevision af Aarhus Kommunes anvendelse af investeringsmodeller. Aarhus Kommune har i de senere år iværksat en række investeringsmodeller, som grundlæggende har til formål at skabe et større samlet råderum i den kommunale økonomi. Det bagvedliggende princip er, at en investering i en øget indsats giver et afkast på et ikke decentraliseret område i form af mindreudgifter/merindtægter, der er lig med eller større end investeringen. Der har eksisteret 8 investeringsmodeller i Aarhus Kommune i Denne fokusrevision omfatter de 7 af de 8 investeringsmodeller, idet investeringsmodellen vedrørende kontrolgruppen ikke er omfattet af denne fokusrevision, da denne investeringsmodel håndteres anderledes end de øvrige. Formålet er at vurdere og kontrollere det igangværende arbejde med investeringsmodeller i Aarhus Kommune. Fokus for revisionen har været at kontrollere grundlag og opfølgningen på investeringsmodellerne ved at gennemgå og kontrollere de beregninger og forudsætninger, der ligger til grund. Da investeringsmodellerne består af (i) en business case, som (ii) er baseret på nogle forventninger til en sammenhæng mellem indsats og effekt (forandringsteori), samt (iii) tilhørende faglige måltal og evalueringsdesign, så har det i forbindelse med en kontrol af opfølgningen på investeringsmodeller været nødvendigt at tilrettelægge den konkrete revision med afsæt i den konkrete kombination af disse forhold. Fokusrevision har konkret afdækket følgende forhold ved brugen af investeringsmodeller i Aarhus Kommune, om investeringsmodeller er velbegrundede og om business casen/forandringsteorien er solid om de faglige måltal realiseres, og om dokumentation herfor er solid om investeringsmodellerne efter en samlet vurdering lever op til forventningerne til arbejdet om investeringsmodeller i Aarhus Kommune 1.2 PROCES FOR FOKUSREVISION Fokusrevisionen har bestået af følgende handlinger Gennemgang af de 7 aktive investeringsmodeller i forbindelse med budget og regnskab Gennemgang af Aarhus Kommunens opfølgning på de 7 investeringsmodeller i forbindelse med regnskab Interview/fokusgruppeinterview med de ansvarlige kontaktpersoner for de 7 investeringsmodeller i Aarhus Kommuner Konkret er hver investeringsmodel af BDO blevet beskrevet og vurderet indenfor tre overordnede områder: Relevans og kvalitet af investeringsmodel Opfølgning, efterberegning og målopnåelse Samlet vurdering Den konkrete skabelon og metode for vurdering fremgår af nedenstående tabel

16 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 2 SKABELON FOR VURDERING AF INVESTERINGSMODEL Relevans og kvalitet af investeringsmodel 1. Beskrivelse af problemområde, hvor effekten af den nuværende indsats ikke er god nok ved: Nøgletal eller benchmarking med sammenlignelige kommuner Udgiftsudviklingen på konkrete områder 2. Kvaliteten af modellens beskrevne forandringsteori i et evalueringsperspektiv, dvs. er effektmål (outcome), resultatkrav (output), aktiviteter, organisering og ressourceforbrug beskrevet tydeligt, og er forandringsteorien testbar? Er der sikret eller overvejet sammenlignelighed med metoder valgt i andre kommuner, der arbejder med investeringsmodeller 3. Hvor operationelle og målbare de opstillede målsætninger er, herunder hvor tydeligt målgruppen er beskrevet og afgrænset, samt hvilke typer af mål, modellen sigter mod (output, outcome som er borgerrettede eller rettet mod et organisatorisk niveau). Identifikation og begrundelse for valget af investeringsmodel Forandringsteori: Målsætninger: Opfølgning, efterberegning og målopnåelse 4. Forankring Af ansvar for at udmønte investeringsmodellen En dokumentationsmodel, herunder LIS Forankring af ansvar for at følge op på investeringsmodellen. 5. Hvor solidt det tilstedeværende datagrundlag for evaluering af modellen er. 6. Kommunens opfølgning på investeringsmodellerne, herunder opfølgning/efterberegning af businesscase 7. Status på målopnåelse Faglige måltal og Økonomisk gevinst Forankring: Datagrundlag: Opfølgning: Målopnåelse: Samlet vurdering 8. Den samlede vurdering af kommunens valg, forberedelse og gennemførelse af samt opfølgning på og succes med investeringsmodellen Samlet vurdering Der er for hver investeringsmodel lavet en kvalitativ og kvantitativ vurdering af investeringsmodellen efter ovenstående vurderingsskabelon. Den kvantitative vurdering går fra 1-: Scoren 1 karakteriserer en ikke tilstrækkelig indsats indenfor det vurderede område Scoren 5 karakteriserer en delvis tilstrækkelig indsats indenfor det vurderede område Scoren karakteriserer en tilstrækkelig indsats indenfor det vurderede område Vurderingen af de enkelte investeringsmodeller er vedlagt som bilag til nærværende ledelsesbrev. I dette ledelsesbrev opsummeres fokusrevisionens resultater på tværs af vurderingen af de 7 investeringsmodeller. Ledelsesbrevet er konkret opdelt i følgende afsnit: Overblik over den kvantitative vurdering af investeringsmodeller Relevans og kvalitet af investeringsmodel Opfølgning, efterberegning og målopnåelse Samlet vurdering

17 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER OVERBLIK OVER DEN KVANTITATIVE VURDERING AF INVESTERINGSMODELLER Samlet overblik over vurderingen af investeringsmodellerne Investeringsmodel 1: Etablering af 2: AC og 3: Jobrotation 4: Virksomheds- 5: Ungeindsats 6: Korrekt CPR- 7: Forebyggelige midlertidige professionsbachelorer samarbejde registrering indlæggelser fleksjobs Relevans og kvalitet af investeringsmodel Identifikation Forandringsteori Målsætninger Opfølgning, efterberegning og målopfyldelse Forankring Datagrundlag Opfølgning Målopnåelse Samlet vurdering af arbejdet med investeringsmodeller i Aarhus Kommune Samlet vurdering RELEVANS OG KVALITET AF INVESTERINGSMODEL Som det fremgår af tabellen ovenfor, vurderer BDO samlet set kvaliteten af det indledende arbejde med investeringsmodellerne højt. 4 af de 7 investeringsmodeller får den højeste vurdering på de tre opstillede parametre. Dette er generelt set et udtryk for en tilfredsstillende indsats med etableringen af de 7 investeringsmodeller Baggrund Identifikationen og begrundelsen for valget af investeringsmodellerne fremstår velovervejet, og det fremgår klart hvorledes man er nået frem til behovet for etableringen af investeringsmodellerne. I en række af modellerne skyldes behovet for investeringsmodellen, at den nuværende indsats på området ikke er tilfredsstillende, men for flere af modellerne skal indsatsen ses som et udtryk for, at der vurderes at være et uforløst potentiale på området, der kan realiseres gennem investeringsmodellen. For en del af modellerne er formålet udelukkende at opnå en økonomisk besparelse, hvorimod flere af modellerne skal ses som en del af en større samlet indsats på området, hvilket styrker den samlede vurdering af investeringsmodellerne. Kun en enkelt af modellerne får ikke den højeste vurdering, da det her ikke fremgår helt så klart, hvorledes der er behov for en ekstra investering på området sammenlignet med de øvrige modeller.

18 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 4 Det anbefales fremadrettet, at der fortsat i etableringen af investeringsmodeller i Aarhus Kommune er fokus på identifikation af områder med et uforløst potentiale, og der kunne med fordel fremadrettet være et øget fokus på nøgletal eller benchmarking med sammenlignelige kommuner i identifikationen af mulige investeringsmodeller Forandringsteori Forandringsteorien, der anvendes i investeringsmodellerne, er generelt set velbeskrevet, hvilket vurderingen af modellerne også afspejler. Forandringsteorien er hovedsageligt baseret på enkle og veldokumenteret antagelser, der leder til klare forventninger omkring indsats og effekt. Forandringsteorien i investeringsmodel 6 vurderes ikke, da der her ikke er tale om egentlig forandringsteori. Den anvendte forandringsteori i modellerne er generelt set ikke baseret på erfaringer fra andre kommuner, hvilket ellers kunne styrke validiteten af den anvendte forandringsteori. Fremadrettet kunne der med fordel inddrages en mere grundig beskrivelse af de konkrete aktiviteter, der er med til at sikre den overordnede forandring på baggrund af investeringsmodellen. Forandringsteorien i model 7 udgør et godt eksempel på en forandringsteori der er veldokumenteret gennem rapporter, og hvor de konkrete aktiviteter der skal sikre forandringen er velbeskrevet Målsætninger Målsætningerne er på tværs af modellerne velbeskrevet, hvorfor der ikke hersker tvivl om hvad de overordnede målsætninger er for nogle af modellerne. Der er med undtagelse af model 5 opstillet klare og målbare målsætninger, hvilket muliggør en grundig opfølgning på investeringsmodellerne. Det anses som en styrke ved modellerne, at der både opstilles målsætninger for den økonomiske besparelse og for produktionsmålene, der forventes at lede til den økonomiske besparelse på baggrund af forandringsteorien, der ligger til grund for investeringsmodellen. De overordnede målsætninger er ikke justeret undervejs, såfremt investeringsmodellerne er blevet udfordret af uforudsete omstændigheder. Generelt vurderes de opsatte målsætninger som værende udtryk for et konservativt estimat, hvilket har betydning for den endelig målopnåelse. BDO anbefaler, at der fortsat er fokus på at opstille målbare målsætninger for investeringsmodellerne, da det muliggør en grundig opfølgning og evaluering af modellerne. Dette gælder i særdeleshed målsætningerne for de produktionsmål, der forventes at sikre realiseringen af den budgetterede besparelse. På den måde kan det i højere grad vurderes efterfølgende, hvorvidt den realiseret besparelse er opnået som følge af investeringsmodellen. Budgetteret besparelser for investeringsmodellerne i mio. kr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 23,5,3 6,2 18,0 8,0 6,5 7,0 1.5 OPFØLGNING, EFTERBEREGNING OG MÅLOPFYLDELSE Overordnet set har det opfølgende arbejde med investeringsmodellerne været veludført, på trods af at flere af modellerne har været udfordret af betydelige dataproblemer, hvilket vurderingerne på tværs af modellerne også afspejler. Alle modellerne får den højeste vurdering i mindst et af de opstillede parametre Forankring Forankringen af ansvaret for at udmønte og følge op på investeringsmodellerne fremstår klart, hvilket afspejles i vurderingen af de enkelte investeringsmodeller. Alle investeringsmodellerne får den højeste vurdering med

19 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 5 undtagelse af Model 1. Forankringen af ansvaret for både at udmønte og følge op på investeringsmodellen fremgår dog ikke klart af det udleverede materiale. På baggrund af gruppeinterviewene blev der etableret fuld klarhed over forankringen. Det anbefales fremadrettet, at ansvaret for at udmønte og følge op på investeringsmodellerne fremgår eksplicit af den skriftlige beskrivelse af investeringsmodellen Datagrundlag Overordnet set har datagrundlaget for investeringsmodellerne været begrænset som følge af vedvarende ITudfordringer, hvilket vurderingerne i høj grad afspejler. Dette drejer sig i særdeleshed om model 1, 2, 3 og 4. Ingen af investeringsmodellerne opnår en højere vurdering end 7, hvorfor datagrundlaget er det parameter, der vurderes svagest set over investeringsmodellerne som helhed. IT-udfordringer har givet udfordringer i opfølgningen og evalueringen af investeringsmodellerne, og det manuelle data, der i stedet er anvendt, er behæftet med en større grad af usikkerhed. Det forventes først, at en stor del af datagrundlaget kan genetableres fra 2017 i forbindelse med, at Aarhus Kommune overgår fra Workbase til et andet fagsystem. Det datagrundlag, der var hensigten at anvende ved etableringen af investeringsmodellerne, fremstår velbeskrevet og som tilstrækkeligt til at følge op på modellerne, såfremt det havde været til stede. I model 6 arbejdes der med at etablere et samlet dataudtræk på tværs af systemerne, med henblik på at opnå fordele ved at anvende big-data. Et sådan dataudtræk har anvendelsesmuligheder der rækker ud over den enkelte investeringsmodel Opfølgning En stor del af opfølgningen har omhandlet at udbedre de dataudfordringer, som flere af investeringsmodellerne har været hæmmet af, hvilket også kommer til udtryk i den overordnede vurdering af investeringsmodellernes opfølgning. Derudover har der også været et vist opfølgende arbejde i forbindelse med lovændringer, der har påvirket businesscasen i flere af investeringsmodellerne. I en række af investeringsmodellerne har beregningerne forudsat fuld effekt af investeringsmodellen fra dag et, hvilket flere af modellerne ikke har kunnet leve op til. Fremadrettet kunne der med fordel følges op på investeringsmodellen med henblik på at justere målsætningerne, såfremt den fulde effekt først indtræffer senere. Generelt anbefales det, at der opsættes faste og klare regler for, hvornår og hvor ofte der skal følges op på businesscasen. Derudover anbefales det også, at der gives en klar anbefaling for det fremadrettede forløb med investeringsmodellen.

20 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER Målopnåelse Målopnåelsen på tværs af de 7 investeringsmodeller er generelt høj, hvilket afspejles i, at 3 ud af 7 opnår den højeste vurdering. Målopnåelsen for model 7 er endnu ikke opgjort, hvorfor denne ikke er vurderet. For hovedparten af investeringsmodellerne er både den budgetterede økonomiske besparelse og de dertilhørende produktionsmål indfriet. For nogle af investeringsmodellerne kan det være svært at isolere effekterne, hvilket skaber en vis usikkerhed i vurderingen af målopnåelsen det drejer sig for eksempel om model 3. Der forventes en større effekt af investeringsmodellerne i 2016, når modellerne er fuldt ud implementeret, og de indledende startvanskeligheder er udbedret. BDO anbefaler, at der udarbejdes fælles retningslinjer for, hvorvidt afledte effekter af investeringsmodellen medregnes i den samlede målopnåelse, eftersom der var divergerende praksisser på tværs af modellerne. Såfremt de afledte effekter medregnes, anbefales det, at det fremgår, hvis der har været andre væsentlige indsatser på området, der har kunne påvirke målopnåelsen. Realiseret besparelser for investeringsmodellerne Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Realiseret besparelse 23,3 14,7 3,3 16,0 8,0 16,0 7,1 Forskel til budgetteret besparelse 0,2 4,4-2,9-2,0 0,0 9,5 0,2

21 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER SAMLET VURDERING AF ARBEJDET MED INVESTERINGSMODELLER I AARHUS KOMMUNE I den samlede vurdering er der i særdeleshed lagt vægt på målopnåelsen, da den er afgørende for om investeringsmodellen kan betegnes som en succes, eftersom de har til hensigt at skabe et større økonomisk råderum. Derudover tager den samlede vurdering også højde for kvaliteten af det indledende arbejde, der ligger til grund for valget af investeringsmodellen og selve gennemførslen. Den samlede vurdering af investeringsmodellerne afspejler, at arbejdet overordnet set er veludført. Alle modellerne vurderes af både Aarhus Kommune og BDO som værende en succes i større eller mindre grad. Ingen af de iværksatte investeringsmodeller har efterfølgende vist sig at være en fejlinvestering, hvilket hænger sammen med det grundige arbejde i forbindelse med etableringen af investeringsmodellerne. Overordnet set er investeringsmodellerne ikke baseret på indsatser eller erfaringer fra andre kommuner, hvilket ellers kunne styrke den samlede vurdering af kvaliteten i udarbejdelsen af investeringsmodellerne. BDO anbefaler på den baggrund, at der ved den fremadrettede anvendelse af nye investeringsmodeller i Aarhus Kommune sker en eksplicit beskrivelse af, om der er et relevant erfaringsgrundlag at trække på. De væsentlige IT-udfordringer på tværs af flere af modellerne vurderes overordnet set at være den største svaghed ved investeringsmodellerne, da det både har besværliggjort det egentlige arbejde med investeringsmodellerne og selve opfølgningen. BDO anbefaler på den baggrund, at der i den fremadrettede anvendelse af nye investeringsmodeller i Aarhus Kommune tilvejebringes dokumentationsstrategier, som er vurderet realistiske i forhold til de tilgængelige muligheder i kommunens it-systemer. I flere af investeringsmodellerne er implementeringen af den samlede indsats ikke gået så hurtigt som forventet i beskrivelsen af investeringsmodellen, og BDO anbefaler på den baggrund, at der fremadrettet bruges flere ressourcer på det indledende, opfølgende arbejde for at sikre en hurtig implementering og dertil hørende eventuelle rettelser i investeringsmodellen. Der blev i forbindelse med fokusrevisionen fra de deltagende aktører i Aarhus Kommune efterspurgt en tværgående skabelon for, hvordan der skal afrapporteres på investeringsmodellerne og nogle fælles retningslinjer for, hvordan der skal følges op på modellerne. Vurderingen fra de adspurgte var, at dette fremadrettet vil gøre det opfølgende arbejde med at evaluere investeringsmodellerne lettere samlet set. BDO anbefaler, at sådanne tværgående skabeloner fremadrettet tilvejebringes og anvendes. Udover den konkrete vurdering af investeringsmodeller i Aarhus Kommune har BDO også afdækket erfaringerne med investeringsmodeller i andre kommuner, hvor BDO er revisor. Det er i den forbindelse BDO s erfaring, at stadigt flere kommuner har fokus på, at man på velfærdsområderne gennem en målrettet og velovervejet indsats ikke bare kan forbedre samfundsøkonomien generelt, men også den enkelte kommunes økonomi, og at der kan være gevinster at hente endog på ganske kort sigt. Blandt de mere udbredte investeringsgrundlag er arbejdet med Skandiamodellen, hvor det er dokumenteret, hvordan tidlig indgriben og tværgående indsats forebygger langsigtede økonomiske tab og forringet livskvalitet. Og den såkaldte sverigesmodel har vundet indpas i mange kommuner og sætter retning for investeringer i form af forebyggende arbejde, der skal forhindre behovet for mere indgribende indsatser specifikt på det specialiserede børne- og ungeområde. Også på beskæftigelsesområdet er investeringstankegangen udbredt i kommunerne, ligesom der fra centralt hold er kvantitative værktøjer på vej til understøttelse af kommunernes beregning af de underliggende business cases. Også set i forhold til investeringsfokus og -tiltag i kommuner, hvor BDO udfører revision, fremstår investeringsmodellerne i Aarhus Kommune relevante. Det gælder ikke blot modellerne på beskæftigelsesområdet. Der igangsættes mange investeringsmodeller i disse år, men det er endnu ikke mange, der er evalueret. Investeringsperioderne er normalt nogle år, som det også er tilfældet med modellerne i Aarhus, hvor flere af investeringsmodellerne fortsat er uafsluttede. BDO vurderer, at det er relevant at afprøve investeringsmodeller på et sagligt og velovervejet grundlag, sådan som det er iværksat i Aarhus Kommune, og at de valgte modeller er relevante, men har ikke empirisk grundlag for at foretage en egentlig sammenligning af effekten af investeringerne i forhold til andre kommuner.

22 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER BILAG VURDERING AF DE 7 INVESTERINGSMODELLER INVESTERINGSMODEL 1: Etablering af midlertidige fleksjobs Baggrundsmateriale 9. Beskrivelse af problemområde, hvor effekten af den nuværende indsats ikke er god nok ved: Nøgletal eller benchmarking med sammenlignelige kommuner Udgiftsudviklingen på konkrete områder. Kvaliteten af modellens beskrevne forandringsteori i et evalueringsperspektiv, dvs. er effektmål (outcome), resultatkrav (output), aktiviteter, organisering og ressourceforbrug beskrevet tydeligt, og er forandringsteorien testbar? Er der sikret eller overvejet sammenlignelighed med metoder valgt i andre kommuner, der arbejder med investeringsmodeller Identifikation og begrundelse for valget af investeringsmodel Investeringsmodellen har til formål at placere langvarige ledighedsydelsesmodtagere i kommunale fleksjob med central finansiering af arbejdsgiverudgiften, med henblik på at forberede målgruppen til permanente fleksjob dermed er der en klar politisk vinkel på investeringsmodellen. En del af et større paradigmeskifte om ikke kun at tænke i styrbare og ikke styrbare udgifter. Forandringsteori: Forandringsteorien er velbeskrevet. Overordnet set er forandringsteorien, som investeringsmodellen er baseret på, forholdsvis simpel, da den omhandler at få flere langvarige ledighedsydelsesmodtagere i fleksjob og derved opnå besvarelser, samt opnå at disse personer efterfølgende starter i permanente fleksjob. Virksomhedskonsulenterne arbejdsopgaver omhandler kontakt til virksomheder for at få etableret en fleksjobplads og efterfølgende opfølgning hos borgeren, med henblik på at søge videre i permanent fleksjob Hvor operationelle og målbare de opstillede målsætninger er, herunder hvor tydeligt målgruppen er beskrevet og afgrænset, samt hvilke typer af mål, modellen sigter mod (output, outcome som er borgerrettede eller rettet mod et organisatorisk niveau). Målsætninger: Målsætningerne er velbeskrevet og testbar Investeringsmodellens målsætning for 2013 var, at 65 fuldtidspersoner skulle være i midlertidige fleksjob, og målsætningen for 2014 var at 0 fuldtidspersoner skulle være i midlertidige fleksjob. I 2013 forventes de samlede mindreudgifter til investeringsmodellen at være på 1 mio. kr. og merudgifter på 0,2 mio. kr. i for arbejdsgiverpuljen. Dertil er der en målsætning om at 20 % starter i ordinært fleksjob bagefter. Investeringsmodellens mål for 2015 var, at 150 fuldtidspersoner skulle være i midlertidige fleksjob. I 2016 er måltallet ligeledes 150 fuldtidspersoner. Målsætningerne er generelt konservative, da den store samlede beskæftigelseseffekt med afledte effekter af at få folk i arbejde regnes ikke ind i selve investeringsmodellen, hvor kun de sikre gevinster medtages.

23 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 9 Opfølgning, efterberegning og målopnåelse 12. Forankring Af ansvar for at udmønte investeringsmodellen En dokumentationsmodel, herunder LIS Forankring af ansvar for at følge op på investeringsmodellen. Forankring: Ansvaret for at udmønte og følge op på investeringsmodellen er kun delvist beskrevet og dokumentationsmodellen er velbeskrevet. Driften har ansvaret for at få det implementeret, og Økonomi har ansvaret for at følge op og afrapportere til de ansvarlige ledere, som så derefter beslutter hvad der gøres fremadrettet Hvor solidt det tilstedeværende datagrundlag for evaluering af modellen er. Datagrundlag: Datagrundlaget er kun delvist velbeskrevet. Medtaget data viser udviklingen af periodebelægningen for puljefleksjob frem til november Beregninger for deres økonomiske besparelser fremgår mindre tydeligt. Data hentes fra Work-base, men det sidste halvandet år har det ikke kunne trækkes fra Work-base, så der er det baseret på egne registreringer. Dette giver en vis usikkerhed i datagrundlaget. Der er økonomital fra arbejdsgiverpuljen, der kan virke som kontrol, hvilket begrænser usikkerheden. Der kommer nyt ITsystem i løbet af 2016 og det forventes at datagrundlaget kan genetableres fra Hensigten er at de konkrete aktiviteter knyttes op på de enkelte virksomhedskonsulenter, for at kunne følge op på investeringens effekter. IT-problemer og løbende ændringer har dog besværliggjort dette. 7 (grundet IT-problemer) 14. Kommunens opfølgning på investeringsmodellerne, herunder opfølgning/efterberegning af businesscase Opfølgning: Opfølgningen er velbeskrevet. Der er i forbindelse med lovændring [jf. førtids- og fleksjobreformen] blevet foretaget efterberegning af business casen, som fortsat er positiv på trods af merudgifterne til arbejdsgiverpuljen. Målsætningen for 2014 blev opjusteret til 200 fuldtidspersoner, da der var grundlag for at igangsætte flere forløb end først antaget. Dette blev efterfølgende sat ned til 150. Derudover har refusionsreformen konsekvenser for personer der er visiteret til fleksjobordningen efter 1.juli Der gives ikke en anbefaling ift. at fortsætte med investeringsmodellen. 15. Status på målopnåelse Faglige måltal og Økonomisk gevinst Målopnåelse: Målsætningerne for investeringsmodellen er indfriet. Business casen viser, at der var et overskud i 2014 på 2,1 mio. kr. Der har været 194 fuldtidspersoner i et midlertidigt fleksjob. Derudover er effekten heraf at 39 pct. starter i et ordinært fleksjob

24 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER bagefter, hvilket er væsentlig højere end forventningen på 20 pct., hvilket giver en samlet gevinst på 4,3 mio. kr. Derudover er det umiddelbare overskud på business casen i 2015 på 0,8 mio. kr. Der har været 155 fuldtidspersoner i et midlertidigt fleksjob, mens målsætningen var 150. Samlet vurdering 16. Den samlede vurdering af kommunens valg, forberedelse og gennemførelse af samt opfølgning på og succes med investeringsmodellen Samlet vurdering Samlet set vurderes investeringsmodellen at være en succes Der er en vis implementeringsperiode, hvilket har betydet, at den fulde effekt har været længere om at indfinde sig end først antaget. Bagudrettet set kunne man derfor med fordel have regnet med mindre effekt det første år. Investeringsmodellen for ledighedsydelsesmodtagere har opnået stor succes, og efterspørgslen på fleksjob har været højere end oprindeligt forventet. Der er derfor tilført yderligere midler til arbejdsgiverpuljen i forbindelse med vedtagelse af regnskab Ud over det umiddelbare overskud på business casen i 2015 på 0,8 mio. kr., kommer effekten af, at 39 pct. starter i et ordinært fleksjob bagefter, hvilket er væsentlig højere end forventningen på 20 pct. Dog påpeges det at på grund af ændringerne i refusionsreglerne, vil der på sigt ikke være en økonomisk besparelse, der kan dække udgifterne til modellen. I 2016 vil målgruppen derfor alene være personer, der har været indplaceret inden 1. juli 2014, hvor der derfor ikke vil være ændrede refusionsregler. 8

25 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 11 INVESTERINGSMODEL 2: AC og professionsbachelorer Baggrundsmateriale 17. Beskrivelse af problemområde, hvor effekten af den nuværende indsats ikke er god nok ved: Nøgletal eller benchmarking med sammenlignelige kommuner Udgiftsudviklingen på konkrete områder 18. Kvaliteten af modellens beskrevne forandringsteori i et evalueringsperspektiv, dvs. er effektmål (outcome), resultatkrav (output), aktiviteter, organisering og ressourceforbrug beskrevet tydeligt, og er forandringsteorien testbar? Er der sikret eller overvejet sammenlignelighed med metoder valgt i andre kommuner, der arbejder med investeringsmodeller 19. Hvor operationelle og målbare de opstillede målsætninger er, herunder hvor tydeligt målgruppen er beskrevet og afgrænset, samt hvilke typer af mål, modellen sigter mod (output, outcome som er borgerrettede eller rettet mod et organisatorisk niveau). Identifikation og begrundelse for valget af investeringsmodel Aarhus Kommune har som uddannelsesby i flere år haft en relativt høj dimittend-ledighed. Derfor blev der i 2013 og 2014 iværksat ekstra tiltag via investeringsmodeller for at nedbringe denne. Investeringsmodellerne for ledige AC-dimittender og professionsbachelorer har til formål at skabe beskæftigelse ved at oprette løntilskudsjob og ordinære jobs i private virksomheder. Dette skal også ses som et erhvervspolitisk fremstød ved at få AC ere ud i private virksomheder for at fremme væksten. Forandringsteori: Forandringsteorien er velbeskrevet. Den overordnede forandringsteori om flere i beskæftigelse giver lavere udgifter til dagpenge og at løntilskud og virksomhedspraktik forkorter ledighedslængden er velbeskrevet. Målsætninger: Målsætningerne er velbeskrevet og målbare. Det samlede måltal for modellen i 2015 var 900 placeringer, fordelt på 250 i ordinær beskæftigelse, 200 i privat løntilskud og 450 i virksomhedspraktik. Dette skulle med en investering på 7,5 mio. kr. pr. år resultere i en budgetteret besparelse på,3 mio. kr. Den oprindelige business case var ikke baseret på ordinær beskæftigelse, hvilket blev ændret undervejs og indregnet i den samlede besparelse i business casen. Opfølgning, efterberegning og målopnåelse 20. Forankring Af ansvar for at udmønte investeringsmodellen En dokumentationsmodel, herunder LIS Forankring af ansvar for at følge op på investeringsmodellen. Forankring: Ansvaret for at udmønte og følge op på investeringsmodellen er beskrevet og dokumentationsmodellen er velbeskrevet. Centerchefen har ansvaret for at implementere modellen og Økonomi har ansvaret for at følge op på modellen og business casen. Det fremgår tydeligt hvilken data der skal anvendes for at følge op på investeringen, hvilket er hvor mange stillinger modellen generer fordelt på de forskellige kategorier, og hvor stor en besparelse for kommunen det resulterer i.

26 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER Hvor solidt det tilstedeværende datagrundlag for evaluering af modellen er. Datagrundlag: Datagrundlavet til at evaluere modellen er mangelfuldt. Datagrundlaget er baseret på manuelle tal, da der har været problemer med systemet Workbase siden januar 2015 Af det udleverede materiale fremgår det hvor mange stillinger investeringsmodellen har generet på de forskellige kategorier og hvor stor en besparelse det har bevirket i Der kommer nyt ITsystem i løbet af 2016 og det forventes at datagrundlaget kan genetableres fra Kommunens opfølgning på investeringsmodellerne, herunder opfølgning/efterberegning af businesscase 23. Status på målopnåelse Faglige måltal og Økonomisk gevinst Opfølgning: Opfølgningen på investeringsmodellen er begrænset. Det konstateres, at det overordnede måltal er nået og anbefales at investeringsmodellen fortsætter uændret. Der kunne godt ønskes en evaluering af jobkonsulentgruppens arbejde. Opfølgningen er blevet kompliceret af problemer med data og det faktum, at modellen er delt op i tre grupperinger med forskellige forventede effekter. Målopnåelse: Overordnet set er målsætningerne nået. Resultatet for 2015 blev i alt 951 placeringer, fordelt med 177 placeringer i privat løntilskud, 196 i ordinær beskæftigelse og 578 i virksomhedspraktik. Det overordnede måltal er nået, men den forventede volumen hvad angår ordinære job og løntilskud er ikke nået. Dette gav en realiseret besparelse på 14,7 mio. kr. ift. den budgetteret besparelse på,3 mio. kr. 7 Samlet vurdering 24. Den samlede vurdering af kommunens valg, forberedelse og gennemførelse af samt opfølgning på og succes med investeringsmodellen Samlet vurdering Samlet set vurderes investeringsmodellen at være en succes. Baggrunden for investeringsmodellen og forandringsteorien, den er baseret på, er sparsomt beskrevet, men målopnåelse med en realiseret besparelse på 4,6 mio. kr. mere end budgettet gør at investeringsmodellen betegnes som en succes. Derudover er der en afledt effekt på 2,6 mio. kr., som følge af forkortet ledighed baseret på forskningsmæssig evidens.

27 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 13 INVESTERINGSMODEL 3: Jobrotation Baggrundsmateriale 25. Beskrivelse af problemområde, hvor effekten af den nuværende indsats ikke er god nok ved: Nøgletal eller benchmarking med sammenlignelige kommuner Udgiftsudviklingen på konkrete områder 26. Kvaliteten af modellens beskrevne forandringsteori i et evalueringsperspektiv, dvs. er effektmål (outcome), resultatkrav (output), aktiviteter, organisering og ressourceforbrug beskrevet tydeligt, og er forandringsteorien testbar? Er der sikret eller overvejet sammenlignelighed med metoder valgt i andre kommuner, der arbejder med investeringsmodeller 27. Hvor operationelle og målbare de opstillede målsætninger er, herunder hvor tydeligt målgruppen er beskrevet og afgrænset, samt hvilke typer af mål, modellen sigter mod (output, outcome som er borgerrettede eller rettet mod et organisatorisk niveau). Identifikation og begrundelse for valget af investeringsmodel Investeringsmodellen omkring jobrotation har til formål at nedbringe ledigheden ved at opkvalificere ledige gennem jobrotationsforløb på kommunale arbejdspladser. Oprindeligt var det tiltænkt rotation i kommunale arbejdspladser i Aarhus Kommune, hvorfor formålet også var opkvalificering af egne medarbejdere. Derudover kom der senere fra politisk side fokus på at fremme privat jobrotation, hvorfor det blev inddraget i modellen. Forandringsteori: Forandringsteorien er velbeskrevet. Forandringsteorien er baseret på at nedbringe ledigheden ved at opkvalificere ledige gennem jobrotationsforløb på kommunale arbejdspladser og tilsvarende på private arbejdspladser. Målsætninger: Målsætningerne er delvist velbeskrevet og generelt set målbar. Målsætningen er 400 placeringer for en samlet jobrotation med både kommunale, statslige, regionale og private jobrotationsordninger, når man ser de to modeller i sammenhæng. Der er ikke opsat målsætning for hvorledes de 400 placeringer skal fordele sig. Kursuspuljen er begrænset til de offentlige. Modellen var budgetteret til at give en besparelse på 6,2 mio. kr., men der beregnes en besparelse ved gennemgang af business casen en gang om året. 8 Opfølgning, efterberegning og målopnåelse 28. Forankring Af ansvar for at udmønte investeringsmodellen En dokumentationsmodel, herunder LIS Forankring af ansvar for at følge op på investeringsmodellen. Forankring: Ansvaret for at udmønte og følge op på investeringsmodellen er kun delvist beskrevet. Dokumentationsmodellen er velbeskrevet. Ansvaret for implementering og opfølgningen er opdelt på samme måde som de ovenstående modeller, med dertilhørende dataudfordringer. Derudover har der været en del lovændringer undervejs.

28 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER Hvor solidt det tilstedeværende datagrundlag for evaluering af modellen er. Datagrundlag: Datagrundlaget til at evaluere modellen er kun delvist velbeskrevet. Der har været de samme dataudfordringer som tidligere beskrevet. Der kommer nyt IT-system i løbet af 2016, og det forventes, at datagrundlaget kan genetableres fra Det medtagne datagrundlag viser en samlet oversigt over udviklingen i jobrotation for for private rotationsforløb og offentlige rotationsforløb, herunder kommunale, statslige og regionale jobrotationsordninger, samt en oversigt over kommunale arbejdspladser med jobrotation i 2013 og 2014 (bilag). Datagrundlaget fremstår delvist uklart ift. antallet af jobrotationsforløb i de pågældende år set i forhold til deres beskrivelser Kommunens opfølgning på investeringsmodellerne, herunder opfølgning/efterberegning af businesscase Opfølgning: Opfølgningen er delvist velbeskrevet i materialet. Det kan være svært at se de lavere effekter af business casen, når måltallet af placeringer nås. Der er dels en opfølgning på målet om de 400 placeringer. Derudover gennemregnes business casen en gang årligt, og her medtages alene helt konkrete effekter fra de (navngivne) ekstra medarbejdere, der er ansat i kraft af modellen. Borgere der er kommet i jobrotation i kraft af de ekstra medarbejdere omregnes til helårspersoner, hvorefter der beregnes besparelser på følgende områder: Beskæftigelseseffekten på antal placeringer i 2015 og fremefter, 5 uger per placering Besparelse i forsørgelse på deltagerne Lønudgift til medarbejdere der ansættes i kommunen Status på målopnåelse Faglige måltal og Økonomisk gevinst Målopnåelse: Målopnåelsen er endnu ikke indfriet. I 2015 var der samlet 527 placeringer, men det er ikke alle af disse placeringer der kan tilskrives investeringsmodellen. I business casen, der ikke opgøres løbende (1 eller 2 gange årligt), er kun medtages de placeringer, der med sikkerhed kan tilskrives investeringsmodellen. Beregningen af business casen viser et underskud på knapt 2 mio. kr. Efterspørgslen har ikke været så høj som forventet. Beskæftigelseseffekten er nedjusteret undervejs som følge af ny forskningsmæssig evidens. Fra 2016 er der en forventning om, at business casen er positiv, men der skal gøres en ekstra indsats, hvorfor der er udarbejdet en handleplan. Der er lavere varighed af kurserne end forventet. 7

29 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 15 Da investeringsmodellen forventes at give overskud igen fra 2016 og frem, anbefales det, at modellen videreføres trods underskuddet i Overordnet set kan det være svært præcist at vurdere den samlede målopnåelse, da det er svært at vurdere hvor mange af det samlede antallet af placeringer der kan tilskrives investeringsmodellen. Man må derfor antage, at vurderingen er konservativ. Samlet vurdering 32. Den samlede vurdering af kommunens valg, forberedelse og gennemførelse af samt opfølgning på og succes med investeringsmodellen Samlet vurdering Denne investeringsmodel er kun delvist en succes. Modellen har særligt været udfordret af en manglende efterspørgsel på jobrotation hos både kommunale og private arbejdsgivere, hvilket samlet set har givet merudgifter. Der er lavet en ny handleplan for at øge jobrotationen i det private. Yderligere viser business casen, at modellen midlertidigt giver merudgifter på knap 2 mio. kr. i Dog forventer kommunen, at fra 2016, hvor der indføres et nyt refusionssystem på ydelserne, vil investeringsmodellen give et overskud på 2,1 mio. kr. 7

30 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 16 INVESTERINGSMODEL 4: Virksomhedssamarbejde - Investeringsmodel for nye virksomhedskonsulenter Baggrundsmateriale 33. Beskrivelse af problemområde, hvor effekten af den nuværende indsats ikke er god nok ved: Nøgletal eller benchmarking med sammenlignelige kommuner Udgiftsudviklingen på konkrete områder 34. Kvaliteten af modellens beskrevne forandringsteori i et evalueringsperspektiv, dvs. er effektmål (outcome), resultatkrav (output), aktiviteter, organisering og ressourceforbrug beskrevet tydeligt, og er forandringsteorien testbar? Er der sikret eller overvejet sammenlignelighed med metoder valgt i andre kommuner, der arbejder med investeringsmodeller 35. Hvor operationelle og målbare de opstillede målsætninger er, herunder hvor tydeligt målgruppen er beskrevet og afgrænset, samt hvilke typer af mål, modellen sigter mod (output, outcome som er borgerrettede eller rettet mod et organisatorisk niveau). Identifikation og begrundelse for valget af investeringsmodel Investeringsmodellen er besluttet med budgetforliget for 2015 og har det formål at styrke samarbejdet med de private virksomheder. Fra 2013 påbegyndte man inden for bestående rammer at styrke indsatsen. Investeringsmodellen skal derfor ses som led i en langsigtet indsats. Et bedre kendskab til virksomhederne giver et bedre match mellem borger og virksomhed. Forandringsteori: Forandringsteorien er delvist velbeskrevet Forandringsteorien er baseret på at nedbringe ledigheden ved, at styrke samarbejdet med og kendskabet til de private virksomheder for at sikre et bedre match. Der fremgår en kort beskrivelse af de nye virksomhedskonsulenters rolle ift. at kontakte virksomheder med henblik på at skaffe almindelige jobordrer og praktikker, løntilskudsstillinger mv. Der følges op på effekterne af den øgede kontakt med virksomhederne. Målsætninger: Målsætningen er velbeskrevet og målbar Der investeres 12 mio. kr. i 22 nye virksomhedskonsulenter. Målet hermed er at øge antallet af aktiverede i private virksomheder med i alt 1.0 placeringer fra og med Den økonomiske målsætning med investeringsmodellen er en besparelse på 18 mio. kr. fra Opfølgning, efterberegning og målopnåelse 36. Forankring Af ansvar for at udmønte investeringsmodellen En dokumentationsmodel, herunder LIS Forankring af ansvar for at følge op på investeringsmodellen. Forankring: Ansvaret for at udmønte og følge op på investeringsmodellen er delvist beskrevet, og dokumentationsmodellen er velbeskrevet. Alle afdelinger har fået 2 virksomhedskonsulenter. 2 virksomhedskonsulenter til efteruddannelse er placeret centralt i staben under en sekretariatschef. Alle medarbejdere er ansat fra centralt hold med en særlig ansættelsesmarkering. Økonomi har ansvaret for at følge op på modellen.

31 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER Hvor solidt det tilstedeværende datagrundlag for evaluering af modellen er. Datagrundlag: Datagrundlaget til at vurdere investeringsmodellen er velbeskrevet. Der har været problemer med dataudtrækket til at vurdere omfanget af de ekstra placeringer, som oprindeligt var hensigten. Business casen er beregnet på overordnet niveau og ikke kun på de konkrete ændringer. Udviklingen på det overordnede niveau sammenholdes med udviklingen på landsplan, når datagrundlaget til at beregne business casen er begrænset. Data, der er medtaget, viser en figur over antallet af virksomheder, som BEF er i kontakt med i 2014 og Derudover ses en graf for udviklingen i andelen af påbegyndte borgeraktiviteter i private virksomheder for perioden januar 2013-november 2015 samt udviklingen i varigheden på offentlig forsørgelse for dagpengemodtagere Kommunens opfølgning på investeringsmodellerne, herunder opfølgning/efterberegning af businesscase Opfølgning: Der er endnu ikke foretaget opfølgning/efterberegning af businesscasen, da investeringsmodellen er forholdsvis nyimplementeret. Der er fulgt op ved at kigge på overlevelseskurver og virksomhedskontakten. Det er hensigten, at der i 2016 og 2017 skal følges op på antallet af placeringer, da data på området nu er mere valide. I mange måneder kunne virksomhedsplaceringer ikke registreres i Workbase, hvorfor de ikke stoler på tallene for De har ikke kunnet følge op på det manuelt i løbet af Da investeringsmodellen også vurderes at have medvirket til at reducere varigheden på offentlig forsørgelse for dagpengemodtagere og øget andelen af delvise raskmeldinger for sygedagpengemodtagere, anbefales det, at modellen videreføres Status på målopnåelse Faglige måltal og Økonomisk gevinst Målopnåelse: Målopnåelsen vurderes at være delvist indfriet. Antallet af virksomheder, som jobcentret er i kontakt med, er steget mellem 2014 og I aktivitetstilbuddene til borgerne er der en større andel, som foregår i private virksomheder. Det vurderes, at resultatet heraf er, at den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse for dagpengemodtagere er faldet fra 2014 til Der foreligger en beregning af, hvor meget Aarhus kommune har sparet ved at sagsvarigheden for de forsikrede ledige siden 2013 (hvor virksomhedsstrategien blev startet op) er faldet. Det skønnes, at kommunen samlet set har opnået en besparelse på 4 mio. kr. ud fra perioden fra 2013, hvor indsatsen blev sat i gang, men selve investeringsmodellen blev først endeligt iværksat medio Der er en stigning på 25% i antallet af virksomhedskontakter fra 2014 til

32 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 18 Det er ikke muligt at foretage en evaluering af målopnåelsen af de 1.0 personer, som skal aktiveres i private virksomheder, da den endelige opgørelse heraf ikke foreligger. Der forventes en stærkere effekt i 2016, hvor modellen er fuldt implementeret fra årets begyndelse. Samlet vurdering 40. Den samlede vurdering af kommunens valg, forberedelse og gennemførelse af samt opfølgning på og succes med investeringsmodellen Samlet vurdering Den samlede vurdering er foreløbigt, at investeringsmodellen er/bliver en succes Investeringen har foreløbig givet en betydelig øget kontakt til virksomhederne. Selvom selve indsatsdelen først er implementeret i løbet af 2015, indikerer den reducerede varighed på offentlig forsørgelse, at en del af gevinsten allerede er indfriet for Der er en positiv udvikling i antallet af placeringer. 9

33 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 19 INVESTERINGSMODEL 5: Ungeindsats Baggrundsmateriale 41. Beskrivelse af problemområde, hvor effekten af den nuværende indsats ikke er god nok ved: Nøgletal eller benchmarking med sammenlignelige kommuner Udgiftsudviklingen på konkrete områder 42. Kvaliteten af modellens beskrevne forandringsteori i et evalueringsperspektiv, dvs. er effektmål (outcome), resultatkrav (output), aktiviteter, organisering og ressourceforbrug beskrevet tydeligt, og er forandringsteorien testbar? Er der sikret eller overvejet sammenlignelighed med metoder valgt i andre kommuner, der arbejder med investeringsmodeller 43. Hvor operationelle og målbare de opstillede målsætninger er, herunder hvor tydeligt målgruppen er beskrevet og afgrænset, samt hvilke typer af mål, modellen sigter mod (output, outcome som er borgerrettede eller rettet mod et organisatorisk niveau). Identifikation og begrundelse for valget af investeringsmodel Aarhus Kommune har haft stor succes med indførelsen af virksomhedsskolerne, ligesom Ungdommens Uddannelsesvejledning også er en vigtig aktør i forhold til denne målgruppe. Generelt vurderes det, at en intensiv og koordineret indsats og opfølgning mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutioner, virksomhedsskolerne samt sundhedssystemet vil kunne forebygge og forkorte varigheden på uddannelseshjælp for de unge. Man har givet midler til at opretholde en indsats, som ellers ville være udvandet som følge af erhvervsuddannelsesreformen. Forandringsteori: Forandringsteorien er delvist velbeskrevet. Forandringsteorien er baseret på effektmål, der realiseres ved en koordineret indsats fra blandt andet 9 fuldtids koordinerende sagsbehandlere, men det er ikke beskrevet nærmere, hvilke forudsætninger eller tidligere erfaringer der ligger til grund for de forventede, opnåede effekter på baggrund af investeringsmodellen. Man ønsker at holde sagsstammen nede og holde de unge i uddannelse og dermed også sikre virksomhedsskolerne. Målsætninger: Målsætningerne er velbeskrevet men ikke målbare. Målsætningen med investeringsmodellen er at få 0 flere i uddannelse eller selvforsørgelse årligt, hvilket støtter op om 95% målsætningen. Da der er tale om et effektmål og ikke et produktionsmål, er det vanskeligt at opgøre effekten direkte. Dette forventes at give en besparelse på overførselsudgifterne på ca. 8 mio. kr. årligt. Man har fravalgt produktionsmål, da disse ikke kan måle den ønskede effekt Opfølgning, efterberegning og målopnåelse 44. Forankring Af ansvar for at udmønte investeringsmodellen En dokumentationsmodel, herunder LIS Forankring af ansvar for at følge op på investeringsmodellen. Forankring: Ansvaret for at udmønte og følge op på investeringsmodellen er velbeskrevet og dokumentationsmodellen er velbeskrevet. Driftsområdet i Unge og Uddannelse har ansvaret for driften, og Økonomi har ansvaret for at følge op på modellen.

34 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 20 Det fremgår tydeligt, hvilke data der skal anvendes for at følge op på investeringen i form af udviklingen i beskæftigelse og offentlig forsørgelse blandt unge, omend de direkte effekter kan være svære at udlede. 45. Hvor solidt det tilstedeværende datagrundlag for evaluering af modellen er. Datagrundlag: Datagrundlavet til at evaluere modellen indfanger kun indirekte effekter. Da investeringsmodellen er baseret på effektmål stiller det større krav til datagrundlaget for at kunne evaluere modellen. Datagrundlaget indeholder både den konkrete udvikling i unge på forsørgelse og udviklingen i mere generelle bagvedlæggende tendenser der kan påvirke effekterne, så som befolkningsudviklingen. Der anvendes data vedrørende omfanget af afbrydelser af ungdomsuddannelser fra UUvejledningssystemet. Derudover interne registreringer vedrørende virksomhedsskolerne og forsørgelse, hvilket er med til at sandsynliggøre effekterne Kommunens opfølgning på investeringsmodellerne, herunder opfølgning/efterberegning af businesscase 47. Status på målopnåelse Faglige måltal og Økonomisk gevinst Opfølgning: Opfølgningen på investeringsmodellen er velbeskrevet. Da effektmålene ikke kan udledes direkte, kræver det et mere grundigt arbejde at følge op på investeringsmodellen og give en vurdering af modellens bidrag. Opfølgning er baseret på samlede bevægelser for målgruppen. Målopnåelse: Overordnet set er målsætningerne sandsynligvis opnået, når man ser på udviklingen for hele målgruppen. Antallet af unge på offentlig overførsel ville have været 358 helårspersoner større, hvis udviklingen havde fulgt befolkningstilvæksten i aldersgruppen. Ifølge kommunen antages det, at 30% af effekten skyldes investeringsmodellen, hvilket resulterer i en effekt på 7 helårspersoner og en besparelse på 8 mio. kr. Det skønnes således, at investeringsmodellens indsatser har bidraget til, at business casen går i 0. Tallene fra UU-vejledningen indikerer også denne udvikling. Forudsætningen for antagelsen om de 30 % er ikke nærmere beskrevet. 8 7 Samlet vurdering 48. Den samlede vurdering af kommunens valg, forberedelse og gennemførelse af samt opfølgning på og succes med investeringsmodellen Samlet vurdering Samlet set vurderes investeringsmodellen at være en succes. Grundlaget for valget af investeringsmodellen herunder forandringsteorien giver ikke klare indikationer af at investeringsmodellen udviser stort potentiale. På baggrund af MSB s antagelser vurderes målsætninger at være opnået, men da det er svært at observere de direkte effekter af 7

35 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 21 modellen betegnes den som en delvis succes, da MSB selv betegner business casen til at gå i 0. Det anbefales at investeringsmodellen fortsætter uændret.

36 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 22 INVESTERINGSMODEL 6: Korrekt cpr-registrering på det sociale område Baggrundsmateriale 49. Beskrivelse af problemområde, hvor effekten af den nuværende indsats ikke er god nok ved: Nøgletal eller benchmarking med sammenlignelige kommuner Udgiftsudviklingen på konkrete områder Identifikation og begrundelse for valget af investeringsmodel Investeringsmodellen er valgt på baggrund af en analyse fra BDO, der konkluderede at Aarhus Kommune kan øge sine refusioner gennem en fokuseret indsats på at korrigere registreringerne af borgernes betalingskommune, så der kan hentes korrekt mellemkommunal refusion og bloktilskud. Dette skyldes, at man efter et ønske i kommunen om at decentralisere, overlod det til sagsbehandlere at sørge for registreringen, hvilket resulterede i en mangelfuld registrering. Fra blev kr. ikke hjemtaget som følge af manglende mellemkommunal refusion og bloktilskud og i 2013 udgjorde den ikke hjemtagne mellemkommunale refusion og bloktilskud kr. Som følge heraf forventede Aarhus Kommune at kunne hente en indtægt på ca. 6 mio. kr. årligt. 50. Kvaliteten af modellens beskrevne forandringsteori i et evalueringsperspektiv, dvs. er effektmål (outcome), resultatkrav (output), aktiviteter, organisering og ressourceforbrug beskrevet tydeligt, og er forandringsteorien testbar? Er der sikret eller overvejet sammenlignelighed med metoder valgt i andre kommuner, der arbejder med investeringsmodeller Forandringsteori: Der er ikke tale om en egentlig forandringsteori Overordnet er forandringsteorien, som investeringsmodellen er baseret på, relativt enkel, da den udelukkende omhandler opnåelsen af større indtægter fra den mellemkommunale refusion og bloktilskuddet gennem korrekt cpr-registrering. Dette opnås blandt andet ved grundig gennemgang af sager med potentiale for yderligere refusionsindtægter og øget koordination mellem magistratsafdelingerne. Der arbejdes fremadrettet med at etablere et samlet dataudtræk med ansættelsen af en big-data medarbejder. Der er ikke etableret egentlige procedurer der skal sikre at cpr-registreringen er korrekt fremadrettet. Det skal dog bemærkes, at der er sager, hvor der ikke er sagsbehandlere der har ansvaret for cpr-registrering, hvorfor fejlen ikke kan indfanges tidligere. Forandringsteorien bygger ikke på effektmål, og ressourceforbruget er klart defineret gennem ansættelsen af en økonomimedarbejder. Dermed er modellen overførbar til andre kommuner med lignende problemer med manglende indtægter fra den mellem kommunale refusion og bloktilskuddet. Irrelevant 51. Hvor operationelle og målbare de opstillede målsætninger er, herunder hvor tydeligt målgruppen er beskrevet og afgrænset, samt hvilke typer af mål, modellen sigter mod Målsætninger: Målsætningerne er velbeskrevet, men er ikke blevet testet.

37 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 23 (output, outcome som er borgerrettede eller rettet mod et organisatorisk niveau). Generelt er målsætningen at opnå et nettoprovenu på 6 mio. kr. årligt i budgetperioden. Dette skal opnås gennem en række konkretiseret målsætninger, der omhandler øget sagsgennemgang og koordination og optimeret arbejdsgange. Disse målsætninger er hovedsageligt procesorienteret, hvilket delvist besværliggør målbarheden af effekterne af de opstillede processer i forhold til den overordnede målsætning, hvilket heller ikke er sket. Overordnet set vurderes den generelle målsætninger om et nettoprovenu på 6 mio. kr. at være målbar. 6 Opfølgning, efterberegning og målopnåelse 52. Forankring Af ansvar for at udmønte investeringsmodellen En dokumentationsmodel, herunder LIS Forankring af ansvar for at følge op på investeringsmodellen. 53. Hvor solidt det tilstedeværende datagrundlag for evaluering af modellen er. Forankring: Ansvaret for at udmønte og følge op på investeringsmodellen står klart og dokumentationsmodellen er velbeskrevet. MSB har haft ansvaret for at udmønte investeringsmodellen og i samarbejde med Borgmesterens Afdeling ansvaret for at følge op på modellen, eventuelt med inddragelse af MSO og MBU. Det fremgår tydeligt hvilken data der skal anvendes for at følge op på investeringen, hvilket er de opnåede merindtægter fra den mellemkommunale refusion og bloktilskuddet. Datagrundlag: Datagrundlaget til at evaluere investeringsmodellen er solidt. Overordnet set er datagrundlaget fyldestgørende i forhold til at evaluere de opnåede merindtægter, der er formålet med investeringsmodellen i 2013 og Heraf fremgår det, at den ikke-hjemtagne mellemkommunale refusion og bloktilskud i 2013 og 2014 lå lige under mio. kr. I bilag 1 i opfølgningen fremgår det klart, gennem hvilke poster de opnåede merindtægter stammer fra i indberettet år og virkningsår. Der er fortsat fejl i cpr-registreringen, der ikke fanges, da arbejdet foregår manuelt. Data: KMD Børn og Voksen, Social Pension, Doc2achieve, KMD-sag, Opus, CPR-søg og manuelle regneark. Fremadrettet ønske om at automatisere med big data, hvilket de fortsat ikke er nået så langt med Kommunens opfølgning på investeringsmodellerne, herunder opfølgning/efterberegning af businesscase Opfølgning: Opfølgningen er velbeskrevet. De positive resultater af investeringsmodellen resulterede i en anbefaling fra MSB om at udbygge modellen ved at forøge antallet af anvendte årsværk fra 1 til 2, med henblik på at hente endnu flere penge hjem til kommunen. Som det fremgår af opfølgningen har gennemgangen af refusionssagerne hidtil været manuel og en udvidelse af investeringsmodellen vil kræve samkøring af store datamængder, hvilket fortsat er under udvikling. Der gives en kort status på de konkretiseret målsætninger, hvilket giver et overordnet overblik over ændringen i arbejdsgangene, selvom det på

38 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 24 mødet nævnes at der ikke er etableret egentlige faste arbejdsgange. Af de konkretiserede målsætninger er det særligt den fælles IT-adgang, der er med til at sikre modellens succes. Der er perspektiver i at videreføre systematikken fra big-data, når det engang er færdigudviklet. Der efterspørges en skabelon til opfølgning på business-casen. 55. Status på målopnåelse Faglige måltal og Økonomisk gevinst Målopnåelse: Målsætningerne med investeringsmodellen er mere end indfriet. Der er overordnet set hjemtaget et betydeligt større beløb end de forudsatte 6,5 mio. kr. årligt uanset opgørelsesmetode. Merindtægterne har været på knap mio. kr. i både 2013 og 2014, og der forventes et beløb i samme størrelsesorden i På den baggrund foreslår MSB at udvide investeringsmodellen fra 1 til 2 årsværk. Effekten opgøres ikke længere i akkumuleret effekter, men blot de hjemtagne indtægter for det enkelte år. Samlet vurdering 56. Den samlede vurdering af kommunens valg, forberedelse og gennemførelse af samt opfølgning på og succes med investeringsmodellen Samlet vurdering Samlet set vurderes investeringsmodellen at være en succes. Der blev indledningsvist identificeret et problemområde med et klart forbedringspotentiale og udarbejdet en klar plan for at indhente disse forbedringer i form af merindtægter. Opfølgningen viser at investeringsmodellen har oversteget de opsatte forventninger betydeligt. Big data kunne godt have været introduceret på et tidligere tidspunkt.

39 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 25 INVESTERINGSMODEL 7: Forebyggelige indlæggelser Baggrundsmateriale 57. Beskrivelse af problemområde, hvor effekten af den nuværende indsats ikke er god nok ved: Nøgletal eller benchmarking med sammenlignelige kommuner Udgiftsudviklingen på konkrete områder 58. Kvaliteten af modellens beskrevne forandringsteori i et evalueringsperspektiv, dvs. er effektmål (outcome), resultatkrav (output), aktiviteter, organisering og ressourceforbrug beskrevet tydeligt, og er forandringsteorien testbar? Er der sikret eller overvejet sammenlignelighed med metoder valgt i andre kommuner, der arbejder med investeringsmodeller 59. Hvor operationelle og målbare de opstillede målsætninger er, herunder hvor tydeligt målgruppen er beskrevet og afgrænset, samt hvilke typer af mål, modellen sigter mod (output, outcome som er borgerrettede eller rettet mod et organisatorisk niveau). Identifikation og begrundelse for valget af investeringsmodel Det er foreslået, at reducere budgettet til den aktivitetsbestemte medfinansiering med 20 mio. kr. i 2014 og 2015 og med yderligere 16 mio. kr. fra 2016 og frem. For at kunne håndtere denne budgetreduktion foreslås det at lave en målrettet og særlig indsats i forhold til de forebyggelige indlæggelser i perioden Denne indsats er bl.a. beskrevet i rapporten Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser fra KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Denne rapport er fulgt op af et mål fra Region Midtjylland om at reducere antallet af forebyggelige genindlæggelser med minimum 20 %. Det bunder i et ønske om fra kommunen at styre regionens antal indlæggelser. Forandringsteori: Forandringsteorien er generelt set velbeskrevet. Forandringsteorien er baseret på anbefalinger fra rapporten Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, hvor en lang række indsatser til at opnå reduktionen i medfinansieringen oplistes. Disse er af MSO konkretiseret til en række konkrete indsatser der skal sikre målopnåelsen, hvoraf det vigtigste er kompetenceudvikling af sundhedspersonalet. De konkrete indsatser beskrevet til de forskellige diagnoser skal dog ses som et udtryk af et arbejdspapir, og der er lavet betydeligt flere tiltag end beskrevet i det udleveret materiale. En række indsatser går også på tværs af diagnoser. Der medtages ikke generelle besparelser der rækker ud over kommunens budget, for eksempel hos regionerne. Målsætninger: Målsætningerne er velbeskrevet og målbare. Indsatsen skal reducere antallet af forebyggelige indlæggelser for de +65 årige med 20 % svarende til reduktion af medfinansieringsudgifterne med 7 mio. kr. årligt inden Denne målsætning korrigeres for stigningen i befolkningstallet, men korrigeres ikke for sund aldring. Dermed er der tale om en overordnet målsætning om at reducere medfinansieringsudgifterne, hvilket er målbart. Opfølgning, efterberegning og målopnåelse 60. Forankring Af ansvar for at udmønte investeringsmodellen En dokumentationsmodel, herunder LIS Forankring: Ansvaret for at udmønte og følge op på investeringsmodellen står klart og dokumentationsmodellen er velbeskrevet.

40 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 26 Forankring af ansvar for at følge op på investeringsmodellen. 61. Hvor solidt det tilstedeværende datagrundlag for evaluering af modellen er. 62. Kommunens opfølgning på investeringsmodellerne, herunder opfølgning/efterberegning af businesscase MSO har ansvaret for at udmønte investeringsmodellen. Indsatsen skal årligt evalueres i forbindelse af regnskabsaflæggelsen. Datagrundlag: Datagrundlaget til at evaluere investeringsmodellen er kun delvist velbeskrevet. Den endelige vurdering af investeringsmodellen skal først ske efter 2016 dvs. i forbindelse med regnskab 2016, og der fremgår i det udleverede materiale ikke et datagrundlag til at vurdere effekterne af investeringsmodellen i forhold til udviklingen i indlæggelser og medfinansieringsudgifter på de forskellige fokusområder. Dog fremgår udviklingen i medfinansieringsudgifterne for 2014 og Det er økonomien, der bliver brugt til at følge op på modellen, og det kan ikke gøres op en til en, hvordan man gennem modellen har reduceret antallet af indlæggelser. Der er en vis usikkerhed i udviklingen i tallene, da effekten af investeringsmodellen ikke kan isoleres. Derudover har der været en udfordring med, at tallene ændres bagudrettet, når sygehusene laver deres opfølgning, hvilket besværliggør en løbende opfølgning. Opfølgning: Opfølgningen på investeringsmodellen er ikke velbeskrevet I det udleveret materiale fremgår ikke en grundig opfølgning på investeringsmodellen, men konstateres blot at måltallet om reduceret medfinansieringsudgifter er nået ud fra oprindelig forventet betaling til forebyggelige indlæggelser. Der er ikke ansat en projektleder, og denne indsats er i stedet indgået i den daglige drift. Midlerne til opkvalificering styres fra centralt hold, således det sikres midlerne anvendes efter hensigten Status på målopnåelse Faglige måltal og Økonomisk gevinst Målopnåelse: Baseret på 2014 og 2015 er målsætningen opnået. For både 2014 og 2015 er det anført i investeringsmodellen, at der har været en større reduktions af medfinansieringsudgifterne end forventet. I 2014 var der en reduktion på 8,1 mio. kr. og i 2015 en reduktion på 7,1 mio. kr. hvilket var højere end de forventede reduktioner på henholdsvis 2,4 og 4,8 mio. kr. Dette skal ses i forhold til den årlige investering på 7 mio. kr. Udgifterne steg dog med 2 mio. fra , selvom befolkningsudviklingen kun tilskriver den ene af millionerne. Derfor kan der stilles spørgsmålstegn ved målopnåelsen i Den endelige opgørelse er ifølge modellen for 2016 og mangler fortsat. Der er dog også et bredere perspektiv med investeringen gennem blandt andet opkvalificering og øget kvalitet i service. Det antages at investeringen giver permanente effekter. Det skal nævnes, at regionen sideløbende også har en indsats med at reducere de forebyggende indlæggelser. Kan ikke vurderes endnu

41 AARHUS KOMMUNE FOKUSREVISION AF INVESTERINGSMODELLER 27 Samlet vurdering 64. Den samlede vurdering af kommunens valg, forberedelse og gennemførelse af samt opfølgning på og succes med investeringsmodellen Samlet vurdering Samlet set vurderes investeringsmodellen som værende en delvis succes. Forberedelsen af investeringsmodellen fremstår grundig, men da datagrundlaget og opfølgningen er begrænset er det svært at vurdere investeringsmodellen til bunds. Baseret på at investeringsmodellen oversteg den forventede reduktion i både 2014 og 2015 vurderes investeringsmodellen som værende en delvis succes. 9

42 KONTAKT ANDREAS ØSTERGARD POULSEN Senior Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.0 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr

43 Indstilling Til Rådmanden Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 15. august 2016 Forslag til dagsorden til møde mellem MSB og BA om beskæftigelsesområdet den 23. august Resume Næste møde mellem borgmester Jacob Bundsgaard og rådmand Thomas Medom er planlagt afholdt den 23. august MSB og BA udarbejder i fællesskab forslag til dagsorden til mødet. Følgende temaer foreslås: 1. Status på integrationsområdet - Seneste flygtningetal - Afdækning af kompetencer - Flygtninge i job effekt 2. Status på udsættelser 3. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - Status - Tværgående analyse 4. Øget investering i AC området 5. Fælles handleplan om øget optag på erhvervsuddannelserne, herunder - Skills i Aarhus 6. Evt. 2. Beslutningspunkter At 1) Forslag til dagsorden drøftes Klik her for at angive tekst. side 1 af 2

44 Sagsnummer: 15/ Beskæftigelsesforvaltningen Tlf.: E-post: Antal tegn: 971 Sagsbehandler: Peter Risvig Tlf.: E-post: Klik her for at angive tekst. side 2 af 2

45 Referat for møde i Magistraten, 15. august 2016 Mødereferat Åben dagsorden 1. Orlov til Esben Kullberg og ændringer på udvalgsposter Fremsendes til Aarhus Byråd med bemærkning, at Magistraten i mødet den 15. august 2016 anbefaler, at byrådet tiltræder Borgmesterens Afdelings indstilling af den. august Rådmand Rabih Azad-Ahmad deltog ikke i sagsbehandlingen. 2. Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S årsrapport 2015 Fremsendes til Aarhus Byråd med bemærkning, at Magistraten i mødet den 15. august 2016 anbefaler, at byrådet tiltræder Magistratsafdelingen for Teknik og Miljøs indstilling af den 28. juni Rådmand Rabih Azad-Ahmad deltog ikke i sagsbehandlingen. 3. Lokalplan 09, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag Fremsendes til Aarhus Byråd med bemærkning, at Magistraten i mødet den 15. august 2016 anbefaler, at byrådet tiltræder Magistratsafdelingen for Teknik og Miljøs indstilling af den 1. august Rådmand Rabih Azad-Ahmad deltog ikke i sagsbehandlingen. 4. Eventuelt Der blev givet en orientering om den aktuelle situation forud for budgetdrøftelserne. Der blev orienteret om udfordringer i forbindelse med igangsætning at nyt kørselsudbud. Der blev orienteret om processen for ansættelse af ny direktør for Børn og Unge. Rådmand Rabih Azad-Ahmad deltog ikke i sagsbehandlingen.

46 Emne: Socialudvalgsmøde Mødedato: 25. august 2016 Mødetid: Kl. 17:00-19:00 Mødested: Rådhuset, lokale 398 Dagsorden kort: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Byrådshenvist sag 3. Temadrøftelse vedr. anbringelser 4. Orientering om budgetforslag på Socialforvaltningens område 5. Orientering om VH 6. Orientering om styrket borgerkontakt 7. Orienteringspunkter 8. Kurser og konferencer 9. Sager på vej. Eventuelt 1. Godkendelse af dagsorden SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Ledelse og Politisk betjening Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: social@aarhus.dk Direkte ncb@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Christian Brincker Nordbek Baggrund/formål: Udvalget godkender dagsorden. Ansvarlig: Hüseyin Arac Tid: 17:00-17:05 (5 min.) 2. Evt. byrådshenvist sag: Baggrund/formål: Metode: Mundtlig drøftelse Ansvarlig: Hüseyin Arac Tid: 17:05-17:15 ( min.) Bilag: - x 1

47 3. Temadrøftelse vedr. anbringelser Baggrund/formål: På baggrund af statusrapporteringen på budgetmålene for 2015 gennemføres en temadrøftelse om arbejdet i forbindelse med anbringelsesområdet. Metode: Mundtlig drøftelse Ansvarlig: Lotte Henriksen Tid: 17:15-17:45 (30 min.) Bilag: 4. Orientering om budgetforslag på Socialforvaltningens område Baggrund/formål: Metode: Mundtlig drøftelse Ansvarlig: Lotte Henriksen Tid: 17:45-17:55 ( min.) Bilag: 5. Orientering om VH Baggrund/formål: Udvalget orienteres om VH området, herunder genopretningsplanen. Metode: Mundtlig drøftelse Ansvarlig: Lotte Henriksen Tid: 17:55-18:15 (20 min.) Bilag: - X 2

48 6. Orientering om styrket borgerkontakt Baggrund/formål: Udvalget orienteres om arbejdet med Styrket Borgerkontakt Metode: Mundtlig drøftelse Ansvarlig: Lotte Henriksen Tid: 18:15-18:25 ( min.) Bilag: - X 7. Orienteringspunkter A) Baggrund/formål: Metode: Mundtlig orientering. Ansvarlig: Lotte Henriksen. Tid: 18:25-18:35 ( min.) 8. Kurser og konferencer Baggrund/formål: Udvalget drøfter deltagelse i kommende kurser og konferencer. Ansvarlig: Hüseyin Arac Tid: 18:35-18:40 (5 min.) Bilag: - Kurser og konferencer 9. Sager på vej Baggrund/formål: Udvalget kan orientere sig i vedlagte bilag vedr. sager på vej til Byrådet. 3

49 Ansvarlig: Hüseyin Arac Tid: 18:40-18:55 (5 min.) Bilag: - Skærmdump af listen i portalen. Eventuelt Baggrund/formål: Udvalget og forvaltningens repræsentanter har mulighed for at drøfte/orientere om øvrige emner. Der vedlægges en oversigt over faste orienteringer til udvalget. Ansvarlig: Hüseyin Arac. Tid: 18: (5 min.) Bilag: - Oversigt over faste orienteringer til udvalget. 4

50 Kommenteret dagsorden til møde i Beskæftigelsesudvalget den 25. august august 2016 Side 1 af 3 1. Godkendelse af dagsorden Ansvarlig: Hans Halvorsen Tid: (5 min.) Bilag: Kommenteret dagsorden 2. Unge & Uddannelse - Virksomhedsstrategien Formål/baggrund: Hvordan arbejder Unge & Uddannelse med Virksomhedsstrategien? Oplæg v/driftschef Jes Holmgaard Ansvarlig: Vibeke Jensen SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Udvikling & Politisk betjening Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: beskaeftigelse@aarhus.dk Direkte sjas@aarhus.dk Sag: 16/ Sagsbehandler: Jacob Sonne Tid: (20 min.) 3. Status på integrationsområdet Formål/baggrund: Der orienteres om udviklingen på integrationsområdet herunder de seneste flygtningetal og den kommende flygtningehandlingsplan Ansvarlig: Erik Kaastrup-Hansen/Vibeke Jensen Tid: (15 min.)

51 4. Evaluering af 24 timers service og koordinerende sagsbehandler 15. august 2016 Side 2 af 3 Formål/baggrund: De politiske fagudvalg orienteres om de enkelte magistratsafdelingers status på implementeringen af 24 timers service Ansvarlig: Vibeke Jensen/Mette Dall Tid: ( min.) Bilag: Evaluering 5. Budgetforhandlinger Formål/baggrund: Drøftelse af forslag på beskæftigelsesområdet Ansvarlig: Thomas Medom Tid: ( min.) 6. Udvalgstur status på forslag Ansvarlig: Hans Halvorsen Tid: (5 min.) 7. Aktivitetsskema Formål/baggrund: Skemaet har til formål at give udvalget overblik over temaer på kommende møder, herunder kurser og konferencer

52 Ansvarlig: Hans Halvorsen 15. august 2016 Side 3 af 3 Tid: (5 min.) Bilag: Aktivitetsskema 2. halvår Sager på vej til byrådet Formål/baggrund: Udvalget orienteres om indstillinger på vej til byrådet Ansvarlig: Thomas Medom Tid: (5 min.) Bilag: Skema/oversigt 9. Eventuelt Formål/baggrund: Her er mulighed for at drøfte/orientere om øvrige emner Ansvarlig: Hans Halvorsen Tid: (5 min.)