Motivation og begrundelser: Studenterkulturen og det faglige indhold: Sammenhængen i uddannelsen:

Transkript

1 Forord i Forord Ved: Tommy Nørskov Johansen, Bente Steffansen & Frederik Voetmann Christiansen. Fra 2008 og frem har vi på farmaceutuddannelsen desværre oplevet store dumpeprocenter på en del af de indledende kurser på bacheloruddannelsen. At dumpe ikke bare een eksamen, men flere, er en alvorlig sag. Mest alvorligt er det naturligvis for den studerende, der bringes i en usikker og utryg situation. Men når mange studerende dumper flere fag, bliver situationen også alvorlig for institutionen. Færre STÅ indtægter resulterer i mere begrænsede muligheder for kursusudvikling, og kan i værste fald i føre til afskedigelser. Der har været taget mange initiativer til at imødegå de høje dumpeprocenter, herunder f.eks. oprettelse af studiecafeer, statistiske analyser, spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterview og drøftelser i underviserkollegiet på fakultets årlige pædagogiske dag, institutternes undervisningsudvalg, kursusteams, ad hoc udvalg osv. Problemet er endnu ikke løst, og det er for tidligt at sige hvilken effekt, de igangsatte tiltag og justeringer vil få. Der kan være mange forskellige årsager til de høje dumpeprocenter og dermed mange variable i spil, men ingen kontrolgrupper at holde tiltagene op imod. Når man skal imødegå et sådant problem kan man få fornemmelsen af at famle i blinde. Idéen med denne undersøgelse er at få den gruppe studerende som problemet faktisk handlede om i tale, at lade dem selv beskrive hvordan de ser deres studiesituation, overvejelser om studiestrategier, eksamen osv. At få en forståelse af disse studerendes situation, hverdag, oplevelse af deres studie, og det at dumpe en eller flere eksaminer er en vigtig brik i at kunne vidensbasere tiltagene for at imødegå de høje dumpeprocenter. Studienævnet besluttede derfor i efteråret 2010 at gennemføre en mindre interviewundersøgelse med nogle af de studerende der var kommet bagud i forhold til den normale studieplan. Med arbejdet ønskede studienævnet at få adgang til en række detaljerede og personlige historier fra studerende der på den ene eller anden måde kan tænkes at være vidende i forhold til det skitserede

2 ii problem f.eks. fordi de selv har dumpet en række fag. Disse personlige historier skal udmunde i en rapport der dels kan være en ressource for underviserne, og dels kan danne grundlag for fremadrettede anbefalinger. Bjørn Friis Johannsen, Ph.D.-studerende ved Institut for Naturfagenes Didaktik, var det oplagte valg til at gennemføre undersøgelsen da Bjørn i sin afhandling havde stor erfaring med interviews med studerende om deres studiesituation. For at støtte op om undersøgelsen blev der nedsat en baggrundsgruppe der havde til formål at være med til at rammesætte og give input til arbejdet undervejs. Baggrundsgruppen bestod af Tommy Nørskov Johansen, Frederik Voetmann Christiansen, Frans Lauritsen, Bente Frølund, Charlotte Gabel-Jensen og Christina Jensen. Bjørn Friis Johannsens rapport er vigtig fordi den giver en interessant og tiltrængt baggrund for at forstå problemet med de høje dumpeprocenter, og fordi den lader dem det egentlig handler om føre ordet. Det er egentlig ikke fordi de studerende siger noget, som er meget overraskende for dem der kender farmaceutstudiet men dette er måske i sig selv overraskende: at undersøgelsen viser, hvor stor overensstemmelse der er mellem det de studerende oplever som problematisk ved uddannelsen, og de problemer som underviserne åbent og løbende drøfter. Det er ikke svage studerende der taler i denne undersøgelse, men studerende der klart og reflekteret overvejer egen situation og de rammer uddannelsen sætter for deres studieaktivitet. Undervejs peger de blandt andet på problemer med fastholdelse af motivation og prioritering af tid, problemer vedrørende studenterkulturen og det faglige indhold, og problemer vedrørende sammenhængen i uddannelsen. I det følgende vil vi kort drøfte tre hovedproblemstillinger, som vi mener, er relevante at overveje i forlængelse af rapporten: Motivation og begrundelser: Utilstrækkeligt klare begrundelser for fagligt indhold i uddannelsens start fører til svækket motivation hos de studerende i uddannelsens begyndelse Studenterkulturen og det faglige indhold: Der er potentiale for at de studerende kan bruge hinanden bedre til at se og forstå sammenhængene i uddannelsen. Sammenhængen i uddannelsen: Utilstrækkelig sammenhæng mellem kurserne i uddannelsen i uddannelsens begyndelse.

3 Forord iii Motivation og begrundelser At dumpe på FARMA peger på flere centrale styrker i farmaceutuddannelsen. For det første at de studerende reelt er interesserede i farmaceutfaget når de optages på studiet, og de oplever velvilje fra underviserne. For det andet at studenterkulturen på studiet er stærk, således at man tidligt identificerer sig med det at være farmaceutstuderende. Rapporten peger også på, at de studerende gennem farmaceutisk grundkursus får en introduktion til farmaceutfaget, som de finder relevant og som stemmer godt overens med deres idéer og ambitioner. Der er i den pædagogiske litteratur ikke tvivl om, at motivation er et nøglebegreb i forhold til læring. Uden motivation sker der kun en begrænset læring. Men motivation er ikke bare noget man har, det er noget man løbende udvikler, vedligeholder eller mister afhængig af omstændighederne. Der skelnes ofte mellem forskellige typer motivation. Væsentligst er den indre motivation, der er baseret på en reel interesse i det faglige indhold. Dertil kommer en ydre motivation, f.eks. at man skal bestå en eksamen der stiller krav til at man handler hensigtsmæssigt i forhold til bestemte faglige udfordringer. Endelig er der en social motivation, der er med til at forpligte den lærende på det faglige indhold i fællesskab med andre. At samarbejde med andre omkring et fagligt indhold er ofte særdeles udviklende i forhold til at forstå hvorfor noget svært fagligt stof kan være relevant og interessant og dermed værd at bruge tid på. Gode læringsforløb er ofte karakteriseret ved at de tre former for motivation understøtter hinanden. Dér hvor det halter i farmaceutuddannelsens begyndelse, er når de studerende i uddannelsens første år skal koble deres forestillinger om hvad farmaceutfaget er (og som de har fået udbygget og bekræftet i farmaceutisk grundkursus) med det faglige indhold de møder i flere af de indledende grundfag. De har svært ved at se, at det at lære fysik, matematik, statistik, almen og uorganisk kemi og organisk kemi er nødvendige elementer i hvad en farmaceut er og skal kunne. De kan, med andre ord, ikke få deres indre motivation for at læse til farmaceut til at harmonere med det de oplever i kurserne. Der bliver i grundfagene brugt mange kræfter på at tydeliggøre den farmaceutiske relevans af det faglige indhold, f.eks. i øvelsesvejledninger, lærebogsmateriale, forelæsninger mv. Alligevel er det, når man læser rapporten At dumpe på FARMA forståeligt hvorfor de studerende kan have vanskeligt ved at se dette. De studerende er i en

4 iv travl hverdag, hvor det er væsentligt at kunne prioritere mellem opgaverne. Fokus bliver dermed ofte rettet på det umiddelbart eksamenseksamensrelevante eller det faglige indhold der er særligt vanskeligt, og ikke på alt det der kan opfattes som uforpligtende. Problemet opstår når begrundelserne for fagene der er afgørende for de studerendes motivation forsvinder, eller lades ude af syne fordi de ikke opfattes som relevante for at kunne bestå et bestemt kursus. Grundfagene har som undervisningsfag deres egne logikker med en særlig progression i forløbet og bestemte måder at præsentere stoffet på. At følge et kursus i organisk kemi på farmaceutstudiet, er måske ikke så voldsomt meget anderledes end at følge det på medicin, kemi, nanoscience eller biologi. Flere af kurserne bruger standard (amerikanske) lærebøger med en ganske særlig organisering af emneområder og en gradvis opbygning. Mange af disse lærebøger er pædagogisk gennemtænkte, men fordi der er så bred en målgruppe for teksten, har det farmaceutiske islæt en tendens til at forsvinde. Det betyder blandt andet, at de af lærerne der ikke er uddannede farmaceuter relativt nemt kan indgå i undervisningen, fordi de har selv fulgt kurser med nogenlunde det samme indhold i deres egen studietid. Men fagets indre sammenhæng og struktur og uddannelsens overordnede mål hænger ikke altid tæt sammen. Ikke i de studerendes bevidsthed, og i stigende grad måske heller ikke i lærernes. Underviserkollegiet på farmaceutstudiet består i stigende grad af ikkefarmaceuter (bl.a. kemikere, molekylærbiologer, fysikere, læger, ingeniører m.fl.). Det er på mange måder en gevinst for uddannelserne med en større pluralitet i lærerkollegiet og det giver en masse til uddannelserne i form at andre og nye idéer men i forhold til at kunne klargøre den farmaceutiske relevans af et fagområde er det ikke en fordel. Dette begrundelsesproblem som opleves meget konkret af de studerende, og som måske også i stigende grad karakteriserer lærerkollegiet står centralt i bacheloruddannelsen i farmaci, og vi arbejder på og må løbende må arbejde på at få mindsket det på såvel kort sigt (i det enkelte kursus) som på længere sigt (i organiseringen af bacheloruddannelsen som helhed). En væsentlig sted at sætte ind må være i sammensætningen og organiseringen af undervisningen i kursusteams og gennem fokus på begrundelserne for det faglige indhold i tilrettelæggelsen af kurserne. Studenterkulturen og det faglige indhold Som nævnt er gode læringsforløb karakteriseret ved at de forskellige former for motivation understøtter hinanden. Der er ikke tvivl om at der er et godt studentersocialt miljø ved PharmaSchool, og dette

5 Forord v fremhæves også af de studerende mange gange i At dumpe på FARMA. Men i relation til det ovenfornævnte begrundelsesproblem, er det som om at den sociale motivation ikke bidrager specielt konstruktivt til at få de studerende til at se hvorfor det faglige indhold der arbejdes med i uddannelsens start, er relevant. Som en studerende formulerer det: På første år havde jeg en stor krise, for jeg syntes ikke, at det vi lærte, det var spændende overhovedet. Så var jeg sådan lidt er det farmaceut jeg skal være? ( ) Men så har vi de ældre studerende, der siger: ja, vi ved præcis, hvordan du har det sådan havde vi det også. Senere kommer der fag, som er spændende. Efter sigende burde de dukke op omkring nu ( ) Vi får mikrobiologi til næste år. Det glæder jeg mig til. Men dét der første år? Det kunne jeg ikke rigtig se en mening med. (jf. også At dumpe på FARMA s. 17). Det er jo fint, at de ældre studerende opmuntrer den yngre studerende til at holde ud, men det er jo uheldigt at denne opmuntring ikke byder på en forklaring på hvorfor det faglige indhold på første år er relevant. Det er ikke tilstrækkeligt at få at vide at man skal holde vejret et år endnu før det relevante kommer. Der er langt hen ad vejen gode begrundelser for det faglige indhold i uddannelsens første år, og en central opgave i undervisningen må derfor være at tilrettelægge undervisning på en måde så de studerende gennem refleksion og drøftelser kan forstå meningen med at det faglige indhold har plads i uddannelsen. Der kan, i den indledende undervisning (og videre frem), arbejdes mere målrettet med den sociale dimension af læringsmiljøet. En mulig vej frem er gennem mere systematisk organisering af f.eks. læsegrupper hvor de studerende kan bruge hinanden aktivt til at finde den mening i galskaben som man måske har svært ved at få øje på individuelt og, hvis man heller ikke i grupperne kan finde en sådan mening, at få det drøftet i med underviserne. I tilrettelæggelsen af undervisningen kan man prøve i stigende grad bruge tid på opgaver der knytter de specifikke faglige begreber i f.eks., kemi til typer af problemer med et klart farmaceutfagligt indhold. Dette kan være med til at klargøre begrundelserne for de studerende og dermed fastholde deres motivation. På kurset i organisk kemi er der i efteråret 2011 lavet eksperimenter med et nyt format for klassetimerne, hvor de studerende brugte kammeratlæring til at rette hinandens hjemmeopgaver og et format med inddeling af regnegrupper efter graden af forberedelse. Selvom udfaldet ikke var en entydig succes (da de studerende mod kurset

6 vi slutning ikke var tilstrækkeligt forberedte), er idéen om at lade de studentersociale mekanismer spille en øget rolle i tilrettelæggelsen af undervisningen en interessant vej at gå, som helt sikkert er værd at forfølge. Et beslægtet spørgsmål, hvor studenterkulturen også spiller en væsentlig rolle, handler om de studerendes opfattelse og vurdering af de enkelte kurser: er det eksamen med karaktergivning eller ej, er det et vigtigt fag, et svært fag, et slapperfag, er det vigtigt for andre fag, osv.? Sådanne forestillinger er væsentlige for de studerendes studieadfærd. Både studerende, undervisere og studienævn må forholde sig til dette spørgsmål som handler om balancen mellem fagene på de enkelte semestre og den arbejdsindsats de fordrer af de studerende. Sammenhængen mellem kurserne på bacheloruddannelsen Et tilbagevendende tema i Bjørn Friis Johannsens rapport er sammenhængen mellem kurserne på bacheloruddannelsen et spørgsmål der selvfølgeligt er nært beslægtet med det førnævnte problem vedrørende fastholdelsen af motivationen. Det er et erkendt problem på farmaceutuddannelsen, som på de fleste andre naturfaglige, ingeniørfaglige og sundhedsfaglige uddannelser, at sammenhængen mellem uddannelsens fag kunne være stærkere. Det gælder såvel den sammenhæng eller mangel på sammenhæng som de studerende reelt oplever, men også den sammenhæng der er tilsigtet af underviserne og uddannelsestilrettelæggerne. Blandt underviserkollegiet opleves for eksempel et skifte hos de studerende mht. den etik der synes at drive deres tilgang til at studere: går de studerende primært til eksamen for at få deres udbytte af et kursus valideret, eller bruger de studerende hovedsageligt eksamen og eksamensforberedelsen til at tilegne sig viden? Rapporten tydeliggør hvordan spørgsmålet om sammenhæng mellem kurserne og kursernes elementer (forelæsninger, øvelser og klassetimer) er med til at forme de studerendes studieetik, og tilbyder således en forklaring på det skifte der synes at være fundet sted. Med hensyn til det langsigtede arbejde med at styrke sammenhængen mellem uddannelsernes elementer, er der i juni 2012 udarbejdet en skitse og procesplan for omfattende ændringer af bachelor- og kandidatuddannelserne i farmaci og farmaceutisk videnskab. Bjørn Friis Johannsens rapport har været et tilbagevendende emne i udvalgsarbejdet. I disse planer er der lagt op til en grundlæggende ændring af den fagopdeling der præger farmaceutuddannelsen i dag. I forslaget lægges der op til at grundfagene matematik, fysik og statistik skal integreres i de øvrige fag, og det farmaceutiske kerneindhold den

7 Forord vii kemiske, biologiske, teknologiske og samfundsmæssige karakteristik af lægemidler og lægemiddelstoffers funktioner søges integreret yderligere. Afrundende kommentar En kritik der ofte rettes mod taxametersystemer er, at systemet tilskynder uddannelserne til at sænke det faglige niveau. Det kan virke som en nærliggende løsning på et problem med høje dumpeprocenter. Men det er ikke ad den vej vi skal løse problemerne med de høje dumpeprocenter på bacheloruddannelsen. Tværtimod må vejen til løsningen af de høje dumpeprocenter være en styrkelse af de studerendes faglige indsigt og motivation. Bjørn Friis Johannsens rapport peger på at vi på farmaceutuddannelsen har studerende der faktisk er reelt interesserede i farmaceutfaget, som er glade for at være på uddannelsen, og som har relevant kritik af uddannelsen som vi må tage alvorligt. Vi må løbende arbejde på at de studerende fastholder motivationen, at sammenhængen i uddannelsen styrkes og samspillet mellem den stærke studentersociale kultur og det faglige indhold i undervisningen forbedres. København 4. juli 2012

8