MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

Transkript

1 MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School

2 Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer med indflydelse på konkurrenceudsættelse Behov for fælles viden om konkurrenceudsættelse

3 Figur 1: A contract management model i C.Greve: Contracing for Public Services. London: Routledge 2008 Institutionel kontekst Generel politik om udlicitering Strategisk kontraktstyring og kommunikation -Formelle regler - Uformelle regler/normer/værdier Kontrakten Mix af formelle and uformelle regler Kort sigt og langt sigt Levering af offentlig service Virksomhed, forening eller off. org. Lokal, national eller internaional leverarandør Borgere/brugere/kunder Regulering af kontraktstyret offentlig servicelevering Juridisk, politisk, ledelsesmæssig, professionel og markedsmæssig ansvarlighed

4 Udliciteringspolitik Er indgået i moderniseringsprogrammer siden begyndelsen af 1980 erne Velfærd og valgfrihed regeringens reformprogram fra 2002 Fokus på hhv økononomisk effektivitet, kvalitet og innovation Flere og flere områder gøres til genstand for konkurrenceudsættelse Sager gennem tiden: bus og tog, lønadministration, ambulanceudbud etc. Elementer om konkurrenceudsættelse i reformer som f.eks. globaliseringsreform, strukturreform, kvalitetsreform. Indgår som element i New Public Management-strategien for den offentlige sektor Ændring i måden at opgøre udlicitering på over tid: udliciteringsgrad, PLI, IKU Aftale mellem KL og regeringen om øget konkurrenceudsættelse som led i økonomiaftale Forhandlinger om ny aftale for kommende år Oversigt over udvikling i Konkurrenceredegørelse o.a. publikationer International opsamling i OECD (f.eks. 2005) o.a. organisationer

5 Styringsopgaven for den offentlige sektor Vide hvad der skal købes., hvem der skal købes af og hvad der er købt. Være smart buyers (D. Kettl). Kompetence til kontraktforhandlinger (B. Romzek & J. Johnston) Indsigt i markedet og sikre rammebetingelser (Frumkin) Træffe beslutning ud fra bl.a. vurdering af transaktionsomkostninger (Brown & Potoski) Orientering- og inddragelse af berørte medarbejdere Sammenhæng til øvrig styringsstrategi og demokratimodel Markedsstyring skaber nye former for styring, så den offentlige styring ikke mindskes, men blot omformes (Kettl)

6 Kontrakten Langtidskontrakt eller korttidskontrakt? Med henblik på samarbejde eller blot den mest fordelagtige leverandør i siutationen? Opgavens specificitet og hyppigheden af leverancen Institutionelle rammer: Bl.a.: EU-udbudsregler, konkurrencelov og medarbejderes rettigheder

7 Markedet Leverandører skal kunne levere til tiden, prisen og aftalte kvalitet Er der tilstrækkelig med konkurrence på markedet? Har leverandørerne interesse for markedet for offentlige serviceydelser? Markedsopbygning: Skabelse af markeder over tid. Eksempel: privathospitalerne

8 Kunde-begrebet i relation til offentlige serviceydelser Borger, bruger, kunde? Hvordan defineres en kunde i det offentlige? Hvordan anvendes viden om kunderelationer fra den private sektor i den offentlige sektor? Kan det lade sig gøre at tænke i forskellige kunde-typer i det offentlige og sker det allerede i dag? Hvilke konsekvenser får det for den offentlige sektor, hvis kunde-tænkningen indføres mere systematisk? Se bl.a. Jane Fountain og John Newman et.al Citizens-Consumers. London: Sage.

9 Faktorer med indflydelse på markedsgørelse Forskellen mellem den offentlige sektors- og den private sektors effektivitet i Danmark ift velfærdsydelser: Ikke markant sammenlignet med andre lande. Verdensbankens indikatorprojekt: DK har af de mest effektive offentlige sektorer i verden (govindicators.org) der skal ekstra incitamenter til at give opgaver fra sig Politisk risikovurdering: Hvad vindes, hvad risikeres? Transaktionsomkostninger: Hvilke omkostninger går til at forberede, forhandle og efterkontrollere kontrakter? Markedsopbygning: tager tid, kræver ressourcer og fordrer klar kommunikation om processen og målet for udviklingen

10 Afslutning: Behov for fælles viden om markedsgørelse i fremtiden Viden om konkurrenceudsættelse kommer især fra erfaring med ekniske opgaver og mindre grad fra velfærdsområdet Viden er især indsamlet i UK, USA, Australien og andre steder med erfaring i konkurrenceudsættelse, mens der er begrænset antal undersøgelser i f.eks. Skandinavien Øget international opmærksom på konkurrenceudsættelse i forskningen indenfor de seneste år. P.t. forskning i bl.a. betydning af transaktionsomkostninger, styringsredskabers anvendelse m.v. Der kan påvises øget økonomisk effektivitet ved at overlade opgaver til private på udvalgte områder, men sjældent i den størrelsesorden som de mest ivrige fortalere proklamerer. Økonomisk effektivitet kan suppleres med indikatorer på sociale effekter og andre former for effektivtetsopgørelser Behov for mere evidensbaseret viden, f.eks. frembragt gennem en kommission om konkurrenceudsættelse, som kan fungere som et fælles referencepunkt for fremtidige beslutninger.

11 Appendix: Den offentlige sektors effektivitet i et internationalt perspektiv (govindicators.org)

12 Appendix: Transaktionsomkostninger (definition) The ex-ante costs of drafting, negotiating, and safeguarding an agreement, and more especially, the ex-post costs of maladaptation and adjustment that arise when contract execution is misaligned as a result of gaps, errors, omissions, and unanticipated disturbances; the costs of running the economic system (Willamson 1996: 379).