Videndeling Innovation III 3. semester 2011 Studie: Cand.oecon. i Innovation Management Opgaveskriver: Kenneth E. Østergaard (70307) Maria L.

Transkript

1 Videndeling Innovation III 3. semester 2011 Studie: Cand.oecon. i Innovation Management Opgaveskriver: Kenneth E. Østergaard (70307) Maria L. Olesen (70295) Bo V. Sørensen (30004) Torben Mauritson (60445)

2 Underskriftsblad Maria L. Olesen (70295) Kenneth E. Østergaard (70307) Bo V. Sørensen (30004) Torben Mauritson (60445) 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING EMNE PROBLEMBAGGRUND PROBLEMSTILLING HOVEDSPØRGSMÅL UNDERSPØRGSMÅL FORUDSÆTNINGER AFGRÆNSNINGER OPGAVESTRUKTUR 7 2. METODEAFSNIT BEVIDSTHEDSPARADIGME PARADIGMEVALG 8 3. TEORETISK BAGGRUND TEORETISKE KONSTRUKT 9 4. DEN TEORETISKE TILGANG HVAD ER VIDEN OG VIDENDELING KARAKTERISERING AF VIDEN DEFINITION AF VIDEN HVAD KARAKTERISERER VIDENDELING PERCEPTION AF VIDEN TRANSFORMATION AF VIDEN Videndeling iht. O Dell et al Videndeling iht. Carlile Videndeling iht. Nonaka & Takauchi SAMMENFATNING AF VIDEN, VIDENBEGREBERNE OG VIDENDELING DEN OPERATIONELLE VINKEL PÅ VIDENDELING EN PRAKTIKERS SYN PÅ VIDENDELING KULTUR ORGANISATIONSDESIGNET LEADERSHIP VIDENDELINGS MODELLEN MODEL AFKLARING TEORETISK TILGANG OPERATIONEL TILGANG KONKLUSION 28 3

4 8. PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE 30 BILAG 32 BILAG 1 ILLUSTRATION AF STRUKTUR 32 BILAG 2 THE GOLDEN CIRCLE 33 4

5 1. Indledning Denne opgave er skrevet som et eksamensprojekt til faget Innovation III på studiet Cand.oecon. i Innovation Management. Opgaven er konstrueret i samarbejde med konsulentvirksomheden InnovationCity A/S. 1.1 Emne Globaliseringen har reduceret dansk industris konkurrenceevne på de internationale markeder. Dette har bevirket, at der i det danske samfund har været et paradigmeskift, hvor Danmark befinder sig i en overgangsfase fra værende et industrisamfund, til et videnssamfund. Paradigmeskiftet betyder, at der igennem de senere år, har været stort fokus på innovation. Der er en bred opfattelse af, at innovation er en afgørende faktor for den danske industris konkurrenceevne fremadrettet. Men ifølge Erhvervs- og Økonomi ministeriet økonomiske analyse, der undersøger EU s vækst igennem innovation, afdækkes det, at Danmark kun klarer sig middelmådigt på konkurrenceevne parameteret. 1 Danske virksomheder er klar over, at de skal være innovative for at opretholde og udvikle deres konkurrence evne. Men noget tyder dog på jf. analyse rapporten, at dette ikke er tilfældet. 1.2 Problembaggrund InnovationCity er en konsulent virksomhed, der afhjælper mange danske virksomheders problemstillinger omkring innovation, strategi og vækst. Medejer og direktør i InnovationCity, Thomas Christensen (TC), har en praktisk tilgang til ovennævnte problemstillinger og mangler derfor den mere teoretiske tilgang. TC mener endvidere, at mange danske virksomheder er alt for fokuseret på, at være innovative og koncentrer sig kun om selve innovationen og ikke i ligeså høj grad om, hvorfor de skal være innovative. 1.3 Problemstilling Innovation favner bredt og Oslo Manualen 2 definerer innovation som de fire typer, Produkt-, Proces-, Marketing- og Organisation innovation. Ifølge Erhvervs- og Økonomi ministeriet økonomisk analyse score Danmarks højst på innovationskompetencer indenfor organisations- og marketings innovation. Hvilket understøtter det igangværende paradigmeskift. Der er igennem adskillige videnskabelige studier påvist, at videndeling er en del af den organisatoriske innovation, hvor interaktion mellem mennesker eller organisationer er essentiel for videnskabelse, hvilket Nonaka (2000) udtrykker i nedenstående citat 3 : Knowledge occurs in the interaction among individuals or between individuals and their surroundings. Rather than by the individual alone 1 Økonomisk analyse vækst igennem innovation nr Oslo Manualen s Nonaka 2000 SECI, Ba and leadership: a unified model od dybamic knowledge creating, long range planning 5

6 På baggrund af dette vil videnskabelse, iht., at nationen er i bevægelse mod et videnssamfund, betyde, at der kan skabes en naturlig bro mellem viden, videndeling og innovation, idet litteraturen afdækker, at innovation udspringer af viden. 4 Formålet med denne opgave, er at undersøge begrebet videndeling således, at der tilvejebringes en teoretisk og akademisk forståelse som TC i sit videre arbejde, kan bruge til at gøre kunder opmærksom på en forståelse for videndeling Hovedspørgsmål Hvilke teoretiske faktorer ligger til grund for videndeling og kan Thomas Christensens praktiske syn på videndeling styrkes gennem de teoretiske tilgange? Det ønskes at konstrueret en model, der danner bro imellem den praktiske tilgang og det teoretiske fundament der ligger til grund for videndeling. Besvarelsen af hovedspørgsmålet vil være medvirkende til, at styrke den teoretiske model Underspørgsmål Det er nødvendigt med en række underspørgsmål som har til formål, at opdele hovedspørgsmålet i en række selvstændige objekter, der adderet, kan gøres til genstand for hovedspørgsmålet Hvad er viden og videndeling? Det findes nødvendigt, at få en klar forståelse af hvad viden og deraf hvad videndeling er for, at kunne besvare hovedspørgsmålet. Derfor er det essentielt, at danne en begrebsafklaring omkring viden og videndeling. 2. Hvordan harmonier det teoretiske konstrukt med Thomas Christensens praktiske syn på videndelingsproblematikken og er det muligt at styrke denne forståelse på videndeling? Det findes nødvendigt at sammenholde det teoretiske konstrukt og den operationelle vinkel med TC s praktiske syn, for at danne grundlag for besvarelse af hovedspørgsmålet. 1.4 Forudsætninger Det forudsættes, at TC praktiske tilgang til videndeling er repræsentativ og kan anses som operationaliserbar. Dette set i forhold til de problemstillinger implementeringen af videndeling kan afstedkomme i en virksomhed. 4 Schøtt GEM rapport 5 Practical Research, Planning and design s. 52 6

7 1.5 Afgrænsninger Det vil jf. opgavens karakter ikke bearbejdes, hvorledes videndeling implementeres i virksomheden, idet implementeringsprocessen anses for at ligger udenfor opgavetekstens rammer. Det vides, at videndeling kan være et værktøj til kreativitet og innovation, men denne opgave fokusere detaljeret på karakteriseringen af videndeling, ud fra en forudsætning af opgaveløsers metodiske paradigme. 1.6 Opgavestruktur Denne opgave er inddelt i tre kategorier som er med til, at klarlægge og opbygge en karakterisering af videndeling. Den første del er den teoretiske tilgang til videndeling. Den tager sit udgangspunkt i, at få konkretiseret og defineret hvad viden og videndeling er. Første del vil endvidere afdække hvilke barrierer og enablers der eventuelt kan være, for effektiv videndeling i virksomheden. Definitionerne vil ende ud i en indsnævring af begreberne, der kan være medvirkende til efterfølgende at institutionalisere videndeling i organisationen. Anden del er den operationelle del, som tager sit afsæt i virksomheder der med succes har praktiseret videndeling og med dette har formået, at skabe et succesfuldt innovativt miljø. Dette empiriske fundament er baseret på artikler, samt TC forståelse og syn på videndeling. Denne empiri vil efterfølgende blive sammenholdt med opgavens første del, hvorved muligheden for at besvare opgavens hovedspørgsmål opstår. De to første dele vil besvare underspørgsmål nr. et, og være med til at danne baggrund for underspørgsmål nr. to. Den tredje del er en opsamling af de to foregående dele og her opstilles en videndeling model, som har sit afsæt i det gennemgåede materiale fra første og anden del. Denne del vil besvarer underspørgsmål to, samt være grundlaget for besvarelse af hovedspørgsmålet. Hovedspørgsmålet vil blive besvaret i tredje del og konklusionen. Der er i Bilag 1 lavet en illustration af opgavens opbygning. 2. Metodeafsnit Der ønskes i nedenstående at argumentere for, hvilket metodiske overvejelser der er gjort brug af i denne opgave. For at læseren kan tolke opgaveløsers fremgangsmåde er det vigtigt at forstå opgaveløsers tilgang til ovennævnte problemstilling. 2.1 Bevidsthedsparadigme Da viden og videndeling anses som komplekse begreber, og den individuelle perception afspejler succesraten for videndeling, er der for opgaven valgt at bruge en psykologisk tilgang. Betydningen af dette er, at det erkendes at der jf. den forskelligartede perception, anses for uundgåeligt at drage opgaveløsers egen subjektive overbevisning ind i opgaven. Dette begrundes med, at individer aldrig kan opnå den samme forståelse 100 %, da dette kræver, at de forskellige individer udsættes for ens 7

8 stimuli. Det er vigtigt at bemærke at opgaveskriver sammenkobler/ser de praktiske tilgange som operationelle processer. Vi erkender at videndelingsproblematikken kan bearbejdes via andre tilgange, men vi anser denne opgaves tilgang som en af mulighederne til at opnå en normativ forståelse for problemstillingen. 2.2 Paradigmevalg Den forstående opgave tager sit udgangspunkt i et postpositivistisk verdenssyn, hvor opgaveskriver erkender, at hele sandheden ikke kan afdække. Igennem en deduktiv tilgang søges det dog at skabe bro mellem teori og empiri, således der kan opnås en normativ forståelse/model. Den postpositivistiske tilgang antages, idet undersøgerne uundgåeligt vil blive nødt til at tolke på det anvendte materiale, og desuden er det undersøgerne, som har udvalgt artikler og teorier til løsning af projektets problemformulering derfor antages kritiske realisme, som postpositivismen antager. De tre virkeligheds- verdenssyn opstilles således; 1) Ontologisk; denne dimension beskriver, hvad der forstås ved begrebet videndeling. Hvornår er der tale om viden, data eller informationer? 2) Epistemologisk; dimension beskriver, på hvilken måde vi erkender, hvad viden er til forskel fra data eller information? Her er der tale om erkendelsesteorien. 6 3) Metodologisk; denne dimension beskriver, hvorledes vi bærer os ad med at skaffe viden om viden, og hvor henter vi viden fra, f.eks. vores viden om videndeling? Der anvendes primær datakilde, som er indhentet via TC. Både kvalitative og kvantitative samt de sekundære data er eksterne, hvor der vil blive brugt interview, artikler, lærebøger og internettet. Disse sekundære data vil i stor udstrækning blive tolket og brugt objektivt, men det erkendes, at en vis grad af subjektivitet ikke helt kan undgås. Desuden anskues det anvendte materialet kritisk og det er et mål kun, at anvende pålidelige kilder/artikler. Dette forsøges sikret igennem brugen af flere kilder/artikler, for på den måde, at kunne validere de anvendte kilder/artikler. 3. Teoretisk baggrund Det er hovedsageligt en teoretisk tilgang denne opgave opererer med. Derfor kan det diskuteres om meget af det materiale den empiriske/operationelle del indeholder også bør indgå som en del af den teoretiske konstrukt. Meget af materialet stammer fra videnskabelige artikler, men da det er valgt at anvende det som empirisk materiale ser opgaveskriver bort fra denne tilgang. Generelt findes det udleverede pensummateriale til dette fag meget interessant, da det indeholder delelementer, der kan 6 Erkendelsesteorien kaldes derfor Epistemologi og er det filosofiske studie af viden og erkendelse 8

9 være medvirkende til at belyse, ikke kun fordelene og udfordringerne, men i lige så høj grad, de faktorer der er medvirkende til at afdække effektiviteten af videndeling. 3.1 Teoretiske konstrukt Det teoretiske konstrukt til denne opgave er konstrueret for at kunne skabe en mere teoretisk tilgang til videndeling. Konstruktet vil munde ud i en model, der skal igangsætte nogle teoretiske overvejelser omkring videndeling. Som det fremkommer af nedenstående figur, kan videndeling opstilles i de to enkeltstående problematikker som er hhv. viden og deling. Det er først når de to problematikker kombineres, at der bliver tale om videndeling kombinationen af de to delelementer ender ud i en karakterisering af videndeling. Figur 1 Teoretisk konstrukt Kilde: Egen tilvirkning Som det ses af ovenstående Figur 1, er der gjort brug af mange forskellige teoretiker. Grunden til dette er, at give en så bred og forskelligartet afdækning af videnområdet som mulig. Det er som nævnt valgt, at dele videndeling op i de to delelementer viden og deling. Viden er yderligere opdelt i to grupperinger som er karakterisering og definition. Førstenævnte er til for, at få en forståelse af hvad viden er og dermed gøre viden begrebet forståeligt og håndgribeligt. Den næste del er videns definition. Her vil der blive set nærmer på en række definitioner fra forskellige teoretiker eller filosofer. Dette gøres for at give læseren en klar forståelse af, hvordan viden defineres i opgaven og vigtigheden i at få en klar definition af viden begrebet. Det andet delelement er deling, der er opdelt i hhv. Perception og Transformation, hvor førstenævnte omhandler vigtigheden og forskelligheden 9

10 i forståelsen af en given information. Anden del er omkring transformationsprocessen, der anses som værende et af kernepunkterne ved at dele viden. 4. Den teoretiske tilgang Afsnittet tager sit udgangspunkt i artikler og teorier der ikke nødvendigvis er konstrueret for, udelukkende at afdække de fordele og udfordringer der ligger til grund for effektiv videndeling. 4.1 Hvad er viden og videndeling Viden er gennem de seneste totusind års litterære værker blevet defineret og tolket meget forskelligt og dog alligevel meget ens. De tidligste definitioner havde et filosofisk islæt, hvor der igennem de senere år er set en tendens til, at definitionerne har fået en mere funktionel karakter. Dette betyder, at litteraturen afdækker en meget bred forståelse af hvad viden er. Det findes derfor essentielt, at få konkretiseret hvad videnbegrebet dækker over for denne opgave. Videndeling kan ikke karakteriseres som et nyt fænomen, men nærmere som et fænomen der i større eller mindre grad altid har været praktiseret. Videndeling er dog blevet en mere essentiel del af virksomhedskulturen igennem de senere år, idet virksomheden igennem videndeling ikke kun internt men også eksternt, kan opnå en konkurrencemæssig fordel 7 og derved stå stærkere end konkurrenterne. Idet videndeling anses som en kompleks proces, findes det nødvendigt at gå systematisk til værks. Det betyder at afsnittet har til formål, at afdække karakteristika og definitioner på viden og videndeling for efterfølgende, at ende ud i en sammenfatning og fortolkning af begreberne Karakterisering af viden Inden det videre forløb omkring videndeling er det essentielt i forhold til hele problemstillingen, at få en karakterisering og dermed forståelse for videnbegrebet. Ordet viden bruges af mange i dagligdagen og der findes mange måder at definere viden på. Frank Blackler 8 opdeler viden i fem typologier, som grundlæggende skelner viden fra noget man har, til at viden er noget man gør. Embrained knowledge afhænger af konceptuelle evner og kognitive muligheder og fremhæver værdien af abstrakt viden. Embodied knowledge er handlings orienteret og kun delvis eksplicit - og er meget baseret på learning by doing. Encultured knowledge er viden, hvor der findes fælles overbevisninger og meninger. Det er en socialt opbygget viden, der er åben for nye input og det involvere socialisation og kulturforståelse. Embedded knowledge er viden der udspringer i den systematiske rutine og proces. Det inkludere ressourcer og relationer mellem rollerne, procedurerne og teknologierne og er relaterede til forestilling af organisatorisk kapacitet eller kompetencer. Encoded knowledge er den kodede viden, der udtrykkes via symboler og tegn, og inkludere design, blueprints mv. 7 Møller Et al. (2003) Managing buyer-supplier relationships and inter-organizational competence development 8 Frank Blackler (1996) Knowledge, Knowledge work and organizations 10

11 De fem typologier af Frank Blackler, viser meget tydeligt at viden ikke blot er viden. At der er forskel på viden, afdækkes også i Carlile s artikel. 9 Carlile forklarer, at viden bør behandles forskelligt ved overførsel mellem organisatoriske grænser. Carlile omtaler, at der af natur er tre typer viden mellem faggrænser og yderligere tre tilgange hvorpå viden kan deles. De tre typer af viden er defineret som værende: forskellen i viden, afhængigheden af viden, og nyhedsværdien af ny viden. Forskel i viden, refererer til forskellen i den akkumulerede mængde af viden på hver side af de organisatoriske grænser. Jf. Carlile skelnes der mellem forskellen i typen af afdelingsspecifik viden der akkumuleres, såsom specialisering i forskellige tværfaglige problemløsninger. Oprettelse af et komplekst produkt eller en service kræver ofte forskel i mængde og type af viden. Dette kræver forskel i erfaringer, terminologier, teknologier og incitamenter, som er unikke for de forskellige specialiserede afdelinger, der er i virksomheden. Afhængigheden opstår, når der er individer på forskellige stadier, som skal arbejde sammen. Her kan nævnes f.eks. designeren, som designer et emne og videregiver tegninger/artefakt til produktionsingeniøren, der igen videregiver den fremkomne viden videre til produktionsmedarbejdere, som skaber det endelige produkt. Carlile s nyhedsværdi er et synonym for ny viden og det fremkommer ofte, når der opstår nye kundebehov. Den nye kilde til viden, som i dette tilfælde er kunderne, vil genererer nye krav til de forskellige individer i organisationen. Det mest relationelle og udfordrende aspekt af den karakter af viden mellem organisatoriske grænser er, at for hvert individ er der ny viden at dele med andre og Figur 2 Fra data til viden Kilde: Egen tilvirkning ny viden, der skal vurderes af andre. Dette betyder at den nye viden skal spredes i organisationen, således individerne deler denne viden. Dette er bare to teoretikers måde at se viden på, hvorfor det er vigtigt, at der gives en klar karakterisering af viden. En karakterisering af viden kan gøres ved, at skelne mellem det der er information og det der er konkret viden. Meget af det der indgår som viden bør nærmer betegnes som information især er viden og information ofte slået sammen i virksomheder. Ofte anvendes termen Knowledge Management 10 i forbindelse med videnindsamling samt distribution af denne men dette bør nærmer betegnes som Information Management. Frem for at kommunikere ny viden, der er forstået, handler Knowledge Management om at identificere, oversætte, dele og udnytte informationen. Der tages ikke højde for, at viden lagers korrekt hos dem der skal anvende den konkrete viden. Ved karakteriseringen af viden, skal der derfor skelnes mellem viden og infor- 9 Carlile (2004) Transferring, Translating, and Transforming 10 Managing Innovation s

12 mation, men også data 11 - se Figur 2. Data er ikke viden, men en række observationer og eksperimenter, der kan groft opdeles i yderligere to grupper som er, hhv. kvalitativ og kvantitativ data. Det er altså en række indsamlet rå materiale, der endnu ikke er bearbejdet. Informationer er til gengæld data der er blevet behandlet, dvs. grupperede i en form for mønster, hvorefter det kan give værdi til en organisation, hvis informationerne giver en forståelse for en given problemstilling. Men skellet mellem information og viden er ikke ret bredt, for det handler i høj grad om modtager og senderforholdet. F.eks. hvis senderen er en lærer som underviser, kan der kun opstå en transformering af viden hvis eleven (modtageren) er indstillet på, at modtage denne viden. Hvis ikke, drejer det sig kun om en transformering af information. Denne problemstilling bearbejdes i afsnit Transformation af viden. Men endvidere betyder det at skellet mellem viden og information ligger i læringen af informationen. Viden kan derfor karakteriseres som information der er kontekstualiserede og giver mening. I artiklen What is organizational knowledge af Tsoukas, er problemstillingen omkring skellet mellem viden og information også opstillet. Det fremkommer af denne artikel, at teoretikerne Davenport & Prusak ser viden og information som synonymer dog ikke hvilken som helst viden, men nærmer det der betegnes som Organizational Knowledge. Derudover kommer forfatterne med en skildring af data, information og viden, hvor de tager deres udgangspunkt i Bell s definitioner. Bell ser skellet meget lig den forrige beskrevne tekst, hvor data er ordnede sekvenser af givne emner eller begivenheder. Information er kontekstbaserede arrangering af emner, hvor relationerne mellem dem er vist. Viden adskiller sig ved at forudsætte værdier og overbevisninger, og er tæt beslægtet med handlinger. Viden er bedømmelsen af signifikansen af begivenheder og emner, som kommer af en bestemt kontekst eller teori. Bells opstilling af de tre granskninger stemmer overens med den første antagende karakterisering af Tsoukas et al. Derudover passer karakteriseringen af denne skildring af viden overens med Nonaka 2000 definition af viden. En anden og væsentlig karakterisering af viden er, om det er personlig viden eller om det er en organisatorisk viden. Den personlige viden defineres som: Knowledge is the individual ability to draw distinctions within a collective domain of action, based on an appreciation of context or theory, or both. Til forskel fra den personlige viden er den organisatoriske viden defineret som følgende: Knowledge becomes organizational when individuals in addition to drawing distinctions also draw upon an act upon a corpus of generalizations in the form of generic rules produced by the organization. Af dette kan der udledes, at organisatorisk viden er formel viden, regler, rutiner etc. samt den uformelle forståelse af, hvordan disse regler er forstået og tilført de specifikke problemstillinger. 12 Vi- 11 Managing Innovation s Hardimos Tsoukas(2001) What is organisational Knowledge 12

13 den kan yderligere opdeles i hhv. eksplicit og implicit, 13 med hver deres karakteristiske træk og som har sin forskel i kompleksiteten af viden og i sværhedsgraden i videnudtrykket. 14 Det er desuden muligt, at identificere en helt tredje type af viden, den tavse viden. 15 Eksplicit viden er den viden vi finder i f.eks. bøger og artikler det er viden og tanker der enten kan udtrykkes i form af skriftligt bearbejdet materiale, tabeller, figurere, diagrammer etc. Det er denne form for viden der er nemmeste at kommunikere. Nonaka siger endvidere at eksplicit viden er formel og systematisk 16, hvilket stemmer godt overens med at det er kommunikativt. Implicit viden bliver ofte i litteraturen sat sammen med tavs viden (og omvendt), men der foreligger en mindre forskel af de to videnbegreber. Hvor tavs viden er personlig, kontekst specifik, ikke udtrykkeligt: som også Michael Polanyi (1997) 17 udtrykker det Figur 3 - Implicit, Eksplicit og Tavs viden Kilde: The Knowledge Management Yearbook (red.) Vi ved mere end hvad vi kan udtrykke. Tavs viden er svært at kommunikere. Et gentagende eksempel fra litteraturen er, at det ikke er nemt at beskrive eller formalisere kommunikativt, hvorledes en person cykler, men det er stadig en viden en viden der ikke kan kommunikeres eksplicit. Implicit viden adskiller sig fra tavs viden ved at være viden der rent faktisk er muligt, at gøre eksplicit. Dvs. at person specifik, svært udtrykkelig viden der er muligt, at beskrive og gør forståeligt, karakteriseres som implicit viden, hvilket gør dette til et mellemstadie mellem tavs og eksplicit viden. 18 Det er muligt, at adskille eksplicit, implicit og tavs viden ved, at undersøge om den omhandlende viden er artikuleret, jf. Figur 3. Det er i ovennævnte afdækket, at viden er meget kompleks og har mange karakteristika. Viden er ikke blot viden, men strækker sig fra simpelt data via information til konkret viden. Det er vigtigt, at skelne mellem denne sondring, da f.eks. information ofte antages som viden. Viden findes også i forskellige kompleksitetsgrader, afhængigt af sværhedsgraden af kommunikationsmulighederne. Idet viden kan opdeles i hhv. tavs, implicit og eksplicit viden, findes det formålstjenstlig, at få en konkret definition på, hvad videnbegrebet egentlig indeholder. 13 Managing Innovation s James W. Cortada et al. The knowledge management yearbook Carl Frappoalo (2007) Implicit knowledge 16 James W. Cortada et al. The knowledge management yearbook Carl Frappoalo (2007) Implicit knowledge 13

14 4.1.2 Definition af viden Ud fra ovenstående er det blevet synliggjort, at viden kan karakteriseres på mange måder, hvorfor det findes nødvendigt, at få en klar definition af viden på plads. Karakteriseringen har givet en forståelse af, hvordan viden dannes, hvorimod en definition giver en forklaring på, hvad viden er. En forklaring og dermed en definition af viden, har været diskuteret siden den græske filosofiske storhedstid, hvor bl.a. Platon 19 granskede begrebet og kom frem til en af tidens mere kendte postulater: At vide noget er at vide, hvad det er, og ikke, hvordan det synes at være 20 Platon afdækkede et skel mellem viden (episteme) og mening (doksa), hvor viden er sand; viden kan redegøres, enten ved at bevise eller modbevise. Hvis meninger udgjorde den sande viden, ville en objektiv tilgang til verden ikke være mulig. Platon mente sågar, at mennesket er født med den perfekte viden om alting. Læring er derfor en udvinding af den viden sjælen allerede besidder. Med andre ord, når der læres, er det en iboende proces af viden, der iværksættes. En anden og ganske kendt definition i litteraturen omkring viden kommer fra Nonaka et al. 2000: Information is a flow of messages, while knowledge is created by that very flow of information, anchored in the beliefs and commitment of its holder. This understanding emphasizes that knowledge is essentially related to human action Denne definition er ret væsentlig, da dette passer overens med karakteriseringen af viden her tænkes specifikt på skellet mellem information og viden. I modsætning til Platons definition bliver information til viden, når det inkorporeres i individets kontekstuelle forståelse. Denne forståelse kan sammenholdes med Nonaka s ba 21. En anden og mere interessant aspekt ved definitionen er, at den siger viden relatere sig til menneskelige handlinger. Handlinger kan opdeles i rationelle og irrationelle, 22 hvor første nævnte forudsætter som minimum ræsonnementer i overensstemmelse med sand viden, logikkens regler og krav. Omvendt er irrationalitet beslægtet af følelser, overtro, vaneforestillinger eller fordomme. Netop følelserne er ret væsentlige i forhold til viden, ifølge Kitaro Nishida, en kendt Japansk filosof fra nyere tid, der har følgende syn på viden: Knowledge and love are the same mental activity; to know a thing we must love it, to love a thing, we must know It 23 Han vil frem til, at det vi husker bedst, er det vi holder af. Der hvor passionen brænder igennem er der, hvor vores viden oftest er stærkest. Med andre ord, før der kan opnås en repeterbar viden, må den indlærte viden, være noget vi holde af. Handlinger og viden er også i centrum i Peter F. Druckers definition for viden men frem for at dele viden og information, siger han i stedet at viden er information, som ændrer noget eller nogen, og dermed giver grobund for en handling: 19 Græsk filosof f.kr Ba er det japanske ord for plads som ikke alene er et fysisk sted men også socialt og mentalt dvs. kontekst afhængig Theory U s

15 Knowledge is information that changes something or somebody either by becoming grounds for actions, or by making an individual (or an institution) capable of different or more effective action Davenport og Prusak har også deres egen definition på viden, men som er med henblik på organisatorisk viden, men ikke desto mindre stadig væsentlig. De tilføjer nemlig et ganske væsentlig punkt i deres definition, hvilket er at organisatorisk viden ofte bliver en del af kulturen. Knowledge is a flux mix of framed experiences, values, contextual information, and expert insight that provides a framework for evaluating and incorporating new experiences and information. It originates and is applied in the minds of knowers. In organizations, it often becomes embedded not only in documents or repositories but also in organizational routines, processes, practices, and norms De forskellige definition er alle væsentlige og har hver deres at bidrage med, til en fælles forståelse og definition af hvad viden egentlig er. Men et er viden, noget helt andet er hvorledes denne viden opfattes. Det nedenstående afsnit vil afdække problematikken omkring perception af viden og vil være medvirkende til at understrege forskelligheden af videnforståelsen. 4.2 Hvad karakteriserer videndeling Videnbegrebet er nu jf. overstående afsnit, både karakteriseret og defineret, hvorfor det er i tråd med opgavens karakter findes naturligt at få karakteriseret, hvordan denne viden kan deles. Tidd & Bessant karakteriserer videndeling og distributionen heraf som processen hvor viden fra forskellige kilder deles, og derved leder til ny viden og forståelse. Tidd & Bessant identificerer syv dilemmaer/ omstillinger, omkring processen at konvertere og forbinde viden fra forskellige områder i organisationen. De syv dilemmaer er: 1. Konvertere data og information til viden 2. Konvertere tekst til viden 3. Konvertere individuel viden til gruppe viden 4. Forbinde mennesker til viden 5. Forbinde viden til mennesker 6. Forbinde mennesker til mennesker 7. Forbinde viden til viden Denne proces af konvertering og forbindelse af viden, skal dermed understøtte det fællesskab som videndelingen udvikler, og herved styrke organisationen således, at den står stærkere, og dermed kan skabe konkurrencemæssige fordele, i forhold til konkurrenterne. Videndeling kan derfor karakteriseres som et værktøj eller en proces, der kan være behjælpelig til at effektivisere virksomhedens problemløsning, vel og mærket, hvis viden distribueres i den rette mængde, til den rette modtaget, til den rette tid. Og at modtageren har evnen og muligheden for at opsamle denne viden, og efterfølgende via læring bruge den effektivt. Ovenstående karakterisering understøttes af Lektor Peter Holdt Christiansen (2004), som siger; De fleste kender måske nok fornemmelsen af, at hvis bare de havde vidst det her inden de selv gik i gang med at bruge al for meget tid på at løse opgaven, 15

16 ja så havde de løst opgaven hurtigere eller måske også bedre Denne udtalelse viser med alt tydelighed, hvad essensen i videndeling er, samt hvilke fordele der kan udspring heraf Perception af viden Perception kan karakteriseres som sanseindtryk, der er refleksioner af fysiske handlinger, men også et resultat af perceptuel forarbejdning og indlæring, hvorfor det således også reflektere vores viden. 24 Perception er en kompleks proces og kan meget vel minde om en gætte konkurrence, eller en test af en hypotese. Det er en proces, hvor informationer håndteres på baggrund af en betydelig usikkerhed, det kan tolkes som en proces, hvor der på baggrund af information tillægges egne forståelser, således det giver mening. 25 Perception er derfor væsentlig i videndelingsprocessen idet modtagere og afsendere af viden og information, kan have forskellige opfattelser af, den viden og de informationer der overleveres. De kan med andre ord have forskellige perception og kognition af viden. Perception, henfører i psykologien til de processer der ordner sanseindtrykkene. Betegnelsen omfatter også kognitive processer, hvor det er de intellektuelle processer som tænkning, begrebsdannelse, hukommelse, og erkendelse der kendetegnes. 26 I den nyere litteratur, er begreberne slået sammen, således at de samlet set behandles som kognitive processer (Ellis & Hunt 1989, Kaufmann & Kaufmann 1996). Perception og kognition har stor betydning for organisationens kommunikationsprocesser, det gælder ikke kun for interaktion face to face, men i lige så høj grad interaktion over større afstande 27. Grundstrukturen for den enkleste kommunikationsmodel, bygger på de tre elementer, sender, budskab/ meddelelse, modtager, modellen viser den proces, hvor noget flyttes fra sender A, til modtager B. Det er her essentielt at afsende A, vælger et sprog som modtager B har mulighed for at forstå. Dvs. at perceptionen mellem de to aktører er tilnærmelsesvis ens, og at den viden der overføres efterfølgende kan institutionaliseres hos modtageren. Den ovenstående proces kan karakteriseres som envejskommunikation, hvilket findes problematisk idet afsender ikke har kontrol over, om modtageren har opfattet det sendte budskab. Det findes derfor nødvendigt at tilføje modellen, en feed-back funktion, der er medvirkende til at sikre, at afsender og modtager har den samme opfattelse af budskabet. Modtagerens perception er dermed medvirkende til at transformere afsenderens implicitte viden og dermed gøre den eksplicit. Den store forskel mellem implicit og eksplicit viden, skaber dog et behov for at få afdækket hvorledes denne forskel bearbejdes, dvs. hvordan viden transformeres, fra at være implicit til eksplicit, og Innovation og Ledelse s Organisations teori s Organisations teori s

17 igen til at være implicit viden, derfor vil nedenstående afsnit afdække forskellige transformationstyper Transformation af viden Det er nu anskueliggjort, at der findes forskellige former og forståelser for viden. Disse forskelligheder betyder, at der nødvendigvis er behov for forskellige måder og tilgange for overførsel af denne viden. Nedenstående afsnit vil fremstille forskellige metodiske paradigmer, i forsøget på at frembringe en bedre og bredere forståelse for videndelingsprocessen Videndeling iht. O Dell et al. Peter Holdt Christiansens 28 udlægning af O Dell og Grayson (1998) teorier omkring best pracsis, identificerer fire faktorer der findes essentielt i forbindelse med praktisering af videndeling, technology, culture, management og measurement. Det teknologiske aspekt forøger mulighederne for videndeling, men er ikke i sig selv et middel til overførsel af viden. Men teknologien bliver brugbar i form af f.eks. intranet eller databaser, hvor den enkelte medarbejder kan søge viden omkring et igangværende eller sammenligneligt projekt. Det kulturelle aspekt i virksomhedskulturen, skal give plads til at intranet og/ eller databaser bliver forankrede i virksomheden, ydermere skal kulturen afspejle en villighed til at dele den viden den enkelte medarbejder samt organisationen besidder. Hvis videndeling skal være en essentiel del af virksomhedens overordnede kultur/strategi, kræver dette at ledelsen udstyrer medarbejderne med motivation til videndeling, samt at ledelsen allokerer de nødvendige midler til at videndeling kan praktiseres. For at få forståelsen af om den videndeling, der finder sted i organisationen er effektiv, må der nødvendigvis opstilles nogle måleparametre. Et eksempel på sådanne parametre kunne være, en afspejling af hvor mange mande timer der er sparet på sammenlignelige projekter. Denne udlægning af O Dell, viser at videndelingsbegrebet ligger i empirien samt viden omkring best pracsis, hvilket bevirker at metoden kan være tidskrævende, ydermere kan det være vanskeligt at afdække hvilken viden der skal og bør overføres til organisationen eller individet Videndeling iht. Carlile I Carlile s artikel 29 gives der tre metoder eller tilgange til, hvorpå videndeling kan integreres i organisationer. Den første betegnes syntactic og har til hensigt, at overføre viden via syntakser. Det er en Transferring approach. Denne tilgang kan sammenlignes med Frank Blackler, Encodes Knowledge, se Karakterisering af viden. Der er tale om principper og regler til, at konstruere sætninger i et naturligt sprog, hvilket vil sige, at frembringe standardiserede symboler, som typisk er aftalt på forhånd. Der er dermed behov for, at sikre en forøgende tilstrømning af informationer, samt, at disse præcis kommunikeres mellem afsender og modtager via et såkaldt leksikon. I de 28 Knowledge Management, perspectives and pitfalls s Carlile (2002) A Pragmatic View of Knowledge and Boundaries 17

18 tilfælde hvor det fælles leksikon tilstrækkeligt angiver forskelle og afhængigheder mellem faggrænser, fungere det uproblematiske. Den anden tilgang betegner Carlile, semantic. Hensigterne er her, at undersøge meningen i kommunikationen. Dvs. at oversætte betydningen af syntaksen inden viden overføres der er tale om Translating approach. Overgangen fra en syntactic til en semantic grænse opstår, når nyhedsværdien gør en forskel og afhængigheden og betydningen er uklar eller tvetydig. F.eks. hvis der ikke opnås en fælles syntaks, men sproget der kommunikeres med er homogen, kan perceptionen ofte være forskellig og dermed gøre kommunikationen og samarbejdet vanskelig (se evt. afsnit omkring perception). Derfor gælder det om, at skabe en fælles betydning gennem forskellige forståelser, dvs. at dele og vurdere viden vil kræve, at der igennem tværfaglig samarbejde arbejdes på, at skabe fælles forståelse. Overgangen fra en semantic til en pragmatisk tilgang som er Carlile s tredje metode opstår, når nyhedsværdien repræsenterer forskellige interesser blandt de tværfaglige individer eller aktører. Dette betyder, at evnen til at dele og vurdere viden kan blive hæmmet. Pragmatisk kapacitet, prototyper og andre former for tværfaglige objekter som udarbejdes i fællesskab, vil kunne afhjælpe disse omstændigheder således, at en videndeling muliggøres der er her tale om en Transforming approach. En anden udfordring ved videndeling er, at de implicerede parter ved at dele deres viden derved også deler deres magt. Dette kan betyde en reduktion af individets magtposition, hvilket kan anses som værende problematisk. Konklusionen bliver derfor, at Carlile i sin artikel forsøger, at afdække videnbegrebet ud fra ét afsender/modtager forhold, hvor fokus ligger i fortolkningen af den viden der skal deles, dvs. et mere operationelt syn på videndelingsprocessen. Carlile deler videnbegrebet op i tre naturer og har i modsætning til andre litterære artikler ikke inkoorpererer begreberne tavs og eksplicit viden, da han anser videnbegreberne som en helhed. Carlile er meget bevist omkring, at mennesker der færdes i de samme miljøer/ niveauer, er i besiddelse af similær viden der er medvirkende til, at skabe en ensartet fortolkning inden for videnbegrebet. Problemet opstå dog når forskellige miljøer/ niveauer skal dele viden, da fortolkningen kan blive en begrænsning i processen Videndeling iht. Nonaka & Takauchi Nonaka & Takeuchi har i bogen The knowledge-creating company konstrueret SECI modellen, der er medvirkende til, at bearbejde videntransformationsprocessen. 30 Modellen anskueliggøre videndelingsprocessen, der enten ændre formen på viden og/ eller gør viden tilgængelig for en bredere gruppe individer. Nonaka & Takeuchi understreger at viden er opdelt ud fra tavs viden samt eksplicit viden, og at det er disse to typer af viden, der skal transformeres i videndelingsprocessen. No- 30 Nonaka & Takeuchi (1995) The knowledge-creating company 18

19 naka & Takeuchi har opdelt deres SECI matrix model i de fire transformationstyper, Socialization, Internalization, Externalization og Combination, se nedenstående Tabel 1. Disse fire transformationstyper, sammenholdt med de to videnstyper, er medvirkende til at anskueliggøre, hvilken transformationstype, der med fordel kan benyttes, når den viden der skal transformeres f.eks. er fra tavs viden til eksplicit viden. Tabel 1 - SECI- modellen Til tavs viden Til eksplicit viden Fra tavs viden Socialisation Externalisation Fra eksplicit viden Internalisering Combination Kilde: Nonaka & Takeuchi (1995) En tolkning af begreberne i Tabel 1, fører til forskellige typer og måder for interaktion mellem individer, grupper og organisationer. Modellen giver grund til mange overvejelser i forhold til organisationsdesignet, hvilket opgaven komme ind på under afsnit 5.3 Organisationsdesignet. For at et individ, der besidder tavs viden, kan overføre viden til et andet individ, forudsættes der i høj grad en tæt interaktioner mellem individerne, grupperne eller organisationerne, dvs. face to face interaktion, som beskrives i teorien som socialisation. Ved externalisation bruges der også en høj grad af face to face interaktion, men samtidig benyttes der også kommunikation, hvor den tavse viden overføres til eksplicit viden i nedskreven form, således at den kan distribueres mellem individer, grupper og organisationer til brug for evt. problemløsning. Den tredje form for videndeling er internalisation, og opstår når individer anvender den eksplicitte viden i praksis og fortager modifikationer. Dvs. at individerne gør sig nogen erfaring med den eksplicitte viden og tilpasser den, hvilket kan betegnes som en form for learning by doing. Den sidste form for videndeling i Nonaka & Takeuchis model er combination, og praktiseres typisk via databaser. Dette sker når eksplicit viden deles og dermed forbliver eksplicit, hvilket er fordi, der sker en kombination af individernes eksplicitte viden. Hvis der konkluderes på Nonaka et al. kan det anskueliggøres at de anser viden som værende tæt beslægtet med læring i en social sammenhæng. Dette kommer til udtryk, idet de benytter en læringsmodel sammenholdt med vidensskabelsen. I læringsprocessen genereres viden i overgangen mellem vidensformerne tavs og eksplicit, som derved bliver en on-going proces/spiral, der er medvirkende til at gøre modellen meget dynamisk. Dvs. at Nonaka et al. mener at alt viden kan deles, idet delingsproblematikken kun er afhængig af, at det er den rette læringsproces der vælges. Dette ses dog for problematisk at Nonaka et al. mener at alt viden kan deles, idet teorien ikke formår at adskille implicit og tavs viden fra hinanden, da læringen af tavs og implicit viden, som tidligere nævnt i afsnit Karakterisering af viden, nuancere sig fra hinanden. Dette betyder at den tavse viden ikke kan gøres til genstand for den videreudvikling i den dynamiske videns spiral, som er 19

20 essensen i den dynamiske vidensmodel. Hvis en sådan nuancering blev tilført Nonaka et al. læringsmodel, ville processen fremstå mere komplet og favne videnbegrebet breder. 4.3 Sammenfatning af viden, videnbegreberne og videndeling Det er i de ovenstående afsnit blevet afdækket, at viden og videndeling er meget kompleks. Det er blevet påvist at videnbegrebet er en sondring mellem data, information og viden. For at ophøje information til viden er afsender og modtagerforholdet fundet essentielt. Modtageren må nødvendigvis tage informationen til sig, samt opnå en læring heraf, for at den konkrete information kan karakteriseres som viden. Det er yderligere afdækket, at der skal sondres mellem personlig- og organisatorisk viden, der igen kan opdeles i implicit, eksplicit samt tavs viden. Frank Blackler går endnu videre, og identificerer fem forskellige typologier, der grundlæggende skelner viden fra noget man har, til at viden er noget man gør. Viden defineres i litteraturen meget forskelligt, og er gennem tiden, defineret både filosofisk og følelsesmæssigt. Det væsentlige er at viden karakteriseres som informationer, der igennem en læringsproces er gået fra implicit- til eksplicit- til igen at være implicit viden i afsender/ modtager forholdet. Afsender/ modtager forholdet findes dog problematisk, da der kan være forskellige perceptioner af den overleverede viden/ information, modellen bør derfor tilføres en feed-back funktion, og det er først, når denne funktion er tilført, at afsenders implicitte informationer/ viden kan afkodes til eksplicit viden/ information, og derigennem skabe en fælles perception. Til at synliggøre denne afkodning er SECI modellen blevet udviklet. Modellen anskueliggør at viden er genereret via en proces, der enten ændre formen på viden, eller gør den mere tilgængelig. Idet der i litteraturen, er udarbejdet mange forskellige definitioner på viden, findes det fornuftigt at lave en samlet definition på, hvordan opgaveskriverne ser videnbegrebet, således at denne kan gøres til genstand, for definitionen af videnbegrebet for den resterende del af opgaven. Viden er en sammensætning af implicitte og eksplicitte informationer, stimuli og beskeder, der igennem interaktion skal være medvirkende til at ændre organisationen og/eller individet, således at viden via handling og læringsprocesser, kan forankres i individet og/eller organisationen 31 Ved en forståelse af den individuelle og organisatoriske viden, kan videndeling blive et redskab, der er medvirkende til at effektivisere organisationers problemløsninger. Ved praktiseringen af videndeling, er der identificeres fire faktorer som er essentielle. Disse fire faktorer sammenholdt med Tidd & Bessant syv dilemmaer omkring konvertering og forbinding af viden fra forskellige områder i organisation, giver et godt billede på, hvorledes videndeling kan praktiseres. Sammenholdes O Dell et al. Carlile og Nonaka et al. teorier, kan det konstateres, at de langt hen af vejen er enig om, at der er forskel på, hvordan der videndeles. O Dell et al. favner i sin artikel bredt 31 Egen tilvirkning 20

21 i et forsøg på at generalisere videndelingsbegrebet, hvor de øvrige forfattere går ind og tager fat om videndelingen på et specifikt stadie i processen. Ses Nonaka og Calile ud fra et fælles perspektiv, kan disse to teorier til en vis grad styrke hinanden. Med dette menes at Nonaka s teori kan styrkes af Calile, i forbindelse med fortolkningen af viden, hvorimod Nonaka kan styrke Carlile med det kontinuerlige læringsproces der ligger i det teoretiske fundament fra ham. 5. Den operationelle vinkel på videndeling Den teoretiske tilgang til videndeling er jf. det overstående nu gennemført. Det findes derfor interessant at afdække, hvorledes det teoretiske fundament har indflydelse på en operationalisering af videndelingsproblematikken. 5.1 En praktikers syn på videndeling I det nedenstående vil Thomas Christensens (TC) syn og forståelse på videndeling blive klarlagt. TC s syn på videndeling, er baseret på flere års erfaring som CEO ved CC&CO og konsulent (samt direktør) ved InnovationCity. Han definerer videndeling som: En udveksling i en struktur, hvor selektiv viden sættes til rådighed for mange, og hvor der er en struktur, hvor man anvendelsesorienteret kan inddrage de, der har viden. Dermed skabes en fælles viden, der er til rådighed for fælles anvendelse. Denne udlægning af videndeling må betegnes som en meget operationel bearbejdning af videnbegrebet. TC s forståelse af videndeling er at det først og fremmest er en leadership baseret opgave. Grunden til denne forståelse af, at management ikke vil fungere, hænger sammen med, at management er mere driftsorienteret og fokuseret på den korte bane i dag til dag-håndteringer. Ifølge TC har leadership derimod et overordnet overblik over hele organisationen og lader managerne klare de nødvendige detaljer. Direktionen skal igennem leadership sørger for, at de rette rammer bliver skabt, for at kunne håndtere videndeling effektivt. Dette indebærer at få videndelingen konkretiseret, således at den passer sammen med organisationens vision. Dette er en meget vigtig del, hvis videndelingen skal lykkes, for alternativet vil blive et overforbrug af irrelevant videndeling, som i sidste ende vil blive demotiverende for medarbejderne og videndelingen vil mislykkes. Derudover vil den direkte sammenhæng til visionen betyde, at videndelingen vil blive udformet med udgangspunkt i, hvorfor der skal videndeles. Dermed er virksomheden garderet imod en af de hyppigste årsager, til at videndeling ikke lykkes, nemlig manglende formål. Det TC mener der er forudsætningen for videndelingen, er at skabe fysisk og psykisk plads i organisationen. Det er vigtigt, at organisationen formår at sørger for, at medarbejderne mentalt er forberedt på, hvordan videndelingen kommer til at påvirke deres nuværende arbejdsrutiner det skal gøres lønsomt at videndele. Samtidig er det vigtigt, at der udarbejdes nogle værktøjer, der kan være medvirkende til at lette videndelingsprocessen. Arbejdsværktøjerne skal justeres, således at de kan tilpasses den individuelle 21

22 organisations behov. Det nytter ikke at investere i dyre intranetsystemer, hvis disse anses som tids dræbende og uoverskuelige. Dermed er det vigtigt at finde de redskaber, som giver mening for den individuelle organisation at benytte og få dem tilpasset det nødvendige behov. Ud fra overstående er der identificeret tre fundamentale problemstillinger, der efterfølgende bliver gjort til genstand for en afdækning af den operationelle vinkel til videndeling. Følgende faktorer er udvalgt: Kultur Organisationsdesignet Leadership De tre faktorer er for opgaveskrivers optik dækkende for de operationelle udfordringer en virksomhed står overfor, efter at beslutningen omkring videndeling er truffet. 5.2 Kultur Der er generel i litteraturen bred enighed om, at organisationskulturen er et resultat af forhistorisk interaktion mellem organisationens individer, hvilket også antydes i Edgar Schein definition af organisationskultur: Et mønster af grundlæggende antagelser, der er opfundet, opdaget eller udviklet af en bestemt gruppe, samtidig med at den lærer at klare sine problemer i forbindelse med ekstern tilpasning og intern integration, og som fungerer godt nok til at blive betragtet som gyldig og derfor bør læres til nye medlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer (Schein, 1986) 32 Som det fremgår af Edgar Scheins citat, er organisationskulturen nogle grundlæggende antagelser en gruppe har opdaget og udviklet i forhold til problemløsninger, med andre ord, skabes der via interaktion mellem organisationens individer en fælles identitet, som danner virksomhedens kulturelle rammer. Når virksomhedens kultur binder de enkelte individer i organisationen sammen, er det et udtryk for, at organisationens medlemmer har opnået fælles værdier, normer og antagelser. De fælles værdier, normer og antagelser der hersker i organisationer, bliver ofte af organisationens individer udtrykt som sådan gør vi tingene her!. Dette betyder, at det er virksomhedskulturen, der bestemmer om det er godt at tage initiativer, hvorfor det er afgørende, at videndelingen bliver integreret i organisation og kræfterne bliver sat ind på at skabe den perception for videndeling, som tidligere er tydeliggjort i afsender modtager forholdet. Hvis videndelingskulturen skal defineres, er det ifølge Ph.d. Pernille Dissing Sørensen; et gensidigt samspil mellem virksomheden og individet. 33 Dvs. det er hvert individs ansvar, at opsøge nødvendige informationer og viden delvist via reaktivt videndeling eller aktive søgeprocesser og informati- 32 Kultur i organisationen