Vurdering af taxametermodeller. Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af taxametermodeller. Kommune"

Transkript

1 Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune Udarbejdet af John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen, april 2003

2 UdviklingsForum I/S april Undersøgelsen er udarbejdet af John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen Layout og tryk: UdviklingsForum og Århus Kommune. 1. udgave, 1. oplag, udgivet i Århus 2003 Kopiering er tilladt med tydelig kildeangivelse. ISBN-nummer: Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 2

3 Indhold VURDERING AF TAXAMETER-MODELLER I ÅRHUS KOMMUNE...1 UDARBEJDET AF...1 JOHN ANDERSEN, SØREN GUNDELACH OG KJELD RASMUSSEN,...1 APRIL RESUME...6 TRE MODELLER...6 FIRE KOMMUNERS MODULORDNINGER...6 Pladstyper...6 Budgetmodel...6 Ledernes vurderinger...6 FORÆLDREVURDERINGER...6 LEDERVURDERINGER...7 PÆDAGOGISK OG SOCIALT VURDERINGSGRUNDLAG...7 SAMLET VURDERING...7 Generelt...7 Model 1 den fuldt fleksible model...8 Model 2 klippekortmodeller...8 Model 3 - modulmodeller BAGGRUNDEN FOR OPGAVEN...9 OPGAVEN...9 OPGAVENS BEGRÆNSNINGER BESKRIVELSE AF TAXAMETERMODELLERNE...10 TRE GRUNDMODELLER...10 MODEL 1 - DEN FULDT FLEKSIBLE MODEL...10 MODEL 2 - KLIPPEKORTMODELLER...10 MODEL 3 - MODULORDNINGER...10 TAKSTER OG TIDSREGISTRERING METODEOVERVEJELSER...11 DEFINITION AF TAXAMETERBETALING OG MODULORDNINGER...11 FORÆLDREVURDERINGER...11 LEDERVURDERINGER...11 GENERALISÉRBARHED OG REPRÆSENTATIVITET...11 TEORI UNDERSØGELSER AF TAXAMETERMODELLER...12 DE FIRE KOMMUNER...12 TEKNISKE DETALJER...12 LEDERNES VURDERINGER...12 KJELLERUP KOMMUNE...12 Beskrivelse af modulordning...12 Budgetmodel...13 En børnehaveleders vurdering af ordningen...13 LANGÅ KOMMUNE...13 Beskrivelse af modulordning...13 Budgetmodel...14 En børnehaveleders vurdering af ordningen...14 FREDERICIA KOMMUNE...14 Beskrivelse af modulordning...14 Budgetmodel...15 En børnehaveleders vurdering af ordningen...15 VEJLE KOMMUNE...16 Beskrivelse af modulordning...16 Budgetmodel...16 To børnehavelederes vurdering af ordningen...17 Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 3

4 SAMMENFATNING AF DE FIRE KOMMUNER...17 Pladstyper...18 Budgetmodel...18 Ledernes vurderinger FORÆLDRES VURDERING AF ÅRHUS KOMMUNES TAXAMETERMODELLER...19 SAMMENFATNING AF FORÆLDREVURDERINGER LEDERES VURDERING AF ÅRHUS KOMMUNES TAXAMETERMODELLER ÅRS LEDERES VURDERING...21 FRITIDSINSTITUTIONSLEDERES VURDERING...22 SAMMENFATNING AF LEDERVURDERINGER PÆDAGOGISK OG SOCIALT VURDERINGSGRUNDLAG FOR TAXAMETERMODELLER...24 FORUDSÆTNINGER...24 SAMMENHÆNGE...24 TO HVERDAGSRYTMER MØDES...24 BØRN ER FORSKELLIGE...25 FAMILIER ER FORSKELLIGE...26 DAGTILBUD ER FORSKELLIGE...27 Lovgrundlaget...28 DAGTILBUDET SKAL VÆRE ÅBENT OG FORTROLIGT...28 FORSKELLIGE INSTITUTIONERS FORSKELLIGE BØRNE- OG FORÆLDRESAMMENSÆTNING...29 RELATIONER MELLEM FORÆLDRE OG ANSATTE...29 SAMMENFATNING AF UDVIKLINGSFORUMS VURDERINGSGRUNDLAG SAMLET VURDERING...31 GENERELLE VURDERINGER...31 Taxametermodeller kan nedbringe forældrebetalingen...31 Forældre kan være mere sammen med deres børn...31 De skrøbelige, udsatte, truede børn risikerer at komme i klemme...31 Reduktion af antal ansatte...32 Fra pædagogik til pasning...32 Administration af kontrol med pasningstid...32 Risiko for kontrol på bekostning af samarbejde...32 VURDERING AF MODEL 1: DEN FULDT FLEKSIBLE MODEL...32 VURDERING AF MODEL 2: KLIPPEKORT-MODELLER...34 VURDERING AF MODEL 3: MODULMODELLER...35 VURDERING AF TAXAMETERMODELLER I KORTE TRÆK...36 Generelt...36 Model 1 den fuldt fleksible model...36 Model 2 klippekortmodeller...36 Model 3 - modulmodeller REFERENCER BILAG...39 BILAG 1. BESKRIVELSE AF ÅRHUS KOMMUNES TRE TAXAMETERMODELLER Den fuldt fleksible model Klippekortmodeller Modulordninger...39 BILAG 2. BESKRIVELSE AF KOMMUNER...40 Århus Kommune...40 Kjellerup Kommune...40 Fakta...40 Dækningsgrad...40 Takster og fordeling af børn...40 Budgetmodel...41 Langå Kommune...41 Fakta...41 Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 4

5 Dækningsgrad...41 Takster...41 Fredericia Kommune...41 Fakta...41 Dækningsgrad...41 Takster...41 Fordeling af børn på de forskellige moduler...42 Budgetmodel...42 Vejle Kommune...42 Fakta...42 Dækningsgrad...42 Takster...42 Fordeling af børn på de forskellige moduler...43 Budgetmodel...43 Økonomiske konsekvenser...43 Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 5

6 1. Resume Byrådet i Århus Kommune har besluttet at undersøge mulighederne for mere fleksible betalingsformer for dagtilbudene og i denne forbindelse har UdviklingsForum fået til opgave af Århus Kommune at vurdere de pædagogiske og sociale konsekvenser af konkrete taxametermodeller. Tre modeller I oplægget til taxameterbetaling arbejder forvaltningen med tre hovedtyper af modeller. Model 1 - den fuldt fleksible model, model 2 - klippekortmodel og model 3 - modulmodeller. Fire kommuners modulordninger Der er indhentet oplysninger fra fire kommuner, og der er klare overensstemmelser i erfaringerne fra kommunerne, selv om de på delområder har gennemført modulordningerne forskelligt. Pladstyper Alle kommuner opererer med heldagspladser og deltidspladser der varierer i form og omfang. Budgetmodel I 3 ud af de 4 kommuner er modulordningen koblet til en budgetmodel, hvor institutionens personaleressourcer reduceres, når børn overgår til moduler. Ledernes vurderinger Det er gennemgående, at de adspurgte ledere fra de fire kommuner er - positive overfor ordningerne, fordi forældrene sparer penge, og fordi de giver forældrene mere tid til at være sammen med deres børn - negative overfor at nogle af børnene kommer i klemme i ordningerne. Dette gælder i særlig grad formiddags- og eftermiddagsbørnene. - ordningerne koster personaleressourcer - det kan skabe uheldige relationer mellem forældre og personale, hvis de skal diskutere eller definere ordningerne i praksis med forskellige udgangspunkter Forældrevurderinger Århus Kommunes taxametermodeller er blevet forelagt både 0-6 års og 6-10 års forældre. Det er gennemgående, at forældrene er - positive overfor taxametermodeller fordi de giver en mere fleksibel måde at tilrettelægge børnepasningen, og hvor betalingen for pladsen bedre modsvarer den faktiske ydelse, man får - negative/skeptiske overfor ordningerne; for det første, fordi nogle børn risikerer at komme i klemme og administration af ordningen risikerer at blive for tidskrævende for personalet; for det andet er de tidsmæssige og betalingsmæssige fordele måske ikke så store, og - for det tredje stiller det krav til både personale og forældre at administrere ordningen og leve op til dens intentioner Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 6

7 Ledervurderinger Århus Kommunes taxametermodeller er drøftet med både 0-6 års institutioner og 6-10 års institutioner. Det er gennemgående for lederne - at de er positive overfor ordninger, der gør det økonomisk mere attraktivt for forældre at være sammen med deres børn - at de oplever få konflikter med deltidsforældre, fordi personaleressourcer ikke er på spil - at de, hvis det skal være, er mest positive overfor model 3 med grund- og tillægsmoduler - at de til gengæld er negativt indstillede overfor model 1 med fuld fleksibilitet - at de er bekymrede ved udsigten til krav fra forældre om mere fleksibilitet hen ad vejen - at de alle er bekymrede ved udsigten til flere administrative byrder - at de er bekymrede for de skrøbelige, udsatte, truede børn (f.eks. at forældrene til disse køber mindre tid) - at de er bekymrede over de pædagogiske konsekvenser for helhedsprægede forløb og for børnenes dannelse af kammeratskabsrelationer. Dette gælder i særlig grad for de 6-10 årige børn Pædagogisk og socialt vurderingsgrundlag Det kan med hensyn til viden om børn, familier, daginstitutioner sammenfattes, at - børn, familier og daginstitutioner er forskellige, og der er mange variable - der er mange sammensatte årsag-virkningsforhold i forbindelse med eventuelt indførelse af taxameter-modeller - dagtilbud set med barnets øjne giver bedst udbytte ved stabilitet, forudsigelighed og tilpas udfordringer - dette gælder særligt børn som kan have vanskeligst ved at indgå i sociale sammenhænge - nogle børn har svagere udgangsposition for at koble sig på institutionens tids- og rumstruktur skrøbelige, udsatte, truede børn - hvilket fører til problemer for disse børn med at indgå i aktiviteter og kammeratskaber - forældre tilpasser sig rollen som forældre ved at tilrettelægge den daglige arbejdstids længde og placering, så den tilgodeser barnet bedst muligt - flere forældre vil formentlig blive forbrugerorienterede i taxameter-modeller Samlet vurdering Generelt - taxametermodeller kan nedbringe forældrebetalingen - forældre kan være mere sammen med deres børn - på fritidshjem/sfo området kan modellen måske være med til at fastholde nogle af de ældste børn længere i tilbudet på grund af den relativt lavere forældrebetaling - det kan være et pres for lavindkomstfamilier at købe en opholdstid der kan resultere i et øget tidsmæssigt pres for familien. I den forbindelse forudsættes det at børn der er omfattet af økonomiske og socialpædagogiske fripladser ikke er direkte omfattet af en taxametermodel - institutionens indtægter vil sandsynligvis falde - de skrøbelige, udsatte, truede børn risikerer at komme i klemme Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 7

8 - for at opveje de færre indtægter kan nogle institutioner se det som en mulighed at modtage relativt flere børn, hvilket kan medføre en risiko for en forringelse af børnenes forhold i dagtilbudene - dagtilbudenes fokus vil blive flyttet fra et pædagogisk rationale til et pasningsrationale - de ansatte skal investere en vis mængde engagement og tid med hensyn til administration af forældres forbrug af pasningstid - samarbejdet mellem forældre og personale vil blive præget af kontrol med pasningstiden, hvilket kan gå ud over det ligeværdige forhold og kan risikere myndighedsforholdet nedtones. Denne risiko er sandsynligvis størst i miljøer, der er prægede af, at dagtilbudene modtager børn fra ressourcesvage familier. Model 1 den fuldt fleksible model - hverdagen i børnehøjde vil næppe ændre sig - fuld tidsmæssig fleksibilitet for forældrene - den tidsmæssige registrering kræver en uafhængig, saglig velfungerende teknisk løsning. Denne form for tidsmæssig registrering kan på 6-14 års området næppe lade sig gøre af formelle grunde - institutionernes indtægtsgrundlag vil være relativt mere usikkert end i dag Model 2 klippekortmodeller - betalingsmæssig fleksibel for forældrene - institutionernes indtægtsgrundlag vil være rimelig forudsigeligt - ikke tidsmæssig fleksibel i forhold til forældrenes skiftende arbejdstider og liv - samarbejdet mellem bliver forældre og personale kan blive præget af øget kontrol - deltidsbørnene vil oftere end i dag, opleve ikke at kunne være med til forskellige pædagogiske aktiviteter - børn der fast holder to eller flere fridage pr. uge kan blive isolerede i børnegruppen - udelukkelse af de skrøbelige, udsatte, truede børn fra et kontinuerligt socialpædagogisk miljø. En særlig risiko på fritidshjem, SFO og klub området Model 3 - modulmodeller - det enkelte barns mulighed for at indgå i udviklende sammenhænge vil - inden for grundmodulets tidsrum - sandsynligvis være til stede på samme niveau som i dag - institutionernes indtægtsgrundlag vil være rimelig forudsigeligt - det vil for forældrene på fritidshjem/sfo området være betalingsmæssigt attraktivt at kunne fravælge morgenåbningen - modellen modsvarer ikke flertallet af forældrenes behov for og ønsker om fleksibilitet - børn der fastholder to eller flere fridage pr. uge kan blive isolerede i børnegruppen hvilket kan øge deres risiko for ustabilitet i kammeratskabs- og pædagogrelationer og risikere at udelukke de skrøbelige, udsatte, truede børn fra et kontinuerligt socialpædagogisk miljø. Dette gælder på hver sin måde både 0-6 års og 6-14 års området - modellen modsvarer ikke fritidsklubbørnenes behov for fleksibilitet i muligheden for at mødes med kammerater og venner i klubben Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 8

9 2. Baggrunden for opgaven Byrådet i Århus Kommune har besluttet at undersøge mulighederne for mere fleksible betalingsformer for dagtilbudene. Det vil gøre børnepasningen langt mere fleksibel for den enkelte familie, ligesom det vil kunne give forældrene bedre råd til at prioritere at være sammen med deres børn (Århus Byråd 26. september 2002). Opgaven UdviklingsForum har i denne forbindelse fået til opgave af Århus Kommune at vurdere de pædagogiske og sociale konsekvenser af kommunens konkrete taxametermodeller ud fra indenlandske eller nordiske erfaringer, der kan paralleliseres. Så vidt det er muligt er følgende interesser medtaget i vurderingen: - barnet - forældrene - institutionen (helhedsvurdering for alle børn, forældre og medarbejdere) UdviklingsForum har løst opgaven i perioden 17. marts april Opgavens begrænsninger. Mens der foreligger en del både dansk og nordisk faglitteratur om børns udbytte af ophold i dagtilbud, så har det på trods af en omfattende litteratursøgning i internationale databaser ikke været muligt at indhente videnskabeligt baseret viden om taxametermodeller. Det har ikke været muligt at indhente erfaringer om taxametermodeller på klubområdet, idet ingen eller få kommuner har indført disse modeller på klubområdet Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 9

10 3. Beskrivelse af taxametermodellerne Tre grundmodeller I oplægget til taxameterbetaling arbejder forvaltningen med tre hovedtyper af modeller. Se bilag side 39 for en mere detaljeret beskrivelse af Århus Kommunes skitser til modeller. Model 1 - Den fuldt fleksible model Modellen er sammenlignelig med flex-systemer på arbejdspladser, hvor medarbejderne stempler ind og ud. Der er en nøje registrering af den tid, børnene er i institutionen. Model 2 - Klippekortmodeller Ved klippekortmodellen købes et fast antal timer pr. uge/måned. Timerne kan bruges frit i hele åbningstiden. Model 3 - Modulordninger Modulordninger er tilbud, hvor forældrene kan vælge et antal moduler enkeltvis eller som kombinationer. Valget af moduler er bindende. Takster og tidsregistrering Når modellerne skal fungere i praksis, er både takststrukturen og den metode, der anvendes for at registrere forældrenes tidsforbrug vigtig. I den periode UdviklingsForum har arbejdet med rapporten har der ikke været udarbejdet færdige modeller for forældrebetaling eller modeller for hvordan børnenes fremmøde skal registreres i en taxametermodel. Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 10

11 4. Metodeovervejelser Der er i opgaven anvendt flere forskellige metoder, som kort skal skitseres i dette afsnit. Definition af taxameterbetaling og modulordninger Med taxametermodel menes en ordning i dagtilbud, hvor forældre (relativt) frit kan vælge det ønskede antal timer og fremmødetidspunkter, og hvor forældrebetalingen fastsættes (reduceres) i forhold til disse valg. Århus Kommune anvender ordet taxametermodel, mens de kommuner som er undersøgt anvender ordet modulordning. I praksis dækker modulordning og taxametermodel over det samme. Der er i det følgende beskrevet modulordninger fra fire kommuner, to større og to mindre, der har erfaringer med disse. Forældrevurderinger Der er indhentet vurderinger fra et antal 0-6 års forældre og et antal 6-10 års forældre. Forældrenes vurderinger er foretaget på baggrund af en præsentation af UdviklingsForums opgave samt en skriftlig orientering om de af Århus Kommune skitserede taxametermodeller. Forældrevurderingerne er medtaget for at give en aktuel spejling fra forældre om relevansen af de forskellige taxametermodeller, særligt med henblik på forældrenes og barnets interesser. Ledervurderinger Endelig er der indhentet vurderinger fra to grupper daginstitutionsledere: ledere af 0-6 års dagtilbud og ledere af 6-13 års dagtilbud. Ledernes vurderinger er foretaget på baggrund af en præsentation af UdviklingsForums opgave samt en skriftlig orientering om de af Århus Kommune foreslåede taxametermodeller. Ledervurderingerne er medtaget for at give en aktuel vurdering fra institutionsledere om de pædagogiske, drifts-, personale- og samarbejdsmæssige konsekvenser af de forskellige taxametermodeller. De adspurgte forældre og de adspurgte ledere er hverken bosiddende eller har arbejde i Århus Kommune. Derved formodes det, at svarpersonerne giver mere neutrale besvarelser, end hvis der var blevet inddraget ansatte og borgere i Århus Kommune. Generalisérbarhed og repræsentativitet Undersøgelsernes formål har ikke været at foretage generalisérbare og repræsentative undersøgelser hverken af kommuner, børn, forældre eller institutioner. Derimod har hensigten med dataindsamlingen været at give et indtryk at, hvordan nogle interessenter tænker om emnet med henblik på at skabe refleksion og fremdrage relevante problemstillinger. Teori Der er udarbejdet teoretiske overvejelser, hvor der er trukket på dansk, nordisk og international faglitteratur om dagtilbud. De teoretiske overvejelser tjener til, at der ikke kan skabes unødig tvivl om vurderingsgrundlaget. Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 11

12 5. Undersøgelser af taxametermodeller På trods af en omfattende litteratursøgning er der ikke fundet forskningsbaserede undersøgelser af effekten af taxameterordninger. Der er fundet én undersøgelse af modulpasning (Nyholm og Weiss 1992). Den er fra Fredericia Kommune og indgår i nedenstående gennemgang. De fire kommuner Der er som ovenfor nævnt udvalgt to mindre og to større kommuner. Der er lagt vægt på, at de fire kommuner på en række områder adskiller sig fra hinanden - både med hensyn til modulordningens indhold og med hensyn til, hvor lang tid ordningen har fungeret. De fire kommuner er forsøgt belyst lige grundigt. Dette har imidlertid ikke kunnet lade sig gennemføre fuldt og helt på grund af modulordningernes forskellighed og forskellige grader af information og dokumentation fra den enkelte kommune. Der er kun indhentet oplysninger angående fritidsinstitutioner fra Kjellerup Kommune. Der er ikke indhentet erfaringer om taxametermodeller på klubområdet, idet ingen af de fire kommuner har indført taxametermodel klubområdet. Tekniske detaljer I bilag 2 på side 40 er der beskrevet en række væsentlige tekniske detaljer ved de fire forskellige kommuner: Forældrebetaling, budgetmodel, hvor mange børn er indskrevet på de forskellige moduler, m.v. Ledernes vurderinger Der er indhentet vurderinger fra én børnehaveleder i hver kommune i Vejle Kommune dog fra to ledere. Kjellerup Kommune Beskrivelse af modulordning Ordningen har fungeret siden I børnehaverne findes der fire pladstyper: - Heldagsplads fra kl Deltidsplads fra kl Formiddagsplads fra kl timers modul med 20 timer fordelt over én uge eller 40 timer fordelt over to uger Forældrene kan gå op i tid fra dag til dag - og ned i tid med en måneds varsel. 20 timers modulet kan kun benyttes af børn, hvor en eller begge forældre er hjemmeværende - det vil sige er på orlov, ledig, uden indkomst e.a. Den enkelte institution fastlægger selv, hvorledes modulet skal tilbydes i deres institution under hensyntagen til forældrenes ønsker og behov samt under hensyn til institutionens daglige drift. Den enkelte institution skal skriftlig udmelde dette til alle forældre. Som eksempel kan nævnes, at en af institutionerne har fordelt det med tre hele dage den ene uge og to hele dage den anden uge, mens en anden institution har valgt fire timer pr. dag efter konkrete aftaler med de enkelte børns forældre. Hvis forældre bliver hjemmeværende og ikke har konkret udsigt til at komme i arbejde, aktivering e.l. inden for de nærmeste otte uger, får barnet ved nærmeste Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 12

13 månedsskifte udelukkende et 20 timers modul i børnehaven. Pladsen ændres til det ønskede modul fra den første dag, hvor pasningsbehovet øges som følge af at forældrene kommer i arbejde eller i aktivering. I SFO er findes tre pladstyper: - Heldagsplads fra kl skoletid Eftermiddagsplads fra skoletid-kl Morgenplads fra kl skoletid Budgetmodel Modulordningen er koblet til en budgetmodel, som reducerer institutionens personaleressourcer, når et barn er på modulordning. En børnehaveleders vurdering af ordningen En børnehaveleder giver udtryk for, at forældrene og børnehaven ikke har problemer med at administrere ordningen tidsmæssigt. Lederen vurderer det positivt, at forældrene har mulighed for at spare penge samtidig med, at de kan være mere sammen med deres børn. Ordningen har dog negative pædagogiske konsekvenser for 20 timers-børnene og for formiddagsbørnene. De kommer i klemme. De er ikke stabile legekammerater i forhold til de øvrige børn og har uanset forældrebaggrund og overskud svært ved at komme ind i legen. Dette har mange uheldige konsekvenser for børnehavens arbejde med legerelationer, målsætning om empati og indlevelse. Det kræver overskud af forældrene at kompensere for dette i børnenes fritid ved selv at organisere legekammerater til deres barn. Ikke alle forældre har dette overskud, idet forældrene på 20 timer og på formiddag ofte er personer ramt af ledighed, sygdom m.v. Langå Kommune Beskrivelse af modulordning Ordningen har fungeret siden I børnehaverne findes der mulighed for både heldags- og halvdagspladser. Heldagspladser er i børnehavens åbningstid, hvilket vil sige fra kl (fredag til kl ). Halvdagspladser findes i to udgaver: a) Formiddagsplads fra kl og b) Eftermiddagspladser fra kl (fredag til kl ). Der er en særlig ordning for de børn, der går i kommunens lille specialbørnehave. Den har en åbningstid fra kl fra mandag til torsdag. Såfremt specialbanet er indskrevet i en almindelig børnehave, kan specialbarnet opretholde sin plads dér som eftermiddagsbarn, og den almindelige børnehave kan modtage et formiddagsbarn. Forældrene kan anmode om en formiddagsplads ved henvendelse til den enkelte børnehave. Børnehaven skal imødekomme forældrene, såfremt forældrene kan blive enige med et andet forældrepar om at bruge den hele plads. Ønsket om en formiddagsplads skal således gå op med et andet barn, der ønsker en eftermiddagsplads. Børnehaven kan afvise forældrenes anmodning, såfremt det ikke kan gå op. Dog har forældrene ved forældreorlov krav på en halvdagsplads. Såfremt børnehaven er imødekommende og fleksibel, er der ubegrænsede muligheder for kombinationer og skift. Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 13

14 Der er ikke lavet aftaler med loft over, hvor mange halvdagspladser en børnehave kan have. Ordningen findes ikke beskrevet på tryk og bliver administreret gennem dialog mellem forvaltningen, forældrene og den enkelte børnehave. Nogle institutioner i kommunen har relativt flere formiddagspladser end de øvrige. Forvaltningen skønner, at der er halvdagsbørn i kommunen. Budgetmodel Ordningen er ikke koblet til en budgetmodel for institutionen. Det vil sige, at såfremt en institution har personaletimer til 40 heldagspladser, og de har indskrevet 39 heldagsbørn og et formiddagsbarn, så får de stadig personaletimer til 40 børn. Omvendt får børnehaven ikke flere personaletimer, såfremt de har indskrevet mere end 40 børn. En børnehaveleders vurdering af ordningen En børnehaveleder giver udtryk for, at det giver store problemer, at der ikke er klare og tydelige regler på området. Det er uheldigt, at det er overladt til at være et anliggende mellem forældrene og børnehaven. Skiftetidspunktet kl. 12 er ikke harmonisk i forhold til børnehavens daglige rytme. Der er mange uheldige eksempler på, at børn er blevet afbrudt i lege, er blevet hentet i utide for eksempel fra børnefødselsdag, før den er slut for hele børnegruppen. Nogle forældre har svært ved at overholde tidsfristen. Det giver nogle gange anledning til både misforståelser og dårlig stemning. Ordningen har negative pædagogiske konsekvenser både for formiddagspladserne og for eftermiddagspladserne, som har de værste ulemper. Børnene har svært ved at få et tilhørsforhold til institutionen. Der er tale om afbrudte forløb, der virker negativt ind på børnenes indbyrdes relationer. Fredericia Kommune Beskrivelse af modulordning Fredericia Kommune har siden 1989 haft modulordning. Den var et led i en større omstrukturering på daginstitutionsområdet. De øvrige elementer var etablering af ekstra pladser, 2-3 ekstra børn pr. børnegruppe i vuggestue og børnehave samt reduktion af åbningstid og personalenormering. I dag er der fire moduler i vuggestue og børnehave. - 9½ time pr. dag - 7 timer pr. dag - 5 timer pr. dag (formiddag) - 4 timer pr. dag (eftermiddag) Alle forældre har ret til at købe, hvilket modul de måtte ønske, og de har ret til at skifte mellem modulerne. Dog er der i den enkelte børnegruppe i vuggestuer kun én plads, der kan deles i en formiddags- og eftermiddagsplads. I børnehaver er det to pladser. 9½ times modulet dækker hele åbningstiden fra kl timers modulet - pasningstidspunkterne fastlægges konkret af forældrene inden for institutionens almindelige åbningstid. For eksempel: et barn der afleveres kl. 8 skal være hentet kl. 15, mens barnet næste dag kan være der for eksempel fra kl Der kan ikke opspares timer fra dag til dag. 5 timers modulet ligger fast dagligt fra kl timers modulerne ligger fast dagligt fra kl Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 14

15 Der kan i den enkelte institution kun oprettes formiddagsplads, hvis der også oprettes en eftermiddagsplads. Budgetmodel Institutionen modtager et antal personaletimer pr. barn pr. fuldtidsplads. Der udmeldes det samme antal personaleressourcer for en 9½ timers plads og for en 7 timers plads. 5 timers og 4 timers pladsen ses under ét og udløser det samme som for ét barn på fuld tid. I budgetmodellen findes der ikke halve pladser. Forvaltningen oplyser, at byrådet ønsker denne budgetmodel ændret fra 2004, således at institutionerne fremover skal modtage relativt færre personaleressourcer for 7 timers pladserne. En børnehaveleders vurdering af ordningen En børnehaveleder, der har været ansat siden ordningens start, giver udtryk for, at det fungerer med 7 timers pladserne. Det er en fleksibel ordning, der er god til at give børnene mere tid sammen med forældrene, samtidig med at forældrene sparer penge. Formiddagspladserne fungerer også. Mange institutioner er fleksible i forhold til et kvarter fra eller til i hente- og bringetidspunkterne. Men det er en dårlig ordning med eftermiddagsmodulerne. Barnet kommer ind i en børnegruppe, der allerede er i gang, så eftermiddagsbarnet har stor risiko for at blive en outsider. Det er vanskeligt pædagogisk at kompensere for disse børns svagere relationer til kammeraterne. Børnehavelederen har blandt andet iagttaget, hvorledes børnene laver aftaler med hinanden om at lege og hvordan disse aftaler kan kollidere med eftermiddagsmodulet. En undersøgelse af Fredericiamodellen (Nyholm og Weiss 1992) bekræfter dette billede: Der er gennemført en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse i 11 fredericianske institutioner, og på denne baggrund konkluderes, at det kan være et stort problem at tilrettelægge aktiviteter og pædagogik samlet for alle børn, hvis de har forskellig pasningstid. Da der kun er få halvdagsbørn, har institutionerne udformet hverdagsrytmen med udgangspunkt i fuldtidsbørnene. 7 timers børnene og heldagsbørnene går fint sammen, fordi lege og aktiviteter let kan gennemføres samlet for disse to børnegrupper. Der er blandt forældre og pædagoger enighed om, at 7 timers modulet er ideelt for børnene. Derimod står pædagogerne i et konstant dilemma med hensyn til 4- og 5 times børnene. Undersøgelsen viser, at konsekvensen for eftermiddagsbørnene er rastløshed og isolation. De kommer ind midt i et forløb, som er i gang og har svært ved at skabe kontakter med de andre børn. Det giver sig udslag i rastløshed, indelukkethed og de reagerer med at isolere sig og/eller være voksensøgende på en usund måde. For formiddagsbørnene betyder det stress, afbrudte forløb, og i nogle tilfælde gråd over at skulle hentes, når de andre børn skal til at lege. Børnene føler sig tillige udelukket, når de ikke kan komme med på ture. Undersøgelsen peger på ulempen ved at forældre overskrider pasningsaftalerne. Problemet er ifølge pædagogerne, at en del forældre har svært ved at forstå reglerne og kalder pædagogerne for ufleksible. Episoder i forbindelse med overskridelser af modultiden opleves meget frustrerende og belastende. Undersøgelsen påpeger endvidere, at der er grænser for, hvor fleksibelt et pasningstilbud, der kan udbydes uden store omkostninger for det pædagogiske arbejde. Det er meget uheldigt, at en forholdsvis lille gruppe børn kan give så store problemer i tilrettelæggelsen. Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 15

16 Vejle Kommune Beskrivelse af modulordning Vejle kommune har i 1999 indført en modulordning, de kalder fleksible moduler. Ordningen er blevet til på initiativ af forvaltningen, som hurtigt fik opbakning fra en række institutionsledere. Det er frivilligt for børnehaverne, om de vil tilslutte sig ordningen. Ordningen, der er godkendt i Børne- og Sundhedsudvalget, består af tre moduler: - To deltidsmoduler på henholdsvis 25 timer eller 35 timer ugentlig - Et fuldtidsmodul på maks. 45 timer ugentlig. Til fuldtidspladserne kan der købes et tillægsmodul på 5 timer ugentlig. Deltidsmodulerne er et tilbud til de forældre, der ikke har fuldtidsjob, har et job med forskudt arbejdstid, har orlov eller af andre årsager ikke er udearbejdende og derfor ikke har behov for en fuldtidsplads i daginstitutionen. På den enkelte institution kan modulerne tilrettelægges efter den enkelte families behov. Der kan aftales et dagligt timetal, et timetal mandag fredag eller et timetal fordelt over 4 dage med en fastlagt ugentlig fridag. Modulet kan også tilrettelægges med et samlet timetal over 2 uger. Hvilket modul forældrene ønsker og barnets mødetider skal aftales mellem institutionen og forældrene. Det er et krav, at der skal være en fast rytme i modulerne. Det er forældrenes ansvar, at det modul de har valgt også dækker deres faktiske behov for institutionsplads inkl. forældrekontakt, udflugter m.v. Det er også forældrenes ansvar, at barnet afleveres og hentes inden for den aftalte tidsramme. Familien kan ikke opspare tid, når barnet holder ferie, er hjemme på grund af sygdom eller for eksempel får en ikke planlagt fridag. Der kan heller ikke opspares tid, når institutionen holder lukkedage. Den enkelte institution kan fastsætte interne regler for, hvordan modulerne benyttes, herunder at modulerne skal tilrettelægges inden for bestemte tider, hvis forældrene ikke er i arbejde. Budgetmodel Modulordningen er koblet til en budgetmodel, som reducerer institutionens personaleressourcer, når et barn er på modulordning. Forvaltningen oplyser, at kommunen sparer penge, hvis mere end 30 % af forældrene vælger deltidspladser. Det betød, at der i år 2002 var kr. i overskud. Disse midler blev sendt tilbage til institutioner, der har mere end 40 % deltidspladser, idet det nævnes, at 40 % er den økonomiske smertegrænse for antallet af deltidspladser. Der er en tendens til, at flere og flere forældre vælger et lavere timetal. En børnehaveleder oplyser, at det kostede cirka 65 personaletimer (en 70 børns børnehave), da ordningen blev indført i hendes institution. Forvaltningen oplyser, at der i Byrådet er planer om at gøre ordningen obligatorisk fra 2004, og at man af budgetmæssige grunde overvejer at ophøre med at sende overskudsmidlerne tilbage til institutionerne. Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 16

17 To børnehavelederes vurdering af ordningen Der er indhentet vurderinger fra to børnehaveledere. Den første er ansat i en 70 børns børnehave, der er med i ordningen. Den anden er ansat i en 96 børns børnehave. I den første børnehave er 50 % af børnene på 45 timers pladser, 25 % på 35 timers plads og 25 % på 25 timers plads. Børnehavelederen fortæller, at hun fra starten har set positivt på ordningen, da det var et udtalt forældreønske at få ordningen etableret, og på grund af forældrenes mulighed for at vælge at have mere tid sammen med deres børn. Hun beskriver et flertal af forældrene som værende travle og ambitiøse. Børnehaven og forældrene har kun små (samarbejds-)problemer med at administrere ordningen tidsmæssigt. Lederen har fra starten med stor myndighed lagt ansvaret for ordningens administration over til forældrene. Konkret foregår registreringen af børnenes mødetidspunkter ved, at forældrene skriver sig på en fire ugers liste, og der er kun meget få afvigelser. De fleste forældre administrerer ordningen ved hjælp af hele fridage til børnene. De fleste børn møder mellem kl Der er kun en ringe kontrol med, om forældrene overholder tiderne. Når forældrene ønsker ændringer eller på anden måde anfægter ordningen, er det en regel i huset, at de ikke skal diskutere med pædagoger og medhjælpere - det er lederens opgave. De negative konsekvenser er, at ordningen kan være sårbar for de 25 timers børn, som holder en eller to ugentlige fridage. I disse tilfælde har institutionen gode erfaringer med at vejlede forældrene til at ændre barnets fremmødemønster, så barnet i højere grad får et kontinuerligt forløb i institutionen. Lederen har også gode erfaringer med at vejlede forældre til at barnet skal gå op i tid fra en 25 timers til en 35 timers plads. Den anden børnehaveleder fortæller, at ordningen nu efter to år er begyndt at fungere, men at den koster personaletimer for institutionerne. Når et barn går fra en fuldtidsplads til en 25 timers plads, så mærkes det tydeligt på personalenormeringen. Fra forældrenes synspunkt er det en god ordning. Det giver mere tid for børnene derhjemme, og ordningen tjener til, at alle forældre er nødt til at tage deres fuldtidsplads op til overvejelse. 25 timers og 35 timers børnene kan ikke deltage i alle aktiviteter, og børnene synes i situationen ikke om eksempelvis at blive snydt for en fastelavnsfest. Hvis der på et barns fremmødeplan er en fridag, så kan barnet ikke deltage i aktiviteterne denne dag. Pædagogerne kan ikke tage hensyn til børnenes fremmødeplan i den pædagogiske tilrettelæggelse, og det er nødvendigt for dem at være meget håndfaste, da det er børnefremmødeplanen, der danner baggrund for personalemødeplanen. Ikke alle forældre kan altid forstå, at pædagogerne er så principfaste. Det giver pædagogerne en ordenshåndhæverrolle, der for et fåtal af forældres vedkommende kan gå ud over samarbejdet. Forældrene skriver under på reglerne, men enkelte forældre både nye og gamle - skal ind imellem huskes på, hvordan ordningen fungerer. Det er ikke sjovt for pædagoger at sige nej til forældrene, men hvis forældrene ønsker fleksibilitet, så skal de vælge en fuldtidsplads. Sammenfatning af de fire kommuner Der er klare overensstemmelser i erfaringerne fra kommunerne, selv om de på konkrete delområder har gennemført modulordningerne lidt forskelligt. Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 17

18 Pladstyper Alle opererer (naturligvis) med heldagspladser - et enkelt sted med mulighed for tillægskøb af modul på 5 timer Deltidspladserne varierer i form og omfang: , , , , formiddag, eftermiddag, 20 timer, 25 timer, 35 timer på nogle punkter med en høj grad af fleksibilitet for eksempel at man kan gå op i tid fra dag til dag, at der kan laves forskellige kombinationer på andre punkter med begrænset fleksibilitet: kun 1-2 pladser kan deles i formiddag-eftermiddag, formiddagsforældrene skal selv finde eftermiddagsforældre, forældrene skal angive det forventede børnefremmøde fire uger frem. Budgetmodel I 3 ud af de 4 kommuner er modulordningen koblet til en budgetmodel, ifølge hvilken institutionens personaleressourcer reduceres, når børn overgår til moduler. Ledernes vurderinger Det er gennemgående, at de adspurgte ledere fra de fire kommuner er - positive overfor ordningerne som sådan, primært fordi forældrene sparer penge, og fordi de giver forældrene mere tid til at være sammen med deres børn - negative overfor at nogle af børnene kommer i klemme i ordningerne. Dette gælder i særlig grad formiddags- og eftermiddagsbørn, der enten forsvinder kl. 12 eller dukker op kl. 12 og dermed enten må forlade en aktivitet midt i eller skal prøve at koble sig på en igangværende aktivitet. Disse børn får, siges der, dårligere lege- og kammeratrelationer ud af det. Desuden peges der på, at ordningerne koster personaleressourcer, samt at det kan skabe uheldige relationer mellem forældre og personale, hvis de sammen skal diskutere eller definere ordningerne i praksis med forskellige udgangspunkter Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 18

19 6. Forældres vurdering af Århus Kommunes taxametermodeller Der var også et behov for at undersøge, hvordan forældre fra de andre kommuner vurderer de konkrete taxametermodeller i Århus Kommune. Derfor er der indhentet data fra i alt 12 forældre. Seks forældre fra 0-6 års området og seks fra 7-12 års området. Indhentning af data er sket ved telefoninterviews med de enkelte forældre. Forinden havde forældrene fået tilsendt en oversigt over Århus Kommunes mulige taxametermodeller. Alle forældrene er bosiddende uden for Århus Kommune, ligesom ingen af dem arbejder i Århus Kommune. Det skal understreges, at der alene er tale om de pågældende forældrenes egne vurderinger. Nogle af de adspurgte forældre har svært ved at skelne de forskellige ordninger fra hinanden. Det er endvidere et fællestræk ved alle kommentarerne til ordningerne, at de adspurgte ser på dem ud fra forældrenes perspektiv, og at de bliver usikre, når de bliver spurgt om fordele og ulemper set fra børnenes synsvinkel. Nogle forældre er meget positive overfor taxameterordninger, andre er mere neutrale og få er negativt indstillet. Forældrenes vurdering af ordningerne viser, at den fuldt fleksible model er den model, de finder mest tiltrækkende, fordi den giver fleksibilitet i forhold til forældrenes flekstid og skiftende arbejdstider. Ikke at skulle være i daginstitutionen på et bestemt tidspunkt giver mindre stress. Mange forældre hæfter sig ved, at den økonomiske besparelse ved en taxametermodel skal være til at få øje på. Adspurgt nævner forældre et sparet beløb på mindst 500 kr. for en familie, hvis det skal være attraktivt. Her er eksempler på udsagn fra forældre, der udtaler sig direkte om forskelligartede fordele ved taxameterordninger: Der er ikke de store ulemper ved ordningen (den fleksible model) for børnene Den nuværende ordning (uden modulordning (forf. bem.)) er meget fleksibel. Nogle gange kan jeg hente mit barn kl. 12 andre dage kører de et projekt til kl , og så kan jeg vente med at komme til det tidspunkt Det er en spændende tanke og det er på tide med alternativer Man kan spare nogle penge Institutionerne bliver ikke brugt lige meget Det er ikke alle, der har brug for så lang tid i institutionerne Det er surt at betale det samme som dem, der bruger hele åbningstiden Fordelene ved taxameterordninger er, at man betaler for det man får Hvis man ser på pengene, er det en god idé, for mine børn er der ikke på fuld tid En af forældrene fortæller, at det man kan spare ved at have en taxametermodel kan være med til, at man kan få råd til at gå på deltid. Andre siger, som man kan læse ovenfor, at det ikke er rimeligt, at man betaler det samme, når man modtager en forskellig ydelse fra institutionen. Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 19

20 Når forældrene bliver spurgt om, hvilke problemer de kan se ved taxameterordningerne, er det problemer med at organisere hverdagen, de sætter fokus på. Der er problemer ved udflugter, når nogle børn kun skal være i institutionen kort tid Det er sikkert nødvendigt at dele børnene op i grupper, der passer til modulerne Det er en ulempe for dem, der arbejder meget, de kommer til at betale mest Ordningen med de mange moduler må kræve megen præcision så det bliver nødvendigt at købe en time ekstra for at være sikker på at nå frem til tiden Det er for nemt bare at betale sig fra at få passet sine børn, hvis man har tid Jeg kommer i forvejen, så hurtigt jeg kan, fordi jeg har dårlig samvittighed. Så jeg vil ikke være mere sammen med mit barn, hvis der var modulordninger Det må være svært at administrere rent praktisk. Tiden til administration af ordningen må ikke gå fra børnene I dag krydser børnene sig selv af. Hvis der skal gå en pædagog fra til det, vil det være dårligt Sammenfatning af forældrevurderinger Det er gennemgående, at forældrene er - positive overfor taxametermodeller, fordi en taxametermodel er en mere fleksibel måde at tilrettelægge børnepasningen, hvor betalingen for pladsen bedre modsvarer den faktiske ydelse, man får - negative/skeptiske overfor ordningerne, fordi for det første, at nogle børn risikerer at komme i klemme (samme indvending nogle af institutionslederne fra de fire kommuner havde) og ordningen risikerer at blive for tidskrævende. For det andet er de tidsmæssige og betalingsmæssige fordele måske er ikke så store, og det stiller krav til både personale og forældre at administrere ordningen og leve op til dens intentioner (kan sidestilles med ledernes bekymring over at skulle forhandle med forældrene om ordningen i praksis). Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 20

21 7. Lederes vurdering af Århus Kommunes taxametermodeller På samme måde blev det undersøgt, hvordan institutionsledere vurderer de konkrete taxametermodeller. Der er indhentet data fra i alt 11 institutionsledere. Seks ledere af børnehaver og fem fra skolebørnsområdet. Indhentning af data er sket ved to fokusgruppeinterview. Ved interviewet blev Århus Kommunes mulige taxametermodeller præsenteret. Lederne er hverken bosiddende eller har arbejde i Århus Kommune. Alle lederne arbejder i større jyske kommuner. Det skal understreges, at der er tale om ledernes egne vurderinger. 0-6 års lederes vurdering Lederne arbejder alle i en kommune, hvor de har erfaring med modulordning på 0-6 års området. Kommunens budgetmodel er indrettet, så børnehaverne ikke mister ressourcer, såfremt forældre vælger, at deres barn skal have en deltidsplads til en lavere takst. Børnehaven får de samme personaleressourcer pr. barn uanset, om det er et deltidseller et fuldtidsbarn. Rent praktisk fungerer ordningen, så forældrene inden for en normperiode skal angive, hvornår deres børn er til stede i institutionen. Lederne synes, det er en god ordning, at kommunen gør det økonomisk attraktivt for forældre at være mere sammen med deres børn. I samme forbindelse giver flere af lederne udtryk for, at det dog ikke burde være sådan, at forældrene skulle have en økonomisk gulerod for at være mere sammen med børnene. Det er da egentlig for dårligt, at det skal være sådan Lederne oplever få konflikter med deltidsforældrene. Det skyldes ifølge lederne selv, at institutionen uden videre kan være fleksibel i forhold til barnets komme- og gåtider, fordi et barn på en deltidsplads som nævnt ikke koster personaleressourcer. Vi ville nok være mere skrappe over for forældrene, hvis vi mistede penge I vurderingen af Århus Kommunes taxametermodeller omtaler alle lederne frygten for at skulle kontrollere forældrene og ofte fra forældre at blive mødt med kravet om at være mere fleksibel end ordningen tillader. Vi vil ikke være politimand over for forældrene Det vil være ubehageligt at skulle møde krakilske forældre, der kræver at få det de betaler for De ser også mange ulemper, hvis institutionen af økonomiske grunde er nødt til at indskrive flere børn, end der er m 2 til. Set med institutionens øjne vurderer nogle af lederne modul 3 - grundmoduler med tillægsmoduler - som den bedste model. Så ved vi, hvad vi har Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 21

22 Den model gør det alt andet lige meget lettere at lave vagtplan. Imidlertid mente flere, at denne model slet ikke vil passe til de moderne forældres arbejdsliv, som ifølge lederne for flere og fleres vedkommende er præget af et ønske om høj grad af fleksibilitet. Der var kun én leder, som kunne leve med model 1 - den fuldt fleksible model. De øvrige ledere gav udtryk for, at de ville befinde sig på gyngende grund i forhold til mødeplan, pædagogik osv. Model 1 - den fuldt fleksible model - giver den bedste fleksibilitet for børn og forældre, men den indebærer den vanskeligste ressourcestyring. En anden leder kunne godt se noget positivt og muligt i, at der kunne være flere forskellige institutionsrytmer i den samme institution. Det skal i den forbindelse bemærkes, at denne institution har en særlig lang åbningstid og har fem grupper. Uanset hvilke taxametermodeller der blev drøftet, hæftede lederne sig helt markant ved risikoen for en øget administrativ arbejdsbyrde. Alle lederne var meget optaget af, at taxametermodeller - uanset den konkrete model - generelt er et udtryk for, at man går fra et solidaritetsprincip, hvor de stærke betaler for de svage til et selvbetalerprincip. Alle så en risiko ved, at taxametermodellen ville forringe indsatsen for de svageste grupper. Hvad med de forældre der vælger forkert? Endelig fandt lederne, at forslaget om taxametermodeller er uklart i sit politiske formål. Hvem skal det egentlig gavne, og hvad skal det til for? Fritidsinstitutionslederes vurdering Alle ledere arbejder i en kommune, der siden 1993 har haft både pladsgaranti og udviklingsgaranti for de 6-10 årige børn i et tæt samarbejde mellem skole og fritidsinstitution. De politiske drøftelser og beslutninger i kommunen er ifølge lederne præget af, at man ønsker høj pædagogisk kvalitet. Ledernes holdning og erfaring er, at flertallet af forældre ønsker både et rummeligt og et fleksibelt fritidstilbud til deres barn som det nuværende, og de ser en stærk modsætning mellem en socialpædagogisk tænkning og en købmandstænkning. De fleste forældre er glade for at købe hele pakken, det vil sige både en god skole og et godt fritidstilbud, som i den pågældende kommune hænger tæt sammen, både personalemæssigt og bygningsmæssigt. De svage forældres børn vil måske købe noget mindre tid, men barnet risikerer at miste fodfæstet Socialpædagogiske processer kan ikke skemalægges Man kunne da nok indføre et morgenmodul, men hvad ville det egentlig give af besparelser Hvis der blev indført en form for taxametermodel, vurderer alle lederne, at det ville blive meget vanskeligere at lave helhedsprægede socialpædagogiske forløb for børnegruppen både svage og stærke. Dels fordi en taxametermodel ville skabe tvivl om det økonomiske grundlag for institutionens drift, dels fordi de 6-10 årige børn har stærkt behov for en kontinuerlig tidsmæssig sammenhæng i deres liv. De er meget Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 22

23 afhængige af at skabe kammeratskaber, og det gør man ikke bare hver onsdag mellem kl Den daglige og ugentlige sammenhæng og rytme i fritidsinstitutionen ville blive slået i stykker, såfremt der blev mere ydre skemalagt struktur på grund af indførelsen af taxametermodel. Og her fungerer storbørnsområdet anderledes end småbørnsområdet. Tænk hvis et barn der havde problemer i børnegruppen sagde, at i morgen kommer jeg ikke, så kan mine forældre spare nogle penge I denne sammenhæng kunne en taxametermodel også blive til en konflikt mellem børn og forældre, såfremt forældrene af økonomiske grunde ikke ville give børnene lov til at komme i institutionen på bestemte dage. En af ledernes store bekymring ved en taxametermodel er, at det vil skabe mere stress hos børnene, og at forældrene begynder at betragte udgifterne til deres børns fritidsinstitution, som om det var et forbrugsgode på linje med andre daglige fornødenheder. Hvis man kan bilde forældre ind, at deres børn får det samme tilbud, bare i en i kortere periode til en lavere betaling, så kan man sikkert godt få forældre til at synes, at en taxametermodel er god Sammenfatning af ledervurderinger Det er gennemgående for de ledere, der har deltaget i fokusgruppeinterviewene: - at de er positive overfor ordninger, der gør det økonomisk mere attraktivt for forældre at være sammen med deres børn - at de oplever få konflikter med deltidsforældre, fordi deltidspladserne ikke reducerer institutionens personaleressourcer. - at de, hvis det skal være, er de mest positive overfor model 3 med grund- og tillægsmoduler - at de til gengæld er negativt indstillede overfor model 1 med fuld fleksibilitet - at de er bekymrede ved udsigten til krav fra forældre om mere fleksibilitet hen ad vejen - at de alle er bekymrede ved udsigten til flere administrative byrder - at de er bekymrede for de socialt svageste børn (f.eks. at forældrene til disse køber mindre tid) - at de er bekymrede over de pædagogiske konsekvenser for helhedsprægede forløb og for børnenes dannelse af kammeratskabsrelationer. Dette gælder særlig for de 6-10 årige børn. Som det fremgår, er der altså en ret tydelig linie i både positive forventninger og bekymringer/negativitet i de forskellige leder- og forældregrupper, der er gennemgået indtil nu. Dette angår for eksempel det pædagogiske og sociale, som skal uddybes i næste afsnit. Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 23

24 8. Pædagogisk og socialt vurderingsgrundlag for taxametermodeller Det der er godt nok for Per - er måske ikke godt nok til Poul! Sagt på en anden måde kan der formuleres nogle almenpædagogiske forudsætninger til overvejelser om grundsyn på børn og forældre: Forudsætninger Børn er ikke en entydig kategori og derfor er den rette pædagogik det heller ikke. Børn er forskellige, og derfor vil det være relevant at fokusere på forskellige børns (henholdsvis ressourcesvage og ressourcestærke) forskellige forudsætninger for at opnå høj livskvalitet på forskellige alders- og udviklingstrin. Familier er forskellige, og derfor vil man også skulle inddrage at fokusere på forskellige familietyper for eksempel svage familier, familier med mange ressourcer, familier med tilknytning til arbejdsmarkedet, familiers forskellige forventninger til et dagtilbud, og meget andet. Dagtilbud er forskellige: Der er selvsagt forskel på dagtilbud til børn på forskellige alderstrin, ligesom der er forskel på dagpleje og daginstitution. Hertil kommer den mangfoldighed, der er karakteristisk for børneinstitutioner i en stor kommune: fysiske rammer, beliggenhed, hverdagsrytmer, børne-, forældre-, og personalesammensætning, ledelsesstil, særlig samarbejdskultur i forhold til forældre og til forvaltning, kultur, stemninger, psykisk klima o.m.a. Sammenhænge De forskellige børn, familier og dagtilbud giver tilsvarende mange sammensatte årsagvirkningsforhold, når der skal foretages et pædagogisk og socialt vurderingsgrundlag for taxametermodeller. Derfor skal temaet i de følgende afsnit uddybes på baggrund af pædagogisk, psykologisk og social teori. Sammen med indhentning af data fra kommuner, samtaler med forvaltningsansatte, ledere og forældre m.v. søger dette notat derved at opstille en række indikatorer for, hvad der er på spil, såfremt det ønskes at indføre en given taxametermodel. To hverdagsrytmer mødes Det er afgørende for barnets mulighed for at opleve sammenhæng i sin tilværelse, at forældrenes og institutionens hverdagsrytme kan synkronisere sig til hinanden. Rationalet bag forældrenes behov for at få børnene passet er primært rytmen og strukturen i deres arbejdsliv, selv om de fleste forældre naturligvis også har andre begrundelser for, at børnene går i dagtilbud. Noget forkortet sagt ønsker forældre for eksempel tillige, at børnene leger med andre børn, har kammerater, og at børnene deltager og er med i barndommens gade. Mens forældrerationalet er arbejdslivets tidsrytme, så er rationalet bag dagtilbudets tilrettelæggelse af hverdagens rytme bygget på praktiske og pædagogiske begrundelser. Disse begrundelser er bundet op i to dimensioner tid og rum. Bogstaveligt talt er Tids-Rum grundenheden i en institution i forhold til tilrettelæggelse og planlægning. Tidsdimensionen drejer sig for eksempel om personalets mødetider, forventningen og realiteten om hvornår hvilke børn ankommer og senere på dagen forlader dagtilbudet. Vurdering af taxametermodeller i Århus Kommune side 24

Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud

Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud marts 2015 0 Indhold 1. Sammenfatning... 2 1.2 Metode og læsevejledning... 2 2. Undersøgelsens resultater... 3 2.1. Betydning

Læs mere

Juni 2014 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2014

Juni 2014 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2014 Juni 2014 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2014 Forord Børne- og Familieudvalget besluttede den 25. februar 2014 at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Variationer i nøgletal på SFO-område internt i

Variationer i nøgletal på SFO-område internt i Variationer i nøgletal på SFO-område internt i Aarhus. Baggrund Gennemgangen af nøgletal synliggør bl.a. at direkte sammenligninger er vanskelige pga. forskellige opgørelsesmetoder. (bl.a. forskellige

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Praktiske oplysninger:

Praktiske oplysninger: VELKOMMEN TIL SKOVHUSET Skovhuset er Vrejlev-Hæstrup skoles fritidsordning. Det er et pædagogisk pasningstilbud til børn fra bh-klassen til og med 3. klasse. Man kan vælge fuldtidsplads eller morgenplads.

Læs mere

Sorø Kommune. Retningslinier for pladsanvisning i Sorø Kommune. Pasningstilbud Dagpleje, vuggestuer og børnehaver SFO, junior- og ungdomsklubber

Sorø Kommune. Retningslinier for pladsanvisning i Sorø Kommune. Pasningstilbud Dagpleje, vuggestuer og børnehaver SFO, junior- og ungdomsklubber Sorø Kommune Retningslinier for pladsanvisning i Sorø Kommune Pasningstilbud Dagpleje, vuggestuer og børnehaver SFO, junior- og ungdomsklubber Indledning Her kan du læse om, hvordan dit barn får plads

Læs mere

2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger.

2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger. 2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger. Resume: Udtalt at Ballerup Kommune ifølge de foreliggende oplysninger ikke har handlet i strid med servicelovens

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune

Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune 1 Vurdering af sagsfremstilling Det er vigtigt at understrege at vi i bestyrelsen ser dette forslag som et

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Vurdering af Skovbrynets ansøgning om etablering af modulordninger og akutpladser 8. oktober 2013

Vurdering af Skovbrynets ansøgning om etablering af modulordninger og akutpladser 8. oktober 2013 Vurdering af Skovbrynets ansøgning om etablering af modulordninger og akutpladser 8. oktober 2013 Ansøgningen Ejerne af privat institutionen Skovbrynet har ansøgt om at etablere modulordninger og akutpladser

Læs mere

Dagplejen 12 kommunale daginstitutioner - heraf 3 med vuggestuepladser 4 selvejende daginstitutioner 1 specialbørnehave 6 privatinstitutioner

Dagplejen 12 kommunale daginstitutioner - heraf 3 med vuggestuepladser 4 selvejende daginstitutioner 1 specialbørnehave 6 privatinstitutioner 11.1 Dagtilbud Opgaver og målsætninger/organisation: Dagtilbudsområdet består bl.a. af: Dagplejen 12 kommunale daginstitutioner - heraf 3 med vuggestuepladser 4 selvejende daginstitutioner 1 specialbørnehave

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Ny ressourcetildelingsmodel til SFO og LBO

Ny ressourcetildelingsmodel til SFO og LBO Ny ressourcetildelingsmodel til SFO og LBO Notat til det fælles skoleledermøde torsdag den 11.12.2008 - skal drøftes under punktet økonomi. Notatet er udarbejdet på baggrund af arbejde i arbejdsgruppe

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

REGLER FOR OPTAGELSE AF BØRN I DAGTILBUD 0-5 år I ALBERTSLUND KOMMUNE

REGLER FOR OPTAGELSE AF BØRN I DAGTILBUD 0-5 år I ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Albertslund Kommune Børne- og Ungeforvaltningen 3. september 2012 Institutionsafdelingen GENERELT REGLER FOR OPTAGELSE AF BØRN I DAGTILBUD 0-5 år I ALBERTSLUND KOMMUNE Pasningsgaranti Ifølge Dagtilbudslovens

Læs mere

Høringssvar vedrørende spareforslag 2016-2019

Høringssvar vedrørende spareforslag 2016-2019 Høringssvar vedrørende spareforslag 2016-2019 ÅFO anbefaler byrådet at forkaste de spareforslag, som forringer kvaliteten yderligere i vores dagtilbud, SFOer og klubber. Forslagene om tidlig børnehavestart,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium Ny SFO model 1.2 Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Målgruppe / interessenter...3 Indhold og milepæle...3 Metode...4 Evaluering...4 Succeskriterier...6 Organisering...6 Information...6

Læs mere

Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave

Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave Faglig enhed for småbørn, Algade 2D, 4281 Gørlev Mail: smaborn@kalundborg.dk

Læs mere

Velkommen til Skolefritidsordningen på N.J. Fjordsgades Skole

Velkommen til Skolefritidsordningen på N.J. Fjordsgades Skole Velkommen til Skolefritidsordningen på N.J. Fjordsgades Skole KÆRE FORÆLDRE Velkommen til N.J. Fjordsgades Skoles Fritidsordning! Hensigten med denne præsentation er at give en kortfattet orientering om

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Hjørring Kommune. Internt notat Børne og Undervisning. Revidering af fritidsmodel BSU

Hjørring Kommune. Internt notat Børne og Undervisning. Revidering af fritidsmodel BSU Hjørring Kommune Internt notat Børne og Undervisning Sag nr. 17.13.00-A00-1-15 22-05-2015 Side 1. Revidering af fritidsmodel BSU Indledning I forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet.

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. 8.maj 2007. Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. Dagpasningsgruppen har på sit møde den 9.maj sammenfattet høringssvarene. Der er indkommet høringssvar fra 25

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Mit barn skal i dagtilbud! Hvordan foregår det i Randers Kommune

Mit barn skal i dagtilbud! Hvordan foregår det i Randers Kommune Mit barn skal i dagtilbud! Hvordan foregår det i Randers Kommune Hvor henvender jeg mig? I pladsanvisningen, Odinsgade 12, 8900 Randers C. Tlf.: 8915 1420 Mail: pladsanvisningen@randers.dk Pladsanvisningens

Læs mere

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Med lovforslaget til dagtilbudsloven samles bestemmelserne om dagtilbud, fritidshjem,

Læs mere

UdviklingsForum og Kolding Kommune

UdviklingsForum og Kolding Kommune Det mener forældrene ved dagtilbud i Kolding Kommune. Pædagogik, åbningstider og tilkøbsydelser Udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen UdviklingsForum og Kolding

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Lederen afgør i hvert enkelt tilfælde, om der skal gives tilladelse til fotografering, video eller korte tv-optagelser med videre.

Lederen afgør i hvert enkelt tilfælde, om der skal gives tilladelse til fotografering, video eller korte tv-optagelser med videre. Retningslinjer vedr. foto Aarhus Kommune har vedtaget følgende retningslinjer omkring foto, video og TVoptagelser med børn og unge i kommunens institutioner. Børn og unge i skoler og institutioner må kun

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Kommunalbestyrelsens. 4. ordinære møde. Telefonmøde. Tillægsdagsorden

Kommunalbestyrelsens. 4. ordinære møde. Telefonmøde. Tillægsdagsorden Forside ns 4. ordinære møde Telefonmøde Tillægsdagsorden Tirsdag den 16. juni 2015 kl. 12.30 5. Beslutning... 1 05H Årsregnskab 2014 Endeligt regnskab med revisionsprotokollat... 1 05I Takstbetaling for

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Dagplejen i Mårslet og Solbjerg

Dagplejen i Mårslet og Solbjerg Dagplejen i Mårslet og Solbjerg Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Dagtilbuddet... 3 Kontaktoplysninger... 3 Dagplejens kendetegn... 3 Forbesøg... 3 Kontaktmødet... 4 En god start på dagplejelivet...

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011

Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011 Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011 Sct. Michaels Skole, Sct. Michaels Gade 4, 6000 Kolding Hvad er glidende overgang? Sct. Michaels Skole har efter aftale med Kolding Kommune, mulighed for at

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011 Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011 1 Optagelse af børn i dagtilbud i Favrskov Kommune I henhold til Dagtilbudsloven 23 og 27 skal kommunen tilbyde pasningsgaranti for alle børn, fra de er

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune CPR/CVR: SVA RPOSTKA SSE:[4638] SVA REMNE :[13735] DE STINATION:[EBOK SKMDP RINT] POST:[B] FORM:[1 A lm brev duplex S/H] DIALOG[1] Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune Vejle Kommunes

Læs mere

Socialudvalget den 21.09.2010, kl. 07:30 i Udvalgsværelse 2 Parkskolen M4 lok. 227

Socialudvalget den 21.09.2010, kl. 07:30 i Udvalgsværelse 2 Parkskolen M4 lok. 227 Socialudvalget den 21.09.2010, kl. 07:30 i Udvalgsværelse 2 Parkskolen M4 lok. 227 Ekstraordinært åbent møde Tilstede Ulrik Falk-Sørensen (F) - formand Jesper Würtzen (A) - næstformand Doris Børger (A)

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Bilag 2: Opsamling af fokusgruppeinterviews i forbindelse med evaluering af sommerlukning i uge 29 og 30.

Bilag 2: Opsamling af fokusgruppeinterviews i forbindelse med evaluering af sommerlukning i uge 29 og 30. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2: Opsamling af fokusgruppeinterviews i forbindelse med evaluering af sommerlukning i uge 29 og 30. Med henblik på at

Læs mere

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Indledning Hillerød Kommune har udarbejdet følgende kravspecifikation / kriterier for godkendelse af private daginstitutioner.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Oplæg til politisk drøftelse: Kapacitetsfordeling mellem dagpleje og vuggestue

Oplæg til politisk drøftelse: Kapacitetsfordeling mellem dagpleje og vuggestue Oplæg til politisk drøftelse: Kapacitetsfordeling mellem dagpleje og vuggestue Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indhold Baggrund... 3 Styrende elementer for kapacitetsfordeling mellem dagplejen

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune BILAG 4 STYRELSESVEDTÆGT FOR DAGTILBUD I REBILD KOMMUNE Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune Der er følgende dagtilbud til førskolebørn i Rebild Kommune jf. Dagtilbudsloven: Børn under 2 år og 11 måneder:

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

DRIFTSOVERENSKOMST. mellem Haderslev Kommune og forældrebestyrelsen for den selvejende daginstitution. Hammelev Børnehave.

DRIFTSOVERENSKOMST. mellem Haderslev Kommune og forældrebestyrelsen for den selvejende daginstitution. Hammelev Børnehave. DRIFTSOVERENSKOMST mellem Haderslev Kommune og forældrebestyrelsen for den selvejende daginstitution Hammelev Børnehave beliggende Hammelev Bygade 18 B 6500 Vojens om institutionens drift som daginstitution

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Vilkår for dagplejen. Haderslev kommune

Vilkår for dagplejen. Haderslev kommune Vilkår for dagplejen Haderslev kommune Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 3 2. Børnepasningsgaranti... 3 3. Dagplejens organisations- og ledelsesstruktur... 3 4. Retningslinjer

Læs mere

Styrelsesvedtægter for daginstitutioner i Odder Kommune

Styrelsesvedtægter for daginstitutioner i Odder Kommune Styrelsesvedtægter for daginstitutioner i Odder Kommune Indhold 1 Formål... 1 2 Forældrebestyrelsen... 2 3 Valg til bestyrelsen... 2 4 Valgbarhed og valgret... 2 5 Udtrædelse af bestyrelsen... 3 6 Bestyrelsens

Læs mere

Retningslinjer for godkendelse af. Private Børnepassere. Forvaltningen Børn og Uddannelse

Retningslinjer for godkendelse af. Private Børnepassere. Forvaltningen Børn og Uddannelse Retningslinjer for godkendelse af Private Børnepassere Forvaltningen Børn og Uddannelse Vejledning samt orientering om gældende retningslinjer og lovbestemmelser på området for godkendelse af private børnepassere.

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Lilleborg

Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Lilleborg Vedtægt for privatinstitutionen Børnehaven Lilleborg 1 Forankring Den selvejende privatinstitution "Foreningen Børnehaven Lilleborg" er driftsherre og arbejdsgiver for privatinstitutionen Børnehaven Lilleborg

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

TILSKUD TIL PRIVAT PASNING KOMBINERET MED ET DAGTILBUD

TILSKUD TIL PRIVAT PASNING KOMBINERET MED ET DAGTILBUD Børn og Unge TILSKUD TIL PRIVAT PASNING KOMBINERET MED ET DAGTILBUD Pladsanvisningen Borgerservicecentret Privat pasning Fredericia Kommune tilbyder forældre et økonomisk tilskud til privat børnepasning

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning

Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning Privat dagpleje Dagtilbudslovens 21 Dagtilbud kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud 6. august 2010 Børne- og Undervisningsudvalget behandlede 7. juni 2010 to sager vedrørende

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014

Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014 Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014 MDI har haft sendt en kvalitetsmåling ud til alle administrerede institutioner i løbet af april og starten af maj. Ud af de 85 adspurgte institutioner, har

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00 Børnehusene Nivå Jane Sys Toftesgaard Telefon 72 56 53 44 JSTO@fredensborg.dk I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå 1.

Læs mere

Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus

Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus Vedtægter for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus 1 Forankring "Foreningen Nr. Herlev Børnehus er driftsherre og arbejdsgiver for privatinstitutionen Nr. Herlev Børnehus som drives i henhold til Dagtilbudsloven.

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere