Os imellem. Medlemsblad for 3F Storkøbenhavn Nummer 2 September Generalforsamling

Transkript

1 Os imellem Medlemsblad for 3F Storkøbenhavn Nummer 2 September 2012 Nyuddannede voksenlærlinge Se side 8 Se side 8 Fyraftensmøde om psykisk arbejdsmiljø Indkaldelse til ordinær Forskellen er over kr. om måneden! Se side 5, 6 og 7 Generalforsamling i afdelingen Se side 15 Gratis app til Løftetjek Bliv ikke snydt i opsigelsesperioden Sygdom i ferien Se side 9 Se side 16 Se side 30

2 3F Storkøbenhavn Sct. Jacobsvej 10 Postboks Ballerup Telefon: Fax A-kasse: Fax Faglig afdeling: Hjemmeside: Åbningstider og telefontider: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F Storkøbenhavn Bemærk A-kassens åbningstider: TIRSDAG LUKKET Telefonen er dog åben. Åbningstider i A-kassen: Mandag Tirsdag LUKKET Onsdag Torsdag Fredag Os imellem September 2012

3 Os imellem Formanden har ordet side 5 Forskel på 3Fs overenskomst og Krifas overenskomst side 6 Derfor skal man være medlem af den rigtige fagforening side 7 De såkaldt alternative "fagforeninger" er en gang svindel og humbug. Fyraftensmøde om psykisk arbejdsmiljø side 8 Nyt fra a-kassen side 10 Hvor meget må man løfte? side 12 Portræt af en tillidsrepræsentant side 14 Indkaldelse til ordinær generalforsamling side 15 Ikke arbejde i opsigelsesperioden? side 16 Nye EU-regler om epilepsi side 17 3F Kalender - Andet halvår side 16 Hindsgaul! side 20 Bog om CO Industris første 100 år side 23 Tjek din pension hos PensionDanmark side 24 I år afholder afdelingen Årsager til kritisk sygdom side 25 hele to juletræsfester, så alle kan være med. Juletræsfest i afdelingen side 26 Nyuddannede voksenlærlinge side 28 Erstatnings-feriefridage ved sygdom side 30 Afskedigelse af beskyttede medarbejdere side 31 Thomas er tillidsrepræsentant hos rengøringsfirmaet Coor Service Management. Den danske model og arbejdskampe side 32 Læs 3. afsnit af arbejderbevægelsens og fagforeningernes historie. Sæt pris på dem du har tillid til side 34 Konkurrence: Find fem fejl side 35 Os imellem September

4 Velkommen i Ballerup Receptionen Den første du møder, når du kommer i afdelingen er Pia, der byder dig velkommen og sørger for, at du kommer til rette person i afdelingen. Pia er frisk og smilende og altid god for en sludder. Pia vil også være behjælpelig, hvis du skulle have problemer med de to pc er, der står i receptionen. Er der ventetid, så snup en kop i vores kaffeautomat, der er næsten alt fra kaffe til kakao. Daglig ledelse Formand Jesper Holm Næstformand Pernille Blakskjær Næstformand Erik Neerup Økonomisk kasserer vagn Christiansen A-kasse leder Berit Poulsen Organisationssekretær Bent Pedersen Miljøsekretær Flemming Grønborg Afdelingens medarbejdere A-kassen: Hanne Vinholt, Benny Janke, Jeanette Geppel, Nigar Ghazvini, Susanne Bang. Kasserermedhjælper: Nini Salvesen. Faglig afdeling: Carsten Madsen, Kai Henriksen, Carsten Enevoldsen, Vita Jeppesen. Socialkonsulent: Kjeld Egeberg. Servicemedarbejdere: Nunzio Zanca, Arife Dervisi. Receptionist: Pia Franck. Afdelingens bestyrelse: Pia Just Solvej Christiansen Hanne Degner Paul Piv Graugaard Vibeke L. Hansen Poul Henrik Jørgensen Keld Jepsen Johnny Fjorbak Ina Sloth Madsen Fadime Øztemur Gurli Sørensen Bjarne Nielsen Jan Ottosen Ole Skrald Rasmussen Emelita De Leon Santos Johnny Seiferheld Rene Vendeltorp Lisbet Kruse Heidi Jensen Alex Aabank Michael Brønd Arbejdsplads: Leo Pharma Berendsen Textil Service Ruko Gladsaxe Kommune Ruko Skov- og Naturstyrelsen Kim Johansen MT Højgaard A/S. ISS Forenede Rengøring Berendsen Textil Service A/S Ballerup Kommune NCC Gladsaxe Vognmandsforretning Skanlog Furesø Kommune Papyrotex B-K Medical Struers Herlev Posthus MT Højgaard 4 Os imellem September 2012

5 Formanden har ordet Vejlegården Hver sommer, når aviserne ikke har noget at skrive om, skal der åbenbart hives en eller anden kanin op af hatten. Denne sommer blev det så restaurant Vejlegården. Skåret ind til benet handler det om en mand, der har fundet ud af, at hvis han skærer personalets lønninger med 30 kr. i timen og i øvrigt forringer arbejdsvilkårene på andre områder, ja så bliver profitten til ham større end den ellers ville have været. Ærlig talt er der ikke ret meget nyt i det. At Indre Mission, gennem svindelforetagenet Kristelig Fagforening, lader sig bruge som nyttige idioter til at forringe vores medlemmers løn- og arbejdsvilkår er der ærlig talt heller ikke rigtig noget nyt i. Og at de borgerlige partier opfatter det som frihed til at kunne sætte folks løn ned, er der såmænd heller ikke noget nyt i. Det eneste nye er i virkeligheden, at den danske presse så massivt har valgt side til fordel for Dansk Folkeparti og Venstre. Konsekvensen har været, at medierne ikke har interesseret sig det mindste for, at ejeren direkte sætter vores medlemmer 30 kr. ned i timen, men kun for at det er frygtelig synd for ejeren, at han ikke bare kan skalte og valte med folks løn, uden den grusomme 3F kommer og brokker sig. Man kunne vel med en vis ret sige, at det ville da i sandhed være en dårlig fagforening, der bare så på at vores medlemmer blev sat 30 kr. ned i løn i timen uden at gøre noget. Sådanne konflikter som den på Vejlegården har vi alene hundredvis af hvert år i 3F, så ærlig talt er den som selvstændigt fænomen temmelig uinteressant. Det interessante er imidlertid, at den skal bruges til at smadre den danske model fuldstændigt. Det beslutningsforslag Dansk Folkeparti og Venstre er kommet med vil med et slag fuldstændig smadre hele det danske overenskomstsystem. Kort fortalt går det ud på, at en hvilken som helst arbejdsgiver kan tegne overenskomst med en hvilken som helst gruppe mennesker, der kalder sig en landsdækkende fagforening, uden at det bliver muligt at gøre noget som helst for de rigtige fagforeninger. I øjeblikket underbyder Kristelig Fagforening vores overenskomster med de her 30 kr. i timen, men der vil da lynhurtigt komme andre, der kan tilbyde arbejdsgiverne endnu lavere overenskomster. F.eks. på polsk niveau (50 kr. i timen). Og hvorfor pokker skulle en arbejdsgiver tegne overenskomst med 3F på f.eks. 130 kr. i timen, når man kan lave én på det halve med en anden part og så endda få garanti for, at der aldrig kommer arbejdsnedlæggelser, uanset hvor ringe man behandler medarbejderne. Sagen om Vejlegården handler overhovedet ikke om Vejlegården! Sagen handler udelukkende om, at de borgerlige partier vil have sænket lønnen markant for danske lønmodtagere, så der tjenes styrtende med penge på de sænkede lønninger, det vil blive resultatet. Kristelig Fagforening er en organisation, der blev dannet og stadig virker for at splitte de danske lønmodtagere til gavn for arbejdsgiverne. Altså en organisation, som arbejder direkte mod lønmodtagernes interesser og alligevel tillader sig den frækhed at kalde sig en fagforening. Det er det der på godt dansk kaldes et svindelforetagende. Nu er jeg vidende om, at folk i Kristelig Fagforening læser denne leder. Jeg skal derfor på det kraftigste anmode om, at de ligger sag an mod undertegnede, hvis de ikke er enige i, at de er et svindelforetagende. Det ville være fint at få rettens vurdering om det at sætte lønmodtagere 30 kr. ned i timen og samtidig kalde sig en fagforening ikke er udtryk for et helt fortegnet brug af ordet fagforening. Jesper Holm Os imellem September

6 Forskellen på en 3F-overenskomst og en Krifa-overenskomst: Over kr. hver eneste måned! 6 Os imellem September 2012

7 Derfor skal man være medlem af Den rigtige fagforening De såkaldt alternative "fagforeninger" bryster sig af at kunne det samme som LO fagforeningerne, de er blot billigere. Det er det rene vrøvl, og det er en gang svindel og humbug, når de slår sig op og kalder sig fagforeninger. Det de kan, er at yde juridisk bistand i sager, hvor en lov er brudt som f.eks. ferieloven. Det er ikke dem, der forhandler overenskomsterne, og de kan ikke føre sager i arbejdsretten. Det er et kæmpe apparat, der går i gang, når der skal forhandles overenskomster. Disse svindle-foreninger er helt afhængige af den etablerede fagbevægelse, og det arbejde den laver. Det Faglige Hus har den frækhed, at de i deres nyhedsbreve oplister overenskomst-ændringerne for LO fagbevægelsens overenskomster. Det er en snylter-organisation, som stjæler det arbejde, LO fagbevægelsen har lavet. Så er der Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening. Det er en og samme forretning. Ja, du læste rigtigt forretning, det er nemlig ikke en forening sådan som navnet lyder, men en forretning, der laver såkaldte overenskomster for at underbyde de rigtige overenskomster. Et af vores medlemmer har fortalt, at han ringede til Kristelig Fagforening og spurgte, om han kunne blive medlem, når han var bygningsarbejder. Det sagde de ja til, men da han spurgte, om de kunne hjælpe med lønforhandling og eventuel akkordaftale, fik han at vide, at han hellere måtte blive i 3F, for det er dem der har forhandlingsretten. Vi skal være stolte over at være medlem af den rigtige fagforening. Den, som laver arbejdet med at tegne overenskomster og sørger for, at der er ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Flemming Grønborg Os imellem September

8 Flere og flere bukker under på grund af stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der er stigende problemer med stress, chikane og de mange sygedage er selvfølgelig dyrt for samfundet, men endnu værre er de menneskelige omkostninger. Er man først ramt af stress og depression, kan det tage flere år at blive rask igen. Vi har sat fokus på problemet og indkalder derfor til møde den 1. oktober, hvor 3F s forbundsunderviser William Fibæk Mikkelsen, vil komme med et spændende oplæg om emnet (se siden overfor). Mødet forventes afsluttet kl , hvor der vil blive serveret et måltid mad. Da der er begrænset antal pladser er tilmelding nødvendig på tlf senest onsdag den 29. september. Psykisk arbejd 8 Os imellem September 2012

9 3F Storkøbenhavn Fyraftensmøde den 1. oktober kl Psykisk arbejdsmiljø Jensen er din kollega igennem mange år. I den senere tid har Jensen opført sig anderledes. Der er langt mellem smilene, og de sædvanlige små sjove historier fra hverdagen. Jensen siger, at det er hovedpine. Jensen bliver irritabel, når du spørger om noget. Du har meget andet at tænke over, og I har jo også travlt på arbejdet. En dag kommer Jensen ikke på arbejde. Jensen kommer aldrig på arbejde igen! Et godt arbejdsmiljø handler om, at vi er opmærksomme og passer på hinanden. En arbejdsplads, hvor der er fællesskab og et godt samarbejde, er der også et godt arbejdsmiljø. Og Jensen havde fået den hjælp han havde brug for, fordi det kendetegner en god arbejdsplads. Dette er overskrifterne på denne fyraften om psykisk arbejdsmiljø: Sæt dine tanker på billede og lyd Hvad er psykisk arbejdsmiljø? Hvad kendetegner den dårlige arbejdsplads? Forholdet mellem anmeldelser og anerkendelse af psykiske lidelser! Redskaber og samarbejdet mellem AmR og TR smiljø Jeg har samlet lidt forskelligt materiale om psykisk arbejdsmiljø. Derfor opfordres I til at medbringe en USB pind, så I har mulighed for at tage dette materiale med hjem. William Fibæk Mikkelsen Forbundsunderviser Os imellem September

10 Nyt fra A-kassen Midlertidig forlængelse af retten til dagpenge I foråret blev det vedtaget, at retten til dagpenge kan forlænges med op til 26 uger for de ledige medlemmer, der mister dagpengeretten i perioden 1. juli december Det er forskelligt fra medlem til medlem, hvor mange uger man kan blive forlænget med. Dette afhænger af, hvor mange uger man havde brugt, da dagpengeretten blev afkortet fra 4 år til 2 år i Reglerne om forlængelse gælder alle ledige medlemmer, der er indplaceret i dagpengesystemet før 1. juli 2010 og som i 2010 fik afkortet deres dagpengeret fra 4 år til 2 år. Denne gruppe medlemmer kan få forlænget dagpengeretten med op til 26 uger. Reglerne gælder også for medlemmer, der er indplaceret efter 1. juli 2010 med 2 års dagpengeret. Retten til dagpenge bliver for denne gruppe forlænget med 26 uger. A-kassen er i gang med at sende breve ud til de medlemmer, der har ret til forlængelse af dagpengeretten. Hvis du er i tvivl om din dagpengeret eller har spørgsmål til brevet, du har modtaget, er du velkommen til at kontakte a- kassen. Hackerangreb Vores ledige medlemmer oplevede desværre ved dagpengekørslen i juli måned, at 3F s hjemmeside var blevet angrebet af hackere. Dette betød, at mange medlemmer skulle komme personligt i afdelingen og udfylde et papirdagpengekort for at kunne få udbetalt dagpenge. Vi er godt klar over, at dette har været til stor gene for mange, men der skal fra afdelingen lyde en stor tak til alle medlemmer, der tog det hele med et smil og en frisk bemærkning. 10 Os imellem September 2012

11 Skattekort A-kassen rekvirerer selv dit skattekort/bikort fra SKAT, hvis du skal modtage ydelser fra a-kassen. Hvis du i løbet af året ændrer dit skattekort hos SKAT, skal du selv oplyse dette til a-kassen, da vi ikke automatisk får tilsendt ændringerne. Genoptjening af retten til dagpenge Fra d. 1. juli 2012 er beskæftigelseskravet steget fra 962 timer til 1924 timer. Det betyder, at medlemmer, der har opbrugt retten til dagpenge nu skal optjene 1924 arbejdstimer for at kunne være berettiget til dagpenge igen. Timerne skal som hovedregel være optjent indenfor en 3 års periode. Denne fordobling af timekravet er en alvorlig forringelse samtidig med, at retten til at modtage dagpenge nu er max 2 år. Samkøring Når du modtager dagpenge, skal du altid huske at meddele til a-kassen eller dit Jobcenter, når du holder ferie eller starter arbejde. Hvert kvartal bliver der lavet en samkøring mellem a-kassen og indkomstregistret. Her vil det fremgå, hvis du har arbejdet eller modtaget feriegodtgørelse og samtidig modtaget dagpenge fra a-kassen. Skulle det være tilfældet, at du har fået udbetalt løn fra arbejdsgiver eller fået udbetalt din feriegodtgørelse og samtidig modtaget dagpenge, får a-kassen besked om at undersøge dette. Dette kan i mange i tilfælde blive en dyr affære, da dagpengene skal tilbagebetales, og du vil blive pålagt en karantæne. Hvis du arbejder på nedsat tid og modtager supplerende dagpenge, skal du huske at skrive det korrekte antal arbejdstimer på dit dagpengekort. Supplerende dagpenge/elevløn De medlemmer, der begyndte en uddannelse med tilknyttet elevløn den 2. januar 2012 eller senere, har ikke længere kunnet få udbetalt dagpenge som sup - plement til lønnen. Dog har dette haft nogle uforudsete og utilsigtede konsekvenser for nogle medlemsgrupper. Derfor er denne mulighed nu genindført pr. 30. april 2012, og der kan nu igen søges om ret til dagpenge under aktivering, når du modtager elevløn. Nogle Jobcentre er dog ikke bekendt med, at denne regel er blevet genindført. Berit Poulsen A-kasseleder Hvis du er påbegyndt en uddannelse med elevløn d. 2. januar 2012 eller senere, kan du kontakte dit Jobcenter og forespørge om muligheden for at modtage supplerende dagpenge. Hvis Jobcenteret godkender dette, skal de udarbejde en jobplan, der bliver sendt til a-kassen, der herefter vil kunne udbetale supplerende dagpenge til dig. Dog skal du være opmærksom på, at Jobcentret godt kan give afslag. Os imellem September

12 12 Os imellem September 2012 Hvor mege

13 Mange er i tvivl om, hvor meget man må løfte, og hvornår løft er sundhedsskadeligt. For at finde ud af det, har man hidtil skulle finde en vejledning fra Arbejdstilsynet, hvor man ud fra et skema kan aflæse om det løft, man foretager, er sundhedsskadeligt. Der er nemlig flere faktorer, der spiller ind: Er løftet tæt på kroppen eller ud fra kroppen, rækkeafstand, vrider man kroppen osv osv. Nu er det blevet meget nemmere at vurdere, om de løft man foretager er sundhedsskadelige. Gratis app til Løftetjek Arbejdstilsynet har fået udviklet et værktøj, en APP, til Android smartphones og iphones. Endvidere kan den også afvikles på computer. Værktøjet kan downloades gratis, og det hedder Løftetjek. Arbejdstilsynet skriver om det nye værktøj: Løftetjek på smartphone. Værktøjet er bygget op omkring en lille animeret 3D-figur, der guider brugeren gennem otte trin med Nyt fra miljøafdelingen spørgsmål som fx Hvad vejer det, du løfter? og Bøjer du ryggen, når du løfter?. Til sidst bliver brugeren præsenteret for et resultat, der indikerer, om løftet er sundhedsskadeligt eller ej. Brugeren bliver samtidig informeret om, hvor løftet belaster kroppen og om de muligheder, der er for at forbedre løftet, så det er mindre belastende. Flemming Grønborg Miljøsekretær t må man løfte? Unges arbejde og tunge løft Ud over fagbevægelsens jobpatrulje,har Arbejdstilsynet sat en landsdækkende aktion i gang hen over sommeren. Aktionen har primært været rettet mod unge under 18 år. Det er arbejdsgiverens ansvar at de unge arbejder efter reglerne, men som forældre bør man interessere sig for om ens barn udfører arbejde, der kan være sundhedsskadelig. De unge er både udsat for tunge løft og arbejde på sene tidspunkter, hvor der måske ikke er en voksen til stede. Hvis man som ung kommer ud for en ulykke eller en overbelastning på arbejdet, kan det komme til at præge resten af ens arbejdsliv og måske betyde, at man kommer til at stå uden for arbejdsmarkedet. Desuden er de unge fremtidens arbejdskraft, og derfor skal vi passe på dem. Os imellem September

14 Nyt fra Serviceafdelingen Thomas Olsen er tillidsrepræsentant hos rengøringsfirmaet Coor Service Management, der har 70 serviceassistenter ansat på Leo Pharma. Thomas blev valgt ved en kampafstemning i december måned Han blev hurtig grebet af det faglige arbejde og bruger megen tid på at agitere for nødvendigheden af at være medlem af den rigtige fagforening, altså den fagforening der har overenskomsten, i dette tilfælde 3F. Han arbejder for øjeblikket på at få startet en faglig klub op. Han har et godt samarbejde med firmaets ledelse, og de løser stort set altid de problemer, der opstår. Når der ansættes nye medarbejdere, er det Thomas, der tager imod dem. Han bruger ca. en halv time på at fortælle om arbejdspladsen, fagforeningen, overenskomsten osv. Rent privat har Thomas en bondegård, som han passer i fritiden. Tidligere har han arbejdet både som pædagog i et børnehus og som brolægger-arbejdsmand. Pernille Blakskjær og Kai Henriksen Serviceafdelingen Portræt af en tillidsrepræsentant 14 Os imellem September 2012

15 3F Storkøbenhavn indkalder til Ordinær generalforsamling Onsdag den 14. november 2012, klokken i Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18. Du bedes kontakte os telefonisk på , hvis du ønsker at deltage i spisningen fra klokken Bestyrelsens forslag til valg m.v. kan hentes i afdelingen 14 dage før generalforsamlingen. 1. Valg af dirigenter. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Godkendelse af forretningsordenen. 4. Valg af stemmetællere. 5. Bestyrelsens beretning. 6. Regnskab. 7. Orientering fra lønudvalget. 8. Budget/kontingent. 9. Indkomne forslag. 10. Valg. 10 A 1 Næstformand. 10 B 1 Økonomisk kasserer. 10 C 7 Bestyrelsesmedlemmer. 10 D 8 Bestyrelsessuppleanter. 10 E 3 Medlemmer til lønudvalget 10 F 2 Bilagskontrollanter 10 G 2 Bilagskontrollantsuppleanter 10 H 3 Fanebærere. 10 I Valg af ekstern revisor Forslag inklusiv personvalg, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives skriftligt til bestyrelsen v/formanden senest 8 dage før generalforsamlingen. Gyldigt medlemsbevis som er dit LO-Pluskort skal vises på forlangende.. Os imellem September

16 Nyt fra Industri og Transport Ikke arbejde i opsigelsesperioden? Aftaler med arbejdsgiver om ikke at møde på arbejde i opsigelsesperioden. Afdelingen har desværre haft en del sager med ikke-overenskomstdækkede virksomheder, hvor medlemmer af deres arbejdsgiver mundligt har fået at vide, at de ikke skulle møde i opsigelsesperioden, (de blev fritstillet). Vore medlemmer er efterfølgende blevet hjemme i opsigelsesperioden i den tro, at der forelå en mundtlig aftale herom. Arbejdsgiverne har efterfølgende i opsigelsesperioden meddelt vore medlemmer, at de er udeblevet fra arbejde og derved har misligholdt deres ansættelsesforhold. Arbejdsgiver har efterfølgende krævet, at medlemmerne enten skulle betale arbejdsgiveren en godtgørelse svarende til den løn, medlemmet skulle have haft i en opsigelsessituation, eller at de slet ikke havde krav på løn i opsigelsesperioden. Det er selvfølgelig helt urimeligt, at arbejdsgiver snyder vore medlemmer på denne måde for at spare penge i en opsigelsesperiode. Vi skal opfordre til, at I altid får aftaler om fritstilling i en opsigelsesperiode på skrift, så I har dokumentationen i orden, hvis der skulle opstå problemer. I er altid velkommen til at søge vejledning i afdelingen. Bent Pedersen Carsten B. Enevoldsen 16 Os imellem September 2012

17 Nye EU-regler om epilepsi Den 1. januar 2013 træder en ny EU regel i kraft. Reglen er en skærpelse af et eksisterende regelsæt om epilepsi og stort kørekort. Hidtil har det været muligt at chauffører godt kunne få lov til at køre lastbil, hvis de ikke havde nogle problemer med epilepsien og i øvrigt overholdt behandlingen til punkt og prikke. Fremover skal chauffører nu både være anfaldsfri og medicinfri i 10 år, før de får lov til at køre lastbil. Der er i regelsættet ikke mulighed for at etablere nogen former for overgangsordninger, hvilket reelt set vil resultere i en fyreseddel til de berørte chauffører. Bent Pedersen Os imellem September

18 3F Kalender - Andet halvår 2012 Juli August September Alle ydelseskort afleveres Alle ydelseskort afleveres Udbetaling af alle ydelser Udbetaling af alle ydelser Alle ydelseskort afleveres Udbetaling af alle ydelser Udbetaling af alle ydelser Udbetaling af alle ydelser Udbetaling af alle ydelser arbejdsdage ekskl. 4 lørdage 23 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage 20 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

19 Oktober November December Afdelingens juletræsfest Generalforsamling Alle ydelseskort afleveres Alle ydelseskort afleveres Udbetaling af alle ydelser 21 Alle ydelseskort afleveres Udbetaling af alle ydelser Udbetaling af alle ydelser Udbetaling af alle ydelser 24 Juleaften 25 Udbetaling af alle ydelser Juledag 26 Udbetaling af alle ydelser juledag Sommertid slutter Nytårsaften 23 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage 22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage 19 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

20 Nyt fra Socialområdet Sidste år efterlyste jeg - her i Os Imellem - tidligere ansatte fra Hindsgaul i Måløv, som havde mistanke om, at de var blevet syge af arbejdet på Hindsgaul. Det resulterede i mange henvendelser, så mange, at vi ikke var i tvivl om, at det var en sag at gå i gang med. Fagbladet satte en journalist på historien, hvilket resulterede i en temahistorie Fagbladet nr Journalisten Søren Dal Rasmussen, som har brugt rigtig meget tid på historien og har talt med mange tidligere ansatte m.fl., har sendt os nedenstående indlæg. Kjeld Egebjerg Socialkonsulent Hi For mere end 15 år siden stoppede 53-årige Ünal Caba med sit arbejde på mannequindukkefabrikken Hindsgaul. Et godt og vellønnet arbejde. En stor eksportsucces. Men i lige så lang tid har han og familien være mærket af den hjerneskade, som arbejdet med opløsningsmidler påførte. I dag døjer han med hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse. Og han har svært ved at kende sig selv, når han kigger sig i spejlet. Det samme kan gælde for mange andre af deres tidlige kolleger, der måtte være blevet syge af arbejdet i de giftige dampe på fabrikken i Måløv. I årevis har de gået rundt med ar på helbredet. Deres familier har været gode til at tage vare på dem. Men 20 Os imellem September 2012

21 også til at skjule hvor slemt det egentlig stod til. Og der er ikke nogen, der havde fortalt dem, hvad deres muligheder er. At de kan blive undersøgt ved en læge. At de har ret til søge erstatning. At de har ret til at få den anerkendelse for deres skader, der siger, at det altså ikke er dem, der er tossede eller indbildt syg. På billedet er Fagbladets fotograf ved at fotografere Nihhat Ayverdi, der var ansat på Hindsgaul fra 1990 til ndsgaul! Det har været inspirerende at gå på opdagelse i historien om Hindsgaul. Som journalist har de folk, jeg har snakket med hen ad vejen budt mig velkommen i deres hjem og vist mig en gæstfrihed langt udover den, jeg havde turdet håbe på. På et fagligt plan har det vist mig, at en historie ikke altid er så sort og hvid, som man nogle gange fristes til at ville fremstille den som. Det ligger i os, at vi gerne vil kunne pege på en skurk. En syndebuk. Det slappe Arbejdstilsyn. De sløsede medarbejdere. Den onde virksomhed. Men dybest set kan jeg ikke se nogen grund til at dvæle ved fortiden. Jeg er ikke sikker på, at nogen bestemt har skylden for de skader. Kernen i historien er ikke, hvad der skete dengang, eller hvem der var skyld i den. Det er menneskerne, der i dag sidder tilbage med skaderne. Nogle vil sikkert spørge, hvorfor pokker vi skal grave i noget, der skete for så længe siden. Til dem kan jeg kun svare: Det er på grund af Servet. På grund af Mustafa. På grund af Nihat. Og det er på grund af de mange andre, der har været så venlige at fortælle deres historier. Det er dem, som vi i dag har en forpligtigelse til at hjælpe videre i deres liv. Og så har historien om Hindsgaul været bekræftende for mig. Det her er præcis grunden til, at jeg valgte journalistikken. Til sidst vil jeg gerne rette en tak til Kjeld Egeberg. Gang på gang har jeg været imponeret over hans vedholdenhed, åbenhed og tålmodighed, når jeg har rablet løs eller følt mig usikker på historien. Held og lykke fremover med sagerne, Kjeld. Jeg følger spændt med. Og hvis vi bare har hjulpet én enkelt til at få afklaring, erstatning eller en form for afslutning, så har det været det hele værd. Nu hvor jeg tænker nærmere over det, så har det været det hele værd alligevel. Søren Dal Rasmussen Os imellem September

22 Uddannelseskurser indenfor Industriens område Ny web side for dig, der søger efteruddannelseskurser indenfor Industriens område. Dansk Industri, Dansk Metal, 3F og Industriens Uddannelse har udviklet en ny hjemmeside, hvor de fleste af kurserne indenfor Industriens område kan findes. 22 Os imellem September 2012 Du finder siden på Siden er rimelig enkel at anvende. Du kan finde det eller de kurser du ønsker inden for et givet brancheområde. Du kan tilmelde dig kurset via hjemmesiden. Du kan også søge løntabsgodtgørelse mv. via Industriens Kompetenceudviklingsfond. Ønsker du yderlige vejledning, så kontakt din tillidsrepræsentant eller afdelingen. Carsten B. Enevoldsen

23 I. A. Hansen første CO-formand i sit kontor på Københavns Rådhus. Gratis download Bog om CO -industris første 100 år I anledning af CO-industris 100 års dag udgives bogen De faktiske forhold inden for jernindustrien. Bogen er en sammenhængende fortælling opdelt i årtier helt fra dannelsen af CO-industri i 1912 i en tid, hvor Titanic forliser, Frederik d. 8. dør og efterfølges af Christian d. 10, og verdens første dieseldrevne skib tages i brug. CO-industris historie fortælles helt frem til den seneste store begivenhed med dannelsen af den nye organisation for IndustriALL Gobal Union for 50 millioner industriarbejdere i Bella Centret i København den 19. juni. Bogen kan downloades fra COindustris hjemmeside som e-bog. Du kan læse mere om CO-industri og de 100 år på CO-industris hjemmeside under COindustri 100 år i den sorte bjælke. Os imellem September

24 Nyt fra PensionDanmark Tjek dine egne pensionsoplysninger på pension.dk Ved du, hvor meget du har stående på pensionskontoen i Pension- Danmark? Tjek din konto på pension.dk. Det er nemt, og du får det fulde overblik over din pensionsordning. Med pensionsordningen i PensionDanmark har du ikke kun en opsparing til pension. Du har og-så en række forsikringer, der sørger for, at du og din familie er sikret, hvis du får en kritisk sygdom, kommer på førtidspension eller dør. Få det fulde overblik på Din Egen Pension På PensionDanmarks hjemmeside pension.dk kan du nemt få adgang til din personlige side Din Egen Pension. Her kan du bl.a. se, hvordan du er forsikret, og hvor meget du har sparet op til pension. Alle relevante informationer fra PensionDanmark bliver sendt direkte til din personlige indbakke på Din Egen Pension eller i e-boks, hvis du er tilmeldt. Du kan få adgang til Din Egen Pension på pensi-on.dk/dinegenpension. Du logger ind via Nem- ID på samme måde, som når du tjekker din konto på netbank. Flere muligheder for selvbetjening på Din Egen Pension På Din Egen Pension er der flere mulighed for selvbetjening. Bl.a. kan du tilpasse forsikringerne i pensionsordningen. For selvom forsikringerne ved førtidspension, visse 24 Os imellem September 2012 kritiske sygdomme og dødsfald som udgangspunkt passer til de fleste med-lemmer, så ændrer mange også behov i løbet af livet. Det kan fx være, hvis du bliver gift, skilt, får børn eller køber hus. På Din Egen Pension kan du bl.a.: Vælge mindstebeløb til dine efterladte Vælge beløb ved førtidspension Vælge beløb ved visse kritiske sygdomme Bestemme, hvem der får pengene, hvis du dør før pensionsalderen Ændre i din opsparingsprofil. Få personlige rådgivningsmails om pension Tilmeld dig PensionDanmarks rådgivningsmail. Så får du fremover målrettet information om din pensionsordning direkte på . De personlige rådgivningsmails tager udgangspunkt i din si-tuation og giver gode råd til, hvordan du bedst sikrer dig selv og dine nærmeste. Rådgivnings-mails kommer ca. fire gange årligt. Tilmeld dig PensionDanmarks rådgivningsmail på

25 Årsager til kritisk sygdom Top 5 Disse kritiske sygdomme rammer medlemmerne: Kræft samt hjerteog karsygdomme topper listen over kritiske sygdomme, der rammer medlemmerne. Når kritisk syge medlemmer går til lægen, vil diagnosen i 8 ud af 10 tilfælde lyde på enten kræft eller hjerte- og karsygdomme. Disse to diagnosegrupper topper nemlig listen over kritiske sygdomme, der rammer medlemmerne i 3F. For hver anden af de medlemmer med pensionsordning i PensionDanmark, der blev kritisk syge i 2011, lød diagnosen på kræft. Næsten hver tredje 31,6 pct. - blev sy-ge af hjerte- og karsygdomme, 17 pct. blev ramt af en hjerneblødning, mens 4 pct. af de kritisk syge medlemmer blev ramt af en sygdom i nervesystem og sanseorganer som fx Par - kinsons sygdom eller sclerose kr. ved visse kritiske sygdomme Du får et skattefrit engangsbeløb på kr., hvis du bliver ramt af en af visse kritiske sygdomme. Du kan se, hvilke sygdomme der giver en udbetaling fra PensionDanmark på pension.dk/kritisksygdom. Du kan sætte forsikringsdækningen op eller ned. Jo lavere dækning, jo mere sparer du op til pension. Læs mere på pension.dk/kritisksygdom. Gratis medlemskab af en patientforening Ud over det skattefri engangsbeløb får medlemmer med en kritisk sygdom også et års medlemskab af en relevant patientforening. Pension- Danmark har et samarbejde med fem patientforeninger: HjerneSagen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen og Parkinsonforeningen. Samarbejdet er en god hjælp til de medlemmer, der har haft en kritisk sygdom, og som skal tilbage til et så normalt familie- og arbejdsliv som muligt. Os imellem September

26 Juletræ 26 Os imellem September 2012

27 sfest Sidste år var billetterne udsolgt allerede den første dag og vi måtte desværre afvise mange familier. Derfor holder vi to arrangementer i år, et om formiddagen og et om eftermiddagen. Juletræsfesterne afholdes i REEHS BAGHUS, Sct. Jacobsvej 1, 2750 Ballerup lørdag den 1. december 2012 kl til kl og lørdag den 1. december 2012 kl til kl Arrangementet er for medlemmer samt medlemmers børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre, onkler, tanter osv. Der vil være dans om juletræet julemand godteposer og sodavand til børnene Kaffe med brød til de voksne og underholdning m.v. Der vil være mulighed for at købe øl - vand og pølser. Billetter kan købes i afdelingen fra mandag den 12. november. Pris: 25 kroner. Sidste frist for at købe billetter er mandag den 26. november. Bestyrelsen Os imellem September

28 Nyuddannede vo 3 nyudlærte inden for Lager og Logistik. På virksomheden Struers, der producerer såkaldt materialografisk udstyr, der er udstyr til kvalitets kontrol, har Thomas Nielsen gennemgået uddannelsen som lager og logistik medarbejder. Thomas blev udlært den 13. juni i år. På Ambu producerer de diagnostisk og livreddende udstyr til hospitaler og redningstjenester. Ambu har desværre valgt at flytte sin produktion til udlandet og i den forbindelse fik medarbejderne tilbud om uddannelse. Pia Adamsen blev færdig med sin uddannelse den 13. juni i år og Michael Fjelksted blev færdig den 23. marts i år. Pia Adamsen, AMBU 28 Os imellem September 2012

29 ksenlærlinge Michael Fjelksted, AMBU Thomas Nielsen, Struers FAKTA Uddannelsen veksler mellem skole og praktik og Indeholder emner som økonomistyring på lager, kunde - betjening, EDB lagerstyring, hensigtsmæssig placering, transport teknologier, kontroloptælling og meget mere. Os imellem September

30 Erstatnings-feriefridage ved sygdom Ferielovændring 1. maj 2012 Ret til erstatnings feriefridage ved sygdom som er indtrådt efter ferien er startet. Den nye ændring af ferieloven indebærer alene en ændring af forholdene, hvis man bliver syg når ferien er påbegyndt. Der er altså ingen ændring i forhold til, hvis man bliver syg før feriens begyndelse. Her er det stadig således: Lønmodtageren anmelder til virksomheden, at man ikke går i ferie, fordi man er blevet syg inden ferie er startet, altså inden normalarbejdstidsbegyndelse den dag man har første feriedag. Man skal selvfølgelig også dokumentere dette efter de regler der er gældende i loven, på virksomheden eller i overenskomsten. Man skal melde sig rask til virksomheden og starte sit arbejde efter sygdom. Man kan dog aftale med virksomheden, at man holder sin ferie efter raskmelding eller lokale aftaler samt overenskomsten for området, kan have regler om dette. 1. Sygdom efter feriens start Hvis lønmodtageren har 5 ugers ferie, har man ret til erstatningsferiedage i 4 af de 5 uger. Har lønmodtageren mindre end 5 uger, beregnes retten til erstatningsferiefridage procentvis, af det antal feriedage/uger man har ret til at få feriebetaling for. 30 Os imellem September Dette indebærer, at man ved: a. 5 ugers ferie har 5 karensdage før man kan få erstatningsferie. b. 4 ugers ferie har 4 karensdage. c. 3 ugers ferie har 3 karensdage m.v. 3. Betingelsen for at man kan opnå ret til erstatningsferiedage er: at man 1. dag man er syg i sin ferie, kontakter virksomheden og melder sig syg dag 1.. at man får lægelig dokumentation fra dag 1. at virksomheden sætter en frist for, hvornår de skal modtage den lægelige dokumentation. (Fristen skal være rimelig). 4. Man skal sygemelde sig fra første dag i alle tilfælde, hvor sygdom indtræffer under ferien, uanset om man opnår mere end 5 sygedage, hvis man ønsker at bevare retten til erstatningsferiedage. 5. Eksempel Eksempel 5 uger = 5 karensdage 1 uges ferie 3 ugers ferie 1 uges ferie syg 2 dage syg 3 dage syg 2 dage Man skal melde sig syg med lægelig dokumentation ved hver sygdoms forløb 1. dag. I dette eksempel er der 3 sygefravær i alt 7 dage. Har man overholdt reglen i alle 3 sygeperioder, har man ret til 2 erstatningssygedage. Eksempel 3 ugers ferie = 3 karensdage 1 uges ferie 2 ugers ferie 2 sygedage 2 sygedage i alt 4 sygedage. Man har ret til 1 erstatningsferiedag, hvis man har fulgt reglen om dokumentation i begge sygeperioder. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, kan afdelingen kontaktes. Carsten Madsen Faglig sekretær

31 Det arbejdsretslige hjørne Afskedigelse af beskyttede medarbejdere Som det er de fleste bekendt indeholder de forskellige overenskomster bestemmelser, som tager højde for, at nogle medarbejdergrupper har en særlig beskyttelse. Det handler primært om tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere, der f.eks. er valgt ind i aktieselskabsbestyrelsen. Historisk set er baggrunden for den særlige beskyttelse, at de i kraft af deres valgte positioner meget let kan komme på kant med ledelsen, og at det derfor er nødvendigt at sikre dem en særlig beskyttelse. I Industriens overenskomst 6 stk.1 står f.eks. at afskedigelse af tillidsrepræsentant skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på 5 måneder. Imidlertid står der i 6 stk.2 at er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfolder varslingspligten i henhold til stk. 1 Beskyttelse af tillidsvalgte Gennem årene har denne særlige beskyttelse af tillidsvalgte haft stor bevågenhed fra såvel arbejdsgiverside som fagforeninger. Set ud fra et arbejdsgiver synspunkt er det vigtigt at have de medarbejdere der er bedst egnet til at udføre en givent stykke arbejde, mens vi som fagforening, i sagens natur, frygter, at arbejdsgiverne finder på undskyldninger for at afskedige tillidsvalgte som følge af det modsætningsforhold, der naturligt kan opstå mellem virksomhedens ledelse og den, der har påtaget sig opgaven at forsvare medarbejdernes interesser. Fagretsligt har der derfor været fokus på, hvad betyder det egentligt, at der skal være tvingende årsager, og hvad betyder det egentligt, at der er tale om arbejdsmangel. Interessant dom I denne sammenhæng er der kommet en overordentlig interessant dom omhandlende disse emner på virksomheden LM Glasfiber. Kort fortalt måtte LM glasfiber afskedige temmelig mange mennesker over flere fyringsrunder med baggrund i annullerede ordrer, svigtende ordretilgang og udflytning af produktion til Kina og Indien. I for - året 2009 var der ansat 1550 timelønnede og de forskellige afskedigelser var i fire bølger, hvoraf dommen handler om den fjerde. Ved denne afskedigelse var der 55 beskyttede medarbejdere tilbage. Man satte sig på det tidspunkt ned og aftalte nogle forskellige kriterier for, hvem der skulle afskediges, og hvem der skulle blive tilbage. Der skulle således lægges vægt på adfærd, faglighed, forandringsvillighed og fravær samt geografisk fleksibilitet. Kriterier, der kan se relativt objektive ud, men hvor en ledelse jo uden problemer kan lægge temmelig mange subjektive vurderinger ind, hvis de måtte ønske det. Da ledelsen kom tilbage med de konkrete navne, havde man valgt at afskedige 43 af de beskyttede og kun lade 12 være tilbage. Og så brød larmen ellers løs, idet de beskyttede jo lige præcis havde opfattet sig som beskyttet, og derfor ikke troede de gik med i den samlede kødmaskine. Der blev nedsat en Faglig Voldgift med tidligere højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Han når frem til, at det er ok at afskedige de beskyttede medarbejdere til fordel for ikke beskyttede, når der var tale om aftalte objektive kriterier for afskedigelse. Altså var det ok at se helt bort fra, at nogle medarbejdere var beskyttede og andre ikke. Og hvad kan denne afgørelse så lære os i vores virke ude på arbejdspladserne? For det første skal vores tillidsrepræsentanter holde tungen meget lige i munden, hvis de går ind på at aftale såkaldte objektive kriterier ved afskedigelse. Især hvis de senere er uden indflydelse på, hvordan man konkret udmønter disse kriterier. Videre er det helt afgørende, at man ved en forhandling af denne art får aftalt helt specielle kriterier for de beskyttede medarbejdere, så arbejdsgiverne ikke misbruger sådanne situationer til at komme af med de faglig aktive, og endelig bør man lige komme forbi afdelingen, inden man underskriver aftaler som disse. Hele dommen kan fås ved henvendelse til undertegnede. Jesper Holm Formand Os imellem September

32 Arbejdsløse demonstrerer. Foto er fra ca Historisk tilbageblik - 3.del Den danske model og arbejdskampe, der stadig skal kæmpes 32 Os imellem April 2012

33 Arbejdsmarkedet var meget uroligt i 1880 og 90 erne med mange strejker. De faglige organisationer koordinerede det sådan, at når f.eks. arbejderne hos en arbejdsgiver strejkede, støttede de andre faggrupper de strejkende økonomisk. Når man så havde nået målene for strejken, flyttede man strejken hen til den næste arbejdsgiver. Flere og flere arbejdere meld - te sig ind i fagforenin gerne og arbejdsgiverne så fagforenin - gerne som en vedvarende trussel. Arbejdsgiverne dannede arbejdsgiverforeninger, og man svarede igen med lockout, sådan at begge parter pressede hinanden maximalt. Mange familier måtte gå fra hus og hjem, og der var utrolig megen fattigdom, hvor folk sultede. Der blev et stadig større behov for at koordinere arbejdskampene på landsplan, og i 1896 dannede arbejdsgiverne Dansk Arbejdsgiverforening og på den måde stod de nu stærkt med en central landsdækkende organisation. Som modtræk til dette blev De samvirkende Fagforbund, det der i dag hedder LO, dannet den 3. januar Den største arbejdskamp nogensinde herhjemme brød ud i Det startede med en mindre snedker-strejke i april måned, men i maj svarede arbejdsgiverne igen med en lock out, hvor ca arbejdere blev hjemsendt. Konflikten var en udmattelseskamp uden lige, hvor arbejdsgiverne prøvede at knække fagbevægelsen. Efter mere end fire måneders kamp, hvor omkring halvdelen af de organiserede arbejdere var i konflikt, satte parterne sig sammen for at indgå et forlig i september måned. Det blev til det berømte Septemberforlig, som kom til at danne grundlag for den arbejdsmarkeds model, vi har i dag, den danske model. Aftalen kom til at indeholde en række regler for, hvordan man skal behandle faglige konflikter. Fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Organisationerne anerkendte hinanden og deres ret til at etablere strejke og lockout. Der blev aftalt regler for varsling af sådanne aktioner m.v. Endvidere fastslog man, at stridsspørgsmål skulle afgøres ved forhandling og mægling, og hvis dette ikke kunne løse striden, kunne man indbringe sagen for domstol, altså en forløber for Arbejdsretten, der blev indført ved lovgivning i 1910, sammen med en lov om mægling i faglig strid (forligsmandsinstitutionen). September-forliget og den senere lovgivning på området kom til at betyde et mere stabilt arbejdsmarked, hvor parterne mødes og forhandler sig tilrette. Alt dette betød dog langt fra, at kampen var slut. Der har været mange kampe op gennem tiderne. F.eks. 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers frihed. Dette var et krav i mange år, som i 1919 blev indfriet, og vi fik en arbejdsuge på 48 timer. Herefter blev arbejdstiden først sat ned igen i 1960 til 45 timer. Den første ferielov kom i Det var på et tidspunkt hvor fagbevægelsen stod stærkt og Stauning var statsminister. Dagpengesystemet, efterløn, arbejdsmarkedspensioner, løn under barsel, lovgivning om arbejdsmiljø, kortere arbejdstid og længere ferie er eksempler på nogle af de resultater der er opnået gennem tiden. Man hører ofte. at fagbevægelsen har overlevet sig selv Det er det rene sludder. Der er og vil altid være nye kampe, der skal kæmpes. Samfundet er jo i konstant forandring, og nogle af de store udfordringer vi står overfor i dag er f.eks. social dumpning, altså importen af billig arbejdskraft fra Østeuropa, globaliseringen, der betyder at virksomhederne flytter deres produktion til udlandet og meget mere. Os imellem September

34 34 Os imellem September 2012

35 Konkurrence Find fem fejl! De to billeder ser næsten ens ud, men der er fem forskelle! Find dem og send siden ind, så deltager du i konkurrencen om to flasker rødvin. Navn: Adresse: Postnr. og by Indsend eller aflever siden til afdelingen inden 5. november Os imellem September

36 Os imellem Udgives af 3F Storkøbenhavn Ansvarshavende redaktør: Jesper Holm. ISSN-nummer: Layout: Susanne Hamilton. Tryk: Holbæk Kontorforsyning. Deadline for indlæg til næste nummer: 5. november Velkommen i din 3F-afdeling 3F Storkøbenhavn Vores hus ligger bagved SuperBest som ligger i Centrumgaden i nærheden af kirken. Vores adresse er: 3F Storkøbenhavn Sct. Jacobsvej 10, 2750 Ballerup. Telefon Der er følgende muligheder for at bruge offentlige transportmidler: S-tog til Ballerup Station og følgende busser: 866, 500S, 400S, 400, 350S, 216, 159, 158, 157, 156, 153E, 147, 143, 81N, 69. Der er gode parkeringsmuligheder for bili sterne. Husk Juletræsfesten i afdelingen - se side 27 Vinderen af sidste blads konkurrence Vinder af sidste blads konkurrence Find fem fejl blev Johnny Toxværd, Grantofteparken 908, 2750 Ballerup. Tillykke til dig. Du kan afhente 2 flasker rødvin på Sct. Jacobsvej 10 i Ballerup. 36 Os imellem September 2012