Transportlogistikeruddannelsen

Transkript

1 NOEA akademiuddannelser NORDJYLLANDS ERHVERVSAKADEMI Center for korte videregående uddannelser STUDIEORDNING: LOGISTIKØKONOM Transportlogistikeruddannelsen Fælles Studieordning for Copenhagen Business College og Nordjyllands Erhvervsakademi

2 Logistikøkonom Side 2 Denne studieordning er udarbejdet juni 2000 i forbindelse med start af nye akademiuddannelser, specielt finansøkonom og markdesføringsøkonom. Transportlogistikeruddannelsen er en videreførelse af den eksisterende uddannelse, men det har været hensigtsmæssigt at foretage visse tilpasninger til de nye akademiuddannelser. Niels Brock copenhagen Business College og Nordjyllands Erhvervsakademi, Aalborg, ar valgt at samarbejde om denne version af uddannelsen og har nedsat en redaktionsgruppe til formålet. Det er hensigten, at de to skoler giver horisontal merit på alle tidspunkter i studieforløbet, og at man vil samarbejde om udvikling, kvalitetsstyring, arrangementer og pædagogik. Redaktionsgruppe: Ole Faaborg, NOEA Niles K. Jacobsen, NOEA Elsebeth R. Pedersen, Niels Brock CBC Martin Senderovitz, Niels Brock CBC Henrik Thorsted Skov, NOEA Flemming Steen, Niels Brock CBC 2

3 Logistikøkonom Side 3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 1. VELKOMMEN PÅ LOGISTIKØKONOM 5 2. STUDIEAKTIVITET 5 3. LÆRINGSFORMER 7 4. KALENDER FOR LOGISTIKØKONOM 7 5. PRAKTISKE OPLYSNINGER 8 Studievejledning 8 Statens Uddannelsesstøtte - SU 8 Bibliotek 8 Fotokopiering 8 Udprint 8 Informationer 9 Orlov 9 Personlige data 9 6. FAGOMRÅDER OG FAG PÅ UDDANNELSEN 10 Valgområde 10 Uddannelsens afsluttende hovedprojekt 10 Tabel 1 Fag og fagdage 11 European Credit Transfer System (ECTS) point EKSAMENER OG PRØVER 14 Tabel 3 Obligatoriske prøver og eksamener 14 Beskrivelse af projekter og eksamener på hvert semester Første semester 15 Projekt A 15 Andet semester 16 Projekt B 16 Årsprøve, 1. år - Erhvervsøkonomi, markedsføring og engelsk 16 Tredje semester 16 Projekt C 16 Tysk 17 Engelsk 17 Jura 17 Årsprøve, 2. år Logistik, transport og organisation 17 Fjerde Semester 18 3

4 Logistikøkonom Side 4 Prøve i Valgområde 18 Hovedprojekt 18 KRÆVEDE PROJEKTER OG OPGAVER I STUDIEFORLØBET FAGBESKRIVELSER 20 Logistik 20 Transport 25 Jura 27 Erhvervsøkonomi 30 Organisation og ledelse 33 Markedsføring 35 Engelsk 37 Tysk 39 VALGFORLØB OG STUDIEOPHOLD 40 4

5 Logistikøkonom Side 5 1. Velkommen på Logistikøkonom Det glæder os at byde dig velkommen på Logistikøkonom på Nordjyllands Erhvervsakademi, Aalborg. Logistikøkonom er en videregående akademiuddannelse, der er udviklet og planlagt i samarbejde med de førende erhvervsvirksomheder på området, samt med relevante erhvervsorganisationer. Det er uddannelsens målsætning, at I som dimittender vil få kvalificerede job her i landet eller i udlandet. Vi håber, at du vil få 22 gode måneder her på uddannelsen. Vi ved, at du vil få travlt, og at det i mange perioder vil være meget krævende. Det er derfor vigtigt, at du planlægger din indsats rigtigt, og at du finder sammen med andre studerende i studiegrupper, så I sammen kan arbejde jer gennem de mange opgaver. Uddannelse er et samarbejde mellem skole, lærere og studerende. Kun hvis alle og enhver forstår at yde sit, kan der skabes et godt studiemiljø og en god uddannelse. Vi har tradition for et godt samarbejde med studieråd et, og vi håber, at I vil være med til at videreføre dette samarbejde ved at tage aktivt del i de forskellige aktiviteter. Denne studieordning giver dig et indblik i, hvordan dit studium kommer til at forløbe. Den giver overblik over uddannelsens samlede struktur og over de enkelte fag og deres indhold. Du kan læse om alt fra studiets indhold til eksamensdatoer, forskellige praktiske oplysninger om meget mere. Desuden er Bekendtgørelsen om uddannelsen optrykt bagest. Det er vigtigt, at du læser og kender de oplysninger, der er i studieordningen. Du vil få brug for dem i mange forbindelser i løbet af de næste 22 måneder. Velkommen til en god uddannelse på NOEA Nordjyllands Erhvervsakademi. 2. Studieaktivitet Logistikøkonom uddannelsen er et meget koncentreret studium med mange fag og stort pensum - ofte på engelsk - på forholdsvis kort tid. Derfor er det vigtigt, at du på forhånd gør dig klart, at dit studium tager tid og at overskydende tid skal prioriteres. Studiet er et videregående studium, hvor det forventes, at du deltager i rollen som studerende. Det vil sige, at undervisning og pensum blot er et middel til at opnå viden. Det er op til dig selv og din egen ansvarlighed, hvad og hvor meget du lærer. Det er en god ide at danne studiegrupper, hvor du kan læse sammen med andre, og hvor I kan støtte hinanden. På studiet er der ikke mødepligt, men erfaringen viser, at frafaldet er stort hos de studerende, der ikke deltager i undervisningen. Din situation er, at du skal finde dig tilrette i et nyt studiemiljø med nye studiekammerater og nye studieformer. For at få det bedst mulige udbytte af studiet, er det derfor nødvendigt, at du har tæt føling med aktiviteterne på skolen. Uddannelsen og studieordningen er udarbejdet efter retningslinierne i bekendtgørelse nr. 529 af 17. juni 1997 om erhvervsakademiuddannelsen som Tranport-logistiker (Logistikøkonom). Denne studieordning, gældende for Logistikøkonom, træder i kraft pr. 1 august 2000 og vil være gældende til 1. august

6 Logistikøkonom Side 6 Dimittender kan anvende titlen Logistikøkonom (AK), på engelsk Diploma in Logistics. 6

7 Logistikøkonom Side 7 3. Læringsformer I undervisningen vil selvstændiggørende arbejds- og læringsformer stå i centrum. Foruden holdundervisning og øvelser vil projektarbejde, tværfaglige cases, temaarbejder, gæsteforelæsninger og besøg i virksomheder være centrale læringsformer. Undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Relevant erhvervspraksis opfattes bredt som problemstillinger fra offentlige og private virksomheder, både service- og produktionsvirksomheder såvel som virksomheder, der primært fremstiller eller forvalter transportmæssige ydelser. Elektroniske undervisningsformer indgår i passende omfang. De studerende inddrages i diskussioner om undervisningens tilrettelæggelse og tilskyndes til teambuilding, gensidig undervisning og kreativ udfoldelse. I fjerde semester bliver valgområdet og det afsluttende projektarbejde tilrettelagt individuelt. Af hensyn til kravene om international kompetence kan uddannelsesstedet tilrette nogle moduler med undervisning på fremmedsprog. 4. Kalender for Logistikøkonom 1. semester 1. september 2000 til ca. 20. januar 2001 Projekt A Uge semester 22. januar januar 2001 til 20. juni 2001 Projekt B Uge 19 Eksamen: Maj/juni semester 16. august til 20. januar 2002 Projekt C uge 45 Eksamener: December 2001/januar semester 20. januar til 24. juni 2002 Valgområde: Periode: Uge 01/02 til 11, (januar marts) Hovedprojekt: Periode: Uge 11 til 20 (marts maj) 2002 Dimission: Juni

8 Logistikøkonom Side 8 5. Praktiske Oplysninger Studievejledning Hos studievejlederne kan du få oplysninger om SU-regler, videregående uddannelser, jobmuligheder og udlandsophold. Desuden kan du få personlig rådgivning omkring dit uddannelsesforløb. Studievejlederne afholder forskellige informationsarrangementer om eksamensregler, bacheloruddannelse, internationalisering, A-kasse regler, jobsøgning, mv. Studievejlederens træffetider oplyses ved opslag. Statens Uddannelsesstøtte - SU SU Statens Uddannelsesstøtte består af stipendium og lån. Stipendiet kan du beholde, dog er det skattepligtig indkomst. Lån skal betales tilbage. Tilbagebetalingen begynder et år efter, du er færdig med at studere. Du skal være opmærksom på, er der er faste grænser for, hvor meget du må tjene ud over dit stipendium. Hvis du tjener for meget, skal du tilbagebetale stipendium og lån. Vi har brochurer stående fremme i receptionen. Desuden har SU en rigtig god hjemmeside Hvis du ikke allerede har fået et ansøgningsskema, kan du henvende dig i administrationen. Hvis du har ret til at modtage SU, kan du købe SU-kort/periodekort med rabat til et frit antal rejser med tog og busser. Har du spørgsmål vedr. SU, kan du henvende dig til din studievejleder. Bibliotek Logistikøkonom studerende har mulighed for at benytte NOEAs eget bibliotek eller Aalborgs/AaUs biblioteker. Fotokopiering På NOEA findes kopimaskiner til kopiering mod betaling. Kopikort hertil kan købes i administrationen på 4. etage. Udprint NOEA har en særlig ordning m.h.t. antal udprint pr. studerende. Der kan tilkøbes ekstra print. 8

9 Logistikøkonom Side 9 Informationer Det er vigtigt, at du selv holder dig orienteret om dit studium. Løbende informationer om studiet vil være at finde i Groupwise, vort interne kommunikationssystem. Desuden har Logistikøkonom sin egen hjemmeside på NOEA. Desuden udgives der i forbindelse med Projekt A, B og C samt til hovedprojektn særlige manualer, hvor krav til indhold, formalia, tidsfrister m.v. præciseres. Orlov Du kan som studerende søge orlov fra uddannelsen i et år. Ansøgningen skal stiles til uddannelseschef Ole Faaborg. Personlige data Ændring af personlige data så som adresse, telefonnummer, eller navneskift skal meddeles til administrationen. 9

10 Logistikøkonom Side Fagområder og fag på uddannelsen Logistikøkonom er opdelt i 4 semestre. Uddannelsen er delt op i en fælles del, der er ens for alle studerende, og en individuel del, hvor man selv kan præge sit uddannelsesforløb. Fællesdelen omfatter 5 overordnede brede fagområder; efterfølgende angivet med omtrentlige vægte: Alment 25%, markeder 15%, virksomhedens opbygning 25%, transport 25% og teknologi 10%. Se eventuelt også bekendtgørelsen. Den individuelle del omfatter et valgområde og en hovedprojekt. I den individuelle del af uddannelsen har den studerende mulighed for at præge uddannelsesforløbet selv. Den studerende kan vælge at uddybe de faglige områder ved at være i praktik i en virksomhed eller modtage undervisning i Danmark eller udlandet. Uddannelsens 5 overordnede fagområder er fordelt på en række konkrete fag på uddannelsen. Fagene ligger på uddannelsens 3 første semestre. Tabel 1 nedenfor viser en skematisk oversigt over de forskellige fag samt antal lektioner fordelt på de enkelte semestre. I afsnit 8. Fagbeskrivelser er fagene nærmere beskrevet. Valgområde På uddannelsens fjerde semester ligger valgområdet. Valgområdet på 10 uger giver den studerende mulighed for at præge sin uddannelse selv. Forløbet fastlægges individuelt i drøftelse med skolen. Forløbet kan gennemføres på en række forskellige måder. Det kan ske ved praktik i en virksomhed eller ved at gennemføre valgfag på en uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet. Valgområdet er en integreret del af uddannelsen og man kan modtage SU i perioden. Forløbet forbinder undervisningen på fællesdelen med det selvstændige hovedprojekt og er derfor præget af individuelle valg og mere selvstændig studieaktivitet. Uddannelsens afsluttende hovedprojekt Efter valgområdet ligger hovedprojektet. Hovedprojektet afslutter uddannelsen og skal dokumentere en kompleks problemløsning inden for logistik og/eller transport på et metodisk og analytisk grundlag. Se nærmere om hovedprojektn i afsnit 7 om eksamener og prøver. 10

11 Logistikøkonom Side 11 Tabel 1 Fag og fagdage 1. semest er 2. semest er 3. semest er 4. semest er Fag Antal fagdage Antal fagdage Antal fagdage Antal fagdage Logis tik Trans port Under udarbej delse Jura Erhv ervsøkono mi Organ isatio n og ledels e Mark edsføring Engel sk Tysk Valgf ag Valgo mråd e Hove d- proje kt Total Ca. 10 uger Ca. 10 uger 20 uger Fagdage læses som hele eller halve, eller som moduler. 11

12 Logistikøkonom Side 12 European Credit Transfer System (ECTS) point Uddannelsen er tilrettelagt som et fuldtidsstudium og er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsens fag og aktiviteter er tildelt points efter European Credit Transfer System (ECTS) point. ECTS tildelingen letter meritgivning ved videre studier i Danmark eller i udlandet. Et studenterårsværk svarer til 60 point og hele uddannelsen således til 120 point. Uddannelsen berettiger til SU i 22 måneder. Tabel 2 viser en skematisk oversigt over de forskellige fag samt de respektive antal ECTS points fordelt på de enkelte semestre. Tabel 2 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Fag ECTS points ECTS points ECTS points ECTS points ECTS point pr fag og totalt Logistik Trans port Jura 5,5 6 11,5 Erhv ervsøkono mi Organ isatio n og ledels e Mark edsføring Engel sk 6 5,5 11, Tysk

13 Logistikøkonom Side 13 Valgf ag Valgo mråd e Hove d- proje kt ECTS merit i alt

14 Logistikøkonom Side Eksamener og prøver I dette afsnit beskrives de forskellige obligatoriske prøver og eksamener. Beskrivelsen er delt op på de enkelte semestre. Tabel 3 giver en tidsmæssig oversigt. Tabel 3 Obligatoriske prøver og eksamener Prøve 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Projekt A Uge 45 Projekt B Uge 19 Årsprøve, 1. år: Erhvervsøkonomi, markedsføring og engelsk 14 dages tværfagligt projekt Maj/juni 2001 Projekt C Uge 45 Jura Tysk Engelsk Årsprøve, 2. år: Logistik, transport og organisation Valgområde Hovedprojekt skr. Hovedprojekt mdt. Skriftlig eksamen. December 2001 Mundtlig eksamen December 2001 Mundtlig eksamen December dages tværfagligt projekt med mundtligt forsvar Dec/jan 2001/02 Rapport over valgområde samt evt. eksamener fra valgfag. Marts/april 2002 Skriftligt hovedprojekt og mundtlig forsvar/ eksamen i hovedprojektet. Maj/juni

15 Logistikøkonom Side 15 Beskrivelse af projekter og eksamener på hvert semester Formålet med de enkelte prøver og eksamener er at bedømme den studerendes kvalifikationer i forhold til uddannelsens krav. Hvis den studerende får karakteren 5 til en eksamen, har man ret til at tage prøven om. Hvis den studerende får 03 eller 00, skal den pågældende prøve tages om. Den studerende har ret til at gå til eksamen i samme fag 3 gange, hvis man har fået under 6 i pågældende prøve. Adgangen til at fortsætte i uddannelsen er betinget af, at den studerende deltager aktivt i og består projekt A, B og C. Hvis en prøve ikke er bestået, kan den studerende deltage i en prøve eller eksamen på ny, dog højst 3 gange i den samme prøve. Skolen bestemmer tidspunktet for omprøver og sygeeksamen. Den studerende bliver automatisk tilmeldt den første ordinære eksamen i et fag. Hvis den studerende bliver syg, så man ikke kan deltage i eksamen, skal der afleveres lægeerklæring til skolen. Ellers bruges ét eksamens forsøg. Eksamen er bestået, når de afgivne karakterer giver 6,0 eller et højere gennemsnit, samt at valgperioden er bestået. Vægtning af eksamensresultater Eksamen Vægtning Årsprøve 1. år (erhvervsøkonomi, markedsføring og engelsk) 2 Jura 1 Tysk 1 Engelsk 1 Årsprøve 2. år (logistik, transport og organisation & ledelse) 2 Hovedprojekt 2 Valgområde Bestået/ikke bestået Første semester Projekt A På første semester udarbejdes Projekt A. Det er et gruppebaseret projekt af ca. en uges varighed. Projektet baseres på et processuelt forløb, der primært inddrager faget logistik. Projektet vurderes bestået/ikke bestået. Projektet skal bestås for at fortsætte studiet. Re- og sygeomprøvning finder sted umiddelbart efter den regulære prøvning. 15

16 Logistikøkonom Side 16 Andet semester Projekt B På andet semester udarbejdes Projekt B. Projektet varer ca. 1 uge, og danner optakt til årsprøven 1. år. Projektet omhandler derfor primært fagene erhvervsøkonomi, markedsføring og engelsk Projektet vurderes bestået/ikke bestået. Projektet skal bestås for at fortsætte studiet. Re- og sygeomprøvning finder sted umiddelbart efter den regulære prøvning. Årsprøve, 1. år - Erhvervsøkonomi, markedsføring og engelsk Efter andet semester er der en afsluttende tværfaglig prøve i fagområderne erhvervsøkonomi, markedsføring og engelsk. Der udarbejdes et skriftligt tværfagligt projekt på maksimum 15 sider på danske eller engelsk. Såfremt projektet udarbejdes på dansk, skal der laves et engelsk resumé på ca. 15% af opgaven. Skolen udleverer en opgave til den studerende og den studerende har herefter 14 dage til at udarbejde projektet og aflevere opgaven. Der gives ikke vejledning til projektet. Alle hjælpemidler er tilladte. Fagene indgår med følgende omtrentlige vægtning: Erhvervsøkonomi: 40% Markedsføring 40% Engelsk 20% Projektet evalueres af censor og eksaminator og der gives én samlet karakter for projektet efter 13-skalaen. Der er ordinær eksamen i maj/juni Re- og sygeeksamen afholdes efterfølgende i august/september Tredje semester I tredje semester afholdes projekt C. Herudover er der afsluttende prøver i engelsk, tysk, jura samt en afsluttende tværfaglig prøve i logistik, transport og organisation. Projekt C Projekt C er et tværfagligt projekt der danner optakt til årsprøven 2. år. Projektet omhandler derfor primært logistik, transport og organisation. Projektet vurderes bestået/ikke bestået. Projektet skal bestås for at fortsætte studiet. Re- og sygeomprøvning finder sted umiddelbart efter den regulære prøvning. 16

17 Logistikøkonom Side 17 Tysk Der afholdes en mundtlig prøve i tysk. Forberedelsestiden er 60 minutter og eksaminationen er på 30 minutter. Med udgangspunkt i ukendt materiale skal den studerende selvstændigt kunne forelægge materialet. I forberedelsestiden er alle hjælpemidler tilladte. Eksaminator og censor foretager evaluering. Der gives én karakter efter 13-skalaen. Der er ordinær prøve i december Re- og sygeeksamen afholdes i løbet af fjerde semester Engelsk Der afholdes en mundtlig prøve i engelsk. Forberedelsestiden er 60 minutter og eksaminationen er på 30 minutter. Med udgangspunkt i ukendt materiale skal den studerende selvstændigt kunne forelægge materialet. I forberedelsestiden er alle hjælpemidler tilladte. Eksaminator og censor foretager evaluering. Der gives én karakter efter 13-skalaen. Der er ordinær prøve i december Re- og sygeeksamen afholdes i løbet af fjerde semester Jura Skolen afholder en 4 timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladte. Eksaminator og censor foretager evaluering. Der gives én karakter efter 13-skalaen. Pensumoversigt udleveres af faglæreren primo november 2000, hvor der er ordinær prøve i december Re- og sygeeksamen afholdes i løbet af fjerde semester Årsprøve, 2. år Logistik, transport og organisation Der udarbejdes et projekt på sider. Den studerende har 14 dage til at udarbejde projektet. Alle hjælpemidler til besvarelsen er tilladte. Der gives ikke vejledning til projektet. Projektet forsvares mundtligt af den studerende. Projektet og det mundtlige forsvar evalueres af censor og eksaminator og der gives én samlet karakter for projektet efter 13-skalaen. Der er ordinær prøve i december/januar 2001/2002. Re- og sygeeksamen afholdes i løbet af fjerde semester

18 Logistikøkonom Side 18 Fjerde Semester I fjerde semester er der prøve i valgområdet samt i hovedprojektet. Prøve i Valgområde Valgområdet giver mulighed for at præge sin uddannelse selv. Forløbet fastlægges individuelt i drøftelse med skolen. Forløbet kan gennemføres ved et ophold i en virksomhed (praktik) eller ved at gennemføre valgfag på en uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet. Valgområdet er en integreret del af uddannelsen og man kan modtage SU i perioden. Valgperioden ligger i perioden: Januar marts (uge 01 11) i Uanset forløbet af valgområdet skal den studerende, ved valgområdets afslutning, udarbejde en skriftlig rapport. I rapporten skal den studerende beskrive og vurdere aktiviteterne i valgområdet. Rapporten skal indeholde en redegørelse for udbyttet af valgområdet og bør derfor indeholde følgende punkter: Formål med valg af valgområde Forløb og indhold Opnåede resultater/udbytte i forhold til det forventede Rapporten bør indeholde beskrivende, analyserende og vurderende niveauer. Det er vigtigt, at rapporten udviser helhed, konsistens og logisk opbygning. Rapporten udarbejdes individuelt og vurderes bestået/ikke bestået. Hovedprojekt Som afslutning på studiet skal den studerende udarbejde en hovedprojekt. Dette kan gøres individuelt eller i gruppe på op til 3 studerende. Der tilbydes den studerende vejledning under udarbejdelsen. Hovedprojektet skal opfylde de krav der er nævnt i manual for udarbejdelse af hovedprojekt. Emnet for hovedprojektet formuleres af den studerende i samråd med skolen og i samarbejde med en virksomhed/organisation. Opgaveformuleringen skal godkendes af skolen. Hovedprojektet skal demonstrere, at den studerende kan bearbejde, analysere og vurdere indsamlet viden med teori og metode fra uddannelsens fag og forbinde dette med praksis. Til hovedprojektn skal udarbejdes et resume på engelsk. Hovedprojektn må have et omfang på max. 50 sider ekskl. bilag. Hovedprojekter med flere deltagere (max 3) kan dog have et større omfang. Efter aflevering af hovedprojektet skal den studerende forsvare opgaven ved en mundtlig eksamen. Eksaminator og censor foretager evalueringen, og der gives én samlet karakter for hovedprojektet. De enkelte dele vægtes som følger: 50% for den skriftlige opgave 18

19 Logistikøkonom Side 19 30% for det mundtlige forsvar 20% for det engelske resume Karaktererne for den skriftlige/faglige del og det engelske/skriftlige resume oplyses ikke til den studerende før det mundtlige forsvar. Hvis flere studerende skriver hovedprojekt sammen, er de alle ansvarlige for hele opgavens indhold, og de vil få samme karakter i den skriftlige/ faglige del og det engelske skriftlige resume. Det mundtlige forsvar evalueres individuelt for hver studerende. Efter det mundtlige forsvar gives den samlede karakter for hovedprojektet. Re- og sygeeksamen aftales individuelt, men vil senest være afholdt ultimo september, hvor ordinær eksamen afholdes i maj/juni. KRÆVEDE PROJEKTER OG OPGAVER I STUDIEFORLØBET Fag 1. semester 2.semester 3.semester Logistik Projekt A Interne fagopgaver: 1 stk (case individuelt) Projekt B Interne fagopgaver: 1 stk (analyse i gruppe) 2 stk Transport Projekt A Interne fagopgaver: Projekt B Interne fagopgaver: Projekt C Interne fagopgaver: Projekt C Interne fagopgaver: Jura Erhvervsøkonomi Organisation og ledelse Markedsføring Projekt A Interne fagopgaver: 2 stk Projekt A Interne fagopgaver: 1 stk (præsentation i gruppe) Projekt A Interne fagopgaver: 2 stk Projekt A Interne fagopgaver: 1 stk Engelsk Projekt A Projekt B Projekt B Interne fagopgaver: 1 stk (case individuelt) Projekt B Interne fagopgaver: 1 stk (seminar design individuelt) Projekt B Projekt B Interne fagopgaver: 1 stk Interne fagopgaver: Projekt C Interne fagopgaver: 1 stk Projekt C Interne fagopgaver: Tysk Projekt A projekt B 19

20 Logistikøkonom Side Fagbeskrivelser I det følgende er hvert enkelt fag på uddannelsen beskrevet med hensyn til formål, mål og indhold. Logistik Formål Formålet med faget logistik er at kvalificere den studerende til at udarbejde og realisere komplekse transport- og logistikløsninger. Mål Målet med logistik er at: Den studerende kan analysere og anvende til virksomhedens logistiskopgaver Den studerende kan anvende værktøjer til beskrivelse af virksomhedens logistikopgaver Den studerende kan udarbejde en handlingsplan til løsning af virksomhedens logistikopgaver Den studerende kan forstå principper og metoder til styring af virksomhedens forsyningssystem Den studerende kan forstå virksomhedens principper og metoder til styring af produktionsstyringssystem Den studerende kan forstå principper og metoder til styring af virksomhedens distributionssystem Den studerende kan forstå og anvende lagerstyringsmodeller Den studerende kan forstå logistikkens rolle i forbindelse med virksomhedens kvalitet- og miljøledelse Den studerende kan forstå begreberne tredjepartslogistik og logistik effektivitet Den studerende kan forstå sammenhæng mellem teknologiske udviklinger og udvikling i de logistiske systemer Den studerende kan forstå sammenhæng mellem de teknologiske forhold og de logistiske systemer Den studerende kan forstå sammenhæng mellem transport og logistik og det omkringliggende miljø Den studerende kan anvende principperne for miljøcertificering Semesteraktivitet 1. SEMESTER I dette semester lægges der vægt på, at den studerende får et bredt og indgående kendskab til logistiske begreber og deres sammenhæng med andre fagdiscipliner. Der vil blive lagt vægt på at indlære forskellige enkle logistiske modeller og værktøjer specielt vedr. virksomhedens distributionskanaler. Herved vil det være muligt at se sammenhæng mellem logistik og markedsføring. 20

21 Logistikøkonom Side 21 Sammen med faget erhvervsøkonomi vil forskellige indtægt, omkostninger og investeringskalkuler blive gennemgået. 2. SEMESTER I logistik vil undervisningen på andet semester koncentreres om produktionsplanlægnings modeller, metoder og begreber for både prognose- og ordrestyrede virksomheder. Lektionerne i faget bliver koordineret med organisation. 3. Semester I dette semester lægges der vægt på, hvorledes en logistikanalyse gennemføres, samt hvorledes eventuelle forbedringsforslag til den logistiske effektivitet kan implementeres. Indhold Logistik er hovedfaget i uddannelsen og omfatter et stort område i virksomheden. Det er derfor vigtigt, at den studerende hurtigt får en forståelse for formålet med logistik og logistikstyringens mål i alle former for virksomheder og organisationer. Logistikfaget er på den baggrund opdelt i følgende hovedområder logistikanalyse, distributionsstyring, produktionsstyring, lagerstyring og materialestyring. Nedenfor er en nærmere beskrivelse af indholdet i hovedområderne. introduktion Før gennemgang af de fem hovedområder skal de studerende forstå baggrunden for logistikkens historie, såvel nationalt som internationalt. Der gives derfor en kort orientering om begreber som MA, TDC-formel, JIT-elementer, TBM-begreber, supply chain management, integrerede logistikkæder, BPR, logistisk effektivitet, tredjepartslogistik, miljøstyring, samt kvalitetsstyring herunder oplysning om ISO 9000 og ISO standard. Logistikanalyse Logistisk effektivitet gennemgås som et af grundbegreberne inden for logistik. Dette er et centralt emne, og det er derfor vigtigt at de studerende får kendskab til dette begrebs serviceog omkostningselementer. Der undervises i logistikanalysens forskellige faser. Dvs.: Virksomhedens omkostningsstruktur og varestrømme gennemgås i forhold til værdikædebegrebet, herunder fysiske og tekniske forhold. Logistiske delanalyser gennemgås: Lageranalyse, kundeserviceanalyse, GAB-analyse, ABCanalyser, informationsanalyser, kommunikationsanalyse, organisatoriske analyser. 21

22 Logistikøkonom Side 22 Alternative afvejningsanalyser gennemgås og diskuteres. F.eks. ordreproduktion i forhold til serieproduktion, nulfejlsmål i forhold til procentmål, centrale kontra decentrale lagre i forhold til kundeservicen. Herudover gives der en forståelse af partnerskabstankegangen, der i disse år vinder frem i logistiktankegangen. Der lægges vægt på helhedsforståelse i logistikanalysen, således at den studerende forstår, at afhjælpning af et problem ét sted i værdikæden måske vil have betydning for forhold senere i værdikæden. I undervisningen bliver de teknologiske muligheder for sådanne analyser afprøvet. Distributionsstyring Der undervises i analyse af de direkte og indirekte faktorer, der øver indflydelse på distributionsstyringen f.eks. kørselsplanlægningen, hvilke kundesegmenter skal betjenes, fysiske forhold hos kunderne samt informationsteknologiens muligheder. Der lægges vægt på at kunne forbedre og effektivisere disse funktioner ved aktivt at kunne komme med forslag til forbedringer, samt opstille alternative muligheder som f.eks. outsourcing af disse aktiviteter i virksomheden. Desuden gennemgås de forskellige former for distributionsstyring herunder: Ad hoc ruteplanlægning i forhold til faste ruter, branchefælles distribution. Desuden gennemgås de nødvendige krav for en tredjepartsløsning af distributionsopgaven. Produktionsstyring Der undervises i push og pull produktionsstyringsstrategier (prognose kontra ordrestyring). Prognosestyringssytemer gennemgås herunder: MRP 1, MRP 2, OPT, FMS, samt de analyseværktøjer der hører til de forskellige systemer. Lagerstyringen Der gives kendskab til en virksomheds forskellige lagermotiver, samt de optimale punkter at placere lagrene i varens værdikæde. Analyser af den optimale geografiske placering af lagrene gennemgås, herunder hvilke lokaliseringsfaktorer virksomheden ud fra logistiske overvejelser skal være opmærksom på. I disse analyser bruges både manuelle og informationsteknologiske metoder. Beregninger af optimale lagerstørrelser indlæres bl.a. ved hjælp af Wilsons formel og andre manuelle beregningsteknikker. Der arbejdes med varernes optimale placering på et lager under hensyn til frekvensanalyser, varens art, kundernes kvalitetsforventninger, samt orienteres om love og regler på området. 22

23 Logistikøkonom Side 23 Materialestyringen Ved materialestyringen forstås her primært styring af forsyningerne til virksomheden. Forsyningsorganisationens mulige organisatoriske placering i virksomheden diskuteres. Herudover gennemgås forsyningsfunktionens rolle i varens værdikæde. De studerende får kendskab til forsyningsfunktionen arbejdsfaser som: Impulsfasen i indkøbsarbejdet Det forberedne indkøbsarbejde Gennemførende indkøbsarbejde Afsluttende indkøbsarbejde, samt opfølgnings mulighederne på indkøbsarbejdet, samt de hjælpeværktøjer, der kan benyttes i de enkelte faser Forskellige former for leverandørsamarbejde gennemgås, fra de traditionelle former til nyere teorier om tættere samarbejde. På grundlag af dette diskuteres mulighederne for en reduktion af transaktionsomkostninger. Just-in-time Just-in-time begrebet indgår som en del af logistik faget. Indholdet i denne del af faget kan sammenfattes som: Japansk inspirerede produktions styringsanalyse værktøjer Planlægning og implementering Hvorledes partnerskab mellem leverandører og kunder planlægges, gennemføres og udvikles Indsigt i Kanban orienterede produktionsstyringsformer Informationsteknologiens muligheder i just in time systemer Der gennemgås også, hvilke taktiske- og strategiske motiver virksomhederne har for at indgå i de nye leverandørsituationer. Der orienteres om de nye teknologiske muligheder, herunder de fremtidige forventninger til teknologi som vil udvide og understøtte den trend, der globalt er for at udvide og understøtte disse samarbejdssituationer. Kvalitetsstyring Der undervises i, hvor vigtig kvalitetstyring er for virksomhedens logistiske effektivitet. Kvalitetsstandarden ISO 9000 gennemgås og der vises praktiske eksempler på et sådant kvalitetsstyringssystem. Samtidig undervises der i, hvorledes ISO 9000 standard kan udbygges til ISO , hvor ved virksomhederne får et integreret kvalitet- og miljøstyringssystem. ISO gennemgås og der vises praktiske eksempler på dens anvendelse. 23

24 Logistikøkonom Side 24 Teknologi Der undervises i, hvorledes den moderne teknologi påvirker den logistiske udvikling. I denne undervisning lægges særlig vægt på de moderne kommunikationssystemer som stregkoder, AEN-standarden, pluskoder, satelitsystemer mm. Samfundsforhold Der undervises i, hvordan nyere logistsiksystemer, udbygning af infrastrukturer, bedre kommunikationssystem mm påvirker det omkring liggende miljø. Der vises eksempler på, hvordan driftøkonomisk optimalitet påvirker omgivelser, hvor indregnet af eksterne indirekte faktorer medfører helt andre løsninger. Som eksempel gives JIT, der ofte medføre mere transport, og dermed øget udslip af forurenende stoffer, samt påvirker valg af leverandører, der i sidste ende påvirke bosættelsesmønsteret i et land. Pensum/litteratur Fagets pensum er af et omfang som f.eks. XXXXXXX 199x, Xxxxforlag samt...xxx Desuden anvendes aktuelle artikler fra fagtidsskrifter og rapporter fra organisationer og råd. 24

25 Logistikøkonom Side 25 Transport Formål Formålet med faget transport er, at kvalificere den studerende til at medvirke ved gennemførelsen af virksomhedens eksterne/interne transport- og logistikaktiviteter. Mål Målet med faget er at: Den studerende har indsigt i de forskellige transportformer Den studerende kan afveje fordele og ulemper ved de enkelte og multimodale transportformer Den studerende har kendskab og viden til internt håndterings- og transportmateriel ved planlægning af transport- og logistikaktiviteter Den studerende kan forstå emballeringens betydning for valg af transportløsning Semesteraktivitet: 1. Semester På 1. semester gennemgås de forskellige transportformer, herunder fordele/ulemper og økonomi på praktiske transportcases. Desuden gennemgås for skellige begreber omkring et transportforløb. Som eksempler kan nævnes Incoterms, remburs og de forskellige former for fragtdokumenter. 2. Semester Der er ikke undervisning i transport på 2. semester. 3. Semester Transport på tredje vil især beskæftige sig med multimodale transportformer og transport materiel til såvel intern som ekstern brug, samt skabe større overblik og forståelse. Indhold Indholdet i faget transport er: Grundlæggende intern/ekstern transport afvikling Gennemgang af forskellige transportprincipper Gennemgang af fordele/ulemper ved fysisk transportmateriel, som f.eks. lastbiler, tog mm Gennemgang af teknologisk anvendelses muligheder i forbindelse med afvikling af intern/ekstern transport Gennemgang af de forskellige transportformers tarifopbygning 25

26 Logistikøkonom Side 26 Centrale problemstillinger Der undervises i grundlæggende viden om de forskellige transportmuligheder såvel intern/ekstern, nationalt og internationalt. Faget lægger på denne måde vægt på de fysiske forhold til afvikling af disse transporttyper. Der gennemgås de forskellige elementer i distribution- og transportplanlægning og anvises muligheder for at afveje tekniske, administrative, politiske og økonomiske forhold op mod hinanden. Forskellige typer af distribution- og transportfunktionens opgaver gennemgås, og sættes i forhold til afvikling af de fysiske aktiviteter. Der undervises i multimodale transportformer med særlig vægt på arbejdsdelingen mellem skib, bil og bane. Der gennemgås, hvilke faktorer, der skal lægges vægt på ved køb/salg af luftfragtsydelser. Der undervises i, hvorledes godset håndteres under transport i forhold til godsets art, herunder farligt gods. Der orienteres om informationteknologiens muligheder indenfor transport, herunder muligheder for samarbejde med en leverandør om tredjepartsløsninger. Der orienteres om toldmæssige procedurer ved im- og eksport herunder EU s forsendelsesordninger, TIR-carnet-ordningen, samt toldoplag, frilager, frizoner og frihavne Der undervises i praksis anvendelse om brug af INCOTERMS og forsikringer ved valg af transportmåde. Til sidst skal de studerende have undervisning i eksterne miljøproblemer ved valg af transportform. Pensum/litteratur Fagets pensum er af et omfang som f.eks. XXXXXXXX 199x, Xxxxforlag samt...xxx Desuden anvendes aktuelle artikler fra fagtidsskrifter og rapporter fra organisationer og råd. 26

27 Logistikøkonom Side 27 Jura Formål Formålet med Erhvervs- og transportjura er, at give de studerende en grundlæggende viden om centrale juridiske problemer, der kan opstå ved national og international samhandel, således at den studerende får et praktisk grundlag for at kunne vurdere karakteren og omfanget af sådanne problemer - for derved at kunne bidrage til undgåelse eller minimering af konflikter i forbindelse med samhandlen. Faget skal tillige give den studerende forudsætninger for at analyse og komme med løsningsforslag til transportretlige problemstillinger. Mål Målet med Erhvervs- og transportjura er at: Den studerende får grundlæggende viden om centrale juridiske problemstillinger. Den studerende kan forstå reglerne om aftaleindgåelse herunder standardkontrakter. Den studerende kan anvende de køberetlige regler om varens levering, både nationalt og internationalt, samt kan anvende INCOTERMS Den studerende har kendskab til de køberetlige regler om misligholdelse, både nationalt og internationalt. Den studerende kan anvende reglerne om debitorsikring, specielt med henblik på internationale vareforsendelser. Den studerende kan fastslå transportrisiko- og ansvar i konkrete sager og de deraf følgende forsikringsbehov. Den studerende har kendskab til CMR-lov og NSAB samt centrale dele af CIM, sølov og luftfartslov. Den studerende kan anvende de mest almindelige transportdokumenter. Semesteraktivitet: 1. Semester Der er ikke undervisning i jura på 2. semester. 2. Semester På 2. semester undervises i erhvervsjura. Erhvervsjura udgør første del af det samlede fag Jura, som fortsættes i 3. semester. På dette semester gives en generel indføring i erhvervsrettens grundregler, hvor der tages udgangspunkt i forholdet mellem de to parter, der indgår aftaler med hinanden - eksempelvis undervises der i ansvarsfordelingen mellem køber og sælger. Erhvervsjura skal give den studerende de grundlæggende forudsætninger, som er 27

28 Logistikøkonom Side 28 nødvendige for at følge transportjura delen på 3. semester. 3. Semester Transportjura skal give den studerende en specialiseret viden om de centrale juridiske regler, som har betydning for befordring af gods, således at den studerende får et praktisk grundlag for at kunne vurdere karakteren og omfanget at det transportretlige ansvar. Centrale problemstillinger Faget består af to hovedområder: Erhvervsjura og transportjura. Erhvervsjura: 1. Introduktion 2. Aftaleindgåelse, nationalt og internationalt 3. Køberet, nationalt og internationalt 4. Misligholdelse af køberetlige aftaler, nationalt og internationalt 5. Debitorsikring ved international handel Transportjura: 1. Transportansvar og forsikring 2. Transportlove og bestemmelser 3. Dokumentgangen ved im- og eksport 1. Der orienteres om retskilder herunder om national lovgivning og konventioner af væsentlig betydning for den internationale samhandel. Der orienteres desuden om kutymer og kodex (ICC), der har betydning for samhandel over grænserne. For at kunne sondre mellem anvendelse af national eller international regulering informeres den studerende kort om principperne for værneting og lovvalg. 2. Kontrakters indgåelse bliver gennemgået i henhold til dansk ret og FN's konvention om aftaler om internationale køb (CISG) del II, således at aftaleretlige problemer kan minimeres. I denne forbindelse berøres tillige de danske fuldmagtsregler i Aftaleloven. Ydermere skal deltagerne kunne forstå fordele og ulemper ved brug af standardkontrakter. Derfor gennemgås konkrete eksempler på standardkontrakter. 3. På baggrund af den danske Købelov, CISG del l og lll, samt praksis og kutymer, gennemgås reglerne om køber og sælgers forpligtelser, om leverings retsvirkninger og om risikoens overgang, for således at kunne forstå og anvende danske transportklausuler samt INCOTERMS. 4. Også med udgangspunkt i den danske Købelov samt CISG del I og III gennemgås reglerne for købers og sælgers misligholdelse i form af forsinkelse og mangler ved varen, samt anticiperet misligholdelse. 5. I forlængelse af ovennævnte skal den studerende kunne anvende foranstaltninger til værn mod misligholdelse ved internationale forsendelser. Disse forebyggende midler kan eksempelvis være remburs, betalingsklausuler, garantier og/eller valutastyring. 28

29 Logistikøkonom Side For at kunne fastslå de forskellige risici ved transport og kunne fastslå hvem af parterne i transportkæden, der kan pålægges det konkrete transportansvar, gennemgås konkrete sager fra transportbranchen. I den forbindelse diskuteres hvilke forskellige transportforsikringer, der kan anbefale i de konkrete sager. 7. De forskellige transportlove og de internationalt anvendte bestemmelser, specielt NSAB, gennemgås og diskuteres. Også her tages udgangspunkt i konkrete sager fra transportbranchen. Endelig arbejdes der med de forskellige transportdokumenter, både med hensyn til anvendelse og udfyldelse og til hvilke transportlove, de relateres. Pensum/litteratur Fagets pensum er af et omfang som f.eks. XXXXXXX 199x, Xxxxforlag samt...xxx Desuden anvendes aktuelle artikler fra fagtidsskrifter og rapporter fra organisationer og råd. 29

30 Logistikøkonom Side 30 Erhvervsøkonomi Formål Formålet med erhvervsøkonomi er, at kvalificere den studerende til at analysere virksomhedens regnskab- og økonomistyring. Mål Målet med erhvervsøkonomi er at: Den studerende får grundlæggende viden om centrale økonomiske problemer Den studerende kan forstå og analyse et regnskab/budgets opbygning Den studerende kan forstå og anvende investeringskalkyler Den studerende kan forstå og anvende forskellige former for omkostningsanalyser Den studerende selvstændigt kan udregne pristilbud til kunder Den studerende selvstændigt kan kontrollere afgivne tilbud fra leverandører Semesteraktivitet: 1. Semester I erhvervsøkonomi på gennemgås bogholderi, opstilling af virksomhedsregnskaber, gennemgang af forskellige investeringskalkuler og principper mm. Gennemgang af fagets begreber og modeller bliver koordineret særligt med logistik. 2. Semester På anden semester bliver faget yderligere udbygget.. Der arbejdes med mere avancerede modeller og teori. 3. Semester Erhvervsøkonomi afsluttes efter 2. semester Indhold Faget består af følgende hovedområder: Introduktion til det økonomiske begrebsapparat Gennemgang af regnskab- og budgetstrukturer Gennemgang af investeringskalkuler Gennemgang af omkostningsanalyser Hovedområderne bliver behandlet under de følgende centrale problemstillinger: Regnskabsforståelse 30

31 Logistikøkonom Side 31 Der undervises i grundlæggende registreringer af økonomisk data, regnskabsafslutninger og opstilling af virksomhedens årsregnskaber. Regnskabsanalyser Virksomhedens eksterne årsregnskab gennemgås, således at den studerende kan analysere virksomhedens rentabilitet, indtjeningsevne, kapitaltilpasning og likviditet. Budgettering Undervisningen omfatter resultat-, likviditets- og balancebudgetter, samt sammenhænge mellem disse delbudgetter. Derudover skal den studerende kunne vurdere virkningerne af ændringer i budgetforudsætninger på det totale budgetsystem. Produktivitet Den studerende skal have kendskab til, hvorledes produktionen varierer med indsatsen af produktionsfaktorer. Herudover undervises i forskellige grundbegreber i forbindelse med produktionsfunktionen og proportionalloven gennemgås. Omkostningslære De væsentligste omkostningsbegreber gennemgås og diskuteres. Den studerende skal have kendskab til de forskellige omkostningsbegereber og de vigtigste omkostningsarter. Sondringen mellem omkostninger efter forbrugs- og offerdefinitionen gennemgås. Desuden undervises i, hvorledes omkostninger varierer med faktorindsatsen og den producerede mængde. Efterspørgsel Med udgangspunkt i eftersprøgselsforholdene og markedssituationen beskrives og forklares afsætningsfunktionen. Parameteroptimering Grundlæggende parameteroptimering gennemgås under hensyntagen til virksomhedens afsætnings- og omkostningsforhold. I forbindelse med parameterfastsættelsen bliver der taget hensyn til kapacitetsforhold, flervareproduktion, flere markeder og konkurrenceforhold. Investeringsteori Der undervises i grundlæggende investeringsteoretiske problemstillinger, og den studerende undervises i en række grundlæggende værktøjer, som f.eks. opstilling af investeringskalkuler, vurderinger af investeringens fordelagtighed. Desuden skal den studerende kunne foretage dynamiske maskinudskiftningsberegning (herunder udskiftning af rullende materiel) Finansieringsteori Der undervises i forskellige finansieringsformers karakteristika, og den studerende skal kunne give forslag til hensigtsmæssig finansiering af drift og anlæg. 31

32 Logistikøkonom Side 32 Pensum/litteratur Fagets pensum er af et omfang som f.eks. XXXXXXXX 199x, Xxxxforlag samt...xxx Desuden anvendes aktuelle artikler fra fagtidsskrifter og rapporter fra organisationer og råd. 32

33 Logistikøkonom Side 33 Organisation og ledelse Formål Formålet med faget organisation og ledelse er, at kvalificere den studerende til at analyse og medvirke til løsninger af problemer i virksomhedens organisationsstruktur. Mål Målet med organisation er at: Den studerende kan forstå organisationsstrukturer og de faktorer, som er bestemmende for organisationsopbygning. Den studerende kan forstå virksomhedens styrings-, kommunikations- og beslutningsprocesser. Den studerende har kendskab til ledelsesbegreber, herunder miljø- og kvaliteteledelse, individers og gruppers adfærd. Den studerende kan forstå hvordan organisationsforandringer kan finde sted, samt forstå Logistikøkonomens mulige rolle i denne proces. Den studerende konkret og personligt bliver bedre til at kommunikere og forhandle internt og eksternt i virksomheden. Semesteraktivitet: 1. Semester Organisation og ledelse starter først på 2. semester 2. Semester I organisation gennemgås på 2. semester forskellige organisationsformer og strukturer, beslutningsmodeller, ledelse og motivationsteorier mm. Der tages udgangspunkt i transportvirksomheder i form af opgaver eksempler og case studies. 3. Semester På 3. semester arbejdes der specifikt med kommunikation, møde- ledelses- og forhandlingsteknik. Indhold 33

34 Logistikøkonom Side 34 Indholdet i faget organisation og ledelse tager udgangspunkt i at den studerende skal have forståelse for væsentlige organisatoriske problemstillinger i en internationalt orienteret virksomhed. Undervisningen tilstræber en aktiv deltagelse af de studerende, således bliver de forskellige områder gennemgået på basis af teori, case-studies og diskussioner. Faget indeholder: En introduktion til organisationsteori, herunder problemstillinger om arbejdsdeling og specialisering kontra koordinering mellem afdelinger samt motivation af medarbejderne. En gennemgang af virksomhedens idégrundlag, målsætning og strategi, med henblik på at diskutere værdien af en fastlagt målsætning og strategi set i et organisations perspektiv. Organisationsstruktur og organisationsprincipper gennemgås. Både klassiske og nyere organisationsformer diskuteres. Der lægges vægt på at afveje fordele og ulemper ved forskellige organisationsformer. Undervisningen understøttes af case-studies, der analyseres og vurderes. Motivations- og behovsteorier gennemgås med henblik på at kunne tilrettelægge arbejdet på en hensigtsmæssig måde. Individers behov og motivationsfaktorer diskuteres og sammenholdes med virksomhedens krav om effektivitet og styring. Motivationsteorierne sammenholdes med organisationsstrukturer og forskellige løsningsalternativer diskuteres (herunder selvstyrende grupper og kvalitetscirkler). Forskellige teorier til beskrivelse af virksomhedens beslutningsprocesser gennemgås. Fordele og ulemper ved forskellige beslutningsmodeller diskuteres og muligheden for at forbedre beslutningsprocesserne vurderes. Forskellige ledelsesformer og ledertyper gennemgås og fordele og ulemper ved de forskellige former diskuteres. Ledelsesteorierne diskuteres i forhold til internationale kulturforskelle, og der gives eksempler på ledelse i forskellige kulturer. Innovationsprocessens betydning for virksomhedens langsigtede overlevelse, samt faserne i sådan proces gennemgås, herunder hvorledes dette påvirker den eksisterende virksomhedskultur. Kommunikations- og forhandlingteorier gennemgås og afprøves i praksis gennem diskussioner, cases og forhandlingsøvelser. Pensum/litteratur Fagets pensum er af et omfang som f.eks. Bakka og Fivelsdal: xxx 199x, Xxxxforlag samt...xxx Desuden anvendes aktuelle artikler fra fagtidsskrifter og rapporter fra organisationer og råd. 34

35 Logistikøkonom Side 35 Markedsføring Formål Formålet med faget markedsføring er at kvalificere den studerende til at analysere virksomhedens markedsføringsaktiviteter samt bistå til implementeringen af disse. Mål Målet med markedsføring er at: Den studerende skal kende og kunne anvende de grundlæggende markedsføringsbegreber. Den studerende kan planlægge og realisere markedsføring af transport og logistikydelser på nationale og internationale markeder. Den studerende kan anvende strategisk planlægning som værktøj til løsning af markedsføringsopgaver. Den studerende kan foretage analyser af marked kundetilfredshed. Den studerende har kendskab til udvalgte internationale organisationer og markedsdannelser Semesteraktivitet: 1. Semester I markedsføring gennemgås forskellige markedsføringsbegreber og modeller, samt hvorledes en Logistikøkonom kan understøtte og hjælpe en virksomheds markedsføringsaktiviteter, således at virksomheden kan opnå det maksimale udbytte. 2. og 3. Semester Markedsføring afsluttes efter 1. semester Indhold Indholdet i faget markedsføring tager udgangspunkt i at den studerende skal kende og kunne arbejde med de grundlæggende markedsføringsbegereber, som bruges i transportvirksomhedens marketingfunktion. Undervisningen tilstræber såvel en deskriptiv som en normativ vinkel, hvor de studerende deltager aktivt i at beskrive og analysere forskellige strategier/handlingsalternativer samt vurdere de mest optimale løsninger. Faget markedsføring indeholder derfor: En gennemgang og diskussion af virksomhedens orientering mod markedets ønsker og behov, dvs. en "markedsorienteret" tankegang. 35

36 Logistikøkonom Side 36 Metoder til strategisk planlægning gennemgås med henblik på at kunne foretage kvalificerede valg af virksomhedens markedsføringsaktiviteter. Kundernes mulige købsadfærd gennemgås. Ved gennemgang af købsadfærden lægges der specielt vægt på business-to-business markedet. De forskellige elementer indenfor købsadfærdsteori gennemgås. Dvs. forskelle på de forskellige delmarkeder, forskellige købstyper, købsfaser samt deltagere i beslutningsprocessen. Metoder til segmentering og målgruppevalg diskuteres med henblik på at kunne foretage en mere effektiv og fokuseret markedsføringsindsats. Der gennemgås grundlæggende former for markedsanalyse. Der gennemgås såvel desk research som field research, med henblik på at kunne analysere og vurdere markedspotentiale, produkt (service-) tilpasninger samt kundetilfredshed. Struktur og indhold i en markedsføringsplan gennemgås med henblik på at skabe et overblik over de forskellige områder af en sådan plan. Markedsføringsplanen dækker således de fleste områder af planlægning, analyse og implementering af transportvirksomhedens markedsføringsaktiviteter. Herved opnår den studerende en bred forståelse af faget. Undervisningen tager samtidig sigte på, at de studerende får kendskab til udvalgte internationale organisationer f.eks. EU eller ASEAN-landene, og hvilken indflydelse dette har på markedsdannelserne. Pensum/litteratur Fagets pensum er af et omfang som f.eks. XXXXXX 199x, Xxxxforlag samt...xxx Desuden anvendes aktuelle artikler fra fagtidsskrifter og rapporter fra organisationer og råd. 36