Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (globale forretningssystemer) og kandidatuddannelse. Aalborg Universitet Turnusakkreditering

Transkript

1 Bacheloruddannelse i teknisk videnskab (globale forretningssystemer) og kandidatuddannelse i virksomhedssystemer Aalborg Universitet Turnusakkreditering

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UDS for bacheloruddannelsen i globale forretningssystemer Oplysninger til UDS om bacheloruddannelsen i globale forretningssystemer Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Uddannelsesstyrelsen ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (globale forretningssystemer) og kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor Christian Koch, Department for Civil and Environmental Engineering, Construction Management, Chalmers University of Technology, Göteborg Christian Koch er civilingeniør fra DTU Han er professor i process management og innovation ved Chalmers tekniske universitet og har tidligere været lektor i produktionsledelse ved DTU og professor i teknologibaseret forretningsudvikling ved Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i operations management and strategy indenfor byggeri, professional services, IT og fremstilling. Christian Koch har en Ph.D. i organisation fra Tilburg Universitet. Aftagerrepræsentant Jacob Madsen, Direktør, KRING & Co. A/S Jacob Madsen er uddannet Cand. Polyt fra DTH i Herudover har han to HD i henh. Organisation & Strategi og i Udenrigshandel & International Økonomi. Jacob Madsen har de seneste fem år arbejdet som management konsulent inden for områder som strategi, innovation, forretningsmodeller, supply chain optimering, ERP system anskaffelse og implementering, program og projektledelse samt governance modeller, primært i en lang række større, internationale eller globale organisationer. Studerende Jacob Hyldig, stud.polyt., Danmarks Tekniske Universitet Jesper Hyldig er studerende på DTU og læser på uddannelsen Master of Science in Engineering i Planlægning, Innovation og Ledelse med specialisering i "Management og analyse af virksomhedsdrift" fra DTU Management Engineering. Jesper Hyldig har været medlem af studienævnet "DTU Management Engineering" i tre år heraf de sidste to år som næstformand. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 12. december 2013 er der modtager supplerende dokumentation vedr. forskningsmiljøer og publikationstal 6. februar 2014 er der modtaget supplerende dokumentation vedr. indstilling til UDS Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 19. november

6 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar 2014 Høringssvar modtaget 28. februar 2014 Kriterium 2 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, for både bachelor- og kandidatuddannelsen, at publikationsraten for forskningspublikationer på niveau 1 og 2 var forholdsvis lav i forskningsmiljøerne bag uddannelserne. Vurderingen er ændret, fordi universitetet, samlet set, har dokumenteret fremgang i antallet af forskningspublikationer i miljøerne bag uddannelserne. Vurderingen af kriterium 2 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling Bacheloruddannelsen i globale forretningssystemer og kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer var indstillet til positiv akkreditering. Indstillingen er ikke ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 20. marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april 2014 Bemærkninger Universitetet har indsendt en dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen i globale forretningssystemer og en dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer. Det er sidetallene i disse rapporter der henvises til, når der skrives om henholdsvis bachelor og kandidatuddannelsen. 6

7 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (globale forretningssystemer) på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), da størstedelen af bachelordimittenderne fortsætter videre på kandidatuddannelsen, er de omfattet af dialogen med aftagerpanelet og i universitetets dimittendundersøgelser. For kandidatuddannelsen er det vurderet, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, hvordan aftagerdialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelses relevans og kvalitet. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet af problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (globale forretningssystemer) på Aalborg Universitet er en overvejende velfungerende uddannelse. Uddannelsen indhold og struktur udbygger gradvist de studerendes teoretiske fundament og grundlæggende viden om virksomheders leverance- og forsyningsnetværk i et internationalt perspektiv, og de studerende har en god kontakt til deres undervisere. Beskrivelsen af uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte kunne med fordel skærpes, da de giver et meget overordnet indtryk af uddannelsens indhold. Den centrale udfordring på uddannelsen, er fortsat at styrke forskningen bag uddannelsen ved at øge andelen af forskningspublikationer i miljøerne bag uddannelsen og sikre målrettet publicering i tidskrifter på fagområdets autoritetslister. Uddannelsen er omfattet af et velfungerende kvalitetssikringssystem, der sikrer, at der følges op, hvis uddannelsesledelsen identificerer problemer på uddannelsen. 7

8 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), da dialogen med aftagerpanelet hidtil har været af overvejende orienterende karakter, og den uformelle dialog med øvrige aftagere overvejende omhandler delelementer af uddannelsen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at den løbende dialog med aftagerpanelet og øvrige aftagere anvendes systematisk til kvalitetssikring af den samlede uddannelses kvalitet og relevans. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet af problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer på Aalborg Universitet er en overvejende velfungerende uddannelse, der giver dimittenderne en bred faglighed og en specialisering på kandidatniveau inden for styring af produktions-, logistik- og forretningssystemer. Den centrale udfordring er fortsat at øge andelen af forskningen i miljøerne bag uddannelsen, der er målrettet publicering i tidskrifter på fagområdets autoritetslister. Det er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at dialogen med uddannelsens aftagerpanel, øvrige aftagere og dimittender anvendes til løbende og systematisk at sikre uddannelsens relevans og kvalitet. Der er for nyligt nedsat en mere uddannelsesnær aftagergruppe for uddannelsen, og proceduren for universitetets dimittendundersøgelser er under revision. Uddannelsesledelsen og underviserne har dog en omfattende og god uformel kontakt til både aftagere og dimittender, og langt størstedelen af dimittenderne finder relevant beskæftigelse forholdsvis hurtigt efter afslutningen af deres uddannelse. Endeligt er uddannelsen omfattet af et velfungerende kvalitetssikringssystem, hvor studienævnet, styregruppen og semesterkoordinatorer er centrale for den løbende monitorering af uddannelsens kvalitet, og evt. opfølgning på identificerede problemer. 8

9 Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder kun for bacheloruddannelsen AI bemærker, at uddannelsen ikke lever op til uddannelsesbekendtgørelsens (Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne) krav om 10 ECTS-points valgfrihed. Der henvises til oplysninger til Styrelsen for Videregående Uddannelser bagerst i rapporten. Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg Sprog På bacheloruddannelsen foregår undervisningen på dansk På kandidatuddannelsen foregår undervisningen på engelsk Hovedområde Uddannelserne hører under det teknisk videnskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende 9

10 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden: Har viden om teori, metode og praksis inden for produktion og forretningssystemer. Kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis inden for ovenfornævnte. Har viden om og indsigt i ingeniørmæssigt matematisk grundlag. Færdigheder: Kan anvende moderne metoder og redskaber til at beskrive og løse problemstillinger på et videnskabeligt grundlag inden for globale forretningssystemer. Kan vurdere teoretiske og praktiske produktions- og forretningsmæssige problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med brug af opstillede modeller Kan foretage analyser og planlægning inden for operations management og supply chain management. Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer: Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Kan selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang inden for forretningssystemer og produktion. Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. (Studieordningen for bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (globale forretningssystemer), s. 4f.) 10

11 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Knowledge: Has attained understanding of a broad range of theory, models, methods and techniques within the area of operations and supply chain management and systems. Has knowledge of one or more subject areas that in selected areas within operations and supply chain management and systems are based on the highest international research in a subject area. Can understand and, on a scientific basis, reflect over subject areas related to operations and supply chain management and systems and identify scientific problems within that area. Can demonstrate understanding of research work and be able to become a part of the research environment. Can demonstrate insight into the implications of research work, including research ethics. Skills: Is able to apply scientific methodology to solving a wide variety of problems within the field of specialization. Is able to perform scientific work in relevant topics of the field of the specialization. Is able to apply a wide range of methods in research and development projects in the field of specialization. Is able to participate in or lead projects in development of operations and supply chain management systems, Operations Development and Strategy, development of Quality and Project Management Systems, Supply Chain Operations, Manufacturing and Supply Chain Systems, Business Intelligence and Global Manufacturing Management. Can communicate research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and non-specialists. Competences: Is able to work independently and in groups with a project on a specific problem within his/her field of interest on the highest possible level within his/her specialization. Is able to take part in technical development and research. Can manage work and development situations that are complex, unpredictable and require new solutions within the area of operations and supply chain management systems. Can independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility. Is able to direct the management of development projects within the industry. Is competent to solve new and complicated problems by the use of advanced mathematics, scientific, economics, organizational and technological knowledge. Can independently take responsibility for own professional development and specialization. (Studieordningen for kandidatuddannelsen i virksomhedsledelse, s. 3f.) 11

12 Bacheloruddannelsens struktur (Studieordningen for bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (globale forretningssystemer), s.4f.) 12

13 Kandidatuddannelsens struktur (Studieordningen for kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer, s. 5) 13

14 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Over 90 % af bachelorer i globale forretningssystemer fortsætter på en relevant kandidatuddannelse, der ligger i naturlig forlængelse af bacheloruddannelsen. Det er typisk kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer eller kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse. Uddannelserne hører under samme studienævn og en række VIP er, der tager del i tilrettelæggelsen af kandidatuddannelsen, er således også involveret i tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen (Dokumentationsrapporten, s. 3). Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer er placeret under School of Engineering and Science, der har nedsat et aftagerpanel. Aftagerpanelet består af 18 medlemmer, og er fælles for de 6 studienævn skolens 70 uddannelser er organiseret under (Dokumentationsrapporten for kandidatuddannelsen, s. 2 og bilag 1A). I panelet sidder repræsentanter for en række større relevante virksomheder. Aftagerpanelet holdt deres første møde i 2011, og har herefter været indkaldt til et årligt møde. Mødet i 2011 havde overvejende karakter af et introduktionsmøde, hvor panelet blev præsenteret for universitetets og de relevante studienævns organisering, og forventninger til panelets opgaver blev fremlagt (Bilag 1B). På panelets andet møde i marts 2013 blev panelet bl.a. præsenteret for de uddannelser, der stod foran at skulle gennemgå en akkreditering (Bilag 1C). Studienævnet for Industri og Global Forretningsudvikling, som uddannelserne hører under, har som supplement til det overordnede aftagerpanel nedsat en aftagergruppe. På besøget tilkendegav ledelsen, at intentionen er at skabe et forum for mere uddannelsesspecifikke drøftelser. Gruppen består af 7 repræsentanter fra det private erhvervsliv herunder fx en produktudviklingschef fra Grundfos og en udviklingschef fra Fiberline Composites A/S. Aftagergruppen holdte deres første møde i april 2013, og det er hensigten, at gruppen fremover skal mødes en gang årligt. På mødet i april drøftede gruppen bl.a. kursustitler og balancen mellem strategi og værktøjer blev drøftet. Studienævnet har endnu ikke draget nogen konklusioner af drøftelserne (Dokumentationsrapporten for kandidatuddannelsen, s. 3). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der både i aftagerpanelet og aftagergruppen sidder repræsentanter af høj relevans for dimittendernes erhvervssigte, og derfor vil det også være muligt at have konkrete uddannelsesdrøftelser i aftagerpanelet. Universitetet skriver, at projektarbejdets centrale placering i studiet giver mulighed for en omfattende dialog om faglige emner, nye tendenser, kompetencebehov mv. mellem uddannelsens VIP er, studerende og aftagervirksomheder (Dokumentationsrapporten for kandidatuddannelsen, s. 3). Akkrediteringspanelet anerkender, at der i den uformelle dialog kan skabes værdifuld viden til brug for kvalitetssikringen af uddannelsen. Samtidig kan værdifuld viden gå tabt for uddannelsen som helhed, når den viden, der fremkommer, ikke systematisk indsamles og anvendes i kvalitetssikringen af uddannelsen. 14

15 Ledelsen bekræftede på mødet, at der er en tradition for en stærk uformel dialog mellem uddannelserne og erhvervslivet. Samtidig er der et ønske om at øge systematikken af dialogen, og derfor er det for nyligt blevet en del af semesterkoordinatorernes opgaver at samle op på de oplysninger, dialogen genererer. Samtidig henviser universitetet til, at en række repræsentanter fra erhvervslivet virker som censorer på uddannelsen, hvilket giver mulighed for en detaljeret diskussion om de fagelementer, hvor eksterne censorer medvirker (Dokumentationsrapporten for kandidatuddannelsen, s. 3). Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen har en systematisk løbende dialog med skolens aftagerpanel og af en mere uformel løbende dialog med andre aftagere. Dialogen med aftagerpanelet har dog overvejende været af orienterende karakter, og drøftelserne i aftagergruppen er relativt nye. Det er på baggrund af dokumentationsrapporten, besøget og høringssvar uklart for akkrediteringspanelet, hvordan dialogen med aftagerpanelet og øvrige aftager konkret finder anvendelse i forhold systematisk udvikling af uddannelsen og sikring af dens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har hidtil gennemført dimittendundersøgelser på Det Tekniske-Naturvidenskabelige Fakultet hvert 4. år, og de seneste resultater er fra undersøgelsen i 2009, der omhandlede dimittender i fra perioden Studienævnsformanden vurderede, at delrapporten for Studienævnet for Industri og Global forretningsudvikling ikke gav anledning til justeringer i uddannelsen (Dokumentationsrapporten, s. 5). Det fremgår af dokumentationen, og blev bekræftet af ledelsen på besøget, at universitetets strategi for gennemførelser af dimittendundersøgelser er under revision. Intentionen er at udvikle et koncept, hvor den viden der indhentes, er tættere på de enkelte uddannelser end i de nuværende undersøgelser. Indholdet af en ny strategi var på tidspunktet for akkrediteringspanelets besøg endnu ikke fastlagt (Dokumentationsrapporten, s. 5). Da det er ukendt, hvornår en ny strategi for dimittendundersøgelser er klar, har universitetet i foråret 2013 udarbejdet en særskilt dimittendundersøgelse for kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer. 43 dimittender fik tilsendt et spørgeskema, hvoraf 16 har besvaret det. Hovedformålet med undersøgelsen var at afdække, i hvilket omfang de studerende oplever, at de kompetencer, de har lært, er dem som erhvervslivet efterspørger. Der er overvejende et godt match mellem tillærte og efterspurgte kompetencer, hvilket er i tråd med undersøgelsen fra Enkelte kompetencer skiller sig dog ud. Det gælder fx evnen til at arbejde selvstændigt, som dimittenderne oplever, efterspørges i højere grad end det, de gennem studiet har lært. Her anerkender universitetet, at det er en kompetence, der i nogen grad må vige til fordel for gruppearbejdet på AAU (Dokumentationsrapporten, s. 5 og bilag 1G). De studerende har også ønsket bedre fremmedsprogskompetencer, og universitetet vil i forlængelse heraf omlægge undervisningen på kandidatuddannelsen, så den foregår på engelsk. Hensigten er bl.a., at styrke de studerendes muligheder for at kunne begå sig på et internationalt arbejdsmarked (Dokumentationsrapporten, s. 5 og 64 samt høringssvar af 28. februar 2014). I tillæg til dimittendundersøgelserne bruger universitetet platformen LinkedIn som en indirekte indikator for om dimittender, der har en profil her, er i relevant beskæftigelse. En tilsvarende mulighed findes på universitetets kandidatnet, men her er der endnu ikke tilmeldt nogen af uddannelsens dimittender (Dokumentationsrapporten, s. 6). Akkrediteringspanelet noterer sig, at universitetets procedure for dimittendundersøgelser er under revision, men at der hidtil er gennemført en undersøgelse i 2009 suppleret af en undersøgelse i 2013, der har sikret en løbende dialog med uddannelsens dimittender. 15

16 Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Da over 90 % af dimittenderne fortsætter på en kandidatuddannelse, vurderer akkrediteringspanelet, at dimittenderne finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender (Dokumentationsrapporten, s. 7). Gælder kun for kandidatuddannelsen Tabellerne nedenfor viser henholdsvis ledigheden inden for hovedområdet på landsplan og ledigheden for nyuddannede civilingeniører fra AAU. År Det teknisk videnskabelige Ingeniøruddannelser (AAU) i procent hovedområde landsplan Videreuddannelse/i beskæftigelse/i Ledighed Videreuddannelse/i be- Ledighed udlandet skæftigelse/i udlandet (Tabellen udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af dokumentationsrapporten, s. 6f. og opgørelser fra Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings over beskæftigelsestal for ingeniøruddannelserne, 4-19 måneder efter fuldførelse.) Styrelsen for Universiteter og Internationalisering opgør ikke ledighedstal særskilt for de enkelte ingeniørretninger eller uddannelser. Tabellen ovenfor viser, at ledigheden for civilingeniører fra AAU de sidste tre år har været enten under eller på niveau med ledigheden for det teknisk videnskabelige hovedområde på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse I dimittendundersøgelsen fra 2009, i delrapporten for Studienævnet for Industri og Global Forretningsudvikling fremgår resultater for alle studienævnets uddannelser fordelt i 5 grupper. Resultaterne for dimittender fra kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer er grupperet med de øvrige uddannelser under studienævnet. I alt deltog 321 dimittender, hvilket svarer til en svarprocent på 55 %. 93 dimittender fra kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer deltog 3. For dimittenderne for virksomhedsledelse og international teknologiledelse lagt sammen fremgår det, hvor de har beskæftigelse og med hvilken stillingsbetegnelse. Langt størstedelen af dimittenderne fra alle (få undtaget) kandidatuddannelser under studienævnet er ansat i det private, og heraf næsten halvdelen indenfor produktion og industri. Lige under en femtedel er ansat i konsulent- og rådgivningsbranchen (se note tre, s og dokumentationsrapporten s. 7). Resultaterne fra dimittendundersøgelsen fra foråret 2013 ligger i forlængelse af dem fra De 16 dimittender, der har besvaret, arbejder alle inden for det private, og størstedelen inden for produktion og fremstilling. Der er mange forskellige stillingsbetegnelser, men fx fremgår Central Demand Planner, Global Graduate,Logistics Engineer, Management konsulent og produktionsplanlægger (Bilag 1G, s. 6). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse

17 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Størstedelen af bachelordimittenderne fortsætter videre på kandidatuddannelsen, og er derfor omfattet af dialogen med aftagerpanelet og i universitetets dimittendundersøgelser. For kandidatuddannelsen vurderer akkrediteringspanelet, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, hvordan aftagerdialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelses relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet er delvist tilfredsstillende vurderet. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagerpanelet hidtil har været af overvejende orienterende karakter, og at den uformelle dialog med øvrige aftagere overvejende omhandler delelementer af uddannelsen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at den løbende dialog med aftagerpanelet og øvrige aftagere anvendes systematisk til kvalitetssikring af den samlede uddannelses kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at kommende drøftelser i aftagergruppen vil kunne give uddannelsesledelsen viden, der kan inddrages i det fremtidige arbejde med at sikre og udvikle uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse på niveau med hovedområdet, og at universitetet har en løbende dialog med dem. Dokumentation - Dokumentationsrapporten for bacheloruddannelsen i globale forretningssystemer, s Dokumentationsrapporten for kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer, s Bilag 1A: Aftagerpanel for School of Engineering and Science opdateret - Bilag 1B: Referat SES aftagerpanelmøde Bilag 1C:Referat af SES aftagerpanelmøde godkendt - Bilag 1D: Referat af M-SN aftagergruppemøde Bilag 1E: VS_Undervisningsevaluering F12 - Bilag 1F: UddannEvalF13VS - Bilag 1G: Dimittendundersøgelse for KA i virksomhedssystemer Høringssvar af 28. februar

18 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det er primært forskningsgrupper ved Institut for Mekanik og Produktion (MTECH), der står bag undervisningen på uddannelserne. Institut for Matematiske Fag og institutterne for datalogi, planlægning samt læring og filosofi bidrager også i mindre omfang til bacheloruddannelsen. De bidragende forskningsgrupper på MTECH er: a) Applied Operations Research and Operations Management (MTECH A), hvor forskningsområderne er eksemplificeret ved: - Udvikling af optimeringsmetoder og -værktøjer - Matematiske og heuristiske modeller for planlægning - Avanceret dataanalyse, anvendelse af statistiske metoder - Udbytte- / efterspørgselsmanagement og prognoser - Lean-Six Sigma - Operations & Service Management - Udarbejdelse og gennemførelse af Operations Strategier b) Logistics CELOG (MTECH B), hvor forskningsområderne er eksemplificeret ved: - Supply Chain Management - Planlægning og skemalægning - Operations Management - Green Supply Chains & Logistik - Værdikæden Diagnostics c) Product Configuration (Nu Mass Customization)(MTECH C) d) Center for Industriel Produktion (CIP), der arbejder inden for fire forskningsområder: - Product Development in Networks, - Supply Chain Management, - Strategic Manufacturing Development - Organisational Design and Change. I dokumentationen er de enkelte forskningsgrupper nærmere beskrevet, og det fremgår fx, at miljøet Applied Operations Research and Operations Management fokuserer på: Applied Operations Research and Operations Management i fremstillings- og transportindustrien og deres forretningsprocesser, aktiviteter og forsyningskæder i Danmark og Europa. (Dokumentationsrapporten for bacheloruddannelsen, s. 9 og supplerende dokumentation af 12. januar 2013). 18

19 Gælder kun for bacheloruddannelsen For at vise, at der er sammenhæng mellem forskningen og uddannelsens fagelementer, har universitetet udarbejdet nedenstående tabel. Tabellen viser hvilke forskningsenheder, der leverer undervisning til de enkelte fagelementer: (Uddrag af tabel 2A, supplerende dokumentation af 12. december 2013) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen For at vise, at der er sammenhæng mellem forskningen og uddannelsens fagelementer, har universitetet udarbejdet nedenstående tabel. Tabellen viser hvilke forskningsenheder, der leverer undervisning til de enkelte fagelementer: 19

20 (Uddrag af revideret tabel 2A, supplerende dokumentation af 12. december Det fremgår ikke, hvad forkortelsen BL står for). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver, at uddannelserne ikke er professions- eller praksisrettet men tilkendegiver, at muligheden for samarbejde med industrien udnyttes i stor udstrækning i forbindelse med studenterprojekter, hvor der arbejdes med virksomhedsrelevante problemstillinger (Dokumentationsrapporterne s. 11). Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Begge uddannelser hører under Studienævnet for Industri og Global Forretningsudvikling, og det er samme studieleder, vice- skoleleder og studienævnsformand, der har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelserne. Studienævnets formand kommer fra Institut for Mekanik og Produktion (Dokumentationsrapporten for bacheloruddannelsen s. 12 og dokumentationsrapporten for kandidatuddannelsen s. 11). Den mere detaljerede faglige tilrettelæggelse står en række øvrige forskningsaktive videnskabelige medarbejdere for. De har overvejende fokus på semesterprojekterne, der løbende tilpasses den aktuelle forskning og som omfangsmæssigt udgør halvdelen af begge uddannelser (Dokumentationsrapporterne, s. 12). På bacheloruddannelsen udpeger studienævnet en semesterkoordinator for hvert semester. Han eller hun er kontaktperson til studienævnet og har bl.a. ansvar for, at der udbydes relevante projektemner, og at der afholdes planlægningsmøder og evalueringsmøder med de studerende jf. også kriterium 4. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at både studerende på bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. På bacheloruddannelsen anvendes der ikke D-VIP undervisere, mens der på kandidatuddannelsen anvendes 0,04 DVIP årsværk mod 1, 56 VIP-årsværk. Det giver en ratio på 39, hvilket er markant højere end ratioen for det teknisk / naturvidenskabelige hovedområde på landsplan, hvor ratioen i 2012 var 7,18. (Dokumentationsrapporten for bacheloruddannelsen, s. 13 og for kandidatuddannelsen s. 12). 20

21 Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen Tabellen nedenfor angiver antallet af VIP og studerende og ratioen mellem de to i antal og årsværk: Revideret tabel 2D: Forholdet mellem antal studerende/vip er og antal STÅ/VIP-årsværk Antal studerende pr Antal STÅ 82,65 Antal VIP VIP-årsværk 4,44 Studerende/VIP ratio 3,03 STÅ/VIP-årsværk ratio 18,47 (Supplerende dokumentation af 12. december Note 3 markerer, at der i beregningerne er medtaget 5 VIP fra andre institutter end Institut for Mekanik og Produktion) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Tabellen nedenfor angiver antallet af VIP og studerende og ratioen mellem de to i antal og årsværk: Revideret tabel 2D: Forholdet mellem antal studerende/vip er og antal STÅ/VIP-årsværk Antal studerende pr Antal STÅ 18,25 Antal VIP VIP-årsværk 1,56 Studerende/VIP ratio 0,95 STÅ/VIP-årsværk ratio 11,7 (Supplerende dokumentation af 12. december 2013) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kvaliteten af forskningsmiljøet bag uddannelsen er af tilfredsstillende kvalitet. Ud over opgørelsen over forskningsmiljøernes publikationer nedenfor har akkrediteringspanelet forholdt sig til, og vurderet, forskernes cv er og publikationslisterne, som fremgår af de links på universitetets hjemmeside, som universitetet har henvist til i deres supplerende dokumentation af 12. december Det er på denne baggrund akkrediteringspanelets vurdering, at forskningsmiljøernes gennemsnitlige publikationsrate for publikationer på niveau 1 og 2 er forholdsvis lav, og der er en ujævn fordeling af publikationer mellem VIP erne. Universitetet anerkender, at der er væsentlige forskelle i publikationsraten forskningsmiljøerne i mellem men anfører også, at der er en positiv udvikling i gang i fagmiljøerne, hvilket kommer til udtryk i stigende publikationsrater i 3 ud af 4 forskningsmiljøer tilknyttet uddannelsen. Universitetet henviser også til, at der siden 2012 er ansat flere fastansatte VIP er i MTECH miljøet, hvis bidrag til publikationsraterne, universitetet forventer, vil afspejle sig fuldt ud i opgørelserne fra 2014 (Høringssvar af 28. februar 2014). Akkrediteringspanelet bemærker, at publikationsraten fra har været stigende, og at denne udvikling er fortsat i 2013 (Høringssvar af 28. februar 2014). 4 Heraf to undervisere fra Institut for Planlægning, to undervisere fra Institut for Matematiske Fag og én underviser fra Institut for Datalogi. 21

22 Det blev drøftet med både VIP og ledelse på besøget, at der er flere af miljøerne bag uddannelserne, der har tradition for at udarbejde konferencebidrag. Det er dog en fælles oplevelse, at der er øget fokus på at publicere peer-reviewed artikler. VIP erne anførte i øvrigt, at den faglige diskussion om afvejningen mellem traditionel akademisk forskning og praksisrettet forskning er særlig relevant for dem, da de i høj grad er fokuseret på forskning, der ofte bidrager til forandring i virksomhederne. Det er imidlertid en type forskning, der både er omkostningstung og tidskrævende fx i forhold til etablering af samarbejder og projekter med relevante virksomheder. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at det tætte samarbejde med virksomheder ikke kun inddrages i forskningsøjemed, men også inddrages aktivt i undervisningen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at en række publikationer er udarbejdet i fællesskab mellem flere af miljøets VIP er, hvilket styrker videndeling og sammenhængskraften inden for og i mellem miljøerne. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er vigtigt, at publicering anerkendes og praktiseres som et ledelsesansvar. På besøget tilkendegav ledelsen, at der var fokus på publikationsraten. Fakultetet fordeler en del af institutternes finansiering baseret på publikationsraterne, og emnet inddrages også på VIP ernes MUS samtaler. I forlængelse heraf har VIP erne mulighed for at tage et kursus i Academic Writing. Afslutningsvist noterer akkrediteringspanelet sig, at Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation for nylig har besluttet at give en bevilling på 64 mio. kr. til MADE Platform for Future Production, hvor AAU er en blandt flere parter. Et af formålene er, at styrke interaktionen mellem forskning og innovation. Den konkrete betydning for forskningsmiljøerne bag uddannelserne er dog endnu ukendt. Universitetets opgørelse over forskningsproduktionen i miljøerne bag uddannelsen, fremgår af bilag 1 (Høringssvar af 28. februar): 22

23 Center for Industriel Produktion bidrager til undervisningen på bacheloruddannelsen i globale forretningssystemer men ikke kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 23

24 Dokumentation - Dokumentationsrapporten for bacheloruddannelsen i globale forretningssystemer, s Bilag 2A: CVer_GBE - Dokumentationsrapporten for kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer, s Bilag 2A: CVer_VS - Supplerende dokumentation af 12. december 2013 vedr. forskningsmiljøer og publikationstal - Høringssvar af 28. februar

25 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Uddannelsen giver ret til titlen bachelor (BSc) i teknisk videnskab (globale forretningssystemer). Universitetet oplyser, at uddannelsens dimittender har opnået viden, færdigheder og kompetencer inden for bl.a. produktion og forretningssystemer, operations management og distributionssystemer (Dokumentationsrapporten, s. 17). Således fremgår det eksempelvis også af uddannelsens kompetenceprofil, at de studerende kan foretage analyser og planlægning inden for operations management og supply chain management (Dokumentationsrapporten, s. 18). Det blev drøftet på besøget, hvori uddannelsens globale perspektiv består. Ledelsen sagde, at det særligt er på uddannelsens 6. og sidste semester, at det globale perspektiv bringes i spil. De studerende har gennem de forudgående semestre behandlet enkelte elementer af forsyningskæden, og disse elementer samles og placeres specifikt i et globalt perspektiv på 6. semester. Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse heraf, at det globale perspektiv fremgår af læringsmålene for fagelementet globalisering på 5. semester og af læringsmålene for bachelorprojektet. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsen giver ret til titlen civilingeniør, cand.polyt. i virksomhedssystemer. Om studiets kernefaglighed skriver universitetet, at den indeholder komplicerede tekniske problemer samt udvikling og implementering af komplekse teknologisk produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst (Dokumentationsrapporten, s. 16). Det er i overensstemmelse med de indholdsmæssige krav til uddannelser hvor, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, den studerende opnår titlen cand.polyt. Det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil, at den studerende i løbet af studiet bl.a. Has attained understanding of a broad range of theory, models, methods and techniques within the area of operations and supply chain management systems, og at de bliver i stand til at forstå og on a scientific basis, reflect over subject areas related to operations and supply chain management systems and identify scientific problems within that area (Dokumentationsrapporten, s. 17). Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Operations and Supply Chain Management). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke er fuldt ud overensstemmelse mellem den danske og engelske titel, da alene Supply Chain Management elementet i den engelske titel kan genfindes i den danske titel. Med udgangspunkt i uddannelsens fagelementer, er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er faglig dækning for en ingeniørfaglig titel jf. også kriterium 4. 25

26 Samlet set er det akkrediteringspanelets vurdering, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har i et skema vist, hvordan der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen: (Uddrag af tabel 3A, dokumentationsrapporten s. 18) På mødet gav de studerende udtryk for, at uddannelsens kompetenceprofil i høj grad giver et meget overordnet billede af uddannelsens faglige indhold, der kun i mindre grad konkretiseres. Det er ligeledes akkrediteringspanelets indtryk, og panelet bemærker kritisk, at uddannelsens kompetenceprofil i vid udstrækning ligger tæt op ad kvalifikationsrammens formuleringer og dermed med fordel kunne konkretiseres, for i højere grad at vise hvilke specifikke områder inden for faget de studerende beskæftiger sig med på uddannelsen. Samlet set er det dog akkrediteringspanelets vurdering, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har i et skema vist, hvordan der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen: (Uddrag af tabel 3A, dokumentationsrapporten, s. 17) 26

27 De studerende havde her samme oplevelse af uddannelsens kompetenceprofil som de bachelorstuderende og havde i tillæg hertil oplevet uoverensstemmelser mellem den danske og engelske beskrivelse af uddannelsen på universitetets hjemmeside. De studerende gjorde særligt opmærksom på, at forskellen mellem kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer og kandidatuddannelsen i værdikæder og innovationsledelse først fremgik ved nærlæsning af studieordningerne. I forlængelse heraf bemærker akkrediteringspanelet også her kritisk, at uddannelsens kompetenceprofil i vid udstrækning ligger tæt op ad kvalifikationsrammens formuleringer og dermed med fordel kunne konkretiseres for i højere grad at vise, hvilke specifikke områder inden for faget de studerende beskæftiger sig med på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation - Dokumentationsrapporten for bacheloruddannelsen i globale forretningssystemer, s Dokumentationsrapporten for kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer, s Studieordningen for bacheloruddannelsen i globale forretningssystemer - Studieordningen for kandidatuddannelsen i virksomhedssystemer 27

28 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau For at blive optaget på bacheloruddannelsen i globale forretningssystemer skal følgende krav være opfyldt: Dansk A Engelsk B Matematik A Som eksempel på sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau skriver universitetet, at fagelementet Calculus Lineær Algebra, som er placeret på uddannelsens 2. semester, er en naturlig fortsættelse af matematik på A-niveau (Dokumentationsrapporten, s. 19). Videre findes der en række introducerende fagelementer på studiets 1. semester, hvor de studerende bl.a. introduceres til teknisk rapportskrivning og problembaseret læring (Dokumentationsrapporten, s. 19f.). På bacheloruddannelsen samlæser de studerende i vid udstrækning med studerende fra diplomingeniøruddannelsen i eksportteknologi med speciale i globale forretningssystemer, hvor adgangskravet til matematik er B-niveau. Det gælder fx i fagelementet Calculus Lineær Algebra og anvendt statistik. De studerende tilkendegav på besøget, at de overvejende oplever det som en fordel, at de dermed får muligheden for at genopfriske deres matematik A- niveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester På uddannelsens to første semestre ligger en række introducerende fagelementer. De studerende introduceres bl.a. til problembaseret læring (PBL), videnskabelig metode og rapportskrivning, og indføres i grundtankerne for operations management. På 3. semester skal de studerende fokusere på produktudviklingsprocesser, hvilket de gør gennem fagelementet produktudvikling og produktionsforberedelse, og det projekt de skal udarbejde under overskriften produkt, service og marked. Op gennem studiet bygges flere dele af forsyningskæden på, og på 4. semester uddybes planlægnings og styringsmetoder bl.a. gennem fagelementet Analyse og udvikling af et driftssystem ( Dokumentationsrapporten s. 19). På 5. semester fokuseres på hele forsyningskæden, og de studerende skal fx opnå viden om integrerede leverancesystemer, deres analyse og design inkluderende fx struktur, organisation og integrationsmekanismer (Ibid. og læringsmål for fagelementet Integrerede leverancesystemer, samlet ansøgning s. 253). På 6. og sidste semester samles viden fra de foregående semestre, og der fokuseret på virksomheder i et strategisk og globalt perspektiv (Dokumentationsrapporten, s. 19). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. 28

29 Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil For at vise, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, har universitetet udarbejdet en oversigt, hvor det ved afkrydsning er vist, hvordan fagelementer understøtter kompetenceprofilen (Bilag 4A). Videre er sammenhængen vist i en mere udførlig tabel, hvor det fremgår med eksempler hvilke fagelementer og læringsmål, der understøtter kompetenceprofilens mål inden for viden, færdigheder og kompetencer. Et udsnit af tabellen fremgår nedenfor: (Uddrag af bilag 4B, samlet ansøgning s. 221) Med udgangspunkt i bilag 4A og 4B har akkrediteringspanelet sammenholdt uddannelsens kompetenceprofil og de enkelte læringsmål, og det er panelets vurdering, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Frafaldet på første år af uddannelsen var i ,3 %. I 2010 og 2011 var frafaldet på henholdsvis 0 og 9,1 %. Det gennemsnitlige frafald på landsplan for det teknisk-videnskabelige hovedområde er til sammenligning opgjort til henholdsvis 15, 15 og 14 %. Akkrediteringspanelet noterer, at frafaldet på bacheloruddannelsens første år ligger under det gennemsnitlige frafald for hovedområdet på landsplan og vurderer derfor, at frafaldet ikke giver anledning til yderligere bemærkninger. Prøveformer Med undtagelse af 1. semester udgøres alle semestre af 3 kursusmoduler af 5 ECTS-point og et projektmodul på 15 ECTS-point. Projektmodulerne udprøves ved, at de studerende udarbejder en projektrapport, der er udgangspunktet for den efterfølgende mundtlige eksamen. Ved skriftlig evaluering udprøves særligt problembehandlingskompetencen og symbol- og formalismekompetencen. Ved mundtlig evaluering er ræsonnementskompetencen og mundtlig formidling i centrum. Evnen til at forstå og reflektere over fagets viden er også i spil. (Dokumentationsrapporten, s. 21). For kursusmodulerne på 5 ECTS-point fastsættes udprøvningsformen ud fra overvejelser om, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til kursusmodulets indhold. 29