Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i humanbiologi. Kandidatuddannelsen i humanbiologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 4.8. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 9. februar 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 10. februar 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 1. marts 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 23. februar 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient. i humanbiologi Master of Science (MSc) in Human Biology Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 7175 AUDD 7175 Evt. fastsættelse af maksimumrammer UI har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen på 50 studerende pr. optag. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for lægeuddannelsen. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 31. marts 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav en bestået bacheloreksamen i medicin, odontologi, biokemi, biologi, farmaci, idræt eller tilsvarende bacheloruddannelse med sundhedsvidenskabeligt eller naturvidenskabeligt indhold Den adgangsgivende bacheloreksamen skal være bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 7 Ansøgeren skal dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst B- niveau 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. adgangsbekendtgørelsens 32, stk. 1 og 2 5 : Ansøgningerne bliver vurderet af et optagelsesudvalg. Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering, hvori indgår karaktergennemsnittet på bacheloruddannelsen, forskningserfaring og fagligt relevante udlandsophold, dokumenterede engelskkundskaber og en motiveret ansøgning. Desuden stilles der krav til at bacheloruddannelsen ikke må være bestået tidligere end tre år før påbegyndelsen af kandidatuddannelsens 1. semester. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Jf. Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

4 Kandidatuddannelse i humanbiologi Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 14 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for humanbiologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for humanbiologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i humanbiologi består af: Kernefaglig ekspert Professor Jan-Olov Höög, Institutionen för medicinsk biokemi og biofysik, Karolinska Instituttet, Sverige. Jan-Olov Höög er civilingeniør i kemiteknik og var docent i medicinsk kemi ved Karolinska fra 1988 frem til 2001, hvor han blev professor samme sted. Han har i flere år været programansvarlig og studierektor for uddannelsen i biomedicin og ordførende i programkommittén for uddannelserne i biomedicin, bioentrepreneurskap og toxikologi. Han var prodekan for instituttets lægefaglige grunduddannelse Han forsker primært i kroppens enzymsystem og enzymernes struktur og funktion, særligt oxidationsenzymet alkoholdehydrogenas. Aftagerrepræsentant Dr.med., Executive Assistant, R&D Management, Mads Dalsgaard, Lundbeck. Mads Dalsgaard er uddannet læge og har desuden en MBA. I sin nuværende stilling arbejder han blandt andet med organisationsudvikling og kommunikation samt leder- og talentudvikling. Han har før sin nuværende stilling arbejdet med klinisk forskning og udvikling af lægemidler og været leder af klinisk forskning inden for udvikling af lægemidler. Studerende Stud.polyt. Anna Sandersen, bioteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Anna Sandersen er bachelor i sundhed og produktion fra Danmarks Tekniske Universitet. Hun har i løbet af sit studie været på et halvt års udvekslingsophold i Zaragoza i Spanien og har arbejdet som studentermedhjælp i laboratoriet på Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet. Desuden er hun studievejleder i den centrale studievejledning på Danmarks Tekniske Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 26. august 2011 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Oversigt over Grundforskningsinstitutter, Forskningscentre og Core faciliteter ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 6. september 2011 modtaget supplerende dokumentation angående kriterium 4 (sammenhæng mellem adgangsgrundlag og uddannelsens faglige niveau, uddannelsens struktur og progression samt prøveformer) som følge af ny studieordning for uddannelsen per 1. september september modtaget supplerende dokumentation angående kriterium 5 (indsendt af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i forbindelse med behandling af universitetets ansøgning om ny kandidatuddannelse i global sundhed). 5

9 4. oktober 2011 modtaget supplerende dokumentation om udvælgelseskriterier, forskningens samarbejde med praksis og certificering af VIP til at undervise på engelsk. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 21. september Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. december Høringssvar modtaget 10. januar 2912 Sagsbehandling afsluttet 26. januar 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. februar

10 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidat i humanbiologi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke er en systematisk og løbende dialog med dimittenderne, og dialogen ikke er anvendt til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 5 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende opfyldt, idet vurderingen af den manglende ansvarsfordeling og procedurer for analyse og opfølgning i forbindelse med fakultetets informationssystem er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 7

11 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Engelsk Hovedområde Det sundhedsvidenskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

12 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Den humanbiologiske kandidatuddannelse har til formål at kvalificere de studerende til på højeste internationale videnskabelige niveau at forske og kritisk anvende eksisterende viden inden for det biomedicinske fagområde. Den generelle kompetenceprofil for den humanbiologiske kandidatuddannelse indbefatter som et mindstemål følgende: Viden en omfattende faktuel og intuitiv forståelse af hvordan den menneskelige organisme fungerer i sundhed og sygdom betinget af en evne til kritisk at diskutere, vurdere og perspektivere fysiologiske, patofysiologiske og farmakologiske regulerings- og virkningsmekanismer på molekylært, celle-, organ- og integrativt systemniveau et omfattende kendskab til originallitteraturen inden for sit specialeområde og samtidig orienteret i originallitteraturen inden for andre områder af det biomedicinske forskningsfelt en bred viden om forskningsmetoder og tankegang inden for det biomedicinske forskningsområde viden om relevante bioinformatiske redskaber og metoder viden om anvendelse af relevante radioaktive isotoper og ioniserende stråling viden om den kliniske dagligdag i hospitalssektoren viden om relevante statistiske teorier og metoder viden om forsøgsdyrskundskaber en dybdegående viden om biomedicinsk videnskabelig projektdesign, udførelse, fortolkning, perspektivering, formidling og præsentation Færdigheder kan designe, gennemføre, fortolke og præsentere eksperimentelle studier inden for det biomedicinske område på et højt internationalt videnskabeligt niveau kan kritisk vurdere andres forskningsresultater inden for det biomedicinske forskningsfelt har licens til at arbejde med radioaktive isotoper og ioniserende stråling i overensstemmelse med gældende lovgivning har licens til at arbejde med forsøgsdyr i overensstemmelse med gældende lovgivning kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar kan formidle forskningsbaseret viden og kommunikere på et højt akademisk niveau med både fagfæller og ikke-specialister inden for det biomedicinske og sundhedsvidenskabelige fagområde Kompetencer har opnået stor kompetence i anvendelse af analytiske evner, kritisk tankegang og evnen til at søge/ finde, sammensætte og præsentere information har opnået stor kompetence i at opsøge, evaluere og sammenfatte den nyeste viden inden for det biomedicinske og sundhedsvidenskabelige område har opnået kompetence i at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer, der ikke på forhånd er kendte og forudsætter nye løsningsmodeller har opnået stor kompetence i selvstændigt at tage ansvar for egen videre faglig udvikling og specialisering (bilag 4, Studieordningen, s. 1-2) 9

13 Kandidatuddannelsens struktur (bilag 4, Studieordningen, s. 3) Specialet udgør i alt 45 ECTS-point 10

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med det uddannelsesspecifikke aftagerpanel, og at der derudover er en uformel dialog med aftagere af uddannelsens dimittender. Universitetet oplyser, at uddannelsen fra havde et kontaktudvalg bestående af repræsentanter fra relevante aftagervirksomheder, blandt andre Novo Nordisk, Lundbeck og Danisco (dokumentationsrapport, s. 3). Det fremgår derudover af dokumentationsrapporten, at der i 2010 blev nedsat et aftagerpanel for uddannelsen med 9 medlemmer, der bredt repræsenterer dimittendernes arbejdsmarked (dokumentationsrapport, s. 3). Udvalget mødes 2 gange årligt med studienævnet (dokumentationsrapport, s. 3). Bilag 5 indeholder en oversigt over de repræsenterede virksomheder/institutioner: Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Statens Seruminstitut, Novo Nordisk, Leo Pharma, Lundbeck, Risø og Forskerparken CAT (bilag 5). Det fremgår ikke klart, om nogle af medlemmerne er gengangere fra kontaktudvalget (dokumentationsrapport, s. 3). Det oplyses desuden, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i 2003 ansatte EVA til at udarbejde rapporten Humanbiologernes tilknytning til arbejdsmarkedet med henblik på at undersøge grundlaget for en udvidelse af studenteroptaget (dokumentationsrapport, s. 4). Dataindsamlingsmetoden var udtræk fra Danmarks Statistik og kvalitative interviews med potentielle aftagere (dokumentationsrapport, s. 4). Hvad angår dialog med aftagere udover aftagerpanelet, fremgik det af mødet med underviserne, at de har en uformel dialog med erhvervslivet i forbindelse med vejledning af de specialestuderende, der udfører deres specialearbejde uden for universitetet (de studerende tildeles såvel en vejleder fra universitetet som en vejleder i virksomheden / på hospitalet). Det fremgår af dokumentationen, at dialogen med kontaktudvalget blandt andet foranledigede indførelsen af valgfag i bioinformation og in vivo farmakologi (dokumentationsrapport, s. 3), mens aftagerpanelet har givet kommentarer til revision af studieordningen og den undersøgelse af dimittendernes beskæftigelse, der blev gennemført af EVA i 2003 (dokumentationsrapport, s. 4, bilag 7 og 8). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at dialogen med aftagerpanelet anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Dokumentationsrapporten redegør for, at der i 2011 er gennemført en dimittendundersøgelse med fokus på, hvorvidt dimittendernes opnåede kompetencer og kvalifikationer opleves relevante og tilstrækkelige i forbindelse med ansættelser (dokumentationsrapport, s. 4). Det oplyses desuden, at der er planer om at oprette et PR-udvalg under studienævnet, som skal starte en alumneforening blandt andet med brug af sociale medier (dokumentationsrapport, s. 4-5). På besøget fremgik det, at det kommende kvalitetssikringssystem vil inkludere systematisk dialog med dimittender. Det fremgik desuden af besøget, at en del dimittender efterfølgende tager en ph.d.-uddannelse på 11

15 universitetet, hvorved der er mulighed for en uformel dialog. Der blev ikke givet oplysninger om, hvorvidt eller hvordan denne mulighed benyttes i forhold til kvalitetsudvikling af uddannelsen. Dokumentationsmaterialet indeholder ikke oplysninger om anvendelsen af dialogen med uddannelsens dimittender til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet bemærker dog universitetets oplysning om, at resultaterne af dimittendundersøgelsen fra 2011 vil blive forelagt studienævnet, som derefter vil tage stilling til, om de giver anledning til tilpasninger på uddannelsen (dokumentationsrapport, s. 4). Akkrediteringspanelet vurderede før høringen, at institutionen ikke er i løbende dialog med uddannelsens dimittender eller anvender dialogen til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Universitetets høringssvar oplyser, at der fremover skal gennemføres en dimittendundersøgelse minimum hvert 4. år og at undersøgelsen fra 2011 har været fremlagt (og vil blive fremlagt igen) for studienævnet og aftagerpanelet (universitetets høringssvar s. 1-2). Høringssvaret indeholder ikke yderligere oplysninger om studienævnets og aftagerpanelets diskussioner og den eventuelle anvendelse heraf i forhold til udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt den fremtidige systematik i dialogen med dimittenderne. Panelet bemærker desuden, at undersøgelsen fra 2011 er fremlagt for studienævnet og aftagerpanelet. Eftersom den løbende systematiske dialog er fremtidig, og der ikke er fremsendt dokumentation for anvendelsen af dimittendundersøgelsen fra 2011, fastholder Akkrediteringspanelet sin vurdering. Akkrediteringspanelet vurderer fortsat, at institutionen ikke er i løbende dialog med uddannelsens dimittender eller anvender dialogen til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Beskæftigelse Følgende ledighedstal oplyses i dokumentationsrapporten (dokumentationsrapport, s. 5): År Humanbiologi, KU Sundhedsvidenskab, landsplan % 1 % % 1 % % 1 % % 1 % Det oplyses, at der dimitterer ca. 30 studerende per år, hvorfor ledighedsprocenten for det enkelte år svarer til, at 1 dimittend var ledig (dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Dokumentationsrapporten redegør for, at en stor andel af dimittenderne fortsætter i et ph.d.-forløb (24-42 % i ) og at 80 % af dimittenderne mellem har eller er i gang med en ph.d. (dokumentationsrapport, s. 6). Hvad angår dimittenderne generelt viser dimittendundersøgelsen fra 2011, at de finder arbejde inden for hospitals- og universitetssektoren, i medicinalindustrien og inden for bioteknologi (dokumentationsrapport, s. 6 og bilag 10). Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet der ikke er en systematisk og løbende dialog med dimittenderne, og dialogen ikke er anvendt til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Der vurderes at være en anvendt dialog med aftagerpanelet, at dimittenderne i et tilfredsstillende omfang finder beskæftigelse samt at der er tale om relevant beskæftigelse. 12

16 Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-6 Bilag 5: Aftagerpanel, humanbiologi, forår 2010 Bilag 7: Employer s panel meeting, January 2011 Bilag 8: Employer s panel meeting, August 2010 Bilag 10: Humanbiologernes tilknytning til arbejdsmarkedet, EVA 2003 Universitetets høringssvar modtaget den 10. januar 2012, side

17 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Det oplyses, at uddannelsen er placeret på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og at forskningen ved fakultetet er organiseret i en række grundforskningsinstitutter, forskningscentre og en forskerskole (dokumentationsrapport, s. 7). Dertil kommer den kliniske forskning, som foregår inden for rammerne af Københavns Universitetshospital samt en række core faciliteter, hvor forskningsudstyret er placeret (dokumentationsrapport, s. 7). Grundforskningsinstitutterne omfatter blandt andre: Biomedicinsk Institut Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Forskningscentrene omfatter blandt andre: Proteincentret Metabolismecentret Core faciliteterne omfatter blandt andre: NMR-scanning, del af Muscle Research Center Biostatistik ( Dokumentationen redegør skematisk for sammenhængen mellem uddannelsens obligatoriske fagelementer (uddannelsens første år og dele af andet år), de tilknyttede VIP og deres forskningsområde. Det fremgår ikke, hvilke forskningsinstitutter, -centre eller lignende de enkelte VIP tilhører, men det mere specifikke forskningsområde er listet for gruppen af VIP tilknyttet det enkelte fagelement. Eksempler er: 14

18 (dokumentationsrapport, s Oversigten gengiver uddannelsens struktur under den gamle studieordning gældende indtil september Fagelementerne kan i udstrakt grad genfindes i den nye studieordning gældende fra september 2011) Uddannelsens andet år udgøres primært af et eksperimentelt speciale (45 ECTS-point), hvor den enkelte studerende tilknyttes et relevant forskningsmiljø på universitetet, på et hospital eller i en virksomhed og tildeles en forskningsaktiv vejleder fra fakultetet (dokumentationsrapport, s. 10). Den studerende udfører et eksperimentelt arbejde i forskningsmiljøet, og dokumentationen beskriver specialet som et mesterlærebaseret individuelt forskningsspeciale (dokumentationsrapport, s. 10). Den studerende tildeles en intern vejleder fra fakultetet, også når specialet udarbejdes i tilknytning til et eksternt forskningsmiljø, hvor den studerende også tilknyttes en vejleder (dokumentationsrapport, s. 13). Forskningens samvirke med praksis Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Universitetet oplyser, at Grundlæggende anses samtlige forskningsområder for uddannelsen for praksisrettede, idet de alle har det sigte, at øge sundhed og velfærd i samfundet. Det anses ikke som muligt at anlægge en vurdering af, hvorvidt nogle forskningsområder er mere praksisrettede end andre, eftersom alle forskningsområderne indgår som vitale byggesten i det overordnede projekt at forøge vidensniveauet på det sundhedsvidenskabelige område og derigennem bidrage til en forbedring af befolkningens sundhedstilstand. De til uddannelsen knyttede forskningsmiljøer samvirker med praksisfeltet på forskellig vis: 1. gennem publicering af seneste forskningsresultater i peer rewieved artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Ad denne vej sikres det at biotek- og medicinalindustrien har hurtig og nem adgang til den nyeste viden på områder der kan have interesse for deres produktion. 2. gennem et forskningssamarbejde med hospitalerne 3. gennem forskningssamarbejder med medicinal- og biotekvirksomheder. (supplerende dokumentation af 4. oktober 2011) Dokumentationsmaterialet oplyser som eksempel, at farmakologi samarbejder med lægemiddel- og biotekindustrien, samt at hovedparten af underviserne i patofysiologi kommer fra hospitalsverdenen (dokumentationsrapport, s. 11). Uddannelsens tilrettelæggere Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at uddannelsens tilrettelæggelse varetages af Studielederen, som er VIP Studienævnet, hvoraf alle deltagende VIP er forskningsaktive på lektor- eller professorniveau Kursuslederne, som ligeledes er forskningsaktive VIP på lektor- eller professorniveau (med en enkelt undtagelse, hvor kursuslederen er adjunkt) (dokumentationsrapport, s. 11). 15

19 De vedlagte CV er og publikationslister for studielederen, medlemmerne af Studienævnet samt kursuslederne viser, at de ansvarlige VIP er forsker inden for relevante områder (bilag 11). VIP/DVIP-ratio Dokumentationen for VIP/DVIP-ratioen er opdelt for de to studieår i og med første år består af obligatoriske kurser, mens andet år i udstrakt grad består af vejledning i forbindelse med det eksperimentelle speciale på 45 ECTS-point (dokumentationsrapport, s. 12). VIP/DVIP-ratioen for første studieår er angivet i nedenstående tabel, der viser, at ratioen ligger over landsgennemsnittet for hovedområdet: (dokumentationsrapport, s. 12) Det tilføjes i dokumentationen, at de anvendte DVIP i udstrakt grad er forskningsaktive, idet de ofte er kliniske lektorer eller overlæger (dokumentationsrapport, s. 12). Hvad angår uddannelsens andet studieår fremgår det af dokumentationen, at den enkelte studerende tildeles en vejleder fra fakultetet, der er VIP (dokumentationsrapport, s. 13). I de tilfælde hvor den studerende udfører det eksperimentelle arbejde i et eksternt forskningsmiljø, vil den studerende have både en ekstern og en intern vejleder (dokumentationsrapport, s. 13). Det er fastsat, at den interne vejleder altid forestår eksaminationen (dokumentationsrapport, s. 13). Det anføres desuden, at den interne vejleder er forpligtet til at yde minimum 60 timers vejledning, uanset om den studerende også har en ekstern vejleder, hvorved vejledningen og dermed undervisningen på andet år kan betragtes som 100 % VIP-dækket (dokumentationsrapport, s. 13). Akkrediteringspanelet bemærkede før høringen, at den nye studieordning medfører en studiestruktur, hvor 2. studieår, udover specialet på 45 ECTS-point, indeholder 15 ECTS-point fag, og at disse fag ikke nødvendigvis varetages af VIP. Panelet vurderede ikke, at dette giver anledning til bekymring angående VIP-dækningen af uddannelsen. Universitetet kommenterer bemærkningen i sit høringssvar, og anfører at uddannelsens tilrettelæggere lægger stor vægt på, at de studerende undervises af VIP, hvorfor de 15 ECTS-point kurser på uddannelsens 2. studieår sandsynligvis i praksis vil blive varetaget af VIP i stor udstrækning (universitetets høringssvar s. 2). Akkrediteringspanelets bemærkning bortfalder dermed. Akkrediteringspanelets vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Det oplyses i dokumentationsrapporten, at studenter/vip-ratioen i antal personer for studieåret var 0,98 (123 ressourceudløsende studerende og 125 VIP) mens ratioen for samme periode opgjort i årsværk var 18,5 (64 STÅ-årsværk og 3,45 VIP-årsværk (dokumentationsrapport, s. 13). Det anføres i rapporten, at tallene viser gode muligheder for en tæt kontakt mellem VIP og studerende på uddannelsen (dokumentationsrapport, s. 14). På mødet med de studerende fremgik det tydeligt, at de oplever en god kontakt til uddannelsens VIP i dagligdagen. 16

20 Forskningsmiljøets kvalitet Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Det fremgår af dokumentationen, at 125 VIP har bidraget til undervisning og vejledning i , mens ca. 25 DVIP har bidraget (dokumentationsrapport, s. 14). Opgørelserne over publikationer dækker de 125 VIP og 2 DVIP, der også er opført i universitetets system CURIS (dokumentationsrapport, s. 14): Der redegøres i forlængelse heraf for, at ratioen for niveau 1 og niveau 2 artikler på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i 2009 var 0,48, mens den samme ratio for forskningsmiljøet bag uddannelsen i humanbiologi var 0,56 (dokumentationsrapport, s. 14). Der er desuden anført tal for gennemsnittet for den enkelte forskers produktion; i gennemsnit 6 artikler i 2009 i forskningsmiljøet bag uddannelsen, mens det tilsvarende tal på landsplan for forskere fra sundhedsvidenskabelige fakulteter var 2,9 (dokumentationsrapport, s. 14). Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 4: Studieordning gældende fra 1. september 2011 Bilag 11: CV er for uddannelsens tilrettelæggere Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Oversigt over Grundforskningsinstitutter, Forskningscentre og Core faciliteter, den 26. august 2011 Supplerende dokumentation om forskningens samarbejde med praksis modtaget 4. oktober 2011 Universitetets høringssvar modtaget den 10. januar 2012, side 2 17

21 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Dokumentationsrapporten angiver følgende: Gældende studieordning for Kandidatuddannelsen i Humanbiologi (Bilag 1 ) udbydes efter Uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr. 814 af 29/06/ , samt bilag 1 punkt 4.8. Uddannelsens navn er: Kandidatuddannelsen i Humanbiologi. Jævnfør 1 i gældende studieordning (Bilag 1 ) og kommende studieordning (Bilag 4 ) er uddannelsens titler: Cand.scient. i humanbiologi Master of Science (Msc) in Human Biology (dokumentationsrapport, s. 15) Redegørelsen for sammenhængen mellem kompetenceprofilen og uddannelsens titel baserer sig på den gamle studieordning (gældende til september 2011), mens akkrediteringspanelets vurdering baserer sig på den nye studieordning eftersom den trådte i kraft per 1. september 2011 (bilag 4). Sammenholdes den gamle og nye studieordning ses det, at uddannelsen i udstrakt grad indeholder de samme fagelementer. Kompetenceprofilen er i den nye studieordning væsentligt udfoldet og udbygget og inddelt i viden, færdigheder og kompetencer (bilag 4). Uddannelsens formål angives som (bilag 4): Den humanbiologiske kandidatuddannelse har til formål at kvalificere de studerende til på højeste internationale videnskabelige niveau at forske og kritisk anvende eksisterende viden inden for det biomedicinske fagområde. Sammenholdes kompetenceprofilen med uddannelsens formål og titel ses det, at ordet humanbiologi ikke optræder udover i titlen. I beskrivelsen af uddannelsens formål og i kompetenceprofilen anvendes ordet biomedicin. På besøget oplyste uddannelsens ledelse og undervisere, at valget, og fastholdelsen, af titlen humanbiologi er bevidst ud fra flere hensyn: uddannelsens fokus og kerne omhandler det humane man ønsker at kunne adskille uddannelsen fra andre biomedicinske uddannelser, netop på grund af uddannelsens fokus på det humane uddannelsens titel har opnået et positivt brand uden for universitetet Universitetet redegør for, at biomedicin er det område af sundhedsvidenskaben der anvender biologiske og andre naturvidenskabelige principper på kliniske problemstillinger med det formål at skabe nye strategier til brug for diagnosticering og behandling. opbygges uddannelsen af et antal obligatoriske kurser, der er fokuserede på medicinske og biologiske fag vedrørende såvel det raske menneskes funktion som mekanismefokuseret sygdomslære for det menneskelige legeme (dokumentationsrapport, s. 15). 18

22 Akkrediteringspanelet vurderer, at begreberne humanbiologi og biomedicin i denne sammenhæng ikke er at betragte som udtryk for forskellige fagområder. Niveau Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Dokumentationsmaterialet redegør for sammenhængen mellem kompetenceprofilen og kvalifikationsrammen på følgende måde (dokumentationsrapport, s. 16): Niveauet af viden omfatter i den nye kompetenceprofil evnen til at diskutere, vurdere og perspektivere fysiologiske, patofysiologiske og farmakologiske regulerings- og virkningsmekanismer på molekylært-, celle-, organ- og integrativt systemniveau. De studerende får således efter endt uddannelse en høj grad af selvstændighed i forhold til viden om og forståelse af disse fagområder. Med hensyn til færdigheder opnår den studerende bl.a. at kunne forholde sig kritisk til forskningsresultater inden for det biomedicinske fagområde, at kunne designe, gennemføre og fortolke eksperimentelle studier samt at kunne formidle forskningsbaseret viden. Kompetencerne opnået gennem uddannelsen omfatter bl.a. selvstændighed i relation til egen læring, analytiske evner, evaluering af nyeste viden inden for det biomedicinske felt, samt at kunne styre arbejdsprocesser hvor løsningsmodellen ikke på forhånd er givet. Akkrediteringspanelet har foretaget en sammenligning af uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammens mål for viden, færdigheder. Følgende er eksempler på sammenstillingen: Viden Kvalifikationsrammen Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Færdigheder Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Kompetencer Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Uddannelsens kompetenceprofil Et omfattende kendskab til originallitteraturen inden for sit specialområde og samtidig orienteret i originallitteraturen inden for andre områder af det biomedicinske forskningsfelt Kan designe, gennemføre, fortolke og præsentere eksperimentelle studier inden for det biomedicinske område på et højt internationalt videnskabeligt niveau Har opnået stor kompetence i selvstændigt at tage ansvar for egen videre faglig udvikling og specialisering Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 4: Studieordning gældende fra 1. september

23 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau. Det oplyses i dokumentationen, at uddannelsen ikke har retskravsbachelorer (legalitetsoplysninger fra universitetet). Adgangskravene er en bacheloruddannelse i enten medicin, odontologi, biokemi, biologi, farmaci eller idræt med et vægtet gennemsnit på minimum 7 samt engelskkundskaber svarende til minimum B-niveau (legalitetsoplysninger fra universitetet og bilag 4). Uddannelsen har adgangsbegrænsning i form af en ministerielt fastsat maksimumramme, og de fastsatte udvælgelseskriterier er (bilag 4 og supplerende dokumentation): Ansøgningerne bliver vurderet af et optagelsesudvalg. Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering, hvori indgår karaktergennemsnittet på bacheloruddannelsen, forskningserfaring og fagligt relevante udlandsophold, dokumenterede engelskkundskaber og en motiveret ansøgning. Den adgangsgivende bacheloreksamen må ikke være bestået tidligere end tre år før påbegyndelsen af kandidatuddannelsens 1. semester. Den studerende skal fremsende: Application Form Documentation for completed bachelor's degree (original/certified copy) A letter of motivation CV / Resumé Transcipts from your university documenting your grades and the courses you have completed Course plans/course descriptions detailing the content of the courses TOEFL/IELTS test providing proof of English-language ability, if English is not your first language (Note: Danish citizens do not need to submit a language test). Proof of financial support, if not an EU/EEA student. Der redegøres i dokumentationen for, at uddannelsens start er tilrettelagt så de studerende der kommer med forskellige uddannelsesbaggrunde hurtigst muligt når et fælles niveau (dokumentationsrapport, s. 7). Med det formål er uddannelsens første kursus Molekylærbiologi og genetik samt avanceret cellebiologi inklusive bioinformatik, emner der formodes bekendt af de fleste studerende på et lavere niveau (supplerende dokumentation, 6. september). Herved skabes der en fælles referenceramme og udgangspunkt for uddannelsens røde tråd, en intuitiv og integrativ forståelse af den menneskelige organismes funktion i sundhed og sygdom (supplerende dokumentation 6. september). Anden del af uddannelsens første semester udgøres af kurserne Human anatomi og fysiologi og Immunologi og generel mikrobiologi, hvor de studerende bringes videre fra det cellulære til den integrerede forståelse af den menneskelige organisme (supplerende dokumentation 6. september). Det fremgik af besøget, at det brede adgangsgrundlag udgør en udfordring for underviserne i forhold til at fastlægge det rette faglige niveau i starten af uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker, at der i den nye studieordning er sket en ændring i rækkefølgen af kurser i uddannelsens start med henblik på at give en bedre studiestart, og at underviserne gav udtryk for at være opmærksomme på udfordringen. Samtidig gav de 20

24 studerende også udtryk for, at de forskellige baggrunde ikke giver anledning til problemer i forhold til for eksempel læsegrupper. Faglig progression fra første til sidste semester Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Det fremgår, at uddannelsen er opbygget af 10 kurser, heraf 2 valgfrie, og et eksperimentelt speciale på 45 ECTS-point (bilag 4). Det oplyses, at placeringen af fagelementerne giver et første studieår, der dels er videnstungt, dels giver den studerende håndværksmæssige laboratoriefærdigheder (supplerende dokumentation 6. september). Uddannelsens andet år indeholder, udover specialet, redskabsfag og valgfrie fag, med henblik på at bidrage til en praktisk og teoretisk fundering af det individuelle speciale (supplerende dokumentation 6. september). Der redegøres for, at opbygningen af uddannelsen har til hensigt at give de studerende en stor grad af faglig kontinuitet, fokus og relevans, samt give rum til fordybelse, refleksion og læringsretention (supplerende dokumentation 6. september). Der gives følgende eksempler på progression (supplerende dokumentation 6. september).: Kurset i Farmakologi og toksikologi er placeret på andet semester, når de studerende er introduceret til en stor del af patofysiologien, der er en forudsætning for at forstå farmakologi og toksikologi. Laboratoriefærdighederne indlæres i løbet af uddannelsen og leder frem mod specialet, hvor de skal anvendes. Tredje semesters redskabsfag (forsøgsdyr, statistik og databehandling) skal ofte anvendes i specialet umiddelbart derefter. Uddannelsens første kursus omhandler generel biologi, hvorefter resten af uddannelsen fokuserer på det humanspecifikke. I forlængelse heraf oplyses det i dokumentationen, at de teoretiske kurser bygger ovenpå hinanden, sådan at næste trin forudsætter det foregående (for eksempel patofysiologi før farmakologi), og samtidig giver en progression i bredden, således at der gives et fundament for de studerendes speciale (supplerende dokumentation 6. september). Dokumentationsrapporten redegør desuden for, at uddannelsens fagelementer kan opdeles i tre grupper (supplerende dokumentation 6. september): 1. Redskabsfag (Anatomi og fysiologi, Radioaktiv stråling og Forsøgsdyrskundskab), med hovedvægt på at den studerende bliver i stand til at redegøre og forklare. 2. Kernekurser (Molekylærbiologi og Avanceret Cellebiologi, Immunologi, Patofysiologi og Farmakologi), med hovedvægt på at den studerende bliver i stand til kritisk at vurdere og diskutere. 3. Specialet, med hovedvægt på at den studerende bliver i stand til kritisk at diskutere, vurdere, konkludere og perspektivere egne og andres forskningsresultater. Det fremføres, at Den vægt, der i begyndelsen [af uddannelsen] lægges på redegørelse og forklaring, forskydes således gennem krav om selvstændighed og kritisk perspektivering mod mere komplekse kompetencer, der for specialets vedkommende indbefatter videnskabelighed i dens mange facetter såvel som formidlingsevner (supplerende dokumentation 6. september). Besøget omfattede en drøftelse af sikringen af sammenhæng, progression og rød tråd i uddannelsen med et stort antal undervisere involveret (152 undervisere og vejledere i studieåret , dokumentationsrapport, s. 9-10). De studerende fortalte, at der i visse tilfælde forekommer overlap og gentagelser på et kursus med mange forskellige undervisere, og at det er forskelligt hvor grundigt koordineret undervisningen på kurserne er. Samtidig udtrykte de tilfredshed med, at de mange forelæsere giver gode muligheder for en bred kontaktflade til forskningsverdenen, for eksempel i forbindelse med emnevalg til projekter og specialet. Underviserne oplyste på mødet, at der for flere kursers vedkommende er en gennemgående forelæser, der varetager en større andel af kurset og dermed har mulighed for at sikre sammenhængen. For nogle kursers vedkommende afholdes der desuden et fælles møde for alle deltagende forelæsere efter eksamen. 21

25 Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil En sammenlignende læsning af kompetenceprofilen og de enkelte fagelementers læringsmål viser, at uddannelsen indholdsmæssigt dækker kompetenceprofilens mål (bilag 4). Eksempler er: Kompetenceprofil En bred viden om forskningsmetoder og tankegang inden for det biomedicinske forskningsfelt Viden om relevante bioinformatiske redskaber og metoder Eksempel på kursus Human patofysiologi Farmakologi og toksikologi Læringsmål Indblik i aktuel patofysiologisk forskning og forståelse for forskningsbaseret vurdering Foretage en toksikologisk vurdering ved anvendelsen af såvel lægemidler som kemikalier ud fra begreber som akkumuleret dosisbivirkningskurve, toksisk og terapeutisk indeks Panelet bemærker dog, at det ikke tydeligt fremgår af kursusbeskrivelserne, hvordan de studerende opnår målene om (kun det understregede): - Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar - Kan formidle forskningsbaseret viden og kommunikere på et højt akademisk niveau med både fagfæller og ikke-specialister inden for det biomedicinske og sundhedsvidenskabelige fagområde På mødet med underviserne og de studerende fremgik det dog, at målene opnås, blandt andet via eksamensformer, der indeholder et formidlingsaspekt og i kraft af laboratoriearbejde og samarbejde mellem de studerende, der kommer med forskellige faglige baggrunde. Akkrediteringspanelet vurderer, at der i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Det oplyses i dokumentationen, at frafaldet på årgangene 2005 og 2006 (beregnet i henholdsvis 2008 og 2009) var 4 % af årgangen, mens frafaldet på årgang 2007 (beregnet i 2010) var 10 % af årgangen (dokumentationsrapport, s. 20). Begge frafaldstal er dobbelt så høje som frafaldet på hovedområdet på landsplan, der i de opgjorte år lå på henholdsvis 2 %, 2 % og 5 %. Universitetet oplyser, at frafaldet målt i antal studerende var 1 person på årgang 2005, 1 person på årgang 2006 og 4 personer på årgang 2007, og at to af de frafaldne på årgang 2007 var udenlandske studerende, der aldrig startede på uddannelsen, mens de to andre fortsatte på en anden kandidatuddannelse (dokumentationsrapport, s. 20). Universitet har på den baggrund ikke redegjort videre for undersøgelse af årsager til frafald eller tiltag for at mindske frafaldet. Der var før høringen ikke dokumenteret en strategi eller procedure såfremt frafaldet stiger. Mødet med ledelsen og de studerende gav dog indtryk af, at kontakten mellem VIP og studerende giver mulighed for at have en dialog med frafaldstruede studerende, for eksempel studerende der ikke består en eksamen. I høringssvaret anfører universitetet, at kursuslederne og studielederen er meget opmærksomme på forsinkede studerende og tager kontakt til dem, samt at fakultetets siden akkrediteringspanelets besøg har vedtaget retningslinjer for opfølgning på frafald (universitetets høringssvar side 3 og for_monitorering_af_data.pdf/). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der er etableret et beredskab for håndtering af frafaldsstigninger. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet målt i antal personer er på et niveau, der ikke giver anledning til bemærkninger. 22

26 Prøveformer Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Universitetet redegør for, at uddannelsen anvender følgende prøveformer (supplerende dokumentation 6. september og bilag 4): - Tentamener [forprøver]: Udprøver bredden i de studerendes viden og anvendes i fagelementerne Kursus i Human Anatomi og Fysiologi, Kursus i Forsøgsdyrskundskab og Kursus i Radioaktive Isotoper og Ioniserende Stråling. Bedømmes bestået/ikke-bestået. Tentamenerne bidrager i særlig grad til at udprøve videnspunktet i kompetenceprofilen. - Øvelseskurser: Udprøver de studerendes viden om metoder og på et introducerende niveau deres færdigheder og kompetencer på området. Anvendes i fagelementerne Cellebiologi, Bioinformatik og Systembiologi (begge indgår i kurset Molekylærbiologi & Genetik og Avanceret Cellebiologi) og Klinisk Ophold (indgår i kurset Human Patofysiologi). - Skriftlige og mundtlige prøver: Udprøver de studerendes selvstændige forståelse af stoffet og dermed hvorvidt deres viden er på kandidatniveau. Mundtlig prøve anvendes hvor der ønskes en udprøvning af den studerendes integrative forståelse, skriftlig prøve anvendes hvor der ønskes en udprøvning af den studerende faktuelle viden, paratviden og beregningsevner. o Mundtlig prøve anvendes i fagelementerne Molekylærbiologi og genetik og Avanceret cellebiologi, Human anatomi og fysiologi, Immunologi og generel mikrobiologi samt Human patofysiologi. o Skriftlig prøve anvendes i fagelementerne Radioaktive isotoper og ioniserende stråling samt Farmakologi og toksikologi. - Specialet er et skriftligt produkt, der forsvares mundtligt Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen i tilstrækkelig grad sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Der vurderes at være tilbud og muligheder for kompetenceudvikling for underviserne. Panelet vurderer dog, at den løbende pædagogiske udvikling, udover adjunktforløbet, ikke i et særligt stort omfang er systematiseret. Der redegøres i dokumentationen for universitetets overordnede retningslinjer for sikring af undervisernes undervisningsmæssige kompetencer (dokumentationsrapport, s. 26): fælles retningslinjer for undervisningsportfolio der anvendes ved ansættelser af lektorer og professorer fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum herunder kvalitetssikring af undervisningsportfolio samt krav og ret til deltagelse i adjunktpædagogikum Hertil kommer tilbud om efter- og videreuddannelse inden for såvel pædagogik som sprogfærdigheder varetaget af universitetets pædagogiske centre og Center for internationalisering og parallelsproglighed. Det fremgår, at ph.d.-studerende og adjunkter opfordres til at deltage i pædagogiske kurser og at det påtænkes at gøre pædagogikumkurser obligatoriske for ph.d.-studerende (dokumentationsrapport, s. 21). I forhold til lektorer og professorer er der mulighed for opkvalificering hos for eksempel CEKU (Center for Klinisk Uddannelse) (dokumentationsrapport, s. 21). Der udover nævnes PUMA (universitetets enhed for medarbejderudvikling inden for formidling og vejledning) og e-læringsplatformen Absalon Helpdesk som instanser der kan bistå underviserne (dokumentationsrapport, s. 22). Det oplyses, at den pædagogiske afvikling af undervisningen ikke er en fast del af MUS, men at institutlederen har ansvar for at følge op på kursusevalueringer også i forhold til behov for kompetenceudvikling hos underviserne, og at undervisningsporteføljen indgår i udviklingssamtaler (universitetets høringssvar s. 3). 23