Årsrapport Beretning og regnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport 2012. Beretning og regnskab"

Transkript

1 Årsrapport 2012 Beretning og regnskab

2 NORDISK MILJØMÆRKNING kolofon Forsidefoto: Just Business fokuserer på fair trade varer i høj kvalitet både designmæssigt og håndværksmæssigt. Her designer Jonas Pedersen i Nicaragua for Just Business; flere af disse produkter er sidenhen blevet indarbejdet i Trip Traps Crafted serie. Fotograf: Johan Spanner Tryk: Scanprint Layout: Merkur Merkurs årsrapport er trykt på svanemærket Munken Print White

3 Indhold Ledelsesberetning 4 Hovedaktivitet 5 Merkur i Merkur i tal 9 Tendenser omkring os 10 Økonomi og organisation 14 Udlån og indlån 24 Internationalt 32 Partnerskaber 36 Lovpligtige oplysninger 42 Grønt regnskab 46 Socialt regnskab 52 Ledelsespåtegning 56 Den uafhængige revisors påtegning 57 Regnskab 58 Noter 64 Mennesker i Merkur 82 Merkur Fonden 84

4 Ledelsesberetning

5 Hovedaktivitet Andelskassens hovedaktivitet er at udøve bankvirksomhed. Andelskassen udøver sin virksomhed på en sådan måde, at en bæredygtig samfundsudvikling fremmes mest muligt. Andelskassen beskriver sine opgaver (sin mission) på følgende måde: Merkur arbejder for At det enkelte menneske i frihed får de bedste betingelser for at udvikle sine evner og dermed bringes i stand til at handle ud fra egen indsigt. Derfor finansierer vi frie skoler, undervisningsinstitutioner og kulturelle initiativer, også for udsatte grupper. At alle mennesker behandles ligeværdigt. Derfor finansierer vi nye, tidssvarende ejerformer og sociale fællesskaber indenfor blandt andet landbrug, produktion, handel og bosætning; projekter for socialt belastede børn og unge, eller projekter for udviklingshæmmede børn og voksne. At produktion og forbrug afspejler samfundets og den enkeltes reelle behov og foregår under hensyntagen til mennesker, natur og miljø. Derfor finansierer vi økologisk og biodynamisk landbrug, vedvarende energi og bæredygtig produktion og handel. Sammenfattende ledesætning: Vi ønsker at arbejde hen imod en situation, som vi anser for ideel: Hvor den enkelte ud fra egen indsigt på værdig vis dækker andres behov.

6 Merkur i blev endnu et udfordrende år for mange danske pengeinstitutter, herunder også for Merkur. Men samtidig ser vi også tydelige tegn på, at vi er ved at være igennem vanskelighederne og der åbner sig klart en række gunstige perspektiver for fremtiden. Efter underskuddet på 10,2 mio. kr. i 2011 det første i vores historie har vi sat meget ind på at opnå et overskud i Det lykkedes ikke helt, men næsten: Vi må notere et beskedent underskud på 1,1 mio. kr. for året. Den primære årsag er Finanstilsynets strengere fortolkning af nedskrivningsreglerne, der blev indført i årets løb, og som betyder, at pengeinstitutterne nu skal nedskrive mere på engagementerne end før. Den positive side af dette er, at der til gengæld er langt bedre mulighed for at vinde nedskrivningerne tilbage igen, da de ekstra nedskrivninger typisk vil være på kunder, som fortsat er i drift. Den forøgelse af nedskrivningerne, som de nye regler har givet anledning til, er en effekt man vil kunne finde i de fleste pengeinstitutters regnskaber for 2012, i større eller mindre grad. I begyndelsen af 2013 havde vi Finanstilsynet på besøg til en ordinær undersøgelse af andelskassen sidst vi havde tilsynet på besøg var i Undersøgelsen var en meget positiv oplevelse, og Finanstilsynet havde kun få og små kommentarer til Merkurs overholdelse af det meget store og komplekse regelsæt, der gælder for pengeinstitutter i dag. Merkurs 61 største engagementer blev gennemgået, og der var enighed om vurderingen af langt de fleste. Vi fik pålagt ekstra nedskrivninger for et udramatisk beløb på ganske få engagementer, som er medtaget i regnskabet for Efter den meget turbulente udvikling, der har været i den danske banksektor, og med et væld af nye regler, der er blevet indført over en kort periode, er det meget betryggende, at det væsentlige nu er gennemgået med myndighederne. Vores egen fornemmelse af, at vi har godt fat i tingene, og at Merkur udvikler sig i den rigtige retning er blevet kraftigt styrket. Vi føler os sikre på, at resultatet af tilsynsbesøget også vil blive positivt modtaget af vores kunder og af offentligheden. vi kan fastholde denne meget positive udvikling og igen få overskud i 2013 og de følgende år. Merkurs soliditet er i det væsentlige uændret, da andelstegning og tilgang af ansvarlig lånekapital har styrket kapitalgrundlaget med 5,6 mio. kr. i årets løb. Merkur har i 2012 haft en betydelig kundetilgang og vækst i indlånet, og vi har nu over kunder. Også 150 nye andelshavere er kommet til. Indlånet er vokset med 11,4% og det betyder igen en forøgelse af Merkurs likviditet. Merkurs solide indlånsoverskud sikrer, at vi er uafhængige af det vanskelige interbankmarked, som har givet mange pengeinstitutter udfordringer gennem krisen. Vi har heller ingen statsgaranterede lån, der skal indfries. Udlånet har derimod vist et mindre fald på ca. 2%, hvilket hænger sammen med, at 2012 fortsat har været præget af den lavkonjunktur i realøkonomien, der fulgte efter finanskrisen. Lavkonjunkturen har sammen med de skærpede nye nedskrivningsregler betydet et fortsat højt niveau for tab og nedskrivninger. Merkurs tabs- og nedskrivningsprocent blev i 2012 på 2,6%. Kvaliteten af engagementer med nedskrivninger er til gengæld højere end tidligere, og vi ser gode muligheder for, at nedskrivningsprocenten nu vil falde over de kommende år ned mod de 0,4%, der er vores målsætning. For 2013 budgetterer vi med en nedskrivningsprocent på 1,4% og et overskud efter skat på mellem 8 og 10 mio. kr. I 2013 vil der være fokus på en styrkelse af Merkurs kapitalgrundlag, så vi kan omsætte det meget store indlånsoverskud i nyt og frugtbart udlån, og så vi er forberedt til de forøgede kapitalkrav, som bankerne skal opfylde i løbet af de kommende år som følge af ny EU lovgivning. Styrkelsen af kapitalen skal først og fremmest ske gennem ny andelskapital. Vi indbyder vores andelshavere, kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede til at være med og dermed til at løfte Merkur et stort skridt videre. De tiltag vi har gennemført de seneste år for at styrke basisindtjeningen har båret frugt. Et resultat på 32,6 mio. kr. før kursreguleringer og nedskrivninger er det bedste nogensinde. Vi har besluttet en omfattende organisationsændring, der sammen med andre tiltag skal danne basis for, at Foto: European Energy/europeanenergy.dk >

7

8 Københavns Bybi Forening er en socialøkonomisk virksomhed, som driver bæredygtig biavl og producerer honning midt inde i København. Foto: Københavns Bybi Forening/www.bybi.dk.

9 Merkur i tal HOVED- OG NØGLETAL Hovedtal i mio. kr Resultatopgørelsen Netto rente- og gebyrindtægter 102,0 89,3 79,4 67,9 53,8 Kursreguleringer 6,9 0,6 2,7 2,3 0,4 Udgifter til personale og administration 64,2 59,8 55,6 46,8 40,1 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. 41,1 36,9 19,1 12,6 4,4 Årets resultat -1,1-10,2 0,6 2,9 5,3 Balance Udlån 1.157, , ,7 998,7 897,1 Indlån 1.808, , , ,5 879,4 Egenkapital 182,9 179,7 179,4 162,9 153,5 Aktiver i alt 2.113, , , , ,8 Garantier 408,3 386,4 438,4 407,4 354,4 Andre oplysninger Antal kunder Antal andelshavere Antal indlånskonti Nøgletal Solvensprocent 14,6 14,9 16,0 15,4 17,5 Kernekapitalprocent 12,5 12,6 13,5 13,2 14,8 Egenkapitalforrentning før skat (pct.) -0,8-7,6 0,4 2,5 4,7 Egenkapitalforrentning efter skat (pct.) -0,6-5,7 0,3 1,8 3,6 Indtjening pr. omkostningskrone 1,0 0,9 1,0 1,1 1,1 Indtjening pr. omkostningskrone, eksl. kursreguleringer, nedskrivninger og bankpakker 1,5 1,4 1,4 1,4 1,3 Renterisiko (pct.) 1,4 1,3 1,1 2,7 4,8 Valutaposition (pct.) 2,0 2,3 2,8 6,7 8,0 Valutarisiko (pct.) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Overdækning i pct. af lovkrav om likviditet 274,4 198,9 220,5 195,2 147,0 Udlån + nedskrivninger herpå i pct. af indlån 66,2 75,7 80,8 86,6 103,4 Udlån i forhold til egenkapital 6,3 6,6 6,1 6,1 5,8 Årets udlånsvækst (pct.) -2,2 8,4 9,3 11,3 24,1 Summen af store engagementer i % af basiskapital efter fradrag* 0,0 88,9 84,5 86,1 70,8 Andel af tilgodehavender med nedsat rente (pct.) 1,2 2,2 0,9 0,3 0,4 Årets nedskrivningsprocent. 2,6 2,3 1,2 0,9 0,3 Akkumuleret nedskrivningsprocent 2,5 2,8 1,9 1,3 1,0 * Lovkrav til summen af store engagementer er et max. på 800%. Finanstilsynet anbefaler et max på 125% (Tilsynsdiamanten) 9

10 Tendenser omkring os I 2012 blev det klart at krisen endnu ikke er overstået. Nye danske bankkrak har svækket tilliden til det finansielle system herhjemme. Flere herunder også fagøkonomer stiller nu mere eller mindre fundamentale spørgsmål til, hvordan kapitalforvaltningen kan reguleres og føres i en mere samfundsgavnlig retning. Krisen fører en lang række voldsomme begivenheder med sig, ikke mindst i de sydeuropæiske lande, hvor særligt ungdomsarbejdsløsheden er et åbenlyst tegn på misrøgt. Når centrale ydelser samtidig bliver beskåret med stigende ulighed og fattigdom til følge, kan sociale spændinger føre til en truende mangel på respekt for de politiske forvaltere. Det øgede pres fra de finansielle systemer resulterer i en stigende trussel for både menneskers materielle eksistens, på styreformerne samt på naturgrundlaget og økosystemerne. Men det sunde alternativ er ikke tydeligt. Det skal arbejdes frem og må lægge op til en bred debat, der involverer så mange som muligt. Tillid til banksystemet Bankernes rolle i samfundet og i forhold til den finansielle krise har været genstand for en del debat. En række dokumentarudsendelser, debatprogrammer, og en lang stribe nyhedsindslag i tv og artikler i aviser har virkelig sat bankerne og deres rolle i forhold til kunder og samfundet på dagsordenen. Græsrodsinitiativet Skift Bank Dag, der opfordrede folk til at skifte bank den 1. oktober, fik en del medieomtale, og gav anledning til at en del bankkunder tog deres bank op til overvejelse. Som et resultat af blandt andet denne kampagne, har langt flere bankkunder end normalt skiftet bank i efteråret, og den tendens er fortsat året ud. Også fra politisk hold møder bankerne og den måde de agerer på stigende kritik, dog uden at politikerne bliver særligt tydelige, når det drejer sig om at formulere, hvilket bankvæsen, de ønsker sig. Den regulering der lægges op til og de lovgivningsinitiativer der tages, peger ikke nødvendigvis i samme retning som kritikken, snarere tværtimod. Politikerne har rettet blikket mod øgede kapital- og likviditetskrav til bankerne og øget dokumentation, men en stor del af disse krav vil ramme mindre banker forholdsmæssigt hårdere. De store banker har for eksempel mulighed for gennem nedvægtning af aktiver at opfylde de nye kapitalkrav relativt lettere. Det er betænkeligt, at kapitaldækningen kan udregnes på baggrund af beregningsmodeller, som kun de store banker har råd til at udvikle, og som reelt skaber to helt forskellige kapitalkrav: ét for de store og ét for de mindre. En undersøgelse fra Global Alliance for Banking on Values (GABV) fra efteråret 2012 viste således, at de store såkaldt systembærende banker har mindre kapital i forhold til deres aktiviteter i dag end de havde for ti år siden, og samtidig at medlemmerne af GABV og sammenlignelige banker over en 10 årig periode (både før og under krisen) faktisk klarede sig bedre på en række nøgletal. Det peger mod, at det er en langt mere enkel og gennemskuelig regulering der skal til. Bankunion EU vil etablere en bankunion, der til at begynde med skal føre tilsyn med de største banker i Euro-landene. Tilsynet skal træde i kraft i 2014 og placeres i den Europæiske Centralbank, ECB, i Frankfurt. Det er endnu ret uklart, hvordan udmøntningen af det fælles tilsyn vil ske, og hvad der tænkes at blive næste skridt i udviklingen. Tilhængere af det fælles finanstilsyn og senere en bankunion argumenterer bl.a. med, at nogle banker er blevet for store for de nationale tilsyn og det kan føre til, at der træffes beslutninger og tages hensyn, som bunder i nationale interesser, og som ikke nødvendigvis er de rigtige set ud fra den europæiske helhed. Flere indsigtsfulde økonomer og også ledende folk fra nogle af centralbankerne har peget på netop problemet med de største bankers størrelse i forhold til den samlede økonomi. Det er derfor nødvendigt at diskutere både de største bankers andel af det nationale marked, samt deres sideaktiviteter som for eksempel handel med finansielle instrumenter, og deres udenlandske enheder, der i nogle tilfælde er større end aktiviteterne derhjemme. De største banker bærer den største del af risikoen for, at hele det finansielle system påvirkes negativt. Det er de største banker, der har en volumen, som kan påvirke hele samfundsøkonomien, hvis de kommer i problemer. Men det er mere tvivlsomt, om en bankunion vil gøre op med det problem. Måske vil en bankunion ligefrem forstærke det ved gennem sammenlægninger og pres på mindre banker at skabe endnu større banker. Afgørende for, om et fælles banktilsyn er vejen frem, vil derfor være, om det reelt skaber en mulighed for at se nøgternt på problemet med bankernes størrelse. Ser man på, hvordan især nogle lande i EU historisk har en stærk tradi- 10

11 Global Alliance for Banking on Values (www.gabv.org), som Merkur er medstifter af, organiserede en såkaldt side-event i forbindelse med FNs Rio+20 møde under titlen Banking Because the Future Matters. Foto: Mona Wærnes tion for centralisme, kan man være i tvivl om hvorvidt endnu stærkere beføjelser til en centralistisk institution som ECB er det rigtige. Dertil kommer spørgsmålet om, hvordan det vil virke hvis et centralt organ erklærer mistillid til en banks beholdning af sit eget lands statsobligationer. Og hvordan vil et lokalt finanstilsyn agere i en gråzone, før markedet dikterer, hvad der skal foregå? Hvis en stor bank kommer i problemer, vil løsningen med centralistiske briller ikke være en opsplitning, men tværtimod en fusion med en endnu større bank. Det kan måske løse et aktuelt problem, men kan også føre til langt større problemer i fremtiden. Hvem skal betale? Diskussionen om hvem der skal betale for krisen er langtfra overstået. I Frankrig førte debatten om en millionærskat til at skuespilleren Gerard Depardieu under stor mediebevågenhed først flyttede til Belgien og derefter på en noget uklar baggrund fik statsborgerskab i Rusland. Loven om millionærskatten blev vedtaget, men blev efterfølgende annulleret af det franske forfatningsråd. Loven bliver dermed sendt tilbage til regeringen og parlamentet. Samtidigt fortsætter selskabsskatten med at falde i EU, i et kapløb mod bunden hvor landene indbyrdes konkurrerer om, at tiltrække virksomheder, og dermed arbejdspladser, ved at tilbyde gunstige skatteforhold. I løbet af de sidste femten år er den skat selskaber i EU s indre marked bidrager med, faldet fra et gennemsnit på godt 35% til knap 25%. Vi har samtidig set, at mange af de største selskaber har øget deres likvide beholdninger voldsomt, og de ligger i dag inde med hundreder af milliarder, som ikke investeres. Det understøtter ikke, at lettelser af selskabsskatten skulle være et særlig effektivt middel til at fremme erhvervsudviklingen, i hvert fald ikke i forhold til store selskaber med en høj indtjening. I det meste af Europa er det især dem med de mindste indtægter, der skal holde for. I Grækenland og Spanien nåede arbejdsløsheden op på 25%. Blandt de unge er det helt op til 50%, som ikke har noget arbejde. Som en reaktion på den stigende arbejdsløshed og nedskæringer i sociale ydelser og i offentlige budgetter i almindelighed, blev store dele af Sydeuropa flere gange i løbet af året ramt af strejker, demonstrationer og uroligheder. Nedskæringerne i de offentlige budgetter er kommet i kølvandet på hjælpepakker fra EU, Den europæiske Centralbank (ECB) i parløb med Den internationale Valutafond IMF. Betingelsen for at landene kunne modtage pakkerne, som består af lån og opkøb af statsobligationer, er, at de offentlige udgifter i de pågældende lande bliver kraftigt beskåret. De store besparelser har dog ført til en yderligere stagnation i landenes økonomier, som følge af at privatforbruget naturligvis falder, når pensioner og sociale ydelser beskæres voldsomt, på et tidspunkt hvor så mange er afhængige af disse ydelser som deres eneste indtægt. 11

12 Befolkningerne er utilfredse med at finansielle institutioner er blevet reddet, men tilsyneladende på bekostning af den almindelige befolkning. Utilfredsheden har ført til en øget politisk radikalisering, som for eksempel ved det græske valg førte til en fremgang til en række venstreorienterede partier, samt til at et højreradikalt fascistisk parti blev repræsenteret i parlamentet. Der består en reel fare for, at hvis krisen ikke håndteres på en måde, som borgerne generelt finder retfærdig, kan der vækkes spøgelser til live, som vi i Europa havde håbet på endegyldigt var historie. Finansskat En europæisk finansskat er rykket et lille skridt nærmere. Elleve lande i EU, heriblandt Tyskland og Frankrig, vil arbejde for at indføre en skat på finansielle transaktioner. En sådan skat kan være med til at lægge en dæmper på den type spekulation, der udnytter små udsving i kursen på værdipapirer og valuta, da hver transaktion beskattes. Sådanne transaktioner genereres i nogle tilfælde via algoritmer i computere, uden at konkrete personer tager stilling til dem. Dette fænomen kan være medvirkende til at skabe store og uhensigtsmæssige kursudsving. Modstandere af skatten har indvendt at handelen med værdipapirer blot vil flytte væk fra de lande som indfører skatten. Et nyt udstedelsesprincip skal imidlertid sikre at værdipapirer der er udstedt i et af de involverede lande beskattes uanset hvor i verden handelen foregår. Foreløbig har den danske regering afvist at være med til en sådan beskatningsmodel med henvisning til, at den vil koste arbejdspladser. Men det er næppe sagligt begrundet. En skat på finansielle transaktioner vil, udover at dæmpe skadelig spekulationsvirksomhed, have minimal negativ effekt på realøkonomien, hvilket i en lavkonjunktur ellers ikke er let at opnå. Det er derfor en oplagt mulighed for at bidrage til balancen på statsbudgettet og til de så nødvendige investeringer i f.eks. energi og trafik, som regeringen dermed fraskriver sig. Investeringer i fremtiden Mange af de teknologiske løsninger, som behøves for at gøre vores produktion, transport og øvrige energibehov mere bæredygtige, eksisterer allerede. Men beslutningstagere tøver stadig med at træffe de vigtige beslutninger, der kan skubbe mere radikalt til udviklingen. FNs konference for bæredygtig udvikling Rio+20 markerede 20-året for det første topmøde i Rio i Det dokument der blev vedtaget på konferencen indeholder primært hensigtserklæringer og stort set ingen bindende mål, og er af mange NGO er blevet beskrevet som et decideret tilbageskridt. CO2-kvotesystemet der i princippet skal regulere udslippet af CO2 gennem markedsmekanismer er i stigende grad under pres. Prisen på kvoterne falder blandt andet som følge af, at produktionen og dermed CO2-udslippet er faldet under krisen. Da kvoter også kan overføres fra år til år, kan der gå lang tid før priserne stiger igen. Derfor er det økonomiske incitament til at investere i for eksempel vedvarende energi blevet mindre, og kul og gas er pludseligt mere attraktivt. Som udgangspunkt er kvotesystemet måske ikke den bedste løsning, men det er den, man har kunnet blive enige om internationalt. Hvis kvotesystemet skal opretholdes bør der som minimum tilføjes en mekanisme der reducerer antallet af kvoter, i forhold til produktionen, og som forhindrer at kvoter kan overføres i årevis, og på den måde underminere allerede opnåede fremskridt. EU s klimakommissær kæmper sammen med andre en brav kamp for kvotesystemet, men hun er oppe imod stærke lobbygrupper fra industrien, der bruger den økonomiske krise som løftestang til at få deres ønsker igennem. Det vil være et meget stort tilbageskridt for omstillingen til bæredygtighed, hvis det lykkes for dem. Energi I Danmark blev der på energiområdet indgået et bredt forlig, der skal udbygge vindenergien og andre vedvarende energikilder. Der gennemføres en række ændringer for at fremme omlægning til biomasse på de centrale kraftvarmeværker, og der bliver taget initiativer til at udfase brugen af olie- og naturgasfyr til opvarmning. Desuden gøres der en indsats for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse gennem ændret regulering og muligheder for tilskud. Selvom det blev besluttet som en del af energiforliget at forlænge afgiftsfritagelsen for el-biler, så går salget af el-biler stadig trægt, og der bliver langt fra solgt så mange el-biler som forventet. En række aktører har meldt sig på markedet med forskellige el-bilsløsninger, men der mangler langt klarere samfundsmæssige prioriteringer, hvis el-biler for alvor skal blive et alternativ. Transportsektoren er det energi- og klimamæssige problembarn, og der mangler politiske visioner og mod til at træffe de rigtige beslutninger. I begyndelsen af året kom der også for alvor gang i privates investeringer i solceller. Antallet af installerede solcelleanlæg steg voldsomt i 2012, og indfriede dermed 2020-målet om 200MW installerede solceller næsten otte år før tid. Succesen har været så stor, at regeringen valgte at gribe ind for at reducere tabet af indtægter fra afgifter på el. Derfor er tilskudsordningen i slutningen af 2012 gjort mindre attraktiv for private, og det har givet et drastisk fald i antallet af nye installationer. Sandsynligvis også som et resultat af at mange, der gik med overvejelser om at investere i et solcelleanlæg, har købt et inden reglerne blev lavet om. Ordningen ændres dog ikke for eksisterende anlæg, der derfor kan fortsætte som hidtil helt frem til Det var måske hensigtsmæssigt, at regulere lovgivningen omkring solceller da solcelleejere under den gamle ordning 12

13 reelt kan opbevare deres strøm i el-nettet uden at betale de reelle omkostninger i den forbindelse. Det er selvfølgelig uholdbart, når antallet af anlæg stiger voldsomt. Samtidigt er det glædeligt, at det nu er både nemmere og mere attraktivt for skoler, institutioner, samt for boligforeninger og andelsboligforeninger at investere i solceller, ligesom anlæggene nu kan være større. Men man skal heller ikke undervurdere betydningen af, at private borgere personligt kan føle sig som delagtige i energiomstillingen. Det spreder en helt nødvendig begejstring, og det skærper erfaringsmæssigt også husstandenes opmærksomhed på andre energiforhold. Det burde have været muligt at finde en måde at justere ordningen på, så man ikke helt stopper udbygningen af solcelleanlæg til private. I Danmark og i mange andre lande for den sags skyld er der en stor opsparing i private pensionskasser og virksomheder. Denne opsparing er forøget kraftigt under krisen. Det er så at sige den anden side af gældskrisen: Når gældsætningen stiger i det offentlige, stiger den private opsparing tilsvarende. Gæld og opsparing er hinandens forudsætninger. Gældsproblemerne forsøger man at adressere ved offentlige besparelser, men den positive effekt udebliver, fordi alle skærer ned på samme tid. Man taler derimod meget mindre om, hvordan de meget store private formuer kan aktiveres i realøkonomien frem for at blive investeret på finansmarkederne. Der er tale om enorme formuer, som burde blive placeret i langsigtede investeringer i energiomstilling, bedre løsninger på den kollektive transport og i andre af de store projekter som vi bliver tvunget til tage hul på før eller senere. Hellere før, for jo længere vi venter, des dyrere bliver omstillingen. Men det kræver at for eksempel pensionskasserne begynder at tænke anderledes, og at der skabes rammer, der motiverer dem til at investere i infrastruktur m.m. Lige netop pensionskasserne burde kunne investere mere langsigtet, da vi taler om opsparing, der først skal udbetales om mange år. Der tales noget om de såkaldte OPP-projekter Offentlige-Private Partnerskaber og der er også interesse fra både pensionskassernes og det offentliges side. Men indtil videre er det ikke blevet til meget, og potentialet er oplagt meget større. Også hos staten og regeringen kræves der nytænkning, så man ikke fanges i en forældet model-tænkning, hvor man ikke skelner mellem gæld knyttet til reale og langsigtede investeringer og gæld opstået som følge af driftsunderskud. Skaber et samfund en langsigtet værdi f.eks. en ny jernbane er det naturligvis ikke udtryk for underskud, selv om investeringen skal finansieres. Tværtimod er samfundet blevet rigere. Det er et hovedproblem i dagens økonomi, at der investeres alt for lidt. Især investeres der for lidt i de fælles strukturer, der binder samfundet sammen. Politikerne håber på, at privatforbruget vil stige men det er ikke oplagt. I Nordeuropa og lande vi sammenligner os med er det ikke let at få øje på åbenlyse behov for et større forbrug hos hovedparten af befolkningen, og det viser sig ved at borgerne sparer op i stedet for. Den realitet må man anerkende og i stedet sørge for, at opsparingen omsættes i langsigtet værdiskabelse fremfor at blive ved med at håbe på et nyt, kortvarigt forbrugsboom. Opsparingsoverskud 13

14 Økonomi og organisation Resultater Merkur fik nye kunder i Nettotilgangen af kunder har været 1.883, til i alt kunder, mod ved udgangen af 2011 en vækst på 9,7%. Vi oplever en stabil tilgang af nye kunder, der har ligget på et højt niveau gennem finanskriseårene. Der er fortsat stor opmærksomhed omkring, hvad bankerne foretager sig, og om hvilke alternativer, der findes. Vi må forudse at denne udvikling fortsætter. Merkurs balance er steget 10,2% fra 1.918,7 mio. kr. til 2.113,8 mio. kr. Indlånet voksede med 11,4% fra 1.622,9 mio. kr. til 1.808,3 mio. kr. Væksten i indlån er mindre end sidste års 17,0%, men skal også ses i sammenhæng med et forøget fokus på investering. En del af kundernes midler er således investeret i bl.a. etisk screenede værdipapirer. Merkurs udlån har udvist et mindre fald, nemlig med 2,2% fra 1.183,7 mio. kr. til 1.157,4 mio. kr. Udviklingen kan især tilskrives den fortsatte økonomiske lavkonjunktur og deraf følgende mindre tilbøjelighed til at sætte nyt i gang. I 2012 har vi endnu engang set en kraftig styrkelse af likviditeten, som indlånsvæksten og det stort set uændrede udlån har medført. Ved årets udgang har Merkur en likviditetsmæssig overdækning i forhold til lovens krav på ikke mindre end 274% (2011: 199%), hvor Finanstilsynets anbefaling i den såkaldte tilsynsdiamant, er mindst 50% overdækning, jf. omtalen senere i beretningen. Garantistillelser er steget med 5,7% fra 386,4 mio. kr. til 408,3 mio. kr. Der har været stor aktivitet med omlægning af realkreditlån som følge af det lave renteniveau. Dette medfører forøget garantistillelse, indtil omlægningerne falder på plads. Gæld til kreditinstitutter er stort set uændret med et fald fra 42,8 mio. kr. til 41,8 mio. kr. Beløbet består af mellemværender med kollegabanker som GLS Bank, Triodos Bank og Cultura Sparebank, se bl.a. særskilt afsnit senere i beretningen. I 2011 aflagde Merkur for første gang i 29 år et regnskab med underskud, nemlig på 10,2 mio. kr. Vi har sat meget ind på atter at få sorte tal i 2012, men må konstatere at vi ikke kom helt i mål, selv om det var tæt på: Året viser et beskedent underskud på 1,1 mio. kr. Årets resultat Siden krisen begyndte i 2008 har vi ved mange lejligheder givet udtryk for, at det er en udfordring på samme tid at skulle bidrage til oprydningen i den danske banksektor og betale ekstra bidrag til Indskydergarantifonden en samlet omkostning for Merkur på ca. 20 mio. kr. i perioden og derudover håndtere en generel økonomisk krise, der også giver øgede tab blandt vore egne kunder. Hertil kommer, at Finanstilsynet fra 2. kvartal 2012 har strammet kravene til nedskrivninger. Dette anser vi for fornuftigt på længere sigt, men det er blevet livligt diskuteret, om ikke det ville være mere passende at vente 1-2 år med at stramme reglerne, så virkningen ikke kom oveni den generelle økonomiske afmatning. Virkningen af de nye regler kommer vi tilbage til senere i beretningen. Vi skønner, at de nye regler har forøget nedskrivningerne i størrelsesordenen 7-8 mio. kr. Disse regler var ikke kendt ved budgetlægningen for Selv om vi har øget indtægterne en hel del i årets løb, har vi ikke helt kunnet følge med behovet for nedskrivninger, der for 2012 løber op i 41,1 mio. kr. mod 36,9 mio. kr. i Heraf kan 22,5 mio. kr. henføres til 5 enkeltsager, der hver især har ført til nedskrivninger over 2 mio. kr. Resten kan henføres til mindre sager. De samlede tab og nedskrivninger for 2012 svarer til 2,6% af udlån og garantier. Finanstilsynet har hen over årsskiftet gennemført en ordinær undersøgelse af Merkur. Finanstilsynet var her sidst i 2009, og Merkur var således et af de sidste pengeinstitutter, der manglede at blive gennemgået, mens krisen stod på. Undersøgelsen var en meget positiv oplevelse, og Finanstil- (1.000 kr.) Årets resultat efter skat Andel heraf til den frie reservefond (tidl. A-kapitalen) Andel heraf til kursreguleringsfonden (tidl. B-kapitalen) Kurs andele ved årets udgang 161,36 162,31 Forrentning af andele -0,59% -5,36% Forrentning af andele, ekskl. Bankpakke og betaling til Indskydergarantifonden +0,48% -4,15% 14

15 Sammendrag af årene med og uden bankpakker, Indskydergarantifonden og andre ekstraordinære påvirkninger uden bankpakker m.v med bankpakker m.v. Resultat af drift Bankpakke * Indskydergarantifond 2011 og Tab på LetPension ** Resultat før skat Skat Resultat efter skat Kurs andele ved periodens begyndelse 161,20 161,20 Kurs andele ved periodens slutning*** (hypotetisk kurs) 175,02 (faktisk kurs) 161,36 Afkast i perioden (hypotetisk afkast) 8,57% (faktisk afkast) 0,10% * Heri indgår tab på Roskilde Bank, selv om redningsaktionen for denne bank ikke som sådan er en del af Bankpakke I. ** Udover det nævnte beløb blev der nedskrevet 705 tkr. på LetPension i årene *** Når kursen 161,36 er marginalt højere end kursen ved periodens begyndelse skyldes det først og fremmest en opskrivningshenlæggelse i 2008 direkte på egenkapitalen. synet havde kun meget få og små ting at udsætte på vores forvaltning af de mange regler og procedurer, der gælder for pengeinstitutter i dag. Finanstilsynets gennemgang førte til yderligere nedskrivninger, men kun i mindre omfang. Disse nedskrivninger er alle indregnet i det samlede beløb ovenfor. Finanstilsynets resumé af undersøgelsen findes på Merkurs hjemmeside. Med den negative presse, som banksektoren i Danmark generelt har haft også i 2012, oplever vi det som meget betryggende at have et veloverstået tilsynsbesøg bag os. Dette håber vi også kunderne vil opleve. Selv om Merkurs kunder generelt har været meget loyale under hele krisen, kan vi ikke fortænke nogen i, hvis de har siddet med en snert af usikkerhed, når de har kunnet læse om lukning af snart den ene, snart den anden bank. Merkurs bidrag til Indskydergarantifonden udgjorde 2,2 mio. kr. i 2012, hvilket også hører med til billedet af de vilkår, vi driver pengeinstitut under. Fra 2012 betaler pengeinstitutterne et fast og væsentligt højere beløb til fonden for at sikre, at fonden indeholder tilstrækkeligt med midler. Til gengæld risikerer vi ikke længere at skulle betale ad hoc i tilfælde af lukning af en bank. Årets resultat før skat blev et underskud på kr., hvilket naturligvis i sig selv er utilfredsstillende, men efter omstændighederne acceptabelt. Vi kan nu se fremad. Vi har gennemført en betydelig styrkelse af vores primære drift, og vi oplever klart at nedskrivningerne er toppet og at vi yderligere har fordøjet virkningen af Finanstilsynets regelstramning. Selv om krisen ikke er forbi, og vi formentlig også i 2013 vil se et niveau for nedskrivninger, der ligger en del over de gode år før 2008, forventer vi, at vi vil være i stand til at generere et overskud i størrelsesordenen 8-10 mio. kr. i Hertil kommer, at vi har iværksat en omfattede organisationsændring, der skal gøre os mere effektive og styrke vores mulighed for at håndtere flere kunder med relativt færre ressourcer. Det er helt nødvendigt i dagens marked, og vi kommer nærmere ind på organisationsændringen senere i beretningen. Årets resultat efter skat er kr., der foreslås overført til næste år. Bankpakker og indskydergarantifonden Merkur valgte i lighed med stort set alle andre danske pengeinstitutter i oktober 2008 at tilslutte sig den såkaldte Bankpakke I, der etablerede en fuld statsgaranti for alt almindeligt indlån frem til Til gengæld betalte bankerne en provision til staten på 15 mia. kr., samt dækkede tab på i alt 10 mia. kr., i alt 25 mia. kr. over de to år. 15

16 Merkurs bidrag til Bankpakkerne (1.000 kr.) I alt Garantiprovision til staten Andel af tab, Bankpakke I Indskydergarantifonden, Bankpakke III og IV og ny betalingsordning I alt Merkurs andel heraf var 14,7 mio. kr. Hertil kommer de ca. 0,5 mio. kr., som var Merkurs andel af sektorens mislykkede forsøg på at redde Roskilde Bank før Bankpakken blev vedtaget. Alle forpligtelser relateret til Bankpakke I er ophørt pr Bankpakke II bestod af muligheden for at få tilført statslig hybrid kernekapital og statslige garantier for lånekapital. Merkur har ikke gjort brug af disse muligheder, og vi har derfor ikke statsgaranterede lån som dem, en række andre pengeinstitutter skal indfri i Selv efter afslutningen af Bankpakke I i oktober 2010 har vi set en række banklukninger, som har udløst omkostninger for den øvrige banksektor i varierende grad. De seneste lukninger i 2012 har heldigvis kunnet gennemføres uden tab for hverken de øvrige pengeinstitutter eller Indskydergarantifonden, da de pågældende banker er blevet overtaget fuldt ud (dvs. uden at dårlige aktiver er skåret fra) af andre banker. Indtægter og omkostninger Merkurs netto rente- og gebyrindtægter steg med 14,2% til 102,0 mio. kr. I 2011 var stigningen på 12,4%. I begge år er der arbejdet meget bevidst med at øge indtægterne for at skabe en mere robust drift. Omkostningerne steg 5,5% i 2012, fra 66,8 mio. kr. til 70,5 mio. kr. Den forbedrede primære drift skyldes gennemførte prisreguleringer og omkostningsbesparelser. Indlånsrenterne er generelt faldet i de danske pengeinstitutter i løbet af 2012 som følge af det meget lave renteniveau Nationalbankens diskonto kom således ned på nul i årets løb, og dér befinder den sig stadig. De faldende indlånsrenter har øget rentemarginalen, hvilket er nødvendigt med det risikobillede som lavkonjunkturen har medført. Det er også lykkedes at øge indtægterne fra provisioner og serviceydelser med 12,4% fra 19,4 mio. kr. til 21,8 mio. kr. Trods prisstigningerne er det vores opfattelse, at Merkur fortsat er konkurrencedygtig, da det øvrige marked også har ændret priserne. I 2012 udgjorde indtægterne (ekskl. kursreguleringer) 1,51 kr. for hver omkostningskrone (før nedskrivninger og bankpakker), for 2011 var nøgletallet 1,40 kr. Det skal sammenholdes med et tal for 2007 (før krisen) på 1,32 kr. Det er dermed en ganske betydelig forbedring af den primære drift, som det er lykkedes at opnå. Ved budgetlægningen for 2013 er der lagt vægt på at fastholde indtægterne og reducere omkostningerne relativt for at opnå et endnu bedre forhold mellem indtægter og udgifter. For 2013 regner vi med at nå en indtjening pr. omkostningskrone på mindst 1,54. Vi vil gerne op på 1,60, men det er vanskeligt uden at øge udlånet, da indtægten fra den likvide beholdning (primært korte obligationer) er meget lav. Set over en kort årrække er der tale om en markant styrkelse af basisindtjeningen, der gør andelskassen meget mere robust overfor udefra kommende stød, først og fremmest i form af de større nedskrivninger, der følger af lavkonjunkturen. Nedskrivninger og tab 2012 har været endnu et vanskeligt år. Det danske bolig- og ejendomsmarked var præget af en kraftig bobledannelse op gennem 2000-årene, og reaktionen i årene efter 2008 i form af prisfald og manglende omsætning har derfor været kraftigere i Danmark end i mange andre lande. Selv om Merkur ikke finansierer ejendomsspekulation og har haft en forsigtig tilgang til finansiering af kundernes ejendomme, har prisfaldet ikke kunnet undgå at udløse tab og nedskrivninger. Når en virksomhed eller en institution er kommet i en situation, hvor den skal afvikles det sker jo fra tid til anden må vi konstatere, at selv en forsigtig vurdering på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet, ikke altid holder i det nuværende marked. Eller med andre ord: Hvor risikoen på en ejendom før var lille eller nul, kan den nu være langt større. Merkur er på ingen måde alene om at opleve en stigning i nedskrivningerne. Det er et vilkår, vi deler med de fleste pengeinstitutter. Stigningen for Merkur i 2012, som må tilskrives de nye og strammere nedskrivningsregler, har endda været beskeden i forhold til, hvad man har set hos en del andre banker. 16

17 (1.000 kr.) Individuelle tab, nedskrivninger og hensættelser, netto Gruppevise nedskrivninger Indgået på tidligere afskrevne fordringer Renteindtægter af nedskrivninger Samlet driftspåvirkning Individuelle tab, nedskrivninger Nedskrivninger og tab og hensættelser udgør i ,9 mio. kr. mod 37,0 mio. kr. i Målt i forhold til udlån og garantier er der tale om en nedskrivningsprocent på 2,6% (2011: 2,3%). Nedskrivninger opgøres her netto, dvs. at tallet består dels af tilbageførsler af tidligere nedskrivninger fordi de pågældende kunder nu klarer sig bedre og dels nye nedskrivninger på kunder, hvor der efter de gældende regler foreligger såkaldt objektiv indikation på værdiforringelse, dvs. en eller flere hændelser, der gør tab på kunden i den nærmeste fremtid sandsynlig. Ser vi på virkningen af Finanstilsynets strammere nedskrivningsregler, som trådte i kraft i 2. kvartal 2012, kan vi se, at vi nu i langt højere grad end tidligere nedskriver på aktive kunder (dvs. kunder der stadig er i drift, betaler renter og afdrag etc.), set i forhold til nedskrivninger på kunder, der er under konkurs, til inkasso eller på anden måde under afvikling. Dette er delvist en tilbagevenden til den praksis, der var gældende før De nye regler betyder, navnlig i det år princippet ændres, øgede nedskrivninger, som Merkur vurderer til at udgøre ca. 7-8 mio. kr. for På den anden side er der også bedre mulighed for, at vi i samarbejde med kunden kan genoprette økonomien, således at nedskrivningerne ikke fører til tab i sidste ende. For alle aktive kunder med nedskrivninger er der fastlagt en strategi for, hvordan kundens økonomi genoprettes. Fra 2013 og videre frem forventer vi at se en gradvis tilbagevenden til en normal nedskrivningsprocent omkring 0,4% af udlån og garantier. For 2013 budgetterer vi med et beløb på ca. 24 mio. kr. til nedskrivninger. 24 mio. kr. svarende til en nedskrivningsprocent på 1,4%. De udlån, som ikke er individuelt nedskrevet og det vil jo sige langt hovedparten af udlånene skal vurderes gruppevist. Ligesom der for individuelle kunder kræves en objektiv indikation for værdiforringelse, før der kan nedskrives, skal en sådan indikation også være til stede på gruppeniveau, før der kan blive tale om at nedskrive gruppevist. En sådan indikation kan f.eks. være stigende rente eller arbejdsløshed. Er en eller flere sådanne indikationer til stede, skal det beregnes via en matematisk model hvor meget denne værdiforringelse udgør i kroner af den konkrete låneportefølje. De tekniske aspekter af dette er nærmere beskrevet i afsnittet om anvendt regnskabspraksis. I 2012 foretager Merkur for sjette gang gruppevise nedskrivninger beregnet efter en model udviklet af Lokale Pengeinstitutter, og som Finanstilsynet på forhånd har accepteret. Resultatet af beregningerne viser et svagt stigende behov for nedskrivninger: En forøgelse af den gruppevise nedskrivning med 0,3 mio. kr. efter en forøgelse på 0,6 mio. kr. i Dette er en konsekvens af de forringede værdier for de indikatorer, som indgår i modellen, så som arbejdsløshed, faldende ejendomspriser og antallet af virksomhedslukninger. De samlede gruppevise nedskrivninger ved udgangen af 2012 udgør 2,5 mio. kr. De konstaterede tab udgjorde 47,4 mio. kr. i 2012 mod 22,4 mio. kr. i Af disse 47,4 mio. kr. er de 32,3 mio. kr. allerede nedskrevet i tidligere år. Der er således foretaget en ganske kraftig oprydning i nedskrivningerne, således (1.000 kr.) 2012 % af total 2011 % af total Akkumulerede nedskrivninger og hensættelser ultimo året, aktive kunder. Akkumulerede nedskrivninger og hensættelser ultimo året, kunder under afvikling , , , ,1 I alt akkumulerede individuelle nedskrivninger og hensættelser , ,0 17

18 at en stor del nu er afsluttet som endelige tab. De tilbageværende nedskrivninger har, som det fremgår af tabellen ovenfor, en væsentligt højere kvalitet end tidligere. Af de konstaterede tab udgøres 33 mio. kr. af 5 enkeltsager, mens resten udgøres af mindre sager. Målt på balancen udgør de samlede akkumulerede nedskrivninger 2,5% af udlån og garantier, mod 2,8% sidste år. Det tilsvarende nøgletal for det vægtede gennemsnit af institutter i Finanstilsynets gruppe 3 (den gruppe Merkur tilhører) er 5,8% (kilde: Finanstilsynet). Størrelsen af de akkumulerede, men ikke tabte nedskrivninger, kan ikke aflæses direkte af regnskabet, da de modregnes i udlånet. Oplysningerne kan i stedet findes i note 12 til årsregnskabet. Merkur har i årets løb overtaget 6 ejendomme i forbindelse med afvikling af nødlidende engagementer, mens der er solgt 1 ejendom. Merkur har ved udgangen af 2012 en beholdning på 7 ejendomme, der i regnskabet er optaget til 29,9 mio. kr. Der arbejdes aktivt på at få ejendommene solgt. Det er vores opfattelse, at kvaliteten af Merkurs udlånsportefølje generelt er god, men at de vanskeligere tider naturligvis stiller krav til ekstra opmærksomhed omkring kvaliteten af udlånene. Vi må forvente, at nedskrivninger og tab også i 2013 kommer til at ligge på et relativt højt niveau, når man sammenligner med de meget lave tal, der har været fremherskende generelt blandt bankerne, og også hos Merkur, frem til og med Vi forventer dog et noget lavere niveau i 2013, svarende til en nedskrivningsprocent på 1,4%. Regnskabsregler Basel II og Basel III Finanskrisen har sat fokus på de regnskabs- og solvensregler, som pengeinstitutterne skal efterleve, og som siden 2005 har betydet et skift i forhold til klassiske principper om forsigtig vurdering af aktiverne. De nuværende regler er præget af hensyn til aktionærer i shareholder value orienterede virksomheder og disses muligheder for at tjene mest muligt på kort sigt, bl.a. ved at det skal være let at se værdierne i en virksomhed for derved at kunne afgive købstilbud til de nuværende aktionærer. Fokus på opgørelse til markedsværdi af alle aktiver har under højkonjunkturen medvirket til at puste bankernes aktiver op, således at nedskrivningerne under den nuværende lavkonjunktur vil have tendens til at ramme ekstra hårdt. Som beskrevet ovenfor har det danske Finanstilsyn som et særligt nationalt initiativ indført nye og strammere regler fra 2. kvartal 2012 regler, som fører os nærmere det forsigtighedsprincip, der var gældende før Der er blevet arbejdet i flere år på en justering af Basel-reglerne, og det var længe forventningen, at de ville blive endeligt vedtaget i EU i Dette er imidlertid endnu ikke sket. Justeringerne går i en mere forsigtig retning, hvilket er positivt men desværre bibeholder man den kompleksitet og uoverskuelighed, der kendetegner de nuværende regler. Man bygger så at sige blot yderligere nogle komponenter ovenpå, hvilket fører til yderligere kompleksitet. Det nye regelsæt, som er på vej, går under betegnelsen Basel III. Det vil blive indført gradvist og får først fuld effekt hen imod slutningen af indeværende årti. Det ville efter Merkurs opfattelse være bedre med et mere grundlæggende opgør med det monstrøse Basel II regelsæt og at man afskaffer mange af de elementer af selvkontrol via statistiske modeller, der giver de største banker rig mulighed for at nedjustere deres kapitalbehov. Der er behov for enkle og transparente regler, som alle skal følge og som ikke favoriserer de største finansielle virksomheder. Som en del af de foreslåede Basel III regler indgår en styrkelse af kapitalens kvalitet dvs. større andel af egentlig egenkapital (aktiekapital/andelskapital) og mindre hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital. Merkur har altid haft en høj andel af kernekapital og overholder allerede i dag de regler for kapitalens sammensætning, som forventes at blive gældende. Nu kun én andelsklasse Finanstilsynet har fastsat ændrede betingelser for opgørelse af pengeinstitutters basiskapital, herunder betingelserne for, at de forskellige kapitalelementer kan medregnes. Bekendtgørelsen fastsatte også en frist 1. juli 2012 inden hvilken pengeinstitutternes vedtægter skulle være i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen. Som konsekvens af de nye regler vedtog Merkurs generalforsamling i april 2012 at afskaffe den ene andelsklasse, de såkaldte A-andele, som ikke gav mulighed for afkast. A-andelene blev i månederne efter generalforsamlingen konverteret til B-andele, der herefter blot benævnes andele. Efter konverteringen består den frie reservefond fortsat som et selvejende kapitalelement, der ikke tilhører andelshaverne. Den frie reservefond vil som hidtil få tilført en forholdsmæssig andel af fremtidige overskud. Der henvises til egenkapitalopgørelsen i regnskabet. Risikorapport Som en del af Basel II reglerne skal alle pengeinstitutter gennemføre en såkaldt Søjle III-rapportering, i henhold til den del af reglerne, der handler om den såkaldte markedsdisciplin. Denne betegnelse dækker over en forestilling om, at hvis deltagerne på markedet har tilstrækkeligt med informationer til at vurdere en finansiel virksomhed, vil dels virksomheden i højere grad tilstræbe en hensigtsmæssig ( disciplineret ) opførsel for at blive værdisat højt, dels vil det være lettere at værdisætte instituttet. Denne rapportering, kaldet risikorapport, findes på Merkurs hjemmeside samme sted som årsrapporten. 18

19 Tilsynsdiamant Finanstilsynet har i lyset af finanskrisen indført en række målepunkter, som kan give en indikation af, om et pengeinstitut er på vej ud i for store risici. De 5 målepunkter stilles op i en 5-kant, deraf betegnelsen diamant, og er følgende: 1. Summen af store engagementer bør ikke overstige 125% af pengeinstituttets basiskapital. Store engagementer er defineret som engagementer, der udgør mere end 10 % af basiskapitalen. 2. Udlån målt i forhold til arbejdende kapital (indlån + egenkapital + efterstillede kapitalindskud. Udstedte obligationer med restløbetid over 1 år og gæld til Nationalbanken med restløbetid over 1 år kan også indgå, men dette er p.t. ikke aktuelt for Merkur) bør være højst 1:1. Dette forhold kaldes funding ratio. 3. Pengeinstituttet bør have en likviditetsoverdækning på mindst 50% i forhold til lovens krav. 4. Pengeinstituttet bør højst have en eksponering mod ejendomssektoren på 25% af udlåns- og garantimassen. Det understreges, at ejendomssektoren naturligvis består af meget andet end de spekulanter, der har fået så megen opmærksomhed i forbindelse med lukkede og på andre måder kriseramte banker. 5. Den årlige udlånsvækst bør ikke overstige 20%. Det skal understreges, at overskridelse af målepunkterne ikke i sig selv indebærer en overtrædelse af en overskridelse vil blot føre til forskellige grader af øget opmærksomhed og reaktioner fra Finanstilsynets side. Finanstilsynet forventer formentlig også, at målepunkterne vil have en disciplinerende indflydelse på pengeinstitutterne. Merkur opfylder ved udgangen af 2012 alle 5 målepunkter. Tilsynsdiamanten 31. december 2012 Merkurs tal FInanstilsynets grænseværdier Summen af store engagementer Likviditetsoverdækning Udlånsvækst på årsbasis Fundingratio Ejendomseksponering Tilsynsdiamanten i tal Diamantens grænseværdier Sum af store engagementer 0,0% 88,9% max. 125% Udlån i forhold til arbejdende kapital 56,8% 64,1% max. 100% Likviditetsoverdækning 274,4% 198,9% min. 50% Eksponering mod ejendomssektoren 9,0% 5,8% max. 25% Udlånsvækst -2,2% 8,4% max. 20% 19

20 Solvensbehov Alle pengeinstitutter har fra og med årsrapporten for 2009 skullet offentliggøre deres såkaldte solvensbehov. Solvensbehovet er en del af selvkontroltankesættet, som omtalt ovenfor, og er pengeinstituttets egen vurdering af, hvor meget kapital man skal have. Der har været meget fokus på solvensbehovet og ganske megen debat om, hvordan det skal håndteres. Frem til efteråret 2012 ville en banks manglende opfyldelse af solvensbehovet føre til umiddelbar lukning, hvilket der som bekendt har været en del eksempler på. Nu er reglerne omkring solvensbehovet ændret på to væsentlige områder: For det første behandles solvensbehovet nu som et såkaldt blødt krav, hvilket vil sige, at en bank, der ikke opfylder sit solvensbehov, men stadig har mindst Solvensbehov (%) model 2011 Stresstest-model Solvensbehov 10,5 9,2 Faktisk solvens 14,6 14,9 Solvensoverdækning 4,1 5,7 Lovens minimumskrav til solvens 8,0 8,0 8% solvens (minimumskravet, som er et hårdt krav) vil få en rimelig frist til at genoprette sin kapital. For det andet er metoden til opgørelsen af solvensbehovet ændret fra en stresstest til en model, der lægger tillæg oveni i minimumskravet, deraf betegnelsen 8+ model. Det er de fleste pengeinstitutters vurdering og Merkur er enig heri at 8+ modellen fører til et højere solvensbehov end opgørelsen efter den hidtil anvendte metode. På den anden side finder vi det positivt, at den ny model er mere objektiv og metodefriheden er indskrænket. Dermed bliver det lettere at sammenligne pengeinstitutternes solvensbehov, hvilket i realiteten ikke gav megen mening tidligere, da tallet blev opgjort på mange forskellige måder. Merkur følger på alle punkter den vejledning til opgørelse af solvensbehovet, som Finanstilsynet har udarbejdet. En udførlig beskrivelse af solvensbehovet og dets komponenter indgår i risikorapporten ( Søjle III rapporteringen ), som kan findes på Merkurs hjemmeside sammen med årsrapporten. Som ventet har modelskiftet ført til en stigning i solvensbehovet, hvilket også er tilfældet i de fleste andre pengeinstitutter. Merkurs individuelle solvensbehov er steget 1,3 procentpoint. Metoderne til beregning af branchekoncentration og andel af store engagementer er de eneste elementer, der er videreført uændret fra den gamle model. Der gælder en to-årig indfasning af disse to elementer, således at de indgår med 20

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Halvårsrapport 1. halvår 2011 Inkl. nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Fortsat flot udvikling i den primære drift og markant kundetilgang Middelfart Sparekasse

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Stabil udvikling i 2010 ramt af faldende obligationskurser i fjerde kvartal Alligevel

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2015

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2015 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Halvårsrapport pr. 30.06.2015 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013

Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013 Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013 Egenkapitalen er steget med 36,2 mio. kr. til 2.186,1 mio. kr. Solvensprocenten er steget til 20,5 pct. og kernekapitalprocenten til 18,4 pct. Resultat efter skat

Læs mere

Lokalbankens bestyrelse har i dag godkendt bankens halvårsrapport for 2007.

Lokalbankens bestyrelse har i dag godkendt bankens halvårsrapport for 2007. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København K 8. august Fondsbørsmeddelelse nr. 16/ Lokalbanken i Nordsjællands rapport for Lokalbankens bestyrelse har i dag godkendt bankens halvårsrapport

Læs mere

Halvårsrapport for 1. halvår 2005

Halvårsrapport for 1. halvår 2005 Side 1 af 12 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 10. august 2005 Halvårsrapport for 2005 Regnskabet i mio. kr. 2005 2004 Hele 2004 Netto rente- og gebyrindtægter 250 213 426 Kursreguleringer

Læs mere

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2003 for Salling Bank A/S

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2003 for Salling Bank A/S Box 119, DK-78 Skive Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Meddelelse nr. 11 Skive, den 6. august 23 Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 23 for Salling Bank A/S Følgende hovedtræk

Læs mere

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 CVR-nr. 65746018 Møns Bank vil åbne filial i Vordingborg hvor Allan Andersen, Mette Frank og Jan Nielsen allerede betjener kunder. Fondsbørsmeddelelse nr. 07/2015 RESUME,

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT. 1. halvår 2005. GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11

Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT. 1. halvår 2005. GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11 Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT 1. halvår 2005 GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår 2. kvartal 2. kvartal Året

Læs mere

ny præsentation af basisindtjeningen m.v. i ledelsesberetningen.

ny præsentation af basisindtjeningen m.v. i ledelsesberetningen. Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1067 København K Dato: 06.02.2011 Dato: Vor ref.: Jens 06.02.2011 Ole Jensen Side: Telefon: 96331 5000 e-mail: direktionen@nordjyskebank.dk Selskabsmeddelelse

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse for året 2010

Årsregnskabsmeddelelse for året 2010 NASDAQ OMX Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K Nakskov, den 23. februar 2011 Ref.: Direktionen / jc Fondsbørsmeddelelse nr. 3/ 2011 Årsregnskabsmeddelelse for året 2010 Årsregnskabet i overskrifter:

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 816 8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 Email: jyskebank@jyskebank.dk 26.04. Jyske Bankkoncernens kvartalsrapport for RESULTAT FØR SKAT PÅ

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2007 2. maj 2007 Direktionen: Carsten Roth Tlf. 59 57 60 00 Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Meddelelse nr. 12/2007 Kvartalsregnskab Side 1 af 7 Kvartalsregnskab

Læs mere

Halvårsrapport for 1. halvår 2012

Halvårsrapport for 1. halvår 2012 Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Selskabsmeddelelse nr. 9 / 2012 Halvårsrapport for 1. halvår 2012 Nakskov, den 22. august 2012 Ref.: Direktionen / jc Resultat før skat på 5,3

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2008. OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2008. OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55 Reg.nr.: 6140 Swift: SYBKDK22 CVR-nr.: 0065746018 E-post: post@moensbank.dk

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret) Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den 10.05.2010 kl. 10.50 Hjemsted: Assens Kommune

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den 10.05.2010 kl. 10.50 Hjemsted: Assens Kommune KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 5/21 Offentliggjort den 1.5.21 kl. 1.5 Hjemsted: Assens Kommune TOTALBANKENS REGNSKAB FOR 1. KVARTAL 21 Totalbanken fordobler overskud før skat til 7,1 mio.kr. God

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport 1. kvartal 2007 Side 1 af 10 OMX Den Nordiske Børs Nikolaj Plads 6 1067 København K 2. maj 2007 Kvartalsrapport 1. kvartal 2007 Forretningsomfang øget med 17%. Renteindtjening øget med 4,1 mio. kr. (+12,4%) - gebyrer

Læs mere

periodemeddelelse 3. kvartal 2011 for Spar LoLLand

periodemeddelelse 3. kvartal 2011 for Spar LoLLand PERIODEMEDDELELSE 3. kvartal 2011 for Spar Lolland Indhold Indholdsfortegnelse Periodemeddelelse 30. september 2011 side 3 Resultatopgørelse for perioden 1. januar - 30. september 2011 side 7 Balance pr.

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 1 Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 2010 Cvr. Nr. 24 74 48 17 2 Indholdsfortegnelse Ledelsens påtegning...side 3 Revisionserklæringer...side 4 Redegørelse...side 6 Resultatopgørelse...side

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest. 2 Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.dk, e-mail: nicholas@niroinvest.dk. Nærværende rapport er baseret

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for 2006 fra Kreditbanken A/S

Regnskabsmeddelelse for 2006 fra Kreditbanken A/S Fondsbørsmeddelelse nr. 01/2007. Regnskabsmeddelelse for 2006 fra Kreditbanken A/S Overskrifter: Resultat før skat på 64,7 mio. kr. - forrenter egenkapitalen med 22,2%. Nettoresultat på 45,7 mio. kr. (36,7

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S OMX Den Nordiske Børs København Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S 9. maj 2008 KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2008 1/ 12 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Ledelsesberetning...

Læs mere

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Supplerende/korrigerende information til årsrapport 2013 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Redegørelse

Læs mere

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2006

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2006 Side 1 af 11 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. april 2006 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2006 Hovedtal for banken i mio. kr. 1. kvt. 2006 1. kvt. Hele Netto rente- og gebyrindtægter

Læs mere

6 fakta om Sparekassens. soliditet 2014. Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud. Baseret på tal pr. den 31.

6 fakta om Sparekassens. soliditet 2014. Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud. Baseret på tal pr. den 31. 6 fakta om Sparekassens soliditet 2014 Solvens Kapitalgrundlag Robusthed Likviditet Udlån Indlånsoverskud Baseret på tal pr. den 31. december 2013 02 // Åbenhed Middelfart Sparekasses tilhørsforhold og

Læs mere

SOLVENSBEHOV 30.06.2012

SOLVENSBEHOV 30.06.2012 SOLVENSBEHOV 30.06.2012 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen sikre,

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2004 for Salling Bank A/S

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2004 for Salling Bank A/S Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Meddelelse nr. 7 Skive, den 4. august 24 Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 24 for Salling Bank A/S Følgende hovedtræk karakteriserer halvårsrapporten:

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Vinderup Bank s halvårsrapport 2009

Vinderup Bank s halvårsrapport 2009 A/S Vinderup Bank - Halvårsrapport Til: Nasdaq OMX, Copenhagen Meddelelse nr. 09 / 2009 fra Vinderup Bank A/S, reg. nr. 2160, indeholdende halvårsrapporten 2009. Vinderup Bank s halvårsrapport 2009 5 ÅRS

Læs mere

Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2015.

Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2015. NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Mariager, den 19. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2015. Under henvisning til reglerne om børsnoterede

Læs mere

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen Hovedtal (mio. kr.) Resultatopgørelse Indbetalinger i alt 21.275 18.064 25.318 Forsikringsteknisk resultat pension 784 807 914 Forsikringsteknisk resultat af syge-

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse for året 2011

Årsregnskabsmeddelelse for året 2011 NASDAQ OMX Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K Nakskov, den 29. februar 2012 Ref.: Direktionen / jc Fondsbørsmeddelelse nr. 1/ 2012 Årsregnskabsmeddelelse for året 2011 Årsregnskabet i overskrifter:

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Postboks

Læs mere

Cvr. nr. 82 11 22 19. Halvårsrapport

Cvr. nr. 82 11 22 19. Halvårsrapport Cvr. nr. 82 11 22 19 Halvårsrapport 1. Halvår 2014 Indholdsfortegnelse Oplysninger om andelskassen 3 Ledelsespåtegning. 4 Ledelsesberetning. 5 Resultat- og totalindkomstopgørelse 9 Balance. 10 side Egenkapitalopgørelse..

Læs mere

RAPPORT 1. HALVÅR 2015

RAPPORT 1. HALVÅR 2015 RAPPORT 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse Side Oplysninger om Merkur Andelskasse 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse for perioden 1. januar 30. juni 2015 9

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Side. Ledelsens beretning 2. Ledelsespåtegning 4. Anvendt regnskabspraksis 5. Resultat- og totalindkomstopgørelse 6.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Side. Ledelsens beretning 2. Ledelsespåtegning 4. Anvendt regnskabspraksis 5. Resultat- og totalindkomstopgørelse 6. 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Ledelsens beretning 2 Ledelsespåtegning 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultat- og totalindkomstopgørelse 6 Balance 7 Noter 8 Selskabsoplysninger 1 LEDELSENS BERETNING CARNEGIE

Læs mere

Næstbedste halvårsresultat i bankens historie og solid fremgang i basisindtjeningen

Næstbedste halvårsresultat i bankens historie og solid fremgang i basisindtjeningen X NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K. Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2015: Halvårsrapport 2015. Skive, den 19. august 2015 Næstbedste halvårsresultat i bankens historie og solid fremgang

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 Side 1 af 9 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 20. april 2005 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 Regnskabet i mio. kr. 1. kvt. 2005 1. kvt. 2004 Hele 2004 Netto rente- og gebyrindtægter

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2015.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2015. Den 25. februar 2016 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2015. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter Deloittes pengeinstitutgruppe Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2015 Revision. Skat. Consulting. Corporate Finance Deloittes kommentarer til halvårsrapport

Læs mere

Kvartalsregnskab 30.9.2009. Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsregnskab pr. 30.9.2009

Kvartalsregnskab 30.9.2009. Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsregnskab pr. 30.9.2009 Sammenslutningen Danske Andelskasser Kvartalsregnskab pr. 30.9.2009 Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.andelskassen.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 30.9.2009 30.9.2008 30.9.2009

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere