Nyt fra studievejledningen Fagtilmelding Nyt fra FAK FU informerer PRINTERKULTUR Baren & Biogas SymBioSE Grønspættebogen

Transkript

1 Nyt fra studievejledningen Fagtilmelding Nyt fra FAK FU informerer PRINTERKULTUR Baren & Biogas SymBioSE Grønspættebogen TEMA: Projektarbejde, fag i udlandet m.m. Nr. 8 Nov Og meget mere REJSETEMA

2 Bio-Geo Bladet Redaktionelt Indlæg til Bio-Geo Bladet Bio-Geo Bladet Indlæg modtages efter følgende opskrift: Alle ordinære indlæg (tekster) indleveres: 1. På diskette (Word-format) senest deadline 2. Hvis man benytter 116's computer til at skrive indlægget, gemmes den færdige tekst under ~/tekster/biogeo/<den pågældende måned> Fotos og andet billedmateriale skal indleveres senest 2 dage før deadline. Redaktionen skal være bekendt med, hvem der står bag indlæggene. Dit indlæg kan afleveres i postkassen i lokale 116 eller direkte til et medlem af redaktionen. Redaktionen på dette nummer: Lotte Reiter (Ansvh. redaktør) Rasmus Pedersen (Medredaktør) Bo Fønss (Tegner & Fortæller) Maria Vibe Norup (Hænger) Bio-Geo Bladet Biologiens hus, lokale 116 tlf: Universitetsparken 8000 Århus C bfu@bio.au.dk OBS! Meninger, der kommer til udtryk i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Biologisk Studienævns holdning. Derudover skal det bemærkes, at enhver lighed med nulevende såvel som afdøde personer er aldeles utilsigtet men desværre uundgåelig Bio-Geo Bladets hjemmeside findes på:

3 Leder Det er med stor fornøjelse jeg her kan præsentere det lovede temanummer, som handler om udlandsophold i forbindelse med at lave Biologisk Projektarbejde, at tage fag på fjerne universiteter, at arbejde som frivillig på Balkan m.m. Vi har i den forbindelse overtalt (!) en flok flittige studerende (og et par enkelte, som netop er blevet færdige!) til at bruge lidt tid foran tastaturet, således at I her kan læse vaskeægte førstehåndsberetninger om det, at tage udenlands. Der er sikkert mange, som går med en lille (eller stor) drøm om at komme ud at rejse og samtidig lave noget fagligt relevant årsagerne hertil er tilsyneladende oftest, at man er kørt lidt sur i den daglige trummerum inden for de gule mure, og ja, måske også det danske efterårs-sjappe-sjaskevejr, og så er det oplagt at lave et projektarbejde eller tage et par fag i et andet land, for på den måde at få en mental vitaminindsprøjtning, der kan hjælpe en til at genvinde entusiasmen og troen på, at der selvfølgelig er et job at få, når man engang bliver færdig MEN ved I alle sammen: Hvordan man gør det? Hvordan man finansierer det? Hvornår man går i gang med at forberede det? Om det overhovedet er noget, man kan bruge til noget? Om det aldrig går galt? Man kan starte med at besøge studievejledningen (hvilket der tilsyneladende også er rigtig mange der har gjort), og herfra har vi også et indlæg om emnet (med mere), men tanken bag dette temanummer er at give inspiration og gode råd til jer, der går og spekulerer, og som måske ikke lige kender nogen, der har prøvet at være af sted. Ønsket var at få mange forskellige fortællinger med, men skulle der nu sidde nogen derude (fx jer, som ikke var hjemme, da jeg ringede ), som ved de har en historie, der kunne gøre billedet endnu mere nuanceret så skriv endelig! Specielt på denne årstid er det jo dejligt at kunne drømme sig lidt væk, om det så er til Kroatiens bjergegne, Mauritius fugtige jungle eller Borneos turkisblå undervandsverden. - En stor, stor tak til jer, der skrev i denne omgang! For en god ordens skyld skal det nævnes, at der intet er til hinder for, at man kan lave et projektarbejde herhjemme, men da det sjældent kræver de samme forberedelser, finanser etc., har vi valgt at lade nummeret her handle udelukkende om udlandsophold i den forbindelse. Dette nummer er ikke kun helliget rejsefeberen, men er rent faktisk sprængfyldt med indlæg af både seriøs og mindre seriøs karakter. Baren og Biogas inviterer til muntert halløj, Grønspætterne er vågnet af dvalen, og Iglemanden optræder atter en gang i en vanvittig fortælling. Enkelte russere har endelig forstået, hvad deres tutorer (forhåbentligt) har fortalt dem om at skrive et indlæg, mens andre har leveret noget, vi her på redaktionen ikke helt forstår men måske er vi bare for gamle? Til den mere seriøse afdeling hører bl.a. nyhederne fra FU og Fakultetsrådet, samt endnu nogle opfordringer til selvjustits som, desværre, sikkert vil blive ignoreret som vanligt! FAT DET NU!!! Biologiens Hus ligner snart noget, Bin Laden er blevet træt af at more sig med! Fagudvalgets lokale bliver misbrugt, ligesom telefonen og printerne i huset bliver det! Køkkenet ligner en miljøkatastrofe og vandrehallen er ikke stort bedre! DET KAN I FANDEME IKKE VÆRE BEKENDT!!! Det og meget mere kan I læse om, men I vil dog ikke kunne læse så meget om det forestående valg, da der inden længe kommer det årlige Valg-BioGeo på gaden. God læselyst til jer alle og husk nu at Glögg er godt for kølelser!

4 OBS! Reiter Til Alle Jer På Tredje, Snart Fjerde, Semester!!!!! Grundet udelukkende teoretiske fag på fjerde semester skal holdene deles op for at der kan være behagelig siddeplads til alle i TØ-lokalerne. Idet man går fra 8 til 7 hold, har man, for at undgå at det kun er nogle hold det går ud over, valgt at splitte alle holdene op, blande navnene i en imaginær stor pose og på den måde mix-matche sig frem til nye hold. Tidligere har Anne (den rare dame i glasburet/informationskontoret i Bio-1 bygningen) været udsat for at mange kommer forbi og ønskede at komme på hold med denne eller hint! Det kan administrativt være svært at holde styr på, hvorfor vi vil bede alle jer det går ud over om at glæde jer over chancen for at komme på hold med nye mennesker, og nøjes med at krydse fingre for at yndlingsmakkeren også kommer med. Skulle det ikke ske, er det jo trods alt en mulighed at bibeholde en evt. læsegruppe på tværs af holdene. Hvis dette ikke umiddelbart er nogen trøst, kan man tage det som en forsmag på tilværelsen på tilvalgsdelen hvor holdene består ikke bare af folk fra egen årgang, men på kryds og tværs af årgangene. /De Studerende i Studienævnet Mads, Signe, Simon og Matilde

5 NYT FRA STUDIEVEJLEDNINGEN 1. Eksamenstilmelding: Som de fleste af jer nok har opdaget har der været eksamenstilmelding til den forestående vintereksamen. Tilmeldingen skulle for første gang her i Århus i så vidt muligt omfang foregå via internettet. Dette skabte selvfølgelig en del små problemer men de er noteret og skulle være rettet til næste gang. Et andet nyt påfund er at vi fra nu af også skal tilmelde os eksamen i fag der ikke har en decideret eksamen. Dette er primært mindet på C moduler og nogle enkelte B moduler. Hvis enkelte af jer har overset dette ved eksamenstilmeldingen vil i nok opdage at i muligvis ingen point får for de pågældende kurser. Da fristen for tilmelding er overskredet er løsningen at i ansøger studienævnet om dispensation for forsent tilmelding. Ansøgningen kan afleveres til studienævnets sekretær Susanne Frederiksen. 2. Fagtilmelding: Så til noget lidt mere aktuelt. Alle der ønsker at følge fag til foråret skal tilmelde sig de pågældende fag inden den 15. november Tilmeldingen foregår for førstedels studerende på de gule blanketter og for anden dels studerende på de blå blanketter, nemmere bliver det simpelthen ikke. På de følgende sider kan man læse en mere detaljeret vejledning i hvordan man udfylder sit skema. 3. Udlandsophold: Da dette er et tema nummer vil vi da også lige sige et par ord om udlandsophold. Til alle jer der har planer om at tage til udlandet på et tidspunkt i jeres studieforløb kan vi varmt anbefale at tage en tur op og snakke med International Sekretariat som har til huse i samme bygning som SU kontoret, og det ved I jo alle hvor ligger. De vil kunne fortælle om de mange forskellige udvekslingsaftaler som universitet råder over, det være sig Sokrates, Nordplus, MAUI med flere. De vil også kunne give generel vejledning til hvad man skal gøre for at komme afsted og hvilke eventuelle problemer der kan opstå undervejs. De afholder hvert år Internationale dage hvor en række folk kommer og fortæller om mulighederne for at komme på udlandsophold. Vi på biologi har jo som bekendt også muligheden for at lave et Biologisk Projektarbejde som de nok ikke ved så meget om deroppe, men det kan i læse meget mere om andetsteds i dette blad. Studievejledningen på naturvidenskab udgiver hvert år studiehåndbogen som også giver svar på de fleste af de spørgsmål som folk stiller os angående udlands ophold. Bogen kan rekvireres på studievejledningen eller i 116 hvor der efter sigende skulle være en stak. Hvis I ellers skulle have nogle spørgsmål er i mere end velkommen til at kikke ned forbi. Vores nuværende kontortid er Mandag og Tirsdag fra 10:30 14:00. Studievejlederne på Biologi, Frank Jørgensen & Rune Lehmann

6 Tilmelding til tilvalgsfag på biologi Foråret 2002 Undervisningstilmeldingen og -planlægningen er en vigtig proces på et studium som biologi, hvor der kan vælges mellem et stort antal moduler, og hvor der let opstår pladsmangel på nogle moduler. Denne oplysningsside skal sikre, at tilmeldingsskemaerne bliver udfyldt velovervejet og korrekt. Derved kan flest muligt få alle deres Ønsker opfyldt, og man sikrer en optimal fordeling af undervisningsressourcer i form af lærerkræfter, lokaler, administration og udstyr. Tilmeldingsskemaet På skemaet tilmelder man sig A-, B-, C- og Ph.D.- modulerne i samlet prioriteret nummerorden, og der angives hvor mange kursuspoint man maksimalt Ønsker. Man må selvfølgelig kun tilmelde sig fag, hvor man opfylder forudsætningerne jævnfør kursusbeskrivelserne. Man kan højst tilmelde sig 2 A-moduler og højst ét fra hver skemagruppe.. Eller kan der ikke lægges skemaer uden overlap. På skemaet oplyses endvidere hvilke kurser, man mangler på l. del (grunddelen), og hvor mange kursuspoint man har på tilvalgsdelen inklusive meritoverførte fag, og kurser man er i færd med at tage. Hvis et af de Ønskede fag er en forudsætning for et aftalt specialestudium, kan dette angives sammen med oplysning om specialevejleder. Slutteligt skriver man under på, at skemaet er udfyldt korrekt, og at man har gjort sig bekendt med denne oplysningsseddel. På skemaet er der også plads til bemærkninger om særlige forhold, f.eks. at man er optaget med bacheloruddannelse udefra, eller at man har fået eller søgt en dispensation, som skal tages i betragtning ved behandlingen af skemaet. Fordeling af kursuspladser l første omgang opgøres alle kursus ønsker uden hensyntagen til de individuelle prioriteringer og ønskede pointantal. På de kurser, der er overtegnet, prioriteres ansøgerne. Først efter om faget er krævet til specialet, og dernæst efter studieanciennitet målt på hvor mange point, der mangler på tilvalgsfag, og hvad der resterer fra 1. del. De afviste sættes på en prioriteret venteliste. Det skal dog bemærkes, at på moduler, som man søger ud over ens normerede ramme på 24 point til tilvalgsfag, placeres man nederst på ventelisten.

7 I næste omgang beskæres den enkeltes antal kurser til det Ønskede pointmaksimum for semesteret, startende med de lavest prioriterede kurser. De derved frigivne pladser opfyldes fra ventelisterne. Denne procedure gentages 1-2 gange indtil alt er på plads. Optagelses- og ventelister fremlægges i mapper i forhallen ved informationskontoret, bygning 135. Det er vigtig, at du kontrollerer listerne og afmelder, hvis du har fortrudt en tilmelding. Det skal stærkt understreges, at ovennævnte procedure gør det helt omsonst at spekulere i at angive færre kurser eller en anden prioritering, end man faktisk ønsker. Skemahold-planlægning Når optagelseslisterne er udfærdiget laves holdopdelinger, skemaer og fordeling af lokaler, lærere og hjælpelærere, så hver enkelt studerende får et rimeligt skema. Holdlisterne offentliggøres på opslagstavlerne og resten udgives i læseplanen. Afmelding Hvis man helt undtagelsesvis skulle fortryde en af sine tilmeldinger, må man straks give besked til Susanne Frederiksen (nfaksbf@adm.au.dk, tlf ) eller Anne Olsen (anne.olsen@biology.au.dk, tlf ). Jo hurtigere det sker, jo større er chancen for, at en anden studerende kan få glæde af pladsen, eller at der kan justeres i ressourcefordelingerne. Allerede få dage efter tilmeldingsfristen er det for sent at indpasse en afmelding helt i systemet, og mængden af spildte chancer og ressourcer vokser støt, jo senere en afmelding foretages. Kursernes første time For at bevare sin plads på en optagelses- eller venteliste, skal man Møde op til kursets første undervisningstime eller give den ansvarlige faglærer besked. Dette gælder uanset om første time i øvrigt er obligatorisk undervisning. Pladsen efter den slyngel eller afdøde, som ikke møder op, gives videre til den af de fremmødte, som står Øverst på ventelisten og i øvrigt er så heldig stadig at kunne indpasse kurset i sit skema. Biologisk Studienævn

8 Jeg er også gået over til at læse Fakultetsklummen Light Så er det igen blevet tid til at komme med en lille kommentar om, hvad der rører sig i fakultetsrådet. Og det er faktisk ikke ret meget. Der har ikke været noget møde siden sidst, så på den front er der ikke det store at sige. Til gengæld skal vi til møde i morgen d. 7-11, hvor der bl.a. er budgetter og regnskab på programmet, men efter sædvanlig metode er det fremsendte møde materiale mildest talt sparsomt, så det er lidt svært helt at gætte, hvordan det kommer til at spænde af. En ting er dog helt sikkert: Økonomien ser (som sædvanlig) ikke for god ud, og det ser ikke umiddelbart ud til at blive bedre i fremtiden. Så det bliver nok interessant at høre under alle omstændigheder. Så ser det også ud til, at vi skal snakke lidt om forskningskommissionens betænkning, som udkom her først i efteråret, så vidt jeg husker. Det var et dokument, som indeholdt nogle betragtninger om universiteterne og deres forskningsvirksomhed. Bl.a. indeholdt den nogle forslag til, hvordan man kunne styrke universiteterne ved at indføre ekstern ledelse, et emne som har været oppe at vende ved en del lejligheder efterhånden. Jeg kan se af indkaldelsen, at det så endelig også er nået til fakultetsrådets bord, så det bliver nok et interessant punkt i morgen(selv om de fleste nok er enige i, at det er noget skidt!). Ud over dette, er der ikke det store vilde at berette fra fakultetsrådet. Det hotte emne lige nu må jo siges at være det forestående dekanvalg. Selv om det falder i samme uge som et andet valg eller tre, synes jeg alligevel man skal prøve at overkomme sin irritation og træthed over valgmøder. Sluk for TV et en aftens tid eller to, og prøv at lade være med at stirre for indædt på lygtepæle hele turen op til uni, de siger eller skriver jo i bund og grund ikke noget alligevel, som du ikke har set 100 gange før. Prøv i stedet at følge lidt med i debatten her på stedet. Det er trods alt dig selv og dit fakultet det går ud over, hvis du sætter dit kryds totalt tilfældigt her til dekanvalget. Der er rig lejlighed til at deltage i debatmøder, hvor du kan møde de to kandidatpar og stifte bekendtskab med dem og deres dagsorden. I eftermiddag, som jeg skriver dette, holder Biologisk Fagudvalg sammen med Geologisk Fagudvalg og Mat-Fys. Studenterråd debatmøde, og senere er det Biologisk Instituts tur d kl. 9.00, så der skulle ikke være nogen undskyldning for at være uvidende omkring valget her på uni d. 22/11. Ydermere ved jeg, at der sædvanen tro udkommer et valg-biogeo inden så længe, hvor man, ud over generelt valgdebat, kan læse om kandidaterne til de studerenes poster i Institutbestyrelsen, Studienævnet, Fakultetsrådet osv. Så gør dig selv en tjeneste, og sæt sig lidt ind i valget her på universitetet det er her som ved de andre 3 valg d , at hvis du ikke gider tage det seriøst, så kan du heller ikke regne med at andre tager dig seriøst bagefter, hvis tingene ikke går efter din næse. Well, det var så vist alt, der var at sige for denne gang. Næste gang I læser denne klumme har vi fået en ny dekan, jeg kender navnet på min afløser og julen står for døren. Ind til da kan man som sædvanelig kigge forbi til et BFU-møde eller to, hvor jeg som regel er at finde. E- mailen man skal skrive til, hvis man har spørgsmål eller kommentarer til mig eller min klumme, er ligeledes den samme: css@mbio.au.dk Claus Svane Søndergaard

9 FU INFORMERER Det følgende lille indlæg er møntet på de folk, der til daglig benytter lokale 116, eller bare kommer der ind imellem. Alle andre kan med fordel bladre videre til de mange yderst informative, underholdende og knap så mavesure rejseberetninger, der fylder resten af bladet. Mandag d. 5. november havde vi et raskt lille BFU-møde, hvor vi blandt andet snakkede lidt om at holde lokale 116 og dertil hørende depotrum i en nogenlunde anstændig orden. Der blev rejst en række klagepunkter, der kan bruges til at sammenfatte et lille husreglement for 116 s brug: Folk har fået for vane bare at smide alskens tøj og ragelse i 116 i forbindelse med ture og arrangementer. Det gør rummet ret ufremkommeligt. Hvis du skal lægge noget til en anden, så læg en seddel på det og send en mail til vedkommende om, at hun skal gå op og hente det snarest. Efter et stykke tid vil FU behandle det som alt andet rod. Folk bruger gladeligt fagudvalgscomputeren i timevis til online computerspil, almindelig surfing og rapporter. Det går ikke når folk står og skal bruge den til noget fagrelevant. Det giver sig selv, at man flytter sig, hvis andre skal bruge den til noget relevant. Det er almindeligt, at folk bruger 116 printeren i stedet for en af de mange andre printere, der findes rundt omkring på instituttet. Det er muligt at printe ud i det store computerrum fra andre computere i bygningen, selv om der er undervisning dernede. Telefonen bliver brugt til lange personlige samtaler på universitetets regning. Den er også forbeholdt fagudvalgsrelevante samtaler, så hvis man skal ringe til kæresten eller bankmanden, hænger der en mønttelefon i forhallen. Personlige mapper, eller mapper med overheads og den slags skal ikke stå i 116. Nok er vi flinke, men vi skal bruge vores hyldeplads selv. Brug hylderne i 113 lige ved siden af. Harddisken på computeren er ét stort rod. Der skal ikke ligge private filer og programmer! Hvis man vil gemme noget personligt, har man sin egen harddiskplads på instituttets server. De, der ikke har taget sig sammen til at få deres password til at virke, kan tale med Ulrik Ralfkiær i hans kontortid. Det er ikke ualmindeligt at finde tomme ølflasker, kaffekopper, fyldte askebægre eller mykologiske monstrositeter (eller kombinationer ) på bordet. Det hører ikke hjemme på et kontor (og det er faktisk det, 116 er ). Tag det med ned i køkkenet, når du går. Hvis du er den sidste, der går, så skal der altså låses og slukkes. Også for computeren! Når der står på døren, at der er møde, betyder det, at man ikke må forstyrre. Det gælder også selv om man bare lige skal have printet en rapport ud, eller checke sin mail. For at komme problemet til livs vil FU nu skærpe kursen en del. Faktisk så meget, at vi efter forgodtbefindende vil lægge rod og ragelse i store stygge sorte plasticsække, og stille det ned i kælderen, hvor det kan stå og have det så godt, indtil næste auktionsbar. Vi er ikke onde eller urimelige mennesker, men når vi har set på den samme gallakjole eller det samme lagkagestativ henne i hjørnet i en måned, så bliver vi lidt trætte. Derfor: Hvis din sportstaske eller bunke af plantepressedimser lige pludselig mangler, så er det ikke løbehjulstyven der har taget dem; de kan højst sandsynligt findes nede i 116 s depot. Hvis man kommer forbi i en af FU-tiderne, kan man endda også få lov til at låne en nøgle dertil. Personlige filer på computeren kan til gengæld risikere at havne i det virtuelle skarnkasse. Med velmente hilsner, og håb om godt samarbejde Rasmus / FU

10 PRINTER KULTUR Det nedenstående forslag er blevet fremlagt og diskuteret på BFU møder her i efteråret. Derfor alle sammen: LÆS DET, FORSTÅ DET og opfør jeg venligst derefter! Formål: At mindske det ufattelige og ofte unødvendige forbrug af toner og papir i biologiens hus. Målsætninger: 1. Printeren i Biologiens Hus skal vedblive at være til fri afbenyttelse for alle biologistuderende. 2. Printeren skal, så vidt muligt kun, benyttes til studierelevante udprint. 3. Underviserne skal selv trykke opgaver, ugesedler, noter og lignende, da det er meget dyrere at printe end at kopiere. 4. Bøger og lignende store projekter udskrives selvfølgelig ikke. 5. Ét eksemplar af afhandlinger og lignende er rigeligt, resten kan kopieres. 6. Gentagne overtrædelser af ovenstående retningslinier vil medføre indragelse af printerrettigheder i biologiens hus. Hvis dette ikke afhjælper problemerne har instituttet truet med indførelse af brugerbetaling eller fjernelse af printeren. På vegne af BFU, Franke & Ciabatta

11 TKAF og Fredagsbaren Præsenterer Stygge Jagten På Den Dræberkanin Eller Dagen efter karaokebaren, også kendt som lørdag d. 15. December eller SDK-dag, vil en Rewitzbus fuld af kække biologer efter en bid morgenbrød i det tidlige frostklare morgengry kl. ca. 9 vende næsen mod det berygtede dræberkanintilholdsted alias Poetzch Turen byder, udover kaninfangst, på samvær med sjaskcharmerende og hamrende kække biologer, mulighed for at handle i supertilbudsagtige Poetzch, bankospil med rigtige præmier, Rigtige Kæmpe Frankfurtere fra den lokale pølsebod, generel god stemning, muligheden for en enkelt håndvarm dåseøl og - måske i anledningen af, at vi snart går ind i et palindromisk år - en helt speciel musikalsk super surprise direkte til dig.. Vi gentager lige for en sikkerheds skyld dato og tid: Lørdag d. 15/ kl. 8 er der mødepligt i Fredagsbaren Tilmelding til dette forrygende arrangement kan som altid ske i Fredagsbaren fra fredag d. 16. november og koster den nette sum af 50 kr., som betales ved tilmelding. Skynd dig! Der er kun 45 pladser. /Creww

12 Hvad er SymBioSE? SymBioSE blev dannet i 1996 af den tyske studenterorganisation. Den grundlæggende idé var at forbinde alle biologistuderende i et europæisk netværk. Formålet med dette netværk var, og er, primært udveksling af ideer, perspektiver og erfaringer vedrørende biologi og studiet heraf. Navnet SymBioSE er en forkortelse af Symposium for BiologiStuderende i Europa. Det ligger i navnet, at det årligt afholdte og nedenfor beskrevne symposium er et centralt element i organisationen. SymBioSE har ingen fasttømret hierarkisk struktur og organisationen er åben for alle. Således skulle organisationen i nogen grad afspejle de europæiske studerendes interesser og - i det omfang der er tilslutning til symposier - kunne repræsentere disse i europæiske sammenhænge. På grund af den geografiske spredning er det på sigt meningen, at et internet-forum skal oprettes for at sikre en kontinuerlig udvikling og en effektiv udveksling af informationer. Symposier i SymBioSE regi. Det første symposium under SymBioSE blev afholdt i Berlin i Efter et succesfuldt første symposium med deltagelse fra 12 europæiske nationer blev det besluttet, at et symposium skulle afholdes hvert år i et af de forskellige deltagende lande på skift. H Hvert værtsland har siden da bygget videre på det grundlag, der blev skabt i 1997 og bidraget med aspekter fra dets egen kultur. Dette har hver gang resulteret i unikke og berigende symposier. I dag indeholder et symposium tre overordnede aspekter: At bidrage til en styrkelse og udvidelse af den medvirkende studerendes faglige viden gennem ekskursioner og forelæsninger At forbinde mennesker ved kulturel udveksling og diskussioner At informere alle om aktuelle studiemæssige forhold. De biologiske emner, der bliver præsenteret, er udtryk for trends i forskning på lokale institutioner. Forelæsninger bliver som regel holdt på lokale universiteter, så de medvirkende får en indsigt i hvorledes universitetet fungerer og undervisning foregår i det pågældende land. Ved rundbordsmøder udveksler repræsentanter fra de enkelte lande informationer om eventuelle nylige forandringer i deres universitetssystemer, om udviklingen i organiseringen af studerende og fremkomsten af nye faglige moduler. Sociale begivenheder om aftenen medvirker til en yderligere forbedring af kontakter de medvirkende imellem. Således vil alle have mulighed for at skabe et personligt netværk i Europa, der vil kunne benyttes i forbindelse med udvekslingsstudier eller arbejde. Alt dette vil bidrage til en gensidig forståelse landende imellem. Den akademiske og kulturelle informationsudveksling vil således kunne medføre et bredt perspektiv og give forskellige synsvinkler ved evaluering af ens eget uddannelsessystem. Se andetsteds i bladet for en reportage fra SymBioSE 2001 i Spanien. Besøg vores Internet side og læs hvordan du rekrutteres! Lennart Kiil

13 SymBioSE 2001 SymBioSE (se andetsteds i bladet for yderligere information om selve organisationen) blev i år afholdt i Spanien og varede fra den 31. juli til den 10. august. Dette - det femte symposium af slagsen - var det første, undertegnede deltog i. Den anden deltager fra Danmark var sidste år med til at arrangere et tilsvarende symposium i Skotland. Forventningsfyldte mødte vi op den første dag på samlingsstedet; Et universitet i byen Cartagena i provinsen Murcia. Selvom byen ligger tæt ved Middelhavet, var der på dette tidspunkt meget tørt og meget varmt. Dette var dog ikke noget problem for mig, eftersom jeg på dette tidspunkt havde haft mulighed for akklimatisering under mit forudgående ophold på en sprogskole et endnu varmere sted i Spanien. Min kære rejsefælle, Thomas, der netop var ankommet fra Danmark, nød dog ikke denne status, hvilket snart skulle få ham tildelt øgenavnet lanterna rojo. Status som rød lygte opnåede han ved en kombination af sydsol, lys teint og en ualmindelig stor portion modvilje overfor solcreme og velmenende råd om skyggehatte. Her på den første dag var langt fra alle mødt op, men alligevel var stemningen god, og nogle af dem, som var kommet endnu før, havde sørget for brunch. Vi tilbragte det meste af dagen på stranden, og selvom indkvarteringen var glimrende med enkeltværelser, var der ingen grund til at pakke vores rygsække helt ud, idet vi fik at vide, at vi allerede næste dag skulle videre til det sted, hvor vi skulle opholde os den næste lille uges tid. Den første aften/nat bestod af det sidste stykke civiliserede natteliv, vi skulle få at se det næste stykke tid, efter en sen aftensmad gik den fra cafe til et lille dansested, hvor det var en fordel at kunne danse salsa. Da vi klokken 12 næste dag skulle af sted mod vores bestemmelsessted, var de fleste ankommet, og vi var vel på dette tidspunkt 40, hvoraf langt de fleste kom fra Portugal, Spanien og Tyskland, men lande som Italien, Rumænien, Østrig og Ungarn var også repræsenteret. I bus kørte vi langt ud på landet i et ørkenagtigt bjerglandskab, og da det så ud til, at vi havde fundet det sted, der lå allermest afsides fra alt, stoppede bussen og vi var fremme: El Almendrico stod der på et skilt ved opkørslen til det, der skulle vise sig at være en slags kæmpe spejderhytte. Stor var jublen da det viste sig, at stedet havde en stor svømmepøl. Dette faktum gav også de fire store bodybuildere fra Italien chancen for at cementere deres status som de absolutte machoer ved at starte med at smide nogle piger, de fandt tiltrækkende, i pølen - plus de drenge der nu, af den ene eller anden grund, ville forsøge at stoppe denne fremfærd og det med tøj, pung, mobiltelefon og hvad folk nu ellers må have haft anbragt på sig. Alt i alt var ankomsten til El Almendrico dog lidt af en chokerende oplevelse, fra at have boet på eneværelser i Cartagena skulle vi nu pludselig bo på 12-mands værelser, eller mere præcist for Thomas og mit vedkommende på 4-mand-og-8-kvinders værelse. Som gammel ikke-spejder skulle jeg lige vænne mig til at dele mit privatliv med så mange andre mennesker. På denne 2. dag bestod det faglige arbejde i at modtage informationer om aktiviteter for resten af symposiet, det var tydeligt, at vi var i Spanien! Hen mod aften begyndte Thomas og jeg at drøfte, hvorledes vi skulle skaffe noget at drikke i denne udørk. Denne bekymring blev dog snart gjort til skamme, da det viste sig at organisationen var i top; der var sørget for tilstedeværelsen af rigelige mængder af fadøl, sangria og whisky. Nu skulle der festes på spansk. Næste dag kl. 12 var så den officielle åbning af symposiet. Og der var faktisk stil over det. Åbningen fandt sted på et forskningscenter, der var lige så hightech som dets navn cenacam antydede, for de af læserne der har spillet Half-Life er det ikke vanskeligt at forestille sig komplekset, overfor jer andre vil jeg beskrive det som noget taget ud af en fremtidig James Bond film. Halvt indbygget i bjergene og i økologisk ligevægt med omgivelserne var det et imponerende område. Efter vi officielt var blevet erklæret som indskrevne på Murcia universitet af selveste rektor spiste vi på cenacam, det var desværre den eneste gang vi spiste der. Efter en række rundbordsdiskussioner om SymBioSE og uddannelsessystemer i Europa, kom vi til den første forelæsning, der blev afholdt af en sociolog og omhandlede biologers situation efter studiet samt understregede fordelene ved bedre organisation. Aftenen gik med et mødes med repræsentanter fra hvert af landene. Disse møder var spændende, og det blev for mig hurtigt tydeligt, at der var overordentligt store forskelle i uddannelsessystemerne de enkelte lande imellem.

14 Næste dag var en fredag og programmet var seriøst med fem forelæsninger. Disse forelæsninger var ikke helt, som dem jeg kendte fra semester-universitetet. Her på stedet havde forelæsningerne ikke nogen fastsat tidsramme men fortsatte simpelthen til underviseren havde sagt det, hun ville og den efterfølgende debat var bragt til ende. Specielt én forelæsning den dag var mere aktuel, end de fleste brød sig om. Den omhandlede Legionella, og eftersom der kort forinden havde været historiens største udbrud i Spanien af legionærsyge i netop Murcia, var det en travl professor, der forklarede. Om aftenen hyggede vi os på El Almendrico, som vi efterhånden var kommet til at elske. Her var både klatrevæg, svævebane og bordfodbold. Efterhånden var de tilstedeværende dog blevet opsplittet i en nord-gruppe og en syd-gruppe, hvilket gjorde det lidt vanskeligere med den fordomsfri erfaringsudveksling. Det faktum, at vi boede sammen med syv portugisiske piger, umuliggjorde dog en fuldstændig opsplitning. Vi havde alligevel været heldige med vores værelse, for alle disse mennesker var utænkeligt søde. Lørdagen var ekskursiondag. Der var mulighed for at komme ombord på et forskningsfartøj, hvorfra det var meningen, at der skulle ses nogle havpattedyr. Dette var selvfølgelig en populær ekskursion. I stedet havde Thomas og jeg valgt at tage på den alternative ekskursion, som gik til et meget stort og forladt mineområde, der ikke havde været benyttet siden 40erne. Stedet var fascinerende med de dybe skakter og miner, man kunne lade en sten falde ned i mørket, og der ville gå 3-5 sekunder før man hørte et blop. Hele området var som en gammel spøgelsesby, hvor selv kirken var forfalden. Her kunne man godt have optaget en film. Da det var lørdag skulle der selvfølgelig ske noget om aftenen. Der var blevet arrangeret en bus, der skulle fragte os til det nærliggende forlystelsesområde La Manga (ja, ligesom de der japanske tegneserier). Midnat sad vi i bussen og nærmede, os og pludselig var det min fødselsdag. Dette sted, La Manga, var ren forlystelse, og jeg mødte en god ven her. Vi dansede alle og de spanske deltagere viste vejen. Søndag kan jeg ikke rapportere meget fra. Det var min eneste pjækkedag. Der havde vist været et par forelæsninger, bl.a. en om bioetik. Maden var Almendrico-mad, nok det eneste jeg havde at udsætte på dette ellers eventyrlige sted Næste dag skulle vi op allerede klokken 9, men flere havde benyttet søndagen til restituering, så det gav ikke anledning til problemer. Denne dags ekskursion var den bedste. Det var en antropologiekskursion, og en karismatisk australsk professor var vores guide. Vi så nogle udgravninger, hvor der var gjort nogle meget interessante fund, og så havde professoren endda den frækhed at bruge os til at bære en masse sten væk (det var hårdt at slæbe på sten på en bjergskråning i 45 graders varme). Hvor var de store italienske bodybuildere så, når der var brug for dem? Hele dagen gik med denne ekskursion, og godt trætte gik de fleste for første gang tidligt i seng for at stå op igen hen mod midnat. Tirsdag foregik alle aktiviteter på El Almendrico og det var rart for en gangs skyld at slippe for den lange bustur. Der var to workshops at vælge imellem: Entomologi eller Etologi. Jeg valgte etologi der var et forsøg udi stimulans og reaktion hvor forsøgsdyrene var os selv. Eksperimentet var interessant, selvom jeg nok kunne have bidraget med adskillige forbedringer til forsøgsprotokollen. Da dette var vores sidste aften på El Almendrico, skulle der naturligvis festes igennem, og det blev der. Der var sørget for DJ, og der kom lidt opbrud i grupperne. Kort før vi skulle op, gik vi ned. Den næste dag skulle vi nemlig være i Granada kl. 12 og eftersom Granada var en fem timers bustur fra Almendrico, var dette klokken tidligt! Vi ankom til Granada og blev budt velkommen, dog noget mindre prangende end i Murcia. Vi spiste frokost på universitetet, eller det vil sige, de fleste sov enten siddende ved bordet i stole, ind over bordet eller liggende på flisegulvet. Folk var meget trætte. Vi fik os vist alle en siesta. Om aftenen så vi det fantastiske Alhambra og Generalife, der er blevet kaldt paradis på jorden. Indkvarteringen var meget anderledes i Granada; to-mands værelser og ikke rigtigt nogen fællesområder, hvilket satte sine spor på det sociale, der aldrig rigtigt blev det samme som på El Almendrico. Men denne første aften var det fint bare at kunne gå i seng og få den ro, man aldrig fik på El Almendrico. Torsdag morgen gik den så med bus til Trévelez i Sierra Nevada, en meget smuk tur i et fascinerende område med Spaniens højeste bjerg, der var beklædt med sne. For første gang var det lykkedes os at undslippe varmen om end kun for en kort stund. Vi klatrede i bjerge og badede i floder og nød en bocadillo. Om aftenen var der så afslutningsfest. Den sidste tid virkede komprimeret. For kort. Det blev lidt forvirret. Alt i alt en oplevelse som jeg på det varmeste kan anbefale alle. Vi ses i til næste års SymBioSE i Freiburg! Besøg vores Internet side og se billeder fra Spanien! Lennart Kiil

15 Nu nærmer tiden sig, hvor vi skal afholde det populære og velbesøgte Biogas-julebal. Dette sker den: 7/12 i Historisk Kantine Ved dette julebal vil det som tidligere år være muligt at købe en kombineret mad & indgangsbillet, således at man ankommer 2 timer før normal åbningstid og spiser den gode julemad fra Historisk Kantine. Disse madbilletter skal købes i forsalg, så man må beslutte sig i god tid, om man vil spise med eller ej. Sidste år nåede vi max. grænsen for, hvor mange, der kunne være i kantinen. Det var 180 mand. Og da det var lidt kaotisk og klemt til tider, bliver antallet af madbilletter nok reduceret en smule til ca. en stykker. Så det er først til mølle Som sædvanligt vil vi tage hensyn til specielle ønsker mht. til placering ved bordene, således at man kan komme til at sidde sammen med dem, man nu kender sit hold eller lignende. Tal sammen og bestil et bord, når I køber billetter i forsalg. Den eksakte pris for en mad & indgangsbillet er endnu ikke kendt, da vi ikke har forhandlet færdig med kantinen. Men hold godt øje med opslag! Desuden er der jo JULEREVYEN, som man på ingen måde kan eller må gå glip af. Denne starter kl og det gør den altså so be there!! Billetterne (inkl. 40 gæstebilletter) til Julefesten kan købes i forsalg i vandrehallen i Biologiens Hus: Fredag d. 23/11 m. madbillet Onsdag d. 28/11 m. madbillet Fredag d. 30/11 sidste chance for madbillet! Onsdag d. 5/12 Fredag d. 7/12 (selve dagen) - Alle dage kl Indgangsprisen i forsalg er: Rådsbidrag: 40 kr. u/ Rådsbidrag: 50 kr. I døren: 50 kr. for alle. Dørene åbner kl og lukker igen kl !! Olm / Biogas

16 -en overlevelsesnøgle. Kære alle sammen hjerteligt velkommen tilbage efter en længere solrig og til sidst mindre solrig sommer og efterårspause. Til alle jer små nye nystartede pus, ja så er en kort introduktion vel på sin plads. Grønspættebogen er en lille lærerig overlevelsesnøgle som ikke bør opbevares på køl ved siden af mælken. Derimod er den så sprængfyldt af nyttig paratviden at det sjældent er tilrådeligt at forlade sit hjem uden. Mere er der vel ikke at sige om den sag. En trist sag er at vores mail har været nede i løbet af sommeren, hvorfor al vor, i en lind strøm kommende, fan-mail er gået tabt. Men fat mod problemet er løst så grib atter ivrigt om tasterne vi venter i spænding. Vores mail adresse er som altid geoenspaettebog@hotmail.com God fornøjelse og må kraften være med jer. /Editeurs H,G og D En rimelig forklaring En efterhånden mere udbredt sjælden sygdom er 24-årssyndromet. Sygdommen er stærkt X-bundet, og kan ligge latent hos bæreren i adskillige år og viser sig specielt hos netop 24-årige kvinder, skønt den kan slå an både før og efter det fyldte fireogtyveår. Lidelsen bevirker at den syge kan have problemer med at skelne mellem rationelle og irrationelle handlinger. Den sygdomsramtes ordforråd er ikke sjældent begrænset til ganske få gloser f.eks. "Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil", "Du skal ikke spørge mig jeg er nærmest 24". Ofte ses det at patienten lider af vrangforestillinger om altid at befinde sig bag et træ. Behandling: En egentlig kur findes desværre ikke, hvad der hidtil har kunne lindre symptomerne er at udvise eftergivenhed overfor patienten og vise umådeholden overbærenhed og tålmodighed. Månedens definition: Lange kortsigtede sætninger, er det fænomen der opstår, når man mit i en sætning. Pludselig, o skræk og ve opdager at man ikke er skarp nok til at fuldføre. Faldgruber ved dåseskydning:

17 At skyde dåser et sværere end man skulle tro, idet man nemt går fra at skyde til at skamskyde en dåse. Det kræver således stor snilde og en ægte dåseskyder hvis man skal ønskede resultat. En skamskudt dåse er nemlig ikke særlig behagelig at have med at gøre og det kan nemt komme til at gå ud over andre. Husk: Altid aldrig at skyde flere dåser end du kan drikke. Månedens motto (i dagens anledning 2): -Jeg må godt jeg er 24 -Eddie tør hvor andre tier Leg I alm. Sprogbrug om en stor gruppe af aktiviteter der trods alle forskelligheder er karakteriseret ved to afgørende kendetegn, dels den manglende afhængighed af formål der rækker ud over selve aktiviteten, dels den glæde og tilfredsstillelse som aktiviteten i sig selv er forbundet med. Børn foretrækker legepartnere de er jævnaldrende med i alder og udvikling. Lige børn leger bedst. Ølstykker med Videre En stille øl kan være en vanskelig balancegang. Vi kender alle til det der med bare at skulle ned og have en stille øl på Chris, fredagsbaren eller lignende inden man skal hjem. Men hvordan kan man være sikker på at det er en stille øl man har købt? I den forbindelse kan vi kun sige og understrege at det er utroligt vigtigt at være i god kontakt og på bølgelængde med sin øl. Men sæt nu den stille øl viser at være knap så stille nærmest larmende og højrøstet? Kan man så få pengene tilbage? Hvis ikke hvad gør man så. Jo! Den eneste mulighed er simpelthen at lamme bajer(en). Dette kan gøres meget simpelthen, men kræver dog alligevel utrolig præcision og fingerfærdighed. Det man gør er simpelthen at give bajeren et håndkantslag lige over halsen. Dog uden at knække netop halsen på det! Det er her den store præcision kræves, da det er meget vigtigt man ikke lammer den for voldsomt, da man så risikerer at blive mundlam (man kan føle sig så fåret, og fornemmelsen af at have uld i munden er jo aldrig rar.). Hvilket vanskeliggør mange ting..!! På trods af hvor let og lige til det kan virke, kræver det faktisk en utrolig forberedelse og et kæmpe overblik, hvis man virkelig vil være fuld. Og her taler vi altså virkelig fuld, som i at få en ordentlig kæp i øret, male byen rød, få en fjer på, eller bare generelt at slå for alvor til Søren! En lille huskeliste der er god at skrive sig bag øret kommer her.

18 1. Gå en tur i skoven og find en god gedigen kæp til at putte i øret. I samme åndedrag og når man nu alligevel er ude at gå, kan en fjer også være god at finde. Det sidste er klart nemmere at komme i besiddelse af, hvis man i forvejen har en at plukke en høne med. Word of the wise. Pas på med de fjer, for som alle ved kan en fjer nemt blive til fem høns, og de er sgu så satans besværlige at slippe af med eller slæbe rundt på når man først er kommet i byen. 2. Kræver en tur til maleforretningen eller måske bare hjem til den nærmeste kammi som lige har set rødt! Kort sagt skaf dig en stor (størrelsen selvfølgelig gradueret efter hvor vildt det skal gå for sig) spand ræverød maling, og selvfølgelig en god gedigen pensel eller kost. 3. Gå til grønthandleren efter et kilo solmodne appelsiner. Sikkert og vist er det at man således undgår at være helt appelsin fri. Skulle der opstå pladsmangel, kan man jo altid lade en appelsin falde ned i turbanen. 4. Inviter den nærmeste Søren med i byen, han kan jo hjælpe til med at slæbe den anselige mængde grej der ellers kræves. Plus man kan jo altid få brug for sådan en at slå på, når bølgerne først går rigtig højt. 5. Det sværeste er vist at blive grønlænder stiv, men et par måneds sprogkursus kan gøre underværker. Ellers husk på You can do wonderfull things with plastic.. Når man så sidst på aftenen er ved at være godt kæphøj og kun kan komme med lange kortsigtede sætninger, så er det ved at være tid til at ride sin kæphest hjem. På den måde undgår man også at stikke en kæp i hjulet på sig selv. Hvilket jo tit er set ske Geografisk tip: Izjevsk Ustinov, Hovestaden i Udmurtien i den russiske føderation. Grundlagt i 1760 ved floden Izj som er en biflod til Kama. Byens store stolthed er Izjnaisj koncernen der foruden våben producerer biler og motorcykler. En af Grundlæggerne og hovedkræfterne bag denne er Michail Kalsjnikov f (bang bang sidadadada) Et tip der kan gøre hverdagen nemmere: Bad hair, tøj eller whatever dag?? Løsning: bind en gul gummiand eller lignende colourfull fremsbrusende ting om armen og ingen vil med garanti bemærke dit problem.

19 Tropeøer revisited -eller: hvor f.. ER de s. notesbøger??!?! Til dette specialnummer af BioGeo-Bladet har redaktinerne virkelig gravet dybt i de gamle gemmer, og hevet mig frem. Med pisken over hovedet lovede jeg Lotte at fortælle lidt om, hvorfor dælen man dog skulle have lyst til at lave projektarbejde eller ligefrem speciale på en lille snottet tropeø. Jeg har været nede på Mauritius to gange: Første gang var i feltsæsonen (oktober-april), hvor jeg lavede feltarbejdet til mit projektarbejde, anden gang i feltsæsonen , hvor jeg lavede feltarbejdet til mit speciale. Bemærk hvorledes tropeøens feltsæson overlapper med højsæsonen for koldt, gråt og klamt vejr i Danmark jeg kunne slutte artiklen her, men for god ordens skyld må jeg hellere fortælle lidt mere. I stedet for at remse side op og side ned om Mauritius fortræffeligheder, vil jeg i stedet først prøve at komme med nogle generelle betragtninger om at arbejde på tropeøer som gummistøvlebiolog med hang til regn, sol og macheter. Øer er ofte beskrevet som naturlige laboratorier, hvor man kan studere evolutionære processer, der ofte ikke er til at studere særskilt på fastlandet. De har ofte en aldeles anderledes og unik flora og fauna, høj grad af endemicitet, samt mange sære væsener og gevækster. Desværre er mange øer også blevet overrendt af mennesker og deres introducerede dyr og planter, der har haft (og har) en ødelæggende effekt på mange ø-økosystemer. Øer har proportionelt mistet flere arter end fastlandet over de sidste 600 år. Derfor repræsenterer mange øer i dag det, man kalder hotspots indenfor conservation-biologi. Det betyder, at der på mange øer er en stadig tilstedeværelse af biologer man fristes til at kalde dem conservation-hippier der tonser rundt og slår introducerede rovdyr ihjel, luger invaderende planter og meget mere, i et forsøg på at redde hvad der reddes kan. Samtidigt ved man uhyggeligt lidt om selv de mest basale processer i de naturlige økosystemer, såsom f.eks. bestøvning og frugtspredning. Denne viden er imidlertid essentiel, hvis man på længere sigt skal gøre sig forhåbninger om at bevare et nogenlunde intakt økosystem, så der er mere end nok at tage fat på for villige biologer. Nu kommer vi så tilbage til conservation-hippierne på øerne. De har nemlig ikke tid til den slags grundforskning, der er alt for mange katte, der skal slås ihjel med køller, rotter der skal forgiftes, desmerdyr der skal halshugges, planter der skal luges og meget andet. MEN de bor allerede ofte på feltstationer ude i naturen og arbejder sammen med lokaladministrationen eller regeringen. DERFOR repræsenterer de ideelle døre for unge, idealistiske biologer, der gerne vil ud at lave forskning på disse øer. Infrastrukturen er allerede til stede, der er tag over hovedet, der er vidende feltnørder på stedet: Med andre ord et perfekt set-up for en nytilkommen biologistuderende fra Århus, der har 3-6 måneder til at fyre noget feltarbejde af! Lyder det tiltalende? Hvad skal man gøre? Først og fremmest finde ud af HVOR man kunne tænke sig at tage hen (der er MASSER af fede øer ), dernæst finde ud af HVEM der allerede arbejder der. Så KONTAKTE disse mennesker/organisationer og så kommer vi til det svære: At overbevise dem om, at man vil være en berigelse for det biologiske conservation-arbejde på øen; med andre ord: At ens projekt vil være til nytte for den langsigtede bevarelsesstrategi for øens flora og/eller fauna. En ting, man kan bruge som døråbner, er at tilbyde dem ens hjælp som frivillig conservation-hippie på halvtid: Ok, jeg tonser rundt og slår katte ihjel om formiddagen/i en uge, og laver derefter mig eget projekt om eftermiddagen/i næste uge. Dette har yderligere den fordel, at man som regel hurtigt falder i hak med de allerede tilstedeværende conservation-hippier, som ofte sidder inde med uvurderlig

20 paratviden om ens egne planter eller dyr; ting som kan hjælpe meget i det endelige design/udførelse af ens projekt. Man får også på en måde et vist fingerspitzgefühl for et område, som man arbejder i gennem længere tid, hvilket også er uvurderligt for ens projekt. Men, men, men tilbage til Mauritius for en stund. Hvad betyder dog den underlige overskrift med de s.. notesbøger? Jo, det hentyder såmænd til fordelene ved at lave et projektarbejde indenfor det samme område, som man kunne tænke sig at lave speciale indenfor. Man kan nå at lave en masse fejl under sit projektarbejde, som man måske ikke ærgrer sig så meget over, som hvis det havde været ens speciale. F.eks. kan man miste to tredjedele af sine data i form af syv notesbøger der forsvandt sporløst! efterfølgende blive til grin på hele Biologi, og stadigvæk beholde det meste af sit mentale helbred, fordi det kun var ens projektarbejde. Havde man derimod gjort det samme med ens specialedata, var indlæggelsen på Marselisborg utvivlsomt rykket nærmere Ting, jeg har lært: - Det er OK at have et billede, hvor man står med en stor motherf.. af en hankat, som man selv har slået ihjel. Diverse mostre og onkler vil aldrig tilgive én, og man slipper for at tale med dem de næste mange familiemiddage - De tre K er: Kopiér, kopiér og kopiér uanset om man taler om notesbøger eller computerfiler - Macheter glider nemmere af på våde end tørre guavastammer og tæsker derefter faretruende tæt forbi éns knæ - Man kan nemt lokke venner fra Århus ned på tropeøen under falske forudsætninger om strande og drinks med paraplyer, for dernæst groft at udnytte dem i feltens regn og søle - Man kan IKKE både drikke rom og spille kort til klokken 3 om natten og dernæst stå op for at fange fugle klokken 5.mere end tre dage af gangen - Man kan IKKE købe nok film til sit kamera Håber dette korte indlæg har givet blot én biologistuderende blod på tanden til at fiske det nærmeste atlas frem, og begynde at drømme Dennis Mauritius Hansen PS: Om nogen skulle falde over en flok sort/røde kina-notesbøger med underlige tal og tegninger, så er jeg stadigvæk meget interesseret

21 Erfaringer med biologisk projektarbejde i udlandet: Tun og termoregulering på Hawai i I efteråret 1999 var jeg 4½ måned i Honolulu, Hawai i, for at deltage i et projekt vedrørende fysiologisk termoregulering hos yellowfin tuna (Thunnus albacares). Projektet var arrangeret og finansieret af andre forskere, og jeg blev koblet på som ekstra, ulønnet deltager, hvilket som regel modtages med kyshånd. Forud for min afrejse havde jeg forsøgt at finde et spændende projekt et sejt sted. Det var ikke rigtigt lykkes, da jeg måtte indse, at jeg var lidt på bar bund med hensyn til, hvad jeg helt præcis ville: Noget zoofysiolog om hajer. Eneste udvej var således at gå hele vejen rundt og tale med VIP erne på Afdeling for Zoofysiologi. Ad den vej hørte jeg om en kontakt på Hawai i, og vi kunne da lige undersøge, hvorvidt de arbejdede med hajer. Det gjorde de ikke, men projektet var vildt spændende, og så var det jo på Hawai i. 3 uger efter, at jeg først hørte om projektet, var min billet købt, og jeg var ved at pakke sydfrugterne for at tage til Honolulu. Never do this at home! Hertil må jeg bare sige, at jeg var ekstremt heldig, at der var rare mennesker, som tog sig tid til at hjælpe mig med at finde et sted at bo og på anden vis vejledte mig om de praktiske ting. Legater havde jeg ikke rigtigt tid til at søge, men fakultetsstipendiet kan søges bagud, og jeg måtte forlade mig på min gode kammerater på biologi til at indsamle diverse udtalelser fra folk og indlevere ansøgningen, alt imens jeg nød livet på Hawai i. Denne metode er nem, om end ikke synderlig givtig; Honolulu er et meget dyrt sted at leve og bo, og jeg arbejder stadig med efterveerne af den gæld, jeg oparbejdede på turen, så det er nok en god ide, at tage sig tid til at søge flere legater. Mine erfaringer med at lave biologisk projektarbejde i udlandet er nok ikke typiske, men jeg har dog lært, at den kloge er tidligt ude, taler tingene ordentligt igennem med sin vejleder, og tager ellers en chance når den bliver serveret. I bakspejlet har mine erfaringer med det eksterne forskningsmiljø været med til at vise mig, at vi rent fagligt er ret godt med her på stedet, når vi skal ud og sammenlignes med resten af verden, og har, ikke mindst, givet mig mulighed for at arbejde videre indenfor et spændende område. Slutteligt skal det siges, at det var jo Honolulu, Hawai'i. Laboratoriet ligger ud til vandet (som er C varmt hele året), og bølger og strandløver lever helt op til forventningerne. og så skal der vist ikke trædes mere i det. For yderligere information ang. mit nuværende eller andre projekter kan I tjekke Zoofysiologis hjemmeside: Farmer