Forårskoncerten 2007

Transkript

1

2 Forårskoncerten 2007

3 Indhold Velkommen til skoleåret 2007/ Introduktion for 1.g'erne 3 Skolens ABC 4 Gymnasiets fag og opbygning 10 Gymnasiets organisation 12 Undervisning og andre aktiviteter 13 Foreninger på Nordfyns Gymnasium 22 Udvekslings- og studierejser 2006/ Kalender for skoleåret 2006/ Personale Plan over skolen 32 Louise 2.c ved forårskoncerten 2007

4 Velkommen til skoleåret 2007/08 Nordfyns Gymnasium har god søgning til det nye skoleår. 169 kommende elever har søgt skolen som deres første prioritet. På grund af presset på de odenseanske gymnasier tilføres der mellem 20 og 30 elever til Nordfyns Gymnasium, således at vi opretter 7 studieretningsklasser i 2007/08. Det er vores erfaring, at også de overførte elever hurtigt bliver glade for at gå i gymnasiet hos os. De fynske gymnasier er enige om, at der som hovedregel ikke skal være mere end 28 elever i klasserne. Vi synes faktisk, at 28 er mange, hvis der skal tages hensyn til den enkelte elevs udvikling. Vi håber, at vi også under de nye vilkår i selvejet og med taksameterstyring kan fastholde denne linje. Vi har nu høstet nogle erfaringer med gymnasiereformen til gavn for de nye elever, og vi vil gøre vort bedste for at skabe en god og kvalitetssikret ramme for de nye elevers 3 gymnasieår. Vi kan skabe rammen, men det er op til de nye elever at engagere sig i skolens liv og fylde rammen ud, så de både fagligt og personligt kan nå et rigtig godt resultat. Hvis resultatet skal blive godt, så må man ikke opfatte sig som en kunde, der skal have leveret en vare, men som en engageret gymnasieelev, som vil være med til at sætte dagsorden både i timerne og i skolens sociale liv. For at give nye elevers forældre mulighed for at lære skolen at kende og hilse på klassens lærere afholder vi d. 26. september 2007 kl et introduktionsarrangement for de nye 1.g'ere og deres forældre. (Reservér datoen). På skolens hjemmeside kan man hente nyttige informationer og danne sig et indtryk af vores gymnasium. I skoleåret 2006/07 er vi blevet en statslig selvejende institution med egen besluttende bestyrelse. På skolen glæder vi os til samvirket med den nye bestyrelse, og efter det første møde synes jeg, at det tegner rigtig godt. Formand for bestyrelsen er prorektor ved SDU Bjarne Graabech Sørensen, som også har erfaringer som far til elever på Nordfyns Gymnasium. De udpegningsberettigede har peget på rigtig dygtige medlemmer, og man kan på side 12 se mere om bestyrelsens sammensætning. På indholdssiden har gymnasiereformens gennemførelse fyldt rigtig meget i skolens arbejde i 2006/07. Undervejs i skoleåret har undervisningsministeriet spillet ud med forslag til nødvendige justeringer, og vi har på skolen haft travlt med at få de mange brikker og nye tiltag til at falde på plads. Ledetråden for hele dette arbejde er, at vore elever skal have en rigtig god uddannelse. I maj 2007 har vore 2.g'ere generalprøve på den nye synopsis-eksamen i almen studieforberedelse. Eleverne har i en periode arbejdet med at udforme en skriftlig synopsis til et tværfagligt emne, og i maj skal de så til mundtlig årsprøve med udgangspunkt i det skriftlige oplæg. Det er altid spændende at afprøve noget helt nyt, og vi vil sørge for, at erfaringerne fra årsprøven bliver nyttiggjort i undervisningen i næste skoleår. For vore kommende 2.g'ere sker der den forandring, at den studierejse, som traditionelt har ligget i foråret, flyttes til perioden lige efter sommerferien i 3.g. Årets Queen-inspirerede musical-forestilling blev en stor succes. Et stort arbejde fra deltagende lærere og elever kombineret med kreativitet og engagement resulterede i en forestilling på et højt niveau, som alle deltagere kan være stolte af. For eleverne er deltagelsen et vigtigt bidrag til den personlige udvikling, som også er målet for gymnasiet. Også under gymnasiereformen fastholder vi den gode tradition med at kombinere billedkunst forårsudstillingen med musiks forårskoncert. Det var en fornøjelse at se den store opbakning til arrangementet fra forældre og pårørende, og der var også god grund til at være imponerede over resultaterne. I januar 2007 afleverede vore 3.g'ere de sidste 3.årsopgaver og med Dimissionen d. 29. juni er det slut med den gymnasieordning, som er blevet kaldt valgfagsgymnasiet. For vore elever har det været en god gymnasieordning, som gav den enkelte elev mulighed for gennem valg undervejs i forløbet at tone sin studentereksamen efter egne interesser. På den måde var den gymnasieordning, som vi nu tager afsked med, moderne, idet den gav mulighed for den individuelle toning, som er vigtig for tidens unge mennesker. Translokation 2006 Det bliver nu gymnasiets udfordring at få den nye gymnasieordning til at spille sammen med de unges forhåbninger og samfundets ønsker. Jørn Aarup-Kristensen Rektor 2

5 Introduktion for 1.g'erne Kære kommende 1.g'ere! Det er os en glæde at byde jer velkommen til det første år på Nordfyns Gymnasium. Den første skoledag, et nyt sted, vil altid være præget af sommerfugle i maven. Men dagen starter ganske fredeligt med morgenkaffe/te i skolens kantine. Dér møder I jeres nye klassekammerater, klasselæreren og introeleverne. Der er knyttet to introelever til hver klasse, og deres opgave er at give jer en rigtig god start på skolen. Efter morgenbordet følges de med jer ud i klasserne. Introeleverne er engagerede og søde elever fra 2.g og 3.g. I kan spørge dem, hver gang I er i tvivl - om ikke andet ved de, hvor der kan findes svar. Efter en uges almindelig skolegang, nærmere bestemt i uge 35, tager alle nye klasser på introture. Hytteturen strækker sig over næsten to skoledage, med en enkelt overnatning. Der foregår altid en masse sammenrystende ak - både lærere og introelever h spændende indslag. Desuden klasse at forberede underhold fremvises fredag aften til 1.g-f Introelever: Bagerst fra venstre: Steffen 3.c, R Rasmus J. 3.c, Martin 3.c, Jonas 2 Midten fra venstre: Mia 2.c, Katr Martha 3.c, Katrine 2.j, Kira 3.c S Forrest fra venstre: Lars 2.d, Line Mikkel 2.e, Christina 3.b Hyttetursugen afsluttes selvfølgelig med en herlig fest for de nye elever. Så stærkt kan det gå. De unge, let nervøse mennesker, der et par uger før var stort set fremmede for hinanden, har lært hinanden at kende. Stemningen er forrygende. Introerne bliver forkælet og hyldet. Underholdningsindslagene deltager i en konkurrence - det samme gør borddækningerne - og klasserne er meget kreative, fulde af gode ideer til både borde, udklædning osv. Naturligvis giver det prestige at vinde en af de to titler, hvor introelever og introlærere er bedømmere. Vinderne af underholdningen får også æren af at fremvise nummeret for hele skolen på den førstkommende morgensamling. Puttefesten (på NG kaldes alle 1.g'ere Putter ) er en god afslutning på introforløbet - der snakkes længe om den bagefter. Derudover er den en god start på tre skoleår, der byder på faglige udfordringer, masser af gode oplevelser og kammeratskaber. Vi ses. Cl D K j G k Kalender Kalender for 1.g'ernes første uger på Nordfyns Gymnasium: Mandag d I møder i kantinen kl. 9.15, hvor rektor byder velkommen til alle 1.g'ere. Her giver skolen rundstykker og kaffe/te. Dagens program præsenteres. Dagen slutter ca. kl Husk en stor taske til bøger. Husk desuden Årsskriftet! Tirsdag d Fotografering af alle 1.g'ere starter kl Onsdag d fredag Helt almindelige skoledage, hvor I møder jeres faglærere. I skal dog have følgende noteret i kalenderen: Fredag d Jeres introer samt jeres hytteturslærere kommer ind i klassen i 2. modul, hvor et sidste angående den yttetur. Se opslag om tid og 7.8. nder efter følgende plan: runden. rg. ag d g 1.b vender hjem. iddelgrunden. øjbjerg. Onsdag d c og 1.d vender hjem. 1.e Middelgrunden. 1.f Højbjerg. Torsdag d e og 1.f vender hjem. 1.j Højbjerg Fredag d j vender hjem. Fest for 1.g'ere om aftenen. De klasser, som har lyst, kan forberede lidt underholdning, som vises til festen for de andre. Der laves også en borddækningskonkurrence. Bedste klasser vinder is. I løbet af dagen er der mikrofonprøve for de 1.g'ere, som har et underholdningsindslag. Se opslag om tidspunkt. NB: De dage, hvor I ikke er på hyttetur, har I almindelig skolegang! Pris pr. elev for hyttetur og fest (inklusive mad) er 210 kr. Beløbet skal betales eller Og hermed navnene på jeres introer: 1.a: Sophie 2.j og Rasmus T. 3.c 1.b: Jonas 2.b og Martha 3.c 1.c: Mia 2.c og Rasmus J. 3.c 1.d: Katrine Ida 2.j og Steffen 3.c 1.e: Mikkel 2.e og Kira 3.c 1.f: Lars 2.d og Line 3.f 1.j: Christina 3.b og Martin 3.c Katrine 2.a er reserve. Derudover deltager 2 lærere pr. klasse. 3

6 Skolens ABC Adresseændring Alle adresseændringer - også midlertidige - skal straks meddeles skriftligt til skolens kontor. Befordring Tilskud til befordring varetages nu af SU-styrelsen og skal derfor søges på SU s skemaer, som kan hentes på SU s hjemmeside Du skal p.t. kun betale op til de første 285 kr. pr. måned (svarende til 9,50 kr. pr. dag) af hele befordringsudgiften. Kortet er gyldigt alle ugens 7 dage og gælder også til bybusserne. Du skal være opmærksom på, at det kan tage op til 14 dage at behandle din ansøgning, så du skal søge i god tid. Skemaet skal afleveres på skolens kontor til Ulla S. Knudsen. Om rabatkortet og hvordan det fungerer, kan du også læse via vores hjemmeside. Se informationer på FynBus hjemmeside, hvor du bl.a. kan få oplyst, hvor mange zoner dit kort skal gælde for. Hvis du fx skal fra Odense Banegård til Søndersø skal du gennem 3 zoner (fra zone 1 til zone 15). Hvis du på grund af sygdom - f.eks. et brækket ben - i en periode er forhindret i at bruge din sædvanlige transportform, skal du henvende dig på kontoret for at aftale nærmere. Biblioteket, læringscentret og studieområdet Biblioteket og læringscentret er åbent fra kl til kl , størstedelen af tiden med bibliotekspersonale til stede. I begyndelsen af 1.g får alle elever et modul med biblioteksorientering og introduktion til litteratursøgning, hvor der tages udgangspunkt i bibliotekets hjemmeside: De nye elever får efter cirka en måned udleveret et lånerkort, som bruges i hele gymnasieforløbet. Udover ved lån af bøger, hvor lånetiden er en måned, får man brug for lånerkortet, hvis man ønsker at låne en bærbar computer. Her lånes for et modul ad gangen, og de bærbare computere er udelukkende til brug i biblioteket, læringscentret og studieområdet, hvor de via et trådløst netværk kan kobles på gymnasiets netværk og internettet. Der er mulighed for udskrivning på almindelig printer og på farveprinter, og der er en kopimaskine til rådighed for eleverne til små kopieringsopgaver - op til 5 sider pr. gang. En række leksika findes i både biblioteket og læringscentret, og her bliver det ofte aktuelt at bruge kopimaskinen, da leksika ikke er til hjemlån. I området er der seks stationære computere til fri afbenyttelse, og på et par af disse er der mulighed for at scanne. Når man skal søge efter noget bestemt i bibliotekets bogbestand, er det oplagt at gå ind på bibliotekets hjemmeside via en af disse, så man kan finde frem til, hvor materialet i givet fald kan findes. Biblioteket er koblet på Odense Cetralbiblioteks database hvilket betyder, at man også hjemme kan søge på bibliotekets bogbestand, samt at man i øvrigt kan benytte resten af fynbibs faciliteter. På biblioteket, i læringscentret og i studieområdet er der gode opstillinger til gruppearbejde, og det benytter mange elever sig af. Læringscentret Læringscentret benyttes meget til gruppearbejde, til filmfremvisning og til fremlæggelser, hvor det via en projektor er muligt at benytte eksempelvis Power- Point, når f.eks. en gruppe skal fremlægge resultatet af et projektarbejde for resten af klassen. De stationære computere er ofte i brug, og tilsvarende vælger mange at benytte lånte bærbare computere her. Borde og lignende er forholdsvis nemme at flytte rundt med, så her er god fleksibilitet. Læringscentret kan være reserveret. Studieområdet Studieområdet er etableret i umiddelbar forlængelse af kantinen, og de to områder er adskilt af en glasvæg, så overgangen mellem kantine og studieområde er mere glidende. Her er en række gode arbejdspladser til elevarbejde og mange vælger at benytte lånte bærbare computere her. Blokdag Blokdag betyder, at der en hel dag undervises i samme fag. Omlægning af undervisningen på denne måde giver lærere og elever mulighed for at arbejde med fagene i en længere sammenhængende periode end normalt, og dermed øges muligheden for fordybelse i de enkelte fag. Bogdepotet Boss er navnet på det edb-program, der styrer udlån af skolens undervisningsbøger. BOgdepotets StregkodeSystem betyder det, og som navnet fortæller, er alle skolens bøger mærket med stregkoder, så vi kan følge bøgerne ud på hver enkelt elev. Når du modtager en undervisningsbog, skal du huske at underskrive på den liste, læreren bringer ud i klassen. Det er skolens bevis på, at du har modtaget bogen. Til gengæld udsteder skolen en kvittering, når du afleverer bogen. Mister eller ødelægger du en bog, skal den erstattes med bogens nypris. På skolens Intranet, under knappen Bogdepot, kan du altid slå op, hvilke bøger du står noteret for og hvilke, der skal afleveres. Størstedelen af bøgerne udlånes af skolen. Ved modtagelsen skrives navn i bøgerne, som også skal indbindes. Undervisningsministeriet har bestemt, at visse ordbøger (og lommeregnere) ikke må udleveres af skolerne, men skal anskaffes af eleverne selv. Vi vil ved skoleårets start oplyse, hvilke bøger det drejer sig om, og hvis eleverne ønsker det, kan de deltage i et fællesindkøb med gode rabatter. På tilsvarende vis laves også fællesindkøb af lommeregnere. Henvendelser vedrørende bogdepotet sker til boginspektor Poul Secher Jespersen eller sekretær Birte Løngren. Bogdepotet har åbent hver dag i spisefrikvarteret. 4

7 Eksaminer og årsprøver I 1.g afholdes skriftlig årsprøve i dansk samt i matematik for elever, der ikke afslutter matematik med eksamen på C-niveau. I 2.g afholdes skriftlig årsprøve i dansk, engelsk og i de fag, eleven har på A-niveau (dog ikke i historie). Der afholdes i alt mindst 6 mundtlige prøver til eksamen eller årsprøver under eksamenslignende forhold i løbet af 1.g og 2.g. Der udarbejdes en opgave i almen studieforberedelse i løbet af 1.g. I 2.g skrives en opgave i dansk eller historie eller begge fag. I forbindelse med 7. emneforløb i almen studieforberedelse udarbejdes en synopsopgave, som danner grundlag for en mundtlig årsprøve. Derudover skrives en opgave, der udformes i samarbejde mellem de 2-3 studieretningsfag i studieretningen. Studentereksamen omfatter i alt 10 prøver og et studieretningsprojekt i 3.g (jf. Bekendtgørelsen 119). Sygdom i forbindelse med prøver: Hvis du bliver syg i forbindelse med eksamen, terminsprøver og årsprøver, mundtlige såvel som skriftlige, skal du ringe til skolen inden eksaminationstidspunktet. Efterfølgende kan skolen kræve en lægeerklæring. Ekskursioner/studierejser Ved en ekskursion forstås en én- eller flerdages rejse for alle elever på et hold. Ekskursioner er undervisning, der foregår uden for skolen i ind- eller udland. De kan indgå i alle fag som led i undervisningen og indgår således som en del af pensum i de(t) pågældende fag. I september rejser alle 3.g-klasser normalt 1 uge til udlandet. Eleverne betaler selv disse rejser. Til kortere indenlandske rejser dækker skolen nogle af omkostningerne. Evaluering Den enkelte elevs faglige kvalifikationer skal evalueres til ekstern brug rettet mod aftagerinstitutionerne. Denne evaluering foretages ved, at eleverne får standpunktskarakterer, årskarakterer og eksamenskarakterer. Standpunktskarakterer gives to gange i løbet af skoleåret, i henholdsvis november og marts måned. Årskarakterer, årsprøvekarakterer og eksamenskarakterer gives ved skoleårets afslutning. I forbindelse med karaktergivningen drøftes elevernes standpunkt på et lærerforsamlingsmøde. I løbet af skoleåret afholdes 2 evalueringssamtaler mellem lærere og elever. Derudover evalueres undervisningen på baggrund af et spørgeskema to gange årligt. Flexperioder I skoleåret placeres en eller flere flexperioder, hvor der undervises efter et særskema. Der er mulighed for at arrangere specielle aktiviteter, ikke-afholdt undervisning kan indhentes, og eleverne kan evt. have en skemafri dag, hvor de kan arbejde hjemme. Ferieplan for skoleåret 2007/2008 Mandag Første skoledag efter sommerferien. Lørdag Første dag i efterårsferien. Søndag Sidste dag i efterårsferien. Lørdag Første dag i juleferien. Søndag Sidste dag i juleferien. Lørdag Første dag i vinterferien. Søndag Sidste dag i vinterferien. Lørdag Første dag i påskeferien. Mandag Sidste dag i påskeferien. Fredag Store Bededag. Torsdag Kristi himmelfartsdag. (Der er undervisning, og der kan være eksamen og årsprøve fredag den ). Mandag Pinsedag. Fredag Translokation og dimission. Lørdag Første dag i sommerferien. Mandag Første skoledag efter sommerferien. Forsikringer Det er vigtigt, at du har de nødvendige ansvars-, ulykkes- og tyveriforsikringer i orden, da skolens forsikring kun dækker i begrænset omfang. Forældremøder I løbet af efteråret indbydes forældre til elever i 1.g til et arrangement, hvor skolen, fag og lærere introduceres, og der bliver lejlighed til at se skolen. Karakterblade udleveres i november, marts og ved skoleårets afslutning. I forbindelse med den første karaktergivning indbydes i november til forældrekonsultation, hvor der er lejlighed til at drøfte elevens standpunkt med faglærerne. Forårsudstilling På den årlige forårsudstilling fremvises, hvad holdene i billedkunst har fremstillet. Udstillingen arrangeres i 0- og 1-fløjen og kan beses i dagtimerne. Til ferniseringen inviteres 1.g's elever og deres familie. Frivillig idræt og musik For de elever, der har særlig lyst til idræt, orkestermusik eller kor, arrangeres der efter skoletid særlige hold for disse aktiviteter. Skolens musiklokaler kan efter aftale med musiklærerne udlånes til skolebands. 5

8 Fællesarrangementer Formålet med fællesarrangementer er at give skolens elever mulighed for bl.a. kunstneriske oplevelser og indblik i særlige emner/aktuelle problemstillinger. Der afholdes 6-8 fællesarrangementer i løbet af et skoleår, og der er mødepligt til disse arrangementer. Hjemmeside På skolens hjemmeside kan man søge oplysninger om mange af de forhold, der vedkommer skolen. Under knappen Profil tegnes et billede af skolen og fagene, og det er også her, man kan finde alle relevante oplysninger om love, bekendtgørelser og faglige links, ligesom man kan læse om, hvad der karakteriserer de enkelte fag på netop vores skole. Under knappen På plakaten kan man se billeder fra de begivenheder, der finder sted på skolen. Det er her skolens billedarkiv ligger. Informations-knappen dækker over en lang stribe af oplysninger om skolen, personale, års- og ferieplan, råd og udvalg, hvordan gymnasiestrukturen ser ud, transportmuligheder, kort og meget mere. Eleverne har deres egne sider. Her er der klassebilleder (med navn på eleverne) af alle klasser, og her omtales de råd, udvalg og komitéer, som eleverne har. Også de forskellige brobygningsmuligheder er der linket til. Endelig skal skolens Intranet omtales. Her gives der oplysninger, som kun har relevans for skolens elever og ansatte, dvs. adgang til biblioteket, bogdepotet, skemaændringer, karakterer, forsømmelser, reservationer og meget mere. Der er også en elektronisk opslagstavle og årsplan, så alle bør mindst én gang om dagen besøge Intranettet, som er forsynet med password. Skolen benytter sig også af det elektroniske undervisningssystem Fronter, som primært bruges i undervisningen og som elektronisk arkiv. På startsiden præsenteres man for alle de nye filer og meddelelser, der vedkommer den, der har logget ind, så også Fronter bør åbnes dagligt. IT på Nordfyns Gymnasium På Nordfyns Gymnasium har vi to edblokaler, hver med 15 arbejdspladser, og desuden er der computere på biblioteket og i læringscenteret, ved fysiklokalerne og i andre faglokaler, samt i de åbne områder i fløjene på skolen. I alle undervisningslokaler er der computere med storskærmsprojektor, så hele klassen kan se med samtidig, og gymnasiet er nu dækket af trådløst netværk, så bærbare PC er (både skolens egne og elevernes medbragte) kan komme på nettet. På vores maskiner findes generelle programmer til tekstbehandling, regneark, mindmap og Internet. Desuden findes programmer til skolens forskellige fag, idet IT inddrages i alle skolens fag. Alle elever får tildelt et personligt brugernavn og kodeord, der skal bruges til at logge ind på skolens computere. Som bruger har du adgang til en personlig mappe - dvs. lagerplads på skolens computersystem til stile, opgaver mm. Desuden giver det mulighed for at udskrive på gymnasiets netværksprintere (200 gratis sider pr. år), og du får adgang til diverse databaser (over blandt andet avisartikler) og til elektroniske leksika. Fronter er et elektronisk konferencesystem, som gymnasiet bruger. Alle klasser og andre undervisningshold har et såkaldt rum, hvor der kan foregå kommunikation mellem alle rum-deltagerne. Det kan f.eks. være læreren, der lægger tekster og lektier til eleverne, eller elever, der afleverer opgaver elektronisk. Alle 1.g-elever får et Fronter-kursus - og forsynes med brugernavn og password til systemet. Næsten alle gymnasiets elever vælger nu at bruge computer til en eller flere af de skriftlige eksamener. De fleste medbringer deres egen maskine, men det er muligt at låne en computer af skolen - så langt kapaciteten rækker. For at sikre at udstyret fungerer bedst muligt, gælder en række regler for brug af skolens edb-udstyr. De vigtigste regler er: Mad og drikke må ikke indtages ved edbarbejdspladserne, dette er bl.a. af hygiejniske årsager, og af samme grund er det også vigtigt, at du har rene hænder, når du bruger PC-mus og tastatur. Det er kun tilladt at bruge de programmer, der fra skolens side er installeret på computerne. Husk at lukke computeren ned og slukke for maskine og skærm, når du er færdig med arbejdet, så vi ikke bruger en masse unødvendig energi - derved forhindrer du også, at andre bruger dit personlige login, f.eks. printer ud på din konto. Ryd pænt op efter dig og sæt stolen på plads, når du forlader arbejdspladsen. Hvis en computer ikke virker, skal der gives en fejlmelding mundtligt til en af datavejlederne eller skriftligt under Fejl og mangler på vores intranet. Mange gange skyldes fejlen, at der er gået kludder i afviklingen af et program, så ofte forsvinder fejlen, når maskinen genstartes. For at bruge skolens interne net og Internettet skal du overholde nogle rimelige etiske regler. Disse regler samt vejledning i brug af computerne i øvrigt gennemgås på et introduktionskursus i starten af 1.g. Datavejlederne 6

9 Kantine Kantinen har åbent fra kl og sælger mad, drikkevarer, frugt, kager og slik. Der sælges varme retter fra spisepausens start, og der kan købes friskbagte boller hele dagen. Kantinen fungerer som et samlingssted for eleverne i frikvartererne. Lærerforsamlinger Til lærerforsamlinger holdes møde om hver enkelt klasse, hvor alle klassens lærere deltager. Lærerforsamlingen drøfter, under ledelse af rektor, elevernes faglige standpunkt, forsømmelser, trivsel og forhold i øvrigt, der berører klassen. Mødepligt Ifølge Gymnasiebekendtgørelsen har eleverne pligt til aktiv deltagelse i undervisningen, herunder 1) Fremmøde til undervisningen 2) Rettidig aflevering af skriftlige opgaver 3) Deltagelse i terminsprøver, årsprøver o. lign. 4) Deltagelse i ekskursioner 5) Deltagelse i anden forlagt/omlagt undervisning. Der er mødepligt i gymnasiet, og elever kan derfor kun være fraværende ved sygdom eller af anden tvingende grund. Elevernes tilstedeværelse registreres af skolen, idet den enkelte lærer fører protokol for hvert modul. Hver måned udarbejdes en opgørelse over elevernes fravær både for den enkelte måned og for hele skoleåret. Fraværet beregnes i procent af antal afholdte timer og noteres på karakterbladene. Hvis en elev har været fraværende, udfyldes en seddel (fortrykt blanket, som fås på skolens kontor) med angivelse af fraværsperiode og -grund. Denne seddel afleveres på skolens kontor og er en forklaring på elevens fravær. I tilfælde af at en elev bliver bedt om lægelig dokumentation for sit fravær, afholdes evt. udgifter i denne forbindelse af eleven og ikke af skolen. Skolen kan ikke give en elev fri fra undervisningen, men hvis man alligevel ønsker at holde fri nogle dage, f.eks. af familiemæssige grunde, skal dette på forhånd drøftes med rektor, således at skolen kender baggrunden for fraværet. I nogle tilfælde kan en elev være fraværende fra undervisningen pga. anden skoleaktivitet f.eks. elevrådsarbejde eller ekskursion. Dette fravær godskrives af skolen og tæller dermed ikke som forsømmelse, men som undervisning. Eleverne bør selv føre regnskab med deres forsømmelser og kontrollere deres forsømmelsesprocent i begyndelsen af hver måned, når tallene er tilgængelige på intranettet. På Nordfyns Gymnasium vil inspektor tale med en elev, så snart der er problemer med forsømmelser/rettidig aflevering af skriftlige opgaver. Nedbringes fraværet ikke/overholdes afleveringsfrister ikke efterfølgende, vil eleven få en skriftlig advarsel. I tilfælde af fortsat tilsidesættelse af mødepligtsbestemmelsen kan rektor iværksætte sanktioner over for den pågældende elev (jf. Bekendtgørelse 1249, 3-10). Hvis det i forbindelse med skriftlige afleveringer konstateres, at eleven ikke selv har udarbejdet opgaven, regnes denne for ikke afleveret, og eleven skal lave en ny opgave. Sker dette gentagne gange, bortvises eleven fra skolen i en periode. Oprydning Inden klasselokalet forlades, skal der ryddes op. Bordene skal sættes på plads, stolene skal sættes op, og affald lægges i affaldsbeholderen, så rengøringspersonalet kan komme til at gøre rent. Husk også at sørge for udluftning i klasselokalerne i dagens løb. Opslagstavler Opslagstavlerne ved begge hovedindgange til skolen er delt i to dele: Et glasskab til opslag fra kontoret og en opslagstavle til fri brug for eleverne. (Husk selv at tage opslagene ned, når de ikke længere er aktuelle). Husk hver dag at læse opslagene i glasskabene - også inden I går hjem. Endvidere er der opslagstavler på gangen nedenfor biblioteket bl.a. med beskeder til eleverne. Ringetider: Undervisningen er tilrettelagt i moduler, der afholdes som følger: 1. modul: modul: modul: modul: I hvert modul er indeholdt en pause på 5 minutter, som elever og lærer selv aftaler. Skemaændringer I tilfælde af at en lærer er syg, skal på kursus eller lignende, er der information til eleverne på skolens intranet og opslag i glasskabene ved indgangen. Statens Uddannelsesstøtte Ansøgningsskemaer (ungdomsuddannelser) skal hentes på SU s hjemmeside På hjemmesiden kan man få alle oplysninger om SU, udregne fribeløb osv. Informationer om SU fås af sekretær Ulla S. Knudsen, som også modtager de udfyldte ansøgningsskemaer. Der skal kun søges om uddannelsesstøtte én gang i løbet af gymnasietiden. Hver fredag i normale undervisningsuger videresendes ansøgningerne til SU. 7

10 Studie- og ordensregler for Nordfyns Gymnasium Ordensreglerne gælder med virkning fra 1. august 2001 som vedtaget af bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium. Ordensreglerne knytter sig til bestemmelserne i 14, Bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagseksamen ( Gymnasiebekendtgørelsen ) af 31. maj 1999, nr Præambel Nordfyns Gymnasium er et uddannelsesog arbejdssted for mange. Den enkeltes adfærd har betydning for andres muligheder. Der skal derfor i alle sammenhænge udvises omtanke og hensyn til skolens funktion, inventar, materiel og miljø. Der skal udvises respekt for og åbenhed omkring undervisningen, så andres engagement, lyst og muligheder for at deltage konstruktivt ikke begrænses. Ingen person på Nordfyns Gymnasium må udsættes for - eller udsætte andre for - nedværdigende eller krænkende behandling. Ordensreglerne kan løbende debatteres i skolens demokratiske organer, herunder Elevråd og Pædagogisk Råd, og drøftes i Fællesudvalget med henblik på revision i bestyrelsen. Rektor er den overordnede myndighed i alle afgørelser efter disse bestemmelser. 1. Udendørs arealer Køretøjer parkeres på de dertil afsatte arealer og på en sådan måde, at anden trafik ikke generes. Bussernes muligheder for at passere rundkørslen og tilkørselsvejen fra Højagervej må ikke hindres. Udendørs arealer skal holdes ryddelige. Skrald af enhver art skal placeres i affaldsbeholdere. 2. Rygepolitik Rygning er kun tilladt udendørs. Cigaretstumper mm. skal, som alt andet affald, placeres i dertil indrettede affaldsbeholdere. 3. Kantinen og andre fællesområder Affald af enhver art skal placeres i affaldsbeholdere. Stole skal skubbes ind under bordene efter endt brug. Musikanlæg må kun benyttes i pauserne. Alle skal tage hensyn til undervisningsaktiviteter i skolens fællesområder. Der er mødepligt til morgensamlinger og fællesarrangementer. Handel, indsamlinger og udstillinger o. lign. på skolen kræver tilladelse fra rektor. 4. Opslagstavler Opslagstavlerne kan frit benyttes. Opslag skal forsynes med dato for opsætning og nedtagning. Stadigt gældende opslag må ikke overdækkes eller nedtages. Opslag på murværk, søjler eller døre er ikke tilladt. 5. Garderobe Skolens garderobe bør benyttes. Overtøj bør ikke ligge i kantinen eller medbringes i undervisningslokalerne. 6. Klasselokalerne og undervisningsfløjene Der skal mødes rettidigt til undervisningen. Undgå at forlade lokalet, mens der undervises. Mobiltelefoner skal være slukkede i forbindelse med undervisning. Mad og drikke må ikke indtages i undervisningstimerne. Hvis læreren i særlige tilfælde dispenserer herfra, er hold og lærer ansvarlig for afrydning. Mad og drikke i øvrigt skal indtages i kantinen eller fællesområder. Der er selvafrydningspligt. Det betyder, at kopper, tallerkener, bestik mm. skal placeres på afrydningsbordene efter endt brug. Undervisningslokaler skal altid efterlades i ryddelig stand. Stole og borde skal sættes på plads, og affald placeres i affaldsbeholderne. Når et undervisningslokale forlades, skal stolene hænges op under bordene. Findes et undervisningslokale ikke at leve op til de nævnte krav, henvender holdet sig straks til administrationen, der om muligt anviser andet lokale. Administrationen beder derefter det hold, der senest har benyttet lokalet, om at bringe det i ryddelig stand snarest muligt. 7. Bibliotek, bogdepot, pædagogiske værksteder, edb-lokaler og andre særlige faglokaler Der henvises til de opslåede eller på anden måde offentliggjorte ordensregler for ovennævnte lokaler. 8. Studierejser, ekskursioner og anden undervisning uden for Nordfyns Gymnasium Der henvises til særligt regelsæt for studierejser og ekskursioner. Eleverne er i øvrigt forpligtet til at følge lærernes anvisninger. 9. Fravær Meddelelse om sygdom og fravær fra undervisningen gives til administrationen. Fravær fra undervisning administreres efter Bekendtgørelse 1249 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser, 3-10 (jf. afsnittet om mødepligt). 10. Alkohol og rusmidler Det er ikke tilladt i undervisningstiden at indtage - eller være påvirket af - alkohol eller andre rusmidler på skolens område. Dispensation fra det generelle alkoholforbud i forbindelse med festlige arrangementer uden for skolens undervisningstid aftales med rektor. 11. Bøger og andre undervisningsmaterialer Elever låner som hovedregel bøger og andre undervisningsmaterialer af skolen jvf. lovgivningen, og som hovedregel skal bøgerne indbindes. I tilfælde af skader på eller manglende aflevering af disse vil skolen gøre erstatningsansvar gældende. Vedtaget af bestyrelsen d

11 Studievejledningen Hver gymnasieklasse har tilknyttet en studievejleder. Studievejlederen giver dels de enkelte klasser kollektiv vejledning, dels individuel vejledning til den enkelte elev. Skolens studievejledere og deres klasser for skoleåret 2007/2008: Tom Alsing: 3.a - 3.d - 3.e - 2.a - 2.c - 2.e - 2.j - 1.a - 1.c - 1.e. Katja M. Gøttcke: 3.b - 3.c - 3.f - 2.b - 2.d - 2.f - 1.b - 1.d - 1.f - 1.j. Kollektiv vejledning I begyndelsen af 1.g afholder studievejlederen i samarbejde med klassens lærere et kursus i studieteknik og arbejdsvaner. Studievejlederen gennemgår den almene studieteknik (bl.a. notatteknik, forskellige læsemetoder, tilrettelæggelse af skolearbejdet og læringsstile), og faglærerne følger op med fagspecifikke råd. I løbet af efterårssemestret skal eleverne i 1.g vælge endelig studieretning samt foreløbigt valg af eventuelle valgfag, de vil fortsætte med i 3.g. For at forberede eleverne til dette valg gennemgår studievejlederne de forskellige muligheder for valgfag samt nogle af de faktorer, der evt. har betydning for valg af valgfag. Allerede i 1.g påbegyndes studie- og erhvervsorienteringen, som varetages af Studievalg Fyn. Af emner kan nævnes: Hovedstrukturen i vores uddannelsessystem, adgangsregulering til de forskellige uddannelser, samt diskussion af problemer, der i det hele taget knytter sig til uddannelsesspørgsmål. I 2.g deltager eleverne i uddanelsesarrangementerne Uddannelseskaravanen og Karriere- og studievalg. I 3.g gennemgås regler for optagelse på de videregående uddannelser i forbindelse med udlevering af Ansøgningsskemaer for videregående uddannelser (KOT), og problematikken omkring et evt. sabbatår med erhvervsarbejde eller udenlandsophold tages også op. Endvidere deltager 3.g'erne i arrangementerne Uddannelseskaravanen og de videregående uddannelsesinstitutioners Studievalgdag. I foråret arrangerer gymnasiets studievejledere kursus i eksamensteknik for interesserede. Individuel vejledning Det meste af den tid, studievejlederne har til deres rådighed, bruges til den individuelle vejledning. Man kan træffe sin studievejleder på studievejlederkontoret i de faste kontortider for aftale om en samtale. Den enkelte elev kan her frit henvende sig for at drøfte problemer af faglig, social, økonomisk og personlig art, der har med uddannelsessituationen at gøre. Det være sig problemer med f.eks. lektielæsning, valg af studieretning og valgfag, ansøgning om SU for udeboende eller mere personlige problemer, som tynger og påvirker skolegangen. Man kan trygt gå til sin studievejleder med sine problemer, da han/hun har tavshedspligt, medmindre andet aftales med eleven. Den individuelle vejledning omfatter desuden introduktionssamtaler i begyndelsen af 1.g. Endelig besøges studievejlederne af en del gamle elever, der fortsat ønsker vejledning om deres videregående uddannelse. Studievalg Fyn Hvad skal der ske, når du engang forlader Nordfyns Gymnasium? Vil du tage en videregående uddannelse hvilke muligheder er der, og hvordan vælger du? Det er de spørgsmål, Studievalg Fyn gerne vil hjælpe dig med. Vi vejleder om videregående uddannelse og jobmuligheder. Vi holder fællesarrangementer om valg af uddannelse og erhverv på Nordfyns Gymnasium, og du har også mulighed for personlig vejledning på skolen. Du kan også selv finde information om uddannelser, erhverv og beskæftigelse på Jakob Mørk Hansen er Studievalg Fyns kontaktperson til Nordfyns Gymnasiums arrangementer, og han har også træffetider for personlig vejledning. Du kan se, hvornår Studievalg Fyn kommer til Nordfyns Gymnasium ved at klikke ind på Studievalg Fyns hjemmeside - For elever i STX, HHX, HTX, HF/VUC og finde Nordfyns Gymnasium på skolelisten. Studievalg Fyn holder til i Albanigade. Du er velkommen i centret hver mandag har vi eksempelvis åbent til kl , og du behøver ikke bestille tid til en samtale. Du kan hente uddannelsesbrochurer, bruge pc erne til informationssøgning og få en snak med en vejleder. Telefonbesked Kontoret kan desværre ikke påtage sig at give telefonbesked til elever eller kalde dem til telefonen i skoletiden, men vi kan give besked om opringninger på opslagstavlen nedenfor biblioteket under Besked til elever. (Husk derfor at holde øje med denne opslagstavle!) Undtaget er naturligvis helt livsvigtige meddelelser. Temadage Temadage er tværfaglige eller emneorienterede aktiviteter og/eller undervisning, der gennemføres med andre arbejdsformer end i den daglige undervisning. I temadagene arbejder eleverne sammen på tværs af årgange og klasser. Temadagene tilrettelægges i et samarbejde mellem lærere og elever, og indholdet skal være på gymnasialt niveau. Ugeseddel og Årsplan kan ses på skolens intranet. 9

12 Gymnasiets fag og opbygning Det tre-årige gymnasieforløb består af et grundforløb på et 1/2 år, efterfulgt af et 2 ½-årigt studieretningsforløb, som eleven vælger. Når man søger optagelse på gymnasiet, skal man foretage følgende 3 valg: kunstnerisk fag, dvs. enten musik eller billedkunst 2. fremmedsprog, dvs. enten 2-årigt fortsættersprog (tysk eller fransk) eller 3-årigt begyndersprog (fransk eller spansk) foreløbigt valg af studieretning. Det endelige valg træffes i slutningen af grundforløbet. Grundforløbet (1/2 år) Det halvårige grundforløb består af: obligatoriske fag: dansk, engelsk, historie, idræt, matematik, samfundsfag, 2. fremmedsprog, musik eller billedkunst, 1 af følgende naturvidenskabelige fag: biologi/fysik//kemi/naturgeografi Studieretningsforløbet (2 1/2 år) En studieretning består af: obligatoriske fag studieretningsfag valgfag (uden for studieretningspakken ) Fagene kan læses på flere niveauer: A, B og C. Sædvanligvis opnår man C-niveau, når man har læst det i 1 år, B-niveau efter 2 år og A-niveauet, når man har haft faget i 3 år. naturvidenskabeligt grundforløb (læses som selvstændigt fag) almen sprogforståelse (læses på tværs af fagene) almen studieforberedelse (læses på tværs af fagene) 10% af tiden afsættes til almen studieforberedelse. Man skal sammensætte sin studentereksamen, så man har mindst: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau 10

13 Studieretninger På Nordfyns Gymnasium udbydes følgende studieretninger i år, så man kan farve sin studentereksamen i sproglig/kunstnerisk, naturvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig retning. Det endelige valg af studieretning foretages i slutningen af grundforløbet. (* Fyn standard) Obligatoriske fag De obligatoriske fag er fælles for alle studieretninger. Valgfag Valgfagene her til højre tilbydes på Nordfyns Gymnasium. Den mørkegrå farve angiver, hvilket niveau de kan læses på. 11

14 Gymnasiets organisation D. 1. januar 2007 blev gymnasiet en statslig selvejende institution med selvstændigt ansvar for økonomi og personale. Gymnasiet er placeret under Undervisningsministeriet, og gymnasiets bestyrelse er ansvarlig overfor ministeriet. Gymnasiet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen to medlemmer uden stemmeret (1 repræsentant for personale og 1 repræsentant for elever. Medlemmer med stemmeret skal være myndige). Bestyrelsen er sammensat som følger: Formand: Bjarne Graabech Sørensen (Prorektor, SDU) Repræsentant for Nordfyns Kommune: Tessa Gjødesen Repræsentant for Nordfyns Erhvervsråd: Kent Stenvang Repræsentant for skolelederkredsen: Per Helding Madsen (Inspektør for Vissenbjerg Skole) Personalerepræsentanter: Ulla Jørgensen Ulla Seidelin Knudsen Elevrepræsentanter: Lars Lindstrøm Rasmussen 2.d Rasmus Thornhøj Pedersen 3.c Bestyrelsen har suppleret sig med Ole Husum Schmidt. Rektor Jørn Aarup-Kristensen er sekretær for bestyrelsen og deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret. Rektor Rektor har det administrative og pædagogiske ansvar for skolens daglige drift. Vicerektor er rektors stedfortræder og varetager sammen med inspektorerne og sekretærerne skolens administrative opgaver. Det er på kontoret, man først bør henvende sig, hvis der er noget, man er i tvivl om. Pædagogisk Råd Pædagogisk råd består af skolens lærere. Rådet er rådgivende for rektor i alle forhold vedrørende gymnasiets undervisning. Elevråd Elevrådet er et åbent demokratisk organ, der varetager elevernes interesser. Alle elever kan deltage i elevrådsmøderne og har stemmeret. Fællesudvalget Fællesudvalget har som opgave at formidle samarbejdet om skolens daglige arbejde. Derfor består det af repræsentanter for elever, lærere, teknisk-administrativt personale og rektor. 12 Elevarbejde fra forårsudstillingen

15 Undervisning og andre aktiviteter Projekt Forskerspirer Projekt Danske Forskerspirer er et landsomfattende projekt, som er igangsat af Forsknings- og Undervisningsministeriet i fællesskab. Alle landets elever i 2.g på de gymnasiale ungdomsuddannelser har her mulighed for at stifte bekendtskab med den forskerverden, som de efter gymnasiet kan blive en del af. Har man lyst til et kig ind i denne verden, skal man skrive et portræt af sig selv som forsker, og på baggrund af dette kan man blive optaget i Projekt Forskerspirer. Fra Nordfyns Gymnasium blev der sidste år optaget tre elever i klubben, nemlig Anne-Sofie Sørensen, Rune Nyrup og Frederikke Christiansen, som skulle forske i følgende: Fjernsynets neurologiske påvirkning af barnet, Religionsudviklingen i Mesopotamien og Palæstina og endelig Mælkeallergi. Alle tre blev knyttet til etablerede forskere og arbejdede sammen med disse. Desuden deltog de i en række arrangementer: et 2-dagesbesøg i København, hvor spirerne besøgte en lang række forskningsinstitutioner rundt om i København, hørte foredrag på det nyindviede Frederiksberg Gymnasium (med efterfølgende socialt samvær) og efter overnatning på Cab Inn Scandinavien stiftede bekendtskab med emner som videnskabsteori, videnskabsformidling mm. I begyndelsen af september var de på et weekendseminar på Rødding Højskole. Her blev der arrangeret foredrag af fremtrædende forskere, workshops om litteratursøgning, kildevurdering, tilrettelæggelse af projekt, udfærdigelse af synopsis, faglige gruppediskussioner me Ph.d.-studerende, socialt samvær og meget mere. Hele projektet sluttede med, at spirerne udarbejdede og indsendte en synopsis over et forskningsprojekt, som deltog i den landsdækkende konkurrence, hvor førstepriserne er 4 x kr. Poul Secher Jespers 2.d s tur til Århus Da vi er en klasse, hvis studieretning be står af matematik, fysik og kemi, var de oplagt, at vi tog til Århus for via forsøg at stifte bekendtskab med fysikstudiet. Derudover skulle vi også lige kigge forb kunstmuseet Aros før hjemturen mod F Bussen kørte fra skolen kl I bussen sad vi, hele 2.d, og vores veloplagte lærere Klaus Andresen og Jørgen Hoyer Turen gik til Århus universitet, hvor der skulle laves forsøg om henholdsvis lavtemperatur og røntgen. Turen gik deref til Aros, hvor vi skulle betragte en særudstilling af Paul McCarthy. Da bussen ankom til universitetet kl , fik vi en kort introduktion af fysikstudiet og livet på og omkring universitetet. Derefter stod programmet på fysikforsøg og dertilhørende teori. Ved forsøgene i lavtemperatur eksperimenterede vi med flydende kvælstof, hvor vi fik en magnet til at svæve over en superleder samt bestemt

16 Vinkemi-temadag på Dalum Uddannelsescenter foråret 2007 Vi havde inden besøget læst og gennemgået forskellige teoretiske aspekter indenfor vin og alkohol og var derfor klar til at afprøve teorien i praksis. På dagen udførte vi både kvantitative og kvalitative analyser på forskellige vine og fik mulighed for at afprøve diverse metoder og benytte apparatur, som vi normalt ikke har adgang til. Som noget helt nyt fik vi lov til at arbejde med gaskromatografi, hvilket er en meget præcis og følsom analysemetode, hvor man kan teste både vinens alkoholindhold og dens indhold af øvrige stoffer. Det blev en spændende dag, der gav os viden om bl.a. syre i vine, stabilisering/ konservering af vin og kompleksiteten i vinenes sammensætning. Dagen gav os en positiv oplevelse og mulighed for at få indsigt i et andet studiemiljø. 3g kemi-mellemniveau Team Danmark Team Danmark (TD) ordning giver unge idrætsudøvere mulighed for at kombinere elitesport og uddannelse ved at tilbyde et fleksibelt gymnasieforløb, der kan vare enten 3 år eller 4 år. Der er meget forskel på, hvilken sportsgren du dyrker, og hvor meget Team Danmark giver i støtte til Tine 2.e til DM 2005 netop dit forbund. Man skal grun overveje, om man vil søge et 4-å Team Danmark forløb, da man sk indstillet på et specielt skema, hv får mellemtimer, der kan bruges tielæsning. Endvidere skal man v over, at man skal fortsætte et år når ens klassekammerater får Stu hue på og afslutter Studentereks Team Danmark ordningen giver m for enkeltmands-undervisning og godskrivning af fravær, hvis man været væk fra timerne pga. lands rangementer, og i få specielle tilf man få flyttet en eksamen. Jeg er elitesvømmer og startede fyns Gymnasium i august 2004, sige, at jeg nu er færdig med 2.g på den 4-årige Team Danmark o hvilket betyder, at jeg får timerne delt ud på 4 år, så jeg har lidt mere tid i hverdagen til at dyrke min elitesport. Mit samlede tidsforbrug pr. uge er ca. 32 timer, som er fordelt på 8 træningspas, hvoraf 2 ligger om morgenen inden skole. Resultatmæssigt har jeg været udtaget til Årgangslandsholds bruttotrup, og jeg har individuelt vundet flere Årgangs- og Juniormesterskabs-medaljer. Endvidere er jeg sammen med 3 andre piger indehaver af 2 danske Juniorrekorder. På klubholdet har jeg vundet bronzemedaljer sammen med 20 andre til Danmarks Mesterskaberne for Hold, hvor Svømmerligaen er den stærkeste liga, med flere OL og VMsvømmere. Det specielle ved svømning er, at vi bruger rigtig meget tid på træning og kun har ca. 5 store stævner og mesterskaber pr. år, så jeg bruger mest min Team Danmark ord- Jeg har ikke haft specielt meget fravær pga. min sport, men det løber alligevel lidt op, når man er til stævner og på træningslejre i løbet af året. Tine Aagaard, 2.e Brobygning på Nordfyn I ugerne deltog 24 elever fra folkeskoler på Nordfyn og det nordlige Odense i et brobygningsforløb på Nordfyns Gymnasium med det formål at få afklaret deres videre uddannelsesønsker. Vi betragtede det derfor som vores opgave på gymnasiet at give eleverne et realistisk indtryk af, hvad det vil sige at gå i gymnasiet. I ugerne op til ankomsten af det nye brobygningshold udarbejdede de forskellige 14

17 arbejde med sammen med de kommende besøgselever. Materialet blev samlet i en materialesamling, som alle brobygningselever fik udleveret ved modtagelsen, hvor eleverne, efter velkomst fra rektor, fik en kort introduktion til notatteknik og forberedelsesvaner ved en af skolens studievejledere. Endvidere fik eleverne en personlig kode til skolens intranet og til Fronter, så de kunne få et indtryk af skolens kommunikationssystemer. Brobygningselevernes skema bestod af en blanding af undervisning i de enkelte fag, observationstimer i 2. og 3.g.-klasser, laboratorieøvelser i fysik, kemi, biologi samt en dag, hvor eleverne blev introduceret til almen studieforberedelse. For at give eleverne et realistisk indtryk af en gymnasieelevs dagligdag fik brobygningseleverne lektie for til de forskelfag, og de nåede at aflevere i alt 6 tlige opgaver i dansk, matematik, k, engelsk og spansk. Da fredagscafé ester er en del af gymnasieelevernes igdag, deltog brobygningseleverne å i disse aktiviteter. sidste dage op til afslutningen af foret afholdt studievejlederne individuelle taler med alle elever for at give dem ghed for at diskutere deres videre annelsesplaner ud fra de indhøstede ringer fra brobygningsforløbet. t sidste modul blev der foretaget en ndtlig og en skriftlig evaluering af øbet med eleverne, og eleverne fik everet deres brobygningsbevis. f brobygningseleverne skriver følde om sin oplevelse af brobygningsøbet: I de uger, jeg har været på Nordfyns Gymnasium, har jeg rigtigt godt. Det har virkelig hju meget at komme i brobygning været meget usikker på, hvad d ville efter folkeskolen, om jeg s gymnasiet, Hg eller noget helt Jeg ved nemlig heller ikke rigtig hvad jeg gerne vil være. Der fly tanker og forestillinger rundt i én. Hvis du overvejer at melde brobygningsforløb, kan jeg kla dig Nordfyns Gymnasium. Det andet, end man lige forestiller komme fra 10. klasse og overh være sikker på, at det var gymn ville fortsætte min skolegang m løbet af denne måned blevet s 100 % sikker på, at det ER det vil. Man bliver afklaret, hvilket lettelse. (Heidi Aa. Augustinus Også i skoleåret vil der i ugerne blive tilbudt et brobygningsforløb for interesserede 10. klasse-elever. Tom Alsing, studievejleder Pædagogikumkandidat - en lærer i et uddannelsesforløb Mange elever på Nordfyns Gymnasium er i den privilegerede situation at have to lærere i nogle fag: Klassens lærer og en pædagogikumkandidat. En pædagogikumkandidat er lærer in spe, altså en kandidat med overstået universitetsuddannelse, som skal lære at være lærer. Pædagogikum er for de fleste et to-årigt forløb (det kan også være et-årigt), der består af både en teoretisk og en praktisk del. Det første år følger kandidaten færdi dd d l i i d i i Andet år har kandidaten sine egne klasser, men skal også i kortere perioder på kursus. Det hele afsluttes med hhv. en teoretisk (en ugeopgave) og en praktisk eksamen. I løbet af de to år kommer en såkaldt tilsynsførende, en censor, udefra og overværer kandidatens undervisning, og disse besøg udgør den praktiske prøve for kandidaten, der så efter megen slid endelig kan kalde sig gymnasielærer. Ovenstående er nu datid for mig. Efter to års pædagogikum og et års barsel kan jeg se tilbage på et spændende og inspirerende, men hårdt, uddannelsesforløb, hvor jeg har lært meget om pædagogisk teori og praksis. Kurserne har været gode, men der er ingen tvivl om, at det er samarbejdet med vejledere og andre kollegaer og, ikke mindst, samværet med en masse søde og fagligt engagerede elever, 15

18 16 Musical Vi er på Nordfyns Gymnasium stolte af efterhånden at have opført en hel række af de mest kendte musicals: Joseph, Hair, Atlantis, Cabaret, Jesus Christ Superstar, Mød mig på Cassiopeia m.fl. Vi har også lavet en Beatles-musical, og i 2006 gjorde vi noget tilsvarende, idet vi satte en musical op baseret på sange af rockgruppen Queen. Ca. hvert andet år har det kunnet lade sig gøre at mobilisere tilstrækkeligt mange lærer- og elevkræfter til et så omfattende projekt. Arbejdet med at sætte en musical op tager knap 4 måneder - fra skoleårets start til sidst i november. I denne periode vil normalt omkring 150 elever og mange lærere være involveret. Skuespillere, sangere, kor, dansere, orkester, kulissefolk, kostumefolk, diverse lyd- og lysteknikere, PR-folk og instruktører vil komme til at arbejde intenst, og der kræves et stort engagement for at få det hele til at lykkes. Vi synes selv på skolen, at resultaterne af alle anstrengelserne er det hele værd. Vi har med tidligere musicals oplevet megen positiv respons hos tilskuere og presse. Vi har haft den glæde at kunne åbne dørene for en stor del af den nordfynske befolkning - samt mange gamle elever. Men man skal ikke glemme de mange andre frugter af et sådant arbejde. Teaterog musikglade elever, som vi har mange af, får hér rig mulighed for at udfolde deres talent. Mange store udfordringer bliver taget op, vanskelige opgaver bliver løst, og individuelle grænser bliver flyttet. Det fælles arbejde får også kammeratskabet til at blomstre på tværs af årgange og klasser. Alle har mulighed for at deltage i musicalarbejdet. Kun til de store hovedroller er der i reglen optagelsesprøve. Jørgen Roe-Poulsen Gallafesten En varm sommerdag for snart 3 år siden startede det, der for mange lignede den uendelige opgave. Der ventede de mange nye elever uendelig mange timers hårdt arbejde. Men den uendelige opgave med uendelig mange moduler og ligeså mange opgaver ser alligevel ud til at stoppe et sted. Pludselig er enden nær, og den traditionsrige gallafest nærmer sig for de kommende studenter. Det er en fest, der på mange måder er symbolsk. Den er symbolsk for, at der ikke længere er flere skoledage tilbage, samtidigt symboliserer den også det sidste lille skridt, der endnu mangler, før det hele er fuldført. Efter gallafesten venter eksamen, der lige skal overstås, før der igen kan festes. På selve galla-aftenen virker eksamen for en stund meget langt væk. Det er en aften, der er set frem til lige siden første skoledag. Det er en nøje planlagt fest, med mange timers forberedelse bag. Pigerne har brugt måneder på at finde den perfekte gallakjole, imens drengene har flottet sig med tilhørende slips i kjolernes mange farver. Først på aftenen ankommer de festklædte gæster i alt lige fra hestevogn til gamle veteranbiler, det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Herefter følger en flot tre retters menu i bedste gallastil. Selvfølgelig er der ingen gallafest med respekt for sig selv uden taler. Derfor byder aftenen også på en række taler om årene, der gik, fra både lærere og elever. Efter mad, taler og hvad der ellers hører til, følger det, der nok må betegnes som aftenens højdepunkt. Det er selvfølgelige lanciers i hallen. Igen er det mange måneders forberedelse, der skal stå sin prøve, imens de mange forældre ser på. Sidst men ikke mindst er der i kantinen bigband, der spiller op til lidt mere afslappet dans og måske en enkelt øl eller to eller tre. Efterhånden som natten falder på, tager de mange festklædte gæster videre for at fejre dagen, imens de for en stund lykkeligt har glemt alt om de ventende eksamener. Søren Iversholt 3.z

19 Stjerneskud fra Musicalen I Want To Break Free 2006 Glimt fra gallafesten 17

20 Frivillig musik På Nordfyns Gymnasium plejer der at være stor interesse for at dyrke musik uden for skoletiden. Skolens kor og orkester deltager i flere af skolens arrangementer som f.eks. juleafslutning og dimission, og de år, hvor skolen arbejder med en musicalopførelse musikholdene til Næsby Kirke og Særslev Kirke med et fint program, hvor hvert hold for sig bidrog med musikalske indslag og samlet som ét stort kor sang julen ind. TV2/Fyn optog koncerten i Næsby Kirke og brugte indslag derfra i udsendelsen Kirken i Farver. Andre begivenheder vi forsøger at Hvis du har lyst til at spille e sammen med andre, så tal musiklærerne om det. Der muligheder i vores dejlige m KOR OG ORKESTER ØVER kl tillingen 2007 ens forårsudstill t både 3.g'ere o unst. Alle 3.g-e r den gamle bek å obligatorisk niv g. 1.g'erne blev billedkunst på C form, hvor faget er blevet et nne Nordfyns Gymnasium i år mmen til en ret omfattende med både malerier, tegninger, installationer og meget mere. fyldte 3.g'ernes projektarbejev udarbejdet efter et emne, lasse havde valgt at arbejde mere bestemt drejede det sig de emner: Etik og moral,, Legetøj, Naturen, Parafraser og Narrativitet. emviste 1.g'erne billeder, morkanlæg og hængende figurer ltatet var en flot elevudstilange fantasifulde og finurlige dstillingen herskede der en et i billedkunstlokalet, hvor der udbudt ekstra timer for alle, der g lyst. Ja, så livligt blev det, at personalet til sidst kapitulerede udøvelse med deraf følgende kaos. Hektisk var især den sidste uge op til forårsudstillingen, hvor alle lige skulle nå at blive færdige med deres ting, som ofte viste sig at kræve en del mere arbejde end forudset. Særlig krævende var de stedspecifikke installationer, som i et enkelt tilfælde bestod af en iscenesættelse af et helt rum med alskens rekvisitter lige fra indsamlede ting til en modelleret skulptur af en klovn, malerier, levende billeder, lyd og lys. Udstillingen blev åbnet i fornemste stil med fernisering og tale. I år blev talen holdt af Anne Kirstine fra 3.c, Anne-Sofie fra 3.z og Anne-Sofie fra 3.b. Med en lille forfriskning i den ene hånd og et udstillingskatalog i den anden kunne gæsterne derefter besigtige udstillingen. Camilla Lorentzen og Gunvor Lisbeth Kofod 18