Digitalisering af VEUadministrationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitalisering af VEUadministrationen"

Transkript

1 Digitalisering af VEUadministrationen Finansministeriet Undervisningsministeriet Endelig version 20. august 2008 Side 1 af 159

2 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume Introduktion til analysen Baggrund for analysen Kommissorium for analysen Overblik over analysens forløb Centrale aktiviteter i analysen Rapportens opbygning Kortlægning af VEU-administrationen Introduktion til VEU-administrationen Uddannelsesinstitutionerne på VEU-området A-kassernes rolle på VEU-området Lovgivningsmæssige rammer for VEU-administrationen Skemaer og blanketter anvendt i VEU-administrationen Systemunderstøttelse på VEU-området Ressourceforbrug inden for VEU-administrationen Analyse af VEU-administrationen Analyse af VEU-administrationen hos uddannelsesinstitutionerne Analyse af VEU-administrationen hos a-kasserne Vurdering af systemunderstøttelse på VEU-området Analyse af digitaliseringsbarrierer Samlet vurdering af digitaliseringsmuligheder Løsningsforslag til digitalisering af VEU-administrationen Principper for den fremtidige digitalisering af VEU-administrationen Overordnet løsningskoncept for den fremtidige digitalisering Løsningsforslag til digitalisering af VEU-administrationen Perspektiver vedrørende ændret organisering på VEU-området Forslag til yderligere forenklinger Løsningsforslag i forhold til digitaliseringsbarrierer Businesscase og hovedtidsplan Oversigt over løsningsforslag og økonomisk konsekvens Vurdering af samlet økonomisk potentiale Hovedtidsplan for implementering Side 2 af 159

3 6.4. Kritiske forudsætninger Eksterne afhængigheder Overordnet risikovurdering Usikkerhed ved analysen og de anvendte data Uddybende vurdering af usikkerhed og håndtering heraf Analyse af potentialets følsomhed Perspektivering af løsningsforslag Baggrund og indhold Fokuseret integration til de studieadministrative systemer samt genbrug af eksisterende løsninger (scenario 1) Etablering af centralt integrationslag (scenario 2) Konklusion på perspektivering Side 3 af 159

4 Bilagsoversigt Bilag 1: Kommissorium for opgaven Bilag 2: Administrative Nøgletal 2006 Bilag 3: Ansøgningsskemaer Bilag 4: Lovgrundlag Bilag 5: Spørgeskemaer anvendt til opgørelse af ressourceforbrug for VEU-G Bilag 6: Datagrundlag for analysen Bilag 7: Nuværende systemunderstøttelse af VEU-administrationen Bilag 8: Løsningsspecifikationer og omkostningsestimater Bilag 9: Businesscasemodel for offentlige digitaliseringsprojekter Bilag 10: Aktiviteter i hovedtidsplanen Om Deloitte Business Consulting Fra idé til virkelighed Deloitte Business Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i et politisk miljø. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Business Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, som er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu med medarbejdere på verdensplan. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Deloitte Business Consulting A/S Tlf Fax Besøgsadresse Weidekampsgade København S Postadresse Deloitte Business Consulting A/S Postboks København C Side 4 af 159

5 1. Ledelsesresume I dette ledelsesresume præsenteres analysens hovedkonklusioner. Først beskrives baggrund og formål med opgaven og dernæst selve kortlægningen af VEU-administrationen. Endvidere præsenteres Deloitte Business Consultings analyse af digitaliseringsmuligheder og barrierer for digitalisering, hvorefter der redegøres for det foreslåede løsningskoncept med tilhørende digitaliseringsinitiativer Herefter præsenteres den økonomiske businesscase, og endelig fremlægges usikkerheder forbundet med analysen og de anvendte data. Baggrund og formål med den stillede opgave I foråret 2007 igangsatte Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet en digitaliseringsanalyse på SUområdet, herunder SVU-ordningen og den del af VEUadministrationen, som vedrører behandling af ansøgninger om VEU-godtgørelse for ikke-forsikrede kursister. Formålet med denne analyse var at vurdere digitaliseringspotentialet inden for ovennævnte områder. Analysens konklusion for VEU-området var overordnet set, at der for det første er et væsentligt ressourceforbrug hos institutionerne inden for den samlede VEU-administration. For det andet håndteres store dele af VEU-administrationen enten manuelt eller gennem utilstrækkelig it-understøttelse, hvorfor potentialet for at gennemføre digitaliseringsinitiativer vurderedes at være væsentligt. Finansministeriet og Undervisningsministeriet har på denne baggrund ønsket en analyse af digitaliserings- og effektiviseringspotentialet i den samlede VEU-administration hos uddannelsesinstitutionerne. Resultatet af denne analyse foreligger i nærværende rapport. Analysens formål har været at tilvejebringe et kvalificeret grundlag for, at regeringen kan træffe beslutning om effektivisering og digitalisering af VEU-administrationen på uddannelsesinstitutioner. Afgrænsningen af VEU-administrationen er i denne sammenhæng defineret som administration af VEU-godtgørelsesberettigede kurser (betegnelsen VEU-administration benyttes i rapporten). Denne afgræsning betyder, at administration relateret til uddannelsesinstitutionernes indtægtsdækkede virksomhed ikke er en del af analysen. Analysen omfatter kortlægning af arbejdsgange hos uddannelsesinstitutioner og a-kasser og efterfølgende analyse og vurdering af mulige effektiviserings- og digitaliseringspotentialer inden for den samlede VEU-administration. Endvidere omfatter analysen opgø- Side 5 af 159

6 relse af det nuværende ressourceforbrug hos VEU-administrationen i uddannelsesinstitutionerne samt udarbejdelse af businesscase og overordnet implementeringsplan for digitaliseringsforslagene. Analysen er nærmere beskrevet i nedenstående boks. Analysen er gennemført i fire faser: Opstarts- og planlægningsfase. I denne fase er fastlagt fokus og målsætninger for analysen, ligesom der er foretaget en repræsentativ udvælgelse af institutioner og a-kasser til brug for kortlægningen. Kortlægningsfase. I denne fase er der gennemført kvalitative interview og workshopper med institutioner og øvrige centrale aktører for at kortlægge opgaveløsningen, it-systemer og lovgivning inden for VEU-området. På den baggrund er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at opgøre ressourceforbruget fordelt på en række hovedopgaver. Analyse- og vurderingsfase. I denne fase har hovedformålet været at vurdere mulighederne for digitalisering af VEU-administrationen. Derfor har denne fase omfattet identifikation og beskrivelse af relevante digitaliseringsinitiativer samt en analyse af barrierer for digitalisering. Som en del af barriereanalysen har de udvalgte institutioner kvalitetssikret løsningsforslag og forudsætninger for at iværksætte digitalisering. Herefter er der udarbejdet en businesscase for de relevante digitaliseringsforslag og en tilhørende implementeringsplan for gennemførelse af initiativerne. Endelig er der gennemført en følsomhedsanalyse med henblik på at identificere konsekvenser for digitaliseringspotentialet ved at ændre på væsentlige beregningsparametre. Afrapporteringsfase. I den afsluttende fase er analysen færdiggjort i form af en samlet afrapportering. De enkelte kapitler er løbende sendt til kommentering i styregruppen. Side 6 af 159

7 Kortlægning af organisering og ressourceforbrug inden for VEU-administrationen Målgruppen, godtgørelsens indhold og den nuværende opgaveløsning for VEU-området er illustreret i tabel 1.1. TABEL 1.1 KARAKTERISTIKA VED DEN NUVÆRENDE OPGAVE- LØSNING Målgruppe Indhold Karakteristika ved den nuværende opgaveløsning Primære aktører Sekundære aktører Hovedopgaver på uddannelsesinstitutionerne Beskæftigede og ledige med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau samt virksomheder og uddannelsesinstitutioner. VEU-godtgørelse samt til visse uddannelser et supplerende befordringstilskud Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (herefter Styrelsen), uddannelsesinstitutionerne (AMU, EUD og åben uddannelse) og virksomheder A-kasserne varetager opgaverne for forsikrede Arbejdsmarkedets Ankenævn Oprettelse af kurser Administrativ afvikling af kurser Behandling af ansøgninger og bevillinger (forsikrede) Behandling af ansøgninger (ikke-forsikrede) Vejledning Øvrige opgaver I 2006 blev der foretaget cirka udbetalinger til VEU-G. Heraf var cirka ikke-forsikrede, det vil sige ikke medlem af en a-kasse. Den udbetalte støtte udgør cirka 942 mio. kr. Hertil skal lægges cirka 50 mio. kr., der blev udbetalt som befordringsgodtgørelse. De samlede udgifter til VEU-G-berettigede kurser udgør i finansloven for 2008 cirka 3 mia. kr. Heraf er afsat cirka 1,3 mia. kr. til VEU-G, og resten er afsat til uddannelsesomkostninger. Af de 1,3 mia. kr. til godtgørelse betaler arbejdsgiverne gennem Arbejdsgivernes Elevrefusion cirka 1 mia. kr. Udgifter til administrativt personale finansieres gennem taxametertilskud til institutionerne Ressourceforbruget til VEU-administrationen hos institutionerne er via den gennemførte spørgeskemaundersøgelse opgjort til 284 årsværk. I Styrelsen bruges 9 årsværk. Deloitte Business Consulting har identificeret seks hovedprocesser, som tilsammen udgør den decentrale VEU-administration hos uddannelsesinstitutionerne. I tabel 1.2. fremgår det decentrale ressourceforbrug hos institutionerne fordelt på disse seks hovedprocesser. Side 7 af 159

8 TABEL 1.2 RESSOURCEFORBRUG FORDELT PÅ HOVEDPROCESSER Hovedprocesser Overordnet beskrivelse ÅV Oprettelse af kurser Optagelse og indkaldelse af kursister samt administrativ afvikling af kurser Behandling af ansøgninger for ikke-forsikrede Behandling af ansøgninger for forsikrede Vejledning Øvrige Når uddannelsesinstitutionen har fastlagt, hvilke kurser der skal udbydes, oprettes og indtastes kurserne i det studieadministrative system samt registreres i Vidar. I forbindelse med kursistens tilmelding til et kursus registreres kursistens og virksomhedens stamdata i det studieadministrative system. Herefter indkaldes kursisten typisk til kurset, ved at administrationen sender en indkaldelse pr. brev. Endelig er der en række opgaver i forbindelse med afviklingen af kurset, herunder udskrift af mødejournal/protokol og deltagerbevis samt håndtering af evalueringer til viskvalitet.dk. Uddannelsesinstitutionen påfører kursusoplysninger mv. på ansøgningsskemaet om VEU-godtgørelse inden udlevering til den ikke-forsikrede kursist. Kursist og arbejdsgiver udfylder resten af ansøgningsskemaet, der herefter sendes i papirform til uddannelsesinstitutionen til indtastning mv. i VEU-systemet. Inden indtastningen tjekker medarbejderen for fejl og mangler i ansøgningen. VEU-systemet fejlvaliderer indtastningen og beregner automatisk bevillingen, som uddannelsesinstitutionen skal godkende. Efter kursets afslutning registrerer uddannelsesinstitutionen eventuelt fravær inden frigivelse af udbetaling. Uddannelsesinstitutionen påfører kursusoplysninger mv. på ansøgningsskemaet om VEU-godtgørelse inden udlevering til den forsikrede kursist. Kursist og arbejdsgiver udfylder resten af ansøgningsskemaet, der herefter sendes i papirform til a-kassen. A-kassen registrerer ansøgningen og sender et bevillingsskema til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen udfylder bevillingsskemaet og returnerer det til a- kassen. Vejledningen finder løbende sted under hele processen, men centrerer sig primært om vejledning i forbindelse med den praktiske tilmelding og afvikling af et kursus samt vejledning i forbindelse med ansøgning om VEU-godtgørelse. En række mindre opgaver forbundet med VEUadministrationen, som ikke er omfattet af ovenstående hovedopgaver, fx behandling af klagesager. 43,8 106,2 48,6 45,4 33,5 6,5 I alt 284 Den nuværende digitalisering og systemunderstøttelse Den nuværende systemunderstøttelse på VEU-området er kendetegnet ved: At være fokuseret på understøttelse af enkelte isolerede delprocesser og kun i begrænset omfang tænkt tværgående i forhold til den samlede opgaveløsning. Området er således præget af gentagne indtastninger af allerede/andetsteds digitaliserede data, manuelle systemopslag og kontroller samt papirbaserede dataudvekslinger mellem områdets parter. Side 8 af 159

9 At kursister/virksomheder kun i begrænset omfang har adgang til områdets systemer og data. Som et resultat er virksomheder og kursister stort set nødsaget til at håndtere alle indberetninger via papirblanketter 1. VEU-området er derfor domineret af mange systemindtastninger forårsaget af de indberettede blanketter med dertil hørende fejlmuligheder. At systemerne teknologisk er baseret på vidt forskellige platforme. Kortlægningen af systemporteføljen har belyst, at der på stort set alle områder findes anvendelige delsystemer, som kan integreres og give en tværgående systemunderstøttelse. Dermed er der et godt grundlag for yderligere digitalisering og effektivisering på området. Det er dog væsentligt, at yderligere digitaliseringstiltag systemmæssigt koordineres med de løsninger (hos a-kasserne), der understøtter ordningen for de forsikrede ansøgere. Analyse af digitaliseringsmuligheder på VEU-området I forhold til at afdække forbedrings- og digitaliseringsmuligheder i VEU-administrationen har Deloitte Business Consulting identificeret en række analytiske fokusområder. Disse analytiske fokusområder er valgt, fordi de enten er udtryk for områder, hvor det er muligt at øge digitaliseringen (fx manuelle aktiviteter), eller fordi der mere generelt er mulighed for at tilrettelægge administrationen mere effektivt gennem såvel digitalisering som procesoptimering (fx nedbringelse af fejl). Nedenstående tabel opsummerer Deloitte Business Consultings analyse af digitaliseringsmulighederne på VEU-området med afsæt i de valgte analytiske fokusområder. TABEL 1.3: DIGITALISERINGSMULIGHEDER FOR VEU-OMRÅDET Analytiske fokusområder Mange aktiviteter uden it-understøttelse Eksisterende it-understøttelse Analyse af digitaliseringsmuligheder VEU-administrationen er generelt karakteriseret ved mange manuelle aktiviteter, som er mulige at digitalisere. De manuelle aktiviteter er særligt knyttet op på en række papirbaserede blanketter og skemaer. De manuelle aktiviteter omfatter for eksempel indtastning af oplysninger, udfyldelse af skemaer i hånden, attesteringer, udskrivning af skemaer samt pakning og forsendelse af skemaer og breve. Endvidere foretages en række kontrol- og vurderingsaktiviteter uden it-mæssig støtte. Der eksisterer en række delsystemer til understøttelse af VEUadministrationen. På en række områder kan systemunderstøttelsen 1 Med undtagelse af indberetninger til viskvalitet.dk, som kan håndteres online. Side 9 af 159

10 Analytiske fokusområder er utilstrækkelig Manglende tværgående systemunderstøttelse Uudnyttet potentiale i at udbrede eksisterende itunderstøttelse yderligere Uhensigtsmæssige arbejdsgange, som kan optimeres gennem digitalisering Fejl og kvalitetsproblemer i ansøgningsskemaer Informationsredundans Analyse af digitaliseringsmuligheder imidlertid forbedres og/eller udbygges, så den i højere grad understøtter brugernes behov og arbejdsprocesser. Det ses typisk ved, at systemerne kun understøtter dele af en arbejdsproces, hvorfor der kræves en række supplerende administrative opgaver og registreringer. De forskellige systemer på VEU-området er kun i nogen grad integrerede, hvorfor det ofte ikke er muligt at udveksle og overføre oplysninger digitalt. I stedet sker det gentagne gange, at oplysninger, som findes i digital form, udskrives, sendes og indtastes igen undervejs i processen. En fremtidig digitalisering kan således medvirke til at sikre større sammenhæng i systemlandskabet og aktiv genbrug af data, som allerede findes digitalt. Der er eksempler på systemunderstøttelse af arbejdsgange, som langt fra er udbredt i tilstrækkelig grad. Eksempelvis anvendes digital evaluering kun af cirka 40% af kursisterne, ligesom kun få uddannelsesinstitutioner tilbyder digital kursustilmelding, og endnu færre har opnået en tilfredsstillende volumen på denne kanal. Manglen på it-understøttelse af en række aktiviteter betyder uhensigtsmæssige arbejdsgange flere steder i VEU-administrationen. For eksempel foregår der adskillige overleveringer af oplysninger og skemaer mellem parterne, som kunne optimeres gennem øget digitalisering. Et andet eksempel er en række manuelle kontrolaktiviteter, som kunne tilrettelægges anderledes gennem bedre it-understøttelse. Grundet kompleksiteten i særligt VEU-G-ansøgningsprocessen opstår der en række fejl og mangler, som VEU-medarbejderne både i a- kasser og på uddannelsesinstitutioner skal håndtere. En række af disse fejl ville kunne forebygges gennem bedre valideringsmuligheder. Blandt andet på grund af manglende integration mellem de forskellige it-systemer på området er det nødvendigt for særligt uddannelsesinstitutioner at indhente de samme typer oplysninger flere gange. Dette genererer ekstra tidsforbrug og øger desuden risikoen for fejl. Forslag til digitalisering af VEU-området Analysen af uddannelsesinstitutionernes VEU-administration indikerer samlet set gode digitaliseringsmuligheder. Særligt foregår der en lang række manuelle aktiviteter undervejs i processen i form af udskrift, indtastninger, attesteringer og pakning og forsendelse. Årsagen til disse manuelle aktiviteter skyldes generelt set enten manglende it-understøttelse, hvorfor der i stedet anvendes blanketter og skemaer, eller manglende integration mellem it-systemerne, hvorfor oplysninger ikke kan overføres automatisk. Side 10 af 159

11 Digitaliseringsinitiativer De identificerede digitaliseringsinitiativer har til formål at etablere digitale løsninger, der tilbyder nem og smidig adgang for virksomheder og kursister (kursustilmelding, ansøgning om VEU-G mv.) samt er baseret på effektive arbejdsprocesser for uddannelsesinstitutioner og a-kasser (kursusadministration, behandling af ansøgninger mv.). Dette sikres blandt andet ved: Integration mellem relevante it-systemer. Straks-sagsbehandling i forbindelse med tilmelding og ansøgning om godtgørelse. Genbrug af data, således at oplysninger kun skal oprettes ét sted af VEU-administrationen. Nedenfor er den fremtidige digitale VEU-administration illustreret på konceptuelt niveau 2. FIGUR 1.1: DEN FREMTIDIGE DIGITALE VEU-ADMINISTRATION Virksomheder Ledige Privatpersoner Ø3 NY Institutionernes hjemmesider D2 D3 VEU-kursusportal Min side mine kurser Kursustilmelding VEU-G-ansøgning Ansøgning om befordring og kost/logi Onlinebetaling D2 D2 Stud.adm.systemer Kursusoplysninger Virksomhedsoplysninger Elevstatus (hold, fravær mv.) Ansøgningsoplysninger Kursussekretær Ø2 D1 D7 Øvrige off. systemer Underviser Fraværsoplysninger Vidar D4 Ø1 Viskvalitet.dk D6 D5 VEU-systemet Ansøgningsoplysninger Bevillingsudbetaling D7 D5 A-kasse-systemer Ø2 Bevillingsudbetaling Kommunikation med udd.institutioner ANSØGER KURSUSPORTAL STUDIESYSTEMER BACKEND Det samlede løsningskoncept er bygget op omkring følgende ti løsningsforslag (D1 D7, Ø1 Ø3), jf. tabel 1.4). 2 De anførte referencer i cirklerne i figuren (fx D1, Ø2) henviser til de konkrete løsningsforslag, som er beskrevet i afsnit 5.3. Side 11 af 159

12 TABEL 1.4 OVERSIGT OVER DIGITALE LØSNINGSFORSLAG FOR VEU Løsningsforslag Overordnet beskrivelse Konsekvenser for ressourceforbrug D1: Automatiseret kursusoprettelse D2: Digital kursustilmelding D3: Onlinebetaling D4: Onlineregistrering af fravær D5: Digital VEU-ansøgning D6: Integration mellem VEU og studieadministrative systemer Oprettelse af kurser skal kun foretages én gang, hvorefter oplysningerne automatisk overføres til øvrige systemer. Etablering af en digital kursustilmelding via en central kursusportal, der samtidig er integreret til de studieaktive systemer. Etablering af mulighed for onlinebetaling allerede ved kursustilmelding, for eksempel via den foreslåede kursusportal, jf. løsningsforslag D2. Etablering af mulighed for, at underviseren kan foretage en digital registrering af fravær. Etablering af en digital kanal, så det bliver muligt at ansøge online om VEU-G. Øget integration mellem VEUsystemet og de studieadministrative systemer, fx i forbindel- Ressourceforbruget med at lægge kurser på institutionens hjemmeside forsvinder, da dette vil ske automatisk. Endvidere elimineres ressourceforbruget forbundet med registrering i Vidar og viskvalitet.dk. Hermed elimineres langt det meste af den tid, der i dag går med håndtering af tilmeldinger, samt den tid, der anvendes på indkaldelse af kursister til kurser. Kursisterne/virksomhederne indtaster selv oplysningerne på skolens hjemmeside, og den digitale kursustilmelding medfører, at kursisterne automatisk oprettes og derefter overføres på konkrete hold i det studieadministrative system. Endelig vil langt størstedelen af kursusindkaldelserne foregå elektronisk via mail. Betalingsopfølgning kan elimineres ved brug af onlinebetaling i forbindelse med tilmeldingen. Der er dog fortsat tidsforbrug relateret til håndtering af udeblivelser og udskiftning af kursister, hvor VEU-administrationen skal udarbejde kreditnotaer til de kursister, der ikke dukker op, og håndtere ændringerne i systemet. Dette vil fjerne ressourceforbruget i VEUadministrationen forbundet med at udskrive deltagerlister/mødeprotokoller samt efterfølgende indtastning af eventuelt fravær. Eksterne undervisere vil sandsynligvis ikke kunne omfattes af denne løsning. En digital ansøgning om VEU-G vil først og fremmest eliminere ressourceforbruget forbundet med modtagelse, attestering og indtastning af VEU-G-skemaer. Endvidere vil forudfyldelsen af skemaets side 1 også blive fjernet for både de forsikrede og ikke-forsikrede. Ressourceforbruget forbundet med kontrol og fejlretning vil også blive reduceret, fordi det i fremtiden vil være muligt at foretage en elektronisk validering på en langt større andel af ansøgningerne, der kan vurderes ud fra systemvalideringer eller objektive kriterier, end det er tilfældet i dag. Ved integration mellem de to systemer bortfalder VEU-administrationens ressourceforbrug forbundet med registrering af fravær og god- Side 12 af 159

13 Løsningsforslag Overordnet beskrivelse Konsekvenser for ressourceforbrug D7: Integration til a-kasse-systemer Ø1: Forøget anvendelse af viskvalitet.dk Ø2: Optimering af kontrolaktiviteter Ø3: Håndtering af residualgrupper se med registrering af fravær. Etablering af integration mellem de studieadministrative systemer og de systemer, som a- kasserne anvender, således at det fx bliver muligt at overføre fraværsinformationer. Forøgelse af viskvalitet.dk's onlinedel, fx ved indførelse af best practice-tiltag. Optimering ved at indføre en risikobaseret stikprøvekontrol af de godkendte bevillinger. Det kan ske ved, at kursussekretærerne indtaster tilmeldingsoplysninger i kursusportalen og VEU-G-ansøgningen i VEU-systemet. kendelse af ansøgningen/bevillingen i VEUsystemet. Ved integration mellem de to systemer bortfalder uddannelsesinstitutionens ressourceforbrug forbundet med at modtage, attestere og angive eventuelt fravær på bevillingsskemaerne modtaget fra a-kasserne. En forøget anvendelse af onlineevaluering til best practice-niveau vil reducere ressourceforbruget med to tredjedele af det nuværende forbrug. Ressourceforbruget forbundet med kontrol og frigivelse af VEU-G-bevillingen afskaffes og erstattes i stedet af stikprøvekontroller. Dermed vil ressourceforbruget blive reduceret svarende til 90% af det nuværende forbrug forbundet med frigivelsen. Det øgede forbrug er der taget højde for i potentialet for løsningsforslag D2 og D5. Løsningskonceptet medfører, at manuelle aktiviteter i VEUadministrationen begrænses til de situationer, hvor der enten ikke eksisterer oplysninger på forhånd, og/eller i de tilfælde, hvor der kræves individuelt skøn og vurdering. For ansøgerne betyder det, at for eksempel kursustilmelding og ansøgning om VEU-G så vidt muligt afklares og afgøres med det samme ud fra validerede oplysninger og objektive kriterier for berettigelse til kursusdeltagelse og VEU-godtgørelse. Da løsningskonceptet samtidig er baseret på genbrug af data, vil kursister og virksomheder skulle afgive færre oplysninger og dermed bruge mindre tid på kursus- og VEU-G-ansøgninger. For VEU-administrationen betyder digitaliseringen, at behovet for indtastning reduceres kraftigt. Både i forbindelse med kursusoprettelse, ansøgning om VEU-G, ved evaluering og ved fraværsindberetninger. Det skyldes særligt den øgede systemintegration, hvor genbrug af data udgør et centralt element, samt bedre selvbetjeningsmuligheder for brugerne. Det skal samtidig understreges, at der er tale om en ambitiøs løsning, idet løsningskonceptet forudsætter etableringen af en række integrationer på tværs af VEU-områdets systemer. Side 13 af 159

14 Potentiale ved digitaliseringen Beregningerne af potentialet er primært baseret på det opgjorte ressourceforbrug fra spørgeskemaundersøgelsen samt den efterfølgende kvalitetssikringsworkshop med de seks caseinstitutioner. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført med deltagelse af i alt 20 uddannelsesinstitutioner. Spørgsmålene i undersøgelsen er fastlagt og udarbejdet på baggrund af forudgående interview og workshopper blandt de seks udvalgte caseinstitutioner, hvor arbejdsgange og opgaveløsning blev kortlagt. Endvidere har de seks caseinstitutioner gennemført en pilottest af spørgsmålene for at sikre, at de enkelte spørgsmål var både dækkende for institutionernes opgaveløsning og forståelige. Spørgeskemaet er også forelagt styregruppen til kommentering og endelig godkendelse. Spørgeskemaundersøgelsen har haft en svarprocent på 100. Besvarelserne er desuden kvalitetssikret, blandt andet gennem telefonisk opfølgning med respondenterne i tvivlstilfælde. Der er endvidere afholdt en valideringsworkshop med de seks udvalgte caseinstitutioner. Formålet har været at foretage en yderligere præcisering af ressourceforbruget i de enkelte hovedprocesser, det vil sige estimering af ressourceforbruget i henholdsvis delprocesser (i det omfang, det var nødvendigt) og aktiviteter. Da de udvalgte caseinstitutioner repræsenterer et bredt udsnit af de skoler, der administrerer VEU-området, er der i flere tilfælde variation i tidsforbruget på tværs af institutionerne. Der er i beregningerne taget højde for denne divergens ved at anvende et vægtet gennemsnit baseret på udbredelsesgraden af de forskellige studieadministrative systemer. Der vil altid være usikkerhed forbundet med at foretage estimeringer af denne type, hvorfor der er foretaget en følsomhedsanalyse af potentialeberegningerne, ligesom Deloitte Business Consulting har fremhævet usikkerhedsfaktorerne ved analysen. Såvel følsomhedsanalysen som redegørelsen for usikkerhederne er beskrevet nedenfor i et selvstændigt afsnit. Potentialet for de enkelte forslag fremgår af tabel 1.5. Omkostninger ved digitalisering Det er ved omkostningsestimeringen forudsat, at der bygges videre på de nuværende systemmæssige platforme hos Styrelsen, a- kasserne og de studieadministrative systemer. Dog er det forudsat, at kursusportalen etableres som et nyt system (via et EU-udbud af denne del). Estimaterne for tilretning og integration af systemerne er baseret på de funktioner, som forudsættes etableret som beskrevet i bilag 8, Side 14 af 159

15 herunder forudsætninger vedrørende anvendelsen af virk.dk og digital signatur. Ligeledes forudsættes det i estimatet, at a-kasser selv afholder omkostninger til integration i a-kasse-systemerne. Omkostningsestimaterne omfatter udelukkende ændringer, der er direkte afledt af VEU-digitaliseringen, mens eventuelle generelle behov for at modernisere systemernes teknologiske fundament, datamodel eller applikationsarkitektur ikke er indeholdt i estimaterne. Det er ligeledes forudsat, at implementeringen kan ske uden forøgelse af interne it-ressourcer hos Undervisningsministeriet, ligesom omkostninger for interne ressourcer ikke er medregnet som en ekstraomkostning i businesscasen. Ligeledes er der ikke indregnet eventuelle omkostninger til omplaceringer af medarbejdere i institutionerne. Det skal dog bemærkes, at outsourcing af drift er indeholdt i omkostningsestimatet vedrørende drift og vedligeholdelse. Samtidig er det forudsat, at den yderligere digitalisering ikke medfører forøgede afledte udgifter til vedligeholdelse og drift ud over drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, som er estimeret til 20% af de direkte udgifter forbundet med systemtilpasninger. Endvidere er det forudsat, at der etableres den nødvendige projektorganisation, der tager højde for de eksterne afhængigheder som digitaliseringsprojektet omfatter. I tabel 1.5 er potentialer og omkostninger for de enkelte forslag angivet. TABEL 1.5 LØSNINGSFORSLAG FOR VEU-ADMINISTRATIONEN Løsningsforslag Potentiale (årligt) ÅV Mio. kr. Nedre interval Omkostning (implementering) mio. kr. Øvre interval D1: Automatiseret kursusoprettelse 9,7 4,3 4,1 6,1 D2, D3, D5 og Ø3: Kursusportalen 3 112,3 51,8 4 49,1 73,7 D4: Onlineregistrering af fravær 9,5 4,2 8,7 13,0 D6: Integration mellem VEU og studieadministrative systemer 4,4 1,9 2,4 3,6 D7: Integration til a-kasse-systemer 31,8 14,0 3,3 4,9 Ø1: Øget anvendelse af viskvalitet.dk 9,9 4,3 0 0 Ø2: Optimering af kontrolaktiviteter 2,6 1,2 0,2 0,5 3 Samlet dækker kursusportalen fire løsningsforslag, henholdsvis D2 om digital kursustilmelding, D3 om onlinebetaling, D5 om digital VEU-ansøgning samt Ø3 om håndtering af residualgrupper. 4 I opgørelsen af potentialet indgår 2,5 mio. kr. som følge af besparelse i portoudgifter. Side 15 af 159

16 Løsningsforslag Tværgående omkostninger, inkl. informationskampagne jf. tabel 6.3 (afrundet) Potentiale (årligt) ÅV Mio. kr. Nedre interval Omkostning (implementering) mio. kr. Øvre interval Som det indikeres i tabellen, er der en fornuftig balance mellem omkostninger og potentiale. Alle løsningsforslag har dermed isoleret (og samlet) set en positiv businesscase. Vurdering af barrierer for digitalisering Med henblik på at sikre fuld effekt af de foreslåede digitaliseringsforslag er det afgørende at håndtere eventuelle barrierer for indførelse og anvendelse af løsningerne. Analysen har afdækket tre hovedgrupper af barrierer for digitalisering: Barrierer vedrørende brugernes it-kompetencer. Lovgivningsmæssige barrierer. Barrierer forbundet med en kompleks arbejdsgang for ansøgningsskemaet. Der er ifølge medarbejderne fra de deltagende caseinstitutioner store forskelle i brugernes it-kompetencer. Variationen spænder fra superbrugerniveau til personer, der i det daglige reelt ikke anvender it. Denne variation komplicerer alt andet lige etableringen af en digital løsning, idet der skal tages hensyn til de it-svage gruppers muligheder for at anvende en digital kanal. Dette håndteres primært ved, at de administrative medarbejdere i virksomhederne, a- kasserne og jobcentrene hjælper med både kursusansøgning og ansøgning om VEU-G. De virksomhedstilmeldte og ledige estimeres af caseinstitutionerne til samlet at udgøre 85% af alle ansøgere. I potentialeberegningerne er der taget højde for den andel af de sidste 15% af kursisterne, som forventes hverken at kunne tilmelde sig elektronisk eller få hjælp fra enten arbejdsgiver, a-kasse eller jobcenter. Deloitte Business Consulting har med udgangspunkt i Trepartsudvalgets rapport anslået det til at være en fjerdedel af de resterende 15%, hvilket løst anslået vil være cirka 4%. I disse tilfælde vil der fortsat være papiransøgninger, som derfor skal digitaliseres i det modtagende led, det vil sige indtastes af VEUadministrationen på den pågældende skole. Dette er ligeledes indarbejdet i potentialeberegningerne. En anden barriere vedrører lovgivningen på VEU-området, som p.t. kun i begrænset omfang er forberedt for digitalisering. Der er indarbejdet nogle bestemmelser i lovgrundlaget, som gør, at regi- Side 16 af 159

17 stre kan samkøres, og data dermed kan udveksles imellem delsystemerne. Der mangler dog nødvendige bestemmelser om, at ansøgninger kan sendes i elektronisk form, herunder anvendelse af digitale signaturer. Dette er nødvendigt for at etablere digital kursustilmelding og VEU-G-skema og dermed, at data "fødes" digitalt. Der er i implementeringsplanen taget højde for, at der skal afsættes tid til den nødvendige tilretning af lovgivningen. Der er ligeledes en væsentlig barriere for digitalisering forbundet med behovet for underskrifter fra tre parter på VEU-Gansøgningsskemaerne. I dag skal både uddannelsessted, ansøger og arbejdsgiver/a-kasse underskrive. Det resulterer i en besværlig og tidskrævende arbejdsgang. Principielt findes der løsninger til elektronisk underskrift, som kan understøtte dette, men det vil kræve, at alle parter herunder særligt ansøgerne anskaffer sig en digital signatur, hvilket vurderes urealistisk. Der bør således på dette område enten søges løsninger, der eliminerer behovet for tre underskrifter særligt ansøgerens underskrift og/eller en mere pragmatisk løsning end anvendelse af digital signatur. I potentialeberegningerne er der lagt til grund, at kravet om medarbejderunderskrift frafaldes og erstattes af et krav om, at arbejdsgiveren skal indhente fuldmagt fra medarbejderen. Virksomheden anvender i den forbindelse sin virksomhedssignatur. Samme princip gælder for jobcentrene i forhold til de ledige. Økonomisk businesscase for løsningsforslag Realiseringen af det samlede økonomiske potentiale forudsætter en væsentlig initialinvestering til etablering af blandt andet ny systemfunktionalitet, tilpasning af eksisterende og anskaffelse af infrastruktur. Initialinvesteringen medfører en indfasningsprofil, hvor det samlede økonomiske potentiale på tværs af løsningsforslagene realiseres fra Det vil sige, at indfasningen af potentialet startes fra tredje kvartal Den samlede økonomiske businesscase for VEU fremgår af tabel 1.6 og viser en positiv businesscase med en beregnet nutidsværdi på mio. kr. TABEL 1.6 SAMLET ØKONOMISK POTENTIALE FOR VEU- IMPLEMENTERINGSPROJEKTET Fase Overordnet indhold Beregningerne af det samlede maksimale potentiale viser en årlig årsværksbesparelse på cirka 180 ÅV. Økonomiske gevinster Omregnes årsværk til kroner med en sats på kr. 5 pr. årsværk, fås en maksimal potentiel årlig besparelse på cirka 79 mio. kr. 5 Den anvendte årsværkssats er oplyst af Finansministeriet på baggrund af tal fra personalestyrelsen og indeholder gennemsnitsløn for HK'er på kr. Til gennemsnitslønnen er der lagt et skønnet overhead på kr., som dækker udgifter forbundet med medarbejdernes kompetenceudvikling, it-udstyr, software, transport m.m. Side 17 af 159

18 Endvidere er der identificeret driftsbesparelser (vedrørende porto) på cirka 2,5 mio. kr. årligt. De samlede årlige økonomiske gevinster andrager således cirka 82 mio. kr. Implementeringsomkostninger Afledte løbende omkostninger til vedligeholdelse og drift Nutidsværdi for projektet Estimatet for implementeringsomkostningerne udgør mio. kr. De årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger estimeres at være cirka 20% af de direkte udgifter til de systemmæssige tilretninger (VEU-systemer, studieadministrative systemer, kursusportalen mv.). De løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger vil således årligt udgøre mio. kr. Heraf estimeres driften og vedligeholdelsen af kursusportalen at udgøre mio. kr. årligt. Den beregnede nutidsværdi for projektet ved anvendelse af businesscaseskabelonen i bilag 9 viser således, at projektet har en nutidsværdi på mio. kr. regnet over en syvårig 6 periode med en diskonteringsrente på 5% 7. Der er i analysen identificeret en række kritiske forudsætninger, jf. tabel 1.7. Opfyldelse af disse vil være en forudsætning for den tidsmæssige realisering af projektet og dermed også den skitserede indfasning af potentialet. TABEL 1.7 KRITISKE FORUDSÆTNINGER FOR VEU- IMPLEMENTERINGSPROJEKTET Forudsætninger Ændring af lovgrundlag Central forankring af realiseringsprojektet Central forankring af driftsog vedligeholdelsesansvar Beskrivelse og vurdering Juridisk gennemgang af VEU-ordningens lovgrundlag samt den nødvendige justering af love, bekendtgørelser mv., herunder behandling i Folketinget. Dette vurderes som en kritisk forudsætning (for hele projektet og udstrækningen af forberedelsesfasen). Realisering af løsningsforslagene involverer en række forskellige systemer og interessenter, hvorfor en central forankring af projektet og et klart projektejerskab anses som en kritisk faktor for det samlede projekts succes. Efter den samlede løsningsrealisering er det væsentligt, at ansvaret for drift og vedligeholdelse forankres centralt. 6 Den fællesoffentlige businesscasemodel understøtter som standard en seksårig gennemførelsesperiode. Begrundet ud fra, at VEU-projektet samlet set har en syvårig gennemførelsesperiode, er den fællesoffentlige businesscase (jf. bilag 9) både præsenteret i en version med en seksårs og en syvårs gennemførelsesperiode. 7 Jævnfør vejledning til businesscasemodel for offentlige digitaliseringsprojekter, december 2007, er der taget udgangspunkt i Nationalbankens diskonto pr. 7/ % (http://www.nationalbanken.dk/dndk/minfo.nsf/side/officielle_rentesatser!opendocument). Side 18 af 159

19 Datatilsynets accept af udvidet dataudveksling samt lagring af oplysninger i kursusportalen De forskellige forslag, som udvider den eksisterende dataudveksling, samt lagring af oplysninger i kursusportalen forudsætter Datatilsynets accept. Rigsrevisionens accept af et ændret kontrolparadigme Forslag vedrørende ændret kontrol kræver, hvor der er udbetalinger involveret, Rigsrevisionens accept af et ændret kontrolparadigme. Dette vurderes som en kritisk forudsætning for de forslag, som ændrer kontrolparadigmet, herunder i særlig grad løsningsforslag Ø2. Service- og kvalitetsmæssige gevinster ved digitalisering I tillæg til den økonomiske businesscase er der identificeret en række service- og kvalitetsmæssige gevinster for de forskellige interessenter, jf. tabel 1.8 TABEL 1.8 OVERORDNEDE SERVICE- OG KVALITETSMÆSSIGE GEVINSTER PÅ VEU-OMRÅDET Interessent VEU-ansøgere Uddannelsessteder VEU-medarbejdere Service- og kvalitetsmæssige gevinster En nem og smidig adgang for virksomhederne og deres kursister i forbindelse med tilmelding til kurser og ved ansøgning om VEU-G. Det hele er samlet i én kursusportal. Heri vil også indgå bedre mulighed for at sikre mod fejl i ansøgningerne, da muligheden for validering af data forøges som følge af integration mellem relevante itsystemer og genbrug af data. Samlet set vil dette betyde mindre tidsforbrug for virksomheder og kursister og en større grad af service. Effektive arbejdsprocesser for medarbejderne som følge af en mere velfungerende it-understøttelse. Bedre service over for brugerne/kursisterne blandt andet som følge af en mere smidig elektronisk tilmeldingsproces og målrettet onlinevejledning. Bortfald af de mere trivielle og manuelle opgaver, da integration mellem relevante it-systemer resulterer i et reduceret behov for indtastninger og registreringer. Hovedtidsplan for implementering af VEU-forslag Før implementering af løsningsforslagene for VEU påbegyndes, gennemføres en forberedelsesfase. Der er afsat 12 måneder til forberedelsesfasen (som omfatter ændring af lovgivningen, projektmobilisering og detailplanlægning, herunder drøftelser med leverandører af de studieadministrative systemer). Det er forudsat, at tilretning af VEU-systemet og de studieadministrative systemer Side 19 af 159

20 sker via eksisterende rammeaftaler. Det er ligeledes forudsat, at kursusportalen (herunder kursustilmelding, kursusbetaling og digitale VEU-ansøgninger) realiseres via et EU-udbud af udvikling og drift efter en forudgående kravspecifikationsfase. Der er afsat en seks måneders analysefase forud for implementering af ændret kontrolparadigme. FIGUR 1.2 HOVEDTIDSPLAN FOR IMPLEMENTERING AF VEU- LØSNINGSFORSLAG Forberedende aktivitet Digitalt forslag Administrativt forslag År Kvartal Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Analyse mv. Analyse Forberedelsesfase D1:Kursusop. D1.1 * D1.2 D2+D3+D5: Kursusportal D5: VEU/akasser D4: Fraværsreg. D6: Int. VEU D7: Int. A- kasser Ø1: viskvalitet.dk Proceskortlægning Kravspecifikation Udbud** Design Udvikling* Idriftsættelse og test D5.2 + D5.3 D4 D6 * D7 * Ø1 Ø2: kontrolakt. Ø2: analyse Ø2: Implement. Lovgivning vedtaget Kursusportal i drift * Forslagene forudsætter tilpasning af de studieadministrative systemer. ** I udbudsfasen er der indlagt tre måneder til forelæggelser for Finansudvalget, henholdsvis når kravspecifikationen er færdig, og når der foreligger et tilbud. Det er forudsat, at tilretning af VEU-systemet og de studieadministrative systemer sker via eksisterende rammeaftaler. Usikkerhed ved analysen og de anvendte data Der er en række usikkerheder ved den gennemførte analyse og de anvendte data. I nedenstående tabel redegøres for de fire væsentligste usikkerhedspunkter samt Deloitte Business Consultings håndtering heraf. TABEL 1.9: DELOITTE BUSINESS CONSULTINGS HÅNDTERING AF USIKKERHEDER Hovedområde Usikkerhed Deloitte Business Consultings håndtering Spørgeskemaundersøgelsen Der er en række usikkerheder forbundet med gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse, herunder anvendelse af stratificeringskriterier til brug for udvælgelse af institutio- Deloitte Business Consulting har i samarbejde med Undervisningsministeriet og Styrelsen fastlagt de to stratificeringskriterier (størrelse og institutionstype), som har til formål at sikre den bedst mulige repræsentation i undersøgelsen. Dernæst er spørgsmålene i un- Side 20 af 159

21 Hovedområde Usikkerhed Deloitte Business Consultings håndtering Den kvalitative kortlægning hos caseinstitutionerne og a-kasserne Beregning af potentiale Beregning af omkostninger ner, stikprøvens størrelse, institutionernes forståelse af spørgsmålene og estimering af ressourceforbrug samt endelig de forskellige metoder, der findes til opregning. Udvælgelsen af institutioner til kortlægningen repræsenterer en usikkerhed i sig selv, da det skal sikres, at karakteristika ved de seks udvalgte institutioner er tilstrækkelig generelle på tværs af alle institutioner. Den samme problematik gør sig gældende ved a-kasserne. Endelig er der usikkerhed forbundet med institutionernes erfaringsbaserede tidsestimering af egne opgaver. I forbindelse med beregning af potentialer er der knyttet en række usikkerheder til konkrete antagelser og estimater i beregningerne. Endvidere er der sædvanligvis udfordringer forbundet med at hjemtage besparelsespotentialer på små institutioner, hvor mindre end ét årsværk beskæftiger sig med den omfattede opgave. I forbindelse med estimering af omkostninger forbundet med de digitale løsningsforslag er der en væsentlig usikkerhed forbundet med indkredsningen af det funktionelle omfang. Usikkerheden bunder primært i, at det ikke inden for analysen er muligt at udarbejde en kravspecifikation for forslagene. Det skal bemærkes, at eventuelle dersøgelsen udarbejdet på baggrund af kortlægning hos seks institutioner og efterfølgende pilottestet hos disse. Derefter er der foretaget en outlieranalyse med det formål at fjerne ekstreme værdier fra stikprøven. Endelig har Deloitte Business Consulting præsenteret fordele og ulemper ved forskellige opregningsmetoder for styregruppen, hvorefter det blev besluttet at anvende en stratificeret institutionsvægtet opregning. Deloitte har i samarbejde med Undervisningsministeriet og Styrelsen udvalgt seks institutioner ud fra et ønske om tilstrækkelig diversitet i kortlægningen også i forhold til forskellige studieadministrative systemer. Det samme gør sig gældende i udvælgelsen af de tre a-kasser til undersøgelsen. Caseinstitutionernes deltagelse i undersøgelsen sikrer således, at analysen hviler på et praksisnært grundlag. Eksempelvis er der gennemført en valideringsworkshop med de seks udvalgte institutioner med det formål at få en yderligere præcisering af ressourceforbruget i de enkelte hovedprocesser. I de tilfælde, hvor der ikke har været data tilgængelige, er caseinstitutionerne blev bedt om at estimere. Estimeringen er foretaget i forbindelse med en valideringsworkshop og ved efterfølgende telefonisk opfølgning. I meget få tilfælde har Deloitte Business Consulting selv været nødsaget til at foretage skøn på foreliggende grundlag. I disse tilfælde er det eksplicit anført, ligesom der er taget afsæt i en forsigtig estimering. Deloitte Business Consulting har ikke inden for kommissoriet haft mulighed for nærmere at analysere, i hvilket omfang disse særlige udfordringer vil gøre sig gældende på de omfattede institutioner. Besparelsespotentialet er på den baggrund fordelt på institutionsnumre. Deloitte Business Consulting har valgt at basere omkostningsestimeringen på en beskrivelse af de overordnede funktionelle krav, løsningsforslagene skal honorere. Denne tilgang anvendes som grundlag for Deloitte Business Consultings vurdering af 1) udviklingsbehovet i relation til de enkelte løsningsforslag og 2) en efterfølgende estimering af det fulde ressourceforbrug i forbindelse med specificering, udvikling, test, udviklingsprojektledelse og implementering af de enkelte forslag. Estimaterne er herudover angivet som intervaller for at Side 21 af 159

22 Hovedområde Usikkerhed Deloitte Business Consultings håndtering generelle behov for modernisering af systemernes teknologiske fundament, datamodel eller applikationsarkitektur ikke er indeholdt i estimaterne. Ligeledes er der usikkerhed i relation til omkostninger forbundet med projektledelse, herunder tværgående projektledelse. Usikkerheden i forhold til omkostninger til projektledelse består i, i hvilket omfang projektledelsesindsatsen skal leveres af eksterne ressourcer. Endvidere består usikkerheden i den tidsmæssige udstrækning af projektet. synliggøre de usikkerheder, estimaterne er forbundet med. I relation til usikkerheder forbundet med projektledelse har Deloitte Business Consulting anlagt en konservativ betragtning om, at projektledelsesressourcer i væsentligt omfang leveres af eksterne ressourcer. Betydningen af den tidsmæssige udstrækning for projektomkostningerne er angivet i følsomhedsanalysen. Det er Deloitte Business Consultings vurdering, at analysen og datagrundlaget (med tilhørende følsomhedsberegninger) er tilstrækkelig solidt og velfunderet til at kunne give et retvisende billede af businesscasen. Samlet kan det konstateres, at der trods en række kvalitetssikringsaktiviteter er en række betydelige usikkerhedsmomenter i analysen, som det videre forløb bør tage højde for. Usikkerheden er forsøgt kompenseret ved at anvende en forholdsvis forsigtig tilgang ved estimering og beregning af besparelsespotentiale samt ved at gennemføre en følsomhedsanalyse for VEU-området, jf. tabel Side 22 af 159

23 TABEL 1.10 POTENTIALETS FØLSOMHED Parameter Ændring af den anvendte sats for gennemsnitsløn med +/-10%. Ændring af spænd på det samlede potentiale på +/-5% som følge af usikkerheden ved, at caseinstitutionerne potentielt set er systematisk mere eller mindre effektive i udførelsen af de enkelte arbejdsgaver end de øvrige institutioner i populationen. D2, D3 og D5: Afkortning af samlet implementeringstid som følge af, at kursusportalen bliver baseret på eksisterende systemer. Anvendelse af kursister i stedet for institutioner som grundlag for udbredelsesgrad af it-systemer (LUDUS Sundhed, SIS og EASY-A). D2: Flere/færre, som ikke forventes at kunne udfylde tilmeldingen digitalt med +/-10%. D2: Flere/færre fejl i forbindelse med tilmelding til kurser med +/-10%. D2: Ændring i andelen af kursister, som ikke forventes at kunne udfylde tilmeldingen digitalt til 50 70% af kursisterne. D2: Ændring i udgiften til porto som følge af færre indkaldelser. Ændring i potentiale i mio. kr. Negativ Positiv -7,9 7,9-4,0 4,0-0,7 4,9-14,7-2,7 1,1-1,0 1,0-6 (-11,4) -0,9 0,4 Beskrivelse Ændring af satsen vil påvirke den andel af potentialet, som hidrører fra årsværksbesparelser. Det vil sige fratrukket portobesparelser. Dette udgør cirka 79 mio. kr. Det er ikke muligt at tage højde for, om de udvalgte institutioner er mere eller mindre effektive i deres relative fordeling af tid på de enkelte arbejdsgange i forhold til de øvrige institutioner i populationen. Derfor er der angivet et spænd, som udgør +/- 4 mio. kr. Usikkerheden påvirker den andel af potentialet, som hidrører fra årsværksbesparelser. Det vil sige fratrukket portobesparelser. Såfremt udviklingen af kursusportalen baseres på eksisterende systemer, vil der være mulighed for at basere portalen på allerede eksisterende komponenter og derigennem opnå en besparelse. Såfremt udviklingen af kursusportalen baseres på eksisterende systemer og dermed ikke udbydes, bør det være muligt at opnå en besparelse på cirka 10 20% af de samlede udviklingsomkostninger (cirka mio. kr.). For at tage højde for de enkelte systemers udbredelsesgrad er den samlede procentfordeling for de enkelte aktiviteter som for eksempel "oprettelse af kurser" beregnet som en vægtet procent. Ved at anvende kursister som udbredelsesgrad i stedet for institutioner i beregninger af vægtet procent opnås en ændring på -0,7 mio. kr. på tværs af de enkelte løsningsforslag. Ændringen vil påvirke den tid, som i dag bruges på at indtaste tilmeldinger i systemet. Samtidig vil det påvirke den tid, som bruges på at sende en kursusindkaldelse. I businesscasen er det vurderet, at 96% kan udfylde tilmeldingen eller få hjælp hos enten arbejdsgiver, a-kasse eller i jobcenter. Hertil skal lægges en indlagt fejlmargen på 10%. En forøgelse på 10% elektronisk tilmelding svarer til fuld digitalisering fratrukket den omtalte fejlmargen. Ændringen vil påvirke den tid, som bruges på at tjekke tilmeldingerne. I businesscasen er indregnet en 10% fejlmargen, hvilket betyder, at 10% færre fejl vil medføre en fuldstændig fejlfri tilmelding. Samme konsekvens som i ovenstående følsomhedsberegning. Der er ligeledes indlagt en fejlmargen på 10%. I businesscasen er indregnet, at 80% af kursisterne i dag modtager en indkaldelse via brev. Denne antagelse hviler på en vurdering foretaget af caseinstitutionerne. I følsomhedsanalysen er beregnet, hvis henholdsvis 50% og 90% modtager en indkaldelse. Side 23 af 159

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Hvordan kan det private og offentlige få mere ud af ressourcerne inden for taxi og befordring? En afskedssalut?

Hvordan kan det private og offentlige få mere ud af ressourcerne inden for taxi og befordring? En afskedssalut? Hvordan kan det private og offentlige få mere ud af ressourcerne inden for taxi og befordring? En afskedssalut? TØF 7. oktober 2014 Morten Hvid Pedersen morpedersen@deloitte.dk 3093 6508 Et par enkelte

Læs mere

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning

Læs mere

Efteruddannelse.dk. Forandringens vinde blæser november 2011

Efteruddannelse.dk. Forandringens vinde blæser november 2011 Efteruddannelse.dk Forandringens vinde blæser november 2011 Agenda Velkomst Hvorfor EfterUddannelse.dk Lynkursus i EfterUddannelse.dk Praktiske forudsætninger Tilmelding til AMU kurser Ansøgning om VEU

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året. Januar 2016

Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året. Januar 2016 Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året Januar 2016 BERETNING OM BESPARELSESPOTENTIALET VED OBLIGATORISK DIGITAL POST PÅ CA. 1 MIA.

Læs mere

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi N O TAT NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi NemRefusion er en løsning, som ikke bare giver besparelser for kommunens ydelseskontor, der sagsbehandler indberetningerne.

Læs mere

Økonomien i taxivognmandsbranchen. Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015. TØF 2. oktober 2015

Økonomien i taxivognmandsbranchen. Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015. TØF 2. oktober 2015 Økonomien i taxivognmandsbranchen Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015 TØF 2. oktober 2015 Resume Data viser en positiv omsætningsudvikling i hovedstaden og nedgang i resten

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Voksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation. VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Voksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formål 2. VUM og information til styring og udvikling 3. Erfaringer og potentiale 4. Praktiske eksempler 5. Læring

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T 1. Ledelsesresumé Projektet om Digital post og fjernprint har fokus på at understøtte anvendelse

Læs mere

Efteruddannelse.dk. Forandringens vinde blæser december 2011

Efteruddannelse.dk. Forandringens vinde blæser december 2011 Efteruddannelse.dk Forandringens vinde blæser december 2011 Program Velkomst Der er penge i det fem skarpe fra DI om AMU Lynkursus i EfterUddannelse.dk Hvorfor EfterUddannelse.dk Det praktiske Tilmelding

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

EfterUddannelse.dk, fase 3: Den digitale VEU-ansøgning. August 2011 Steen Larsen, UNI C

EfterUddannelse.dk, fase 3: Den digitale VEU-ansøgning. August 2011 Steen Larsen, UNI C EfterUddannelse.dk, fase 3: Den digitale VEU-ansøgning August 2011 Steen Larsen, UNI C Dagsorden Lovændring og nye regler Nye processer og ny rollefordeling Virksomhedsinput fra fokusgruppemøder Brugerflade

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Digitale boligstøtteansøgninger. En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration

Digitale boligstøtteansøgninger. En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration Digitale boligstøtteansøgninger En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration JUNI 2003 1 Titel: Digitale boligstøtteansøgninger En administrativ fordel med voksende effekt

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Flere unge i uddannelse

Flere unge i uddannelse Flere unge i uddannelse Jobcenterchefseminar i Beskæftigelsesregion Syddanmark v/ seniormanager Andreas Nikolajsen Deloitte Consulting Vejle,14. marts 2013 Analyse af jobcentrenes brug af uddannelsespålæg

Læs mere

9/2015. Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året

9/2015. Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del Bilag 45 Offentligt 9/2015 Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året 9/2015 Beretning om besparelsespotentialet ved

Læs mere

28-11-2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

28-11-2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Plan for dagen 1. Hvorfor laver vi ændringer i EfterUddannelse.dk? 2. Den nye type ansøgning Hvordan opretter jeg en ansøgning (et ansøgningsgrundlag)?

Læs mere

Indstilling. Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 30. august 2006 Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere i Århus Kommune Århus Kommune Personaleafdelingen

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Evalueringsrapport Evaluering af forsøg med mulighed for at afvise lægebehandling. 9. december 2015

Evalueringsrapport Evaluering af forsøg med mulighed for at afvise lægebehandling. 9. december 2015 Evalueringsrapport Evaluering af forsøg med mulighed for at afvise lægebehandling 9. december 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Forsøgsordning med mulighed for at afvise lægebehandling 3 1.2

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Brugerguide. A-kassens sider: Fraværsoplysninger samt digital ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud

Brugerguide. A-kassens sider: Fraværsoplysninger samt digital ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud Brugerguide A-kassens sider: Fraværsoplysninger samt digital ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud Kolofon 3 Indhold 0. Kom i gang 5 1. Ansøgninger 7 2. Afsluttede ansøgninger 13 3. Vis kursisternes

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

A-kassernes digitaliseringsgrad

A-kassernes digitaliseringsgrad Januar 2015 Rapport - hovedresultater A-kassernes digitaliseringsgrad AK-Samvirke Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 3 2. Udviklingen i digitaliseringsgraden 5 3. Intern og ekstern digitalisering 8 3.1.

Læs mere

Notat. EfterUddannelse.dk - statusrapport til møde i VEU-Rådet februar 2013. 1 Udvikling og implementering

Notat. EfterUddannelse.dk - statusrapport til møde i VEU-Rådet februar 2013. 1 Udvikling og implementering Notat Vedrørende: Statusrapport VEU-digitaliseringen Skrevet af: Marianne Guerry Larsen Version: 1 Fordeling: VEU-Rådet UNI C København Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 99 E-mail:

Læs mere

Digital selvbetjening. 2 cases. Opskrivning i Dagtilbud og Flytning

Digital selvbetjening. 2 cases. Opskrivning i Dagtilbud og Flytning Digital selvbetjening 2 cases Opskrivning i Dagtilbud og Flytning Baggrund Lov om Obligatorisk Digital Selvbetjening i 4 bølger 2012-2015 Obligatorisk for kommunerne at stille digitale løsninger til rådighed

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Brugerguide. Virksomheder. Digital ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud

Brugerguide. Virksomheder. Digital ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud Brugerguide Virksomheder Digital ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud Kolofon 3 Indhold 1. Digital ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud 5 2. Login med Ret til at administrere

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G 1. Ledelsesresumé Baggrund I forbindelse med vedtagelsen

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Jobcentrets VITAS business case

Jobcentrets VITAS business case Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side

Læs mere

Oprettelse af ansøgningsgrundlag for EUD+, EU Socialfond eller taxakurser på EASYskole

Oprettelse af ansøgningsgrundlag for EUD+, EU Socialfond eller taxakurser på EASYskole Oprettelse af ansøgningsgrundlag for EUD+, EU Socialfond eller taxakurser på EASYskole 27-01-2015/version 1.1 Indhold Indhold... 1 Generelt... 1 Oprettelse af ansøgningsgrundlag og registrering af tilstedeværelse

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER 19. okt. 2012 Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata Sag: /pll-mbbl Baggrund Som en del af den fællesoffentlige

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

VEU-godtgørelse og befordringstilskud. Virksomheder

VEU-godtgørelse og befordringstilskud. Virksomheder VEU-godtgørelse og befordringstilskud Virksomheder Side 2 af 31 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Adgang til ansøgningsskema... 3 Ansøgningen... 4 Trin 1 Hvad søges?... 5 Trin 2 Personlige oplysninger...

Læs mere

Redegørelse om administration af jobrotationsordningen. Økonomiforvaltningen (ØKF) har anmodet Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Redegørelse om administration af jobrotationsordningen. Økonomiforvaltningen (ØKF) har anmodet Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 1. kontor - Jobparate og Unge NOTAT Til Økonomiudvalget Redegørelse om administration af jobrotationsordningen Økonomiforvaltningen (ØKF)

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

3. maj 2012. Erhvervsstyrelsen. AMVAB Ex ante-måling af digital notifikation i arbejdsskadesager

3. maj 2012. Erhvervsstyrelsen. AMVAB Ex ante-måling af digital notifikation i arbejdsskadesager 3. maj 2012 Erhvervsstyrelsen AMVAB Ex ante-måling af digital notifikation i arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Om løsningen 4 1.3 Undersøgelsesdesign 6 1.4 Segmentering

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post.

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. B I LAG TIL HØRINGSSVA R OFFENTLIG DIGITAL PO ST Den 10. februar 2012 Indledning KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. KL hilser lovforslaget meget velkommet, idet lovforslaget er

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

Ekstern validering af Kriminalforsorgens reorganiseringsforslag

Ekstern validering af Kriminalforsorgens reorganiseringsforslag Ekstern validering af Kriminalforsorgens reorganiseringsforslag Uddrag fra Implements rapport 13. august 2013 Indhold Formål Fremgangsmåde og metode Rapportens indhold Implements konklusioner Kan reorganiseringsforslaget

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.3: Kanalstrategi, dokumentation og kompetenceudvikling KL, September 2011 Baggrund Kommunerne står midt i en stor opgave med at flytte kommunikationen

Læs mere

Undersøgelse af Jobcenter København

Undersøgelse af Jobcenter København Undersøgelse af Jobcenter København - Bilag B: Fremgangsmåde og metode Juni 2007 Copyright Deloitte Business Consulting A/S, All rights reserved Indholdsfortegnelse Fremgangsmåde og metode... 3 Temaer...

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af lukkede tilskudspuljer. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af lukkede tilskudspuljer. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af lukkede tilskudspuljer December 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

En digital verden. Fra ideer til brugbare løsninger

En digital verden. Fra ideer til brugbare løsninger En digital verden Fra ideer til brugbare løsninger Fra Marketing til Digitalisering Marketing Marketing og digitalisering Digitalisering Udbetaling Danmark Tillykke-brevet Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

Læs mere

EfterUddannelse.dk. Hovedkonklusioner fra den kvantitative og kvalitative brugerundersøgelse af EfterUddannelse.dk.

EfterUddannelse.dk. Hovedkonklusioner fra den kvantitative og kvalitative brugerundersøgelse af EfterUddannelse.dk. EfterUddannelse.dk Hovedkonklusioner fra den kvantitative og kvalitative brugerundersøgelse af EfterUddannelse.dk Side 1 Program Kort om brugeranalysen metode m.v. Kvantitativ undersøgelse Kvalitativ undersøgelse

Læs mere

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Indhold Side 1. Resumé... 1 2. Undersøgelsens resultater... 6 2.1

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 56 Offentlig

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 56 Offentlig Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 56 Offentlig Forslag til effektivisering og forenkling af kommunikationen mellem AF og a-kasserne Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder.

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder. Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor på Udbetaling Danmarks områder November 1 Om dette materiale Denne powerpointpræsentation er udarbejdet af Boston Consulting

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere