Årbog for Københavns stift. Som gjorde menneskene sikre i deres gudløse liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årbog for Københavns stift. Som gjorde menneskene sikre i deres gudløse liv"

Transkript

1 Årbog for Københavns stift 2006 Som gjorde menneskene sikre i deres gudløse liv

2 Årbog 2006 Udgivet af Københavns stift Redaktion: Anders Carlsson Bente Hansen Flemming Pless Peter Skov-Jakobsen Jesper Stange (ansvarshavende) Årbog for Københavns stift 2006 Som gjorde menneskene sikre i deres gudløse liv Foto: Maj-Britt Boa Billedkunstner (f. 1963), bosat i København, hvor hun også har sin arbejdsplads. Fast tilknyttet galleri Specta. Debuteret på Kunstnernes Efterårsudstilling Fast fotograf ved Stiftsavisen siden starten i Design: Mindgame Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S ISBN: ISSN:

3 Indhold 4 Forord 6 af forfatter, mag.art. Bente Hansen Hvilken opstandelse 8 af sognepræst Claus Oldenburg Shari a, fundamentalisme og dansk ret 12 af lektor, ph.d. Lisbet Christoffersen Det fundamentale i kristendommen 24 af sognepræst og adjunkt Jakob Valdemar Olsen Sider af den katolske kirkeret i dag 30 af afdelingsleder, cand. adm. pol. Erna Kleiner Religiøs og sekulær lov 34 af overrabbiner emeritus, dr.h.c. Bent Melchior Naser Khader Demokrati og islam 39 Interview ved Bente Hansen Hvis er egentlig riget, magten og æren? 42 af sognepræst Peter Skov-Jakobsen Vi trækker på samme himmel 48 af sognepræst Anders Carlsson Usikkerhedens forløsning 55 af sognepræst Jesper Stange En salme om troens grund 60 af biskop Erik Norman Svendsen Aktstykker fra årets landemode Prædiken ved landemodegudstjenesten 66 af Holmens provst og orlogsprovst Ejgil Bank Olesen Årsberetning ved biskop Erik Norman Svendsen Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 82 af biskop Steen Skovsgaard Referat af forårsprovstemøde 19. april ved stiftsfuldmægtig Anne Margrethe Andersen Referat af landemodets forhandling den 10. og 11. oktober ved stiftskontorchef Helle Ostenfeld Udvalgsberetninger Stiftsudvalget for mellemkirkeligt arbejde 101 ved universitetslektor Karsten Fledelius Stiftsudvalget om nye religiøse strømninger 102 ved stiftspræst Niels Underbjerg Stiftsudvalget for arbejde blandt etniske minoriteter 103 ved stiftspræst dr.theol. Lissi Rasmussen Stiftsudvalget for Det Danske Bibelselskab 104 ved datalog Karsten Kynde Stiftsudvalget for mission 105 ved stiftspræst og sognepræst Jonna Dalsgaard Stiftsudvalget for diakoni 107 ved sognepræst Hanne Storebjerg Københavns Stiftscentral for undervisning 108 ved stiftspræst og sognepræst Helene Dam Folkekirkens Skoletjeneste 110 ved leder af skoletjenesten Helle Krogh Madsen Landemodeberetning 113 Præster: tilgang afgang 113 Navne og adresser 116 Regnskab for Københavns Stiftsfond 126 Bidrag til Stiftsfonden 128 5

4 Forord Tænk hvis alle jordens folkeslag var luthersk-evangeliske Folkevandringstiden, som vi lever i, har skabt større nordeuropæere i heteroseksuelle kernefamilier. Er religiøse og sociale sammenstød, end vi er vant til, det en herligt fristende tanke, eller ville det ikke, hån - men det har udfordret vores egne ståsteder, og det den på hjertet, være en lille smule kedsommeligt? er udmærket. De religioner, vi har været vant til at le ve Ingen bånd og bedemøller, ingen indiske templer, med i Vesten i de seneste århundreder, har tilpas set ingen dansende og klappende afrikanere, ingen homoseksuelle sig den verden af frihed og menneskerettigheder, som i spraglede parader, ingen indædte ateister, voksede ud af reformation og oplysningstid.men ind er sabbat, ramadan, kinesisk nytår, ingen bedetæpper og der kommet en islamisk tradition, som er ander ledes. I ingen forskellighed. mange lande var den ved at finde sig til rette i mere eller mindre sekulære samfund, hvor stat og moske var 6 Vi har med denne stiftsårbog forsøgt at tage fat på rimeligt adskilt, men med Khomeinis magtovertag else i 7 nogle af de forhold, som både kan true og opretholde Iran i 1979 skabtes den fundamentalistiske islam på ny, den frodige diversitet forskellighederne. og den har vækket diskussionen om lov og reli gion. Hvor er der tale om stivsindet fundamentalisme, som kræver indgreb i ret og lighed, og hvor er der tale Kristendom og jødedom var også lovreligioner i tider- om frihed til forskellighed? Hvor er der angreb på nes morgen, og resterne af dem findes, som nogle af demokratiet i religionernes navn, og hvor er der andre artiklerne viser, i både katolicismen og moseloven, angreb på demokratiet? Hvordan får vi plads til den men de anfægter ikke den sekulære stat med krav om mangfoldighed, som både natur og kultur tilbyder os anden straffe- og familielovgivning. så rundhåndet? Megen diskussion foregår for tiden i krigszonen mellem Efter den store frisættelse af værdierne, troen, fritænkningen lov og religion. En anden og mindre opmærksom met og seksualiteten i den moderne tid (de to af medierne står mellem demokratiet og de kræfter, forgangne århundreder) stod vi med et flydende samfund, der ønsker en stærk mand. Muligvis en langt større hvor bevægelighed og omstillings-parathed var (ind re) fare end de fundamentalistiske islamister. de store idealer. Det har naturligt nok skabt en reaktion, hvor der nu ønskes: flere rammer, sikrere fundament, Ingen kan klage over manglende interesse omkring gamle ritualer, fastere tro og alt dette giver uro og de religiøse spørgsmål, og det er en god udfordring. ridser i den nyvundne frihed. Bente Hansen

5 Hvilken opstandelse Af Claus Oldenburg, sognepræst 8 At Han er opstanden fra de døde, sådan ganske bogstaveligt og fysisk, er jeg ikke i tvivl om. I den forstand melder jeg mig gerne under fundamentalisternes faner, for man kan ikke omgås de bibelske tekster på en redelig måde slet ikke de fantas tis ke hvis man ikke tager dem på ordet. For hvis det overskridende element i en fortælling partout skal omtolkes til at passe ind i den normale ramme for videnskabelig og naturlovsbetinget tænkning, så har man ikke fat tet religionens væsen som den netop grænse overskridende billeddannelse med deraf følgende bevidsthedsudvidelse. Men dobbeltheden er klar, og som prædikant må man kunne forholde sig ligeværdigt til både denne verdens erfaringer og så til de forestillinger, som sprænger disse erfaringers vilkår. Så når nu Han er opstanden og graven er tom, så slår det mig, at der er et link til den figur, som normalt kaldes Don Juan, og som er et gennemarbejdet og hyppigt anvendt litterært motiv. Ikke fordi jeg skal gøre mig specielt klog på den litterære side af Don Juan-skikkelsen, men jeg kan ik ke se rettere end, at både Jesus-skikkelsen og Don Juanskikkelsen i ekstrem grad er udfordrere af deres samtid og i forhold til deres omgivelser. Don Juan gør det som forfører af kvinden inden for den erotiske dimension, Jesus gør det som forfører af mennesket inden for gudsforholdet. De udtrykker begge en provokation og en for deres omgivelser ubeskrivelig frækhed. De slår sig begge på den virkelighed, de er inde i. Don Juan gør det på stengæst eller kommandanten, der fordømmer ham til Helvede, altså fortabelsen. Jesus gør det på sit kors, hvor han henrettes for gud s bespottelse, men Han opløftes af Helvede og bliver den figur, der forløser mennesket i kraft af forjættelsen. Udgangen i de to historier er modsatte, men samtidig er der en parallelitet inde i selve udfordringens figur. Desværre kan jeg ikke huske min kilde, men det er engang bemærket af en klog mand, at historien om Don Juans fortabelse og Jesu opløftelse altså stengæst og den tomme grav er de to grundhistorier, som vores civilisation bygger på. Denne forskel har en teologisk betegnelse, som man passende kunne kalde lovens forbandelse og forjættelsens velsignelse. Altså forskellen på og sammenkædningen af lovens fordømmelse og evangeliets grundløse nådesges tus over for mennesket. Begge dele. Eller sagt på en anden måde: Skulle det gå retfær digt til, ville menneskets skæbne være Don Juans, men går 9

6 Hvilken opstandelse Hvilken opstandelse det efter kærlighedens lov og følelsens længsel, så er ver forførelsen overtrædelsen og frafaldet. Man fordømmes Og det er i den spænding enhver moral slår til, selvføl- Dér blander rædslen og jublen sig med hinanden, og der en opstandelse forude. som i Don Juans tilfælde. gelig under dække af henvisningen til, hvad der måtte det er præcis kvindernes reaktion ved graven påske- Dette er ikke retfærdigt men det er løfterigt, og Men anskuer man forførelsen fra en æstetisk vinkel være periodens kodeks. morgen hvor de kun kom, fordi de elskede Ham. præcis dét er vel påskens evangelium. er bevægelsen lystbetonet, hvilket ikke nødvendig- Hans fortabelse bliver dermed udløst af hans kåde Og kun derfor blev det opdaget og viderebragt, at Han Hvordan bliver udgangen? Det véd mennesket vis i sig selv er af det onde. Så er forførelsen en dragning, og ryggesløse omgang med dommeren i skikkel se af var opstået fra de døde, og at graven var tom men de ikke men det véd, at Han er opstanden fra de døde. en trang til overskridelse, en bevægelse mod stengæst eller kommandanten. skulle se Ham igen, og det skal vi såmænd også. Så kan alle skeptikerne komme rendende med deres det ukendte, en lyst hen mod det anderledes og uprøvede. For vi er alle under loven og må et sted bøje os Det er forjættelsen. virke lighedserfaringer og smalle, logiske kundskaber, Det er en kalden, der henvender sig til menne- for den moral, som vitterligt er det stof, det kit, der men da alle ting alligevel hænder anderledes, end skets følelsesregister. binder ethvert samfund sammen og regulerer enhver Derfor vil jeg til skeptikerne af denne fantastiske billeddannelse, man tænker med Thomas Mann så er der ingen Og det er stadigvæk ikke nødvendigvis af det menneskelig relation. Ingen af os undslipper derfor for der ser Ham som opstanden og som denne grund til at rynke på næsen af perspektivet, men snarere onde. Men skulle jeg mene en almen erfaring om den moralske dom fra andre eller fra Gud, og præcis verdens herre og dommer, sige, at det simpelthen er glæde sig over, at virkeligheden også kan være po- selve bevægelsens mulighed og den spændthed, det derfor skal den tages alvorligt, hvilket var Don Juans en nødvendig historie i relation til sindets åbenhed og sitivt overraskende. nye kunne rumme. Faktisk en varmepåvirkning. dødssynd at han ikke gjorde det. mulighedens overraskelse. Måske kan man sige det sådan, at den æstetisk inspirerede Heroverfor står Jesus-historien, hvor jeg ikke nød- For ellers havde vi kun Don Juan-historier, og Og så er der et element mindst til, som kæder historien forførelse er en lyst til at lade sig bevæge vendigvis kan se Hans mulige moralske kvalifikationer med den skyldbevidsthed, som martrer den moderne, om Don Juan og historien om Jesus sammen. af fantasien og dens ubegrænsede muligheder mens for hverken I eller jeg kender dem men jeg kan se, at kollek tive bevidsthed inde under huden, for vi er selv Og det er forførelsens motiv. moralens imperativ sætter virkelighedens klodser i, før Hans historie vil mennesket noget og vil det uden svig. skyld i alt, er det efter mine begreber en befrielse, at 10 For forførelse kan anskues på to måder, nemlig bevægelsen overhovedet er forsøgt eller indledt. Så hvis Han har været selvoptaget en del tyder der kan fortælles en modhistorie overlevelsens historie 11 moralsk og æstetisk. Forførelse vil vi normalt betragte Og man kunne jo forestille sig, at Don Juans faktisk på det, og de jøder, der korsfæstede Ham, på trods af alt. som en moralsk kategori. Ordet er ganske enkelt negativt for skellige kærester havde fået lidt fornøjelse ud af mente det i et absolut format, fordi Han gjorde sig ét Så på trods af modernitetens fokusering på, at en- ladet. Man lader sig føre forføre væk fra den ev en tyret, ligesom Jesus havde været os fuldstændig med Gud så er Hans historie genfortalt som et billede hver religiøs billeddannelse er af personlig art, hvorfor mor alske verdens lov. Det kan ske på mange måder, ukendt, hvis ikke disse kvinder ved graven påskemorgen til opbyggelse og mod. hver mand afgør med sig selv, om Jesus nu er opstan- hvoraf Don Juans, den erotiske og livsnydende, kun er havde taget mod til sig og i deres lettroenhed et For Don Juan går til, og det er forståeligt, mens Jeden fra de døde eller ikke er sådan fysisk set så skal én af dem. Man kan f.eks. også tale om politisk forførelse, Grundtvigsk udtryk havde passeret gravens tærskel sus af Nazareth rejses af fornedrelsen, og det er ufor- jeg hilse og sige, at det er Han. ligesom al form for misbrug kun kan lade sig og netop lod sig bevæge til en anden og ny virkelighed, ståeligt. Du og jeg afgør nemlig ikke verden. gøre i kraft af forførelse. der havde løftet og forjættelsen i sig førstegrøden af Det kan kun gribes af følelsen. Og det er følelsen, Men Gud gør det. Det er det, vi har Ham til. Men for år tilbage læste jeg en italiensk filosof den kommende verdens liv. der afgør, om noget er svigefuldt eller det ikke er. Og Han gjorde det ved den lejlighed. For Han tog og historiker, Perniola, der hævdede, at forførelse i Ikke moralen. fusen på selv de kvinder, der elskede Hans søn. Ikke antikken også havde en æstetisk udgave. Og æstetik Man kan om denne fra min side forsøgte parallelitet Den har nemlig afgjort alle ting på forhånd, og det ringe, for alle ting hænder anderledes, end men nesket er i denne sammenhæng ikke blot sansen for de såkaldte mellem historien om Don Juan og historien om Jesus klæder ikke det menneskelige sind. tænker. Dette er Guds visdom. skønne kunster, men er i sin oprindelse dette spørge til præcis den moralske bonitet mellem dem. Men det, der klæder det menneskelige sind, er san- at lade sig sansemæssigt berøre eller påvirke. Der vil jeg om Don Juan historien sige, at dens indbyggede sen for det åbne, det overraskende, det perspektiv rige Claus Oldenburgs artikel er en let redigeret prædiken erotiske forargelse næppe siger vores pe riode og løfterige. Kort sagt: tænk engang! til påskedag 2006 Altså: moralen er den lov, der sætter bestemte og objektive så meget, men pointen er vel også, at Don Juan optræhed regler op for menneskets adfærd og virksomder hensynsløst, forbrugerisk og dybt, dybt selvop- og gør det følelseskoldt. I den sammenhæng blitaget.

7 Shari a, fundamentalisme og dansk ret Af Lisbet Christoffersen, lektor, ph.d. Indledningsvis skitseres, hvad der kan ligge i be - tilslutning til det samlede projekt i religionsfrihedens gre bet shari a. Inden for rammerne af stiftsårbogen kan der alene blive tale om angivelse af nogle dansk (nordisk?) tilgang til samspil mellem religioner hellige navn. Mit forslag er, at vi skal videreudvikle en pejle mærker. Man kan komme videre i flere udgivelser fra Carsten Niebuhr Biblioteket på forlaget og ret. Vandkunsten. Shari a Dernæst gør jeg mig nogle tanker om, hvad der Islam betyder underkastelse under Guds vilje, som den fra et retligt perspektiv kan gøre, at man sætter de to er foreskrevet i åbenbaringen (Quranen). Muslimer begreber shari a og fundamentalisme over for hinan- skal stræbe efter eller kæmpe (jihad) på Guds vej for urene og som medfører urenhed, dels forpligtelsen til ikke at udføre ritualerne, hvis man er i en til- gammel-testamentlige fortælling om den veluddan- samt fysisk og klar psykisk undertrykkelse kalde den stand af urenhed. nede og velintegrerede, men landflygtige jøde Daniel Selvom de religiøse pligter egentlig angår forholdet til Gud, får ikke mindst kampene om fortolkning gen. Han var som bekendt dygtigere end de indfødte og hans tur i den babyloniske løvekule frem i erindrin- af rækkevidden af tankegangen om (rituel) renhed i forskere til at forstå fremtidens konflikter, forudsige form af adskillelse (af køn), afsondrethed (af kvinder kongens storhed, fald og genrejsning, og analysere fra det offentlige rum) og tilsløring (af kvinder) betydning for muslimers og ikke-muslimers gensidige op- over hele riget. Konkurrenterne fik så indført en regel skriften på væggen. Til sidst ville Kongen sætte ham fattelse af hinanden. om, at den, der bad til andre end kongen, skulle kastes i løvekulen. Det skulle være Daniels endeligt. For Vi har her fokus på et helt spektrum af praksis er, hvoraf nogle er fundamentalistiske i forsøget på at gå han havde hele sit liv overholdt en religiøs norm om tre tilbage til kilderne, Koranen selv, mens andre er liberale i forsøget på at forene religiøse pligter med en mod Jerusalem og for åbne vinduer, synligt for alle. gange om dagen at bede til sin Gud med ansigtet vendt moderne hverdag. Som i jødedom og alle udgaver af I dag er det Europas veluddannede og velintegrerede muslimer og jøder, der gennem religiøs praksis kristendom trives en kamp mellem tolkningsformer: hvilken betydning har den oprindelige tekst? Hvilken søger at fastholde en identitet i Jerusalem. Jeg minder 12 den. I den forbindelse spørger jeg, om man på nogle (sha ri a) for at virkeliggøre Guds vilje på jord, udbrede betydning har nutiden? Hvordan går man ret og her- om, hvem det var, der endte med at blive ædt i løveku- 13 punkter kan sammenligne shari a med mosaisk ret, og forsvare den muslimske menighed (umma) meneutisk til værks? Også her er spørgsmålet om len de nemlig, som ønskede at anvende den andens med den katolske kirkes kanoniske ret og med en samt oprette et retfærdigt samfund. I denne kamp for kanonisering væsentligt. religiøse praksis som grundlag for at få udryddet en rets opfattelse hos dem, der først brugte begrebet at finde vejen til Gud indgår to dimensioner: det enkelte De religiøse pligter er sammenlignelige med an- fremmed. fundamentalisme, nemlig amerikanske, konservative mennes kes direkte relation til Gud, og den pligt dre (monoteistiske) religioner. Der er masser af plads og kristne (dem, der i aviserne kaldes de evangeliske, over for Gud, som mennesker har i relation til hinanden. grund til religionskritik, til gensidig kritik af hinandens Shari a og samfundet fordi de på amerikansk hedder evangelicals ) og deres Sha ri a vejen til Gud giver regler for menne- rituelle praksis samt til krav om gensi dighed: skal vi Shari a angiver også de pligter, den religiøse har over danske åndsbeslægtede. skers liv i begge disse to relationer. tage skoene af udenlands, må de også give hånd her for andre mennesker, når han eller hun vil følge Guds Så diskuterer jeg, om sådanne religiøst betingede til lands, ikke mindst når mandlige muslimske ambas- vej. Tankegangen er ikke, at samfundet skal sikre den retsopfattelser kan trives i dansk ret, både fra Islams fem søjler sadører skal møde landets regent. Jeg kunne godt øn- enkeltes vej til Gud men at samfundet skal sikre, at et empi risk synspunkt: hvordan ser virkeligheden De pligter, den enkelte har direkte over for Gud, ske, at Dronningen sagde klart og tydeligt fra og sammen den enkelte har mulighed for at følge Guds vej i forhol- ud? og fra et normativt synspunkt: må man det? Her kun ne man kalde de religiøse pligter i Shari a, Islams med Udenrigsministeriet meddelte, at Hoffet ikke det til sine medmennesker. Derigennem får Shari a tager jeg af sæt i grundloven i en stillingtagen til diskussionen fem søjler. Det er trosbekendelsen, den regelmæssige ønsker at modtage akkreditiver fra ambassadører, der (in)direkte betydning for indretning af samfundet. om parallelsamfund i dansk ret. bøn (daglige tidebønner, fredagsbøn, bønneretning), ikke kan overholde dette lands høflighedsregler. Men Og her tilbyder Shari a ikke blot nogle grundlæg- Afsluttende kommer jeg med forslag til et punkt, pligten til at give almisse til de fattige, fasten i ramadan-måneden, der er tale om rituel, kultisk praksis, som ligger i kergende principper. Der er derimod en omfattende hvorfra man kan tage konstruktivt stilling, altså et samt pilgrimsritualet i Mekka. nen af grundlovens ord om religionsfrihed for guds- regu lering, som indeholder en fælles kodeks for ad- standpunkt. Jeg kan allerede nu røbe, at jeg hverken De religiøse pligter er koblet sammen med renhedsforskrifter. dyrkelse. færd og samkvem i alle muslimske samfund. Normerne præsenterer en hard core afvisning af alt, hvad der Det drejer sig dels om forskrifter til at Forestillinger om at ville begrænse disse praksi- drejer sig om handel og vandel (økonomiske regler, rummes inden for rammen shari a eller en jublende undgå (hygiejniske) forhold, mad og ting, som anses ser ved lov må bortset fra områderne for lemlæstelse hæderlighed, ejendomsret, formynderen, kvinders og

8 Shari a, fundamentalisme og dansk ret Shari a, fundamentalisme og dansk ret 14 mænds ulighed, renteforbud, tøven ved forsikringsvæsen); om familieretlige regler (familieloyalitet, pligter over for forældre, polygami, slægtskabsregler der hindrer ægteskab, religiøse begrænsninger for ægteskab (ikke-muslimsk ægtefælle medfører il le gitimt ægteskab), seksuelle forpligtelser i ægteskab, skilsmisse). Der er regler om magt og krig (krigens love), for brydelse og straf (ret til gengældelse, til skadeserstatning, korporlige straffe som håndsafhugning for tyveri og stening for hor, dødsstraf for forbrydelser mod Gud (blasfemi og frafald), samt straffe for andre seksuelle krænkelser, beruselse, tyveri). Denne regulering opfattes ikke alene som reli gi øst betingede normer som den enkelte kan følge eller lade væ re, og som alene har med gudsforholdet at gøre. Isla misk ret opfattes som et retssystem, der gæl der for muslimer i de lande, der anerkender islamisk ret som et selvstændigt retssystem med egne domstole ved siden af det nationale retssystem, eller som gælder for alle i de lande, der bygger på islamisk ret. Der er tale om et retssystem med egne institutioner, egne traditioner og egen juridisk diskurs. I den forstand kan man sammenligne islamisk ret shari a med vesteuropæis ke retssystemer eller med kanonisk ret og mosaisk ret. Religiøs fundamentalisme som retligt problem Imidlertid kan der identificeres to basale konflikter mellem traditionel islamisk ret og dansk retstænkning efter grundloven. Den ene er, at islamisk ret tager udgangspunkt i, at både religion og køn (hver for sig, men især tilsammen) gør en retlig forskel, mens grundl oven (nu om stunder) tager udgangspunkt i en (stats)borgerskabsnorm, en ligestilling af alle statsborgere uden stillingtagen til deres religion eller køn. Her er grundloven på kollisionskurs med såvel shari a som andre religiøse normsystemer, der ønsker at tage udgangspunkt, ikke i menneskers nationalitet (forfatninger) eller deres identitet som mennesker (menneskerettigheder), men i deres religion (kanonisk ret, mosaisk ret, shari a). Det indebærer jo imidlertid ikke automatisk, at disse retsopfattelser er i strid med grundloven eller med dansk ret i øvrigt. Den anden grundlæggende konflikt mellem på den ene side menneskerettighederne og dansk ret og på den anden side shari a er spørgsmålet om, hvem der har det sidste ord i reguleringen af forholdet mellem mennesker: Gud eller mennesker. Det juridiske spørgsmål formuleres som et spørgsmål om retssystemets afgørende gyldighedskriterium. Det politiske spørgsmål er, hvorvidt mennesker kan sætte retten, og ændre den som man vil eller har magt eller (demokratisk baseret) flertal til eller om religiøse normer og evt. også religiøse institutioner sætter en grænse for, hvilken ret mennesker kan sætte. Argumentet kunne her være, at shari a er udelelig og derfor også må indeholde accept af de korporlige straffe (stening, håndsafhugning, hængning mv): Gud, menneskets skaber, har konstrueret disse fundamentale love for at beskytte mennesket, som han har skabt det, og alle menneskelige rettigheder og for der igennem at sikre den yderste retfærdighed i menneske ligt samliv. Eftersom mennesket er Guds skabning og Gud har påbudt denne straf for bestemte forbrydelser, så er straffen ikke umenneskelig, den hører til de vilkår, mennesket gennem sin skabelse er sat under. Tankegangen vil være, at formålet med straffen er afskrækkelse, og kun dén, der ikke har fulgt Guds vej, bliver jo hjemfalden til straf. Der er imidlertid tale om en argumentationskæde, der kan genfindes i anden religiøs tækning om end argumentationen her f.eks. ville handle om den gudskabte menneskelige værdighed som grundlag for forbud mod adgang til abort; om den gudskabte kønsopdelte funktionsfordeling og deraf følgende identitet af kvinden som hustru og mor og manden som forsørger; om ægteskabets hellighed og dermed forbud mod skilsmisse; om mandens primære værdighed og dermed rådighed over hustru og børn i såvel som efter familielivet (myndighedsregler, skilsmisseregler, arveregler); eller (i USA) om dødsstraf. Det er i denne forbindelse også værd at nævne, at der i dansk politik aktuelt findes en stærk, religiøst begrundet kritik, som henter sine argumentationskæder fra lutherdommen, en kritik af at se menneskerettigheder og dermed menneskers adgang til at sætte loven som fundament for samfundet en kritik præcis af, at mennesker derved gør sig selv Gud lige. Umiddelbart står de fleste lutherske kristne af for findes der én vej, som Gud har fastlagt, som har betydning for forholdet mellem mennesker? Og på den anden side ved vi, at også mangeårige lutherske samfund som det danske har været forsøgt styret under auspicierne af de 10 bud som en tilbagevenden til kilderne, til fundamentet for Guds vej for relationerne mellem mennesker. Dette fundament kan fortsat ses i straffeloven. Vi ved også, at både protestanter og katolikker, også i Europa i dag, henter etiske normative refleksioner eller bidrag til en samfundsorden i næstekærlighedsbudet eller de 10 bud eller bredere i såvel lignelser som brevlitteratur i Ny Testamente. Vi ved helt enkelt godt, at religiøse normer har betydning for vores stillingtagen til samfundets indretning. Selv Ha bermas ved det. Udfordringen til alle religiøse er, om det er muligt at sætte en individuelt baseret rationalitet til dommer over det, som de religiøse institutioner udpeger til at være Guds udelelige lov og dermed, om det er muligt ved menneskelig fornuft at ændre strafformer, ægteskabs- og andre familieregler samt undertrykkelse af kvinder og børn. Dét er udfordringen, og den udfordring kommer ikke alene fra Shari a. Religiøse retsregler og dansk ret I det følgende skal vi se på, hvordan den udfordring grundlæggende er tacklet i dansk ret. Vi starter i samfundets fundament, grundloven. Når religion og ret mødes Det har i den offentlige debat hyppigt været fremført, at når religion og ret mødes, er det altid religionen, der har vigepligt. Modsat kan den offentlige debat give indtryk af, at grundtanken i Shari a må være, at når religion og de retsregler, der udgår fra demokratiet, mødes eller kommer i konflikt, så er det altid demokratiet, der har vigepligt. Den danske grundlov svarer hverken til den ene eller den anden af disse tilgange. Grundloven tilbyder et balancepunkt. Religionsfrihed Grundloven sikrer områder, hvor religion har fortrinsret for den demokratisk fastsatte retsorden. Reli gionsfriheden (grl. 67) giver en frihed til at dyrke Gud enkeltvis eller sammen med andre uden at nogen myndighed først skal spørges om lov, og uden at nogen myndighed kan begrænse religionsudøvelsen, blot den finder sted inden for grænserne af sædeligheden og den offentlige orden. I dette frihedsrum sætter trossamfundet selv sin retsorden. Friheden er for alle kristen, hedning, tyrk og jøde, som vi plejer at sige, at Grundtvig sagde. Friheden er ikke begrænset til pæne udgaver af hverken kristendom, hedenskab, islam eller jødedom. Også fundamentalister har religionsfrihed, og lovgiver skal respektere denne religionsfrihed. 15

9 Shari a, fundamentalisme og dansk ret Shari a, fundamentalisme og dansk ret 16 17

10 Shari a, fundamentalisme og dansk ret Shari a, fundamentalisme og dansk ret Religion går forud for demokratiets retsorden, når vi er Grunden til denne dobbelt-argumentation er, at der i demo kratiske samfund har fastsat modstående regler, Og i dette ikke-pligt-område er det tilsvarende muligt inden for religionsfrihedens grænser. grundlovens og det danske samfunds tradi tionelle forståelse i hvert fald, når disse regler er nødvendige. Det ser i for statsmagten at tillade den enkeltes frihed til at Men der er grænser for religionsfrihed, og grundlov af religionsfrihed ligger en opfattelse af hver hvert fald ud, som om henvisning til religion er fuld- lægge religiøse argumenter til grund, hvad jo også sker en sikrer også områder, hvor retten går forud for ting til sin tid, en opfattelse af, at religion begrænser stændig irrelevant uden for kirker, synagoger og moskéer. f.eks. ved accept af voksne Jehovas Vidners nægtel se religionen. Den gudsdyrkelse, der strider mod sædeligheden sig til bestemte områder af tilværelsen. af blodtransfusion, ved anerkendelse af religiøst præ- eller den offentlige orden, er ikke beskyttet Og noget er der om det. 70 er en beskyttelsesbegede friskoler som Niels Steensens Gymnasium, ved af grundloven. Begrænsningen kan forstås sådan, at Religion i samfundets pligtforhold stemmelse. Den skal beskytte den enkelte mod at blive driftsoverenskomster med hospitals- og undervisningsvirksomhed en hvilken som helst retsforskrift kan sætte grænser Denne begrænsning til området for gudsdyrkelse hænger tilsidesat ved, at der bliver ført irrelevante argumen- med religiøs identitet som Den Danske for gudsdyrkelsen. Men begrebet om den offentlige orden tæt sammen med grundlovens regel for, hvad der ter om religion i marken. Men den skal også beskytte Diakonissestiftelse. stiller større krav. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal være gældende ret uden for området for gudsdyr- samfundet imod, at irrelevante religiøse argumen- Betyder det, at grundloven åbner mulighed for at giver her en klarere beskyttelse kelse. Her hersker efter grl. 70 et forbud mod, med ter føres i marken for at undgå forpligtelser over leve et liv i Danmark i overensstemmelse med en (fun- end grundloven. Den stiller flere krav til retsforskrifter, henvisning til religiøse argumenter, at und drage sig for samfundet. I den grundlovgivende rigsforsamdamentalistisk) forståelse af Shari a? Vi ser på kon- der skal kunne begrænse religionsudøvelse. Det er nogen almindelig borgerpligt. Denne side af reglen ling var Anders Sandøe Ørsted og N.F.S. Grundtvig krete områder. ikke nok, at de bliver vedtaget af et flertal i folketinget. er altså rettet mod borgeren: man kan ikke undgå enige om, at den regel betød, at vi i Danmark kunne Folketinget skal også i vedtagelsen argumentere pligter over for samfundet ved at argumentere religi- få jøder som højesteretsdommere og katolske proces- Kønsadskillelse for, at reglerne opfylder en række betingelser, sat af øst. Den anden side af reglen er, at samfundet heller sioner i gaderne. Derfor var Ørsted imod bestemmelsen Som nævnt er det vanskeligt for mig at se, at (større menneskerettighedskonventionen. Regler, der vil begrænse ikke med henvisning til den enkeltes religion ( tros- mens Grundtvig netop ville have et samfund, dele af) de rituelle dimensioner af shari a kan komme 18 religionsfriheden, skal således være nødvenbekendelse eller afstamning ) kan berøve nogen den hvor alle kunne udøve deres religion, men hvor samti- i strid med dagens danske lovgivning, så længe disse 19 dige i et demokratisk samfund for at give en præcis beskyttelse fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder. dig alle kunne deltage i det offentlige liv uden hensyn rituelle regler følges i tilknytning til religionsudøvel- enten af andres friheder og rettigheder eller Vi plejer at forstå grl. 70 som et forbud mod dis- til denne religiøse udøvelse. Et samfund baseret på disen. af almene sundheds- og sædelighedsforhold eller af krimination. Men det er mere end det. Det er et forbud stinktion, på skelnen. Kønsadskillelsen i islam er imidlertid voldsomt demonstrativ. et præcist hensyn til den offentlige orden. Den forståelse imod at den enkelte bruger religion som trumf i pligt- Tankegangen bag er imidlertid for mig giver religionsfrihedsbegrebet et reelt indhold. forhold over for det offentlige. Og det er et forbud Religion uden for pligtrelationerne? at se parallel til jødisk, katolsk og fundamentalistisk- Religionsfrihed dækker gudsdyrkelse. Beskyttet mod, at det offentlige overhovedet tager stilling til den Imidlertid. Bestemmelsen taler om den enkeltes nydelse protestantisk argumentation om, at mænd og kvinder er den side af den religiøse overbevisning, der fører til enkeltes religion i offentlige anliggender. Her ligger kimen af rettigheder og opfyldelse af forpligtelser. Den beskyt- er lige i værdighed, men forskellige i Gud-givne opga- udøvelse af en religiøs praksis i sig selv. Kulten, ritualet til det almene argument, at religion er en pritelse af både samfundet og den enkelte, der er tale om, ver. Hvis den ligestillingsret, der er indført helt ind og de rammer, der skal til for at skabe rum for vatsag, eller i hvert fald en personlig sag, der ikke drejer sig om pligtrelationer. Dvs. beskyttelsesområdet for an folkekirkens altre (og som jeg i parentes bemærket kulten og ritualet. Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed må påvirke borgerskabets almene sfære (men jo nok er dels det helt almene krav på det offentlige om lige- er enig i), også skal gennemføres i forhold til mus- beskytter efter sædvanlig opfattelse ikke de dele af det offentlige liv, der netop handler om rebehandling af enhver i offentlige anliggender og dels limske forsamlinger, vil det for mig at se kræve, at andre religiøst motiverede handlinger af almindelig karakter. ligion, man må altså godt kræve, at folkekirkens præ- det individuelle krav over for den enkelte, der har en man samtidig vil tage nogle konfrontationer med Mohed Skoledrift, hospitalsdrift, boghandlervirksomster og menighedsrådsmedlemmer tilhører det evange- pligtrelation til det offentlige i relation til f.eks. militærsaisk Troessamfund og Den Katolske Kirke. Det er for falder nok ikke ind under gudsdyrkelse og er dermed lisk-lutherske trossamfund). tjeneste. nemt blot at slå på muslimerne. Når det drejer sig om nok ikke dækket af religionsfriheden. Sådan ple- Er der så overhovedet noget tilbage? Det ser Uden for pligtrelationerne til det offentlige fin des udøvelse af kulten, vel at mærke. jer vi i hvert fald at argumentere, samtidig med at der ud, som om religion alene kan være et relevant argument fortsat en mulighed for at den enkelte i sin tilværelse netop gives frihed til religiøse friskoler, religiøse hospitaler i forhold til udøvelse af religiøs kult (kollektiv kan lægge sin religiøse overbevisning til grund. Det mv. og indi viduel religiøs praksis) og da kun, hvis ikke det gælder også uden for området for gudsdyrkelse.

11 Shari a, fundamentalisme og dansk ret Shari a, fundamentalisme og dansk ret Straffereglerne Dommen fastslog, at indførelse af shari a for alle (muslimer) foldelsesmuligheder med religiøse krav kommer fra Hvorfor skulle vi indskrænke den frihed og indføre u - Den modsatte ende af skalaen er lige så klar. Der er ingen ville være i strid med den europæiske menne- mange forskellige religiøse grupperinger. danske sekularistiske normer i de offentlige institutio ner? tvivl om, at strafbare handlinger ikke bliver mindre skerettigheds konvention. Men den fastslog også, at Blasfemi, f.eks. Det er således ikke islam, der står strafbare af at være religiøst motiveret, måske snarere den enkelte mus lim ikke har krav på at kunne følge bag de to domme fra 1990erne, hvor Den Europæiske Et punkt at stå på og vurdere ud fra tværtimod, jf. dommen i Slagelse-sagen for nylig. Dét f.eks. islamisk fa milieret med henvisning til sin religionsfrihed. Menneskerettighedsdomstol har godkendt beslaglæg- et standpunkt er kernen i grl. 70. Religionsfrihed giver ikke frihed til Re li gionsfrihed rækker ikke til indførelse gelse af eller forbud mod kunstneriske produktioner Som jeg ser det, er der en underliggende frygt, som f.eks. at holde familiemedlemmer til den sande vej ved af en alternativ retsorden, var argumentet bygget (film), fordi de blev anset for blasfemiske. Blasfemi-reglerne styrer ganske mange af disse diskussioner i det dan- tvang, endsige nedskydning. Også her er der tale om op på baggrund af, at Tyrkiet efter fransk model har kom ind i den danske straffelov længe før islam ske samfund pt., nemlig frygten for parallelsamfund, en tankegang, der har noget at sige, ikke blot til muslimer, én fælles obligatorisk statslig privatret, fastlagt i en kom ind i Danmark, forbudet mod hate-speech kom styret af andre regler og normer end dem, der er fast- der ønsker at tvinge kvinder i familien til at leve code civile. ind i reglerne, da det i 1930erne blev klart, at jøder sat i folketinget. afsondret fra offentligheden, tvinge til ægteskab mm., Sådan er dansk privatret imidlertid ikke bygget op. i Europa var i fare, og det var ikke islam, der fik en Det er en frygt for religiøse regler og en frygt for men også til folkekirkelige tidehvervspræster, der ønsker Ikke mindst familie- og arveretten, består i en kom- stor supermarkedskæde til at trække et par sommer- fundamentalisme. Den frygt giver angst for religioner- frihed til at tugte deres børn med korporlig og bina tion af regler. Nogle skal følges, andre følger sandaler tilbage fra markedet sidste år, det var den kanes frihed og deres alt for tydelige genkomst. Ikke alle ulovlig afstraffelse, og ser lovgivningens forbud herimod man, medmindre parterne selv har aftalt noget andet. tolske kirke. Badeforhængene i skolerne har mange til- er overbevist om, at det er en god idé at indføre obliga- som konfliktende med basale kristne rettigheder. Der er altså stor aftalefrihed i dansk familieret. Man hængere blandt kristne, der heller ikke kan se det torisk undervisning i ortodoks kristen kultur i de rus- kan derfor komme ganske langt med testamentsreglerne, morsomme i nøgenbadning, heller ikke inden for siske skoler så lidt som i den danske folkeskole. Måske Religiøs familieret og man må gå ud fra, at mennesker, der ønsker samme køn, og også kristne og jøder kunne ønske en var det bedre at følge tanken om et generelt kursus 20 Det store praktiske problem er imidlertid religiøs familieret. at følge religiøse regler på dette område også faktisk større mådeholdenhed i det danske samfund, når det i verdensreligionernes historie. At holde religionsud- 21 Her ligger en udfordring, der kommer fra alle anvender testamentsreglerne til det uanset om de drejer sig om alkoholforbrug og seksualitet i uddanøvelsen i kort snor. Sikre at mennesker ikke tager de- ønsker om at følge religiøse normer, ikke blot fra Shari a. nu fortæller deres advokat om denne baggrund eller nelsesinstitutionerne og i det offentlige rum som såres religion alt for alvorligt. Og i hvert fald ikke følger F.eks. måtte Mosaisk Troessamfund i forbindelse ej. dan. Det er helt sikkert rigtigt, at integrationsudfordrin- religiøse retsregler. med den kongelige anerkendelse i 1813 til gengæld opgive Dermed får vi, inden for rammerne af dansk privatgen er større, når 20 elever i en skoleklasse kræver le- Hvad skaber denne frygt? At borgere i Danmark mosaiske arveregler (dobbelt arvelod til sønret, mange forskellige retlige løsninger, hvoraf nogle verpostejfri mad, end når dette krav kom fra blot en først og fremmest opfatter sig som en del af forskel- nerne) og følge den danske lovgivning på området. glimrende kan være religiøst motiverede, uden at det enkelt jødisk elev, men hvorfor svaret ændrede sig fra lige og konfliktende men ikke mindst undertrykkende Men betyder det, at man ikke længere kan lade sine ændrer deres retlige gyldighed, blot aftalerne er indgået det hidtidige: så må du selv tage madpakke med, til en religiøse regelsæt, i stedet for at opfatte sig som en sønner arve mere end døtrene? Ja, hvis man ønsker sig korrekt. Derimod er det ikke tilstrækkeligt at hen- afskaffelse af traditionelle retter på spisekortet, blæser del af god, sekulær, dansk lov, der giver ligestilling og ge nerelt fritaget fra den danske arvelovs (obligatoriske) vise til islamisk ret. Det afgørende er, at den enkelte i vinden, jeg forstår det i hvert fald ikke. frihed til alle. Det er angsten for den religiøst betin- regler gør det. ikke har krav på at følge denne praksis som udtryk Det hidtidige danske svar på disse udfordringer gede borgerkrig. Det er ikke blot en historisk angst, For et par år siden afsagde den europæiske menneskerettighedsdomstol for sin religionsfrihed. Adgangen til i en vis udstræk- har været frihed. Frihed til at lade samfundet som hel- det europæiske mareridt. Det er angsten for at ende i således en meget omdiskutening at anvende (religiøse) eller andre normer end hed udvikle sig uden hensyn til religiøse begrænsnin- Belfast, Beirut, Belarus og Bosnien. ret dom, hvor man godkendte Tyrkiets forbud mod velfærdspartiet. lovgivning ens regler opstår som følge af en frihed i ger kombineret med frihed for religiøse (fra grundt- Derfor er der sikkert også en og anden læser, som Grundlæggende var det en demokra ti- retsdannelsen, som alle har. vigianere og DKP ere til muslimer og amerikanere) til at synes, at jeg er alt for venlig ved shari a. Det er jeg ikke. slå-til -dom, men argumentationen handlede om ræk ke - skabe egne normative åndehuller og samtidig kombineret Jeg peger blot på, at vi retligt set har haft delvise pa- vidden af religionsfrihed. Velfærdspartiet blev for budt, Religiøse normer i offentlige institutioner med afsøgning af alle muligheder for at samrallelsamfund i dette land i hele denne grundlovs tid. fordi det blev anset for at ville indføre en isla misk stat Også kravet om at følge religiøse normer i offentlige menkoble normerne, også på arbejdspladserne. Både kanonisk ret og mosaisk ret indbefatter normer i Tyrkiet, styret af shari a. institutioner eller at begrænse samfundets almene ud- for indgåelse og opløsning af ægteskab, hvor mindst

12 Shari a, fundamentalisme og dansk ret Shari a, fundamentalisme og dansk ret den ene part er katolik eller jøde, og der opstår selvsagt trossamfund fra retsdannelsen ved domstolene i ste- kater og domstole se på de normer, der faktisk har Jeg ser kun én vej frem. Det er ikke nok i et demo- også inden for disse grupper konflikter, hvor en det for at sikre os, at domstolenes processuelle normer styret forventningerne og aftalerne omkring det konkrati at argumentere med, at mennesker kan ændre domstol må løse problemerne. Katolikker og jøder vælger og basale menneskerettigheder også influerer på relikrete ægteskab og så anvende dem sammen med den Guds regler. Det er nødvendigt også at argumentere ikke at lade disse sager komme for den almindegiøs retsdannelse. I den situation tror jeg først, at reli- danske, sekulære retsorden, når konflikterne kommer. for, hvorfor de regler, man som menneske ønsker, er lige byret. De løses i stedet af interne organer i den giøse normer får magt, som de har agt, uden overhovedet Det ville også tage luften ud af tendensen til at etablere bedre end de regler, andre ønsker i Guds navn. Det er katolske kirke eller hos rabbineren, en form for konfliktmægling at lade sig anfægte af sekulær retsdannelse. Og egne, religiøse domstole hos imamer, rabbinere og ka- ikke nok at argumentere med, at straffeloven er vedta- hvor de religiøse regler lægges til grund. dét er hvad jeg er bange for. tolikker. get af Folketinget, af mennesker altså, og (derfor) skal Parallellen i offentlig forvaltning og dermed folkekirken Jeg vil altså fastholde, at der er ét domstolssystem stå over ethvert krav om at ville følge Guds lov. Det er ville være forvaltningsnævn, så som flygtninge- Så hvad gør vi ved de faktiske i Danmark, der i sidste instans må tage sig af alle kon- nødvendigt også at argumentere med, at strafformer nævnet eller altså et evt. lærenævn. Hvorfor skulle det parallelsamfund? flikter, evt. efter en indledende behandling ved interne som stening for hor er umenneskelige og derfor ikke være anderledes for muslimer? Vi har allerede parallelsamfund, Jeg ville derfor ønske, man kunne sikre en dansk rets- nævn i trossamfund mv. skal indføres, heller ikke ad demokratisk vej. Ja, det er og det har vi haft så længe, vi har haft reliorden, der giver plads til alle. Indenfor én fælles retsor- måske endog nødvendigt i Guds navn at argumentere gionsfrihed for mennesker lader religion styre deres den. Ikke i et valg mellem forskellige retssystemer med Religionsfrihed i forhold til den udøvende magt for, at stening for hor er blasfemi for hvem skal kaste livsforhold i langt større omfang, end ikke-religiøse tilhørende forskellige sæt af juridisk argumentation og Kernen i religionsfriheden er en frihed til, at trossamfundet den første sten? mennesker bryder sig om. forskellige domstolssystemer uden indbyrdes forbindelse. selv tilrettelægger sin religionsudøvelse uden Næh, jeg er mere bange for noget andet. Jeg er Vejen frem er for mig at se at sikre, at de mulig- om den udøvende magt. Men også her vil jeg foreslå bange for tendenserne til at lukke religion ude af samfundet. heder, der faktisk er i dansk ret for at lade religi øse mere gennemsigtighed. Ikke mere kontrol men ad- 22 Overlade religion til egne, interne struktu- normer spille ind i valget af et aftalebaseret sæt af gang til at offentligheden kan få indseende med og kriheder, 23 rer, overlade religiøse mennesker til deres egen overbevisning, regler, også anvendes. Så mennesker ikke tvinges til tisk debattere de former og magtstrukturer, religioner undlade at fastholde samfundets institutio- at vælge mellem to sæt af retssystemer, men i stedet nerne binder op om sig med. Imidlertid det er en an- på at løse alle retskonflikter, også dem der følger i anvender samfundets domstolssystem som sidste instans den artikel. kølvandet på menneskers ønske om at følge religiøse til løsning af alle typer af retlige konflikter. Jeg normer, eller måske endog deres ønske om at kombinere tror, det er nødvendigt, at det danske juridiske system Fælles lovgivningsmagt religiøse retsregler med sekulære retsregler, som gør sig bekendt med de åbninger, der er for at anvende Endelig vil jeg gerne have opretholdt ét fælles lovgiv- de altså gør i det virkelige liv. Jeg er bange for, at den religiøse normer inden for retten, og lader seku lær og ningssystem i Danmark. For det er jo ikke nok at henvise danske retsordens angst for religiøse regler gør, at religiøse religiøs tankegang mødes i en retlig analyse af de kon- til, at straffeloven (eller grundloven) nu engang ser mennesker bliver tvunget til at pendle mellem krete konflikter, det bringer med sig. sådan ud, og den må alle danske følge. Det afgørende to retssystemer, i stedet for at få mulighed for at få Forskere har vist, at danske (og engelske), muslimske er, hvordan straffeloven skal se ud fremover, når den sam fundets domstole til at tage deres retskonflikter (og hinduistiske og jødiske) kvinder (især, selvføl- skal ændres, og hvilke argumenter, der gælder i den al vorligt. Og pådømme dem. Ved at forholde sig til gelig!) mister rettigheder, fordi de lever i en konflikt diskussion, ligesom det afgørende er, hvordan retsordenen bå de den sekulære og den religiøse side af normdannelsen. mellem et dansk retssystem og et islamisk (etc., etc.) bag den religiøse kult skal være, ikke blot, hvor- At religiøse mennesker i stedet i praksis bli- retssystem mht. ægteskab, skilsmisse, ret til børnene, dan den er. Dét er udfordringen i et demokrati, hvor ver tvunget til at lade lukkede religiøse institutioner medgift mv. I stedet for at se de islamiske eller katolske borgerne har forskellige religiøse udgangspunkter. løse deres retlige konflikter efter et udelukkende religiøst eller jødiske normer som enten fremmed ret, Henvises religiøse argumenter til de private rum, op- baseret normsæt. En situation hvor vi i praksis der ikke lægges til grund her, eller religiøse normer, står der først parallel-samfund. afskærer kontakten mellem retsdannelsen i kirke og der i hvert fald slet ikke kan anvendes her, burde advo-

13 Det fundamentale i kristendommen af Jakob Valdemar Olsen, sognepræst og adjunkt på Dansk Bibelinstitut 24 Det er ikke en let sag at skrive om fundamentalisme, med mindre sigtet er alene at kritisere. I daglig tale er ordet et entydigt negativt ord, det er et skældsord. Det bliver i reglen brugt i forbindelse med islam og muslimer, og ofte af journalister, som ønsker at sige noget om muslimsk fundamentalisme, terrorisme, vold og deslige. Søger man på internettet under fundamentalisme, vil man se, at det er et polemisk ord, og at det har fået en yderst bred anvendelse. Der tales om velfærdsstatsfundamentalisme, grøn fundamentalisme, markedsfundamentalisme osv. Ja, af og til kan man endda støde på, at enhver person i den offentlige debat, som har nogle markante og uopgivelige holdninger, bliver beskrevet som fundamentalist, om han så hører til på den venstre eller højre side af det politiske spektrum, om han er engageret i Greenpeace, Amnesty International eller andet, som har en holdning og kan være holdningsdannende. Et ord, som har en så bred anvendelse, kan synes at være et uanvendeligt ord, hvis man vil bruge det i en neutral beskrivelse. Derfor er det også svært at give en positiv beskrivelse af kristen fundamentalisme. Når der tales om kristen fundamentalisme, opstår derfor let associationer i retning af aggressive, indskrænkede og onde mennesker. F.eks. kan man i Præsteforeningens Blad (2006/25-26) støde på en bogomtale, hvori det hedder: I bogen giver hun et skræmmende billede af en fundamentalistisk og perverteret religiøsitet (s.506). Fundamentalisme bliver her et synonym for det perverterede. At skulle sige noget positivt om kristen fundamentalisme, kan derfor forekomme at være en i udgangspunktet umulig opgave. Det kunne svare til at skulle give en positiv beskrivelse af kristen ondskab, som om der kan være noget positivt ved ondskab. Højst kan man måske bevæges til at synes, at det er synd for de onde mennesker, mens det nok i reglen er mest synd for dem, der falder i kløerne på dem. Dermed er begrebet fundamentalisme blevet en del af et magtsprog, som man kan anvende overfor andre, hvis man ønsker at stille dem i et dårligt lys. At vælge en historisk tilgang til emnet kan dog hjælpe os med at komme ud over en entydig negativ retorik og måske få en vis afstand til fjendebillederne. Fundamentalisme historisk set Fundamentalisme er et ord, som opstår i en kristen amerikansk sammenhæng. Baggrunden for ordet er en voldsom debat, som foregår i USA i begyndelsen af det 20. århundrede både i og uden for kirkerne. Der var på den tid flere, der gjorde sig til talsmænd for at fjerne kristendommen fra dens historiske forankring. Bibelen, mente nogen, skulle læses som en hvilken som helst anden bog. Om Jesus havde levet var ikke afgørende for kristendommen, for man kunne stadig 25

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Min elskede er min og jeg er hans

Min elskede er min og jeg er hans Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Et indlæg om et åbent brev

Et indlæg om et åbent brev Et indlæg om et åbent brev I anledning af, at 138 ledende muslimer har sendt et åbent brev til pave Benedikt og andre kirkeledere, 1 afholdt Islamisk-Kristent Studiecenter den 22. oktober 2007 et møde.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Er testamentet á jourført?

Er testamentet á jourført? - 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Helsingør Stift Biskoppen over Helsingør Stift Den 20. februar 2012 Dok.nr. 20583/12 Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen familiestyrelsen@famstyr.dk Ministeriets

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1 8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1. Til et familieselskab fornylig udspandt sig en samtale om folkekirken. Den er næsten obligatorisk,

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere