Årbog for Københavns stift. Som gjorde menneskene sikre i deres gudløse liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årbog for Københavns stift. Som gjorde menneskene sikre i deres gudløse liv"

Transkript

1 Årbog for Københavns stift 2006 Som gjorde menneskene sikre i deres gudløse liv

2 Årbog 2006 Udgivet af Københavns stift Redaktion: Anders Carlsson Bente Hansen Flemming Pless Peter Skov-Jakobsen Jesper Stange (ansvarshavende) Årbog for Københavns stift 2006 Som gjorde menneskene sikre i deres gudløse liv Foto: Maj-Britt Boa Billedkunstner (f. 1963), bosat i København, hvor hun også har sin arbejdsplads. Fast tilknyttet galleri Specta. Debuteret på Kunstnernes Efterårsudstilling Fast fotograf ved Stiftsavisen siden starten i Design: Mindgame Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S ISBN: ISSN:

3 Indhold 4 Forord 6 af forfatter, mag.art. Bente Hansen Hvilken opstandelse 8 af sognepræst Claus Oldenburg Shari a, fundamentalisme og dansk ret 12 af lektor, ph.d. Lisbet Christoffersen Det fundamentale i kristendommen 24 af sognepræst og adjunkt Jakob Valdemar Olsen Sider af den katolske kirkeret i dag 30 af afdelingsleder, cand. adm. pol. Erna Kleiner Religiøs og sekulær lov 34 af overrabbiner emeritus, dr.h.c. Bent Melchior Naser Khader Demokrati og islam 39 Interview ved Bente Hansen Hvis er egentlig riget, magten og æren? 42 af sognepræst Peter Skov-Jakobsen Vi trækker på samme himmel 48 af sognepræst Anders Carlsson Usikkerhedens forløsning 55 af sognepræst Jesper Stange En salme om troens grund 60 af biskop Erik Norman Svendsen Aktstykker fra årets landemode Prædiken ved landemodegudstjenesten 66 af Holmens provst og orlogsprovst Ejgil Bank Olesen Årsberetning ved biskop Erik Norman Svendsen Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 82 af biskop Steen Skovsgaard Referat af forårsprovstemøde 19. april ved stiftsfuldmægtig Anne Margrethe Andersen Referat af landemodets forhandling den 10. og 11. oktober ved stiftskontorchef Helle Ostenfeld Udvalgsberetninger Stiftsudvalget for mellemkirkeligt arbejde 101 ved universitetslektor Karsten Fledelius Stiftsudvalget om nye religiøse strømninger 102 ved stiftspræst Niels Underbjerg Stiftsudvalget for arbejde blandt etniske minoriteter 103 ved stiftspræst dr.theol. Lissi Rasmussen Stiftsudvalget for Det Danske Bibelselskab 104 ved datalog Karsten Kynde Stiftsudvalget for mission 105 ved stiftspræst og sognepræst Jonna Dalsgaard Stiftsudvalget for diakoni 107 ved sognepræst Hanne Storebjerg Københavns Stiftscentral for undervisning 108 ved stiftspræst og sognepræst Helene Dam Folkekirkens Skoletjeneste 110 ved leder af skoletjenesten Helle Krogh Madsen Landemodeberetning 113 Præster: tilgang afgang 113 Navne og adresser 116 Regnskab for Københavns Stiftsfond 126 Bidrag til Stiftsfonden 128 5

4 Forord Tænk hvis alle jordens folkeslag var luthersk-evangeliske Folkevandringstiden, som vi lever i, har skabt større nordeuropæere i heteroseksuelle kernefamilier. Er religiøse og sociale sammenstød, end vi er vant til, det en herligt fristende tanke, eller ville det ikke, hån - men det har udfordret vores egne ståsteder, og det den på hjertet, være en lille smule kedsommeligt? er udmærket. De religioner, vi har været vant til at le ve Ingen bånd og bedemøller, ingen indiske templer, med i Vesten i de seneste århundreder, har tilpas set ingen dansende og klappende afrikanere, ingen homoseksuelle sig den verden af frihed og menneskerettigheder, som i spraglede parader, ingen indædte ateister, voksede ud af reformation og oplysningstid.men ind er sabbat, ramadan, kinesisk nytår, ingen bedetæpper og der kommet en islamisk tradition, som er ander ledes. I ingen forskellighed. mange lande var den ved at finde sig til rette i mere eller mindre sekulære samfund, hvor stat og moske var 6 Vi har med denne stiftsårbog forsøgt at tage fat på rimeligt adskilt, men med Khomeinis magtovertag else i 7 nogle af de forhold, som både kan true og opretholde Iran i 1979 skabtes den fundamentalistiske islam på ny, den frodige diversitet forskellighederne. og den har vækket diskussionen om lov og reli gion. Hvor er der tale om stivsindet fundamentalisme, som kræver indgreb i ret og lighed, og hvor er der tale Kristendom og jødedom var også lovreligioner i tider- om frihed til forskellighed? Hvor er der angreb på nes morgen, og resterne af dem findes, som nogle af demokratiet i religionernes navn, og hvor er der andre artiklerne viser, i både katolicismen og moseloven, angreb på demokratiet? Hvordan får vi plads til den men de anfægter ikke den sekulære stat med krav om mangfoldighed, som både natur og kultur tilbyder os anden straffe- og familielovgivning. så rundhåndet? Megen diskussion foregår for tiden i krigszonen mellem Efter den store frisættelse af værdierne, troen, fritænkningen lov og religion. En anden og mindre opmærksom met og seksualiteten i den moderne tid (de to af medierne står mellem demokratiet og de kræfter, forgangne århundreder) stod vi med et flydende samfund, der ønsker en stærk mand. Muligvis en langt større hvor bevægelighed og omstillings-parathed var (ind re) fare end de fundamentalistiske islamister. de store idealer. Det har naturligt nok skabt en reaktion, hvor der nu ønskes: flere rammer, sikrere fundament, Ingen kan klage over manglende interesse omkring gamle ritualer, fastere tro og alt dette giver uro og de religiøse spørgsmål, og det er en god udfordring. ridser i den nyvundne frihed. Bente Hansen

5 Hvilken opstandelse Af Claus Oldenburg, sognepræst 8 At Han er opstanden fra de døde, sådan ganske bogstaveligt og fysisk, er jeg ikke i tvivl om. I den forstand melder jeg mig gerne under fundamentalisternes faner, for man kan ikke omgås de bibelske tekster på en redelig måde slet ikke de fantas tis ke hvis man ikke tager dem på ordet. For hvis det overskridende element i en fortælling partout skal omtolkes til at passe ind i den normale ramme for videnskabelig og naturlovsbetinget tænkning, så har man ikke fat tet religionens væsen som den netop grænse overskridende billeddannelse med deraf følgende bevidsthedsudvidelse. Men dobbeltheden er klar, og som prædikant må man kunne forholde sig ligeværdigt til både denne verdens erfaringer og så til de forestillinger, som sprænger disse erfaringers vilkår. Så når nu Han er opstanden og graven er tom, så slår det mig, at der er et link til den figur, som normalt kaldes Don Juan, og som er et gennemarbejdet og hyppigt anvendt litterært motiv. Ikke fordi jeg skal gøre mig specielt klog på den litterære side af Don Juan-skikkelsen, men jeg kan ik ke se rettere end, at både Jesus-skikkelsen og Don Juanskikkelsen i ekstrem grad er udfordrere af deres samtid og i forhold til deres omgivelser. Don Juan gør det som forfører af kvinden inden for den erotiske dimension, Jesus gør det som forfører af mennesket inden for gudsforholdet. De udtrykker begge en provokation og en for deres omgivelser ubeskrivelig frækhed. De slår sig begge på den virkelighed, de er inde i. Don Juan gør det på stengæst eller kommandanten, der fordømmer ham til Helvede, altså fortabelsen. Jesus gør det på sit kors, hvor han henrettes for gud s bespottelse, men Han opløftes af Helvede og bliver den figur, der forløser mennesket i kraft af forjættelsen. Udgangen i de to historier er modsatte, men samtidig er der en parallelitet inde i selve udfordringens figur. Desværre kan jeg ikke huske min kilde, men det er engang bemærket af en klog mand, at historien om Don Juans fortabelse og Jesu opløftelse altså stengæst og den tomme grav er de to grundhistorier, som vores civilisation bygger på. Denne forskel har en teologisk betegnelse, som man passende kunne kalde lovens forbandelse og forjættelsens velsignelse. Altså forskellen på og sammenkædningen af lovens fordømmelse og evangeliets grundløse nådesges tus over for mennesket. Begge dele. Eller sagt på en anden måde: Skulle det gå retfær digt til, ville menneskets skæbne være Don Juans, men går 9

6 Hvilken opstandelse Hvilken opstandelse det efter kærlighedens lov og følelsens længsel, så er ver forførelsen overtrædelsen og frafaldet. Man fordømmes Og det er i den spænding enhver moral slår til, selvføl- Dér blander rædslen og jublen sig med hinanden, og der en opstandelse forude. som i Don Juans tilfælde. gelig under dække af henvisningen til, hvad der måtte det er præcis kvindernes reaktion ved graven påske- Dette er ikke retfærdigt men det er løfterigt, og Men anskuer man forførelsen fra en æstetisk vinkel være periodens kodeks. morgen hvor de kun kom, fordi de elskede Ham. præcis dét er vel påskens evangelium. er bevægelsen lystbetonet, hvilket ikke nødvendig- Hans fortabelse bliver dermed udløst af hans kåde Og kun derfor blev det opdaget og viderebragt, at Han Hvordan bliver udgangen? Det véd mennesket vis i sig selv er af det onde. Så er forførelsen en dragning, og ryggesløse omgang med dommeren i skikkel se af var opstået fra de døde, og at graven var tom men de ikke men det véd, at Han er opstanden fra de døde. en trang til overskridelse, en bevægelse mod stengæst eller kommandanten. skulle se Ham igen, og det skal vi såmænd også. Så kan alle skeptikerne komme rendende med deres det ukendte, en lyst hen mod det anderledes og uprøvede. For vi er alle under loven og må et sted bøje os Det er forjættelsen. virke lighedserfaringer og smalle, logiske kundskaber, Det er en kalden, der henvender sig til menne- for den moral, som vitterligt er det stof, det kit, der men da alle ting alligevel hænder anderledes, end skets følelsesregister. binder ethvert samfund sammen og regulerer enhver Derfor vil jeg til skeptikerne af denne fantastiske billeddannelse, man tænker med Thomas Mann så er der ingen Og det er stadigvæk ikke nødvendigvis af det menneskelig relation. Ingen af os undslipper derfor for der ser Ham som opstanden og som denne grund til at rynke på næsen af perspektivet, men snarere onde. Men skulle jeg mene en almen erfaring om den moralske dom fra andre eller fra Gud, og præcis verdens herre og dommer, sige, at det simpelthen er glæde sig over, at virkeligheden også kan være po- selve bevægelsens mulighed og den spændthed, det derfor skal den tages alvorligt, hvilket var Don Juans en nødvendig historie i relation til sindets åbenhed og sitivt overraskende. nye kunne rumme. Faktisk en varmepåvirkning. dødssynd at han ikke gjorde det. mulighedens overraskelse. Måske kan man sige det sådan, at den æstetisk inspirerede Heroverfor står Jesus-historien, hvor jeg ikke nød- For ellers havde vi kun Don Juan-historier, og Og så er der et element mindst til, som kæder historien forførelse er en lyst til at lade sig bevæge vendigvis kan se Hans mulige moralske kvalifikationer med den skyldbevidsthed, som martrer den moderne, om Don Juan og historien om Jesus sammen. af fantasien og dens ubegrænsede muligheder mens for hverken I eller jeg kender dem men jeg kan se, at kollek tive bevidsthed inde under huden, for vi er selv Og det er forførelsens motiv. moralens imperativ sætter virkelighedens klodser i, før Hans historie vil mennesket noget og vil det uden svig. skyld i alt, er det efter mine begreber en befrielse, at 10 For forførelse kan anskues på to måder, nemlig bevægelsen overhovedet er forsøgt eller indledt. Så hvis Han har været selvoptaget en del tyder der kan fortælles en modhistorie overlevelsens historie 11 moralsk og æstetisk. Forførelse vil vi normalt betragte Og man kunne jo forestille sig, at Don Juans faktisk på det, og de jøder, der korsfæstede Ham, på trods af alt. som en moralsk kategori. Ordet er ganske enkelt negativt for skellige kærester havde fået lidt fornøjelse ud af mente det i et absolut format, fordi Han gjorde sig ét Så på trods af modernitetens fokusering på, at en- ladet. Man lader sig føre forføre væk fra den ev en tyret, ligesom Jesus havde været os fuldstændig med Gud så er Hans historie genfortalt som et billede hver religiøs billeddannelse er af personlig art, hvorfor mor alske verdens lov. Det kan ske på mange måder, ukendt, hvis ikke disse kvinder ved graven påskemorgen til opbyggelse og mod. hver mand afgør med sig selv, om Jesus nu er opstan- hvoraf Don Juans, den erotiske og livsnydende, kun er havde taget mod til sig og i deres lettroenhed et For Don Juan går til, og det er forståeligt, mens Jeden fra de døde eller ikke er sådan fysisk set så skal én af dem. Man kan f.eks. også tale om politisk forførelse, Grundtvigsk udtryk havde passeret gravens tærskel sus af Nazareth rejses af fornedrelsen, og det er ufor- jeg hilse og sige, at det er Han. ligesom al form for misbrug kun kan lade sig og netop lod sig bevæge til en anden og ny virkelighed, ståeligt. Du og jeg afgør nemlig ikke verden. gøre i kraft af forførelse. der havde løftet og forjættelsen i sig førstegrøden af Det kan kun gribes af følelsen. Og det er følelsen, Men Gud gør det. Det er det, vi har Ham til. Men for år tilbage læste jeg en italiensk filosof den kommende verdens liv. der afgør, om noget er svigefuldt eller det ikke er. Og Han gjorde det ved den lejlighed. For Han tog og historiker, Perniola, der hævdede, at forførelse i Ikke moralen. fusen på selv de kvinder, der elskede Hans søn. Ikke antikken også havde en æstetisk udgave. Og æstetik Man kan om denne fra min side forsøgte parallelitet Den har nemlig afgjort alle ting på forhånd, og det ringe, for alle ting hænder anderledes, end men nesket er i denne sammenhæng ikke blot sansen for de såkaldte mellem historien om Don Juan og historien om Jesus klæder ikke det menneskelige sind. tænker. Dette er Guds visdom. skønne kunster, men er i sin oprindelse dette spørge til præcis den moralske bonitet mellem dem. Men det, der klæder det menneskelige sind, er san- at lade sig sansemæssigt berøre eller påvirke. Der vil jeg om Don Juan historien sige, at dens indbyggede sen for det åbne, det overraskende, det perspektiv rige Claus Oldenburgs artikel er en let redigeret prædiken erotiske forargelse næppe siger vores pe riode og løfterige. Kort sagt: tænk engang! til påskedag 2006 Altså: moralen er den lov, der sætter bestemte og objektive så meget, men pointen er vel også, at Don Juan optræhed regler op for menneskets adfærd og virksomder hensynsløst, forbrugerisk og dybt, dybt selvop- og gør det følelseskoldt. I den sammenhæng blitaget.

7 Shari a, fundamentalisme og dansk ret Af Lisbet Christoffersen, lektor, ph.d. Indledningsvis skitseres, hvad der kan ligge i be - tilslutning til det samlede projekt i religionsfrihedens gre bet shari a. Inden for rammerne af stiftsårbogen kan der alene blive tale om angivelse af nogle dansk (nordisk?) tilgang til samspil mellem religioner hellige navn. Mit forslag er, at vi skal videreudvikle en pejle mærker. Man kan komme videre i flere udgivelser fra Carsten Niebuhr Biblioteket på forlaget og ret. Vandkunsten. Shari a Dernæst gør jeg mig nogle tanker om, hvad der Islam betyder underkastelse under Guds vilje, som den fra et retligt perspektiv kan gøre, at man sætter de to er foreskrevet i åbenbaringen (Quranen). Muslimer begreber shari a og fundamentalisme over for hinan- skal stræbe efter eller kæmpe (jihad) på Guds vej for urene og som medfører urenhed, dels forpligtelsen til ikke at udføre ritualerne, hvis man er i en til- gammel-testamentlige fortælling om den veluddan- samt fysisk og klar psykisk undertrykkelse kalde den stand af urenhed. nede og velintegrerede, men landflygtige jøde Daniel Selvom de religiøse pligter egentlig angår forholdet til Gud, får ikke mindst kampene om fortolkning gen. Han var som bekendt dygtigere end de indfødte og hans tur i den babyloniske løvekule frem i erindrin- af rækkevidden af tankegangen om (rituel) renhed i forskere til at forstå fremtidens konflikter, forudsige form af adskillelse (af køn), afsondrethed (af kvinder kongens storhed, fald og genrejsning, og analysere fra det offentlige rum) og tilsløring (af kvinder) betydning for muslimers og ikke-muslimers gensidige op- over hele riget. Konkurrenterne fik så indført en regel skriften på væggen. Til sidst ville Kongen sætte ham fattelse af hinanden. om, at den, der bad til andre end kongen, skulle kastes i løvekulen. Det skulle være Daniels endeligt. For Vi har her fokus på et helt spektrum af praksis er, hvoraf nogle er fundamentalistiske i forsøget på at gå han havde hele sit liv overholdt en religiøs norm om tre tilbage til kilderne, Koranen selv, mens andre er liberale i forsøget på at forene religiøse pligter med en mod Jerusalem og for åbne vinduer, synligt for alle. gange om dagen at bede til sin Gud med ansigtet vendt moderne hverdag. Som i jødedom og alle udgaver af I dag er det Europas veluddannede og velintegrerede muslimer og jøder, der gennem religiøs praksis kristendom trives en kamp mellem tolkningsformer: hvilken betydning har den oprindelige tekst? Hvilken søger at fastholde en identitet i Jerusalem. Jeg minder 12 den. I den forbindelse spørger jeg, om man på nogle (sha ri a) for at virkeliggøre Guds vilje på jord, udbrede betydning har nutiden? Hvordan går man ret og her- om, hvem det var, der endte med at blive ædt i løveku- 13 punkter kan sammenligne shari a med mosaisk ret, og forsvare den muslimske menighed (umma) meneutisk til værks? Også her er spørgsmålet om len de nemlig, som ønskede at anvende den andens med den katolske kirkes kanoniske ret og med en samt oprette et retfærdigt samfund. I denne kamp for kanonisering væsentligt. religiøse praksis som grundlag for at få udryddet en rets opfattelse hos dem, der først brugte begrebet at finde vejen til Gud indgår to dimensioner: det enkelte De religiøse pligter er sammenlignelige med an- fremmed. fundamentalisme, nemlig amerikanske, konservative mennes kes direkte relation til Gud, og den pligt dre (monoteistiske) religioner. Der er masser af plads og kristne (dem, der i aviserne kaldes de evangeliske, over for Gud, som mennesker har i relation til hinanden. grund til religionskritik, til gensidig kritik af hinandens Shari a og samfundet fordi de på amerikansk hedder evangelicals ) og deres Sha ri a vejen til Gud giver regler for menne- rituelle praksis samt til krav om gensi dighed: skal vi Shari a angiver også de pligter, den religiøse har over danske åndsbeslægtede. skers liv i begge disse to relationer. tage skoene af udenlands, må de også give hånd her for andre mennesker, når han eller hun vil følge Guds Så diskuterer jeg, om sådanne religiøst betingede til lands, ikke mindst når mandlige muslimske ambas- vej. Tankegangen er ikke, at samfundet skal sikre den retsopfattelser kan trives i dansk ret, både fra Islams fem søjler sadører skal møde landets regent. Jeg kunne godt øn- enkeltes vej til Gud men at samfundet skal sikre, at et empi risk synspunkt: hvordan ser virkeligheden De pligter, den enkelte har direkte over for Gud, ske, at Dronningen sagde klart og tydeligt fra og sammen den enkelte har mulighed for at følge Guds vej i forhol- ud? og fra et normativt synspunkt: må man det? Her kun ne man kalde de religiøse pligter i Shari a, Islams med Udenrigsministeriet meddelte, at Hoffet ikke det til sine medmennesker. Derigennem får Shari a tager jeg af sæt i grundloven i en stillingtagen til diskussionen fem søjler. Det er trosbekendelsen, den regelmæssige ønsker at modtage akkreditiver fra ambassadører, der (in)direkte betydning for indretning af samfundet. om parallelsamfund i dansk ret. bøn (daglige tidebønner, fredagsbøn, bønneretning), ikke kan overholde dette lands høflighedsregler. Men Og her tilbyder Shari a ikke blot nogle grundlæg- Afsluttende kommer jeg med forslag til et punkt, pligten til at give almisse til de fattige, fasten i ramadan-måneden, der er tale om rituel, kultisk praksis, som ligger i kergende principper. Der er derimod en omfattende hvorfra man kan tage konstruktivt stilling, altså et samt pilgrimsritualet i Mekka. nen af grundlovens ord om religionsfrihed for guds- regu lering, som indeholder en fælles kodeks for ad- standpunkt. Jeg kan allerede nu røbe, at jeg hverken De religiøse pligter er koblet sammen med renhedsforskrifter. dyrkelse. færd og samkvem i alle muslimske samfund. Normerne præsenterer en hard core afvisning af alt, hvad der Det drejer sig dels om forskrifter til at Forestillinger om at ville begrænse disse praksi- drejer sig om handel og vandel (økonomiske regler, rummes inden for rammen shari a eller en jublende undgå (hygiejniske) forhold, mad og ting, som anses ser ved lov må bortset fra områderne for lemlæstelse hæderlighed, ejendomsret, formynderen, kvinders og

8 Shari a, fundamentalisme og dansk ret Shari a, fundamentalisme og dansk ret 14 mænds ulighed, renteforbud, tøven ved forsikringsvæsen); om familieretlige regler (familieloyalitet, pligter over for forældre, polygami, slægtskabsregler der hindrer ægteskab, religiøse begrænsninger for ægteskab (ikke-muslimsk ægtefælle medfører il le gitimt ægteskab), seksuelle forpligtelser i ægteskab, skilsmisse). Der er regler om magt og krig (krigens love), for brydelse og straf (ret til gengældelse, til skadeserstatning, korporlige straffe som håndsafhugning for tyveri og stening for hor, dødsstraf for forbrydelser mod Gud (blasfemi og frafald), samt straffe for andre seksuelle krænkelser, beruselse, tyveri). Denne regulering opfattes ikke alene som reli gi øst betingede normer som den enkelte kan følge eller lade væ re, og som alene har med gudsforholdet at gøre. Isla misk ret opfattes som et retssystem, der gæl der for muslimer i de lande, der anerkender islamisk ret som et selvstændigt retssystem med egne domstole ved siden af det nationale retssystem, eller som gælder for alle i de lande, der bygger på islamisk ret. Der er tale om et retssystem med egne institutioner, egne traditioner og egen juridisk diskurs. I den forstand kan man sammenligne islamisk ret shari a med vesteuropæis ke retssystemer eller med kanonisk ret og mosaisk ret. Religiøs fundamentalisme som retligt problem Imidlertid kan der identificeres to basale konflikter mellem traditionel islamisk ret og dansk retstænkning efter grundloven. Den ene er, at islamisk ret tager udgangspunkt i, at både religion og køn (hver for sig, men især tilsammen) gør en retlig forskel, mens grundl oven (nu om stunder) tager udgangspunkt i en (stats)borgerskabsnorm, en ligestilling af alle statsborgere uden stillingtagen til deres religion eller køn. Her er grundloven på kollisionskurs med såvel shari a som andre religiøse normsystemer, der ønsker at tage udgangspunkt, ikke i menneskers nationalitet (forfatninger) eller deres identitet som mennesker (menneskerettigheder), men i deres religion (kanonisk ret, mosaisk ret, shari a). Det indebærer jo imidlertid ikke automatisk, at disse retsopfattelser er i strid med grundloven eller med dansk ret i øvrigt. Den anden grundlæggende konflikt mellem på den ene side menneskerettighederne og dansk ret og på den anden side shari a er spørgsmålet om, hvem der har det sidste ord i reguleringen af forholdet mellem mennesker: Gud eller mennesker. Det juridiske spørgsmål formuleres som et spørgsmål om retssystemets afgørende gyldighedskriterium. Det politiske spørgsmål er, hvorvidt mennesker kan sætte retten, og ændre den som man vil eller har magt eller (demokratisk baseret) flertal til eller om religiøse normer og evt. også religiøse institutioner sætter en grænse for, hvilken ret mennesker kan sætte. Argumentet kunne her være, at shari a er udelelig og derfor også må indeholde accept af de korporlige straffe (stening, håndsafhugning, hængning mv): Gud, menneskets skaber, har konstrueret disse fundamentale love for at beskytte mennesket, som han har skabt det, og alle menneskelige rettigheder og for der igennem at sikre den yderste retfærdighed i menneske ligt samliv. Eftersom mennesket er Guds skabning og Gud har påbudt denne straf for bestemte forbrydelser, så er straffen ikke umenneskelig, den hører til de vilkår, mennesket gennem sin skabelse er sat under. Tankegangen vil være, at formålet med straffen er afskrækkelse, og kun dén, der ikke har fulgt Guds vej, bliver jo hjemfalden til straf. Der er imidlertid tale om en argumentationskæde, der kan genfindes i anden religiøs tækning om end argumentationen her f.eks. ville handle om den gudskabte menneskelige værdighed som grundlag for forbud mod adgang til abort; om den gudskabte kønsopdelte funktionsfordeling og deraf følgende identitet af kvinden som hustru og mor og manden som forsørger; om ægteskabets hellighed og dermed forbud mod skilsmisse; om mandens primære værdighed og dermed rådighed over hustru og børn i såvel som efter familielivet (myndighedsregler, skilsmisseregler, arveregler); eller (i USA) om dødsstraf. Det er i denne forbindelse også værd at nævne, at der i dansk politik aktuelt findes en stærk, religiøst begrundet kritik, som henter sine argumentationskæder fra lutherdommen, en kritik af at se menneskerettigheder og dermed menneskers adgang til at sætte loven som fundament for samfundet en kritik præcis af, at mennesker derved gør sig selv Gud lige. Umiddelbart står de fleste lutherske kristne af for findes der én vej, som Gud har fastlagt, som har betydning for forholdet mellem mennesker? Og på den anden side ved vi, at også mangeårige lutherske samfund som det danske har været forsøgt styret under auspicierne af de 10 bud som en tilbagevenden til kilderne, til fundamentet for Guds vej for relationerne mellem mennesker. Dette fundament kan fortsat ses i straffeloven. Vi ved også, at både protestanter og katolikker, også i Europa i dag, henter etiske normative refleksioner eller bidrag til en samfundsorden i næstekærlighedsbudet eller de 10 bud eller bredere i såvel lignelser som brevlitteratur i Ny Testamente. Vi ved helt enkelt godt, at religiøse normer har betydning for vores stillingtagen til samfundets indretning. Selv Ha bermas ved det. Udfordringen til alle religiøse er, om det er muligt at sætte en individuelt baseret rationalitet til dommer over det, som de religiøse institutioner udpeger til at være Guds udelelige lov og dermed, om det er muligt ved menneskelig fornuft at ændre strafformer, ægteskabs- og andre familieregler samt undertrykkelse af kvinder og børn. Dét er udfordringen, og den udfordring kommer ikke alene fra Shari a. Religiøse retsregler og dansk ret I det følgende skal vi se på, hvordan den udfordring grundlæggende er tacklet i dansk ret. Vi starter i samfundets fundament, grundloven. Når religion og ret mødes Det har i den offentlige debat hyppigt været fremført, at når religion og ret mødes, er det altid religionen, der har vigepligt. Modsat kan den offentlige debat give indtryk af, at grundtanken i Shari a må være, at når religion og de retsregler, der udgår fra demokratiet, mødes eller kommer i konflikt, så er det altid demokratiet, der har vigepligt. Den danske grundlov svarer hverken til den ene eller den anden af disse tilgange. Grundloven tilbyder et balancepunkt. Religionsfrihed Grundloven sikrer områder, hvor religion har fortrinsret for den demokratisk fastsatte retsorden. Reli gionsfriheden (grl. 67) giver en frihed til at dyrke Gud enkeltvis eller sammen med andre uden at nogen myndighed først skal spørges om lov, og uden at nogen myndighed kan begrænse religionsudøvelsen, blot den finder sted inden for grænserne af sædeligheden og den offentlige orden. I dette frihedsrum sætter trossamfundet selv sin retsorden. Friheden er for alle kristen, hedning, tyrk og jøde, som vi plejer at sige, at Grundtvig sagde. Friheden er ikke begrænset til pæne udgaver af hverken kristendom, hedenskab, islam eller jødedom. Også fundamentalister har religionsfrihed, og lovgiver skal respektere denne religionsfrihed. 15

9 Shari a, fundamentalisme og dansk ret Shari a, fundamentalisme og dansk ret 16 17

10 Shari a, fundamentalisme og dansk ret Shari a, fundamentalisme og dansk ret Religion går forud for demokratiets retsorden, når vi er Grunden til denne dobbelt-argumentation er, at der i demo kratiske samfund har fastsat modstående regler, Og i dette ikke-pligt-område er det tilsvarende muligt inden for religionsfrihedens grænser. grundlovens og det danske samfunds tradi tionelle forståelse i hvert fald, når disse regler er nødvendige. Det ser i for statsmagten at tillade den enkeltes frihed til at Men der er grænser for religionsfrihed, og grundlov af religionsfrihed ligger en opfattelse af hver hvert fald ud, som om henvisning til religion er fuld- lægge religiøse argumenter til grund, hvad jo også sker en sikrer også områder, hvor retten går forud for ting til sin tid, en opfattelse af, at religion begrænser stændig irrelevant uden for kirker, synagoger og moskéer. f.eks. ved accept af voksne Jehovas Vidners nægtel se religionen. Den gudsdyrkelse, der strider mod sædeligheden sig til bestemte områder af tilværelsen. af blodtransfusion, ved anerkendelse af religiøst præ- eller den offentlige orden, er ikke beskyttet Og noget er der om det. 70 er en beskyttelsesbegede friskoler som Niels Steensens Gymnasium, ved af grundloven. Begrænsningen kan forstås sådan, at Religion i samfundets pligtforhold stemmelse. Den skal beskytte den enkelte mod at blive driftsoverenskomster med hospitals- og undervisningsvirksomhed en hvilken som helst retsforskrift kan sætte grænser Denne begrænsning til området for gudsdyrkelse hænger tilsidesat ved, at der bliver ført irrelevante argumen- med religiøs identitet som Den Danske for gudsdyrkelsen. Men begrebet om den offentlige orden tæt sammen med grundlovens regel for, hvad der ter om religion i marken. Men den skal også beskytte Diakonissestiftelse. stiller større krav. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal være gældende ret uden for området for gudsdyr- samfundet imod, at irrelevante religiøse argumen- Betyder det, at grundloven åbner mulighed for at giver her en klarere beskyttelse kelse. Her hersker efter grl. 70 et forbud mod, med ter føres i marken for at undgå forpligtelser over leve et liv i Danmark i overensstemmelse med en (fun- end grundloven. Den stiller flere krav til retsforskrifter, henvisning til religiøse argumenter, at und drage sig for samfundet. I den grundlovgivende rigsforsamdamentalistisk) forståelse af Shari a? Vi ser på kon- der skal kunne begrænse religionsudøvelse. Det er nogen almindelig borgerpligt. Denne side af reglen ling var Anders Sandøe Ørsted og N.F.S. Grundtvig krete områder. ikke nok, at de bliver vedtaget af et flertal i folketinget. er altså rettet mod borgeren: man kan ikke undgå enige om, at den regel betød, at vi i Danmark kunne Folketinget skal også i vedtagelsen argumentere pligter over for samfundet ved at argumentere religi- få jøder som højesteretsdommere og katolske proces- Kønsadskillelse for, at reglerne opfylder en række betingelser, sat af øst. Den anden side af reglen er, at samfundet heller sioner i gaderne. Derfor var Ørsted imod bestemmelsen Som nævnt er det vanskeligt for mig at se, at (større menneskerettighedskonventionen. Regler, der vil begrænse ikke med henvisning til den enkeltes religion ( tros- mens Grundtvig netop ville have et samfund, dele af) de rituelle dimensioner af shari a kan komme 18 religionsfriheden, skal således være nødvenbekendelse eller afstamning ) kan berøve nogen den hvor alle kunne udøve deres religion, men hvor samti- i strid med dagens danske lovgivning, så længe disse 19 dige i et demokratisk samfund for at give en præcis beskyttelse fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder. dig alle kunne deltage i det offentlige liv uden hensyn rituelle regler følges i tilknytning til religionsudøvel- enten af andres friheder og rettigheder eller Vi plejer at forstå grl. 70 som et forbud mod dis- til denne religiøse udøvelse. Et samfund baseret på disen. af almene sundheds- og sædelighedsforhold eller af krimination. Men det er mere end det. Det er et forbud stinktion, på skelnen. Kønsadskillelsen i islam er imidlertid voldsomt demonstrativ. et præcist hensyn til den offentlige orden. Den forståelse imod at den enkelte bruger religion som trumf i pligt- Tankegangen bag er imidlertid for mig giver religionsfrihedsbegrebet et reelt indhold. forhold over for det offentlige. Og det er et forbud Religion uden for pligtrelationerne? at se parallel til jødisk, katolsk og fundamentalistisk- Religionsfrihed dækker gudsdyrkelse. Beskyttet mod, at det offentlige overhovedet tager stilling til den Imidlertid. Bestemmelsen taler om den enkeltes nydelse protestantisk argumentation om, at mænd og kvinder er den side af den religiøse overbevisning, der fører til enkeltes religion i offentlige anliggender. Her ligger kimen af rettigheder og opfyldelse af forpligtelser. Den beskyt- er lige i værdighed, men forskellige i Gud-givne opga- udøvelse af en religiøs praksis i sig selv. Kulten, ritualet til det almene argument, at religion er en pritelse af både samfundet og den enkelte, der er tale om, ver. Hvis den ligestillingsret, der er indført helt ind og de rammer, der skal til for at skabe rum for vatsag, eller i hvert fald en personlig sag, der ikke drejer sig om pligtrelationer. Dvs. beskyttelsesområdet for an folkekirkens altre (og som jeg i parentes bemærket kulten og ritualet. Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed må påvirke borgerskabets almene sfære (men jo nok er dels det helt almene krav på det offentlige om lige- er enig i), også skal gennemføres i forhold til mus- beskytter efter sædvanlig opfattelse ikke de dele af det offentlige liv, der netop handler om rebehandling af enhver i offentlige anliggender og dels limske forsamlinger, vil det for mig at se kræve, at andre religiøst motiverede handlinger af almindelig karakter. ligion, man må altså godt kræve, at folkekirkens præ- det individuelle krav over for den enkelte, der har en man samtidig vil tage nogle konfrontationer med Mohed Skoledrift, hospitalsdrift, boghandlervirksomster og menighedsrådsmedlemmer tilhører det evange- pligtrelation til det offentlige i relation til f.eks. militærsaisk Troessamfund og Den Katolske Kirke. Det er for falder nok ikke ind under gudsdyrkelse og er dermed lisk-lutherske trossamfund). tjeneste. nemt blot at slå på muslimerne. Når det drejer sig om nok ikke dækket af religionsfriheden. Sådan ple- Er der så overhovedet noget tilbage? Det ser Uden for pligtrelationerne til det offentlige fin des udøvelse af kulten, vel at mærke. jer vi i hvert fald at argumentere, samtidig med at der ud, som om religion alene kan være et relevant argument fortsat en mulighed for at den enkelte i sin tilværelse netop gives frihed til religiøse friskoler, religiøse hospitaler i forhold til udøvelse af religiøs kult (kollektiv kan lægge sin religiøse overbevisning til grund. Det mv. og indi viduel religiøs praksis) og da kun, hvis ikke det gælder også uden for området for gudsdyrkelse.

11 Shari a, fundamentalisme og dansk ret Shari a, fundamentalisme og dansk ret Straffereglerne Dommen fastslog, at indførelse af shari a for alle (muslimer) foldelsesmuligheder med religiøse krav kommer fra Hvorfor skulle vi indskrænke den frihed og indføre u - Den modsatte ende af skalaen er lige så klar. Der er ingen ville være i strid med den europæiske menne- mange forskellige religiøse grupperinger. danske sekularistiske normer i de offentlige institutio ner? tvivl om, at strafbare handlinger ikke bliver mindre skerettigheds konvention. Men den fastslog også, at Blasfemi, f.eks. Det er således ikke islam, der står strafbare af at være religiøst motiveret, måske snarere den enkelte mus lim ikke har krav på at kunne følge bag de to domme fra 1990erne, hvor Den Europæiske Et punkt at stå på og vurdere ud fra tværtimod, jf. dommen i Slagelse-sagen for nylig. Dét f.eks. islamisk fa milieret med henvisning til sin religionsfrihed. Menneskerettighedsdomstol har godkendt beslaglæg- et standpunkt er kernen i grl. 70. Religionsfrihed giver ikke frihed til Re li gionsfrihed rækker ikke til indførelse gelse af eller forbud mod kunstneriske produktioner Som jeg ser det, er der en underliggende frygt, som f.eks. at holde familiemedlemmer til den sande vej ved af en alternativ retsorden, var argumentet bygget (film), fordi de blev anset for blasfemiske. Blasfemi-reglerne styrer ganske mange af disse diskussioner i det dan- tvang, endsige nedskydning. Også her er der tale om op på baggrund af, at Tyrkiet efter fransk model har kom ind i den danske straffelov længe før islam ske samfund pt., nemlig frygten for parallelsamfund, en tankegang, der har noget at sige, ikke blot til muslimer, én fælles obligatorisk statslig privatret, fastlagt i en kom ind i Danmark, forbudet mod hate-speech kom styret af andre regler og normer end dem, der er fast- der ønsker at tvinge kvinder i familien til at leve code civile. ind i reglerne, da det i 1930erne blev klart, at jøder sat i folketinget. afsondret fra offentligheden, tvinge til ægteskab mm., Sådan er dansk privatret imidlertid ikke bygget op. i Europa var i fare, og det var ikke islam, der fik en Det er en frygt for religiøse regler og en frygt for men også til folkekirkelige tidehvervspræster, der ønsker Ikke mindst familie- og arveretten, består i en kom- stor supermarkedskæde til at trække et par sommer- fundamentalisme. Den frygt giver angst for religioner- frihed til at tugte deres børn med korporlig og bina tion af regler. Nogle skal følges, andre følger sandaler tilbage fra markedet sidste år, det var den kanes frihed og deres alt for tydelige genkomst. Ikke alle ulovlig afstraffelse, og ser lovgivningens forbud herimod man, medmindre parterne selv har aftalt noget andet. tolske kirke. Badeforhængene i skolerne har mange til- er overbevist om, at det er en god idé at indføre obliga- som konfliktende med basale kristne rettigheder. Der er altså stor aftalefrihed i dansk familieret. Man hængere blandt kristne, der heller ikke kan se det torisk undervisning i ortodoks kristen kultur i de rus- kan derfor komme ganske langt med testamentsreglerne, morsomme i nøgenbadning, heller ikke inden for siske skoler så lidt som i den danske folkeskole. Måske Religiøs familieret og man må gå ud fra, at mennesker, der ønsker samme køn, og også kristne og jøder kunne ønske en var det bedre at følge tanken om et generelt kursus 20 Det store praktiske problem er imidlertid religiøs familieret. at følge religiøse regler på dette område også faktisk større mådeholdenhed i det danske samfund, når det i verdensreligionernes historie. At holde religionsud- 21 Her ligger en udfordring, der kommer fra alle anvender testamentsreglerne til det uanset om de drejer sig om alkoholforbrug og seksualitet i uddanøvelsen i kort snor. Sikre at mennesker ikke tager de- ønsker om at følge religiøse normer, ikke blot fra Shari a. nu fortæller deres advokat om denne baggrund eller nelsesinstitutionerne og i det offentlige rum som såres religion alt for alvorligt. Og i hvert fald ikke følger F.eks. måtte Mosaisk Troessamfund i forbindelse ej. dan. Det er helt sikkert rigtigt, at integrationsudfordrin- religiøse retsregler. med den kongelige anerkendelse i 1813 til gengæld opgive Dermed får vi, inden for rammerne af dansk privatgen er større, når 20 elever i en skoleklasse kræver le- Hvad skaber denne frygt? At borgere i Danmark mosaiske arveregler (dobbelt arvelod til sønret, mange forskellige retlige løsninger, hvoraf nogle verpostejfri mad, end når dette krav kom fra blot en først og fremmest opfatter sig som en del af forskel- nerne) og følge den danske lovgivning på området. glimrende kan være religiøst motiverede, uden at det enkelt jødisk elev, men hvorfor svaret ændrede sig fra lige og konfliktende men ikke mindst undertrykkende Men betyder det, at man ikke længere kan lade sine ændrer deres retlige gyldighed, blot aftalerne er indgået det hidtidige: så må du selv tage madpakke med, til en religiøse regelsæt, i stedet for at opfatte sig som en sønner arve mere end døtrene? Ja, hvis man ønsker sig korrekt. Derimod er det ikke tilstrækkeligt at hen- afskaffelse af traditionelle retter på spisekortet, blæser del af god, sekulær, dansk lov, der giver ligestilling og ge nerelt fritaget fra den danske arvelovs (obligatoriske) vise til islamisk ret. Det afgørende er, at den enkelte i vinden, jeg forstår det i hvert fald ikke. frihed til alle. Det er angsten for den religiøst betin- regler gør det. ikke har krav på at følge denne praksis som udtryk Det hidtidige danske svar på disse udfordringer gede borgerkrig. Det er ikke blot en historisk angst, For et par år siden afsagde den europæiske menneskerettighedsdomstol for sin religionsfrihed. Adgangen til i en vis udstræk- har været frihed. Frihed til at lade samfundet som hel- det europæiske mareridt. Det er angsten for at ende i således en meget omdiskutening at anvende (religiøse) eller andre normer end hed udvikle sig uden hensyn til religiøse begrænsnin- Belfast, Beirut, Belarus og Bosnien. ret dom, hvor man godkendte Tyrkiets forbud mod velfærdspartiet. lovgivning ens regler opstår som følge af en frihed i ger kombineret med frihed for religiøse (fra grundt- Derfor er der sikkert også en og anden læser, som Grundlæggende var det en demokra ti- retsdannelsen, som alle har. vigianere og DKP ere til muslimer og amerikanere) til at synes, at jeg er alt for venlig ved shari a. Det er jeg ikke. slå-til -dom, men argumentationen handlede om ræk ke - skabe egne normative åndehuller og samtidig kombineret Jeg peger blot på, at vi retligt set har haft delvise pa- vidden af religionsfrihed. Velfærdspartiet blev for budt, Religiøse normer i offentlige institutioner med afsøgning af alle muligheder for at samrallelsamfund i dette land i hele denne grundlovs tid. fordi det blev anset for at ville indføre en isla misk stat Også kravet om at følge religiøse normer i offentlige menkoble normerne, også på arbejdspladserne. Både kanonisk ret og mosaisk ret indbefatter normer i Tyrkiet, styret af shari a. institutioner eller at begrænse samfundets almene ud- for indgåelse og opløsning af ægteskab, hvor mindst

12 Shari a, fundamentalisme og dansk ret Shari a, fundamentalisme og dansk ret den ene part er katolik eller jøde, og der opstår selvsagt trossamfund fra retsdannelsen ved domstolene i ste- kater og domstole se på de normer, der faktisk har Jeg ser kun én vej frem. Det er ikke nok i et demo- også inden for disse grupper konflikter, hvor en det for at sikre os, at domstolenes processuelle normer styret forventningerne og aftalerne omkring det konkrati at argumentere med, at mennesker kan ændre domstol må løse problemerne. Katolikker og jøder vælger og basale menneskerettigheder også influerer på relikrete ægteskab og så anvende dem sammen med den Guds regler. Det er nødvendigt også at argumentere ikke at lade disse sager komme for den almindegiøs retsdannelse. I den situation tror jeg først, at reli- danske, sekulære retsorden, når konflikterne kommer. for, hvorfor de regler, man som menneske ønsker, er lige byret. De løses i stedet af interne organer i den giøse normer får magt, som de har agt, uden overhovedet Det ville også tage luften ud af tendensen til at etablere bedre end de regler, andre ønsker i Guds navn. Det er katolske kirke eller hos rabbineren, en form for konfliktmægling at lade sig anfægte af sekulær retsdannelse. Og egne, religiøse domstole hos imamer, rabbinere og ka- ikke nok at argumentere med, at straffeloven er vedta- hvor de religiøse regler lægges til grund. dét er hvad jeg er bange for. tolikker. get af Folketinget, af mennesker altså, og (derfor) skal Parallellen i offentlig forvaltning og dermed folkekirken Jeg vil altså fastholde, at der er ét domstolssystem stå over ethvert krav om at ville følge Guds lov. Det er ville være forvaltningsnævn, så som flygtninge- Så hvad gør vi ved de faktiske i Danmark, der i sidste instans må tage sig af alle kon- nødvendigt også at argumentere med, at strafformer nævnet eller altså et evt. lærenævn. Hvorfor skulle det parallelsamfund? flikter, evt. efter en indledende behandling ved interne som stening for hor er umenneskelige og derfor ikke være anderledes for muslimer? Vi har allerede parallelsamfund, Jeg ville derfor ønske, man kunne sikre en dansk rets- nævn i trossamfund mv. skal indføres, heller ikke ad demokratisk vej. Ja, det er og det har vi haft så længe, vi har haft reliorden, der giver plads til alle. Indenfor én fælles retsor- måske endog nødvendigt i Guds navn at argumentere gionsfrihed for mennesker lader religion styre deres den. Ikke i et valg mellem forskellige retssystemer med Religionsfrihed i forhold til den udøvende magt for, at stening for hor er blasfemi for hvem skal kaste livsforhold i langt større omfang, end ikke-religiøse tilhørende forskellige sæt af juridisk argumentation og Kernen i religionsfriheden er en frihed til, at trossamfundet den første sten? mennesker bryder sig om. forskellige domstolssystemer uden indbyrdes forbindelse. selv tilrettelægger sin religionsudøvelse uden Næh, jeg er mere bange for noget andet. Jeg er Vejen frem er for mig at se at sikre, at de mulig- om den udøvende magt. Men også her vil jeg foreslå bange for tendenserne til at lukke religion ude af samfundet. heder, der faktisk er i dansk ret for at lade religi øse mere gennemsigtighed. Ikke mere kontrol men ad- 22 Overlade religion til egne, interne struktu- normer spille ind i valget af et aftalebaseret sæt af gang til at offentligheden kan få indseende med og kriheder, 23 rer, overlade religiøse mennesker til deres egen overbevisning, regler, også anvendes. Så mennesker ikke tvinges til tisk debattere de former og magtstrukturer, religioner undlade at fastholde samfundets institutio- at vælge mellem to sæt af retssystemer, men i stedet nerne binder op om sig med. Imidlertid det er en an- på at løse alle retskonflikter, også dem der følger i anvender samfundets domstolssystem som sidste instans den artikel. kølvandet på menneskers ønske om at følge religiøse til løsning af alle typer af retlige konflikter. Jeg normer, eller måske endog deres ønske om at kombinere tror, det er nødvendigt, at det danske juridiske system Fælles lovgivningsmagt religiøse retsregler med sekulære retsregler, som gør sig bekendt med de åbninger, der er for at anvende Endelig vil jeg gerne have opretholdt ét fælles lovgiv- de altså gør i det virkelige liv. Jeg er bange for, at den religiøse normer inden for retten, og lader seku lær og ningssystem i Danmark. For det er jo ikke nok at henvise danske retsordens angst for religiøse regler gør, at religiøse religiøs tankegang mødes i en retlig analyse af de kon- til, at straffeloven (eller grundloven) nu engang ser mennesker bliver tvunget til at pendle mellem krete konflikter, det bringer med sig. sådan ud, og den må alle danske følge. Det afgørende to retssystemer, i stedet for at få mulighed for at få Forskere har vist, at danske (og engelske), muslimske er, hvordan straffeloven skal se ud fremover, når den sam fundets domstole til at tage deres retskonflikter (og hinduistiske og jødiske) kvinder (især, selvføl- skal ændres, og hvilke argumenter, der gælder i den al vorligt. Og pådømme dem. Ved at forholde sig til gelig!) mister rettigheder, fordi de lever i en konflikt diskussion, ligesom det afgørende er, hvordan retsordenen bå de den sekulære og den religiøse side af normdannelsen. mellem et dansk retssystem og et islamisk (etc., etc.) bag den religiøse kult skal være, ikke blot, hvor- At religiøse mennesker i stedet i praksis bli- retssystem mht. ægteskab, skilsmisse, ret til børnene, dan den er. Dét er udfordringen i et demokrati, hvor ver tvunget til at lade lukkede religiøse institutioner medgift mv. I stedet for at se de islamiske eller katolske borgerne har forskellige religiøse udgangspunkter. løse deres retlige konflikter efter et udelukkende religiøst eller jødiske normer som enten fremmed ret, Henvises religiøse argumenter til de private rum, op- baseret normsæt. En situation hvor vi i praksis der ikke lægges til grund her, eller religiøse normer, står der først parallel-samfund. afskærer kontakten mellem retsdannelsen i kirke og der i hvert fald slet ikke kan anvendes her, burde advo-

13 Det fundamentale i kristendommen af Jakob Valdemar Olsen, sognepræst og adjunkt på Dansk Bibelinstitut 24 Det er ikke en let sag at skrive om fundamentalisme, med mindre sigtet er alene at kritisere. I daglig tale er ordet et entydigt negativt ord, det er et skældsord. Det bliver i reglen brugt i forbindelse med islam og muslimer, og ofte af journalister, som ønsker at sige noget om muslimsk fundamentalisme, terrorisme, vold og deslige. Søger man på internettet under fundamentalisme, vil man se, at det er et polemisk ord, og at det har fået en yderst bred anvendelse. Der tales om velfærdsstatsfundamentalisme, grøn fundamentalisme, markedsfundamentalisme osv. Ja, af og til kan man endda støde på, at enhver person i den offentlige debat, som har nogle markante og uopgivelige holdninger, bliver beskrevet som fundamentalist, om han så hører til på den venstre eller højre side af det politiske spektrum, om han er engageret i Greenpeace, Amnesty International eller andet, som har en holdning og kan være holdningsdannende. Et ord, som har en så bred anvendelse, kan synes at være et uanvendeligt ord, hvis man vil bruge det i en neutral beskrivelse. Derfor er det også svært at give en positiv beskrivelse af kristen fundamentalisme. Når der tales om kristen fundamentalisme, opstår derfor let associationer i retning af aggressive, indskrænkede og onde mennesker. F.eks. kan man i Præsteforeningens Blad (2006/25-26) støde på en bogomtale, hvori det hedder: I bogen giver hun et skræmmende billede af en fundamentalistisk og perverteret religiøsitet (s.506). Fundamentalisme bliver her et synonym for det perverterede. At skulle sige noget positivt om kristen fundamentalisme, kan derfor forekomme at være en i udgangspunktet umulig opgave. Det kunne svare til at skulle give en positiv beskrivelse af kristen ondskab, som om der kan være noget positivt ved ondskab. Højst kan man måske bevæges til at synes, at det er synd for de onde mennesker, mens det nok i reglen er mest synd for dem, der falder i kløerne på dem. Dermed er begrebet fundamentalisme blevet en del af et magtsprog, som man kan anvende overfor andre, hvis man ønsker at stille dem i et dårligt lys. At vælge en historisk tilgang til emnet kan dog hjælpe os med at komme ud over en entydig negativ retorik og måske få en vis afstand til fjendebillederne. Fundamentalisme historisk set Fundamentalisme er et ord, som opstår i en kristen amerikansk sammenhæng. Baggrunden for ordet er en voldsom debat, som foregår i USA i begyndelsen af det 20. århundrede både i og uden for kirkerne. Der var på den tid flere, der gjorde sig til talsmænd for at fjerne kristendommen fra dens historiske forankring. Bibelen, mente nogen, skulle læses som en hvilken som helst anden bog. Om Jesus havde levet var ikke afgørende for kristendommen, for man kunne stadig 25

14 Det fundamentale i kristendommen Det fundamentale i kristendommen 26 fastholde evangeliet som en poetisk sandhed. Det mente således en teolog ved Yale universitet. Andre mente, at læren om Jesu stedfortræden de død for vores skyld ikke var ikke kristelig forsvarlig. Disse og lignende synspunkter skabte en reaktion i mange kirker. F.eks. var der en kirke i 1910, der svarede på udfordringen ved at nævne fem fundamentale punkter som uopgivelige for kristendommen: 1) Bibelen tager ikke fejl 2) Jesus blev født af en jomfru 3) Jesu død var en stedfortrædende død til soning for mennesker 4) Jesus opstod legemligt 5) Miraklerne i Bibelen har virkelig fundet sted Alle, som ønskede at blive præster i kirken, skulle tilslutte sig disse fem punkter. På samme tid, fra , blev der også i USA udgivet en småskriftserie med titlen The Fundamentals, hvor man ville besinde sig på, hvad det egentlige grundlag for kristendommen var, hvad man som kristen kirke måtte fastholde for stadig at være en kristen kirke. Denne småskriftsse rie var til dels en udfoldelse af de fem punkter fra 1910, og disse hæfter fik stor udbredelse. De, der samlede sig om The Fundamentals, blev i 1920 af en journalist kaldt fundamentalister, og denne betegnelse blev efterhånden alment accepteret som en beskrivelse af visse konservative kristne. Intentionen bag The Fundamentals var at beskrive og fastholde, hvad kristendom i virkeligheden er, hvad man ikke kan slippe uden også at forandre og slippe kristendommen. Denne kamp var en dobbelt kamp. Dels var det en positiv kamp for kristendom med henblik på at definere og holde fast på det kristne. Men det var også en kamp imod det, man så som fornægtelse af kristendommen, hvilket for mange var ensbetydende med en kamp imod det moderne. Denne kamp var der flere, der samlede sig om, og det var en strid, som prægede alle de forskellige kristne konfessioner, og som gik på tværs af kirkelige grænser. Det betød så samtidig, at debatten fik forskelligartet karakter i forskellige sammenhænge. Mange men langt fra alle af dem, der fik betegnelsen fundamentalister, mente, at Jesus snart ville komme igen for at oprette et tusindårsrige på jorden. Denne tro på et kommende tusindårsrige var en af grundene til, at adskillige af de lutherske kristne i USA ikke ville identificere sig med The Fundamentals, selvom de mente, at det var Skriften alene, der var øverste autoritet i kirken, at Bibelen var Guds ord, og at Jesus var legemligt opstået fra de døde. Efterhånden blev fundamentalisterne i USA kendt i medierne for det, de sagde nej til, og begrebet fik en mere og mere negativ betydning. I løbet af 1940 er ne ønskede mange af dem, som ellers mere eller mindre identificerede sig med det fundamentalistiske udgangspunkt, ikke at bruge betegnelsen om sig selv, bl.a. fordi en del af dem, som gerne kaldte sig fundamentalister, agerede aggressivt og krævede afstandsta gen fra alt, hvad der lugtede af liberal teologi og liberal livsførelse, f.eks. alkohol (hvilket var kraftigt debatteret i mellemkrigstiden i USA), kortspil, biografer, dans og moderne musik. Med tiden mistede ordet sin direkte tilknytning til amerikanske protestantiske kredse og blev brugt i mere og mere bred betydning. Man begyndte at tale om romersk-katolske fundamentalister, hinduistiske fundamentalister, muslimske fundamentalister osv. I løbet af 1980 erne blev det almindeligt at tale om muslimsk fundamentalisme. Gradvist har begrebet fået en så bred betydning, at det kan bruges i en kritik af alle, der synes at have radikale synspunkter, om de er ateister, eller hvad de er. Fundamentalisme på dansk? Begrebet fundamentalisme er som sagt født i USA, som en betegnelse for visse protestantiske kristne, men efterhånden har begrebet bredt sig til hele verden og bruges om mange forskellige grupper af mennesker. Som jeg nævnte i begyndelsen, bruges det ofte om muslimer og særligt i forbindelse med bomber, vold, terrorisme og ødelæggelse. Det betyder, for mig at se, at man som kristen må opgive ordet som en betegnelse for kristendom. Det er blevet et ord, som i reglen ikke kan bruges til meget andet end som et kraftudtryk eller en fornærmelse. En mere positiv brug af ordet kan dog finde anven delse, hvis man ser på nogle af de motiver, som lå bag diskussionerne i USA i begyndelsen af det 20. århun drede og på den baggrund spørger til den måde, på hvilken en lignende debat er foregået i Danmark og til, hvad vi kan lære af debatten. Også i Danmark er der en interesse for, hvad kristendom er, og hvad kristendom historisk set har været. Den store interesse for Da Vinci mysteriet, Thomasevangeliet, Judas-evangeliet og tidlig kristendom vidner om det. Også i Danmark i dag er det vigtigt for en kristen kirke at vide, hvorfor man er til, og hvad det er, man vil, og derfor også svare på spørgsmålet om, hvad kristendom er. Hvis den kristne kirke vover at være kristen kirke, kan den ikke undgå at få spørgsmålet: Hvad er egentlig kristendom? Og i forsøget på at svare på det spørgsmål, må man skelne mellem det essentielt kristne og det mindre vigtige, mellem det fundamentale og det, som ikke er så afgørende. I virkeligheden er det en skelnen, alle anvender, om de er klar over det eller ej. I den danske grundlov 4 står der: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Her bliver folkekirken defineret som luthersk. Det er altså fundamentalt i grundlovens forståelse af folkekirken. Det lutherske henter sit navn fra reformationen i 1500 tallet, hvor der også blev spurgt efter, hvad kristendom i virkeligheden er. I forsøget på at svare på det, blev der formuleret nogle teologiske slagord, som skriften alene og troen alene. Ved hjælp af de slagord ønskede reformatorerne i 1500 tallet at fastholde det fundamentale i bibelsk kristendom. Grunden til talen om skriften alene var, at man men te, at ægte kristendom er bibelsk kristendom, og at det derfor er umuligt at komme udenom Bibelen. Sagen er jo, at der altid vil være en autoritet i kirken. Det er uundgåeligt. Spørgsmålet er bare, hvem eller hvad der har den endelige autoritet. Er det traditionen, er det præsterne, biskopperne, paven, kirkeministeriet, flertallet? Hvis man i kirken er enig om, at det er Gud og Guds ord, der er den endelige autoritet, bliver man i en luthersk kirke ført tilbage til Bibelen som grundlag og udgangspunkt. Det var det, man ønskede på reformationstiden, og det var det samme, mange ønskede både i USA og i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede. 27

15 Det fundamentale i kristendommen Det fundamentale i kristendommen 28 Det er grunden til, at man for at blive præst i folkekirken skal love, at man vil beflitte sig på at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger. Denne sætning er en del af præsteløftet, som alle præster i den danske folkekirke skal aflægge. Denne binding til Bibelen har været bestemmende for en stor del af den teologiske debat i Danmark. Der er altså paralleller mellem den kirkelige debat i USA og i Danmark. Men der er også afgørende forskelle. Danmark har i langt højere grad end USA været præget af luthersk teologi. I den lutherske teolo gi skelner man mellem det verdslige og det åndelige regimente, mellem kirkens magt og statens magt. Kirken skal ifølge Martin Luther ikke have en mening om alle generelle politiske spørgsmål. Den skelnen er ikke så almen blandt kristne i USA, hvilket betyder, at mange af kirkerne i USA i højere grad end i Danmark har forsøgt at få direkte politisk indflydelse. Det har også været medvirkende til, at debatten i Danmark ikke altid har været så radikal som i USA. En anden grund er, at USA er så meget større end Danmark, så man kan finde mange flere ekstreme synspunkter i USA på alle mulige forskellige spørgsmål, lige så vel som man kan finde velargumenterede mellempositioner. Historiske paralleller til fundamentalismedebatten Når vi læser om reformationen i 1500 tallet og dens indførelse i Danmark, når vi læser præsteløftet og ser på grundlaget for folkekirken, og når vi forholder os til meget af den kirkelige debat i det 20. århundre de, så ser vi, at der er et motiv, der går igen, nemlig ønsket om at den kristne kirke skal være bibelsk, fordi den Jesus, kirken tror på, er den bibelske Jesus. Stridighederne i den tidlige kirke om hvad kristendom er, uenighederne på reformationstiden om grundlaget for kristendom og diskussionerne i kirkelige miljøer i USA i begyndelsen af det 20. århundrede, har markante ligheder, selvom der også er forskelle. Lighederne er, at man søger tilbage til det oprindelige, til det, man ser som det egentlige i kristendommen. Renæssancen var en kulturel strømning i middelalderen, som førte op til reformationen. Slagordet i renæssancen var ad fontes, til kilderne. Man ønskede at læse de oprindelige kilder. Det påvirkede også den kristne kirke i ønsket om at forholde sig direkte til Bibelen og ikke fortrinsvis læse Bibelen gennem andres fortolkninger. Den bibelske Jesus og den apostolske kristendom var det, man ville fastholde. Samme motiv ligger til grund for den apostolske trosbekendelse. Det er den apostolske og dermed bibelske kristendom, man ser som den ægte vare. De fem punkter, som en kirke i USA i 1910 formulere de som fundamentale for kristendom, er punkter, der har paralleller i den apostolske trosbekendelse og folkekirkens lutherske bekendelser. Farerne ved fastholdelse af det oprindelige Det var et ønske både på reformationstiden og for mange kirker i USA i det 20. århundrede, at det bibelske blev deres kendetegn. Det samme ønske præger fællesskabet ved Emdrup Kirke, hvor jeg er sognepræst. Det er samtidig baggrunden for sådan et sted som Dansk Bibel-Institut, hvor jeg er ansat som underviser. På Dansk Bibel-Institut er det ønske blevet formuleret i tre fyndi ge udtryk: - glæde over evangeliet - tillid til Bibelen og - kærlighed til mennesker. Den treklang, ønsker vi, skal præge arbejdet. Man kan sige, at det er vores grundlæggende værdier. Grunden til, at vi vil fastholde Bibelen som autoritet, er, at uden den mister vi evangeliet, for det evangelium, vi tror på, er det bibelske evangelium. Og gennem det bibelske budskab sendes vi ud for at være sammen med mennesker og skabe kirkelige fællesskaber. Som der står i menighedsrådsløftet: at byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. Det motiv forekommer mig at være et godt motiv. Men er der også farer ved det? Ja, det er der. Det har historien vist, både i Danmark og i USA. Vi kan se, at der har været kirkelige fællesskaber, som i deres iver for at være bibelske, reelt mistede kærlighed til andre fællesskaber, som de anså som ubibelske. Der var kirker, som blev aggressive, indadvendte og bange for nye tiltag. Der var fællesskaber, som blev kulturfjend ske og ivrige efter at dømme andre. Det betød, at mange, som ellers havde sympati for den bibeltro intention, fik afsmag for alt, hvad der lugtede af kamp for den rene lære. Hvordan kan vi modvirke det? Det kan vi, tror jeg, ved til stadighed at vende tilbage til de værdier, jeg nævnte før og tage dem alvorligt: Glæde over evangeliet, tillid til Bibelen, kærlighed til mennesker. Hvis vi virkelig vil fastholde en kærlighed til mennesker, kan vi ikke nå derhen, hvor vores forhold til andre bliver bestemt af aggressioner og dømmesyge. Noget andet, som kan modvirke en negativ udvikling i kirker, som ønsker at være bibelske, er fastholdelsen af vores lutherske tradition, hvor der skelnes mellem kirkelig og verdslig magt. Den skelnen kan medvirke til, at de kristne kirker ikke udvikler sig til politiske partier og til en stat i staten. Det kan være en hjælp til, at kirken ikke tiltager sig en magt, som ikke er kirkens. Hvad er det, der gør kristendom til kristendom? Det fundamentale spørgsmål, som lå bag diskussionerne om fundamentalisme i USA, var: Hvad er kristendom, og hvad er ikke kristendom? Alle, som er kirkeligt interesseret, må nødvendigvis arbejde med det spørgsmål. Kan man fjerne den historiske Jesus og stadig fastholde kristendommen? Hvad vil det sige at arbejde for den kristne menigheds liv og vækst? På hvilken måde kan Bibelen være en autoritet i den kristne kirke? Når vi besinder os på de spørgsmål, forstår vi noget af intentionen bag fundamentalismedebatten, samtidig med at vi gør os klart, at alvoren i spørgsmålene ligger i, at det er forholdet til Gud, det drejer sig om, at det er menneskers evige ve og vel, vi taler om. 29

16 Sider af den katolske kirkeret i dag Af Erna Kleiner, afdelingsleder, cand. adm. pol. Begrebet fundamentalistisk bruges her i den betydning, at en religion har fundamentalistiske træk, når Kirkeretten blev for første gang samlet i 1917 ud fra Kirkeretten i historisk perspektiv dens tilhængere anser de hellige skrifter for guddommelige og dermed ufejlbarlige. Og ligesådan, når paragraffer og forordninger. I forbindelse med det an- en stor samling mere eller mindre officielt brugte love, disse skrifter samtidigt danner baggrund for en verdslig lovgivning, som derved bliver uforanderlig og uafnemarbejdet og ført ajour. Den nuværende ret er fra det vatikanske koncil blev kirkeretten genhængig af samfundsmæssige forhold Som døbt katolik skal man ikke kun give Gud, hvad Guds er, og kejseren, hvad kejserens er men Lovene regulerer bl.a. forhold vedrørende: Med hensyn til pkt. 2: Kirken har retten til at anskaffe sig, besidde, forvalte og sælge jordisk gods, så Man har på baggrund af et ophævet samliv dog ikke ret til at indgå i et nyt forhold, da ægteskabet ikke a) udgifterne ved afholdelse af gudstjenester sikres, er opløst. (Kildemateriale: Adam Zirkel: Schliesst das b) præsterne og andre, der er i kirkens tjeneste, kan aflønnes, Kirchenrecht alle wiederverheirat eten Geschiedenen von den Sakramenten aus? Matthias-Grünewald-Verlag c) missionsværket samt hjælpen til trængende kan finansieres. Mainz 1977 (**)) Jeg blev i sin tid gift med en udmærket mand, som Og til pkt. 3: Kirken pådømmer overtrædelser i forhold til de områder, som kirkeretten regulerer. Eksempelvis kan der idømmes en tillægsstraf for mord, når kirken skønner, at morderen ikke længere er værdig til at modtage sakramenterne. I så fald vil den Kirkelige Domstol fradømme morderen retten til at modtage sakramenterne i en periode. Kirken kan også fradømme en person retten til at modtage sakramenterne ved forseelser, der ikke er jeg var glad for, og vi fik et par børn, og vi levede alle fire lykkeligt i mange år. Jeg vil bestemt ikke sige noget ondt om ham, vi havde bare udviklet os væk fra hinanden. Efter længere tids overvejelser, flyttede jeg hjemmefra. Da var børnene ved at være voksne. Tiden forud klarede vi selv, selvom der står i bemærkningerne til kirkeretten (*), at det er præstens pligt at bistå ægtefolk i deres beredvillighed til at holde ud i tapperhed. Det var måske derfor, vores tapperhed 30 også kirken, hvad kirkens er. (I det følgende vil begrebet 1. retten til at give og modtage sakramenterne strafbare i pågældende land. Her kan nævnes, at man slap op på et tidspunkt, for ingen af os havde noget 31 kirken blive brugt om den katolske kirkes organi- 2. kirkens formueforvaltning bliver ekskommuniceret for en foretaget abort; der ønske om at få bistand fra en cølibatær præst, der i sation.) Man er som katolik underlagt kirkeretten 3. kirkens straffe- og procesret gælder ingen undskyldninger eller tidsfrister. Spørgsmålet givet fald skulle gøre sig klog på samlivets udfordrin- Codex Iuris Canonici eller CIC, uanset om man er er dog her, hvem der er anklageren. Uden anger. Jeg kender heller ikke andre, der har ladet sig bi- praktiserende eller ej, og det har jeg måtte sande på Med hensyn til pkt. 1: Sakramenterne tjener (jf.*) til klager ingen rettergang. Dog vil personen, der har stå, men jeg kender måske ikke de rigtige folk. mine gamle dage. Guds forherligelse, til kirkefolkets helliggørelse, og fået foretaget aborten, selv være klar over, at man Nu er der gået mange år, siden vi blev skilt. Og Kirkeretten er en lovsamling, der omhandler alt de bidrager til kirkefolkets sammenhold. CIC fastlægger, ikke længere er værdig til at modtage eksempelvis vi har det fint sammen. Jeg vover endda den påstand, ved rørende den katolske kirkes drift og de forskrifter, hvem der er værdig til at give og modtage sakra- kommunionen, og derfor vil man formentlig selv at vi har tilgivet hinanden alt det, vi ikke klarede til der regulerer kirkefolkets eksistens og sameksistens. menterne. Her er præsternes forhold beskrevet, deres hol de sig borte. I modsat fald, er det ens eget ansvar, UG tidligere, og ellers er vi begge umådeligt glade for Man skelner mellem guddommelig og ren kirkelig ret, pligt til cølibat, deres manglende frihed hvad angår hvorvidt man modtager sakramenterne uværdigt eller vore to børn, der i mellemtiden også har stiftet familie. afhængig af, om lovmæssigheden er opstået ved åbenbaring, retten til at organisere sig og udtale sig (især ikke ej. Så langt så godt. er naturretlig, eller om den stammer fra en kir- imod kirken). Alt i alt en række friheds- og menneske- kelig lovgivning. De kirkelige love opdeles yderligere rettigheder, man ikke har som katolsk præst. Også Min egen sørgelige historie Problemet med den guddommelige ret opstod, da jeg i undergrupper. (Kildemateriale: Norbert Ruf: Das kirkefolket som sådan har en vis begrænsning i sin ytringsfrihed. Jeg fik problemer med, at mit katolsk indgåede ægte- fandt en ny partner, helt uventet og i en moden alder. Recht der katholischen Kirche nach dem neuen Codex Troende må ikke publicere noget, der anskab ikke kan opløses. Retsgrundlaget er her guddom- Jeg har nu været skilt i 16 år efter dansk lov og ret, Iuris Canonici, für die Praxis erleutert Verlag Herder, griber den katolske tro eller de gode sæder, uden retfærdig meligt og kan derfor hverken ændres eller dispense- men som sagt står mit ægteskab, indgået for 34 år Freiburg im Breisgau 1989.(*)) og fornuftig grund (jf.*). res fra. Det er dog ikke selve skilsmissen, der er pro- sid en, i vejen for, at jeg med kirkens velsignelse kan blemet, da man under visse omstændigheder kan få glæ de mig over mit fund, en ilter græker, der er døbt ret til at ophæve samlivet. ind i den græsk-ortodokse kirke.

17 Sider af den katolske kirkeret i dag Sider af den katolske kirkeret i dag Da den katolske kirke på intet tidspunkt vil anerkende Døden kan skille folk ad ikke længere at dele seng med grækeren og at Når og hvis katolikkernes personlige frihed er indskrænket et nyt ægteskab som værende gyldigt jeg er jo efter Hvis jeg i sin tid havde taget livet af mine børns far jeg holder, hvad jeg lover. Den mulighed vil jeg i forhold til den tilsvarende ret, der eksiste- kirkens målestok stadig gift er det ud fra dette perspektiv i stedet for at blive skilt, er det muligt, at jeg havde slet ikke kommen tere! rer udenfor den katolske kirke i Danmark, har denne lige meget, om vi gifter os eller ej. fået en tidsbestemt tillægsstraf ved Domstolen, fordi forskel kun betydning for de personer, den rammer. Fra og med den dag, da jeg anerkendte ham som man syntes, at jeg ikke var værdig til at modtage sakramenterne. Afslutning på min egen sørgelige historie Det kan forholde sig anderledes i et katolsk land. Her min partner, har jeg ikke længere haft ret til at modtage Havde jeg derefter udvist anger, var jeg Som sagerne står nu, kan jeg altså ikke få kirkens vel- kan indskrænkningerne af ytringsfriheden, forenings- sakramenterne, da jeg nu er uværdig, en bigamist, nok blevet taget til nåde igen. Siden jeg som sagt ikke signelse til mit forhold til grækeren. Det vil sige, at friheden og anden personlig frihed ramme så mange, en notorisk og kronisk ægteskabsbryder. har noget imod manden, ville jeg ikke have haft pro- jeg ifølge CIC lever i synd til min dødsdag, hvis ikke at samfundet som sådan kan blive præget af det eller Det var nærliggende for mig at granske CIC for at blemer med at udvise anger. Hvis det var gået sådan, problemet løses ad anden vej (se ovenfor). Jeg går ud i det mindste påvirket af det. Men det er en anden historie, finde en mulig løsning, men ak, guddommelig ret kan ville der på nuværende tidspunkt ikke være noget til fra, at jeg, når den tid kommer, alligevel kommer til som jeg ikke har viden til at udtale mig om. ikke ændres eller dispenseres fra. Her siger 1141 i hinder for, at jeg blev gift med grækeren. at ligge i indviet jord. Jeg er trods alt én af mange, der CIC: Et gyldigt ægteskab, der er fuldbyrdet, kan ikke Her må jeg altså konkludere, at det at anerkende ikke opfører sig som kirkeretten foreskriver. Min forseelse Afslutning opløses ved nogen menneskelig magt, kun ved død. grækeren som partner åbenbart er værre, end hvis vækker nok heller ikke længere den helt store for- Det er fantastisk som praktiserende katolik at indgå jeg havde skudt mine børns far (dengang). CIC skynder argelse, og godt det samme, for ellers kunne gudfryg- i en trosmæssig sammenhæng, hvor man er kendt af Ægteskabets gyldighed og den Kirkelige sig nemlig at bemærke, at mord ikke kan opløse et tige mennesker bestemme, at jeg i al evighed måtte andre, og hvor man har tillid til hinanden. Siden jeg fik Domstol gyldigt ægteskab, hvis denne opløsning var baggrunden ligge udenfor muren omkring Vestre Kirkegårds katol- et element ind i mit liv, som kirken ikke kan rumme, Ved at erklære det katolske ægteskabs ubrydelighed for mordet. Åbenbart var der en enkelt desperat ske afdeling. er min tillid væk. Jeg vil ønske, at kirken fulgte natio- 32 som en guddommelig lov, der ikke kan diskuteres, har sjæl i tidernes morgen, der har prøvet denne radikale nalstaternes lov og ret uden at straffe dobbelt og tredobbelt. 33 kirken tvunget mange ud i en prøvelse af ægte skabets løsning. Men hvem er anklageren? Måske er tiden trods alt løbet Ansvaret for mit liv er alligevel mit eget, og gyldighed for den Kirkelige Domstol. Her kommer igen fra, at man dømmer hinanden for ikke at udvise en dag skal jeg stå til ansvar for det, jeg har gjort og en hel flok cølibatære præster i aktion for at finde ud Hvis vi nu holder fast i døden som problemløser, så er uendelig tapperhed i ægteskabet. de gerninger, jeg har undladt. På denne dag tages der af, om ægteskabet var gyldigt, og om det blev fuldbyrdet. der tre muligheder: ikke hensyn til, på hvilken side af muren omkring Ves- a) mine børns far dør, og grækeren kan gifte sig Kirkerettens betydning for den danske stat tre Kirkegårds katolske afdeling jeg ligger. Heller ikke Jeg blev selv ved en enkelt lejlighed opfordret med mig, der således er blevet enke og dens borgere kirken kender til syvende og sidst den målestok, jeg til at få prøvet mit mangeårige ægteskabs gyldighed, b) grækeren dør, og så er den historie ikke længere Jeg mener ærlig talt ikke, at den katolske kirkeret har en gang bliver dømt efter. Hvorfor indrømmer kirken men jeg takkede nej. Som sagt var jeg glad for c) jeg selv dør, og så kan jeg forhåbentlig tage en nogen som helst betydning for den danske stat og ik ke bare ydmygt denne sandhed? børnenes far, og jeg så ingen grund til at få mine børn diskussion om den guddommelige ret på et højere dens borgere. Dertil er der alt for få katolikker, bosid- mærket som afkom fra et ugyldigt ægteskab. Desuden sted. dende i Danmark. er ingen af lovens nævnte grunde til ugyldighedserklæringen Kirkens formue slår kun lige til, når man ser på de anvendelig på vores ægteskab (jeg har læst Ellers er der kun de muligheder tilbage forholdsvis store udgifter til vedligeholdelse af kirker, på lektien!). Så var der kun fremskreden svindel og - at man enten frit kan vende tilbage til sin oprindelige præstelønninger m.v. Der kan derved ikke opstå en humbug tilbage, og det har jeg aldrig brudt mig om. partner, ens ægtefælle, og det er da noget af interessemodsætning, hvad angår det jordiske gods, Når man nu ikke kan få erklæret ægteskabet for ugyldigt, et forslag, 16 år efter skilsmissen! hvilket eventuelt kan være tilfældet i et katolsk land hvad er der så tilbage (**)? - eller at man lever i et cølibatært forhold med den eller et land med en stor katolsk befolkningsgruppe, nye partner. Denne mulige løsning går ud på, at hvor kirken har en mulighed for at ophobe nævneværdige jeg lover skriftefaderen bod og bedring og især værdier.

18 Religiøs og sekulær lov 34 han dannede skole ved at vise, at når man havde lagt derne, der omtales i Esthers Bog. Det findes allerede i ning, er statens domæne. Der kan tænkes nogle konflikter 35 sig ud med én jøde, så måtte man lade det gå ud over forbindelse med det første eksil i jødernes historie, hvor omkring ægteskabslovene, det gælder især, samtlige jøder. Men før han kunne gennemføre sin aktion, Jeremias skriver et brev til de landflygti e i Babylon se hvis de religiøse samfund autoriseres til at repræsen- måtte han have kongens tilladelse, og havde han Jeremias kapitel 29. Her hedder det bl.a.: Søg efter tere staten ved indgåelse af ægteskab eller ved skils- blot fortalt sandheden, så var det vel tvivlsomt, om lykke og fremgang for den by, som jeg har forårsaget, misse. Der er aktuelt en grå zone omkring reglerne kongen ville lade sig overbevise om, at en hel befolkningsgruppe at I er ført bort til, og bed for den til Herren. Går det den for slagtning af dyr. Kan staten acceptere, at forældre skulle udryddes. Derfor kom den citerede godt, går det også jer godt! I sig selv ganske sensatio- forbyder, at deres børn får blodtransfusion, hvis det argumentation, der umiddelbart virker overbevis ende. nelt, at judæerne skulle bede for det Babylon, der var anses for at være afgørende for at redde liv? Hvordan ansvarlig for Templets ødelæg gelse og Judæas tab af med betingelserne for omskærelse? I nyere tid er også En halv sandhed er ofte farligere end en direkte løgn. suverænitet. Men hvis man ikke beder for den by, hvori spørgsmål omkring beklædning kommet ind i den grå Det kunne jo efterprøves, at det folk, som der var tale man selv bor, så vil det gå, som det f.eks. gik Samson, zone, når det diskuteres, om kvinder må gå med tørklæder om, havde deres egne love. Hvad kunne være mere logisk at så kan man nok lade ulykken ramme sine fjender, om hovedet, og om andre må bære andre ydre end at konkludere, at de ikke holdt kongens love. men man bliver også selv begravet sammen med dem. tegn på deres religiøse holdninger. Men det er ikke altid, at livets virkelighed er logisk. I praksis behøver der ikke være nogen modsætning mellem Det andet princip er af en lidt senere dato, men dog Et af de emner, der traditionelt er opstået umiddelbart en gruppes egne forskrifter og landets love. For ek- fastslået så tidligt som i det 3. århundrede, hvor tal- efter, at en minoritet har slået sig ned her i Danmark, sempel er de fleste mennesker i Danmark medlemmer mudlæreren Samuel, der er autoritet for al civil lovgivning, er overraskende nok retten til at holde gudstjeneste af et større eller mindre antal organisationer, beboerforeninger, fastslår, at Landets lov er lov! se traktat efter egne traditioner og mulighederne for at begrave idrætsforeninger, husmoderforeninger, lo- Gittin 10b i Talmud. sine døde i særligt indviet jord. Af Bent Melchior, overrabbiner emeritus, dr.h.c. Der findes et bestemt folk, der lever for sig selv og ger og hvad ved jeg, og hver enkelt organisation har dog spredt blandt folkene i alle dit kongeriges provinser. Deres love adskiller sig fra alle andre folkeslags særlige regler. Alligevel er vi selvfølgelig un derkastet egne love, der kun kan ændres under iagttagelse af love, og kongens love holder de ikke! landets almindelige lovgivning, uden at der opstår nogen konflikt af den grund. Citatet stammer fra Esthers Bog kapitel 3 i Den jødiske Bibel, og det tillægges den persiske minister Haman, der opfattes som historiens første antisemit. har været vejledende for jøder under den lange vandring I jødedommen findes to principper fra gammel tid, som Han havde set sig gal på Mordechaj, der var jøde, og fra land til land. Det ene er endnu ældre end begivenhe- Det skal bemærkes, at vi her netop taler om alle de love, der er fælles for hele befolk ningen. Det ligger i sagens natur, at vi kommer ud for problemer, når staten begynder at blande sig i den mere rituelle del af lovgivningen. Det vil normalt ikke være tilfældet i lande med religionsfrihed, hvor man ikke blander sig i, om folk holder hviledag om fredagen, lørdagen eller søndagen, bare de holder lukkeloven. Eller om sammensætningen af menuen ved middagsbordet, hvor staten trods hensyn til landbruget har overladt det til den enkelte at afgøre, om svinekød skal indgå i menuen. Man kan dog tænke sig, at der er ritualer, der strider imod grundlæggende principper i staten. I den følgende fremstilling skal jeg komme ind på en række emner, som vi længst har lagt bag os, og det er åbenbart, at alt, hvad der kommer ind under straffelovgiv-

19 Religiøs og sekulær lov Religiøs og sekulær lov 36 Det var i anden halvdel af det 17. århundrede, at de første jøder i Danmark kunne danne menighed, og det var Fredericia, der kom først i den sammenhæng, fordi Kong Frederik III lod indvandrere bosætte sig for at befolke den by, som han havde grundlagt. Man diskuterede ikke spørgsmålet om en synagoge, men holdt gudstjeneste i et privat hjem. Med hensyn til begravelser klarede man sig en tid ved at føre de døde til Altona, der havde en gammel begravelsesplads. At tingene under enevælden kunne klares anderledes end nu til dags fremgår af følgende beretning, som jeg gengiver fra et skrift af H.L.Hirsch fra 1896: Da Kong Frederik den 4de engang paa Gennemrejse opholdt sig i Fredericia, blev han blandt andet beværtet med en Fiskeret, der smagte ham saa udmærket, at han ønskede at vide, hvem der havde tillavet denne udmærkede Ret. Man svarede ham: den og den Jødekone. Kongen forlangte at faa hende i Tale, og udtal te til Konen, at hun skulle udbede sig en Naade. Konen, der havde Hjertet paa rette Sted, udbad sig da en Begravelsesplads for sine Trosbrødre. Kongen gav straks Befaling til Magistraten, at der skulle anvises en saadan for den jødiske Menighed i Fredericia. Jo vist har enevælde en kortere behandlingstid end demokrati. I København var den religiøse integration noget vanskeligere. Der var ganske vist ingen problemer med at oprette en plads til begravelser inden år Den lå uden for byen, i dag er det i Nørrebros hjerte i Møllegade, hvor de københavnske jøder blev begra vet igennem 200 år. Men når det kom til gudstjeneste, var det oplagt, at de nye borgere blev betragtet som et frem medlegeme, og ikke mindst de kirkelige myndigheder var på vagt. Den 16. december 1684 udstedte Kongen et reskript, ifølge hvilket Medlemmer af den jødiske Nation fik tilladelse til at samles i to navngivne medlemmers hjem for at deres Devotion med Morgen og Aftenbønner og Salmer tilsammen at forrette dog for dem selv inden tillukte Kamre og foruden nogen Prædiken, saaledes at ingen Forargelse deraf aarsages. Den jødiske menighed i København betragter den nævnte dato som dagen for sin oprettelse. Henvisningen til forargelse over disse fremmede skik ke var i høj grad berettiget. Der går faktisk et halvt århundrede, før den jødiske menighed gør et alvorligt forsøg på at opføre en egentlig synagogebygning. I 1736 ansøger menigheden magistraten om tilladelse til at opføre en synagoge i en gård i Vandkunsten for der at have alting udi Stilhed for os selv. Med tilladelser fra såvel magistraten som kancelliet gik man i gang med byggeriet, der dog blev standset det følgende forår af kongen der har vi enevælden igen. Kongen afviser de givne tilladelser, bebrejder menigheden deres formastelige Egenraadighed og idømmer dem en bøde på 800 Rdl. at erlægge til Vor Frelsers Kirke. Det viste sig, at biskop Worm havde protesteret, siden det maatte drage farlige Følger efter sig og er den Ting mangfoldige Guds Børn, som kender Christum, til stor Forargelse. Der går nu tre årtier, og menigheden har erhvervet en ejendom i Læderstræde 11A, hvor de lader et falde færdigt hus nedrive med tanke på at opføre en synagoge. Biskop Worms efterfølger, biskop Harboe, er ikke mindre kritisk end forgængeren og peger på ny på den ventede forargelse. Så menigheden appellerer til kongen, og denne gang forstår man at belægge sine ord: Fra dette Hus vil vi saa sende vore indtrængende Bønner mod Himmelen om Hans Maj. Kongens og hele det kongelige Huses stedseværende Lykke. Se, det var noget Kongen kunne bruge. Den nødvendige tilladelse blev givet og i november 1766 blev den nye bygning indviet. Den fik dog kun kort levetid, for den brændte ned sammen med mange andre københavnske bygninger ved den store brand i juni Det helt afgørende gennembrud for de danske jøders forhold til statens lovgivning kom ved Den kgl. Anordning af 29. marts Her sætter Frederik VI sig ud over alle overvejelser med hensyn til folkelig forargelse og giver de danske Bekendere af den mosaiske Religion ligeberettigelse. Anordningen fastlægger i mange detaljer, hvad dette vil indebære, og selvom nogle af punkterne har mistet aktualitet, så har dette dokument været af betydning for integrationen af jøder i Danmark i de mellemliggende snart 200 år. Overordnet får Det mosaiske Troessamfund ligeberettigelse med andre religiøse samfund, primært med den evangelisk-lutherske kirke. Det indebærer, at de gejstlige bliver beskikket af kongen, og der indføres officielt en stilling som overrabbiner ( øverste præst ), der skal føre tilsyn med andre rabbinere i landet. I 1828, hvor ansættelsen af Abraham Alexander Wolff gør bestemmelserne aktuelle, bliver det mere detailleret fastlagt, hvilken myndighed overrabbineren skulle udøve, f.eks. autorisere shächtere, besvare spørgsmål angående ceremonialloven, have sæde i skolens ledelse, og han skal prædike hver lørdag og på alle jødiske helligdage. Endog hans embedsdragt er beskrevet. Han behøver ikke bære præstekrave, men hvide flipper, og hans ornat skal i nogen grad minde om en biskops. I henhold til Anordningen har rabbineren ret til at vie, og menigheden skal føre protokoller over fødsler, vielser og dødsfald svarende til kirkebøgerne. Det bliver endvidere bestemt, at kongen skal autori - sere en lærebog i den jødiske religion, og herefter skal alle drenge og piger være pligtige til ved en offentlig prøve at gøre rede for, hvad de har lært, og aflægge trosbekendelse. Det blev starten på en meget lang tradition, hvor jødiske børn, drenge såvel som piger, blev konfirmeret uanset, at begrebet konfirmation egentlig er knyttet til en helt anden bekræftelse end den jødiske. For drengenes vedkommende gjorde det sig yderligere gældende, at de allerede havde fejret de res såkaldte ungdomsfest i forbindelse med deres 13 års fødselsdag, hvor de for første gang kunne kaldes til læsning af ugens tekst fra mosebøgerne og opnåe de at blive, hvad der betegnes som Bar Mitzvah, pligtens søn. Det talte ikke i den statslige sammenhæng, hvor ingen, der ikke var konfirmeret, kunne blive gift! Var det ikke foregået i års alderen, så måtte man lære det relevante pensum, når man søgte om at blive viet. Det gjaldt kristne som jøder, og jeg husker tilfælde, hvor en giftelysten person blev udstyret med en lærebog og derefter mødte for et tribunal med overrabbiner og to medlemmer af menighedens ledelse, der eksaminerede den pågældende. Jeg ved ikke, hvornår reglen blev slettet, eller om den i det hele taget er blevet slettet. Indførelse af det borgerlige ægteskab, hvor der ikke blev krævet nogen konfirmationsattest, har nok fremmet afskaffelsen. Hvis præster og rabbinere blev for besværlige, så kunne brudefolkene true med at gå på Rådhuset, og så tog man det ikke mere så højtideligt. I den jødiske menighed ophørte med en enkelt undtagelse drengenes deltagelse i den årlige konfirmation med Anden 37

20 Religiøs og sekulær lov Verdenskrig, medens pigerne fortsat har fulgt traditionen, så at de fik lejlighed til at lære grundlæggende afkald på deres spisevaner. Personlig tror jeg, at det er drømt om at påtvinge omgivelserne, at de skulle give ide er omkring jødedommen. Jeg har i min embedstid et væsentligt element i hele forholdet, at minoriteten afskaffet den offentlige prøve og selve trosbekendelsen, som ikke er en jødisk tradition. Højtideligheden er som muligt kan forvente hensyn tagen, men som må erkender, at de er et mindretal, som i så vidt omfang dog stadigvæk både meningsfyldt og betydningsfuld. indstille sig på, at flertallets livsrytme med hensyn til I nyere tid foretrækker nogle piger at markere deres helligdage, spisevaner og på andre områder må være 12 års fødselsdag, hvor jødedommen erklærer piger gældende i samfundet. for at være Bat Mitzvah, pligtens datter. Lad mig afslutningsvis nævne endnu et forhold, der Historien om konfirmation i Synagogen er nok unik og har relation til denne fremstilling. I overrabbinerens viser, hvor langt den jødiske menighed har været villig til at gå på kompromis for at fastholde, at landets øse domstol. I praksis fungerer overrabbineren ind hebraiske titel indgår vendingen: Leder af den religi- lov er lov. Der kunne nævnes andre eksempler. F.eks. imellem som formand for en voldgift, som bliver nedsat ad hoc, når medlemmer af menigheden har indbyr- holdt man i det 19. århundrede i Synagogen særlig gudstjeneste med prædiken på Store Bededag! Men des stridigheder. Man skal ikke vaske sit snavsede linned i offentlighedens påsyn og går derfor til der har også været fleksibilitet den anden vej. I min rabbine- Demokrati og Islam Naser Khader om islam og demokrati ved Bente Hansen Det er hovedsagelig den store indvandring af muslimer i den vestlige verden, der har rejst spørgsmålet mente. Gud og kejseren er ikke det samme. Ligesom den lutherske lære om det dobbelte regi- om lov og religion. Jødedom og katolicisme har stadig klare love og regler om adfærd og familie og påklædning og seksualliv, men ingen af dem i den grad, som jen med sharia, efter min mening, det er kun der, hvor Som tro og åndelig vejledning er der ikke noget i ve- islam i dag kræver det. Der er de seneste år startet det bliver en rettesnor for samfundets indretning. Vi en hel international bevægelse for demokratisering og kender det måske allerbedst fra Saudi Arabien, hvor reformation af den ortodokse islamiske sharia-lov. de ikke har andre love end sharia-loven. Her er den Herhjemme har foreningen Demokratiske Muslimer ført helt ud i detaljen, selv trafikken er bestemt af den, 38 tid i gymnasiet hvor lørdagen stadigvæk var skoledag ren for at få afgjort striden internt. Som regel er opga- været den mest profilerede. Vi har talt med en af stif- så for eksempel kvinder ikke må køre bil. Men det sker 39 var jeg permanent fritaget for at møde. Det huven mere en mægling end en dommers funktion. Men terne, folketingsmedlem (R) Naser Khader. altså ud fra fortolkninger og allegorier af Ko ranen, ede ikke min lærer i matematik, der regelmæssigt noterede der er religiøse handlinger, der efter jødisk lov kræver for der var jo ikke biler på Muhammeds tid. Kvinder i karakterbogen, at jeg var fraværende 16 2/3 en domstol på tre medlemmer. Det gælder konverte- Sharia som lov og sharia som åndelig vejledning? må heller ikke køre motorcykel, for der er nogle, der % af timerne! Jeg blev dog matematisk student med ring til jødedommen, og det gælder skilsmisser. Det Naser Khader er vant til de samme spørgsmål igen og hævder, den kan sammenlignes med kameler ne, og ganske gode karakterer i det fag. I dag er der kun tale vil måske undre, at der findes religiøs skilsmisse, men igen og forklarer tålmodigt: her var der på profetens tid godt nok mulighed for at om relativt få skæve jødiske helligdage i løbet af Femte Mosebog har forudset, at et ægteskab under kvinderne kunne blive transporteret på dem, men det skoleåret, og de fleste rektorer ser velvilligt på at fritage særlige omstændigheder kan opløses. I Danmark er Sharia betyder Den rette vej eller den sande vej. Det var på særlige skamler. elever på disse dage. det dog en forudsætning, at den borgerlige skilsmisse er en vejledning i, hvordan det optimale liv som mus- Det er altså fortolkninger, og de saudiske præster er på plads, før den særlige jødiske skilsmisse gennemføres. lim bør leves. Og herefter kommer så spørgsmålene fortolker det altså på den måde. Kvinderne må heller Også på det mere sociale plan har der været en klar om, hvilke områder de gælder, og om de er anvisnin- ikke få et pas uden mandens tilladelse, og de må ikke tendens til at tage hensyn til og respektere jødiske leveregler. ger eller love, der skal erstatte civil lovgivning og stille op til parlament og heller ikke stemme. Det umu- Blandt de problemer, der kan opstå for jøder, der Grundlæggende er det, at landets lov er lov. Så er det strafferet. lige i den konstruktion i forhold til demokratiet er, at er traditionelt indstillede, er der især spisereg lerne fra rart, hvis loven er så rummelig, at der er plads til, at Den åndelige del handler om barmhjertighed og præsterne betragter sig som Guds repræsentanter på moseloven, sådan som de er fortolkede senere af rabbinerne. minoriteterne kan få lov til at udfolde sig med deres etik i almindelighed, og om hvordan man skal klæde jorden, og derfor har de retten til at bestemme over Der har været stor imødekommenhed, hvad særlige bestemmelser, selvom der er dem, der ikke vil sig, spise og bede. Det hører efter min mening til det samfund og mennesker. I demokratiet er det folkets der først og fremmest indebar, at man ofte serverede kalde disse bestemmelser for særlige, men for sære! religiøse liv og privatlivet. Så er der den samfundsmæssige repræsentanter, der bestemmer og jeg kan ikke se, vegetabilske retter, som ikke er en del af problemet. Til del, og jeg er tilhænger af, at man deler sharia i at demokrati og Sharia-lov kan forenes eller leve ved gengæld har man fra jødisk side aldrig så meget som to, altså troen for sig og lovgivning for sig. siden af hinanden.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Lisbet Christoffersen Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Bidrag til høring i Folketingets Socialudvalg Fællessalen, Christiansborg, 14. Maj 2012 Ægteskabsbegreb Lutherdommen understøtter gode ordninger

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om Livet og troen er ikke for fastholdere Prædiken til 6. søndag efter påske 2013 salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden Jesus sagde; Når talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen,

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15.

Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Tekster: Salme 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15. Salmer: På det sted, hvor de tre første evangelier fortæller om nadveren, fortæller Johannes, at Jesus vaskede disciplenes fødder. Men ikke et ord, fortæller

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme. PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 12, 31-42) Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med ja, mon ikke

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 12, 31-42) Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med ja, mon ikke 12. trin. II 14. august 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 5 O havde jeg dog Den signede 402 42 I underværkers Herren strækker 447 417 Herre Jesus vi er Bøj, O 309 294 Talsmand Sov sødt 674 726 v. 7-8

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere