Teknisk anvisning for marin overvågning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk anvisning for marin overvågning"

Transkript

1 NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.4 Miljøfarlige stoffer i muslinger Britta Pedersen Martin M. Larsen Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.4-1

2 4.4 Overvågning af miljøfarlige stoffer i bundfauna (muslinger) Formål Princip Prøvetagningsstrategi og kriterier for stationsplacering Indledning Arter, antal og størrelse Område Strategi for fastlæggelse af prøvetagningssted (lokalitet) Blåmusling/sandmusling Beskrivelse af lokalitet Frekvens og prøvetagningstidspunkt Prøvetagning og prøvehåndtering Blåmusling/sandmusling Prøvetagning og mærkning Depurering (udsanding) Måling af skallængden Dissekering og vejning Opbevaring og transport af dissekeret materiale Homogenisering Analysemetoder Organiske miljøfarlige stoffer Metoden Fedt- og tørstofbestemmelse Metaller Metoden Tørstofprocenten Kvalitetssikring Generelt Kvalitetskrav, kvalitetskontrol og kvalitetssikring til/af den kemiske analyse Kvalitetskrav Detektionsgrænser Præcision Intern kvalitetskontrol Nøjagtighed og ekstern kvalitetskontrol (præstationsprøvninger) Kvalitetssikring Uddannelse Datarapportering Referencer 18 Bilag Indholdsfortegnelse for Manual for måling af miljøfarlige organiske stoffer og metaller

3 4.4 Overvågning af miljøfarlige stoffer i bundfauna (muslinger) Denne tekniske anvisning er udarbejdet for at sikre sammenlignelighed af målinger udført med det formål at undersøge forekomsten af miljøfarlige stoffer generelt i det marine miljø. Den beskriver prøvetagningsstrategi, prøveindsamling, analyse og rapportering af data vedrørende miljøfarlige stoffer i bentiske organismer (muslinger) og er udarbejdet med henblik på bestemmelse af de stoffer, der indgår i NOVANA-programmet. Der er i modsætning til NOVA-programmet nu to typer program: et basisprogram der udføres hvert år, og et supplerende program der udføres 2-3 gange i programperioden. De specifikke stoffer fremgår af programbeskrivelsen for NOVANA, men dækker for basisprogrammet stofgrupperne metaller, klorerede bifenyler (PCB'er) og enkelte andre klorerede organiske forbindelser, fx DDT, DDE, HCH, og HCB, polyaromatiske hydrokarboner (PAH'er), bromerede flammehæmmer samt organiske tinforbindelser. Det supplerende program forventes i løbet af hele perioden at bestå af dioxiner og furaner, phthalater (blødgørere), PFOS og muskxylener. Der vil blive vekslet mellem de enkelte stoffer, og PFOS og muskxylener afventer, at screeningsundersøgelser påviser dem under danske forhold i løbet af programperioden. Hvilke stoffer, der aktuelt skal måles i de supplerende programmer, fastlægges senest året før prøverne skal udtages. Denne tekniske anvisning består af en generel del, der er fælles for de ovennævnte stofgrupper, samt et antal tekniske appendikser, der mere detaljeret beskriver de specifikke tekniske anvisninger, der vedrører en enkelt stofgruppe. Der er p.t. udarbejdet følgende tekniske appendikser: 1. Metaller 2. Organiske klorforbindelser 3. Organotinforbindelser 4. Polyaromatiske Hydrokarboner Formål Formålet med en overvågning af miljøfarlige stoffer i bentiske organismer (muslinger) i det marine miljø er, at vurdere virkningen af de indgreb der er foretaget for at reducere tilførslen af udvalgte miljøfarlige stoffer, inklusive metaller til det marine miljø (tids trend overvågning) at vurdere de nuværende niveauer (og effekt) af forurening af udvalgte miljøfarlige stoffer, inklusive metaller i danske farvande, fra 4.4-3

4 åbent hav til fjord, fra Østersøen til Nordsøen (geografisk udbredelse) at kunne opfylde Danmarks internationale forpligtelser på området Parametervalg Valget af stoffer er hovedsagelig baseret på baggrund af en viden om disse stoffers forekomst og effekter i det marine miljø og de forpligtelser, der foreligger i henhold til de internationale havkonventioner og EU. Såvel hvilke parametre som udvælgelseskriterier fremgår af stoflisten i programbeskrivelsen for NOVANA. Nye miljøfarlige stoffer tages løbende i brug i samfundet. For eksempel går udviklingen inden for brugen af pesticider i bundmaling stærkt. Det kan derfor senere i programmet blive et behov for justeringer med hensyn til stofvalg Princip Organismer kan akkumulere forskellige stoffer til koncentrationer, der er betydeligt højere end dem, der findes i de omkringliggende havområder. Denne bioakkumulation er et nettoresultat af et optag og en udskillelse. En vigtig forudsætning for kemisk biomonitering er derfor, at det er et enkelt forhold mellem koncentrationen i organismen (C i ) og koncentrationen i de omkringliggende farvande (C e ). Der er i forskellige laboratorie- og feltforsøg vist, at der ofte opnås en ligevægt mellem C i og C e, så forholdet C i /C e, den såkaldte biokoncentrationsfaktor (BCF) er konstant. BCF varierer med forhold som art og stofgruppe. For at kunne sammenligne koncentrationer af et miljøskadeligt stof i biota indsamlet fra forskellige områder eller tidsperioder er det derfor væsentligt, at den samme art bliver indsamlet i hele området/tidsperioden. Da bioakkmulationen er en forholdsvis langsom proces (ugermåneder-år afhængig af stofgruppen/organismen) repræsenterer koncentrationen i organismen ikke kun koncentrationen i omgivelserne i en kort periode lige inden indsamlingen af organismen, men en betydeligt længere perioder. Organismen bliver herved en integrerende prøveopsamler. Da C i ofte er betydeligt større end C e, kan det være nemmere at bestemme koncentrationen i en organisme end i en vandprøve, alt andet lige på grund af den mindre risiko for kontaminering af prøven. Muslinger fanges/indsamles i de specielt udvalgte områder. Biologiske variabler (længde, vægt, etc.), som kan være af betydning ved en senere bedømmelse af resultatet, måles og noteres. Prøven dissekeres, det specifikke organ forbehandles og opløses, og koncentrationen af det miljøfarlige stof bestemmes (kvantificeres) som beskrevet i de enkelte forskrifter for det pågældende stof. Vedr. detaljer henvises til de enkelte tekniske appendikser

5 4.4.3 Prøvetagningsstrategi og kriterier for stationsplacering Indledning Prøvetagningsstrategien skal sikre at man får en viden om variationen i koncentrationen af de enkelte stoffer og stofgrupper i et område samt årsagen hertil. Den skal desuden medvirke til at variationen i vores data på grund af den naturlige variation reduceres mest mulig. Dette gøres ved at minimere den biologiske co-variation i prøvematerialet, dvs. ved at udtage muslinger med en specifik størrelse, alder, etc., se afsnit For bedst muligt at afspejle en nylig eksponering bør der indsamles unge dyr. Et godt kendskab til og en minimering af variationen i de indsamlede data vil forbedre mulighederne for at fortolke data rigtigt, fx afgøre om der er en geografisk eller tidslig trend Arter, antal og størrelse Ved valg af art skal der tages hensyn til nogle basale forudsætninger. Den valgte art bør, afspejle en forandring i koncentrationen i omgivelsen, dvs. der er en sammenhæng mellem eksponering og indhold i organismen den enkelte art skal have den samme biokoncentrationsfaktor i hele undersøgelsesområdet akkumulere stoffet uden at blive alvorligt påvirket af det være repræsentativ for området forekomme hyppigt i området den valgte størrelse skal altid kunne indsamles i området være af en tilstrækkelig størrelse for at sikre en passende mængde vævsmateriale til analyse være hårdfør og nem at håndtere, så der fx kan udføres relevante forsøg i laboratoriet, fx. studier af optagelse af stoffet Hvilke arter, som er aktuelle i overvågningsprogrammet, fremgår af Tabel Disse arter er valgt, så de opfylder de basale krav, der er beskrevet oven for. For blåmusling, Mytilus edulis, er dette specielt veldokumenteret i en række undersøgelser, se fx Philips & Rainbow Den samme art skal derefter bruges hvert år i det samme område

6 Tabel Arter og antal prøver pr. station/lokalitet i overvågningsprogrammet. Art Antal # (se også afsnit ) Størrelse Køn Vævstype Blåmusling Mytilus edulis 2-3 "pools" á ca. 100 muslinger (tidstrendsstation) alternativt 1 "pool" á ca. 100 muslinger ("referencestation") mm - Hele bløddyrsdelen Sandmusling ## Mya arenaria 3 "pools", hver pool med en samlet bløddelsvægt på min. 100 g (tidstrendsstation) alternativt 1 "pool" med en samlet bløddelsvægt på min. 100 g ("referencestation") min. 20 mm Hele bløddyrsdelen # For muslinger skal der normalt være ca. 100 g efter dissektion i hver pool, kontakt laboratoriet hvis der skal analyseres andet end det årlige standardprogram. Hvis muslingerne er meget små, kan det være nødvendigt med flere muslinger pr. pool, end der er angivet her. ## I Ringkøbing Fjord og andre steder, fx i Limfjorden, hvor der ikke forefindes Mytilus edulis. Manglende nyrekrutering af muslinger (specielt i Ringkøbing Fjord) gør det svært at holde samme størrelse og alder Område Ved udvælgelse af områder, hvor de miljøfarlige stoffer skal måles, er der lagt vægt på følgende kriterier: områdevalg for det marine program koordineres med områdevalg for øvrige relevante programmer (kilder, vandløb) om der tidligere er udført undersøgelser i området området repræsenterer forskellige typer af påvirkning af miljøfarlige stoffer området repræsenterer forskellige danske kyst- og havtyper havstationer med lange tidsserier bevares området er specielt udvalgt for intensive eutrofieringsmålinger (stor viden om området vil blive etableret) Strategi for fastlæggelse af prøvetagningssted (lokalitet) Blåmusling/sandmusling Den overordnede prøvetagningsstrategi for muslinger i et fjordområde er at indsamle langs en gradient fra kilden på to lokaliteter/stationer for at få en viden om variationen i koncentrationen af et stof i området. Den ene lokalitet skal være specielt udvalgt til at vurdere virkningen af de indgreb, der er foretaget for at reducere tilførslen af udvalgte miljøfarlige stoffer inklusive metaller til det marine miljø (tidstrend overvågning). Her skal der udtages tre parallelle prøver (pools). Den anden lokalitet skal give information om de nuværende niveauer af udvalgte miljøfarlige stoffer inklusive metaller i 4.4-6

7 danske farvande (referencestationen). Her skal der kun udtages en prøve (pool). Dvs. at der i hvert område skal udtages fire prøver (pools): Tre på tidstrend stationen og en på referencestationen. Det betyder, at der muligvis ikke altid vil være et sammenfald mellem lokaliteter for samtlige stoffer, fx for antibegroningsmidler (havne og skibsfart) og PCB (spildevand, atmosfæren, m.m.), da disse stoffer har forskellige kilder og transportveje. Den første lokalitet (tidstrend stationen) skal primært placeres tæt på kilden (ca m), hvor man forventer den højeste koncentration, men ikke i selve nærområdet for at sikre, at den ikke kun er repræsentativ for et meget lille område. Den anden lokalitet (referencestationen) skal placeres i et område, hvor der kun forventes en diffus påvirkning fra punktkilden. I et område er der sandsynligvis flere kilder til et stof, og/eller kilden er ukendt. Det vil derfor ikke altid være muligt at finde den optimale position for samtlige stoffer, der indgår i programmet i forhold til den overordnede strategi, specielt hvis der ikke findes nogen viden i forvejen om stoffets udbredelse i området. I disse tilfælde skal lokaliteterne fastlægges, så man får den størst mulige viden om variationen i koncentrationen af et stof i hele området udenfor punktkildernes nærområder. Andre forhold end kilden kan også have betydning for den stofkoncentration, der måles på en lokalitet. Disse er fx: afstand til land, som bør være > 50 m for at undgå direkte påvirkning fra land evt. graveaktivitet i området (området skal undgås) om området er berørt af skibstrafik (omrøring fra skibsskruer ved meget trafik i lavvandede områder, kilde) vanddybde (skal være den samme hvert år) strøm- og sedimentationsforhold Derfor skal disse forhold på lokaliteten beskrives i prøvetagningsmanualen for evt. senere at kunne blive brugt i forbindelse med en vurdering af resultaterne. Prøverne skal så vidt muligt udtages samme sted og dybde hvert år inden for lokaliteten. Såfremt prøvetagningen må flyttes (fx pga. iltsvind), skal dette bemærkes og vurderes i forbindelse med afrapporteringen. Der skal, så vidt det er muligt, indsamles bundlevende muslinger og ikke muslinger på sten, pæle og lignende. Prøvepositionen skal fastlægges med GPS (global positionerings system) eller med en teknik med tilsvarende nøjagtighed. I områder med tidevand skal prøverne indsamles så tæt på "low water spring tide" som muligt

8 Det bør tilstræbes, at muslingeprøver og sedimentprøver udtages på samme lokalitet eller i nærliggende områder, hvor der kan forventes, at de samme kilder påvirker de to lokaliteter Beskrivelse af lokalitet For hvert område skal der for hver stofgruppe udarbejdes en beskrivelse af lokaliteterne. Den skal bestå af en kort beskrivelse af: mulige kilder i området (hus- og industrispildevand, åer, havne, skibsruter, depoter, etc.) kort beskrivelse af lokaliteterne herunder dybde, strøm og sedimentationsforhold information om der findes tidligere data fra området lokalitetens udbredelse skal defineres. Den rumlige variation af stofkoncentrationen på lokaliteten skal i princippet være kendt for at sikre, at de prøver, der udtages fra en lokalitet, er repræsentative for hele lokaliteten. Dette ville imidlertid være alt for kostbart at fastlægge ud fra strikte statistiske principper, da det ville kræve et stort antal målinger inden programmets start. Lokalitetens udbredelse må derfor defineres ud fra et skøn om, at variationen i koncentrationen i hele området sandsynligvis er lille, fx ud fra et lokalkendskab til hydrografien, afstand til forventede kilder, tidligere data, bundforhold herunder glødetabsindhold. beskrivelse af hvordan prøverne skal udtages (med dykker, muslingeskraber el. lign.) Beskrivelsen skal ledsages af et kort, hvor de relevante oplysninger er angivet. Beskrivelsen af lokaliteter skal indgå i amtets "Prøvetagningsmanual for måling af miljøfarlige organiske stoffer og metaller i biota". For yderligere information om manualen se afsnit vedr. kvalitetssikring og Bilag "Indholdsfortegnelse for Manual for måling af miljøfarlige organiske stoffer og metaller" Frekvens og prøvetagningstidspunkt Prøver skal indsamles en gang årligt på et tidspunkt, hvor organismen (musling) befinder sig i en stabil fysiologisk tilstand. Muslinger skal derfor hvert år indsamles i perioden oktobernovember, dvs. på et tidspunkt som sandsynligvis er uden for deres gydeperiode, og hvor vægten er relativt konstant

9 4.4.4 Prøvetagning og prøvehåndtering Blåmusling/sandmusling Prøvetagning og mærkning Fortrinsvis individer, der ikke er for begroede og har en pæn hel skal, skal indsamles. Sand, silt og andre partikler skal fjernes ved brug af vand fra stedet evt. ved brug af en børste af nylon. Generelt skal der anvendes bundlevende muslinger, og hvis der afviges fra dette princip, skal det fremgå tydeligt af prøvetagningsmanual og afrapportering. En kommerciel "muslingeskraber" kan bruges, hvis prøven indsamles fra et skib. Sediment kan utilsigtet opsamles i skallet ved indsamling med bundskraber. Prøver, der indholder synlige mængder sediment, skal kasseres. Prøven kan også indsamles i hånden, fx af en dykker. Hvis prøven indsamles med hånden, bør der bruges en handske af hensyn til indsamleren. Prøven skal mærkes på en unik måde, så den nemt kan identificeres senere. Pen og evt. etiketter, der bruges ved mærkning, skal kunne modstå fugt. Der skal som minimum registreres følgende oplysninger i en logbog: Stationsnummer/navn Antal prøver/pools på station (tidstrend station alt. referencestation) Position* Prøvenummer og type af prøve Prøvetagningsmetode* Prøvetagningsdato Navn på prøvetager *) Hvis prøverne er taget med muslingeskraber, angives positioner, skrabetid og hastighed, så arealet af det skrabede område kendes. Levende muslinger skal opbevares og transporteres ved 5-15ºC, helst ved < 10ºC i rene (= kontamineringsfri) beholder som fx rilsan poser. Muslingerne kan fx holdes fugtige under transporten ved at lægge et fugtigt håndklæde over dem. Et min./maks. termometer kan bruges til at kontrollere temperaturen under længere transporter. NB: Muslingerne må ikke fryses, før de dissekeres. Ved frysning, kan cellevæggen sprænges, og ved optøning af prøven kan cellevæske, der fx indholder metaller, løbe ud

10 Depurering (udsanding) Muslingernes tarm skal tømmes for dets indhold af sedimentpartikler, da dette kan indeholde en relativt høj koncentration af de miljøfarlige stoffer. De levende muslinger placeres i et akvarium af glas (ikke plastik, da dette kan indeholde fx organiske tinforbindelser og andre blødgørere, der kan forurene prøven). Akvariet skylles og fyldes med vand fra prøvetagningsstedet. Vandet skal renses for partikler, fx ved at filtrere det gennem et glødet GF/C-filter, eller ved at lade partiklerne sedimentere i prøvetagningsbeholderen og derefter forsigtigt dekantere vandet ned i akvariet. Muslingerne skal blive i akvariet i ca. 20 timer ved ca. samme temperatur som på prøvetagningsstedet. Iltning af vandet er sandsynligvis ikke nødvendigt og bør også undgås for at undgå en risiko for kontaminering. Hvis det er nødvendigt, skal luften være filtreret for partikler. En temperaturindikator, som kan fås specielt til akvarier, kan sættes på ydersiden af glasset til overvågning af temperaturen. Herved undgås en evt. kontaminering fra termometeret Måling af skallængden Inden dissekering skal samtlige muslingers længde måles med en skydelære til den nærmeste mm. Længden noteres i en logbog. Skallerne gemmes (se nedenfor) Dissekering og vejning Der skal normalt anvendes ca. 100 g til at gennemføre alle de ønskede analyser ved det årlige program. Kontakt evt. laboratoriet inden prøvetagning for at sikre, at der er nok materiale til alle analyser. Dette er specielt vigtigt ved de tilfælde, hvor ikke kun de årligt tilbagevendende parametre skal måles. Prøvehåndteringen og dissekeringen skal gøres under så rene forhold som muligt for at undgå en kontaminering af prøven, helst i en såkaldt ren bænk (laminar flow bænk) hvor luften filtreres for partikler gennem et filter. Arbejdet bør derfor udføres i det laboratorium, der skal udføre analysen. Muslinger skal åbnes levende med så lidt skade som muligt på bløddelene. Dette gøres ved at løsgøre adduktor musklen fra indersiden. Ved overskæringen af adduktormuskel og den efterfølgende dissekering skal man være opmærksom på ikke at skrabe noget af perlemorslaget af, da dette kan kontaminere prøven. Havvand, der er samlet mellem skallen og bløddelen fjernes ved at den stilles på højkant og drænes på et rent sugende underlag i ca. 5 minutter. Muslingen dissekeres derefter så hurtigt som muligt. Muslinger fra den samme "pool" af prøver samles i en beholder (se tidligere afsnit ) og vægten af den enkelte musling registreres ved at veje beholderen løbende med mindst 0,01 grams nøjagtighed. Vægten noteres i en logbog. Skallerne tørres, hvorefter de vejes, og vægten noteres i en logbog

11 Ved dissekering af prøver til organiske analyser skal der bruges en ren rustfri stål skalpel og en pincet af rustfrit stål. Hænderne skal være omhyggeligt vasket, skyllet og tørret i et rent håndklæde. Håndlotion må ikke anvendes, da det kan indeholde stoffer, der kan kontaminere prøven. Hvis man vil bruge handsker, fx på grund af sår på hænderne, skal de være pulverfri nitril handsker fx fra Ansell Edmont. Ved dissekering af prøver til metalanalyser skal der bruges en ren rustfri stål skalpel og farveløse pincetter af polyætylen eller teflon. Skalpellen skal være forsynet med en kniv af titanium eller et keramisk materiale, hvis man vil undgå en kontaminering fra Cr og Ni. Alternativt kan en skalpel af rustfrit stål testes for en evt. afsmitning af relevante metaller. Talkumfri handsker skal bæres, da talkum kan indeholde metaller brug fx. nitril handsker fra Ansell Edmont. Skalpellen/pincetten skal skylles mellem hver prøve. Følgende procedure anbefales: vask i acetone eller alkohol og demineraliseret vand (Milli-Q vand eller af tilsvarende kvalitet) Nye instrumenter af rustfrit stål kan være overtrukket med et limlag. For et fjerne dette skal de derfor behandles enten i en varmeovn ved 460ºC nogle timer eller ved 250ºC i 24 timer. Hvis dette ikke er muligt, rengøres instrumentet omhyggeligt med opvaskemidel, hvorefter det skylles i rigeligt demineraliseret vand (Milli-Q vand eller af tilsvarende kvalitet). Det anbefales at anvende skalpeller pakket enkeltvis uden lim Opbevaring og transport af dissekeret materiale De dissekerede prøver skal opbevares dybfrosne (-20ºC) eller frysetørrede i hertil velegnede beholdere, se Tabel Prøver til metal, PCB, dioxin og organotinanalyser kan opbevares dybfrosne i op til et år. Prøver til PAH og bromerede flammehæmmer skal analyseres så hurtigt som muligt og senest inden 4 måneder. Tomme prøvebeholdere skal kontrolleres med relevante blankprøver for evt. kontamineringsproblem. Prøverne skal transporteres dybfrosne eller frysetørrede. Som ved transport af levende muslinger kan et enkelt min./maks. termometer eller bedre en temperaturlogger bruges til at kontrollere temperaturen under længere transporter

12 Tabel Oversigt over egnede prøvebeholder til lagring af vævsprøver. Parameter/stofgrupper Beholder og låg Rensningsprocedure Organiske stoffer (PCB, PAH, bromerede flammehæmmer, dioxiner og organotin) Glas/aluminium Teflon Beholderen skal vaskes med en detergent, skylles, opvarmes og straks inden brug skylles med et organisk opløsningsmiddel (fx hexan/acetone). For yderligere detaljer se bilag i teknisk appendiks 2 for organiske klorforbindelser. Metaller Glas/polyethylen Teflon Beholderen skal vaskes i 10 % v/v HNO 3 og derefter skylles tre gange med demineraliseret vand Homogenisering Inden delprøver kan udtages til de enkelte analyser, skal prøven homogeniseres. Homogenisering af prøven udføres som beskrevet i de respektive tekniske appendikser Analysemetoder Forskellige analysemetoder kan bruges til at bestemme koncentrationen af miljøfarlige stoffer og metaller i biologisk materiale. Hvilken metode, det enkelte laboratorium vælger, kan være afhængig af det udstyr, man har adgang til. Fx kan både atomabsorptionsspektrofotometri (AAS) og induktiv koblet plasma massespektrometri ICP-MS med fordel bruges til den kvantitative bestemmelse af metaller i biota. Induktiv koblet plasma atomemission (ICP-AES) har normalt ikke nok følsomhed for bly og nikkel til at kunne anvendes. Disse tekniske retningslinier er der derfor kun vejledende for, hvordan den enkelte analyse skal udføres. Kun i de tifælde hvor erfaring har vist, at metodikken kan have en afgørende betydning for analyseresultatet, vil det være beskrevet som et absolut krav, at analysen skal udføres med en bestemt metodik. Detaljer vedr. de forskellige analysemetoder er beskrevet i de tekniske appendikser 1-3. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at for samtlige analysemetoder gælder det, at det til enhver tid skal kunne opfylde de kvalitetskrav, der er beskrevet i afsnit vedr. kvalitetssikring Organiske miljøfarlige stoffer Metoden En bestemmelse af koncentrationen af de organiske miljøfarlige stoffer i biota omfatter generelt følgende punkter: homogenisering

13 tørring ekstraktion med et organisk opløsningsmiddel oprensning/fjernelse eller destruktion af fedtstoffer fraktionering og separering med gas- eller væskekromatografi detektion, hvor detektortypen vil være afhængig af den stofgruppe, man ønsker at analysere for. Afhængig af om detektoren er specifik eller ej, bruges en kolonne eller to kolonner med forskellig polaritet. Fx bestemmes PCB og andre klorerede forbindelser enten på en kolonne med en massespektrometer som detektor eller på to kolonner med electron capture detektor (ECD) Fedt- og tørstofbestemmelse Organiske miljøfarlige stoffer opkoncentreres i fedtvæv. Oplysning om vævets fedtindhold er derfor af afgørende betydning ved bedømmelsen af resultatet og skal derfor bestemmes og rapporteres sammen med analyseresultatet. Forskellige metoder til fedtbestemmelse bestemmer forskellige fedtfraktioner. Det er derfor væsentligt, at alle bruger den samme metode. Såvel den totale som den ekstraherbare fedtkoncentrationen skal bestemmes. Den ekstraherbare mængde fedt kan bestemmes ud fra ekstrakten til selve stofbestemmelsen. Den totale fedtbestemmelse skal udføres i henhold til Bligh & Dyer (1959) eller Smedes (1999). Tørstofprocenten skal være kendt ved fedtbestemmelser og skal derfor også bestemmes og rapporteres. Tørstofprocenten bestemmes enten: eller som vægttab efter tørring til konstant vægt ved 105ºC af en delprøve af homogenatet, der skal analyseres som vægttab ved frysetørring til konstant vægt af en delprøve af homogenatet, der skal analyseres Tørstofindholdet angives i %. For flere detaljer vedrørende analysen, herunder fedtbestemmelse, henvises til følgende tekniske appendikser: Organiske klorforbindelser Organotinforbindelser Polyaromatiske hydrokarboner

14 Metaller Metoden En bestemmelse af koncentrationen af metaller i biota omfatter generelt følgende punkter: homogenisering tørring oplukning fortynding (evt. en matrix separation) detektion med en elementspecifik detektor (fx AAS, ICP-MS, ICP- AES, NAA) Tørstofprocenten Tørstofprocenten i prøven (homogenatet) skal bestemmes og rapporteres sammen med indholdet af metaller. Metallerne analyseres ofte i en tørret prøve, dog skal man være opmærksom på, at især kviksølv er flygtigt, således at tørreproceduren skal kontrolleres for tab af kviksølv. Tørstofprocenten bestemmes og rapporteres som beskrevet for organiske analyser. For flere detaljer vedrørende analysen henvises til teknisk appendiks nr. 1: Metaller Kvalitetssikring Generelt En kvalitetssikring af en måling af miljøfarlige stoffer og metaller i biota skal sikre, at de indsamlede data opfylder de kvalitetskrav, der er opstillet til målingen. Den omfatter derfor ikke kun den analytisk kemiske del af målingen, dvs. det der i hovedsagen foregår i laboratoriet, men samtlige processer der indgår i målingen, dvs.: planlægning prøvetagning prøvehåndtering transport og opbevaring

15 prøveforberedelse og analysen datahåndtering rapportering Hver delproces skal derfor kvalitetssikres. Dette skal foregå ved, at de kritiske processer identificeres og beskrives i en manual for målinger af miljøfarlige stoffer og metaller i biota. Denne manual vil udgøre en del af det enkelte amts kvalitetsstyringssystem (Vedr. en mere detaljeret beskrivelse af indholdet i en sådan manual henvises til Bilag ) der udarbejdes en kontrolprocedure for de kritiske processer, der beskrives der udpeges en ansvarlig for hver kontrolprocedure kontrollen, der er udført, dokumenteres, fx ved at udfylde et skema (på papir eller som en logfil) Til at identificere og beskrive de kritiske delprocesser kan et flowdiagram bruges, i hvilket der markeres, hvor der skal udføres en kontrolprocedure. Manualen for målinger af miljøfarlige stoffer skal indsendes til Det Marine Fagdatacenter til arkivering sammen med de indsendte data Kvalitetskrav, kvalitetskontrol og kvalitetssikring til/af den kemiske analyse Kvalitetskrav Detektionsgrænser Krav til detektionsgrænser for de forskellige stoffer, der indgår i overvågningsprogrammet opdelt pr matrice (sediment, vand, biota) fremgår af del 2/Hav og fjord, bilag 9.1 og 9.2. Detektionsgrænsen er her defineret som 3x standardafvigelsen (inden for dagen) af en naturlig prøve med et lavt indhold af det pågældende stof (analyten) eller af en blankprøve, der i begge tilfælde har gennemgået hele analyseproceduren. For organiske stoffer skal blankprøven være tilsat analyten, "spiket", i et niveau på op til 5 gange detektionsgrænsen Præcision Præcisionen på metoden skal være af en sådan kvalitet, at de stillede krav til detektionsgrænser og ekstern kvalitetskontrol (præstationsprøvninger) kan opfyldes

16 Intern kvalitetskontrol Analyserne skal udføres i serier på maks. 20 prøver. Laboratoriet skal i samme analyseserie som prøven analysere følgende kontrolprøver: blankprøver et relevant internt kontrolmateriale (LRM) eller certificeret reference materiale (CRM) et passende antal dobbeltbestemmelser af naturlige prøver, der dækker koncentrationsintervallet. Minimum en dobbeltbestemmelse pr. analyseserie. Hvis laboratoriet anvender LRM, skal der desuden regelmæssigt analyseres et certificeret referencemateriale (CRM), og dette skal altid analyseres når fx der fremstilles en ny stamopløsning til kalibrering, når et internt kontrolmateriale erstattes af et nyt, eller når der er problemer med metoden. For yderligere information om relevante CRM henvises til de respektive tekniske appendikser. Laboratoriet skal føre kontrolkort over kontrolanalyserne og have defineret grænser, inden for hvilke kontrolprøvens resultater skal ligge, for at analyseserien kan godkendes Nøjagtighed og ekstern kvalitetskontrol (præstationsprøvninger) De deltagende laboratorier skal 1-2 gange pr. år deltage i en relevant præstationsprøvning, dvs. en præstationsprøvning hvor prøverne består af marine prøver med et koncentrationsniveau, der svarer til dem, der forekommer i naturlige prøver. Se også de tekniske appendikser. Det Marine Fagdatacenter kan også give yderligere oplysninger om eksisterende relevante præstationsprøvninger. Laboratoriets resultater skal i princippet ligge inden for de acceptable grænser, der er sat af udbyderen af præstationsprøvningen Kvalitetssikring Resultatet af: præstationsprøvninger det interne og certificerede kontrolmateriale dobbeltbestemmelser skal løbende rapporteres sammen med analyseresultatet Uddannelse Der vil ca. en gang årligt blive arrangeret temadage af Det Marine Fagdatacenter, hvor specifikke problemer i relation til prøvetagningsmåling af miljøfarlige stoffer inklusive metaller, vurdering af resultat og andre relevante emner vil blive diskuteret

17 4.4.7 Datarapportering Følgende data skal noteres og rapporteres sammen med analyseresultatet: Prøvetagning stationsnavn position (er) dato og tid (UTC) for prøvetagning prøvtagningsdybde prøvetagningsudstyr navn på institut/laboratorium, der har udtaget prøven evt. bemærkninger, fx om der har været nogle afvigelser i forhold til manualen Biologiske parametre Muslinger antal af individer i den "poolede" prøve antal af "poolede" prøver på stationen/lokaliteten middel-minimum-maksimum samt standardafvigelsen af skallængden middel-minimum-maksimum samt standardafvigelsen af bløddelsvægten middel-minimum-maksimum samt standardafvigelsen af vægten af de tørrede skaller Analyse-og kvalitetskontrolparametre LRM (type, referenceværdi, resultat) CRM (navn, certificeret værdi, resultat) præcisionen på metoden beregnet fra dobbeltbestemmelser af naturlige prøver detektionsgrænser for hver variabel metode (beskrivelse af ekstraktions-oprensning/oplukningsog instrumentel metode med kodesystem) deltagelse i præstationsprøvning (resultat samt hvilken prøvning)

18 total fedtprocent og metodeangivelse tørvægtsprocent Referencer Oslo and Paris Commission 1996: Guidelines for Monitoring Contaminants in Biota. HELCOM 1997: Draft Manual for Marine Monitoring in the COM- BINE Programme of HELCOM, Part D. Programme for Monitoring of Contaminants and the Effects of Monitoring. Quevauviller, Ph. (Ed.): Quality assurance in environmental monitoring. Sampling and sample pretreatment. VCH Publishers, INC., Weinham and New York, 306 pp. Bligh, E.G. & Dyer, W.J. 1959: A rapid method of total lipid extraction and purification. Can. J. Bioche. Physiol. 37, Phillips, J.H.D. & Rainbow, S.P. 1994: Biomonitoring of Trace Aquatic Contaminants. Chapman and Hall, Alden Press Ltd, Oxford. Smedes F. 1999: Determination of total lipid using non-chlorinated solvents. The Analyst 124 (11):

19 Bilag Indholdsfortegnelse for Manual for måling af miljøfarlige organiske stoffer og metaller Prøvetagning og analyser Amt Formål med prøvetagning Undersøgelsesprogram Stationer med stationsbeskrivelse (lokalitetsbeskrivelse, som tidli- gere beskrevet i afsnit , skal indgå her) Parameter og matrice Tidsplan Plan over hvornår der er togt/prøvetagning Bemanding inkl. ansvarlig for prøvetagning Ansvarsfordeling I princip en liste, der løbende justeres, over hvem der gør hvad hvornår Checkliste for prøvetagningsudstyr Udstyr der skal bruges, som står på skib Prøveflasker, prøvebeholder, etiketter, pen (blyant), evt. akvarier mv., der skal medbringes, herunder vask og klargøring af disse Beskrivelse af hvordan man dokumenterer, at procedurer for "checklisten" er fulgt, fx ved at den ansvarlige noterer det i et skema Prøvetagnings fremgangsmåde Evt. stationsparametre der skal noteres på prøvetagningstidspunktet i en logfil/skema (vind, vejrforhold etc.) Detaljeret beskrivelse over hvordan muslingerne/fisken fanges, herunder en beskrivelse af evt. udstyr, der er brugt Beskrivelse af evt. aftaler med 3. person for udtagelse af prøver

20 Beskrivelse af hvordan man sikrer/dokumenterer, at procedurer for prøvetagning er fulgt Håndtering af prøver på skib/ved prøvetagning Mærkning Opbevaring Evt. anden behandling af prøver Beskrivelse af hvordan man sikrer/dokumenterer, at procedurer for "håndtering af prøver på skibet" er fulgt Håndtering af prøver efter hjemkomst Hvem gør hvad, og hvor skal prøverne hen Beskrivelse af hvordan man sikrer/dokumenterer, at procedurer for håndtering af prøver efter hjemkomst er fulgt Kvalitetssikring og analysemetoder Kort beskrivelse over amtets inkl. laboratoriets kvalitetssikring og analysemetoder for de målte parametre, herunder: Diagram/tabel over hvem, der analyserer for hvad, inkl. laboratoriets navn Beskrivelse af analysemetoder, fx beskrevet med et skema over brugte metoder og litteraturhenvisning. Analyse variabel Metaller PAH Organotin PCB Ekstraktion/ oplukning Analysemetode Separation Detektionsgrænse (kolonnetype) Kvalitetskontrolprøver: Beskrivelse af den interne kvalitetskontrol udført på laboratoriet herunder blankprøver, type kontrolprøver til den interne kvalitetskontrol, deltagelse i præstationsprøvninger. Beskrivelse af hvordan man sikrer, at procedurer for kvalitetssikring er fulgt på laboratoriet

21 Databehandling og rapportering De målte data vil sandsynligvis indgå i forskellige typer af rapporter. I alle tilfælde er det nødvendigt, at man har beskrevet en procedure for hvordan, man kontrollerer og dokumenterer, at data er korrekt beregnet, overført og behandlet. Det gælder alle registrerede data som fx. dato, tid og vanddybder og ikke kun analyseresultat

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 6.2 Miljøfarlige stoffer i fisk Britta Pedersen Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 6.2-1 Indhold 6.2

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.8 Miljøfarlige stoffer i havvand Britta Pedersen Ingela Dahllöf Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.4 Miljøfarlige stoffer i sediment Britta Pedersen Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.4-1 Indhold

Læs mere

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA nr.: M25 Version: 1 Oprettet: 21.05.2013 Gyldig fra: 21.05.2013 Sider: 15 Sidst ændret:

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet 1. Formål Formålet med notat er at beskrive hvilke kvalitetsparametre, laboratorierne skal anvende til dokumentation af analysekvalitet,

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning Teknisk appendiks miljøfarlige stoffer Martin M. Larsen Britta Pedersen Jens Jacobsen Afdeling for Marin Økologi Marianne Clemann Afdeling for Miljøkemi Miljøministeriet

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.3 Filtrerende organismer Jens Kjerulf Petersen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.3-1 4.3 Filtrerende organismer

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand. Teknisk notat 2002

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand. Teknisk notat 2002 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand Teknisk notat 2002 Miljøstyrelsen December 2002 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metoder til bestemmelse af

Læs mere

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund NYT FRA 2007/1 ISSN: 1901-5437 Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund Tre præstationsprøvninger, SPIL-5, afholdt i 2002, 2004 og 2006 for sporelementer i spildevand og perkolat

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

ANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling

ANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu ANALYSERAPPORT Rekvirent: A4 Arkitekter og Ingeniører A/S Gladsaxevej 104 2860 Søborg Att: Peter Tordgaard Sagsnavn/ ref: Bellmansgade 7-37

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold

Læs mere

Udbud af analyseopgaver

Udbud af analyseopgaver Udbud af analyseopgaver Specifikation af krav til analysekvalitet Bind 1 - Udbudsmateriale FVD Foreningen af Vandværker i Danmark Rapport Februar 2004 Udbud af analyseopgaver udarbejdet af Vandværkets

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.2 Vandkemiske parametre Britta Pedersen Gunni Ærtebjerg Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.2-1 Indhold

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsen Rapport September 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder

Læs mere

Verifikation af vandteknologier

Verifikation af vandteknologier Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse

Læs mere

Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S

Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S NYT FRA 2005/ Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S En gennemgang af eksisterende data viser, at prøvetagningen normalt er den dominerende kilde til usikkerhed i havvandsdata.

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437

NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 Bestemmelse af COD med analysekits Interferens fra chlorid og sammenligning med standardmetoder ved analyse af perkolat og fersk overfladevand af Ulla Lund Referencelaboratoriet

Læs mere

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11 SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Bestemmelse usikkerhed ved prøvetagning af spildevand ved et variografisk eksperiment

Bestemmelse usikkerhed ved prøvetagning af spildevand ved et variografisk eksperiment 1. udgave Godkendt: 2013-09-22 Forfatter: Ulla Lund Kvalitetssikring: Per Andersen Forord Bestemmelse usikkerhed ved prøvetagning af spildevand ved et variografisk eksperiment Denne metode beskriver anvendelse

Læs mere

Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund i december 2006

Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund i december 2006 Delrapport, Turen med det chartrede fartøj L151 Pernille Kim, 4.-15. december 2006 Nordsøen 11 dage. Projektet: Fiskeriudsigt for tobis i Nordsøen DFU/HFI 2188 Palle Brogaard, Observatør, DFU/DIFRES. Charlottenlund

Læs mere

T i l s t e d e v æ r e l s e a f P C B k a n i k k e s e s

T i l s t e d e v æ r e l s e a f P C B k a n i k k e s e s Kortlægning af PCB i byggematerialer ift. affaldshåndtering Helle Vibeke Anders en Statens Byggefors k ningsinstitut Aalborg Univers itet T i l s t e d e v æ r e l s e a f P C B k a n i k k e s e s e l

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug P03

Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug P03 Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Anna Gade Holm, FDC Punktkilder TA henvisninger TA. nr.: P03 Version: 1 Gyldig fra: 01.03.2012 Sider:

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering BioDetect System Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering NAC Europe Ellegårdvej 18 6400 Sønderborg Danmark Tlf: +45 7442 6292 Fax: +45 7442 4786 Mobil: +45 4021 4787 info@nac-europe.com

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. 2008-06-11 Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. Dette bilag beskriver de miljøkrav, der skal

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5. Rekvirent: Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Mandrup Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.2015 Mandrup Tlf.: 86 60 15 88 Randersvej 12 www.jensmandrup.dk

Læs mere

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette

Læs mere

NYT FRA 2008/1 ISSN: 1901-5437

NYT FRA 2008/1 ISSN: 1901-5437 NYT FRA 2008/1 ISSN: 1901-5437 Årsberetning 2007 Referencelaboratoriet for miljøkemiske analyser er etableret i henhold til kontrakt mellem Miljøstyrelsen (nu overgået til By- og Landskabsstyrelsen) og

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Kontrol og service af autoklave

Kontrol og service af autoklave KONTROL OG SERVICE AF AUTOKLAVE Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 21.06.05 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 21.06.05 Kontrol og service af autoklave Biologiske indikatorer generelt

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING

BETJENINGSVEJLEDNING BETJENINGSVEJLEDNING Denne maskine opfylder følgende direktiver og retningslinier: EMC 92/31/EEG & RoHs 2002/95/EEG FOOD 1935/2004/EEG 93/68/EEG WEEE 2002/96/EEG LVD 73/23/EEG. 2007 Animo Alle rettigheder

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Prøvetagning af spildevand til kemisk analyse Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Prøvetagning af spildevand til kemisk analyse Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Prøvetagning af spildevand til kemisk analyse Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Marts 2006 Betydning af erstatning af DS

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder

Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder Farvetal Opdatering af rapport (2004) By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af

Læs mere

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøundersøgelse - Orienterende Dam Holme, 366 Stenløse Sag nr. B24449. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Egedal kommune anmodet

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi I denne øvelse foretages to typer kromatografi, tyndtlagskromatografi (I) og gaskromatografi (II). I øvelsesdel I identificeres nogle aminosyrer ved tyndtlagskromatografi på alu-plader med cellulose. I

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug

Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug Affugter Instruktionsbog WASCO 2000 Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug INDHOLDSFORTEGNELSE Tag dig tid til at læse denne manual omhyggeligt før brug og gem den til senere brug. Modelnummer

Læs mere

Kap. 9 Mineralblandeanlæg

Kap. 9 Mineralblandeanlæg Kap. 9 Mineralblandeanlæg 1 ADVARSEL OG SIKKERHED... 2 2 INDTASTNING AF RECEPT... 3 2.1 MF5000 PROGRAM... 3 2.2 MULTCOM PROGRAM... 3 2.3 NÆRINGSSTOFBEREGNING... 4 3 RENGØRING... 5 4 KALIBRERING... 6 5

Læs mere

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA Daphnia magna - Akut toksicitetstest Side 5.1 AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA K. Ole Kusk September 2009 Daphnia magna tilhører dyregruppen krebsdyr. Dafnie-arterne er ferskvandsorganismer,

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015

Læs mere

Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald

Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald Kalvebod Miljøcenter Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald Årsrapport 203 Udarbejdet af Julie Katrine Jensen, Rambøll Ole Hjelmar, Anke Oberender og Susanne Klem, DHI Marts 204 Lysimeterforsøg

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Anvendelsesområde: Personalet på Hospice Sønderjylland skal anvende retningslinjerne.

Anvendelsesområde: Personalet på Hospice Sønderjylland skal anvende retningslinjerne. Hospice Oprettet d. 26.04.2010 af: SMM Sidst revideret d.05.11.2013 af: KHU og SMM Procedure Medicinhåndtering Kanyler, sprøjter, hætteglas, ampuller, novoletpenne, forfyldte sprøjter, skyllevæsker Godkendt

Læs mere

PRØVETAGNINGS- OG ANALYSERAPPORT

PRØVETAGNINGS- OG ANALYSERAPPORT Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu lab@dma.nu PRØVETAGNINGS- OG ANALYSERAPPORT Rekvirent Sagsnavn/ref. Vor Journal nr. D00203-001 Lab. Journal nr. R02137 IDEAS Aps Att. Ove

Læs mere

Konica Minolta Industri Instrumenter. Sikkerheds foranstaltninger

Konica Minolta Industri Instrumenter. Sikkerheds foranstaltninger Konica Minolta Industri Instrumenter Sikkerheds foranstaltninger Sikkerhedssymboler Følgende symboler anvendes i denne håndbog, der har til formål at forhindre uheld som resultat af en ukorrekt brug af

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Optimer værdien af dine analystiske instrumenter. Lone Vejgaard, Q-Interline

Optimer værdien af dine analystiske instrumenter. Lone Vejgaard, Q-Interline Optimer værdien af dine analystiske instrumenter Lone Vejgaard, Q-Interline Agenda Indledning AnalyticTrust Praktisk eksempel Værdi for virksomhed Afslutning Situationer fra dagligdagen Analyseudstyret

Læs mere

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i

Læs mere

Overvågning af miljøfremmede stoffer i ferskvand

Overvågning af miljøfremmede stoffer i ferskvand Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 2003 Overvågning af miljøfremmede stoffer i ferskvand Teknisk anvisning fra DMU, nr. 17 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

MÅLEUSIKKERHED MIKROBIOLOGI

MÅLEUSIKKERHED MIKROBIOLOGI MÅLEUSIKKERHED MIKROBIOLOGI KIRSTEN KIRKEBY QA SUPERVISOR LABORATORIUM DANISH CROWN HERNING Mikrobiologisk usikkerhed Den ekspanderede kombinerede usikkerhed U 2 x uc,abs.(log cfu/g) Den tilfældige analytiske

Læs mere

Årsberetning 2006 af Ulla Lund

Årsberetning 2006 af Ulla Lund NYT FRA 2007/2 ISSN: 1901-5437 Årsberetning 2006 af Ulla Lund Referencelaboratoriet for miljøkemiske analyser er etableret i henhold til kontrakt mellem Miljøstyrelsen og Eurofins A/ S. Første aftale blev

Læs mere