Integreret opgave i Social Differentiering & Videregående Kvantitative Metoder Sociologi, Københavns Universitet 3. semester, januar 2015

Transkript

1 Et sexet arbejdsmarked? Integreret opgave i Social Differentiering & Videregående Kvantitative Metoder Sociologi, Københavns Universitet 3. semester, januar 2015 Eksamensnumre (Social differentiering/videregående kvantitativ metode): (368/2068) (349/2049) (330/2030) (319/2019) Antal sider i alt: 113 Antal tegn (u. fodnoter): Antal tegn (m. fodnoter): ! 1!

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 368/ / PROBLEMFORMULERING 330/ / LÆSEVEJLEDNING 368/ / SOCIAL DIFFERENTIERINGSTEORI 330/ / KØN SOM DIFFERENTIERINGSMEKANISME 368/ / KØNSMÆSSIG DIFFERENTIERING PÅ ARBEJDSMARKEDET 330/ / DEN PATRIARKALSKE ORDEN 368/ / Den patriarkalske og kapitalistiske samfundsstruktur 330/ / Manden og kvinden på arbejde 368/ / DEN FUNKTIONALISTISKE ORDEN 330/ / Funktionalistisk stratifikation 368/ / Manden og kvindens funktioner 330/ / SAMMENLIGNING OG VURDERING AF TEORI 368/ / TEORETISKE HYPOTESER 330/ / OPERATIONALISERING 368/ / KØN 330/ / TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET 368/ / LEDERANSVAR 330/ / EMPIRISKE HYPOTESER 368/ / DATAPRÆSENTATION 330/ / EUROPEAN SOCIAL SURVEY 368/ / POPULATION, STIKPRØVE OG ANALYSEUDVALG 330/ / ANALYSE AF PARTIELT BORTFALD 368/ / ANVENDTE VARIABLE OG OMKODNINGER 330/ / REPRÆSENTATIVITETSTEST 368/ / KØN 330/ / ALDER 368/ / UDDANNELSE 330/ / KONKLUSION PÅ REPRÆSENTATIVITETSTEST 368/ / DESKRIPTIV ANALYSE 330/ / KØN OG ANTAL ARBEJDSTIMER 368/ / KØN OG MEDARBEJDERANSVAR 330/ / OPSUMMERING 368/ / ANALYSESTRATEGI 330/ / STATISTISK TEORI 368/ / MULTIPEL LINEÆR REGRESSION 330/ / Population Regression Function 368/ / Sample Regression Function 330/ / Ordinary Least Squares 368/ / Antagelser ved multipel lineær regression 330/ / R 2 og justeret R 2 368/ / t-test 330/ / F-test 368/ / F-test mod den tomme model 330/ / F-test den restringerede mod den urestringerede model 368/ / Dummyvariable 330/ / ! 2!

3 Interaktioner 368/ / MULTIPEL LOGISTISK REGRESSION 330/ / Estimering 368/ / Odds og oddsratio 330/ / Likelihood ratio-testen 368/ / MODELSØGNING AF MULTIPEL LINEÆR REGRESSION 330/ / MODELTRAPPE FOR LINEÆR REGRESSION 368/ / MODELKONTROL FOR LINEÆR REGRESSION 330/ / OPFYLDELSEN AF HOMOSKEDASTICITET (ANTAGELSE 4) 368/ / PROBLEMER MED HETEROSKEDASTICITET 330/ / TEST FOR MULTIKOLLINEARITET 368/ / KONKLUSION PÅ MODELKONTROL 330/ / MODELSØGNING FOR DEN LOGISTISKE REGRESSION 368/ / MODELTRAPPE FOR LOGISTISK REGRESSION 330/ / LOGISTISK MODELKONTROL 368/ / TEORIEN BAG LOGISTISK MODELKONTROL 330/ / MODELKONTROL 368/ / RESULTATPRÆSENTATION 330/ / AFSLUTTENDE OVERVEJELSER OM DE EMPIRISKE RESULTATER 368/ / TEORETISK DISKUSSION 330/ / KØNSMÆSSIG DIFFERENTIERING PÅ ARBEJDSMARKEDET 368/ / KØNSROLLER TIL GAVN ELLER PROBLEMATISK? 330/ / EGET VALG ELLER ULIGHED I MULIGHEDER? 368/ / KØNSROLLERNE FORSTÆRKES 330/ / KONKLUSION 368/ / LITTERATURLISTE 330/ / SOCIAL DIFFERENTIERING 368/ / VIDEREGÅENDE KVANTITATIVE METODER 330/ / INTERNETSIDER 368/ / BILAG 330/ / BILAG 1: ANALYSE AF PARTIELT BORTFALD 368/ / BILAG 2: OMKODNING AF VARIABLE 330/ / BILAG 3: ARGUMENTATION FOR KONTROLVARIABLE 368/ / BILAG 4: REPRÆSENTATIVITETSTEST 330/ / BILAG 5: DESKRIPTIV ANALYSE 368/ / BILAG 6: SCATTERPLOTS 330/ / BILAG 7: KORRELATIONSMATRICER 368/ / BILAG 8: GRUPPERET RESIDUALANALYSE FOR RESTERENDE VARIABLE 330/ / BILAG 9: DO-FILE 368/ / ! 3!

4 1. Indledning Vi har et selvbillede af, at vi er meget ligestillede. Det er vi også politisk set og i uddannelsessystemet, hvor kvinder klarer sig langt bedre end mænd. Men når kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet, sker der en kolossal ændring (Web 7). Som ovenstående citat, af professor i national økonomi Nina Smith, illustrerer, er der sket et kæmpe skridt, når vi taler ligestilling i uddannelsessystemet. De danske kvinder er i langt højere grad repræsenteret på uddannelsesinstitutionerne sammenholdt med tidligere, men hvad sker der, når de tager afsked med studielivet og møder arbejdsmarkedet? Vi vil i denne opgave ved hjælp af statistiske tests undersøge, hvorvidt der gælder en kønsdifferentiering på arbejdsmarkedet, og derved en forskel i fordelingen af levevilkår på baggrund af et individs køn. Skal dette ses, som værende problematisk eller til gavn for det danske samfund? Og har denne differentiering rod i samfundets måde at opfatte kønsroller på? Dette vil vi igennem opgaven undersøge med afsæt i henholdsvis Sylvia Walbys patriarkatsteori og Talcott Parsons funktionalistiske samfundsforståelse. Har mænd og kvinder forskellige muligheder grundet deres køn, eller skabes disse muligheder ud fra en forestilling om det enkelte køn? Reproducerer vi i dag en forestilling om kønsroller, som bevirker, at køn fortsat fungerer som en social differentieringsmekanisme? Vi vil forsøge at indfange disse problematikker ved at se på køn som differentieringsmekanisme på arbejdsmarkedet. Dette vil munde ud i følgende problemformulering. 1.1 Problemformulering Gælder der en kønsmæssig differentiering på arbejdsmarkedet, og kan denne kønsmæssige differentiering ses, som værende problematisk eller til gavn for det danske samfund? 2. Læsevejledning I denne opgave vil vi indledningsvis skitsere nogle af de spændingsfelter, der gør sig gældende i den sociologiske kønsdebat. Dette vil føre videre til en redegørelse for henholdsvis Walby og Parsons forståelse af kønsdifferentiering, for i diskussion at holde Walbys patriarkalske! 4!

5 samfundsforståelse op mod Parsons funktionalistiske. Med udgangspunkt i den anvendte teori vil vi slutte med at opstille to teoretiske hypoteser. Det efterfølgende afsnit har til formål at fungere som en overgang, hvor vi forsøger at operationalisere de teoretiske hypoteser til empiriske målbare hypoteser. Derefter foreligger der en redegørelse for den statistiske teori, som benyttes i undersøgelsen. Efterfølgende vil vi undersøge, hvorvidt køn påvirker et individs tilknytning til arbejdsmarkedet ved hjælp af den lineære modelsøgning. Vi vil dernæst undersøge sandsynligheden for at have lederansvar som henholdsvis mand og kvinde ved at foretage en logistisk modelsøgning. Der vil foretages modelkontrol af begge regressionsmodeller. Herefter følger en resultatpræsentation, som vil lægge op til den diskuterende del. I diskussionen vil vores resultater netop diskuteres i forhold til de kønsroller, der fremlægges teoretisk. I forlængelse af dette, vil det, med udgangspunkt i henholdsvis Walby og Parsons, diskuteres, om denne kønsdifferentiering er problematisk eller til gavn for samfundet. Efterfølgende vil der være to korte diskuterende afsnit. Det første behandler, hvorvidt denne kønsdifferentiering er et udtryk for forskellige muligheder mellem kønnene eller nærmere et udtryk for, at der findes forskellige præferencer i forhold til kønnene. I det sidste afsnit diskuteres, hvilke mekanismer der bevirker, at disse kønsroller konstant fastholdes. Vi vil afslutningsvis fremlægge opgavens vigtigste konklusioner. 3. Social differentieringsteori Indledningsvis vil vi kortfattet forsøge at klarlægge, hvordan det kønsteoretiske landskab ser ud inden for sociologien samt sætte dette i relation til en kønsmæssig differentiering på arbejdsmarkedet. 3.1 Køn som differentieringsmekanisme I forbindelse med kønsteori skelnes der ofte mellem sex og gender. Sex anvendes som betegnelse for det biologiske køn, hvor man ud fra biologiske kriterier bliver klassificeret som enten mand eller kvinde (West & Zimmerman 1987:127). Gender betegner derimod kønnet, som værende konstrueret gennem det kulturelle og sociale (Ibid.:125). I artiklen Doing Gender (West og Zimmerman 1987) af Candace West og Don H. Zimmerman påpeges det, at man bør udvide denne sondring med sex kategorier (Ibid.:127). Med sex kategorier menes, hvordan der etableres kategoriseringer af individer med reference til det biologiske køn (Ibid.). Et eksempel på dette er opdelingen af offentlige toiletter i herre og dame. På denne måde skabes det kulturelle køn ud fra, hvordan vi handler i forhold til disse sex kategorier. West og Zimmerman forsøger derigennem at! 5!

6 tydeliggøre, hvordan det kulturelle køn formes gennem sociale interaktionsmønstre (Ibid.:126ff). De to forfattere forstår således kønnet performativt gennem interaktion. Judith Butler tilslutter sig i bogen Undoing gender (Butler 2004) forestillingen om, at kønnet er performativt. Hun går dog skridtet videre og mener, at kønnet ingen naturlig essens har (Butler 2004:8). Butler ser netop kønnet, som noget der tager udgangspunkt i de socialt konstruerede normer, som gør sig gældende (Ibid.:7f). I denne sammenhæng bruger Butler begrebet den heteroseksuelle forståelsesmatrix, som udgøres af binære koder om, hvad det vil sige at være henholdsvis maskulin og feminin, der knyttes til enten at være mand eller kvinde (Ibid.:42). På denne måde skaber disse koder kønsidealer, som foreskriver, hvordan kønnene bør opføre sig. Hun mener dermed, at det biologiske køn allerede er prædisponeret i de gældende normer om kønnet. Hermed sætter Butler også spørgsmålstegn ved forestillingen om, at mænd og kvinder er forskellige. Med teorien om den heteroseksuelle forståelsesmatrix problematiserer hun derudover, at der i disse binære koder og forståelsen heraf, ikke er plads til dem, som ikke identificerer sig med én af disse grupperinger (Butler 2004:42). Ifølge Butler er samfundet gennemsyret af binære koder, som indretter individer herefter. Butler fremhæver, at vi skal gøre op med denne kønsmæssige konstruktion, der former og reproducerer kønnene gennem diskursive binære koder. I ovenstående er der fokus på køn som differentieringsmekanisme, men et andet væsentlig perspektiv, når man taler om social differentiering, er begrebet intersektionalitet. Med intersektionalitet menes, at en social kategori ikke kan stå alene (Phoenix 2006:22). Eksempelvis hænger differentiering i form af klasser sammen med differentiering i forhold til køn, etnicitet og så videre. Dette vil sige, at når man undersøger en bestemt social kategori isoleret, kan man ikke forstå denne fuldstændig (Ibid.). Man bliver derimod nødt til at se den i samspil med andre differentieringsmekanismer. Denne forståelse af social differentiering vil vi reflektere over i diskussionen. 3.2 Kønsmæssig differentiering på arbejdsmarkedet I værket Uligevægt Arbejde og familie i Europa (Boje & Ejrnæs 2013) behandler Thomas Boje og Anders Ejrnæs denne kønsmæssige differentiering i forhold til arbejdsmarkedet. De påpeger, at der stadig er en klar opdeling mellem mand og kvinde, hvor manden er familiens vigtigste forsørger, og kvinden derimod er hovedansvarlig for omsorgen i familien (Boje & Ejrnæs 2013:137). I teksten inddrages Arlie Hochschilds begreb om stalled revolution. Hochschild mener, at revolutionen er gået i stå, da revolutionen kun har gjort sig gældende på arbejdsmarkedet, men ikke i forhold til det! 6!

7 huslige arbejde. Gøsta Esping-Andersen mener nærmere, at revolutionen er ufuldstændig og derved ikke, at revolutionen i hjemmet er fuldstændig udeblevet, men en udvikling man langsomt ser sprede sig (Boje & Ejrnæs 2013:193). Afslutningsvis påpeger Boje og Ejrnæs, at der er to hovedproblemer i forhold til det aktuelle familie- og arbejdsliv. For det første at få mænd til at tage sig mere af arbejdet i hjemmet, og for det andet at reducere kvinders dobbelte arbejdsbyrde. Boje og Ejrnæs refererer ydermere til begrebet statistisk diskrimination (Ibid.:64). Med dette menes, at man på baggrund af ufuldstændig information, danner stereotype forestillinger om en person. Et eksempel på dette kan være, at en arbejdsgiver ikke ansætter en kvinde i en fødedygtig alder, fordi der er en forventning om, at hun skal på barsel, og dette vil bevirke en mindre produktion. På denne måde vil arbejdsgiveren nedjustere forventningerne til kvindens arbejdsmæssige produktion, hvilket i nogen tilfælde vil afspejle sig i dårligere løn og karrieremuligheder (Ibid.). Boje og Ejrnæs fremhæver yderligere, at uligheden i mænd og kvinders arbejdstid kan ses som et udtryk for, at mænd og kvinder enten har forskellige præferencer i forhold til arbejdstid, eller det kan ses således, at kvinder generelt ikke har samme muligheder for at tage del i arbejdsmarkedet sammenholdt med mænd (Ibid.:142). Førstnævnte er et udtryk for en forestilling om, at mænd og kvinder har samme muligheder, men forskellige præferencer og dermed ønsker og orienterer sig mod forskellige forpligtelser. Sidstnævnte peger derimod på, at kvinder og mænd har de samme præferencer, men har forskellige capabilities - det vil sige muligheder for at udleve deres præferencer. Førstnævnte position peger på, at samfundet er indrettet på en sådan måde, at mænd og kvinder grundlæggende har samme muligheder for at udfri deres arbejdsmæssige behov. Den anden position peger derimod på, at der gælder en række institutionaliserede mønstre og roller i samfundet, som bevirker, at det ikke er lige nemt for kønnene at følge deres præferencer (Ibid.). Ulrich Beck skildrer på samme måde kvinden og mandens tilknytning til arbejdsmarkedet, som værende forskellig. Ifølge Beck bliver mandens succes i høj grad målt ud fra hans økonomiske og karrieremæssige position (Beck 1997:173). Denne succes er netop vigtig for, at manden kan fungere som den omsorgsfulde ægtemand og familiefar. Omvendt er mandens arbejdskraft afhængig af et harmonisk hjem (Ibid.). Det er netop her kvindens rolle som kone og husmor kommer ind, da det, ifølge Beck, er konen, der har hovedansvaret for dette. Beck nævner dog, at der på dette punkt er sket en ændring, og at kvinden i højere grad kan have et selvstændigt liv blandt andet som følge af en stigende individualisering (Ibid.:172). Som eksempel herpå kan nævnes, at kvinder i højere grad kan konkurrere med mænd i forhold til uddannelse. Beck mener netop, at kvinden står i en position,! 7!

8 hvor kvindens individualiseringsproces ikke er fastlagt, da hun konstant står i en vekslen mellem et selvstændigt liv og det at være til for andre i rollen som mor i familien (Ibid.). Af ovenstående fremgår det således, at køn fungerer som en differentieringsmekanisme i samfundet, og dette kommer også til udtryk på arbejdsmarkedet. Vi vil nu med afsæt i ovenstående betragtninger gøre rede for, hvordan denne differentiering kommer til udtryk i henholdsvis Walbys patriarkatsteori og Parsons funktionalisme. 3.3 Den patriarkalske orden I det følgende afsnit vil vi med udgangspunkt i Walbys tekst Towards a New Theory of Patriarchy (Walby 1986) gøre rede for den patriarkalske struktur, som Walby hævder, gør sig gældende i vestlige samfund (Walby 1986:50). Vi vil desuden inddrage centrale begreber hos Nancy Fraser til at underbygge Walbys forestilling om en udbytningsrelation mellem mænd og kvinder Den patriarkalske og kapitalistiske samfundsstruktur Ifølge Walby er patriarkatet et system af sociale strukturer, hvorigennem mænd udbytter kvinder. Hun definerer det således: I define patriarchy as a system of interrelated social structures through which men exploit women (Walby 1986:51). Forudsætningen for denne udbytning af kvinden skal forstås som følge af både patriarkalske og kapitalistiske strukturer, som i samspil skaber en grundlæggende kønsmæssig ulighed (Ibid.:50). Patriarkatet skal i forlængelse heraf forstås som et komplekst system, der gennemsyrer samfundet, og denne samfundsmæssige struktur kommer blandt andet til udtryk i det betalte arbejde, det huslige arbejde og i statens opbygning (Ibid.). Som det fremgår af ovenstående relaterer Walby det patriarkalske system til et udbytningsforhold mellem mænd og kvinder (Ibid.:52). Denne udbytning skal forstås i relation til Karl Marx udbytningsteori, men hvor det i stedet bliver den patriarkalske produktionsmåde, som Walby opponerer mod. Den patriarkalske produktionsmåde bygger netop på et udbytningsforhold, hvor kvindens opgave består i at reproducere mandens arbejdskraft ved at sørge for husholdningen, børnepasningen og lignende således, at manden kun skal arbejde uden for hjemmet (Ibid.:52f). Walby beskriver det således: A crucial aspect of the work of domestic labourer is the labour she performs on the exhausted husband in order to replenish or produce his labour power (Walby 1986:53). Udbytningen består således i, at det er kvinden, som skaber rammerne for, at manden kan gå på arbejde, men det er manden, som vender hjem med en lønseddel. På denne måde bliver! 8!

9 kvinden fremmedgjort fra sit eget arbejde, idet hun ikke får andel i den merværdi, hun er med til at producere. Dette placerer kvinden i et stærkt afhængighedsforhold, fordi hun bliver afhængig af mandens forsørgelse (Ibid.:53f). Kvinden modtager blot en andel af den løn, som manden modtager fra sin arbejdsgiver, til at opretholde familien, mens han selv beholder resten (Ibid.:53). Kvinden bliver således i kraft af sin rolle som husmor fanget i en udbytningsrelation, hvor manden kan siges at være den udbyttende, men ligeledes udnytter den kapitalistiske struktur, at kvinden er med til at generere en merværdi for arbejdsgiveren. På denne måde er kvinden underlagt en form for dobbeltudbytning Manden og kvinden på arbejde Walby ekspliciterer yderligere, hvordan den patriarkalske orden, i samspil med den kapitalistiske samfundsstruktur, skaber mænd og kvinders ulige chancer på arbejdsmarkedet: When the patriarchal mode articulates with the capitalist mode, the primary mechanism which ensures that women will serve their husbands is their exclusion from paid work on the same terms as men (Walby 1986:54). Denne samfundsorden har altså en påvirkning på mænd og kvinders ulige livschancer og i forlængelse heraf deres adgang til magtfulde positioner på arbejdspladsen (Ibid.:55f). Dette relaterer Walby til sociologen Frank Parkins begreb om social lukning 1. Social lukning beskriver en mekanisme, hvormed en gruppe af mennesker udelukker andre for derved at sikre sig selv en privilegeret position i samfundet (Harrits 2014:86). Denne sociale lukning kan finde sted ved eksklusion og usurpation 2, men vi vil dog fremadrettet kun beskæftige os med førstnævnte. Parkin beskriver denne form for social lukning således: the process by which social collectives seek to maximize rewards by restricting access to resources and opportunities to a limited circle of eligibles (Parkin 1994:143). Det bliver dermed en strategi for en bestemt gruppe at ekskludere andre. Dette er ikke nødvendigvis en intenderet proces og kan i stedet være en uagtet konsekvens (Harrits 2014:87). Walby hævder, at denne sociale lukning direkte kan relateres til den samfundsmæssige patriarkalske orden og i forlængelse heraf kan relateres til arbejdsmarkedet, hvor det er hendes postulat, at mænd foretrækker at ansætte og inkludere andre mænd frem for kvinder (Walby 1986:56). På denne måde ekskluderes kvinderne, og dette gør sig i særdeleshed gældende,!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1!Parkin tager afsæt i Max Webers begreb om social lukning, men udvider begrebet til at gælde to processer; både eksklusion og usurpation, hvor Webers begreb kun tager udgangspunkt i den ekskluderende proces (Harrits 2014:85-86).! 2!Usurpation og eksklusion skal, ifølge Parkin, ses i samspil og som konsekvens af hinanden. Social lukning ved usurpation er netop de ekskluderedes opadgående modsvar på at blive ekskluderet af den privilegerede gruppe, og derved deres forsøg på at ændre situationen ved at tilegne sig de muligheder og ressourcer, der tilfalder den privilegerede gruppe (Parkin 1994:144).!! 9!

10 når det kommer til valget af, hvem der skal besidde de magtfulde positioner og lederstillinger. Hun anvender dog også begrebet til at beskrive virksomheder, som overvejende er mandsdominerede og generelt har få kvinder ansat (Ibid.). Der er således både tale om en proces, hvor kvinder har svært ved at tilegne sig de høje stillinger, men det kan også dreje sig om den generelle adgang til arbejdsmarkedet. Nancy Fraser problematiserer ligeledes kønnenes ulige adgang til arbejdsmarkedet i relation til Walbys forståelse heraf. Hun beskriver kønnet som en bivalent kollektivitetsform, hvormed der menes, at kønnet både er underlagt en række socioøkonomiske uretfærdigheder såvel som kulturelle uretfærdigheder (Fraser 2008:68f). De socioøkonomiske uretfærdigheder knytter sig til Walbys patriarkatsteori, som beskriver, at der hersker en ubalance mellem det produktive, lønnede arbejde og det reproduktive, huslige arbejde. Denne ubalance kommer til udtryk ved, at det primært er manden, der påtager sig at udføre førstnævnte, mens kvinden overordnet varetager sidstnævnte (Ibid.). I denne sammenhæng kan man inddrage Frasers begreb mommy track, som betegner den karrierevej, kvinder ofte havner i. Denne starter ofte, når kvinden tager barsel og er kendetegnet ved ikke kontinuert arbejde, som ofte er på deltid eller dårligere lønnet (Boje og Ejrnæs 2013:66). Fraser uddyber de socioøkonomiske uretfærdigheder og pointerer, at der også er tale om en kønnet arbejdsdeling i det lønnede arbejde, hvor mænd ansættes i de højtlønnede jobs, mens kvinder i højere grad ansættes i de mindre vellønnede jobs. Den socioøkonomiske uretfærdighed knytter sig således både til balancen mellem det produktive og reproduktive arbejde, men også til hvilke lønnede jobs, man som henholdsvis mand og kvinde har mulighed for at besidde (Ibid.). Pointen hos Fraser underbygger Walbys forestilling om udbytningsmekanismer, da det netop er Frasers pointe, at konsekvensen af ovenstående er kønsspecifikke former for udbytning, marginalisering og afsavn (Fraser 2008:68f). Det andet aspekt af denne uretfærdighedsproblematik beror i stedet på en kulturel uretfærdighed. Et eksempel herpå er androcentrisme, hvormed der menes:...den autoritative konstruktion af normer, der favoriserer maskuline karakteristika (Fraser 2008:69). I forlængelse af dette tilknytter der sig en sexisme, som er med til at devaluere kvindens værd. Denne form for uretfærdighed knytter sig således til en kulturelt forankret forskel på mænd og kvinder, og kan i modsætning til førstnævnte problematik snarere løses med anerkendelse frem for omfordeling. Det er desuden vigtigt at bemærke, at kønnets bivalente karakter netop beror på, at de to uretfærdighedsproblematikker indvirker på og forstærker hinanden dialektisk (Ibid.:70).! 10!

11 Efter at have fremlagt kønsdifferentiering i samfundet som en udbytningsrelation skabt af en patriarkalsk og kapitalistisk samfundsstruktur, vil vi i det følgende afsnit gøre rede for, hvordan kønsdifferentieringen i stedet kan opfattes, som værende funktionel. Her vil vi inddrage Kingsley Davis og Wilbert E. Moore, men vi vil primært fokusere på Parsons. 3.4 Den funktionalistiske orden Funktionalistisk stratifikation Funktionalisme inden for samfundsvidenskaberne betegner ideen om, hvordan forskellige samfundsmæssige fænomener som eksempelvis normer, institutioner, sociale strukturer har en virkning eller funktion for samfundet som helhed (Andersen 2013:267). Blandt tilhængere af denne forståelse er Davis og Moore. De ser netop denne funktionalistiske stratifikation 3, som værende nyttig, da den bidrager til, at de mest kvalificerede ledes ind i de vigtigste og mest krævende positioner, der findes i et samfund (Davis & Moore 1994:40f). I den forbindelse mener Davis og Moore, at belønning og respekt skal fordeles til dem, der besidder vigtige positioner, samt dem der har positioner, der kræver visse færdigheder (Ibid.:40). Ifølge Davis og Moore indebærer funktionalismen nødvendigheden af stratifikation, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: As a functioning mechanism a society must somehow distribute its members in social positions and indice them to perform the duties of these positions (Davis & Moore 1994:40). Fordelingen af belønninger og agtelse, som står centralt inden for funktionalismen, er blandt andet med til at skabe et værdi- eller statushierarki i samfundet, og det er netop dette, som Davis og Moore ser som gavnligt for samfundet. Davis og Moore mener altså, at ligegyldig hvor simpelt eller komplekst et samfund er, differentieres der i forhold til prestige og respekt. På denne måde bør og skal samfundet skabe en bestemt mængde af institutionaliseret ulighed (Ibid.) Manden og kvindens funktioner En lignende funktionalistisk samfundsforståelse gør sig gældende hos Parsons. Parsons ser nogen grad af differentiering som nødvendig, da det medfører, at samfundet leverer specifikke bidrag, som er med til at opretholde og skabe integration i samfundet (Harrits 2014:38). Parsons arbejde handler i den forbindelse om funktionel stratifikation inden for forskellige dele af samfundet, herunder kommer han i Den amerikanske familie: dens forhold til personligheten og!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 3!Stratifikation!kan!forstås!som!et!samfunds!institutionaliserede!hierarki!af!social!ressourcer!og!grupper!(Harrits! 2014:20).!!! 11!

12 samfunnsstrukturen (Parsons 1988) ind på forskellige kønsmæssige funktioner eller roller. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at teksten oprindeligt er fra 1955, og hvorvidt disse beskrivelser passer på det aktuelle samfund, vil diskuteres nærmere i afsnit 3.5. Parsons mener, at der er sket et funktionstab inden for familien som følge af et mere specialiseret samfund (Parsons 1988:126). Dette gælder særligt på makroniveau, hvor familien, ifølge Parsons, er blevet funktionsløs. Eksempelvis bidrager familien som system ikke til en større økonomisk produktion eller til integrationen i samfundet (Ibid.). Parsons mener dog stadig, at familien besidder to vigtige funktioner. For det første er den med til at sikre barnets socialisering, og for det andet er den med til at skabe en stabilisering af de voksne i familien af begge køn (Ibid.). Dette har, ifølge Parsons, fået større betydning inden for ægteskabet som følge af svækkelsen af slægtskabets betydning og i takt med kernefamiliens isolation (Ibid.:129). Parsons mener netop, at det er disse opgaver, som familien og de dertilhørende roller er specialiseret til at kunne varetage. Det er centralt hos Parsons, at manden og kvinden har forskellige roller i familien (Ibid.:131). I denne sammenhæng får manden den instrumentelle rolle og kvinden den ekspressive rolle (Ibid.). Den kønsmæssige differentiering, mener Parsons, starter i forbindelse med kvindens graviditet og efterfølgende amning (Ibid.). Svangerskabet skaber nemlig, ifølge Parsons, et bånd mellem kvinden og barnet, der samtidig medfører, at manden, der ikke besidder disse biologiske funktioner, må tage sig af det instrumentelle (Ibid.). Denne bio-sociale udvikling skaber altså en kønsmæssig differentiering, der har betydning for familiens videre struktur og funktion. Mandens instrumentelle rolle kommer først og fremmest til udtryk i og med, at han har hovedansvaret for indtægten og dermed hovedtilknytning til erhvervslivet. I forlængelse af dette, mener Parsons, at manden besidder mange væsentlige funktioner for familien, og han kalder manden den instrumentelle leder af familien som et system (Ibid.:125). Disse væsentlige funktioner består blandt andet af, at manden gennem sit job er med til at bestemme familiens status i fællesskabet, og at mandens indtægt har betydning for familiens levestandard og dermed livsstil (Ibid.). Samtidig, mener Parsons, at kvinden på arbejdsmarkedet ikke kan opnå en status, som kan konkurrere med manden, hverken i form af anseelse eller indkomstmæssigt. I forbindelse med moderrollen, påpeger Parsons, at der udover at være sket en specialisering af moderrollen også er sket en professionalisering af denne (Ibid.:133). Denne professionalisering medfører en rationalitet, der rent fysisk betyder, at moderen benytter nogle andre tekniske redskaber eksempelvis i forhold til amning. Rent psykologisk, mener Parsons, at dette betyder, at kvinden i moderrollen i højere grad forsøger at forstå denne kjærlighets! 12!

13 natur, betingelser og begrensninger, og de måter dens avarter kan skade istedenfor gavne hendes barn (Parsons 1988:133). På denne måde har moderrollen taget en ændring fra blot at elske sit barn til rationelt at ville kunne forstå barnet (Ibid.). Derfor er kvindens rolle forankret i rollen som mor, kone og chef for husholdningen, hvorimod mandens rolle er forankret i arbejdslivet og den funktion, han opnår derigennem (Ibid.:125). Efter at have gjort rede for henholdsvis Walby og Parsons syn på kønsroller, vil vi i det følgende afsnit forsøge at sammenligne og vurdere deres respektive teorier. 3.5 Sammenligning og vurdering af teori Som det fremgår af ovenstående redegørelse, påpeger både Walby og Parsons, at en kønsmæssig differentiering finder sted i samfundet. De har dog vidt forskellige syn på, hvorvidt denne er til gavn eller er problematisk for samfundet. Ifølge Parsons er manden og kvindens ansvar for varetagelse af forskellige opgaver det mest funktionelle både for familien som institution, men også for samfundet som helhed. På denne måde ses den kønsmæssige differentiering som funktionel og til gavn for samfundet. Walby præsenterer derimod kønsmæssige differentieringer som en ulighed mellem mænd og kvinder, hvor kvinden bliver sat i en underlegen rolle. Hos Walby er kønsmæssig differentiering et udtryk for en udbytningsmekanisme, der er skabt af samfundsmæssige strukturer. På den måde kan man argumentere for, at kønsdifferentieringen på arbejdsmarkedet er problematisk, fordi de understøtter en udbytning af kvinden, som ikke står til opløsning, fordi den er forankret i en dybereliggende samfundsmæssig struktur. De to teorier adskiller sig i høj grad fra hinanden. Walby ser den kønsmæssige differentiering, og det udbytningsforhold, der skabes gennem dette, som værende problematisk. Hvorimod Parsons funktionalistiske teori ikke ser nogen konflikter i forbindelse med denne differentiering, og heller ikke tillægger det, at der kan være konflikt mellem forskellige positioner i samfundet nogen betydning. På denne måde kan Parsons teori ses, som værende konsensusorienteret. Parsons essay Den amerikanske familie: dens forhold til personligheten og samfunnsstrukturen og Walbys Patriarchy at Work er fra henholdsvis år 1955 og år Der ligger derfor en svaghed i benyttelsen af disse, da der kan stilles spørgsmålstegn ved, om teorien stadig er gældende i det aktuelle samfund.! 13!

14 I Boje og Ejrnæs værk fra 2013 påpeges det, at kvinden i højere grad er kommet ud på arbejdsmarkedet, og alt tyder på, at der er sket en stor ændring i forhold til, at kvinden i dag er mere tilknyttet arbejdslivet (Boje og Ejrnæs 2013:156). De to forfattere tydeliggør dog som nævnt, at en kønsmæssig differentiering på arbejdsmarkedet stadig gør sig gældende, da de lægger vægt på, at der stadig er en klar opdeling af, hvem der varetager hvilke opgaver. I den forbindelse har kvinden som nævnt hovedansvaret for omsorgen i familien, og manden ses omvendt som familiens vigtigste forsørger (Ibid.:137). Derfor kan man argumentere for, at Boje og Ejrnæs bekræfter, at der ligesom hos Walby og Parsons, gør sig en form for kønsdifferentiering gældende. Vi mener derfor, at Walby og Parsons teori fortsat kan finde anvendelse, så længe vi i diskussionen har in mente, at teorierne er formuleret i en anden tid. Med afsæt i ovenstående teori vil vi i det næste afsnit opstille to teoretiske hypoteser, som vi vil undersøge videre gennem opgaven. 4. Teoretiske hypoteser Det kommer, som det fremgår af ovenstående afsnit, til udtryk hos både Walby og Parsons, at der gælder en kønsmæssig differentiering på arbejdsmarkedet, som bevirker, at henholdsvis mænd og kvinder har forskellige balancer mellem det lønnede og ulønnede arbejde. Med det menes der, at man som henholdsvis mand og kvinde ikke har samme relation til og rolle på arbejdsmarkedet, og det er således en gennemgående påstand hos dem begge, at manden er den primære forsørger og den, som varetager det lønnede arbejde i familien. Det er denne kønsmæssige differentiering, som vi vil undersøge gennem opgaven, og som kommer til udtryk i de to følgende teoretiske hypoteser. Hypotese 1: Køn påvirker den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Figur 4.1: Køn! Tilknytning!til! arbejdsmarkedet!! Hypotese 2: Køn påvirker den enkeltes sandsynlighed for at opnå lederansvar.! 14!

15 Figur 4.2: Køn! Lederansvar!!! 5. Operationalisering Det følgende afsnit tager sigte på at eksplicitere overgangen fra teoretisk til empirisk niveau. Vi vil således i det følgende afsnit operationalisere køn, tilknytning til arbejdsmarkedet og lederansvar til empirisk målbare variable. 5.1 Køn Vi anvender køn både på det teoretiske og empiriske niveau i denne opgave. Køn måler vi som dét, der i sociologisk forstand, kan betegnes som det biologiske køn, hvor respondenterne kan vælge enten at betegne sig som mand eller kvinde. Vi kan ret beset ikke vide, om man har svaret på sit sociale eller biologiske køn, men vi antager, at respondenterne har svaret med udgangspunkt i deres biologiske køn. Vi vil netop problematisere denne biologiske forståelse af køn, som styrende for opfattelsen af det sociale køn i opgavens diskussion. 5.2 Tilknytning til arbejdsmarkedet Tilknytning til arbejdsmarkedet kan måles ud fra flere forskellige variable, men vi operationaliserer tilknytning til arbejdsmarkedet til variablen ugentligt antal arbejdstimer. Man kan argumentere for, at en persons tilknytning til arbejdsmarkedet unægtelig må baseres på, hvor mange timer man faktisk befinder sig på en arbejdsplads og udfører lønnet arbejde, og dermed tilknytter sig til arbejdsmarkedet. Sammenhængen mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og antal ugentlige arbejdstimer konstitueres således af, at jo flere timer man ugentligt arbejder, desto større tilknytning har man til arbejdsmarkedet. Figur 5.1: Tilknytning!til! arbejdsmarkedet! Antal!arbejdstimer!!!! 15!

16 5.3 Lederansvar Vi måler lederansvar ud fra variablen, der baserer sig på spørgsmålet: Har/havde du ansvar for at føre tilsyn med andre medarbejderes arbejde i dit primære job? Hvortil man enten kan svare ja eller nej. Fremadrettet betegner vi denne variabel som medarbejderansvar. Vi operationaliserer lederansvar til denne variabel, da det at føre tilsyn med andre medarbejderes arbejde udgør en væsentlig bestanddel i en leders job. Det forekommer helt intuitivt at det at lede andre mennesker også indebærer at føre tilsyn med og have ansvar for deres arbejde lige såvel, som det bakkes op af følgende leksikalske definition: [En leder] er en person, som leder og fordeler arbejdet blandt underordnede arbejdstagere (Web 6). Dette underbygger således, at det er en leders ansvar at føre tilsyn med andre medarbejderes arbejde. Figur 5.2: Lederansvar! Medarbejderansvar!! 6. Empiriske hypoteser I det følgende afsnit forefindes de empiriske hypoteser, som er opstillet på baggrund af ovenstående operationalisering. Empirisk hypotese 1: Kønnet påvirker hvor mange timer, man ugentligt arbejder. Figur 6.1 Køn! Antal!arbejdstimer!!! Vi har en forestilling om, at der vil være forskel på, hvor mange timer henholdsvis mænd og kvinder arbejder. Empirisk hypotese 2: Kønnet påvirker, hvor stor sandsynlighed man har for at have medarbejderansvar.! 16!

17 Figur 6.2: Køn!! Medarbejderansvar!! Vi har en forventning om, at der er forskel på sandsynlighed for at have medarbejderansvar afhængigt af, om du er mand eller kvinde. 7. Datapræsentation 7.1 European Social Survey Det anvendte datasæt er baseret på den senest publicerede survey fra European Social Survey, som er en tværnational survey, der gennemføres hvert andet år i op mod 30 europæiske lande, og er blevet det siden Danmark har deltaget i undersøgelsen hver gang (Web 2). Dette datasæt er derfor gennemført som den 6. runde af ESS og er udført af SFI-survey (Web 3). Dataindsamlingen er gennemført ved brug af CAPI, det vil sige, at spørgeskemaet er blevet gennemført ansigt til ansigt, og svarene indtastet på computer. Det anvendte datasæt er baseret på data indsamlet blandt personer med privat bopæl i Danmark uafhængigt af nationalitet, statsborgerskab og sprog, og der er indsamlet data fra respondenter. Respondenterne er udtrukket ved en simpel tilfældig udvælgelse (Web 4). 7.2 Population, stikprøve og analyseudvalg Populationen udgøres gennem hele opgaven af alle personer med en privat bopæl i Danmark i alderen år, som er aktive på arbejdsmarkedet mere end 10 timer og til og med 80 timer om ugen. Det vil sige, at populationen er personer i den arbejdsduelige alder. Stikprøven udgøres af i alt respondenter i alderen 15 år og opefter, der bor i en privat husstand i Danmark. Vores analyseudvalg består af personer mellem 15 og 67 år, og disse personer udfører betalt arbejde mellem 10 og 80 timer om ugen. Vi betragter de få respondenter, der arbejder mere end 80 timer om ugen, som outliers, da det kræver, at man arbejder ca. 11,5 time i døgnet alle ugens dage, hvilket synes usandsynligt. Ved denne frasortering opstår et bortfald på 488 personer.! 17!

18 Ydermere sorterer vi de respondenter fra, som ikke har besvaret samtlige variable, som vi anvender som henholdsvis primære- og kontrolvariable. Vi opererer således med et konstant analyseudvalg bestående af personer og har dermed et endeligt bortfald på 534 personer. Nedenstående figur illustrerer overgangen fra stikprøve til analyseudvalg. Figur 7.1. Fra stikprøve til analyseudvalg:!! Stikprøve! 1.650!! 1.650! Analyseudvalg! 1.116!!! Bortfald! 534! 7.3 Analyse af partielt bortfald Som det er nævnt i ovenstående opleves et bortfald på 534 personer, når den udtrukne stikprøve indsnævres til vores analyseudvalg. Der opstår et frafald, når analyseudvalget indsnævres til at gælde respondenter, som har besvaret samtlige af de spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Dette gøres for at sikre et konstant analyseudvalg. I Bilag 1 fremgår bortfaldet for hver enkel variabel, som er benyttet i undersøgelsen, således at det er muligt at undersøge, hvorvidt det samlede bortfald skyldes enkelte kategorier eller den samlede kombination af partielt bortfald. Det største partielle bortfald opstår i kategorien antal arbejdstimer og er på 5,47 %, hvilket betragtes som lavt. Det konkluderes derfor, at svarandelen i samtlige spørgsmål ser acceptabel ud. Det kan konstateres, at det største bortfald sker, når analyseudvalget indsnævres til en bestemt aldersgrænse og et bestemt arbejdstimeinterval. Det bortfald, der opstår, når analyseudvalget indsnævres til personer, der har svaret på samtlige af de benyttede spørgsmål, skyldes en kombination af et mindre partielt bortfald, der ikke vurderes som betydeligt.! 18!

19 8. Anvendte variable og omkodninger Følgende vil være en gennemgang af hvilke variable, der anvendes i opgaven og deres fordelinger, samt de omkodninger der bruges statistisk. Hvordan de forskellige variable er omkodet fremgår af Bilag 2. Flere af kontrolvariablene er blevet omkodet til binære variable og har dermed mistet nogle af de mere nuancerede svarmuligheder. Vi anser dog ikke dette, som værende problematisk. Det skyldes, at vi er interesserede i de mere overordnede træk ved de respektive variable frem for nuancerne. Eksempelvis er vi interesserede i effekten af, om man arbejder i den private eller offentlige sektor, mens om man arbejder i staten eller i en anden offentlig virksomhed er af uvæsentlig karakter. Kontrolvariablene i opgaven indsættes for at rense for den effekt, den enkelte kontrolvariabel kunne have på vores afhængige variabel. Af Bilag 3 fremgår en argumentation for, hvorfor vi har valgt at inddrage de respektive kontrolvariable. Køn Kønsvariablen er vores Parameter of Interest (POI) både i forbindelse med vores lineære og logistiske analyse. Der er stort set lige mange mænd og kvinder i vores analyseudvalg. Kønsfordelingen ser ud således: Tabel 8.1: Antal Procent Mand ,99 % Kvinde ,01 % I alt % Arbejdstimer I vores lineære analyse anvendes variablen arbejdstimer som vores afhængige variable. Variablen arbejdstimer viser, hvor mange timer den enkelte respondent arbejder på en normal arbejdsuge inklusiv overarbejde. Det ses her, at en stor del af vores analyseudvalg svarende til 30,29 % gennemsnitligt arbejder 37 timer om ugen.! 19!

20 Tabel 8.2: Antal Antal Procent ,97 % ,27 % ,16 % ,09 % ,18 % ,06 % ,36 % ,18 % ,99 % ,18 % ,05 % ,09 % ,36 % ,18 % ,36 % ,06 % ,09 % ,54 % ,54 % ,18 % ,12 % ,54 % ,87 % ,72 % ,79 % ,12 % ,72 % ,29 % ,61 % ,88 % ,11 % ,72 % ,03 % ,16 % ,36 % ,53 % arbejdstimer Antal Antal Procent arbejdstimer Antal Antal Procent arbejdstimer ,18 % ,63 % ,34 % ,09 % ,39 % ,18 % ,18 % ,09 % ,16 % ,18 % ,18 % ,52 % ,09 % ,36 % ,63 % ,18 % ,18 % Total % Medarbejderansvar I vores analyseudvalg har ca. en tredjedel (33,06 %) medarbejderansvar. Denne variabel bliver som nævnt brugt som afhængig variabel i vores logistiske modelsøgning, og derudover anvendes den som kontrolvariabel i vores lineære regression. Tabel 8.3: Antal Procent Medarbejderansvar ,06 % Ikke medarbejdersansvar ,94 % I alt %! 20!

21 Uddannelse Uddannelse bruges både som kontrolvariable i den logistiske og lineære analyse. I forbindelse med denne variable har vi foretaget omkodninger (se Bilag 2). Fordelingen i de forskellige uddannelseskategorier ser ud som i nedenstående tabel. Her ses det, at der er flest, der er uddannet som faglært (29,39 %), eller som har en mellemlang videregående uddannelse (25,72 %) i vores analyseudvalg. Tabel 8.4: Uddannelse Antal Procent Grundskole ,28 % Gymnasial 108 9,68 % Faglært ,39 % KVU ,2 % MVU ,72 % LVU ,74 % Total % Alder og Alder 2 Alder anvendes også som kontrolvariabel i både den lineære og logistiske modelsøgning. Aldersfordelingen ser ud, som følgende.! 21!

22 Tabel 8.5: Alder Antal Procent ,09 % ,18 % ,72 % ,08 % ,61 % ,61 % ,61 % ,52 % ,52 % ,43 % ,52 % ,54 % ,52 % ,61 % ,08 % ,88 % ,52 % ,81 % Alder Antal Procent ,97 % ,06 % ,52 % ,52 % ,7 % ,97 % ,52 % ,78 % ,6 % ,42 % ,97 % ,24 % ,6 % ,33 % ,05 % ,42 % ,33 % ,69 % Alder Antal Procent ,33 % ,78 % ,88 % ,14 % ,32 % ,6 % ,78 % ,42 % ,42 % ,06 % ,97 % ,15 % ,7 % ,79 % ,78 % ,33 % Total % Udover alder vælger vi desuden at anvende alder 2 som kontrolvariabel. Denne variabel genereres ud fra aldersvariablen ved at kvadrere denne. Dette gør vi, da vi har en teoretisk formodning om, at en persons antal arbejdstimer ikke er kontinuerligt stigende gennem et arbejdsliv, men derimod når et højdepunkt, eksempelvis midtvejs i ens arbejdsliv for derefter at falde, som ens alder stiger. Om dette gør sig gældende, har vi undersøgt ved at plotte respondenterne i et scatterplot ud fra deres alder og det antal timer, de arbejder. Det giver følgende fordeling:! 22!

23 Figur 8.1: Plottet kan ses som en indikation på, at ovenstående formodning gør sig gældende. Når vi bruger alder 2 i vores modelsøgning, skal vi dog beholde alder i modellen. Dette gøres i overensstemmelse med det hierarkiske princip, som betyder, at man ved inddragelse af en variabel af højere orden altid skal inkludere den tilsvarende variabel af lavere orden (Gujarati & Porter 2010:156). Hjemmeboende børn Som kontrolvariabel bruges ligeledes, om respondenten har hjemmeboende børn eller ej. Der er en mindre overvægt på 10,04 procentpoint af personer, der ikke har hjemmeboende børn i vores analyseudvalg. Tabel 8.6: Antal Procent Ikke hjemmeboende børn ,02 % Hjemmeboende børn ,98 % I alt % Samlever Om respondenten bor sammen med mand, kone eller partner bliver også brugt på som kontrolvariabel.! 23!

24 Tabel 8.7: Antal Procent Ikke samlever ,23 % Samlever ,77 % I alt % Sektor Om hvorvidt man er ansat i den private eller offentlige sektor bruges ligeledes som kontrolvariabel. I denne forbindelse bruges omkodningen, som fremgår af Bilag 2. Ca. tre femtedele (60,13 %) af vores analyseudvalg arbejder i den private sektor. Tabel 8.8: Antal Procent Privat ,13 % Offentlig ,87 % I alt % Byen På samme måde har vi foretaget omkodninger i forbindelse med variablen vedrørende, om respondenten bor på landet eller i byen (se Bilag 2). I vores analyseudvalg bor 70,79 % i byen, og det består derfor af langt flere, der er bosat i byen end på landet. Tabel 8.9: Antal Procent Landet ,21 % Byen ,79 % I alt % Indflydelse Ydermere bruges en kontrolvariabel, der indebærer i hvor høj grad, man selv får lov til at bestemme, hvordan ens daglige arbejde tilrettelægges. I denne forbindelse har respondenterne! 24!

25 angivet et svar fra 0 til 10. Hvor 0 svarer til, at man ingen indflydelse har, og 10 at man helt selv afgør, hvordan ens arbejde skal tilrettelægges (Web 5). Tabel 8.10: Antal Procent Jeg har/havde ingen ,1 % indflydelse 0 s1 41 3,67 % ,91 % ,48 % ,66 % ,48 % ,53 % ,35 % ,67 % ,57 % Det afgør/afgjorde ,57 % jeg helt selv 10 Total % Økonomi Vi bruger ligeledes en kontrolvariabel, som vi kalder økonomi. I denne spørges der ind til, hvordan ens opfattelse er af husstandens indkomst på daværende tidspunkt. Som det fremgår af nedenstående tabel, mener størstedelen af analyseudvalget (67,65 %), at de har en god økonomi. Tabel 8.11: Antal Procent God økonomi ,65 % Svær økonomi ,35 % I alt %! 25!

26 Rig Kontrolvariablen rig betegner, hvor vigtigt det er for respondenten at være rig, have penge og dyre ting. I forbindelse med denne har vi også foretaget en omkodning (se Bilag 2). Fordelingen for denne kontrolvariabel ser således ud: Tabel 8.12: Antal Procent Vigtigt ,29 % Mindre vigtigt ,71 % I alt % Frivilligt arbejde Ydermere spørges der ind til, hvor involveret respondenten har været i frivilligt arbejde inden for de sidste tolv måneder. I denne forbindelse svarer 77,24 % af vores analyseudvalg, at han/hun sjældent deltager i frivilligt arbejde. I forbindelse med denne kontrolvariabel er der ligeledes foretaget en omkodning (se Bilag 2). Tabel 8.13: Antal Procent Ofte ,76 % Sjældent ,24 % I alt % Religiøs Kontrolvariablen måler, om man tilhører en bestemt religion eller trosretning. Analyseudvalget fordeler sig nogenlunde lige med 7,52 procentpoint flere, der er religiøse, end personer der ikke betragter dem selv som tilhængere af en religion.! 26!

27 Tabel 8.14: Antal Procent Ikke religiøs ,24 % Religiøs ,76 % I alt % 9. Repræsentativitetstest I de følgende afsnit undersøges det, om analyseudvalget bestående af respondenter er repræsentativt for populationen. Vi udfører repræsentativitetstesten på variablene køn, alder og uddannelse. Vi undersøger repræsentativiteten af disse, så vi senere ved, om vi på baggrund af vores analyseudvalg kan udtale os om populationen. Som nævnt i afsnit 7.2 består populationen af personer bosat i Danmark med en privat husstand i alderen år, der udfører betalt arbejde mellem 10 og 80 timer om ugen. Data om denne population er udtrukket fra Danmarks Statistik (Web 1), og er fra 2012 ligesom datasættet fra ESS. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at vores populationsdata går fra årige til trods for, at vores analyseudvalg, som nævnt, kun indeholder personer i alderen år. Dette anser vi dog ikke som problematisk, da vi antager, at de 68- og 69-årige følger samme mønster som de resterende respondenter i den pågældende gruppe. 9.1 Køn Først og fremmest undersøges det, om den kønsmæssige fordeling af mænd og kvinder er repræsentativ i forhold til populationen. Følgende tabel viser kønsfordelingen i henholdsvis analyseudvalget og populationen for år 2012.! 27!