Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes)"

Transkript

1 Forord Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Ansvaret for teksten er udelukkende mit. Fremstillingen kan ikke opfattes som retningslinjer, og der gives ikke udtryk for opfattelsen hos Tandlægeoverenskomstens parter eller i Tandklagesystemet, ej heller hos de enkelte medlemmer af Landstandlægenævnet eller af Regionstandlægenævnene. Offentliggørelsen på sker som bidrag til informationen om Tandklagesystemet og større åbenhed om dets arbejde. K. Wiingaard TANDKLAGERET (Udførlig indholdsfortegnelse bagest) 1. Tandklageret er de regler, der gælder for de privatpraktiserende tandlægers og deres patienters klageordning. 2. Tandklagerettens retskilder er Tandlægeoverenskomsten (6-15), forskellige bestemmelser i lovgivningen (33-71) og den nævnspraksis, der er udviklet i forbindelse med behandlingen af klagesagerne. Derimod findes der så godt som ingen domspraksis på området.

2 - 2 - Disciplinæransvar, kontraktansvar, tandklageproces, Tandklagesystemet 3. a. Tandlæger kan via udøvelsen af deres virksomhed ifalde ansvar for retsbrud, såfremt de tilsidesætter de pligter, der påhviler dem i henhold til lovgivning, overenskomst eller aftale (kontrakt). Der kan være tale om disciplinæransvar, strafansvar, kontraktansvar, erstatningsansvar (delikt) og serviceansvar. De fem ansvarsområder overlapper (men dækker ikke) hinanden. Det kan forekomme, at der i én og samme situation kan blive tale om straf-, disciplinær-, erstatnings-, kontrakts- og serviceansvar. Men der kan fx foreligge en erstatningssituation, uden at der bliver tale om straf, disciplinær sanktion eller kontraktlig misligholdelsesvirkning. Og tandlægen kan blive pålagt en disciplinær sanktion uden at være straf-, erstatnings- eller kontraktansvarlig. Tandklageretten drejer sig imidlertid umiddelbart kun om disciplinæransvaret ( samt 678) og kontraktansvaret ( ). b. Tandklageprocessen (76-330) er formelle regler om behandling af klagerne og har til hovedformål at sikre rigtige afgørelser vedrørende tandklageansvaret, dvs. disciplinæransvaret ( ) og kontraktansvaret ( ). Disciplinæransvaret, men ikke kontraktansvaret, omfatter også tilfælde af tandskade (678). c. Med udtrykket Tandklagesystemet (Tandlægeklagesystemet) menes der de klageorganer, der som Regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet har til opgave at behandle klager vedrørende privatpraktiserende tandlægers disciplinæransvar og kontraktansvar.

3 - 3 - d. Strengt taget dækker udtrykkene tandklageret, tandklageproces, tandklageansvar og Tandklagesystem også serviceansvar (24-25 og 93-98) og de klagesagsbehandlende samarbejdsorganer på tandlægeområdet, men denne emnekreds omtales kun lejlighedsvis i denne fremstilling. I fremstillingen anvendes undertiden udtrykket han som betegnelse for patienten, tandlægen og andre fysiske personer. Han er her intetkøn (som altid i retssproget). FØRSTE DEL TANDKLAGESYSTEMET: OVERENSKOMST. Resumé 4. Tandlægeoverenskomsten kan skabe ret og i et vist omfang pligt for tandlæger og patienter. Det er Landssamarbejdsudvalget, der fortolker Overenskomsten. Tandklagesystemet behandler disciplinærklager og forbrugerklager, men kan ikke tage stilling til erstatningskrav. Den samtidige (integrerede) behandling af disciplinærklage og forbrugerklage har visse fordele. PRAKSISSEKTOREN 5. Regioner og kommuner har ansvaret for sundhedsvæsenets tilbud om en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient, jf. Sundhedslovens 3, stk. 1 (driftsansvaret). Den private sektor, herunder privatpraktiserende tandlæger, medvirker til realise-

4 - 4 - ringen af behandlingstilbuddene, jf. 3, stk. 2. Ansvaret for praksissektoren ligger hos de fem Regionsråd, jf. Sundhedslovens 57. Praksissektoren drives gennem landsoverenskomster mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn, dvs. Danske Regioner, og faglige organisationer af privatpraktiserende sundhedspersoner (Sundhedslovens 227, stk. 1). Regionerne har indgået 8 sådanne overenskomster, nemlig med Tandlægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation, Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Dansk Psykologforening, Danske Fysioterapeuter, Dansk Kiropraktorforening, Landsforeningen for Statsautoriserede Fodterapeuter og Dansk Tandplejerforening. TANDLÆGEOVERENSKOMSTEN 6. Landsoverenskomsten med Tandlægeforeningen er Overenskomst om tandlægehjælp af 9. juni 1999, senest ændret ved aftale af 14. november 2014 ( Tandlægeoverenskomsten ). Hvem gælder Tandlægeoverenskomsten for? 7. Tandlægeoverenskomsten er en aftale mellem dens parter, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen, se 5, og binder umiddelbart kun dem. Gælder Tandlægeoverenskomsten for patienterne?

5 a. Adskillige af bestemmelserne i Tandlægeoverenskomsten skaber ret for patienterne (egentligt tredjemandsløfte). Patienterne kan påberåbe sig disse bestemmelser, når dette fremgår af disses ordlyd eller af den fortolkning, der må anlægges. b. Tandlægeoverenskomsten forpligter ikke patienterne direkte. Fastlæggelse af borgernes retsforhold kræver særskilt hjemmel (som kan foreligge, hvis Overenskomsten gengiver, hvad der står eller er forudsat i loven). Klageordningen, se 19, må anses som forudsat ved Klage- og erstatningsloven, se 35 ff., og Forbrugerklageloven, se 67. Efter Sundhedslovens 65 yder Regionsrådet tilskud til behandling hos tandlæge, og efter samme lovs 72 kan der fastsættes regler for tilskudsberettigede ydelser. (Se Bekendtgørelse nr. 331 af 28. marts 2015 om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren; tilskud ydes som regel med bestemte beløb, der reguleres i henhold til de i Tandlægeoverenskomsten fastsatte regler.) Patienternes retsstilling i henhold til Tandlægeoverenskomsten anses som hjemlet ved lovgivningen eller dens forudsætninger. Patienterne kan i denne forstand anses som forpligtet ved Tandlægeoverenskomsten. Som eksempler blandt adskillige kan nævnes reglerne om patientens forpligtelser i Tandlægeoverenskomstens 20 og 21 (legitimation samt udeblivelse og afbrydelse af behandling). Ved indgåelse af tandlægekontrakt kan patienten kun vælge de(n) ejende, personligt hæftende, ydernummeransvarlige tandlæge(r) som medkontrahent, se 438, ikke en ansat tandlæge, ikke et interessentskab eller en selskabsform, som den pågældende tandlægepraksis måtte blive drevet i, se hertil 138. Det følger af Tandlægeoverenskomstens 55, stk. 5, at patienten (og de øvrige parter) er pligtige at rette sig efter den trufne afgørelse i klagesagen (hvilket dog ikke udelukker en vis domstolskontrol, se 23 og 243). Gælder Tandlægeoverenskomsten for tandlægerne?

6 Efter Tandlægeoverenskomstens 6, stk. 1, kan Overenskomsten kan tiltrædes af tandlæger, der har autorisation fra Sundhedsstyrelsen til selvstændigt virke, se herved 137. b. Eksklusivbestemmelser er forbudt (Sundhedslovens 227, stk. 4). En tandlæge kan tiltræde Tandlægeoverenskomsten uden at være medlem af Tandlægeforeningen. 10. Nogle tandlæger med autorisation til selvstændigt virke, herunder et antal medlemmer af Tandlægeforeningen, praktiserer uden at have tiltrådt Tandlægeoverenskomsten. Overenskomsten gælder ikke for sådanne tandlæger. (Sundhedsministeren kan i medfør af Sundhedslovens 229 fastsætte vilkår for ydelserne, således at patienterne ikke bliver udsat for en større egenbetaling, end tilfældet vil være efter overenskomst.) 11. Mange tandlæger har ikke selv tiltrådt Tandlægeoverenskomsten, men virker i en underordnet stilling på en klinik som ansat under en tandlæge, der har tiltrådt Overenskomsten. Overenskomsten gælder ikke uden videre for sådanne ansatte tandlæger. Overenskomsten kan som for patienternes vedkommende tillægge de ansatte tandlæger ret, men uden hjemmel ikke pligt. Som nærmere nævnt under 40 er det afgørende efter de bestemmelser, der er udsendt i medfør af Klageog erstatningsloven, hvorvidt tandlægen er omfattet af Tandlægeoverenskomsten. Overenskomsten omfatter ansatte tandlæger, for så vidt det er forudsat, at den ansatte kan medvirke som tandlægelig medhjælp for en tandlæge, der har tiltrådt Overenskomsten. (Af 19, stk. 3, kan det ses, at en tandlæge kan være blot tilknyttet klinikken, se herved 151 og 157.)

7 - 7 - Tandlægeoverenskomsten gælder herefter for en tandlæge, der er ansat hos en tandlæge, der har tiltrådt Overenskomsten, for så vidt Overenskomsten indeholder regler om behandlingen af klager fra patienter over sundhedsfaglig virksomhed og forhold omfattet af Sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Den overordnede hjemmel til således at forpligte ansatte tandlæger efter Overenskomsten, skal søges i Klage- og erstatningsloven, dens forudsætninger og bestemmelserne i medfør af denne. (I Tandlægeoverenskomstens 50, stk. 1, er det bestemt, at klagereglerne omfatter alle tandlæger, som er omfattet af Overenskomsten.) Forretningsorden 12. I medfør af Tandlægeoverenskomsten ( 48, stk. 2) er der udsendt Forretningsorden for Regionstandlægenævnene af 31. januar En forretningsorden af samme dato er gældende for Landstandlægenævnet ( 47, stk. 4). De pågældende forretningsordner er forudsat ved Afgrænsningsbekendtgørelsens (se 34) 2. Landssamarbejdsudvalget fortolker Tandlægeoverenskomsten 13. Langt de fleste landsoverenskomster, også Tandlægeoverenskomsten (dennes kapitel 9), indeholder regler om samarbejdsorganer (Samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalg). 14. Landssamarbejdsudvalget for Tandlægehjælp behandler henvendelser om fortolkning af Tandlægeoverenskomsten fra blandt andre Regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet (Tandlægeoverenskomstens 37, stk. 2). Landssamarbejdsudvalget kan udlægge hele Tandlægeoverenskomsten. Landssamarbejdsudvalgets beføjelse omfatter altså også spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med patientklager under Overenskomsten.

8 - 8 - Landssamarbejdsudvalgets fortolkningskompetence gælder således hele tandklageprocessen og hele tandklageansvaret, se , for så vidt overenskomstbestemmelserne ikke fortrænges af lovbestemmelser. Der er ikke foreskrevet nogen pligt til forelæggelse for Landssamarbejdsudvalget (som når danske domstole har pligt til præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen). Det praktiske udgangspunkt er, at Regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet klarer fortolkningen selv. 15. Landssamarbejdsudvalget har godkendt Vejledning i sagsbehandling af klager over tandlæger, juni 2013, Bestemmelsen i Tandlægeoverenskomstens 37, stk. 2, se 14, betyder, at Regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet er forpligtet til at lade sig vejlede. Nævnene kan altså ikke se bort fra Vejledningen. Vejledningen indeholder i vidt omfang gengivelse af nogle almindelige regler i lovgivningen, herunder ikke mindst Forvaltningsloven, og er også for så vidt bindende. Da Vejledningen i øvrigt som udgangspunkt er uforbindende, er der ikke noget i vejen for, at den for så vidt fraviges i det enkelte tilfælde. TANDKLAGESYSTEMET KLAGER OG ANSVAR

9 - 9 - Disciplinærklage, forbrugerklage disciplinæransvar, kontraktansvar, mangelansvar 16. Patientens klage over den sundhedsfaglige virksomhed falder uden for alle landsoverenskomster med undtagelse af en enkelt: Tandlægeoverenskomsten (dennes kapitel 10). I forbindelse med patientens klage over den privatpraktiserende tandlæges sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af Sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 bruges der i denne fremstilling udtrykkene disciplinærklage og disciplinæransvar. 17. Patientens klage over den kontraktlige ydelse falder uden for alle landsoverenskomster med undtagelse af en enkelt: Tandlægeoverenskomsten (dennes kapitel 10). I forbindelse med patientens klage over en sådan ydelse fra en privatpraktiserende tandlæge bruges der i denne fremstilling udtrykkene forbrugerklage og kontraktansvar eller normalt synonymt med udtrykket kontraktansvar mangelsansvar. 18. Som overbegreb for udtrykkene disciplinærklage og forbrugerklage kan anvendes begrebet fagklage (for at markere modsætningen til serviceklage, se 25). En tandklagesag (fagklagesag) rummer som oftest en kombination af disciplinærklage og forbrugerklage (spørgsmål om både disciplinæransvar og mangelsansvar). Tandklagesystemets grundkompetencer

10 Efter Tandlægeoverenskomsten ( 44,stk. 1, 1. pkt.) bedømmer Regionstandlægenævnet klager, der vedrører rent faglige forhold. På denne overenskomstbestemmelse støttes kompetencen til at behandle disciplinærklager. Det hedder videre ( 44, stk. 2, 1. led), at Regionstandlægenævnet bedømmer klagens faglige forhold og over for en tandlæge kan beslutte, at tandlægen til patienten skal betale et af nævnet fastsat beløb. På denne overenskomstbestemmelse støttes kompetencen til at behandle forbrugerklager. Ifølge Overenskomsten ( 48, stk. 1) fungerer Landstandlægenævnet som ankeinstans for afgørelser truffet af Regionstandlægenævnene. 20. Tidligere var Tandklagesystemets kompetence vedrørende forbrugerklager indskrænket til beslutninger om, at tandlægen til patienten skulle tilbagebetale et af nævnet fastsat beløb. Afgørelserne kunne dermed udelukkende angå mangelsbeføjelserne: 1) Tilbagebetaling, hvis arbejdet ikke er honorarværdigt, se , og 2) Afslag i honoraret svarende til manglen, se Ved en fornyelse af Tandlægeoverenskomsten, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev ordet tilbagebetale i 44, stk. 2, 2. led, ændret til betale, se herved 594. Ændringen kan sprogligt opfattes som en særdeles omfattende udvidelse af Tandklagesystemets kompetence, blandt andet således at der også ville kunne tages stilling til, hvorvidt tandlægen skal betale erstatning såvel i (620 ff.)som uden for (666 ff.) kontrakt til patienten. Den nye ordlyd af 44, stk. 2, 2. led, skal dog ikke forstås således.

11 Tandskadesystemet, se 31, har altid kunnet træffe bestemmelse om omgørelse af mangelfuldt arbejde på den skadevoldende tandlæges regning i forbindelse med udbedring af skade, se 677 og sml. for øvrigt 560. e. ii. (tvangsfuldbyrdelse). Hensigten med ændringen i 2007 var, at også Tandklagesystemet under visse betingelser skal kunne sikre patienten den økonomiske fordel ved gratis omgørelse frem for en blot tilbagebetaling af honoraret, se nærmere 582 ff., navnlig 595. Det var derimod ikke formålet at udvide kompetencen yderligere og i almindelighed åbne for behandling af erstatningssager i Tandklagesystemet. Tandklagesystemets kompetence er negativt afgrænset ved en bestemmelse i Landstandlægenævnets forretningsorden ( 15, 2. pkt.), hvorefter der ikke kan påkendes krav om erstatning. I Regionstandlægenævnenes forretningsorden findes en lignende bestemmelse ( 17, stk. 5). Det økonomiske opgør i forbindelse med patientens udøvelse af retten til afbrydelse, jf. Sundhedslovens 15, stk. 2, se 442 ff., kan dog ikke foretages uden anvendelse af erstatningsregler, og disse spørgsmål falder således under Tandklagesystemets kompetence. 21. Regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet modtager henholdsvis ca. 600 og ca. 130 sager årligt. Sagstyper 22. Nogle typer af klagesager drejer sig om faktisk foretaget behandling. Klagerne kan fx angå parodontalbehandling, kirurgisk behandling, implantatbehandling, kariesbehandling, rodbehandling, fast protetik, aftagelig protetik, kosmetisk tandpleje, fagligt set dårlige fyldninger og smerter i forbindelse med behandling.

12 Andre typer af sager drejer sig om fx manglende behandling, herunder manglende eller ufuldstændig diagnostik (neglectsager), manglende forebyggelse (eksempelvis af parodontose), manglende oplysning om alternative behandlingsmuligheder, manglende information og samtykke, rådgivning efter behandling, hygiejne, journalføring, tavshedspligt, videregivelse af helbredsoplysninger og tandlægeerklæringer. Det bemærkes, at udtrykket neglectsager her benyttes i den betydning, der anvendes af Landssamarbejdsudvalget. (Begrebet (dental) neglect kan dække over andre forhold end tandlægens manglende eller ufuldstændige diagnostik.) KLAGER, ANSVAR OG KRAV UDEN FOR TANDKLAGESYSTEMET 23. I klagerne indgår undertiden elementer, der falder uden for Tandklagesystemets kompetence, se fx 20 (erstatningskrav) og 62 (aktindsigt i patientjournalen). Klager af alle slags kan i princippet indbringes som retssag for domstolene. Hvis en sag har været behandlet af såvel en underordnet som en overordnet instans, er udgangspunktet, at den, der vil anfægte afgørelsen, anlægger sag mod overinstansen, medmindre overinstansen har afvist sagen. Princippet har fundet et vist udtryk i Forretningsorden for Landstandlægenævnet 17, stk. 3, hvori det hedder, at nævnets afgørelser kan indbringes for de almindelige domstole. Visse spørgsmål kan imidlertid ikke prøves af domstolene, se 243. Efter Tandlægeoverenskomstens 52, stk. 5, 1. pkt., er tandlægen i forbindelse med en klagesag forpligtet til at oplyse, om der er indledt retlig inkasso ved domstolene. Har tandlægen indledt inkassosag mod patienten, skal tandlægen stille inkassosagen i bero, mens klagesagen behandles, jf. 2. pkt., se også 322.

13 Serviceklage Serviceansvar 24. Langt de fleste landsoverenskomster, også Tandlægeoverenskomsten (kapitel 11), indeholder regler om klage til samarbejdsorganerne. Klagereglerne gælder for blandt andre patienter (gruppe 1- og 2-sikrede) og de pågældende overenskomstomfattede sundhedspersoner. Se 9 ff. om, hvilke sundhedspersoner der er omfattet af Tandlægeoverenskomsten (Tandlægeoverenskomstens 50, stk. 1). Genstanden for klage er de forhold, der er beskrevet i overenskomsten og forhold i forbindelse hermed ( 50, stk. 2, 1. led). 25. I forbindelse med patientens klage over sådanne forhold bruges der i denne fremstilling udtrykkene serviceklage og serviceansvar. I 94 er nævnt nogle sagsarter, hvor genstanden for klage er de forhold, der er beskrevet i Tandlægeoverenskomsten og forhold i forbindelse hermed.. Der er ikke altid nogen skarp grænse mellem på den ene side disciplinæransvar og kontraktansvar og på den anden side serviceansvar. Et og samme forhold kan rejse spørgsmål vedrørende begge ansvarsområder. Et eksempel herpå er nævnt ligeledes i 94 (tandlægens manglende oplysning vedrørende klagesagen). I praksis rejses der ret få serviceklager. Deliktansvar

14 Deliktansvar forstås her som erstatningspligt for al ansvarspådragelse, der ikke udspringer af en forudgående aftale (kontrakt). Delikt giver ikke patienten mangelsbeføjelser, sml b., og allerede af den grund falder deliktet uden for Tandklagesystemets område, jf. herved 20. Se dog 678 om disciplinæransvar. Produktansvar 27. Ved produktansvar forstås det ansvar, der efter reglerne om erstatning uden for kontrakt (deliktsreglerne) påhviler en producent (eller en mellemhandler) for skade på person eller ting forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne. Afgørende for, om der er grundlag for at overveje et produktansvar, er således, om et produkt fordi det er defekt, og ikke fordi det bruges forkert forvolder skade på person eller ting. Reglerne om produktansvar omfatter ikke skader på selve det defekte produkt. Sådanne skader behandles efter de kontraktretlige regler om mangler ved ydelsen, se hertil 549 ff. Produktansvarsspørgsmål falder uden for Tandklagesystemets kompetence. De har som følge af forsikringsordningen i Klage- og erstatningsloven kun ringe praktisk betydning på tandlægeområdet. Se 666. a. Det ulovbestemte produktansvar finder anvendelse, uanset om det, der forvolder skaden, er løsøre, fast ejendom eller en tjenesteydelse.

15 b. Det lovbestemte produktansvar følger af Produktansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 20. marts 2007 med senere ændring. Loven gælder kun for skade forvoldt af løsøregenstande, og anvendelsesområdet er således snævrere end det ulovbestemte produktansvar. Erstatning og godtgørelse 28. Erstatning er økonomisk udligning af skade. Skaden kan imidlertid ikke altid vurderes efter en objektiv økonomisk målestok. For at markere dette tales der i en vis udstrækning om godtgørelse. Se under 658 om ikke-økonomisk personskade. Spørgsmål om sådan godtgørelse falder uden for Tandklagesystemets kompetence, ganske som de egentlige erstatningskrav. Der er undertiden behov for udligning af formueforskydning i forbindelse med kontraktsforhold. Sådan udligning er ikke erstatning, og for at markere dette tales der også i denne forbindelse om godtgørelse. Et eksempel herpå er nævnt i 575. Spørgsmål om sådan godtgørelse, altså forstået som udligning af formueforskydning, falder inden for Tandklagesystemets kompetence. TANDKLAGESYSTEMET I PERSPEKTIV 29. Tandklagesystemets grundopgave er at sikre en effektiv klageadgang til en ekstern klageinstitution inden for voksentandplejen i privat praksis. Med effektiv menes en nem adgang til forholdsvis hurtigt og under betryggende former at få taget stilling til klagerne. Klageordningen forudsættes i alle landsoverenskomster med undtagelse af en enkelt: Tandlægeoverenskomsten, principielt at være trestrenget (serviceklager, disciplinærklager og forbrugerklager behandles i hvert sit regi). Til forskel herfra er Tandlægeoverenskomstens ordning énstrenget. Praksissektorens fler-

16 strengede klagesystemer bliver undertiden kritiseret, fordi de virker uoverskuelige. De er dermed ikke patientvenlige. Tandklagesystemet rammes ikke af denne kritik. Denne énstrengede ordning på klageområdet for privatpraktiserende tandlæger og disses patienter muliggør behandling af disciplinærklage og forbrugerklage i én sagsgang. Dette er til fordel for både patient og tandlæge. Man undgår, at samme sag skal behandles af flere klagesystemer. Ordningen sparer sagsskridt, er procesbesparende og forkorter i sig selv perioden, inden alle spørgsmål er afgjort. Den helhedsbaserede ordning giver dernæst særegne, umiddelbare muligheder for på grundlag af den almindeligt anerkendte tandlægefaglige norm at skabe, opretholde og udbygge praksis vedrørende forholdet mellem disciplinæransvar og kontraktansvar. Som noget særligt for det sundhedsfaglige klageområde har en tandlæge, der omfattes af Tandlægeoverenskomsten, og som kritiseres disciplinært og/eller findes kontraktansvarlig, ret til få sagen prøvet ved en højere klageinstans. På patientsiden er det tilsvarende noget særligt, at det udelukkende er de pågældende tandlægers patienter, der har ankeadgang. Den højere klageinstans, Landstandlægenævnet, er modsætning til første instans, Regionstandlægenævnene, et centraliseret organ, der behandler alle sager fra hele landet. Ved denne centraliserede struktur opnås et betydeligt overblik over sagsområderne samt særlige muligheder for at opfange problemer af mere generel karakter og fastlægge en ensartet praksis. Tandklagesystemet er som noget specielt i forbindelse med retshåndhævelsen ved forbrugerklager gebyrfrit og uden beløbsmæssig under- og overgrænse. Der er inden for tandklageretten på grundlag af langvarig praksis i Landstandlægenævnet og Regionstandlægenævnene skabt den mest udviklede gren af forbrugerretten inden for praksissektoren. Den ydre auto-

17 ritet af denne omfattende forbrugerretlige praksis skal selvsagt vurderes i lyset af, at kun få afgørelser har været indbragt for domstolene. Dette forhold gør sig dog også gældende inden for andre områder af det samlede forbrugerklagesystem. ANDEN DEL TANDKLAGESYSTEMET: LOVGIVNING Resumé 30. I denne del af nærværende fremstilling nævnes seks lovområder, der har relevans for Tandklagesystemet. I hovedsagen angår de tre første Tandklageprocessen og resten Tandklageansvaret. 31. Klage- og erstatningsloven indeholder regler om klageadgang. Tandklagesystemets beføjelse til at behandle disciplinærklager bygger på en særlig lovordning. Disciplinærafgørelser kan munde ud i kritik og kan under visse betingelser offentliggøres med navn. Tandskader behandles efter en særlig lovordning af Tandskadesystemet. Tandklagesystemets sagsbehandlingsprocedurer skal være i overensstemmelse med Forvaltningsloven. Også Persondataloven stiller krav til sagsbehandlingen. 32. Autorisationsloven indeholder regler om tandlægepligter, herunder den centrale forpligtelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Sundhedsloven indeholder bestemmelser om patienters rettigheder, derunder retten til selvbestemmelse og fortrolighed. Tandklagesystemet er undtaget fra Forbrugerklageloven. Købeloven gælder heller ikke, men lovens principper spiller en vigtig rolle.

18 AFSNIT I: PROCESORIENTERET LOVGIVNING FØRSTE LOVOMRÅDE: KLAGE- OG ERSTATNINGSLOVGIVNINGEN 33. Klage- og erstatningsloven (Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. Lovbekendtgørelse nr af 7. november 2011 med senere ændringer) samler en række bestemmelser, der tidligere var indeholdt i loven om Sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. og Patientforsikringsloven. 34. I medfør af Klage- og erstatningsloven er udsendt Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet ( Offentliggørelsesbekendtgørelsen ) og Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om afgrænsning af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed og behandlingen af klager over privatpraktiserende tandlæger ( Afgrænsningsbekendtgørelsen ). KLAGE- OG ERSTATNINGSLOVEN 1 - KLAGEADGANG 35. Klage- og erstatningsloven indeholder i første række formelle regler om klageadgang. Patientombuddet 36. Patientombuddet behandler patientens klage over den konkrete samlede sundhedsfaglige virksomhed i sundhedsvæsenet ( forløbsklager ), sml. Klage- og erstatningslovens 1, stk. 1, 1. pkt., også i tilfælde, hvor

19 ansvaret herfor ikke eller ikke umiddelbart kan placeres hos navngivne sundhedspersoner. Patientombuddets afgørelser retter sig til vedkommende behandlingssted, fx til vedkommende institution eller private praksis. Disciplinærklager, hovedordning: Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn 37. Disciplinærklager behandles som hovedregel af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. Klage- og erstatningslovens 2, stk. 1, 1. pkt. Der er givet nærmere regler om kompetencefordelingen mellem Patientombuddet og Disciplinærnævnet, jf. 1, stk. 1, 2. pkt., og 2, stk. 1, 2. pkt. 38. Endvidere behandler Disciplinærnævnet indberetninger, også vedrørende privatpraktiserende tandlæger, fra blandt andre Sundhedsstyrelsen, såfremt denne myndighed finder, at der vil være grundlag for kritik eller anden sanktion, jf. Klage- og erstatningslovens 2 a. Se 160. Disciplinærklager, særordning: Tandklagesystemet 39. Efter Klage- og erstatningslovens 2, stk. 3, kan Ministeren for sundhed og forebyggelse, når særlige hensyn taler herfor, fastsætte regler om, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed ikke omfatter dele af den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner. Sådanne regler er fastsat ved Afgrænsningsbekendtgørelsen. Tandlæger omfattet af Tandlægeoverenskomsten

20 I Afgrænsningsbekendtgørelsens 1 er det nærmere bestemt, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed efter 2, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ikke omfatter klager fra patienter over privatpraktiserende tandlægers sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af Sundhedslovens kapitel 4-7 og 9, hvis vedkommende tandlæge er omfattet af Tandlægeoverenskomsten. Se 11. Sådanne disciplinærklager behandles af Tandklagesystemet, jf. nærmere Afgrænsningsbekendtgørelsens 2. Sundhedsfaglig virksomhed og forhold omfattet af Sundhedslovens kapitel 4-7 og Det følger af Autorisationslovens 49, stk. 1, at udtrykket tandlægevirksomhed omfatter forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber. Udtrykket tandlægevirksomhed er dermed ikke synonymt med og på meget væsentlige punkter mindre omfattende end kompetencebeskrivelsen i Afgrænsningsbekendtgørelsen: privatpraktiserende tandlægers sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af Sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Sundhedsfaglig virksomhed er et vagt og dynamisk begreb. Hvad der er omfattet af tandlægens faglige virksomhed, kan derfor ikke fastlægges præcist. Området og dermed kompetencen vil kunne indskrænkes eller udstrækkes ved loven og Tandlægeoverenskomsten, men også gennem Tandklagesystemets praksis. Der er dog ingen tvivl om, at sundhedsfaglig virksomhed ikke alene er tandlægens faglige udførelse af undersøgelse, diagnosticering, behandling m.v., men også opfyldelse af processuelle pligter, der er knyttet hertil, fx journalføring. Vejledningspligten vedrørende skadeserstatning

21 En klage over, at tandlægen har undladt af egen drift gøre opmærksom på skader, som må antages at kunne give ret til skadeserstatning fra Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, jf. herved Klage- og erstatningslovens 23 og nedenfor 652, må uden udtrykkelig lovhjemmel anses som en disciplinærklage, der kan behandles i Tandklagesystemet. Offentliggørelse af disciplinærafgørelser 43. Der kan i medfør af Klage- og erstatningsloven, jf. 17, stk. 2, fastsættes regler om offentliggørelse af afgørelser om sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. Sådanne regler er fastsat ved Offentliggørelsesbekendtgørelsen. Se nærmere 411 ff. KLAGE- OG ERSTATNINGSLOVEN 2 - ERSTATNINGSADGANG 44. Klage- og erstatningsloven (kapitel 3) indeholder i anden række regler om patienters mulighed for at opnå erstatningsdækning af skader, de påføres i forbindelse med undersøgelse eller behandling. Særordning: Tandskadesystemet 45. Visse sager kan undtages fra lovens almindelige ordning og henlægges til en privat institution, jf. Klage- og erstatningslovens 19, stk. 5.

22 Dette er sket for sager om skader forvoldt af privatpraktiserende tandlæger, jf. bekendtgørelse nr af 12. december 2003 om henlæggelse af behandlingen af sager efter lov om patientforsikring til Dansk Tandlægeforenings Patientskadeforsikring og Tandskadeankenævnet. Dansk Tandlægeforenings Patientskadeforsikring hedder nu Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og den overordnede klageinstans, Tandskadeankenævnet, kaldes samlet for Tandskadesystemet. I 2013 blev der i Tandskadesystemet truffet 1659 afgørelser i 1. instans, heraf 935 med anerkendelse af erstatning. I den sidstnævnte gruppe statueredes mangelansvar, se 677, i 92 afgørelser. ANDET LOVOMRÅDE: FORVALTNINGSLOVGIVNINGEN De almindelige forvaltningslove gælder for den offentlige forvaltning 46. Praksissektorens ydelser udføres af private sundhedsaktører, jf. 5. De almindelige forvaltningslove Forvaltningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014), Offentlighedsloven og Ombudsmandsloven gælder for den offentlige forvaltning. (Henvisningen til Offentlighedsloven i Tandlægeoverenskomstens 55, stk. 4, synes at måtte være en fejlskrift for Klage- og erstatningsloven. Offentlighedsloven der altså som nævnt kun gælder for den offentlige forvaltning giver ikke mulighed for at videregive oplysninger, der er omfattet af reglerne om tavshedspligt m.v.) Disse forvaltningsretlige love omfatter altså ikke den private sundhedssektor, herunder klageorganer, der er oprettet på privatretligt grundlag, som fx Tandklagesystemet. Det samme er tilfældet for fundamentale forvaltningsretlige principper om saglighed, lighed og proportionalitet m.v.

23 men det er aftalt, at Forvaltningsloven m.v. gælder for Tandklagesystemet 47. Det kan imidlertid være aftalt, at forvaltningsretten helt eller delvis finder anvendelse inden for den private sundhedssektor. En sådan aftale er indgået for Tandklagesystemets vedkommende, hvilket er udmøntet i Tandlægeoverenskomstens bestemmelser om indholdet af de respektive forretningsordener for Landstandlægenævnet og Regionstandlægenævnene ( 47, stk. 4, og 48, stk. 2). Efter disse bestemmelser fastsætter Landstandlægenævnet selv sin egen og Regionstandlægenævnenes forretningsordener. De heri fastsatte sagsbehandlingsprocedurer skal være i overensstemmelse med Forvaltningslovens regler om inhabilitet jf. herved for øvrigt Afgrænsningsbekendtgørelsens 7 og nedenfor 102 vejledning og repræsentation, parters aktindsigt, partshøring, klagevejledning og tavshedspligt. Forvaltningslovens regler om blandt andet begrundelse og de nævnte fundamentale forvaltningsretlige principper er ikke nævnt i denne opregning, men der kan ikke sluttes modsætningsvis. De forvaltningsretlige lovregler og principper er udviklet for at sikre borgeren en rimelig retsstilling over for den offentlige forvaltning. Forvaltningsretten kan dermed betragtes som en retssikkerhedsgaranti. Aftalen om anvendelse af Forvaltningsloven og de fundamentale forvaltningsretlige principper inden for Tandklagesystemet bygger også på ønsket om retssikkerhed for både patienter og tandlæger. TREDJE LOVOMRÅDE: PERSONDATATLOVEN

24 Persondataloven (Lov om behandling af personoplysninger, lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer) finder anvendelse også inden for den private sundhedssektor, sml. 1, stk. 1. Loven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. 1, stk. 1. I loven er det nærmere angivet, at dataansvarlig er den fysiske eller juridiske person eller ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af oplysninger, jf. 3, nr. 4. Regionstandlægenævnene og Landstandlægenævnet er dataansvarlige, dog ikke for offentliggørelse med navn af i afgørelser i klagesager, jf. Offentliggørelsesbekendtgørelsens 5, se 412 ff. Også Visitationsudvalgene og Besigtigelsesudvalgene må anses som dataansvarlige. Loven indeholder regler om blandt andet indsamling af og kriterier for behandling af indsamlede oplysninger ( 5-8), oplysningspligt over for den registrerede ( 28-29) og dennes indsigtsret ( 31), ret til indsigelse mod behandling af oplysninger om vedkommende ( 35) og til berigtigelse m.v. ( 37) 49. Datatilsynet har udsendt Vejledning nr. 126 af 10. juli 2000 om registreredes rettigheder efter reglerne i kapitel 8-10 i lov om behandling af personoplysninger AFSNIT II: ANSVARSORIENTERET LOVGIVNING FJERDE LOVOMRÅDE: AUTORISATIONSLOVGIVNINGEN MV.

25 Autorisationsloven 50. Autorisationsloven (Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. Lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011) samler en række bestemmelser, der tidligere var indeholdt i 14 specielle autorisationslove, herunder den tidligere Tandlægelov, samt en række yderligere bestemmelser. 51. I medfør af Autorisationsloven er udsendt Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) ( Journalføringsbekendtgørelsen ). Endvidere er udsendt Bekendtgørelse nr af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) ( Medhjælpsbekendtgørelsen ). I tilknytning til Medhjælpsbekendtgørelsen har Sundhedsstyrelsen udsendt Vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) ( Medhjælpsvejledningen ). Se 358 ff. Virksomhedsansvarlige tandlæger 52. Efter Lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger (Lov nr. 362 af 9. april 2013 om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger) skal klinikker, hvor der foretages tandlægebehandling, og som ikke ejes af offentlige myndigheder, efter nærmere regler udpege en virksomhedsansvarlig tandlæge. Den virksomhedsansvarlige tandlæge har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet i behandlingen og er kontaktperson i forhold til tilsynsmyndighederne. Ordningen betyder, at der er etableret en utvetydig tandlægefaglig ledelse. Det overordnede ansvar supplerer den enkelte tandlæges selvstændige ansvar efter Autorisationsloven m.v. Se også 161.

26 Tandlægepligter 53. Autorisationsloven indeholder navnlig regler om sundhedspersoners pligter vedrørende sundhedsfaglig virksomhed. Centralt står den almindelige pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i virket, jf. nærmere Autorisationslovens 17. Visse grupper af sundhedspersoner, herunder tandlæger, skal føre patientjournaler over deres virksomhed, jf. 21, og journalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling, jf. 22, stk. 2. Sundhedsstyrelsens tilsyn og sanktionsmuligheder 54. Autorisation meddeles af Sundhedsstyrelsen til personer herunder tandlæger, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse. Tandlæger er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen, jf. Autorisationslovens 26, stk. 1, jf. Sundhedslovens 215, stk. 1, der kan sanktionere tilsidesættelse af de faglige pligter. Det er ingen betingelse herfor, at der forinden er givet disciplinær kritik. Skærpet tilsyn 55. Sundhedsstyrelsen kan iværksættes skærpet tilsyn, hvis styrelsen har en begrundet formodning om, at virksomhedsudøvelsen vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for patienter, jf. Sundhedslovens 215, stk. 2.

27 Det skærpede tilsyn kan fx indebære, at tandlægen skal afgive en redegørelse vedrørende særlige faglige forhold. Fagligt påbud 56. Er der derimod tale om en begrundet mistanke om, at virksomhedsudøvelsen rent faktisk vil udgøre en forringet sikkerhed for patienter, vil det sædvanligvis være mere nærliggende at overveje en mere indgribende foranstaltning end skærpet tilsyn. Såfremt en tandlæge har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, kan Sundhedsstyrelsen påbyde vedkommende at ændre denne, jf. Autorisationslovens 7, stk. 2, 1. pkt. Et fagligt påbud er en konkret anvisning af, hvorledes tandlægen skal forholde sig for at rette op på en konstateret kritisabel virksomhed. Fagligt påbud vil typisk vedrøre journalføring, information eller efterlevelse af sædvanlige faglige normer. Virksomhedsindskrænkning 57. Hvis det ikke findes tilstrækkeligt med et fagligt påbud, og en fuldstændig autorisationsfratagelse ikke skønnes nødvendig, kan Sundhedsstyrelsen under nærmere betingelser foretage virksomhedsindskrænkning, jf. Autorisationslovens 7, stk. 2, sidste pkt. En virksomhedsindskrænkning er en delvis autorisationsfratagelse. Det kan fx pålægges en tandlæge at afholde sig fra at anvende visse behandlingsmetoder eller at behandle visse patienter. Indskrænkningen

28 kan også bestå i, at tandlægen ikke kan virke selvstændigt, men skal arbejde under en anden tandlæges vejledning og instruktion, sml. herved 137. a. Autorisationsfratagelse 58. En tandlæge kan fratages autorisationen af Sundhedsstyrelsen, såfremt han må antages at være til fare for andre mennesker på grund af grov forsømmelighed udvist ved udøvelsen af hvervet, jf. Autorisationslovens 7, stk. 1. FEMTE LOVOMRÅDE: SUNDHEDSLOVGIVNINGEN 59. Sundhedsloven (Lovbekendtgørelse nr af 14. november 2014 med senere ændringer) samler en række bestemmelser, der tidligere var indeholdt i 15 forskellige love, herunder den tidligere Tandplejelov. 60. I medfør af Sundhedsloven er udsendt henholdsvis Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 og Vejledning nr. 161 af 16. september 1998, begge om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Patientrettigheder 61. Mens Autorisationsloven som nævnt navnlig indeholder bestemmelser om autoriserede sundhedspersoners pligter, se hertil 338 ff., indeholder Sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 navnlig regler om patienters rettigheder, se hertil 369 ff.

29 Blandt patientrettighederne er retten til selvbestemmelse, se hertil 369 ff., og retten til fortrolighed, se hertil 388 ff. 62. Klager over stillingtagen til aktindsigt i patientjournalen (Sundhedslovens kapitel 8) er ikke omfattet af Tandklagesystemets kompetence. 63. Patientoplysninger, som ikke er led i behandling af patienten, omfattes ikke af Sundhedslovens regler om aktindsigt. Spørgsmålet om adgang til aktindsigt i disse tilfælde må besvares efter reglerne i den øvrige lovgivning. Om partsaktindsigt efter Forvaltningsloven henvises til SJETTE LOVOMRÅDE: DEN FORBRUGERRETLIGE LOVGIVNING 64. En forbrugeraftale er en aftale, en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsageligt handler uden for sit erhverv, jf. Forbrugeraftalelovens 2, stk. 1. FORBRUGERRETLIG LOVGIVNING 1: OFFENTLIGRETLIG FORBRUGERLOVGIVNING 65. Tandlægers handlinger i erhvervsøjemed er omfattet af Markedsføringsloven og Lov om markedsføring af sundhedsydelser, men retshåndhævelsen af disse love sker ved domstolene. Visse af lovreglerne, fx om vildledende og utilbørlig markedsføring og om vejledning, udtrykker dog grundsætninger, som har betydning for kontraktansvaret

30 Forbrugerklager, hovedordning: Forbrugerklagenævnet og godkendte nævn 66. Forbrugerklager kan indbringes for Forbrugerklagenævnet eller for et godkendt, privat klage- eller ankenævn, jf. Forbrugerklagelovens 1. Forbrugerklager, særordning: Tandklagesystemet 67. Dette gælder dog ifølge Forbrugerklageloven ikke, hvis der i lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang, jf. 8. En sådan særlig klageadgang er foreskrevet for det område, der dækkes af Tandlægeoverenskomsten, jf. Klage- og erstatningslovens 2, stk. 3, se 40 (samt flere andre områder, fx advokatydelser, lægemidler og tandskader). FORBRUGERRETLIG LOVGIVNING 2: PRIVATRETLIG FORBRUGERLOVGIVNING 68. Der findes en del lovregler, som begrænser aftalefriheden mellem tandlægerne som erhvervsdrivende og patienterne som deres private kunder, forbrugerne. 69. I Aftaleloven (herunder 38 a d) findes regler om forbrugerbeskyttelse mod urimelige aftalevilkår.

31 Forbrugeraftaleloven (Lov nr af 17. december 2013 om forbrugeraftaler) indeholder blandt andet regler, der har betydning for tandlægens pligt til at give patienten oplysninger i overensstemmelse med loven (især 17). Købeloven gælder ikke, men 71. Købeloven regulerer alle køb (bortset fra køb af fast ejendom og visse internationale køb). Nogle af lovens regler gælder dog kun forbrugerkøb. Tandlægeydelsen og betalingen herfor er ikke et køb, ej heller et bestillingskøb, se blandt andet 436. Tandlægekontrakten omfattes ikke af Købeloven. Købeloven er imidlertid i betydeligt omfang udtryk for uskrevne almindelige regler, som omfatter også Tandklageansvaret. Købeloven spiller på denne indirekte måde en vigtig rolle. TREDJE DEL TANDKLAGEPROCESSEN Resumé 72. Tandklagesystemet er organiseret i Visitationsudvalg, Besigtigelsesudvalg, Regionstandlægenævn og Landstandlægenævnet.

32 Tandklagesystemets afgørelser er som hovedregel realitetsafgørelser, dvs. at der tages stilling til selve mellemværendet mellem patienten og den indklagede tandlæge. Tandklagesystemets behandling af sagerne er til en vis grad formbunden. En del afgørelser er på denne baggrund formalitetsafgørelser, dvs. at de drejer sig om den processuelle teknik i forbindelse med sagsbehandlingen og ikke om selve mellemværendet. Til de processuelle spørgsmål under en tandklagesag hører spørgsmål om Tandklagesystemets kompetence, habilitet og tavshedspligt mv., hvem der er part, frister for fremsættelse af krav. 74. Der stilles en lang række krav til sagens oplysning og selve sagsbehandlingen, dels forvaltningsretlige, dels interne krav inden for Tandlægesystemet selv, blandt andet vedrørende indsendelse af patientjournaler. Hvis disse og andre krav ikke opfyldes, kan nævnsafgørelsen efter omstændighederne blive ugyldig. 75. I en realitetsbehandlet sag om en faglig klage skal der altid tages stilling til spørgsmålet om disciplinæransvar. Inden for Tandklageprocessens område behandles også nogle spørgsmål om bevis og bevisbyrde samt om Tandklagesystemets underretningspligt. AFSNIT I: ORGANISATION VISITATIONSUDVALG Sammensætning

33 Ifølge Tandlægeoverenskomstens 41, stk. 1, består Visitationsudvalget af ét medlem udpeget af Regionen og ét medlem udpeget af Tandlægeforeningens regionsbestyrelse. Det lokale Samarbejdsudvalg for Tandlægehjælp kan dog træffe beslutning om en anden paritetisk sammensat repræsentation på baggrund af de regionale forhold. Opgave 77. a. Enhver klage vurderes af Visitationsudvalget for Tandlægeklager i den region, hvor tandlægen har sin klinik, jf. Tandlægeoverenskomstens 52, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., 1. led. Dette sker blandt andet med henblik på at visitere (videresende) klagen til rette klageforum (det lokale Regionstandlægenævn, det lokale Samarbejdsudvalg for Tandlægehjælp), jf. 52, stk. 2, 2. pkt. Klagesager, der udelukkende er erstatningssager, videresendes til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Sagsbehandlingen i Visitationsudvalget kan også muliggøre et tilbud om en dialog med vedkommende indklagede tandlæge. I Tandlægeoverenskomsten finder dette udtryk i en bestemmelse 52, stk. 2, 1. pkt., 3. led, hvorefter det påhviler udvalget at (r)etablere kontakt mellem klageren, tandlægen og udvalget. Reglen er formuleret absolut, men den forstås således, at der vil forekomme situationer, hvor Visitationsudvalget efter sit skøn kan undlade tilbud om dialog og forligsforsøg. Det vil gælde, såfremt det på grund af sagens hidtidige forløb, parternes forhold eller lignende omstændigheder på forhånd må antages, at mægling vil være forgæves. Undladt forligsmægling vil i sådanne situationer ikke være en retlig mangel, der gør Regionstandlægenævnets afgørelse ugyldig. b. Reglerne om habilitet og tavshedspligt m.v., se 102 ff., gælder for medlemmer af Visitationsudvalget.

34 Åbenbart grundløse klager 78. a. Visitationsudvalget kan efter Tandlægeoverenskomstens ordlyd afvise enhver klage, jf. 52, stk. 2, 1. pkt., 2. led, men dette må forstås således, at adgangen til afvisning kun omfatter åbenbart grundløse klager, se dog straks nedenfor 78. b. om afvisning, når en klagefrist er overskredet. Visitationsudvalget kan ikke træffe realitetsafgørelse i en faglig klagesag. b. Af 56, stk. 1, 1. pkt., 2. led, kan det sluttes, at Visitationsudvalget kan tage stilling til om klagefristerne i 51, stk. 5, er overskredet, og i givet fald afvise klagen. Se herved 170. c. c. Visitationsudvalgets afvisning kan ankes til Regionstandlægenævnet inden 6 uger, jf. 56, stk. 1, (forudsat, at klagen falder under Tandklagesystemets kompetence, se herved 94 ff.). Kun afvisning kan ankes. Visitationsudvalgets afgørelse, der indebærer, at en klagefrist ikke anses for overskredet, kan således ikke ankes; fristoverskridelsen kan direkte påberåbes over for Regionstandlægenævnet. Høring af tandlægen, iværksættelse af besigtigelse 79. Efter indhentet udtalelse fra tandlægen oversendes sagen til Samarbejdsudvalget for Tandlægehjælp,, såfremt klagen alene vedrører overenskomstmæssige forhold, og til Regionstandlægenævnet, såfremt klagen alene vedrører faglige forhold eller såvel overenskomstmæssige som faglige forhold, jf. Tandlægeoverenskomstens 52, stk. 2, 2. pkt.

35 Regionstandlægenævnet kan give en generel bemyndigelse til Visitationsudvalget om at igangsætte besigtigelse i klagesager. Sekretariat 80. Regionen virker som sekretariat for Visitationsudvalget, jf. Tandlægeoverenskomstens 41, stk. 2. Der er ikke i Tandlægeoverenskomsten tillagt sekretariatet eller Visitationsudvalget nogen instruktionsbeføjelse i det indbyrdes forhold, men et samvirke følger af det samarbejde, der må anses som forudsat ved Overenskomsten. BESIGTIGELSESUDVALG Sammensætning mv. 81. Ifølge Tandlægeoverenskomstens 45, stk. 1, nedsætter Regionstandlægenævnet et eller flere besigtigelsesudvalg bestående af 3-4 medlemmer. 1 medlem udpeges efter indstilling fra regionen og 2-3 medlemmer efter indstilling fra Tandlægeforeningens regionsbestyrelse. Ved udpegning til Besigtigelsesudvalg(et) skal der tages hensyn til, at der ikke må være personsammenfald i repræsentationen i Besigtigelsesudvalget og Regionstandlægenævnet. Regionen virker som sekretariat for Besigtigelsesudvalget, jf. stk. 2. Ved besigtigelsesforretninger skal der gives begge parter adgang til at møde, jf. Forretningsorden for Regionstandlægenævnene 6, stk. 4.

36 Opgave 82. a. Det følger af Tandlægeoverenskomstens 46, stk. 1, at et Besigtigelsesudvalgs opgave blandt andet er at foretage en faglig vurdering af det påklagede forhold efter anmodning fra Regionstandlægenævnet. Besigtigelsesudvalgets opgave må antages at være faglig bevissikring: Hvorledes kan det påklagede forhold faktisk beskrives (herunder eventuelt fornøden konkretisering af klagen og verifikation af, at den er forstået)? Hvilke egenskaber har det udførte tandlægearbejde, hvilken kvalitet har det osv.? Angivelser af tilstande, der kan tolkes på flere måder, undgås fx vedrørende en påklaget krone: Der sonderes en kant. I en sådan forbindelse gøres en bemærkning om, hvorvidt kanten er klinisk acceptabel eller ej. I Appendiks 1 er gengivet et eksempel på en Besigtigelsesrapport. Besigtigelsesudvalget skal derimod ikke foretage faglig bedømmelse (er det påklagede forhold udført i overensstemmelse med den almindeligt anerkendte faglige norm, se , hvilken behandling ville kunne være hensigtsmæssig osv.). Dette hænger navnlig sammen med, at den instans, der skal afgøre sagen Regionstandlægenævnet eller Landstandlægenævnet selv rummer fagkundskab (og for øvrigt ikke tage stilling til, om tandlægen kunne have handlet mere hensigtsmæssigt, se 341 og 397). Det er nævnet, der fastlægger den almindeligt anerkendte faglige norm, og Besigtigelsesudvalgets eventuelle bud på, om normen er tilsidesat, ændrer normalt ikke nævnets opfattelse. De besigtigende tandlæger bør derfor afholde sig fra at fremkomme med bemærkninger om prognose på omgørende arbejde eller lignende. b. Reglerne om habilitet og tavshedspligt, se 102 ff., gælder også for medlemmer af Besigtigelsesudvalget.

37 I praksis er man tilbageholdende med at statuere inhabilitet, hvis parten ikke på forhånd har gjort indsigelse, forudsat at der er tale om et forhold, som parten kendte eller burde kende. Hvis Besigtigelsesudvalget skal kunne fungere, kan der ikke i det uendelige være tale om mulighed for at anfægte gyldigheden af det pågældende medlems medvirken; en sådan efterfølgende anfægtelse ville ofte blive affødt af, at besigtigelsesforretningen forløber uheldigt for den pågældende part. En sådan spekulation i, om det besigtigende medlem viser sig at være parten tilpas, bør naturligvis ikke tillades. Situationen er selvsagt en anden, hvis medlemmet har holdt det inhabilitetsforårsagende forhold skjult, eller det i øvrigt må lægges til grund, at parten ikke havde mulighed for indsigelse på forhånd. Et eksempel kan være, at Besigtigelsesudvalget iværksætter besigtigelsen på en måde, der viser, at et medlem eller medlemmerne ikke er upartiske. Der kan være tale om, at et medlem gennem sine udtalelser tilkendegiver en bestemt forhåndsindstilling. I praksis er der dog også tilbageholdenhed med hensyn til at imødekomme indsigelser af denne art. Det siger sig selv, at Besigtigelsesudvalget ikke vedblivende kan forholde sig neutral. Udvalget kan nødvendigvis på et tidspunkt tilkendegive en konklusion, og denne vil ifølge sagens natur kunne være til fordel for en af parterne. Det medfører ikke inhabilitet at have fungeret som besigtigende medlem i samme sag. Tværtimod er det den altovervejende hovedregel, at såfremt der ikke kan udsættes noget på medlemmets virksomhed, vil han komme til at fortsætte, hvis der fx under anken skal foretages ny besigtigelse i den pågældende sag.

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes)

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) Forord Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Ansvaret for teksten er udelukkende mit. Fremstillingen kan ikke opfattes

Læs mere

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis.

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Forord Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Ansvaret for teksten er udelukkende mit. Fremstillingen kan ikke opfattes

Læs mere

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes)

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) Forord Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Ansvaret for teksten er udelukkende mit. Fremstillingen kan ikke opfattes

Læs mere

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes)

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) Maj 2016 Forord Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Ansvaret for teksten er udelukkende mit. Fremstillingen kan

Læs mere

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis.

Forord. Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Forord Den nedenstående gennemgang af regler bygger på Tandklagesystemets (Landstandlægenævnets og Regionstandlægenævnenes) praksis. Ansvaret for teksten er udelukkende mit. Fremstillingen kan ikke opfattes

Læs mere

LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen

LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen Amaliegade 17»SCANNET Postboks 143 1004 København K Efter Tandlægeoverenskomstens

Læs mere

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1 Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG 1 I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009,

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Bliver du truet med at miste din autorisation?

Bliver du truet med at miste din autorisation? Bliver du truet med at miste din autorisation? I Social- og sundhedssektoren får vi rigtig mange henvendelser, der handler om, at ledere truer med at fratage social- og sundhedsassistenternes autorisation,

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Den xx.xx.2012 FM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Efter at Grønlands Hjemmestyre overtog sundhedsområdet fra Den Danske Stat den 1. januar 1992, har Sundhedsvæsenets

Læs mere

Udkast til: Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet

Udkast til: Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 46 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Den 20. oktober 2005. Udkast til: Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 235 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj til

Forslag. Til lovforslag nr. L 235 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj til Til lovforslag nr. L 235 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj 2018 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger

Forslag. Lov om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 479 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: JURMED Sagsbeh.: SUMMSB Sags nr.: 1206415 Dok. nr.: 1007533 Dato: 20. august

Læs mere

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte

Læs mere

Vejledning om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger

Vejledning om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger Vejledning om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger Vejledningen knytter sig til lov nr. 219 af 14. april 1999 om virksomhedsansvarlige læger med de senere ændringer, der er foretaget ved lov nr. 362

Læs mere

VEJLEDNING I SAGSBEHANDLING AF

VEJLEDNING I SAGSBEHANDLING AF VEJLEDNING I SAGSBEHANDLING AF KLAGER OVER TANDLÆGER GODKENDT AF LANDSSAMARBEJDSUDVALGET 28. MARTS 2012 ÆNDRET SIDST DEN 27. JUNI 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. BEHANDLING AF EN KLAGESAG 4

Læs mere

Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen

Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen BEK nr 1516 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-5144854 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:02 Til: Kis Thuesen Emne: VS: privat/offentlig Vedhæftede

Læs mere

Høring over foreløbigt udkast til ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klageog

Høring over foreløbigt udkast til ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klageog Høring over foreløbigt udkast til ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klageog Høringsmaterialet: Høring over foreløbigt udkast til bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser

Læs mere

NOTAT UDKAST. I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, som senest ændret ved [ ], foretages følgende ændringer:

NOTAT UDKAST. I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, som senest ændret ved [ ], foretages følgende ændringer: Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMLFI Koordineret med: Sagsnr.: 1801824 Dok. nr.: 574367 Dato: 23-03-2018 UDKAST Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage-

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven)

Bekendtgørelse af lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven) LBK nr 1095 af 08/09/2010 Udskriftsdato: 7. maj 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr.08/07485 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv.

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Finansministeriets vejledning om en række forvaltningsretlige regler af betydning i forbindelse med afsked o.lign. Vejedningen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om psykologer m.v.

Bekendtgørelse af lov om psykologer m.v. LBK nr 924 af 17/06/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2016-1465 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1544 af 19/12/2017

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at

Læs mere

Bekendtgørelse af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.

Bekendtgørelse af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. Givið út 29. september 2017 4. september 2017. Nr. 1060. Bekendtgørelse af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. Herved bekendtgøres anordning nr. 1083 af 8. oktober 2014 om

Læs mere

Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2

Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2 Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 27.4.2011 Status: Historisk

Læs mere

Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse Holbergsgade København K Att. Mads Kirkegaard Den 15. januar 2015 Ref.: SNR Medlems nr.: Sagsnr.

Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse Holbergsgade København K Att. Mads Kirkegaard Den 15. januar 2015 Ref.: SNR Medlems nr.: Sagsnr. Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att. Mads Kirkegaard Den 15. januar 2015 Ref.: SNR Medlems nr.: Sagsnr.: Dansk Sygeplejeråds høringssvar vedrørende: Høring over

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

Udkast. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.

Udkast. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2013-3122 Beb 6. januar 2014 Udkast Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds

Læs mere

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale-3

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale-3 Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 8.7.2013 Status: Historisk Udskrevet:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om psykologer m.v.

Bekendtgørelse af lov om psykologer m.v. LBK nr 52 af 24/01/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 28. marts 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2018-570 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Voksentandplejeoverenskomsten afløses den 1. juni 2018 af lovgivning, som vi endnu ikke kender det fulde omfang af.

Voksentandplejeoverenskomsten afløses den 1. juni 2018 af lovgivning, som vi endnu ikke kender det fulde omfang af. Voksentandplejeoverenskomsten afløses den 1. juni 2018 af lovgivning, som vi endnu ikke kender det fulde omfang af. Kære ATO-medlem Forhandlingerne mellem Tandlægeforeningens klinikejere og Danske Regioner

Læs mere

N R. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling

N R. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling N R. 2 8 Hvis noget går galt klager over tandbehandling Hvis noget går galt klager over tandbehandling De privatpraktiserende tandlæger har cirka otte millioner patientkontakter årligt. Langt de fleste

Læs mere

Kend spillereglerne!

Kend spillereglerne! Kend spillereglerne! Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste De Samvirkende Invalideorganisationer Indhold Indledning 2 1. Den rigtige afgørelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 26. august 2019 Sag BS 866/2019 HJR Tandskadeankenævnet (advokat Søren Vagner Nielsen) mod A ApS (advokat Thea Lund Præstmark) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Spørgsmål: I forlængelse af spørgsmål 100 fra undertegnede, skal jeg bede om en uddybning/forklaring

Spørgsmål: I forlængelse af spørgsmål 100 fra undertegnede, skal jeg bede om en uddybning/forklaring Koncern Praksis Driftsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang Blok D Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205200 Fax 48 20 54 99 Journal nr.: 12006888 Dato: 3. september 2012 Spørgsmål

Læs mere

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 16.7.2014 Status: Historisk Udskrevet:

Læs mere

Oversendelse til rette myndighed - forvaltningslovens

Oversendelse til rette myndighed - forvaltningslovens Oversendelse til rette myndighed - forvaltningslovens 7, stk. 2 Ombudsmanden bad Sundhedsvæsenets Patientklagenævn om en udtalelse om nævnets praksis for oversendelse af klager vedrørende forhold uden

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Slagelse Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion. Funktionen er overordnet reguleret efter

Læs mere

Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin

Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin 1 Indledning og baggrund Ved telemedicin forstås i denne vejledning, at en læge ved hjælp af video, billeder, lyd og måleresultater inddrager

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1 Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1 Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Københavns Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte under Borgerrepræsentationen

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn genoptog sagen i lyset af ombudsmandens høring og imødekom aktindsigtsanmodningen fuldt ud.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn genoptog sagen i lyset af ombudsmandens høring og imødekom aktindsigtsanmodningen fuldt ud. 2017-24 Afgørelser vedrørende en læge, der havde fået kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, kunne ikke undtages fra aktindsigt 17. juli 2017 En borger klagede til ombudsmanden over, at Sundhedsvæsenets

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Horsens Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte under Byrådet og

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. ANG nr 1083 af 08/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven Myndighed: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Udskriftsdato: 21. august 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven 1-35. (Udelades) Kapitel 8 Aktindsigt 36. Reglerne i dette kapitel

Læs mere

Forretningsorden For Disciplinærudvalget under Dansk Ride Forbund

Forretningsorden For Disciplinærudvalget under Dansk Ride Forbund Forretningsorden For Disciplinærudvalget under Dansk Ride Forbund 1 Disciplinærudvalget 1.1 Disciplinærudvalget består af indtil 5 medlemmer, hvoraf den ene er formand. Formand og øvrige medlemmer udpeges

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

Redegørelse. om retlige konsekvenser af at undskylde skadevoldende hændelser i sundhedsvæsenet

Redegørelse. om retlige konsekvenser af at undskylde skadevoldende hændelser i sundhedsvæsenet Helle Bødker Madsen Lektor, cand. jur. Juridisk Institut Afdelingen for Offentlig Ret Aarhus Universitet Bartholins Allé, bygn.1350 DK-8000 Århus C Tlf.: 8942 1467 Fax: 8942 5353 E-post: hbm@jura.au.dk

Læs mere

Forslag. Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Til lovforslag nr. L 185 Folketinget

Forslag. Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Til lovforslag nr. L 185 Folketinget Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2016-17 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2017 Forslag til Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Kapitel 1 Lovens

Læs mere

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i forhold til enhver, der virker inden for den offentlige

Læs mere

Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere

Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere Side 1 af 6 Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere BEK nr 702 af 25/06/2004 (Gældende) LOV Nr. 351 af 19/05/2004 Lovgivning som forskriften vedrører Senere

Læs mere

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Retsudvalget, Retsudvalget 2017-18 L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Spørgsmål 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 68 og L 69: Vil ministeren overveje

Læs mere

Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996)

Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) N O T A T Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) 1. Indledning Dette notat tilstræber ikke at være nogen udtømmende vejledning om offentlighedsloven, men alene

Læs mere

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009, foretages følgende ændringer:

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009, foretages følgende ændringer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 14. december 2009 Sagsnr.: 0908622 Sagsbeh.: SUMHBR / Sundhedsjuridisk Center Dok nr: 154198 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang

Læs mere

Ændring til skade for klager

Ændring til skade for klager Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.

Læs mere

Forretningsorden for Københavns Universitets studenterambassadør Kapitel 1 Formål

Forretningsorden for Københavns Universitets studenterambassadør Kapitel 1 Formål Forretningsorden for Københavns Universitets studenterambassadør Kapitel 1 Formål l. Studenterambassadørens formål er at styrke retssikkerheden og vejlede de studerende i deres møde med Københavns Universitet

Læs mere

Sundheds- og ældreministeren. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby

Sundheds- og ældreministeren. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 24. oktober

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Mariagerfjord Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion. Funktionen varetager opgaver svarende

Læs mere

VEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER

VEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER VEDTÆGT FOR S BORGERRÅDGIVER Kapitel I Generelt om borgerrådgiverfunktionen i Tårnby Kommune 1. Tårnby Kommunes borgerrådgiverfunktion er etableret med hjemmel i Lov om kommunernes styrelse 65 e. Stk.

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland. af lov om Natur- og Miljøklagenævnet

Anordning om ikrafttræden for Grønland. af lov om Natur- og Miljøklagenævnet Udkast Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Natur- og Miljøklagenævnet I medfør af 21 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1620 af 8. december 2015 bestemmes, at loven

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Sundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede

Sundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede Dato 7. maj 2013 Sagsnr. 5-441-554/1 ANM ANM@SST.DK Sundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede 1. Baggrund 1.1 Lovgivningsændringer fra før 2000 til i dag 1.1.1Før 2000 Før juli

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet UDKAST Forslag Til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (1 måneds behandlingsfrist, IT-anvendelse i sundhedsvæsenet, indhentning af elektroniske

Læs mere

Embedslægeinstitutionernes indberetninger til Sundhedsstyrelsen vedr. sundhedspersoners faglige virksomhed. Retningslinjer

Embedslægeinstitutionernes indberetninger til Sundhedsstyrelsen vedr. sundhedspersoners faglige virksomhed. Retningslinjer Embedslægeinstitutionernes indberetninger til Sundhedsstyrelsen vedr. sundhedspersoners faglige virksomhed. Retningslinjer Indledning 2 1 Typer af indberetninger til Sundhedsstyrelsen 4 1.a. Almindelige

Læs mere

[...] over Energitilsynet af 13. november 2008 afvisning af klage på grund af manglende klageberettigelse til Energitilsynet

[...] over Energitilsynet af 13. november 2008 afvisning af klage på grund af manglende klageberettigelse til Energitilsynet (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Energitilsynet af 13. november 2008 afvisning af klage på grund af manglende klageberettigelse til Energitilsynet Nævnsformand,

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1 Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1 Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Københavns Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte under Borgerrepræsentationen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Bekendtgørelse af lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Bekendtgørelse af lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Lov nr. 547 af 24. juni 2005 om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet med de ændringer, der følger af 95 i lov

Læs mere

Vurdering af tidspunktet for alternative behandleres pligt til sletning af journaler, herunder i forhold til regler om erstatning og forældelse

Vurdering af tidspunktet for alternative behandleres pligt til sletning af journaler, herunder i forhold til regler om erstatning og forældelse J.nr. 5099 Vurdering af tidspunktet for alternative behandleres pligt til sletning af journaler, herunder i forhold til regler om erstatning og forældelse 1. Indledning Dette notat indeholder en vurdering

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

2017 Udgivet den 23. maj maj Nr VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2017 Udgivet den 23. maj maj Nr VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2017 Udgivet den 23. maj 2017 22. maj 2017. Nr. 496. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om psykologer m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

VEJLEDNING I SAGSBEHANDLING AF

VEJLEDNING I SAGSBEHANDLING AF VEJLEDNING I SAGSBEHANDLING AF KLAGER OVER TANDLÆGER GODKENDT AF LANDSSAMARBEJDSUDVALGET 28. MARTS 2012 ÆNDRET SENEST DEN 24. NOVEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. BEHANDLING AF EN KLAGESAG

Læs mere

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en udtalelse af 9. september 2011 om sagens faktiske omstændigheder oplyst:

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en udtalelse af 9. september 2011 om sagens faktiske omstændigheder oplyst: ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Fax 33 30 76 00 www.erhvervsankenaevnet.dk * Ekspeditionstid 9-16 Kendelse af 13. januar 2012 (J.nr. 2011-0025108).

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g til 2. behandlingen af

Æ n d r i n g s f o r s l a g til 2. behandlingen af Sundhedsudvalget (2. samling) L 110 - Bilag 38 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-711-0048 Æ n d r i n g s f o r s l a g til 2. behandlingen af Forslag til skatteforvaltningslov (L 110) (Pligt til

Læs mere

Lov om ændring af lov om psykologer m.v.

Lov om ændring af lov om psykologer m.v. LOV nr 190 af 27/02/2017 Udskriftsdato: 14. august 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2016-1465 Senere ændringer til forskriften LBK nr 924 af 17/06/2017

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson

Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson BEK nr 599 af 10/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0909636 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

2015-37. overtrædelse af 8, stk. 1, i lov om dyrlæger. Dyreejeres partsstatus i Fødevarestyrelsens sager om. 26. juni 2015

2015-37. overtrædelse af 8, stk. 1, i lov om dyrlæger. Dyreejeres partsstatus i Fødevarestyrelsens sager om. 26. juni 2015 2015-37 Dyreejeres partsstatus i Fødevarestyrelsens sager om overtrædelse af 8, stk. 1, i lov om dyrlæger Folketingets Ombudsmand rejste en sag af egen drift over for Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriets

Læs mere

Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn

Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn Elisabeth Hersby, chefkonsulent Sundhedsstyrelsen, Danmark T: 72 22 77 96 - E: ehe@sst.dk

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og vedog om videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og vedog om videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og vedog om videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. I medfør af 15, stk. 5, 16, stk. 6, 42, stk. 2, 42 e, stk. 32,

Læs mere

Du har den 12. maj 2016 rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsyn med kommunerne.

Du har den 12. maj 2016 rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsyn med kommunerne. 2014-188910 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-07-2016 Henvendelse vedrørende aktindsigt Du har den 12. maj 2016 rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Databeskyttelse i Styrelsen for Patientsikkerhed

Databeskyttelse i Styrelsen for Patientsikkerhed Databeskyttelse i Styrelsen for Patientsikkerhed Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med de gældende regler om databeskyttelse. Dette betyder, at du har en række rettigheder, som du

Læs mere

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015 2015-3 Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser Ombudsmanden rejste på eget initiativ en sag over for Undervisningsministeriet om anvendelsen af sanktioner over for elever i de gymnasiale

Læs mere

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Vedtægt for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Norddjurs Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion,

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 235 Folketinget Fremsat den 2. maj 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby) til

Forslag. Lovforslag nr. L 235 Folketinget Fremsat den 2. maj 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby) til Lovforslag nr. L 235 Folketinget 2017-18 Fremsat den 2. maj 2018 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Patientombudet. Torben Hærslev, kontorchef, overlæge. Patientombuddet

Patientombudet. Torben Hærslev, kontorchef, overlæge. Patientombuddet Patientombudet Torben Hærslev, kontorchef, overlæge Program Kort om sundhedsvæsenets opbygning s opbygning og opgaver Sagstyper Sagsgangen Afgørelserne Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Ministeren

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Radio24Syv Att. Sofie Rye 12-02-2016 Sagsnr. 2016-0028243 Dokumentnr. 2016-0028243-11 Afgørelse af 12-02-2016 om henvendelse fra Radio24Syv om

Læs mere

Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold

Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold Udtalt over for miljøstyrelsen, at der i mangel af udtrykkelige regler om adgangen til at kræve lovliggørelse af spildevandsforhold alene kunne stilles krav

Læs mere

Manglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag

Manglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag Manglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag I en sag om tilbagebetaling af boligsikring havde en klager udtrykkeligt gjort boligstyrelsen bekendt med, at han over for kommunen

Læs mere

Forretningsorden for Medicoindustriens Udredningspanel

Forretningsorden for Medicoindustriens Udredningspanel Medicoindustrien vedtog 22. marts 2018 et sæt nye etiske retningslinjer. Disse retningslinjer er identiske med Medtech Europe Code of Ethical Business Practice, Guidelines on the Interactions with Healthcare

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger

Forslag. Lov om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger 2012/1 LSF 95 (Gældende) Udskriftsdato: 7. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1206415 Fremsat den 28. november

Læs mere

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt.

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt. 2016-42186 Testresultater og testopgaver i relation til nationale test i skolerne ikke undergivet retten til aktindsigt Dato: 05-08-2016 Statsforvaltningens udtalelse til en borger: Henvendelse vedrørende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 290/2008 (2. afdeling) Indenrigs- og Sundhedsministeriet (tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Klageformular. Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget

Klageformular. Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget Region Hovedstaden Center for Sundhed Sundhedsjura 3400 Hillerød Kongens Vænge 2 Att: Visitationsudvalget Tlf.: 3866 5000 E-Mail:regionh@regionh.dk Klageformular Klager over privatpraktiserende tandlæger

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 19. september 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven 1-8. (Udelades) Kapitel 4 Partens aktindsigt Retten til aktindsigt 9. Den, der er

Læs mere