AMVAB - Beskæftigelsesministeriet

Transkript

1 AMVAB - Beskæftigelsesministeriet Samlet rapport, juli 2005 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

2 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Resumé Indledning Om målingen Overordnede resultater på Beskæftigelsesministeriets område De mest byrdefulde erhvervsrettede love på Beskæftigelsesministeriets område Administrative omkostninger på virksomhedsniveau ABC-fordeling af byrdefulde erhvervsrettede love på virksomhedsniveau Irritationsbyrder, forslag til regelforenkling og bedste praksis Arbejdsdirektoratet Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsskadestyrelsen Arbejdstilsynet Departementet De frivillige ordninger Dataindsamlings- og beregningsmetoder ifm. målingen Dataindsamling via interview Beregning af tidsforbrug Metodiske udfordringer...28 Kapitel 2. Indledning Læsevejledning Baggrund for målingen Ressortområdet AMVAB-metoden i hovedtræk Afgrænsning af målingen Centrale begreber Den normalt effektive virksomhed ABC-regulering Standardisering Organisering af målingen

4 Kapitel 3. Beskæftigelsesministeriets lovgivning Beskrivelse af lovgivningen på ressortområdet Typer af regulering Karakteristika for de berørte Metodiske udfordringer i forhold til ministeriets lovgivning Afgrænsningsproblematikker i målingen Estimering af populationer Virksomhedsinterview og ekspertskøn Rekruttering af Udfordringer ved virksomhedsinterview Særlige udfordringer på Arbejdstilsynets område...44 Kapitel 4. De administrative omkostninger på... Beskæftigelsesministeriets område Samlede administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område Samlede administrative omkostninger fordelt på hovedområder/styrelser Udviklingen i ministeriets samlede administrative omkostninger De mest byrdefulde erhvervsrettede love ABC-fordeling Irritationsbyrder, forslag til regelforenkling mv Kapitel 5. Arbejdsdirektoratet Beskrivelse af Arbejdsdirektoratets lovgivning Metodiske udfordringer Samlet oversigt over administrative omkostninger på Arbejdsdirektoratets område ABC-fordeling på Arbejdsdirektoratets område De mest byrdefulde erhvervsrettede love på Arbejdsdirektoratets område De 3 mest omkostningsfulde informationsforpligtelser på Arbejdsdirektoratets område fordelt på administrative aktiviteter Udvikling i de administrative omkostninger på Arbejdsdirektoratets område Afgrænsning til anden lovgivning Irritationsbyrder...64

5 5.9 Bedste praksis Forslag til regelforenkling...65 Kapitel 6. Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskrivelse af Arbejdsmarkedsstyrelsens lovgivning Metodiske udfordringer Samlet oversigt over administrative omkostninger fordelt på love på Arbejdsmarkedsstyrelsens område ABC-fordeling på Arbejdsmarkedsstyrelsens område De mest byrdefulde erhvervsrettede love på Arbejdsmarkedsstyrelsens område De 2 mest omkostningsfulde informationsforpligtelser på Arbejdsmarkedsstyrelsens område fordelt på administrative aktiviteter Udvikling i de administrative omkostninger Afgrænsning til anden lovgivning Irritationsbyrder Bedste praksis Forslag til regelforenkling...74 Kapitel 7. Arbejdsskadestyrelsen Beskrivelse af Arbejdsskadestyrelsen lovgivning Metodiske udfordringer Digital indberetning Samlet oversigt over administrative omkostninger fordelt på love ABC-fordeling på Arbejdsskadestyrelsens område De mest byrdefulde erhvervsrettede bekendtgørelser på Arbejdsskadestyrelsens område De 2 mest omkostningsfulde informationsforpligtelser på Arbejdsskadestyrelsens område fordelt på administrative aktiviteter Udvikling i de administrative omkostninger på Arbejdsskadestyrelsens område Afgrænsning til anden lovgivning Irritationsbyrder Bedste praksis Forslag til regelforenkling

6 Kapitel 8. Arbejdstilsynet Beskrivelse af Arbejdstilsynets lovgivning Metodiske udfordringer Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Bekendtgørelse om nes sikkerheds- og sundhedsarbejde Samlet oversigt over administrative omkostninger på Arbejdstilsynets område ABC-fordeling på Arbejdstilsynets område De mest byrdefulde erhvervsrettede bekendtgørelser på Arbejdstilsynets område De 4 mest omkostningsfulde informationsforpligtelser på Arbejdstilsynets område fordelt på administrative aktiviteter Udvikling i de administrative omkostninger på Arbejdstilsynets område Afgrænsning til anden lovgivning Irritationsbyrder Bedste praksis Forslag til regelforenkling Kapitel 9. Departementet Beskrivelse af departementets lovgivning Metodiske udfordringer Administrative omkostninger på departementets område ABC-fordeling De mest byrdefulde love for departementet De 2 mest omkostningsfulde informationsforpligtelser på departementets område fordelt på administrative aktiviteter Udvikling i de administrative omkostninger på departementets område Afgrænsning til anden lovgivning Irritationsbyrder Bedste praksis på departementets område Forslag til regelforenkling Kapitel 10. De frivillige ordninger Beskrivelse af de frivillige ordninger Metodiske udfordringer

7 Forudsætninger for nulpunktsmålingen af de frivillige ordninger Forudsætninger for basismålingen Samlet oversigt over administrative omkostninger ABC-fordeling for de frivillige ordninger De mest byrdefulde erhvervsrettede love frivillige ordninger De mest omkostningsfulde informationsforpligtelser Udvikling i de administrative omkostninger Afgrænsning til anden lovgivning Irritationsbyrder Bedste praksis Forslag til regelforenkling Kapitel 11. Følsomhedsanalyser Virksomhedsinterview vs. ekspertskøn Følsomhedsanalyser Beregning af følsomheden Opdatering af målingen Kapitel 12. Nøglebegreber i AMVAB Kapitel 13. English Summary Bilag A-H, vedlagt separat. Tabeller Tabel 1.1 Tabel 1.2 Tabel 3.1 Antal love mv., der indgår i målingen...14 De mest byrdefulde erhvervsrettede love på Beskæftigelsesministeriets område (samfundsniveau)...15 Antal love mv., der indgår i målingen...37 Tabel 3.2 Fordeling af informationsforpligtelser på typer af regulering...38 Tabel 3.3 Antal med ansatte fordelt på størrelse...39 Tabel 3.4 Antal gennemførte virksomhedsinterview fordelt på brancher...43 Tabel 4.1 De samlede administrative omkostninger, herunder ABC-fordeling og fordeling på reguleringstyper...47 Tabel 4.2 Udvikling i administrative omkostninger

8 Tabel 4.3 Tabel 4.4 De mest byrdefulde erhvervsrettede love på Beskæftigelsesministeriets område (samfundsniveau) De mest byrdefulde erhvervsrettede love på Beskæftigelsesministeriets område (virksomhedsniveau)* Tabel 5.1 Potentielle digitaliseringsgevinster DP Tabel 5.2 Tabel 5.3 Tabel 5.4 Oversigt over Arbejdsdirektoratets administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende bekendtgørelser (sorteret efter byrdeniveau) Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter Tabel 5.5. Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Opgøre feriegodtgørelse løbende fordelt på administrative aktiviteter Tabel 5.6 Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Arbejdsgiver skal sende redegørelse til Feriekonto for den løbende indbetalte feriegodtgørelse (for timelønnede), jf. 16 fordelt på administrative aktiviteter Tabel 5.7 Administrative omkostninger ved informationsforpligtigelsen Anmodning om dagpenge ved sygdom samt anmeldelse af fravær og evt. anmodning om dagpengerefusion (DP201) fordelt på administrative aktiviteter Tabel 5.8 Udvikling i administrative omkostninger på Arbejdsdirektoratets område Tabel 6.1 Tabel 6.2 Tabel 6.3 Oversigt over Arbejdsmarkedsstyrelsen administrative omkostninger fordelt på love inkl. Tilhørende bekendtgørelser (sorteret efter byrdeniveau) Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter Tabel 6.4 Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Anmodning om månedsvis udbetaling af tilskud til der indgår uddannelsesaftale med voksne fordelt på administrative aktiviteter Tabel 6.5 Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Arbejdsgiver skal give lønmodtagere/deres repræsentanter alle relevante oplysninger i forbindelse med planer om massefyringer (større afskedigelser) fordelt på administrative aktiviteter Tabel 6.6 Udvikling i administrative omkostninger på Arbejdsmarkedsstyrelsens område Tabel 7.1 Oversigt over Arbejdsskadestyrelsen administrative omkostninger Tabel Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter af lov om arbejdsskadesikring (LOV nr. 422 af 10/06/2003)... 78

9 Tabel 7.3 Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Pligt til at tegne forsikring for sine arbejdstagere fordelt på administrative aktiviteter...80 Tabel 7.4 Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Arbejdsgiver opgør og oplyser det samlede beregnede antal fuldtidsansatte fordelt på administrative aktiviteter...80 Tabel 7.5 Udvikling i administrative omkostninger på Arbejdsskadestyrelsens område81 Tabel 8.1 Omkostninger ved lov på Arbejdstilsynets område (samfundsniveau)...87 Tabel 8.2 Tabel 8.3 Tabel 8.4 Tabel 8.5 Tabel 8.6 Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter for Arbejdstilsynet...89 Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter for Arbejdstilsynet...90 Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter for Arbejdstilsynet...91 Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter for Arbejdstilsynet...93 Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter for Arbejdstilsynet...94 Tabel 8.7 Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Uddannelse og underretning af ansatte om indhold af sikkerhedsforskrifterne fordelt på administrative aktiviteter...95 Tabel 8.8 Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Sikkerhedsudvalgets arbejde fordelt på administrative aktiviteter...95 Tabel 8.9 Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Skriftlig arbejdspladsvurdering fordelt på administrative aktiviteter...96 Tabel 8.10 Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Koordinatoren skal indkalde til og udarbejde referat efter sikkerhedsmøder ved (byggeri ift. bygning, bro, veje, tunnel, havn mv.) fordelt på administrative aktiviteter..96 Tabel 8.11 Udvikling i administrative omkostninger på Arbejdstilsynets område...97 Tabel 9.1: Oversigt over departementets administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende bekendtgørelser (sorteret efter byrdeniveau) Tabel 9.2 Tabel 9.3 Tabel 9.4 Tabel 9.5 Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter for departementet Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter for departementet Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter for departementet Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter for departementet Tabel 9.6 Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Arbejdsgiver tilbageholder lønmodtagers andel fordelt på administrative aktiviteter

10 Tabel 9.7 Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Arbejdsgivers pligt til at føre protokol under forhandling med personalet om løn- og arbejdsvilkår (Funktionærloven) fordelt på administrative aktiviteter Tabel 9.8 Udvikling i administrative omkostninger på departementets område Tabel 10.1 Oversigt over de administrative omkostninger ved lov for de frivillige ordninger Tabel 10.2 Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter Tabel 10.3 Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter Tabel 10.4 Mest omkostningsfulde informationsforpligtelser fordelt på oplysningskrav og opdelt på segmenter Tabel 10.5 Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Anmodning om udbetaling af tilskud til ansatte i fleksjob fordelt på administrative aktiviteter Tabel 10.6 Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Registrering af anmeldt sygdom for personer der modtager løntilskud fordelt på administrative aktiviteter Tabel 10.7 Administrative omkostninger ved informationsforpligtelsen Tilbud om ansættelse i fleksjob fordelt på administrative aktiviteter Tabel 10.8 Udvikling i administrative omkostninger ved tre frivillige ordninger Tabel 11.1 Oversigt over målte informationsforpligtelser (inkl. de frivillige) efter interview, ekspert eller skøn Tabel 11.2 Ændring i de samlede administrative omkostninger ved en ændring på 10% i (population x hyppighed) Tabel 11.3 Ændring i de samlede administrative omkostninger ved ændring på 10% i enten de interne, de eksterne eller i anskaffelsesomkostninger Figurer Figur 2.1 Relationen mellem lov, informationsforpligtelse, oplysningskrav mv Figur 2.2 Organiseringen af AMVAB-målingen Figur 11.1 Principper for beregning

11 Forord Det er regeringens målsætning at reducere nes administrative byrder med op til 25 pct. inden Dette er senest blevet fremhævet i regeringsgrundlaget Nye mål fra 18. februar 2005, hvoraf det fremgår, at der skal gennemføres en kortlægning af de administrative byrder. Herefter skal der foretages en systematisk gennemgang af, hvor der er mulighed for at forenkle eller digitalisere eksisterende regler. Administrative byrder lægger en dæmper på nes produktion og vækst. Regeringen vil derfor fortsætte indsatsen for at lette nes byrder med op til 25 pct. i Det sker ved, at regeringen kortlægger de administrative pligter, som ne bliver pålagt gennem den samlede erhvervsregulering på alle ministerområder. Derefter vil det i alle ministerier med erhvervsrettet regulering systematisk blive vurderet, hvor der er mulighed for forenkling og digitalisering. Nye mål februar 2005, side 69 Nærværende rapport redegør for resultaterne fra den AMVAB-måling, der i perioden fra november 2004 til juli 2005 er gennemført af de administrative omkostninger ved Beskæftigelsesministeriets erhvervsrettede lovgivning. Rapporten redegør dels for de samlede administrative omkostninger ved lovgivningen, dels for hvilke erhvervsrettede love og bekendtgørelser, der er de administrativt set mest omkostningstunge på Beskæftigelsesministeriets område. Rapporten gengiver de væsentligste resultater fra AMVAB-målingen. Hele datagrundlaget fra AMVAB-målingen er samlet i en database, som fremover kan bruges til at uddrage resultater til videre analyser. Begge dele vil være tilgængelige via AMVAB-målingen kommer til at udgøre fundamentet for det videre arbejde med systematisk at gennemgå reglerne for at finde frem til, hvor der er mulighed for at gennemføre lettelser. Hvordan dette arbejde kan gennemføres, er nærmere beskrevet på som desuden indeholder en række værktøjer, der kan bruges i forbindelse med det systematiske regelforenklingsarbejde. Betina Hagerup Vice-direktør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 11

12 Kapitel 1. Resumé Konsortiet Oxford Research A/S og Epinion A/S har for Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kortlagt og værdifastsat erhvervslivets administrative omkostninger ved den erhvervsrettede regulering på Beskæftigelsesministeriets område. Målingen er gennemført i perioden fra november 2004 til juli Indledning Med regeringsskiftet i november 2001 skiftede Arbejdsministeriet navn til Beskæftigelsesministeriet og fik samtidig overført nye ressortområder fra Socialministeriet. Det betyder blandt andet, at alle arbejdsmarkedsrelaterede ydelser på social- og beskæftigelsesområdet siden 2001/02 har været samlet under Beskæftigelsesministeriet. I 2004 blev der i forbindelse med etableringen af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender flyttet en del af Beskæftigelsesministeriet ressortområde til det nye ministerium. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender overtog bl.a. administrationen af reglerne vedrørende barselsorlov og børneorlov. Beskæftigelsesministeriet består af følgende styrelser og direktorater, som har erhvervsrettet lovgivning: Arbejdsdirektoratet (ADIR) Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) Arbejdsskadestyrelsen (ASK) Arbejdstilsynet (AT) Departementet (DEP) Beskæftigelsesministeriets lovgivning berører alle eller næsten alle danske. Under ministeriets lovområder med de største administrative omkostninger hører f.eks. indberetninger i forbindelse med sygedagpenge, ferie og ATP. Ligeledes har arbejdsmiljøområdet særlig mange administrative forpligtelser blandt andet i form af kravene vedrørende arbejdspladsvurdering (APV). Ovenstående krav omfatter stort set alle med lønmodtagere i Danmark. 1.2 Om målingen Kortlægningen og værdifastsættelsen af lovgivningen er gennemført ved hjælp af AMVABmetoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder). Formålet med målingen er at tilvejebringe et datagrundlag med mere præcise målinger af nes administrative byrder på Beskæftigelsesministeriets område, der kan assistere ministeriet i det fremtidige regelforenklingsarbejde. I tekstboksen gengives de væsentligste informationer om målingen. 12

13 Kort om målingen Tidspunkt for gennemførelse Den samlede måling er igangsat i november 2004 og afsluttet medio juli Metode Der er gennemført 101 interviews med, der er berørt af Beskæftigelsesministeriets regler. Det svarer til mere end 200 interviewtimer. Der er kontaktet 727 i forbindelse med rekrutteringen til interviews. Nulpunktsmålingen (dvs. opgørelsen af de administrative omkostninger per november 2001) er foretaget ved ekspertskøn og ikke ved interview. Basismålingen omfatter erhvervsrettet lovgivning, som er trådt i kraft per 1. november Ændringer med senere ikrafttræden er således ikke målt, men vil indgå i den årlige opdatering af målingerne Der er foretaget målinger på alle obligatoriske samt tre frivillige ordninger. Love eller bekendtgørelser, som årligt vurderes at medføre under 100 timers administrativt arbejde for alle de berørte, indgår ikke i målingen. Denne afgrænsning er foretaget, fordi omkostningerne ved at gennemføre en opmåling af den pågældende regel ofte ikke vil kunne stå mål med det eventuelle regelforenklingspotentiale, der vil blive belyst i forbindelse med målingen. De administrative omkostninger er opgjort i 2005 priser. Organisering Målingen er gennemført af Oxford Research A/S og Epinion A/S. Målingen har været fulgt af en projektgruppe med repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet. Der er afholdt ét møde med en følgegruppe bestående af repræsentanter fra følgende interesseorganisationer: Dansk Landbrug, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet, Ledernes Hovedorganisation og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger. Følgegruppen er desuden løbende blevet orienteret om fremdriften i målingen. Konsortiets måling af de administrative omkostninger ved erhvervsrettet lovgivning, som administreres af Beskæftigelsesministeriet, inddrager en række love og bekendtgørelser. Tabel 1.1 nedenfor viser det antal love, bekendtgørelser, informationsforpligtelser og oplysningskrav, der indgår i målingen. 13

14 Tabel 1.1 Antal love mv., der indgår i målingen Antal love med informationsforpligtelser for erhvervslivet Antal bekendtgørelser med informationsforpligtelser for erhvervslivet Antal informationsforpligtelser* Antal oplysningskrav Arbejdsdirektoratet* Arbejdsmarkedsstyrelsen** (13) 146 (104) Arbejdsskadestyrelsen Arbejdstilsynet Departementet I alt * I opgørelsen på Arbejdsdirektoratets område indgår bekendtgørelse om ferie, mens hovedloven i tabellen er registreret under departementet. **I opgørelsen af antal informationsforpligtelser under Arbejdsmarkedsstyrelsen fremgår det samlede antal informationsforpligtelser og oplysningskrav inklusive for de frivillige ordninger. Informationsforpligtelserne under de frivillige ordninger (fleksjob, løntilskud og virksomhedspraktik) er endvidere anført i parentes. 1.3 Overordnede resultater på Beskæftigelsesministeriets område Overordnet viser AMVAB-målingen af Beskæftigelsesministeriets erhvervsrettede lovgivning, at: De samlede administrative omkostninger for de private er årligt 4.092,9 mio. kr. pr. 1. november Der har været et mindre fald på 0,4 % i de administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område fra november 2001 til november 2004, svarende til et fald på 14,5 mio. kr. årligt på samfundsniveau. 59,7% af de administrative omkostninger stammer direkte fra national lovgivning, såkaldt C-regulering. 18,9% er udelukkende en følge af EU-regler, såkaldt A-regulering, mens 21,3% er en følge af regler fastsat på internationalt niveau, men hvor selve oplysningskravene er fastsat nationalt, såkaldt B-regulering. C-reguleringen kan karakteriseres som generelle love, der omfatter alle med ansatte og regulerer blandt andet ATP, feriepenge, sygedagpenge, arbejdsmiljø og arbejdsløshedsforsikring. B-regulering findes på Arbejdstilsynets område. For de frivillige ordninger, der er målt på Beskæftigelsesministeriets område, er der i perioden november 2001 til november 2004 registreret et fald i de administrative omkostninger på 8,7 mio. kr., svarende til et fald på 15,1 %. I det følgende gennemgås resultaterne af målingen for Beskæftigelsesministeriets område som helhed og for de enkelte styrelser. 14

15 1.3.1 De mest byrdefulde erhvervsrettede love på Beskæftigelsesministeriets område De samlede administrative omkostninger for erhvervslivet på Beskæftigelsesministeriets område er opgjort til 4.092,9 mio. kr. I tabellen nedenfor er de otte mest byrdefulde love på Beskæftigelsesministeriets område opgjort i mio. kr. Ligeledes fremgår ABC-fordelingen 1, dvs. andelen af de administrative omkostninger, der kan henføres til henholdsvis international og national regulering. Tabel 1.2 De mest byrdefulde erhvervsrettede love på Beskæftigelsesministeriets område (samfundsniveau) Samlede administrative omkostninger Lov Styrelse/enhed Samfundsniveau (mio. kr.) Andel af samlede omk. (pct.) ABC- fordeling (pct.)* A B C 1. Lov om arbejdsmiljø Arbejdstilsynet 1.946,9 47,6% 30,8% 44,8% 24,4% (LBK nr. 784 af 11/10/1999) 2. Lov om Arbejdsmarkedets Departementet 670,8 16,4% 0,0% 0,0% 100% Tillægspension (LBK nr. 887 af 24/08/2004) 3. Ferieloven (LBK nr. 407 Arbejdsdirektoratet 460,1 11,2% 0,0% 0,0% 100% af 28/05/2004) 4. Lov om retsforholdet Departementet 321,5 7,9% 0,0% 0,0% 100% mellem arbejdsgivere og funktionærer. (LBK nr. 916 af 08/09/2004) 5. Lov om dagpenge ved Arbejdsdirektoratet 247,7 6,1% 0,0% 0,0% 100% sygdom eller fødsel. (LBK nr af 28/10/2004) 6. Lov om arbejdsgiverens Departementet 164,0 4,0% 100% 0,0% 0,0% pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. (LBK nr. 692 af 20/08/2002) 7. Lov om arbejdsskadesikring. Arbejdsskadestyrelsen 116,3 2,8% 0,0% 0,0% 100% (LOV nr. 422 af 10/06/2003) 8. Lov om Arbejdsdirektoratet 74,0 1,8% 0,0% 0,0% 100% arbejdsløshedsforsikring m.v. (LBK nr. 708 af Top-8 i alt 4.001,2 97,8% 19,1% 21,8% 59,1% I alt 4.092,9 100,0% 18,9% 21,3% 59,7% 1 A-regulering henviser til den del af den danske regulering, som udelukkende er bundet op på internationale forpligtelser, bl.a. EUregulering. B-regulering henviser til den del af den danske regulering, der er en følge af internationale forpligtelser (herunder også EUregulering), men hvor de konkrete administrative krav er formuleret fra dansk side. C-regulering henviser til den del af den danske regulering, som udelukkende er formuleret i en dansk sammenhæng. For en nærmere definition af ABC-regulering henvises til afsnit i rapporten. 15

16 Det ses af tabellen, at de otte mest byrdefulde love udgør 97,8% af de samlede administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område. Arbejdsmiljøloven 2 under Arbejdstilsynet medfører administrative omkostninger for omkring 1.946,9 mio. kr. Loven står dermed for tæt ved halvdelen af de administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område. Indenfor lovens område er det bekendtgørelse om arbejdets udførelse, der med administrative omkostninger på godt 1 mia. kr. vejer tungest. At lovgivningen på Arbejdstilsynets område vægter tungt skyldes, at store dele af lovgivningen påvirker alle med ansatte. Herudover er der tale om lovgivning, der skal forebygge personskader mv., hvorfor mange af lovkravene er tilsvarende detaljerede. Det gør sig samtidig gældende, at meget af lovgivningen på Arbejdstilsynets område er EU-reguleret. Lov om arbejdsmarkedets tillægspension og ferieloven er henholdsvis de næstmest og tredjemest byrdefulde love. Her er der også tale om love, som omfatter alle med ansatte, og hvor de administrative aktiviteter skal håndteres løbende i forbindelse med nes lønudbetalinger. Herefter følger lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, der berører den store gruppe af, som har ansat funktionærer. Samme karakteristika gør sig gældende for sygedagpengeloven, som administreres af Arbejdsdirektoratet, og i tabellen ovenfor er rangeret som den femte mest administrativt omkostningsfulde lov. Det er også en lov, som omfatter en bred gruppe af, ligesom der er mange anmodninger om refusion af sygedagpenge. De administrative byrders oprindelse Ses der nærmere på de 8 mest byrdefulde loves oprindelse, fremgår det, at hovedparten af de administrative omkostninger kommer fra national lovgivning (59,1%). Der er her tale om en række generelle love, som blandt andet regulerer ATP, feriepenge, sygedagpenge og arbejdsskadesforsikring. Det er således love, der omfatter alle med ansatte. A-regulering 3 og B-regulering forekommer primært på Arbejdstilsynets område, hvilket især skyldes, at mange af bestemmelserne under arbejdsmiljøloven har sin oprindelse i EUlovgivningen. I alt udgør de på samfundsniveau for hele Beskæftigelsesministeriets område henholdsvis 18,9% og 21,3%. De største administrative omkostninger indenfor Arbejdstilsynets område er EU-reguleret. Endvidere er lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet under Departementet ren EU-regulering. Digitale indberetningsløsninger Det er endvidere kendetegnende for lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets område, at de administrative opgaver, som lovgivningen medfører, primært håndteres af ne selv, uden nævneværdig inddragelse af ekstern assistance. Store dele af administrationen i for- 2 I resuméet anvendes populærbetegnelser for love. I de efterfølgende kapitler anvendes lovens fulde navn. 3 ABC-regulering henviser til love, bekendtgørelser og tilhørende informationsforpligtelser og oplysningskravs oprindelse i enten national (C), delvist national/international (B) og international lovgivning (A). 16

17 bindelse med ATP-lovgivningen og feriepengereglerne håndteres dog for mange nes vedkommende af lønservicebureauerne eller gennem interne lønstyringssystemer Administrative omkostninger på virksomhedsniveau Den mest administrativt omkostningsfulde lov for den enkelte berørte virksomhed er lov om europæiske samarbejdsudvalg, der administreres af Departementet. Den er opgjort til kr. per virksomhed. Loven udgør dog samlet set mindre end 1% af de samlede administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område. Forklaringen er, at kun meget få er omfattet af loven. De store administrative omkostninger skyldes bl.a. at der afholdes et forholdsvis stort antal møder mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter, før der kan nås enighed om en aftale for organiseringen af arbejdet i samarbejdsudvalget. De årlige møder forudsætter ligeledes megen tid på forberedelse og koordination, ligesom der bruges mange manddage til selve mødeafholdelsen. Den anden mest administrativt omkostningsfulde lov på virksomhedsniveau er lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, som ligeledes kun berører relativt få. Loven udgør en meget lille del af de samlede administrative omkostninger ved Beskæftigelsesministeriets erhvervsrettede love, men medfører høje administrative omkostninger for de enkelte berørte på kr. Igen skal årsagen findes i det høje omkostningsniveau i forbindelse med møder mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter i forbindelse med afskedigelser af større omfang. Derudover skal nævnes arbejdsmiljøloven, som udgør en gennemsnitlig administrativ omkostning på ,3 kr. for den enkelte virksomhed. Denne lov skiller sig ud i kraft af, at den er blandt de mest administrativt omkostningsfulde på såvel samfunds- som virksomhedsniveau. Endeligt skal det nævnes, at Ferieloven er målt til 2.706,4 kr. per virksomhed. Endelig skal nævnes lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, der administreres af departementet og medfører en gennemsnitlig årlig udgift på 1.890,9 kr. pr. berørt virksomhed. På virksomhedsniveau tegnes dermed et billede af, at love med en meget begrænset målgruppe repræsenterer de to største administrative omkostninger ABC-fordeling af byrdefulde erhvervsrettede love på virksomhedsniveau Ses der nærmere på ABC-fordelingen af de fem mest byrdefulde love på virksomhedsniveau fremgår det, at nogle af de mest administrativt omkostningsfulde love i høj grad kommer fra A-regulering, dvs. har deres oprindelse i EU-lovgivning. Det gælder blandt andet lov om europæiske samarbejdsudvalg og lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. Mange af bestemmelserne fra arbejdsmiljøloven har også sin oprindelse i EU-lovgivning. På samfundsniveau er såkaldt C-regulering (59,7%), national lovgivning, dominerende. Der er her tale om en række generelle love, som regulerer ATP, feriepenge, sygedagpenge og arbejdsskadesforsikring. Det er således love, der omfatter alle med ansatte. 17

18 1.3.4 Irritationsbyrder, forslag til regelforenkling og bedste praksis Der er i alle virksomhedsinterview blevet spurgt til, om ne oplever særlige irritationsbyrder, og om de har forslag til regelforenkling. Derudover har konsortiet på baggrund af de mange virksomhedsinterview vurderet, hvorvidt nogle håndterer de administrative opgaver særligt hensigtsmæssigt. Det generelle indtryk er, at såvel oplevelsen af irritationsbyrder som forslag til regelforenkling er begrænset og især koncentreret om en række brede love og bekendtgørelser. Der er selvfølgelig en række kommentarer til de mere specifikke lovregler, men de interviewede synes med andre ord ikke at opleve en generel irritation over den erhvervsrettede lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område. Årsagerne hertil er vanskelige at generalisere, men mulige forklaringer er, at den aktivitet, som en given lovgivning medfører, eventuelt vil blive gennemført under alle omstændigheder, at ne finder den nyttig, eller at den opfattes som en del af noget for noget. Med sidstnævnte menes eksempelvis, at for at modtage sygedagpengerefusion, skal kravene til dokumentation opfyldes. En overordnet konklusion er dog, at der generelt er efterspørgsel efter flere digitale initiativer, hvor det er muligt. Det er i høj grad i forhold til blanketter, som endnu ikke findes i elektronisk form, og hvor ansøgnings- og/eller anmeldelsesprocessen ikke kan foregå digitalt. Holdningen til digitale indberetningsmuligheder på områder, hvor det er muligt, er meget positiv. En anden konklusion er, at der blandt flere udtrykkes ønske om at der skabes et samlet overblik over et relevant område, for eksempel ved at begrænse indgangen til information til én myndighed. I forhold til bedste praksis anvender flere it-løsninger og eventuelt standardskabeloner til at lette de administrative byrder. De følgende afsnit beskriver de væsentligste konklusioner for de enkelte styrelser/direktorater. For en mere detaljeret gennemgang henvises til de efterfølgende kapitler. 1.4 Arbejdsdirektoratet De samlede administrative omkostninger på Arbejdsdirektoratets område udgør ca. 790,5 mio. kr. eller 19,3% af de samlede administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område. I perioden fra november 2001 til november 2004 er der registreret en stigning på ca. 0,7 mio. kr. i de administrative omkostninger for erhvervslivet, hvilket skyldes udvidede forpligtelser for arbejdsgiver i forbindelse med blandt andet udbetaling af feriepenge. Den mest administrativt omkostningsfulde lov på Arbejdsdirektoratets område er ferieloven, som udgør 58,2% af de samlede administrative omkostninger på Arbejdsdirektoratets område og 11,2% af de samlede omkostninger for hele Beskæftigelsesministeriet. Karakteristisk for Arbejdsdirektoratets område er, at de administrative omkostninger ved de enkelte love på virksomhedsniveau er begrænset sammenlignet med andre af Beskæftigelsesministeriets områder. Dog skiller ferieloven sig ud ved at medføre relativt større administrative omkostninger for den enkelte virksomhed (2.706,4 kr.). De mest byrdefulde love 18

19 Den mest administrativt omkostningsfulde lov på Arbejdsdirektoratets område er, som nævnt, ferieloven. Den udgør 58,2% af de samlede administrative omkostninger for Arbejdsdirektoratets område og 11,2% af de samlede administrative omkostninger for hele Beskæftigelsesministeriet. Den næstmest bebyrdende lov er sygedagpengeloven, som udgør 6,1% af de samlede administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område. De administrative omkostninger for den enkelte virksomhed udgør 1.456,9 kr., men der er tale om en bekendtgørelse, som retter sig imod alle med ansatte på tværs af brancher. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udgør 9,4% af de samlede administrative omkostninger på direktoratets område og 1,8% af de samlede administrative omkostninger for Beskæftigelsesministeriets område. Ligesom det er tilfældet ved sygedagpengeloven, er den administrative omkostning for den enkelte virksomhed begrænset. Lov om aktiv socialpolitik, som repræsenterer 1,1% af de samlede udgifter for direktoratet, medfører igen relativt lave administrative omkostninger for den enkelte virksomhed. Endelig skal nævnes lov om delpension, hvis administrative omkostninger ligeledes udgør en minimal andel af de samlede administrative omkostninger på Arbejdsdirektoratets område. Metodiske udfordringer På Arbejdsdirektoratets område har konsortiet ikke oplevet særlige metodiske udfordringer, hvilket primært skyldes, at der er tale om bred lovgivning, som typisk er målrettet alle med ansatte frem for mere afgrænsede sektorer. Samtidig har myndighederne suppleret konsortiet med oplysninger om antallet af indberetninger i forbindelse med sygedagpenge. ABC-regulering Al lovgivning på Arbejdsdirektoratets område er national lovgivning, hvilket indebærer, at det alt andet lige er nemmere for de nationale lovgivere at ændre de obligatoriske krav med henblik på at begrænse de administrative omkostninger. 4 Udvikling i de administrative omkostninger På Arbejdsdirektoratets område er der registreret en stigning i administrative omkostninger på 0,7 mio. kr. Dette skyldes overvejende, at der er tilføjet informationsforpligtelser til bekendtgørelse om ferie under ferieloven, heriblandt Arbejdsgivers pligter ved automatisk udbetaling af beløb på kr. eller derunder ved ferieårets udløb jf. lovens 34a.. Denne informationsforpligtelse udgør alene næsten 0,7 mio. kr. Afgrænsning til anden lovgivning Der er henført beløb fra AMVAB-målingen af Skatteministeriets område samt fra AMVABmålingen af bogføringsloven (se bilag C). Efterfølgende har konsortiet beregnet en fordelingsnøgle til forholdet mellem anskaffelser og intern tid. Irritationsbyrder, forslag til regelforenkling mv. 4 Se dog bemærkninger vedrørende ferieloven i kapitel 5. 19

20 Virksomhedernes kommentarer til lovgivningen på Arbejdsdirektoratets område relaterer sig primært til bekendtgørelse om sygedagpenge, i kraft af at bekendtgørelsen berører et bredt segment af. Irritationsbyrderne er hovedsagelig relateret til kontakten mellem virksomhed og medarbejdernes hjemkommuner, og proceduren foreslås forenklet ved, at det offentlige for eksempel samler sygedagpengeadministrationen ét sted, digitaliserer processen samt indførte mere fleksible tidsfrister for indberetning. Som nævnt ovenfor, er sygedagpengerefusion et eksempel på noget for noget. Et forslag til regelforenkling går på at sidestille reglerne på ferieområdet for almindelige timelønnede medarbejdere og funktionærer. Dette vil blandt andet reducere byrderne ved at skulle opgøre ansættelsesperioder, ferieafregning mv. 1.5 Arbejdsmarkedsstyrelsen De samlede administrative omkostninger på Arbejdsmarkedsstyrelsens område udgør 18,5 mio. kr., hvilket svarer til 0,5% af de samlede udgifter på hele Beskæftigelsesministeriets område. Styrelsen står således for en begrænset andel af de samlede administrative omkostninger for erhvervslivet inden for ministerområdet. De mest byrdefulde love Den mest administrativt omkostningsfulde lov på Arbejdsmarkedsstyrelsens område er lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som udgør 83,6% af styrelsens samlede administrative omkostninger for erhvervslivet, men mindre end 1% af de samlede omkostninger på hele ministeriets område. Under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det udelukkende bekendtgørelse om tilskud til, der indgår uddannelsesaftale med voksne, som er målt i forbindelse med målingen af de obligatoriske erhvervsrettede informationsforpligtelser. Denne bekendtgørelse indgår i målingen i kraft af en vurdering af markedspres og beløber sig ifølge målingen til i alt 15,5 mio. kr. Ordningen, som i princippet er frivillig, skal forebygge flaskehalse på arbejdsmarkedet, og derfor er vurderingen, at det kan være en nødvendighed for en virksomhed at indgå sådanne aftaler for at afhjælpe flaskehalsproblemer på et givent kompetenceområde. Nævnte lov efterfølges af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, som medfører relativt store administrative omkostninger for den enkelte virksomhed (ca kr.). Sidstnævnte er karakteriseret ved at omfatte en begrænset population og repræsenterer 16,4% af de samlede administrative omkostninger på Arbejdsmarkedsstyrelsens område, men en forholdsvis lille andel af de samlede administrative omkostninger for hele Beskæftigelsesministeriet. Metodiske udfordringer Nogle lovkrav på Arbejdsmarkedsstyrelsens område gælder for en relativ stor populationsandel. Andre love og bekendtgørelser er mere situationsbestemte og opgøres på baggrund af for eksempel registrerede indsendte blanketter, registreringer i online-databaser etc. Det betyder, i) at der typisk vil være tale om mere begrænsede populationer, og ii) at indkredsningen af pågældende afhænger af de informationer, som registreres ved indsendelse af blanketter og i de eksisterende online-databaser. Her har Beskæftigelsesministeriet bidraget 20

21 med oplysninger om antal indsendte blanketter mv. og dermed opgørelser af populationsstørrelser. Det skal desuden bemærkes, at det har været vanskeligt at opgøre antallet af, der må afskedige medarbejdere i et større omfang, og som derfor omfattes af reglerne i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. Konsortiet har estimeret populationen gennem artikelsøgning i dagblade for ABC-regulering På Arbejdsmarkedsstyrelsens kompetenceområde er der tale om primært national lovgivning (C-regulering), hvilket særligt skyldes lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der udelukkende bunder i nationalt formulerede krav. 77,5% af de administrative omkostninger ved lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang er dog A- regulering, men nævnte lov omfatter et begrænset antal jf. ovenfor. Således er den totale fordeling mellem A- og C-kategoriseret lovgivning henholdsvis 12,7% og 87,3%. På Arbejdsmarkedsstyrelsens område er der ingen B-regulerede informationsforpligtelser. Udvikling i de administrative omkostninger Der er ved målingen ikke registreret en udvikling i de administrative omkostninger forbundet med områdets lovgivning fra november 2001 til november 2004, altså er de administrative omkostninger for ne som følge af Arbejdsmarkedsstyrelsens regulering uændrede. Afgrænsning til anden lovgivning Der er ikke konstateret behov for afgrænsninger til anden lovgivning. Irritationsbyrder, forslag til regelforenkling mv. På Arbejdsmarkedsstyrelsens område er der registreret enkelte irritationsbyrder, som blandt andet er forbundet med den tid, det tager at udfylde blanketter mv. 1.6 Arbejdsskadestyrelsen De samlede administrative omkostninger ved Arbejdsskadestyrelsens område udgør 116,3 mio. kr. eller 2,8% af de samlede administrative omkostninger for på hele Beskæftigelsesministeriets område. Oplysningskravene på området er en følge af national lovgivning. De mest byrdefulde love De administrative omkostninger under Arbejdsskadestyrelsens område knytter sig til lov om arbejdsskadesikring. Karakteristisk for Arbejdsskadestyrelsens område er, at der primært er tale om indberetninger til myndighederne, forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Metodiske udfordringer 21

22 På Arbejdsskadestyrelsens område har en væsentlig metodisk udfordring været at indkredse, som har indberettet arbejdsskader digitalt. Derfor blev der i den indledningsvise screening til rekruttering af til interviews spurgt til, om ne havde anmeldt arbejdsskader indenfor det sidste år. ABC-regulering Al erhvervsrettet lovgivning på Arbejdsskadestyrelsens område er national lovgivning. Der er således overordnet tale om ren national lovgivning, hvilket alt andet lige har betydning for lovgivers mulighed for at ændre de obligatoriske krav med henblik på at begrænse de administrative omkostninger. Udvikling i de administrative omkostninger Målingen viser, at summen af administrative omkostninger for Arbejdsskadestyrelsens område er faldet med 1,3% (2,3 mio. kr.) siden november Det skyldes primært ophævelsen af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i forbindelse med vedtagelse af lov om arbejdsskadesikring. Informationsforpligtelser under den ophævede lovbekendtgørelse overførtes til bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker, hvormed også fulgte en forenkling af procedurer omkring anmeldelse af arbejdsskader. Afgrænsning til anden lovgivning Der er ikke konstateret tilfælde, hvor der skulle afgrænses i forhold til anden lovgivning. Irritationsbyrder, forslag til regelforenkling mv. I relation til anmeldelse af arbejdsulykker jf. bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker har en række påpeget, at de savner en mulighed for digitalt at indberette arbejdsskader, idet de ikke har været bekendt med EASY 5. Det tyder således på, at der er behov for at informere om mulighederne for at anvende EASY. Af forslag til regelforenkling er de mest hyppige på området tydeliggørelse af lovgivningen og forenkling af anmeldelsesprocedurer. 1.7 Arbejdstilsynet Grundlaget for Arbejdstilsynets opgaver er arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser. Denne lov er den mest administrativt omkostningstunge lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område. De samlede administrative omkostninger på samfundsniveau udgør 1.946,9 mio. kr. og således over 47,6% af de samlede omkostninger for hele Beskæftigelsesministeriets område. For så vidt angår omkostningerne på virksomhedsniveau, er de administrative omkostninger ved lovbekendtgørelsen opgjort til ,3 kr. De mest byrdefulde bekendtgørelser Det er bekendtgørelse om arbejdets udførelse, der vejer tungest i forhold til de administrative omkostninger på Arbejdstilsynets område. Denne bekendtgørelse gælder alle med ansatte og udgør godt 1 mia. kr. i administrative omkostninger for erhvervslivet. 5 EASY er et fælles initiativ fra Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. 22

23 Nogle af de meget administrativt omkostningsfulde informationsforpligtelser i denne bekendtgørelse er Uddannelse og underretning af ansatte om indhold af sikkerhedsforskrifterne og Skriftlig arbejdspladsvurdering. Af andre tunge bekendtgørelser på Arbejdstilsynets område kan nævnes bekendtgørelse om bygherrens pligter, som har til hensigt at sikre sikkerhed og sundhed på byggepladser, og bekendtgørelse om nes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Metodiske udfordringer Konsortiet har mødt en række specifikke udfordringer i forhold til dele af lovgivningen på Arbejdstilsynets område. Disse udfordringer relaterer sig primært til muligheden for at opgøre populationerne for de enkelte informationsforpligtelser og for at standardisere tidsforbruget for de, som er omfattet af den pågældende lovgivning. Det gælder især de mere specifikke lovregler. Det er ofte EU-afledt lovgivning, som dækker forskellige produkttyper, hvor der inden for hver bekendtgørelse er mange moduler, som ne kan være omfattede af, f.eks. i forhold til godkendelsesprocedurer og kvalitetssikring. Hertil kommer, at populationerne i mange tilfælde har været umulige at fastslå. ABC-regulering Modsat lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets øvrige områder er en stor del af lovgivningen på Arbejdstilsynets område helt eller delvist EU-reguleret. A- og B-regulering tegner sig for størstedelen af de administrative omkostninger med henholdsvis 30,8% og 44,8%. Det er således lovgivning, som helt eller delvis følger EU-regler. Den rent nationale lovgivning udgør 24,4% af omkostningerne på Arbejdstilsynets område. Udvikling i de administrative omkostninger Der er sket et fald i de administrative omkostninger på 12,9 mio. kr. på Arbejdstilsynets område i perioden fra november 2001 til november Årsagen hertil skal særligt findes i, at grænsen for, hvornår skal nedsætte sikkerhedsudvalg jf. bekendtgørelse om nes sikkerheds- og sundhedsarbejde (BEK 575 af 21/06/2001), er hævet fra fem til ti ansatte under den nuværende regering. Det giver en samlet besparelse på 24 mio. kr. Imidlertid er der også registreret en stigning i de administrative omkostninger i forbindelse med bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø. Her er tilføjet informationsforpligtelserne Anmeldelse af stoffer og materialer jf. 5, som udgør 1,7 mio. kr., Anmeldelse ved ændring af handelsnavn (importører af farlige stoffer og materialer) jf. 6, 6a og Underretning om væsentlige ændringer, hvis man er fremstiller/importør af stoffer eller materialer, jf. 7. Samlet set er der registreret en stigning på ca. 10 mio. kr. i kraft af indførelsen af nævnte informationsforpligtelser. Bekendtgørelsen er endvidere i 2004 blevet ændret jf. bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og impor- 6 De gebyrbelagte tilsyn er afskaffet per 1/ Herved slap ne for betaling af gebyr for henholdsvis grundbesøg og opfølgningsbesøg. Den medfølgende tidsbesparelse indgår imidlertid ikke pga. manglende population. 23

24 tører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø, hvormed der blandt andet er indført mængdekrav. Dette har medført en administrativ lettelse for ne. Her er der imidlertid tale om en ændring af en administrativ byrde, som den nuværende regering har indført, hvorfor ændringer allerede er indeholdt i målingen. Samlet set betyder ændringerne således et fald i de administrative omkostninger ved erhvervsrettet lovgivning på Arbejdstilsynets område på 12,9 mio. kr. Se endvidere bilag B. Afgrænsning til anden lovgivning Der er ikke konstateret tilfælde, hvor der skulle tilføres beløb til eller fra andre ressortministerier. Irritationsbyrder, forslag til regelforenkling mv. Interview med ne viser, at mange informationsforpligtelser på Arbejdstilsynets område medfører irritationsbyrder for ne af varierende karakter. På forskellige områder efterlyses i) mere entydige regler og større synlighed om regler forbundet med lovgivning, ii) tilpasning af krav til efter størrelse og/eller branche, iii) digitalisering af anmeldelsesprocedurer etc. Forslag til regelforenkling går tilsvarende på i) digitalisering af procedurer, ii) oprettelse af en offentligt tilgængelig database til for eksempel arbejdspladsbrugsanvisninger, iii) at myndighederne udvikler standarder for, hvad der skal med i en beredskabsvurdering mv. Generelt formulerer ønske om, at myndighederne i højere grad sikrer ensartede standarder for, konkretiserer nes ansvar og digitaliserer anmeldelsesprocedurer. Generelt kan det fastslås, at mange af reglerne på Arbejdstilsynets område er regler, som ne ville følge under alle omstændigheder af hensyn til sikkerheden på arbejdspladsen. 1.8 Departementet De samlede administrative omkostninger på departementets område er opgjort til 1.220,7 mio. kroner. I perioden fra november 2001 til november 2004 er der ikke registreret en udvikling i de administrative omkostninger på departementets område. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er den mest byrdefulde lov på departementets område og udgør 55% af de administrative omkostninger. De samlede administrative omkostninger på samfundsniveau ved nævnte lov udgør 670,8 mio. kr. Det er samtidig den af departementets love, som udgør den største andel af hele Beskæftigelsesministeriets område med ca. 16,4%. De store administrative omkostninger, der er forbundet med loven, hænger sammen med de hyppige beregninger og opgørelser af ATP- og SP-bidrag i forbindelse med nes løbende lønudbetalinger. 24