Fuldstændig fantastisk?
|
|
- Anna Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han kalder "læse- og træningstraditionen" i støtten til voksne ordblinde. De voksne ordblindes udfordringer i informationssamfundet skal ifølge Arendal "IKKE løses gennem ensidig træning i læsning og stavning eller træning af evt. mangelfulde sproglige forudsætninger hos borgeren, men derimod gennem optimal brug af de tekniske redskaber, der findes i dag samt undervisning i brug af disse i forhold til den enkeltes hverdag, ønsker og potentialer." Jeg studsede over denne passage, fordi den opstiller en modsætning mellem grundlæggende læse- og stavefærdigheder på den ene side og færdigheder i at bruge tekniske hjælpemidler på den anden side. Det er for mig at se en falsk modsætning. At ordblinde kan have et væsentligt udbytte af moderne ithjælpemidler, udelukker jo ikke at det også kan være gavnligt at styrke deres grundlæggende læse- og stavefærdigheder. Der er ikke tale om et enten-eller. På samme måde er der ikke nogen logisk modsætning mellem at kunne ringe efter en pizza og at kunne bage en pizza selv. At købepizzaerne dominerer den moderne hverdag, betyder ikke nødvendigvis at det er spild af tid at tilegne sig grundlæggende færdigheder i madlavning. At fremstille situationen som et enteneller ville være misvisende. Når det gælder støtten til ordblinde, mener jeg, at man snarere bør anbefale et både-og: både optræning af grundlæggende læse- og stavefærdigheder og undervisning i udnyttelse af moderne it-hjælpemidler. Hjælpemidlerne kan på nogle områder have en meget opmuntrende effekt (selv om dokumentationen i mange tilfælde stadig mangler). Men det er ikke sådan, at hjælpemidlerne eliminerer behovet for grundlæggende læse- og stavefærdigheder. Tværtimod er 19
2 visse grundlæggende færdigheder ofte en forudsætning for at få udbytte af hjælpemidlerne. Det vil jeg give et eksempel på her. Stavning med og uden ordforslagsprogram I en undersøgelse af unge ordblinde på efterskole (se Juul og Clausen, 2009, og Juul, 2011) gennemførte deltagerne den samme diktat to gange først uden hjælpemidler og derefter med adgang til et ordforslagsprogram (CD-Ord 6). Ikke overraskende fandt vi, at deltagerne var længere om at besvare diktaten, når de brugte ordforslag. Men det forøgede tidsforbrug lønnede sig: Deltagerne stavede markant flere ord korrekt, når de havde adgang til ordforslag. Jeg har set nærmere på forbedringerne for de enkelte diktatord for 379 unge ordblinde, som nåede at besvare mindst 40 opgaver både med og uden ordforslag (af praktiske grunde blev diktaten afviklet med en tidsgrænse på 30 minutter). Uden hjælpemidler blev disse 40 diktatord i gennemsnit stavet korrekt af 35 % af deltagerne. Med adgang til ordforslag steg andelen af deltagere, der stavede korrekt, til 51 % en gennemsnitlig fremgang på 16 procentpoint. Selv om der stadig var mange deltagere, der stavede ordene forkert med adgang til ordforslag, så var det absolut et opmuntrende resultat. Det ville være overraskende, hvis programmet med et slag havde elimineret alle stavefejl ikke mindst når man tænker på, at nogle deltagere kun havde kortvarig erfaring med at bruge ordforslagsprogrammet, og at mange af diktatordene formentlig også ville give høje fejlprocenter hos ikke-ordblinde unge. Det var imidlertid påfaldende, at fremgangene varierede betydeligt fra ord til ord. For fem diktatord fandt vi meget store fremgange på 30 til 50 procentpoint se tabellen herunder. 20
3 Ord Uden Med Fremgang fuldstændig 17,9 67,8 49,9 fantastisk 29,6 75,2 45,6 bankrøveri 26,1 64,6 38,5 kirketårnet 24 62,3 38,3 syltetøj 43,5 74,7 31,2 Fem ord med stor fremgang. Tabellen viser procenten af korrekte stavemåder, når deltagerne skrev hhv. uden og med ordforslag. Fremgangen er forskellen på de to procenttal. For tolv diktatord var der imidlertid tale om ganske små fremgange (på mindre end 4 procentpoint). Se tabellen herunder, der viser eksempler på sådanne ord. Ord Uden Med Fremgang pingvinens 15,6 16,6 1,0 blusse 41,2 42,7 1,5 egentlig 4,0 5,8 1,8 sæbekasser 60,2 62,5 2,3 klistrer 3,7 7,4 3,7 Fem ord med lille fremgang. Tabellen viser procenten af korrekte stavemåder, når deltagerne skrev hhv. uden og med ordforslag. Fremgangen er forskellen på de to procenttal. Det er således tydeligt at ordforslagsprogrammet i nogle tilfælde var meget effektivt, mens effekten i andre tilfælde var ganske begrænset. Hvornår virkede ordforslagsprogrammet (ikke)? Forskellene i fremgangenes størrelse var ikke blot tilfældige. Vi gentog nemlig diktaten ved slutningen af vores undersøgelse af unge ordblinde, og ved denne gentagelse gav ordforslagsprogrammet stort set de samme fremgange for de samme ord som ved første afvikling. Det må derfor være bestemte egenskaber ved enten ordforslagsprogrammet eller ved ordene selv, der har indflydelse på, om fremgangen bliver stor eller lille. En indkredsning af disse egenskaber kan vise, hvor ordforslagsprogrammet (i dette tilfælde CD-Ord 6) har sine styrker og svagheder, og hvad man som ordblind skal kunne for at få udbytte af programmet. Her er mit bud: 21
4 1. Man skal vide noget om, hvilke bogstaver der er i det ord, man gerne vil skrive. Her er det almindelige at skrive de første bogstaver i ordet, hvorefter man går over til at vælge mellem de forslag, der kommer op. En meget væsentlig årsag til succesen med ordene som fuldstændig og fantastisk kan være, at det her er forholdsvis enkelt at finde frem til de første tre bogstaver. Der er hverken konsonantklynger eller overraskende stavemåder i starten af disse ord. Det er der derimod i flere af ordene med lille fremgang. Der er konsonantklynger i starten af blusse og klistrer; i'et i første stavelse af pingvinens repræsenterer en e-lyd, og det første g i den normale udtale af egentlig er stumt. Dette tyder stærkt på, at jo bedre grundlæggende stavefærdigheder man har, jo større chance har man for at få programmet til at foreslå det ord, man gerne vil skrive. Grundlæggende færdigheder og udbytte af hjælpemidlet hænger sammen! 2. Man skal være opmærksom på, at det ord man søger, kan have nære naboer. Flere af ordene med lille fremgang kan nemt forveksles med andre ord: blusse med bluse, egentlig med enlig og klistrer med klister og klistre, mens der synes at være færre forvekslingsmuligheder for ordene med stor fremgang. Hvis man skriver blu, får man både bluse og blusse blandt de første ti ordforslag, men bluse, der er det hyppigste ord, rangerer naturligvis højest. Den dygtige bruger bør derfor være lidt mistænksom over for de forslag, programmet kommer med, selv om de umiddelbart ser rigtige ud. Og igen: Jo bedre grundlæggende stavefærdigheder man har, jo nemmere kan det være at finde ud af, hvornår et forslag faktisk er det, man søger. 3. Man skal være opmærksom på sine egne staveproblemer. I et ord som pingvinens kan man få helt vildledende forslag, hvis man begynder med at skrive pe i stedet for pi. Hvis man er klar over sin egen tendens til at skrive e for i, kan man bedre hjælpe programmet med at foreslå det rigtige ord. Man kan selv prøve at skrive pi som alternativ til pe. Man kan bruge et jokertegn, der viser, at man ikke er sikker på vokalen. Eller man kan med personlige indstillinger få programmet til at foreslå ord med i, selv om man har skrevet e. Disse fremgangmåder øger chancen for at få det rigtige ord foreslået, men de øger på 22
5 den anden side også mængden af irrelevante forslag som fx pengeinstitut og penneven. 4. Man skal være forberedt på at ordforslagsprogrammer ikke kender alle ord. CD-Ord 6 kender ikke ordformerne pingvinens og sæbekasser, og det er naturligvis en oplagt forklaring på den begrænsede fremgang for disse ord. Man kan mene, at dette problem nemt kan løses, hvis man blot udvider programmets ordbog med flere sammensatte ord og flere bøjningsformer. Men i dansk kan man frit danne nye sammensætninger, så en ordbog der medtager alle tænkelige sammensætninger, vil blive meget stor. Hvad angår bøjningsformer, så vil forslagslisterne nemt kunne drukne i bøjninger. En begrænset ordbog kan således på mange måder være mere hensigtsmæssig end en meget stor ordbog. Og heller ikke her kommer man uden om, at udbyttet kan øges, hvis brugeren har visse grundlæggende færdigheder i dette tilfælde et vist kendskab til orddannelse (sammensætning, bøjning mv.). Meget svære ord Der var meget få, der klarede at stave ordene egentlig og klistrer korrekt uden brug af hjælpemidler (hhv. 4 % og 3,7 % af deltagerne). Man kan overveje, om disse ord simpelt hen var så svære, at ordforslagsprogrammet kom til kort. Vi fandt imidlertid ret store fremgange hos andre ord, der også var meget svære i udgangspunktet. Det gjaldt diktatordet blomstrer, der gik fra 2,6 % til 16,1 % rigtige svar (fremgang: 13,5 procentpoint), og diktatordet ualmindeligt der gik fra 6,3 % til 28,5 % rigtige svar (fremgang: 22,2 procentpoint). Det lader altså ikke til at være ordenes sværhedsgrad i udgangspunktet, der forklarer den begrænsede effekt af adgangen til ordforslag. Fremgangen for blomstrer har givetvis at gøre med, at denne form rangerede højere end infinitiven klistre på listen over ordforslag, hvorimod klistrer rangerede lavere end klistre. 23
6 Bevar jordforbindelsen Det ville være dejligt, hvis CD-Ord var et, om jeg så må sige, fuldstændig fantastisk hjælpemiddel, der eliminerede stavevanskeligheder helt og aldeles. I så fald kunne man koncentrere ordblindeundervisningen om højere og mere interessante sproglige niveauer og overlade stavning af enkeltord til et ordforslagsprogram. Men virkeligheden er anderledes. Konklusionen på analysen ovenfor må blive, at visse grundlæggende stavefærdigheder og indsigt i egne staveproblemer er en fordel, hvis ikke en nødvendighed, når man skal have udbytte af et ordforslagsprogram. Programmet fungerer nemlig bedst, når det får relevante oplysninger om hvilke bogstaver, der indgår i det ord, man søger. Og i sidste ende er det brugeren selv, der skal vælge mellem de forslag, programmet kommer op med. Derfor mener jeg, at ordblinde både skal undervises i grundlæggende stavefærdigheder og i brug af ordforslagsprogrammer og andre hjælpemidler. Referencer Juul, H. (2011). Unge ordblindes udbytte af et ordforslagsprogram Læsepædagogen. 59. årgang, nr. 1, side 4-9. Juul, H., & Clausen, J.K., (2009). Unge ordblinde skriver løs med it Projektrapport, Dansk Videnscenter for Ordblindhed. 47 sider. 24
it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt
Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange
Læs mereForsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.
CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet
Læs mereSelvevaluering
Selvevaluering 2007-2008 Årets selvevaluering omhandler brugen og udbyttet af skriveprogrammet CD-ord 5 fra Mikroværkstedet. Gør det eleverne mere trygge, selvsikre og selvhjulpne i skrivesituationer ved
Læs mereOrdblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever
Ordblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereInterviewguide til. visitation af voksne med dansk som andetsprog til. ordblindeundervisning
Bilag 1 Interviewguide til visitation af voksne med dansk som andetsprog til ordblindeundervisning Udarbejdet for Undervisningsministeriet af Center for Læseforskning ved Københavns Universitet, 2010 Anna
Læs mereIT og Ordblindhed, projektets formål
Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereCD-ORD. Alle kan læse og skrive med CD-ORD
Alle kan læse og skrive med CD-ORD Få succes med læsning selv om du er ordblind. Skriv bedre tekster med færre fejl. Få selvtillid og mod på at lære. CD-ORD Hvad er CD-ORD? CD-ORD er Danmarks mest roste
Læs mereEn undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning
~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.
Læs mereCD-ORD. Alle kan læse og skrive med CD-ORD
Alle kan læse og skrive med CD-ORD Få succes med læsning selv om du er ordblind. Skriv bedre tekster med færre fejl. Få selvtillid og mod på at lære. CD-ORD Hvad er CD-ORD? CD-ORD er Danmarks mest roste
Læs mereSøndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være
Læs mereBaggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist
Læs mereCD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet
CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereManual til CD-ORD. Randers Realskole
Randers Realskole CD-ORD Læs og skriv på computeren CD-ORD er et pc-værktøj, der hjælper dig med at læse og skrive hvad enten du har brug for støtte i undervisningen, har svært ved at læse eller skrive
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereElevtal for grundskolen 2009/2010
Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereHillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2
Læs mereThomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk
En landsdækkende socialøkonomisk kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion. Mikael Højbjerg Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk Thomas Mose
Læs mereSkriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com
Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereon. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre
on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets
Læs mereEr mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter
Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereHands on workshop Vejledning og opgavesæt
Hands on workshop Vejledning og opgavesæt Hands on workshoppen fokuserer på de tekniske hjælpemidler, som er gratis og findes lige ved hånden enten på ipad, iphone eller android tablets og telefoner. Workshoppen
Læs mereDe centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose
Læs mereUdvikling og afprøvning af Ordblindetesten
Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereCSU. Center for Specialundervisning. Endelig projektbeskrivelse
CSU Center for Specialundervisning Holbæk, august 2011 Endelig projektbeskrivelse RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer Forsøgsarbejde id- nr. 119 Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereUdarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet
Udviklingen og afprøvningen af Vejledende Læsetest for Voksne Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro Center for Læseforskning Københavns Universitet Oplægsholder: Mette Nørgaard Sørensen
Læs mereLytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen
Lytteskrivning Skrivning med lydstøtte Bent Saabye Jensen Variation i kompensation ved tekstlæsning 35 Ændring i score 30 25 20 15 10 Læsning M=20,5 (SD 7,4) PC-læsning M=25 (SD 3,4) N=89 P=0,000 5 0 1
Læs mereEr danske bogstaver. til at stole på?
B C Er danske bogstaver til at stole på? Hvor meget betyder afstanden mellem skrift og tale, når børn skal lære skriftens kode? Og hvor stor er afstanden egentlig? Af Holger Juul Vi kan næsten ikke få
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282778 mbo30@helsingor.dk Dato 28.09.2016 Sagsbeh. Merete Bonke Notat vedr. læseresultater for skoleårene,
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,
Læs mereIt-hjælpemidler og elever med ordblindhed
It-hjælpemidler og elever med ordblindhed Ordblindeundervisning går på to ben Læsning som mål Læsning som teknisk færdighed Stavning som teknisk færdighed Skriftlig formulering som teknisk færdighed Undervisning
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs merePå 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord.
Øvelsen med afledninger og sammensætninger På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Vi lavede herefter øvelse, hvor I havde læst en lille idealtekst og studeret
Læs mereUdtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn
Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn Af HOLGER JUUL Artiklen diskuterer indledningsvis om børns stavefejl kan belyse deres opfattelse af ords fonologiske struktur og dermed individuelle
Læs mereOrdblindes stavning Dorthe Klint Petersen (DPU) Holger Juul (KU) Ord december 2018
Ordblindes stavning Dorthe Klint Petersen (DPU) Holger Juul (KU) Ord 18-5. december 2018 1 2 Stavefærdighed At kunne gengive ord korrekt i overensstemmelsen med retskrivningsnormen At kunne gengive ord
Læs mereByg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.
Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereSupplerende aktiviteter med CD-ORD eller IntoWords til inspirationsmaterialet Ordblindhed i grundskolen
Supplerende aktiviteter med eller IntoWords til inspirationsmaterialet Ordblindhed i Sproglige forudsætninger for læsning s. 106 i inspirationsmaterialet Undervisning i bogstavernes navne og bogstavernes
Læs mereKære forældre... TJEKTASKEN.NU
Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er
Læs mereVejledning til opsætning af CD-ORD 8
Vejledning til opsætning af CD-ORD 8 Se en præsentationsvideo på www.mikrov.dk/produkter/laese-skrive-stoette/cd-ord.aspx Læs eller hent vejledninger og se videoguides på www.mikrov.dk/produkter/laese-skrivestoette/cd-ord/vejledninger.aspx.
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereSådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereSTAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse.
STAVESPIL Lærervejledning STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL er tænkt som et supplement til den almindelige staveundervisning.
Læs mereBANKERNE STRAMMER GREBET
BANKERNE STRAMMER GREBET Denne analyse af knap 1.000 mindre virksomheders kassekreditrente omkring 1. maj 2008 viser, at der er store forskelle på, hvad virksomhederne betaler for kassekreditten. Kassekreditrenten
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs merePresse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne
Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes
Læs mereStatistik 2012. Med sammenlignende statistik 2012-11-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen. Grafisk præsentation
Statistik 212 Med sammenlignende statistik 212-11-1-9-8 Af Ove Fuglsang Jensen Grafisk præsentation Denne grafiske præsentation er lavet som de forrige år, dog i lidt kortere form, men med et nyt og spændende
Læs mereRåd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012
Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk
BEGRÆNSER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige engelskundervisning. Barnets begrænsede
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk
BEGRÆNSER LETTER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige tyskundervisning. Barnets kendskab
Læs mereHVORFOR ER FVU EN SUCCES FOR TOSPROGEDE? Gurli Rydén Klercke, underviser og koordinator på Sprogcenter Vejle
HVORFOR ER FVU EN SUCCES FOR TOSPROGEDE? Gurli Rydén Klercke, underviser og koordinator på Sprogcenter Vejle HVAD ER FVU OG HVORFOR HAR VI FVU? Forberedende VoksenUndervisning Loven stammer fra 2001 FVU
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereNotat. Flygtningegruppers beskæftigelse: Kvinder der kom til landet i
Notat Notat vedr. kommunale forskelle i integrationsindsats Følgende notat beskriver beskæftigelsesindsatsen i kommunerne, samt forsøger at danne et overblik over, hvilke kommuner, der klarer sig særligt
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereSkriveskabeloner Program. Margit Gade. Introduktion til skriveskabeloner og smarte værktøjer. 1. Introduktion til dagen
Margit Gade Skriveskabeloner Introduktion til skriveskabeloner og smarte værktøjer 1 Program 1. Introduktion til dagen 2. Hvad er skabeloner og hvorfor og hvordan. 3. Eksempler på undervisningen 4. Her
Læs mereDer Sprung! Fünfte Klasse Kapitel 1, Hallo
Kapitel 1, Hallo Færdigheds-/ Fokus- læringsmål Lytning (f 1) Eleven kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik. det tyske sprogs nære sproglige slægtskab med dansk Andre
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige
Læs mereSkriveskabeloner Program. Margit Gade. Introduktion til skriveskabeloner og smarte værktøjer. 1. Introduktion til dagen
Margit Gade Skriveskabeloner Introduktion til skriveskabeloner og smarte værktøjer 1 Program 1. Introduktion til dagen 2. Hvad er skabeloner og hvorfor og hvordan. 3. Eksempler på undervisningen 4. Her
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereLæsemåder. I skyen eller lokalt på computeren IntoWords GoogleDocs. Word Online. CD-Ord Word PowerPoint Adobe Reader Lydfiler
Margit Gade Resen Friskole Faglig inklusion og de smarte værktøjer samt introduktion til skriveskabeloner Udfordringer Motivation At afkode tekst Forståelse Fastholde læring Opgaveforståelse Sproget Skrive
Læs mereMan kan også vælge blot at springe feltet over, men det giver et mindre rent udtryk i det færdige produkt hvilket kan forstyrre nogle elever.
Refleksion Obligatoriske og valgfrie skuffer De mørkeblå felter er obligatoriske de lyseblå felter kan bruges når de giver mening. Ønsker man at fjerne en række, sætter man markøren på rækken - højreklikker
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Juli 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet
Læs mereTil læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten.
De nye diktater 7. klasse er et prøveforberedende undervisningsmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med retstavning frem mod afgangsprøven. Folkeskolens Afgangsprøve i retstavning (dansk sprog
Læs mereTværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for
Læs mere1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereOrdblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet
Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 09.01.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. læseresultater for skoleårene
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereBeskrivelse af praksis
Beskrivelse af praksis Introduktion til håndfonemer, klodser og instrumenter Det mest optimale er at tænke håndfonemer, legoklodser og instrumenter ind i klassens bogstavgennemgang i børnehaveklassen.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereSurveyXact Semesterevalueringsrapport
SurveyXact Semesterevalueringsrapport MOC 2. semester efteråret 2015 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 11 studerende den 25. januar 2016. Der er blevet rykket 1 gang, den 8.
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereTalegenkendelse. Indhold. Teknologien
Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse
Læs mereET TAL FOR ET BOGSTAV
L6 ET TAL FOR ET BOGSTAV LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE Træning af tal og bogstaver på en hyggelig måde. NB! I alt findes der 5 emner: Skole Arbejde Krop & Tøj Mad & Drikke Bolig - Oplæsningsark
Læs mereLæselyst for alle. for alle. Fokus på læse-, stave- og skrivekompetence.
LÆSELYST? for alle Læselyst for alle Fokus på læse-, stave- og skrivekompetence. En vejledning om muligheder for medlemmer, der vil styrke sine læse-, skrive- eller stavekompetencer. ? Om Læselyst for
Læs mereHvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte
Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat
Læs mereUdlejningssituationen i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK :4 Udlejningssituationen i den almene boligsektor 2005- Indenfor de seneste par år har de almene boligorganisationer oplevet en forbedring i udlejningssituationen. Der er dog endnu et stykke
Læs mereLæsefolder til forældrene i 5. og 6. klasse
Læsefolder til forældrene i 5. og 6. klasse 2017/2018 Udarbejdet af skolens læsevejledere Læsevejledere på Berit Thyssen Harfot (Flyveren) Betina Høgdahl Rasmussen (Hatting) Kamilla Tønder (mellemtrinnet,
Læs mereForældre information om Børnestavning
Forældre information om Børnestavning Målet med at indføre børnestavning: at give alle børn stor lyst, frimodighed og glæde ved at formulere sig skriftligt. at børnene hurtigere bliver dygtige forfattere
Læs mere8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)
8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereET TAL FOR ET BOGSTAV
L6 ET TAL FOR ET BOGSTAV LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE Træning af tal og bogstaver på en hyggelig måde. NB! I alt findes der 5 emner: Skole Arbejde Krop & Tøj Mad & Drikke Bolig - Oplæsningsark
Læs mere