Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder

Transkript

1 Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Erfaringer med nye typer grovfoder til drægtige søer Af Specialkonsulent Tove Serup, Landscentret, Økologi Udgivet af Landscentret, Økologi, november 2008 med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug og Direktoratet for FødevareErhverv

2 Indledning: Denne artikel er én ud af tre, som beskriver resultater fra projektet Tidligt høstede proteinafgrøder. De to øvrige beskriver dels det planteavlsfaglige dels erfaringer med opfodring til fjerkræ. Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt, når man iagttager grise, der får tildelt grovfoder. Udover funktionen som beskæftigelse og rodemateriale tillægges grovfoder også at have en positiv effekt på mave tarm floraen og dermed sundheden. Det kan derimod være svært at spore en næringsstofværdi drægtige søer undtaget. Håndtering af grovfoder er forbundet med et betydeligt arbejdsforbrug og ekstraomkostninger, som sammen med et ofte forekommende spild, gør det svært at opretholde motivationen til at udvikle den opgave som grovfoderproduktion og tildeling er. Projektets formål var at undersøge om nye grovfodertyper rummer fordele enten i markdriften eller i svineholdet, således at motivationen øges. Afprøvningen På grund af begrænsede mængder grovfoder til rådighed blev det besluttet at prioritere de nødvendige mængder til fjerkræafprøvningen først, og begrænse afprøvningen indenfor svineproduktion til drægtige søer. Sammenlignet med andre kategorier af svin har drægtige søer en stor mavekapacitet og kan derfor optage de største mængder grovfoder, hvis næringsstoffer langt hen ad vejen kan dække deres forholdsvis beskedne behov. Drægtige søers ædelyst/ædevægring formodes at afspejle situationen hos slagtesvin. Der er afprøvet følgende typer grovfoder Ribbehøstet byg/ært Finsnittet hestebønne Ribbehøstet lupin

3 Tabel 1. Næringsstofindhold Ribbehøstet byg/ært Finsnittet hestebønne Ribbehøstet lupin Normalt anvendt grovfoder byg/ært helsæd Høstdato Tørstof, % 40,1 47,8 36,4 36,5 Råaske, % af tørstof 6,1 8,4 8,7 8,4 Råprotein, % af tørstof 12,7 19,0 17,5 12,8 Råfedt, % af tørstof 2,8 2,6 3,4 2,5 FEso pr. 100 kg TS 72,7 61,3 45,7 80,6 Kg ts pr. FEso 1,4 1,6 2,2 1,2 FEso pr. 100 kg vare 28,6 29,9 16,5 29,4 Kg vare pr. FEso 3,5 3,3 6,1 3,45 Gram råprotein/kg vare Gram råprotein/feso I den normale drift er holdstørrelsen søer og der fodres med en hel wrapballe byg/ærtensilage eller græsensilage ad gangen. Rationen suppleres med valset byg (Ca. 1 kg/so/dag). I afprøvningen blev grovfoder med byg tildelt med frontskovl, som var læsset manuelt. Afprøvningsdesign 3 hold a 10 søer. Hvert hold fik hver deres type af grovfoder i godt 4 uger. Afprøvningsperioden var februar måned 2008, men udfodringen begyndte d og sluttede d Søerne var i henholdsvis 5., 7. og 9. drægtighedsuge. Huld blev vurderet og klassificeret til godt. D og blev der aflagt besøg i besætningen. Derudover har den driftsansvarlige udfyldt bedømmelsesskemaer for hver grovfodertype. Disse registreringer udgør datamaterialet for bedømmelsen.

4 Visuelle iagttagelser Dyrene reagerede straks på, at det var nyt grovfoder nysgerrigheden vandt dog hurtigt og ædelysten var god. Ribbehøstet byg/ært Sammenlignet med finsnittet hestebønne har det en grovere struktur og er sværere at udtage Finsnittet hestebønne Smuldrer fint er nem at udtage behagelig lugt Lupin Meget grove stængeldele. Mugpletter forekom, men den sundhedsmæssige kvalitet i øvrigt acceptabel ud fra en visuel bedømmelse. Tabel 2. Bedømmelsesskema Byg/ært ribbehøstet Hestebønne finsnittet Lupin ribbehøstet Håndtering af grovfoderet besværlig middel besværlig Reglen om grovfoder er god god god Dyrenes interesse i foderet kortvarig stor kortvarig stor ved ikke Hvordan opfatter du dyrenes tendens til at vrage foderet Er der særlige krav til lagerfaciliteter, maskiner og udstyr Håndtering og transport sorterer, men æder det hele sorterer, men æder det hele sorterer og levner noget ingen i fht. standardudstyr ingen i fht. standardudstyr ingen i fht. standardudstyr ingen i fht. standardudstyr ingen i fht. standardudstyr ingen i fht. standardudstyr Holdbarhed i åbnet stand tilfredsstillende tilfredsstillende tilfredsstillende Holdbarhed i forhold til fugle og gnavere tilfredsstillende tilfredsstillende Håndtering af foderet generelt middel Fysisk belastning ved tildeling middel middel middel Tidsforbrug til tildeling middel middel middel Tidsforbrug til tildeling aktuelt (pr. 10 søer) 15 minutter 15 minutter 15 minutter Ædelyst tilfredsstillende tilfredsstillende lav Huld tilfredsstillende tilfredsstillende Overraskende godt ud fra en visuel bedømmelse Ophørt efter én uge p.g.a. Grove stængeldele ~ manglende ædelyst og frygt for tab af huld

5 Konklusion Byg/ært og hestebønne fungerede godt. Ædelysten var god til både byg/ært og hestebønne, mens den var mindre til lupin. Byg/ært var vanskeligere at udtage manuelt end hestebønne, hvilket skyldes den lidt grovere struktur. Hestebønne smuldrede nemt og havde en behagelig duft (næsten af tobak). Dyrene holdt et fint huld på byg/ært og hestebønne, mens lupin blev taget ud af afprøvningen efter ca. en uge af frygt for tab af huld. Til trods for at lupin er ribbehøstet var der en høj andel stængeldele i varen. Dette tyder på at høstmetoden ikke har fungeret godt til ribbehøstning af lupin. Gødningskonsistensen var god og der kunne ikke findes hele kerner efter 2 ugers fodring. Perspektiver Næringsstoffer Tabel 3. Eksempler på energi og proteinbehov (forenklet) for forskellige kategorier af svin Grise kg Grise kg Drægtige søer Diegivende søer FEsv/FEso pr. dag, typisk niveau 1,2 2,0 2,0 2, Gram råprotein pr. FEsv/FEso Gram råprotein pr. dyr/dag Erfaringsmæssigt er 8 kg grovfoder det typiske maksimum for, hvad en drægtig so kan optage.

6 Tabel 4. Samlet tildeling af næringsstoffer i en dagsration til drægtige søer 8 kg grovfoder Byg/ært ribbehøstet Finsnittet hestebønne Alm. byg/ært helsæd FEso 2,3 2,4 2,3 Gram råprotein I kg byg FEso 1,0 1,0 1,0 Gram råprotein kg foder, i alt FEso 3,3 3,4 3,3 Gram råprotein Sammenlignes tabel 3 og tabel 4 ses at den samlede foderration ca. stemmer med drægtige søers gns. energibehov. Fordøjeligheden af protein i grovfoder kendes ikke, men det forventes at være lavere end i korn. I ovenstående dagsration tilfører byg ca. 70 gram fordøjeligt råprotein. Når den samlede ration skal indeholde 360 gram fordøjeligt råprotein, stiller det krav til at grovfoderet tilfører 290 gram fordøjeligt råprotein (360 70). Nedenfor er vist minimum fordøjelighed for at tilføre 290 gram fordøjeligt råprotein via grovfoder. Tabel 4. Krav til minimum fordøjelighed, % (FK) Byg/ært ribbehøstet Finsnittet hestebønne Alm. byg/ært helsæd FK Proteinbehovet vurderes at blive opfyldt. På grund af grovfoderets fylde og lavere proteinkoncentration sammenlignet med korn og proteinfodermidler kan det ikke forventes, at tildeling af grovfoder vil kunne reducere forbruget af kraftfoder til andre kategorier end drægtige søer. Smågrise, slagtesvin og diegivende søer må kvittere på de andre parametre (rode/beskæftigelse/sundhedsmæssige effekt) som der endnu ikke er arbejdet med at opgøre produktionsøkonomisk.

7 Udfodring og staldindretning (slagtesvin) Afprøvningen har ikke omfattet slagtesvin. Der henvises til afprøvning ved fjerkræ, hvor der er anvendt automatisk udfodring med små mængder og hyppige intervaller. Tilsvarende vil kunne installeres i slagtesvinestalde, men er omkostnings tungt. Gevinsten er et mindre arbejdsforbrug, forventet mindre spild samt høj grad af beskæftigelse til dyrene. Parametre, som kan være med til at opretholde motivationen for tildeling. Markbrug og sædskifte Som økologisk producent er det vigtigt at holde helheden for øje. Derfor er grovfoder til svin ikke kun et spørgsmål om foderværdi eller sidegevinster, det er også et spørgsmål om sædskifter og ukrudtsbekæmpelse. Kløvergræs indgår i langt de fleste økologiske markplaner. Slet giver mulighed for en effektiv bekæmpelse af rodukrudt. Ensilage af kløvergræs er næringsstofmæssigt udmærket som grovfoder til drægtige søer (stadig suppleret med byg eller foderblanding). Samlet vurderes det at være vigtigere at have fokus på en god ensilagekvalitet frem for ensilagetype. Ved en god kvalitet forstås ensilage, hvor forgæringsprocessen er forløbet godt, er fri for tilsmudsning (af f.eks. jord) og hvor emballagen er intakt. For yderligere information henvises til pjecen om dyrkningsforhold. Tak til Gårdejer Nicolaj Pedersen, Hovborg for velvillig medvirken i afprøvningen