RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET

Transkript

1 Halalcrawl: Glem alt om rustur og fredagsbar. Stud.Robot.: Nichestudier vinder frem på SDU. Treefight for Sunlight Dedikerede jyder med store ambitioner RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET

2 INDHOLD UNIVERSITET 05 Medicindrømmen slutter for kiropraktorer Videnskabsministeriet forhindrer fremover kiropraktorstuderende at skifte til medicinstudiet Vil du med på halalcrawl? RUST har taget formanden for Muslimsk Studenter Union med på en rundtur på Campus Odense. 10 Vejen til drømmeuddannelsen snørkler sig Vejen til drømmeuddannelsen er kompliceret og kringlet. Regeringens SU-system gør det vanskeligt at skifte uddannelse. 12 RUSToGRAMMER 15 SDU sætter studerende i centrum Projektet De Studerende i Centrum betyder, at du som studerende nu for alvor kan få indflydelse på din uddannelse og din hverdag på SDU. 16 RUST har fået postkort fra en SDU-studerende Xenia Kessler windsurfer i det Caribiske øhav. Hun har sendt en sol-hilsen hjem til RUST. 18 Nichestudier hitter hos studerende Flere og flere studerende vælger at sætte kryds ved et nichestudie på ansøgningsskemaet. SAMFUND 21 Spotlight på Treefight Mød det danske ambitiøse band Treefight for Sunlight i et portræt af de dedikerede jyske drenge RUST har stillet Folketingets partier et uddannelsesspørgsmål: Støtter I forslaget om at belønne studerende, som gennemfører studiet hurtigere end normeret tid? 28 En poetisk rock n roller Bob Dylan var direkte årsag til, at Niels Skousen skiftede de skrå brædder ud med en karriere som sangskriver og musiker tilbage i Amin Safari har store planer for Odenses kulturliv Kulturlivet i Fyns hovedstad bliver sjældent hyldet. Det vil Amin Safari lave om på. 33 Vind billetter til årets Roskilde Festival TANKE 34 Du er, hvad du drømmer Alt, hvad du drømmer, handler om dig selv. RUST har taget et kig ind i den spirituelle drømmeverden Find din drømmeuddannelse RUSTs gakkede guide til virvaret af uddannelser. 38 Danskerne drømmer om døden Har du taget stilling til aktiv dødshjælp? 39 WHAT - boliggarantien er væk! Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes fællesråd skriver hver måned en klumme til RUST.

3 GI ET GAVEKORT TIL EN TUR I BIFFEN... Du får det sendt lige til døren, når du bestiller på BIO-GAVEKORT.DK

4 REDAKTION 4 LEDER»Ja, ja, vildt godt. Hurtigere, for fanden, hurtigere.«som en personlig træner i et fugtigt fitnesscenter, presser politikerne os til at afslutte kandidaten, før rusturen nærmest er begyndt. RUSTs rundringning til partierne i Folketinget viser, at alle på nær Enhedslisten ønsker, at SU-systemet skal belønne turbostuderende. Samme spidsfindige idé fik nordmændene i Hidtil havde deres system været iøjnefaldende lig med det nuværende danske, men med ændringen fik de studerende en økonomisk belønning, hvis de susede gennem studiet. Men resultaterne udeblev: 20% var stadig forsinkede præcis det samme tal som før reformen. Det er endnu en gang et bevis på, at man ikke er langsom for sjov. Og hvis politikerne får pisket de studerende gennem systemet, er det ikke uden konsekvenser. Danmark drømmer om et samfund, Vi ikke langsomme for sjov hvor de studerende er innovative, udstyret med et kilometerlangt CV og en håndfuld praktikophold i Zimbabwe. Men hvis det skal gå så pokkers stærkt, må de studerende vælge noget fra. Studierelevante jobs og den tilhørende erhvervsforståelse eller det frivillige engagement i studienævnet må kvittes til fordel for studiebøger. Eksotiske praktikophold, som sjældent giver fuld merit, må droppes til fordel for den lige vej til eksamensbeviset hjemme fra kollegieværelset. Hastværket giver nok ikke ligefrem regeringens drømme-dimittend. Det er ikke kun regeringen, der drømmer. RUST drømmer også. På side 5 kan du læse, at Videnskabsministeriet fra næste sommer forhindrer kiropraktorstuderende i at skifte til drømmestudiet på medicin. Andre har været så heldige at finde deres drømmeuddannelse, og på side 14 kan du læse om en ph.d.-studerende, der er i gang med sit drømmeprojekt om grøn energi. Den underfundige mand Niels Skousen filosoferer på side 28 over begrebet tid og karriere, og på side 39 kan du læse første klumme fra RUSTs nye klummeskribent Magnus Pedersen, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd. Rigtig god fornøjelse! Mette Serup Maja Mazor Faste skribenter: Anne Lundbye, Grith Larsen, Kenneth Skipper. Fast fotograf: Marco Bjørslev Jensen Mette Serup Ansv. chefredaktør Maja Mazor Chefredaktør Jasmina Blichert Redaktør Anders Dall Redaktør Niels Christian Buhl Redaktør Emma Bech Redaktør Forsidefoto Marco Bjørslev Jensen Layout Monica Brix / Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk Udgiver Serviceområdet Oplag 2.500, 8 gange årligt Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af SDU Kontakt rust@sdu.dk Web Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN

5 5 UNIVERSITET Medicindrømmen slutter for kiropraktorer Hidtil har de kiropraktorstuderende på SDU haft mulighed for at bytte behandlingsbriksen ud med lægekittel og stetoskop. Det har Videnskabsministeriet nu sat en stopper for. TEKST Camilla Tolberg og Camilla Holmgaard FOTO Camilla Tolberg og Camilla Holmgaard I undervisningslokalerne på SDU, hvor ord som clavikula, ventrikel og cerebrum er mere end blot latinsk volapyk og let kan oversættes til kraveben, mavesæk og hjerne, sidder studerende i medicin og kiropraktik side om side. På bachelordelen har de kiropraktor- og medicinstuderende nemlig stort set de samme fag, og hidtil har det også være muligt at skifte frit mellem de to uddannelser. Men for de håbefulde kiropraktorspirer, som til sommer sender deres ansøgning om optagelse af sted til SDU, er virkeligheden en anden. En ny bekendtgørelse fra Videnskabsministeriet betyder, at det ikke længere er muligt at skifte mellem kiropraktik og medicin. DEN LILLE FORSKEL Forskellen på en bachelor i kiropraktik og en bachelor i medicin er meget lille. Kun 30 ECTS-point adskiller de to, så SDU har ikke set et problem i at lade en kiropraktorstuderende flytte over til medicinstudiet efter bacheloren.»et kort forløb med supplerende undervisning kunne hurtigt udligne den lille forskel og sikre, at den kiropraktorstuderende havde præcis, hvad der svarer til en bachelor i medicin,«siger Merete Munk, der er uddannelseschef ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på SDU. Videnskabsministeriets indgriben betyder dog, at et skifte ikke længere er muligt. Tidli-

6 UNIVERSITET 6 gere lød reglen, at der var adgang til kandidatuddannelsen i medicin, hvis den studerende besad de rette færdigheder. Det er nu lavet om, så kun studerende med en decideret bachelor i medicin kan optages. Ifølge Solvej Boesen, som er specialkonsulent i Videnskabsministeriet, har SDU tolket reglerne forkert, når de har ladet de studerende skifte mellem de to uddannelser.»det har aldrig været vores hensigt, at de studerende skulle kunne flytte. De to uddannelser er simpelthen for forskellige til, at det giver mening,«forklarer Solvej Boesen.»Der er netop blevet lavet en præcisering af reglen, fordi ministeriet er blevet bekendt med, at SDU har givet deres bachelorer i kiropraktik en forventning om, at de kunne blive optaget på kandidatuddannelsen i medicin. Den holder bare ikke. Nu er det skåret ud i pap, så det ikke kan misforstås.«fejl OG FORDELE VED FRAFALD Merete Munk anerkender, at der var problemer med den gamle ordning. Den lette adgang til medicinstudiet betød, at kiropraktoruddannelsen led skade. Nogle studerende så kiropraktik som en kattelem til drømmestudiet medicin, hvis ikke det lykkedes dem at komme direkte ind på medicinstudiet.»det er ikke godt at gå på et hold som kiropraktorstuderende, hvor der måske er ti ud af 65, som i virkeligheden hellere vil noget andet og kun går og venter, på at de kan flytte over,«mener hun. Fraflytningen havde også andre konsekvenser.»vi optager 65 kiropraktorstuderende, fordi man fra samfundets side vurderer, at det er det, der er behov for. Hvis en stor andel af dem bliver læger, opfylder vi ikke det behov, der er for kiropraktorer,«siger hun og fortsætter:»og samtidig optager de jo en plads for dem, som virkelig gerne ville være kiropraktor.«hun påpeger dog samtidig, at den nye ordning kan være ødelæggende for den enkelte studerende:»jeg synes, det er synd for de studerende, der undervejs i forløbet finder ud af, at de hellere vil være læge. Nu, hvor fleksibiliteten er væk, har de ikke mange muligheder for at følge den nyfundne drøm.«håbet ER MØRKEGRØNT Håbet har dog stadig en grønlig nuance. Bliver et liv med titlen Dr. Med og en ulæselig håndskrift for tiltrækkende for en kiropraktorstuderende, er det ikke umuligt at skifte, fortæller Merete Munk. Men processen er hårdere og mere tidskrævende end tidligere.»de kiropraktorstuderende kan gå den lange vej og søge ind på bacheloruddannelsen i medicin på lige fod med alle andre. De har den fordel, at de allerede har langt de fleste af de nødvendige fag, som de så kan søge merit for. Problemet er, at det, de mangler, kommer drypvis hen over uddannelsen, så det kan komme til at tage lang tid,«forklarer hun. På dette punkt er Solvej Boesen langt fra enig. Hun holder fast i, at forskellen mellem de to uddannelser er større end det billede, der tegnes af SDU.»Hvis de kiropraktorstuderende vil skifte over, er der så mange fag, de mangler, at de ikke er meget bedre stillet end de nye medicinere. Det er selvfølgelig universitetet, der vurderer, hvor meget de kan få merit for, men som udgangspunkt skal man simpelthen starte forfra,«siger hun. PROBLEMETS STØRRELSE Der findes ingen samlede målinger over, hvor mange der har benyttet sig af muligheden for at flytte fra kiropraktik til medicinstudiet. Men de seneste tal viser, at der i sommeren 2010 var ni bachelorer i kiropraktik, som søgte om optagelse på kandidatuddannelsen i medicin. Blandt de kiropraktorstuderende er der blandede følelser omkring ændringen. De fleste kan godt se, at det vil styrke deres studie. På den anden side virker det for mange ret uforståeligt, at man ikke kan skifte, når nu de to uddannelser virker så ens.

7 »Det er lidt noget pjat«7 UNIVERSITET Det er ikke længere muligt at skifte fra kiropraktik til medicin. En situation, som både har sine fordele og ulemper, mener kiropraktorstuderende fra SDU. TEKST Camilla Tolberg og Camilla Holmgaard Vi kender alle spørgsmålet:»hvad læser du så?«et spørgsmål, som kan besvares på uendeligt mange måder. Men om svaret er»jeg læser medicin«eller»jeg læser til kiropraktor«, har ikke den store betydning. I hvert fald ikke, hvis man spørger de kiropraktorstuderende på SDU. Her flyder de to studieretninger sammen. På uddannelsens bachelordel kan de studerende følges til stort set samtlige forelæsninger. Derfor er der heller ikke fuld forståelse for, at Videnskabsministeriet nu har gjort det umuligt for kommende studerende at skifte mellem de to studieretninger. ENS UDDANNELSE UENS MULIGHEDER»Vi har alle vores forelæsninger sammen med de medicinstuderende. Tit er forelæserne ikke engang klar over, at vi er til stede. De taler til os, som om vi alle sammen læser medicin. Undervisningen er meget rettet mod de medicinstuderende, og vi har en del fag, der efter min mening er ret irrelevante for os,«fortæller Rasmus Søgaard, der læser kiropraktik på andet semester.»jeg synes, det er underligt, at de nye studerende ikke har mulighed for at springe fra kiropraktik til medicin, når nu de to bachelorer minder så meget om hinanden, «siger Rasmus Nye regler Indtil d. 29. juni 2010 lød bekendtgørelsen fra videnskabsministeriet:»forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen [i medicin] er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i medicin«siden d. 29. juni 2010 har bekendtgørelsen lydt:»forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse i medicin «Søgaard, der tidligere selv har overvejet at læse medicin. Men daglige forelæsninger med 200 medicinstuderende og kun 65 kiropraktorer kan få selv den mest stålsatte kiropraktorstuderende til at vakle:»jeg tror, at alle på et eller andet tidspunkt i løbet af uddannelsen får den tanke, at man skal flytte over. Man kan ikke undgå at blive fokuseret på det, man bliver undervist i, og eftersom de medicinske fag fylder 75 % af uddannelsen, får man øjnene op for, at det også er interessant,«forklarer Karoline Hemmsen, kiropraktorstuderende på fjerde semester. Mathilde Christensen er netop færdiguddannet og er nu i turnus som kiropraktor. Også hun stiller sig kritisk over for Videnskabsministeriets tiltag:»det er lidt noget pjat, at man ikke kan skifte over, for det er præcis den samme uddannelse, man har. Underviserne bruger tre år på at fortælle os, hvor fedt det er at være læge, og så undrer de sig over, at man gerne vil skifte studie,«siger hun kontant. NOT ALL BAD Kritikken til trods er alle tre kiropraktorstuderende dog enige om, at det nye reglement har Dansk fænomen Det er et enestående dansk fænomen, at de studerende i kiropraktik (klinisk biomekanik) og medicin læser sammen. Ifølge universitetet og de studerende medvirker det til faglig respekt og forståelse mellem læger og kiropraktorer. Det har desuden gjort, at kiropraktikken i dag er en profession sidestillet med medicin. Sammenlæsningen er mulig, fordi de to uddannelser har behov for samme indgående viden og forståelse af menneskekroppens opbygning og funktion. sine fordele. Et problem på kiropraktoruddannelsen har været, at mange så det som en genvej til medicinstudiet.»det gode ved den nye ordning er, at det forhindrer de studerende, som egentlig vil være læge, i at søge ind på kiropraktik. Der var for eksempel fem-seks stykker på min årgang, som søgte kiropraktik med en klar intention om at skifte til medicin senere. De have medicin som førsteprioritet og kiropraktik som nummer to. Så der var to forsøg,«forklarer Mathilde Christensen og fortsætter:»det er pisseirriterende, men jeg havde nok også gjort det selv, hvis jeg ville være læge.«karoline Hemmsen støtter hende:»jeg tror egentlig, det er fint nok, at ordningen ændres nu. Så er der mere sammenhæng i, hvor mange der bliver optaget, og hvor mange der egentlig kommer ud som kiropraktorer. Hvis der er for mange, som flytter, ender det jo med, at der næsten ikke er nogen tilbage,«siger hun og tilføjer:»man skal også lige huske, at de, der skifter over, har taget en plads fra folk, der rent faktisk gerne vil være kiropraktorer.«hvordan ordningen bliver modtaget af de studerende, den kommer til at berøre, finder vi først ud af, når årets grønne kiropraktorspirer for første gang sætter deres ben på Gydehuttens bonede gulve til sommer. Fakta De kiropraktorstuderende har hidtil haft flere måder at skifte til medicinstudiet på: Med en bachelorgrad i kiropraktik (klinisk biomekanik) kunne man søge direkte ind på medicinstudiets kandidatdel. Det har også været muligt for kiropraktorstuderende i løbet af bacheloruddannelsen at søge om overflytning til medicinstudiet, hvis de har haft lægelige årsag til ikke at kunne blive kiropraktor (f.eks. hvis de ikke fysisk har kunnet klare fagets mange håndgreb). Hvis man vil skifte fra kiropraktik til medicin fremover, må man søge ind på medicinstudiets bachelor og, såfremt man bliver optaget, søge merit for alle sine fag.

8 UNIVERSITET 8 Vil du med på halalcrawl? MSU ÅBNER FOR RAMADANFESTEN Åbenhed på universitetet og i samfundet er lige netop noget af det, som Aiman Abaza kæmper for med MSU. Siden 2006 har MSU arrangeret foredrag, debatter og hygge alt sammen med baggrund i den muslimske verden. En af MSU s helt store succeser har været at forklare SDU s studerende om fejring af den muslimske fastemåned, Ramadan. Ved denne højtid må muslimer først spise, når mørket har invaderet himlen. Til Ramadaneventen bød MSU først på foredrag om højtiden, og når solen var kysset godnat, blev der budt på åben festmiddag for alle.»arrangementet har helt bestemt været med til at skabe en større forståelse. Lige så snart vi åbner dørene for alle, og det gør vi faktisk ved alle vores arrangementer, så skaber vi en større åbenhed. Det er et af vores formål at skabe forståelse og åbenhed,«fastslår Aiman Abaza og understeger:»muslimsk Studenter Union er ikke kun for muslimer, alle kan være med også i bestyrelsen.«han håber på, at fremtiden byder på fl ere ikke-muslimer til deres arrangementer, selvom han godt ved, at det bliver en udfordring at få endnu fl ere ikke-muslimer til at dukke op til MSU s arrangementer, hvis temaerne signalerer islam. Derimod bliver auditorierne fyldt godt op, når krigen slår knuder i Afghanistan, eller debatten går på temaer, der som sådan ikke er muslimske. DER FINDES ALTERNATIVER TIL RUSTUR OG FRE- DAGSBAR. MUSLIMSK STUDENTER UNION PÅ SYD- DANSK UNIVERSITET I ODENSE ER ET AF DEM. DE TILBYDER HALALCRAWL I STEDET FOR RUSTUR, ET INDBLIK I MUSLIMERNES FASTEMÅNED RAMADAN OG FÆLLESSPISNING I STEDET FOR FREDAGSFADØL. Lige neden under den lille kantine på Syddansk Universitet i Odense, under fredagsbaren og under Gydehutten, er der stille. Helt stille. Vi befi nder os i lokale Ø3-507b-0 Rum til fordybelse. Et lille fi rkantet rum med beige gulvtæppe og lange, gule gardiner for vinduerne. Man skal tale dæmpet, og kondiskoene skal stilles i den lille gang. Her er plads til, at muslimer kan bede deres daglige bønner, men her er også plads til, at man kan sidde helt stille og koncentreret med sin lovsamling i erhvervsret. Det er Aiman Abaza, som er formand for Muslimsk Studenter Union (MSU) på Syddansk Universitet, der viser RUST rummet.»fordybelsesrummet betyder meget for mig. Det, at jeg har mulighed for at bede på universitet, får mig til at slappe af,«forklarer han og fortsætter:»jeg synes, at det er rigtig, rigtig stort af universitetet, at vi har mulighed for det her rum. Det betyder rigtig meget. Samtidig er det godt, at rummet er åbent for alle. Det betyder, at alle kan komme og se, hvad her foregår og spørge ind til det, de ser. Det er med til at skabe åbenhed om vores TEKST Maja Mazor FOTO Niels Christian Buhl organisation og det at være muslim i Danmark.«HALAL-CRAWL I ODENSE Aiman Abaza og RUST forlader Rum til fordybelse og træder ind i den nu tirsdagstomme fredagsbar. Aiman Abaza har besøgt fredagsbaren før, men det var ikke noget for ham.»fredagsbaren er ikke et sted, jeg kommer, men det er ganske fi nt for dem, der har lyst til at tage til fredagsbar. Det er nok her, MSU kan tilbyde andre alternativer,«siger Aiman Abaza. ikke alle drikker alkohol og synes, at det er nødvendigt for et godt og hyggeligt arrangement. Alle MSU s tiltag er alkoholfrie, og mange søger netop mod organisationen for at fi nde et socialt fællesskab, som ikke nødvendigvis betyder håndlunkne Gulddamer om fredagen. Rusture og fuldskabseskapader er ofte fælles-nævnere. Derfor forklarer Aiman Abaza, at MSU prøvede sig med et alternativ til rustur uden alkoholprocenter: halalcrawl. Der mødte dog ikke så mange op som forventet, men det skræmmer ikke MSU, så Aiman Abaza tror, at de forsøger en gang til med halalcrawl. Ved halalcrawl-eventen lejede MSU en bus og cruisede rundt i Odenses gader. De viste byens moskeer, rådhuset og et par halalslagtere til de nytilkomne muslimske odenseanere. MSU inviterer tit til fællesspisning, hvor venskaber og netværk bliver essensen. Det skal være hyggeligt og sjovt, fortæller Aiman Abaza og fortsætter:»man kan helt bestemt have det sjovt uden alkohol, så skal der bare nogle andre forhold til. Ingen af vores arrangementer inkluderer alkohol, og de fungerer jo helt fi nt.«faglige FOREDRAG TILTRÆKKER FOLK Når MSU arrangerer fællesspisning, dukker cirka studerende op. Det er hovedsagligt studerende med en muslimsk baggrund,

9 9 UNIVERSITET men når menuen står på debat og foredrag, så møder over dobbelt så mange op med alle former for etnisk oprindelse. Vi har lagt fredagsbaren bag os og i stedet åbnet døren ind til et af SDU s mange auditorier. Aiman Abaza forklarer, at auditorierne også betyder meget for MSU s liv. De danner rammen om mange af de mere faglige arrangementer, og det betyder meget, at de kan låne dem af SDU. I det hele taget oplever Aiman Abaza stor opbakning og forståelse fra ledelsens side, der støtter MSU s events økonomisk, og som også har stillet et kontor til rådighed for dem, som de kan afholde bestyrelsesmøder i.»det er dejligt, at ledelsen godt kan se, at der er et gavnligt formål med de ting, vi laver. Det er stort, at Muslimsk Studenter Union eksisterer«, siger han. Aiman Abaza møder personligt ikke mange fordomme og slet ikke på SDU, som han synes er open-minded og en mulig vej til at styrke integrationen i Danmark. Organisationen oplever i dag heller ikke meget modgang. Da den startede i 2006 havde fl ere svært ved at forstå, hvorfor man skulle lave en muslimsk gruppe. Kunne gruppen ikke være etnisk i stedet? Men Aiman Abaza forklarer, at der er et behov for MSU. Han har tit oplevet, at studerende har søgt efter en gruppe som MSU og efterfølgende er blevet aktive deltagere.»samtidig er der også et behov for at kunne debattere nogle emner fra den muslimske verden, som kan afmystifi cere nogle af de ting, resten af SDU s studerende måske går med om danske muslimer. Men det går helt klart begge veje, og det kan være med til at ruste alle til samfundets forskellige kulturer,«forklarer han og slutter:»jeg håber, at islam og muslimer bliver en naturlig del af det danske samfund, og at Muslimsk Studenter Union kan være med til at gøre noget for det.«klokken nærmer sig Aiman Abaza går mod Rum til fordybelse, som skal besøges til endnu en af dagens bønner.

10 UNIVERSITET 10 VEJEN TIL DRØMME- UDDANNELSEN SNØRKLER SIG HØRER DU TIL EN AF DEM, DER HAR BRUG FOR BETÆNKNINGSTID OG OMVALG I JAGTEN PÅ DRØMMEUDDANNELSEN, KAN VEJEN TIL DIN UDDANNELSE BLIVE BÅDE LANG, BESVÆRLIG OG DYR. NOGLE RISIKERER AT DRØMMEN DRUKNER I REGLER OG BESTEMMELSER. TEKST Emma Bech FOTO Stock-xchng Lyder ord som brugerbetaling, 3.-gangsreglen og SU-klip som politisk volapyk i dine ører, så er du nok en af de heldige, som er landet på den helt rigtige uddannelse i første forsøg. Men studerende, som skifter uddannelse, møder ofte en mur af politiske regler. Det kan gøre det svært at manøvrere sig igennem til den endelige drømmeuddannelse. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen, stiller sig kritisk over for regeringens regler om studieskift.»det er jo absurd, at vi har en regering, der ønsker at gøre det mere fl eksibelt for unge at vælge studie, og som mener, at fl ere skal tage en lang uddannelse, men som samtidig har et system, som gør, at man blandt andet skal betale for at tage en kandidat,«siger han. Han oplever ofte, at de studerende er så bekymrede over, om de kan nå at vælge om eller få SU igennem hele uddannelsen, at motivationen for deres studie og fremtid bliver begravet i regler og bekymringer. Han synes, at udviklingen er både ærgerlig og problematisk. Rune Heidemann Jensen hører til gruppen af studerende med fl ere studier bag sig. Tredje gang blev lykkens gang, og nu læser han dansk med journalistik som tilvalg på SDU.»Uden de mange studieskift var jeg nok ikke endt, hvor jeg er i dag. Hvis jeg ikke havde fået lov til at vælge om, havde jeg nok bare taget den lette løsning med at droppe uddannelse helt, ellers så havde jeg fortsat på en uddannelse, som ikke sagde mig noget,«siger Rune Heidemann Jensen. DRØMMEN DELER SIG Uden motivation og kærlighed til uddannelsen er det umuligt at gennemføre fl ere års forelæsning. Det mener studievejleder ved Syddansk Universitet Rune Lauridsen. Men han mener samtidig, at kærligheden til et studie ikke kun fi ndes i én drømmeuddannelse. Han tror på, at den brogede mod drømmeuddannelsen deler sig i fl ere veje og giver den studerende fl ere valg, hvis de skulle løbe ind i en politisk mur af SU og KOTansøgninger.»Jeg føler ikke, at systemet modarbejder studieskift. Men der vil altid være nogle studerende i særlige situationer, som løber panden mod en mur. Her ser jeg det som studievejlederens fremmeste opgave at hjælpe den studerende frem til det langsigtede mål uden at spilde tiden på regler, som ikke står til at ændre,«siger Rune Lauridsen. SU ELLER EJ Nye SU-regler, studieskift og hurtig gennemført uddannelse er hovedemnerne på forhandlingsbordet, når den siddende regering diskuterer deres nye SUpakke. Et af SU-forslagene blandt mange går ud på, at studerende i fremtiden kun skal modtage SU i den tid, deres studie er normeret til. Med andre ord ender du uden SU, hvis du ikke rammer drømmeuddannelsen i første hug. Til det forslag siger formanden for s t i

11 11 UNIVERSITET Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen, at forslaget kan skade mere end det gavner. Ved at ændre på SU en piller regeringen ved de studerendes mulighed for at gennemføre deres uddannelse, mener Magnus Pedersen.»Forslaget vil betyde, at der er nogle studerende, der ikke vil kunne få den økonomiske støtte, de har brug for. De bliver i stedet nødt til at arbejde ved siden af. Vi ved allerede, at noget af det, der skaber forsinkelse, er studiejobs. Det kan ende med, at man bliver endnu mere forsinket, hvis man ikke har SU for et ekstra år. Jeg synes, at man rammer helt ved siden af, for SU en sikrer, at alle kan tage en uddannelse i Danmark,«siger Magnus Pedersen. Gratis uddannelse og SU er en gave og et privilegium for de danske studerende og koster statskassen milliarder. Det mener Venstres uddannelsesordfører, Anne Mette W. Christiansen. Hun synes derfor kun, at regeringens nye SU-pakke er rimelig. Det er kun forventeligt, at man fastsætter nogle regler for, hvor mange gange man må skifte uddannelse, og hvor lang tid det må tage, siger Anne Mette W. Christiansen. I øjeblikket vender staten hver en øre for at fi nde de 80 milliarder kroner, som mangler. Uddannelsesordføreren mener derfor kun, at det er fair, at det er de unge og raske, der må undvære lidt til bankkontoen.»det er fair nok at tage fejl én gang. Men tredje gang, så synes jeg faktisk, at vi er ude i, at de videregående uddannelser bliver til en udsalgsbar. Vi har ingen uddannelser i Danmark, som er så elendige, at man ikke kan komme igennem og leve med høj livskvalitet, selvom man ikke lige endte der, hvor man drømte om,«siger Anne Mette W. Christiansen. MOTIVATIONEN ER STØRST HOS KVOTE 2-STUDERENDE 12-taller på stribe, direkte start på universitetet og mange timers forelæsning har vist sig at være en potentiel farlig kombination. Et nyt ph.d.-projekt foretaget på Syddansk Universitet viser nemlig, at kvote 1-studerende har dobbelt så stor risiko for at droppe ud i forhold til studerende optaget gennem kvote 2. Det er dokumenteret, at de fl este kvote 2-studerende har haft et eller fl ere år ude i den store verden, inden de påbegynder deres videregående uddannelse. Studievejleder Rune Lauridsen synes, at resultatet af undersøgelsen tydeligt viser, hvordan regeringens regler og forslag om studieskift og hurtigt gennemførte studier kan udformes bedre. Ifølge ham kunne systemet virke bedre, hvis man i endnu højere grad inkluderede personlig samtale i optagelsesprocessen. Ved hjælp af personlig samtale bliver de studerende mere end et nummer på en KOT-ansøgning, og det vil blive nemmere at skille SU-ryttere fra unge med et brændende ønske. FAKTA: Vil man overflytte sin uddannelse til et andet universitet, skal man have bestået 60 ECTSpoints fra den uddannelse, man kommer fra. 3.-gangsreglen: Hvis du vil starte på en ny uddannelse for tredje gang, kommer du bagerst i køen og skal søge om dispensation for at få lov til at søge. 80% af de bachelorstuderende, der dropper deres uddannelse, fortsætter på en anden. 37 % af dem, der starter på landets universiteter, skifter studie. SU-klippekort: Når du starter på en videregående uddannelse, får du tildelt et SU-klippekort, som indeholder klip svarende til din uddannelses normerede tid. Du får tildelt 12 ekstra klip, som svarer til et års ekstra uddannelse.

12 UNIVERSITET 12 RUSTOGRAMMER TEKST Mette Serup SDU GOES MOBILE Du skal aldrig mere febrilsk sidde i toget eller i teateret og længes efter Blackboard. For nu kan du tjekke skemaændringer, modtage beskeder og læse kursusmateriale via din smartphone. I Skandinavien er Syddansk Universitet det første universitet, der har gjort det muligt at bruge e-læringsplatformen fra en mobiltelefon. E-læringsenheden på SDU håber, at det nye tiltag vil give de studerende mere frihed og fleksibilitet. Det er studerende på SDU s campus i Sønderborg, der har været med til at teste den første udgave af Blackboard Mobile Learn. Applikationen kan hentes i Apples app store eller på Android market. 7 NYE UDDANNELSER PÅ SDU Til september 2011 byder Syddansk Universitet studerende velkomne på syv helt nye uddannelser. Vækker kombinationen af pædagogik og kultur din interesse, kan du blive bachelor i interkulturel pædagogik kombineret med enten arabisk eller dansk som andetsprog. Har du mod på at forske i nye alternative energikilder, kan du blive civilingeniør i energiteknologi. Har du allerede en bachelor, byder SDU også på de helt nye kandidatfag negot i kinesisk, fysioterapi. cand.soc. i international sikkerhed og folkeret samt cand.ling.merc. i kommunikationsdesign. KOLDING FÅR GRØNT UNIVERSITET Danmarks første miljørigtige universitet åbner i Kolding. Den nye bygning vil bruge 40 % mindre energi end traditionelle byggerier og forventes klar i 2013.»Det nye universitetsbyggeri skal være med til at tiltrække flere dygtige studerende og forskere, der kan skabe vækst i byen og i Syddanmark. Byggeriet bliver med sin trekantede facon og solceller på taget et af de mest energibesparende uddannelsesbyggerier. Der er derfor rigtig god grund til at være glad i dag, hvor alt det officielle nu er på plads,«sagde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. Universitetet er tegnet af Henning Larsen Architects, og det bliver det første større undervisningsbyggeri i Danmark i lavenergiklasse KVOTE-2 STUDERENDE STYRER Læser din allerbedste og livsnødvendige kammerat medicin, bør du krydse fingre for, at han har søgt optagelse gennem kvote 2. For på Syddansk Universitet har medicinstuderende på kvote 1 næsten dobbelt så stor risiko for at droppe ud i forhold til dem optaget på kvote 2. Det viser et nyt ph.d.-projekt fra SDU, som har undersøgt medicinstuderende, der er optaget på studiet i og fordeler sig ligeligt mellem kvote 1 og 2. Ifølge Lotte Dyhrberg O Neill, der står bag ph.d.-projektet, er konklusionen, at motivationen er langt vigtigere end en stribe 12-taller, når studerende skal gennemføre studiet.

13 1. april kl Supercharger 2. april kl Queen Machine 6. april kl The Haunted (SE) 7. april kl Pink Floyd Project 8. april kl Nasty Rave 14. april kl Turboweekend April april kl Burhan G 19. april kl Cancer Bats (CA) 27. april kl Los Lobos (US) 29. april kl Outlandish 30. april kl Illdisposed + The Burning 13. maj. kl Baby Woodrose UNIVERSITET 1. april kl Mikael Wiehe (SE) 2. april kl Petter Wettre Trio (NO) 6. april kl Songwriters Circle 7. april kl Darren Siegesmund (CAN) 8. april kl Offpiste Gurus 9. april kl Rasmus Nøhr 13. april kl Dana LaCroix (CAN) 15. april kl Tournesol 16. april kl The Raiders 19. april kl Magic Slim (US) 20. april kl Jesper Gruschy 27. april kl Marc Ducret (FR) 28. april kl Alain Apaloo 29. april kl Mikkel Ploug Group 30. april kl Indian Summer 2. maj. kl Curtis Stigers (US) 7. maj kl Bernhoft (NO) Hver mandag Jam Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

14 UNIVERSITET 14 MARITIM DRØM SØSAT PÅ PARKERINGSPLADS GLAS, BETON OG GRÅT I GRÅT. MÆRSK MC-KINNEY MØLLER INSTITUTTET VED SDU I ODENSE ER ULIDELIGT ANONYMT. MEN VOVER MAN SIG IND PÅ SVALEGANGENE MED UNDERLAG AF SKIBSPLANKER, FORNEMMES EN DUFT AF SALTVAND OG MARITIME TANKER. HER MØDTE RUST LARS LINDEGAARD MIKKELSEN TIL EN SNAK OM AT FARVE OLIEINDUSTRIEN GRØNNERE. TEKST Kenneth Skipper FOTO DONG Energy E&P For to år siden kørte Lars Lindegaard Mikkelsen i Harald Nyborg. Her mødte han en tidligere medstuderende på parkeringspladsen. Vennen havde fået arbejde i olieindustrien. Fælles fortid, brainstorming over en kop kaffe og ønsket om maritim forskning gjorde udslaget. Lars Lindegaard Mikkelsen kom hjem med den første vigtige brik til det projekt, han havde gået og drømt om. Et erhvervs-ph.d.-projekt, der skal reducere olieindustriens forbrug af energi. Projektet har lige siden kastet den sønderjyske maskinmester og civilingeniør ud på dybt vand. I bogstaveligste forstand.»mavefornemmelsen er god,«fortæller Lars Lindegaard Mikkelsen og tilføjer, at olieindustrien har brug for hans software, som skal sidde i en computer i olieplatformenes serverrum.»andre ser på, hvad de kan bidrage med af hardware. Og hvordan man eksempelvis kan designe pumper. Jeg ser derimod på, hvad vi kan gøre rent softwaremæssigt for at lave energioptimering,«forklarer han. Lars Lindegaard Mikkelsen arbejder på at opfinde et stykke software, der kan hjælpe olieselskaberne med at reducere forbruget af energi ved olieproduktion. Og potentialet er kæmpestort, vurderer han. Det er nemlig svært for folkene ude på olieplatformene og folkene inde på land at have fokus alle steder, når det store sugerør henter en suppe af olie, gas og vand op fra sandstenslaget et par kilometer under havoverfladen.»derfor vil jeg lave et system, der har fokus alle steder på én gang,«fortæller han. Udfordringer under vand i sidste ende er det udfordringerne to kilometer under havoverfladen, det hele handler om. Og for at illustrere den del finder Lars Lindegaard Mikkelsen en cylinderformet sten frem fra skrivebordsskuffen. Ved både første og andet øjekast ligner stenen en hvilken som helst anden cylinderformet sten. Men den er mere end det. Den er nemlig boret op af undergrunden et sted i den danske del af Nordsøen, hvor DONG Energy E&P opererer. Åbenlyst fascineret af naturens egne konstruktioner lægger Lars Lindegaard Mikkelsen sig hen over sit firkantede mødebord og peger på de uendeligt fine porer i sandstenens struktur.»mange er af den opfattelse, at der ligger en stor lomme eller grotte af olie og gas dernede. Men nej. Olien er inde i de små porer dér,«fortæller han og forklarer, at olien ikke bare vælter op af Nordsøens undergrund ved egen kraft.»det er nødvendigt at pumpe vand og gas ind i den ene ende af oliefeltets reservoir for at få olie ud i den anden ende.«den øvelse koster så meget energi og så mange penge, at Lars Lindegaard Mikkelsen har sat sig for at finde løsningen på, hvordan den del bliver mere miljøvenlig og rentabel. Om det lykkes for den sønderjyske maskinmester og civilingeniør at sejre under havoverfladen, må tiden vise. Foreløbig står han over for sit andet år som erhvervsph.d.-studerende. Et år, hvor han regner med at få de første prototyper af sin abstrakte software i spil. Tredje og sidste år skal bruges på feltforsøg og på at sammenlægge empirien bag det hele. Sidste øvelse for Lars Lindegaard Mikkelsen er at forsvare sit projekt over for et internationalt bedømmelsesudvalg. Efter det håber den sønderjyske maskinmester og civilingeniør på, at han kan være med til at farve olieindustrien lidt grøn - nere. FAKTA Lars Lindegaard Mikkelsens erhvervsph.d.-projekt er finansieret af DONG Energy E&P. Han har været i gang i et år nu og tilbringer sin arbejdstid fifty-fifty på universitetet og på DONGs adresse. Den helt store drøm for Lars Lindegaard Mikkelsen er at se sin software i brug på DONGs næste platform i Hejre-feltet, som ligger i den danske del af Nordsøen. Platformen skal stå klar i 2015.

15 SDU SÆTTER STUDERENDE I CENTRUM Som Neil Armstrong, der satte kursen mod månen, sender ledelsen på Syddansk Universitet nu projekt De Studerende i Centrum ud i verdensrummet med Dina Andersen som kaptajn og projektleder. Et projekt, der skal gøre det endnu bedre at være studerende på SDU. Ambitionerne er store. Ledelsen ønsker, at det skal være inspirerende og motiverende at læse på SDU. Men hvorfor er SDU nødt til at afsætte penge og mandskab til projektet? RUST spurgte projektleder på De Studerende i Centrum Dina Andersen:»Syddansk Universitet har i højere grad brug for, at den studerende får en endnu bedre oplevelse af SDU, hvis universitetet vil fastholde dem, der allerede går her, og trække nye studerende til. Hvis de studerende ikke trives på SDU, vil der ikke blive ved med at være noget universitet.«de Studerende i Centrum betyder, at du som studerende nu for alvor kan få indflydelse på din uddannelse og din hverdag på SDU. Blackboard skal ikke gøre dig til et nervevrag, der skal være ordentlig hjælp at hente på kontorerne, og dine undervisere skal være inden for pædagogisk rækkevidde. Men det betyder ikke, at du bare kan spænde sikkerhedsselen, lyne rumdragten, læne dig godt tilbage og stå ud, når projektet rammer månen.»det er klart, at de studerende også selv skal gøre noget. Det, universitetet kan tilbyde, er undervisning og muligheden for at lære. Men der er ingen læring, hvis de studerende ikke vælger at lære. Det er dem, der skal være de aktive brikker, for det er de studerende, der skal lære,«forklarer Dina Andersen. DET SKAL VÆRE SLUT MED AT FØLE, AT FORELÆSNIN- GEN FOREGÅR PÅ LATIN, OG AT DIN UNDERVISER BLEV UNDFANGET AF RUMVÆSNER. SYDDANSK UNIVERSI- TET SÆT TER MED ET NYT PROJEKT DE STUDERENDE I CENTRUM. DET SKAL GØRE SDU TIL ET UNIVERSITET, SOM ER ATTRAKTIVT AT STUDERE PÅ. TEKST Maja Mazor SDU TROR PÅ HANDLING Hun tror på, at de studerende i første omgang kan forvente, at de bliver hørt, hvis de deltager aktivt i projektet ved at byde ind med gode historier fra deres studier eller gør opmærksom på, hvad de kunne tænke sig at ændre. Det næste, de kan forvente, er et bedre lærings- og studiemiljø, uddyber Dina Andersen og fortsætter:»de har lov til at forvente, at det sker, for det er målet.«syddanske Studerende og deres formand Nikolaj Ellekjær tror også på projektet, men påpeger samtidig, hvor vigtigt det er, at der bliver lyttet til de studerende.»vi er som udgangspunkt positive over for, at ledelsen nu har erkendt, at uddannelse og derigennem den enkelte studerendes forhold er essentielt for et godt universitet. Vi tror, at projekt De Studerende i Centrum vil forbedre SDU som uddannelsesinstitution. Det kræver dog, at der bliver lyttet til de studerende, og at der afsættes nok penge til at få lavet nogle mærkbare forbedringer i vores hverdag som studerende,«siger Nikolaj Ellekjær. Dina Andersen frygter på ingen måde, at målene for projektet drukner i flotte tiltag, fokusgrupper og akademiske fraser. Hun forklarer, at hvis Syddansk Universitet fortsat skal være troværdigt og nyskabende, så bliver de nødt til at opfylde projektets mål om at skabe et godt studiemiljø. Ellers risikerer universitetet og ikke mindst ledelsen at skade deres og universitetets image. Men ledelsen kan ikke flyve projektet til mål alene.»selvfølgelig skal der ledelsesbeslutninger til, hvis der skal ske nogle konkrete tiltag med en synlig forskel koste hvad det vil. Men der er det lige så vigtigt, at der er nogle mennesker med i projektet, som har deres daglige gang ude i studiemiljøerne på alle SDU s campusser. De skal tage ejerskab for projektet og sætte den studerende i centrum. Det gælder både administrationens personale og underviserne,«siger Dina Andersen. DE FEM ARBEJDSGRUPPER For at skyde projektet til vejrs er fem arbejdsgrupper nedsat, som hver har et bestemt fokuspunkt: it, et godt studie- og læringsmiljø, studievejledning, en værdibaseret indsats og et godt fysisk samt socialt miljø. Alle sammen nedsat i jagten på verdens bedste universitet. I hver arbejdsgruppe sidder en gruppe specielt udvalgte og engagerede SDU-ansatte sammen med to studerende. Sammen skal de komme med input til, hvordan de studerende rent faktisk kommer i centrum, så projektet ikke ender i en fjern galakse. De studerende i arbejdsgrupperne skal skabe debat mellem SDU s studerende og huske på, at de studerende rent faktisk bliver hørt. Klar, parat, start nu er du i centrum! Så husk det, næste gang internettet ikke fungerer, administrationen bøvler, eller din underviser taler bornholmsk med finsk-akademisk dialekt. FAKTA Hvis du har lyst til at påvirke projektet så deltag i debatter på De Studerende i Centrums webside, eller hiv fat i Syddanske Studerende: 15 UNIVERSITET

16 UNIVERSITET 16 Aloha RUST I slutningen af februar var det igen tid til at komme af sted og træne. Det gør jeg næsten hvert år, for med Danmarks kolde vintre er det svært at opretholde et niveau, hvor man kan følge med verdens elite. Jeg er freestyle windsurfer og har været det på eliteplan de sidste par år. Men i år er alting lidt anderledes. Jeg studerer nu på Syddansk Universitet, samtidig med at jeg også forfølger mine sportslige drømme og mål og deltager i World Cups rundt om i verden. Så jeg kastede bikinierne i min boardbag, fyldte håndbagagen med de indkøbte campus-bøger, stoppede diktafonen i lommen og tog af sted mod vinden. Og her er jeg så, en lille prik med et surfboard på den kun 290 km2 store ø Bonaire i det caribiske øhav. Jeg har været her mange gange, for stedet er et af verdens bedste til windsurfing, og det føles efterhånden som mit andet hjem. Normalt træner jeg her tre måneder om året, men i år skal jeg blot træne her i halvanden måned og så tilbage til øen igen til sommer, når der er World Cup. Der har været fantastisk god vind det første stykke tid. God vind betyder, at pigerne ikke kan sætte deres hår, når de går ud, og at klipklapperne blæser væk, hvis du efterlader dem på stranden. Jeg har derfor kunnet træne to-tre gange om dagen hver dag. Så bliver det ikke meget bedre. Når der ikke er vind, er der masser af tid til de medbragte studiebøger. De vejer godt til, og jeg måtte sende to af mine windsurfersejl separat med flyet på grund overvægten. Jeg skal holde mig selv i ørerne med selvstudiet, specielt fordi jeg tit er ret udkørt efter fem timers træning, men det går godt, og jeg er rigtig glad for at kunne kombinere min sport med studiet. Gennem Syddansk Elite på SDU har jeg en buddy, der opdaterer mig om, hvad der sker hjemme på campus, og så følger jeg med og læser pensum på normal vis. Det er en rigtig god ordning, og den var grunden til, at jeg kunne begynde at studere nu. Det er jeg virkelig glad for. En almindelig dag herovre starter normalt tidligt om morgenen med windsurfing. Jeg kan godt lide morgentræningen. På den tid er der ikke så mange folk på vandet, så man kan rigtig fokusere på at få trickene til at sidde og så give den gas med de andre surfere og fyre de nye tricks af, når alle er vågne. Det kan tage enormt lang tid at lære et nyt trick faktisk flere måneder eller nogle gange år, hvis det er særligt svært. Der er en stor del af windsurfingens elite, der træner her nu, og jeg surfer ofte med nogle af mine konkurrenter. Det er hårdt og fedt på samme tid, fordi man hele tiden kan måle sig med dem og på den måde presse sig selv ekstra hårdt. Øen er meget lille, og her sker ikke så meget, når der ikke er vind. Hovedbyen består af en enkelt gade. Her finder man hovedsageligt restauranter og et par enkelte souvenirbutikker, og i supermarkedet står hylderne tomme, hvis båden med varer ikke lige har været her så må vi tage en ekstra runde pasta med ketchup på ægte studentermanér. Det minder mig lidt om studielivet hjemme og så tænker jeg på jer derhjemme en ekstra gang ;) Lige nu kalder vinden igen, og jeg må ud og træne, inden solen går ned! Jeg håber, I har det rigtig godt. Varme hilsner fra surfers paradise, Xenia Kessler

17 17 UNIVERSITET

18 UNIVERSITET 18 NICHESTUDIER HITTER HOS STUDERENDE SMÅ-STUDIER TILTRÆKKER FLERE OG FLERE STUDERENDE PÅ SYDDANSK UNIVERSITET. KARRIEREEKSPERT OPFORDRER STUDERENDE TIL GRUNDIGT AT GENNEMTÆNKE VALGET. TEKST Grith Larsen Et stigende antal studerende sætter kryds ved et nichefag på ansøgningsskemaet, når de skal vælge uddannelse. Det fortæller Per Andersen, der er studiechef på Syddansk Universitet. Selvom antallet af studerende på nichestudier som latin, robotteknologi og arabisk er stigende, understreger karriereekspert Susanne Hoeck, at de studerende skal tænke sig godt om, inden de endeligt vælger en nicheuddannelse.»det er rigtig godt at være specialiseret på et område, men det kræver stadig, at der er et behov for det ude på arbejdsmarkedet,«siger hun og understreger, at de, der vælger en nicheuddannelse, skal være sikre på, at det er det eneste, de vil læse:»man skal tro på sig selv og på, at man har evner inden for det område, så skal det nok kunne lade sig gøre, men man vælger ikke en sikker tilværelse.«der er endnu ikke lavet en undersøgelse, der har kortlagt grundene til, hvorfor nogle vælger nichestudier. Men Katrin Hjort, der er professor i pædagogik og uddannelsesforskning ved Syddansk Universitet, har nogle bud på, hvorfor nogle studerende vælger små-studierne frem for eksempelvis jura, dansk og medicin, der hvert år er blandt topscorerne over de mest søgte studier.»man vælger et nichestudie ud fra en særlig interesse,«siger uddannelsesforskeren og tilføjer:»man kan have nogle særlige kulturelle og sproglige forudsætninger for at vælge det.«engagement ER ALTAFGØRENDE I øjeblikket er flere danske studerende begyndt at lære om kinesiske bogstaver, tibetansk historie og fiskeriforetagender, men bunken med nichestudier varierer fra år til år, afhængigt af hvad der er populært og hypet i medierne.»da Muren (Berlinmuren, red.) faldt, blev en række nye fag meget populære, og samme tendens sker nu, hvor der er meget opmærksomhed på Kina,«forklarer Katrin Hjort. Nicheuddannelserne har ikke en særlig stor pengetank bag sig, men til gengæld kan nichestudierne tilbyde andet, end hvad de begrænsede økonomiske ressourcer tilbyder:»man kan håbe på, at de nichestuderende kommer ind i et studiemiljø, hvor deres medstuderende også har en seriøs og dybtgående interesse i faget. Det er altid en kæmpe fordel at læse sammen med nogle, der er ligeså engagerede som en selv. Det bliver man bedre af.«og netop engagementet er vigtigt for at gennemføre sådan et studie. Katrin Hjort tror, at de nichestuderende er mere dedikerede til deres EKSEMPLER PÅ NICHESTUDIER Eskimologi, Københavns Universitet Hebraisk, Københavns Universitet Indianske sprog og kulturer, Københavns Universitet Brasilianske studier, Aarhus Universitet Middelalder- og renæssancearkæologi, Aarhus Universitet Fiskeriteknologi, Aalborg Universitet fag, og at interessen for faget vejer tungere end mulighederne for at få job efterfølgende:»der skal være en dedikation og motivation for, at man gennemfører et nichestudie.«men ifølge Susanne Hoeck er interessen ikke nok. En god formidlingsevne kan nemlig være altafgørende for at sikre sig karrieremuligheder, når nichestuderende får deres eksamensbevis i hånden. Derfor anbefaler karriereeksperten, at man har en overordnet målsætning med sit uddannelsesvalg, inden man udfylder sit ansøgningsskema:»man skal gøre sig langsigtede overvejelser, inden man tager beslutningen.«flere NICHESTUDIER PÅ VEJ TIL SDU Faktisk er endnu flere nicheuddannelser på direktionen på Syddansk Universitets tegnebræt. Det fortæller studiechef Per Andersen:»Der er hele tiden løbende overvejelser på fakulteterne om nye studier.«han pointerer dog, at nogle nicheuddannelser bliver skrottet eller ommodeleret, hvis de er for snævre.»hvis direktionen synes, studierne er alt for nicheprægede, så kan faget bliver integreret i en af de større uddannelser som et valgfag eller et kursus. Man skal ikke bare lave nye uddannelser for at lave uddannelser,«siger han. Direktionen på Syddansk Universitet er ved at behandle nogle forslag til nichestudier, men studiechef Per Andersen kan endnu ikke afsløre studierne for offentligheden..

19 STUD.ROBOT. 19 UNIVERSITET VIKLET IND I LEDNINGER, ELEKTRONIK OG DIPPEDUTTER LÆSER 20-ÅRIGE MATHIAS FLINDT TIL CIVILINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI PÅ SDU TEKST Grith Larsen FOTO Stock-xchng Mathias Flindt er en af de studerende, der har valgt at læse et nichefag. Han er nemlig indskrevet på bacheloruddannelsen i robotteknologi på Syddansk Universitet i Odense, hvor han i øjeblikket er i gang med sit andet semester. Selvom robotteknologi henleder tanken på Mars-landinger, kæmpestore maskiner til produktion og film med Will Smith, indeholder studiet nogle helt andre facetter. De robotteknologistuderende sidder nemlig og nørkler med ting som robotteknik, datateknologi og elektronik i Teknikums lokaler på Niels Bohrs Allé. Det understreger Mathias Flindt.»Det handler ikke kun om at lave robotter, men for eksempel også om at opstille netværk. Robotteknologi er på fremgang og vil blive en del af fremtiden.«de studerende på robotteknologi får både almindelig undervisning, men også masser af øvelsestimer. Det var blandt andet kombinationen af teori og praksis, der fik 20-årige Mathias Flindt til at sætte robotteknologi som førsteprioritet på ansøgningsskemaet.»uddannelsen passer til mig: Den er kreativ, samtidig med at man får lov til at fordybe sig. Det kan man virkelig her på robotteknologi,«forklarer Mathias Flindt og tilføjer:»man sidder hver eneste dag og arbejder praktisk med det, som man har lært i teorien.hvis DU IKKE ER EN NØRD, BLIVER DU DET«Mathias Flindt har ikke mødt nogen fordomme fra sin omgangskreds omkring sit studievalg, men han har dog flere gange oplevet, at folk har trukket på smilebåndet, når han fortæller, at han læser robotteknologi. Selvom uddannelsen er mangfoldig, og der er plads til at være sig selv, kommer de robotteknologistuderende hurtigt til at have én ting til fælles:»hvis man ikke er en nørd, inden man starter på studiet, så bliver man det hurtigt,«siger den kommende ekspert i robotteknologi. Nørderi eller ej, så er studiet Mathias Flindts drømmestudie.»på robotteknologi kan jeg lave noget, jeg kan lide, og som, jeg synes, er interessant. Man kan få lov til at fordybe sig og være sig selv. Studiet er noget, jeg kunne finde på at bruge min fritid på,«siger han. Uddannelsen i robotteknologi kan åbne døre inden for blandt andet teknologiudvikling og itsupport, men for Mathias Flindt er det vigtigste at følge sine interesser og have det sjovt med det, man laver. Det afspejler også hans fremtidsdrømme.»mit mål og drømmejob er at kunne leve af noget, som jeg synes er sjovt og spændende. Hver dag.«

20 SAMFUND20 GARANTI FOR GÅSEHUD Se alle koncerter på odensesymfoni.dk Børn (til og med 12 år): 50% rabat Studerende og unge under 26 år: 65% rabat Grupperabat (min. 10 personer): 25% rabat Billetsalg: odensesymfoni.dk Billettelefon Billetpris kr.