Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L"

Transkript

1 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L 1. oktober 2006 Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v.

2 Indledende forskrift 2

3 Indledende forskrift Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L 1. oktober 2006 Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. Indledning Dette regelværk består af en kort teknisk forskrift, der indeholder hjemmel, anvendelse, straf og ikrafttræden samt et antal bilag i form af kapitler og tillæg. Kapitlerne indeholder de respektive bestemmelser og afsluttes med bemærkninger, der alene er vejledende og oplysende. I et tillæg er der en ikkeudtømmende liste over andre relevante regler for fritidsfartøjer. Kapitler og tillæg er trykt som hæfter. Ved fremtidige ændringer vil kun de kapitler, der ændres i, blive udskiftet. Kapitlerne vil blive sat i kraft ved udstedelse af en ny forskrift. Udskiftede hæfter bør ikke kasseres, da eksisterende fritidsfartøjer alene skal opfylde de krav til konstruktion, der eksisterede på fartøjets byggetidspunkt. Afvigelser herfra kan dog være anført i senere udstedte regler. Regelværket omfatter Søfartsstyrelsens forskrifter om fritidsfartøjers bygning og udstyr mv. Dog er reglerne for konstruktion og udstyr mv. for fritidsfartøjer med en skroglængde over 24 m, bygget den 1. januar 2004 eller senere, indtil videre ikke omfattet, men i stedet reguleret i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Regelværket gennemfører relevante bestemmelser i fritidsbådsdirektivet 1, som omhandler bygning, konstruktion, markedsføring og ibrugtagning af nye fritidsfartøjer med en skroglængde mellem 2,5 og 24 meter (begge incl.), som er markedsført eller taget i brug den 16. juni 1998 eller senere. De dele af fritidsbådsdirektivet, som angår støj- og udstødningsemissioner fra motorer, er ikke er omfattet, men i stedet gennemført under Havmiljøloven ved Miljøstyrelsens bekendtgørelse om regulering af støj og luftemissioner fra fritidsfartøjer 2. EU Kommissionen udgiver og opdaterer jævnligt en række fortolkninger af direktivets bestemmelser. Direktivet er i dette regelværk gennemført uden disse fortolkninger, men med en oplysning om, at den seneste version af fortolkningerne findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside: samt på engelsk under adressen: 1 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni 2003 om ændring af direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer. Bekendtgørelse nr af 22. december

4 Indledende forskrift Udover direktivets bestemmelser rummer regelværket en række øvrige bestemmelser vedrørende: - fast installerede F-gasanlæg og kogeapparater til sprit eller petroleum, - udstyr, herunder redningsveste, - miljøbeskyttelse (kloakspildevand, affald og udledning af olie), - fritidsfartøjer, som anvendes til udlejning uden fører, - fritidsfartøjer med en skroglængde på mere end 24 m bygget før den 1. januar 2004, - visse fritidsfartøjer med en skroglængde mellem 15 og 24 m (begge incl.), og - indførelse af et sikkerhedsstyringssystem for visse fritidsfartøjer.. Ændrede kapitler I forhold til teknisk forskrift nr. 4 af 1. maj 2004, som denne forskrift erstatter, er der foretaget ændringer i nedenstående kapitler. Kapitel I. Almindelige bestemmelser I regel 4, stk.1, om ækvivalens og afprøvningsbestemmelser er teksten præciseret i overensstemmelse med princippet om gensidig anerkendelse af andre EU medlemsstaters produkter. Endvidere er det i regel 4, stk. 2, præciseret, at Danmark anerkender Tyrkiet på lige fod med andre medlemsstater og lande omfattet af EØS-aftalen, med hensyn til afprøvninger, der udføres af godkendte prøveorganer, som giver passende og tilfredsstillende garantier for den tekniske, fagmæssige og uafhængige art af afprøvningerne. Kapitel II. Konstruktion, bygning og markedsføring I regel 2 stk. 3 er det præciseret, at forskriftens bestemmelser for vandscootere kun gælder fra den første markedsføring og/eller ibrugtagning efter datoen for det nugældende fritidsbådsdirektivs ikrafttræden den 1. januar Kapitel V. Miljøbeskyttelse Der er indført en ny regel 2, hvori det anføres, at enhver udledning i søen af olie eller olieholdige blandinger fra fritidsfartøjer er forbudt. Kapitel VIII. Konstruktion, bygning og udstyr mv. for visse større fritidsfartøjer I dette nye kapitel indføres regler vedrørende konstruktion, maskineri og udrustning for visse større, ældre fritidsfartøjer. Reglerne svarer til de krav, som tidligere var gældende i henhold til den tidligere gældende Bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 (den daværende Hovedbekendtgørelse). Reglerne 4

5 Indledende forskrift indføres for fritidsfartøjer med en skroglængde over 24 meter, bygget inden 1. januar 2004, samt for fritidsfartøjer med en længde mellem 15 og 24 meter (begge incl.), som er ældre end 15 år og som anvendes til sejlads med mere end 6 unge under 18 år. Kapitel IX. Sikker drift af visse større fritidsfartøjer I dette nye kapitel indføres operative krav med henblik på sikker brug af visse større, ældre fritidsfartøjer. Kravene angår implementering af et sikkerhedsstyringssystem efter ISM-kodens 3 bestemmelser for fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter eller derover, som er ældre end 15 år og som anvendes til sejlads med mere end 6 unge under 18 år. I tillæg hertil er referencerne til andre regler i tillæg 2 blevet opdateret. 3 Den Internationale Kode for Sikker Skibsdrift og Forebyggelse af Forurening«(International Safety Management Code) som vedtaget af den Internationale Maritime Organisation (IMO) 5

6 Indledende forskrift Søfartsstyrelsens tekniske forskrift L af 1. oktober 2006 Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. 4) I medfør af 1, stk. 2 og 3, 2-5, 17, stk. 5, 28 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002 som ændret ved lov nr af 22. december 2004 og anordning nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, efter samråd med Grønlands Hjemmestyre og efter bemyndigelse fra økonomi- og erhvervsministeren fastsættes: 1. Forskriften gælder for danske og grønlandske fritidsfartøjer med en skroglængde til og med 24 m, som fastlagt i kapitel I, regel 1. Stk. 2. Kapitel III, V, VIII og IX gælder tillige fritidsfartøjer med en skroglængde over 24 m bygget før 1. januar Stk. 3. De nærmere regler om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. fremgår af bilagene til denne forskrift: Kapitel I Almindelige bestemmelser, dateret 1. oktober Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Konstruktion, bygning og markedsføring, dateret 1. oktober Fast installerede F-gasanlæg og kogeapparater til sprit eller petroleum, dateret 1. oktober 2006 (uændret). Udstyr, dateret 1. oktober 2006 (uændret). Kapitel V Miljøbeskyttelse, dateret 1. oktober Kapitel VI Tillægskrav for udlejningsfartøjer, dateret 1. oktober 2006 (uændret). (Kapitel VII Kapitel VIII Reserveret til senere brug) Konstruktion, bygning og udstyr mv. af visse større fritidsfartøjer, dateret 1. oktober ) Forskriften har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret senest ved direktiv 98/48/EF. Forskriften gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni 2003 om ændring af direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer. 6

7 Indledende forskrift Kapitel IX Tillæg 1(1) Sikker drift af visse større fritidsfartøjer, dateret 1. oktober Fritidsbådsdirektivet, dateret 1. oktober 2006 (uændret). Tillæg 1(2) Fritidsbådsdirektivet, Bilag I-VIII, dateret 1. oktober 2006 (uændret). Tillæg 1(3) Fritidsbådsdirektivet, Bilag IX-XVII, dateret 1. oktober 2006 (uændret). Tillæg 2 Henvisning til visse andre regler for fritidsfartøjer, dateret 1. oktober Stk. 4. Kapitel II indeholder bestemmelser om fritidsfartøjers bygning og markedsføring m.v. og gennemfører med hensyn til konstruktion og bygning Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF om ændring af direktiv 94/25/EF. Direktivets bestemmelser vedrørende udstødningsemission og støj emission er gennemført med Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr af 22. december 2004 om regulering af støj og luftemission fra fritidsfartøjer. En sammenskrevet udgave af direktivets tekst er optrykt i Tillæg 1. Stk. 5. Kapitel V indeholder bestemmelser om forureningsforebyggende foranstaltninger og er udformet på baggrund af den internationale konvention om forebyggelse af forurening til søs (MARPOL) og Østersøkonventionen (Helsinki konventionen). 2. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1. Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 7

8 Indledende forskrift 3. Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland. Stk. 2. De i 3, stk. 2 og 3, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder. Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. kriminallovens 116, stk. 1, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk. 4. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Hjemmestyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar. Stk. 5. Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller hans tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark. 4. Forskriften træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 3. Stk. 2. For vandscootere gælder forskriftens bestemmelser kun fra den første markedsføring og/eller ibrugtagning efter datoen for direktivets ikrafttræden den 1. januar Stk. 3. Det sikkerhedsstyringssystem som kræves efter bestemmelserne i kapitel IX skal være certificeret senest den 1. maj Stk. 4. Teknisk forskrift nr. 4 af 1. maj 2004 om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. ophæves, jf. dog stk. 5. Stk. 5. De konstruktionsmæssige krav i de hidtidige bestemmelser gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre andet bestemmes i denne forskrift. Søfartsstyrelsen, den 22. september 2006 Regelcentret, sag Steen Nielsen /Torsten Arnt Olsen 8

9 Indledende forskrift Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L Kapitelhæfternes datering i udgivelserne fra 22/ Dato for underskrift 22/09-06 L I 1/10-06 L II 1/10-06 L III 1/10-06 L IV 1/10-06 L V 1/10-06 L VI 1/10-06 L VII Reserveret til senere brug L VIII 1/10-06 L IX 1/10-06 Tillæg 1 (1) 1/10-06 Tillæg 1 (2) 1/10-06 Tillæg 1 (3) 1/10-06 Tillæg 2 1/

10 Indledende forskrift Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L 1. oktober 2006 Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. K A P I T E L I Almindelige bestemmelser Regel 1 Anvendelsesområde... 1 Regel 2 Definitioner... 1 Regel 3 Dispensationer... 2 Regel 4 Ækvivalent beskyttelsesniveau og afprøvningsbestemmelser... 2 Bemærkninger til kapitlet

11

12 Kapitel L I Regel 1 Regel 1 K A P I T E L I Almindelige bestemmelser Anvendelsesområde 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder bestemmelserne i dette regelværk anvendelse på både nye og eksisterende fritidsfartøjer med en skroglængde fra 2,5 m op til og med 24 m. Regel 2 Definitioner Ved anvendelsen af denne forskrift gælder følgende definitioner: 1 Fritidsfartøj. Et fartøj, der uanset fremdrivningsmidlet anvendes til sport eller fritidsformål, og som ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et fartøj kan anses for et fritidsfartøj. 2 Udlejning. Overdragelse af brugsretten til et fartøj mod vederlag. Fartøjer, der af en udlejer stilles til rådighed for lejere af sommerhuse, campingpladser eller lignende, anses også for udlejede. Såfremt samtlige lejere og passagerer om bord er ejere af fartøjet eller medlemmer af en forening, der ejer fartøjet, er der ikke tale om udlejning. 3 Udlejning med fører. Udlejning, hvor en eller flere personer om bord mod vederlag er dets fører eller besætning. En udlejers eventuelle prøvesejlads med en lejer for at instruere om fartøjet anses dog ikke for udlejning med fører. 4 Udlejning uden fører. Udlejning, der ikke er udlejning med fører. 5 Professionel oplæring i lystsejlads. Sejlads, hvor en eller flere personer om bord på et fritidsfartøj mod vederlag underviser andre personer (elever) med henblik på, at de består en af Søfartsstyrelsen anerkendt duelighedsprøve. Såfremt samtlige elever om bord er ejere af fartøjet eller medlemmer af en forening, der ejer fartøjet, er der ikke tale om professionel oplæring i lystsejlads. 6 Nye fartøjer. Fritidsfartøjer, der er markedsført eller taget i brug 16. juni 1998 eller senere. 7 Eksisterende fartøjer. Fritidsfartøjer, som ikke er nye fartøjer. 8 Fritidsbådsdirektivet. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni

13 Kapitel I Regel 3 9 Skroglængde. Længde over alt målt i henhold til fritidsbådsdirektivet efter den relevante harmoniserede standard. Eksterne ror, eksterne drev og påhængsmotorer, badeplatforme, bovspryd, fenderlister og lignende måles ikke med. 10 Besætning. Alle personer, der er ansat eller beskæftiget om bord på et fartøj i forbindelse med fartøjets virksomhed. 11 Passager. Enhver person om bord bortset fra skibsføreren og den øvrige besætning. 12 Klassifikationsselskab. En af Søfartsstyrelsen anerkendt organisation, som i overensstemmelse med bestemmelserne i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om anerkendelse og autorisation af organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe 5, udfører opgaver vedrørende vurdering af skibes sikkerhed på Søfartsstyrelsens vegne. Regel 3 Dispensationer 1 Søfartsstyrelsen kan undtage et fritidsfartøj helt eller delvist fra sikkerhedsbestemmelserne i dette regelværk. Ethvert sådant fritidsfartøj skal dog opfylde de sikkerhedskrav, som efter en konkret vurdering foretaget af Søfartsstyrelsen er tilstrækkelige for den fart, fartøjet er bestemt for, og som kan garantere fartøjets almindelige sikkerhed. Regel 4 Ækvivalent beskyttelsesniveau og afprøvningsbestemmelser 1 Dersom disse forskrifter kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, skal anbringes eller forefindes i et fartøj, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, tillader Søfartsstyrelsen, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i fartøjet, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller foranstaltning, sikrer et beskyttelsesniveau svarende til det, der tilstræbes efter disse forskrifter. 2 Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder bemyndigede organer og prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen eller Tyrkiet, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og uafhængig art. 5 Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 5 af 9. august

14 Kapitel L I Bemærkninger til kapitlet Bemærkninger til kapitlet De enkelte kapitlers anvendelsesområde 1 Generelt finder bestemmelserne i dette regelværk anvendelse for både nye og eksisterende fritidsfartøjer med en skroglængde på mellem 2,5 m og derover og 24 m eller derunder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt. Jf. bl.a. kapitlerne VIII og IX som omfatter visse ældre fritidsfartøjer. Nedenstående oversigt viser anvendelsesområdet for hvert enkelt kapitel. Kapitel L < 2,5 m 2,5 m < L < 24 m 24 m < L I Alle Alle Alle II Ingen Kun nye 6 Ingen III Alle Alle Alle IV Alle Alle Alle V Alle Alle Alle VI Ingen Alle 7 Alle VIII Ingen Visse ældre Alle 8 IX Ingen Visse ældre Visse ældre Fritidsfartøj eller erhvervsfartøj? 1 Søfartsstyrelsens tekniske og uddannelsesmæssige krav er højere for erhvervsfartøjer end for fritidsfartøjer. Forklaringen er blandt andet, at der for fritidsfartøjer som oftest ikke er indbygget en økonomisk interessekonflikt mellem reder, skibsfører og passager, idet der typisk er tale om en og samme person eller kreds af personer. Der er således et velbegrundet motiv til at fastsætte lempeligere regler for fritidsfartøjer end for erhvervsfartøjer. Sejler erhvervsfartøjer med passagerer, har disse krav på et særlig højt beskyttelsesniveau Finder ikke anvendelse for kapsejladsbåde, kanoer, kajakker, gondoler, vandcykler, windsurfere, surfbrætter, historiske fartøjer, forsøgsfartøjer, hjemmebyggede fartøjer, undervandsfartøjer, luftpudefartøjer, hydrofoilfartøjer og dampfartøjer. Finder ikke anvendelse for vandcykler, windsurfere, surfbrætter, vandscootere og fartøjer i forlystelsesparker. Fritidsfartøjer med en skroglængde over 24 m, der er køllagt den 1. januar 2004 eller senere skal i stedet opfylde relevante bestemmelser i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B.

15 Kapitel 1 Bemærkninger til kapitlet 2 Dette regelværk gælder kun for fritidsfartøjer. Det er hverken konstruktionen, udseendet, fremdrivningsmidlet eller bemandingen men anvendelsen, der i den forbindelse er afgørende. Et fritidsfartøj er et fartøj, der uanset fremdrivningsmidlet anvendes til sport eller fritidsformål, og som ikke anvendes erhvervsmæssigt. I visse tilfælde kan man med den definition fortsat være i tvivl om, hvorvidt en bestemt anvendelse er erhvervsmæssig. Søfartsstyrelsen vil i disse tilfælde kunne træffe en afgørelse. De følgende bemærkninger og det tilhørende rutediagram skulle imidlertid gøre det lettere at foretage en vurdering på egen hånd. 3 Et fritidsfartøj er typisk et fartøj, som ejerne for deres fornøjelse anvender til tursejlads, jagt, fiskeri eller kapsejlads. Fartøjet er dog stadig et fritidsfartøj, hvis ejerne inviterer gæster eller gaster med uden at modtage et vederlag, låner fartøjet til andre personer uden at modtage et vederlag, eller hvis de hyrer en besætning. I udgangspunktet er det altså kun ejerne, der har udgifter i forbindelse med anskaffelse, drift, vedligehold og anvendelse af et fritidsfartøj. Anvendelsen bliver dog ikke anset for erhvervsmæssig, blot fordi gæster eller gaster i begrænset omfang bidrager til forplejning, brændstof eller havneafgifter, eller fordi sponsorer betaler for en reklame. 4 På den baggrund kan det med god ret hævdes, at både en udlejningsforretning og en professionel sejlerskole anvender deres fartøjer erhvervsmæssigt. Som alternativ til at håndhæve de mere vidtgående krav til erhvervsfartøjer har Søfartsstyrelsen valgt blot at kræve, at disse fartøjer efterlever en række bestemmelser, der for andre fritidsfartøjer blot er anbefalinger. Disse bestemmelser er samlet i forskriftens kapitel VI. Begrundelsen for at ophøje anbefalingerne til krav for disse fartøjer er blandt andet, at der ofte kan være en økonomisk interessekonflikt, fordi reder, skibsfører og passager almindeligvis ikke er samme person eller kreds af personer. Sejlklubbers undervisningsaktiviteter anses på den baggrund ikke for professionelle sejlerskoler, fordi sejlklubbens elever via deres klubmedlemskab er en del af rederiet og på klubbens generalforsamling har demokratisk indflydelse på beslutninger vedrørende driften samt anskaffelse og vedligehold af sikkerhedsudstyret i klubbens fartøjer. Ved udlejning fra fast plads skal der i øvrigt opnås tilladelse fra det stedlige politi. 5 Fartøjer, der sejler med passagerer eller udlejes med fører, besætning, guide eller lignende, anses for at være erhvervsfartøjer. 4

16 Kapitel 1 Bemærkninger til kapitlet Rutediagram til vurdering af, om et fartøj er et fritidsfartøj, et udlejningsfartøj eller et erhvervsfartøj 5

17 Kapitel 1L Bemærkninger til kapitlet Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L 1. oktober 2006 Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. K A P I T E L I I Konstruktion, bygning og markedsføring Regel 1 Anvendelsesområde... 1 Regel 2 Konstruktion, bygning og markedsføring... 2 Bemærkninger til kapitlet

18 Kapitel 1L Bemærkninger til kapitlet 7

19 Kapitel L II Regel 1 Regel 1 K A P I T E L I I Konstruktion, bygning og markedsføring Anvendelsesområde 1 Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på nye fritidsfartøjer med en skroglængde på 2,5 m og derover, men ikke større end 24,0 m, der markedsføres eller tages i brug den 1. januar 2005 eller senere, jf. dog stk. 2 og 3. 2 Fritidsfartøjer med en skroglængde på 2,5 m og derover, men ikke større end 24,0 m, der er markedsført eller taget i brug den 16. juni 1998 eller senere, men inden den 1. januar 2005, skal være konstrueret, bygget og markedsført efter de regler, som var gældende på markedsførings- eller ibrugtagningstidspunktet, dvs. efter bestemmelserne i Søfartsstyrelsens daværende tekniske forskrift nr. 11 af 15. december Indtil den 31. december 2005 tilladtes markedsføring eller ibrugtagning af fritidsfartøjer, delvis færdigbyggede fartøjer og komponenter, der opfyldte bestemmelserne nævnt i stk.2. 4 For vandscootere gælder forskriftens bestemmelser kun fra den første markedsføring og/eller ibrugtagning efter datoen for fritidsbådsdirektivets ikrafttræden den 1. januar Det forhold, at samme fartøj kan anvendes til udlejning og til oplæring i lystsejlads, betyder ikke, at det udelukkes fra kapitlets anvendelsesområde, hvis det markedsføres til rekreative formål. 6 Kapitlet indeholder ingen bestemmelser, der begrænser anvendelsen af fritidsfartøjer efter, at de er taget i brug. 7 Uanset bestemmelserne i regel er følgende fartøjer ikke omfattet af kapitlet:.1 fartøjer, der udelukkende er konstrueret til konkurrencesejlads, herunder kaproningsbåde og robåde bestemt til træning, og som er betegnet som sådanne af fabrikanten,.2 kanoer og kajakker, gondoler og vandcykler,.3 windsurfere,.4 surfbrætter, herunder motordrevne surfbrætter,.5 originale historiske fartøjer og individuelle reproduktioner af sådanne, der er konstrueret før 1950, og som hovedsagelig er 1

20 Kapitel 1L Regel 2 Regel 2 bygget med originale materialer og er betegnet som sådanne af fabrikanten,.6 forsøgsfartøjer, såfremt de ikke senere markedsføres i Fællesskabet,.7 fartøjer, der er bygget til eget brug, såfremt de ikke inden for en periode på fem år efter bygningen markedsføres i Fællesskabet,.8 fartøjer, der specielt er beregnet til at skulle have en besætning og til at benyttes til erhvervsmæssig passagerbefordring, jf. dog regel 1.2, herunder de fartøjer, der er defineret i Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje, uanset antallet af passagerer,.9 undervandsfartøjer,.10 luftpudefartøjer,.11 hydrofoilfartøjer og.12 dampdrevne fartøjer med ydre forbrænding, der anvender kul, koks, træ, olie eller gas som brændstof. Konstruktion, bygning og markedsføring 1 Fritidsbådsdirektivet 9 er optrykt i Tillæg 1. Med mindre andet udtrykkeligt er nævnt, finder dets bestemmelser vedrørende konstruktion, bygning og markedsføring anvendelse for fritidsfartøjer, delvis færdigbyggede fartøjer, vandscootere og komponenter anvendelse for fritidsfartøjer omfattet af dette kapitel. 9 Europa Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer, som ændret ved Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni

21 Kapitel L II Regel 2 Bemærkninger til kapitlet Gennemførelse af ændringer til fritidsbådsdirektivet 1 Den første udgave af fritidsbådsdirektivet blev gennemført af Søfartsstyrelsen i Den fandt primært anvendelse på nye fritidsfartøjer, hvilket i dette regelværk er betegnelsen for fritidsfartøjer, der er markedsført eller taget i brug 16. juni 1998 eller senere. 2 Der er vedtaget et ændringsdirektiv, som ændrer teksten i det oprindelige direktiv. Søfartsstyrelsen har skrevet ændringerne ind i den oprindelige tekst og optrykt den samlede tekst i Tillæg 1. Bestemmelserne i dette kapitels regel 2 gennemfører de ændringer, som vedrører konstruktion, bygning og markedsføring af fritidsfartøjer. Det sker med hjemmel i Lov om sikkerhed til søs. 10 Den ændrede tekst finder anvendelse på fritidsfartøjer, der markedsføres eller tages i brug 1. januar 2005 eller senere. Indtil den 31. december 2005 kan man i stedet anvende de hidtidige bestemmelser. 3 Ændringsdirektivet indeholder også bestemmelser om udstødnings- og støjemissioner. Disse bestemmelser administreres af Miljøstyrelsen og gennemføres i dansk ret med en bekendtgørelse, som har hjemmel i Havmiljøloven. Af brugerhensyn fremgår bestemmelserne af den samlede tekst i Tillæg 1. De er blot markeret med et M i margen for at gøre opmærksom på dette særlige administrative forhold. 4 Ved fortolkning af fritidsbådsdirektivet anvender Søfartsstyrelsen blandt andet en række fortolkninger, som Kommissionen har udarbejdet og jævnligt opdaterer. Den seneste version af fortolkningerne findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside: Væsentlige sikkerhedskrav og CE-mærkning 1 Fritidsfartøjer, delvis færdigbyggede fartøjer, vandscootere og komponenter, der er omfattet af fritidsbådsdirektivet, skal opfylde direktivets sikkerhedskrav, når de markedsføres eller tages i brug. De skal desuden i overensstemmelse med direktivets bestemmelser være forsynet med en CE-overensstemmelsesmærkning, som er synlig, letlæselig og ikke kan fjernes. I henhold til ovenstående fortolkninger omfatter markedsføring også import af brugte fritidsfartøjer fra tredjelande. 10 Lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, lov om sikkerhed til søs med senere ændringer. 3

22 Kapitel III Regel 2 Overensstemmelsesvurdering 1 Inden produktion eller markedsføring af fritidsfartøjer, delvis færdigbyggede fartøjer, vandscootere og komponenter, der er omfattet af fritidsbådsdirektivet, skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant følge visse procedurer. Procedurerne er beskrevet i fritidsbådsdirektivet og involverer almindeligvis en overensstemmelsesvurdering udført af et såkaldt bemyndiget organ. Bemyndigede organer 1 Medlemsstaterne udpeger i overensstemmelse med fritidsbådsdirektivets bestemmelser bemyndigede organer til at gennemføre overensstemmelsesvurdering. 2 Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en fortegnelse over de bemyndigede organer samt deres identifikationsnummer og de opgaver, de er bemyndiget til at udføre. Den seneste version af fortegnelsen findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside: Samt på engelsk under adressen: 4

23 Kapitel III Regel 2 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L 1. oktober 2006 Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. K A P I T E L I I I Fast installerede F-gasanlæg og kogeapparater til sprit eller petroleum Regel 1 Anvendelsesområde 1 Regel 2 Definitioner 1 Afsnit A F-gasanlæg4 Regel 3 Generelt 4 Regel 4 Trykreguleringsudstyr 4 Regel 5 Rør- og slangeforbindelser 4 Regel 6 F-gasapparater 7 Regel 7 F-gasflaskers placering og installation 8 Regel 8 Sikkerhedsudstyr 9 Regel 9 Skorstensrør og luftindtag 9 Regel 10 Afprøvning og ibrugtagning 10 Regel 11 Instruktion om betjening, kontrol og vedligehold 10 Regel 12 Installation og reparation af F-gasanlæg 10 Afsnit B Kogeapparater til sprit eller petroleum Regel 13 Installation 11 Afsnit C Fællesbestemmelser for afsnit A og B Regel 14 Brandslukningsudstyr 12 Regel 15 Transportabelt udstyr 12 5

24 Kapitel III Regel 2 6

25 Kapitel L III Regel 1 K A P I T E L I I I Fast installerede F-gasanlæg og kogeapparater til sprit eller petroleum Regel 1 Anvendelsesområde 1 Dette kapitel gælder for alle F-gasanlæg til madlavning, opvarmning eller køling samt kogeapparater til sprit eller petroleum, som er installeret efter 1. juni 2003, jf. dog punkt 2. 2 Regel 7, stk. 1, regel 11, 12, 14 og 15 gælder også for anlæg og installationer, som er installeret før den 1. juni 2003, dog skal regel 11, 12, 14 og 15 senest opfyldes den 1. juni Regel 2 Definitioner 1»F-gas (flaskegas)«: Blanding af lette kulbrinter, som er gasformige ved normale temperatur- og trykforhold, og som til almindeligt brug holdes flydende i beholdere ved en forøgelse af trykket over det normale. Hovedbestanddelene er propan, propen, butan og buten, der forhandles som propangas eller butangas eller en blanding af de to gasser. Den engelske betegnelse for F-gas er LPG (liquefied petroleum gas). 2»F-gasflaske«: Bærbar beholder fremstillet til F-gas. 3»F-gasanlæg«: Et anlæg bestående af flaske, trykreguleringsudstyr, sikkerhedsudstyr (gastester), rør, slanger, ventiler, samlinger og indretninger til akkumulering, tilledning, måling og regulering af gasforsyningen til og med gasapparatet. 4»Simpelt F-gasanlæg«: Et anlæg som vist i bilag 1. 5»F-gasapparat«: Et apparat, som er beregnet til madlavning, opvarmning eller køling. 6»F-gasapparat uden aftræk«: Et apparat, hvor forbrændingsluften tages fra det rum, hvori apparatet er placeret, og hvor forbrændingsprodukterne udledes til det samme rum (apparater til madlavning). 7»F-gasapparat med lukket forbrænding«: Et apparat, hvor forbrændingskammer, luftindtag og aftræk er lukket i forhold til det rum, hvori apparatet er placeret. 8»Dæksgaskasse«: En kasse, som udelukkende er beregnet til opbevaring af gasflasker med trykregulator og sikkerhedsudstyr (gastester) samt eventuelle reservegasflasker og tomme gasfla- 1

26 Kapitel L III Regel 2 sker, og som skal placeres på den åbne del af skibet, hvor eventuelt udsivet gas kan flyde over bord uden hindring. 9»Lukket gaskasse eller flaskerum«: En gastæt kasse eller rum udelukkende beregnet til opbevaring af gasflasker med trykregulator og sikkerhedsudstyr (gastester) samt eventuelle reservegasflasker og tomme gasflasker, og som er forsynet med separat dræn over vandlinien, så eventuelt udsivet gas kan flyde uhindret over bord. 10»Højtryksside«: Installationen før trykregulatoren inklusive flaske, hvor trykket ved 20 C er 0,7 MPa (7 bar) eller 0,175 MPa (1,75 bar) for henholdsvis propan- og butangas. 11»Lavtryksside«: Installationen efter trykreguleringsudstyret, hvor trykket ikke må overstige 0,01 MPa (100 mbar). 12»Trykreguleringsudstyr«: Udstyr, som omfatter en eller flere regulatorer til reducering af trykket fra anlæggets højtryksside til anlæggets lavtryksside. 13»Rørforbindelse«: En forbindelse af et anerkendt metallisk materiale. 14»Slangeforbindelse«: En forbindelse af et anerkendt fleksibelt materiale. 15»Hovedafspærringsventil«: En ventil, hvormed gasflasken kan afspærres fra den øvrige installation. 16»Afspærringsventil/-hane«: En ventil/hane, hvormed gasforsyningen til det enkelte gasapparat kan afspærres. 17»Flammeovervågningsudstyr«: Afspærringsventil med følerelement, som holdes åben af varmen fra gasapparatets flamme, og som lukker, hvis flammen slukker. 18»Tilgængelig«: De enkelte komponenter kan efterses, vedligeholdes og afmonteres med eller uden brug af værktøj, men uden at skulle fjerne skibets faste dele. 19»Let tilgængelig«: De enkelte komponenter kan nås hurtigt og sikkert uden brug af værktøj i tilfælde af en nødsituation. 20»Godkendt og mærket«: Godkendt og mærket af Danmarks Gasmateriel Prøvning eller andre tilsvarende prøvningsinstitutter, herunder prøvningsinstitutter i andre EU-medlemsstater samt lande, der er omfattet af EØS-aftalen, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og uafhængig art. 21»Kompetent virksomhed«: En virksomhed, der mindst har ansat en person med faglig viden om simple F-gasanlæg, og som i kraft 2

27 Kapitel L III Regel 2 af sin håndværkstekniske baggrund og praktiske uddannelse må anses for at kunne udføre sådanne installationer forsvarligt. 22»Autoriseret VVS-installatør«: En virksomhed, som er indehaver af en autorisation til bl.a. at udføre gasinstallationer. 23»Kogeapparat til sprit«: Apparat, der forbrænder sprit, og som er beregnet til tilberedning af mad. 24»Kogeapparat til petroleum«: Apparat, der forbrænder petroleum, og som er beregnet til tilberedning af mad. 3

28 Kapitel L III Afsnit A, Regel 3 Afsnit A F-gasanlæg Regel 3 Generelt 1 F-gasanlægget med tilhørende komponenter skal kunne virke ved -20 C til +50 C såvel som ved vibrationer og udsættelsen for det maritime miljø. 2 F-gasanlæg skal være af en type, hvor kun gas i fordampet form kan aftappes. 3 Alle gasapparater på det pågældende skib skal være beregnet til det samme arbejdstryk. Regel 4 Trykreguleringsudstyr 1 Hvert F-gasanlæg skal være forsynet med godkendt og mærket trykreguleringsudstyr, som reducerer trykket, så det er egnet til brug i de gasforbrugende apparater. Gasapparaternes forbrugstryk skal være anført på en mærkat opsat på et iøjnefaldende sted ved gasflasken. Der må ikke anvendes tryk over 0,003 MPa (30 mbar) i noget gasforbrugende apparat. 2 Trykreguleringsudstyret kan være forsynet med udstyr, som begrænser gasudstrømningen i tilfælde af slange-/rørbrud eller en overtrykssikring, som forhindrer ukontrollerede trykstigninger i lavtrykssiden. Gassen, som eventuelt udledes via udstyret, skal udledes til gaskassen eller til det fri. 3 Det nominelle regulerede arbejdstryk skal være angivet på trykreguleringsudstyret. 4 Trykreguleringsudstyr med manuel udvendig reguleringsmulighed må ikke anvendes. 5 Trykreguleringsudstyret skal være anbragt i gaskassen eller opbevaringsrummet til gasflasken. 6 Trykreguleringsudstyret skal være koblet på gasflasken. 7 Trykreguleringsudstyr skal være fremstillet af et metallisk korrosionsbestandigt materiale eller være overfladebehandlet med maling eller plastik, som er effektivt mod den ydre korrosion. Regel 5 1 Generelt Rør- og slangeforbindelser.1 F-gassen skal føres i fast oplagte metalliske rørforbindelser med undtagelse af anvendelsen af korte slangeforbindelser til gasapparater og den i gaskassen anbragte forbindelse mellem trykreguleringsudstyret og tæthedstesteren. 4

29 Kapitel L III Afsnit A, Regel 5.2 Rør- og slangeforbindelser skal være således dimensioneret, at trykfaldet i forbindelserne ikke reducerer arbejdstrykket til under den værdi, fabrikanten har anført på gasapparatet, når alle gasforbrugende apparater er i brug. Der henvises til tabellen i bilag 2..3 Rør- og slangeforbindelser må ikke føres i maskinrum. 2 Rørforbindelser.1 Kun trukne kobberrør eller rustfrie rør, som er forenelige i galvanisk henseende, må anvendes. Minimum vægtykkelsen på rør med en udvendig diameter på 12 mm eller mindre skal mindst være 0,8 mm og 1,5 mm for rør med en diameter over 12 mm..2 Rørforbindelser skal, så vidt det er praktisk muligt, være oplagt uden samlinger og med ekspansionssløjfe..3 Fittings til forbindelser og samlinger skal være metalliske og en af følgende typer:.1 Kravesamling,.2 skæreringssamling, hvor ringens tykkelse er på mindst 0,5 mm, eller.3 kompressionsamling..4 Rørforbindelser skal placeres så højt som praktisk muligt over skibets bund og være isoleret fra skrog og øvrigt udstyr..5 Uundgåelige rørsamlinger og forbindelser skal være let tilgængelige. 3 Slangeforbindelser.1 Der må kun anvendes slangeforbindelser på lavtrykssiden, og de skal være af en anerkendt kvalitet og type..2 Slangeforbindelser skal være godkendt og mærkede til montering på DS 24-slangestudse eller forsynet med permanent fastgjorte endefittings af en anerkendt type, såsom sænksmedede muffer eller muffer med riller. Slanger med fittings skal være let tilgængelige..3 Slangeforbindelser skal være spændingsfrie og må ikke kunne udsættes for kinker. 5

30 Kapitel L III Afsnit A, Regel 5 4 Materialer.1 Smeltepunktet for svejste og støbte fittings må ikke være under 450 C..2 Fittings og eventuelt pakningsmateriale skal være indbyrdes galvanisk foreneligt samt galvanisk foreneligt med det pågældende metalliske rør..3 Spændebånd skal være af en type, som kan genbruges, og være udført af korrosionsmodstandsdygtigt materiale såsom rustfrit stål af type 18Cr 8Ni eller tilsvarende..4 Endefittings skal være af korrosionsmodstandsdygtigt materiale såsom bronze eller rustfrit stål. Endefittings af bronze og skæreringe må ikke indeholde mere end 15% zink..5 Skæreringsfittings anvendelse i forbindelse med kobberrør skal forsynes med bronzemuffe og bronzeskærering. Alle komponenter skal passe sammen og være af samme type. 5 Installation.1 Rørforbindelser må ikke have direkte kontakt med skibsskroget og dets øvrige udstyr..2 Alle forsyningsforbindelser og komponenter skal føres mindst 30 mm fra elektriske ledere, hvis ikke forsyningsforbindelserne er beskyttet af et udvendigt rør uden samlinger, eller de elektriske ledere er beskyttet i henhold til en anerkendt standard..3 Alle forbindelser skal føres mindst 100 mm fra motorers udstødningsrør med tilhørende komponenter. Rørforbindelser skal føres 100 mm fra elektriske terminaler (klemskruer)..4 Metalliske rørforbindelser skal understøttes med fast monterede ikke metalliske bøsninger med frigang for hver 0,5 m. Bøsningerne skal være korrosionsbestandige, ikke have slibe- eller skæreegenskaber eller andre skadelige påvirkninger på røret samt være forenelige med rørmaterialet..5 Alle samlinger og forbindelser i anlægget skal være udført, så der ikke forekommer spændinger i fittings..6 Rørgennemføringer i inddelinger eller skotter, som forventes at skulle være vandtætte i gennemføringsniveauet, skal være vandtætte. Slangeforbindelser må ikke føres igennem sådanne inddelinger eller skotter..7 Rørforbindelser, som føres igennem inddelinger eller skotter, skal i gennemføringspunktet være beskyttet mod beskadigelse ved gnidning. 6

31 Kapitel L III Afsnit A, Regel 6.8 Alle gevindfittings skal være af en anerkendt konisk type, og pakningsmaterialet skal påføres han-delen inden samling. 6 Afspærringsventiler Regel 6.1 Ethvert F-gasanlæg skal være forsynet med en let tilgængelig, manuelt betjent hovedafspærringsventil på højtrykssiden før reguleringsudstyret for hver gasflaske. Hovedafspærringsventilen kan være flaskeventilen..2 Et gasanlæg med to flasker skal være forsynet med en automatisk eller manuelt betjent omskifterventil ud over hver flaskes hovedafspærringsventil..3 På lavtrykssiden skal der være installeret en afspærringsventil for hvert gasapparat. Afspærringsventilen skal være let tilgængelig og kunne betjenes i nærheden af gasapparatet uden at skulle række ind over apparater med åbne flammer, dog må ventilen ikke være anbragt, så den kan betjenes fejlagtigt. Gasanlæg med kun et gasapparat behøver ikke at være forsynet med en afspærringsventil, hvis det vurderes, at hovedafspærringsventilen er let tilgængelig og kan betjenes i nærheden af apparatet..4 Det skal ved indikering umiddelbart være let at se, om et gasapparats afspærringsventil er åben eller lukket..5 Afspærringshaner skal være fjedrebelastede og må kun anvendes på lavtrykssiden. Nåleventiler må ikke anvendes på lavtrykssiden, og skydeventiler må ikke anvendes noget steds i anlægget. F-gasapparater 1 F-gasapparater skal være af apparatkategori I3B/P (til såvel butan som propan) og være beregnet til et tilslutningstryk på 0,003 MPa (30 mbar). 2 Alle gasapparater skal være CE-mærkede i henhold til Rådets direktiv 90/396/EØF af 29. juni 1990 om tilnærmelser af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater og skal installeres i skibe i henhold til nærværende forskrift og i henhold til fabrikantens instruktioner. 3 Hvert gasapparat skal være sikkert fastgjort til skibet for at eliminere utilbørlige spændinger i rør, slanger og fittings. 4 Hvert gasapparat, inklusive eventuelt vågeudstyr for flamme, skal være forsynet med flammesikringsudstyr. 7

32 Kapitel L III Afsnit A, Regel 7 5 Hvert gasapparat med undtagelse af apparater, som anvendes til tilberedning af mad, og som overvåges under brugen, skal være med lukket forbrænding. 6 Hvert gasapparat skal være mærket med henvisning til instruktionen og den type gas, som apparatet skal forsynes med. 7 Ved hvert gasapparat med åben forbrænding skal der på et synligt sted være anbragt en mærkat med minimum 4 mm høje bogstaver med følgende tekst:»obs! Undgå kulilteforgiftning Udluft rummet konstant, når apparatet anvendes Anvend ikke apparatet til opvarmning«8 Brændbare materialers afstand til gasapparaters åbne flamme skal være i henhold til bilag 3. 9 Gasapparater til rum- og vandopvarmning, som er placeret i apteringen, skal være installeret, så personer ikke kan komme i kontakt med varme overflader, som kan medføre forbrænding. 10 Der skal være et tilstrækkeligt friareal omkring gasapparaterne, så kontrol og vedligehold kan udføres tilfredsstillende. 11 Gasapparater til madlavning skal være udstyret med arrangementer (slingregrej), som kan holde kogeudstyret på plads ved 30 graders krængning i almindelige sejlbåde og ved 15 graders krængning i motorbåde og flerskrogssejlbåde. Regel 7 F-gasflaskers placering og installation 1 Gasflasker i skibe med en længde under 24 m må maksimalt indeholde 11 kg gas, og der må højst være to flasker af denne størrelse om bord (en i brug og en i reserve). 2 Gasflasker og regulerings- og sikkerhedsudstyr skal være sikkert fastgjort med arrangementer, som kan modstå skibets påvirkninger. 3 Gasflaskers regulerings- og sikkerhedsudstyr skal installeres i gaskassen eller flaskerummet. 4 Gasflasker, som ikke anbringes på frit dæk, skal anbringes i lukkede gaskasser eller flaskerum, som er placeret over vandlinien og forsynet med et 19 mm dræn placeret 75 mm over vandlinien, så udsivet gas uhindret kan ledes over bord. 5 Gaskasser/flaskerum inklusive ventilation og dræn skal placeres mindst 500 mm fra skibets nedgange, og de skal være indrettet, så regulerings- og sikkerhedsudstyr er let tilgængeligt. 8

33 Kapitel L III Afsnit A, Regel 8 6 Gaskasser/flaskerum må kun anvendes til opbevaring af gasflasker med tilhørende trykregulerings- og sikkerhedsudstyr. 7 Gaskasser/flaskerum må så vidt muligt ikke forsynes med elektriske installationer, men hvis sådanne installationer er nødvendige til f.eks. belysning, skal armaturerne være i en eksplosionssikker udførsel. 8 Reserveflasker eller tomme flasker skal også opbevares i gaskasser/flaskerum. Regel 8 Regel 9 Sikkerhedsudstyr Sikkerhedsudstyret skal mindst bestå af en tæthedstester af bobletypen, som skal monteres i gaskassen/flaskerummet umiddelbart efter reduktionsventilen, og som let skal kunne kontrolleres. Skorstensrør og luftindtag 1 Skorstensrør og luftindtag skal installeres i henhold til fabrikantens anvisning. 2 Skorstensrør skal dimensioneres og føres, så der er sikkerhed for, at røggasprodukterne ledes til fri luft uden forhindringer. 3 Skorstensrør og luftindtag skal være lufttætte i hele udstrækningen fra apparat til udmundingerne på frit dæk. 4 Der må ikke monteres spjæld i skorstensrøret. 5 Det skal være muligt at efterse skorstensrøret i dets fulde længde. 6 Skorstenens afgangsrør på frit dæk skal mindst placeres i en afstand af 500 mm fra ventilatorer, luger, andre åbninger til bådens indre, vinduer, påfyldninger til brændstof og brændstoftankenes luftrør. 7 Skorstensrøret skal isoleres, så beskadigelse og eventuel antændelse af fartøjets konstruktion og aptering ikke kan finde sted. 8 Den del af skorstensrøret, som er placeret på frit dæk, skal være forsynet med et gitter eller en skærm, som beskytter røret mod beskadigelse og forhindrer berøring af det varme rør. 9

34 Kapitel L III, Regel 10 Regel 10 Afprøvning og ibrugtagning 1 Før ibrugtagning og efter større reparationer skal gasledningerne efter reduktionsventilen og frem til gasapparaternes reguleringsventiler trykprøves med tre gange arbejdstrykket, dog ikke over 0,015 MPa (150 mbar). Hvis trykket kan holdes konstant i fem minutter + - 0,005 MPa (50 mbar), anses anlægget for at være tæt. Regel 11 Regel 12 I forbindelse med tæthedsundersøgelser må ikke anvendes sæbeopløsninger indeholdende ammoniak. Herefter skal:.1 Hele installationen gennemgås visuelt med hensyn til gasog vandtætte gennemføringer, røroplægninger og apparaternes og gasflaskernes korrekte installation,.2 alle gasapparater inklusive tændblussikringer og eventuelle vågeflammer funktionsprøves i henhold til fabrikantens anvisning, og det kontrolleres med alle apparaterne tændt, at apparaternes flammehøjder er normale, og.3 tæthedstesteren funktionsprøves. Instruktion om betjening, kontrol og vedligehold Der skal forefindes en instruktion om betjening, kontrol og vedligehold af systemet inklusive gasapparater, som mindst indeholder punkterne i bilag 5 samt fabrikanternes særlige anvisninger. Installation og reparation af F-gasanlæg 1 Installation og reparation af F-gasanlæg, der ikke er simple F- gasanlæg, skal udføres af en virksomhed med gyldig autorisation som VVS-installatør eller en kompetent virksomhed. 10

35 Kapitel L III Afsnit B, Regel 13 Afsnit B Kogeapparater til sprit eller petroleum Regel 13 Installation 1 Apparater til sprit under tryk må ikke anvendes. 2 Sikkerhedsafstanden til brændbart materiale, som vist i bilag 3, skal overholdes. 3 Apparaterne skal være forsvarligt fastgjort i væsketæt bakke af ikke-brændbart materiale med 25 mm kant. 4 Brændstof skal opbevares i originalemballager, og der må højst være 6 liter sprit om bord. 11

36 Kapitel L III Afsnit C, Regel 14 Afsnit C Fællesbestemmelser for afsnit A og B Regel 14 Brandslukningsudstyr 1 Der skal forefindes en egnet håndildslukker på mindst 2 kg i fartøjer med de ovenfor nævnte installationer. 2 Ved kogeinstallationer skal der endvidere være anbragt et egnet brandtæppe. Regel 15 Transportabelt udstyr Transportabelt udstyr, som anvender F-gas, sprit eller petroleum, må ikke anvendes om bord i skibe, dog med undtagelse af udstyr, som anvendes i forbindelse med vedligehold og reparation. 12

37 Kapitel L III Bilag 1 Bilag 1 13

38 Kapitel L III Bilag 1 SIMPELT F-GASANLÆG (Bestemmelserne i regel 2.4) Stykliste til skitse Pos Emne Gasslange Spændebånd Stophane/ventil Tæthedstester Kobberrør Gaskompressionsfittings Gennemføring Rørbøjler med elastisk gummibøsning Gastæt gennemføring af kobberrør fra gaskasse Lavtryksregulator Afløbsrør fra gaskasse, min. 12,7 mm Ø Paragraf i bestemm elserne Detail pos. 6. Detail pos. 2. A Stophane/tæthedstester E Slangenippel B Omløbermøtrik til gas F Spændebånd C Skærering G Gasslange D Støttebøsning for ikke at deformere kobberrøret 14

39 Kapitel L III Bilag 2 Bilag 2 Konstruktionsvejledning for trykfald på grund af rørmodstand Rør/ slanger indv. diameter i mm Trykfald i kpa/m rør eller slange Effektforbrug 1kW 2kW 3kW 4kW 6kW 8kW 10kW 12kW 15kW 4 0,004 0,015 0,03 0,05 0,15 0, ,001 0, ,012 0,03 0,04 0,07 0,1 0,14 8 < 0,001 0,001 0,002 0,003 0,01 0,015 0,02 0,025 0, < 0,001 < 0,001 0,001 0,003 0,004 0,006 0,009 0, < 0,001 0,001 0,001 0,002 0,002 0, Denne tabel er til anvendelse med propan ved 3 kpa, 3,7 kpa og 5 kpa og butan ved 3 kpa og 5 kpa. 2. Fittings omregnet til rørlængder: - T og vinkel 0,6 m - lige forbindelser 0,3 m - bøjet slange eller rør 0,3 m 3. Rør- og slangevolumenet i installationen bør minimeres i overensstemmelse med denne tabel. 15

40 Kapitel L III Bilag 3 Bilag 3 16

41 Kapitel L III Bilag 4 Bilag 4 Ventilation Retningslinier til beregning af det krævede minimumsareal af ventilationsåbninger i apteringsrum, hvor F-gasapparater med åben flamme og uden skorstensrør (apparater til kogning, stegning og bagning) er installeret, er angivet i følgende formel: A Hvor, 2200U + 650P A er det effektive areal i mm 2, U er apparatets pålydende effekt angivet i kw, og P er det antal personer, som apteringen er beregnet til. Denne formel kan anvendes i forbindelse med ethvert rum i et fartøj med F-gasudstyr uden skorstensaftræk, som kan lukkes tæt. Minimumsarealet A for fast anbragte ventilationsåbninger er 4000 mm 2. Ventilationen skal udgøres af mindst to lige store ventilationsåbninger med den ene åbning anbragt så højt som muligt og den anden så lavt som muligt. Begge åbninger skal være forsynet med ventilationshætter og være således anbragt, at de ikke afspærres utilsigtet. 17

42 Kapitel L III Bilag 3 Bilag 5 Instruktioner, som skal være indeholdt i instruktionsbogen fra fabrikanten Fabrikanter af F-gasudstyr, som installeres i skibe, skal medlevere en instruktionsbog om betjening og vedligehold, herunder sikkerhedsinstruktioner for udstyret. Instruktionsbogen skal mindst indeholde nedennævnte oplysninger. Instruktionsbogen kan være en del af en instruktionsbog udarbejdet i henhold til ISO Luk afspærringsventilen til systemet og hovedafspærringsventilen på flasken, når gasapparaterne ikke er i brug. Luk afspærringsventilerne ved flaskeskift og i en nødsituation. 2 Forsikre dig om, at afspærringsventilerne til gasapparaterne er lukkede, inden hovedafspærringsventilen på flasken åbnes. 3 Undersøg F-gassystemet for lækager regelmæssigt. Undersøg alle forbindelser for lækage:.1 Ved jævnlig kontrol af tæthedstesteren, dog mindst en gang om måneden..2 Ved kontrol af samlinger m.v. med en sæbeopløsning eller andet opløsningsmiddel med gasapparaternes afspærringsventiler lukkede og de øvrige afspærringsventiler åbne. 4 Anvend aldrig sæbeopløsninger, som indeholder ammoniak, og udfør aldrig lækagesøgning med åben flamme. 5 Hvis der findes en lækage i systemet, så luk afspærringsventilen til systemet og hovedafspærringsventilen på flasken, og lad systemet efterse og reparere af en autoriseret VVS-installatør/kompetent virksomhed. 6 Apparater med åben flamme uden separat luftindtag og skorstensaftræk forbruger luftens ilt i rummet og afgiver samtidig forbrændingsprodukter til rummet. Der kræves ventilation, når sådanne apparater anvendes. Vær derfor altid sikker på, at ventilationsåbningerne er åbne og ikke utilsigtet afspærret. Anvend aldrig sådanne apparater til opvarmning. 7 Afspær aldrig adkomsten til F-gassystemernes komponenter. 8 Afmonter tomme flasker fra systemet og luk hovedafspærringsventilen, påsæt beskyttelseshætterne inklusive eventuelle propper, og opbevar de tomme flasker i de dertil indrettede gaskasser/ flaskerum.

43 Kapitel IL Regel 15 9 Anvend aldrig de indrettede gaskasser/flaskerum til opbevaring af andet udstyr. 10 Efterlad aldrig fartøjet uden opsyn, når et gasapparat er tændt. 11 Anvend aldrig åben ild og ryg aldrig, når der skiftes gasflasker. 12 Slanger i F-gassystemet skal efterses regelmæssigt, dog mindst hvert år, og udskiftes hvis beskadiget eller kvalitetsforringet. 19

44 Kapitel IL Regel 15 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L 1. oktober 2006 Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. K A P I T E L I V Udstyr Regel 1 Generelt... 1 Regel 2 Redningsveste... 1 Bemærkninger til kapitlet

45 Kapitel IL Regel 15 21

46 Kapitel L IV Regel 1 Regel 1 Generelt K A P I T E L I V Udstyr 1 Ethvert fritidsfartøj skal være forsynet med sikkerhedsudstyr i fornødent omfang under hensyntagen til årstidens vejrforhold, fartøjets type og størrelse samt turens længde og varighed. Regel 2 Redningsveste 1 Denne regel omfatter alle fritidsfartøjer bortset fra badeudstyr, der udelukkende anvendes i strandkanten. 2 Alle fritidsfartøjer, der ikke er fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller svømmeveste til alle personer om bord..1 Kapronings- og motionsroningsfartøjer kan i stedet følge Dansk Forening for Rosports eller Dansk Kano og Kajak Forbunds sikkerhedsbestemmelser..2 Dykkere, som transporteres i fartøjer, omfattet af denne regel, kan anvende de opstigningsveste, der bruges sammen med dykkerudstyret, i stedet for redningsveste..3 Fartøjer, der under opsyn anvendes i lavvandede områder i forlystelsesparker og lignende, kan af Søfartsstyrelsen fritages for at opfylde denne regel. 3 Rednings- og svømmeveste skal være typegodkendt efter anerkendte normer og overensstemmelsesmærkede med enten ratmærke eller CE-mærke. Redningsveste, der er varefaktamærkede efter den tidligere gældende ordning, kan anvendes, indtil de udskiftes på grund af slid eller ælde. 4 Anvisninger for brugen og vægtgrænser m.v. af den enkelte rednings- eller svømmevest skal følges. 1

47 Kapitel L IV Regel 2 Generelt om sikkerhedsudstyr Bemærkninger til kapitlet 1 Ejeren og føreren må skønne, hvilket sikkerhedsudstyr der er passende. Som vejledning henvises til anbefalingen i kapitel VI, regel 1.2. Formål og anvendelsesområde for reglen om redningsveste 1 Formålet med reglen er at sikre, at alle, som færdes på vandet, har mulighed for at iføre sig et personligt opdriftsmiddel.»på vandet«skal forstås i bredeste forstand og omfatter havet, fjorde, havne, åer, indsøer, m.m. 2 Reglen omfatter ikke badeudstyr såsom luftmadrasser og badedyr, der anvendes i forbindelse med badning ved stranden. Når et fartøj er sikkert fortøjet i havn, kan der modtages besøg om bord, uden at der behøver at være redningsveste til alle. 3 I kapronings- og motionsroningsfartøjer er pladsen trang, ligesom den fysiske aktivitet gør det vanskeligt at bære redningsvest. Dansk Forening for Rosport og Dansk Kano og Kajak Forbund har udarbejdet sikkerhedsbestemmelser, der stiller krav til roeres kunnen, svømmefærdighed, fartøjets maksimale afstand fra land, følgebåd, m.m. For kapronings- og motionsroningsfartøjer kan man vælge at følge disse sikkerhedsbestemmelser i stedet for bestemmelserne i reglen. 4 Både, der anvendes under opsyn i lavvandede søer i forlystelsesparker og lignende, kan af Søfartsstyrelsen fritages for at følge reglen. En fritagelse forudsætter, at Søfartsstyrelsen ved syn har konstateret, at bådene anvendes under så betryggende forhold, at redningsveste er unødvendige. Særligt om redningsveste 1 Bestemmelsen om typegodkendelse skal sikre, at redningsveste og svømmeveste har en vis kvalitet, og at der føres kontrol med kvaliteten. Veste, der er ratmærket eller mærket SOLAS-, DVN- eller CE-typegodkendt samt DVN-varedeklareret, kan anvendes. 2 En redningsvest med fast opdrift og krave vanskeliggør visse aktiviteter til søs, hvorfor reglen muliggør brugen af mindre generende svømmeveste og oppustelige redningsveste, der indbyder til at blive båret hele tiden. Dykkere kan anvende opstigningsveste, som de er fortrolige med. Bæres en redningsvest ikke, bør den være anbragt, så den er let tilgængelig. 3 Brugsanvisninger, der følger rednings- og svømmeveste, skal følges. Som eksempel på sådanne anvisninger kan nævnes, at veste al-

48 Kapitel L VL Regel 2 mindeligvis er godkendt til brug for personer inden for afgrænsede vægtgrupper, og at brugen af svømmeveste forudsætter, at brugeren kan svømme. 4 Det anbefales, at veste har en farve, der let ses i vandet, f.eks. orange, da en sådan farve gør det lettere for redningsfolk at finde en forulykket person. Det frarådes at anvende blå, hvide, camouflage- eller andre diskretfarvede veste. Ejerens, førerens og de ombordværendes pligter 1 Det er fartøjets fører, som skal sørge for, at der for hver person findes en godkendt redningsvest om bord. Rederen, som typisk vil være fartøjets ejer, skal sikre, at føreren har mulighed for at opfylde denne forpligtelse. Endvidere påhviler det enhver ombordværende at respektere de sikkerhedsforanstaltninger, som træffes om bord af hensyn til deres sikkerhed. Som eksempel kan nævnes, at rederen/ejeren af et fritidsfartøj skal sørge for, at der er redningsveste til alle om bord, når han er om bord og fører fartøjet. Hvis han låner fartøjet ud og bliver gjort opmærksom på, at der ikke er redningsveste til alle om bord, skal han sørge for, at forholdet bringes i orden inden afsejlingen. 2 Forholdene for fritidsfartøjer adskiller sig normalt på forskellig vis fra forholdene for handels- og fiskeriflåden, hvilket kan medføre, at muligheden for at lægge et egentligt ansvar hos rederen/ejeren svækkes. Som eksempel kan nævnes de lystfiskeriforeninger, der stiller både til rådighed for deres medlemmer, og hvor bådene er placeret ved forskellige anløbssteder. Her vil det ikke være praktisk muligt for bestyrelsen eller andre at sikre, at der er redningsveste til stede, f.eks. fordi der ikke er mulighed for forsvarlig opbevaring af vestene i aflåselige bådehuse. En forening kan her opfylde sin forpligtelse ved at instruere sine medlemmer om, at de selv skal medbringe redningsvest, når de vil anvende foreningens både. Ansvaret for, at der findes redningsveste om bord, vil i sådanne tilfælde alene ligge hos føreren af fartøjet. 3 Enhver fører af et fartøj er skibsfører i sølovens forstand og har i alle tilfælde pligt til at sørge for, at der er redningsveste til alle om bord. Et fartøj må ikke afsejle, før redningsveste i korrekt størrelse til alle er til stede. Redningsveste medbragt af de øvrige ombordværende indgår naturligvis i fartøjets øjeblikkelige beholdning af redningsveste. 3

49 Kapitel L V Regel 2 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L 1. oktober 2006 Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. K A P I T E L V Miljøbeskyttelse Regel 1 Opbevaring af kloakspildevand... 2 Regel 2 Forbud mod udledning af olie... 3 Regel 3 Opslag om affald

50 Kapitel L IV Regel 2

51 K A P I T E L V Miljøbeskyttelse Regel 1 Opbevaring af kloakspildevand 11 1 Denne regel finder anvendelse på fritidsfartøjer, som er forsynet med toilet, og som besejler østersøområdet og dansk søterritorium. 2 I denne regel forstås ved:.1 Nyt fartøj: Et fartøj, hvis køl er lagt, eller som er produceret den 1. januar 2000 eller senere..2 Eksisterende fartøj: Et fartøj som ikke er nyt..3 Kloakspildevand: Afløbsstoffer og andet affald fra toiletter og urinaler..4 Fast installeret toiletsystem: Et toiletsystem, som består af toiletkumme, opbevaringstank med tilhørende ventiler og rør og/eller slangeforbindelser samt en landtilslutning..5 Transportabelt toilet: Et toiletsystem, som består af en toiletkumme med tilhørende transportabel opbevaringstank uden søforbindelse, hvor tanken manuelt kan tømmes ved hældning..6 Landtilslutning: Et standardkoblingsled, hvorigennem opbevaringstanken kan tømmes via eksternt pumpearrangement..7 Søtoilet: Et toiletsystem, som ikke er forsynet med opbevaringstank, og som har direkte forbindelse til søen..8 Østersøområdet: Østersøen, Den botniske Bugt, Den finske Bugt, Sundet, Bælterne samt Kattegat indtil breddeparallellen 57º44,8'N gennem Skagen. 3 I nye fartøjer skal fast installerede- og transportable toiletsystemer opfylde de tekniske krav i den på byggetidspunktet seneste udgave af standarden ISO Eksisterende fartøjer, som er produceret efter 1. januar 1980 og både har en længde over 10,5 m og en bredde over 2,8 m, skal opfylde bestemmelserne i regel 1.3 fra den 1. januar 2005, dog kan.1 eksisterende transportable toiletter bibeholdes, 11 Reglen er udstedt i forbindelse med Danmarks forpligtelse til at udstede regler om opbevaring af kloakspildevand i mindre fartøjer, jf. Annex IV til Helsinkikonventionen.

52 Kapitel VI Regel 2.2 eksisterende fastinstallerede toiletsystemer bibeholdes, hvis systemet forsynes med en landtilslutning i henhold til ISO 8099, og.3 eksisterende søtoiletter bibeholdes, hvis toilettet forsynes med opbevaringstank samt en landtilslutning i henhold til ISO I ethvert toiletsystem må der til desinficering og andre formål kun anvendes produkter, som ikke er skadelige for havmiljøet. Regel 2 Forbud mod udledning af olie 1 Enhver udledning i søen af olie eller olieholdige blandinger fra fritidsfartøjer er forbudt. Regel 3 Opslag om affald 1 Alle fritidsfartøjer med en skroglængde på 12 meter eller derover skal have opslag som vist nedenfor, som gør de ombordværende opmærksom på kravene om behandling og bortskaffelse af affald..1 Opslaget skal være skrevet på flaglandets officielle sprog. For fritidsfartøjer, som sejler på havne eller terminaler, som er under et andet konventionslands jurisdiktion, skal opslaget være på engelsk eller fransk..2 Opslaget skal være anbragt på et iøjnefaldende sted. 2 Alle fritidsfartøjer skal være forsynet med opbevaringsfaciliteter med kapaciteter, som er tilstrækkelige til opbevaring om bord af fast affald såvel som levnedsmiddelaffald. 3

53 Kapitel VI Regel 3 OPSLAG OM BEHANDLING AF AFFALD OM BORD Affald fra fartøjer skal sorteres i henhold til nedennævnte tabel og skal opbevares i containere om bord. Alt affald fra fartøjer skal så vidt muligt afleveres til modtagefaciliteter i land. Legal bortskaffelse af affald fra fartøjer i havet må kun ske i henhold til nedennævnte tabel og i henhold til tilladelse fra fartøjets fører. Illegal bortskaffelse af affald i havet vil blive straffet. Affald Alle former for plastik, herunder syntetisk reb og fiskenet samt skraldeposer Dunnage, forings- og indpakningsmateriale, som kan flyde Papir, klude, glas metal, flasker, lervarer og tilsvarende materialer Levnedsmiddelaffald Uden for særlige havområder Forbudt 25 sømil fra nærmeste kyst 12 sømil fra nærmeste kyst 12 sømil fra nærmeste kyst Særlige havområder 12) Forbudt Forbudt Forbudt 12 sømil fra nærmeste kyst 12) Særlige havområder er defineret i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel XVI, regel 5 og omfatter blandt andet østersøområdet og nordsøområdet, herunder de indre danske farvande. 4

54 Kapitel VI Regel 3 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L 1. oktober 2006 Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. K A P I T E L V I Tillægskrav for udlejningsfartøjer Regel 1 Anvendelsesområde... 7 Regel 2 Definitioner... 7 Regel 3 Ansvar... 8 Regel 4 Konstruktion... 8 Regel 5 Motor og elinstallationer m. v Regel 6 Udrustning

55 Kapitel VI Regel 3 6

56 Regel 1 K A P I T E L V I Tillægskrav for udlejningsfartøjer Anvendelsesområde 1 Bestemmelserne i dette kapitel er obligatoriske for danske og grønlandske fritidsfartøjer, som anvendes til udlejning uden fører eller professionel oplæring i lystsejlads. 2 Søfartsstyrelsen anbefaler, at øvrige danske og grønlandske fritidsfartøjer ligeledes opfylder bestemmelserne. 3 Kapitlet gælder tillige for udenlandske fritidsfartøjer, som anvendes til udlejning uden fører eller professionel oplæring i lystsejlads, såfremt udlejningsforretningen eller sejlerskolen har følgende tilknytning til Danmark eller Grønland:.1 Udlejningen eller oplæringen formidles fra et kontor eller via en agent etableret i Danmark eller Grønland..2 Udlejningen eller oplæringen formidles fra et kontor eller via en agent etableret i udlandet, men fritidsfartøjet ligger regelmæssigt i dansk eller grønlandsk havn, og lejerne eller eleverne begynder sejladsen der. 4 Uanset bestemmelserne i regel 1.1, 1.2 eller 1.3 gælder kapitlet ikke for følgende fritidsfartøjer: Regel 2.1 Fartøjer, der udlejes med fører, idet de anses for erhvervsfartøjer..2 Fritidsfartøjer med en skroglængde på 24 m eller derover..3 Fritidsfartøjer med en skroglængde under 2,5 m, vandcykler, windsurfere, surfbrætter og vandscootere..4 Fritidsfartøjer, som alene anvendes i beskyttede lavvandede søer i forbindelse med forlystelsesparker og lignende. Definitioner 1 Lille fartsområde. Havne, søer, åer, kanaler, samt inden for 1500 m fra andre kyster end den jyske vestkyst. 2 Mellemstort fartsområde. Uden for lille fartsområde, men inden for området øst for linjerne Lindesnæs-Helgoland-Cuxhaven samt i Østersøen og mellemliggende farvande. Desuden ved Grønland inden for 3 sømil fra de yderste skær (Basislinien) i området Prins Christianssund på Østkysten til Kullorsuag (Djævelens Tommelfinger) nord for Upernavik.

57 Kapitel VI Regel 3 3 Stort fartsområde. Uden for mellemstort fartsområde. Regel 3 Ansvar 1 Fartøjets ejer er ansvarlig for, at fartøjet ved begyndelsen af hvert lejemål eller hver undervisningssejlads opfylder bestemmelserne i dette kapitel. 2 Udlejes fartøjet gennem et dansk eller grønlandsk udlejningsbureau, kan ejerens ansvar ved skriftlig aftale overføres til bureauet. Regel 4 Konstruktion 1 Nye fartøjer, der er omfattet af fritidsbådsdirektivet, skal som dokumentation for, at de opfylder fritidsbådsdirektivets sikkerhedskrav, være forsynet med en fabrikantplade med CE-mærke. Den maksimale last og det maksimale antal personer, som fremgår af fabrikantpladen, må ikke overskrides under sejlads. Fartøjets ejer skal oplyse føreren om den fartøjskonstruktionskategori, som fremgår af fabrikantpladen, og gøre denne opmærksom på, at følgende begrænsninger ligger til grund for godkendelsen: A: Oceangående fartøjer. B: Offshore-fartøjer. Vindstyrke 8 svarende til hård kuling med en vindhastighed på m/s og en bølgehøjde på 4 m. C: Kystfartøjer. Vindstyrke 6 svarende til hård vind med en vindhastighed på m/s og en bølgehøjde på 2 m. D: Fartøjer til beskyttede farvande. Vindstyrke 4 svarende til jævn vind med en vindhastighed på 6-8 m/s og en bølgehøjde på 0,3 m. Fartøjets ejer skal desuden anbefale føreren at høre daglige vejrmeldinger og blandt andet tage de nævnte begrænsninger samt sin egen og besætningens erfaring i betragtning, når det vurderes, om det er forsvarligt at sejle ud. 2 Nye fartøjer, der ikke er omfattet af fritidsbådsdirektivet, og eksisterende fartøjer kan alternativt være bygget i henhold til reglerne i Nordisk Bådstandard og typegodkendt enten af Søfartsstyrelsen eller af søfartsmyndighederne i et af de øvrige nordiske lande eller af et af Søfartsstyrelsen anerkendt klassifikationsselskab..1 Fartøjerne kan dog også være bygget og godkendt i henhold til et af Søfartsstyrelsen anerkendt klassifikationsselskabs konstruktionsregler..2 Fartøjerne skal være forsynet med et skilt, der oplyser om, hvilke regler fartøjet er bygget og godkendt efter, den godkendende myndighed samt den maksimale last og det maksimale antal 8

58 Kapitel VI Regel 5 Regel 5 personer, som må medtages. De nævnte grænser må ikke overskrides under sejlads. Motor og elinstallationer m.v. 1 Nye fartøjer, der ikke er omfattet af fritidsbådsdirektivet, og eksisterende fartøjer skal opfylde følgende krav: Regel 6.1 Benzin og gas må ikke anvendes som brændstof i motorer. Benzin må dog anvendes i påhængsmotorer..2 Såfremt der er installeret fast brandslukningsanlæg i motorrum og eventuelt for brændstoftanke, skal det være et anlæg, der er typegodkendt efter anerkendte normer. Udrustning 1 Fartøjer, der anvendes i lille fartsområde, skal være udrustet i henhold til følgende:.1 Fartøjer, som med rimelighed kan anses for at kunne fremdrives med årer (f.eks. lette motorbåde), skal være forsynet med 1 sæt årer og de fornødne åregafler eller tolde samt reserveåre..2 1 øsekar eller pøs..3 1 redningsvest, der er typegodkendt 1 efter anerkendte normer, for hver ombordværende voksen eller barn. Vestene skal være beregnet til de ombordværendes aktuelle personvægt..4 Lydgivere som foreskrevet i de internationale søvejsregler..5 Lanterner, der er typegodkendt efter anerkendt normer, jf. dog de internationale søvejsregler 1972/81, regel 23, litra c, og regel 25, litra d..6 1 vandtæt elektrisk lygte indrettet til signalering..7 Fartøjer med en skroglængde større end 6 m samt alle motorfartøjer, der kan plane (speedbåde), skal være udstyret med 1 redningskrans med line, der er typegodkendt efter anerkendte normer..8 Enhver redningsvest, -krans og -flåde skal være forsynet med lysreflekterende materiale, der er typegodkendt efter anerkendte normer. 1 I søer, åer, kanaler eller andre farvande, hvor der ikke er risiko for at drive til havs, skal redningsveste være typegodkendt med en opdrift på minimum 100 N, og i andre farvande skal de være typegodkendt med en opdrift på minimum 150 N. 9

59 Kapitel VI Regel 6.9 Fartøjer med en skroglængde mindre end 15 m skal udrustes med ankerudrustning og fortøjninger som angivet i tabel 1. Dog kan ankerudrustningen udelades, såfremt fartøjet kun sejler på søer, åer, kanaler eller andre farvande, hvor der ikke er risiko for at drive til havs. Den samlede ankervægt fastsættes i overensstemmelse med linie 1 i tabel 1, idet den anførte vægt er baseret på traditionelle ankertyper (stokankre o.l.). Den samlede ankervægt kan opdeles i flere ankre, hvoraf det største mindst skal have en vægt som angivet i linie 2 i tabel 1. Såfremt der anvendes specialankre, der er godkendt af og forsynet med certifikat fra et anerkendt klassifikationsselskab, kan ankervægten tillades reduceret med op til 25%. Såfremt fartøjet har en relativ stor rigning eller en lang overbygning, skal ankervægten forøges med op til 20%. Fartøjet skal endvidere udrustes med mindst 1 kædeforfang af en længde og dimension som angivet i linie 5-7 i tabel 1, samt mindst 1 ankertov med en længde og dimension som angivet i linie 3-4 i tabel 1. Fartøjet skal desuden udrustes med tilstrækkelige fortøjninger, hvilket som vejledning omfatter 2 fortøjninger hver med en længde og brudstyrke som angivet i linie 8 og 9 i tabel 1. Skroglængde mindre end (m) Samlet ankervægt (kg) Største ankers min. vægt (kg) Ankertovs længde (m) Ankertovs brudstyrke (kn) Kædeforfangs længde (m) 1, Kædeforfangs dimension (mm) ,5 12,5 12,5 12,5 Kædeforfangs dimension ( ) 5/16 5/16 5/16 5/16 5/16 5/16 3/8 3/8 3/8 1/2 1/2 1/2 1/2 Fortøjnings længde (m) Fortøjnings brudstyrke (kn) Tabel 1. Fartøjer med en skroglængde mindre end 15 m.10 Fartøjer med en skroglængde større end eller lig med 15 m skal udrustes med ankerudrustning, fortøjninger og slæbetrosse som angivet i tabel 2. Den samlede ankervægt fastsættes i overensstemmelse med linie 1 i tabel 2, idet den anførte vægt er baseret på traditionelle ankertyper (stokankre o.l.). Den samlede ankervægt kan opdeles i flere ankre, hvoraf det største mindst skal have en vægt som angivet i linie 2 i tabel 2. Der skal desuden forefindes mulighed for sammenkobling af 2 eller flere ankre. Såfremt der anvendes specialankre, der er godkendt af og forsynet med certifikat fra et anerkendt klassifikationsselskab, kan 10

60 Kapitel VI Regel 6 ankervægten tillades reduceret med op til 25%. Såfremt fartøjet har en relativ stor rigning eller lang overbygning, skal ankervægten forøges med op til 20%. Ankre med en vægt på 150 kg og derover skal anbringes i klys eller i tilsvarende arrangement. Som udgangspunkt skal fartøjet udrustes med 2 ankerkæder, idet længde og dimension af hver ankerkæde fastsættes i overensstemmelse med linie 3-5 i tabel 2. Såfremt fartøjet har en relativ stor rigning eller lang overbygning, skal længden af hver ankerkæde forøges med op til 20%. Begge ankerkæder kan dog erstattes med ankerwire med en brudstyrke i overensstemmelse med linie 7 i tabel 2. Såfremt ankerkæderne erstattes med wire, skal længden af wiren være mindst 2,5 gange større end den krævede kædelængde, og der skal mellem anker og wire forefindes et kædeforfang med en diameter som ankerkædens og med en længde på mindst 12,5 meter. Fartøjet skal desuden udrustes med tilstrækkelige fortøjninger, hvilket som vejledning omfatter mindst 4 fortøjninger, hver med en længde og brudstyrke som angivet i linie 10 og 11 i tabel 2. Det skal desuden udrustes med mindst l slæbetrosse med en længde og brudstyrke som angivet i linie 8 og 9 i tabel 2. Skroglængde (m) Samlet ankervægt (kg) Største ankers min. vægt (kg) Ankerkædes længde (m) Ankerkædes dimension (mm) Ankerkædes dimension ( ) 1/2 1/2 1/2 9/16 9/16 9/16 9/16 9/16 5/8 5/8 Ankerwires længde (m) Ankerwires brudstyrke (kn) Slæbetrosses længde (m) Slæbetrosses brudstyrke (kn) Fortøjnings længde (m) Fortøjnings brudstyrke (kn) Tabel 2. Fartøjer med en skroglængde større end eller lig med 15 m. 2 Fartøjer, der anvendes i mellemstort fartsområde, skal desuden være udrustet i henhold til følgende:.1 1 redningsflåde, som er typegodkendt til udlejningsbrug efter anerkendte normer, og som kan optage samtlige ombordværende personer. Overstiger antallet af ombordværende personer 12, skal der være mindst to af de nævnte redningsflåder..2 6 røde håndblus samt 6 faldskærmssignaler, der er typegodkendt efter anerkendte normer..3 1 sort ankerkugle med en diameter på minimum 30 cm. Fartøjer, der kan fremdrives ved såvel sejl som motor, skal desuden være 11

61 Kapitel VI Regel 6 forsynet med en sort kegle, hvis højde og grundflade i diameter er mindst 30 cm..4 2 redningskranse, der er typegodkendt efter anerkendte normer, den ene med et selvtændende elektrisk blus, og den anden med line. Disse redningskranse erstatter redningskransen, der er krævet i lille fartsområde..5 1 kastering, der kan flyde på vandet, fastgjort til 30 m line, der ligeledes kan flyde på vandet..6 1 bådkompas, der i fartøjer, som sejler om natten, skal være forsynet med belysning. Deviationen skal holdes inden for rimelige grænser og være stabil..7 1 radarreflektor, der er typegodkendt efter anerkendte normer..8 Søkort og nautiske publikationer til fartøjets sejlområde, samt midler til at sætte en kurs..9 1 håndlod..10 Lægebogen»Førstehjælp for sejlere«seneste udgave samt en førstehjælpskasse med det i lægebogens kapitel 17 anbefalede medicinske udstyr og basismedikamenter pulverslukker eller anden egnet ildslukker, der er typegodkendt efter anerkendte normer, som supplement til de ildslukkere, der i øvrigt er krævet..12 Sejlfartøjer skal være udstyret med livliner eller sikkerhedsseler, der er typegodkendt efter anerkendte normer, til samtlige ombordværende. Linerne skal kunne fastgøres forsvarligt om bord værktøjskasse med passende indhold. For sejlfartøjers vedkommende skal kassen tillige indeholde en wiresaks eller en nedstryger med HS-klinger..14 Ejerens instruktionsbog i henhold til fritidsbådsdirektivet eller for fartøjer, der ikke er omfattet af fritidsbådsdirektivet, en instruktionsbog med tilsvarende indhold kopi af denne forskrift skal være om bord i udlejningsfartøjer. For fartøjer, der lejes ud i kortere tidsrum end en dag, er det dog tilstrækkeligt, at forskriften er tilgængelig for lejerne på udlejningsstedet. 3 Fartøjer, der anvendes i stort fartsområde, skal desuden være udrustet i henhold til følgende:.1 1 kompas med certifikat af klasse A i stedet for kompasset, der kræves i mellemstort fartsområde. 12

62 Kapitel VI Regel ekkolod..3 1 log..4 1 kikkert..5 1 barometer..6 1 modtager til et globalt navigationssatellitsystem eller et jordbaseret radionavigationssystem eller tilsvarende, der er i stand til automatisk at fastlægge og opdatere skibets position på ethvert tidspunkt under hele den planlagte rejse (GPS)..7 Fornødne fyrfortegnelser..8 En redningsflåde, som er SOLAS typegodkendt, og som kan optage samtlige ombordværende personer. Overstiger antallet af ombordværende 12, skal der være mindst to af de nævnte flåder. De nævnte flåder erstatter de flåder, der kræves i mellemstort fartsområde. Ved sejlads inden for 40 sømil fra kysten kan flåderne, der kræves i mellemstort fartsområde, anvendes i stedet..9 1 drivanker af type og dimension egnet til det aktuelle fartøj..10 Det udvidede sortiment af lægemidler til længerevarende rejser, der er angivet i lægebogens kapitel

63 Kapitel VIL Regel 6 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L 1. oktober 2006 Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. K A P I T E L V I I I Konstruktion, bygning og udstyr mv. for visse større fritidsfartøjer Afsnit A Generelt Regel 1 Anvendelsesområde 16 Regel 2 Definitioner 16 Afsnit B Syn og certifikater Regel 3 Inspektion og syn 18 Regel 4 Særlige syn og synsterminer 18 Regel 5 Syn af konstruktion, maskineri, udrustning og redningsmidler 18 Regel 6 Opretholdelse af tilstanden efter syn 19 Regel 7 Fartstilladelse og tilsynsbog 19 Afsnit C Skrog, rejsning og tilbehør Regel 8 Almindelige konstruktionsregler 21 Regel 9 Åbninger i skibssiden 21 Regel 10 Vejrtæthed over fribordsdækket 22 Regel 11 Lænseanordninger 22 Regel 12 Styrehus, ror mv. 22 Regel 13 Rejsning med tilbehør 23 Regel 14 Ankre med tilbehør 23 Afsnit D Maskineri og elektriske anlæg Regel 17 Maskinanlæg 24 Regel 18 Elektriske anlæg 24 14

64 Kapitel VIL Regel 6 Afsnit E Opdagelse og slukning af brand Regel 19 Slukningsudstyr i fartøjer med en bruttotonnage på 100 eller derover 25 Regel 20 Slukningsudstyr i fartøjer med en bruttotonnage under Afsnit F Redningsmidler Regel 21 Redningsveste 29 Regel 22 Redningsdragter 29 Regel 23 Termiske beskyttelsesmidler 29 Regel 24 Redningskranse 29 Regel 25 Indskibningsarrangement 30 Regel 26 Redningsflåder 30 Regel 27 Mand-overbord-arrangement 30 Regel 28 Nødbelysning 31 Regel 29 Nødsignaler 31 15

65 K A P I T E L V I I I Konstruktion, bygning og udstyr mv. for visse større fritidsfartøjer Afsnit A Generelt Regel 1 Anvendelsesområde 1 Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på:.1 fritidsfartøjer med en skroglængde over 24 m, som er køllagt før 1. januar fritidsfartøjer som opfylder samtlige betingelser nedenfor:.1 skroglængden er 15 m 13 eller derover, men ikke større end 24 m,.2 fartøjet er ældre end 15 år regnet fra køllægningsdatoen, og.3 fartøjet anvendes til sejlads med flere end 6 personer under 18 år ombord. 2 Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på følgende fartøjer: Regel 2.1 fartøjer omfattet af fritidsbådsdirektivet..2 fartøjer, som udelukkende er konstrueret til konkurrencesejlads. Definitioner I dette kapitel gælder følgende definitioner: 1 Tons: Bruttotonnagen (GT) målt i henhold til gældende bestemmelser om måling af skibe; for skibe med en længde på 24 m og derover efter bestemmelserne i den internationale konvention om måling af skibe, For skibe bygget før den 18. juli 1994, som er målt i henhold til de skibsmålingsregler, der var gældende, før den internationale konvention om måling af skibe, 1969, trådte i kraft, og hvor denne tonnage er påført det internationale målebrev (1969), anvendes denne bruttotonnage i forbindelse med disse bestemmelser. For skibe med en længde under 24 meter, der alene er målt i henhold til de tidligere gældende måleregler 13 Længdegrænsen på 15 m modsvarer den tidligere gældende Hovedbekendtgørelses (Bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965) tonnagegrænse på 20 bruttotons. Fartøjer under 20 bruttotons, men med en længde på 15 m eller derover vil ikke være omfattet af kravene i nærværende kapitel

66 Kapitel L IX Regel 2 (1947), anvendes bruttoregistertonnagen (BRT). For skibe, som er udstyret med et målebrev indeholdende to sæt tonnager, skal udtrykket forstås som den i målebrevet angivne største bruttotonnage. 2 Klasset anvendt på skib, maskinanlæg o. s. v.: - Et skib eller anlæg m.v., der har gyldigt certifikat i et af Søfartsstyrelsen anerkendt klassifikationsselskab. 3 Fribordsdæk skal forstås som defineret i den til enhver tid gældende konvention om lastelinier for skibe. 4 Stål eller andet tilsvarende materiale Ved»tilsvarende materiale«forstås ethvert materiale, der i sig selv eller ved anvendelse af isolation har samme mekaniske modstandsevne som stål efter at have været udsat for den pågældende brandprøvning (f.eks. aluminium med passende isolation). 5 Ikke-brændbare materialer er materialer, der hverken kan brænde eller afgive antændelige dampe i en sådan mængde, at de, når de er opvarmet til ca. 750 o C, antændes af en pilotflamme. Alle andre materialer er»brændbare materialer«. 6 Almindeligt tilgængelige rum er den del af apteringen, der anvendes som halls, spiserum, saloner og lignende permanent indskottede rum. 7 Aptering er almindeligt tilgængelige rum, gange, klosetrum, kamre, kontorer, mandskabsrum, isoleret beliggende pantries og linnedrum samt lignende rum. 8 Maskinrum omfatter alle rum, der anvendes til fremdrivnings-, hjælpeeller kølemaskineri, kedler, pumper, værksteder, generatorer, ventilations- og luftkonditioneringsmaskineri, oliefyldning og lignende rum samt trunke til sådanne rum. 9 Opholdsrum De rum, der er indrettet til de ombordværendes brug og bekvemmelighed, bortset fra bagage-, stores-, og proviant. 17

67 Kapitel L IX Regel 3 Afsnit B Syn og certifikater Regel 3 Inspektion og syn 1 Inspektion og syn udføres af Søfartsstyrelsen. Dog kan Søfartsstyrelsen overdrage inspektion og syn til udpegede tilsynsførende eller anerkendte klassifikationsselskaber. 2 Ethvert fritidsfartøj omfattet af bestemmelserne i dette kapitel skal forinden det går i fart, være godkendt af Søfartsstyrelsen efter forud afholdt første syn. For skibe indkøbt fra udlandet kan Søfartsstyrelsen fastsætte nærmere retningslinier herom. 3 Sejlads må ikke finde sted, såfremt gyldigheden af en af Søfartsstyrelsen, eller på dennes vegne, udstedt fartstilladelse er udløbet, eller såfremt et foreskrevet syn ikke er afholdt. Regel 4 Særlige syn og synsterminer 1 Søfartsstyrelsen kan til enhver tid påbyde, at et fartøj underkastes et ekstraordinært syn, ligesom den under særlige forhold kan fastsætte synsterminer, der afviger fra de terminer, som er fastsat i regel 5. 2 For oplagte fartøjer kan Søfartsstyrelsen tillade, at foreskrevne fornyelsessyn helt eller delvis undlades, så længe skibet forbliver oplagt. 3 Et yderligere syn, enten et fornyelsessyn eller et delvist syn alt efter omstændighederne, skal foretages efter større reparationer, ombygninger, ændringer eller fornyelser. 4 Fartøjer, der ombygges, omrigges eller på anden måde forandres i et omfang, som efter Søfartsstyrelsens vurdering kan reducere fartøjets styrke eller stabilitet, skal underkastes en nærmere vurdering af stabilitets- og styrkemæssige forhold. Denne vurdering kan omfatte opmåling og egentlige beregninger, hvis Søfartsstyrelsen skønner det nødvendigt. Regel 5 Syn af konstruktion, maskineri, udrustning og redningsmidler 1 Fritidsfartøjer, som angivet i regel 1, skal med hensyn til konstruktion, maskineri, udrustning og redningsmidler underkastes følgende syn:.1 Et første syn, inden fartøjet sættes i fart, inklusiv en inspektion af den udvendige bund..2 Et fornyelsessyn senest med 5 års mellemrum..3 Et minimum af to inspektioner af fartøjets udvendige bund indenfor en 5-års periode. I intet tilfælde må mellemrummet mellem to sådanne inspektioner overstige 36 måneder. 2 De under stk. 1 nævnte syn skal udføres, som følger: 18

68 Kapitel L IX Regel 6.1 Første syn skal omfatte en fuldstændig inspektion af konstruktion, maskineri og udrustning, herunder fartøjets udvendige bund. Synet skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at indretninger, materialer, materialedimensioner og den håndværksmæssige udførelse af konstruktion, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, herunder styremaskineri og dermed forbundne kontrolsystemer, elektriske anlæg og anden udrustning opfylder kravene i gældende forskrifter, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, fartøjet er bestemt for. Yderligere udføres en fuldstændig inspektion af brandsikkerhedssystemer og slukningsanlæg, redningsmidler og foranstaltninger. Nautiske publikationer, lanterner, signalfigurer samt midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler underkastes tilsvarende ovennævnte syn med henblik på at sikre, at de opfylder kravene i disse regler og i de gældende internationale søvejsregler, hvor disse kommer i anvendelse..2 Fornyelsessyn skal omfatte inspektion af konstruktion, herunder fartøjets udvendige bund, maskineri udstyr og udrustning som anført under stk. 2.1, for at sikre, at det opfylder de pågældende krav i disse regler og i de internationale søvejsregler, er i tilfredsstillende stand og egnet til den fart, fartøjet er bestemt for..3 Inspektion af fartøjets udvendige bund og af dermed forbundne forhold, der besigtiges samtidigt, skal udføres således, at der skabes sikkerhed for, at de fortsat er tilfredsstillende for den fart, fartøjet er bestemt for. Synet omfatter tillige en undersøgelse af roret, skrueakslen 14 og alle søforbindelser under dybeste vandlinie. 3 Inspektionen af den udvendige bund påtegnes fartøjets fartstilladelse. Regel 6 Opretholdelse af tilstanden efter syn 1 For at sikre, at fartøjet i enhver henseende fortsat vil være egnet til at gå til søs, uden fare for fartøjet eller de ombordværende personer, skal fartøjet og dets udrustning vedligeholdes, således at det opfylder bestemmelserne i de gældende forskrifter. 2 Efter afslutningen af et syn i henhold til regel 5 må der ikke uden Søfartsstyrelsens tilladelse foretages nogen ændring i konstruktionsmæssige forhold, maskineri, udrustning eller andre forhold, der er omfattet af synet. Regel 7 Fartstilladelse og tilsynsbog 14 Undersøgelse af henholdsvis rorstamme og skrueaksel udføres dog normalt kun ved syn, der udføres i tilknytning til fornyelsessyn. 19

69 Kapitel L IX Regel 7 1 Ethvert fartøj skal være forsynet med en tilsynsbog med tilhørende ringbind. Tilsynsbogen, der udgives på Søfartsstyrelsens foranledning, skal føres i overensstemmelse med den i bogen optrykte vejledning. En udskrevet tilsynsbog skal opbevares om bord, indtil alle nødvendige oplysninger er overført fra den udskrevne til den nye bog. 2 Efter et første syn, eller hvert fornyelsessyn, udstedes en fartstilladelse med angivelse af fartstilladelsens varighed, fartøjets fartsområde og største antal ombordværende. 3 En fartstilladelse er gyldig, så længe vilkårene for fartøjets anvendelse og synsterminerne overholdes. 20

70 Kapitel L IX Regel 8 Afsnit C Skrog, rejsning og tilbehør Regel 8 Almindelige konstruktionsregler 1 Ethvert skib skal i dets hele indretning besidde den for formålet fornødne styrke. 2 For uklasset skib gælder med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner, hvor intet andet er fastsat, i almindelighed regler, svarende til dem, som anvendes af et anerkendt klassifikationsselskab som betingelse for, at skibet under hensyn til dets type og brug kan opnå optagelse i klasse. 3 For klasset skib eller skib, der bygges til optagelse i klasse, anerkendes klassens regler med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner som fyldestgørende på de områder, disse regler dækker. Regel 9 Åbninger i skibssiden 1 Åbninger i skibssiden under dækket skal forsynes med vandtætte døre eller vandtætte dæksler af fornøden styrke. 2 Koøjer i rum under fribordsdækket eller i overbygninger umiddelbart over dette skal forsynes med indvendige, uaftagelige stormklapper, der let og effektivt kan lukkes vandtæt. I kamre i overbygningerne kan dog aftagelige stormklapper anvendes. 3 Afløbsrør i skibssiden.1 De gennem skibssiden førte afløbsrør fra rum under fribordsdækket skal være forsynet med effektive og tilgængelige midler til at forhindre vand i at trænge ind i skibet. Der kan for hvert enkelt afløbsrør anvendes enten en automatisk virkende kontraventil, der er forsynet med en sikker lukkemekanisme, der kan betjenes fra et sted over fribordsdækket eller i maskinrum, eller to automatisk virkende kontraventiler uden sådan lukkemekanisme, idet den øverste af disse ventiler skal være anbragt over den dybeste vandinie, således at den altid er tilgængelig for undersøgelse under skibets sædvanlige drift, og være af en type, der normalt er lukket..2 Andre afløbsrør skal, såfremt de udmunder under dybeste vandlinie, være forsynet med tilsvarende afspærringsmidler på skibssiden; udmunder de over dybeste vandlinie, skal de være forsynet med en almindelig stormventil. I begge tilfælde kan ventilerne bortfalde, såfremt der benyttes rør med samme tykkelse som klædningen, idet direkte afløb fra klosetter, håndvaske samt gulvafløb fra vaskerum og lignende altid skal være forsynet med stormklap eller på anden måde være sikret mod vandslag. 21

71 Kapitel L IX Regel 10 Godstykkelsen i sådanne rør behøver dog ikke at være over 14 mm. 4 Hvor en ventil med direkte lukkemekanisme er anbragt, skal stedet, hvorfra den kan betjenes, altid være let tilgængeligt, og der skal findes midler, der viser, om ventilen er åben eller lukket. Når ventiler med direkte lukkemekanisme er anbragt i maskinrum, er det tilstrækkeligt, at de kan betjenes fra det sted, hvor de er anbragt, forudsat at stedet er let tilgængeligt under alle forhold. 5 Alle ventiler, der er anbragt under fribordsdækket, skal være af stål, bronze eller andet godkendt, sejt materiale. Almindeligt støbejern eller lignende materialer må ikke anvendes. Regel 10 Vejrtæthed over fribordsdækket 1 Fribordsdækket eller et dæk over dette skal være vejrtæt i den forstand, at søvand under almindelige forhold under rejsen ikke kan trænge ned i skibet. 2 Alle åbninger i det udsatte vejrdæk skal have karme af passende højde og styrke og skal forsynes med effektive midler til hurtigt at lukke dem vejrtæt. 3 Alle overbygninger, dækshuse og andre opbygninger samt luftrør m.v. på udsatte dæk skal være solidt forbundet til skibet og besidde fornøden styrke. Regel 11 Lænseanordninger 1 Skibet skal være forsynet med passende lænsepumper eller andre midler til lænsning af større rum. Er skibet over 50 tons, skal der findes mindst en uafhængig maskindreven pumpe. Hvor der findes rendestene for opsamling af lastvand, skal der, såfremt disse ikke har afløb til en fælles brønd, føres mindst en sugeledning til hver rendesten. 2 Skibe over 100 tons skal have mindst to maskindrevne pumper, hvoraf den ene skal drives uafhængigt af hovedmaskinen. 3 Alle rør fra de pumper, der er påbudt til lænsning af lastrum eller maskinrum, skal holdes adskilt fra rør, der kan benyttes til påfyldning eller tømning af rum, i hvilke der transporteres vand eller olie. 4 Alle lænserør, der anvendes i eller under kulkasser eller brændselsolietanke eller i kedel- eller maskinrum, herunder rum, i hvilke forbrugstanke eller brændselsoliepumpesystemer er anbragt, skal være af stål eller andet godkendt materiale. 5 Alle sugeledninger skal udmunde i sugekurve. Regel 12 Styrehus, ror mv. 22

72 Kapitel L IX Regel 13 1 Fra rorgængerens plads skal der være fornødent udsyn forefter. 2 Roret skal have det for opnåelse af god styre- og drejeevne fornødne areal. Regel 13 Rejsning med tilbehør 1 Rejsning med tilbehør skal være forsvarlig. 2 Ræer, bomme mv..1 Ræer, bovspryd og klyverbom med undtagelse af løse udliggere skal i almindelighed være forsynet med solide perter, herunder de fornødne hånd- og nokperter..2 Fodperter af stål skal være klædte. 3 For så vidt angår evt. hejsemidler og lossegrej, henvises til gældende bestemmelser Regel 14 Ankre med tilbehør 1 Ethvert skib skal være forsynet med forsvarlige ankre og kæder eller wirer. 23

73 Kapitel L IX Regel 17 Afsnit D Maskineri og elektriske anlæg Regel 17 Maskinanlæg 1 Forskrifter vedrørende bygning og indretning af skibsmaskineri, herunder om kedler med tilhørende dampledninger og øvrige tilbehør, turbine- og motoranlæg samt køleanlæg gives ved særlig bekendtgørelse 15. Regel 18 Elektriske anlæg 1 Anvendelsesområde:.1 Reglerne i dette afsnit omfatter alle elektriske anlæg, dog ikke anlæg til fremdrivning af skibe. For sådanne undtagne anlæg skal der i hvert enkelt tilfælde indhentes godkendelse fra Søfartsstyrelsen..2 Radioanlæg og andre specialanlæg, der kræver særlig uddannet betjening og ikke er tilgængelige for andre end betjeningen, omfattes dog kun af bestemmelserne, for så vidt angår anlæggets strømkilder med tilhørende ledninger og installationsdele. 2 Anvendelse af klassifikationsselskabernes regler:.1 For uklasset skib gælder med hensyn til det elektriske materiel og installationens udførelse, hvor intet andet er fastsat, regler svarende til dem, som anvendes af et af de af Søfartsstyrelsen anerkendte klassifikationsselskaber..2 For klasset skib anerkendes klassens regler med hensyn til det elektriske anlæg og installationens udførelse på de områder, disse regler dækker. 15 Bekendtgørelse nr 387 af 7. juli 1969 om forskrifter for maskinanlæg m.v. i skibe (Maskinbekendtgørelsen). 24

74 Kapitel L IX Regel 19 Afsnit E Opdagelse og slukning af brand Regel 19 Slukningsudstyr i fartøjer med en bruttotonnage på 100 eller derover 1 Ethvert skib skal under hensyntagen til dets indretning og størrelse være udstyret med de nødvendige slukningsmidler, som skal kunne virke kraftigt på ethvert sted i skibet. 2 Brandpumper.1 Ethvert skib skal være forsynet med mindst to maskindrevne pumper, hvoraf den ene skal være en nødpumpe. Nødpumpen kan være en transportabel dieseldreven pumpe. Pumperne skal være placeret således, at en brand i et hvilket som helst rum ikke kan sætte begge pumper ud af drift..2 De foreskrevne ikke-transportable pumper skal have en ydeevne på mindst 24 m 3 pr. time og skal i øvrigt stå i passende forhold til skibets størrelse og indretning, dog må ydelsen ikke være mindre end, at der gennem de to fra pumperne fjerneste brandstudse ved brug af to 12 mm strålespidser kan vedligeholdes et tryk på 1,6 kg/cm 2..3 Transportable pumper skal have en ydeevne, der står i passende forhold til skibets størrelse og indretning, dog må ydeevnen ikke være mindre end 24 m 3 pr. time ved 2,6 kg/cm 2, målt ved pumpestudsen. 3 Brandledninger.1 Diameteren af hovedbrandledningen og tilhørende afgreningsledninger skal være tilstrækkelig til effektiv fordeling af den maksimale vandmængde, som de foreskrevne brandpumper kan yde..2 Ikke-transportable brandpumper skal være fast forbundet med hovedbrandledningen, og der skal være mulighed for at kunne tilslutte den transportable pumpe, jf. stk Brandstudse, brandslanger og strålerør.1 Antal og anbringelse af brandstudse skal tillade, at mindst to vandstråler, der ikke hidrører fra samme brandstuds, og af hvilke den ene skal komme fra en enkelt slangelængde, kan nå et hvilket som helst sted i skibet, der normalt er tilgængeligt for ombordværende personer under sejlads..2 I maskinrum, der indeholder fremdrivningsmaskineri eller hjælpemaskineri, kedelanlæg, forbrændingsovne m. v., skal der forefindes mindst en brandstuds. 25

75 Kapitel L IX Regel 19.3 I aptering og på dæk skal antallet af brandslanger, hver med tilhørende koblinger, kombinerede tågestrålerør og koblingsværktøj, være mindst tre..4 Alle brandstudse i maskinrum jf. stk. 4.2 skal være forsynet med slanger med kombineret tågestrålerør..5 Brandslanger skal opbevares beskyttet og let tilgængeligt så nær ved brandstudsene som muligt. 5 Fast anbragte brandslukningsanlæg.1 Til brug i rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, hjælpemaskineri, kedelanlæg, forbrændingsovne m.v., skal der forefindes et af følgende fastanbragte godkendte brandslukningsanlæg, som skal kunne betjenes uden for det pågældende rum: - enten et finfordråbningsanlæg, - eller et anlæg med ildslukkende luftarter, - eller et anlæg for ildslukning med dampe fra fordampende væsker af lav giftighed, - eller et ildslukningsanlæg, der bruger højekspanderende skum..2 Nye installationer med halogenerende kulbrinter anvendt som ildslukningsmedie er forbudt på skibe. 6 Transportable ildslukkere i aptering og maskinrum..1 Der skal til brug i aptering, tjenesterum og maskinrum findes det efter de pågældende rums udstrækning og indretning nødvendige antal transportable ildslukkere, der er godkendt til det specielle formål..2 Der skal til brug i maskinrum, der enten indeholder fremdrivningsmaskineri eller hjælpemaskineri med en samlet ydelse på 375 kw og derover, findes en transportabel ildslukker for hver påbegyndt 750 kw, dog mindst to..3 Såfremt der i de under stk. 6.2 nævnte maskinrum findes oliefyret hjælpe- eller varmekedel, skal der i nærheden være anbragt yderligere en transportabel ildslukker..4 Findes der uden for de under stk. 6.2 nævnte maskinrum oliefyret hjælpe- eller varmekedel, skal der i nærheden findes en transportabel ildslukker. 7 Fast installerede brandalarmanlæg. 26

76 Kapitel L IX Regel 20.1 I maskinrum skal der være installeret et automatisk virkende brandalarmanlæg..2 Detektorer skal være af en type, som er godkendt efter anerkendte normer. Regel 20 Slukningsudstyr i fartøjer med en bruttotonnage under Ethvert fartøj skal under hensyn til dets indretning, størrelse og fartsområde være udstyret med de nødvendige slukningsmidler, som tilsammen skal kunne virke kraftigt på ethvert sted i skibet. 2 Brandpumper m.v..1 I alle fartøjer skal der findes en maskindreven pumpe samt fornødne brandledninger, brandslanger og strålerør. Pumpen skal have en ydeevne, der står i passende forhold til skibets størrelse og indretning, dog må ydeevnen normalt ikke være mindre end 15 kubikmeter pr. time ved 2,5 kg/cm 2..2 Brandslangerne skal opbevares beskyttet og let tilgængeligt så nær ved brandstudsene som muligt. 3 Fast anbragte brandslukningsanlæg..1 I alle fartøjer med en bruttotonnage på 20 eller derover skal der til brug i motorrummet forefindes et af følgende fast anbragte godkendte brandslukningsanlæg, der skal kunne betjenes uden for det pågældende rum og være udført så enkelt som muligt: - enten et finfordråbningsanlæg, - eller et anlæg med ildslukkende luftarter, - eller et anlæg for ildslukning med dampe fra fordampende væsker af lav giftighed, - eller et ildslukningsanlæg, der bruger højekspanderende skum..2 Nye installationer med halogenerende kulbrinter anvendt som ildslukningsmedie er forbudt på skibe 4 Fast installerede brandalarmanlæg.1 I alle fartøjer med en bruttotonnage på 20 eller derover skal der til brug i motorrummet forefindes et automatisk virkende brandalarmanlæg, som skal være udført så enkelt som muligt..2 Detektorer skal være af en type, som er godkendt efter anerkendte normer. 5 Transportable ildslukkere. 27

77 Kapitel L IX Regel 20.1 I alle fartøjer med en bruttotonnage på 20 eller derover skal der til brug i motorrum, aptering m.v. findes ildslukkere, der er godkendt til det specielle formål..2 Til brug i motorrummet skal der findes mindst en transportabel ildslukker. Endvidere skal der uden for motorrummet, men i dettes nærhed, være anbragt en tilsvarende ildslukker..3 Findes der uden for motorrummet hjælpemaskineri eller oliefyringsanlæg, skal der i nærheden være anbragt en transportabel ildslukker..4 Der skal til brug i aptering findes det efter dennes udstrækning og indretning nødvendige antal transportable ildslukkere. 28

78 Kapitel L IX Regel 21 Afsnit F Redningsmidler Regel 21 Redningsveste 1 Der skal forefindes redningsveste, som er godkendte efter anerkendte normer, til samtlige personer om bord og derudover yderligere redningsveste svarende til 5% af de ombordværende. 2 Såfremt der medtages børn, skal der desuden findes børneredningsveste i et antal, der mindst svarer til det faktiske antal børn om bord. Ved børn forstås personer med en masse på indtil 32 kg. 3 Redningsvestene skal være forsynet med godkendt lys. 4 Redningsveste skal opbevares på dækket i kasser eller skabe, der er tydeligt påmærkede»redningsveste«eller godkendt piktogram. Der skal hensigtsmæssige steder opsættes godkendte anvisninger i påtagning af redningsvest. Regel 22 Redningsdragter 1 Fartøjer udrustet med mand-overbord-båd skal for hver person udpeget til at bemande båden medføre en godkendt redningsdragt eller beskyttelsesdragt. Regel 23 Termiske beskyttelsesmidler 1 Fartøjer i fart i tidsrummet fra 30. september til 1. maj skal medføre termiske beskyttelsesmidler i et antal, som er det største af enten 10% af det antal som redningsflåden er godkendt til, eller 2. Regel 24 Redningskranse 1 Der skal om bord findes mindst 2 godkendte redningskranse. I fartøjer med en bruttotonnage over 150 dog 4 sådanne redningskranse. Redningskransene anbringes hensigtsmæssigt i fartøjet. En redningskrans skal være forsynet med 30 meter line, der kan flyde på vandet. Øvrige redningskranse skal være forsynet med selvtændende lys. 29

79 Kapitel L IX Regel 25 Regel 25 Indskibningsarrangement 1 Indskibningsarrangementet skal være således, at alle ombordværende kan evakueres inden for et tidsrum af 10 minutter. 2 Redningsflåder og mand-overbord-båd skal kunne fastholdes ved indskibningsstedet, indtil det totale antal personer er kommet om bord. 3 I fartøjer, hvor højden fra havoverfladen til indskibningsdækket overstiger 1,5 meter, skal der forefindes en indskibningslejder af konstruktion som en lodslejder ved hvert indskibningssted. 4 I fartøjer, hvor højden fra havoverfladen til indskibningsstedet på skibet overstiger 4,5 meter, skal redningsflåderne med det totale antal personer kunne udsættes med david eller kran. Regel 26 Redningsflåder 1 Fartøjer skal være forsynet med redningsflåder til samtlige ombordværende personer. Overstiger antallet af ombordværende personer 12, skal flådernes antal være mindst to. 2 I fartøjer, der er forsynet med to redningsflåder, skal disse hver især kunne optage mindst halvdelen af samtlige ombordværende personer. I skibe, der er forsynet med flere end to flåder, skal flådernes størrelse og anbringelse godkendes af Søfartsstyrelsen. 3 Redningsflåderne skal være udrustet i henhold til bestemmelserne for udrustning af flåder i lastskibe i indenrigsfart. 4 Redningsflåder skal anbringes således, at 2 mand uden brug af væsentlig fysisk kraft og uden brug af hjælpemidler, udover de midler der udgør en integrerende del af udsætningsarrangementet, kan udsætte flåden på maksimalt 1 minut. 5 Flådesurringer skal forsynes med et af Søfartsstyrelsen godkendt hydrostatisk udløserapparat således, at redningsflåden flyder frit op og oppustes automatisk hvis fartøjet synker. 6 Redningsflåder og hydrostatiske udløserapparater skal efterses ved en godkendt servicestation med mellemrum, der ikke overskrider fabrikantens anbefalinger. 7 Redningsflåder kan helt eller delvis erstattes af redningsbåde anbragt under davider. I så fald skal redningsbådene opfylde bestemmelserne for redningsbåde, -arrangementer og udsætningsmidler i»meddelelser fra Søfartsstyrelsen B«. 30

80 Kapitel L IX Regel 27 Regel 27 Mand-overbord-arrangement 1 Fartøjer, der af Søfartsstyrelsen findes egnede til at manøvrere hen til og opsamle en person fra vandet, kan fritages for at være udrustet med båd. Sådanne fartøjer skal være udrustet med et arrangement, som er egnet til at opsamle personer fra havoverfladen. 2 Fartøjer med en bruttotonnage på 150 og derover, der ikke er fritaget for båd i henhold til bestemmelserne i stk. 1 ovenfor, skal udrustes med mandover-bord båd, som er godkendt efter anerkendte normer. Regel 28 Nødbelysning 1 Fartøjer, der anvendes i tidsrummet mellem kl og 06.00, samt alle skibe med en bruttotonnage på 150 og derover, skal være forsynet med nødbelysning, der er i stand til effektivt at belyse redningsmidlerne under klargøring og udsætning, samt den del af søen hvori de udsættes. Regel 29 Nødsignaler 1 Fartøjet skal medføre 12 faldskærmssignaler og 2 orange røgsignaler. Signalerne skal være af godkendt type og fornys i henhold til fabrikantens anvisninger, dog senest 4 år efter produktionsdatoen. Fartøjer, der alene går i fart mellem solopgang og solnedgang, behøver kun medføre 6 faldskærmssignaler og 2 orange røgsignaler. 31

81 Kapitel L IX Regel 29 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L 1. oktober 2006 Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. K A P I T E L I X Sikker drift af visse større fritidsfartøjer Regel 1 Anvendelsesområde 34 Regel 2 Definitioner 34 Regel 3 Indførelse af et sikkerhedsstyringssystem 35 Regel 4 Tilpasninger af ISM-koden til brug for fritidsfartøjer 36 Regel 5 Certificering og kontrol 36 32

82 Kapitel L IX Regel 29 33

83 Regel 1 K A P I T E L I X Sikker drift af visse større fritidsfartøjer Anvendelsesområde 3 Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på fritidsfartøjer, som opfylder samtlige betingelser nedenfor:.4 skroglængden er 15 m 16 eller derover,.5 fartøjet er ældre end 15 år regnet fra køllægningsdatoen, og.6 fartøjet anvendes til sejlads med flere end 6 personer under 18 år ombord. 4 Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på fartøjer, som udelukkende er konstrueret til konkurrencesejlads. Regel 2 Definitioner I dette kapitel gælder følgende definitioner: 10 ISM-koden: Den Internationale Kode for Sikker Skibsdrift og Forebyggelse af Forurening«(International Safety Management Code) som vedtaget af den Internationale Maritime Organisation (IMO), med senere ændringer. 11 Rederi: Ejeren af fartøjet eller en hvilken som helst anden organisation, person eller kreds af personer, som har overtaget ansvaret for fartøjets drift fra ejeren, og som ved at have påtaget sig et sådant ansvar, har erklæret sig indforstået med overtagelsen af alle pligter og ansvarsområder, som denne forskrift pålægger. 12 Sikkerhedsstyringssystem (Safety Management System (SMS)): Et struktureret og dokumenteret system, som sætter rederiet i stand til effektivt at gennemføre rederiets sikkerheds- og miljøbeskyttelsespolitik. 13 Auditering: En systematisk og uafhængig gennemgang af sikkerhedsstyringsaktiviteterne og de deraf følgende resultater, med henblik på at påvise, at disse foranstaltninger er gennemført på en effektiv måde og egner sig til formålet. 14 Afvigelse: En observeret situation, hvor objektive beviser indikerer manglende opfyldelse af et fastlagt krav. 16 Længdegrænsen på 15 m modsvarer den tidligere Hovedbekendtgørelses tonnagegrænse på 20 bruttotons. Fartøjer under 20 bruttotons, men med en længde på 15 m eller derover er ikke omfattet af kravene i dette kapitel.

84 Tillæg 1L Regel 3 15 Grov afvigelse: En identificerbar afvigelse, som udgør en alvorlig trussel for ombordværende personer, fartøjets sikkerhed eller for miljøet, og som kræver øjeblikkelig afhjælpning; manglen på en effektiv og systematisk indførelse af krav omfattet af ISM-koden, vil ligeledes blive betragtet som en grov afvigelse. 16 Landbaserede rederifunktioner: Administrative funktioner som er direkte forbundet med rederiets sikkerhedsstyringssystem, og som udøves fra faciliteter i land. 17 Overensstemmelsesdokument: Et dokument udstedt til et rederi, som udtryk for, at rederiets landbaserede funktioner udføres i overensstemmelse med det godkendte sikkerhedsstyringssystem. I rederier, hvor der ikke findes egentlige landbaserede rederifunktioner, udstedes der alene et Certifikat for Sikker Skibsdrift til rederiets fartøjer. 18 Certifikat for Sikker Skibsdrift: Et certifikat udstedt til et fartøj, som udtryk for, at fartøjet opereres i overensstemmelse med det godkendte sikkerhedsstyringssystem. Regel 3 Indførelse af et sikkerhedsstyringssystem 1 For fartøjer omfattet af dette kapitel skal der etableres og opretholdes et sikkerhedsstyringssystem (SMS) med henblik på sikker drift samt forebyggelse af forurening 17. Sikkerhedsstyringssystemet skal være i overensstemmelse med ISM-koden. Såfremt et rederi driver flere fartøjer, skal der etableres et sikkerhedsstyringssystem på hvert enkelt fartøj i rederiet. Hvis rederiet har en landbaseret organisation, skal sikkerhedsstyringssystemet også omfatte denne. 17 Søfartsstyrelsen anbefaler tillige, at interessenter bag fritidsfartøjer, der svarer til og opereres under tilsvarende forhold som fastlagt i regel 1.1, etablerer og vedligeholder et sådant sikkerhedsstyringssystem. 35

85 Tillæg 1L Regel 4 Regel 4 Tilpasninger af ISM-koden til brug for fritidsfartøjer 4 Sikkerhedsstyringssystemer skal udformes med henblik på simpel og praktisk anvendelse ombord i fritidsfartøjer Søfartsstyrelsen kan således, efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, vælge at fravige visse af kodens bestemmelser helt eller delvist, hvor det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til fritidsfartøjer. Tilsvarende vil Søfartsstyrelsen fortolke de af kodens formuleringer, som er særligt henvendte til erhvervsfartøjer og professionelle rederier, i forhold til anvendelsen for fritidsfartøjer. 6 Søfartsstyrelsens accept af fravigelser fra visse af kodens bestemmelser forudsætter, at rederiets sikkerhedsstyringssystem fortsat fuldt ud opfylder kodens målsætning. Regel 5 Certificering og kontrol 1 Efter en tilfredsstillende auditering af rederier hvor der findes egentlige landbaserede rederifunktioner, udsteder Søfartsstyrelsen et Overensstemmelsesdokument. Dokumentet gælder for maksimalt fem år ad gangen. 2 Efter tilfredsstillende auditering af et fritidsfartøj omfattet af dette kapitel udsteder Søfartsstyrelsen et Certifikat for Sikker Skibsdrift. Certifikatet gælder for maksimalt fem år ad gangen. 3 Rederier er ansvarlige for at være i besiddelse af gyldigt Overensstemmelsesdokument, hvor dette er påkrævet i henhold til stk. 1, samt for at fritidsfartøjer er i besiddelse af gyldige certifikater i henhold til stk Rederiet skal gennemføre interne audits af sit sikkerhedsstyringssystem (SMS) mindst en gang hver 12. måned. Fornøden dokumentation herfor skal kunne forevises for Søfartsstyrelsen. 5 Søfartsstyrelsen kan, når det skønnes nødvendigt, udføre ekstraordinære auditeringer. 6 For nyetablerede rederier, i forbindelse med væsentlige ændringer af et skibs anvendelse, ved større ombygninger, ved indkøb af skibe eller ved levering af nybyggede skibe kan Søfartsstyrelsen på nærmere angivne 18 ISM-koden er oprindelig udviklet med henblik på konventionsskibe (skibe omfattet af Den Internationale Konvention om Menneskeliv på Søen - SOLAS), som normalt har en egentlig landbaseret, professionel rederiorganisation bag. Fritidsfartøjer omfattet af dette kapitel er mindre skibe, som drives på andre præmisser end erhvervsfartøjer og af en mindre personkreds, som ikke nødvendigvis er organiseret i en egentlig rederiorganisation. 36

86 Tillæg 1L Regel 5 vilkår, udstede et midlertidigt Overensstemmelsesdokument henholdsvis et midlertidigt Certifikat for Sikker Skibsdrift med indtil 6 måneders gyldighed. 7 Et Overensstemmelsesdokument henholdsvis et Certifikat for Sikker Skibsdrift kan inddrages af Søfartsstyrelsen, hvis der konstateres grov afvigelse fra Sikkerhedsstyringssystemet. Såfremt et Overensstemmelsesdokument inddrages, vil Certifikat for Sikker Skibsdrift for rederiets fartøj(er) samtidigt blive inddraget. 37

87 Tillæg 1L Regel 5 T I L L Æ G 1 Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni 2003 Hæfte (1) Artikel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1 Artikel 2 Markedsføring og ibrugtagning 4 Artikel 3 Væsentlige krav 5 Artikel 4 Fri bevægelighed for de i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter 5 Artikel 5 6 Artikel 6 7 Artikel 6a Udvalgsprocedure 7 Artikel 7 Beskyttelsesklausul 8 Artikel 8 Overensstemmelsesvurdering 9 Artikel 9 Bemyndigede organer 12 Artikel 10 CE-mærkning 12 Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel Hæfte (2) Bilag I Væsentlige krav... 1 Bilag II Komponenter Bilag III Erklæring fra fabrikanten eller dennes i fællesskabet etablerede repræsentant eller den ansvarlige for markedsføringen Bilag IV CE-mærkning Bilag V Intern fabrikationskontrol Bilag VI Intern fabrikationskontrol plus prøvninger Bilag VII EF-typeafprøvning Bilag VIII Typeoverensstemmelse

88 Tillæg 1L Regel 5 Hæfte (3) Bilag IX Kvalitetssikring af produktionen... 1 Bilag X Produktverifikation... 4 Bilag XI Enhedsverifikation... 6 Bilag XII Fuld kvalitetssikring... 7 Bilag XIII Teknisk dokumentation fremlagt af fabrikanten Bilag XIV Minimumskriterier, som medlemsstaterne skal iagttage ved bemyndigelse af organerne Bilag XV Skriftlig overensstemmelseserklæring Bilag XVI Kvalitetssikring af produktionen Bilag XVII Vurdering af produktionens overensstemmelse med hensyn til udstødnings- og støjemission

89 Tillæg 1 Regel 5 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L 1. oktober 2006 Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. T I L L Æ G 1 ( 1 ) Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni 2003 Artikel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1 Artikel 2 Markedsføring og ibrugtagning 4 Artikel 3 Væsentlige krav 5 Artikel 4 Fri bevægelighed for de i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter 5 Artikel 5 6 Artikel 6 7 Artikel 6a Udvalgsprocedure 7 Artikel 7 Beskyttelsesklausul 8 Artikel 8 Overensstemmelsesvurdering 9 Artikel 9 Bemyndigede organer 12 Artikel 10 CE-mærkning 12 Artikel Artikel Artikel Artikel Artikel

90 Tillæg 1 Regel 5 41

91 Tillæg 1 (1) Artikel 1 TIL L Æ G 1 ( 1 ) Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni 2003 Artikel 1 1 Dette direktiv: Anvendelsesområde og definitioner a) finder med hensyn til konstruktion og bygning anvendelse på: i) fritidsfartøjer og delvis færdigbyggede fartøjer, ii) vandscootere, iii) de i bilag II omhandlede komponenter, når de markedsføres i Fællesskabet umonteret og med henblik på montering M b) finder med hensyn til udstødningsemission anvendelse på: i) motorer, der er monteret eller specielt beregnet til montering i eller på fritidsfartøjer og vandscootere ii) motorer, som er monteret i eller på disse fartøjer, og som undergår en»større motorændring«m c) finder med hensyn til støjemission anvendelse på: i) fritidsfartøjer med hækmotor (indbygget motor med styrbart drev) uden integreret udstødningssystem eller med indenbordsmotor ii) fritidsfartøjer med hækmotor uden integreret udstødningssystem eller med indenbordsmotor, hvis fartøjerne undergår en større ombygning og herefter markedsføres i Fællesskabet inden for en periode på 5 år efter ombygningen iii) vandscootere iv) påhængsmotorer og hækmotorer med integreret udstødningssystem beregnet til montering i et fritidsfartøj 1

92 Tillæg 1 (1) Artikel 1 d) gælder for produkter, der hører under litra a), nr. ii), litra b) og c), dog kun fra den første markedsføring og/eller ibrugtagning efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. 2 Følgende fartøjer er ikke omfattet af direktivet: a) hvad angår stk. 1, litra a): i) fartøjer, der udelukkende er konstrueret til konkurrencesejlads, herunder kaproningsbåde og robåde bestemt til træning, og som er betegnet som sådanne af fabrikanten. ii) kanoer og kajakker, gondoler og vandcykler iii) windsurfingbrætter iv) surfbrætter, herunder motordrevne surfbrætter v) originale historiske fartøjer og individuelle reproduktioner af sådanne, der er konstrueret før 1950, og som hovedsagelig er bygget med originale materialer og er betegnet som sådanne af fabrikanten vi) forsøgsfartøjer, såfremt de ikke senere markedsføres i Fællesskabet vii) fartøjer, der er bygget til eget brug, såfremt de ikke inden for en periode på 5 år markedsføres i Fællesskabet viii) fartøjer, der er specielt beregnet til at skulle have en besætning og til at benyttes til erhvervsmæssig passagerbefordring, jf. dog stk. 3, litra a), herunder de fartøjer, der er defineret i Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje 19, uanset antallet af passagerer ix) undervandsfartøjer x) luftpudefartøjer xi) hydrofoilfartøjer xii) dampdrevne fartøjer med ydre forbrænding, der anvender kul, koks, træ, olie eller gas som brændstof M b) hvad angår stk. 1, litra b): i) motorer, der er monteret eller specielt beregnet til montering i følgende fartøjer: 19 EFT L 301 af , s. 1. Ændret ved tiltrædelsesakten af

93 Tillæg 1 (1) Artikel 1 - fartøjer, der udelukkende er konstrueret til konkurrencesejlads, og som er betegnet som sådanne af fabrikanten - forsøgsfartøjer, såfremt de ikke senere markedsføres i Fællesskabet - fartøjer, der specielt er beregnet til at skulle have en besætning og til at benyttes til erhvervsmæssig passagerbefordring, jf. dog stk. 3, litra a), herunder de fartøjer, der er defineret i direktiv 82/714/EØF, uanset antallet af passagerer - undervandsfartøjer - luftpudefartøjer - hydrofoilfartøjer ii) originale historiske motorer og individuelle reproduktioner af sådanne, som er baseret på en konstruktion fra før 1950, som ikke er seriefremstillet, og som er monteret i de i stk. 2, litra a), nr. v), og vii) omhandlede fartøjer iii) motorer, der er bygget til eget brug, såfremt de ikke senere markedsføres i Fællesskabet M c) hvad angår stk. 1, litra c): - alle de i litra b) i dette stykke nævnte fartøjer - fartøjer, der er bygget til eget brug, såfremt de ikke inden for en periode på 5 år markedsføres i Fællesskabet. 3 I dette direktiv forstås ved: a)»fritidsfartøj«: alle fartøjer beregnet til sports- og fritidsformål, med en skroglængde på mellem 2,5 m og 24 m målt efter den relevante harmoniserede standard, uanset typen af fremdrivningsmiddel. Det forhold, at samme fartøj kan anvendes til udlejning og til oplæring i lystsejlads, betyder ikke, at det udelukkes fra direktivets anvendelsesområde, hvis det markedsføres i Fællesskabet til rekreative formål b)»vandscooter«: et fartøj med en længde på under 4 m, som har indbygget forbrændingsmotor med vandstrålepumpe som hovedfremdrivningsmiddel, og som er beregnet til at skulle betjenes af en eller flere personer, som sidder, står eller knæler på snarere end i skroget M c)»motor«: enhver forbrændingsmotor med gnist- eller kompressionstænding, som anvendes til fremdrivning, herunder 3

94 Tillæg 1 (1) Artikel 2 totakts- og firetakts-indenbordsmotorer, hækmotorer med eller uden integreret udstødningssystem og påhængsmotorer M d)»større motorændring«: ændring af en motor, - som vil kunne bevirke, at motoren overskrider de i bilag I.B angivne emissionsgrænseværdier. Rutinemæssig udskiftning af motorkomponenter, som ikke ændrer emissionskarakteristikaene, betragtes dog ikke som en større motorændring, eller - hvorved mærkeeffekten forøges med mere end 15% M e)»større ombygning«: en ombygning af et fartøj - der ændrer fartøjets fremdrivningsmiddel - der indebærer en større motorændring - der ændrer fartøjet i en sådan grad, at det må betragtes som et nyt fartøj M f)»fremdrivningsmiddel«: den mekaniske metode, hvormed fartøjet drives frem. Fremdrivningssystemet kan f.eks. være en skrue eller en vandstråle M g)»motorfamilie«: en af fabrikanten opstillet gruppe af motorer, der som følge af deres konstruktion må forventes at svare til hinanden med hensyn til udstødningsemissions karakteristika, og som opfylder dette direktivs udstødningsemissionskrav Artikel 2 h)»fabrikant«: enhver fysisk eller juridisk person, som konstruerer og fremstiller et af dette direktiv omfattet produkt, eller som lader et sådant produkt konstruere og/eller fremstille med henblik på at markedsføre det på egne vegne i)»bemyndiget repræsentant«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som fra fabrikanten har modtaget en skriftlig fuldmagt til at handle på dennes vegne med hensyn til dennes forpligtelser i henhold til dette direktiv. Markedsføring og ibrugtagning 1 Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 1, stk. 1, omtalte produkter kun kan markedsføres og tages i brug til anvendelse efter deres bestemmelse, hvis de ikke udgør nogen risiko for personers sikkerhed og sundhed, for goder eller for miljøet, når de er korrekt bygget og vedligeholdt. 4

95 Tillæg 1 (1) Artikel 3 2 Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne under iagttagelse af traktaten kan vedtage bestemmelser om sejlads i bestemte farvande for at beskytte miljøet og vandvejenes infrastruktur og for at sikre vandvejenes sikkerhed, forudsat at dette ikke kræver nogen ændring af fartøjer, der er i overensstemmelse med dette direktiv. Artikel 3 Væsentlige krav De i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter skal opfylde de væsentlige krav til sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, der er fastsat i bilag I. Artikel 4 Fri bevægelighed for de i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter 1 Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring i Fællesskabet og/eller ibrugtagning på deres område af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter, som er forsynet med den i bilag IV nævnte CE-mærkning, der angiver, at de opfylder alle bestemmelserne i dette direktiv, herunder overenstemmelsesprocedurerne i artikel 8 og 9. 2 Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af delvis færdigbyggede fartøjer, såfremt fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant eller den ansvarlige for markedsføringen i overensstemmelse med bilag III, litra a), erklærer, at de er bestemt til at færdigbygges af andre. 3 Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring og/eller ibrugtagning af de i bilag II omhandlede komponenter, som er forsynet med den i bilag IV nævnte CEmærkning, der angiver, at de opfylder de relevante væsentlige krav, såfremt disse komponenter ledsages af en skriftlig overensstemmelseserklæring som omhandlet i bilag XV og er bestemt til at indgå i fritidsfartøjer i overensstemmelse med den i bilag III, litra b), omhandlede erklæring fra fabrikanten, dennes bemyndigede repræsentant eller, i tilfælde af indførsel fra tredjelande, fra enhver, som markedsfører komponenter i Fællesskabet. M 4 Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring og/eller ibrugtagning af: - indenbordsmotorer og hækmotorer uden integreret udstødningssystem 5

96 Tillæg 1 (1) Artikel 5 - motorer, der er typegodkendt i henhold til direktiv 97/68/EF 20, og som er i overensstemmelse med trin II som omhandlet i punkt i bilag I til nævnte direktiv, og - motorer, der er typegodkendt i henhold til direktiv 88/77/EØF 21, såfremt fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant i overensstemmelse med bilag XV.3 erklærer, at motoren, når den er monteret i et fritidsfartøj eller en vandscooter i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, opfylder kravene i dette direktiv vedrørende udstødningsemission. 5 Medlemsstaterne modsætter sig ikke, at der på messer og udstillinger, ved demonstrationer osv. præsenteres produkter, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, men som ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, forudsat at det ved synlig skiltning klart er anført, at de pågældende produkter hverken kan markedsføres eller tages i brug, førend en sådan overensstemmelse foreligger. 6 Er de produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, samtidig omfattet af andre direktiver, der vedrører andre aspekter, og som kræver anbringelse af CE-mærkning, angiver denne mærkning, at produkterne også forudsættes at være i overensstemmelse med disse andre direktiver. CE-mærkningen skal angive overensstemmelse med de direktiver, der finder anvendelse, eller med de relevante dele deraf. I så fald skal det i de dokumenter, den overensstemmelseserklæring eller de instruktioner, der kræves ifølge direktiverne, og som ledsager produkterne, oplyses, hvilke krav i de pågældende direktiver fabrikanten har anvendt, således som de er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 5 Medlemsstaterne anser de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 3, for opfyldt for fritidsfartøjer, delvis færdigbyggede fartøjer og komponenter, som er i overensstemmelse med de relevante nationale standarder til gennemførelse af de harmoniserede standarder, hvis referencer er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikkevejgående maskiner (EFT L 59 af , s. 1). Ændret ved Kommissionens direktiv 2001/63/EF (EFT L 227 af , s. 41). Rådets direktiv 88/77/EØF af 3. december 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof (EFT L 36 af , s. 33). Ændret ved Kommissionens direktiv 2001/27/EF (EFT L 107 af , s. 10). 6

97 Tillæg 1 (1) Artikel 6 offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende; medlemsstaterne skal offentliggøre referencerne for sådanne nationale standarder. Artikel 6 1 Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at de i artikel 5 omhandlede harmoniserede standarder ikke fuldstændig opfylder de væsentlige krav i artikel 3, indbringer Kommissionen eller medlemsstaten sagen for det udvalg, der er nedsat ved direktiv 83/189/EØF, og redegør for årsagerne hertil. Udvalget afgiver en hasteudtalelse. På baggrund af udvalgets udtalelse underretter Kommissionen medlemsstaterne om, hvorvidt det er nødvendigt at tilbagetrække de berørte standarder fra de i artikel 5 omhandlede offentliggørelser. 2 Kommissionen kan efter proceduren i stk. 3 vedtage enhver passende foranstaltning med henblik på at sikre, at den praktiske anvendelse af dette direktiv bliver ensartet. 3 Kommissionen bistås af et stående udvalg sammensat af repræsentanter udpeget af medlemsstaterne og med en repræsentant for Kommissionen som formand. Det stående udvalg fastsætter selv sin forretningsorden. Kommissionens repræsentant forelægger det stående udvalg et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, i givet fald ved afstemning. Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen. Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse. 4 Det stående udvalg kan desuden behandle ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af dette direktiv, som formanden forelægger enten på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat. M Artikel 6a Udvalgsprocedure 1 Ændringer, som det på baggrund af udviklingen i den tekniske viden og som følge af nye videnskabelige resultater er nødvendigt at foretage i kravene i bilag I.B.2 og I.C.1, bortset fra direkte eller indirekte ændringer af udstødnings- eller støjemissionsvær- 7

98 Tillæg 1 (1) Artikel 7 dierne, samt af Froude-tallet og P/D-forholdstallene, vedtages af Kommissionen bistået af det i henhold til artikel 6, stk. 3, nedsatte stående udvalg, der fungerer som forskriftsudvalg, jf. stk. 2 i nærværende artikel. De spørgsmål, der behandles, skal omfatte referencebrændstof og standarder for afprøvning af udstødningsog støjemission. 2 Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder. 3 Udvalget vedtager selv sin forretningsorden. Artikel 7 Beskyttelsesklausul 1 Konstaterer en medlemsstat, at produkter, som falder ind under anvendelsesområdet for artikel 1, og som er forsynet med den i bilag IV beskrevne CE-mærkning, når de er korrekt konstrueret, bygget, i givet fald monteret, vedligeholdt og bruges i overensstemmelse med deres formål, kan udgøre en fare for personers sikkerhed og sundhed eller for goder eller miljø, træffer den alle egnede foreløbige foranstaltninger til at trække dem tilbage fra markedet eller forbyde eller begrænse markedsføringen og/eller ibrugtagningen af dem. Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om disse foranstaltninger og anfører grundene til sin beslutning, herunder navnlig om den manglende overensstemmelse skyldes: a) at de i artikel 3 omhandlede væsentlige krav ikke er opfyldt b) ukorrekt anvendelse af de i artikel 5 omhandlede standarder, for så vidt disse standarder hævdes at være anvendt c) mangler ved selve de i artikel 5 omhandlede standarder. 2 Kommissionen indleder snarest muligt samråd med de berørte parter. Hvis Kommissionen efter dette samråd konstaterer: - at foranstaltningerne er berettigede, giver den straks den medlemsstat, som har taget initiativet, og de øvrige medlemsstater underretning herom. Hvis den i stk. 1 omhandlede beslutning begrundes med en mangel ved selve standarderne, forelægger Kommissionen efter samråd med de berørte parter sagen for det i artikel 6, stk. 1, omhandlede udvalg inden to måneder, såfremt den medlemsstat, der har truffet beslutningen, har til hensigt at fastholde den, og indleder den procedure, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1 - at foranstaltningerne er uberettigede, giver den straks den medlemsstat, der har taget initiativet, samt fabrikanten eller 8

99 Tillæg 1 (1) Artikel 8 dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant underretning herom. 3 Hvis et i artikel 1 omhandlet produkt ikke er i overensstemmelse med sikkerhedskravene, men er forsynet med CE-mærkning, træffer den medlemsstat, under hvis kompetence den, der har anbragt mærkningen, hører, de fornødne foranstaltninger og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. 4 Kommissionen sørger for, at medlemsstaterne holdes underrettet om procedurens forløb og resultater. Artikel 8 Overensstemmelsesvurdering 1 Inden markedsføring og/eller ibrugtagning af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter skal fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant anvende de procedurer, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel. Hvis hverken fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant opfylder deres ansvar for så vidt angår produktets overensstemmelse med dette direktiv ved vurdering af fritidsfartøjer efter bygning, kan ansvaret overtages af enhver i Fællesskabet etableret fysisk eller juridisk person, som markedsfører produktet og/eller tager det i brug på eget ansvar. I sådanne tilfælde skal den person, der markedsfører produktet og/eller tager det i brug, ansøge et bemyndiget organ om en rapport efter bygning. Den person, der markedsfører produktet og/eller tager det i brug, skal forsyne det bemyndigede organ med alle foreliggende dokumenter og tekniske data vedrørende første markedsføring af produktet i oprindelsesstaten. Det bemyndigede organ undersøger det enkelte produkt og udfører beregninger og andre vurderinger for at sikre dets tilsvarende overensstemmelse med de relevante krav i direktivet. Fabrikantpladen, som er beskrevet i bilag I, punkt 2.2, skal omfatte ordene»certificering efter bygning«. Det bemyndigede organ udarbejder en overensstemmelsesrapport vedrørende den udførte vurdering og underretter den person, der markedsfører produktet og/eller tager det i brug, om hans forpligtelser. Denne person udarbejder en overensstemmelseserklæring (se bilag XV) og anbringer eller foranlediger anbragt CE-mærkning og kendingsnummer for det relevante bemyndigede organ på produktet. 2 For så vidt angår konstruktion og bygning af de i artikel 1, stk. 1, litra a), omhandlede produkter, skal fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant anvende følgende procedurer for fartøjskonstruktionskategorierne A, B, C og D, jf. punkt 1 i bilag I.A: 9

100 Tillæg 1 (1) Artikel 8 a) for kategori A og B: i) for fartøjer med en skroglængde fra 2,5 til 12 m: intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa), jf. bilag VI, eller EF-typeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B + F, eller G eller H ii) for fartøjer med en skroglængde fra 12 m til 24 m: EFtypeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B+F, eller G eller H b) for kategori C: i) for fartøjer med en skroglængde fra 2,5 m til 12 m: - hvis de harmoniserede standarder vedrørende punkt 3.2 og 3.3 i bilag I.A er overholdt: intern fabrikationskontrol (modul A), jf. bilag V, intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa), jf. bilag VI, eller EF-typeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B+F, eller G eller H. - hvis de harmoniserede standarder vedrørende punkt 3.2 og 3.3 i bilag I.A ikke er overholdt: intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa), jf. bilag VI, eller EF-typeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B+F, eller G eller H. ii) for fartøjer med en skroglængde fra 12 m til 24 m: EFtypeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B+F, eller G eller H. c) For kategori D: for fartøjer med en skroglængde fra 2,5 m til 24 m: intern fabrikationskontrol (modul A), jf. bilag V, eller intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa), jf. bilag VI, eller EF-typeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B+F, eller G eller H. 10

101 Tillæg 1 (1) Artikel 8 d) For vandscootere: intern fabrikationskontrol (modul A) jf. bilag V, eller intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa), jf. bilag VI, eller EF-typeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B+F, eller G eller H. e) For de i bilag II omhandlede komponenter: et af følgende moduler: B+C, eller B+D, eller B+F, eller G eller H. M 3 Med hensyn til udstødningsemission: for de i artikel 1, stk. 1, litra b), omhandlede produkter anvender fartøjsfabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant EFtypeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B+F, eller G eller H. M 4 Med hensyn til støjemission: a) for de i artikel 1, stk. 1, litra c), nr. i) og ii), omhandlede produkter anvender fartøjsfabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant: i) hvis der foretages prøvninger med anvendelse af den harmoniserede standard 22 for støjmåling: enten intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa), jf. bilag VI, eller enhedsverifikation (modul G), jf. bilag XI, eller fuldstændig kvalitetssikring (modul H), jf. bilag XII ii) hvis der ved vurderingen anvendes Froude-tal og effekt/ deplacement-forholdet: enten intern fabrikationskontrol (modul A), jf. bilag V, eller intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa), jf. bilag VI, eller enhedsverifikation (modul G), jf. bilag XI, eller fuldstændig kvalitetssikring (modul H), jf. bilag XII iii) hvis der ved vurderingen anvendes certificerede referencefartøjsdata, tilvejebragt i overensstemmelse med nr. i): enten intern fabrikationskontrol (modul A), jf. bilag V, eller intern fabrikationskontrol plus supplerende krav (modul Aa), jf. bilag VI, eller enhedsverifikation (modul G), jf. bilag XI, eller fuld kvalitetssikring (modul H), jf. bilag XII 22 EN ISO

102 Tillæg 1 (1) Artikel 9 Artikel 9 b) for de i artikel 1, stk. 1, litra c), nr. iii) og iv), omhandlede produkter anvender fabrikanten af vandscootere/motorfabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant: intern fabrikationskontrol plus supplerende krav (modul Aa), jf. bilag VI, eller modul G eller H. Bemyndigede organer 1 Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke organer de har udpeget til at gennemføre de i artikel 8 nævnte overensstemmelsesvurderingsprocedurer, samt hvilke specifikke opgaver disse organer er udpeget til at varetage, og hvilke identifikationsnumre Kommissionen på forhånd har tildelt dem. Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en fortegnelse over de bemyndigede organer samt deres identifikationsnummer og de opgaver, de er bemyndiget til at udføre. Den sørger for, at denne fortegnelse ajourføres. 2 Medlemsstaterne skal anvende kriterierne i bilag XIV i forbindelse med vurderingen af de organer, der skal udpeges. Organer, der opfylder de vurderingskriterier, der er fastsat i de relevante harmoniserede standarder, formodes at være i overensstemmelse med disse kriterier. 3 En medlemsstat, der har bemyndiget et organ, skal inddrage bemyndigelsen, hvis den konstaterer, at dette organ ikke længere opfylder kriterierne i bilag XIV. Den underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Artikel 10 CE-mærkning 1 Når følgende produkter markedsføres, skal de være forsynet med CE-mærkning: a) fritidsfartøjer, vandscootere og de i bilag II omhandlede komponenter, der anses for at opfylde de i bilag I omhandlede væsentlige krav M b) påhængsmotorer, der anses for at opfylde de i bilag I.B og I.C omhandlede væsentlige krav M c) hækmotorer med integreret udstødningssystem, der anses for at opfylde de i bilag I.B og I.C omhandlede væsentlige krav. 2 CE-mærkningen som gengivet i bilag IV skal anbringes på fartøjet og vandscooteren, jf. punkt 2.2 i bilag I.A, på de i bilag II omhandlede komponenter og/eller deres emballage, og på påhængsmotorer og hækmotorer med integreret udstødnings- 12

103 Tillæg 1 (1) Artikel 11 system, jf. punkt 1.1 i bilag I.B, således at den er synlig, letlæselig og ikke kan fjernes. CE-mærkningen skal ledsages af identifikationsnummeret for det organ, der er ansvarligt for iværksættelsen af procedurerne i bilag IX, X, XI, XII og XVI. 3 Det er ikke tilladt på produkter, der er omfattet af dette direktiv, at anbringe mærker eller påskrifter, der kan vildlede tredjemand med hensyn til CE-mærkningens betydning eller grafiske udformning. Ethvert andet mærke kan anbringes på produkter, der er omfattet af dette direktiv og/eller på deres emballage, forudsat at dette ikke gør CE-mærkningen mindre synlig eller mindre letlæselig. 4 Følgende bestemmelser finder anvendelse med forbehold af artikel 7: Artikel 11 a) hvis en medlemsstat konstaterer, at CE-mærkningen er blevet anbragt uretmæssigt, er fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant forpligtet til at sørge for, at overtrædelsen bringes til ophør på de betingelser, som medlemsstaten har fastsat b) hvis den manglende overholdelse af bestemmelserne fortsætter, træffer medlemsstaten efter fremgangsmåden i artikel 7 alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde markedsføringen af det pågældende produkt og for at sikre, at det trækkes tilbage fra markedet. Enhver afgørelse, der træffes i medfør af dette direktiv, og som medfører, at markedsføring og ibrugtagning af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter begrænses, skal nøje begrundes. Afgørelsen meddeles snarest muligt den berørte part med angivelse af klagemulighederne i den pågældende medlemsstat og fristerne for anvendelse af dem. Artikel 12 Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle data, der kan have betydning for beslutninger vedrørende dette direktivs forvaltning, gøres tilgængelige. 13

104 Tillæg 1 (1) Artikel 13 Artikel 13 1 Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv senest den 16. december De underretter straks Kommissionen herom. Medlemsstaterne anvender disse love og administrative bestemmelser fra den 16. juni Det Stående Udvalg, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, kan påbegynde sit arbejde fra datoen for dette direktivs ikrafttræden. Medlemsstaterne kan træffe de i artikel 9 nævnte foranstaltninger fra denne dato. Når medlemsstaterne vedtager de i første afsnit nævnte love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne. 2 Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. 3 Medlemsstaterne tillader markedsføring og ibrugtagning af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter, der er i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder på deres område på tidspunktet for dette direktivs vedtagelse, i en fireårig periode regnet fra dette tidspunkt. Artikel 14 Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 15 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

105 Tillæg 1L Artikel 13 Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L 1. oktober 2006 Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. T I L L Æ G 1 ( 2 ) Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni 2003 Bilag I Væsentlige krav 1 Bilag II Komponenter 13 Bilag III Erklæring fra fabrikanten eller dennes i fællesskabet etablerede repræsentant eller den ansvarlige for markedsføringen 14 Bilag IV CE-mærkning 15 Bilag V Intern fabrikationskontrol 16 Bilag VI Intern fabrikationskontrol plus prøvninger 17 Bilag VII EF-typeafprøvning 18 Bilag VIII Typeoverensstemmelse 21 15

106 Tillæg 1L Artikel 13 16

107 Tillæg 1 (2) Bilag I T I L L Æ G 1 ( 2 ) B I L A G I Væsentlige krav INDLEDENDE BEMÆRKNING I dette bilag omfatter udtrykket»fartøj«fritidsfartøjer og vandscootere. A. VÆSENTLIGE SIKKERHEDSKRAV MED HENSYN TIL KONSTRUKTION OG BYGNING AF FARTØJER. 1 Fartøjskonstruktionskategorier: Konstruktionskategori Vindstyrke (Beaufort-skalaen) A. Oceangående fartøjer over 8 over 4 Signifikant bølgehøjde (H 1 /3, meter) B. Offshore-fartøjer indtil og inklusive 8 indtil og inklusive 4 C. Kystfartøjer indtil og inklusive 6 indtil og inklusive 2 D. Fartøjer til beskyttede farvande indtil og inklusive 4 indtil og inklusive 0,3 Definitioner: A B C D OCEANGÅENDE FARTØJER: konstrueret med henblik på længere sejladser, hvor vindstyrken kan overstige 8 på Beaufort-skalaen, og den signifikante bølgehøjde kan komme op på over 4 m, hvorunder disse fartøjer stort set skal kunne klare sig selv, idet der dog ses bort fra unormale forhold. OFFSHORE-FARTØJER: konstrueret med henblik på offshore-sejlads, hvor vindstyrken kan komme op på 8, og den signifikante bølgehøjde kan komme op på 4 m. KYSTFARTØJER: konstrueret med henblik på sejlads i kystfarvande, større bugter, flodmundinger, søer og floder, hvor vindstyrken kan komme op på 6, og den signifikante bølgehøjde kan komme op på 2 m. FARTØJER TIL BESKYTTEDE FARVANDE: konstrueret med henblik på sejlads i kystnære farvande, i mindre bugter, 1

108 Tillæg 1 (2) Bilag I på mindre søer, floder og kanaler, hvor vindstyrken kan komme op på 4, og den signifikante bølgehøjde kan komme op på 0,3 m med bølger, der lejlighedsvis kan komme op på en maksimumhøjde på 0,5 m, f.eks. fra passerende fartøjer. Fartøjer i disse kategorier skal være konstrueret og bygget således, at de kan modstå ovennævnte parametre med hensyn til stabilitet, opdrift og andre relevante væsentlige krav, der er anført i bilag I, og skal have gode manøvreringsegenskaber. 2 Generelle forskrifter De i artikel 1, stk. 1, litra a), omhandlede produkter skal opfylde de væsentlige krav, for så vidt de gælder for dem..1 Fartøjsidentifikation Alle fartøjer skal være forsynet med et identifikationsnummer omfattende følgende oplysninger: - fabrikantens kode - fabrikationsland - entydigt identificerende serienummer - fabrikationsår - modelår. Den relevante harmoniserede standard indeholder detaljer vedrørende disse forskrifter..2 Fabrikantplade Hvert fartøj skal være forsynet med en fastmonteret plade, der skal anbringes adskilt fra skrogidentifikationsnummeret, og hvorpå der er angivet følgende oplysninger: - fabrikantens navn - CE-mærkning (jf. bilag IV) - fartøjskonstruktionskategori i henhold til punkt 1 - den af fabrikanten anbefalede maksimale last i henhold til punkt 3.6 eksklusive vægten af fastmonterede tanke i fyldt tilstand - det antal personer, fartøjet er konstrueret til at medføre under sejlads..3 Beskyttelse mod risikoen for at falde over bord og bjærgningsmuligheder 2

109 Tillæg 1 (2) Bilag I Fartøjer skal alt efter konstruktionskategori være således konstrueret, at risikoen for at falde over bord er den mindst mulige, og at det er let at komme om bord igen..4 Udsyn fra hovedstyrepladsen Fra motorfartøjers hovedstyreplads skal føreren under normale brugsforhold (fart og last) have godt udsyn til alle sider..5 Ejerens instruktionsbog Alle fartøjer skal være forsynet med ejerens instruktionsbog på det eller de officielle fællesskabssprog, som den medlemsstat, hvor fartøjerne markedsføres, kan fastsætte under overholdelse af traktaten. Denne instruktionsbog skal specielt henlede opmærksomheden på risikoen for brand og bordfyldning og skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i punkt 2.2, 3.6 og 4, samt angive fartøjets vægt uden last i kilogram. 3 Integritet og konstruktionsforskrifter.1 Struktur Materialevalg og materialekombination samt fartøjets konstruktion skal sikre, at det i enhver henseende er stærkt nok. Der skal tages særligt hensyn til konstruktionskategorien i henhold til punkt 1 og den af fabrikanten anbefalede maksimale last i henhold til punkt Stabilitet og fribord Fartøjet skal have tilstrækkelig stabilitet og fribord i forhold til konstruktionskategorien i henhold til punkt 1 og den af fabrikanten anbefalede maksimale last i henhold til punkt Opdrift og flydeevne Skroget skal være bygget således, at fartøjet har opdriftsegenskaber, der svarer til konstruktionskategorien i henhold til punkt 1 og den af fabrikanten anbefalede maksimale last i henhold til punkt 3.6. Alle beboelige flerskrogsfartøjer skal være konstrueret således, at de har tilstrækkelig opdrift til at holde sig flydende, når de ligger med bunden i vejret. Fartøjer på under 6 m skal udstyres med passende opdriftsmidler, således at de flyder i tilfælde af bordfyldning, når de anvendes i overensstemmelse med deres konstruktionskategori. 3

110 Tillæg 1 (2) Bilag I.4 Åbninger i skrog, dæk og overbygning Åbninger i skrog, dæk og overbygning må ikke svække fartøjets strukturelle styrke eller dets tæthed, når de er lukket. Vinduer, koøjer, døre og lugedæksler skal kunne modstå det vandtryk, der kan forekomme i deres specifikke placering, samt punktbelastninger, som de påføres af vægten af personer, der bevæger sig omkring på dækket. Udstyr, som går gennem skroget, og som er bestemt til at lade vand passere ind eller ud af skroget under den vandlinje, der svarer til den af fabrikanten anbefalede maksimale last, jf. punkt 3.6, skal være forsynet med lettilgængelige lukkemidler..5 Bordfyldning Alle fartøjer skal være således konstrueret, at risikoen for, at de synker, bliver så lille som muligt. Der skal især tages hensyn til: cockpitter og brønde, der bør være selvlænsende eller forsynet med andre midler til at holde vand ude fra bådens indre, ventilationsudstyr, lænsning med pumper eller andre midler..6 Den af fabrikanten anbefalede maksimale last Den af fabrikanten anbefalede maksimale last (i kilogram) af brændstof, vand, forsyninger, forskellig udrustning og personer, som fartøjet er konstrueret til, fastsættes ud fra konstruktionskategori (punkt 1), stabilitet og fribord (punkt 3.2) samt opdrift og flydeevne (punkt 3.3)..7 Anbringelse af redningsflåder Alle fartøjer i kategori A og B samt fartøjer i kategori C og D på over 6 m skal have plads til stuvning af en eller flere redningsflåder, som er store nok til at rumme det af fabrikanten anbefalede antal personer, som båden er konstrueret til at have om bord. Anbringelsesstedet eller -stederne skal til enhver tid være lettilgængelige..8 Nødudgange Alle beboelige flerskrogsfartøjer på over 12 m skal have nødudgange, der kan bruges, hvis fartøjet vender bunden i vejret. Alle beboelige fartøjer skal have nødudgange, der kan bruges i tilfælde af brand. 4

111 Tillæg 1 (2) Bilag I.9 Forankring, fortøjning og bugsering Alle fartøjer skal under hensyntagen til deres konstruktionskategori og egenskaber være forsynet med et eller flere forstærkede punkter eller andre midler til sikker fastgørelse ved forankring, fortøjning og bugsering. 4 Manøvreringsegenskaber Fabrikanten skal sikre, at fartøjets manøvreringsegenskaber er tilfredsstillende ved brug af den kraftigste motor, det er konstrueret og bygget til. For alle motorer til fritidsfartøjer skal den maksimale effekt angives i ejerens instruktionsbog i overensstemmelse med den harmoniserede standard. 5 Monteringsforskrifter.1 Motorer og motorrum.1 Indenbordsmotor Alle indenbordsmotorer skal være anbragt i et aflukke, adskilt fra opholdsafdelingen og således, at risikoen for brand eller spredning af brand samt risikoen for giftige dampe, varme, støj eller vibrationer i opholdsafdelingen er så lille som muligt. Motordele og -tilbehør, der kræver hyppig kontrol og/eller tilsyn, skal være lettilgængelige. De isolerende materialer i motorrummet skal være ubrændbare..2 Ventilation Motorrummet skal være passende ventileret. Alle luftåbninger skal sikres mod indtrængning af vand i motorrummet..3 Udragende dele Hvis motoren ikke er beskyttet af overdækning eller afskærmning, skal udragende bevægelige eller varme motordele, som kan forårsage personskade, være effektivt afskærmet..4 Start af udenbordsmotorer Alle fartøjer med udenbordsmotorer skal være forsynet med en anordning, der forhindrer start af motoren, mens denne står i gear, undtagen: a) hvis motoren frembringer et statisk skruetryk på mindre end 500 N 5

112 Tillæg 1 (2) Bilag I b) hvis motoren er forsynet med en gasgivningsbegrænser, der begrænser skruetrykket til 500 N ved start af motoren..5 Vandscootere med fortsat fremdrift uden fører Vandscootere skal være forsynet med enten en automatisk afbryder eller en automatisk anordning, som bevirker, at fartøjet fortsætter i en cirkelformet fremadgående bevægelse med nedsat hastighed, hvis føreren forlader fartøjet med forsæt eller falder over bord..2 Brændstofsystem.1 Generelt Udstyr og installationer til påfyldning og ventilation af brændstoftanken, opbevaring af brændstof samt brændstofforsyning skal være konstrueret og installeret således, at risikoen for brand og eksplosioner mindskes mest muligt..2 Brændstoftanke Brændstoftanke, ledninger og slanger skal fastgøres og være fjernt fra eller beskyttet mod enhver større varmekilde. Ved valg af tankmateriale og tankenes udførelse skal der tages hensyn til tankvolumen og brændstoftype. Alle tankrum skal være ventilerede. Benzin skal opbevares i tanke, der ikke er en del af skroget, og være: a) adskilt fra motorrummet og fra enhver anden tændkilde b) adskilt fra opholdsafdelingen. Diesel kan opbevares i tanke, der er en del af skroget..3 Det elektriske system Det elektriske system skal være konstrueret og installeret således, at fartøjet fungerer korrekt under normale brugsforhold, og at risikoen for brand og elektriske stød er så lille som muligt. Alle elektriske kredsløb, undtagen motorstartkredsløbene, der forsynes fra batterier, skal beskyttes mod overbelastning og kortslutning. 6

113 Tillæg 1 (2) Bilag I Der skal være ventilation for at forhindre eventuel ophobning af gas fra batterierne. Batterierne skal være forsvarligt fastgjort og beskyttet mod vandindtrængning..4 Styresystem.1 Generelt Styresystemet skal være konstrueret, udført og installeret således, at styreudslag kan overføres under driftsforhold, der er til at forudse..2 Nødudstyr.5 Gasanlæg Sejlbåde og fartøjer med en enkelt indenbordsmotor og fjernstyret styresystem skal være forsynet med nødstyringsudstyr, hvormed fartøjet kan styres med nedsat hastighed. Gasanlæg til husholdningsbrug skal være af en type, som anvender gas i fordampet form, og være konstrueret og installeret således, at lækage og eksplosionsfare undgås, og at de kan undersøges for lækager. De anvendte materialer og dele skal være egnet til brug af den benyttede gas og være konstrueret til at kunne modstå de ydre påvirkninger, de kan blive udsat for til søs. Alle apparater skal være forsynet med tændsikring, der virker på alle brændere. Hvert enkelt gasforbrugende apparat skal forsynes fra distributionssystemet via en separat stikledning, og hvert apparat skal have egen afspærringshane. Der skal være så god en ventilation, at der ikke opstår fare som følge af lækager og forbrændingsprodukter. Alle fartøjer med permanent installerede gasanlæg skal have et aflukke til opbevaring af gasflaskerne. Aflukket skal være adskilt fra opholdsafdelingen; der må kun være adgang dertil fra det fri, og det skal være ventileret til det fri, således at udslip af gas ledes udenbords. Alle permanente gasanlæg skal afprøves efter installering..6 Brandbeskyttelse.1 Generelt Ved valget af den type udstyr, der installeres, og ved fartøjets indretning skal der tages hensyn til risikoen for brand og for spredning af brand. Der skal lægges særlig vægt på omgivelserne omkring apparater, der bruger åben ild, på varme områder eller motorer og hjælpema- 7

114 Tillæg 1 (2) Bilag I skiner, på olie- og brændstofoverløb og utildækkede olie- og brændstofrør; det skal ligeledes undgås, at elektriske ledninger installeres over varme maskinområder..2 Brandslukningsudstyr.7 Skibslys Fartøjerne skal være forsynet med brandslukningsudstyr, der svarer til brandrisikoen, eller det skal angives, hvor det brandslukningsudstyr, der svarer til brandrisikoen, befinder sig, og hvilken kapacitet det har. Fartøjet må ikke tages i brug, før det relevante brandslukningsudstyr er på plads. Benzinmotoraflukker skal sikres med et sådant brandslukningssystem, at det ikke er nødvendigt at åbne aflukket i tilfælde af brand. Forefindes transportable ildslukkere, skal de monteres således, at de er lettilgængelige, og én ildslukker skal være placeret således, at den uden besvær kan nås fra fartøjets hovedstyreplads. Når der monteres skibslys, skal de være i overensstemmelse med enten COL REG-bestemmelserne fra 1972 med senere ændringer eller CEVNI-bestemmelserne..8 Forebyggelse af udledning og anlæg til hjælp for overførsel af affald til landjorden. Fartøjerne skal være bygget således, at utilsigtet udledning i havet af forurenende affald (olie, brændstof etc.) forhindres. Fartøjer med toiletter skal være udstyret med: a) spildevandstanke eller b) mulighed for at anbringe spildevandstanke. Fartøjer med permanent monterede spildevandstanke skal være udstyret med en standardudledningsforbindelse, så rør fra modtagefaciliteter kan forbindes med fartøjets udledningsrør. Endvidere skal rør gennem skroget til udledning af menneskelige udtømmelser være forsynet med ventiler, der kan lukkes, så de ikke kan gå op. M B. VÆSENTLIGE KRAV MED HENSYN TIL UDSTØD- NINGSEMISSION FRA MOTORER Motorer skal opfylde følgende væsentlige krav med hensyn til udstødningsemission. 8

115 Tillæg 1 (2) Bilag I 1 Motoridentifikation.1 Hver motor skal være tydeligt mærket med følgende oplysninger: - motorfabrikantens varemærke eller firmanavn - motortype og i givet fald motorfamilie - et unikt motoridentifikationsnummer - CE-mærkning, hvis dette kræves i henhold til artikel Disse mærker skal være holdbare i motorens normale levetid, skal være letlæselige og må ikke kunne fjernes. Hvis der anvendes etiketter eller plader, skal disse være fastgjort således, at de kan blive siddende i motorens normale levetid og ikke kan fjernes, uden at de ødelægges, eller oplysningerne på dem bliver ulæselige..3 Disse mærker skal være fastgjort på en motordel, som er nødvendig for motorens normale drift, og som normalt ikke behøver at skulle udskiftes i løbet af motorens levetid..4 Disse mærker skal være placeret således, at de er umiddelbart synlige for en gennemsnitsbruger, efter at motoren er blevet samlet med alle de komponenter, der er nødvendige for, at motoren kan fungere. 2 Krav vedrørende udstødningsemission Motorer skal være konstrueret, bygget og samlet på en sådan måde, at emissionerne ikke overskrider grænseværdierne i nedenstående tabel, når motorerne er korrekt monteret og er i normal brug: Tabel 1 Type Totaktsmotor med gnisttænding Firetaktsmotor med gnisttænding Motor med kompressionstænding Kulmonoxid CO=A + B/P n N g/kwh Kulbrinter HC=A + B/P n N g/kwh A B n A B n Kvælstofoxider NO x g/kwh Partikler PT g/kwh 150,0 600,0 1,0 30,0 100,0 0,75 10,0 Ikke relevant 150,0 600,0 1,0 6,0 50,0 0,75 15,0 Ikke relevant 5, ,5 2,0 0,5 9,8 1,0 9

116 Tillæg 1 (2) Bilag I hvor A, B og n er konstanter i overensstemmelse med tabellen og P N mærkeeffekten i kw. Udstødningsemissionen måles i overensstemmelse med den harmoniserede standard 23. I forbindelse med motorer på over 130 kw kan der til måling af udstødningsemission anvendes enten driftcyklus E3 (IMO) eller E5 (motorer til fritidsfartøjer). De referencebrændstoffer, der skal anvendes ved emissionsprøvninger for motorer, der anvender benzin eller diesel, skal være dem, der er omhandlet i direktiv 98/69/EF (bilag IX, tabel 1 og 2), og for motorer, der anvender flydende gas, skal det være dem, der er omhandlet i direktiv 98/77/EF. 3 Holdbarhed Motorfabrikanten skal levere en monterings- og vedligeholdelsesvejledning, som, hvis den anvendes, bør betyde, at motoren ved normal anvendelse og under normale driftsvilkår vil fortsætte med at opfylde ovennævnte grænseværdikrav i hele sin normale levetid. Disse oplysninger tilvejebringes af motorfabrikanten på grundlag af en forudgående holdbarhedsprøve, baseret på normale driftscyklusser, og ved beregning af komponenttræthed, således at den nødvendige vedligeholdelsesvejledning kan udarbejdes af fabrikanten og udleveres sammen med alle nye motorer, når de markedsføres første gang. En motors normale levetid anses for at være: a) for indenbordsmotorer og hækmotorer med eller uden integreret udstødningssystem: 480 timer eller 10 år, afhængig af hvad der først indtræffer b) motorer til vandscootere: 350 timer eller 5 år, afhængig af hvad der først indtræffer c) påhængsmotorer: 350 timer eller 10 år, afhængig af hvad der først indtræffer. 4 Instruktionsbog Sammen med hver motor leveres en instruktionsbog på et eller flere fællesskabssprog, som kan fastsættes af den medlemsstat, hvor motoren skal markedsføres. Denne instruktionsbog skal: a) give anvisninger om den montering og om den vedligeholdelse, der er nødvendig for at sikre, at motoren fungerer 23 EN ISO :

117 Tillæg 1 (2) Bilag I korrekt med henblik på at kunne opfylde kravene i punkt 3 (holdbarhed) b) angive motorens effekt målt i overensstemmelse med den harmoniserede standard. M C. VÆSENTLIGE KRAV MED HENSYN TIL STØJEMISSION Fritidsfartøjer med indenbordsmotor eller hækmotor uden integreret udstødningssystem, vandscootere og påhængsmotorer og hækmotorer med integreret udstødningssystem skal opfylde følgende væsentlige krav med hensyn til støjemission. 1 Støjemissionsniveau.1 Fritidsfartøjer med indenbordsmotor eller hækmotor uden integreret udstødningssystem, vandscootere og påhængsmotorer og hækmotorer med integreret udstødningssystem skal være konstrueret, bygget og samlet på en sådan måde, at støjemissionen målt i overensstemmelse med prøvninger som fastlagt i den harmoniserede standard 24 ikke overstiger grænseværdierne i følgende tabel: Tabel 2 Den enkelte motors effekt i kw Maksimalt lydtryksniveau = L pasmax i db P N < <P N <40 72 P N >40 75 hvor P N = motorens mærkeeffekt i kw ved mærkehastighed, og L pasmax = maksimalt lydtryksniveau i db. For enheder med to eller flere motorer kan der anvendes en tolerance på 3 db..2 Som et alternativ til støjmålingsprøvninger anses fritidsfartøjer med indenbordsmotor eller hækmotor uden integreret udstødningssystem for at opfylde disse støjkrav, hvis de har et Froude-tal på < 1,1 og et effekt/deplacement-forhold på < 40, når motoren og udstødningssystemet er monteret i henhold til motorfabrikantens specifikationer. 24 EN ISO

118 Tillæg 1 (2) Bilag I.3»Froude-tallet«fremkommer ved at dele fartøjets maksimale hastighed V (m/s) med kvadratroden af vandlinjelængden lwl (m) multipliceret med et fast tal for tyngdeaccelerationen (g = 9,8 m/s 2 ) Fn V g lwl»effekt/deplacement-forholdet«beregnes ved at dele motoreffekten P (kw) med fartøjets deplacement D (t). P D.4 Som et yderligere alternativ til støjmålingsprøvninger anses fritidsfartøjer med indenbordsmotor eller hækmotor uden integreret udstødningssystem for at opfylde disse støjkrav, hvis deres vigtigste konstruktionsparametre er identiske med eller stemmer overens med et certificeret referencefartøjs parametre eller ligger inden for de i den harmoniserede standard fastsatte tolerancer..5 Ved»certificeret referencefartøj«forstås en specifik kombination af skrog og indenbordsmotor eller hækmotor uden integreret udstødningssystem, som opfylder støjemissionskravene, når støjemissionen er målt i overensstemmelse med afsnit 1.1, og for hvilken alle relevante, vigtige konstruktionsparametre og støjniveaumålinger er registreret efterfølgende i den offentliggjorte liste over certificerede referencefartøjer. 2 Instruktionsbog For så vidt angår fritidsfartøjer med indenbordsmotor eller hækmotor med eller uden integreret udstødningssystem og vandscootere, skal instruktionsbogen, som kræves i henhold til bilag I.A, punkt 2.5, indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vedligeholde fartøjet og dettes udstødningssystem i en stand, der så vidt muligt sikrer, at de nærmere angivne støjgrænseniveauer overholdes ved normal brug. For så vidt angår påhængsmotorer, skal instruktionsbogen, som kræves i henhold til bilag I.B.4, indeholde de anvisninger, der er nødvendige for at vedligeholde påhængsmotoren i en stand, der så vidt muligt sikrer, at de nærmere angivne støjgrænseniveauer overholdes ved normal brug. 12

119 Tillæg 1 (2) Bilag II B I L A G I I Komponenter 1 Udstyr til indenbordsmotorer og påhængsmotorer, som er sikret mod at antænde. 2 Beskyttelse af udenbordsmotorer mod start, mens motoren står i gear. 3 Rat, styremekanismer og kabelaggregater. 4 Brændstoftanke beregnet til fast montering og brændstofledninger. 5 Præfabrikerede luger og koøjer. 13

120 Tillæg 1 (2) Bilag III B I L A G I I I Erklæring fra fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant eller den ansvarlige for markedsføringen (artikel 4, stk. 2 og 3) a) Den erklæring fra fabrikanten, dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant eller den ansvarlige for markedsføringen, der er nævnt i artikel 4, stk. 2 (delvis færdigbyggede fartøjer), skal indeholde følgende oplysninger: - navn og adresse på fabrikanten - navn og adresse på fabrikantens i Fællesskabet etablerede repræsentant eller, eventuelt, på den ansvarlige for markedsføringen - en beskrivelse af det delvis færdigbyggede fartøj - en erklæring om, at det delvis færdigbyggede fartøj er bestemt til at færdigbygges af andre, og at det opfylder de væsentlige krav, som stilles på dette trin i konstruktionen. b) Den erklæring fra fabrikanten, dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant eller den ansvarlige for markedsføringen, der er nævnt i artikel 4, stk. 3 (komponenter), skal indeholde følgende oplysninger: - navn og adresse på fabrikanten - navn og adresse på fabrikantens i Fællesskabet etablerede repræsentant eller, eventuelt, på den ansvarlige for markedsføringen - en beskrivelse af komponenten - en erklæring om, at komponenten opfylder de relevante væsentlige krav. 14

121 Tillæg 1 (2) Bilag IV B I L A G I V CE-mærkning CE-overensstemmelsesmærkningen består af bogstaverne»ce«i følgende udformning: Hvis CE-mærkningen formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold, som anført ovenfor, overholdes. De forskellige dele, der indgår i CE-mærkningen, skal så vidt muligt være af samme højde, og denne skal mindst være 5 mm. CE-mærkningen skal efterfølges af det bemyndigede organs identifikationsnummer, når organet deltager i produktionskontrollen, samt af de sidste to tal i året for mærkningens anbringelse. 15

Søfartsstyrelsen, november 2004

Søfartsstyrelsen, november 2004 Søfartsstyrelsen, november 2004 F-gasanlæg og kogeapparater til sprit eller petroleum i skibe Teknisk forskrift om F-gasanlæg og kogeapparater til sprit eller petroleum i skibe I medfør af 3 og 5, 17,

Læs mere

BILAG 2. UDKAST (10. juli 2015)

BILAG 2. UDKAST (10. juli 2015) BILAG 2 UDKAST (10. juli 2015) Bekendtgørelse om verificering af vægten på pakkede containere I medfør af 1, stk. 3, 3, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 10, 4, stk. 2, 24, stk. 2, og 32, stk. 8, i lov om sikkerhed

Læs mere

Bekendtgørelse om lodsning m.v. ved Grønland

Bekendtgørelse om lodsning m.v. ved Grønland Bekendtgørelse om lodsning m.v. ved Grønland I medfør af 1, stk. 3, 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1384 af 23. december 2012

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om udstyr i skibe 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om udstyr i skibe 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om udstyr i skibe 1) I medfør af 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, 4, stk. 1, og 32, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014, som sat i

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om regulering af visse fluorholdige drivhusgasser 1

Udkast til Bekendtgørelse om regulering af visse fluorholdige drivhusgasser 1 Udkast til Bekendtgørelse om regulering af visse fluorholdige drivhusgasser 1 I medfør af 30, stk. 1-3, 45, stk. 1, 47 og 59, stk. 4 i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014,

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v.

Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v. Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v. I medfør af 1, stk. 3, 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1384 af 23.

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

Indretning trykbærende udstyr

Indretning trykbærende udstyr Indretning trykbærende udstyr Nyt PED Aerosoler Nyt simpelt SPVD Transportabelt Regler TPED Tidligere regler Off-shore Nyt (ikke PED), ombygning og reparation Nyindretning - Stationært Direktivet om indretning

Læs mere

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke

Sikker med flaskegas. Sikkerhedskrav og gode råd. Gas er en energikilde brug den med omtanke Sikker med flaskegas Sikkerhedskrav og gode råd Gas er en energikilde brug den med omtanke Fakta om flaskegas (F-gas) Flaskegas består af de to gasarter propan og butan. I gasflasken er de under tryk og

Læs mere

F1 71 PE T4.3 TRACTORS

F1 71 PE T4.3 TRACTORS DA F1 71 PE T4.3 TRACTORS DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Udkast til Bruxelles, den 23.6.2009. KOMMISSIONENS DIREKTIV../ /EF af [ ] om ændring af Rådets direktiv 74/152/EØF, 80/720/EØF,

Læs mere

Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1)

Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1) Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1) I medfør af 8, stk. 1, 22, stk. 4, 30, stk. 2, 45, stk. 1, og 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 878

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 5-42 Bestemmelser om generelle krav til støjemission ved start og landing med subsoniske jetflyvemaskiner Udgave 3, 15. februar 1999 I medfør af

Læs mere

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv.

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. FÆRDSELSSTYRELSEN Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Dato Medd. nr. J. nr. 22.06.06 1887 2006-5030-118 Chiptuning Færdselsstyrelsen har udstedt to nye bekendtgørelser om chiptuning med det

Læs mere

PRODUKTINFORMATION FRA KOSAN GAS JULI 2011 SIKKER MED FLASKEGAS

PRODUKTINFORMATION FRA KOSAN GAS JULI 2011 SIKKER MED FLASKEGAS PRODUKTINFORMATION FRA KOSAN GAS JULI 2011 SIKKER MED FLASKEGAS INDHOLD Fakta om flaskegas side 3 Om flaskegasinstallationer side 4 Flasketyper, køb og ombytning side 5 Brug flaskegas med omtanke side

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/127/EF

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/127/EF 25.11.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 310/29 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/127/EF af 21. oktober 2009 om ændring af direktiv 2006/42/EF for så vidt angår pesticidudbringningsmaskiner

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/68/EF

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/68/EF L 203/52 Den Europæiske Unions Tidende 5.8.2009 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/68/EF af 13. juli 2009 om komponenttypegodkendelse af lygter og lyssignaler til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet

Sikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet Sikkerhedsbestemmelser og udvidelse af gasreglementet Jytte Skytte Nielsen jsn@dgc.dk Lovgrundlag for Gasreglement Lovbekendtgørelse nr. 206 af 27. marts 2000. Populært kaldet Gasloven eller Autorisationsloven.

Læs mere

Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser

Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser Retsinfo: Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Læs mere

Bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr *)

Bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr *) Bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr *) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN omfatter nr. 289

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af støj- og luftemissioner fra fritidsfartøjer

Bekendtgørelse om regulering af støj- og luftemissioner fra fritidsfartøjer Bekendtgørelse om regulering af støj- og luftemissioner fra fritidsfartøjer I medfør af 7, 7a, 67, 73, 80 og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010,

Læs mere

Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil

Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil Side 1 af 5 Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1101 af 14. december 1992 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/95/EF. af 12. december 2006

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/95/EF. af 12. december 2006 L 374/10 DA Den Europæiske Unions Tidende 27.12.2006 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/95/EF af 12. december 2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1) BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0120),

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0120), P7_TA-PROV(2011)0448 Dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om dæk til

Læs mere

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne BR 95 og BR-S 98 angiver de overordnede regler Vandnormen og Afløbsnormen Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne SBi s anvisninger henvisning i BR om at SBi s anvisninger

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 14. marts 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 14. marts 2008 OMTRYK Lovtidende A 2008 Udgivet den 14. marts 2008 25. februar 2008. Nr. 175. Bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler I medfør af 4, stk.

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion1)

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion1) Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a, stk. 1 og 2, 16, stk. 1 og 2, 18,

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1)

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1) BEK nr 1432 af 11/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-523-00005 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1683

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 19. december 2015. Bekendtgørelse for Grønland om lodsning m.v. 11. december 2015. Nr. 1698.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 19. december 2015. Bekendtgørelse for Grønland om lodsning m.v. 11. december 2015. Nr. 1698. Lovtidende A 2015 Udgivet den 19. december 2015 11. december 2015. Nr. 1698. Bekendtgørelse for Grønland om lodsning m.v. I medfør af 1, stk. 3, 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I

Førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I P7_TA-PROV(2011)0214 Førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. maj 2011 om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1)

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1) Bekendtgørelse Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a, stk. 1 og 2, 16,

Læs mere

FORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune

FORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune FORSKRIFT Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler,

Læs mere

Bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr

Bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr Bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr BEK nr 99 af 31/01/2007 (Gældende) LBK Nr. 268 af 18/03/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

De overordnede rammer for tilsyn på store gasinstallationer

De overordnede rammer for tilsyn på store gasinstallationer De overordnede rammer for tilsyn på store gasinstallationer ATEX Forum møde den 26. november 2013 Kent Eriksen Indhold Generelt vedrørende love, lovbekendtgørelser og reglementer. Lov, bekendtgørelser

Læs mere

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING 1 Indhold Indhold 2 General information 2 Garanti bestemmelser 3 Vigtin information vedrørende sikkerhed. 3 Sådan bruges apparatet 4 Rengøring og vedligeholdelse

Læs mere

Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling 1

Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling 1 Forslag til ændring af bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 om individuel måling af el, gas, vand og varme Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling 1 I medfør af 4 A,

Læs mere

Bekendtgørelse om personligt sikkerhedsudstyr, der anvendes på færdselslovens område (cykelhjelme, personreflekser m.m.) 1

Bekendtgørelse om personligt sikkerhedsudstyr, der anvendes på færdselslovens område (cykelhjelme, personreflekser m.m.) 1 Bekendtgørelse om personligt sikkerhedsudstyr, der anvendes på færdselslovens område (cykelhjelme, personreflekser m.m.) 1 I medfør af 68, stk. 1 og stk. 2, 81 a og 118, stk. 8, i færdselsloven jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) L 43/6 Den Europæiske Unions Tidende 16.2.2012 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 130/2012 af 15. februar 2012 om typegodkendelseskrav for motorkøretøjer hvad angår indstigningsforhold og manøvreevne samt

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 20-06-2012 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v.

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer I medfør af 152 h, stk. 1, nr. 1-3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel

Læs mere

*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v.

*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. *UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. I bekendtgørelse nr. 491 af 13. maj 2014 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B,

Læs mere

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v.

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. BEK nr 1339 af 10/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., Beredskabsstyrelsen, j.nr. 2014/033124 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-719-00054 Ref. ANNSC/SORNM Den 13. april 2012. GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGET

NOTAT. J.nr. MST-719-00054 Ref. ANNSC/SORNM Den 13. april 2012. GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGET Europaudvalget 2011 KOM (2012) 0118 Bilag 1, KOM (2012) 0120 Bilag 1 Offentligt NOTAT J.nr. MST-719-00054 Ref. ANNSC/SORNM Den 13. april 2012 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag

Læs mere

Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150

Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Brugervejledning Rørventilator Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Læs venligst manualen grundigt igennem inden brug. Må kun installeres af en autoriseret elinstallatør. Sikkerheds instruktioner ADVARSEL

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Mødedokument 2009 C6-0114/2007 2006/0018(COD) 24/04/2007 Fælles holdning Fælles holdning vedtaget af Rådet den 19. april 2007 med henblik på vedtagelse af Europa- Parlamentets

Læs mere

Brugsanvisning EMHÆTTE. Bemærk at denne brugsanvisning dækker flere modeller. Billeder til forklaring stemmer derfor ikke overens til alle modeller.

Brugsanvisning EMHÆTTE. Bemærk at denne brugsanvisning dækker flere modeller. Billeder til forklaring stemmer derfor ikke overens til alle modeller. Brugsanvisning EMHÆTTE Bemærk at denne brugsanvisning dækker flere modeller. Billeder til forklaring stemmer derfor ikke overens til alle modeller. AH SF 1 IX/HA Montering 2 Montering 3 Montering 4 Installation

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 26. oktober 2005 Med henblik på mødet

Læs mere

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold Bekendtgørelse om Tivolitog Indhold Afsnit 1: Politiets meddelse og tilladelse Side 3 Afsnit 2: Synsvirksomhedens godkendelse. Side 4 Afsnit 3: Tivolitogets anvendelse. Side 5 Afsnit 4 Straf, betaling

Læs mere

Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.

Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. Side 1 af 5 Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. I medfør af l, 4 og 13 i Lov for Grønland nr. 943 af 23. december 1986 om el, vand og varme,

Læs mere

Maskindirektivet finder anvendelse på maskiner og fastlægger de væsentligste sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med disse.

Maskindirektivet finder anvendelse på maskiner og fastlægger de væsentligste sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med disse. Maskindirektivet Undervisningsmateriale til brug for undervisningen på Handels- og Ingeniørhøjskolerne Udarbejdet af: Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sygehus Handels- og IngeniørHøjskolen, Herning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdstilsynets fokus på maskinsikkerhed efter den nye produktregulering

Arbejdstilsynets fokus på maskinsikkerhed efter den nye produktregulering Arbejdstilsynets fokus på maskinsikkerhed efter den nye produktregulering v. Anders Mortensen, chefkonsulent Indhold Lov om indretning af visse produkter mv. Bekg. udstedt i medfør af loven Tilsyn med

Læs mere

Databehandleraftale. Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem

Databehandleraftale. Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem Bilag K Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem Københavns Kommune [Forvaltning] [Center] CVR.nr.: 64 94 22 12 [Adresse] (Herefter benævnt Kunden) og [Firmanavn] CVR.nr.: [CVR.nr.] [Adresse] [Postnummer

Læs mere

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Guide for periodiske undersøgelser jf. bekendtgørelse nr. 100 Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Revideret 24-3-2014 Forord Inspecta udfører

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement

Læs mere

Beregning af rørs modstandskoefficient

Beregning af rørs modstandskoefficient Gasreglementets afsnit A Bilag 9A Juni 1991 Beregning af rørs modstandskoefficient 165 Bilag 9A Beregning af rørs modstandskoefficient Beregning af rørs modstandskoefficient Til beregning af rørs modstandskoefficient

Læs mere

Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere

Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere At-vejledning B.4.2 April 2003 Erstatter At-anvisning nr. 2.1.3.3 af januar 1996 Vejledningen giver nærmere retningslinjer

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen H610.1151.41.01 10 3 *Denne emhætte er produceret for almindelig brug i privat husholdning. *Dette produkt skal installeres af en autoriseret montør. *Produktet skal bruges med en jordet stikkontakt.

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

MØRTEL BLANDER. type: BL60

MØRTEL BLANDER. type: BL60 MØRTEL BLANDER type: BL60 Instruktions bog Miniblanderen BL 60 er ideal for blanding af; - Gips - Mørtel - Fliseklæb - Lim - Epoxy (resin) - Cementblandinger med fine partikler SIKKERHEDSFORANSTALTNING:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til redelig

Læs mere

Opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune

Opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune Opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune Forskrift Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune Formål og administration 1. Formålet med denne forskrift

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. (* 1)

Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. (* 1) LOV nr 308 af 17/05/1995 Gældende Offentliggørelsesdato: 18-05-1995 Økonomi- og Erhvervsministeriet www.retsinformation.dk LOV nr 1051 af 11/12/1996 Yderligere dokumenter: Alle bekendtgørelser m.v. og

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (7) Ved Rådets afgørelse 2001/505/EF ( 5 ) tiltrådte EU

(EØS-relevant tekst) (7) Ved Rådets afgørelse 2001/505/EF ( 5 ) tiltrådte EU 28.4.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 108/13 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 407/2011 af 27. april 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 661/2009 for så vidt angår tilføjelse

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX D040155/01 [ ](2015) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler

Læs mere

Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013

Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013 Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013 Er vedtaget og træder i kraft 1. juli 2013 1 Formål Arbejdsmiljøloven skal beskytte arbejdstagere,

Læs mere

Forslag. Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold 1)

Forslag. Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold 1) Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2015-16 Fremsat den 16. december 2015 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt) Forslag til Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold 1)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor 1)

Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor 1) Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 2 og 7, 7 a, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 80, stk. 2, og 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/108/EF

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/108/EF L 390/24 31.12.2004 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/108/EF af 15. december 2004 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet og om ophævelse af

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen 1 4 2 3 *Denne emhætte er produceret for almindelig brug i privat husholdning. *Dette produkt skal installeres af en autoriseret montør. *Produktet skal bruges med en jordet stikkontakt. * Installation

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.6.2015 C(2015) 4157 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej

RÅDETS DIREKTIV 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej RÅDETS DIREKTIV 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV.../.../EF

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV.../.../EF KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.12.2007 KOM(2007) 840 endelig 2007/0284 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV.../.../EF om komponenttypegodkendelse af lygter

Læs mere

Lavspændingsdirektivet (LVD), Den Administrative Samarbejdsgruppe (ADCO) Anbefaling. Februar 2011 (Ændret april 2012)

Lavspændingsdirektivet (LVD), Den Administrative Samarbejdsgruppe (ADCO) Anbefaling. Februar 2011 (Ændret april 2012) Lavspændingsdirektivet (LVD), Den Administrative Samarbejdsgruppe (ADCO) Anbefaling Februar 2011 (Ændret april 2012) Sikkerheden ved Type-T LED-udskiftningsrør og ombyggede belysningsarmaturer Indledning:

Læs mere

TDS 75. DA Betjeningsvejledning Elektrisk varmeblæser

TDS 75. DA Betjeningsvejledning Elektrisk varmeblæser TDS 75 DA Betjeningsvejledning Elektrisk varmeblæser TRT-BA-TDS 75 -TC-001-DA TROTEC GmbH & Co. KG Grebbener Straße 7 D-52525 Heinsberg Tel.: +49 2452 962-400 Fax: +49 2452 962-200 www.trotec.com E-Mail:

Læs mere

TA-10. Manual. Feiyue Group Europé Aps Troensevej 7 DK 9220 Aalborg, Denmark

TA-10. Manual. Feiyue Group Europé Aps Troensevej 7 DK 9220 Aalborg, Denmark TA-10 Manual DK Feiyue Group Europé Aps Troensevej 7 DK 9220 Aalborg, Denmark Kære fru, hr. Hjertelig tillykke med købet af din affugter. Du har købt et kvalitetsprodukt, som du vil have glæde af i mange

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Forslag. Lov om elektroniske cigaretter m.v. 1)2)

Forslag. Lov om elektroniske cigaretter m.v. 1)2) Til lovforslag nr. L 144 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. maj 2016 Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. 1)2) Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-21 Lysanlæg for natbeflyvning af offentlige VMC- og private flyvepladser Udgave 2, 1. april 1987 I medfør af 52 og 149, stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Gyldighedsområde og terminologi

Gyldighedsområde og terminologi )RUVNULIWHUIRU)JDVLQVWDOODWLRQHUL VNXUYRJQHFDPSLQJYRJQHDXWRFDPSHUHPY -DQXDU GR-B-3 BB Forord Gasreglementets afsnit B-3 er fastsat i henhold til 9, stk. 3 og 15, stk. 1 og 2 i lov nr. 206 af 27. marts

Læs mere