Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale

Transkript

1 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale Dato: 4. november 2004 Dok.: CMA20741 Politikontoret Til brug ved Sikkerhedsdagen 2004 den 9. november 2004 arrangeret af SikkerhedsBranchen og VABA Jeg vil gerne indledningsvis sige tak til arrangørerne for, at jeg har fået muligheden for at være til stede ved Sikkerhedsdagen igen i år. Temaet for Sikkerhedsdagen er formuleret som et spørgsmål: Hvem skal løse politiets opgaver? Mit svar på dette spørgsmål er enkelt. Det skal politiet

2 Dette svar skal ikke ses som udtryk for mistillid til sikkerhedsbranchen. Jeg ved bl.a., at det er Politimesterforeningens opfattelse, at sikkerhedsbranchen er en særdeles kompetent og professionel branche, som politiet har et godt samarbejde med. F.eks. er der på alarmområdet et tæt samarbejde om udvikling af mere sikre alarmer og en bedre udnyttelse af alarmerne i bekæmpelsen af bl.a. tyveri. Det skal branchen holde fast i, og der er givetvis yderligere udviklingsmuligheder. [Politiets opgaver] Politiets virksomhed er reguleret i politiloven, som blev vedtaget af Folketinget i maj i år med et bredt flertal

3 Efter politiloven er politiets formål at virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet har med henblik på dette bl.a. til opgave: - at forebygge og afværge strafbare forhold og forstyrrelse af den offentlige fred, sikkerhed og orden, samt - at bringe strafbar virksomhed til ophør og efterforske og forfølge strafbare forhold. Løsningen af disse opgaver kræver i yderste konsekvens anvendelse af magt. I et retssamfund må der gælde klare regler for og kontrol med denne magtanvendelse, og det må være forbeholdt personer, der er særligt uddannede hertil

4 [Regelgrundlaget] Hvis vi ser bort fra reglerne om nødværge og nødret, har politiet i praksis monopol på at anvende magt, og der er i både retsplejeloven og politiloven fastsat detaljerede regler om betingelserne for at anvende forskellige magtmidler. Politiets opgaver og beføjelser i forbindelse med efterforskning og forfølgning af strafbare forhold er detaljeret reguleret i retsplejelovens straffeprocessuelle bestemmelser. Politiets opgaver uden for strafferetsplejen vedrørende opretholdelse af fred, sikkerhed og orden er også detaljeret reguleret. Senest er der i politiloven indført lovregler om politiets brug af skydevåben, stav, hunde og gas

5 [Politiets uddannelse] Ansatte i politiet får for at kunne løse politiets opgaver dels en omfattende teoretisk uddannelse, dels en praktisk grunduddannelse af en samlet længde på 3 år. Herudover får ansatte i dansk politi en løbende videre- og efteruddannelse bl.a. med fokus på politiets beføjelser og magtanvendelse. Denne grund- og efteruddannelse er nødvendig for at sikre, at politiets ansatte kan løse deres opgaver på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Og der skabes med uddannelsen et godt både praktisk og teoretisk grundlag for en effektiv og afbalanceret retshåndhævelse, hvor der bliver taget det nødvendige hensyn til - 5 -

6 dem, der af den ene eller anden årsag kommer i kontakt med politiet. Der er ofte voldsomme følelser på spil, når politiet griber ind, og en situation kan let udvikle sig. Det er politiet uddannede til at forudse, og politiet kan derfor håndtere sådanne situationer professionelt og så vidt muligt undgå, at det bliver nødvendigt at anvende magt. [Kontrol med politiet] Politiet er desuden underlagt et detaljeret kontrol- og klagesystem

7 Politimesteren udøver den daglige kontrol i politikredsen. Statsadvokaterne fører kontrol med politiets dispositioner inden for strafferetsplejen og med politipersonalets adfærd i tjenesten. Politiets dispositioner uden for strafferetsplejen kan påklages til Justitsministeriet. Endelig kontrollerer domstolene en lang række af politiets beslutninger. Særligt inden for strafferetsplejen skal politiets indgreb godkendes af domstolene. Hertil kommer den politiske kontrol, som Folketinget står for. De forhold, jeg har nævnt, er helt fundamentale for magtudøvelse i et retssamfund. Der kan også peges på en række mere praktiske forhold af stor betydning for det daglige politiarbejde - 7 -

8 som for eksempel at politiet ved at løse forskelligartede opgaver opnår en viden om, hvad der foregår i et lokalområde. [Flerårsaftalen for politiet for ] I sammenhæng med dagens tema anføres det til tider, at politiet ikke har tid nok til at løse alle politiopgaver. Der er selvfølgelig den sandhed i det, at vi politikere stiller store krav til politiets indsats på alle områder. Og den enkelte borger har med rette en forventning om at få en god betjening af politiet, den dag han eller hun har brug for politiet. Det er også derfor, at der i både den forrige og i den nuværende flerårsaftale vedrørende politiets bevillinger, er tilført store ressourcer

9 Den nuværende aftale sikrer således et markant løft i antallet af betjente. Der afsættes således i alt 257 mio. kr. i til ansættelse af 450 betjente fordelt med 100 nyansættelser i 2004, 150 nyansættelser i 2005 og 200 nyansættelser i Gennem effektiviseringer frigøres desuden yderligere 270 betjente til de prioriterede indsatsområder. Blandt de særligt prioriterede områder i aftalen vil jeg fremhæve, at bekæmpelse af hverdagens kriminalitetsproblemer som bl.a. indbrud i villaer og sommerhuse styrkes. Desuden gennemføres med aftalen en målrettet indsats mod utryghed fra synlige grupper af unge i gadebilledet. Udgangspunktet for denne indsats er en styrkelse af nærpolitiindsatsen i de berørte områder især i aften- og nattetimerne

10 Jeg kan således ikke genkende et billede af, at politiet ikke leverer varen. Et sådant billede bør derfor heller ikke være afsæt for en drøftelse af dagens tema. Det er regeringens politik, at kriminalitet skal bekæmpes med fasthed og konsekvens. Det er politiet, der skal varetage denne opgave, og flerårsaftalen sikrer Danmark et moderne og styrket politi, som også fremover skal varetage de opgaver, som i et retssamfund bør ligge hos politiet. Det betyder ikke, at sikkerhedsbranchen ikke har en rolle at spille i denne sammenhæng. På mange områder supplerer og understøtter vagtvirksomhederne politiet - hvad enten de virker som dørmænd, vægtere, kontrollører eller andet

11 Men i det man kalder det offentlige rum er og skal det efter min opfattelse fortsat være politiet, der opretholder ro og orden. Alt i alt er det imidlertid mit indtryk, at der i det daglige på en lang række områder er et godt samarbejde mellem politiet og sikkerhedsbranchen, og at der er en fælles forståelse for de grænser, der må være