Fokus. Patienternes egenomsorg kommer i første række. Immunterapi bruges for lidt Side 6. Ny vaccine på vej til 50+

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus. Patienternes egenomsorg kommer i første række. Immunterapi bruges for lidt Side 6. Ny vaccine på vej til 50+"

Transkript

1 Politik og prioriteringer Nyhedsmagasin om forebyggelse og behandling Fokus magasinet Patienternes egenomsorg kommer i første række Praktiserende læge Pernille Leander betragter osteoporose som en kaskade af uheldige omstændigheder og utilsigtede hændelser. Det frikender dog ikke patienterne for selv at tage et ansvar for deres sygdom og tage vare på sig selv. Side Årgang 2014 Immunterapi bruges for lidt Side 6 Ny vaccine på vej til 50+ Side 8 Voksne med ADHD lades i stikken Side Bipolare lidelser kan behandles bedre Side slagtilfælde kunne undgås Side 30 Vi må erkende, hvordan tingenes tilstand er og få gjort noget ved det, siger Sundheds-og forebyggelsesminister Nick Hækkerup. Nick Hækkerup (S): Mændene skal skubbes frem i sundhedskøen Sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S) vil den voksende ulighed i sundhedsvæsnet til livs. Derfor skal der bevidst forskelsbehandles, mener han. Mændene skal ikke bare forrest i køen. De skal f ørst og fremmest ind i køen og have den plads, deres sygdom berettiger til. Og især de kortuddannede skal have vores fokus. Sundhed skal italesættes, siger han. Side 12-15

2 Her har stået en annonce for receptpligtig medicin

3 Fokus De står bag Leder Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel- Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. Indhold Mænd de sundhedssvage For at give alle lige muligheder, må man behandle folk forskelligt. Denne gamle sandhed hev Sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S) ud af skabet i marts kort efter sin tiltræden. Overraskende nok gav udmeldingen årsag til stor debat. Tanken er ellers langt fra ny. Hele vores samfund bygger på, at de, der har størst behov, skal have mest hjælp. Sådan bør det også være inden for sundhed. De rige og raske skal nok klare sig. Mens fattigdom og sygdom desværre stadig i 2014 er tæt forbundne kar. Endda stadig tættere for i takt med behovet for prioritering stiger uligheden. Den selvhjulpne patient skal nok få glæde af både forebyggelseskampagner, screeningsprogrammer, avancerede behandlingstilbud og attraktive genoptræningsmuligheder. Men hvad med de svage? Mændene f.eks. Mændene hænger i bremsen, både når det gælder forebyggelse og behandling. De dør 4-5 år f ør kvinderne, de har en overdødelighed i den kritiske alder mellem 40 og 65, og de rammes hyppigere af langt de fleste sygdomme. De udgør alt i alt samfundets sundhedsmæssige underklasse. Som konsekvens af dette bad Fokusmagasinet ministeren afklare for os, om hans tanker om at behandle forskelligt for at opnå større lighed skal tages så bogstaveligt, at det får konkret betydning for mændene. Vi har fået Nick Hækkerups ord for, at de ufaglærte og ikke mindst de lægeforskrækkede mænd skal have plads side om side med kvinderne i sundhedskøen. Men som det også blev nævnt, da Hækkerup f ørste gang fremdrog sine tanker, må og skal konsekvensen jo være, at nogle må gå et skridt tilbage, hvis andre skal frem. Betyder det så, at det skal gå ud over kvinderne? Gode ord er gratis men det er en opprioritering af de svage og mændene ikke. Nick Hækkerup ville ikke sige, at kvinderne skal betale for et øget fokus på mændene. Sikkert klogt nok for hvilket politisk korrekt ramaskrig ville det ikke skabe. Men da der jo heller ikke er tegn i sol og måne på, at der kommer flere penge til forebyggelse og behandling, må vi gå ud fra, at nogle skal have mindre, hvis mændene skal i fokus. Eller kan vi komme et skridt ad vejen som ministeren bl.a. siger i interviewet ved at gøre tingene i højere grad på mændenes præmisser. Bliver mænd sundere af at få helbredstjek på arbejdspladsen? Gå på madkurser kun for mænd? Spille firmafodbold i arbejdstiden? Eller? Det er et forsøg værd. Og på høje tid for det står gang på gang helt klart, at hidtidige sundhedskampagner prelleraf på mændene. Vi må opfordre Hækkerup til at indsamle viden om, hvad der faktisk virker og sætte handling bag ordene. Og det kan kun gå for langsomt. For vi kvinder viger vist ikke pladsen i sundhedskøen uden kamp! n Husk rejsevaccinationerne 4 Giv mere immunterapi 6 Ny vaccine på vej 8 En kamp for at få behandling 10 Mændene skal frem i køen 12 Voksne med ADHD 16 Mere politisk bevågenhed 18 Egenomsorg betyder alt 19 De bipolare fortjener bedre 22 Ny telefon smertelinje 24 Behandling af KOL patienter 26 LiF i aktion 28 Slagtilfælde kunne undgås 30 Skal vi screene for atrieflimmer? 31 Tilbagefald skal forebygges 32 Ny medicin 34 Nyt håb for type 2-diabetikere 40 Obstipation det store tabu 42 Analyse af blodtrykspatienter 44 Patienterne betaler mere 47 Fokusmagasinet n Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset n I redaktionen: Lone Dybdal, Mette Fensbo n Foto: Frederik Fensbo, Scanpix, Shutterstock, hvor intet andet er nævnt n Kreativ chef: Morten Ree n Annoncesalg: Maja Lykke Møller, Berlingske Media n Sekretariatschef Bolette Marie Madsen, tlf n Tryk: Stibo n Oplag: n Fokusmagasinet distribueres til den danske lægestand n Produceret af Sundhedsmedierne ApS n Adresse: Lille Strandstræde 10, kld., 1254 København K, Tlf.: / / n n ISSN nummer: n CVR nummer: n Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Politik og prioriteringer Fokus

4 Forebyggelse Husk patienterne på rejsevaccinationer Adfærd, rejsens længde og karakter afgør den nødvendige forebyggelse. Af Mette Fensbo To uger til Tyrkiet eller Grækenland, tre uger til Thailand eller en måned til Indien. Blot eksempler på populære rejsemål. Danskerne rejser til mange både spændende og eksotiske steder. Og sommerferien lurer lige om hjørnet. Derfor er det if ølge afdelingslæge Peter Henrik Andersen, Statens Serum Institut, en god idé, at de praktiserende læger i konsultationen spørger ind til deres patienters rejseplaner, så de fornødne vaccinationer kan gives i god tid. Ens risiko for at blive ramt af sygdom i udlandet afhænger bl.a. af rejseformen. Er der tale om storbyferie, charterrejse på et ressort, eller ønsker man at bo lokalt ude på landet? Behovene for vaccination er forskellige. Ligeledes har rejsens længde og den enkeltes adfærd indflydelse. Vacciner er vigtige Peter Henrik Andersen tager i sine anbefalinger udgangspunkt i en typisk sommerferie, som næppe varer længere end tre-fire uger. Uanset hvor man rejser hen, er det vigtigt at sikre, at både børn og voksne har fået de vacciner, der anbefales i børnevaccinationsprogrammet. Dvs. difteri, stivkrampe, kighoste og polio. Og man skal have en regelmæssig booster mod stivkrampe og difteri i hvert fald hvert tiende år. Har man som barn fået de to vaccinationer for mæslinger, fåresyge og røde hunde, virker de resten af livet. Men er man en af dem, hvis forældre har valgt MFR-vaccinationen fra, er det vigtigt at blive vaccineret mod sygdommene, f.eks. hvis rejsen går til Vietnam eller Filippinerne, hvor der er udbrud af mæslinger. Så sent som i foråret blev der konstateret smitte fra Holland. Når grundprogrammet og evt. boostere er i hus, er der ingen anbefalinger om yderligere vaccination, hvis sommeroplevelsen skal hentes i enten Vesteuropa, Nordamerika, Australien eller New Zealand. Peter Henrik Andersen: De praktiserende læger bør dog vaccinere for hepatitis A selv ved korte ophold uden for Vesteuropa også når folk tager en 4 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

5 Fokus Peter Henrik Andersen Peter Henrik Andersen er afdelingslæge på Afd. for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut. Han er redaktør for nyhedsbrevet EPI-NYT og ansvarlig for SSI s rejseanbefalinger, herunder siden Rejser og smitsomme sygdomme på uge til Tyrkiet. Vaccinen kan gives helt frem til afrejse og giver beskyttelse fra dag ét. Der findes en kombinationsvaccine, som også dækker hepatitis B, der smitter via sex og blod. Den er værd at overveje, når unge rejser, da de har en mere uforudsigelig rejseadfærd. Men kondomet bør stadig være med på rejsen og bruges! Skal man over to uger til enten Indien, Pakistan, Sri Lanka, Afghanistan, Nepal eller Bangladesh, er anbefalingen at blive vaccineret mod tyfus. Skal sommerferien nydes i de store dele af verden med myggeoverf ørte sygdomme som malaria, denguefeber, vestnil- virusfeber eller chikungunyafeber, bør den praktiserende læge informere sine patienter om beskyttelse med myggespray/balsam og evt. myggenet over sengen. Egentlig forebyggende medicin mod malaria skal påbegyndes fra en til tre uger inden afrejse afhængig af typen og fortsættes i op til fire uger, efter at man er kommet hjem. Peter Henrik Andersen Den hyppigste sygdom, når folk er på ferie, hedder rejsediarré Derudover nævner Peter Henrik Andersen, at der skal være fokus på sygdommen gul feber, hvis man rejser i den midterste del af Afrika og Sydamerika. Japansk hjernebetændelse findes kun i Sydøstasien, og vaccination vil sjældent være nødvendig ved rejser under fire uger. Men den hyppigste sygdom, når folk er på ferie, hedder rejsediarré. Den primære beskyttelse, som de praktiserende læger skal give videre, er god håndhygiejne og en stor påpasselighed med, hvad man spiser på rejsemålet. Lægerne kan sige til deres patienter, at alle madvarer skal kunne steges, koges eller skrælles ellers glem dem. n Her har stået en annonce for receptpligtig medicin

6 VAS-skalaen kortlægger symptomerne n Smertelæger bruger VAS-skalaen (Visual Analog Scale) til at få patienterne til at angive deres smerteniveau. n Nu kan allergikerne gøre det samme ved at angive deres grad af symptomer målt fra 0 til 10. Allergi Fokus Hans-Jørgen Malling Hans-Jørgen Malling er seniorforsker, overlæge, dr.med., Hans-Jørgen Malling på Dansk AllergiCenter i Region Hovedstaden. Han har forsket i immunterapi gennem de sidste 30 år, og skrevet mere end 150 videnskabelige artikler, primært om dette emne. Han har ligeledes været en af drivkræfterne bag en række internationale anbefalinger og retningslinier om immunterapi. Immunterapi bør bruges langt mere De praktiserende læger holder sig tilbage fra at bruge immunterapi, og det er synd for patienterne. De bliver nemlig ikke helbredt af, at man hælder medicin i dem. Derfor bør de have ret til at vælge, om de vil have immunterapi på et tidligt tidspunkt. Det mener seniorforsker, overlæge, dr.med., Hans- Jørgen Malling fra Dansk AllergiCenter i Region Hovedstaden. Af Sally Dorset Vi skønner, at der er 1 mio. danskere, der lider af allergisk rhinitis, og det er myndighedernes forventning, at mindst 80 procent af dem skal behandles i almen praksis. Men det bliver mange ikke, og de, der bliver, får ofte ikke den optimale behandling. Det siger seniorforsker, overlæge, dr.med., Hans-Jørgen Malling fra Dansk AllergiCenter i Region Hovedstaden. Han mener, at alt for mange allergikere udsættes for lappeløsninger, hvor de bliver proppet med medicin, der ganske vist hjælper, men ikke helbreder patienterne. Historisk set havde vi ikke andet end immunterapi for 100 år siden, men så kom antihistaminerne, nasal steroiderne m.m., og så kan det nok være, at patienterne blev fyldt med medicin. Det er nemt at tage, det virker, men det helbreder ikke. I 1980 erne og 90 erne var der færre og færre læger, der brugte immunterapi, men indenfor de seneste år har adskillige studier vist, at immunterapi kan helbrede. Derfor er interessen for behandlingen også steget enormt i fagkredse, mens de praktiserende læger for en stor dels vedkommende mener, at det ikke virker. Men det er noget vrøvl. Det virker bedre end alt andet, siger Hans-Jørgen Malling. Han mener, at høfeber er landets dyreste sygdom, fordi den primært rammer børn og unge, der får deres indlæring og performance nedsat med ca. 20 procent En general forkølelse varer måske firefem dage, men høfeber kan vare fire-fem måneder, så det koster samfundet og den enkelte dyrt, at så mange lever på nedsat kraft i så lang tid hvert år. Tidligt i forløbet Allergipatienterne får ofte ikke noget valg, om de vil have medicin eller ej, for de er dybt afhængige af den. Derfor mener jeg også, at man som læge bør overveje immunterapi på så tidligt et tidspunkt som muligt. Sygdommen risikerer at blive værre og værre og kan evt. udvikle sig til astma, så derfor gælder det om at komme ondet til livs og få immunforsvaret sat på sporet igen, siger Hans-Jørgen Malling. Mange frygter bivirkninger? Hvis man sprøjter allergener ind, skal man naturligvis være forberedt på anafylaktisk chok. Men hvis man ved, hvad man har med at gøre, er det ikke farligt. Derudover er der jo nu også muligheden for at give immunterapi i tabletform, der jo har langt lavere risiko. Dilemmaet er, at det foreløbig kun er til græs, men det har samme effekt som indsprøjtninger. Så der er ingen undskyldninger for ikke at tage behandlingen i brug. n 6 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

7 Her har stået en annonce for receptpligtig medicin

8 Fokus Jørgen Esmann! 50+ Jørgen Esmann er uddannet speciallæge i hudsygdomme fra Århus Universitetshospital og University of Michigan i USA. I mere end 20 år har han været involveret i klinisk forskning vedrørende infektioner med Herpes Simplex og Zoster i huden. Siden 1995 har han drevet sin egen privatklinik i Hellerup med fokus på dermatologisk laserbehandling af hudsygdomme og kosmetiske gener. Nyt forebyggelsestilbud til seniorerne Veluddannede danskere på 50+ tager i stigende grad selv ansvar for deres egne liv. Også når de selv skal til lommerne, så lader de sig i stigende grad vaccinere mod sygdomme, der kan koste arbejdsdage og livskvalitet. Af Sally Dorset om Sundhedsstyrelsen f ørst anbefaler vaccination mod influenza og pneumokokker hos danskere over 65 år, så synes jeg, Selv vi de sidste år har oplevet en stigende interesse hos yngre aldersgrupper for at forebygge sygdom. Man kan jo ikke forhindre en sund og rask 50-årig i at få influenza, men vi kan sikre færre sygedage, og det er der mange, der har fået øjnene op for, selv om de selv skal betale. Sådan siger speciallæge Jørgen Esmann, der synes, at både influenza- og pneumokokvaccination er en god idé, men ikke noget absolut must. Anderledes ser han på den nye herpes zostervaccine, der ventes til Danmark f ørst på efteråret, og som han betegner som et gennembrud i den forebyggende sygdomsbehandling. Rigtig gode til ældre Influenza- og pneumokokvaccinationer er rigtig gode til ældre, svækkede mennesker, men den nye herpes zostervaccination er virkelig noget af et gennembrud, fordi den kan forebygge og mindske helvedesild, der rammer en ud af fire i et livsforløb, siger han. Da stort set alle har haft skoldkopper, har alle også risiko for at få helvedesild, der er en slumrende skoldkoppevirus, der kan bryde ud, hvis ens immunforsvar svækkes. Det kan ske som f ølge af sygdom Jo ældre man er, desto større er risikoen for at få den smertefulde helvedesild Fakta Vaccinen gives subkutant til personer på 50+. eller alderssvækkelse, hvorefter virus aktiveres og bevæger sig langs nervebanerne til huden. De f ørste tegn på reaktivering af skoldkoppevirus er en brændende fornemmelse langs den nervebane, virus vandrer i. Da nervebanerne typisk danner halvcirkler rundt om kroppen, vil smerten og det efterf ølgende hududslæt svare til nervebanerne og ses som et blæredannende hududslæt i et smalt område på den ene side af kroppen. Sammen med hududslættet kommer der typisk let feber og ofte også hævede lymfeknuder. Udslættet når sit maksimum efter 3-5 dage, hvorefter blærerne går i stykker, og der dannes sår. Tikkende bombe Der er hvert år 1,7 mio. nye tilfælde af helvedesild i Europa, og 2/3 af tilfældene rammer mennesker på 50+. Hvis sygdommen diagnosticeres inden for 72 timer, kan der gives antiviral behandling, men er løbet kørt, er der ikke meget at stille op. Der er virkelig tale om en helvedes sygdom, der i svære tilfælde er meget smertefuld og invaliderende, siger Jørgen Esmann. Sygdommen klinger af efter nogle uger, men mellem 1/5 og 1/3 af dem, der har herpes zoster, udvikler også postherpetisk neuralgi (PHN), der kan vare i måneder, ja, endog år for nogles vedkommende. Den nye vaccine mod helvedesild og postherpetisk neuralgi (PHN) er en levende svækket vaccine, der booster den enkeltes eksisterende immunrespons, så den slumrende varicella-zoster-virusinfektion holdes i ave. Der er ikke set alvorlige bivirkninger af vaccinen. n n Den halverer risikoen for udbrud af herbes zoster og mindsker risikoen for PHN med 2/3 hos personer på 60+. n Svært immunsuprimerede bør ikke vaccineres, mens udvalgte grupper af moderat immunsupprimerede med fordel kan vaccineres. n Sundhedsmyndighederne i USA, Canada, Østrig, Grækenland, Storbritannien og Sverige anbefaler herpes zoster-vaccination. 8 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

9 Her har stået en annonce for receptpligtig medicin

10 Herpes zoster En kamp for at komme i behandling Lena Untidt var sikker på, hun led af herpes zoster, da hun fik ubeskrivelige smerter i sit ansigt og specielt i det venstre øje. Men både hendes praktiserende læge og to øjenlæger afviste pure at stille den diagnose, da der ikke var nogen synlige tegn på sygdommen. Af Mette Fensbo Smerterne ramte i løbet af en enkelt dag. I hoved og ansigt. De begyndte som nogle meget kraftige jag i venstre øre som blev der stukket en syl ind i øret. Så bredte de sig hurtigt ud i huden og op over panden blev stærkere og stærkere - for til sidst også at ramme det venstre øje. Det er tre år siden, kunstner og hesteskulptør Lena Untidt, 60, oplevede et voldsomt udbrud af sygdommen herpes zoster. Som oftest viser lidelsen sig ved et rødligt udslæt på huden, men meget atypisk havde hun ingen synlige tegn. Hun var dog ikke i tvivl om, hvad der var galt. Min mand har haft helvedesild, så vi kendte symptomerne og vidste, at det er farligt, hvis synsnerven bliver angrebet. Man kan ende som blind. Så det var vigtigt, at jeg reagerede omgående og hurtigt kom i medicinsk behandling. Men Lena Untidts praktiserende læge afviste, at hun kunne lide af helvedesild, da der ikke var nogen ydre tegn, og henviste hende i stedet til en øjenlæge på grund af de meget stærke øjensmerter. Faktisk endte jeg hos to forskellige øjenlæger, som begge kategorisk benægtede, at der skulle være tale om helvedesild. Igen manglede de fysiske indikationer. Den ene ordinerede øjensalve Lena Untidts, patient Neurologen var dybt rystet over den manglende viden hos både øjenlæger og praktiserende læge. Helvedesild er ikke altid en sygdom, man kan se for øjenbetændelse, den anden gav mig øjendråber, og begge var synligt irriterede over, at jeg blev ved med at holde fast i, at jeg led af zoster. Smerterne forsøger Lena Untidt at holde lidt i skak med panodiler, men hun får ingen medicin mod helvedesild. Hun får til gengæld en henvisning fra sin praktiserende læge til en neurolog. Hvis ikke jeg havde fået den store opbakning hjemmefra, havde jeg nok slået mig til tåls med øjenlægernes konklusion. Men min mand insisterede på, at jeg skulle tage noget af hans medicin mod helvedesild. Det viste sig at være en god idé. 10 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

11 Selv om det er tre år siden, Lena Untidt fik et alvorligt udbrud af herpes zoster, så har hun stadig mén. Hun kan f.eks. ikke tåle skarpt lys og er blevet meget følsom over for vind. Efter kun få minutter i konsultation hos neurologen lød diagnosen klokkeklart: herpes zoster. Og han gav udtryk for, at det var godt, Lena Untidt havde taget sin mands medicin. Hun blev straks sat på en ti-dages pillekur. Der var nu gået fem dage, siden det f ørste besøg hos den praktiserende læge. Neurologen var dybt rystet over den manglende viden hos både øjenlæger og praktiserende læge. De burde vide, at helvedesild ikke altid er en sygdom, man kan se. Jeg har ikke efterf ølgende talt med øjenlægerne. De var så ubehøvlede. Det handlede om deres faglige stolthed. Jeg skulle ikke komme og lære dem noget. Lena Untidt har stadig gener efter sygdommen, som hun mener brød ud på grund af stresspåvirkning. Hendes far var lige død, hendes mor og hun var selv bekymrede og ulykkelige, og på samme tid fik en veninde en blodprop. Mit syn er i dag ikke påvirket af sygdommen. Men jeg har visse gener. Jeg kan ikke tåle stærkt sollys, skarpt lys fra en lampe, og jeg er vindf ølsom. Så jeg har altid solbriller med i tasken. Jeg har heldigvis ikke ondt i det daglige og kan arbejde som kunstner. Men skulle sygdommen ramme mig igen, vil jeg være rigtig meget på forkant med, hvad der skal ske, og hvor hurtigt det skal ske. Og så er jeg meget glad for, at man i fremtiden har mulighed for at forebygge sygdommen. n Politik og prioriteringer Fokus

12 Fra tinget Mænd skal frem i sundhedskøen Den nye sundheds- og forebyggelsesminister, Nick Hækkerup (S), vil have, at mænd bliver behandlet anderledes end kvinder. Især mænd med kort uddannelse. Mænd skal kunne se relevansen af et sundhedsinitiativ. Ellers kan vi ikke trække dem med, siger han. Af Nina Vedel-Petersen og Sally Dorset Kort f ør sin tiltræden trådte sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S) i den grad på en masse ømme tæer ved at sige, at de dårligt uddannede skal have mere hjælp i sundhedsvæsenet end de højtuddannede. Nu træder han glad på endnu en øm tå: Alle, der ved noget om forebyggelse, behandling og rehabilitering, ved, at mændene især de ufaglærte mænd er meget svære at nå med sundhedsinitiativer. Mændene skal ikke bare forrest i køen. De skal f ørst og fremmest ind i køen og have den plads, deres sygdom berettiger til. Og især de kortuddannede skal have vores fokus, siger han. Det er lettere at være rig, rask og veluddannet, det ved vi alle. Men i stedet for at gå rundt og sige, at sådan er det bare, så er det vigtigt, at vi nu tager fat dér, hvor problemerne er. Det har vi hidtil ikke været gode nok til, siger Nick Hækkerup, der vil lægge pres på for at få mændene forrest i køen til sundhedsydelser. Hidtil har mænd med ingen eller kort uddannelse stået bagest, hvis de overhovedet har været i køen. Nu skal de have en plads, alt efter hvilke behov de har, siger Nick Hækkerup. Der er jo det der med, at raske drenge ikke går til lægen. Det skal vi bl.a. have gjort op med, siger han. Nick Hækkerup har med pressemæssig brask og bram meldt ud, at han vil den voksende ulighed i sundhedsvæsnet til livs, og at han vil bryde med det rodfæstede princip om, at alle danskere skal behandles ens, uanset om det handler om forebyggelse, behandling eller rehabilitering. Det er jo ikke rocket science dette her, for vi ved jo godt alle sammen, at de ufaglærte og dem med den dårligste sociale baggrund også er de svageste. Det gælder ikke mindst mændene, der lever kortere end kvinderne, siger Nick Hækkerup. Vi har et prioriteret, politisk mål om, at den voksende ulighedskurve skal knækkes, siger han. Og skal vi have mændene med, skal det ikke være ved at tvinge dem til at spise blegselleri og broccoli. Det kan 12 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

13 Nick Hækkerup mener hverken, at løftede pegefingre eller pres hjælper med at få de dårligst uddannede til at tage et personligt ansvar for deres helbred. Sundhedsdagsordenen skal tales op, siger han. jeg sgu heller ikke lide, tilf øjer han. Men hvordan så? Vi må erkende, at de hidtidige indsatser har ramt helt forkert, fordi vi har kommunikeret lige akademisk til alle grupper i samfundet, og det holder ikke. Vi ved fra flere undersøgelser fra 3F, at det er de motiverende kampagner, der virker. Ufaglærte mænd løber ikke en tur i skoven alene, men de vil eksempelvis gerne bevæge sig, hvis det kan ske i en social sammenhæng, f.eks. via firmafodbold, motionsløb m.m. Der har eksempelvis tidligere været gode resultater med arbejdspladsmadlavning, hvor mændene i en social sammenhæng fik en indsigt i, at sund mad ikke behøver at være dødssyg og smage af ingenting, siger Nick Hækkerup. Nick Hækkerup, Sundheds- og forebyggelsesminister (S) Sundhed skal italesættes Fakta er, at danske mænd lever firefem år kortere end kvinderne. De har en overdødelighed i den kritiske alder mellem 40 og 65 år, og de rammes hyppigere af langt de fleste sygdomme. De ufaglærte og enlige mænd er dem, der har det allerdårligste helbred og lever kortest af alle. 45 procent af de ufaglærte mænd er i dag enlige, og enlige mænd lever syv år kortere end samlevende. I Selskab for Mænds Sundhed peger bestyrelsesmedlem, cand.brom. Regitze Siggaard på, at der faktisk findes mange udmærkede initiativer, som viser, hvordan man med succes kan henvende sig til mænd. Men hun siger, at ingen hidtil har indsamlet den viden. Vi har en viden om, hvad der virker, men hidtil har vores viden været for fragmenteret, og vi har ikke været gode nok til at lære af den. Derfor er det vigtigt, at vi nu erkender, hvordan tingenes tilstand er, og får gjort noget ved det. Vi skal have italesat sundhed, så der kommer et pres nedefra, siger Nick Hækkerup. Et godt og velfungerende sundhedsvæsen er mere end sød tale og billig portvin. Vi skal erkende, at der er et problem, og derfor er jeg også ked af, at Venstre og Dansk Folkeparti hverken vil tale om det eller gøre noget ved det. Nick Hækkerup erkender, at det er en indsats over for de lavt uddannede mænd, der vil give den største effekt på middellevealderen og på uligheden. Men hvad vil du gøre? Løftede pegefingre duer ikke, og det gør pres heller ikke. Sundhedsdagsordenen skal tales op, så det bliver lettere for læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker m.fl. at få Er det ikke lidt fesent, at vi mænd skal have vores kvinder til at tage sig af vores helbred? Vi skal jo heller ikke umyndiggøre mændene eksempelvis 3F s medlemmer med på vognen, siger Nick Hækkerup. I dag er det sådan, at selv relativt simple beskeder ikke forstås af de svageste. Lægerne taler uforståeligt, og modtagerne tør ikke stille de spørgsmål, de burde, fordi sundhed er en farlig verden at gå ind i. Men lægerne og sygeplejerskerne vil jo gerne møde folk i øjenhøjde. Derfor handler det om at tilbyde en anden uddannelse, nogle andre værktøjer og vejledninger, der forstås af modtagerne. Diabetesforeningen laver eksempelvis nogle kurser, hvor de på en let forståelig måde forklarer diabetikerne alt, hvad der er værd at vide om Fortsættes næste side Politik og prioriteringer Fokus

14 Fra tinget 14 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

15 Regitze Siggaard, Fortsat fra forrige side blodsukkerniveauer. Det er jo ikke kun godt for den enkelte, men også for hele sygehusvæsnet, siger Nick Hækkerup. Brugerinddragelse Nu er det jo ofte sådan, at det er kvinderne, der får deres mænd til lægen. Det gælder eksempelvis både i forbindelse med prostatakræft og KOL? Ja, og hvis det er kvinderne, vi skal bruge for at få budskaberne ud, så må vi måske sige det til kvinderne, så de kan sige det til mændene, siger han og overvejer samtidig sine ord endnu en gang. På den anden side er det ikke lidt fesent, at vi mænd skal have vores kvinder til at tage sig af vores helbred? Vi skal jo heller ikke umyndiggøre mændene, siger han. Jeg tror dog også, at den nye udredningsgaranti har stor betydning, fordi den fastholder den enkelte. Vi Nick Hækkerup er overbevist om, at behandlersystemet meget gerne vil inddrage patienterne. Men det er nemmere at inddrage nogen, man føler sig kulturelt og uddannelsesmæssigt på lige fod med, siger han. De (mændene) ved jo ofte ikke, hvad de skal mene. For de kender ikke systemet, har måske ikke været til lægen, siden de gik til børneundersøgelse. Og hvad skal de så have af glæde af at blive brugerinddraget cand. brom. og bestyrelsesmedlem i Selskab for Mænds Sundhed Nick Hækkerup Ja, og hvis det er kvinderne, vi skal bruge for at få budskaberne ud, så må vi måske sige det til kvinderne, så de kan sige det til mændene skal nemlig tage fat i patienterne efter de behov, de har. Derfor vil der være områder, hvor mændene skal forrest i køen. Hidtil har mændene mange gange stået bagest, og når de endelig er kommet ind i køen, så er de blevet skubbet bagud igen. Fremover skal vi give dem den plads, de har krav på, siger Nick Hækkerup. Det nye buzz word i sundhedsvæsenet er brugerinddragelse. I Selskab for Mænds Sundhed er det erfaringen, at det er en meget svær størrelse for mænd. De ved jo ofte ikke, hvad de skal mene. For de kender ikke systemet, har måske ikke været til lægen, siden de gik til børneundersøgelse. Og hvad skal de så have af glæde af at blive brugerinddraget, siger Regitze Siggaard. Nick Hækkerup erkender, at her støder vi også på særlige udfordringer, når vi taler om mænd og især dårligt uddannede mænd. Jeg tror, langt de fleste i behandlersystemet rigtig gerne vil inddrage patienterne i beslutninger om behandlingen. Men også her må vi konstatere, at det er meget nemmere at inddrage nogen, man f øler sig kulturelt og uddannelsesmæssigt på lige fod med. Hvis juristen sidder over for en læge, der siger noget, han eller hun ikke forstår, så beder vedkommende om at få det forklaret. Men der er mange, der måske f øler sig dumme og ikke vil bruge lægens tid på at spørge. For nogle er hospitalet og behandlersystemet en farlig verden at gå ind i, mens andre forstår at sørge for at få den bedste behandling, siger han. Det må vi have ændret. Man skal f øle, at man bliver talt til i øjenhøjde. Mænd har nogle andre præmisser og ønsker til forebyggelse og behandling. Og dem bliver vi nødt til at lytte til, siger han. n Politik og prioriteringer Fokus

16 Fokus Praktiserende læge, Erik Pedersen Læge i Praktiserende læge i 11 år. Læge i psykiatrien de sidste 24 år, heraf de sidste 10 år overlæge på Psykiatrisk Afdeling i Herning. Fra januar 2009 overlæge på Klinik for ADHD for voksne, Regionspsykiatrien Vest, Herning. Rigets tilstand Det moderne samfund spænder ben for voksne med ADHD Krav i døgndrift og omgivelsernes forventninger om, at vi som moderne mennesker skal være selvforvaltende på arbejde og fritid, gør tilværelsen rigtig svær for voksne med ADHD. 16 Erik Pedersen Det er ikke mere manglende viden om ADHD, der er problemet. Nu skal vores viden bare bruges tilstrækkeligt i praksis Fokus 2014 Politik og prioriteringer Af Nina Vedel-Petersen At være voksen og lide af ADHD giver særlige udfordringer, som hverken behandlere eller omgivelser altid er opmærksomme på. Ifølge overlæge Erik Pedersen kan man snarere sige tværtimod i hvert fald med hensyn til omgivelsernes reaktioner. Vores samfund stiller øgede krav til den enkelte. Det kan være udfordrende for os alle. Men for voksne med ADHD er kravene en næsten umenneskelig belastning, siger han. Erik Pedersen er overlæge på AD- HD-afsnittet i Regionspsykiatrien Vest i Herning. Her møder han patienter, der i mange år har levet med symptomerne, og som voksne oplever de særligt problemer med at fungere i det moderne samfund. I barndommen kan der i mere eller mindre grad kompenseres for sygdommen, ved at gode lærere og bevidste forældre hjælper barnet til at få styr på tingene. Sådan er det ikke for voksne. Her forventes det, at man fungerer optimalt i alle situationer, siger Erik Pedersen. Et barn har de voksne til at hjælpe med at regulere den daglige tilværelse. Men i takt med en stigende alder kommer øgede krav om selvforvaltning. En ADHD-patient har problemer med overblikket, ligesom sygdommen rammer hukommelsen og tidsfornemmelsen. De er desuden ofte ramt ved at have urolige og ufokuserede tanker, og de kan have svært ved at regulere deres f ølelser, siger han. Som voksen er det et udpræget problem, når man lever i et parforhold, og når man får børn. Det kræver et overblik, som en ADHD-patient ikke har uden stor hjælp fra omgivelserne, siger Erik Pedersen. Yderligere problemer Der er stor overrepræsentation af AD- HD-patienter blandt studerende, som dropper ud af deres studier. De kan ikke koncentrere sig, får ikke lavet opgaverne og udebliver fra timerne. De kommer i store vanskeligheder og kan ikke holde fast i en uddannelse, siger Erik Pedersen og understreger, at det netop giver denne dårligt stillede patientgruppe yderligere problemer med stigmatisering. De ufaglærte, manuelle jobs forsvinder. Der findes snart ikke jobs, som man kan få, hvis man ikke kan gennemf øre en uddannelse. Skal man have et job, skal man være specialiseret. I vore dage er der altid en eller anden form for skolegang forud for et job og det er jo netop det, de ikke kan gennemf øre, siger han. Erik Pedersen er stødt på voksne med ADHD, der gang på gang har fået

17 Fakta Referencer til ADHD-ur herunder: (1) Barkley RA. J Clin Psychiatry 2002: 63 (suppli 12): (2) Fayyad J et al. BR J Psychiatry 2007: 190: (3) Lichtenstein LH et al. N Engl J Med 2012; 367: (4) Brod Med et al. Health Qual Life Res 2012; 21: (5) Syed H et al. Ij J Psych Med 2010; 27 (4): Betydningen af ADHD i voksenalderen ADHD i voksenalderen repræsenterer en markant forringelse af mange livsområder Livslang angst % Negativ indflydelse på psyken 4 38% Seksuelt overførte sygdomme 4X større end i kontrolgruppen 5 Sociale vanskeligheder 4 24% nederlag, så de f.eks. ikke tør gå efter en opgradering på jobbet, fordi det vil betyde, at de skal læse faglitteratur, og at de så vil støde ind i endnu et nederlag. Ud af de ADHD-patienter, vi har haft igennem systemet hos os, har kun meget få læst en bog til ende. De kan ikke holde fokus, og det begrænser dem voldsomt. Når man kigger på de politiske strategier i vores samfund, så er der mange tanker om selvforvaltning og selvstændighed, der kan være udmærkede. Men Indlæringsvanskeligheder 4 75% Negativ påvirkning af arbejdsliv 4 83% Prævalens af forringet livskvalitet pga. voksen ADHD Trafikuheld med skader 60% (vs 17% for andre) 5 Alkohol afhængighed 1 27% Narko afhængighed 1 18% ADHD en 24 timers lidelse det fungerer altså ikke for alle, og det duer ikke, hvis man nedgør mennesker, som ikke kan fungere uden rammer. Vi bliver nødt til at give dem en chance også. De skal have muligheden for at finde deres plads på arbejdsmarkedet, og vi må ikke mistænkeliggøre dem, siger han. Som et eksempel på, at det kan være svært at fungere på arbejdsmarkedet, når man har ADHD, nævner Erik Pedersen åbne kontorlandskaber. Det er så moderne. Men det kan være et mareridt for mennesker med koncentrationsbesvær. Vi bliver nødt til også at tænke i den fysiske indretning for at gøre plads til, at nogle mennesker ikke kan tåle at blive forstyrret hele tiden. Der er brug for en indsats, siger han. Underbehandling Erik Pedersen er med andre ord utilfreds med samfundets manglende respekt for konsekvenserne af at være voksen og lide af ADHD. Han er heller ikke i tvivl om, at der stadig er meget tilbage at ønske mht. at få tilstrækkeligt mange diagnosticeret og sat i rette behandling. Vi er ikke i nærheden af at behandle tilstrækkeligt, siger han. Der er stadig mange, som har haft livslange problemer uden at have fået stillet diagnosen. Der findes anerkendt medicinsk behandling, og der er rigtig mange gevinster ved medicinen, som dog sjældent kan stå alene. Men i kombination med f.eks. mentorordninger og tilrettelagte terapiforløb kan tilværelsen for ADHD-patienter normaliseres i høj grad, siger han. Medicinen forbedrer evnen til at være opmærksom, og den gør f.eks. patienterne bedre til at færdiggøre deres projekter. Men Erik Pedersen understreger, at hvis man medicinerer og samtidig bombarderer patienterne med urealistiske krav, så opnår man ikke tilstrækkelig effekt af medicinen. ADHD-afsnittet i Region Vest, Herning, har if ølge Erik Pedersen et godt samarbejde med primærsektoren. De praktiserende lægers rolle er at spotte patienten og at følge op på behandlingen, gerne til en halv- eller helårlig kontrol. Vi har en god kommunikation med de praktiserende læger, og når vi udskriver, er det mit indtryk, at de følger fint op. Det er ikke mere manglende viden om ADHD, der er problemet. Nu skal vores viden bare bruges tilstrækkeligt i praksis, siger han. n Artiklen er bragt via støtte fra Eli Lilly. Politik og prioriteringer Fokus

18 Fokus Bente Langdahl Fokus Ulla Knappe Pejling Uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1988 og ansat som professor og overlæge ved Medicinsk Endokrinologisk afd. Hun har arbejdet i mere end 20 år med diagnostik og behandling af osteoporose både klinisk og forskningsmæssigt. Ulla Knappe har arbejdet som personalechef i 23 år i A/S Th. Wessel & Vett, MAGASIN DU NORD, Aarhus. Hun har været landsformand for Osteoporoseforeningen siden Politisk bevågenhed efterlyses Det er en katastrofe, at de praktiserende læger ikke er klædt ordentligt på. Det mener formanden for Osteoporoseforeningen, Ulla Knappe, der efterlyser nye retningslinjer for osteoporosebehandling. Overlæge, dr.med. Bente Langdahl, der er medforfatter til de nye retningslinjer for praktiserende læger, undrer sig også. Forfatterne har færdiggjort retningslinjerne for mere end et år siden, siger hun. Af Sally Dorset Fakta Retningslinier Specialisterne har for længst fået deres retningslinjer for moderne osteoporosebehandling, men de praktiserende læger venter nu på 12. år på nye retningslinjer fra Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM. De nye retningslinjer var lovet i fjor, men så kom konflikten. Siden er de blevet lovet primo i år, men de er stadig ikke kommet, og udvalgsformanden for det udvalg i DSAM, der skal tage sig af de nye retningslinjer, praktiserende læge Palle Mark Christensen, har ikke svaret på Fokusmagasinets henvendelser om, hvornår de kommer. Så alle må fortsat væbne sig med tålmodighed. Vi har i adskillige år rykket for nye retningslinjer, men der sker ingenting. Nogle synes åbenbart ikke, at de er vigtige, men der er altså tale om en folkesygdom, som danskere lider af, så det er en katastrofe, at de praktiserende læger ikke er klædt ordentligt på, siger formanden for Osteoporoseforeningen, Ulla Knappe. Overlæge, dr.med. Bente Langdahl fra Aarhus Universitetshospital undrer sig også. Der er jo et stort overlap mellem de personer, der udarbejder retningslinjer for specialeselskaberne og almen praksis, og der står stort set det samme i retningslinjerne, dog med den forskel, at retningslinjerne til almen praksis er tilpasset patienternes gang gennem almen praksis, siger hun. Vi har færdiggjort retningslinjerne til almen praksis for mere end et år siden. Politikerne må på banen Uanset hvornår de nye retningslinjer kommer fra DSAM, så nytter de ikke noget, hvis de praktiserende læger ikke tager dem til sig. Osteoporose er en stor folkesygdom, der ikke kun koster den enkelte, men også samfundet dyrt. Derfor må politikerne på banen, siger Bente Langdahl. Det er jo ikke gjort med nye retningslinjer, de skal også tages i brug for at have en effekt på Øhh, hvad? n Dansk knoglemedicinsk Selskab fik deres retningslinjer i 2009 og Dansk Endokrinologisk Selskab i 2012 og opsporing og behandling af patienter med osteoporose. De områder, hvor bevågenhed og behandling er blevet forbedret mærkbart, er områder, som er omfattet af det nationale indikatorprojekt. Derfor må der politisk bevågenhed til, så det får konsekvenser for praktiserende læger og læger på sygehusene, hvis de ikke f ølger disse retningslinjer. Osteoporose er en sygdom, der ubehandlet medf ø- rer øget risiko for knoglebrud og deraf f ølgende nedsat livskvalitet, men også en sygdom, der ved tidlig opsporing kan behandles, så knoglebrud helt kan undgås. Patienterne har ofte brug for en individuel, tilpasset behandling, så bivirkninger og ophør med behandlingen kan undgås, siger hun. Det danske sundhedsvæsen er hårdt presset og minder mest af alt om en butik, hvor man kun får det, man afregner for. Med andre ord, hvis ikke der er et krav om, at patienter skal tilbydes undersøgelse og evt. behandling for osteoporose, så bruges de sparsomme ressourcer på andre sygdomme, som overvåges af kvalitetsindikatorer som f.eks. det nationale indikatorprojekt, siger Bente Langdahl. Som det er nu, er det i hvert fald helt vildt, at vi ikke kan få de praktiserende læger i tale. Vi kan simpelthen ikke være det bekendt over for patienterne, siger Ulla Knappe. n 18 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

19 Pernille Leander oplever, at en meget stor del af de patienter, der får målt deres niveau af D-vitamin, ligger under den anbefalede grænse. Da mange samtidig er inaktive, havner de i risikogruppen uden at vide det. Patienternes egenomsorg betyder alt Opsporing og behandling af osteoporose fylder meget for praktiserende læge, Pernille Leander. Osteoporose kan jo betragtes som en kaskade af uheldige omstændigheder og utilsigtede hændelser. Så hvis jeg kan hindre dårligdomme og lindre, så hjælper det jo ikke kun den enkelte patient, men det har også stor samfundsøkonomisk betydning, siger hun. Af Sally Dorset, foto: Sally Dorset I Lægehuset Pernille Leander og Mads Saunte i Bagsværd springer plakater og brochurer om osteoporose en i øjnene, når man træder ind ad døren. Der er naturligvis også brochurer for alverdens andre dårligdomme, men osteoporosen fylder rigtig meget. Jeg havde egentlig diabetes og øre, næse og hals som mine interesseområder, men jeg synes, at osteoporose er en vigtig folkesygdom, fordi den har så stor betydning ikke kun for det enkelte menneske, men også samfundsøkonomisk, siger praktiserende læge Pernille Leander. En meget stor andel af de patienter, vi måler for D-vitamin, ligger under den anbefalede grænse, og da mange samtidig sidder ned hele dagen og er inaktive, havner de let i risikogruppen uden at vide det. Dertil kommer naturligvis alle de patienter, der er disponerede for osteoporose samt de postmenopausale kvinder. De går rundt på en tikkende bombe, og det er ikke fair, hvis vi kan hjælpe dem, siger Pernille Leander. I lægehuset går de to praktiserende læger meget op i at forklare og synliggøre, hvad osteoporose er, og hvad patienterne kan gøre for at hindre, at sygdommen udvikler sig. Jeg skriver f.eks. et brev til de patienter, der har fået målt deres D-vitamin-niveau, og forklarer dem, hvad det betyder, og hvad de selv kan gøre for at få niveauet op. Hvis patienterne har fået foretaget en scanning, forklarer jeg Fortsættes næste side Politik og prioriteringer Fokus

20 Pejling dem face to face, hvad den viser. Øjenkontakten er vigtig, for når man kigger patienterne i øjnene og forklarer dem årsagssammenhængen, kan de godt forstå vigtigheden af, at kroppen behøver et stærkt ophængsapparat, siger Pernille Leander. Det samme gør hun, hvis resultaterne fra kontrolscanninger går den forkerte vej. Bivirkninger betyder meget for, om patienterne dropper ud af deres behandling. Derfor spørger Pernille Leander meget ind til det. Det er i det hele taget den tætte patientkontakt, der får patienterne til at følge den foreskrevne behandling, mener hun.. Tydelig ansvarsfordeling Osteoporose kan jo betragtes som en kaskade af både uheldige omstændigheder og utilsigtede hændelser. Så hvis jeg kan hindre dårligdomme og lindre, så hjælper det jo ikke kun den enkelte patient, men har også stor samfundsøkonomisk betydning. Derfor spørger vi meget ind til compliance, og vi gør det helt klart for patienterne, at de selv skal tage ansvar og drage egenomsorg, siger Pernille Leander. I lægehuset får patienter, der er kommet i medicinsk behandling for deres osteoporose, besked på at bestille Jeg har det ikke godt med piller Det er en stor lettelse for Evelyn Christensen, at hendes osteoporose bliver behandlet med injektioner hvert halve år i stedet for som tabletter. Og samtidig er hun helt fri for bivirkninger. Af Mette Fensbo Foto: Frederik Fensbo For ca. 10 år siden fik Evelyn Christensen, 82, ved et tilfælde konstateret knogleskørhed. Hun havde meldt sig som deltager i en klinisk undersøgelse, og i den sammenhæng viste en scanning udbredt knogleskørhed i ryg, hofter, skulder og lårben. Det kom som en stor overraskelse. Jeg havde ingen fornemmelse af, at noget var galt. På det tidspunkt havde jeg aldrig oplevet sammenfald i ryggen eller knoglebrud. Evelyn Christensen blev straks sat i medicinsk behandling. Men med voldsomme bivirkninger til f ølge. Jeg fik nogle tabletter, jeg skulle tage hver dag, men de gav mig hurtigt meget stærke, konstante mavesmerter. Som havde jeg mavesår. Jeg led dag efter dag og kontaktede til sidst min praktiserende læge. Jeg var ikke i tvivl om, at smerterne skyldtes medicinen. Den blev derfor taget fra mig og erstattet af et andet produkt. De piller havde Evelyn Christensen det godt med i flere år. Men i 2011 viste et tjek af hendes knogler, at osteoporosen var blevet tydeligt forværret. Hendes læge valgte derfor at ordinere injektionsbehandling hvert halve år. Det har været en stor lettelse ikke at skulle huske at tage piller dagligt på bestemte tider. Jeg er ikke god til piller og er derfor glad for i stedet at få en injektion hos min egen læge to gange om året. Den f ørste indsprøjtning fik jeg på hospitalet. Den gjorde virkelig ondt. Forklaringen lød, at det var, fordi medicinen var kold. Siden har jeg selv købt den på apoteket og ladet den stå i min lune stue, natten 20 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

dine knogler guide Sådan styrker du sider Det kan du selv gøre Lider du af knogleskørhed? Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

dine knogler guide Sådan styrker du sider Det kan du selv gøre Lider du af knogleskørhed? Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Sådan styrker du dine knogler Det kan du selv gøre Lider du af knogleskørhed? Foto: Iris Patienter dropper medicinen knogleskørhed:

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere