Fokus. Patienternes egenomsorg kommer i første række. Immunterapi bruges for lidt Side 6. Ny vaccine på vej til 50+

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus. Patienternes egenomsorg kommer i første række. Immunterapi bruges for lidt Side 6. Ny vaccine på vej til 50+"

Transkript

1 Politik og prioriteringer Nyhedsmagasin om forebyggelse og behandling Fokus magasinet Patienternes egenomsorg kommer i første række Praktiserende læge Pernille Leander betragter osteoporose som en kaskade af uheldige omstændigheder og utilsigtede hændelser. Det frikender dog ikke patienterne for selv at tage et ansvar for deres sygdom og tage vare på sig selv. Side Årgang 2014 Immunterapi bruges for lidt Side 6 Ny vaccine på vej til 50+ Side 8 Voksne med ADHD lades i stikken Side Bipolare lidelser kan behandles bedre Side slagtilfælde kunne undgås Side 30 Vi må erkende, hvordan tingenes tilstand er og få gjort noget ved det, siger Sundheds-og forebyggelsesminister Nick Hækkerup. Nick Hækkerup (S): Mændene skal skubbes frem i sundhedskøen Sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S) vil den voksende ulighed i sundhedsvæsnet til livs. Derfor skal der bevidst forskelsbehandles, mener han. Mændene skal ikke bare forrest i køen. De skal f ørst og fremmest ind i køen og have den plads, deres sygdom berettiger til. Og især de kortuddannede skal have vores fokus. Sundhed skal italesættes, siger han. Side 12-15

2 Her har stået en annonce for receptpligtig medicin

3 Fokus De står bag Leder Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel- Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. Indhold Mænd de sundhedssvage For at give alle lige muligheder, må man behandle folk forskelligt. Denne gamle sandhed hev Sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S) ud af skabet i marts kort efter sin tiltræden. Overraskende nok gav udmeldingen årsag til stor debat. Tanken er ellers langt fra ny. Hele vores samfund bygger på, at de, der har størst behov, skal have mest hjælp. Sådan bør det også være inden for sundhed. De rige og raske skal nok klare sig. Mens fattigdom og sygdom desværre stadig i 2014 er tæt forbundne kar. Endda stadig tættere for i takt med behovet for prioritering stiger uligheden. Den selvhjulpne patient skal nok få glæde af både forebyggelseskampagner, screeningsprogrammer, avancerede behandlingstilbud og attraktive genoptræningsmuligheder. Men hvad med de svage? Mændene f.eks. Mændene hænger i bremsen, både når det gælder forebyggelse og behandling. De dør 4-5 år f ør kvinderne, de har en overdødelighed i den kritiske alder mellem 40 og 65, og de rammes hyppigere af langt de fleste sygdomme. De udgør alt i alt samfundets sundhedsmæssige underklasse. Som konsekvens af dette bad Fokusmagasinet ministeren afklare for os, om hans tanker om at behandle forskelligt for at opnå større lighed skal tages så bogstaveligt, at det får konkret betydning for mændene. Vi har fået Nick Hækkerups ord for, at de ufaglærte og ikke mindst de lægeforskrækkede mænd skal have plads side om side med kvinderne i sundhedskøen. Men som det også blev nævnt, da Hækkerup f ørste gang fremdrog sine tanker, må og skal konsekvensen jo være, at nogle må gå et skridt tilbage, hvis andre skal frem. Betyder det så, at det skal gå ud over kvinderne? Gode ord er gratis men det er en opprioritering af de svage og mændene ikke. Nick Hækkerup ville ikke sige, at kvinderne skal betale for et øget fokus på mændene. Sikkert klogt nok for hvilket politisk korrekt ramaskrig ville det ikke skabe. Men da der jo heller ikke er tegn i sol og måne på, at der kommer flere penge til forebyggelse og behandling, må vi gå ud fra, at nogle skal have mindre, hvis mændene skal i fokus. Eller kan vi komme et skridt ad vejen som ministeren bl.a. siger i interviewet ved at gøre tingene i højere grad på mændenes præmisser. Bliver mænd sundere af at få helbredstjek på arbejdspladsen? Gå på madkurser kun for mænd? Spille firmafodbold i arbejdstiden? Eller? Det er et forsøg værd. Og på høje tid for det står gang på gang helt klart, at hidtidige sundhedskampagner prelleraf på mændene. Vi må opfordre Hækkerup til at indsamle viden om, hvad der faktisk virker og sætte handling bag ordene. Og det kan kun gå for langsomt. For vi kvinder viger vist ikke pladsen i sundhedskøen uden kamp! n Husk rejsevaccinationerne 4 Giv mere immunterapi 6 Ny vaccine på vej 8 En kamp for at få behandling 10 Mændene skal frem i køen 12 Voksne med ADHD 16 Mere politisk bevågenhed 18 Egenomsorg betyder alt 19 De bipolare fortjener bedre 22 Ny telefon smertelinje 24 Behandling af KOL patienter 26 LiF i aktion 28 Slagtilfælde kunne undgås 30 Skal vi screene for atrieflimmer? 31 Tilbagefald skal forebygges 32 Ny medicin 34 Nyt håb for type 2-diabetikere 40 Obstipation det store tabu 42 Analyse af blodtrykspatienter 44 Patienterne betaler mere 47 Fokusmagasinet n Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset n I redaktionen: Lone Dybdal, Mette Fensbo n Foto: Frederik Fensbo, Scanpix, Shutterstock, hvor intet andet er nævnt n Kreativ chef: Morten Ree n Annoncesalg: Maja Lykke Møller, Berlingske Media n Sekretariatschef Bolette Marie Madsen, tlf n Tryk: Stibo n Oplag: n Fokusmagasinet distribueres til den danske lægestand n Produceret af Sundhedsmedierne ApS n Adresse: Lille Strandstræde 10, kld., 1254 København K, Tlf.: / / n n ISSN nummer: n CVR nummer: n Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Politik og prioriteringer Fokus

4 Forebyggelse Husk patienterne på rejsevaccinationer Adfærd, rejsens længde og karakter afgør den nødvendige forebyggelse. Af Mette Fensbo To uger til Tyrkiet eller Grækenland, tre uger til Thailand eller en måned til Indien. Blot eksempler på populære rejsemål. Danskerne rejser til mange både spændende og eksotiske steder. Og sommerferien lurer lige om hjørnet. Derfor er det if ølge afdelingslæge Peter Henrik Andersen, Statens Serum Institut, en god idé, at de praktiserende læger i konsultationen spørger ind til deres patienters rejseplaner, så de fornødne vaccinationer kan gives i god tid. Ens risiko for at blive ramt af sygdom i udlandet afhænger bl.a. af rejseformen. Er der tale om storbyferie, charterrejse på et ressort, eller ønsker man at bo lokalt ude på landet? Behovene for vaccination er forskellige. Ligeledes har rejsens længde og den enkeltes adfærd indflydelse. Vacciner er vigtige Peter Henrik Andersen tager i sine anbefalinger udgangspunkt i en typisk sommerferie, som næppe varer længere end tre-fire uger. Uanset hvor man rejser hen, er det vigtigt at sikre, at både børn og voksne har fået de vacciner, der anbefales i børnevaccinationsprogrammet. Dvs. difteri, stivkrampe, kighoste og polio. Og man skal have en regelmæssig booster mod stivkrampe og difteri i hvert fald hvert tiende år. Har man som barn fået de to vaccinationer for mæslinger, fåresyge og røde hunde, virker de resten af livet. Men er man en af dem, hvis forældre har valgt MFR-vaccinationen fra, er det vigtigt at blive vaccineret mod sygdommene, f.eks. hvis rejsen går til Vietnam eller Filippinerne, hvor der er udbrud af mæslinger. Så sent som i foråret blev der konstateret smitte fra Holland. Når grundprogrammet og evt. boostere er i hus, er der ingen anbefalinger om yderligere vaccination, hvis sommeroplevelsen skal hentes i enten Vesteuropa, Nordamerika, Australien eller New Zealand. Peter Henrik Andersen: De praktiserende læger bør dog vaccinere for hepatitis A selv ved korte ophold uden for Vesteuropa også når folk tager en 4 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

5 Fokus Peter Henrik Andersen Peter Henrik Andersen er afdelingslæge på Afd. for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut. Han er redaktør for nyhedsbrevet EPI-NYT og ansvarlig for SSI s rejseanbefalinger, herunder siden Rejser og smitsomme sygdomme på uge til Tyrkiet. Vaccinen kan gives helt frem til afrejse og giver beskyttelse fra dag ét. Der findes en kombinationsvaccine, som også dækker hepatitis B, der smitter via sex og blod. Den er værd at overveje, når unge rejser, da de har en mere uforudsigelig rejseadfærd. Men kondomet bør stadig være med på rejsen og bruges! Skal man over to uger til enten Indien, Pakistan, Sri Lanka, Afghanistan, Nepal eller Bangladesh, er anbefalingen at blive vaccineret mod tyfus. Skal sommerferien nydes i de store dele af verden med myggeoverf ørte sygdomme som malaria, denguefeber, vestnil- virusfeber eller chikungunyafeber, bør den praktiserende læge informere sine patienter om beskyttelse med myggespray/balsam og evt. myggenet over sengen. Egentlig forebyggende medicin mod malaria skal påbegyndes fra en til tre uger inden afrejse afhængig af typen og fortsættes i op til fire uger, efter at man er kommet hjem. Peter Henrik Andersen Den hyppigste sygdom, når folk er på ferie, hedder rejsediarré Derudover nævner Peter Henrik Andersen, at der skal være fokus på sygdommen gul feber, hvis man rejser i den midterste del af Afrika og Sydamerika. Japansk hjernebetændelse findes kun i Sydøstasien, og vaccination vil sjældent være nødvendig ved rejser under fire uger. Men den hyppigste sygdom, når folk er på ferie, hedder rejsediarré. Den primære beskyttelse, som de praktiserende læger skal give videre, er god håndhygiejne og en stor påpasselighed med, hvad man spiser på rejsemålet. Lægerne kan sige til deres patienter, at alle madvarer skal kunne steges, koges eller skrælles ellers glem dem. n Her har stået en annonce for receptpligtig medicin

6 VAS-skalaen kortlægger symptomerne n Smertelæger bruger VAS-skalaen (Visual Analog Scale) til at få patienterne til at angive deres smerteniveau. n Nu kan allergikerne gøre det samme ved at angive deres grad af symptomer målt fra 0 til 10. Allergi Fokus Hans-Jørgen Malling Hans-Jørgen Malling er seniorforsker, overlæge, dr.med., Hans-Jørgen Malling på Dansk AllergiCenter i Region Hovedstaden. Han har forsket i immunterapi gennem de sidste 30 år, og skrevet mere end 150 videnskabelige artikler, primært om dette emne. Han har ligeledes været en af drivkræfterne bag en række internationale anbefalinger og retningslinier om immunterapi. Immunterapi bør bruges langt mere De praktiserende læger holder sig tilbage fra at bruge immunterapi, og det er synd for patienterne. De bliver nemlig ikke helbredt af, at man hælder medicin i dem. Derfor bør de have ret til at vælge, om de vil have immunterapi på et tidligt tidspunkt. Det mener seniorforsker, overlæge, dr.med., Hans- Jørgen Malling fra Dansk AllergiCenter i Region Hovedstaden. Af Sally Dorset Vi skønner, at der er 1 mio. danskere, der lider af allergisk rhinitis, og det er myndighedernes forventning, at mindst 80 procent af dem skal behandles i almen praksis. Men det bliver mange ikke, og de, der bliver, får ofte ikke den optimale behandling. Det siger seniorforsker, overlæge, dr.med., Hans-Jørgen Malling fra Dansk AllergiCenter i Region Hovedstaden. Han mener, at alt for mange allergikere udsættes for lappeløsninger, hvor de bliver proppet med medicin, der ganske vist hjælper, men ikke helbreder patienterne. Historisk set havde vi ikke andet end immunterapi for 100 år siden, men så kom antihistaminerne, nasal steroiderne m.m., og så kan det nok være, at patienterne blev fyldt med medicin. Det er nemt at tage, det virker, men det helbreder ikke. I 1980 erne og 90 erne var der færre og færre læger, der brugte immunterapi, men indenfor de seneste år har adskillige studier vist, at immunterapi kan helbrede. Derfor er interessen for behandlingen også steget enormt i fagkredse, mens de praktiserende læger for en stor dels vedkommende mener, at det ikke virker. Men det er noget vrøvl. Det virker bedre end alt andet, siger Hans-Jørgen Malling. Han mener, at høfeber er landets dyreste sygdom, fordi den primært rammer børn og unge, der får deres indlæring og performance nedsat med ca. 20 procent En general forkølelse varer måske firefem dage, men høfeber kan vare fire-fem måneder, så det koster samfundet og den enkelte dyrt, at så mange lever på nedsat kraft i så lang tid hvert år. Tidligt i forløbet Allergipatienterne får ofte ikke noget valg, om de vil have medicin eller ej, for de er dybt afhængige af den. Derfor mener jeg også, at man som læge bør overveje immunterapi på så tidligt et tidspunkt som muligt. Sygdommen risikerer at blive værre og værre og kan evt. udvikle sig til astma, så derfor gælder det om at komme ondet til livs og få immunforsvaret sat på sporet igen, siger Hans-Jørgen Malling. Mange frygter bivirkninger? Hvis man sprøjter allergener ind, skal man naturligvis være forberedt på anafylaktisk chok. Men hvis man ved, hvad man har med at gøre, er det ikke farligt. Derudover er der jo nu også muligheden for at give immunterapi i tabletform, der jo har langt lavere risiko. Dilemmaet er, at det foreløbig kun er til græs, men det har samme effekt som indsprøjtninger. Så der er ingen undskyldninger for ikke at tage behandlingen i brug. n 6 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

7 Her har stået en annonce for receptpligtig medicin

8 Fokus Jørgen Esmann! 50+ Jørgen Esmann er uddannet speciallæge i hudsygdomme fra Århus Universitetshospital og University of Michigan i USA. I mere end 20 år har han været involveret i klinisk forskning vedrørende infektioner med Herpes Simplex og Zoster i huden. Siden 1995 har han drevet sin egen privatklinik i Hellerup med fokus på dermatologisk laserbehandling af hudsygdomme og kosmetiske gener. Nyt forebyggelsestilbud til seniorerne Veluddannede danskere på 50+ tager i stigende grad selv ansvar for deres egne liv. Også når de selv skal til lommerne, så lader de sig i stigende grad vaccinere mod sygdomme, der kan koste arbejdsdage og livskvalitet. Af Sally Dorset om Sundhedsstyrelsen f ørst anbefaler vaccination mod influenza og pneumokokker hos danskere over 65 år, så synes jeg, Selv vi de sidste år har oplevet en stigende interesse hos yngre aldersgrupper for at forebygge sygdom. Man kan jo ikke forhindre en sund og rask 50-årig i at få influenza, men vi kan sikre færre sygedage, og det er der mange, der har fået øjnene op for, selv om de selv skal betale. Sådan siger speciallæge Jørgen Esmann, der synes, at både influenza- og pneumokokvaccination er en god idé, men ikke noget absolut must. Anderledes ser han på den nye herpes zostervaccine, der ventes til Danmark f ørst på efteråret, og som han betegner som et gennembrud i den forebyggende sygdomsbehandling. Rigtig gode til ældre Influenza- og pneumokokvaccinationer er rigtig gode til ældre, svækkede mennesker, men den nye herpes zostervaccination er virkelig noget af et gennembrud, fordi den kan forebygge og mindske helvedesild, der rammer en ud af fire i et livsforløb, siger han. Da stort set alle har haft skoldkopper, har alle også risiko for at få helvedesild, der er en slumrende skoldkoppevirus, der kan bryde ud, hvis ens immunforsvar svækkes. Det kan ske som f ølge af sygdom Jo ældre man er, desto større er risikoen for at få den smertefulde helvedesild Fakta Vaccinen gives subkutant til personer på 50+. eller alderssvækkelse, hvorefter virus aktiveres og bevæger sig langs nervebanerne til huden. De f ørste tegn på reaktivering af skoldkoppevirus er en brændende fornemmelse langs den nervebane, virus vandrer i. Da nervebanerne typisk danner halvcirkler rundt om kroppen, vil smerten og det efterf ølgende hududslæt svare til nervebanerne og ses som et blæredannende hududslæt i et smalt område på den ene side af kroppen. Sammen med hududslættet kommer der typisk let feber og ofte også hævede lymfeknuder. Udslættet når sit maksimum efter 3-5 dage, hvorefter blærerne går i stykker, og der dannes sår. Tikkende bombe Der er hvert år 1,7 mio. nye tilfælde af helvedesild i Europa, og 2/3 af tilfældene rammer mennesker på 50+. Hvis sygdommen diagnosticeres inden for 72 timer, kan der gives antiviral behandling, men er løbet kørt, er der ikke meget at stille op. Der er virkelig tale om en helvedes sygdom, der i svære tilfælde er meget smertefuld og invaliderende, siger Jørgen Esmann. Sygdommen klinger af efter nogle uger, men mellem 1/5 og 1/3 af dem, der har herpes zoster, udvikler også postherpetisk neuralgi (PHN), der kan vare i måneder, ja, endog år for nogles vedkommende. Den nye vaccine mod helvedesild og postherpetisk neuralgi (PHN) er en levende svækket vaccine, der booster den enkeltes eksisterende immunrespons, så den slumrende varicella-zoster-virusinfektion holdes i ave. Der er ikke set alvorlige bivirkninger af vaccinen. n n Den halverer risikoen for udbrud af herbes zoster og mindsker risikoen for PHN med 2/3 hos personer på 60+. n Svært immunsuprimerede bør ikke vaccineres, mens udvalgte grupper af moderat immunsupprimerede med fordel kan vaccineres. n Sundhedsmyndighederne i USA, Canada, Østrig, Grækenland, Storbritannien og Sverige anbefaler herpes zoster-vaccination. 8 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

9 Her har stået en annonce for receptpligtig medicin

10 Herpes zoster En kamp for at komme i behandling Lena Untidt var sikker på, hun led af herpes zoster, da hun fik ubeskrivelige smerter i sit ansigt og specielt i det venstre øje. Men både hendes praktiserende læge og to øjenlæger afviste pure at stille den diagnose, da der ikke var nogen synlige tegn på sygdommen. Af Mette Fensbo Smerterne ramte i løbet af en enkelt dag. I hoved og ansigt. De begyndte som nogle meget kraftige jag i venstre øre som blev der stukket en syl ind i øret. Så bredte de sig hurtigt ud i huden og op over panden blev stærkere og stærkere - for til sidst også at ramme det venstre øje. Det er tre år siden, kunstner og hesteskulptør Lena Untidt, 60, oplevede et voldsomt udbrud af sygdommen herpes zoster. Som oftest viser lidelsen sig ved et rødligt udslæt på huden, men meget atypisk havde hun ingen synlige tegn. Hun var dog ikke i tvivl om, hvad der var galt. Min mand har haft helvedesild, så vi kendte symptomerne og vidste, at det er farligt, hvis synsnerven bliver angrebet. Man kan ende som blind. Så det var vigtigt, at jeg reagerede omgående og hurtigt kom i medicinsk behandling. Men Lena Untidts praktiserende læge afviste, at hun kunne lide af helvedesild, da der ikke var nogen ydre tegn, og henviste hende i stedet til en øjenlæge på grund af de meget stærke øjensmerter. Faktisk endte jeg hos to forskellige øjenlæger, som begge kategorisk benægtede, at der skulle være tale om helvedesild. Igen manglede de fysiske indikationer. Den ene ordinerede øjensalve Lena Untidts, patient Neurologen var dybt rystet over den manglende viden hos både øjenlæger og praktiserende læge. Helvedesild er ikke altid en sygdom, man kan se for øjenbetændelse, den anden gav mig øjendråber, og begge var synligt irriterede over, at jeg blev ved med at holde fast i, at jeg led af zoster. Smerterne forsøger Lena Untidt at holde lidt i skak med panodiler, men hun får ingen medicin mod helvedesild. Hun får til gengæld en henvisning fra sin praktiserende læge til en neurolog. Hvis ikke jeg havde fået den store opbakning hjemmefra, havde jeg nok slået mig til tåls med øjenlægernes konklusion. Men min mand insisterede på, at jeg skulle tage noget af hans medicin mod helvedesild. Det viste sig at være en god idé. 10 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

11 Selv om det er tre år siden, Lena Untidt fik et alvorligt udbrud af herpes zoster, så har hun stadig mén. Hun kan f.eks. ikke tåle skarpt lys og er blevet meget følsom over for vind. Efter kun få minutter i konsultation hos neurologen lød diagnosen klokkeklart: herpes zoster. Og han gav udtryk for, at det var godt, Lena Untidt havde taget sin mands medicin. Hun blev straks sat på en ti-dages pillekur. Der var nu gået fem dage, siden det f ørste besøg hos den praktiserende læge. Neurologen var dybt rystet over den manglende viden hos både øjenlæger og praktiserende læge. De burde vide, at helvedesild ikke altid er en sygdom, man kan se. Jeg har ikke efterf ølgende talt med øjenlægerne. De var så ubehøvlede. Det handlede om deres faglige stolthed. Jeg skulle ikke komme og lære dem noget. Lena Untidt har stadig gener efter sygdommen, som hun mener brød ud på grund af stresspåvirkning. Hendes far var lige død, hendes mor og hun var selv bekymrede og ulykkelige, og på samme tid fik en veninde en blodprop. Mit syn er i dag ikke påvirket af sygdommen. Men jeg har visse gener. Jeg kan ikke tåle stærkt sollys, skarpt lys fra en lampe, og jeg er vindf ølsom. Så jeg har altid solbriller med i tasken. Jeg har heldigvis ikke ondt i det daglige og kan arbejde som kunstner. Men skulle sygdommen ramme mig igen, vil jeg være rigtig meget på forkant med, hvad der skal ske, og hvor hurtigt det skal ske. Og så er jeg meget glad for, at man i fremtiden har mulighed for at forebygge sygdommen. n Politik og prioriteringer Fokus

12 Fra tinget Mænd skal frem i sundhedskøen Den nye sundheds- og forebyggelsesminister, Nick Hækkerup (S), vil have, at mænd bliver behandlet anderledes end kvinder. Især mænd med kort uddannelse. Mænd skal kunne se relevansen af et sundhedsinitiativ. Ellers kan vi ikke trække dem med, siger han. Af Nina Vedel-Petersen og Sally Dorset Kort f ør sin tiltræden trådte sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S) i den grad på en masse ømme tæer ved at sige, at de dårligt uddannede skal have mere hjælp i sundhedsvæsenet end de højtuddannede. Nu træder han glad på endnu en øm tå: Alle, der ved noget om forebyggelse, behandling og rehabilitering, ved, at mændene især de ufaglærte mænd er meget svære at nå med sundhedsinitiativer. Mændene skal ikke bare forrest i køen. De skal f ørst og fremmest ind i køen og have den plads, deres sygdom berettiger til. Og især de kortuddannede skal have vores fokus, siger han. Det er lettere at være rig, rask og veluddannet, det ved vi alle. Men i stedet for at gå rundt og sige, at sådan er det bare, så er det vigtigt, at vi nu tager fat dér, hvor problemerne er. Det har vi hidtil ikke været gode nok til, siger Nick Hækkerup, der vil lægge pres på for at få mændene forrest i køen til sundhedsydelser. Hidtil har mænd med ingen eller kort uddannelse stået bagest, hvis de overhovedet har været i køen. Nu skal de have en plads, alt efter hvilke behov de har, siger Nick Hækkerup. Der er jo det der med, at raske drenge ikke går til lægen. Det skal vi bl.a. have gjort op med, siger han. Nick Hækkerup har med pressemæssig brask og bram meldt ud, at han vil den voksende ulighed i sundhedsvæsnet til livs, og at han vil bryde med det rodfæstede princip om, at alle danskere skal behandles ens, uanset om det handler om forebyggelse, behandling eller rehabilitering. Det er jo ikke rocket science dette her, for vi ved jo godt alle sammen, at de ufaglærte og dem med den dårligste sociale baggrund også er de svageste. Det gælder ikke mindst mændene, der lever kortere end kvinderne, siger Nick Hækkerup. Vi har et prioriteret, politisk mål om, at den voksende ulighedskurve skal knækkes, siger han. Og skal vi have mændene med, skal det ikke være ved at tvinge dem til at spise blegselleri og broccoli. Det kan 12 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

13 Nick Hækkerup mener hverken, at løftede pegefingre eller pres hjælper med at få de dårligst uddannede til at tage et personligt ansvar for deres helbred. Sundhedsdagsordenen skal tales op, siger han. jeg sgu heller ikke lide, tilf øjer han. Men hvordan så? Vi må erkende, at de hidtidige indsatser har ramt helt forkert, fordi vi har kommunikeret lige akademisk til alle grupper i samfundet, og det holder ikke. Vi ved fra flere undersøgelser fra 3F, at det er de motiverende kampagner, der virker. Ufaglærte mænd løber ikke en tur i skoven alene, men de vil eksempelvis gerne bevæge sig, hvis det kan ske i en social sammenhæng, f.eks. via firmafodbold, motionsløb m.m. Der har eksempelvis tidligere været gode resultater med arbejdspladsmadlavning, hvor mændene i en social sammenhæng fik en indsigt i, at sund mad ikke behøver at være dødssyg og smage af ingenting, siger Nick Hækkerup. Nick Hækkerup, Sundheds- og forebyggelsesminister (S) Sundhed skal italesættes Fakta er, at danske mænd lever firefem år kortere end kvinderne. De har en overdødelighed i den kritiske alder mellem 40 og 65 år, og de rammes hyppigere af langt de fleste sygdomme. De ufaglærte og enlige mænd er dem, der har det allerdårligste helbred og lever kortest af alle. 45 procent af de ufaglærte mænd er i dag enlige, og enlige mænd lever syv år kortere end samlevende. I Selskab for Mænds Sundhed peger bestyrelsesmedlem, cand.brom. Regitze Siggaard på, at der faktisk findes mange udmærkede initiativer, som viser, hvordan man med succes kan henvende sig til mænd. Men hun siger, at ingen hidtil har indsamlet den viden. Vi har en viden om, hvad der virker, men hidtil har vores viden været for fragmenteret, og vi har ikke været gode nok til at lære af den. Derfor er det vigtigt, at vi nu erkender, hvordan tingenes tilstand er, og får gjort noget ved det. Vi skal have italesat sundhed, så der kommer et pres nedefra, siger Nick Hækkerup. Et godt og velfungerende sundhedsvæsen er mere end sød tale og billig portvin. Vi skal erkende, at der er et problem, og derfor er jeg også ked af, at Venstre og Dansk Folkeparti hverken vil tale om det eller gøre noget ved det. Nick Hækkerup erkender, at det er en indsats over for de lavt uddannede mænd, der vil give den største effekt på middellevealderen og på uligheden. Men hvad vil du gøre? Løftede pegefingre duer ikke, og det gør pres heller ikke. Sundhedsdagsordenen skal tales op, så det bliver lettere for læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker m.fl. at få Er det ikke lidt fesent, at vi mænd skal have vores kvinder til at tage sig af vores helbred? Vi skal jo heller ikke umyndiggøre mændene eksempelvis 3F s medlemmer med på vognen, siger Nick Hækkerup. I dag er det sådan, at selv relativt simple beskeder ikke forstås af de svageste. Lægerne taler uforståeligt, og modtagerne tør ikke stille de spørgsmål, de burde, fordi sundhed er en farlig verden at gå ind i. Men lægerne og sygeplejerskerne vil jo gerne møde folk i øjenhøjde. Derfor handler det om at tilbyde en anden uddannelse, nogle andre værktøjer og vejledninger, der forstås af modtagerne. Diabetesforeningen laver eksempelvis nogle kurser, hvor de på en let forståelig måde forklarer diabetikerne alt, hvad der er værd at vide om Fortsættes næste side Politik og prioriteringer Fokus

14 Fra tinget 14 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

15 Regitze Siggaard, Fortsat fra forrige side blodsukkerniveauer. Det er jo ikke kun godt for den enkelte, men også for hele sygehusvæsnet, siger Nick Hækkerup. Brugerinddragelse Nu er det jo ofte sådan, at det er kvinderne, der får deres mænd til lægen. Det gælder eksempelvis både i forbindelse med prostatakræft og KOL? Ja, og hvis det er kvinderne, vi skal bruge for at få budskaberne ud, så må vi måske sige det til kvinderne, så de kan sige det til mændene, siger han og overvejer samtidig sine ord endnu en gang. På den anden side er det ikke lidt fesent, at vi mænd skal have vores kvinder til at tage sig af vores helbred? Vi skal jo heller ikke umyndiggøre mændene, siger han. Jeg tror dog også, at den nye udredningsgaranti har stor betydning, fordi den fastholder den enkelte. Vi Nick Hækkerup er overbevist om, at behandlersystemet meget gerne vil inddrage patienterne. Men det er nemmere at inddrage nogen, man føler sig kulturelt og uddannelsesmæssigt på lige fod med, siger han. De (mændene) ved jo ofte ikke, hvad de skal mene. For de kender ikke systemet, har måske ikke været til lægen, siden de gik til børneundersøgelse. Og hvad skal de så have af glæde af at blive brugerinddraget cand. brom. og bestyrelsesmedlem i Selskab for Mænds Sundhed Nick Hækkerup Ja, og hvis det er kvinderne, vi skal bruge for at få budskaberne ud, så må vi måske sige det til kvinderne, så de kan sige det til mændene skal nemlig tage fat i patienterne efter de behov, de har. Derfor vil der være områder, hvor mændene skal forrest i køen. Hidtil har mændene mange gange stået bagest, og når de endelig er kommet ind i køen, så er de blevet skubbet bagud igen. Fremover skal vi give dem den plads, de har krav på, siger Nick Hækkerup. Det nye buzz word i sundhedsvæsenet er brugerinddragelse. I Selskab for Mænds Sundhed er det erfaringen, at det er en meget svær størrelse for mænd. De ved jo ofte ikke, hvad de skal mene. For de kender ikke systemet, har måske ikke været til lægen, siden de gik til børneundersøgelse. Og hvad skal de så have af glæde af at blive brugerinddraget, siger Regitze Siggaard. Nick Hækkerup erkender, at her støder vi også på særlige udfordringer, når vi taler om mænd og især dårligt uddannede mænd. Jeg tror, langt de fleste i behandlersystemet rigtig gerne vil inddrage patienterne i beslutninger om behandlingen. Men også her må vi konstatere, at det er meget nemmere at inddrage nogen, man f øler sig kulturelt og uddannelsesmæssigt på lige fod med. Hvis juristen sidder over for en læge, der siger noget, han eller hun ikke forstår, så beder vedkommende om at få det forklaret. Men der er mange, der måske f øler sig dumme og ikke vil bruge lægens tid på at spørge. For nogle er hospitalet og behandlersystemet en farlig verden at gå ind i, mens andre forstår at sørge for at få den bedste behandling, siger han. Det må vi have ændret. Man skal f øle, at man bliver talt til i øjenhøjde. Mænd har nogle andre præmisser og ønsker til forebyggelse og behandling. Og dem bliver vi nødt til at lytte til, siger han. n Politik og prioriteringer Fokus

16 Fokus Praktiserende læge, Erik Pedersen Læge i Praktiserende læge i 11 år. Læge i psykiatrien de sidste 24 år, heraf de sidste 10 år overlæge på Psykiatrisk Afdeling i Herning. Fra januar 2009 overlæge på Klinik for ADHD for voksne, Regionspsykiatrien Vest, Herning. Rigets tilstand Det moderne samfund spænder ben for voksne med ADHD Krav i døgndrift og omgivelsernes forventninger om, at vi som moderne mennesker skal være selvforvaltende på arbejde og fritid, gør tilværelsen rigtig svær for voksne med ADHD. 16 Erik Pedersen Det er ikke mere manglende viden om ADHD, der er problemet. Nu skal vores viden bare bruges tilstrækkeligt i praksis Fokus 2014 Politik og prioriteringer Af Nina Vedel-Petersen At være voksen og lide af ADHD giver særlige udfordringer, som hverken behandlere eller omgivelser altid er opmærksomme på. Ifølge overlæge Erik Pedersen kan man snarere sige tværtimod i hvert fald med hensyn til omgivelsernes reaktioner. Vores samfund stiller øgede krav til den enkelte. Det kan være udfordrende for os alle. Men for voksne med ADHD er kravene en næsten umenneskelig belastning, siger han. Erik Pedersen er overlæge på AD- HD-afsnittet i Regionspsykiatrien Vest i Herning. Her møder han patienter, der i mange år har levet med symptomerne, og som voksne oplever de særligt problemer med at fungere i det moderne samfund. I barndommen kan der i mere eller mindre grad kompenseres for sygdommen, ved at gode lærere og bevidste forældre hjælper barnet til at få styr på tingene. Sådan er det ikke for voksne. Her forventes det, at man fungerer optimalt i alle situationer, siger Erik Pedersen. Et barn har de voksne til at hjælpe med at regulere den daglige tilværelse. Men i takt med en stigende alder kommer øgede krav om selvforvaltning. En ADHD-patient har problemer med overblikket, ligesom sygdommen rammer hukommelsen og tidsfornemmelsen. De er desuden ofte ramt ved at have urolige og ufokuserede tanker, og de kan have svært ved at regulere deres f ølelser, siger han. Som voksen er det et udpræget problem, når man lever i et parforhold, og når man får børn. Det kræver et overblik, som en ADHD-patient ikke har uden stor hjælp fra omgivelserne, siger Erik Pedersen. Yderligere problemer Der er stor overrepræsentation af AD- HD-patienter blandt studerende, som dropper ud af deres studier. De kan ikke koncentrere sig, får ikke lavet opgaverne og udebliver fra timerne. De kommer i store vanskeligheder og kan ikke holde fast i en uddannelse, siger Erik Pedersen og understreger, at det netop giver denne dårligt stillede patientgruppe yderligere problemer med stigmatisering. De ufaglærte, manuelle jobs forsvinder. Der findes snart ikke jobs, som man kan få, hvis man ikke kan gennemf øre en uddannelse. Skal man have et job, skal man være specialiseret. I vore dage er der altid en eller anden form for skolegang forud for et job og det er jo netop det, de ikke kan gennemf øre, siger han. Erik Pedersen er stødt på voksne med ADHD, der gang på gang har fået

17 Fakta Referencer til ADHD-ur herunder: (1) Barkley RA. J Clin Psychiatry 2002: 63 (suppli 12): (2) Fayyad J et al. BR J Psychiatry 2007: 190: (3) Lichtenstein LH et al. N Engl J Med 2012; 367: (4) Brod Med et al. Health Qual Life Res 2012; 21: (5) Syed H et al. Ij J Psych Med 2010; 27 (4): Betydningen af ADHD i voksenalderen ADHD i voksenalderen repræsenterer en markant forringelse af mange livsområder Livslang angst % Negativ indflydelse på psyken 4 38% Seksuelt overførte sygdomme 4X større end i kontrolgruppen 5 Sociale vanskeligheder 4 24% nederlag, så de f.eks. ikke tør gå efter en opgradering på jobbet, fordi det vil betyde, at de skal læse faglitteratur, og at de så vil støde ind i endnu et nederlag. Ud af de ADHD-patienter, vi har haft igennem systemet hos os, har kun meget få læst en bog til ende. De kan ikke holde fokus, og det begrænser dem voldsomt. Når man kigger på de politiske strategier i vores samfund, så er der mange tanker om selvforvaltning og selvstændighed, der kan være udmærkede. Men Indlæringsvanskeligheder 4 75% Negativ påvirkning af arbejdsliv 4 83% Prævalens af forringet livskvalitet pga. voksen ADHD Trafikuheld med skader 60% (vs 17% for andre) 5 Alkohol afhængighed 1 27% Narko afhængighed 1 18% ADHD en 24 timers lidelse det fungerer altså ikke for alle, og det duer ikke, hvis man nedgør mennesker, som ikke kan fungere uden rammer. Vi bliver nødt til at give dem en chance også. De skal have muligheden for at finde deres plads på arbejdsmarkedet, og vi må ikke mistænkeliggøre dem, siger han. Som et eksempel på, at det kan være svært at fungere på arbejdsmarkedet, når man har ADHD, nævner Erik Pedersen åbne kontorlandskaber. Det er så moderne. Men det kan være et mareridt for mennesker med koncentrationsbesvær. Vi bliver nødt til også at tænke i den fysiske indretning for at gøre plads til, at nogle mennesker ikke kan tåle at blive forstyrret hele tiden. Der er brug for en indsats, siger han. Underbehandling Erik Pedersen er med andre ord utilfreds med samfundets manglende respekt for konsekvenserne af at være voksen og lide af ADHD. Han er heller ikke i tvivl om, at der stadig er meget tilbage at ønske mht. at få tilstrækkeligt mange diagnosticeret og sat i rette behandling. Vi er ikke i nærheden af at behandle tilstrækkeligt, siger han. Der er stadig mange, som har haft livslange problemer uden at have fået stillet diagnosen. Der findes anerkendt medicinsk behandling, og der er rigtig mange gevinster ved medicinen, som dog sjældent kan stå alene. Men i kombination med f.eks. mentorordninger og tilrettelagte terapiforløb kan tilværelsen for ADHD-patienter normaliseres i høj grad, siger han. Medicinen forbedrer evnen til at være opmærksom, og den gør f.eks. patienterne bedre til at færdiggøre deres projekter. Men Erik Pedersen understreger, at hvis man medicinerer og samtidig bombarderer patienterne med urealistiske krav, så opnår man ikke tilstrækkelig effekt af medicinen. ADHD-afsnittet i Region Vest, Herning, har if ølge Erik Pedersen et godt samarbejde med primærsektoren. De praktiserende lægers rolle er at spotte patienten og at følge op på behandlingen, gerne til en halv- eller helårlig kontrol. Vi har en god kommunikation med de praktiserende læger, og når vi udskriver, er det mit indtryk, at de følger fint op. Det er ikke mere manglende viden om ADHD, der er problemet. Nu skal vores viden bare bruges tilstrækkeligt i praksis, siger han. n Artiklen er bragt via støtte fra Eli Lilly. Politik og prioriteringer Fokus

18 Fokus Bente Langdahl Fokus Ulla Knappe Pejling Uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1988 og ansat som professor og overlæge ved Medicinsk Endokrinologisk afd. Hun har arbejdet i mere end 20 år med diagnostik og behandling af osteoporose både klinisk og forskningsmæssigt. Ulla Knappe har arbejdet som personalechef i 23 år i A/S Th. Wessel & Vett, MAGASIN DU NORD, Aarhus. Hun har været landsformand for Osteoporoseforeningen siden Politisk bevågenhed efterlyses Det er en katastrofe, at de praktiserende læger ikke er klædt ordentligt på. Det mener formanden for Osteoporoseforeningen, Ulla Knappe, der efterlyser nye retningslinjer for osteoporosebehandling. Overlæge, dr.med. Bente Langdahl, der er medforfatter til de nye retningslinjer for praktiserende læger, undrer sig også. Forfatterne har færdiggjort retningslinjerne for mere end et år siden, siger hun. Af Sally Dorset Fakta Retningslinier Specialisterne har for længst fået deres retningslinjer for moderne osteoporosebehandling, men de praktiserende læger venter nu på 12. år på nye retningslinjer fra Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM. De nye retningslinjer var lovet i fjor, men så kom konflikten. Siden er de blevet lovet primo i år, men de er stadig ikke kommet, og udvalgsformanden for det udvalg i DSAM, der skal tage sig af de nye retningslinjer, praktiserende læge Palle Mark Christensen, har ikke svaret på Fokusmagasinets henvendelser om, hvornår de kommer. Så alle må fortsat væbne sig med tålmodighed. Vi har i adskillige år rykket for nye retningslinjer, men der sker ingenting. Nogle synes åbenbart ikke, at de er vigtige, men der er altså tale om en folkesygdom, som danskere lider af, så det er en katastrofe, at de praktiserende læger ikke er klædt ordentligt på, siger formanden for Osteoporoseforeningen, Ulla Knappe. Overlæge, dr.med. Bente Langdahl fra Aarhus Universitetshospital undrer sig også. Der er jo et stort overlap mellem de personer, der udarbejder retningslinjer for specialeselskaberne og almen praksis, og der står stort set det samme i retningslinjerne, dog med den forskel, at retningslinjerne til almen praksis er tilpasset patienternes gang gennem almen praksis, siger hun. Vi har færdiggjort retningslinjerne til almen praksis for mere end et år siden. Politikerne må på banen Uanset hvornår de nye retningslinjer kommer fra DSAM, så nytter de ikke noget, hvis de praktiserende læger ikke tager dem til sig. Osteoporose er en stor folkesygdom, der ikke kun koster den enkelte, men også samfundet dyrt. Derfor må politikerne på banen, siger Bente Langdahl. Det er jo ikke gjort med nye retningslinjer, de skal også tages i brug for at have en effekt på Øhh, hvad? n Dansk knoglemedicinsk Selskab fik deres retningslinjer i 2009 og Dansk Endokrinologisk Selskab i 2012 og opsporing og behandling af patienter med osteoporose. De områder, hvor bevågenhed og behandling er blevet forbedret mærkbart, er områder, som er omfattet af det nationale indikatorprojekt. Derfor må der politisk bevågenhed til, så det får konsekvenser for praktiserende læger og læger på sygehusene, hvis de ikke f ølger disse retningslinjer. Osteoporose er en sygdom, der ubehandlet medf ø- rer øget risiko for knoglebrud og deraf f ølgende nedsat livskvalitet, men også en sygdom, der ved tidlig opsporing kan behandles, så knoglebrud helt kan undgås. Patienterne har ofte brug for en individuel, tilpasset behandling, så bivirkninger og ophør med behandlingen kan undgås, siger hun. Det danske sundhedsvæsen er hårdt presset og minder mest af alt om en butik, hvor man kun får det, man afregner for. Med andre ord, hvis ikke der er et krav om, at patienter skal tilbydes undersøgelse og evt. behandling for osteoporose, så bruges de sparsomme ressourcer på andre sygdomme, som overvåges af kvalitetsindikatorer som f.eks. det nationale indikatorprojekt, siger Bente Langdahl. Som det er nu, er det i hvert fald helt vildt, at vi ikke kan få de praktiserende læger i tale. Vi kan simpelthen ikke være det bekendt over for patienterne, siger Ulla Knappe. n 18 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

19 Pernille Leander oplever, at en meget stor del af de patienter, der får målt deres niveau af D-vitamin, ligger under den anbefalede grænse. Da mange samtidig er inaktive, havner de i risikogruppen uden at vide det. Patienternes egenomsorg betyder alt Opsporing og behandling af osteoporose fylder meget for praktiserende læge, Pernille Leander. Osteoporose kan jo betragtes som en kaskade af uheldige omstændigheder og utilsigtede hændelser. Så hvis jeg kan hindre dårligdomme og lindre, så hjælper det jo ikke kun den enkelte patient, men det har også stor samfundsøkonomisk betydning, siger hun. Af Sally Dorset, foto: Sally Dorset I Lægehuset Pernille Leander og Mads Saunte i Bagsværd springer plakater og brochurer om osteoporose en i øjnene, når man træder ind ad døren. Der er naturligvis også brochurer for alverdens andre dårligdomme, men osteoporosen fylder rigtig meget. Jeg havde egentlig diabetes og øre, næse og hals som mine interesseområder, men jeg synes, at osteoporose er en vigtig folkesygdom, fordi den har så stor betydning ikke kun for det enkelte menneske, men også samfundsøkonomisk, siger praktiserende læge Pernille Leander. En meget stor andel af de patienter, vi måler for D-vitamin, ligger under den anbefalede grænse, og da mange samtidig sidder ned hele dagen og er inaktive, havner de let i risikogruppen uden at vide det. Dertil kommer naturligvis alle de patienter, der er disponerede for osteoporose samt de postmenopausale kvinder. De går rundt på en tikkende bombe, og det er ikke fair, hvis vi kan hjælpe dem, siger Pernille Leander. I lægehuset går de to praktiserende læger meget op i at forklare og synliggøre, hvad osteoporose er, og hvad patienterne kan gøre for at hindre, at sygdommen udvikler sig. Jeg skriver f.eks. et brev til de patienter, der har fået målt deres D-vitamin-niveau, og forklarer dem, hvad det betyder, og hvad de selv kan gøre for at få niveauet op. Hvis patienterne har fået foretaget en scanning, forklarer jeg Fortsættes næste side Politik og prioriteringer Fokus

20 Pejling dem face to face, hvad den viser. Øjenkontakten er vigtig, for når man kigger patienterne i øjnene og forklarer dem årsagssammenhængen, kan de godt forstå vigtigheden af, at kroppen behøver et stærkt ophængsapparat, siger Pernille Leander. Det samme gør hun, hvis resultaterne fra kontrolscanninger går den forkerte vej. Bivirkninger betyder meget for, om patienterne dropper ud af deres behandling. Derfor spørger Pernille Leander meget ind til det. Det er i det hele taget den tætte patientkontakt, der får patienterne til at følge den foreskrevne behandling, mener hun.. Tydelig ansvarsfordeling Osteoporose kan jo betragtes som en kaskade af både uheldige omstændigheder og utilsigtede hændelser. Så hvis jeg kan hindre dårligdomme og lindre, så hjælper det jo ikke kun den enkelte patient, men har også stor samfundsøkonomisk betydning. Derfor spørger vi meget ind til compliance, og vi gør det helt klart for patienterne, at de selv skal tage ansvar og drage egenomsorg, siger Pernille Leander. I lægehuset får patienter, der er kommet i medicinsk behandling for deres osteoporose, besked på at bestille Jeg har det ikke godt med piller Det er en stor lettelse for Evelyn Christensen, at hendes osteoporose bliver behandlet med injektioner hvert halve år i stedet for som tabletter. Og samtidig er hun helt fri for bivirkninger. Af Mette Fensbo Foto: Frederik Fensbo For ca. 10 år siden fik Evelyn Christensen, 82, ved et tilfælde konstateret knogleskørhed. Hun havde meldt sig som deltager i en klinisk undersøgelse, og i den sammenhæng viste en scanning udbredt knogleskørhed i ryg, hofter, skulder og lårben. Det kom som en stor overraskelse. Jeg havde ingen fornemmelse af, at noget var galt. På det tidspunkt havde jeg aldrig oplevet sammenfald i ryggen eller knoglebrud. Evelyn Christensen blev straks sat i medicinsk behandling. Men med voldsomme bivirkninger til f ølge. Jeg fik nogle tabletter, jeg skulle tage hver dag, men de gav mig hurtigt meget stærke, konstante mavesmerter. Som havde jeg mavesår. Jeg led dag efter dag og kontaktede til sidst min praktiserende læge. Jeg var ikke i tvivl om, at smerterne skyldtes medicinen. Den blev derfor taget fra mig og erstattet af et andet produkt. De piller havde Evelyn Christensen det godt med i flere år. Men i 2011 viste et tjek af hendes knogler, at osteoporosen var blevet tydeligt forværret. Hendes læge valgte derfor at ordinere injektionsbehandling hvert halve år. Det har været en stor lettelse ikke at skulle huske at tage piller dagligt på bestemte tider. Jeg er ikke god til piller og er derfor glad for i stedet at få en injektion hos min egen læge to gange om året. Den f ørste indsprøjtning fik jeg på hospitalet. Den gjorde virkelig ondt. Forklaringen lød, at det var, fordi medicinen var kold. Siden har jeg selv købt den på apoteket og ladet den stå i min lune stue, natten 20 Fokus 2014 Politik og prioriteringer

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Pressemateriale Pressemeddelelse 400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Overset sygdom kan ramme alle ny kampagne med kendte ambassadører skal resultere i færre tilfælde af slem invaliditet Er du knogleskør?

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Dedikeret til Asles mor og far Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul En syg historie om en rask dreng En syg historie om en rask dreng Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul 1. udgave, 1.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med #1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere