Det kan ved første øjekast synes paradoksalt:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan ved første øjekast synes paradoksalt:"

Transkript

1 FREM- TIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS Af Niels Vium Olesen På baggrund af en analyse af Socialdemokratiets efterkrigsprogram Fremtidens Danmark i Årbog for arbejderhistorie 1993 diskuteres programmets historie og karakter. 35 Det kan ved første øjekast synes paradoksalt: Det socialdemokratiske partiprogram fra 1945 Fremtidens Danmark blev udgivet lige op til det første frie valg efter besættelsen, der førte til det danske Socialdemokratis indtil da største valgnederlag. Ikke desto mindre har interessen for programmet i historikerkredse i de sidste næsten tyve år været intens, senest med Aage Hoffmanns artikel "Fremtidens Danmark. En analyse af Socialdemokratiets efterkrigsprogram, dets tilblivelse, indhold og formål" i Årbog for arbejderbevægelsens historie Hvordan kan denne (tilsyneladende) politiske fiasko tiltrække sig så megen positiv interesse - i den forstand, at hvad der oftest er blevet undersøgt, har været programmets perspektiver for parti og samfund frem og tilbage i tiden, ikke det negative spørgsmål "hvad gik galt"? Svaret er ligetil. Programmet, det dertil hørende kildemateriale og den historiske kontekst rummer alt, hvad en historiker kan ønske sig af intensitet, politiske intriger samt ikke mindst referencer til store politiske, kulturelle og socioøkonomiske ændringer. Under studiet af arkivalierne fra det såkaldte Socialiseringsudvalg, der var ansvarligt for programmets udformning, er man vidne til Socialdemokratiets svære overvejelser i et sekund af Verdenshistorien, hvor denne synes at holde vejret. Det er ikke mindst i dette aspekt, at intensiteten findes. At fire af de involverede personer, Vilhelm Buhl, Hans Hedtoft, H.C. Hansen og Jens Otto Krag, enten var eller senere blev statsministre, har ikke gjort fascinationen mindre. Historiografisk har interessen oftest været rettet mod graden af radikalitet i programmet. Hvor rødt var det? Svaret har generelt været: - i substansen: ikke ret meget - i tonen: betydelig rødere end for eksempel programmet Danmark for Folket fra At substansen ikke synes særlig socialistisk i traditionel forstand har Jens Engberg i sin bog I minefeltet (1986) og Karin Hansen og Lars

2 36 ARBEJDERHISTORIE NR Torpe i deres Socialdemokratiet og krisen i 1930'erne (1977) været enige om. Men på hver sin måde - og således fremtræder de som eksponenter for to retninger i tolkningen af Fremtidens Danmark. Engberg fokuserer på, at programmet fik sin skarpe tone grundet en bestræbelse på at tage vinden ud af sejlene på kommunisternes forventede fremgang. Hansen og Torpe lægger vægt på programmets introduktion af keynesiansk finanspolitik som partiets overordnede strategi. Selv har jeg i en artikel om programmet og dets tilblivelse - Jens Otto Krag og Fremtidens Danmark (1991) - fremhævet det keynesianske aspekt sammen med det, der i programmet kaldes "Økonomisk Demokrati og Effektivitet", som jeg ser som et udtryk for ønsket om en stærk statslig styring af erhvervslivet inden for rammerne af markedsøkonomien. Her er det, at personen Krag, der var generalsekretær for Socialiseringsudvalget, bliver interessant, idet han i denne sammenhæng markerer cand.polit.'ernes indtog i Socialdemokratiet med en politik, der ikke som tidligere udsprang af kombinationen af arbejdernes og arbejdspladsernes hverdag og et (efterhånden) diffust forhold til marxismen, men af hvad de selv (cand.polit.'erne) opfattede som meget moderne og potente makro-teorier om økonomi og samfund. Fælles for alle hidtidige undersøgelser har været at tildele Krag en central rolle i programmets udformning. Hoffmann har i høj grad et andet syn på Fremtidens Danmark. Indledningsvis skitserer han sine intentioner således: "Jeg vil forsøge at finde frem til, hvilke hensigter Socialdemokratiet havde med Fremtidens Danmark. [..] Diskussionen vil koncentrere sig omkring punktet økonomisk demokrati (bedriftsrådstanken) som et væsentligt led i spørgsmålet om socialisering." (s. 247) og til slut i artiklen, ridser han sine resultater op således: "en påvisning af konflikten mellem fagbevægelsen og en statslinie, som den kom til udtryk i forslaget om økonomisk demokrati. Dernæst at Krags betydning for programmets tilblivelse bør nedprioritere s. [..] Det er rigtigt, at Keynes økonomiske teorier kan spores i Fremtidens Danmark. Men der er ikke belæg for at gøre dette forhold til en hovedpointe med en understregning af at Krag havde hovedansvaret herfor. I den henseende kan jeg på baggrund af min analyse af bl.a. det nye kildemateriale afvise Wium Olesens og Tjørnehøjs påstande. Som generalsekretær fik Krag indflydelse på arbejdsgangen i udvalget og sikkert også på programmets udtryksform. Men hans rolle var ikke vigtigere end andres", (s. 276) Jeg er ikke enig og vil i denne artikel forsøge at få Fremtidens Danmark tilbage på plads - dér hvor jeg mener, det fortolkningsmæssigt hører hjemme. Min kritik har bund i to forhold ved Hoffmanns artikel. For det første mener jeg, at Hoffmann har trukket diskussionen i forkert retning, blandt andet fordi han - fremfor at fundere sin undersøgelse på en helhedsforståelse af programmet - har overeksponeret detaljer. I den forbindelse mener jeg på den ene side, at Hoffmann underbetoner indflydelsen fra Keynes - han ignorerer den praktisk taget. På den anden side overbetones spørgsmålet om bedriftsrådstankens betydning for programmet. Dette sker ikke mindst fordi, han griber til en tilbundsgående undersøgelse af et hjørne af kildematerialet - uden at begrunde valget af netop dette hjørne - og fordi han afstår fra en kritisk vurdering af kildernes brug af ord som socialisering, bedriftsråd og økonomisk demokrati. Hoffmanns vurdering af Krags indflydelse vil jeg diskutere til sidst. For det andet synes Hoffmann overhovedet ikke at ville indgå i en dialog med den hidtidige forskning, som han praktisk taget intetsteds markerer enighed med. Artiklen er et stykke revisionisme: "nu skal historien om Fremtidens Danmark revideres", synes Hoffmann at have ment. Den slags kan være forfriskende og bringe forskningen længere frem. Der er dog faren for at falde i den modsatte grøft. Jeg

3 FREMTIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS 37 mener, det er der, hvor Hoffmann er havnet. Det hænger formentlig sammen med, at han ikke læser de af ham behandlede artikler og bøger særligt... imødekommende. Han går såmænd heller ikke af vejen for at antaste forfatternes faglige hæderlighed. Skulle der være grund hertil, skal det selvfølgelig påtales. Men lad os nu undersøge, om sagen virkelig forholder sig sådan. Man efterlades uforløst efter læsning af Hoffmanns artikel. Det forekommer mig, at han ikke lever op til sine egne intentioner (som skitseret i hans artikels titel og indledning) om at finde frem til partiets "formål" og "hensigter" med programmet. Det tætteste han kommer en decideret konklusion, er en noget diffus kredsen om spørgsmålet om bedriftsrådene, som antyder, at disse var et kernepunkt i programmet. Den eneste klare pointe er en afvisning - oftest på fejlagtigt grundlag - af den hidtidige forskning. Uden at sætte noget i stedet. Man må stille spørgsmålet, om det er en frugtbar forskningsmetode? Hoffmann skaber dog alligevel ny viden om historien om Fremtidens Danmark, især fordi han - og det må hilses velkomment - behandler nyt kildemateriale. Påvisningen af konflikten mellem fagbevægelsen og fortalerne for "en statslinie" er interessant, men dens betydning sættes ikke i forhold til hele programmet. I det hele taget strander Hoffmanns projekt på den manglende helhedsforståelse af programmet og den historiske kontekst. Det er det klassiske metodiske problem der kan opstå ved kildenære detailstudier, hvis man ikke passer på: Hvert eneste arkivlæg er selvforklarende og fortæller sin egen historie med de implicerede personer som centrum og drivkraft i historien. Men hvad betyder det i det samlede billede? Niels Finn Christiansen berørte problemstillingen i en artikel - Arkivstøv og guldstøv

4 38 ARBEJDERHISTORIE NR i ABAs Arsskrift fra Han advarede mod at "glemme historikerens vigtigste bud: det er ikke kilderne, der skal styre historikeren, men omvendt historikeren, der gennem sine teorier og spørgsmål skal finde vej gennem kildematerialet. Selv ud fra det mest righoldige kildemateriale skriver historien ikke sig selv. Det er historikeren, der sidder ved rattet." Keynesianisme og Fremtidens Danmark Det centrale i Keynes' teori, som den kommer til udtryk i hovedværket General Theory of Employment, Interest and Money (1936), er, at han anlagde makroøkonomiske betragtninger på statsfinanserne. Modsat den klassiske nationaløkonomiske opfattelse som anlagde driftsøkonomiske. I stedet for at betragte statsfinanserne som et simpelt bogholderiregnskab, der skulle balancere hvert år - uden at bedømme dette regnskabs samfundsøkonomiske virkning - mente Keynes, at statsfinanserne skulle ses i sammenhæng med den indflydelse, de (uanset hvad) ville få på samfundets økonomiske aktivitetsniveau. Hertil leverede Keynes også beregningsmetoderne, hvorefter man kunne kvantificere samfundsøkonomien. General Theory kan således også læses som en teori om samfundets indkomstdannelse og beregningen af dennes størrelse. Selve finanspolitikken vies ikke megen opmærksomhed i General Theory. Men den politiske konklusion lå lige for. Ved aktivt at regulere statens finansbalance kunne den økonomiske aktivitet og dermed beskæftigelsen styres på tværs af konjunkturudsvingene. Keynes synliggjorde også, at progression i beskatningen ville forhøje effektiviteten af en budgetmæssig stimulering af økonomien, idet den lavere ende af indkomstskalaen ville bruge en større procentdel af indkomsten til øjeblikkeligt forbrug (og dermed skabe beskæftigelse). Det er ikke vanskeligt at se, hvorfor denne teori tiltalte socialdemokrater. Den lovede fuld beskæftigelse, omfordeling gennem skatterne, vækst og gav et begrebsapparat og beregningsmetoder, der kunne benyttes i styringsbegejstrede socialdemokraters visioner om planøkonomisk indflydelse på den private sektor (- det sidste lå den erklærede liberale Keynes meget fjernt). Selv om der blandt skandinaviske økonomer var udviklet lignende teorier, blev det Keynes, der løb af med den største opmærksomhed - dengang, som siden. Det kan der gives flere grunde til. Vigtigst var nok, at hans teori havde gode, fascinerende begreber - og at den var den enkleste. Så enkel, at den kunne bruges i en politisk debat (Topp s. 198f). Modsat i Norge og Sverige havde teorierne dog ingen indflydelse i politiske kredse i 1930'rnes Danmark. Hér var de accepterede finanspolitiske dyder fortsat balancerede budgetter, tæring efter næring og holden hus med udgifterne. Mere økonomisk kompetente politikere som Buhl og den radikale Bertel Dahlgaard viste heller ikke de nye teorier større interesse, ja de synes så sent som i 1941/42 slet ikke at have forstået dem (Topp s. 348). Deres svage interesse kan være forårsaget af de specielle danske strukturelle forhold med den ekstremt åbne økonomi, hvor en ekspansiv finanspolitik næppe ville have løst mange problemer. Den nye tids finanspolitiske ideer synes først at få betydning i Centraladministrationens arbejde - og i lidt mindre grad i den politiske debat - i forbindelse med det såkaldte Professorudvalgs arbejde i Disse betragtninger om finanspolitisk teori og danske forhold gør Fremtidens Danmark så meget desto mere bemærkelsesværdig. Modsat partiets agitation i 1930'rne, er der her hverken tale om, at offentlige arbejder eller underkonsumtionsteorier isoleret ses som redskaber eller forklaringer i en defensiv kamp mod arbejdsløsheden. Ej heller er der tale om upræcise forestillinger om finanspolitiske "haner", der skal drejes på i tilfælde af enten laveller højkonjunktur. Som jeg har redegjort for i min artikel fra 1991, er der tale om en meget detaljeret kriseforklaringsteori og en ligeså

5 FREMTIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS 39 detaljeret fremlæggelse af en konjunkturudjævnende politik. Detaljerne gør det muligt at konstatere, at det, der i programmet benævnes "moderne Konjunkturpolitik", ikke blot dækker over de nye finanspolitiske ideer i bred forstand, men er en ganske stringent (man fristes også til at sige en lidt naiv og rigid) fortolkning af Keynes' teori. Som jeg også har redegjort for i min 1991-artikel, dukker de fleste af Keynes' centrale begreber op i mere pædagogiske og forklarende vendinger. Det drejer sig om (i et politisk program, skulle man synes) meget specielle størrelser som effektiv efterspørgsel, forbrugs- og investeringsefterspørgsel, multiplikatorer og forbrugstilbøjelighed (Olesen s ). Hvilken vægt har disse keynesianske elementer så i Fremtidens Danmark? Svaret fordrer et kig på programtekstens struktur. Naturligvis tager programmets indledning udgangspunkt i Befrielsen (s. 3). Herefter følger et interessant ræsonnement: Det økonomiske system fra før 1939 står stadig tilbage med "Kriserne, Nøden og Arbejdsløsheden [..] Disse tilbagevendende Kriser havde en ikke uvæsentlig Andel i de politiske Rystelser, der igennem Trediverne truede Demokratierne og Freden for til sidst at føre til Nazismen og Krigen." [Ændres dette System ikke, kan det føre] "til nye Kriser, mere Arbejdsløshed maaske til nye Nazismer og nye Krige ". (s. 4) Socialdemokratiets forståelse af de forløbne 15 års politiske, sociale og kulturelle traume var altså således: et økonomisk system, der ikke kunne forhindre kriserne, der førte til arbejdsløshed, politisk ustabilitet, nazisme, krig. Uden mellemregninger: fra krise til krig og nazisme! Med afsæt heri ridses det "nuværende Systems" skavanker op med en konstatering af, at "Mest iøjnefaldende er Kriserne" (s. 4). Herefter følger (s. 5ff) forklaringen på disse kriser. Det er denne kriseforklaring, der er så umiskendeligt keynesiansk (Olesen s. 65ff). De presserende politiske opgaver defineres således: "Danmark er blevet fattigere under Krigen. Det maa genrejses! Nye Verdenskriser truer. Deres Virkning paa vort Land maa afbødes! Produktiviteten i dansk Økonomi sakker agterud. Erhvervslivet maa Effektiviseres! [Og Fremtidens mål er:] Fuld Beskæftigelse [..] Social Tryghed [..] Effektivitet og Demokrati i Erhvervslivet"(s. 8) Således rustet tages der i detaljer fat på problemerne. Under overskriften "Kampen mod Kriserne" konstateres der i første linie: "En moderne Konjunkturpolitik maa føres" (s. 12). Fortsættelsen er den ovenfor beskrevne detaljemættede pædagogiske forenkling af en keynesiansk finanspolitik (foruden nogle betragtninger om renten, priskontrol og arbejdsmarkedsforhold). Skarpt står især sætningen "Herved bliver Statsbudgettet forvandlet til et Samfundsbudget" (s. 13), der var både Keynes' og de nye skandinaviske økonomers kongstanke (Topp s. 16). Herefter følger afsnit II om "Økonomisk Demokrati og Effektivitet", som vil blive diskuteret senere. Her skal der dog spindes en ende over det keynesianske element i Fremtidens Danmark. I argumentatorisk sammenhæng nævner Hoffmann Keynes to gange: "At Keynes og andre økonomers teorier kan spores i Fremtidens Danmark, kan der sikkert findes belæg for." (s. 255) "Det er rigtigt, at Keynes økonomiske teorier kan spores i Fremtidens Danmark. Men der er ikke belæg for at gøre dette forhold til en hovedpointe [..]" (s. 277) Det turde fremgå af ovenstående, at det første udsagn (om ikke andet) er en urimelig underdrivelse. Angående sidstnævnte vil jeg karakterisere det som en decideret fejltolkning af programmet. Der er netop tale om en hovedpointe. Det keynesianske elements placering i begyndelsen af programmet, den overvælden-

6 40 ARBEJDERHISTORIE NR de detaljerigdom, men frem for alt den sammenhæng den keynesianske konjunkturpolitik sættes i (i forhold til krise, krig og nazisme) markerer med al ønskelig tydelighed, hvor centralt dette element står i programmet. Hvad stod højere på de danske vælgeres ønskeseddel i sommeren 1945 end en garanti mod krise, krig og nazisme? At det synes at være en meget stærk lid at fæste til en engelsk, liberal økonoms teorier er sandt. Ikke desto mindre er det argumentationen i Fremtidens Danmark. Socialisering eller statslig styring af markedsøkonomien? Som citeret i indledningen til denne artikel ville Hofmann koncentrere sin diskussion om "økonomisk demokrati (bedriftsrådstanken) som et væsentligt led i spørgsmålet om socialisering". Han gør da også en del ud af bedriftsrådstanken, men dennes forbindelse til begreberne økonomisk demokrati og socialisering fremgår ikke tydeligt. Derfor vil jeg i det følgende diskutere begreberne og deres historiske betydning for Socialdemokratiet samt forbinde dem til den tolkning af Fremtidens Danmark, jeg gav i min 1991-artikel. Spørgsmålet om hvorvidt programmet skal forstås som et socialiseringsprogram eller som et mere moderne bud på en statsinterventionistisk politik overfor det private erhvervsliv, vil stå centralt - sideløbende med en undersøgelse af Hoffmanns synspunkter. Socialdemokratisk mytologi Fra sin tidligste barndom havde den socialdemokratiske bevægelse øje for det socialistiske endemål - et samfund der kvalitativt var anderledes end det bestående. Programmerne var naturligvis et af de steder, hvor disse ting skulle behandles. Selv det pragmatiske og på 1930'rnes krise orienterede Danmark for Folket indledes med besværgelsen, at Socialdemokratiet stadig tilslutter sig programpunktet fra 1913 om "Afskaffelse af det kapitalistiske Privateje til Produktionsmidlerne". Men der fortsættes umiddelbart efter med, at "Tiden ikke [er] til et Arbejde med Teorier og Programpunkter, der rækker ud i en ukendt Fremtid". (Den Stauningske pen fornægtede sig bestemt ikke). Hovedessensen lå i det sidste citat, men det første skulle med for heri lå løftet om en anden og bedre fremtid. Mekanismen er typisk for den socialdemokratiske historie. Men hvilket formål tjener den? Claus Bryld lokaliserer mekanismen i forbindelse med diskussionerne omkring Principprogrammet fra 1913, hvis overordnede retningslinier Fremtidens Danmark i øvrigt var underlagt. Bryld mener, og jeg vil tilslutte mig hans argumentation, at det socialistiske endemål - i forhold til "dagen og vejen"-politikken - tjener det formål at svejse bevægelsen sammen i en højere sags tjeneste. 1 Det kan være fristende at tale om en socialdemokratisk mytologi. Nu har partiets forhold til sit mytologiske og historiske gods jo aldrig været uproblematisk. Men udtryk som socialisering, bedriftsråd og produktionsmidlernes overgang til fælleseje har man til stadighed fastholdt, selv om de i en omskiftelig verden og med et kronisk behov for at skaffe stemmer uden for arbejderklassen til tider har været i vejen. De har dog på den anden side, som nævnt, også tjent visse formål. Hvad partiet oftest har gjort, er at bøje begreberne efter omstændighederne. Selvfølgelig er der sine steder tale om en logisk udvikling af ideerne i takt med samfundets strukturelle forandringer, men andre gange ender det i groteske selvmodsigelser eller den rene og skinbarlige sofisme. Udtrykket "socialisering" er et af de begreber, der har måttet stå model til lidt af hvert i den retning. Socialisering "Socialisering er Ophævelse af den private Ejendomsret til Produktionsmidler til fordel for Samfundet. [..] Undertiden har man ved Krav om S. ikke tilsigtet en egl. S., men man har tænkt det muligt at naa et Skridt i Retning af S. uden at ophæve den private Ejendomsret, nemlig ved at lade det offentlige kontrollere

7 FREMTIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS 41 Chefarkitekten bag Fremtidens Danmark, Jens Otto Krag på talerstolen den 1. december 1946 i DsU i Vejle. Bag på billedet har Krag skrevet: "Jeg staar paa samme maade paa en talerstol i dag" (ABA). Erhvervslivet, planlægge Produktionen i visse koncentrerede Industrier, fastsætte Maksimalpriser e.l. At betegne en saadan Fremgangsmaade som S. er dog at gøre Socialiseringsbegrebet ganske udflydende, den tyske Betegnelse Planwirtschaft (Planøkonomi) er her langt mere træffende". (Salmonsens Konversationsleksikon, Kbh. 1926). 2 Politik er en kamp om ord. Det gælder blandt andet om at have "de gode ord" som frihed, demokrati og ret på sin side. Inden for arbejderbevægelsen finder der selvsagt også sådan en kamp om ordene sted. Her er det blandt andet om de mytologiske ord, at kampen står. Det er vigtigt, at historikeren ikke lader sig indhylle i kampens røgslør, men i stedet holder sig ordenes rette betydning for øje.

8 42 ARBEJDERHISTORIE NR At ordet "socialisering" hørte til den socialdemokratiske mytologi, kan der ikke herske tvivl om. Det var direkte forbundet med programmets bud om, at produktionsmidlerne skulle overgå til fælleseje. Vedholdende har partiet haft dette punkt som en del af det ideologiske gods. Politisk set har det stort set ikke haft andet end besvær med det, men af historiske og mytologiske grunde har man bibeholdt det. Det lå i kommissoriet (og i navnet) for Socialiseringsudvalget, at socialiseringsspørgsmålet skulle være genstand for arbejdet. Man kan derfor undre sig over, hvor lemfældigt ordet socialisering blev brugt internt i udvalget. Det ses flere steder i mødereferaterne, at en taler efter at have sagt ordet "socialisering" fortsætter "idet man med Socialisering maa forstaa..." hvorefter følger flere varianter, alt efter hvem taleren er. 3 For Krag lykkes det således også i et beskedent 5 siders notat - kaldet Opgavernes Afgrænsning og Planlægning fra d. 8/ at "snakke" sig fra socialisering til en "moderne Konjunkturpolitik" og andre offentlige styringsmekanismer. 4 At man på den anden side var klar over ordets grundlæggende betydning fremgår dog også klart, idet det, når det blev brugt uformidlet, oftest henviste til samfundsovertagelse af produktionsmidler. Denne uklarhed om socialiseringsbegrebets betydning bundede formentlig dels i en erkendelse af de besværligheder, man politisk og historisk havde haft med begrebet, dels i en tvivl om den saglige relevans overhovedet - og endelig var den udtryk for en kamp om at definere udvalgets arbejde inden for rammerne af det relativt snævre kommissorium. Det var nu ikke 1940'rnes socialdemokrater, der startede udvandingen af begrebet "socialisering". Begrebet var allerede kommet i skred under Første Verdenskrig i forbindelse med den realpolitiske proces partiet blev hvirvlet ind i med regeringsdeltagelse, og hvad deraf fulgte. Også i 1919 nedsatte Socialdemokratiet et socialiseringsudvalg. Her blev fokus flyttet fra det hidtidige programpunkt om statsovertagelse af produktionsmidlerne til kontrol med og indsigt i virksomhedernes forhold. Der blev skrevet en betænkning, og et lovforslag blev fremsat i Rigsdagen. Bemærkelsesværdigt var dels det basisdemokratiske element i lovforslaget, der var betydeligt stærkere, end det skulle blive i Fremtidens Danmark 5, dels at kapitalisten var tiltænkt en funktion, nemlig at forvalte virksomheden og kapitalen (Olesen s. 53f og Bryld (1976) s. 80ff). Lovforslaget klarede ikke turen igennem Rigsdagen, og i 1930'rne var der helt andre ting på den politiske dagsorden. Men betænkningen fra 1919 blev halet frem igen, da Socialiseringsudvalget trådte til i Økonomisk demokrati og bedriftsråd Hoffmann beskæftiger sig indgående med bedriftsrådstanken. Hvordan tilstedeværelsen af denne gamle socialdemokratiske tanke i programmet skal tolkes, fremgår dog ikke tydeligt af hans artikel. Det har helt sikkert ikke hjulpet på klarheden, at der også er en del selvmodsigelser og en del unødvendig kasten smuds på den øvrige forskning undervejs. 6 Hoffmann har en kort, overordnet diskussion af programpunktet "Økonomisk Demokrati" (i programmet med tilføjelsen "...og Effektivitet"). Der er mange overensstemmelser med Hoffmanns korte præsentation af programpunktet og min egen udlægning af samme (Olesen s. 68ff). Jeg deler således Hoffmanns synspunkt om, at det hierarkisk opbyggede system af bedriftsråd, sektionsråd og Det samfundsøkonomiske Råd - om det var blevet ført ud i livet - ville have betydet en indskrænkning i arbejdsgivernes eneret til at lede og fordele arbejdet. Vi er også enige i, at systemet kunne have afstedkommet (som Hoffmann [s. 250] citerer Hedtoft for at have sagt på kongressen i 1945): "en dybtgaaende Ændring af dansk Økonomis Struktur". At rådssystemet måtte forventes at få denne betragtelige effekt var på trods af, som Hoffmann også skriver, at hverken bedriftsrådene eller sektionsrådene havde besluttende myndighed, (s. 249) Det er min holdning - og også Hoffmanns, formoder jeg - at rådssystemets tiltænkte indflydelse på den økonomiske struktur først og

9 FREMTIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS 43 fremmest må ses som et resultat af det hierakiske systems toporgan: Det samfundsøkonomiske Raad. Hensigten var, at dette råd skulle udpeges af regeringen og bestå af repræsentanter fra det økonomiske livs organisationer, økonomer og politikere (Fremtidens Danmark s. 18). Rådet skulle således besidde en overordentlig stor (ikke bare teoretisk, men også praktisk) viden om samfundsøkonomien sammen med en lige så stor (i sidste ende) politisk bestemt indflydelse på priskontrol, rationalisering, standardisering, valuta- og råstof-allokering (op.cit. s. 20). Dette rådssystem og den "moderne Konjunkturpolitik" var kernen i den forestilling om planøkonomi, som blev udtrykt i Fremtidens Danmark. Sektionsrådene - og i betydelig mindre grad bedriftsrådene 7 - var fortrinsvis tiltænkt en rolle som udøvere af Det samfundsøkonomiske Råds beslutninger og anvisninger og som indsamlere af information til dette. (Derved kunne de naturligvis også have fået en vis indirekte indflydelse). I Hedtofts tale til kongressen lød det således: "Grundstammen i det [programmet] er Kravet om Økonomisk Demokrati. I dette Krav udgør Bedriftsraadene et af Hovedpunkterne, men vore Tanker sigter langt videre. Det vi vil er at skabe et Sæt af demokratiske Organer for en fornuftig, planmæssig Samfundsøkonomi. Og det kan ikke gøres paa Basis af Produktionsraad paa de enkelte Bedrifter alene. Derfor ønsker vi oprettet et System af Raad i tre Etager." 8 Jeg har kursiveret de dele af talen, som Hoffmann ikke citerer (s. 250). Det demokratiske element var meget indirekte. Om overhovedet var det til stede i kraft af den politiske styring gennem Det samfundsøkonomiske Raad. Som Niels Ole Finnemann (s. 275) har argumenteret for, var det demokratiske element i programpunktet "Økonomisk Demokrati og Effektivitet" heller ikke tænkt som et mål i sig selv, men som et redskab til fremme af effektiviteten i produktionen. Med ovenstående in mente kan det undre, at Hoffmann har gjort så meget ud af bedriftsrådstanken og underudvalget, der tog sig af den sag (i omfang over 50 pct. af artiklen). Det er vanskeligt at tolke det anderledes end, at han mener, bedriftsrådene skal ses som et kernepunkt i Fremtidens Danmark. Han skriver da også: "socialiseringsproblemet, herunder hovedspørgsmålet om økonomisk demokrati (bedriftsrådstanken)" (s. 259, min udh.). Det forekommer mig, at Hoffmann her gør sig skyldig i en proportionsforvrængning. Han antyder en synonym-relation mellem socialisering, det økonomiske demokrati og bedriftsrådstanken. En sådan relation eksisterer ikke i programmet - og heller ikke på noget sprogligt, semantisk plan. Bedriftsrådene var som skitseret ovenfor sat ind i en hierarkisk pyramidekonstruktion med Det samfundsøkonomiske Raad i toppen, efterfulgt af sektionsrådene og med bedriftsrådene (eftertrykkeligt) i bunden. Denne konstruktion som helhed var, hvad der blev benævnt økonomisk demokrati - og konstruktionen har intet med socialisering (i betydningen samfundsej erskab af produktionsmidlerne) at gøre. Grundlaget var stadig det privatejede kapitalapparat og markedet som formidler i det økonomiske kredsløb. Der var med andre ord tale om en statslig styring af markedsøkonomien. Det lykkes da også kun for Hoffmann at holde bedriftsrådstanken i centrum ved konstant at fastholde den fejlagtige synonym-relation. I behandlingen af Krags notat Opgavernes Afgrænsning og Planlægning af d. 8/ konstaterer Hoffmann således, "at Krag tildeler bedriftsrådstanken en fremtrædende plads i programmet". 9 Det er svært at se, hvordan Hoffmann kan nå til den konklusion. Krag behandler bedriftsrådene i to omgange i notatet: den ene gang for at konstatere, "at Bedriftsraadene næppe igen vil indtage en saa central Plads i Socialiseringskravene som Tilfældet var i Aarene efter sidste Krig" den anden gang for at nævne, "at Spørgsmaalene om Kooperationen som en Form for Socialisering og om Bedriftsraadene uvægerligt maa tages med". 10 Det første citat er en klar nedto-

10 44 ARBEJDERHISTORIE NR ning, det andet en konstatering af at emnet (uvægerligt) må inddrages i arbejdet. (Retorisk kunne man spørge om kooperationen også var en central del af programmet?). Krag skriver derimod - stolpe op og stolpe ned, fristes man til at sige - om "socialisering". Det gjorde han også klogt i. Det pålagde kommissoriet ham nemlig. Men som nævnt ovenfor og i min artikel, er denne omtale af ordet "socialisering" af en så sofistisk og manipulerende karakter, at ordets oprindelige betydning totalt forsvinder. Stud.polit. Bjørn Olsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - som var den første, der indgik i Krags plan om at knytte unge polit'er til udvalgsarbejdet - havde tilsyneladende gennemskuet Krag. I et brev til Krag fra januar 1945 skriver han således om notatet: "Ikke mindre end 6 - muligvis flere -forskellige Definitioner eller Forsøg på Begrebsbestemmelse - saadan hvad man i en Fart har kunnet komme i Tanke om af den Slags -forkastes ud fra omtrent lige saa mange forskellige Synspunkter, hvorefter Spørgsmaalets Besvarelse udskydes i det uvisse, mens der i Stedet opstilles et Arbejdsprogram indeholdende en lang Række Punkter, som med enkelte Undtagelser - har det tilfælles, at de har lidet eller intet med Socialisering at gøre." 11 Meningen med Krags notat var tydeligvis at introducere konjunkturpolitikken og andre bredere økonomiske problemstillinger for udvalget, men at gøre dette i tilsyneladende overensstemmelse med kommissoriet. 12 Men da hverken socialisering eller økonomisk demokrati er synonyme med bedriftsrådstanken, er der ingen mening i at tillægge Krag de holdninger til bedriftsrådene, som Hoffmann gør. Hoffmanns behandling af referatet fra Socialiseringsudvalgets møde d. 13/ anskueliggør da også, at udvalget betragtede bedriftsrådstanken som en isoleret problemstilling, der ikke blev sat i forbindelse med større politiske ændringer af den økonomiske struktur. Han konkluderer, at stemningen generelt var positiv over for bedriftrådstanken, og at ingen talte imod. Det sidste overrasker og synes at være i modstrid med Hoffmanns udmærkede resumé af mødereferatet, hvor det er svært at spore den store entusiasme i udtalelserne. 13 At ingen talte direkte imod bedriftsrådstanken er rigtigt, men det er værd at notere, at ingen af de toneangivende politikere kommenterede spørgsmålet. De talte først og fremmest om taktiske spørgsmål. De udtalelser der fremkom om bedriftsrådene (fortrinsvis fremført af personer fra fagbevægelsen) synes at være dobbelttydige og meget lidt begejstrede. De fleste indskrænkede sig enten til referencer til tillidsmandssystemet eller til beklagelser over de pauvre udenlandske erfaringer med rådene. Generelt erkendte de mødedeltagere, der udtalte sig om bedriftsrådene, at rådene dog måtte medtages i udvalgets arbejde. Positive, flammende taler for bedriftsrådenes velsignelser blev ikke fremført på mødet. Det fremgår da også tydeligt af Hoffmanns artikel, at bedriftsrådsproblemet var svært at håndtere for udvalget. Han afdækker en interessant konflikt "mellem fagbevægelsen og tilhængere af bedriftsråd" (s. 247). Hoffmanns pointe er, at fagbevægelsens repræsentanter var meget skeptiske over for bedriftsrådstanken. Givet er det da også, at visse elementer i den kunne tænkes at komme på kollisionskurs med nogle af fagbevægelsens interesser (magtbeføjelser). Som Hoffmann skriver, endte konflikten i et kompromis, hvorefter underudvalget afleverede en betænkning til hovedudvalget. Bedriftsrådsudvalget synes ikke at have været klar over, at bedriftsrådene skulle placeres inden for rammerne af det store rådssystem, som i det endelige program blev kaldt "Økonomisk Demokrati og Effektivitet". Det er da også interessant, som Hoffmann skriver, at Det samfundsøkonomiske Raad ikke nævnes i Socialiseringsudvalgets mødereferater, men alligevel optræder så centralt i programmet. Det tyder på, at den eller de personer (herom senere), der skrev det endelige program, i forhold til Socialiseringsudvalgets arbejde, havde temmelig frie hænder. Hoffmann slutter sin behandling af pro-

11 FREMTIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS 45 grampunktet om økonomisk demokrati og effektivitet med Det samfundsøkonomiske Raad. Det er spørgsmålet, om han ikke foretager en meget "blød landing", når han konkluderende skriver, at noget "kunne tale for, at en 'statslinie' med en skeptisk indstilling over for direkte arbejderindflydelse - repræsenteret ved bl. a. Krag - havde fået sine synspunkter igennem" (s. 268). Nået hertil i Hoffmanns artikel, kommer man som læser i tvivl og føler sig lidt desorienteret: måske var bedriftsrådene ikke så vigtige alligevel? At en såkaldt "statslinie" skulle være konklusionen på programpunktet "Økonomisk Demokrati og Effektivitet" er under alle omstændigheder også pointen i min 1991-artikel (Olesen s. 69ff, se også Finnemann s ). Det ville da også være underligt om landets største parti, i en så politisk højspændt tid som lige efter befrielsen, skulle gå til valg med et program, hvor det, der i udvalget blev kaldt et "udvidet Tillidsmandssystem" 14, var det centrale. Visse steder i Hofmanns artikel synes dette dog at være hans pointe. Som Hoffmann afdækker, var bedriftsrådene ikke blandt fagbevægelsens hjertebørn. Det er nok også tvivlsomt, om rådene var det for de ledende politikere (eller for Krag). Ernst Christiansen og Ib Kolbjørn synes at have været de største fortalere for dem. Det overrasker ikke. De havde deres særlige baggrunde herfor: Førstnævnte var jo gammel syndikalist og sidstnævnte havde skrevet en bog om bedriftsråd - i Men intetsteds i kilderne angående Socialiseringsudvalget argumenteres der sammenhængende for en bedriftsrådsordning, der rakte ud over, hvad der ofte blev benævnt "et udvidet Tillidsmandssystem". Panikken lyser ud af dokumenterne - hvor Buhl, udvalgsformanden Alsing Andersen eller Krag fører ordet eller pennen - når talen kommer på bedriftsråd med substantiel arbejderindflydelse. Så kom socialdemokratiske bandeord som syndikalisme straks frem. 15 Nej, det politikerne - og Krag - ville have, var magtfulde organer som Det samfundsøkonomiske Raad og sektionsrådene, hvor informationerne løb nedefra og op, og anvisningerne den modsatte vej. Men man erkendte, at bedriftsrådene skulle med i programmet. Hvorfor - og med hvilket formål? Årsagen til at bedriftsrådstanken kom med i udvalgsarbejdet, er blandt andet den historisk betingede, at den stod centralt sidste gang Socialdemokratiet udformede store offensive planer i kølvandet på den planøkonomiske begejstring og den almindelige radikalisering af arbejderklassen efter Første Verdenskrig. Man greb tilbage i historien og hentede noget af det mytologiske gods. Men bedriftsrådene fik en anden udformning og en betydelig mere underordnet rolle i Fremtidens Danmark, end det var tænkt i De tjente dog stadig et formål. Tættest på en fællesnævner angående bedriftsrådenes formål kom nok Hans Rasmussen, der på et møde i bedriftsrådsunderudvalget sagde: "Formaalet maa være at give Arbejderne Indtryk af, at de faar Indflydelse paa Virksomheden". l6 Det kunne være fristende - og passe fint ind i min argumentation - at tolke dette som en socialdemokratisk pampers forræderi. Som et konspiratorisk forsøg på repressiv tolerance med det formål at holde arbejderne i ro på det politiske plan. Det ville også være alt for letkøbt. I hvert fald er det ikke hele forklaringen. Ordene var også udtryk for det ønske om generel mobilisering af alle samfundsklasser til højnelse af produktionen, som programmet er så gennemsyret af. Hvis arbejderne skulle give deres besyv med i den sammenhæng, skulle de naturligvis også bydes rimelige kår på virksomhederne, synes Rasmussens argumentation at have været. For at højne ansvarsbevidstheden og den demokratiske deltagelse. Men som bedriftsrådene beskrives både i udvalgsarbejdet, i programmet og i den bog som bedriftsrådsunderudvalgets sekretær Byrge Quist udgav i 1945, ligger hovedvægten på garanti for overenskomsternes overholdelse, arbejdsforhold og -miljø samt det, man kan kalde velfærdsordninger. 17 Det tætteste, man kommer på indhug i arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, er den vage programformulering om arbejdernes medvirken ved

12 46 ARBEJDERHISTORIE NR udfærdigelsen af "Principperne for Afskedigelser og Ansættelser". 18 Personerne Hoffmanns artikel slutter således: "det skal være usagt, om de hidtidige undersøgelser har ladet sig påvirke af, at Krag udarbejdede en betydelig del af dokumenterne omkring programmet, at han senere blev statsminister, og at han i sine erindringer udtrykte overbevisende autoritet i sin fortolkning af samme dokumenter". (s. 277) Det retoriske spørgsmål, der ligger gemt i formuleringen er godt og skarpsindigt. Men det er også temmelig vanskeligt at besvare. Måske er det grunden til, at Hoffmann har valgt denne sproglige konstruktion. Det fortjener dog en diskussion. Det er ikke uvæsentligt, at Krag senere blev statsminister. Det er vel ofte den slags usaglige forhold, der er medvirkende til, at historikere kaster sig over bestemte emner. Det er et spørgsmål om fascination. Det diskvalificerer dog ikke arbejdet på forhånd. Den dygtige historiker bør kunne reflektere over denne fascinations betydning for hans egen dømmekraft - skyde den i baggrunden og i stedet bruge den som en ressource. Som en del af hans motivation. Med hensyn til Krags erindringer har Hoffmann igen fat i noget væsentligt. Der er virkelig tale om en virtuos selviscenesættelse i disse erindringer. Krag fremstår uafladeligt som en kontrolleret iagttager af begivenhederne, der gennemskuer alle de omtalte personers motiver og hensigter, medens de selv synes at være ofre for tilfældighedernes spil. Hvis de da ikke er brikker i Krags. Virtuositeten og den mesterlige brug af det danske sprog til trods, er selviscenesættelsen dog temmelig gennemskuelig. Især hvis man har orienteret sig i den omfattende litteratur om socialdemokratiske personer i 1940'rne og 50'erne, som findes i form af jubilæums- og mindebøger. 19 Krags erindringer skal læses med den allerstørste forsigtighed. Det er dog givet, at noget i dem også er sandt. Rigtigt brugt er de en fortrinlig kilde. Og aldrig kedelige. Nogle af de samme forhold gør sig gældende med hensyn til dokumenterne omkring programmet. Især mødereferaterne er problematiske, idet man må formode, at de nødtørftigt er skrevet på stedet og senere rettet til efter hukommelsen. Programpunktet "godkendelse af referat" findes ikke i dokumenterne, men mon ikke det har været sædvanlig procedure? Notaterne og oplæggene til møderne synes mindre problematiske, idet deres form danner en helhed og ideelt set har en sammenhængende argumentation. At Krag skrev de fleste notater, kan ikke på forhånd gøres til et metodisk problem, idet man levnes en chance for at vurdere disse i forhold til programmet, som må anses som det naturlige referencepunkt for en sammenhængende undersøgelse. Hoffmanns afsluttende sætning og de metodiske spørgsmål hænger sammen med en af hans hovedpointer: At Krags rolle "ikke [var] vigtigere end andre udvalgsmedlemmers" (s. 274). Med denne konstatering går han til angreb på det bredeste konsensuspunkt i den hidtidige forskning omkring Fremtidens Danmark: enigheden om Krags centrale rolle. Lad os kigge lidt på Hoffmanns synspunkt. I 1944 blev Alsing Andersen Socialiseringsudvalgets formand. Han var en socialdemokrat, der herskede stor respekt om. Især på grund af hans organisatoriske talent og hans umådelig flid. Partiorganisationen var trygt overladt til hans omsorg. Andersens politiske stjerne toppede dog langt tidligere. Han var på et tidspunkt på tale som Staunings afløser, men måtte se sig overhalet af den noget yngre Hedtoft. Andersen blev anset for at være "en politisk letvægter" og i besiddelse af en "funktionærmentalitet". "Alsings svaghed er hans svaghed" skulle H.C. Hansen have sagt. 20 Under besættelsen blev han dog partiets fungerende formand, fordi besættelsesmagten ønskede den mere kontroversielle Hedtoft fjernet. I 1991-artiklen har jeg forsøgt at anskuelig-

13 FREMTIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS 47 gøre, hvordan Andersen synes at savne politisk fornemmelse og på et tidspunkt at have misforstået situationen omkring Socialiseringsudvalget (Olesen s. 59f). Hans programforslag fra foråret og hans Roskildeforedrag fra august 1944 savner da også originalitet og sammenhæng. Begge pegede i langt højere grad tilbage til Danmark for Folket end frem mod Fremtidens Danmark (Nielsen s. 86). I januar 1945 udarbejdede han et talemanuskript, som han dog gemte i skrivebordsskuffen. Formentlig fordi det ikke passede ind i den udvikling, som udvalgets arbejde havde gennemløbet (Olesen s. 59f). I det efterfølgende udvalgsarbejde er det svært at spore nogen substantiel indflydelse fra Andersens side. Alsing Andersen var dog ikke uden betydning for udvalgets arbejde. Han styrede møderne og har formentlig med sit store kendskab til partiapparatet kunnet give udvalgene de bedste arbejdsbetingelser. Således tyder meget på, at Krags idé om at tilknytte en gruppe yngre stud. og cand.polit'er som sekretærer for underudvalgene kun lod sig virkeliggøre, fordi han fik Andersen med på ideen. 21 Buhl derimod havde tydeligvis en kolossal indflydelse - overvejende af konservativ karakter og ikke så meget som kreativ kraft. Hans indlæg i mødedebatterne fremstår - selv i referaterne - som meget væsentlige og betydningsfulde. Han besad uden tvivl en stor autoritet i partiet i disse år. Hedtoft, H.C. Hansen og Hartvig Frisch har formentlig også haft en vis indflydelse, men den er sværere at spore i referaterne og fremgår ikke af det arbejde, de lavede i underudvalgene. Hvad angår de toneangivende politikere, skal man nok heller ikke være blind for, at de i 1945 havde meget andet at se til. Et politisk program kan sammenlignet med nogle af de spørgsmål, de ellers blev konfronteret med i denne tid, synes som et mindre problem. Så længe de havde indsigt i og indsigelsesret (måske endda vetoret) over for arbejdet samt tillid til hoveddrivkræfterne bag, har de formentligt været trygge. Eiler Jensen, Ernst Christiansen og især Ib Kolbjørn syntes meget optaget af detaljerne og de konkrete forslag. De har uden tvivl haft stor indflydelse inden for deres interesseområder. Men på de to væsentligste punkter, den af Keynes inspirede konjunkturpolitik og rådssystemet "Økonomisk Demokrati", kan deres indflydelse kun spores i forbindelse med sidstnævnte og det kun i kraft af de forholdsvis underordnede bedriftsråd. Krag derimod er den eneste, der med belæg i kilderne fra udvalgsarbejdet, kan siges at have argumenteret sammenhængende for indførelsen af en moderne konjunkturpolitik. 22 Det andet hovedpunkt om økonomisk demokrati og effektivitet, havde han også stor indflydelse på. Ikke mindst hvad angik udviklingen mod den såkaldte statslinie. Det synes også at være Hoffmanns synspunkt (s. 268). I det hele taget er Krag den, der mest vedholdende sætter produktionseffektiviteten op som et hensyn, den øvrige politik skulle indordnes under. Det sidste udkast til en færdig programtekst, der blev forelagt udvalget, bærer kun Krags navn. 23 Det blev kritiseret på det sidste redaktionsmøde, både i detaljerne og i nogle overordnede linier 24, men ligheden med det endelige program er påfaldende. Det må siges at være usandsynligt, at en 30-årig cand.polit. - en ny mand blandt disse garvede socialdemokrater - kunne sætte sit navn under et sådan udkast, hvis det ikke var hans eget. I Social-Demokraten d. 19/ (kongressens første dag) er der en præsentation af Socialdemokratiets nye, ambitiøse program. Over halvanden avisside - af de store. Forfatter: Krag. I Krags arkiv findes et brev fra Hedtoft, hvor Krag takkes "hjerteligst for al Venlighed og Hjælp før og under Kongressen". Krag deltog som taler omkring det nye program på kongressen og havde sandsynligvis også skrevet dele af Hedtofts tale. 25 I sin erindringsbog Fra Psykopatklubben, skriver Erik Ib Schmidt, der deltog i underudvalgsarbejdet, men bestemt ikke kan betegnes som en af Krags beundrere: "FREMTIDENS DANMARK stod helt og holdent for Krags regning" (Schmidts typografi s. 176). Man kunne blive ved med at opregne ek-

14 48 ARBEJDERHISTORIE NR sempler, indicier og beviser på Krags afgørende indflydelse, og det forekommer mig at være formålsløst at benægte den. Der er formentligt ingen af de forskere, der har pointeret Krags centrale rolle i udformningen af programmet, som dermed har ment, at den 30- årige cand.polit. efter at have revet det sidste ark ud af skrivemaskinen, fløjtende tog sin cykel for at aflevere manuskriptet ved bogtrykkeren med ønsket om at få det trykt i eksemplarer. Selvfølgelig skulle det diskuteres og kritiseres i udvalget. Og selvfølgelig kunne Buhl i kraft af sin autoritet med intet andet end et par ord på stedet få en sætning revet ud af programmet. Men afgørende er det, at den keynesianske konjunkturpolitik blev inddraget i kraft af Krag, og at han også havde en stor del af ansvaret for, at programpunktet "Økonomisk Demokrati og Effektivitet" blev udformet som et stærk statsligt styringsredskab. Meget kan man sige om Jens Otto Krag. Han havde stor udenrigspolitisk indsigt og var en bemærkelsesværdig analytiker. Nationaløkonomisk var han kompetent. Som politiker viste han sig vel først og fremmest at være en opportunist - en dygtig af slagsen må man dog sige. Det var nok også denne evne han især udnyttede i 1944 og 45. Han fik en sjælden chance - og greb den. Sikkert. Meget sikkert. Afslutning Fremtidens Danmark kan vurderes ud fra mange forskellige synsvinkler. Næsten lige meget hvilken man vælger, bliver det en interessant og vigtig begivenhed for Socialdemokratiet. På nær én. Socialdemokratiet tabte valget i 1945, og i 1947, da det kom til fadet igen, var det som en parlamentarisk set meget svag mindretalsregering. Og fra især med Sterlings devaluering i september - viste det sig at være yderst svært at føre en planøkonomisk politik på nationalt plan. Perspektiverne for programmet peger alligevel ud i fremtiden, og i den forbindelse er det også værd at bemærke, at partiet optrykte et andet oplag på eksemplarer i Fremtidens Danmark var et ambitiøst og detaljeret program. Det emmer af begejstring for alle de planlægningstiltag, der præsenteres. Set med eftertidens øjne synes ambitionsniveauet, detaljerne og begejstringen også at være lidt selvafslørende. Naiviteten skinner også igennem. Selv om den keynesianske konjunkturpolitik og elementer i rådssystemet "Økonomisk Demokrati" foregriber mange sider af eftertidens udvikling med den stadigt øgede statslige indflydelse på det økonomiske liv, er det et andet punkt, der er det mest slående og interessante med hensyn til Fremtidens Danmark. Det er introduktionen af cand.polit'ens forestillinger om samfundet. Og denne tankegang udstilles i al sin begejstring og naivitet i programmet. Ifølge tankegangen betragtes samfundet som organisk, uden de store modsætninger, og appellen er henvendt til alle samfundsgrupper om i vækstens og den forøgede produktivitets navn at lægge alle interessemodsætninger til side og samarbejde om fælles mål. Den keynesianske konjunkturpolitik og programpunktet "Økonomisk Demokrati" er intet mindre end inkarnationen af denne tankegang (Olesen s. 69). Den amerikanske historiker C.S. Maier har kaldt det "politics of productivity" og betragter fænomenet som en generel tendens i efterkrigstidens samfundstænkning vest for jerntæppet. Bag tankegangen ligger en vished om, at man kan - om ikke styre samfundet - så i hvert fald iagttage, kvantificere og forstå alle samfundstendenser og dermed skabe sig et overblik og politisk og administrativt forholde sig til disse. I modsætning til mellemkrigstidens socialdemokratiske ideologi er der tale om samfundsplanlægning i hvid kittel fremfor i kedeldragt. Dette gennembrud for cand.polit'erne i Socialdemokratiet kom i forbindelse med Fremtidens Danmark og i Centraladministrationen lige efter. Praktisk taget samtlige de unge polit'er, der deltog i Socialiseringsudvalgets underudvalgsarbejde, fik karrierer, der afsluttedes med topposter inden for arbejderbevægelsen eller administrationen. 26

15 FREMTIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS 49 Noter 1. Bryld (1992) s. 493, samme mekanisme spores helt tilbage til 1880'erne af Finnemann s et internationalt perspektiv behandles den fx i Padgett & Paterson s Se også P. Diderichsen m. fl. (red): Ordbog over det danske Sprog, bd. 20, Kbh. 1941, s og Chr. Becker-Christiansen m. fl. (red.): Politikens Nudansk Ordbog, 15.udg, Kbh Fx s. 3 i Referat af møde i Bedriftsrådsudvalget d. 4/ v. Byrge Quist, (J. O. Krags Arkiv, ks. 38). 4. Opgavernes Afgrænsning og Planlægning. Bemærkninger nr. 1. 8/ v. Krag (Socialdemokratiets arkiv ks. 20a). Se Olesen s. 57ff, hvor jeg kalder notatet for et manipulationsnummer. 5. Det skal tilføjes, at programmet, i tilfælde hvor rådssystemets indsigt og kontrol med virksomhederne ikke blev anset for at være tilstrækkelig, plæderer de for, at de to øverste rådsniveauer "eventuelt [kunne behandle] Problemet om visse Industrivirksomheders hele eller delvise Overgang til Samfundseje" (s. 21, min udh.). Det er forkert, når Hoffmann skriver (s. 250), at bedriftsrådene skulle have indflydelse på spørgsmålet om en evt. socialisering af visse virksomheder. En sådan indflydelse var kun tiltænkt de to øverste rådsniveauer. I forlængelse heraf skal det nævnes, at Hoffmann mener, at programpunktet om fuld grundskyld var udtryk for Socialdemokratiets ønske om "på længere sigt at afskaffe det privatkapitalistiske eje til produktionsmidlerne" (s. 249). Sådan hænger det vist ikke sammen. Der er snarere tale om et synspunkt inspireret af den amerikanske økonom Henry George. Georgismen havde traditionelt tag i dele af Det radikale Venstre og Socialdemokratiet - foruden naturligvis det i 1940'rne ultraliberale Retsforbundet. 6. Som eksempel på nogle af de mange selvmodsigelser og urimelige fortolkninger af den øvrige forsking skal følgende blot nævnes: På s. 254 skriver Hofmann (og citerer fra et dokument fra Socialiseringsudvalget), at Krag skrev "at Bedriftsraadene næppe igen vil indtage en saa central Plads i Socialiseringskravene som Tilfældet var i Aarene efter sidste Krig". På s lige overfor - hedder det at jeg giver "en ensidig fortolkning... når han [NWO] påstår, 'at bedriftsråd (i følge Krag ikke) igen bør spille så stor en rolle i det udspil udvalget nu skal fremstille'". Den opmærksomme læser vil registrere, at hvad jeg skrev i min artikel (s. 57) på nær ordstillingen er identisk med Hoffmanns kildecitat. Hvori består uenigheden og ensidigheden? Et andet eksempel: På s. 255, 256 og 259 lykkes det for Hoffmann at klandre mig for synspunkter, som Hansen/Torpe har fremført ang. substansen i et talemanuskript, som Alsing Andersen udfærdigede i januar Synspunkter som enhver læser af min artikel fra 1991 vil kunne forvisse sig om, at jeg ingen vægt tillægger (s. 59f). - Man undres. 7. Det er symptomatisk, at det i programmet (s. 20f) hedder: "Gennem Sektionsraadene og Det samfundsøkonomiske Raads Virksomhed vil alle de samfundsmæssige Problemer, der kan rejse sig inden for den enkelte industrielle Gruppe eller for Industrien som Helhed, kunne tages op til Undersøgelse og Behandling under de Sagkyndiges og de Interesseredes direkte Medvirken". Når der virkelig var tale om centrale strukturelle økonomiske problemstillinger, så var bedriftsrådene ikke med. 8. Protokol for Socialdemokratiets 24. Kongres, den August 1945, Kbh, s Hoffmann s. 254 også s. 255: "For Krag tildeler jo netop bedriftsrådene en væsentlig rolle." 10. Opgavernes Afgræsning og Planlægning. 11. Olsen til Krag d. 4/ (Krags arkiv ks. 36). 12. Olesen s Opgavernes Afgræsning og Planlægning er et centralt dokument, idet A. Andersen i sin indledning til generaldebatten d. 13/ refererede til det som et referencepunkt for udvalgets arbejde. (Håndskreven indledn. til mødet d. 13/ v. A.A., SD ks. 20a). 13. Hoffmann (s. 260f) anklager mig for at bortsortere og være selektiv i mine referencer til mødereferatet. Det undrer en del. I betragtning af, hvor uenige vi er i tolkningen af dette møde og Fremtidens Danmark generelt, synes jeg vores respektive referater er forbavsende identiske. For en sammenligning se Olesen s Fx Referat af møde i Bedriftsrådsudvalget d. 4/ Fx Socialiseringsspørgsmålet. Roskilde Højskole 25/ v. A. Andersen (SD ks. 20a), Jak. Kr. Lindbergs Socialiseringstanker. Socialiseringsudvalget. Notat nr 3 7/ v. Krag (LOs arkiv ks. 1232), Buhls udtalelse citeret i Referat af Møde i Socialiseringsudvalget d. 28/ v. Krag (Krags arkiv ks. 36). 16. Referat af møde i Bedriftsrådsudvalget d. 4/ Quist s. 42 skriver om rådene, at de skulle have ret "til at udtale sig angaaende Spørgsmaal af Interesse for Arbejderne saavel som om Forhold af Betydning for Bedriftens Produktion, og dels udbygget til en virkelig Medbestemmelsesret for Raadene i visse Anliggender af særlig Vigtighed for Arbejdernes Velfærd. Om nogen besluttende Myndighed for Bedriftsraadene kan der ikke være tale." Quist var i øvrigt ikke direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som Hoffmann skriver s Han var stud.polit., fik eksamen i 1954 og blev kontorchef i Erhvervsrådet i Fremtidens Danmark s. 16. At dette heller ikke

16 50 ARBEJDERHISTORIE NR opfattedes som særlig vidtgående, fremgår af Krags betænkeligheder (mht. effektiviteten) ved at give arbejderne indflydelse på afskedigelser (Referat af Bedriftrådsudvalgsmøde d. 4/4 1945). Den samme betænkelighed fandt vej til Quists bog (s.77f). Man ser af Krags og Quists argument, at effektivitetshensynene også hér stod over de demokratiske. 19. Se Erik Rasmussens fortrinlige artikel "H.C. Hansen, J. O. Krag og udenrigsministeriet. Kommentarer omkring efterkrigstidens socialdemokratiske lederskikkelser" i Historie. Jyske Samlinger, ny rk.14, 3 Århus 1982, som behandler forskellige personlige/ professionelle relationer mellem fremtrædende socialdemokrater. 20. Tage Kaarsted: De danske ministerier , 1977 s. 69. Gustav Pedersen: Erindringer og konklusioner fra et liv i politik, 1983 s. 140, Dansk biografisk Leksikon (Vagn Dybdahl). 21. Krag til Andersen, udateret. (Krags arkiv ks. 36). Håndskrevet udkast til et følgebrev til Notat nr. 3 i Socialiseringsudvalget, derfor formentlig starten af januar Om brevet er blevet sendt kan ikke fastslås. Det findes ikke i Alsing Andersens arkiv på ABA. 22. Opgavernes Afgrænsning og Planlægning og Jak. Kr. Lindbergs Socialiserings tanker. Socialiseringsudvalget. Notat nr 3 7/ (LOs arkiv ks. 1232) begge af Krag. 23. Vor Plan for Fremtidens Danmark. Radikal og nyskabende - paa Frihedens og Demokratiets Grund, dateret 24/ (Krags arkiv ks 36). 24. Referat af Møde i Socialiseringsudvalgets d. 28/ Hedtoft til Krag 24/ (Krags arkiv ks. 36). At Hedtoft brugte Krag som økonomisk "støttepædagog" omtales flere steder (bl.a. J. Paldam i S. Hansen (red.): Krag som vi kendte ham, Kbh. 1978) og kan også spores i arkiverne. Blev også bekræftet af polit.- sekretær under Socialiseringsudvalgets arbejde, Bjørn Olsen, som jeg havde en samtale med d. 3/ Senere departementschefer: Erik Ib Schmidt, Bjørn Olsen, senere politiske karrierrer: Hans og Per Hækkerup, Erhardt Jacobsen, Krag, kontorchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Byrge Quist, cheføkonom i LO: Holger Jensen, arbejdsformidlingschef i København: Lauge Kallestrup. Statsministersekretær: Elkær Hansen. Kilder og litteratur: Samtlige benyttede arkivalier ligger i Arbejderbevægelsens bibliotek og Arkiv. Bryld, Claus: Det danske Socialdemokrati og revisionismen, bd 2. (1976). Bryld, Claus: Den demokratiske socialismes gennembrudsår, Kbh Finnemann, Niels Ole: / Broderskabets Aand. Kbh Fremtidens Danmark: Socialdemokratisk Forbund (udg.), Kbh Hoffmann, Aage: "Fremtidens Danmark. En analyse af Socialdemokratiets efterkrigsprogram, dets tilblivelse, indhold og formål" i Årbog for arbejderbevægelsens historie 1993, Kbh Maier, C. S.: "The Politics of Productivity: Foundations of American International Economic Policy after World War II" i C. S. Maier (ed): The Cold War in Europe. Era of a Divided Continent, New York 1991, s Nielsen, Mogens: Socialdemokratiet og enheden i arbejderbevægelsen , Kbh Olesen, Niels Wium: "Jens Otto Krag og Fremtidens Danmark" s i Historie. Jyske Samlinger. Ny rk. 19,1. Århus Padgett, Stephen; & William E. Paterson: A History of Social Democracy in Postwar Europe (1991). Quist, Byrge: Bedriftsråd, Kbh Schmidt, Erik Ib: Fra Psykopatklubben, Kbh Topp, Niels-Henrik: Udviklingen i de finanspolitiske ideer i Danmark , Kbh Abstract Wium Olesen, Niels: Denmark of the Future - Back in its Proper Place. Arbejderhistorie 1/1995, p The author discusses the Social Democrat post-war programme "Fremtidens Danmark", [Denmark of the Future] and the history behind its creation. It is important for the author to show very precisely the central position of Keynesian inspiration in this programme. At the same time the fact is stressed that the programmatic item of "Economic Democracy" was a plan-economy measure within the framework of a capitalist social order. Recent trends in research to downplay the crucial importance of Jens Otto Krag for this programme are rebutted. Finally Krag's role is characterised as a Danish break-through for "politics of productivity", cf. C.S. Maier. Niels Wium Olsen f. 1963, cand.phil. i historie fra Århus Universitet. Leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden, Torvegade 47, 6700 Esbjerg, Tlf lokal nr. 27, fax

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning.

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning. Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Klage over eksamen Fakultetssekretariatet Maj 2013 Indhold Regler om klage over eksamen 3 1.

Læs mere

Klage over 5 advokater -1-

Klage over 5 advokater -1- Klage over 5 advokater -1- Klage over 5 advokater Chr.gave 11 4220 Korsør E:mail Palle@flebo.dk Telefon 31 22 71 96 1 Klage over 5 advokater -1- Til Fra Advokatsamfundet Dato 23. marts 2013 Klage over

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Århus, den 2. september 2006 Til Mikkel Larssen DSqF CC Henrik Kristensen Jan Rask Vedr.: Mikkel Larssens

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 180 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond og lov om finansiel virksomhed

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit - 1 Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sommerhuse kan i mange tilfælde sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Det er efter skattemyndighedernes

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere