Det kan ved første øjekast synes paradoksalt:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan ved første øjekast synes paradoksalt:"

Transkript

1 FREM- TIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS Af Niels Vium Olesen På baggrund af en analyse af Socialdemokratiets efterkrigsprogram Fremtidens Danmark i Årbog for arbejderhistorie 1993 diskuteres programmets historie og karakter. 35 Det kan ved første øjekast synes paradoksalt: Det socialdemokratiske partiprogram fra 1945 Fremtidens Danmark blev udgivet lige op til det første frie valg efter besættelsen, der førte til det danske Socialdemokratis indtil da største valgnederlag. Ikke desto mindre har interessen for programmet i historikerkredse i de sidste næsten tyve år været intens, senest med Aage Hoffmanns artikel "Fremtidens Danmark. En analyse af Socialdemokratiets efterkrigsprogram, dets tilblivelse, indhold og formål" i Årbog for arbejderbevægelsens historie Hvordan kan denne (tilsyneladende) politiske fiasko tiltrække sig så megen positiv interesse - i den forstand, at hvad der oftest er blevet undersøgt, har været programmets perspektiver for parti og samfund frem og tilbage i tiden, ikke det negative spørgsmål "hvad gik galt"? Svaret er ligetil. Programmet, det dertil hørende kildemateriale og den historiske kontekst rummer alt, hvad en historiker kan ønske sig af intensitet, politiske intriger samt ikke mindst referencer til store politiske, kulturelle og socioøkonomiske ændringer. Under studiet af arkivalierne fra det såkaldte Socialiseringsudvalg, der var ansvarligt for programmets udformning, er man vidne til Socialdemokratiets svære overvejelser i et sekund af Verdenshistorien, hvor denne synes at holde vejret. Det er ikke mindst i dette aspekt, at intensiteten findes. At fire af de involverede personer, Vilhelm Buhl, Hans Hedtoft, H.C. Hansen og Jens Otto Krag, enten var eller senere blev statsministre, har ikke gjort fascinationen mindre. Historiografisk har interessen oftest været rettet mod graden af radikalitet i programmet. Hvor rødt var det? Svaret har generelt været: - i substansen: ikke ret meget - i tonen: betydelig rødere end for eksempel programmet Danmark for Folket fra At substansen ikke synes særlig socialistisk i traditionel forstand har Jens Engberg i sin bog I minefeltet (1986) og Karin Hansen og Lars

2 36 ARBEJDERHISTORIE NR Torpe i deres Socialdemokratiet og krisen i 1930'erne (1977) været enige om. Men på hver sin måde - og således fremtræder de som eksponenter for to retninger i tolkningen af Fremtidens Danmark. Engberg fokuserer på, at programmet fik sin skarpe tone grundet en bestræbelse på at tage vinden ud af sejlene på kommunisternes forventede fremgang. Hansen og Torpe lægger vægt på programmets introduktion af keynesiansk finanspolitik som partiets overordnede strategi. Selv har jeg i en artikel om programmet og dets tilblivelse - Jens Otto Krag og Fremtidens Danmark (1991) - fremhævet det keynesianske aspekt sammen med det, der i programmet kaldes "Økonomisk Demokrati og Effektivitet", som jeg ser som et udtryk for ønsket om en stærk statslig styring af erhvervslivet inden for rammerne af markedsøkonomien. Her er det, at personen Krag, der var generalsekretær for Socialiseringsudvalget, bliver interessant, idet han i denne sammenhæng markerer cand.polit.'ernes indtog i Socialdemokratiet med en politik, der ikke som tidligere udsprang af kombinationen af arbejdernes og arbejdspladsernes hverdag og et (efterhånden) diffust forhold til marxismen, men af hvad de selv (cand.polit.'erne) opfattede som meget moderne og potente makro-teorier om økonomi og samfund. Fælles for alle hidtidige undersøgelser har været at tildele Krag en central rolle i programmets udformning. Hoffmann har i høj grad et andet syn på Fremtidens Danmark. Indledningsvis skitserer han sine intentioner således: "Jeg vil forsøge at finde frem til, hvilke hensigter Socialdemokratiet havde med Fremtidens Danmark. [..] Diskussionen vil koncentrere sig omkring punktet økonomisk demokrati (bedriftsrådstanken) som et væsentligt led i spørgsmålet om socialisering." (s. 247) og til slut i artiklen, ridser han sine resultater op således: "en påvisning af konflikten mellem fagbevægelsen og en statslinie, som den kom til udtryk i forslaget om økonomisk demokrati. Dernæst at Krags betydning for programmets tilblivelse bør nedprioritere s. [..] Det er rigtigt, at Keynes økonomiske teorier kan spores i Fremtidens Danmark. Men der er ikke belæg for at gøre dette forhold til en hovedpointe med en understregning af at Krag havde hovedansvaret herfor. I den henseende kan jeg på baggrund af min analyse af bl.a. det nye kildemateriale afvise Wium Olesens og Tjørnehøjs påstande. Som generalsekretær fik Krag indflydelse på arbejdsgangen i udvalget og sikkert også på programmets udtryksform. Men hans rolle var ikke vigtigere end andres", (s. 276) Jeg er ikke enig og vil i denne artikel forsøge at få Fremtidens Danmark tilbage på plads - dér hvor jeg mener, det fortolkningsmæssigt hører hjemme. Min kritik har bund i to forhold ved Hoffmanns artikel. For det første mener jeg, at Hoffmann har trukket diskussionen i forkert retning, blandt andet fordi han - fremfor at fundere sin undersøgelse på en helhedsforståelse af programmet - har overeksponeret detaljer. I den forbindelse mener jeg på den ene side, at Hoffmann underbetoner indflydelsen fra Keynes - han ignorerer den praktisk taget. På den anden side overbetones spørgsmålet om bedriftsrådstankens betydning for programmet. Dette sker ikke mindst fordi, han griber til en tilbundsgående undersøgelse af et hjørne af kildematerialet - uden at begrunde valget af netop dette hjørne - og fordi han afstår fra en kritisk vurdering af kildernes brug af ord som socialisering, bedriftsråd og økonomisk demokrati. Hoffmanns vurdering af Krags indflydelse vil jeg diskutere til sidst. For det andet synes Hoffmann overhovedet ikke at ville indgå i en dialog med den hidtidige forskning, som han praktisk taget intetsteds markerer enighed med. Artiklen er et stykke revisionisme: "nu skal historien om Fremtidens Danmark revideres", synes Hoffmann at have ment. Den slags kan være forfriskende og bringe forskningen længere frem. Der er dog faren for at falde i den modsatte grøft. Jeg

3 FREMTIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS 37 mener, det er der, hvor Hoffmann er havnet. Det hænger formentlig sammen med, at han ikke læser de af ham behandlede artikler og bøger særligt... imødekommende. Han går såmænd heller ikke af vejen for at antaste forfatternes faglige hæderlighed. Skulle der være grund hertil, skal det selvfølgelig påtales. Men lad os nu undersøge, om sagen virkelig forholder sig sådan. Man efterlades uforløst efter læsning af Hoffmanns artikel. Det forekommer mig, at han ikke lever op til sine egne intentioner (som skitseret i hans artikels titel og indledning) om at finde frem til partiets "formål" og "hensigter" med programmet. Det tætteste han kommer en decideret konklusion, er en noget diffus kredsen om spørgsmålet om bedriftsrådene, som antyder, at disse var et kernepunkt i programmet. Den eneste klare pointe er en afvisning - oftest på fejlagtigt grundlag - af den hidtidige forskning. Uden at sætte noget i stedet. Man må stille spørgsmålet, om det er en frugtbar forskningsmetode? Hoffmann skaber dog alligevel ny viden om historien om Fremtidens Danmark, især fordi han - og det må hilses velkomment - behandler nyt kildemateriale. Påvisningen af konflikten mellem fagbevægelsen og fortalerne for "en statslinie" er interessant, men dens betydning sættes ikke i forhold til hele programmet. I det hele taget strander Hoffmanns projekt på den manglende helhedsforståelse af programmet og den historiske kontekst. Det er det klassiske metodiske problem der kan opstå ved kildenære detailstudier, hvis man ikke passer på: Hvert eneste arkivlæg er selvforklarende og fortæller sin egen historie med de implicerede personer som centrum og drivkraft i historien. Men hvad betyder det i det samlede billede? Niels Finn Christiansen berørte problemstillingen i en artikel - Arkivstøv og guldstøv

4 38 ARBEJDERHISTORIE NR i ABAs Arsskrift fra Han advarede mod at "glemme historikerens vigtigste bud: det er ikke kilderne, der skal styre historikeren, men omvendt historikeren, der gennem sine teorier og spørgsmål skal finde vej gennem kildematerialet. Selv ud fra det mest righoldige kildemateriale skriver historien ikke sig selv. Det er historikeren, der sidder ved rattet." Keynesianisme og Fremtidens Danmark Det centrale i Keynes' teori, som den kommer til udtryk i hovedværket General Theory of Employment, Interest and Money (1936), er, at han anlagde makroøkonomiske betragtninger på statsfinanserne. Modsat den klassiske nationaløkonomiske opfattelse som anlagde driftsøkonomiske. I stedet for at betragte statsfinanserne som et simpelt bogholderiregnskab, der skulle balancere hvert år - uden at bedømme dette regnskabs samfundsøkonomiske virkning - mente Keynes, at statsfinanserne skulle ses i sammenhæng med den indflydelse, de (uanset hvad) ville få på samfundets økonomiske aktivitetsniveau. Hertil leverede Keynes også beregningsmetoderne, hvorefter man kunne kvantificere samfundsøkonomien. General Theory kan således også læses som en teori om samfundets indkomstdannelse og beregningen af dennes størrelse. Selve finanspolitikken vies ikke megen opmærksomhed i General Theory. Men den politiske konklusion lå lige for. Ved aktivt at regulere statens finansbalance kunne den økonomiske aktivitet og dermed beskæftigelsen styres på tværs af konjunkturudsvingene. Keynes synliggjorde også, at progression i beskatningen ville forhøje effektiviteten af en budgetmæssig stimulering af økonomien, idet den lavere ende af indkomstskalaen ville bruge en større procentdel af indkomsten til øjeblikkeligt forbrug (og dermed skabe beskæftigelse). Det er ikke vanskeligt at se, hvorfor denne teori tiltalte socialdemokrater. Den lovede fuld beskæftigelse, omfordeling gennem skatterne, vækst og gav et begrebsapparat og beregningsmetoder, der kunne benyttes i styringsbegejstrede socialdemokraters visioner om planøkonomisk indflydelse på den private sektor (- det sidste lå den erklærede liberale Keynes meget fjernt). Selv om der blandt skandinaviske økonomer var udviklet lignende teorier, blev det Keynes, der løb af med den største opmærksomhed - dengang, som siden. Det kan der gives flere grunde til. Vigtigst var nok, at hans teori havde gode, fascinerende begreber - og at den var den enkleste. Så enkel, at den kunne bruges i en politisk debat (Topp s. 198f). Modsat i Norge og Sverige havde teorierne dog ingen indflydelse i politiske kredse i 1930'rnes Danmark. Hér var de accepterede finanspolitiske dyder fortsat balancerede budgetter, tæring efter næring og holden hus med udgifterne. Mere økonomisk kompetente politikere som Buhl og den radikale Bertel Dahlgaard viste heller ikke de nye teorier større interesse, ja de synes så sent som i 1941/42 slet ikke at have forstået dem (Topp s. 348). Deres svage interesse kan være forårsaget af de specielle danske strukturelle forhold med den ekstremt åbne økonomi, hvor en ekspansiv finanspolitik næppe ville have løst mange problemer. Den nye tids finanspolitiske ideer synes først at få betydning i Centraladministrationens arbejde - og i lidt mindre grad i den politiske debat - i forbindelse med det såkaldte Professorudvalgs arbejde i Disse betragtninger om finanspolitisk teori og danske forhold gør Fremtidens Danmark så meget desto mere bemærkelsesværdig. Modsat partiets agitation i 1930'rne, er der her hverken tale om, at offentlige arbejder eller underkonsumtionsteorier isoleret ses som redskaber eller forklaringer i en defensiv kamp mod arbejdsløsheden. Ej heller er der tale om upræcise forestillinger om finanspolitiske "haner", der skal drejes på i tilfælde af enten laveller højkonjunktur. Som jeg har redegjort for i min artikel fra 1991, er der tale om en meget detaljeret kriseforklaringsteori og en ligeså

5 FREMTIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS 39 detaljeret fremlæggelse af en konjunkturudjævnende politik. Detaljerne gør det muligt at konstatere, at det, der i programmet benævnes "moderne Konjunkturpolitik", ikke blot dækker over de nye finanspolitiske ideer i bred forstand, men er en ganske stringent (man fristes også til at sige en lidt naiv og rigid) fortolkning af Keynes' teori. Som jeg også har redegjort for i min 1991-artikel, dukker de fleste af Keynes' centrale begreber op i mere pædagogiske og forklarende vendinger. Det drejer sig om (i et politisk program, skulle man synes) meget specielle størrelser som effektiv efterspørgsel, forbrugs- og investeringsefterspørgsel, multiplikatorer og forbrugstilbøjelighed (Olesen s ). Hvilken vægt har disse keynesianske elementer så i Fremtidens Danmark? Svaret fordrer et kig på programtekstens struktur. Naturligvis tager programmets indledning udgangspunkt i Befrielsen (s. 3). Herefter følger et interessant ræsonnement: Det økonomiske system fra før 1939 står stadig tilbage med "Kriserne, Nøden og Arbejdsløsheden [..] Disse tilbagevendende Kriser havde en ikke uvæsentlig Andel i de politiske Rystelser, der igennem Trediverne truede Demokratierne og Freden for til sidst at føre til Nazismen og Krigen." [Ændres dette System ikke, kan det føre] "til nye Kriser, mere Arbejdsløshed maaske til nye Nazismer og nye Krige ". (s. 4) Socialdemokratiets forståelse af de forløbne 15 års politiske, sociale og kulturelle traume var altså således: et økonomisk system, der ikke kunne forhindre kriserne, der førte til arbejdsløshed, politisk ustabilitet, nazisme, krig. Uden mellemregninger: fra krise til krig og nazisme! Med afsæt heri ridses det "nuværende Systems" skavanker op med en konstatering af, at "Mest iøjnefaldende er Kriserne" (s. 4). Herefter følger (s. 5ff) forklaringen på disse kriser. Det er denne kriseforklaring, der er så umiskendeligt keynesiansk (Olesen s. 65ff). De presserende politiske opgaver defineres således: "Danmark er blevet fattigere under Krigen. Det maa genrejses! Nye Verdenskriser truer. Deres Virkning paa vort Land maa afbødes! Produktiviteten i dansk Økonomi sakker agterud. Erhvervslivet maa Effektiviseres! [Og Fremtidens mål er:] Fuld Beskæftigelse [..] Social Tryghed [..] Effektivitet og Demokrati i Erhvervslivet"(s. 8) Således rustet tages der i detaljer fat på problemerne. Under overskriften "Kampen mod Kriserne" konstateres der i første linie: "En moderne Konjunkturpolitik maa føres" (s. 12). Fortsættelsen er den ovenfor beskrevne detaljemættede pædagogiske forenkling af en keynesiansk finanspolitik (foruden nogle betragtninger om renten, priskontrol og arbejdsmarkedsforhold). Skarpt står især sætningen "Herved bliver Statsbudgettet forvandlet til et Samfundsbudget" (s. 13), der var både Keynes' og de nye skandinaviske økonomers kongstanke (Topp s. 16). Herefter følger afsnit II om "Økonomisk Demokrati og Effektivitet", som vil blive diskuteret senere. Her skal der dog spindes en ende over det keynesianske element i Fremtidens Danmark. I argumentatorisk sammenhæng nævner Hoffmann Keynes to gange: "At Keynes og andre økonomers teorier kan spores i Fremtidens Danmark, kan der sikkert findes belæg for." (s. 255) "Det er rigtigt, at Keynes økonomiske teorier kan spores i Fremtidens Danmark. Men der er ikke belæg for at gøre dette forhold til en hovedpointe [..]" (s. 277) Det turde fremgå af ovenstående, at det første udsagn (om ikke andet) er en urimelig underdrivelse. Angående sidstnævnte vil jeg karakterisere det som en decideret fejltolkning af programmet. Der er netop tale om en hovedpointe. Det keynesianske elements placering i begyndelsen af programmet, den overvælden-

6 40 ARBEJDERHISTORIE NR de detaljerigdom, men frem for alt den sammenhæng den keynesianske konjunkturpolitik sættes i (i forhold til krise, krig og nazisme) markerer med al ønskelig tydelighed, hvor centralt dette element står i programmet. Hvad stod højere på de danske vælgeres ønskeseddel i sommeren 1945 end en garanti mod krise, krig og nazisme? At det synes at være en meget stærk lid at fæste til en engelsk, liberal økonoms teorier er sandt. Ikke desto mindre er det argumentationen i Fremtidens Danmark. Socialisering eller statslig styring af markedsøkonomien? Som citeret i indledningen til denne artikel ville Hofmann koncentrere sin diskussion om "økonomisk demokrati (bedriftsrådstanken) som et væsentligt led i spørgsmålet om socialisering". Han gør da også en del ud af bedriftsrådstanken, men dennes forbindelse til begreberne økonomisk demokrati og socialisering fremgår ikke tydeligt. Derfor vil jeg i det følgende diskutere begreberne og deres historiske betydning for Socialdemokratiet samt forbinde dem til den tolkning af Fremtidens Danmark, jeg gav i min 1991-artikel. Spørgsmålet om hvorvidt programmet skal forstås som et socialiseringsprogram eller som et mere moderne bud på en statsinterventionistisk politik overfor det private erhvervsliv, vil stå centralt - sideløbende med en undersøgelse af Hoffmanns synspunkter. Socialdemokratisk mytologi Fra sin tidligste barndom havde den socialdemokratiske bevægelse øje for det socialistiske endemål - et samfund der kvalitativt var anderledes end det bestående. Programmerne var naturligvis et af de steder, hvor disse ting skulle behandles. Selv det pragmatiske og på 1930'rnes krise orienterede Danmark for Folket indledes med besværgelsen, at Socialdemokratiet stadig tilslutter sig programpunktet fra 1913 om "Afskaffelse af det kapitalistiske Privateje til Produktionsmidlerne". Men der fortsættes umiddelbart efter med, at "Tiden ikke [er] til et Arbejde med Teorier og Programpunkter, der rækker ud i en ukendt Fremtid". (Den Stauningske pen fornægtede sig bestemt ikke). Hovedessensen lå i det sidste citat, men det første skulle med for heri lå løftet om en anden og bedre fremtid. Mekanismen er typisk for den socialdemokratiske historie. Men hvilket formål tjener den? Claus Bryld lokaliserer mekanismen i forbindelse med diskussionerne omkring Principprogrammet fra 1913, hvis overordnede retningslinier Fremtidens Danmark i øvrigt var underlagt. Bryld mener, og jeg vil tilslutte mig hans argumentation, at det socialistiske endemål - i forhold til "dagen og vejen"-politikken - tjener det formål at svejse bevægelsen sammen i en højere sags tjeneste. 1 Det kan være fristende at tale om en socialdemokratisk mytologi. Nu har partiets forhold til sit mytologiske og historiske gods jo aldrig været uproblematisk. Men udtryk som socialisering, bedriftsråd og produktionsmidlernes overgang til fælleseje har man til stadighed fastholdt, selv om de i en omskiftelig verden og med et kronisk behov for at skaffe stemmer uden for arbejderklassen til tider har været i vejen. De har dog på den anden side, som nævnt, også tjent visse formål. Hvad partiet oftest har gjort, er at bøje begreberne efter omstændighederne. Selvfølgelig er der sine steder tale om en logisk udvikling af ideerne i takt med samfundets strukturelle forandringer, men andre gange ender det i groteske selvmodsigelser eller den rene og skinbarlige sofisme. Udtrykket "socialisering" er et af de begreber, der har måttet stå model til lidt af hvert i den retning. Socialisering "Socialisering er Ophævelse af den private Ejendomsret til Produktionsmidler til fordel for Samfundet. [..] Undertiden har man ved Krav om S. ikke tilsigtet en egl. S., men man har tænkt det muligt at naa et Skridt i Retning af S. uden at ophæve den private Ejendomsret, nemlig ved at lade det offentlige kontrollere

7 FREMTIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS 41 Chefarkitekten bag Fremtidens Danmark, Jens Otto Krag på talerstolen den 1. december 1946 i DsU i Vejle. Bag på billedet har Krag skrevet: "Jeg staar paa samme maade paa en talerstol i dag" (ABA). Erhvervslivet, planlægge Produktionen i visse koncentrerede Industrier, fastsætte Maksimalpriser e.l. At betegne en saadan Fremgangsmaade som S. er dog at gøre Socialiseringsbegrebet ganske udflydende, den tyske Betegnelse Planwirtschaft (Planøkonomi) er her langt mere træffende". (Salmonsens Konversationsleksikon, Kbh. 1926). 2 Politik er en kamp om ord. Det gælder blandt andet om at have "de gode ord" som frihed, demokrati og ret på sin side. Inden for arbejderbevægelsen finder der selvsagt også sådan en kamp om ordene sted. Her er det blandt andet om de mytologiske ord, at kampen står. Det er vigtigt, at historikeren ikke lader sig indhylle i kampens røgslør, men i stedet holder sig ordenes rette betydning for øje.

8 42 ARBEJDERHISTORIE NR At ordet "socialisering" hørte til den socialdemokratiske mytologi, kan der ikke herske tvivl om. Det var direkte forbundet med programmets bud om, at produktionsmidlerne skulle overgå til fælleseje. Vedholdende har partiet haft dette punkt som en del af det ideologiske gods. Politisk set har det stort set ikke haft andet end besvær med det, men af historiske og mytologiske grunde har man bibeholdt det. Det lå i kommissoriet (og i navnet) for Socialiseringsudvalget, at socialiseringsspørgsmålet skulle være genstand for arbejdet. Man kan derfor undre sig over, hvor lemfældigt ordet socialisering blev brugt internt i udvalget. Det ses flere steder i mødereferaterne, at en taler efter at have sagt ordet "socialisering" fortsætter "idet man med Socialisering maa forstaa..." hvorefter følger flere varianter, alt efter hvem taleren er. 3 For Krag lykkes det således også i et beskedent 5 siders notat - kaldet Opgavernes Afgrænsning og Planlægning fra d. 8/ at "snakke" sig fra socialisering til en "moderne Konjunkturpolitik" og andre offentlige styringsmekanismer. 4 At man på den anden side var klar over ordets grundlæggende betydning fremgår dog også klart, idet det, når det blev brugt uformidlet, oftest henviste til samfundsovertagelse af produktionsmidler. Denne uklarhed om socialiseringsbegrebets betydning bundede formentlig dels i en erkendelse af de besværligheder, man politisk og historisk havde haft med begrebet, dels i en tvivl om den saglige relevans overhovedet - og endelig var den udtryk for en kamp om at definere udvalgets arbejde inden for rammerne af det relativt snævre kommissorium. Det var nu ikke 1940'rnes socialdemokrater, der startede udvandingen af begrebet "socialisering". Begrebet var allerede kommet i skred under Første Verdenskrig i forbindelse med den realpolitiske proces partiet blev hvirvlet ind i med regeringsdeltagelse, og hvad deraf fulgte. Også i 1919 nedsatte Socialdemokratiet et socialiseringsudvalg. Her blev fokus flyttet fra det hidtidige programpunkt om statsovertagelse af produktionsmidlerne til kontrol med og indsigt i virksomhedernes forhold. Der blev skrevet en betænkning, og et lovforslag blev fremsat i Rigsdagen. Bemærkelsesværdigt var dels det basisdemokratiske element i lovforslaget, der var betydeligt stærkere, end det skulle blive i Fremtidens Danmark 5, dels at kapitalisten var tiltænkt en funktion, nemlig at forvalte virksomheden og kapitalen (Olesen s. 53f og Bryld (1976) s. 80ff). Lovforslaget klarede ikke turen igennem Rigsdagen, og i 1930'rne var der helt andre ting på den politiske dagsorden. Men betænkningen fra 1919 blev halet frem igen, da Socialiseringsudvalget trådte til i Økonomisk demokrati og bedriftsråd Hoffmann beskæftiger sig indgående med bedriftsrådstanken. Hvordan tilstedeværelsen af denne gamle socialdemokratiske tanke i programmet skal tolkes, fremgår dog ikke tydeligt af hans artikel. Det har helt sikkert ikke hjulpet på klarheden, at der også er en del selvmodsigelser og en del unødvendig kasten smuds på den øvrige forskning undervejs. 6 Hoffmann har en kort, overordnet diskussion af programpunktet "Økonomisk Demokrati" (i programmet med tilføjelsen "...og Effektivitet"). Der er mange overensstemmelser med Hoffmanns korte præsentation af programpunktet og min egen udlægning af samme (Olesen s. 68ff). Jeg deler således Hoffmanns synspunkt om, at det hierarkisk opbyggede system af bedriftsråd, sektionsråd og Det samfundsøkonomiske Råd - om det var blevet ført ud i livet - ville have betydet en indskrænkning i arbejdsgivernes eneret til at lede og fordele arbejdet. Vi er også enige i, at systemet kunne have afstedkommet (som Hoffmann [s. 250] citerer Hedtoft for at have sagt på kongressen i 1945): "en dybtgaaende Ændring af dansk Økonomis Struktur". At rådssystemet måtte forventes at få denne betragtelige effekt var på trods af, som Hoffmann også skriver, at hverken bedriftsrådene eller sektionsrådene havde besluttende myndighed, (s. 249) Det er min holdning - og også Hoffmanns, formoder jeg - at rådssystemets tiltænkte indflydelse på den økonomiske struktur først og

9 FREMTIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS 43 fremmest må ses som et resultat af det hierakiske systems toporgan: Det samfundsøkonomiske Raad. Hensigten var, at dette råd skulle udpeges af regeringen og bestå af repræsentanter fra det økonomiske livs organisationer, økonomer og politikere (Fremtidens Danmark s. 18). Rådet skulle således besidde en overordentlig stor (ikke bare teoretisk, men også praktisk) viden om samfundsøkonomien sammen med en lige så stor (i sidste ende) politisk bestemt indflydelse på priskontrol, rationalisering, standardisering, valuta- og råstof-allokering (op.cit. s. 20). Dette rådssystem og den "moderne Konjunkturpolitik" var kernen i den forestilling om planøkonomi, som blev udtrykt i Fremtidens Danmark. Sektionsrådene - og i betydelig mindre grad bedriftsrådene 7 - var fortrinsvis tiltænkt en rolle som udøvere af Det samfundsøkonomiske Råds beslutninger og anvisninger og som indsamlere af information til dette. (Derved kunne de naturligvis også have fået en vis indirekte indflydelse). I Hedtofts tale til kongressen lød det således: "Grundstammen i det [programmet] er Kravet om Økonomisk Demokrati. I dette Krav udgør Bedriftsraadene et af Hovedpunkterne, men vore Tanker sigter langt videre. Det vi vil er at skabe et Sæt af demokratiske Organer for en fornuftig, planmæssig Samfundsøkonomi. Og det kan ikke gøres paa Basis af Produktionsraad paa de enkelte Bedrifter alene. Derfor ønsker vi oprettet et System af Raad i tre Etager." 8 Jeg har kursiveret de dele af talen, som Hoffmann ikke citerer (s. 250). Det demokratiske element var meget indirekte. Om overhovedet var det til stede i kraft af den politiske styring gennem Det samfundsøkonomiske Raad. Som Niels Ole Finnemann (s. 275) har argumenteret for, var det demokratiske element i programpunktet "Økonomisk Demokrati og Effektivitet" heller ikke tænkt som et mål i sig selv, men som et redskab til fremme af effektiviteten i produktionen. Med ovenstående in mente kan det undre, at Hoffmann har gjort så meget ud af bedriftsrådstanken og underudvalget, der tog sig af den sag (i omfang over 50 pct. af artiklen). Det er vanskeligt at tolke det anderledes end, at han mener, bedriftsrådene skal ses som et kernepunkt i Fremtidens Danmark. Han skriver da også: "socialiseringsproblemet, herunder hovedspørgsmålet om økonomisk demokrati (bedriftsrådstanken)" (s. 259, min udh.). Det forekommer mig, at Hoffmann her gør sig skyldig i en proportionsforvrængning. Han antyder en synonym-relation mellem socialisering, det økonomiske demokrati og bedriftsrådstanken. En sådan relation eksisterer ikke i programmet - og heller ikke på noget sprogligt, semantisk plan. Bedriftsrådene var som skitseret ovenfor sat ind i en hierarkisk pyramidekonstruktion med Det samfundsøkonomiske Raad i toppen, efterfulgt af sektionsrådene og med bedriftsrådene (eftertrykkeligt) i bunden. Denne konstruktion som helhed var, hvad der blev benævnt økonomisk demokrati - og konstruktionen har intet med socialisering (i betydningen samfundsej erskab af produktionsmidlerne) at gøre. Grundlaget var stadig det privatejede kapitalapparat og markedet som formidler i det økonomiske kredsløb. Der var med andre ord tale om en statslig styring af markedsøkonomien. Det lykkes da også kun for Hoffmann at holde bedriftsrådstanken i centrum ved konstant at fastholde den fejlagtige synonym-relation. I behandlingen af Krags notat Opgavernes Afgrænsning og Planlægning af d. 8/ konstaterer Hoffmann således, "at Krag tildeler bedriftsrådstanken en fremtrædende plads i programmet". 9 Det er svært at se, hvordan Hoffmann kan nå til den konklusion. Krag behandler bedriftsrådene i to omgange i notatet: den ene gang for at konstatere, "at Bedriftsraadene næppe igen vil indtage en saa central Plads i Socialiseringskravene som Tilfældet var i Aarene efter sidste Krig" den anden gang for at nævne, "at Spørgsmaalene om Kooperationen som en Form for Socialisering og om Bedriftsraadene uvægerligt maa tages med". 10 Det første citat er en klar nedto-

10 44 ARBEJDERHISTORIE NR ning, det andet en konstatering af at emnet (uvægerligt) må inddrages i arbejdet. (Retorisk kunne man spørge om kooperationen også var en central del af programmet?). Krag skriver derimod - stolpe op og stolpe ned, fristes man til at sige - om "socialisering". Det gjorde han også klogt i. Det pålagde kommissoriet ham nemlig. Men som nævnt ovenfor og i min artikel, er denne omtale af ordet "socialisering" af en så sofistisk og manipulerende karakter, at ordets oprindelige betydning totalt forsvinder. Stud.polit. Bjørn Olsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - som var den første, der indgik i Krags plan om at knytte unge polit'er til udvalgsarbejdet - havde tilsyneladende gennemskuet Krag. I et brev til Krag fra januar 1945 skriver han således om notatet: "Ikke mindre end 6 - muligvis flere -forskellige Definitioner eller Forsøg på Begrebsbestemmelse - saadan hvad man i en Fart har kunnet komme i Tanke om af den Slags -forkastes ud fra omtrent lige saa mange forskellige Synspunkter, hvorefter Spørgsmaalets Besvarelse udskydes i det uvisse, mens der i Stedet opstilles et Arbejdsprogram indeholdende en lang Række Punkter, som med enkelte Undtagelser - har det tilfælles, at de har lidet eller intet med Socialisering at gøre." 11 Meningen med Krags notat var tydeligvis at introducere konjunkturpolitikken og andre bredere økonomiske problemstillinger for udvalget, men at gøre dette i tilsyneladende overensstemmelse med kommissoriet. 12 Men da hverken socialisering eller økonomisk demokrati er synonyme med bedriftsrådstanken, er der ingen mening i at tillægge Krag de holdninger til bedriftsrådene, som Hoffmann gør. Hoffmanns behandling af referatet fra Socialiseringsudvalgets møde d. 13/ anskueliggør da også, at udvalget betragtede bedriftsrådstanken som en isoleret problemstilling, der ikke blev sat i forbindelse med større politiske ændringer af den økonomiske struktur. Han konkluderer, at stemningen generelt var positiv over for bedriftrådstanken, og at ingen talte imod. Det sidste overrasker og synes at være i modstrid med Hoffmanns udmærkede resumé af mødereferatet, hvor det er svært at spore den store entusiasme i udtalelserne. 13 At ingen talte direkte imod bedriftsrådstanken er rigtigt, men det er værd at notere, at ingen af de toneangivende politikere kommenterede spørgsmålet. De talte først og fremmest om taktiske spørgsmål. De udtalelser der fremkom om bedriftsrådene (fortrinsvis fremført af personer fra fagbevægelsen) synes at være dobbelttydige og meget lidt begejstrede. De fleste indskrænkede sig enten til referencer til tillidsmandssystemet eller til beklagelser over de pauvre udenlandske erfaringer med rådene. Generelt erkendte de mødedeltagere, der udtalte sig om bedriftsrådene, at rådene dog måtte medtages i udvalgets arbejde. Positive, flammende taler for bedriftsrådenes velsignelser blev ikke fremført på mødet. Det fremgår da også tydeligt af Hoffmanns artikel, at bedriftsrådsproblemet var svært at håndtere for udvalget. Han afdækker en interessant konflikt "mellem fagbevægelsen og tilhængere af bedriftsråd" (s. 247). Hoffmanns pointe er, at fagbevægelsens repræsentanter var meget skeptiske over for bedriftsrådstanken. Givet er det da også, at visse elementer i den kunne tænkes at komme på kollisionskurs med nogle af fagbevægelsens interesser (magtbeføjelser). Som Hoffmann skriver, endte konflikten i et kompromis, hvorefter underudvalget afleverede en betænkning til hovedudvalget. Bedriftsrådsudvalget synes ikke at have været klar over, at bedriftsrådene skulle placeres inden for rammerne af det store rådssystem, som i det endelige program blev kaldt "Økonomisk Demokrati og Effektivitet". Det er da også interessant, som Hoffmann skriver, at Det samfundsøkonomiske Raad ikke nævnes i Socialiseringsudvalgets mødereferater, men alligevel optræder så centralt i programmet. Det tyder på, at den eller de personer (herom senere), der skrev det endelige program, i forhold til Socialiseringsudvalgets arbejde, havde temmelig frie hænder. Hoffmann slutter sin behandling af pro-

11 FREMTIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS 45 grampunktet om økonomisk demokrati og effektivitet med Det samfundsøkonomiske Raad. Det er spørgsmålet, om han ikke foretager en meget "blød landing", når han konkluderende skriver, at noget "kunne tale for, at en 'statslinie' med en skeptisk indstilling over for direkte arbejderindflydelse - repræsenteret ved bl. a. Krag - havde fået sine synspunkter igennem" (s. 268). Nået hertil i Hoffmanns artikel, kommer man som læser i tvivl og føler sig lidt desorienteret: måske var bedriftsrådene ikke så vigtige alligevel? At en såkaldt "statslinie" skulle være konklusionen på programpunktet "Økonomisk Demokrati og Effektivitet" er under alle omstændigheder også pointen i min 1991-artikel (Olesen s. 69ff, se også Finnemann s ). Det ville da også være underligt om landets største parti, i en så politisk højspændt tid som lige efter befrielsen, skulle gå til valg med et program, hvor det, der i udvalget blev kaldt et "udvidet Tillidsmandssystem" 14, var det centrale. Visse steder i Hofmanns artikel synes dette dog at være hans pointe. Som Hoffmann afdækker, var bedriftsrådene ikke blandt fagbevægelsens hjertebørn. Det er nok også tvivlsomt, om rådene var det for de ledende politikere (eller for Krag). Ernst Christiansen og Ib Kolbjørn synes at have været de største fortalere for dem. Det overrasker ikke. De havde deres særlige baggrunde herfor: Førstnævnte var jo gammel syndikalist og sidstnævnte havde skrevet en bog om bedriftsråd - i Men intetsteds i kilderne angående Socialiseringsudvalget argumenteres der sammenhængende for en bedriftsrådsordning, der rakte ud over, hvad der ofte blev benævnt "et udvidet Tillidsmandssystem". Panikken lyser ud af dokumenterne - hvor Buhl, udvalgsformanden Alsing Andersen eller Krag fører ordet eller pennen - når talen kommer på bedriftsråd med substantiel arbejderindflydelse. Så kom socialdemokratiske bandeord som syndikalisme straks frem. 15 Nej, det politikerne - og Krag - ville have, var magtfulde organer som Det samfundsøkonomiske Raad og sektionsrådene, hvor informationerne løb nedefra og op, og anvisningerne den modsatte vej. Men man erkendte, at bedriftsrådene skulle med i programmet. Hvorfor - og med hvilket formål? Årsagen til at bedriftsrådstanken kom med i udvalgsarbejdet, er blandt andet den historisk betingede, at den stod centralt sidste gang Socialdemokratiet udformede store offensive planer i kølvandet på den planøkonomiske begejstring og den almindelige radikalisering af arbejderklassen efter Første Verdenskrig. Man greb tilbage i historien og hentede noget af det mytologiske gods. Men bedriftsrådene fik en anden udformning og en betydelig mere underordnet rolle i Fremtidens Danmark, end det var tænkt i De tjente dog stadig et formål. Tættest på en fællesnævner angående bedriftsrådenes formål kom nok Hans Rasmussen, der på et møde i bedriftsrådsunderudvalget sagde: "Formaalet maa være at give Arbejderne Indtryk af, at de faar Indflydelse paa Virksomheden". l6 Det kunne være fristende - og passe fint ind i min argumentation - at tolke dette som en socialdemokratisk pampers forræderi. Som et konspiratorisk forsøg på repressiv tolerance med det formål at holde arbejderne i ro på det politiske plan. Det ville også være alt for letkøbt. I hvert fald er det ikke hele forklaringen. Ordene var også udtryk for det ønske om generel mobilisering af alle samfundsklasser til højnelse af produktionen, som programmet er så gennemsyret af. Hvis arbejderne skulle give deres besyv med i den sammenhæng, skulle de naturligvis også bydes rimelige kår på virksomhederne, synes Rasmussens argumentation at have været. For at højne ansvarsbevidstheden og den demokratiske deltagelse. Men som bedriftsrådene beskrives både i udvalgsarbejdet, i programmet og i den bog som bedriftsrådsunderudvalgets sekretær Byrge Quist udgav i 1945, ligger hovedvægten på garanti for overenskomsternes overholdelse, arbejdsforhold og -miljø samt det, man kan kalde velfærdsordninger. 17 Det tætteste, man kommer på indhug i arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, er den vage programformulering om arbejdernes medvirken ved

12 46 ARBEJDERHISTORIE NR udfærdigelsen af "Principperne for Afskedigelser og Ansættelser". 18 Personerne Hoffmanns artikel slutter således: "det skal være usagt, om de hidtidige undersøgelser har ladet sig påvirke af, at Krag udarbejdede en betydelig del af dokumenterne omkring programmet, at han senere blev statsminister, og at han i sine erindringer udtrykte overbevisende autoritet i sin fortolkning af samme dokumenter". (s. 277) Det retoriske spørgsmål, der ligger gemt i formuleringen er godt og skarpsindigt. Men det er også temmelig vanskeligt at besvare. Måske er det grunden til, at Hoffmann har valgt denne sproglige konstruktion. Det fortjener dog en diskussion. Det er ikke uvæsentligt, at Krag senere blev statsminister. Det er vel ofte den slags usaglige forhold, der er medvirkende til, at historikere kaster sig over bestemte emner. Det er et spørgsmål om fascination. Det diskvalificerer dog ikke arbejdet på forhånd. Den dygtige historiker bør kunne reflektere over denne fascinations betydning for hans egen dømmekraft - skyde den i baggrunden og i stedet bruge den som en ressource. Som en del af hans motivation. Med hensyn til Krags erindringer har Hoffmann igen fat i noget væsentligt. Der er virkelig tale om en virtuos selviscenesættelse i disse erindringer. Krag fremstår uafladeligt som en kontrolleret iagttager af begivenhederne, der gennemskuer alle de omtalte personers motiver og hensigter, medens de selv synes at være ofre for tilfældighedernes spil. Hvis de da ikke er brikker i Krags. Virtuositeten og den mesterlige brug af det danske sprog til trods, er selviscenesættelsen dog temmelig gennemskuelig. Især hvis man har orienteret sig i den omfattende litteratur om socialdemokratiske personer i 1940'rne og 50'erne, som findes i form af jubilæums- og mindebøger. 19 Krags erindringer skal læses med den allerstørste forsigtighed. Det er dog givet, at noget i dem også er sandt. Rigtigt brugt er de en fortrinlig kilde. Og aldrig kedelige. Nogle af de samme forhold gør sig gældende med hensyn til dokumenterne omkring programmet. Især mødereferaterne er problematiske, idet man må formode, at de nødtørftigt er skrevet på stedet og senere rettet til efter hukommelsen. Programpunktet "godkendelse af referat" findes ikke i dokumenterne, men mon ikke det har været sædvanlig procedure? Notaterne og oplæggene til møderne synes mindre problematiske, idet deres form danner en helhed og ideelt set har en sammenhængende argumentation. At Krag skrev de fleste notater, kan ikke på forhånd gøres til et metodisk problem, idet man levnes en chance for at vurdere disse i forhold til programmet, som må anses som det naturlige referencepunkt for en sammenhængende undersøgelse. Hoffmanns afsluttende sætning og de metodiske spørgsmål hænger sammen med en af hans hovedpointer: At Krags rolle "ikke [var] vigtigere end andre udvalgsmedlemmers" (s. 274). Med denne konstatering går han til angreb på det bredeste konsensuspunkt i den hidtidige forskning omkring Fremtidens Danmark: enigheden om Krags centrale rolle. Lad os kigge lidt på Hoffmanns synspunkt. I 1944 blev Alsing Andersen Socialiseringsudvalgets formand. Han var en socialdemokrat, der herskede stor respekt om. Især på grund af hans organisatoriske talent og hans umådelig flid. Partiorganisationen var trygt overladt til hans omsorg. Andersens politiske stjerne toppede dog langt tidligere. Han var på et tidspunkt på tale som Staunings afløser, men måtte se sig overhalet af den noget yngre Hedtoft. Andersen blev anset for at være "en politisk letvægter" og i besiddelse af en "funktionærmentalitet". "Alsings svaghed er hans svaghed" skulle H.C. Hansen have sagt. 20 Under besættelsen blev han dog partiets fungerende formand, fordi besættelsesmagten ønskede den mere kontroversielle Hedtoft fjernet. I 1991-artiklen har jeg forsøgt at anskuelig-

13 FREMTIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS 47 gøre, hvordan Andersen synes at savne politisk fornemmelse og på et tidspunkt at have misforstået situationen omkring Socialiseringsudvalget (Olesen s. 59f). Hans programforslag fra foråret og hans Roskildeforedrag fra august 1944 savner da også originalitet og sammenhæng. Begge pegede i langt højere grad tilbage til Danmark for Folket end frem mod Fremtidens Danmark (Nielsen s. 86). I januar 1945 udarbejdede han et talemanuskript, som han dog gemte i skrivebordsskuffen. Formentlig fordi det ikke passede ind i den udvikling, som udvalgets arbejde havde gennemløbet (Olesen s. 59f). I det efterfølgende udvalgsarbejde er det svært at spore nogen substantiel indflydelse fra Andersens side. Alsing Andersen var dog ikke uden betydning for udvalgets arbejde. Han styrede møderne og har formentlig med sit store kendskab til partiapparatet kunnet give udvalgene de bedste arbejdsbetingelser. Således tyder meget på, at Krags idé om at tilknytte en gruppe yngre stud. og cand.polit'er som sekretærer for underudvalgene kun lod sig virkeliggøre, fordi han fik Andersen med på ideen. 21 Buhl derimod havde tydeligvis en kolossal indflydelse - overvejende af konservativ karakter og ikke så meget som kreativ kraft. Hans indlæg i mødedebatterne fremstår - selv i referaterne - som meget væsentlige og betydningsfulde. Han besad uden tvivl en stor autoritet i partiet i disse år. Hedtoft, H.C. Hansen og Hartvig Frisch har formentlig også haft en vis indflydelse, men den er sværere at spore i referaterne og fremgår ikke af det arbejde, de lavede i underudvalgene. Hvad angår de toneangivende politikere, skal man nok heller ikke være blind for, at de i 1945 havde meget andet at se til. Et politisk program kan sammenlignet med nogle af de spørgsmål, de ellers blev konfronteret med i denne tid, synes som et mindre problem. Så længe de havde indsigt i og indsigelsesret (måske endda vetoret) over for arbejdet samt tillid til hoveddrivkræfterne bag, har de formentligt været trygge. Eiler Jensen, Ernst Christiansen og især Ib Kolbjørn syntes meget optaget af detaljerne og de konkrete forslag. De har uden tvivl haft stor indflydelse inden for deres interesseområder. Men på de to væsentligste punkter, den af Keynes inspirede konjunkturpolitik og rådssystemet "Økonomisk Demokrati", kan deres indflydelse kun spores i forbindelse med sidstnævnte og det kun i kraft af de forholdsvis underordnede bedriftsråd. Krag derimod er den eneste, der med belæg i kilderne fra udvalgsarbejdet, kan siges at have argumenteret sammenhængende for indførelsen af en moderne konjunkturpolitik. 22 Det andet hovedpunkt om økonomisk demokrati og effektivitet, havde han også stor indflydelse på. Ikke mindst hvad angik udviklingen mod den såkaldte statslinie. Det synes også at være Hoffmanns synspunkt (s. 268). I det hele taget er Krag den, der mest vedholdende sætter produktionseffektiviteten op som et hensyn, den øvrige politik skulle indordnes under. Det sidste udkast til en færdig programtekst, der blev forelagt udvalget, bærer kun Krags navn. 23 Det blev kritiseret på det sidste redaktionsmøde, både i detaljerne og i nogle overordnede linier 24, men ligheden med det endelige program er påfaldende. Det må siges at være usandsynligt, at en 30-årig cand.polit. - en ny mand blandt disse garvede socialdemokrater - kunne sætte sit navn under et sådan udkast, hvis det ikke var hans eget. I Social-Demokraten d. 19/ (kongressens første dag) er der en præsentation af Socialdemokratiets nye, ambitiøse program. Over halvanden avisside - af de store. Forfatter: Krag. I Krags arkiv findes et brev fra Hedtoft, hvor Krag takkes "hjerteligst for al Venlighed og Hjælp før og under Kongressen". Krag deltog som taler omkring det nye program på kongressen og havde sandsynligvis også skrevet dele af Hedtofts tale. 25 I sin erindringsbog Fra Psykopatklubben, skriver Erik Ib Schmidt, der deltog i underudvalgsarbejdet, men bestemt ikke kan betegnes som en af Krags beundrere: "FREMTIDENS DANMARK stod helt og holdent for Krags regning" (Schmidts typografi s. 176). Man kunne blive ved med at opregne ek-

14 48 ARBEJDERHISTORIE NR sempler, indicier og beviser på Krags afgørende indflydelse, og det forekommer mig at være formålsløst at benægte den. Der er formentligt ingen af de forskere, der har pointeret Krags centrale rolle i udformningen af programmet, som dermed har ment, at den 30- årige cand.polit. efter at have revet det sidste ark ud af skrivemaskinen, fløjtende tog sin cykel for at aflevere manuskriptet ved bogtrykkeren med ønsket om at få det trykt i eksemplarer. Selvfølgelig skulle det diskuteres og kritiseres i udvalget. Og selvfølgelig kunne Buhl i kraft af sin autoritet med intet andet end et par ord på stedet få en sætning revet ud af programmet. Men afgørende er det, at den keynesianske konjunkturpolitik blev inddraget i kraft af Krag, og at han også havde en stor del af ansvaret for, at programpunktet "Økonomisk Demokrati og Effektivitet" blev udformet som et stærk statsligt styringsredskab. Meget kan man sige om Jens Otto Krag. Han havde stor udenrigspolitisk indsigt og var en bemærkelsesværdig analytiker. Nationaløkonomisk var han kompetent. Som politiker viste han sig vel først og fremmest at være en opportunist - en dygtig af slagsen må man dog sige. Det var nok også denne evne han især udnyttede i 1944 og 45. Han fik en sjælden chance - og greb den. Sikkert. Meget sikkert. Afslutning Fremtidens Danmark kan vurderes ud fra mange forskellige synsvinkler. Næsten lige meget hvilken man vælger, bliver det en interessant og vigtig begivenhed for Socialdemokratiet. På nær én. Socialdemokratiet tabte valget i 1945, og i 1947, da det kom til fadet igen, var det som en parlamentarisk set meget svag mindretalsregering. Og fra især med Sterlings devaluering i september - viste det sig at være yderst svært at føre en planøkonomisk politik på nationalt plan. Perspektiverne for programmet peger alligevel ud i fremtiden, og i den forbindelse er det også værd at bemærke, at partiet optrykte et andet oplag på eksemplarer i Fremtidens Danmark var et ambitiøst og detaljeret program. Det emmer af begejstring for alle de planlægningstiltag, der præsenteres. Set med eftertidens øjne synes ambitionsniveauet, detaljerne og begejstringen også at være lidt selvafslørende. Naiviteten skinner også igennem. Selv om den keynesianske konjunkturpolitik og elementer i rådssystemet "Økonomisk Demokrati" foregriber mange sider af eftertidens udvikling med den stadigt øgede statslige indflydelse på det økonomiske liv, er det et andet punkt, der er det mest slående og interessante med hensyn til Fremtidens Danmark. Det er introduktionen af cand.polit'ens forestillinger om samfundet. Og denne tankegang udstilles i al sin begejstring og naivitet i programmet. Ifølge tankegangen betragtes samfundet som organisk, uden de store modsætninger, og appellen er henvendt til alle samfundsgrupper om i vækstens og den forøgede produktivitets navn at lægge alle interessemodsætninger til side og samarbejde om fælles mål. Den keynesianske konjunkturpolitik og programpunktet "Økonomisk Demokrati" er intet mindre end inkarnationen af denne tankegang (Olesen s. 69). Den amerikanske historiker C.S. Maier har kaldt det "politics of productivity" og betragter fænomenet som en generel tendens i efterkrigstidens samfundstænkning vest for jerntæppet. Bag tankegangen ligger en vished om, at man kan - om ikke styre samfundet - så i hvert fald iagttage, kvantificere og forstå alle samfundstendenser og dermed skabe sig et overblik og politisk og administrativt forholde sig til disse. I modsætning til mellemkrigstidens socialdemokratiske ideologi er der tale om samfundsplanlægning i hvid kittel fremfor i kedeldragt. Dette gennembrud for cand.polit'erne i Socialdemokratiet kom i forbindelse med Fremtidens Danmark og i Centraladministrationen lige efter. Praktisk taget samtlige de unge polit'er, der deltog i Socialiseringsudvalgets underudvalgsarbejde, fik karrierer, der afsluttedes med topposter inden for arbejderbevægelsen eller administrationen. 26

15 FREMTIDENS DANMARK - TILBAGE PÅ PLADS 49 Noter 1. Bryld (1992) s. 493, samme mekanisme spores helt tilbage til 1880'erne af Finnemann s et internationalt perspektiv behandles den fx i Padgett & Paterson s Se også P. Diderichsen m. fl. (red): Ordbog over det danske Sprog, bd. 20, Kbh. 1941, s og Chr. Becker-Christiansen m. fl. (red.): Politikens Nudansk Ordbog, 15.udg, Kbh Fx s. 3 i Referat af møde i Bedriftsrådsudvalget d. 4/ v. Byrge Quist, (J. O. Krags Arkiv, ks. 38). 4. Opgavernes Afgrænsning og Planlægning. Bemærkninger nr. 1. 8/ v. Krag (Socialdemokratiets arkiv ks. 20a). Se Olesen s. 57ff, hvor jeg kalder notatet for et manipulationsnummer. 5. Det skal tilføjes, at programmet, i tilfælde hvor rådssystemets indsigt og kontrol med virksomhederne ikke blev anset for at være tilstrækkelig, plæderer de for, at de to øverste rådsniveauer "eventuelt [kunne behandle] Problemet om visse Industrivirksomheders hele eller delvise Overgang til Samfundseje" (s. 21, min udh.). Det er forkert, når Hoffmann skriver (s. 250), at bedriftsrådene skulle have indflydelse på spørgsmålet om en evt. socialisering af visse virksomheder. En sådan indflydelse var kun tiltænkt de to øverste rådsniveauer. I forlængelse heraf skal det nævnes, at Hoffmann mener, at programpunktet om fuld grundskyld var udtryk for Socialdemokratiets ønske om "på længere sigt at afskaffe det privatkapitalistiske eje til produktionsmidlerne" (s. 249). Sådan hænger det vist ikke sammen. Der er snarere tale om et synspunkt inspireret af den amerikanske økonom Henry George. Georgismen havde traditionelt tag i dele af Det radikale Venstre og Socialdemokratiet - foruden naturligvis det i 1940'rne ultraliberale Retsforbundet. 6. Som eksempel på nogle af de mange selvmodsigelser og urimelige fortolkninger af den øvrige forsking skal følgende blot nævnes: På s. 254 skriver Hofmann (og citerer fra et dokument fra Socialiseringsudvalget), at Krag skrev "at Bedriftsraadene næppe igen vil indtage en saa central Plads i Socialiseringskravene som Tilfældet var i Aarene efter sidste Krig". På s lige overfor - hedder det at jeg giver "en ensidig fortolkning... når han [NWO] påstår, 'at bedriftsråd (i følge Krag ikke) igen bør spille så stor en rolle i det udspil udvalget nu skal fremstille'". Den opmærksomme læser vil registrere, at hvad jeg skrev i min artikel (s. 57) på nær ordstillingen er identisk med Hoffmanns kildecitat. Hvori består uenigheden og ensidigheden? Et andet eksempel: På s. 255, 256 og 259 lykkes det for Hoffmann at klandre mig for synspunkter, som Hansen/Torpe har fremført ang. substansen i et talemanuskript, som Alsing Andersen udfærdigede i januar Synspunkter som enhver læser af min artikel fra 1991 vil kunne forvisse sig om, at jeg ingen vægt tillægger (s. 59f). - Man undres. 7. Det er symptomatisk, at det i programmet (s. 20f) hedder: "Gennem Sektionsraadene og Det samfundsøkonomiske Raads Virksomhed vil alle de samfundsmæssige Problemer, der kan rejse sig inden for den enkelte industrielle Gruppe eller for Industrien som Helhed, kunne tages op til Undersøgelse og Behandling under de Sagkyndiges og de Interesseredes direkte Medvirken". Når der virkelig var tale om centrale strukturelle økonomiske problemstillinger, så var bedriftsrådene ikke med. 8. Protokol for Socialdemokratiets 24. Kongres, den August 1945, Kbh, s Hoffmann s. 254 også s. 255: "For Krag tildeler jo netop bedriftsrådene en væsentlig rolle." 10. Opgavernes Afgræsning og Planlægning. 11. Olsen til Krag d. 4/ (Krags arkiv ks. 36). 12. Olesen s Opgavernes Afgræsning og Planlægning er et centralt dokument, idet A. Andersen i sin indledning til generaldebatten d. 13/ refererede til det som et referencepunkt for udvalgets arbejde. (Håndskreven indledn. til mødet d. 13/ v. A.A., SD ks. 20a). 13. Hoffmann (s. 260f) anklager mig for at bortsortere og være selektiv i mine referencer til mødereferatet. Det undrer en del. I betragtning af, hvor uenige vi er i tolkningen af dette møde og Fremtidens Danmark generelt, synes jeg vores respektive referater er forbavsende identiske. For en sammenligning se Olesen s Fx Referat af møde i Bedriftsrådsudvalget d. 4/ Fx Socialiseringsspørgsmålet. Roskilde Højskole 25/ v. A. Andersen (SD ks. 20a), Jak. Kr. Lindbergs Socialiseringstanker. Socialiseringsudvalget. Notat nr 3 7/ v. Krag (LOs arkiv ks. 1232), Buhls udtalelse citeret i Referat af Møde i Socialiseringsudvalget d. 28/ v. Krag (Krags arkiv ks. 36). 16. Referat af møde i Bedriftsrådsudvalget d. 4/ Quist s. 42 skriver om rådene, at de skulle have ret "til at udtale sig angaaende Spørgsmaal af Interesse for Arbejderne saavel som om Forhold af Betydning for Bedriftens Produktion, og dels udbygget til en virkelig Medbestemmelsesret for Raadene i visse Anliggender af særlig Vigtighed for Arbejdernes Velfærd. Om nogen besluttende Myndighed for Bedriftsraadene kan der ikke være tale." Quist var i øvrigt ikke direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som Hoffmann skriver s Han var stud.polit., fik eksamen i 1954 og blev kontorchef i Erhvervsrådet i Fremtidens Danmark s. 16. At dette heller ikke

16 50 ARBEJDERHISTORIE NR opfattedes som særlig vidtgående, fremgår af Krags betænkeligheder (mht. effektiviteten) ved at give arbejderne indflydelse på afskedigelser (Referat af Bedriftrådsudvalgsmøde d. 4/4 1945). Den samme betænkelighed fandt vej til Quists bog (s.77f). Man ser af Krags og Quists argument, at effektivitetshensynene også hér stod over de demokratiske. 19. Se Erik Rasmussens fortrinlige artikel "H.C. Hansen, J. O. Krag og udenrigsministeriet. Kommentarer omkring efterkrigstidens socialdemokratiske lederskikkelser" i Historie. Jyske Samlinger, ny rk.14, 3 Århus 1982, som behandler forskellige personlige/ professionelle relationer mellem fremtrædende socialdemokrater. 20. Tage Kaarsted: De danske ministerier , 1977 s. 69. Gustav Pedersen: Erindringer og konklusioner fra et liv i politik, 1983 s. 140, Dansk biografisk Leksikon (Vagn Dybdahl). 21. Krag til Andersen, udateret. (Krags arkiv ks. 36). Håndskrevet udkast til et følgebrev til Notat nr. 3 i Socialiseringsudvalget, derfor formentlig starten af januar Om brevet er blevet sendt kan ikke fastslås. Det findes ikke i Alsing Andersens arkiv på ABA. 22. Opgavernes Afgrænsning og Planlægning og Jak. Kr. Lindbergs Socialiserings tanker. Socialiseringsudvalget. Notat nr 3 7/ (LOs arkiv ks. 1232) begge af Krag. 23. Vor Plan for Fremtidens Danmark. Radikal og nyskabende - paa Frihedens og Demokratiets Grund, dateret 24/ (Krags arkiv ks 36). 24. Referat af Møde i Socialiseringsudvalgets d. 28/ Hedtoft til Krag 24/ (Krags arkiv ks. 36). At Hedtoft brugte Krag som økonomisk "støttepædagog" omtales flere steder (bl.a. J. Paldam i S. Hansen (red.): Krag som vi kendte ham, Kbh. 1978) og kan også spores i arkiverne. Blev også bekræftet af polit.- sekretær under Socialiseringsudvalgets arbejde, Bjørn Olsen, som jeg havde en samtale med d. 3/ Senere departementschefer: Erik Ib Schmidt, Bjørn Olsen, senere politiske karrierrer: Hans og Per Hækkerup, Erhardt Jacobsen, Krag, kontorchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Byrge Quist, cheføkonom i LO: Holger Jensen, arbejdsformidlingschef i København: Lauge Kallestrup. Statsministersekretær: Elkær Hansen. Kilder og litteratur: Samtlige benyttede arkivalier ligger i Arbejderbevægelsens bibliotek og Arkiv. Bryld, Claus: Det danske Socialdemokrati og revisionismen, bd 2. (1976). Bryld, Claus: Den demokratiske socialismes gennembrudsår, Kbh Finnemann, Niels Ole: / Broderskabets Aand. Kbh Fremtidens Danmark: Socialdemokratisk Forbund (udg.), Kbh Hoffmann, Aage: "Fremtidens Danmark. En analyse af Socialdemokratiets efterkrigsprogram, dets tilblivelse, indhold og formål" i Årbog for arbejderbevægelsens historie 1993, Kbh Maier, C. S.: "The Politics of Productivity: Foundations of American International Economic Policy after World War II" i C. S. Maier (ed): The Cold War in Europe. Era of a Divided Continent, New York 1991, s Nielsen, Mogens: Socialdemokratiet og enheden i arbejderbevægelsen , Kbh Olesen, Niels Wium: "Jens Otto Krag og Fremtidens Danmark" s i Historie. Jyske Samlinger. Ny rk. 19,1. Århus Padgett, Stephen; & William E. Paterson: A History of Social Democracy in Postwar Europe (1991). Quist, Byrge: Bedriftsråd, Kbh Schmidt, Erik Ib: Fra Psykopatklubben, Kbh Topp, Niels-Henrik: Udviklingen i de finanspolitiske ideer i Danmark , Kbh Abstract Wium Olesen, Niels: Denmark of the Future - Back in its Proper Place. Arbejderhistorie 1/1995, p The author discusses the Social Democrat post-war programme "Fremtidens Danmark", [Denmark of the Future] and the history behind its creation. It is important for the author to show very precisely the central position of Keynesian inspiration in this programme. At the same time the fact is stressed that the programmatic item of "Economic Democracy" was a plan-economy measure within the framework of a capitalist social order. Recent trends in research to downplay the crucial importance of Jens Otto Krag for this programme are rebutted. Finally Krag's role is characterised as a Danish break-through for "politics of productivity", cf. C.S. Maier. Niels Wium Olsen f. 1963, cand.phil. i historie fra Århus Universitet. Leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden, Torvegade 47, 6700 Esbjerg, Tlf lokal nr. 27, fax

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse En avis bragte en artikel om afskedigelse af to kommunale medarbejdere. Ifølge artiklen havde formanden for et af kommunens

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Skatteudvalget L 121 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. april 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2013.76.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådets fandt ved

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Klage over 5 advokater -1-

Klage over 5 advokater -1- Klage over 5 advokater -1- Klage over 5 advokater Chr.gave 11 4220 Korsør E:mail Palle@flebo.dk Telefon 31 22 71 96 1 Klage over 5 advokater -1- Til Fra Advokatsamfundet Dato 23. marts 2013 Klage over

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Folketingets nye debatform skuffer - Retorikforlaget. Skrevet af Marcus Lantz Tirsdag, 04. marts :31

Folketingets nye debatform skuffer - Retorikforlaget. Skrevet af Marcus Lantz Tirsdag, 04. marts :31 Formålet med den nye spørgetime med statsministeren er at skabe en principiel debat hvor de overordnede strømninger i dansk politik kan tages under behandling. Men oppositionens partiledere stiller stadig

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts Betænkning. over Til lovforslag nr. L 115 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere