STIGAMTISERING OG ANERKENDELSE BLANDT UNGE TIDLIGERE HJEMLØSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STIGAMTISERING OG ANERKENDELSE BLANDT UNGE TIDLIGERE HJEMLØSE"

Transkript

1 , Januar 2014 Bachelorprojekt STIGAMTISERING OG ANERKENDELSE BLANDT UNGE TIDLIGERE HJEMLØSE Abigail Sortberg & Anne Mette Elneff, 10IIint gruppe 18 Denne rapport er udarbejdet af studerende på som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og udokumenteret fra skolens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med skolens i øvrigt. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse i henhold til gældende lov om ophavsret

2 Indholdsfortegnelse Indledning.s. 2 Problemformulering s. 3 Begrebsafklaring.. s. 3 Afgrænsning... s. 6 Videnskabsteori, metoder og kilder...s. 7 Kritisk hermeneutik.... s. 7 Forforståelse... s. 8 Dataindsamling. s. 8 Det kvalitative interview....s. 9 Valg af informanter.. s. 10 Præsentation af informanter.s. 10 Transskribering s. 11 Teori...s. 11 Goffmans stigmateori (Abigail)...s. 12 Beckers teori om afvigere og stempling (Abigail)...s. 14 Honneths anerkendelsesteori (Anne Mette).s. 16 Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model s. 21 De unge (Anne Mette)...s. 26 Socialrådgiverens rolle (Abigail).s. 42 Perspektivering til St. Mungo s arbejde....s. 51 Konklusion.s. 63 Refleksion...s. 64 Litteraturliste..s. 66 Bilag s. 70 1

3 Indledning Vi har valgt hjemløshed som det overordnede emne, da vi anser det som meget relevant, da antallet af hjemløse fortsat er stigende. Dette gælder især unge hjemløse, da der her har været en stigning på 80 % siden Vi ville gerne have fokus på, hvordan man kan forhindre, at denne gruppe ryger tilbage i hjemløshed, efter de har fået tildelt en bolig, så derfor har vi valgt, at have vores fokus på tidligere hjemløse i aldersgruppen Det er paradoksalt, at antallet af hjemløse er stigende, eftersom der igennem hjemløsestrategien (som blev indført under VK-regeringen), er kommet meget stor fokus på at bekæmpe hjemløshed, især ved hjælp af Housing First. Vi læste i SFIs rapport: Fra hjemløshed til egen bolig om tidligere hjemløses vurderinger af, hvordan de bedst kan fastholdes i egen bolig. En vigtig faktor, som de fremhævede, var introduktion til et nyt miljø/omgangskreds. Her har vi derfor valgt at lægge vores hovedfokus, da det ikke er et særligt undersøgt emne. Fastholdelse i et nyt miljø virker for os, som en af de største udfordringer for tidligere hjemløse, bl.a. fordi det er vanskeligt at blive anerkendt i et nyt nærmiljø. På grund af vores valg af målgruppe, har vi interviewet socialrådgivere fra Ungeindsatsen i Grønnegade under Aarhus Kommune. I forhold til vores internationale perspektivering, har vi desuden været på feltarbejde i London, England, hvor vi har interviewet den daværende leder at St. Mungo s Peer Advice Link Project. Delene uden navn er fælles, og ellers fremgår forfatteren af litteraturlisten og i afsnittets overskift. 2

4 Problemformulering Hovedspørgsmål: Hvilke barrierer og udfordringer møder tidligere hjemløse, når de forsøger at blive integreret i et nyt miljø og hvilken betydning har det for fastholdelse i egen bolig? Hvordan kan socialrådgiveren støtte op om borgeren, når denne skal introduceres til et nyt miljø? Underspørgsmål: Hvordan oplever de tidligere hjemløse stigmatisering/stempling og hvilken betydning har dette for deres anerkendelse og accept i det nye miljø? Hvilke muligheder har socialrådgiveren for at støtte op om borgerens introduktion til et nyt miljø, med fokus på modarbejdelse af opdelingen mellem de anerkendte normale og de tidligere hjemløse som de stemplede afvigere? Hvilke socialfaglige erfaringer fra St. Mungo s arbejde med introduktion til lokalsamfundet i London kan overføres til den danske socialrådgivers arbejde med de tidligere hjemløse? Begrebsafklaring Afvigelse Vores samfund består af mange grupperinger, der alle har deres eget regelsæt. Man er afviger, når man overtræder en regel. Et individ tilhører mange grupperinger og ved at overholde én gruppes regelsæt, kan individet bryde et andet. 1 Becker mener endvidere, at sociale grupper skaber afvigelse ved at opstille regler, der skaber afvigelse, når disse overtrædes. Ved at anvende disse regler på bestemte individer, stemples de som outsidere. Ud fra dette synspunkt er afvigelse ikke en egenskab ved et individs handling, men derimod en konsekvens af andres anvendelse af regler og sanktioner ift. en regelbryder. 2 Da det moderne samfund er en kompliceret størrelse, vil de forskellige grupper ofte ikke være enige om de gældende regler/normer og hvordan de skal anvendes i specifikke situationer. Dette afhænger af gruppens perspektiv. 3 Afviger En afviger er et individ, der ikke kan leve efter de regler, en gruppe har vedtaget. Individet kan dog opfatte det anerledes. F.eks. kan det være, at han ikke accepterer den regel, han bliver bedømt efter eller måske opfatter han ikke de mennesker, der dømmer 1 Becker, Howard S.: Outsidere studier I afvigelses sociologi s. 29, ø 2 Becker, Howard S.: Outsidere studier I afvigelses sociologi s. 29, n- 30 ø. 3 Becker, Howard S.: Outsidere studier I afvigelses sociologi s. 35, n.-36 m. 3

5 ham, som kompetente til/legitimt berettigede til at dømme ham. Dermed kan regelbryderen opfatte de dømmende, som afvigende/outsiderne. 4 Anerkendelse Ifølge Axel Honneth er anerkendelse, når det observerende individ tilkendegiver, at den anden er blevet observeret eller på anden måde er taget positivt til efterretning. På det mest elementære niveau er anerkendelse ofte bundet til et kropsligt udtryk 5, (f.eks. en hilsen) og er den mest basale form for social anerkendelse. Bliver individet fysisk observeret, men forbliver socialt usynligt, er der blot tale om erkendelse. Hvilke udtryksformer, der indikerer anerkendelse frem for blot erkendelse varierer fra kultur til kultur, men deres funktion er dog den samme: som supplement til, eller uafhængig af talehandlingerne, skal de tilkendegive overfor det andet individ, at dennes rolle (f.eks. ven, medrejsende) bliver bifaldet socialt eller nyder anseelse. 6 Se nærmere i teoriafsnittet. Empowerment Empowerment er en proces, hvor magt bliver udviklet, faciliteret eller stadfæstet. Formålet er, at underprivilegerede (stemplede og stigmatiserede) individer/grupper bestående af afvigere, kan øge deres ressourcer, styrke deres selvbillede og opbygge evne til at handle på egne vegne, inden for psykologiske sociokulturelle, politiske og økonomiske områder. Målet er refleksive og myndige individer og aktører, med stemme og handlingskapacitet i et inkluderende samfund. 7 Det er altså bl.a. at opnå anerkendelse indenfor Honneths 3 sfærer og derigennem opnå både intersubjektiv og intrasubjektiv anerkendelse og modarbejde stempling/stigmatisering. Hjemløshed Vi benytter ETHOS 8 -klassifikation af hjemløshed, der er udarbejdet af FEANTSA. 9 Målet med ETHOS-klassifikationen er bl.a. at skabe en fælles europæisk definition af hjemløshed, der danner et grundlag for tværnationale sammenligninger 10 og den kan dermed bruges både i Danmark og England, som vi senere i opgaven vil drage perspektiver til. Klassifikationen tager udgangspunkt i personens boligsituation og bygger på tre forskellige dimensioner af boligmæssig eksklusion: den fysiske, juridiske og sociale situation. Den omfatter mere end synlig hjemløshed ved også at tage hensyn til f.eks. omstændigheder, hvor boligen ikke er juridisk beskyttet eller man ikke har mulighed for at føre et socialt liv i sin bolig. Der differentieres i ETHOS-klassifikationen mellem fire begrebslige kategorier: 1) Personer uden opholdssted (rough sleepers) 4 Becker, Howard S.: Outsidere studier I afvigelses sociologi s. 23, l Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s. 104 ø 6 Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s Staples, L.H.: Powerful Ideas About Empowerment, s ETHOS står for European Typology on Homelessness and Housing Exclusion 9 FEANTSA står for European Federation of National Organisations Working with the Homeless. 10 SFI: Hjemløshed i Danmark 2013, s. 17, l

6 2) Boligløshed (houselessness) 3) Usikker bolig (insecure housing) 4) Utilstrækkelig bolig (inadequate housing) Disse er igen underopdelt i en række operationelle kategorier og dermed defineres der et kontinuum mellem hjemløshed og boligmæssig eksklusion. Det muliggør, at betragte hjemløshed som en situation, som individet befinder sig i på et givent tidspunkt. Dog skal det ikke forstås således, at boligmæssige forhold er den væsentligste grund til hjemløshed. Hjemløshed er netop et komplekst socialt problem, der ofte opstår i samspil mellem strukturelle og individuelle forhold, der gør individet særligt sårbar i forhold til at bevare kontrollen over egne ressourcer, derunder også egen bolig. Det betyder, at en boligmæssig indsats ikke alene kan afhjælpe problemet, men også behandlingsmæssig indsats og social støtte skal iværksættes for, at individet kan fastholdes i egen bolig. 11 Housing First Tanken bag Housing First-tilgangen er, at ved at løse boligsituationen for den enkelte, kan man opnå en stabilisering af den enkeltes situation. Målsætningen for Housing First-tilgangen er med andre ord, at man meget hurtigt arbejder på en permanent boligløsning til den hjemløse i kombination med den fornødne sociale støtte. Housing First tilgangen står i modsætning til den såkaldte trappetrinstilgang/housing Ready tilgang, hvor den hjemløse skal kvalificere sig til en bolig ud fra motivation, parathed og bo evne og hvor egen bolig er sidste trin på trappen. 12 Individual Case Management (ICM) Individual Case Management (ICM) er blevet afprøvet i flere kommuner i forbindelse med Hjemløsestrategien og Housing First. 13 ICM bygger på en antagelse om, at borgeren selv skal være en del af forandringsprocessen, for at den kan lykkes. Borgeren skal således indgå i planlægningen af forløbet og i udarbejdelsen af planen for arbejdet. Stempling Stempling (labeling) er ifølge Becker den proces, der foregår, når en person bryder med samfundets normer, og derved bliver stemplet som afviger/stigmatiseret (se nedenfor). Stigma (Abigail) Et stigma er en egenskab hos en person, der på en eller anden måde bliver miskrediterende for individet, og betegner den proces, hvor reaktioner fra andre 11 SFI: Hjemløshed i Danmark 2013, s

7 forurener en ellers normal identitet. Goffman operer med kategorierne de normale, de potentielt miskrediterede og de miskrediterede. 14 Subkultur Subkulturer omfatter befolkningsgrupper med en levemåde eller livsstil, der afviger fra samfundets dominerende kultur. Det er en betegnelse for en sammenhængende forestillingsverden med de deri accepterede og anerkendte adfærds- og levemåder, der adskiller sig fra det omkringliggende samfund, men som alligevel indeholder elementer derfra. 15 Thomas-teoremet Defineres således: Når mennesket definerer en situation som virkelig, så er den virkelig i sine konsekvenser 16 Den måde, hvorpå vi definerer en situation, vil dermed have indvirkning på individets handlinger. 17 VK-regeringens hjemløsestrategi Hjemløsestrategien er et puljefinansieret program, som var støttet af VK-regeringen og partierne bag Satspuljen. Der er blevet afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden VK-regeringen indgik i september 2009 endelige aftaler med 8 kommuner i Danmark mht. hjemløsestrategien, hhv. Albertslund, Esbjerg, Frederiksberg, Høje Tåstrup, København, Odense, Randers og Aarhus. Hjemløsestrategiens primære formål er selvsagt, at hjemløsheden skal nedbringes. Den har dog fire klare langsigtede målsætninger: 1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden. 2. Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger. 3. Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte. 4. Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen. Aarhus kommune var en af de 4 kommuner, som valgte at arbejde med alle fire målsætninger. 18 Afgrænsning Der er gennem de senere år sket en kraftig stigning i antallet af hjemløse unge mellem 1 og 2 år. vor tallet i 2 var på personer, var det i 2 11 steget til 1. 2 personer. Denne stigning er fortsat frem til 2 1, hvor 1.1 personer mellem 1 og 2 14 Nielsen, Elof Nellemann, Guul, Michael Adam Cho og Andersen, Svend Aage: Teori i socialfaglig praksis, s. 37, l Hutchinson, Gunn Strand og Oltedal, Siv: Modeller i socialt arbejde, s. 91, l Hutchinson, Gunn Strand og Oltedal, Siv: Modeller i socialt arbejde, s. 94, l Regeringens hjemløsestrategi - en strategi til at nedbringe hjemløshed i Danmark,

8 år er opgjort som hjemløse i uge. Det svarer til en samlet stigning på pct. fra 2 til 2 1 og en stigning på 1 pct. fra 2 11 til Da der har været denne voldsomme stigning for unge hjemløse, finder vi det relevant at fokusere på denne målgruppe. Derfor har vi også valgt, at interviewe socialrådgivere, der arbejder med denne målgruppe. I forhold til vores internationale perspektivering, har vi endvidere afdækket, om de havde noget, der var særligt let, eller noget, der var særligt udfordrende i arbejdet med vores målgruppe. Videnskabsteori, metoder og kilder I dette afsnit vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske grundlag samt de metoder og kilder, som vi har benyttet os af i opgaven. Kritisk hermeneutik I vores opgave har vi valgt at benytte den kritiske hermeneutik. Den kritiske hermeneutiks opståen kan især tilegnes Jürgen Habermas og Paul Ricours kritik af Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik. De kritiserer ham for, at mangle et kritisk perspektiv, overse magtens og ideologiens undertrykkende funktion og endelig at afvise, at distancering er en effektiv måde at tilegne sig en tekst på. 20 Dette videnskabsteoretiske udgangspunkt skyldes især vores valg af teoretikere, der befinder sig inden for det kritiske felt, hvor man tillægger magt og historiske forudsætninger stor betydning. Dette gælder især for Axel Honneth (der jo var elev af Habermas). 21 Vi mener, at man også kan betragte Goffman og Beckers teorier ud fra den kritiske hermeneutik, da afvigelse afhænger af de normer/regler, der er definerede af de dominerende magthavere i samfundet. Ændres magtbalancen i samfundet, vil normerne/reglerne ændres og dermed vil betingelserne for at være afviger også ændres. Habermas og Gadamer er enige om følgende kritikpunkter i forhold til den metodiske hermeneutik: - Sprogligheden kendetegner det at være menneske. Forståelse er dermed en ontologisk bestemmelse. - Det er ikke muligt at fortolke og forstå de sociale aktørers intentioner, motiver og handlinger uafhængigt af den, der fortolker disse. - Dialogen og samtalen er afgørende for forståelse af verden og individerne. 19 SFI: Hjemløshed i Danmark 2013, s Fuglesang, Lars, Olsen, Poul Bitsch og Rasborg, Klaus (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, s. 311 n

9 - Erkendelse af verden er aldrig forudsætningsløs. 22 Forforståelse og fortolkning er centrale begreber indenfor hermeneutikken, ligesom de studerede sociale fænomener er en del af fortolkningsprocessen. De sociale aktører både indgår i og fortolker verden. 23 Vi erkender, at vores tilgang ikke er neutral, men påvirket af vores individuelle opfattelser af samfundet, institutionerne og menneskene, der findes der. Ifølge den kritisk hermeneutik spiller interesser og magtkampe ind på vores fortolkede viden. Vores forforståelse skal enten bringes ud af spil eller inddrages aktivt i fortolkningen. Forforståelser Vi har en forforståelse af, at de tidligere hjemløse oplever at blive stigmatiserede af de normale, hvilket gør, at de har det vanskeligt ved at opnå anerkendelse/accept i det nye miljø ved overgangen fra hjemløs til tidligere hjemløs. De tidligere hjemløse bliver allerede anerkendt i deres hjemløse miljø. Da kampen for anerkendelse i det nye miljø er hård, kan det resultere i, at de tidligere hjemløse udviser modstand imod at blive fuldt optaget i deres nye miljø, da de allerede har en oplevelse af at blive anerkendt. I forbindelse hermed, mener vi i øvrigt, at det som hovedregel er bedst for de tidligere hjemløse, at blive en del af et nyt miljø. Men der kan dog ligge en styrke i det gamle miljø. I forhold til socialrådgiveren har vi en forforståelse af, at det er vanskeligt at støtte den tidligere hjemløse i optagelsen i et nyt miljø og det i øvrigt ikke er noget, der bliver vægtet særligt højt, også på politisk plan. Vi har en forforståelse af, at de tidligere hjemløse oplever at blive stigmatiserede, hvis folk finder ud af, at de har været hjemløse. Måske er de ikke selv klar over, at det de oplever, er stigmatisering, men formodentlig har de en oplevelse af ikke at blive anerkendt som ligeværdige. Dataindsamling Vores dataindsamling har været induktiv, da vores empiri primært er indsamlet igennem kvalitative semistrukturerede interviews. 24 Derudover har vi udarbejdet et kort spørgeskema til de unge. 22 Fuglesang, Lars, Olsen, Poul Bitsch og Rasborg, Klaus (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, s. 312 ø 23 Fuglesang, Lars, Olsen, Poul Bitsch og Rasborg, Klaus (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, s Thagaard, Tove: Systematik og indlevelse, s

10 Det kvalitative interview I vores kvalitative interviews har vi med vores spørgsmål sat rammen for den samtale, som interviewet i bund og grund er. Vi valgte semistrukturerede interviews, så vi kunne afvige dagsordenen en smule og spørge ind til ting/emner, som informanten oplyste om. Det kunne f.eks. være ting, som vi ikke selv havde overvejet kunne være relevante. Vores interviewguide har så fungeret som en rettesnor, der skulle forhindre, at vi kom på afveje under interviewet. 25 I forhold til vores kritisk hermeneutiske tilgang er vores fortolkning af interviews påvirket af vores forforståelser. Steinar Kvale beskæftiger sig også med dette, som han kalder søgen efter den egentlige mening. 26 Kvale beskriver, hvorledes forskellige fortolkere danner forskellige meninger ud fra et interview, og interviewene vil være påvirket af de forforståelser, vi som interviewere kommer med. Ifølge Kvale er intervieweren medproducent og medforfatter af interviewteksten. Interviewet er ikke en uberørt observation af meninger, men derimod en social meningsproduktion, der er opstået igennem sproglig interaktion. Set ud fra det kritiskhermeneutisk standpunkt hjælper intervieweren den interviewede med at udvikle meninger i løbet af interviewet. 27 De spørgsmål, vi som interviewere har valgt at stille, er påvirket af vores forforståelser og er dermed ikke neutrale. Derfor er interviewet allerede før det er begyndt påvirket af vores personlige viden og vore forforståelser. Dog kan den interviewede i løbet af interviewet trække det i en anden retning, f.eks. ved udtalelser, der går imod vores forforståelser og dermed påvirke os til at stille opfølgende spørgsmål, der trækker interviewet i en anden retning. Vi har indledt vores interviews af de unge med besvarelse af et spørgeskema. Formålet med spørgeskemaet var, at danne et indtryk af de unges baggrund og dermed opnå en større helhedsforståelse for de unges situation. 28 Vores spørgsmålstyper har især været erfarings- og adfærdsspørgsmål, da vi netop gerne vil høre om den unges oplevelse af evt. at være stigmatiseret og anerkendt. Begge unge bor i København, og vi har derfor afholdt telefoninterviews med dem. Det fungerede godt, men der er selvfølgelig den ulempe, at vi ikke kunne observere informantens kropssprog. Til socialrådgiverne har vi også stillet opinions- og værdispørgsmål, da vi gerne vil have en indsigt i den professionelles mening om og ønsker til arbejdet med integration til et nyt miljø, ligesom vi også har stillet vidensspørgsmål for at undersøge de lovmæssige muligheder for at støtte den unge. 25 Thagaard, Tove: Systematik og indlevelse, s Kvale, Steinar: Interview, s. 220, m 27 Kvale, Steinar: Interview, s. 221, n. 28 Kjær Jensen, Mogens: Kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning, s

11 Generelt har vi primært stillet åbne spørgsmål og sørget for at komme med uddybende og opfølgende spørgsmål, hvis der har været ting, som vi har ønsket en uddybning af. Vores spørgsmål til St. Mungo s har primært været erfaringsspørgsmål og opinionsspørgsmål, så vi kunne afdække hvilken viden og hvilke erfaringer fra deres arbejde, der evt. kan bruges i en dansk kontekst. 29 Igennem vores interview har vi fået indblik i to tidligere unge hjemløses oplevelse af anerkendelse og stigmatisering samt to socialrådgiveres oplevelser med at støtte unge i, at indgå i nye omgangskredse. Endelig har vi fået et indblik i arbejdet i St. Mungo s PAL projekt og opnået en viden om, hvilken erfaring de mener, er de mest værdifulde. Valg af informanter Vi kontaktede Ungeindsatsen i Grønnegade, der er en del af Center for bostøtte i eget hjem, der i Aarhus Kommune hører under Handikap og Psykiatri, fordi de arbejder med den målgruppe, som vi havde interesse for. Case manager Steen Lindskrog har fungeret som vores kontaktperson. Han hjalp os med at få kontakt til U1. Da Ungeindsatsen i Grønnegade ikke har meget kontakt til de unge, der flytter derfra, måtte vi tænke alternativt, da vi skulle finde U2. Hende fandt vi i vores eget netværk. Vi kontaktede St. Mungo s i London, da vi blev interesserede i deres Peer Advice Link project (PAL), da det ultimative mål med denne service er, at integrere deres brugere i lokalmiljøet, og vi gerne ville undersøge, om nogle af disse erfaringer derfra kan benyttes i Danmark. Præsentation af informanter Socialrådgiver 1: er uddannet socialrådgiver ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense. Han har arbejdet i Ungeindsatsen i Grønnegade i 3 år som case manager. Socialrådgiver 2: er uddannet socialrådgiver ved. Han har arbejdet Ungeindsatsen i Grønnegade siden marts 2013 som case manager. Ung 1: er født i Aarhus og boede i Grønnegade i lidt over et år. Hun har nu boet i sin egen bolig i ca. 1 år og bor på nuværende tidspunkt i København, hvor hun arbejder for at opnå en karriere indenfor film og medier. Inden hun flyttede ind i Grønnegade, var hun hjemløs i lidt over 6 måneder. I denne periode boede hun på herberg, varmestuer, på gaden og hjemme hos venner. Hendes opvækst har været præget af en del tumult. Hun har tidligere været afhængig af heroin. U1 er diagnosticeret med emotionelt ustabil 29 Kjær Jensen, Mogens: Kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning, s

12 personlighedsstruktur (borderline personlighedsforstyrrelse 30 ). Da hun boede i Grønnegade var S1 hendes case manager 31 og det er igennem ham, at vi har fået kontakt til U1. Ung 2: er 25 år gammel. Hun er født i Thisted, men bor nu i København. I forbindelse med misbrugsbehandling boede hun på RG60, som hun selv benævner som herberget. Hun var hjemløs i ca. 3 år. Herudaf boede hun på RG60 i 7 måneder. Resten af tiden boede hun hos familie og venner samt i et halvvejshus i forbindelse med misbrugsbehandling. På nuværende tidspunkt bor hun hos sin kæreste i København, men i december 2013 flytter hun ind i sin egen lejlighed, som hun har fået tildelt af kommunen. U2 betegner sig selv som tidligere hjemløs nu. U2 har gået på gymnasiet, men venter i øjeblikket på at starte i et behandlingstilbud. Hun er på nuværende tidspunkt på kontanthjælp. Hun er tidligere anbragt og har både boet på institution og i familiepleje. Hun har været hashmisbruger og er diagnosticerert med Bipolare Affektiv Sindslidelse, Type II. 32 U2 er en bekendt af Anne Mette. De har boet på institution sammen, men ikke talt med hinanden siden U2 flyttede derfra i år 1999 og der bør derfor ikke være nogle etiske overvejelser i denne forbindelse. St. Mungo s medarbejder: har arbejdet som leder af PAL-projektet siden juli 2010, hvor projektet startede op som en selvstændig del af St. Mungo s indtil slutningen af november Hans baggrund er case-worker indenfor det engelske fængselsvæsen. Transskribering Interviewene er nedskrevet i fuld længde, dog har vi valgt at undlade meningsforstyrrende lyde og pauser for at gøre dem mere læsevenlige, men uden at undgå tab af mening og indhold Spørgeskema, Ung 1 32 Spørgeskema, Ung 2 11

13 Teori I dette afsnit vil vi redegøre for de teorier, vi senere vil benytte os af i vores analyseafsnit. Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske teori danner rammen for vores opgave. Det er især samspillet og konflikter mellem individ- og mikroniveauerne, vi har interesseret os for. Til at belyse det spændingsfelt, der kan opstå imellem den hjemløses anerkendelse i det gamle miljø og vejen fra stemplet til anerkendt i det nye miljø, vil vi gerne benytte os af Axel Honneths teori om anerkendelse samt Erving Goffmans teorier om stigmatisering/beckers teorier om stempling. Goffmans stigmateori (Abigail) Erving Goffman ( ) var en canadisk mikrosociolog. Han udviklede teorier, der kan karakteriseres som symbolsk interaktionisme. Han var professor ved University of Pennsylvania fra Goffman brugte mange teatermetaforer, når han skrev for at tydeliggøre, hvordan han tænkte: livet er et skuespil, og vi er alle skuespillere. To af Goffmans vigtigste teatermetaforer er metaforerne frontstage og backstage. Frontstage. Han taler om, hvordan vi prøver at styre den opfattelse, som andre har af os, igennem det han kalder impression management. 34 Med dette begreb viser han, hvordan undgåelsen af forlegenhed og skam er det som oftest styrer menneskers adfærd. Skam over at være anderledes og stigmatiseret. I sin bog Stigma taler Erving Goffman om, hvad der sker, når personer bliver stigmatiserede, stemplede eller krænkede, og hvordan de kan komme overens med dette. Goffman arbejder med kategorierne de normale, de potentielt miskrediterede og de miskrediterede. I de sociale miljøer, hvor individerne befinder sig, kan der samtidig bestemmes, hvilke egenskaber, der kan opfattes som normale eller anormale for disse kategorier. Goffman skelner mellem tre former for stigmatisering: 1. Kropslige vederstyggeligheder som f.eks. fysiske misdannelse. 2. Karaktermæssige fejl såsom f.eks. viljesvaghed, uhæderlighed eller unaturlige længsler, lumske og strenge overbevisninger og uærlighed. Disse karaktermæssige fejl udledes oftest af en kendt årsag som for eksempel hjemløshed, psykisk lidelse, fængsling, stofmisbrug, alkoholisme, homoseksualitet, arbejdsløshed, selvmordsforsøg, og radikal politisk adfærd. Endelig taler Goffman også om Hutchinson, Gunn Strand og Oltedal, Siv: Modeller i socialt arbejde, s

14 3. Tribal stigmatisering f.eks. race, nationalitet eller religiøs overbevisning. Fællesnævnerne for de tre former for stigmatisering er, at individet afviger fra vores opfattelse af det normale, hvilket gør ham/hende uønsket. 35 En vigtig del af stigmatiseringsprocessen er, at omgivelserne til at lukker øjnene for egenskaber hos den stigmatiserede, som kunne gøre at omverdenen så noget andet end det unormale /stigmatiserende i hans/hendes liv. Den stigmatiseringsproces, hvor den stigmatiserede lærer at leve som stigmatiseret i blandt de normale, kaldes også for internaliseringsprocessen. Denne proces består af tre faser: den først fase er erkendelsen af, at omverdenen har stigmatiseret denne person, og at denne person derfor ikke kan blive set på som normal. I den anden fase lærer den stigmatiserede at håndtere den måde, som normale mennesker behandler stigmatiserede personer inden for den kategori som han/hun tilhører. Den sidste fase handler om, hvordan den (potentielt) stigmatiserede søger accept, og måske at blive integreret, i de normales fællesskaber på trods af sine miskrediterede egenskaber. Denne proces kaldes ifølge Goffman for passing, hvor individet må leve et dobbelt liv, hvor hans eller hendes verden er delt i to grupper; den gruppe som kender den skamfulde forskel og den gruppe som ikke gør. Goffman pointerer dog, at de anstrengelser den (potentielt) stigmatiserede gør for at tilpasse sig det normale samfund ofte gør, at personen i stedet for at skjule sin forskel, kan komme til at afsløre sig selv og derved fremstå som stigmatiseret altså bekræfte sit ikke-tilhørsforhold. 36 Goffman siger: It is a fact that persons who are ready to admit possession of a stigma ( ) may nonetheless make a great effort to keep the stigma from looming large 37. Hvilket betyder, at for at blive optaget i det normale samfund med et stigma bliver man nød til at skjule hvor slemt stigmaet er. Dette kalder Goffman for Covering. Covering er vigtigt, fordi det at trænge sig ind i det normale samfund, indebærer en øget risiko for at fremføre sit stigma og derved blive udskudt igen. Covering er et vigtigt begreb for Goffman, fordi han er meget optaget af interaktion mennesker i mellem, og covering er en meget vigtig del af interaktion, når en stigmatiseret person ønsker at blive accepteret. Der er tre forskellige identiteter, den stigmatiserede må forholde sig til: den sociale identitet, den personlige identitet og jeg-identiteten. Den sociale identiet omhandler den måde, andre forholder sig til ham/hende. Den deles op i to forskellige kategorier: den tilsyneladende sociale identitet og den 35 Goffman, Erving: Stigma, s. 46, l Nielsen, Elof N., Guul, Michael A. C, Andersen, Svend A: Teori i socialfaglig praksis, s Fine, Gary & Smith, Greg (red.): Erving Goffman, vol. 3, s

15 faktiske sociale identitet. Vi bruger alle den tilsyneladende sociale identitet. Dette er nødvendigt, for at kunne være en del af et samfund. Den tilsyneladende sociale identitet kunne også kaldes førstehåndsindtrykket. Det er i denne identitet, vi sætter folk i kasser og derved tillægger dem de egenskaber og kvaliteter, som er i den kasse. Et eksempel kunne være, når man ser en forhutlet kvinde, er der en stor chance for, at denne bliver sat i kassen: socialt udsat eller endda hjemløs, eller hvis man ser en mand i jakkesæt, tænker man: Der går en direktør. Den faktiske sociale identitet er, hvem han eller hun egentlig er. Dette kan gøre en persons karakter og sociale værdi bedre eller dårligere. Det er her, man finder ud af, at den forhutlede kvinde man så er mangemillionær, og at manden i jakkesættet er hjemløs. 38 Den anden identitet, som den stigmatiserede må forholde sig til, handler om den personlige identitet. Den personlige identitet kan også deles op i to forskellige kategorier. Den først er de synlige eller mulige informationer om en person. F.eks. personnummer, efternavn, arbejdsplads etc. Den anden kategori er den forståelse og opfattelse, som familiemedlemmer, gruppe eller arbejdskolleger har af den unikke identitet. 39 Den tredje identitet er jeg-identiteten. Andre psykologer og sociologier, såsom Freud, Erikson mfl. kaldte det: selvet, og det er, hvad der er tale om. Det er den identitetsopfattelse, som individet har af sig selv. Ikke som del af en gruppe; ikke som familiefar; ikke som direktør, men den sande identitet, som kun personen selv kender til. 40 Beckers teori om afvigere og stempling (Abigail) Howard S. Becker (f. 1928) er amerikansk sociolog og jazzmusiker, nuværende professor ved University of Washington i Seattle. Becker tilhører Chicagoskolen pga. sin interesse for kvalitativ analyse og sociale problemer. Hans mest berømte værk er Outsiders (1963), hvori han fremføre stemplingsteorien. 41 Becker taler om stempling (labeling), som fører til forskellige former for afvigelser. Nedenfor er en tabel, som viser de 4 forskellige former for stempling. Regelefterlevende adfærd Regelbrydende adfærd 38 Burns, Tom: Erving Goffman, s ibid, s ibid, s ighlight=becker 14

16 Regelefterlevende adfærd Regelbrydende adfærd Opfattet som afvigende Uforskyldt anklaget Åbent afvigende Ikke opfattet som afvigende Konform Hemmeligt afvigende Den første form er den, som kaldes uforskyldt anklaget. Det sker, hvis der er taler om et individ, som lever efter normerne eller reglerne, som er i det gængse samfund, men alligevel bliver stemplet som afviger (et eksempel på dette kunne være, hvis et individ har nogle gode relationer til folk i misbrugs-/hjemløsemiljøet og kommer der ofte, så bliver denne af omverdenen ofte uforskyldt anklaget og set på som "du er en af dem"). Den næste kaldes konform, det er den optimale måde at leve på. Den tredje kaldes åbent afvigende og er, når individet har en regelbrydende adfærd og denne bliver opfattet som afvigende (et eksempel kunne være den alkoholiserede hjemløse på Klostertorv). Den fjerde kaldes hemmeligt afvigende, og beskriver individet, som lever med en regelbrydende adfærd, men ikke bliver opfattet som afvigende (eksempel "skjult hjemløshed" eller sofasurfere). Det stemplede individ bliver stemplet som værende afviger/outsider. Det er betegnelse for en som afviger fra gruppereglerne og derved er uden for normen. Den person, som pga. regelbrud får etiketten afviger på sig, kan dog opfatte sagen anderledes; nemlig at det er hans dommere, der er afvigere. 42 Becker mener, at det er samfundet, som skaber afvigere, da det opstiller regler, som skaber afvigelse, når de bliver overtrådt. Ud fra denne synsvinkel, er afvigelse ikke en egenskab ved den handling, personen begår, men snarere en konsekvens af andres anvendelse af regler og sanktioner i forhold til en regelbryder. 43 Becker bruger ofte begrebet afvigerkarriere, som er den ultimative konsekvens af stemplingen, hvor afvigeren pludselig lærer at være afviger. En af de vigtigste konsekvenser af stemplingen er, at individets offentlige identitet bliver ændret. Før det kom frem i offentligheden, var han/hun måske en anerkendt person, men dette er nu ændret, da omverdenen har fundet ud af sandheden. 44 Hvis den pågrebede bliver stoppet i tide, og for første gang bliver konfronteret med de mulige endelige og drastiske konsekvenser, af hvad han foretager sig, vil han måske 42 Becker, Howard: Outsidere - studier i afvigelsessociologi, s Becker, Howard: Outsidere studier i afvigelsessociologi, s Becker, Howard: Outsidere studier i afvigelsessociologi, s.50 15

17 beslutte, at han ikke ønsker at slå ind på den afvigende vej og vende om. Hvis han træffer det rigtige valg, vil han blive budt velkommen tilbage i det konventionelle samfund; men hvis han træffer det forkerte valg, vil han blive udstødt og starte en cyklus af stadig større afvigelse. 45 Denne cyklus af stadig større afvigelse bliver ofte en selvopfyldende profeti, da afvigeren nu opdager, at folk forventer afvigelsen, og at der derfor ikke er nogen grund til at ændre på opførslen. Når det kommer hertil, ser man ofte, at personen bevæger sig ind i en organiseret afvigergruppe, 46 der også er det sidste skridt i en afvigende karriere. Medlemmer af organiserede afvigergrupper har selvfølgelig én ting til fælles: deres afvigelse. Den giver dem en følelse af en fælles skæbne, af at være i samme båd. Ud fra en følelse af, at dele den samme skæbne og at stå over for de samme problemer, vokser en afvigende subkultur frem: et sæt af perspektiver på og forståelser af, hvordan verden er, og hvordan man skal håndtere den, og sæt af rutineaktiviteter, der bygger på disse perspektiver. Afvigergruppen danner ofte et nyt normsæt, som støtter op om den afvigende identitet. Medlemskab af en sådan gruppe understøtter en afvigende identitet. 47 Konsekvenserne, ved at være en del af en af en afvigergruppe, er ofte, at afvigergrupper, i højere grad end afvigende individer, bliver presset til at finde en fornuftig forklaring på deres position. Derudover lærer det enkelte individ, hvordan han/hun skal udføre sin afvigende aktivitet med et minimum af problemer. Afvigeren, som er i en gruppe, vil med større sandsynlighed end nogensinde før, fortsætte med sine aktiviteter. Afvigende gruppers rationaler omfatter gerne en generel forkastelse af traditionelle moralske regler, traditionelle institutioner og hele den traditionelle verden. 48 Axel Honneths anerkendelsesteori (Anne Mette) Axel Honneth (f. 1949) har studeret bl.a. filosofi og sociologi og er nu ansat på John Wolfgang Goethe Universitet i Frankfurt. 49 Honneth er en af de mest fremtrædende repræsentanter for Frankfurterskolen eller kritisk teori, der tager udgangspunkt i den sociale virkelighed, sådan som den erfares af de sociale aktører. 50 Ifølge Honneths teori er anerkendelse nødvendigt for, at mennesket kan blive et vellykket individ, og anerkendelse skal bekræfte autonomi og individualitet. 45 ibid, s Becker, oward: Outsidere studier i afvigelsessociologi, s ibid, s ibid, s Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s Petersen, Anders (red.): Selvet sociologiske perspektiver, s. 217, l , l.1 16

18 Honneths anerkendelsesbegreb er opdelt i tre forskellige anerkendelsessfære: privatsfæren, den retlige sfære og den solidariske sfære og består af tre former for anerkendelse: kærlighed, retlig anerkendelse og social værdsættelse. Disse følges af tre former for selvforhold: selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse. Den vellykkede udvikling af alle tre benævner han selvrealisering. Igennem deltagelse i de tre sfære er individet i stand til at leve frit, utæmmet og godt både som privatperson, retsperson og samfundsborger. 51 Privatsfæren (kærlighedssfæren): Her findes kærlighed. 52 Denne sfære danner forudsætning for overhovedet at træde ind i et intersubjektivt forhold og vores identitet om kropsligt sårbare behovs- og følelsesvæsner udvikles her. 53 er lærer individet, hvorledes anerkendelsesbehovet dækkes igennem eksistens af den konkrete anden. Honneth taler her om den gensidige, emotionelle bekræftelse og forbundethed, der kendetegner forældre-barn relationen 54. Her kan individet danne en fortrolighed med sine ressourcer, indstillinger og værdier og erfare, at de bliver modtaget og anerkendt. En vellykket relation mellem forældre og barn udgør forudsætningen for, at individet kan blive i stand til at udtrykke sig og opfatte sig selv som én, der kan deltage i nære fællesskaber og samfundsmæssige forhold i en konfliktfyldt verden. Venskabet og ægteskabet bliver en forlængelse og en udvidelse af anerkendelsesforholdet, der vedligeholder den fundamentale selvtillid. 55 Når kærlighedsforhold er vellykkede, vokser vi i dem: vi lærer at se vores kropslige og følelsesmæssige behov, som værdige til at blive mødt og besvaret af andre; vi lærer at vise vores behov og ønsker frit og uden angst; og vi lærer at balancerer i spændingen imellem selvstædighed og afhængighed. I denne sfære skabes den selvsikkerhed, der kaldes selvtillid. Det er det psykisk sunde individs positive indstilling til sit eget impuls- og følelsesliv. Det er en grundlæggende del af individet og er nødvendig for, at vi kan indgå i offentligheden som retssubjekt og som demokratisk medborger. Den sene Honneth inddrager desuden de 2 andre anerkendelsestyper i kærligheden og hævder, at kærligheden er en intensiv måde, at værdsætte alle tre aspekter af et andet menneske på. (1. følelser/behov, 2. moralsk værdighed, 3. personlige egenskaber/evner). Dermed erkender Honneth, at vi ikke alene elsker den anden som et behovs- og følelsesvæsen, men i kraft af værdier, tænkemåder, handlinger, evner, 51 Petersen, Anders (red.): Selvet sociologiske perspektiver, s. 225, l. 1- l Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s Petersen, Anders (red.): Selvet sociologiske perspektiver, s Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s

19 talenter osv. 56 Kærlighed alene er en emotionel form for anerkendelse. 57 Den retlige/juridiske sfære: Den anden form for anerkendelse opnås igennem de universelle rettigheder, der er givet til alle medlemmer af samfundet (f.eks. velfærdsstatens goder). Herigennem er individet i stand til at få selvrespekt/agtelse for sig selv som et lige medlem af samfundet. 58 Samtidig er det nødvendigt, at forstå de normative pligter, vi har overfor andre, før man kan se sig selv som en bærer af rettigheder. For at anerkendes som retssubjekt må man anerkende andre som sådan, da anerkendelsen bunder i en kognitiv indsigt i, at alle er ligeværdige. Når vi anerkender hinanden som retssubjekter, anerkender vi vores moralske tilregnelighed, dvs. vores evne til (a) at reflektere moralsk over handlingsmuligheder, og (b) at udføre den moralsk gyldige handling, selvom det ikke er den, vi har lyst til at udføre. 59 Som indehaver af universelle rettigheder (og dermed selvrespekt) er man bevidst om sig selv som en moralsk person, der kan realisere sin autonomi. Den højeste form for selvrespekt kan kun blive realiseret, når individet er anerkendt som et autonomt handlende retssubjekt. 60 Honneth anser rettigheder som udtryk for et kognitivt regelsystem og dermed styret af fornuften. 61 Den solidariske sfære: Her findes social værdsættelse. 62 Denne form for anerkendelse sker igennem relationen til gruppen, fællesskabet eller samfundet, hvor man anerkendes som et særegent individ samtidig med, at man indgår i et kulturelt/politisk/arbejdsmæssigt fællesskab, hvor man kan genkende sig selv og som man bidrager til at opretholde. Værdsættelsen kan f.eks. have baggrund i individets særlige livsforløb, præstationer, funktioner eller handlinger, som man har udført eller udfører. Denne form for anerkendelse udløser en praktisk forholden sig til sig selv: værdsættelsen af sig selv som et medlem af et solidarisk fællesskab (selvværdsættelse). 63 Hvorvidt et samfund er solidarisk afhænger jf. Honneth af, om samfundet er i stand til at integrere borgernes forskellige værdihorisonter, præstationer og færdigheder. Individet har brug for at udvikle de personlige evner/egenskaber, der adskiller det fra 56 Petersen, Anders (red.): Selvet sociologiske perspektiver, s. 225, l , l Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s Petersen, Anders (red.): Selvet sociologiske perspektiver, s. 227-s Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s Høilund, Peter og Juul, Søren: Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, s. 27, ø 63 Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s

20 andre. Honneth antager, at det kun kan lade sig gøre, hvis ens særegenhed anerkendes i det samfund, som man er en del af. Forudsætningen for, at vi som samfundsborgere gensidigt kan anerkende hinandens bidrag til samfundet er, at vi er enige om de grundlæggende værdier, der danner grundlaget for fællesskabet. Hvilke egenskaber/evner, der værdsættes højest, afhænger hvilke grundlæggende værdier, der er i samfundet (f.eks. økonomisk vækst eller økologisk bæredygtighed). Hvis nogen evner/egenskaber systematisk nedvurderes/foragtes vil de, som bærer disse, ikke værdsætte sig selv, dvs. erfare deres nytte og værdi for samfundets reproduktion. Den sociale værdsættelse er både en fornuftsbaseret og emotionel kategori (modsat kærlighed og rettigheder): vi begrunder vores vurderinger af andres præstationer med argumenter, men føler samtidig f.eks. sympati med eller beundring for dem. 64 Anerkendes individet ikke i en eller flere af ovennævnte sfærer, kan det miste det positive selvforhold, der er grundlæggende for dets udvikling. 65 Dette kan også ske, hvis individet udsættes for en eller flere krænkelser/ former for disrespekt, der danner modpoler til de tre former for anerkendelse. De tre former for disrespekt er: kropslig krænkelse, nægtelse af rettigheder og nedværdigelse af livsformer. 66 De er udgangspunktet for at forstå grunden til kampen for anerkendelse. 67 Kropslige krænkelser: Dette er den mest elementære form for disrespekt: det negative spejlbillede af kærligheden. 68 Fysisk misbrug, voldtægt og tortur er eksempler på noget, der krænker den fysiske integritet og den grundliggende selvtillid, da de sætter spørgsmålstegn ved kærlighedens kontinuitet. 69 Disse modsvarer kærlighedens anerkendelsessfære. 70 Det er ikke den fysiske smerte, der udgør den moralske krænkelse, men bevidstheden om ikke at blive anerkendt, der ledsager denne. 71 Nægtelse af rettigheder: I forhold til den retlige anerkendelsessfære kan det skade eller ødelægge selvagtelsen hos individet, hvis den moralske ansvarlighed som rettighedsbærer bliver ignoreret, f.eks. via bedrageri eller diskriminationen i et juridisk system. 72 Denne form for disrespekt kan også rettes mod grupper i samfundet Petersen, Anders (red.): Selvet sociologiske perspektiver, s Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s. 18, ø 66 Juul og Høilund: Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, s. 25-s Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s. 18, ø 68 Juul og Høilund: Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, s. 27, n. 69 Juul og Høilund: Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, s. 28 ø. 70 Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s. 18, m-19 ø 71 Juul og Høilund: Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, s. 28, ø. 72 Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s. 18, m-19 ø 73 Juul og Høilund: Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, s. 28 ø. 19

21 Når et individ udelukkes/marginaliseres retsligt, forhindres det i at agte sig selv som et ligeværdigt medmenneske. Honneth forestiller sig, at de retslige kampe om anerkendelse fremover vil føre til yderligere inkluderinger langs to akser: antal og indhold. På den ene side vil flere blive en del af den gruppe, der har ret til rettigheder (f.eks. har kvinder og sorte tilkæmpet sig grundrettigheder som medlemmer af nationale retsfællesskaber). På den anden side vil vores forståelse af betydningen (indholdet) af det at have rettigheder udvides. 74 Nedværdigelse af livsformer: Denne form for disrespekt omhandler mangel på social værdsættelse og kommer til udtryk når et eller flere individer bliver ydmyget, krænket eller misagtet på en sådan måde, at deres færdigheder og evner ikke længere nyder anerkendelse. Dette skader individets/gruppens selvværdsættelse og modsvarer den solidariske anerkendelsessfære. 75 Denne form for disrespekt strækker sig fra relativt harmløse til stærke former for stigmatisering. 76 Ifølge Honneth er der ingen grænse for, hvad der kan karakteriseres som krænkelser, da der er tale om et kontinuum, som kan udvides teoretisk og nuanceres analytisk og empirisk. 77 F.eks. kan visse kropshandlinger eller reaktionsformer (eller udeblivelsen heraf), gøre det tydeligt, at individet er socialt usynligt. Der er grader i den sårbarhed, som følger heraf. Det afhænger af, hvor aktivt det erfarende individ deltager heri. 78 Nedværdigelse af livsformer kan også vise sig som en strukturel ringeagt overfor bestemte livsformer, der gennemsyrer det samfundsmæssige værdihierarki, hvilket vil føre til, at de pågældende individer ikke kan tillægges social værdi. 79 Udeblivelse af social værdsættelse fører til en lammende social skamfølelse, 80 der kun kan overvindes igennem en aktiv kamp for anerkendelse. Denne form for kampe retter sig imod de gældende fortolkningsmønstre, som udgør vores kulturelle værdihorisont. Er vores værdihorisont for ensidig og restriktiv, er der behov for definitoriske kampe, hvor det fælles værdigrundlag udvides og nuanceres. onneth bruger bl.a. kvindesagens kamp for at inkluderer traditionelt kvindearbejde i 74 Petersen, Anders (red.): Selvet sociologiske perspektiver, s. 231 s Petersen, Anders (red.): Selvet sociologiske perspektiver, s s Juul og Høilund: Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, s. 28, m. 77 Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s. 18, m-19 ø 78 Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse, s Petersen, Anders (red.): Selvet sociologiske perspektiver, s Petersen, Anders (red.:) Selvet sociologiske perspektiver, s. 232, l 32 20

22 den kulturelle forståelse af samfundsnyttige evner og præstationer. 81 Følgesymptomer på nedværdigelse af livsformer kan udover skam være vrede og indignation. 82 Som sammenfatning kan man sige, at kampen for anerkendelse motiveres af de negative følelser i den misagtede selv. Anerkendelseskampe kan føre til moralske fremskidt pga. det normative gyldighedsoverskud, der er indbygget i anerkendelsesprincipperne. Alle tre anerkendelsesprincipper åbner for påvisninger af, at deres universelle gyldighedspotentiale ikke er indfriet i den gældende sociale orden, altså at vores institutionaliserede opfattelser af kærlighed, lighed og ydelse bl.a. er stereotype, begrænsede og uretfærdige. Dermed muliggøres en re-konstruktiv form for socialkritik, forstået på den måde, at kritikken begrundes i principper, der allerede foreligger i det sociale liv (de 3 anerkendelsesprincipper), men som samtid går ud over enhver given samfundskonstellation. I den kritiske teoritradition kaldes denne dynamik for den indre verdens transcendens. 83 I sit tidlige arbejde er Honneth meget fokuseret på, hvordan selvet tager form og påvirkes igennem anerkendelse fra andre, men den sene Honneth er også opmærksom på, at vellykkede selvrelationer forudsætter at individet også må anerkendelse sig selv (først er han altså intersubjektiv, senere tilføjer Honneth en intrasubjektiv dimension). Uden intersubjektiv anerkendelse udvikler individet ikke psykisk stabilitet og selvtillid nok til at komme i gang med det intrasubjektive selvarbejde. Samtidig står det intrasubjektive selvarbejde ikke i modsætning til sociale relationer, men kan derimod kvalificere disse relationer og kvalificeres af dem. Et individ, der udvikler et anerkendende selvforhold, kan bedre anerkende andre og omvendt. 84 Honneths pointe er, at vi gradvis og til tider smertefuldt kan lære at kommunikere med de aspekter af selvet, som vi normalt ikke er bevidste om /ikke forstår/ikke acceptere. Vi kan forholde os dialogisk til de mange stemmer, der melder sig på indersiden af selvet, i stedet for at ignorer de upassende/uønskede stemmer. Målet med dette er et anerkendende selvforhold, hvor vi ved at anerkende de fraspaltede dele af selvet, som dele den historie, der gør en, til den man er, mindsker deres styrke og blinde påvirkning af ens handlinger. I stedet fremstår de som samtalepartnere og ikke som fremmede magter. Vi står altså ikke kun i forhold til andre, men også i forhold til os selv Petersen, Anders (red.): Selvet sociologiske perspektiver, s s Juul og Høilund: Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, s. 28, m. 83 Petersen, Anders (red.): Selvet sociologiske perspektiver, s Petersen, Anders (red.): Selvet sociologiske perspektiver, s s Petersen, Anders (red.): Selvet sociologiske perspektiver, s. 235, l. 15- s. 237, l. 2 21

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGIEN Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013 Formålet var at reducere hjemløsheden

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 4 målsætninger som skal følges Ingen borgere skal leve et liv på gaden Unge bør ikke opholde sig på forsorgshjem Ophold på forsorgshjem bør ikke vare mere end 3-4

Læs mere

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Lisbeth Lunde Frederiksen Et godt samfund vil være et samfund, der også er i stand til at skabe sociale institutioner og sociale samværsformer,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Bachelorprojekt juni 2014

Bachelorprojekt juni 2014 Bachelorprojekt juni 2014 Boligløse Unge vejen til selvforsørgelse Hold: KF11 Gruppe: 20 Navn: Bahar Avci (4002011084) Lilla Eva Jahani (4002011108) Prisca Kadage (4002011023) Snezana Loncar (4002011047)

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Pædagoguddannelsen København UCC Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Bachelorprojektet er udarbejdet af: Cecilie

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

5. Pædagogens handlemuligheder... 42 5.1 Inkluderende fællesskaber... 42 5.2 Anerkendende relationer... 43

5. Pædagogens handlemuligheder... 42 5.1 Inkluderende fællesskaber... 42 5.2 Anerkendende relationer... 43 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1. 1 Problemformulering... 4 2. Metode... 4 2.1 Læsevejledning... 4 2.2 Begrebsafklaring... 6 2.3 Empiri... 6 2.4 Videnskabsteori - Hermeneutik... 8 2. 5 Valg af

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Om forskellige forståelser af handicap

Om forskellige forståelser af handicap Om forskellige forståelser af handicap Handicapforståelser 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 2 Det relative handicapbegreb 2 Kritik af det relative handicapbegreb

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29 Resumé Bachelorprojektet har en hermeneutisk tilgang, og omhandler den resocialiserende indsats på Kærshovedgård Statsfængsel. Projektet undersøger, hvilken betydning den resocialiserende indsats kan have

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere