Analyse af årige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af 18-29-årige"

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Rapport Juni 2008

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Rapport Juni 2008 Dokument nr. 1 Revision nr. a Udgivelsesdato 26. juni 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt THHA/NAN/HLE HLE HLE

3 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund og formål Metode og datagrundlag Opbygning af rapporten 5 2 Hovedkonklusioner og anbefalinger Hovedkonklusioner Anbefalinger 9 3 Hvem er de ledige årige? Indledning Hvem og hvor mange er de ledige årige? Forsørgelsesgrundlag Har gruppen ændret sig de sidste to år? Hvem bliver selvforsørgende - og hvem gør ikke? Opsummering 28 4 Hvilke barrierer står de unge overfor? Indledning De væsentligste barrierer hos de unge selv Hvilke barrierer står de unge overfor set med andres øjne? Hovedgrupper af ledige Størrelsen af hovedgrupperne af svage ledige Opsummering 43 5 Hvilken indsats iværksættes i dag og hvordan kan indsatsen se ud fremover? Indledning Indsatsen i dag Indsatsen fremover Opsummering 56

4 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 2 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Datagrundlaget Bilag 2: Ledige årige i målgruppen i de enkelte jobcentre Bilag 3: Hvem bliver selvforsørgede i de enkelte jobcenter-områder? Bilag 4: Oversigt over de jobcentre, der har iværksat særlige initiativer Bilag 5: Litteraturliste

5 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 3 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af en analyse af de årige på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i Beskæftigelsesregion Syddanmark. Undersøgelsen er gennemført i perioden ultimo februar 2008 til og med medio juni 2008, og i tæt dialog med Beskæftigelsesregion Syddanmark og Jobcenter Assens, Jobcenter Åbenrå, Jobcenter Faaborg-Midtfyn, Jobcenter Fredericia og Jobcenter Esbjerg. Baggrund 1.1 Baggrund og formål Den danske økonomi har i de senere år været præget af højkonjunktur og mangel på arbejdskraft. Det er imidlertid ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som opsvinget er kommet til gode. Det gælder bl.a. en del af gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af starthjælp eller introduktionsydelse mellem 18 og 29 år. Fra politisk side er der stor fokus på ungegruppen. Gruppen udgør således også et selvstændigt indsatsområde i beskæftigelsesindsatsen. Konkret har Beskæftigelsesministeriet med initiativet "Ny chance til alle" bl.a. udmeldt nedenstående beskæftigelsespolitiske mål for ungegruppen: Ministermål 3: "Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før". Den seneste opgørelse på jobindsats.dk af effekten af indsatsen i forhold til dette mål viser, at Beskæftigelsesregion Syddanmark har reduceret antallet af helårspersoner blandt unge årige på dagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp med 14,9 procent. På landsplan er reduktionen på 15,0 procent. På opfølgningsmøder i efteråret 2007 har flere jobcentre i Beskæftigelsesregion Syddanmark efterlyst mere viden om unge ledige i relation til Ministermål 3. Som et led i Analyseplanen 2008 har det Regionale Beskæftigelsesråd på den baggrund besluttet, at der skal gennemføres en analyse af denne målgruppe.

6 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 4 Formål Analysen af ledige årige skal redegøre for årsagerne til, at målgruppen selv i den nuværende situation med mangel på arbejdskraft har svært ved at komme i job eller uddannelse. Analysen skal afdække sammensætningen af målgruppen mht. f.eks. alder, køn, uddannelsesbaggrund og varighed af ledighedsforløb samt redegøre for de væsentligste barrierer for job eller uddannelse. Herudover skal der skitseres konkrete forslag til indsats, som kan bane vejen for job og uddannelse i det omfang, det er realistisk for målgruppen. Afgrænsning Udgangspunktet er Ministermål 3 i Beskæftigelsesregionens kontrakt 2008, men målgruppen er yderligere afgrænset til årige modtagere af kontant /starthjælp og introduktionsydelse med 13 ugers ledighed inden for de seneste 52 uger. Det skal bemærkes at ministermålet forventes at gælde for 2009 også. Slutproduktet Den færdige analyse skal kunne anvendes af jobcentrene i forbindelse med den indsats, der rettes mod at reducere antallet af unge ledige kontanthjælpsmodtagere. Det forventes derfor at analysen: beskriver et antal hovedtyper af unge karakteriseret ud fra de væsentligste barrierer for uddannelse og job redegør for hovedtypernes fordeling på køn, alder, uddannelsesbaggrund og andre relevante forhold som f.eks misbrugsproblemer mv., der kan anvendes til at identificere de unge for hver hovedtype skitserer forslag til aktiviteter, som kan bringe de unge nærmere ordinær beskæftigelse. Undersøgelsesdesign 1.2 Metode og datagrundlag Analysen er blevet gennemført på baggrund af følgende fem trin: Trin 1: Opstart og afgrænsning af analysen Trin 2: Afdækning af de barrierer, som målgruppen af unge står overfor og identifikation af hovedtyper af unge Trin 3: Dybdegående analyse af sammensætningen af målgruppen og fastlæggelse af størrelsen af de identificerede hovedtyper af unge Trin 4: Workshop og udarbejdelse af konkret handlingsforlag Trin 5: Rapportering Datagrundlaget Analysen er baseret på følgende kilder: Gennemgang af 340 sager/personer i målgruppen i Jobcenter Assens, Faaborg-Midtfyn, Fredericia, Esbjerg og Åbenrå Spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcentre i regionen vedrørende best practice Interview med 17 lokale virksomheder, som har erfaring med målgruppen plus to projekter

7 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 5 Tre fokusgruppeinterview med sagsbehandlere i Jobcenter Svendborg, Jobcenter Åbenrå og Jobcenter Fredericia Tre fokusgruppeinterview med unge i Jobcenter Svendborg, Jobcenter Åbenrå og Jobcenter Fredericia Interview med tre UU-centre (Fredericia, Assens og Åbenrå) Analyser af data fra DREAM sammenkørt med oplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende bl.a. uddannelse, antal børn, beskæftigelse mv. I bilag 1 findes en mere detaljeret oversigt over datagrundlaget. 1.3 Opbygning af rapporten Rapporten indeholder foruden dette kapitel fire yderligere kapitler: Kapitel 2 indeholder en præsentation af hovedkonklusioner og anbefalinger. Kapitel 3 indeholder en kortlægning af sammensætningen af målgruppen med hensyn til en række relevante baggrundsvariabler samt en sammenligning af målgruppen med de unge, der bliver selvforsørgende. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af de væsentligste barrierer, som målgruppe står overfor, samt en kategorisering af målgruppen i fem hovedtyper. Endelig indeholder kapitel 5 en redegørelse for en række af de initiativer, som jobcentrene allerede har iværksat, samt en præsentation af initiativer, som kan iværksættes overfor de fem hovedtyper af unge.

8 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 6 2 Hovedkonklusioner og anbefalinger 2.1 Hovedkonklusioner Resultaterne af denne analyse viser, at en stor del af de ledige årige, som er på enten kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, og som har været ledige i mere end 13 uger, ofte har andre og mere tungtvejende problemer at slås med end ledighed. De væsentligste barrierer De tre væsentligste barrierer som gruppen står overfor er psykiske problemer dårlig skolebaggrund fysiske helbredsproblemer. Kun relativt få har misbrugsproblemer og/eller plettet straffeattest. Unge uden barrierer unge i alt i målgruppen Mange kvinder og indvandrere Lavt uddannelsesniveau Samtidig kan det konkluderes, at der fortsat er en del unge, som ikke umiddelbart har nogen barrierer i forhold til job eller uddannelse. Gruppen består bl.a. af unge mødre og kvinder på barsel. Samlet betragtet så er der i alt ledige mellem 18 og 29 år i Beskæftigelsesregion Syddanmark, som modtager enten kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og som har været ledige i mindst 13 ud af de sidste 52 uger. De unge udgør 68 procent af samtlige ledige mellem 18 og 29 år, og 4,3 procent af samtlige unge i aldersgruppen med bopæl i Syddanmark. Sammenholdt med gruppen af unge mellem 18 og 29 år i regionen som helhed, så er målgruppen i denne analyse karakteriseret ved, at der er væsentligt flere kvinder end mænd, flere årige og flere indvandrere/efterkommere, samt flere med et eller flere børn. Gruppen har endvidere en markant svagere uddannelsesbaggrund end de unge generelt. Konkret har 83 procent af målgruppen højst en 10. klasse. Den tilsvarende andel blandt de unge i samme aldersgruppe i regionen som helhed er kun 40 procent.

9 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 7 I tilknytning hertil skal det nævnes, at cirka 21 procent af ungegruppen er stoppet med en uddannelse mindst en gang, mens 10 procent er stoppet med en uddannelse mere end en gang 1. Uddannelsesindsatsen skal styrkes Gennem de sidste to år er der blevet færre i målgruppen, men de er blevet svagere Der er således virkelig brug for en målrettet indsats i forhold til både at øge antallet af unge, der får en erhvervsuddannelse, og i forhold til at fastholde de unge i uddannelsessystemet. Men set i lyset af de øvrige barrierer, som målgruppen står over for, er det samtidigt helt nødvendigt, at indsatsen foregår parallelt med en målrettet indsats i forhold til at løse de kerneproblemer en stor del af gruppen står over for i form af psykiske problemer, fysiske helbredsproblemer manglende sociale og personlige kompetencer, misbrugsproblemer mv. Set over de sidste to år er der blevet færre unge ledige på kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse - men gruppen er blevet svagere. Der er således sket et fald i andelen, som sagsbehandlerne vurderer matcher arbejdsmarkedets krav helt eller delvist (fra 50 % til 39 %). Der er ligeledes sket et fald i andelen af målgruppen, der har en højre uddannelse end en grundskoleuddannelse (fra 14 % til 9 %), og i andelen af personer, der ikke har børn (fra 77 % til 68 %). Det er derfor heller ikke overraskende, at gruppen har meget omfattende ledighedserfaringer. Halvdelen af de unge i målgruppen har således været ledige i mindst 75 procent af ugerne i de sidste to år. Fra 2005 til 2007 er der dog sket et fald i andelen af unge i målgruppen, der har haft så stor ledighed. Selvom gruppen er blevet svagere er der imidlertid fortsat mange i matchkategori 1-3, der burde kunne komme i arbejde eller uddannelse. En stor del af disse tilhører kategorien af unge, som ifølge deres sagsbehandlere ingen barriere har i forhold til job og uddannelse. Der er således stadig nogle "lavthængende frugter" i forhold til at reducere andelen af unge på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. 5 hovedtyper af ledige I forbindelse med analysen har vi identificeret fem hovedtyper af ledige. Unge uden barrierer Unge der er ressourcesvage Unge der har psykiske problemer Unge der har misbrugsproblemer Unge der har fysiske helbredsproblemer Disse fem grupper fremgår af oversigten nedenfor. 1 Kilde: Gennemgang af 340 sager/personer i Jobcenter Assens, Jobcenter Åbenrå, Jobcenter Fredericia, Jobcenter Faaborg-Midtfyn og Jobcenter Esbjerg

10 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 8 Tabel 2.1 Karakteristika ved de fem hovedtyper af ledige mellem 18 og 29 år Gruppen af unge med psykiske problemer er den største af de fem hovedtyper af ledige årige (ca unge). Herefter følger først de ressourcesvage, (ca unge), og dernæst gruppen med fysiske helbredsproblemer (ca unge) og efterfølgende gruppen uden barrierer (ca. 800 unge) og endelig den mindste gruppe med misbrugsproblemer (ca. 450 unge). 2 Der eksisterer også en række institutionelle barrierer Resultaterne af denne analyse peger imidlertid på, at det ikke alene er de unges manglende kompetencer og særlige problemer, som er skyld i, at situationen er, som den er i dag. Jobcentrene har i høj grad erkendt, at her er der et problem, der skal tages fat på, men det ser ud til, at man mange steder har været usikre på, dels årsagerne til den manglende succes med at få gruppen ud på arbejdsmarkedet, dels har manglet de nødvendige redskaber. Dermed ikke sagt, at der ikke har været iværksat initiativer over for gruppen, for det har der. Men initiativerne har i høj grad taget udgangspunkt i den række af redskaber, der i dag er i LAB loven. Der er i denne henseende især gjort brug af redskaberne "Opkvalificering og vejledning" samt "Virksomhedspraktik". Herudover har flere jobcentre iværksat målrettede aktiveringsprojekter med henblik på enten at teste den enkeltes arbejdsevne og/eller optræne særlige kompetencer såsom øget motivation, stabilitet, selvværd, sociale- og personlige kompetencer mv. Endelig har en del af de unge med psykiske problemer været 2 Vær opmærksom på, at den enkelte unge kan have flere barrierer og kan derfor være medregnet i flere grupper af hovedtyper.

11 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 9 friholdt fra deres rådighedsforpligtelse i en periode med henblik på udredning af deres problemer. Men netop fordi gruppen typisk har flere problemer udover ledighed, så er beskæftigelse og uddannelse sandsynligvis ikke alene løsningen. Der skal ske en parallelindsats med mulighed for at trække på den række af redskaber og den ekspertise, der er tilrådighed i andre afdelinger/forvaltninger i kommunen. Det er samtidigt vigtigt, at indsatsen er håndholdt, helhedsorienteret og individuel, samt at der tages fat i gruppen så tidligt som muligt og helst før de som 18-årige dukker op i jobcentret, jf. anbefalingerne nedenfor. Indsatsen fremover Kontaktperson - fuld styrke Helhedsindsats Behandling og genoptræning 2.2 Anbefalinger Som nævnt ovenfor er mange af de unges problemer af en sådan karakter, at de oftest skal håndteres konkret i forhold til den enkelte. Det er typisk sociale og psykiske problemer, der giver de unge adfærdsmæssige vanskeligheder i forhold til skole og job, ligesom de har problemer i forhold til de sociale relationer, familie venner, kæreste mv. Det er en udfordring for sagsbehandlerne i jobcentret, som både praktisk og fagligt har svært ved at håndtere disse unges problemer. Som sagt af sagsbehandlere: "Vi er ikke psykologer eller pædagoger". Sagsbehandlerne har altså behov for at kunne videregive denne gruppe af unge til aktiviteter, hvad enten det er i virksomheder eller i kommunale afklaringsprojekter, som kan arbejde med de unge, så de enten kommer i uddannelse eller job. Det betyder, at mange unge, som påpeget ovenfor, har behov for en håndholdt individuel og helhedsorienteret indsats med mulighed for at kombinere redskaberne i LAB-loven og Serviceloven. Det kan f.eks. være en kontaktperson, der hjælper den unge med at få styr på sit privatliv, herunder pengeproblemer samt hjælper med fastholdelse i virksomhed, uddannelse mv. Den helhedsorienterede indsats betyder i en række tilfælde, at der skal være et tilbud til den unge, hvor der både er tilknyttet psykiater, psykolog, pædagog og socialrådgiver, som koordineret skal hjælpe den unge videre. Der har været nogle eksempler på, at jobcentre har iværksat foranstaltninger med en helhedsorienteret indsats, hvor der også er kontaktperson, der kan hjælpe den unge på alle tider af døgnet 7 dage om ugen. Denne type indsats er naturligvis for de unge, der har størst vanskeligheder, men grundkonceptet vil kunne imødekomme mange af de unges behov. Undersøgelsen har vist, at der en del af de unge, som har problemer, der er behandlingskrævende - enten psykiske eller somatiske sygdomme. Den største gruppe er unge med psykiske problemer, det kan være angst, depression, social fobi, borderline eller skizofreni. De har brug for psykiatrisk eller psykologisk bistand, som umiddelbart ligger ud over, hvad jobcentret kan hjælpe med. Det skal dog nævnes, at flere af kommunerne har iværksat projekter, hvor der gives behandling for bedre at kunne få de unge tilbage på arbejdsmarkedet, selv om behandlingsansvaret i denne sammenhæng ligger i regionerne. Derudover er

12 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 10 der en gruppe med somatiske lidelser, f.eks. dårlig ryg eller dårligt knæ, som har behov for behandling/genoptræning, før de muligvis kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Disse venter typisk på et behandlings- og/eller genoptræningstilbud fra regionerne eller er i gang med et forløb. Endelig er der en gruppe, som kunne have behov for at komme i misbrugsbehandling. Denne gruppe har ofte behov for en indsats inden, som kan motivere dem til at starte i behandling. Beskæftigelses- og socialforanstaltning Ovenstående typer af tilbud ligger i grænselandet mellem LAB-loven og Serviceloven, men for de fleste jobcentre har det været nødvendigt at tilpasse vejlednings- og afklaringsforløb, så de kan indfri det mere socialpædagogiske sigte, der er behov for i ungegruppen. Det skyldes ofte, at det er vanskeligt at etablere samarbejde med socialafdelingerne, dels fordi det kan forsinke sagsbehandlingstiderne og dels fordi de kommunale budgetter for socialpædagogiske foranstaltninger er begrænsede. Et andet problem er, at sociale foranstaltninger ikke tæller som aktiveringstilbud. Det betyder, at kommunen får mindre refusion - 35% i stedet for 65%, hvis der iværksættes et tilbud efter serviceloven. Det er en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur, særligt når store dele af målgruppen har behov for sociale foranstaltninger, som kan betyde at de unge i stedet tilbydes aktiveringsprojekter, der ikke tager hånd om de udfordringer, de har. Diverse aktiveringsprojekter Der er endvidere en række af de unge, som ikke har helt så store psykiske eller somatiske problemer. Det er ofte lettere psykiske problemer, f.eks. lavt selvværd og så en række adfærdsmæssige problemstillinger - de kan have svært ved at indordne sig i sociale sammenhænge. For den gruppe kan der iværksættes en række aktiveringsprojekter med fokus på: at styrke de unges selvværd og sociale og personlige kompetencer at styrke de unges motivation og stabilitet at styrke de unges viden om arbejdspladskultur Afklaringsforløb Særlige uddannelsestilbud Der er en gruppe af de unge, hvor det er svært at vurdere, hvad de reelt vil kunne klare i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Deres respektive problemer kan være meget forskellige, det kan være psykiske problemer eller en dårlig ryg. For den gruppe skal der anvendes afklaringsforløb, det kan både være i revainstitutioner, kommunale projekter, uddannelsesinstitutioner eller i virksomheder med muligheder for at rumme den gruppe. Det har vist sig at jobcentrene i regionen anvender mange forskellige typer af afklaringsforløb afhængig af de lokale muligheder og den unges problemstillinger. Undersøgelsen har vist at en meget stor del af de unge har en svag skolebaggrund. Årsagerne, til at de har klaret sig dårligt, kan være flere, f.eks. psykiske problemer eller en opvækst i et socialt belastet miljø. Samtidig har skolens rammer ikke kunnet rumme de unge, og de er derfor ikke skolestærke og kan have meget svært ved at få en uddannelse.

13 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 11 Der findes i dag en lang række muligheder for at kunne tilbyde specialtilpassede eller særligt tilrettelagte uddannelsestilbud. Det kan være Erhvervsfaglig Grunduddannelse eller særligt tilpassede skoleforløb, f.eks. på teknisk skole. Det vil være hensigtsmæssigt, at jobcentre og uddannelsesinstitutioner indleder et tættere samarbejde med henblik på at støtte de unge til at kunne gennemføre en uddannelse. Uddannelse til alle Brug af mentorer Rollemodeller - de unge selv Tilbud til de fem hovedtyper Denne undersøgelse har desuden vist, at der er behov for en styrket indsats mellem UU-centre og jobcentre i forhold til at sikre målgruppen uddannelse. Der er som vist tidligere næsten dobbelt så mange uden anden uddannelse end folkeskolen i målgruppen sammenlignet med regionen i øvrigt. Denne udfordring bliver ikke mindre af det landspolitiske mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have uddannelse. Jobcentrene og UU-centrene må derfor gå i dialog omkring, hvordan indsatsen kan tilrettelægges. Samspillet mellem parterne er dog forskellig fra kommune til kommune - nogen har meget tæt samarbejde og positive resultater, andre har kun et beskedent samarbejde. Målsætningen om "uddannelse til alle" vil være en kæmpe udfordring for jobcentrene, UU-centrene og uddannelsesinstitutionerne i øvrigt i de kommende år. Både de unge, sagsbehandlere, UU-centre og virksomheder peger på, at der er udbredt behov for anvendelse af mentorer. Det kan være i forbindelse med uddannelse, virksomhedspraktik eller løntilskud. Mentorerne kan være den mere formaliserede form som findes i lovgivningen, hvor mentorerne er uddannede, og der er en organisation omkring dem i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen. Det kan også være den mere enkle, hvor en virksomhed eller uddannelsesinstitution konkret udpeger en kontaktperson, der har den daglige kontakt til den unge. Mange af de unge vil have behov for den støtte mentoren vil kunne give, f.eks. svare på spørgsmål, give sparring på adfærd, skabe kontakt til andre kolleger mv. En række sagsbehandlere og unge har peget på, at det vil styrke de svage eller utilpassede unge, hvis nogle af de mere velfungerende unge kunne fungere som rollemodeller for den svagere gruppe. Det kan være at vise, hvordan man tager fat i en virksomhed - f.eks. går ud og søger job uopfordret. Det kan også handle om, at rollemodellen fortæller om, hvordan det fungerer på en virksomhed, hvad man kan og ikke kan, og hvad der typisk forventes mv. I nedenstående skema er givet en række eksempler på indsatser i forhold til de fem hovedtyper af unge ledige:

14 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 12 Tabel 2.2 Forslag til indsatser overfor de ledige mellem 18 og 29 år Som det kan ses, er der overlap mellem metoderne i forhold til de enkelte grupper. Særligt for ressourcesvage og dem med psykiske problemer er der et overlap, bortset fra at de ressourcesvage oftest ikke skal have psykiatrisk/psykologisk behandling. Men der vil dog ofte være forskellig fokus afhængig af om der er tale om ressourcesvage med udad reagerende adfærd eller unge med psykiske problemer, som f.eks. angst. De vil derfor ofte ikke kunne fungere optimalt i samme tilbud. Det samme gælder for dem med misbrugsproblemer. Her er der udfordringer i forhold til samarbejde med misbrugsbehandlingstilbud, og der er typisk en særlig pædagogisk tilgang til misbrugere. Det skal dog nævnes, at nogle typer af tilbud kan rumme alle typerne af problemstillinger, fordi de er i stand til at tage udgangspunkt i den unges problematikker. Ingen barrierer Samarbejde på tværs For de unge uden barrierer skal indsatsen rettes mod at få dem til at tage ansvar for egen forsørgelse eller eventuelt uddannelse. Det er en gruppe, hvor der relativt hurtigt vil kunne sættes ind, omend det ikke nødvendigvis er nemt at få dem i beskæftigelse, hvis de ikke selv ønsker det. Som det kan ses af de mange forskellige typer af problemer de unge står overfor, og de mange værktøjer som skal anvendes, så involverer indsatsen mange aktører. I nogle situationer er det sagsbehandleren i jobcentret, der skal koordinere indsatsen mellem de enkelte aktører, hvilket kan være ganske ressourcekrævende og vanskeligt. I andre situationer bliver opgaven lagt over til et projekt, som måske selv løser en række af opgaverne og derudover koordinerer med de øvrige aktører. I de tungere sager styrker det sagsbehandlingen, at opgaven lægges samlet i et projekt, men det er forbundet med relativt store omkostninger. En række af jobcentrene har arbejdet med at styrke samarbejde med børne- og ungeområdet, således at der er koordineringsmøder, om hvad der skal

15 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 13 ske i forhold til unge, der nærmer sig de 18 år. Det har hjulpet til at styrke overgangen til voksen og de tilbud, som kommunen nu kan stille til rådighed. Under alle omstændigheder har jobcentrene en udfordring i forhold til at få et organisatorisk set-up, der kan håndtere denne udfordring. Fælles tilbud og videndeling Det er på tværs af de forskellige delelementer i undersøgelsen blevet tydeligt, at jobcentrene har forskellige muligheder og tilbud i forhold til de unge. Der er stor kreativitet i jobcentrene i forhold til at udvikle tilbud, men der er også en begrænsning for, hvad hvert jobcenter har mulighed for at udvikle. Det skyldes bl.a., at de enkelte målgrupper kan være små i jobcentrene, samtidig med at der i regionen er forholdsvis mange. Det er derfor vores anbefaling, at beskæftigelsesregionen i samarbejde med jobcentrene indsamler viden og faciliterer etablering og udvikling af tilbud til ungegruppen. Det kan eventuelt ske som fællesudbud for regionen.

16 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 14 3 Hvem er de ledige årige? 3.1 Indledning Dette kapitel beskriver de årige i målgruppen på grundlag af analyser foretaget ved hjælp af register-data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAMdatabase og supplerende data fra Danmarks Statistik 3. Problemstillinger Analyserne belyser følgende problemstillinger: - Hvor mange og hvem er de unge i målgruppen i regionen som helhed vurderet ud fra køn, alder, etnisk baggrund, uddannelse, matchkategori, ledighedsgrad de seneste 2 år, samt forsørgelsesgrundlag de seneste 2 år. - Hvordan har udviklingen været fra mht. til antallet af personer i målgruppen - og målgruppens sammensætning på køn, alder, etnisk baggrund, uddannelse, matchkategori og ledighedsgrad de seneste 2 år? - Hvilke forskelle kan der på grundlag af DREAM-databasen identificeres på de unge i målgruppen, der bliver selvforsørgende og de unge, der ikke gør? - Hvordan fordeler hele regionens ledige unge sig på de identificerede hovedgrupper af unge? 3 DREAM-databasen er en forløbsdatabase baseret på data fra Beskæftigelses-, Social- og Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt AMFORA. Databasen omfatter samtlige personer, der har modtaget visse offentlige overførselsindkomster fra medio 1991 og frem. Arten af ydelse angives ugevis for hver enkelt person. Databasen ajourføres kvartalsvis tre måneder forskudt og er således helt unik med hensyn til aktualitet.

17 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp unge i målgruppen Stor overvægt af kvinder 3.2 Hvem og hvor mange er de ledige årige? I uge 48 i 2007 var der i alt unge mellem 18 og 29 år i Syddanmark, der modtog kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og som havde været ledige i mindst 13 ud af de sidste 52 uger. De unge i målgruppen udgør 68 procent af samtlige ledige mellem 18 og 29 år, og 4,3 procent af samtlige unge i aldersgruppen med bopæl i Syddanmark. Langt de fleste i denne målgruppe er kvinder. Som det ses af Figur 3.1 er det tilfældet for næsten to tredjedele af målgruppen 4. Mændene udgør 38 % af målgruppen. Figur 3.1. Ledige årige i målgruppen opdelt efter køn. Mænd 38% Kvinder 62% Note: Målgruppen er opgjort uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.. De årige er overrepræsenterede 14 % af målgruppen var år, 44 % var år og 42 % var år (Figur 3.2). Dermed var de årige lidt overrepræsenterede i målgruppen i forhold til Syddanmarks årige befolkning som helhed - hvor de årige udgjorde 40 %. Sammenlignet med befolkningen var der derimod færre årige i målgruppen. De årige udgjorde således 19 % af befolkningen i alderen år. 4 En af årsagerne til, at kvinderne er overrepræsenteret kan være, at de er på barsel. Denne gruppe kan vi ikke udskille, da de ikke nødvendigvis vil være på en anden ydelse.

18 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 16 Figur 3.2. Ledige årige i målgruppen opdelt efter alder år 14% år 42% år 44% Note: Målgruppen er opgjort uge Alder viser de unges alder den 30. nov Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Figur 3.3. Ledige årige i målgruppen opdelt efter etnisk baggrund. Indvandrere/ efterkommere fra ikkevestlige lande 17% Indvandrere/ efterkommere fra vestlige lande 2% Dansk oprindelse 81% Note: Målgruppen er opgjort uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.

19 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 17 Indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede Langt de fleste ledige i målgruppen har dansk baggrund (81 %), men indvandrere og efterkommere udgør en lidt større del af målgruppen end af de unge i Syddanmark som helhed. Som det ses af Figur 3.3, er ca. hver femte af de ledige i målgruppen indvandrer eller efterkommer - specielt fra ikke-vestlige lande. Blandt de unge i Syddanmark er den tilsvarende andel 11 %. Figur 3.4. Ledige årige i målgruppen opdelt efter civilstand. Gift 9% Fraskilt / enkemk 3% Ugift 88% Note: Målgruppen er opgjort uge Civilstand er opgjort ult Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Civilstand Meget svag uddannelsesbaggrund 9 % af de unge ledige er gift - 88 % er ugifte (Figur 3.4). Disse andele svarer meget godt til de tilsvarende andele blandt de unge i regionens befolkning. 3 % er fraskilt eller har mistet deres ægtefælle. Denne gruppe er dermed overrepræsenteret i forhold til de unge i befolkningen, hvor andelen er 1 %. Uddannelsesmæssigt er der tale om en meget svag gruppe. 83% af de unge ledige har således en grundskole-uddannelse som højeste uddannelse (Figur 3.5). Til sammenligning var den tilsvarende andel 40 % blandt de unge i regionen som helhed. Det er altså kun ganske få som har en uddannelse relevant for arbejdsmarkedet. Hertil kommer en gruppe omfattende 8 % af målgruppen med uoplyst uddannelsesbaggrund. Størstedelen af denne gruppe består af unge med indvandrerbaggrund. Også denne gruppe med uoplyst uddannelsesbaggrund er større end blandt regionens unge som helhed (hvor 5 % har uoplyst uddannelsesbaggrund).

20 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 18 Figur 3.5 Ledige årige i målgruppen opdelt efter fuldført uddannelse. Almen gymnasial 4% Erhvervsgymnasial 1% Erhvervsfaglig udd. 4% Grundskole kl. 73% Videregående udd. 0% Uoplyst 8% Grundskole kl. 10% Note: Målgruppen er opgjort uge Uddannelse viser de unges højeste fuldførte uddannelse i oktober Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Andelen af målgruppen, der havde gennemført en gymnasial uddannelse, var 5 % - mod 21 % blandt regionens unge. Andelen af de unge ledige, der havde gennemført en erhvervsfaglig uddannelse var 4 % - mod 24 % af regionens unge, og endelig var andelen, der havde gennemført en videregående uddannelse, 0 % - mod 11 % af regionens unge.

21 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 19 Figur 3.6. Ledige årige i målgruppen opdelt efter matchgruppe. Matchgruppe 5: Ingen match 12% Foreløbig 2% Matchgruppe 1: Umiddelbar match 4% Matchgruppe 2: Høj grad af match 14% Matchgruppe 4: Lav grad af match 49% Matchgruppe 3: Delvis match 19% Note: Målgruppen er opgjort uge Matchgruppe viser de unges matchgruppe ult I figuren og analysen er der set bort fra 232 unge, hvor matchgruppe er uoplyst. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Mange har væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer Figur 3.6 illustrerer tydeligt, at en stor del af målgruppen har så væsentlige begrænsninger i deres kompetencer og ressourcer, at de har svært ved at finde job på det ordinære arbejdsmarked uden en særlig indsats. Sagsbehandlerne vurderede således i slutningen af 2007, at 61 % af målgruppen var i matchgruppe 4: lav grad af match (49 %), eller 5: Ingen match (12 %). 39 % af de unge i målgruppen var i matchgruppe 1-3, dvs. umiddelbar, høj grad, delvis eller foreløbig match. Omfattende erfaringer med ledighed Der er tale om en gruppe med omfattende erfaringer med ledighed. En stor del af målgruppen har således været hårdt ramt af ledighed de sidste par år. 71 % af de unge i målgruppen har en ledighedsgrad på mindst 50 % i de sidste 2 år, svarende til at de har været ledige i mindst halvdelen af ugerne i disse 2 år. 51 % af målgruppen har været ledige i mindst 75 % af ugerne. Kun godt hver tiende af de unge i målgruppen har en ledighedsgrad på under 25 % (Figur 3.7).

22 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 20 Figur 3.7. Ledige årige i målgruppen opdelt efter omfanget af ledig hed i de sidste 2 år. Ledighedsgrad under 25% 11% Ledighedsgrad % 51% Ledighedsgrad 25-49% 18% Ledighedsgrad 50-74% 20% Note: Målgruppen er opgjort uge Ledighedsgraden viser andelen af uger med ledighed de sidste 2 år. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Figur 3.8. Ledige årige i målgruppen opdelt efter om de havde børn den 1. januar Yngste barn 0-3 år 27% Ingen børn 68% Yngste barn 4 år el mere 5% Note: Målgruppen er opgjort uge Yngste barns alder er opgjort den 1. januar Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.

23 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 21 Mange har børn Sammenlignet med regionens årige har en dobbelt så stor del af de unge i målgruppen børn. 32 % af målgruppens unge havde børn ved indgangen til 2007 (Figur 3.8). Blandt de unge i regionen var den tilsvarende andel 16 %. Forsørgelsesgrundlaget de sidste 2 år 3.3 Forsørgelsesgrundlag Hvad har været de unges forsørgelsesgrundlag de seneste 2 år? Svaret fremgår af Tabel % af målgruppen har i mindst en uge ikke modtaget offentlig overførselsindkomst jf. DREAM-databasen i løbet af perioden fra uge uge Godt en fjerdedel (26 %) har modtaget SU, og stort set hele gruppen har modtaget kontanthjælp - hvilket ikke er overraskende set i lyset af, hvordan målgruppen er defineret. 9 % af målgruppen har modtaget sygedagpenge inden for de seneste 2 år. Tabel 3.1. Andel af målgruppen, der har modtaget de viste former for forsørgelse inden for de seneste 2 år. Forsørgelsesform inden for de seneste 2 år Ingen offentlig overførselsindkomst 59 % SU 26 % Kontanthjælp 97 % Introduktionsydelse 3 % Starthjælp 3 % Løntilskud i forbindelse med kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 5 % Forrevalidering, revalidering 5 % Sygedagpenge 9 % Barselsdagpenge, børnepasningsorlov 2 % Arbejdsløshedsdagpenge 2 % Note: Målgruppen er opgjort uge De unge kan have modtaget flere former for forsørgelse i løbet af de 2 år, hvorfor summen af procent-andele er større end 100 %. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Målgruppen er blevet mindre de sidste 2 år og svagere 3.4 Har gruppen ændret sig de sidste to år? Der er sket et væsentligt fald i målgruppens størrelse fra 2005 til Opgjort på grundlag af DREAM-databasen var der personer i målgruppen i uge Dette antal var faldet 22 % til personer i uge Samtidig med dette fald har udviklingen ført til, at målgruppen alt i alt synes svagere i slutningen af 2007, end den var i slutningen af Der er således sket et fald i andelen af målgruppen, som sagsbehandlerne vurderer matcher arbejdsmarkedets krav helt eller delvist (fra 50 % til 39 %). Der er ligeledes sket et fald i andelen af målgruppen, der har mere end en grundskoleuddannelse (fra 14 % til 9 %), og i andelen der ikke har børn (fra 77 % til 68 %).

24 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 22 men andelen med høj ledighedsgrad er også faldet Samtidig er der dog også sket et fald i andelen af målgruppen, der har haft en meget høj ledighedsgrad (over 75 %) i de foregående 2 år. Herudover er der i løbet af perioden sket et fald i andelen af 25-29årige og i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Endelig er andelen af kvinder blevet et procentpoint større i løbet af perioden. Tabel 3.2. Målgruppens sammensætning på udvalgte kendetegn og Køn: Kvinder 61% 62% Mænd 39% 38% Alder: år 13% 14% år 42% 44% år 45% 42% Etnisk baggrund: Dansk oprindelse 77% 81% Indvandrere/ efterkommere - vestlige lande 2% 2% Indvandrere/ efterkommere - ikke-vestlige lande 21% 17% Uddannelse: Uoplyst 7% 8% Grundskole kl. 11% 10% Grundskole kl. 68% 73% Almen gymnasial 6% 4% Erhvervs-gymnasial 2% 1% Erhvervsfaglig udd. 5% 4% Videregående udd. 1% 0% Matchgruppe: Matchgruppe 1: Umiddelbar match 7% 4% Matchgruppe 2: Høj grad af match 13% 14% Matchgruppe 3: Delvis match 25% 19% Matchgruppe 4: Lav grad af match 38% 49% Matchgruppe 5: Ingen match 12% 12% Foreløbig 5% 2% Ledighedsgrad de sidste 2 år: Ledighedsgrad under 25% 9% 11% Ledighedsgrad 25-49% 15% 18% Ledighedsgrad 50-74% 19% 20% Ledighedsgrad % 57% 51% Børn? Yngste barn 0-3 år 18% 27% Yngste barn 4 år el mere 4% 5% Ingen børn 77% 68% Note: Målgrupperne i de to år er opgjort uge og uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAMdatabasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.

25 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 23 Hvem bliver selvforsørgende - hvem gør ikke? Disse grupper har klaret sig bedst 3.5 Hvem bliver selvforsørgende - og hvem gør ikke? Hvem er det især, der bliver selvforsørgende - og hvem er det, der ikke gør det? Det er spørgsmålet i det følgende. For at besvare dette har vi taget udgangspunkt i målgruppen i uge , og undersøgt hvor mange og hvem, der var selvforsørgende i alle ugerne 45, 46, 47 og 48 i 2007, dvs. 2 år senere. Som selvforsørgende har vi medregnet personer, der ikke modtog nogle af de former for offentlig forsørgelse, der indgår i DREAM-databasen, samt personer der modtog SU eller var voksenlærlinge i de nævnte uger. Personer, der modtog barselsdagpenge eller var på børnepasningsorlov, har vi medregnet som selvforsørgende i det omfang, de i ugen inden overgang hertil var selvforsørgende med den nævnte definition. I analysen indgår alene personer, der både boede i region Syddanmark ult og ult Der ses således bort fra unge, der er flyttet fra eller til regionen i mellemtiden. Som det fremgår af de følgende figurer, er de, der har klaret sig bedst i løbet af de to år, unge i matchgruppe 1, 2 og 3 (i den nævnte rækkefølge), unge der har afsluttet en uddannelse ud over grundskoleniveau, unge der havde relativt kort ledighedserfaring i 2005, mænd, de årige, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande samt unge uden børn. Figur 3.9. Andel af målgruppen i 2005, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter køn. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 66% 34% Kvinder Selvforsørgende 59% 41% Mænd Ej selvforsørgende Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge , der var selvforsørgende i alle ugerne 45, 46, 47 og Selvforsørgende omfatter personer, der ikke modtog offentlige ydelser jf. DREAM samt modtagere af SU og voksenlærlinge i de nævnte uger - dog således at personer, der modtog barselsdagpenge eller var på børnepasningsorlov, ligeledes regnes som selvforsørgende, hvis de i ugen inden overgangen hertil var selvforsørgende med den nævnte definition - ellers regnes de som 'ej selvforsørgende'. Analysen omfatter alene personer, der både boede i Syddanmark ult og ult Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.

26 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 24 Kvinderne klarer sig ikke lige så godt som mændene Som det fremgår af Figur 3.9, er der relativt flere af kvinderne end af mændene i målgruppen i 2005, der ikke var selvforsørgende 2 år senere. Figur Andel af målgruppen i 2005, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter alder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% 58% 54% 56% 55% 65% 68% 68% 68% 67% 69% 72% 44% 42% 46% 44% 45% 35% 33% 32% 32% 33% 31% 28% 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år Selvforsørgende Ej selvforsørgende Note: Se Note til Figur 3.9. Alder viser de unges alder den 30. november Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Jo ældre de unge er ledige, jo dårligere klarer de sig Der er også en tendens til, at jo ældre de unge i målgruppen var i 2005, jo flere af dem var ikke selvforsørgende to år senere. Andelen der ikke er blevet selvforsørgende i løbet af de to år falder således med alderen (Figur 3.10). Figur Andel af målgruppen i 2005, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter etnisk baggrund.. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 64% 36% Dansk oprindelse 57% 63% 43% 37% Indvandrere/ efterkommere vestlige lande Indvandrere/ efterkommere ikke-vestlige lande Selvforsørgende Ej selvforsørgende Note: Se Note til Figur 3.9. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.

27 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 25 Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande klarer sig lige som godt som unge med dansk baggrund Især unge fra Vietnam, Burma, Afghanistan og Iran Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har klaret sig lige så godt som unge i målgruppen med dansk baggrund. En yderligere analyse viser, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i nogle grupper har klaret sig bedre end unge i målgruppen med dansk baggrund. Det gælder i særlig grad for mændene, for de årige, for de unge der højst har en grundskoleuddannelse, for unge med en ledighedsgrad under 25 % og for unge med en ledighedsgrad på %. Som det fremgår af den følgende figur er det især indvandrere og efterkommere med en baggrund fra Vietnam, Burma, Afghanistan og Iran der har klaret sig godt, mens andelen, der er blevet selvforsørgende, er lavest blandt unge i målgruppen med en baggrund fra Somalia og Jugoslavien (Figur 3.12). Figur Andel af indvandrere og efterkommere i målgruppen fra ikke-vestlige lande, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter oprindelsesland. 100% 90% 80% 70% 60% 75% 74% 72% 68% 68% 65% 63% 59% 53% 53% 45% 44% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 25% 26% 28% 32% 32% 35% 37% 41% 47% 47% 55% 56% SOMALIA JUGOSLAVIEN JUGOSLAVIEN, FORB.REP. STATSLØS LIBANON IRAK BOSNIEN-HERZOGOVINA TYRKIET IRAN AFGANISTAN BURMA VIETNAM Selvforsørgende Ej selvforsørgende Note: Se Note til Figur 3.9. Figuren her omfatter kun unge fra lande, hvor mindst 30 personer var i målgruppen i uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Klar sammenhæng mellem matchgruppe og andelen der bliver selvforsørgende Men en optimalt succesrig indsats ville have givet et andet billede Der er en klar sammenhæng mellem sagsbehandlernes vurdering af de unges ressourcer og kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet og andelen, der blev selvforsørgende i løbet af perioden. Sagsbehandlernes vurdering svarer således relativt godt til de unges chancer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Ikke desto mindre var hver fjerde af de unge i matchgruppe 1 og omkring halvdelen i matchgruppe 2 og 3 ikke selvforsørgende to år senere. Samtidig må der peges på, at en optimalt succesrig indsats målrettet imod de enkelte unges problemer ville have givet et billede, hvor andelen der var selvforsørgende var nogenlunde lige stor - og tæt på 100 % - i alle matchgrupper - i løbet af en periode på 2-5 år. Sagt på en anden måde så skulle indsatsen blot have været større i forhold til de "tungere" grupper, så de også kom i arbejde/uddannelse i samme omfang som de "lettere" grupper. Dog må det forven-

28 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 26 tes, at indsatsen mod de tungere grupper tager længere tid, hvorfor andelen af selvforsørgende vil være mindre over en 2-årig periode. Figur Andel af målgruppen i 2005, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter matchgruppe ult % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 29% 71% 44% 56% 59% 41% 75% 25% 86% 14% 57% 43% Matchgruppe 1: Umiddelbar match Matchgruppe 2: Høj grad af match Matchgruppe 3: Delvis match Matchgruppe 4: Lav grad af match Matchgruppe 5: Ingen match Foreløbig Selvforsørgende Ej selvforsørgende Note: Se Note til Figur 3.9. Matchgruppe viser de unges matchkategori ult Unge med uoplyst matchgruppe indgår ikke i figuren. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Næsten en femtedel af de unge, der tilhørte målgruppen i uge % svarende til knapt unge - havde ikke nogen matchkategori i slutningen af % af disse unge var selvforsørgende i november dvs. lidt flere end gennemsnittet for målgruppen i Figur Andel af målgruppen i 2005, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter afsluttet uddannelse oktober % 90% 80% 70% 60% 70% 65% 47% 42% 52% 39% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 30% 35% 53% 58% 48% 61% Grundskole kl. Grundskole kl. Almen gymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig udd. Videregående udd. Selvforsørgende Ej selvforsørgende Note: Se Note til Figur 3.9. Uddannelse viser de unges højeste afsluttede uddannelse oktober Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.

29 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 27 Jo dårligere uddannelsesbaggrund, jo dårligere klarer de unge sig En meget stor del af målgruppen har, som vi så tidligere, højst en uddannelse på grundskoleniveau. Og netop disse unge klarer sig væsentligt dårligere end de øvrige unge i målgruppen. 65 % af de unge, der alene havde afsluttet 9. eller 10. klasse i 2005, var således fortsat ikke selvforsørgende 2 år senere (Figur 3.14). Blandt de unge, der havde gennemført en erhvervsfaglig uddannelse, var den tilsvarende andel 52 %, dvs. lavere omend relativt høj - hvilket er endnu et tegn på, at uddannelse næppe kan stå alene i indsatsen over for de unge. Figur Andel af målgruppen i 2005, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter ledighedsgrad i perioden % 90% 80% 70% 60% 46% 50% 57% 72% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 54% 50% 43% 28% Ledighedsgrad under 25% Ledighedsgrad 25-49% Ledighedsgrad 50-74% Ledighedsgrad % Selvforsørgende Ej selvforsørgende Note: Se Note til Figur 3.9. Ledighedsgrad viser andelen af uger med ledighed de to foregående år før 2005 dvs. i perioden fra uge uge Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Jo mere omfattende ledighed, de unge har været ramt af, jo dårligere klarer de sig Jo længere ledighed de unge i målgruppen har været ramt af, jo færre af dem ser ud til at blive selvforsørgende. Blandt unge der fra havde en ledighedsgrad på mindst 75 %, var der 28 %, der var selvforsørgende i For unge med en ledighedsgrad under 25 % var den tilsvarende andel 54 % (Figur 3.15). Andelen, der var selvforsørgende 2 år senere, er lidt højere blandt de unge, der ikke havde børn i 2005 end blandt de unge, der havde børn. Forskellen er dog relativt begrænset (Figur 3.16).

30 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 28 Figur Andel af målgruppen i 2005, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter om de havde børn i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 67% 62% 33% 38% Børn Ingen børn Selvforsørgende Ej selvforsørgende Note: Se Note til Figur 3.9. Forekomsten af børn den 1/ er opgjort ved at regne tilbage på grundlag af oplysninger om børnenes alder den 1/ Det indebærer, at analysen alene omfatter børn, der både var i live den 1/ og den 1/ Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. 3.6 Opsummering Analyserne af målgruppens sammensætning, udvikling og overgang til selvforsørgelse i dette kapitel har alt i alt vist, at: Der er væsentligt flere kvinder end mænd i målgruppen. Samtidig er der en tendens til, at kvinderne har sværere ved at komme ud af ledigheden end mændene. Andelen af kvinder blandt de unge ledige er desuden vokset lidt fra 2005 til dog kun et enkelt procentpoint. Sammenlignet med de unge i region Syddanmark er der lidt flere årige i målgruppen. Der er desuden en tendens til, at jo ældre de unge er, jo færre af dem bliver selvforsørgende - over en periode på 2 år. Andelen af årige i målgruppen er vokset lidt (2 procentpoint) fra 2005 til I forhold til regionens unge som helhed er der flere indvandrere/efterkommere specielt fra ikke-vestlige lande i målgruppen. Denne gruppe ser ud til at klare sig lige så godt mht. overgang til selvforsørgelse som unge med dansk baggrund - i nogle grupper endda bedre. Det sidste er tilfældet blandt mændene, blandt de årige, blandt unge der højst har en grundskoleuddannelse, blandt unge med en ledighedsgrad under 25 % og blandt unge med en ledighedsgrad på %. Indvandrergruppens andel af målgruppen er faldet - og andelen af unge med dansk baggrund er steget - fra 2005 til De unge i målgruppen har - i forhold til de unge i region Syddanmark i øvrigt - en væsentligt svagere uddannelsesbaggrund. Mens 83 % af de unge ledige højst har 10. klasse, er den tilsvarende andel kun 40 % blandt de un-

Analyse af 18-29-årige

Analyse af 18-29-årige Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Startrapport Jobcenter Svendborg April 2007

Startrapport Jobcenter Svendborg April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED... 3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV... 4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER

Læs mere

Ledige unge på Lolland

Ledige unge på Lolland Jobcenter Lolland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Ledige unge på Lolland Maj 2010 Lolland COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Jobcenter

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i Middelfart kommune

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i Middelfart kommune Beskæftigelsesregion Syddanmark og Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i Middelfart kommune Rapport Juni 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Analyse af forsørgelsesgrupper: Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse

Analyse af forsørgelsesgrupper: Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Analyse af forsørgelsesgrupper: Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Indledning I Jobcenter Middelfarts Beskæftigelsesplanen er et af fokuspunkterne, at udarbejde en analyse

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009

Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009 Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008 Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

De ledige 18-29 årige

De ledige 18-29 årige Sundhedsstyrelsen De ledige 18-29 årige Hvem er de og hvad skal der til for at få dem i uddannelse eller job? 1 Sektionsleder Helle Engelund, COWI 2007M01 2007M04 2007M07 2007M10 2008M01 2008M04 2008M07

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3. Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3. Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011 Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3 Middelfart Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011 Udkast til Middelfart Kommunes resultatrevision 2012 1. Indledning Som led i styringen af beskæftigelsesindsatsen,

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 2, 4. sep. 2008 Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig, side 1 Jobindsats.dk har gjort det lettere at arbejde med tal, side 3 Nyt på

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

Politisk Ledelsesinformation

Politisk Ledelsesinformation Politisk Ledelsesinformation ARBEJDSMARKEDSUDVALGET ANALYSE & PROJEKTER Sidst opdateret 07/05/14 med data til og med april måned Generelt DATAKILDER: Tabel 1.1 Tabel 1.2 Tabel 1.3 Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012. Jobcenter Faxes udfordringer, mål og strategier for 2012

Beskæftigelsesplan 2012. Jobcenter Faxes udfordringer, mål og strategier for 2012 Jobcenter Faxes udfordringer, mål og strategier for 2012 Faxe Kommune, d.7.februar 2012 2 Opsummering af Jobcenter Faxes samlede mål og resultatkrav for 2012 Udfordring Mål og resultatkrav Mål 1 Arbejdskraftreserven

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Maj 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast 1 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Halsnæs Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013. Beskæftigelsesplanen er

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Redegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune

Redegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Notat Maj 2011 Redegørelse om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Baggrund For at styrke integrationsindsatsen og hjælpe indvandrere med at få kontakt

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG 2. kvartal 28 September 28 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 1 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010

Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010 Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010 Statistik på baggrund af Jobindsats.dk Nedenstående er mængdestatistikken og rettidighedsopgørelsen baseret på de nationale sammenlignings tal fra

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

LBR NØGLETAL BILLUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL BILLUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 BILLUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere