TIDLIGERE STOFMISBRUGER, NU BORGMESTER

Transkript

1 Egum Expressen Egumvejens Skole 8B - november 2012 Eksplosiv stigning i sager om misrøgt af børn ELEVERNE ER FOR DOVNE Frygtelig hashskæv 14-årig fredericianer Børne familier bliver skræmt TIDLIGERE STOFMISBRUGER, NU BORGMESTER

2 Egumvejens Skole 8B - november side 2 Frygtelig hashskæv 14-årig fredericianer Vi har snakket med en af de 33% om, hvor drastisk hendes liv forandrede sig pga. hashrygning AF Ayse Özuak & Josephine Feddersen -Tidligere hashmisbruger 14 -årig Emma Vilhemsen. (Forto: Josephine Feddersen) Emmas historie - Jeg startede med at ryge hash i starten af sommerferien, et par dage før jeg blev 14 år. Årsagen var gruppepres. Altså de kørte jointen rundt i en cirkel, og så spurgte de op til fle-re gange, om jeg ville have det, så til sidst blev jeg så fristet, at jeg sagde ja. Jeg er heller ikke god til at sige fra, lyder det fra Em-ma Vilhelmsen (navnet er opdigtet. Personens rig-tige navn er redaktionen bekendt), der tidligere har været hashmisbruger. I følge Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2008 har 33 % af de unge prøvet at ryge hash. Hash er det mest udbredte euforiserende stof blandt unge, siger samme undersøgelse også. Emma Vilhelmsen fra tredjedel af de unge, der har prøvet stoffet. Hvordan påvirker det dig? - Det påvirkede mig negativt. Jeg var mere sur, og jeg gad mindre. Og jeg ville helst ikke være hjem-me. Jeg var bare ikke så social, som jeg plejede at være. Jeg kom oftere op at skændes med mine venin-der, med min familie og alle andre jeg var i nær-heden af. Der kom virkel-ig store skænderier, hvor vi råbte hinanden i ansigt-erne. Det er nok en af de største fejltagelser, jeg har gjordt hele mit liv, udtaler Emma. Hash påvirker mange unges hverdag. Nogen bliver så afhængige, at de bare bliver nødt til at tage det til dagligt. Mens andre kan have kontrollen over sig selv og kun ryger stoffet for hyggens skyld, eller hvis de bare har brug for at lukke sig inde i deres egen verden. Stoffet virker sløvende og kan i store doser fremkalde hallucinationer, som gør, at man ser ting, hører lyde og stemmer, som ikke er i det virkelige liv. Stoffet ændrer stemning, sanser og humør. Bl.a. forstærkes følelserne, og man griner måske lettere og mere af noget sjovt eller tager ting mere alvorligt end normalt. Det kan føre til såkaldte grineflip, hvor den, der har røget hash, virker fnisende og euforisk, men det kan også føre til ubehagelig panikangst. De fleste reagerer først udadvendt og siden indadvendt på hash. - Jeg er virkelig ked af, at jeg startede! Fordi jeg ved, at det ikke er særlig sundt. Som sagt påvirkede det min hverdag og gamle veninder. Jeg er heldigvis stoppet, fordi jeg havde nogle gode veninder, der stoppede mig i tide, før jeg blev afhængig, siger Emma. I følge Sundhedsstyrelsens hjemmeside op-øser stoffet hash sig i kroppens fedtvæv og leve-ren, hvorfra det udskilles i kroppen. Det binder sig især til fedtvævet i hjerte, lunger og milt. Forældresansvar - Mine forældre opdagede ikke noget, men jeg tror, at min mor havde en mistanke omkring det, når jeg kom senere hjem, og jeg var anderledes. Jeg kom ikke hjem til tiden, og jeg holdt ikke mine aftaler, fortæller Emma. Hvorfor forældre intet opdager eller opdager et hashmisbrug forsent, har en behandler fra forældrebackup i Helsingør et bud på. - Mit bedste råd til forældre er: Fortæl som du tænker det. Lad være med at holde noget tilbage. Gør det i en ordentlig og respektfuld tone. Vær åben og ærlig. Uden berøringsangst. Og stille og roligt. Man behøver ikke at skyde lige fra hoften. Jeg ved, at der er mange forældre, der ikke kan lide at spørge, om deres børn har problemer med rusmidler. De er bange for svaret. Forældres intuition er god at lytte til, men mange tør ikke at spørge, om deres barn ryger hash eller tager stoffer, fordi de er bange for svaret. Selv om det jo ikke er rart at høre, når ungen siger: - Jeg tager amfetamin i weekenden og hash resten af dagene. Lad det være en del af de daglige snak-ke uden tabu, for det er en del af vores samfund. Men det er vigtigt at få det ud i det åbne som forældre. Selve offeret Emma har nogle gode råd til, hvordan I forældre derude kan afsløre jeres barn. -Hvis de er meget anderledes, end de plejer. Og når de ikke holder deres aftaler og kommer senere hjem. Når de nemt bliver ked af det og meget hurtigt bliver glade igen. Man vil også heller være alene. Det er de råd Emma, har til forældre. Børnefamilier bliver skræmt Børnefamilier bliver skræmt, når de går på McDonald's, fordi de har hørt mange rygter om uhygiejnsk køkken. AF Jesper Holm Nielsen & Kasper Enevoldsen Færdiglaavet mad? Når mor og far tager deres børn med på McDonalds, kan de måske gå ind af døren med en skeptisk følelse i maven af, at den mad, de snart skal spise, er lavet i et uhyiejnisk køkken. Men passer rygterne om et klamt køkken? Fødevarestyrelsen er dog af en helt anden mening, for de har givet McDonalds mere end tre gode smileyer i træk, så de nu har modtaget en såkaldt "elite-smiley", som er den bedste form for godkendelse man kan få. Andre rygter siger, at McDonalds får alting leveret færdiglavet. Det afkræfter medarbejder, Tugce Özuak, som er medarbejder på McDonalds. Dog er der nogle varer, som er færdiglavede. Det drejer sig om deres sursødsovs, deres bøffer, deres burgerboller og kyllingeprodukter. Men Tugce understreger, at hvis maden, de tager op af fryseren om morgenen, ikke er tilfredstillende, tilbereder de den ikke, men smider den ud. Det samme med den mad, som er tilberedt i over ti minutter, men stadig ikke spist. Hygiejnekursus - Ved ansættelse på Mc- Donalds skal man først igennem et hygiejnekursus, som varer et par timer. Kurset skal finde sted, inden der er gået tre måneder af ansættelsen. Det endelige kursusbevis er et borger for, at du ved, hvordan man skal omgås fødevarer, fortæller Tugce Özuak. Desuden kan restauranten få en stor bøde, hvis de ikke lever op til hygiejne-kravene. Undercover-kunder For at hjælpe sig selv sender hver McDonaldsrestaurant en undercoverkunde, som kommer ind, som en ganske almindelig kunde, men som opfanger alt, hvad medarbejderne (Foto: Ayse Özuak) gør. Der er to forskellige slags undercover-kunder, dem som bestilller ved kassen, og den som kommer ved drive-through. Derefter aflægger de en rapport hos chefen. Bagefter kan restauranten ændre deres fejl, hvis der er noget at klage over. Undercover-kunderne aldrig de samme, derfor kan medarbejderne aldrig se om det er en undercover-kunde. Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Birgit Krogh. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. Hold 1: Ali Daniyal Safdar, Matias Tau Buchwald, Michelle Lindhardt Christiansen. Hold 2: Jakob Reiffenstein Jalk, Patrick Nedergaard Pedersen, Rasmus Hildebrand Hougaard Jørgensen. Hold 3: Camilla Louise Hedemann Andersen, Juliane Refsgaard Seeberg, Maria-Louise Rothausen, Tanja Find Hauge Jensen. Hold 4: Ayse Özüak, Jesper Holm Nielsen, Josephine Feddersen, Kasper Enevoldsen. Hold 5: Admir Ferhatbegovic, Charlotte Jensen Spindler, Daniel Kjærgaard, Laura Sadriu. Hold 6: Casper Østergaard Andersen, Kristoffer Jagd Madsen, Olivia Saaby Anholm, Stephanie Nikoline Kilde. Hold 7: Ceren Kos, Maria Bak, Mikkel Wølk Andersen, Stefan Jagd.

3 Egumvejens Skole 8B - november side 3 Generation fucked up Eleverne er for dovne I dag er vi i den tid, hvor vi unge får næsten alt det, vi peger på. Dengang vores forældre var unge, fik de ikke en skid, det siger min mor næsten hele tiden til mig, og at jeg ikke skal brokke mig. Jeg er en pige på 14 år og tilhører generation fucked up - ifølge de voksne i hvert fald. På den skole, som jeg går på, siger de fleste lærere, at man ikke tager sig sammen, og vi skal sparke os selv i røven. Forældre og lærere er alt for dobbeltmoralske De voksne mener, at vi gør så skide mange ting forkerte, men er de selv perfekte? Jeg mener ikke, at de er perfekte. De siger, at vi ikke skal ryge, men alligevel begyndte de selv som 13-årige. De siger, vi skal køre med en fucking grim cykelhjelm, men alligevel kører de ikke selv med cykelhjelm. Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt En klassekammerat fortalte mig, at han havde haft en snak med sin mor. Mor til sin søn i 8 klasse: "Hva' mæ din cykelhjelm?" Sønnen fra generation fucked up svarer: "Hva' med din?" Jeg mener, at de voksne skal se på sig selv og tænke på, om de faktisk selv er perfekte - inden de kommenterer os. I deres handlinger viser de os, hvad de faktisk mener, er det rigtige at gøre. Perfekte forældre må vel få perfekte børn??? Hvad mon vi skal kalde forældre til GE- NERATION FUCKED UP? PERFEKTE??? Hvem har ansvaret? Vi er blevet opdraget af vores forældrer og vores lærere, og resultatet er de utilfredse med. Både os og de voksne har ansvaret, synes jeg. Hvad kan der gøres ved problemet? Lærerne kan hjælpe os med at komme ordentligt i gang og give os et spark i røven. De kan lave undervisningen mere spændende. Generation fucked up er jeres børn! Det er så skide let at sidde og sige, at det er OS, der skider på samfundet og fællesskabet - men det er jer, der har opdraget os! I burde tage jer lige så meget sammen. I voksne mener, at vi er nogle selvoptagede, respektløse drukkenbolte, der ikke tager ansvar - men I har opdraget os, så det er jer, vi har det fra. Flere og flere unge.. Flere unge bliver for dovne. Flere unge drikker alkohol alt for tidligt. Flere unge bliver kriminelle. Hvorfor kan de voksne ikke se, de skal hjælpe? Hvorfor skrive det her? Jeg blev bare lige så fucked up over det her og synes lige, jeg vil dele det hele med jer - så der måske er nogen voksne, der får en lille øjenåbner. Skrevet af Maria Bak og Ceren Kos På billedet ses Andrea, Marie-christine og Anna der har idræt. Foto: Maria Bak Børn og unge bliver federe og federe, og får ikke rørt sig nok. Derfor vil vi gerne undersøge om det er rigtigt, at børn og unge ikke laver nok motion. Vi har valgt at spørge de 3 lærere som står for idræt på Egumvejens Skole om Redaktionen har spurgt 3 gymnastiklærer fra Egumvejens Skole, omkring hvad de synes om idræt og motion. VORES SPØRGSMÅL! Spørgsmål 1: Synes du 2 timers idræt om ugen er nok? Spørgsmål 2: Synes du, de unge er for dovne? Spørgsmål 3: Deltager alle aktivt i dine timer? Rikke Raahede Nielsen 1: Nej, det synes jeg ikke det er. Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde nogen flere timers idræt. 2: Hæhæhææ... Der er stor forskel på, hvor meget idræt man dyrker, når man er et ungt menneske. Jeg tror, der er nogen, der dyrker rigtig meget idræt, og nogen der faktisk slet ikke får rørt sig. 3: Langt de fleste deltager aktivt, så er der selvfølgelig altid nogen, der ikke har så meget lyst til idræt, men ofte hænger det ikke sammen med, at de ikke har lyst til at bevæge sig, så er det, fordi de ikke har lyst til at klæde om sammen med de andre. Kevin Japsen 1: Nej, altså som idrætslærer synes jeg, der sagtens kunne være mere, men det tager jo selvfølgelig plads fra andre fag, også er spørgsmålet: Vil eleverne, og vil lærerne være længere tid i skole eller på arbejde? Det er jo det store spørgsmål. 2: Nej, det synes jeg bestemt ikke, de er, men der er selvfølgelig nogle få, som godt kunne lave noget mere, men generelt, synes jeg, der er god optimisme i forhold til at lave tingene og arbejde i timerne. 3: Største delen gør i hvert fald. Anne Gantzhorn 1: Generelt, så synes jeg ikke 2 timers idræt er nok, men jeg tror, hvis man skal indføre flere idrætstimer i folkeskolen, så mener jeg, man skal tænke mere kreativt og så skal der bevilges flere penge til det. 2: Dovne er måske et meget hårdt ord at bruge om de unge mennesker, men der er generelt for få, der deltager aktivt i foreningslivet. 3: Det kommer meget an på kulturen i klassen. Der er mange klasser, der rigtig godt kan lide faget idræt, og hvor alle deltager, så er der i nogle få klasser, hvor der bliver skabt en kultur, hvor idræt er noget, som man ikke kan lide. De er rigtig svære at have med at gøre. Der vil være nogle få der styrer, at idræt bliver noget negativt.

4 Egumvejens Skole 8B - november side 4 Her bliver din avis trykt Teknologien overtager I nutidens Danmark kommer alt til at gå over computere, ipads, osv. Der er mange skoler, der begynder at få ipads. Men er det det en god ting at udskifte de gamle bøger med ipads? Er lærerne kl-ar til den nye teknologi? Der er mange skoler, der allerede har fået/bestilt ipads og er i fuld gang med dem. Der er dog noget negativt ved ipads, f.eks. Strøm, Internet og Apps. Vi syntes, at det er fint nok med ipads, men til HELE SKOLEN! Det er jo lidt unfair for tredje klasse, hvis femte klasse lige har fået ipads. Det må være svært for lærerne at skulle undervise i den ene klasse med ipads og i den anden med gammeldags bøger. Måske burde kommunen vælge at investere i ipads til hele skolen, frem for enkelte klasser. Det ville give en bedre sammenhæng for både elever og lærere! Erritsø trykkeri. Foto: Jakob Jalk Larmen fra maksinen var så høj, at man skulle råbe hinanden ind i øret, for bare at forstå lidt af det den anden sagde. Lugten var ikke meget bedre. Det lugtede af sved og sure sokker. En arbejdsplas, hvor der bliver trykt tusind aviser i timen med kun 12 medabjdere. I gammle dage var der over 50 mand bare om én avis. De skulle bruge "røv til bænk metoden" og skrive det ene ord, efter det andet. Men i disse tider, er der bare en kæmpe stor maskine, hvor der bliver pumpet aviser ud. Nu skal arbejderne bare op til maskinen og kigge i ny og næ, hvordan det står til, og om alt kører, som det skal. Der var mange hjerneskader før i tiden, men det gjorde trykkerierne noget ved. De fjernede alle kemikalier, der lavede farlige gasser, og fandt et alternativ. Det har også gjordt en forskel for miljøet. Vi spørger arbejderne Patrick har spurgt en anonym medarbejder hos JP/ Politikenshus om, hvordan arbejdstiderne er, og om pågældende gerne vil have dem ændret? Hertil svarede medarbejderen: - Altså vi møder ind på forskudte tider, dvs. at vi kører skift. Nogle gange møder vi ind om eftermiddagen, og får fri om aftnen, og nogle gange møder vi ind om aftenen og får fri om morgnen. Vi arbejder også i weekenden. Det er kun nogle ganske få dage om året, vi ikke arbejder, for eksempel juleaften. Da har vi som regel fri. - Er støjen ikke skadeligt for jeres ører? - Jo. Der står på næsten alle døre, at det er påbudt, man tager hørebøffer på, så snart maskinerne er startet! -Kommer der nogle gasser fra maskinen, der fx kan irritere huden eller lignende? - Altså, der er ikke nogle farlige gasser eller stoffer, som der var førhen. Men det kan godt kradse lidt i halsen. Førhen gjorde man rent i rensebenzin og petrolium, men det gør man ikke i dag. Nu tænker man meget på miljøet, men også meget på de mennesker, der arbejder her. Der var mange hjerneskader førhen, det er der ikke mere. - Hvor mange aviser bliver der produceret i timen? Og hvad sker der, hvis der lige pludselig går noget galt? - Altså, vi trykker ca aviser i timen. Hvis der går noget galt, skal det gå hurtigt, ellers er der mange aviser, der ikke kan bruges. - Hvordan er jeres samarbejde? - Vi er delt op i grupper med seks personer i hver. Alle grupper får tildelt en opgave, men vi har ikke faste arbejdstider. - Hvordan er jeres forhold til chefen. Er I meget sammen med ham? - Han sidder på sit kontor, men vi har nogle daglige ledere, som går rundt og tjekker, at alt går, som det skal. De er transporterer roboter Vi går ned i papirkælderen. Det er koldt, vådt og lidt klamt. Der er en dunst af sved og sure sokker. Pludselig kommer der en stor robot kørende hen ad det beskidte gulv. Robotten er ikke meget mindre end en lille bil. Robotten er selvstyrende. Den kører rundt med nogle kæmpe store ruller af papir. Papiret bliver sat af ved en af de store stationer, som de kalder stjerner. I en stjerne er der ca 2 1/2 rulle med papir. Rullen vejer op til kg. Der bliver sprøjtet fugt ud i luften, så papiret beholder den fugtighed, det skal have for ikke at krølle. Efter vi har stillet ham de sidste par spørgsmål, sætter vi os ud i bilen og kører hjem efter en lang aften på Erritsø Trykkeri.

5 Egumvejens Skole 8B - november side 5 - Det er for dårligt, at så mange børn og unge bliver misbrugt og vanrøgtet, uden nogen griber ind, lyder det fra Majbritt Andersen, pædagog og plejemor i Fredericia. De seneste år er der kommet flere og flere sager om misrøgt af og vold mod børn. Spørgsmålet er så bare: Gør kommunerne nok? Kilder fra Fredericia har udtalt sig om børns trivsel og adfærd, når de bliver udsat for misbrug. - I Fredericia kommune gør vi sådan, at vi følger lovgivningen. Får vi en melding omkring mistrivsel af et barn, tager vi hånd om sagen med det samme for at give den bedst mulige behandling. AF Camilla Andersen Efter børnenes og familiens behov, vælger vi udfra adfærd og problemstilling, hvad der er bedst og hvad der evt. skal gøres. Eftersom så mange børn bliver misbrugt, er der kommet mere opmærksomhed på problemet både fra politikere og medier. Især TV-avisen har haft adskillige reportager om misbrugte børn. Ifølge erfaringskilder i Fredericia følger konsekvenserne af overgrebene med en resten af livet. - Jeg var meget fraværende og græd tit i skolen. Til tider helt uden grund. Jeg lukkede mig inde og blev til sidst, som jeg blev behandlet, fortæller den ene erfaringskilde C, som selv levede med overgreb og vold fra den daværende stedfar. - Jeg har altid skullet være den "voksne", hvilket har medført, at jeg er mere moden af min alder. Jeg føler derfor, at det meste af min barndom er blevet taget fra mig. Med alle de oplevelser fik jeg ikke lov til at være barn. Og da slet heller ikke med en mor som alkoholiker. Mistrivslen hos børn skyldes blandt andet forædre med stort alkoholmisbrug, hvilket medfører, at børnene får en svær opvækst med blandt andet kriminalitet, stoffer, forkert miljø og måske endda følger deres forældres fodspor. - Både støtte og personlig hjælp fik mig ud af de svære minder og tanker bag, hvad der engang skete, beretter erfaringskilde J., som også blev udsat for seksuelt overgreb i en alder af 5-6 år. - Da jeg endelig fik fortalt min klasse om, hvad der skete dengang, var det ligesom om, at 27 kg faldt fra mine skuldre. Det hjælper meget at få snakket om det, og komme ud med det, man går med selv. Hvad kan kommunerne gøre bedre? Se det er jo spørgsmålet. - hvert tiende barn under 16 bliver misbrugt. - det værste er incest. - Overgreb kan ødelægge barnet fuldstændig. - De fleste børn holder det for sig selv. - Der er ikke folk nok til at tage ansvar. - Mange ved slet ikke, hvor forfærdeligt det er at blive overgrebet. I værste tilfælde fører det til selvmord. Eksplosiv stigning i sager om misrøgt af børn Mistrivsel og vanrøgt er hyppigere og hyppigere i Danmark. Kan det være rigtigt? Opstillet billede af: Maria-Louise Rothausen Vanrøgt på det groveste: Brønderslevsagen 10 børn levede gennem flere år under uhumske forhold. Blandt andet i tis, afføring, opkast og fæces. Hvordan kan det være, at man ikke griber ind i den slags grusomme sager? Hvorfor gjorde kommunen ikke noget, de fik jo masser af henvisninger fra den gamle kommune, og naboer. Med lidt research, er detektiven mere eller mindre kommet frem i mig. Brønderslevsagen er en af de sager, man har hørt mest om i Danmark. 10 børn blev slået, misbrugt, og ydmyget i årevis. Kommunen havde ikke gjort noget, selv om der var mange, der underettede dem om det. Børnene er blandt andet blevet udsat for diverse ting. Eksempler på dette er: blevet slået med træsko, været udsat for seksuelle overgreb, vanrøgtet på det groveste, sultet og haft risiko for at blive alvorligt syge. De levede i uhumske forhold. Blandt andet i tis, opkast, affald, og fæces. Mad var slet ikke det, de fik mest af. Hvis de fik mad, var det hos naboen, hvor de spiste utallige stykker toast. Siden er begge forældre blevet kendt skyldige i at have misrøgtet deres 10 sammenbragte børn. Begge forældrene erkendte sig uskyldige, dog uden held. Faderen er blevet dømt for at have misbrugt to af pigerne og forvoldt skade mod de fleste af børnene. De har boet i andre kommuner, men endte i Brønderslev. Tirsdag den. 21. juni 2011 blev faderen Harry Antoft Larsen, idømt forvaring (som er en straf over for Brønderslevsagen ude af kontrol. folk, der vurderes som specielt farlige, fordi de har begået grov kriminalitet, og man er usikker på, om personen kunne finde på at gentage den tidligere forbrydelse), i- mens moderen blev idømt fire års fængsel. Desuden blev de dømt til at betale til hver af de to seksuelt misbrugte piger og til de andre børn i erstatning. AF :Juliane Refsgaard - Misbrugt fra år 2006 til år Kommunen var ligeglade, - Alt for mange børn misbruges. Opstillet foto af: Maria-Louise Rothausen.

6 Egumvejens Skole 8B - november side 6 Vi gider ikke Mange elever er ikke tilfredse med de kommende ændringer omkring skolerne. Byline Casper Andersen, Kristoffer Jagd, Olivia Saaby, Stephanie Kilde Politikerne har besluttet sig for at lukke de 13 folkeskoler i Fredericia Komunne og derefter genåbne dem som 5 store nye skoler. Det vil sige, at flere skoler bliver til en stor skole. Udgangspunktet for artiklen er den nye skole på flere matrikler, nemlig Kirstinebjergskolen. Kirstinebjergskolen skal fremover huse 4 matrikler. Følgende skoler skal kun have børn fra klassetrin: -Egumvejens Skole -Skansevejens Skole -Bøgeskov Skole -Købmagergade Skole lukker Den gamle Treldevejens skole bliver en skole kun for klassetrin. Det vil blive en skole, hvor der er 7 spor på hver årgang. Det vil sige: 7 stk. 7. klasser, 7 stk. 8. klasser og 7 stk. 9. klasser. Det er meningen, at overbygningsskolen som herværende redaktion bestående af elever fra en 8. klasse interesserer mest for, skal være linjeopdelt. Det vil sige, at Vi har fundet 2 per-soner og stillet dem føl-gende spørgsmål: 1. Hvad synes du om den nye skolestruktur? 2.Hvordan tror du, det bliver at gå på en skole med kun 7,8 og 9 klas-ser? 3.Hvilke fordele/ulem-per tror du der bliver? 4. Er der noget, du ville ændre hvis du kunne? Hvis ja, hvad? kommende elever skal vælge mellem flere forskellige linjer, hvorefter de kommer i en linjeklasse. Det kunne fx være en international linje, hvor størstedelen af undervisningen foregår på engelsk, men det skal und-erstreges, at der endnu ikke foreligger en beslutning om, hvilke linjer der skal udbydes. Den overordnede inspektør for Kirstinebjergskolen bliver Egon Sørensen. Denne plan bliver iværksat den 31. juli 2013, hvor alle folkeskoler i Fredericia bliver nedlagt. Den 1. august 2013 bliver de 5 nye skoler åbnet. Så man samler 0-6 og 7-9. klasse på skoler for sig selv, som bliver delt op i forskellige afdelinger. Der er mange elever som er utilfredse med denne beslutning, da de hellere bare vil fortsætte i det gamle skolemønster. Elevernes holdning til strukturændringerne på skoleområdet Per Skovsen Her interviewer vi lederen af Egumvejens-skole, her fortæller han at han er lidt vedmodig "Jeg synes jo, at vi har en fantastisk god Egumvejens skole, og jeg er ked af, at det ikke er den samme Egumvejens skole, vi har til næste år. Vi kommer også til at savne det gode arbejde mellem alle årgangene. Fx at se en 0. klasse gå sammen med en 9. klasse på vej til kirken dagen inden juleferien, men jeg kan også se, at igennem de sidste mange år er der blevet Elevernes mening om den nye skolestruktur Thor Askov Jensen, 14 år. Egumvejenskole 8.a 1. Det er da såden lidt nedern, at vi skal flytte Mange elever vælger bla. at flytte på privat-eller efterskole pga. den nye skolestruktur. Vi har spurgt nogle elever, hvad de ville ændre ved den nye skolestruktur. Flertallet svarede, at de ville ønske, at de ikke skulle skilles fra hinanden. -Egumvejensskole billede af: Olivia Saaby n år det er sidste år og så skal jeg også cykle l- idt længere. 2. Man får sikkert en masse nye venner, og det er jo en god fordel. 3. Ulemper er nok, at så mange store elever er samlet et sted. Tror, der bliver flere slåskampe. En fordel er, at man sparer penge 4. Det ved jeg ikke, er ikke så meget inde i det. men vil da gerne slippe for at flytte skole Den kaffedrikkende, smilende inspektør, Per Skovsen, er alligevel lidt vemodig over den nye skolestruktur. Sofie Binzer Hansen, 13 år Egumvejensskole 7.b 1. Jeg synes, den nye skolestruktur er lidt færre ressourcer, altså færre penge til - undervisning, rengøring, undervisningsmaterialer, lejrskole og skole-hjemsamarbejde. Altså vi får færre ressourcer, og derfor bliver det en dårligere skolegang, vi får, og som det ser ud lige nu, så t tror jeg ikke, at man tilfører skoleområdet flere ressourcer," udtaler Per Skovsen, skoleleder på Egumvejensskole, som fremover fortsætter som leder på skolen, som kommer ind under dist-riktet med Kirstinebjergskolen afdeling Høgevej, der bliver en skole som kun skal huse 0-6. klasse. irriterende, men det er også meget fedt med flere linjer. 2. Det kan blive meget fedt at blive en ren udskolingsskole. 3. Man kan jo også se det som én fordel, at m- an får en masse linjer, men en ulempe er at alle venner og venskaber går til spilde. 4. Hvis jeg kunne ændre noget, ville det nok være, at vi i det mi n dste b-liver konfirmeret sam-men Den smilende, kommende Kirstinebjerg skoleleder, Klaus Hegnby, er godt tilfreds med den store proces som er i fuld gang. Leder af overbygningsskolen Vi har interwiewet den kommene leder af Kirstinebjergskolen, her fortæller hand bla. om de linjer der kommer, som eleverne kan vælge imellem "Det er ikke kun svært for eleverne, men det bliver også en udfordring for lærere og skoleledere. Vi har ikke været med til at tage beslutningen om skolestrukturen. Det er udelukkende politikerne. Men som embedsmænd er det vores opgave at føre det ud i livet. På den nye overbygningsskole i Kirstinebjergskolens distrikt, kommer der til at blive en masse linjer, som eleverne har mulighed for at vælge imellem, så undervisningen og skoledagen bliver god, spændende og forhåbentlig også sjov. Men uanset hvad er beslutningen taget og sket er sket, så man må bare gå positivt ind i det, og så bliver det dermed også en meget lærerig og spændende oplevelse, for mange lærere og unge," fortæller den kommende skoleleder på overbygningsskolen på Havepladsvej, Klaus Hegnby. - Elever bliver svagere i skolen pga. mangel på lektie læsning. - Alt for mange møder ikke til tiden, pga. træthed og mangel på søvn. - Hvis ikke eleverne hænger i, vil flere og flere ende op uden ordentlig uddannelse. - Uddannelse er en ekstrem vigtig ting, for en god

7 Egumvejens Skole 8B - november side 7 TIDLIGERE STOFMISBRUGER, NU BORGMESTER "Det var kun til fester, sammen med et par venner, at jeg tog lidt kokain og den slags, istedet for alkohol" AF Laura Sadriu og Admir Ferhatbegovic Fredericianerne har visse forbehold over for muslimer Vi har stilt 3 spørgsmål om muslimer til to tilfædige mennesker fra Fredericia. 1. Hvad tænker du, når du hør e orde t muslim? 2. Hvad synes du om projektet til at bygge en moské i Danmark? 3. Synes du der er for mange muslimer i Danmark? Vidste du, at Thomas banke for 10 år siden var en af de 33% unge, der havde prøvet hash? Vi har fået et interview med ham for at finde ud af, hvordan hans liv var imens, og hvordan hans liv har udviklet sig siden hen. Livet som borgmester Har du en uddanenlse? -Jeg har en folkeskoleuddannelse med en tiende klasse, efter det tog jeg på HHX. Også har jeg haft et enkelt år på maskinmesterskolen, og nu læser jeg så statskundskab og mangler nogle fag der. Hvert femte medlem af Folketinget har ikke selv fået en uddannelse eller haft et rigtigt job uden for politik. Hvorfor valgte du partiet Venstre? Var der noget, der tiltrak dig fra dette parti? -Venstre rummer de bedste værdier for mig, og derfor blev jeg medlem. Det rummer frihed og fællesskab. Det er de værdier, der ligger tætt e st på mig. For ti år siden, da jeg blev valgt ind i byrådet, kæmpede jeg jo også for frihed og fællesskab, fordi jeg mener, ingen skal føle sig udenfor, og man skal kunne sige ting uden at komme i fængsel for det. Siden hvornår har politik interesseret dig? Har du været interesseret i politik hele dit liv, eller var det noget, der lige pludselig kom ind i dit liv? -Jeg startede i byrådet i nogle år, og det med at arbejde med den by, man altid har boet i, har jeg set som værende meget interessant. Skolestrukturen Hvad synes du om den nye skolestruktur? Vi spørger, fordi rigtig m a nge unge ikke synes godt om den -Efter min mening er den nye skolestruktur fuldstændig afgørende for, at Fredericia kan klare sig i fremtiden i forhold til at levere unge mennesker til ungdomsuddannelser, så de er i stand til at tage dem, fastholde dem og komme videre på universiteterne. Dermed sikrer vi også en bedre fremtid. Skolerne får også flere tekniskeforbedringer. Stoffer Var du afhængig af stoffer? Hvordan begyndte du? -Det var kun til fester sammen med et par venner, at jeg tog lidt hash og den slags. Men jeg har aldrig haft et rigtigt misbrug. Hvilke stoffer tog du? Var det meget farlige stoffer? -Jeg tog hash, kokain, amfetamin og svampe en enkelt gang. Hvordan stoppede du dit stofmisbrug? Fik du hjælp af nogen? -Jamen, når du kan mærke, at hjertet begynder at banke hurtigere, at du får svedture, begynder at se blå aber og skabene er skæve, så er det lige pludselig ikke sjovt mere, så jeg stoppede fra den ene dag til den anden, med hjælp fra min kæreste der heller ikke kunne lide det. Har det givet dig problemer i dit/dine forhold? -Ja, nogle forhold har jeg mistet. Dem jeg gik med, før jeg tog stoffer, gled væk fra min hverdag, og nye typer kom ind i mit liv. Jeg indså til sidst, efter alle de ting jeg gennemgik med dem at de slet ikke var de rette typer, så jeg sagde fra, fik mig nye venner og startede på en frisk. Vidste din familie noget om dit stofmisbrug? -Min familie vidste intet om det. Først efter jeg var stoppet med at tage stoffer, fortalte jeg min familie, at jeg havde taget det før. Hvad er din holdning til stoffer? -Jeg synes, at det er for dårligt, at rockere får pengene for hash, i stedet for at staten kunne få de penge. Jeg mener ikke, at folk skal gå rundt og tage det, men der har været en lov i 40 år om, at man ikke må tage stoffer, og alligevel tager folk stoffer. Derfor kunne staten ligeså godt starte coffeshops. Af yderligere kommentare vil jeg fraråde alle til at stoffer. Da der er mange konsekvenser og er meget sunhedsskadeligt. Foto: Laura Sadriu Borgmester Thomas Banke. Født: 3 december 1981, Fredericia. Medlem af Fredericias Byråd i Blev genvalgt november 2009 og tiltrådte som borgmester 1 januar Det var en stor sejr, da han blev den første venstreborgmester i Fredericia Kommunes historie. Annette, Fredericia 1.Jamen altså muslimer, kristne osv det kan sådan set være lige meget. Hvis de opfører sig ordentligt, så er jeg ligeglad. 2. Ja, bare der ikke står sådan en og råber i tårnet. 3. Jeg ved ikke, hvor mange der er, men nej, hvis de opfører sig ordentligt, så må de gerne være her for mig. Alle muslimer er voldelige Vi har spurgt 10 tilfældige piger og drenge om de ville gå over på den anden side af gaden hvis der kom en gruppe udlændinge, og om de anså dem som voldige. 6 af de 10 ville. Men er alle muslimer virkelig så farlige? AF Charlotte Spindler -"Det man burde have gjort for længst. Det skal man gå i gang med at gøre: bevidst styrke og skabe en europæiseret form for islam" har Jytte Klausen tidligere udtalt til "Berlin-gske. Jytte Klausen Professor, Jytte Klausen, har de sidste år interviwet 300 muslimer i nogen europæiske lande. Af de 300 muslimer respekterer og værdsætter det store flertal vesteuropæiske værdier som menneskerettigheder og demokrati. De fleste af de muslimer Jytte Klausen har interviewet, som advokater, læger, ingeniører og konsulenter, vil løsrive sig fra mellem østelige udemokratiske traditioner og mellemøstlig islam, og det skal Danmark og andre europæiske se at komme i gang med at hjælpe dem med. Holdningen har hidtil primært været, at muslimerne selv måtte rode med det. Den attitude kan man ikke have længere. To udlændinge fra Egumvejensskole. Foto: Olivia Saaby Anholm Fri af afhængighedsforhold Samtidig skete der noget interessant mellem muslimske ledere. Der var overvældende enighed om, at muslimer kan og skal blive fri af afhængighedsforhold til islamiske lande i Mellemøsten og bygge en europæisk reli-gion op. Vi har selv spurgt 10 tilfældige piger og drenge om de ville gå over på den anden side af gaden hvis der kom en gruppe udlændinge, og om de anså dem som voldige. seks af de ti ville. Thomas Banke, Fredericia. Det første, jeg faktisk tænker på, er en stor og flot moské i Mellemøsten. 2. Et religiøst samfund, som kan finde ud af at opføre sig stille roligt, må gerne set fra min synsvinkel opføre et religiøst kapel eller en religiøs bygning, hvis det ikke ser helt tosset ud. 3. Nej altså, det synes jeg ikke. Også er det meget uheldigt, at man kæder islam sammen med kriminelle indvandrere.

8 Egumvejens Skole 8B - november side 8 Madsbys fremtid Bukker Madsby under i fremtiden? Madsby gør parken dårligere og dårligere, og parken får mindre besøgende. Byline: Ali Daniyal Safdar Mads Hva d ændre Madsby pa-rken? Vi har været nede i Madsby legepark, for at få et interview med Paul Bang Nielsen, som er daglig leder i Madsby. Vi stillede ham nogle spørgsmål omkring parkeringsafgifterne og de gamle og nye aktiviteter: Den 1. november 2012 bliver der indført parkeringsafgifter på Madsbys parkeringsplads. - Der bliver indført parkeringsafgifter den 1. november, men det er ikke Madsby legeparks vag, for kommunen ejer nemlig parkerings plad-sen. - Prisen for parkering bliver 10 kr. pr time. Madsby tænker på at indføre rygelov inde i legeparken. - Der bliver lavet rygelov i legeparken, det er heller Madsbys valg. Der er blevet lavet en ny lov i regeringen, som siger man ikke må ryge de steder, hvor der kommer rigtig mange børn. Madsby har mange aktiviteter for børn og vil hele tiden prøve på at lave flere. - Vi er i fuld gang med at renovere de gamle aktiviteter, vi er her for tiden i gang med at renovere Tarzan banen. - Vi forsøger at lave så ma-nge aktiviteter for børn som muligt. Vi prøver på at udvikle nye ting, som børn kan lege på. Madsbys venner er der mange børn der har det sjovt med, der er mange forskellige aktiviteter for børn, der kommer og besøger legeparken. - Vi har mange sjove aktiviteter for børn i Madsby, som julemanden kommer og danser om juletræet Vi har også lavet en ny leg for børnene hvor de skal finde troldehaler, som er gemt rundt omkring i legeparken. Der er ingen der har fundet den rigtige hale, men de har fundet mange. Med de nye regler inde i legeparken kan Madsby næsten ikke undgå at miste gæster. - Det kan lade sig gøre at vi mister nogle gæster ved de nye regler, men jeg tror på at der ville komme and-re folk, som mener de nye regler er bedre. Paul Bang Nielsen (FOTO: Michelle Lindhardt Christiansen) Madsby er i fuld gang med at renovere de gamle aktiviteter. Madsby har mange aktiviteter fx Tarzan banen, den store legeplads i sandet, en mooncar bane, de har også et stort udvalg af dyr som børn k- an betale for at få lov til at fodre. Arrengementer Madsby afholder også arngemanger for de lidt ældre gæster. Det mest kendte er nok Madsby Rock, hvor rigtig mange folk kommer for at nyde musikken eller være sammen med deres venner. by Madsby rock Madsby Rock afholdes en gang om året. Her kommer store danske navne som ''A friend in london'','' Nik og Jay'', ''Carpark North'' og ''Back in Black'' og optræder. Det hele begynder kl og slutter kl Der bli-ver sat en kæmpe scene på den tomme plads omme bagved Madsby, og der bliver sat mange telte, hvor folk kan gå ind og få varmen eller få noget at drikke. Billetter til Madsby Rock kan købes i Spar Nord i Fredericia og Middelfart. Lege- Park 1: Madsby er en gratis legepark i Fredericia. 2: Parken ligger tæt på centrum. 3: Parken har forskellige legeforlystelser som man kan benytte sig af bl.a. tarzan bane og mooncar bane. 4: Madsby holder mange arrangementer hele året rundt - det største er Madsby rock, hvor der kommer en masse kendte og synger. -Mange mennesker, både børn og voksne er glade for parken i Fredericia. Foto: Michelle Lindhardt Christiansen "Det kan lade sig gøre vi mister nogen gæster ved de nye regler, men jeg tror på der vil komme andre folk, som mener de nye regler er bedre..", udtaler den daglige leder, Paul Bang Nielsen. Madsby fortsætter.. Madsby legepark får mange gæster om året, faktisk helt op til Der er mange børn og unge der har stor glæde af Madsby, og med de nye aktiviteter for børn, fortsætter det nok i et par år mere.