Evaluering af. - et opsøgende, kontaktetablerende og koordinerende tilbud til vanskeligt stillede sindslidende, Psykiatrien i Århus Amt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af. - et opsøgende, kontaktetablerende og koordinerende tilbud til vanskeligt stillede sindslidende, Psykiatrien i Århus Amt."

Transkript

1 Evaluering af - et opsøgende, kontaktetablerende og koordinerende tilbud til vanskeligt stillede sindslidende, Psykiatrien i Århus Amt. Januar 2000

2 Forord Hermed foreligger evalueringen af forsorgstilbuddet MidtByen under Psykiatrien i Århus Amt. Evalueringen er rekvireret af MidtByens ledelse og har til formål at tilvejebringe et informationsgrundlag til diskussion af MidtByens fremtid. Evalueringen er udarbejdet på grundlag af drøftelser med ledelse og personale ved MidtByen. Den omfatter den 3-årige periode, som MidtByen har eksisteret, og den er blevet udført i september-december Evalueringen indeholder resultaterne fra 1) spørgeskemaer om brugere af MidtByen, 2) medarbejderbeskrivelser af MidtByens faglige grundlag og arbejdsmetoder, 3) casebeskrivelser af forløb med MidtByens brugere, 4) interviews med aktuelle brugere samt 5) interviews med professionelle og semiprofessionelle samarbejdspartnere. Center for evaluering er ansvarlig for undersøgelsens gennemførelse og dens konklusioner. Fra Center for evaluering har medvirket mag.art., MPH. Lisbeth Ørtenblad. Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt Knud Ramian Evalueringschef, cand.psych.

3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé og konklusion Indledning Forsorgstilbuddet MidtByen Målgruppe og opgave Samarbejde med det øvrige system MidtByens dagligdag MidtByens målgruppe Demografiske forhold Boligforhold og socialt netværk Psykiatriske og socialpsykiatriske problemer Sammenfatning Hvordan løser MidtByen sin faglige opgave? Grundlagskomponent Forløbskomponent Støttekomponent Samarbejdskomponent Systemkomponent Sammenfatning Hvilke resultater opnår MidtByen? MidtByens produktivitet: Brugernes anvendelse af MidtByen Hvad fortæller forløb med MidtByens brugere? 11 casebeskrivelser Hvad siger MidtByens brugere? Hvad siger MidtByens samarbejdspartnere?...69 Tabel liste Figur liste

5

6 Resumé og konklusion MidtByen er et støtte- og omsorgstilbud til vanskeligt stillede sindslidende. Tilbuddet blev etableret i sommeren 1996 under Psykiatrien i Århus Amt, og det har til huse i den nordlige del af Århus bymidte. Herfra driver de 16 tværfagligt uddannede medarbejdere opsøgende og kontaktskabende virksomhed i forhold til målgruppen. Desuden kan MidtByen tilbyde boliger til nogle af brugerne. Der er i øjeblikket to boenheder og to campingvogne i MidtByens regi, og et værested er under etablering. Udover at være sindslidende er målgruppen tillige karakteriseret ved at være misbrugere og hjemløse. Det er desuden mennesker, som afviser tilbud i det etablerede sociale og behandlingsmæssige system. Målet er at forbedre de enkelte brugeres basale livsvilkår samt at overdrage ansvaret for indsatsen til relevante behandlingstilbud og/eller sociale tilbud indenfor det etablerede system. Evalueringen af MidtByen er foretaget i september-december Evalueringen dækker den 3-årige periode MidtByen har eksisteret, og den er foretaget af Center for evaluering. Der er anvendt både kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder: En tværsnitsundersøgelse af brugere af MidtByen, hvor medarbejderne har udfyldt spørgeskemaer vedrørende brugernes demografiske data og anvendelse af MidtByen, interviews med brugere og telefoninterviews med professionelle og semi-professionelle samarbejdspartnere samt casebeskrivelser, hvor medarbejdere er blevet interviewet om forløb med i alt 11 brugere. Endelig har medarbejderne i et samarbejde med Center for evaluering beskrevet MidtByens metoder og resultater i form af en såkaldt program teori. Får MidtByen fat i den rigtige målgruppe? MidtByens medarbejdere har udfyldt spørgeskemaer om brugerne, og det billede, der tegner sig er, at de er langvarigt psykisk syge og langvarigt misbrugende. 1/3 har været sindslidende og misbrugere i mindst 10 år. Det er desuden kendetegnende, at brugerne har et svagt socialt netværk og ringe kontakt til offentlige systemer, mens kontakten til frivillige organisationer såsom væresteder og varmestuer er mere hyppig. Udover sindslidelse og misbrug har MidtByens brugere en lang række socialpsykiatriske problemer. Det er karakteristisk, at de primært er reelt eller funktionelt boligløse, og at mindst halvdelen har problemer på 10 ud af 12 mulige problemområder. De hyppigst forekommende problemområder er i forhold til at føle sig ked af det, angst eller bange, i forhold til at høre stemmer eller have problemer med sine tanker samt i forhold til 5

7 problemer med social kontakt. Over den 3-årige periode, MidtByen har eksisteret, er der sket en ændring i målgruppens forhold særlig med hensyn til forbedrede boligforhold samt at der bliver færre med alvorlige socialpsykiatriske problemer. Det kan konstateres, at MidtByens brugere svarer til den målgruppe, tilbuddet har fået til opgave at betjene. Målgruppen har været stabil over perioden. Generelt er boligforhold blevet forbedret, og der er færre med socialpsykiatriske problemer. Hvilke metoder benytter MidtByen sig af? MidtByens program teori Målgruppen er mennesker, der på grund af sygdom og misbrug er isolerede og kontaktsvage. Som dobbeltdiagnosticerede har de ofte oplevet at blive afvist af hjælpesystemet, hvorfor de som regel ikke har tillid til det. Som en væsentlig opgave har MidtByen derfor skullet udvikle og afprøve nye metoder, der gør medarbejderne i stand til at opnå og fastholde kontakt som en forudsætning for det videre støtte- og omsorgsarbejde. Disse metoder og deres forventede resultater er blevet beskrevet i form af MidtByens program teori: En identificering af de komponenter, arbejdet består af, de tilhørende aktiviteter og forventede resultater. I alt fem komponenter, der retter sig mod både brugere og samarbejdspartnere, blev kategoriseret: Grundlagskomponent, forløbskomponent, støttekomponent, samarbejdskomponent og systemkomponent. Grundlagskomponenten viste sig at være en væsentlig kategori, der fungerer som udgangspunkt for de øvrige aktiviteter i MidtByen. Den kan betegnes som det etiske grundlag for det arbejde, der udføres - en særlig stil og holdning, som præger den måde MidtByen løser sin opgave på både i forhold til brugere og samarbejdspartnere. Vedholdenhed, ligeværdig medmenneskelig kontakt og kontakt på brugernes præmisser er fundamentale aspekter. Blandt aktiviteterne i de øvrige komponenter er det centrale især det opsøgende arbejde, etablering og fastholdelse af kontakt samt forbedrede boligforhold som forudsætninger for det videre samarbejde med brugerne. Det kan konstateres, at det i evalueringen har været muligt at gøre rede for program teorien, og at der i personalegruppen er oparbejdet meget viden om virksomme metoder i forhold til de specielle problemstillinger, målgruppen har. De iværksatte aktiviteter forventes at resultere i en lang række forbedringer af brugernes grundliggende livsvilkår samt at gøre brugeren i stand til at modtage støtte fra det 6

8 etablerede system. De efterfølgende evalueringsmetoder og dataindsamling har primært haft til formål at undersøge, hvordan program teorien konkret giver sig udslag. Brugernes vurdering af MidtByens indsats Ifølge evalueringens brugerundersøgelse sker aktiviteterne især på baggrund af den særlige stil, der er beskrevet i MidtByens program teori (grundlagskomponenten). Brugerne fremhæver det som nogle holdninger og en adfærd, der har stor betydning for det udbytte, de får af MidtByens tilbud. Der bliver udvist lydhørhed og respekt for de enkelte brugere, der foregår en ligeværdig kontakt, og der er ingen betingelser knyttet til kontakten. Det bliver understreget, at medarbejderne er fleksible i forhold til brugerne, herunder at de er vedvarende og opsøgende. Det er tankevækkende, at det er disse aspekter, der fremhæves som det, der adskiller MidtByen fra andre sociale og behandlingsmæssige tilbud, og som tilsyneladende er det, der virker og vejer stærkt i forhold til de resultater, der opnås. Det er til diskussion, om disse metoder forudsætter en særlig faglighed, som MidtByen har oparbejdet, eller om det øvrige system i højere grad burde arbejde efter samme principper, og om de dermed kunne løse opgaven. Samarbejdspartnernes vurdering af MidtByens indsats Ifølge samarbejdspartnerne foregår der en kvalificeret opgaveløsning. De fremhæver, at der bliver reageret på deres henvendelser, at brugere samles op og at MidtByen påtager sig et ansvar for målgruppens behov. Ligesom brugerne fremhæver samarbejdspartnerne, at der i MidtByen i usædvanlig grad bliver arbejdet på andre menneskers - brugernes - præmisser. Samarbejdspartnerne udtrykker, at MidtByens medarbejdere er gode til at varetage opgaver, som ligger udenfor, hvad de selv ressourcemæssigt og metodemæssigt er i stand til - det vil sige i forhold til mennesker, som befinder sig i skæringsfeltet mellem psykiatrien, misbrugsbehandlingen og forsorgsområdet. Dette gælder særlig den professionelle del af MidtByens samarbejdspartnere. Det etablerede system varetager de opgaver, MidtByen efter et længerevarende forløb har overdraget, og det fungerer tilsyneladende tilfredsstillende, idet disse brugere ikke på nuværende tidspunkt er vendt tilbage til MidtByen. Det tyder derfor på, at MidtByens tilbud af de professionelle samarbejdspartnere opfattes som en velfungerende arbejdsdeling fremfor som et område, det etablerede system kan lære af og på længere sigt er ansvarlig for. Det er til diskussion, hvilken rolle man ønsker MidtByen skal spille for udviklingen af 7

9 større rummelighed i de etablerede tilbud. Det er desuden til diskussion, i hvilken udstrækning man ønsker MidtByens metoder videreudviklet i de almindelige tilbud. Som følge af MidtByens opsøgende arbejde og på grund af den ophobning af brugere, der synes at finde sted, sker der et naturligt pres på de etablerede sociale og behandlingsmæssige tilbud i forhold til at kunne rumme brugere og udvikle tilbud, de kan profitere af. Især de professionelle samarbejdspartnere mærker dette og giver udtryk for, at der mangler sociale, omsorgsmæssige og behandlingsmæssige tilbud til den kontakt, MidtByen tilbyder. Endvidere gør det sig gældende, at MidtByen i kraft af sin funktion som forsorgstilbud er en henvisende instans, og at andre tilbud ikke kan visitere til MidtByen. I psykiatrien er det uvant, at man ikke kan henvise til sociale tilbud, og det kan derfor opleves som en barriere i samarbejdet. Det er til diskussion, om MidtByen fortsat selv skal udvikle mere permanente tilbud til målgruppen eller i højere grad skal medvirke til udvikling af egnede metoder indenfor det etablerede system. Det er desuden til diskussion, om MidtByen fortsat udelukkende skal have en henvisende funktion. Endelig er det påfaldende, at der ikke er etableret et samarbejde med tiltag som støttekontaktpersonordningen og Flexbo, samt at det formaliserede samarbejde med den kommunale del af Lokalpsykiatrien i øvrigt er fraværende. Det er alle instanser, som det kunne være relevant at etablere et samarbejde med i forhold til MidtByens målgruppe og opgaveløsning. Det er til diskussion, hvordan man kan styrke samarbejdet med de relevante samarbejdspartnere, som MidtByen på nuværende tidspunkt ikke har et formaliseret samarbejde med. Hvilke resultater opnår MidtByen? Produktivitet Der kommer til stadighed nye brugere til MidtByen, men der er konstant ca. 50 brugere indskrevet, så på nuværende tidspunkt er det et system i balance. MidtByen har i alt været i kontakt med ca. 200 brugere, hvoraf 133 er afsluttet. 15 af disse er døde eller fraflyttet kommunen. 67 personer viste sig ikke at høre til målgruppen, og heraf havde 52 været igennem et afklaringsforløb med henblik på overdragelse til det øvrige system, svarende 8

10 til et gennemsnit på 17 pr. år. 1/3 af de afsluttede brugere (44) er afsluttet til et socialt tilbud eller behandlingtilbud indenfor det etablerede system, svarede til et gennemsnit på 15 personer pr. år. Ingen af disse brugere er endnu vendt tilbage til MidtByen, så det synes at være en effektiv løsning. Imidlertid er der ikke i denne evaluering foretaget en opfølgning på de afsluttede brugere, så der er intet registreret om, hvordan det går dem. Det kan konstateres, at MidtByen har henvist 133 brugere til det almindelige sociale system eller behandlingssystem indenfor den 3-årige periode. Denne produktivitet har givet en stabil målgruppe i MidtByen. Det er til diskussion, om der fremover ønskes en produktivitet af samme omfang. Samtidig er der en gruppe af brugere, som ophober sig. 25% af brugerne har været tilknyttet MidtByen i 2½ år eller mere. Både for brugere, der befinder sig i den opsøgende fase og for indskrevne brugere gælder det, at det for en gruppe er en langvarig proces: 22% af brugerne har befundet sig i den opsøgende fase i mindst 2½ år, og 26% af brugerne har været indskrevet mindst 2½ år. Det skyldes sandsynligvis både, at arbejdet med at overdrage ansvaret for indsatsen til det etablerede system er en tidskrævende proces og at der ikke findes tilbud i det etablerede system, som målgruppen er i stand til at profitere af. Det er til diskussion, om MidtByen under de nuværende forhold er det optimale tilbud for gruppen af langvarige brugere, og om det derfor skal udgøre et permanent fremfor et tidsbegrænset tilbud for denne gruppe. Det er endvidere til overvejelse, om det er relevant nøjere at undersøge denne gruppes behov for støtte- og omsorgstilbud. Ændringer i brugernes livsvilkår MidtByen har endvidere opnået en række ændringer på et grundliggende niveau i forhold til de enkelte brugeres basale livsvilkår. Det drejer sig f.eks. om tildeling af tøj, mad, forbedring af bolig og boliglignende forhold samt tildeling af pension eller kontanthjælp. Desuden sker der for nogle af brugerne en tydelig personlig udvikling i form af erkendelse af egen situation og handlemuligheder. Ændringerne er primært baseret på kontaktetablering og fastholdelse som en central del af arbejdsmetoden. Endvidere synes skabelse af boligforhold, som brugerne er i stand til at benytte og fastholde, ofte at være en forudsætning for ændringer i de øvrige sociale, materielle og helbredsmæssige livsvilkår. Der er imidlertid en gruppe af brugere - særlig nogle af de, der har været indskrevet i lang tid i MidtByen - hvor det er vanskeligt at se ændringer over tid. De fastholder en stabil 9

11 kontakt til MidtByen, men de kommer ikke videre. Ifølge MidtByens program teori er tiden (lang tid) en vigtig faktor med henblik på vænne brugeren til at benytte det eksisterende system. Det er til overvejelse, om program teoriens vægt på tiden med henblik på at få gruppen af langvarige brugere overdraget til det etablerede system er fyldestgørende - er tid en tilstrækkelig faktor i forhold til opfyldelse af målsætningen? MidtByens fremtid? Evalueringens metoder giver enkeltvis ikke anledning til at fastslå endelige årsagssammenhænge mellem program teorien og de observerede ændringer og resultater blandt brugere og samarbejdspartnere. Men kombinationen af faktorer fra undersøgelsens forskellige delresultater, der samstemmende og uafhængigt relaterer sig til hinanden, tyder på, at der generelt er en god overensstemmelse mellem program teorien og de resultater, der opnås i MidtByens regi. På baggrund af evalueringens resultater tegner der sig en række forskellige udviklinger i forhold til MidtByens aktuelle situation. Der ses tendenser til udvikling af # en specialiseret instans med sektor ansvar, hvor den primære funktion er varetagelse af målgruppens behov, herunder videreudvikling af metoder og varige tilbud, som målgruppen kan profitere af # en ekspertfunktion med fokus på bistand til metodeudvikling hos andre primære opgaveløsere # et alment tilbud med en fortsat status som forsorgstilbud med vægt på den opsøgende og henvisende funktion. Det er til diskussion, hvilken model man ønsker for den fremtidige udvikling af MidtByen samt hvilken balance man ønsker mellem en specialiseret funktion, en ekspertfunktion og en almen funktion. 10

12 Evaluering af MidtByen - et opsøgende, kontaktetablerende og koordinerende tilbud til vanskeligt stillede sindslidende, Psykiatrien i Århus Amt. 1. Indledning Evalueringen af forsorgstilbuddet MidtByen er lavet i perioden september-december 1999, og den er gennemført af Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. Evalueringen har til formålet at tilvejebringe et informationsgrundlag med henblik på drøftelser af MidtByens fremtid. Evalueringen har derfor skullet dokumentere MidtByens udvikling og aktuelle situation. Den er blevet tilrettelagt som 4 delundersøgelser: 1. Beskrivelse af MidtByens målgruppe 2. Beskrivelse af MidtByens arbejdsmetoder 3. Analyse af opnåede resultater 4. Undersøgelse af MidtByens organisation som en del af psykiatrien i Århus Amt Materiale og metode Undersøgelsens design og indhold er udarbejdet af medarbejdere ved Center for evaluering efter drøftelse med MidtByens personale, og dele af dataindsamlingen er udført i et samarbejde med MidtByens medarbejdere. Desuden har de nærmeste samarbejdspartnere haft mulighed for at komme med forslag til evalueringsspørgsmål, da det er hensigten at tilgodese de centrale interessenters behov for information om MidtByen. Beskrivelsen af MidtByens målgruppe er lavet som en tværsnitsundersøgelse, hvor brugere i april måned 1997, 1998 og 1999 indgår. Måneden er tilfældigt udvalgt, da der ikke er årstidsvariationer i målgruppens sammensætning. Medarbejdere har udfyldt spørgeskemaer 11

13 vedrørende brugernes demografiske og sociale forhold, psykiatriske og socialpsykiatriske problemer samt deres anvendelse af MidtByen. Kontaktpersonen for de enkelte brugere har udfyldt skemaet ud fra journaler og deres kendskab til brugerne, som det så ud på undersøgelsestidspunktet. De tre tværsnit repræsenterer en samlet beskrivelse af målgruppen; de beskrives hver for sig og sammenlignes for at belyse udviklingen i målgruppens sammensætning. I alt 154 brugere indgår, fordelt på 45 i 1997, 62 i 1998 og 47 i Desuden indgår MidtByens registreringer af ind- og udskrivninger af brugere. Til kortlægning af MidtByens metoder har vi ladet os inspirere af en komponentmodel, Program Logic Model, som den er udviklet af Ontario Health Unit 1. Modellen bliver her anvendt som et styrende princip i programevalueringer. Modellen er et diagram af de primære elementer i programmet, som viser hvilke aktiviteter programmet forventes at iværksætte for hvilke målgrupper og med hvilket formål samt de forventede resultater. Modellen giver altså en systematisk beskrivelse af, hvilket arbejde og metoder et program betjener sig af: Hvilke komponenter kan identificeres, hvilke aktiviteter iværksætter man og hvilke resultater forventer man på denne baggrund at opnå. MidtByens medarbejdere har ved hjælp af denne ramme kortlagt de arbejdsmetoder, man anvender, og de forventede resultater af disse. Modellen er herefter bearbejdet og analyseret af Center for evaluering. Samarbejds formen er blevet valgt særligt med henblik på at sikre implementering og udvikling af arbejdsmetoder i MidtByen på længere sigt. Udslaget af de beskrevne aktiviteter og metoder er herefter dokumenteret: Opnår man rent faktisk de forventede resultater? Til det formål er der foretaget casebeskrivelser af de forløb, MidtByen har haft med i alt 11 brugere. Forløbene er udvalgt med henblik på at beskrive variationen i MidtByens målgruppe og arbejde. De repræsenterer således en kombination af følgende resultater: Indsats i forhold til mennesker, der enten bor på gaden, har egen bolig eller er funktionelt boligløse, indsats i forhold til de, der tilhører målgruppen og de der ikke gør; indsats i forhold til kortvarige og langvarige forløb samt indsats, hvor det lykkes at skabe ændringer i brugerens livsbetingelser og hvor det lykkes knap så godt. Kontaktpersonerne er blevet interviewet om brugerens historie og forløb i MidtByen, og er bl.a. blevet bedt om at fortælle om udviklingsområder i forhold til målet med indsatsen: Er der sket ændringer i forhold til kontakt, i forhold til udvikling af personlige færdigheder, i forhold til sociale vilkår, i forhold til relation til det etablerede system samt eventuelt i 1 Ontario Health Unit; modellen er hentet på internettet på følgende adresse: 12

14 forhold til andre ændringer? Interviewene er herefter bearbejdet og analyseret: Hvad har produceret de opnåede resultater? Endvidere er repræsentanter for henholdsvis professionelle og semi-professionelle samarbejdspartnere blevet interviewet pr. telefon. Interviewpersonerne fik inden gennemførelsen af interviewet tilsendt en guide med de temaer og spørgsmål, vi ønskede at diskutere. Desuden blev aktuelle brugere af MidtByen interviewet. 6 brugere blev inviteret til at deltage i et fokusgruppe-interview. De blev udvalgt ud fra en vurdering af, at de skulle have overskud til at møde op, være i stand til at reflektere over det tilbud, de bliver udsat for samt have ressourcer til at deltage i en samtale med ukendte mennesker. 2 af de inviterede mødte op til interviewet, som foregik i MidtByens kontorlokaler. Interviewpersonerne repræsenterer sandsynligvis den forholdsvis velfungerende del af MidtByens målgruppe, men de interviewede personers baggrund, deres problemer og udsagn adskiller sig ikke fra resultaterne af de øvrige delundersøgelser. Analyse Dataindtastning, bearbejdning af interviews og analyse er foretaget af Center for evaluering. Dele af dataindsamlingen er som ovenfor beskrevet foretaget i tæt samarbejde med MidtByens medarbejdere. Etik Evalueringen indeholder ikke data af en sådan art, at det kræver anmeldelse ved Registertilsynet eller Videnskabsetisk Komité. Undersøgelsen er gennemført anonymt, således at alle data, der har forladt MidtByen, ikke har kunnet identificeres. Om rapporten Rapporten indeholder udover denne indledning 4 kapitler: Første kapitel beskriver MidtByens historie og tilbuddets organisatoriske forankring. Dernæst følger en beskrivelse af MidtByens målgruppe og udviklingen i denne. Kapitel 4 beskæftiger sig med MidtByens faglige metoder, og endelig følger en dokumentation af de resultater, der opnås i forhold til brugernes anvendelse af MidtByen, casebeskrivelser samt brugeres og samarbejdspartneres vurdering. Rapporten indledes med evalueringens konklusioner og perspektiv. 13

15

16 2. Forsorgstilbuddet MidtByen Forsorgstilbuddet MidtByen er et ambulant støtte- og omsorgstilbud til vanskeligt stillede sindslidende med svære misbrugsproblemer og boligsociale problemer. Tilbuddet er målrettet mod mennesker, som typisk befinder sig i skæringsfeltet mellem psykiatrien, misbrugsbehandlingen og forsorgsområdet. Opgaven for MidtByen er opsøgende virksomhed, kontaktetablering og vedligeholdelse med henblik på at skabe en tilknytning mellem brugeren og relevante behandlingsmæssige og sociale tilbud i det etablerede system. 16 tværfaglige medarbejdere er ansat i MidtByen, hvoraf de 13 udfører det udgående arbejde. MidtByen har hidtil haft til huse i en lejlighed på Strøget i Århus, men er netop flyttet ind i nye kontorlokaler i den nordlige del af bymidten. MidtByen har to boenheder og to campingvogne tilknyttet, og man er i færd med at opbygge et værested for målgruppen. Gennem de sidste ca år er gruppen af sindslidende med misbrug blevet mere synlige i gadebilledet. I Socialministeriets rapport fra 1993, Fremrykning af indsatsen for sindslidende, var en af målgrupperne netop de svagest stillede sindslidende, som er karakteriseret ved langvarig psykisk sygdom, isolation og kontaktsvaghed, boligproblemer og misbrug. Disse mennesker har desuden ofte uvilje mod behandling og kontakt til det etablerede hjælpesystem. På den baggrund blev der i Århus nedsat en gruppe, der skulle vurdere omfanget af problemet i kommunen samt give forslag til en indsatsform overfor målgruppen. Det resulterede i sommeren 1996 i etablering af forsorgstilbuddet MidtByen under Psykiatrien i Århus Amt. 2.1 Målgruppe og opgave Målgruppen for tilbuddets indsats er vanskeligt stillede sindslidende med misbrug, det vil sige: < mennesker med en psykiatrisk diagnose eller svære personlighedsforstyrrelser < mennesker, der er hjemløse eller ude af stand til at opretholde deres bolig ved egen hjælp < mennesker, der afviser eller ikke er i stand til at benytte tilbud i det etablerede sociale og behandlingsmæssige område, og som aktuelt ikke er i sådanne tiltag < mennesker der har et aktuelt misbrug af alkohol, hash, hårde stoffer eller medicin 15

17 Tilbuddets opgave er at etablere en udviklende kontakt til målgruppen med det formål at søge at få de vanskeligt stillede sindslidende i relevante behandlingsmæssige og/eller sociale tilbud indenfor det etablerede system. Ofte skal en bruger opsøges mange gange, før der kan etableres kontakt, og det er et typisk træk ved målgruppen, at det kræver meget tid og fleksibilitet fra medarbejderens side. MidtByen har derfor skullet udvikle og afprøve metoder, som gør medarbejderne i stand til at opnå og fastholde kontakten til en gruppe af mennesker, der på grund af sygdom og misbrug er isolerede, ofte er blevet afvist af hjælpesystemer, og som derfor ikke har megen tillid til disse. Udviklingen af disse metoder og hvad de resulterer i, vil blive beskrevet i de efterfølgende kapitler, men det er kendetegnende, at kontakten sker på brugernes præmisser, hvilket vil sige, at den foregår hvor brugeren er på et givet tidspunkt, og tager den form og det indhold, brugeren på det pågældende tidspunkt er motiveret for. Målet er at skabe grobund for, at målgruppen kan profitere af behandlingstilbud og sociale tilbud udenfor MidtByens regi, og dermed også på længere sigt at medvirke til at udvikle tilbud, der kan rumme MidtByens målgruppe Samarbejde med det øvrige system En vigtig del af opgaverne - både i det daglige arbejde og på et ledelsesmæssigt plan - er altså at etablere tætte samarbejdsrelationer med relevante samarbejdspartnere. Samarbejdet har både til hensigt at indfri tilbuddets formål og at sikre koordinering mellem de forskellige behandlingsmæssige og sociale instansers forpligtelse overfor de enkelte brugere i målgruppen. Samarbejdspartnerne udgør endvidere et henvendernetværk, som kan kontakte MidtByen, når de støder på personer, som kan høre til målgruppen. Samarbejdspartnerne opdeles i < de semi-professionelle, som er mennesker og organisationer med et begrænset kendskab til psykiatri og misbrug, men som møder målgruppen i forbindelse med deres arbejde. Det er typisk frivillige organisationer, som varetager væresteder og varmestuer, gartnere, viceværter, nærpoliti, vagtværn, DSB-medarbejdere, boligsociale medarbejdere, skadestuer. < de professionelle, som er mennesker og offentlige instanser med et fagligt kendskab til psykiatri og misbrug, og som derfor har en forpligtelse til at handle overfor brugerne samt et kendskab til systemet. De udgøres af afdelinger på Psykiatrisk Hospital, Lokalpsykiatrien, socialforvaltningerne, bofællesskabsteams, Støtte- og kontaktpersonordningen og andre socialpsykiatriske tilbud. 16

18 MidtByen er et forsorgstilbud, der fungerer efter Servicelovens 94. Organisatorisk er det placeret under Psykiatrien i Århus Amt. Tilbuddet adskiller sig fra andre forsorgstilbud ved primært at have en opsøgende, kontaktskabende og koordinerende funktion i forhold til målgruppen. Dette er begrundet i, at nogle grupper af sindslidende i kraft af deres sygdom ikke selv kan opsøge den nødvendige hjælp. MidtByen har derfor en særlig relation til Psykiatrien i amtet, netop fordi de henviser til andre tilbud, og andre kan ikke visitere til dem. Man kan forvente, at det sandsynligvis vil præge MidtByens relation til deres samarbejdspartnere, primært de professionelle. I kraft af deres funktion og placering i psykiatrien vil de kunne give et naturligt pres på de øvrige instanser om at modtage og udvikle tilbud, som denne målgruppe kan profitere af. Det er netop tilbuddets særlige profil, men det er uvant for mange, at sociale tilbud udelukkende er henvisende MidtByens dagligdag Ved MidtByens start var der ansat 8 basismedarbejdere, en forstander og en HK er. Medarbejderstaben er siden blevet udvidet og omfatter i dag 16 medarbejdere fordelt på 13 basismedarbejdere, en leder, en stedfortræder og en HK er. Basismedarbejdere er den primære opsøgende del af medarbejdergruppen. De er opdelt i 3 teams, der dækker forskellige geografiske områder i Århus, og det ene team har desuden som opgave at få opbygget det nyetablerede kontakt- og værested. De udgående medarbejdere opsøger indskrevne og potentielle brugere de steder målgruppen opholder sig, typisk på Hovedbanegården, parker, væresteder, varmestuer og gader i bymidten. Det udgående arbejde foregår primært i tidsrummet , men afhængigt af behov er der mulighed for arbejde hele døgnet. Tilbuddene drejer sig især om støtte til at dække brugernes basale behov såsom mad, tøj, soveposer, tæpper, somatisk førstehjælpsbehandling osv. MidtByen har endvidere etableret botilbud, som yderligere kan tilbydes til kontakten. Det er dels Strandhuset, der er beliggende på Psykiatisk Hospitals grund ved vandet i Risskov, og som kan huse 5-6 af de sværest stillede personer fra MidtByens målgruppe. I tilknytning til Strandhuset er der to campingvogne til beboelse. Desuden er der etableret et bynært botilbud i en ejendom i Hjortensgade med plads til 5 beboere. Det fungerer som et opgangsfællesskab med tre lejligheder med selvstændige værelser og tilstødende fælleslokaler. Det er derfor tiltænkt den del af målgruppen, som i højere grad menes at kunne magte at indgå i sociale sammenhænge under mere strukturerede forhold. I tilknytning til ejendommen er der et baghus, hvor der for bevilgede puljemidler skal etableres et længerevarende/varigt tilbud for tre personer fra MidtByens målgruppe. Det er endnu ikke afklaret, om det på længere sigt er MidtByen, der skal varetage støtteopgaven, eller om det skal overgår til Bostøtteordningen. 17

19

20 3. MidtByens målgruppe I det følgende beskrives MidtByens målgruppe og udviklingen i denne. Hensigten er at belyse, hvordan MidtByens opgave ser ud, og om opgaven har ændret sig i løbet af den tid, MidtByen har eksisteret. Der er lavet 3 tværsnitsundersøgelser, hvor samtlige brugere i april måned fra 1997, 1998 og 1999 indgår. Måneden er tilfældigt udvalgt, idet der ikke synes at være årstidsvariationer i sammensætningen af MidtByens målgruppe. Medarbejdere har udfyldt spørgeskemaer med oplysninger om brugerne ud fra journaler og deres kendskab til brugerne. Til bearbejdning er spørgeskemaerne anonymiseret. De 3 grupper bliver beskrevet og sammenlignet med hensyn til demografiske forhold, sociale forhold og boligforhold samt psykiatriske og socialpsykiatriske problemer. I det efterfølgende kapitel om MidtByens resultater vil brugernes anvendelse af MidtByen blive beskrevet. I alt indgår 154 brugere fordelt på 45 fra 1997, 62 fra 1998 og 47 fra % af brugerne er gengangere fra 1997 til de øvrige år; 52% af 1998 gruppen er gengangere fra 1997, og i 1999 gruppen er 70% gengangere, som fordeler sig på 25 % gengangere fra 1997, og 45 % gengangere fra Demografiske forhold Langt de fleste (85%) af brugerne er registreret i Århus Kommune, og det ændrer sig ikke over den 3-årige periode. Størstedelen af brugerne i MidtByen er mænd; det gælder hele undersøgelsesperioden, selvom den procentvise fordeling svinger en anelse i de respektive år, (tabel 1). Ca. 1/3 af alle brugerne befinder sig i aldersgrupperne år og år; gruppen af de helt unge fra år ser ud til at falde fra 1997 til 1999 med knap 10%, men ellers er der en nogenlunde ensartet aldersfordeling gennem årene (tabel 2). Tabel 1: Udvikling i kønsfordeling blandt MidtByens brugere Køn % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal) 1999 Mænd 82 % (37) 76 % (47) 85 % (40) Kvinder 18 % (8) 24 % (15) 15 % (7) 19

21 Tabel 2. Udvikling i aldersfordeling blandt MidtByens brugere Alder % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal) år 22 % (10) 16 % (10) 13 % (6) år 33 % (15) 34 % (21) 30 % (14) år 27 % (12) 31 % (19) 32 % (15) år 16 % (7) 15 % (9) 17 % (8) år 2 % (1) 3 % (2) 4 % (2) år 0 (0) 2 % (1) 2 % (1) De fleste af brugerne er enlige; der er en let stigning af de enlige fra 60% i 1997 over 63% i 1998 til 66 % i Fordelingen af fraskilte stiger tilsvarende fra 11% i 1997 til 19% i 1999, ligesom antallet af gifte/samlevende falder. Ingen af brugerne har en erhvervsindkomst som indkomstgrundlag, men det ser heller ikke ud som om brugerne - på nær en enkelt - har et uafklaret forsørgelsesgrundlag (tabel 3). Der er dog en forholdsvis stor andel, hvis forsørgelsesgrundlag er ukendt, og der kan heri skjule sig mennesker, som ikke har et forsørgelsesgrundlag. Hovedparten modtager førtidspension, og tallet er stigende gennem årene, ligesom fordelingen af de der modtager kontanthjælp er faldende. Denne udvikling kan skyldes, at brugerne ved indskrivning i MidtByen bl.a. får støtte til afklaring af økonomiske livsvilkår. Tabel 3. Indkomstgrundlag blandt brugere af MidtByen Indkomst % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal) 1999 Pension 56 % (25) 63 % (39) 72 % (34) Kontanthjælp 20 % (9) 16 % (10) 13 % (6) Sygedagpenge 2 % (1) 5 % (3) 2 % (1) Intet øko. grundlag 2 % (1) 0 0 Ved ikke 20 % (9) 16 % (10) 13 % (6) I alt 100 % (45) 100 % (62) 100 % (47) Det er vanskeligt at give en præcis beskrivelse af brugernes skole- og uddannelsesbaggrund, da det er ukendt i ca. halvdelen af tilfældene (fra 1997 er 42% af brugernes skolebaggrund og 38% af brugernes uddannelses baggrund ukendt; de tilsvarende tal fra 1998 er 52% og 40%, og fra % og 32%). Blandt de resterende brugere er den procentvise fordeling følgende: Tabel 4. Skole- og uddannelsesbaggrund blandt MidtByens brugere 20

22 Skole og uddannelse % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal) 1999 Under 7 år 2 % (1) 2 % (1) 2 % (1) 7-9 år 29 % (13) 20 % (12) 23 % (11) 10 år 13 % (6) 20 % (12) 21 % (10) Gymnasium 11 % (5) 8 % (5) 13 % (6) Specialarbejder 2 % (1) 1 % (1) 2 % (1) Faglært 18 % (8) 11 % (7) 15 % (7) Mellemlang uddan. 2 % (1) 5 % (3) 6 % (3) Lang videreg. udd. 0 (0) 2 % (1) 4 % (2) De største grupper i alle årene har 7-10 års skolegang samt en faglært uddannelsesbaggrund. Kun meget få har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Tallene svinger en anelse fra år til år, men det er ikke meget og kan skyldes den store del af svarene, som er ukendte (tabel 4). Ca. 40 % har ingen uddannelse, og der er en svag stigning i brugere, der har en afbrudt uddannelse, nemlig 9 %, 13% og 17 % i henholdsvis 1997, 98 og 99. Også oplysninger med hensyn til brugernes erhvervsmæssige forhold er usikker, da ca. halvdelen af svarene er ukendte. Af de øvrige har godt 1/4 haft erhvervsarbejde som ufaglært arbejder, mens 15% har arbejdet indenfor deres uddannelse som faglært arbejder. Antallet af personer uden erhvervserfaring stiger fra 7% i 1997 og 98 til 11% i Ca. én ud af 5 brugere har mere end 4 års erhvervserfaring, 15% har ingen erhvervserfaring og 19% 1-3 års erhvervserfaring. Med hensyn til hvor længe brugerne har været ledige på arbejdsmarkedet har den største gruppe gennem alle årene været ledige 10 år eller mere (18% i 1997, 16% i 1998 og 21% i 1999), og antal års ledighed går op til 25 år Boligforhold og socialt netværk Ca. halvdelen af brugerne i MidtByen er boligløse på undersøgelsestidspunktet, og den øvrige halvdel bor privat, hvilket dækker hus, lejlighed eller værelse. Det er tal, der ikke ændrer sig over årene (tabel 5). Af de der bor privat bor i % alene, og resten fordeler sig ensartet som boende hos familie eller andre (venner, bekendte osv.). De tilsvarende tal er jævnt stigende i de efterfølgende år, idet 82 % af de privatboende i 1998 bor alene og de øvrige med skiftende bofæller eller andre, mens tallene for 1999 er 92% 21

23 aleneboende og de øvrige ligeligt fordelt mellem familie og andre. Antallet af brugere, der bor i MidtByens regi, stiger i takt med, at de boliger MidtByen kan tilbyde, udvikler sig. I 1997 boede 1 person i campingvogn, i 1998 boede 4 personer i Strandhuset, og i 1999 boede 2 personer i Strandhuset, 2 i campingvogn og 3 i Hjortensgade. Fordelingen af de, der har skiftende boligforhold, falder med ca. halvdelen fra 1997/98 til 1999, hvilket kan skyldes MidtByens udvidede muligheder for at tilbyde bolig. Samtlige personer, der har skiftende boligforhold, er boligløse. Fordelingen af de mennesker, der bor på gaden, ændrer sig ikke mærkbart; det falder 6% fra 1997 til 1998, men stiger tilsvarende igen det efterfølgende år. Tabel 5. Udvikling i boligforhold blandt MidtByens brugere. Boligform % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal) 1999 Privat 51 % (23) 52 % (32) 51 % (24) I MidtByens regi 2 % (1) 7 % (4) 13 % (6) Anden 94 instit. 10 % (4) 3 % (2) 6 % (3) Hos venner 0 2 % (1) 2 % (1) På gaden 16 % (7) 10 % (6) 17 % (8) Skiftende bolig 13 % (6) 13 % (9) 6 % (3) Andet 2 % (1) 3 % (2) 0 Ved ikke 7 % (3) 10 % (6) 4 %(2) i alt 100 % (45) 100 % (62) 100 % (47) De følgende tabeller illustrerer, hvilke typer af pårørende MidtByens brugere har samt i hvilket omfang der er kontakt til de pågældende pårørende. Ca. halvdelen af MidtByens brugere har forældre eller søskende, og ca. 1/ 4 har børn, mens 1/5 har andre pårørende. Det er karakteristisk, at der hyppigt ikke er kontakt til de pårørende, og det er nogenlunde stabilt over den 3 årige periode, undtagen i forhold til kontakt til forældre og søskende, som stiger mærkbart fra 1997 til (tabel 6). I løbet af de 3 år har % ingen kontakt med pårørende, og i knap 1/3 af tilfældene vides det ikke, om der er en kontakt (dog 20 % i 1999). 22

24 Tabel 6. Pårørenderelationer blandt MidtByens brugere. Pårørende, kontakt % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal) 1999 Forældre 47 % (21) 57 % (35) 53 % (25) Kontakt 26 % (12) 39 % (24) 43 % (20) Søskende 47 % (21) 55 % (34) 57 % (27) Kontakt 29 % (13) 37 % (23) 45 % (21) Børn 24% (11) 26 % (16) 24 % (11) Kontakt 18 % (8) 18 % (11) 17 % (8) Andre pårørende 20 % (9) 18 % (11) 19 % (9) Kontakt 16 % (7) 15 % (9) 13 % (6) Ved ikke 29 % 26 % (16) 17 % (8) Tabel 7. Hyppighed af kontakt til pårørende blandt MidtByens brugere Kontaktomfang % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal) 1999 Regelmæssig 18 % (8) 23 % (14) 32 % (15) Uregelmæssig 18 % (8) 37 % (23) 30 % (14) Sjælden 18 % (8) 5 % (3) 4 % (2) Ved ikke 44 % (20) 36 % (22) 34 % (16) Med regelmæssig kontakt menes kontakt 1 gang pr. måned, uregelmæssig er sjældnere end 1 gang pr. måned, og sjældent er 1 gang om året eller mindre. Det er bemærkelsesværdigt, at blandt de der har kontakt til familie stiger kontakthyppigheden fra 1997 til (tabel 7). I øvrigt er det kendetegnende, at gruppens familiære netværk er svagt; kontakthyppigheden er generelt lille, idet kun 1/3 i 1999 gruppen har regelmæssig kontakt til pårørende. Ca. 2/3 af MidtByens brugere har kontakt med venner indenfor deres eget miljø (69% i 97, 58% i 98 og 66% i 99), mens 22% har kontakt med venner udenfor deres miljø i 1997/98 og 30% i Antallet af personer, der ikke har disse typer af kontakter, stiger fra 7% i 1997 til 11% i 1998 og Udover disse former for kontakter kan brugeren benytte forskellige offentlige og private tilbud: 23

25 Tabel 8. Udvikling i brug af støtte- og behandlingstilbud blandt MidtByens brugere. Tilbud % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal) 1999 Egen sagsbehandler 44 % (20) 40 % (25) 55 % (26) Egen praktiserende læge 31 % (14) 29 % (18) 45 % (21) Psykiatrisk speciallæge / psykolog 24 % (11) 21 % (13) 36 % (17) Væresteder / varmestuer 36 % (16) 32 % (20) 34 % (16) Frivillige organisationer 33% (15) 24% (15) 29% (14) Præster 11 % (5) 2% (1) 13 % (6) Ingen kontakt 4 % (2) 16 % (10) 13 % (6) Lokalpsykiatrien 13 % (6) 7 % (4) 11 % (5) Skadestuer 11 % (5) 13 % (8) 9 % (4) Ved ikke 22 % (10) 16 % (10) 9 % (4) Støttekontakt person 9 % (4) 8 % (5) 4 % (2) Den hyppigste kontaktform er til sagsbehandlere, hvilket som oftest er vedrørende økonomiske forhold, samt til egen læge. Udover det er de primære kontaktformer i relation til frivillige organisationer og væresteder eller varmestuer, hvor omkring 1/3 af brugerne har kontakt. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at omkring 1 ud af 10 brugere har kontakt til skadestuer og/eller præster. De eneste områder, hvor der er væsentlige ændringer i løbet af de 3 år, er kontakt til sagsbehandler og til psykiatrisk speciallæge eller psykolog, hvor antallet stiger i forhold til det sidste undersøgelsesår (tabel 8) Psykiatriske og socialpsykiatriske problemer Tabel 9. Psykiatriske lidelser blandt MidtByens brugere Psykiatrisk lidelse % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal) 1999 Skizofreni 40 % (18) 39 % (24) 57 % (28) Bipolar affektiv sindslidl. 4 % (2) 3 % (2) 4 % (2) Personlighedsforstyrrelse 2 % (1) 4 % (2) 2 % (1) Maniodepressiv 0 2 % (1) 6 % (3) (fortsættes) 24

26 Psykiatrisk lidelse % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal) 1999 Depression 2 % (1) 1 % (2) 2 % (1) Misbrugsbetinget hjerneskade 2 % (1) 4 % (2) 2 % (1) Ingen diagnose 24 % (11) 34 % (21) 20 % (9) Ved ikke 24 % (11) 11 % (7) 4 % (2) I 1997 og 98 var der ingen diagnose eller ingen viden om det i ca. halvdelen af tilfældene; i 1999 faldt dette tal med ca. 50%. Tilsvarende steg især antallet af personer med diagnosen skizofreni, som i øvrigt er den hyppigst forekommende diagnose blandt MidtByens brugere med % af de kendte tilfælde (tabel 9). På undersøgelsestidspunktet var 5 personer indlagt i 1997 og 98, mens 4 var indlagt i Tabel 10. Antal år med psykiske problemer blandt MidtByens brugere. Sygdomsvarighed % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal) år 9 % (4) 3 % (2) 9 % (4) 6-10 år 2 % (1) 5 % (3) 9 % (4) 10 år eller mere 22 % (9) 34 % (21) 36 % (17) Ved ikke 70 % (31) 58 % (36) 47 % (22) Den manglende viden om, hvor længe brugerne har været syge, falder med årene fra 70 % til 47 % af tilfældene, og tilsvarende stiger de øvrige tal. Det er karakteristisk, at det er en gruppe med langvarige psykiske problemer; ca. 1/3 har haft psykiske problemer i 10 år eller mere ( tabel 10). Det er kendetegnende for MidtByens brugere, at de i relation til deres psykiske problemer har et misbrug; kun 7-17 % i undersøgelsesårene har intet misbrug (tabel 11). Den dominerende misbrugstype blandt brugere af MidtByen er alkohol og dernæst hash, idet over halvdelen er alkoholmisbrugere og knap halvdelen hashmisbrugere (tabel 11). Omkring 1/3 er misbrugere af hårde stoffer, mens ca. 1/4 er medicinmisbrugere. Fordelingen af misbrugstyper er nogenlunde ensartet over årene, men det er bemærkelsesværdigt, at de brugere, der intet misbrug har, er stigende. Det kan diskuteres, om denne ændring i målgruppens sammensætning er et udtryk for, at det nu ikke i så høj grad er 25

27 misbrugsproblemer, der producerer udstødelse for de vanskeligt stillede i behandlingssystemet. Tabel 11. Misbrugsproblemer blandt MidtByens brugere Type af misbrug % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal) 1999 Alkohol 60 % (27) 60 % (28) 57 % (35) Hash 58 % (26) 45 % (21) 44 % (27) Stoffer v. injektion 29 % (13) 13 % (6) 29 % (18) Stoffer u. injektion 29 % (13) 17 % (8) 29 % (18) Medicin 27 % (12) 19 % (9) 24 % (15) Intet misbrug 7 % (3) 17 % (8) 15 % (9) I ca. halvdelen af tilfældene kendes varigheden af misbruget ikke, men som ved antal års sygdom falder også dette tal fra 51 % i 1997 til 42 % i Blandt de resterende tilfælde har brugeren typisk været misbruger i mere end 10 år, nemlig i 34% af tilfældene i alle 3 år. I det følgende beskrives omfanget af socialpsykiatriske problemer. Der er spurgt til tilstedeværelsen af problemer i hverdagen, som gør det svært at klare sig. I alt 12 problemområder er valgt ud, som andre undersøgelser har vist kan være hyppigt forekommende i den psykiatriske målgruppe. Medarbejderen er blevet bedt om at vurdere, om hvert enkelt problemområde efter hans/hendes vurdering ikke har været et problem, et mindre problem eller et alvorligt problem for brugeren indenfor den sidste måned af undersøgelsesperioden. Tabel 12. Udvikling i socialpsykiatriske problemområder blandt brugere af MidtByen Problemområde % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal) 1999 Økonomi: intet problem 7 % (3) 16 % (10) 17 % (8) mindre problem 9 % (4) 8 % (5) 21 % (10) alvorligt problem 38 % (17) 39 % (24) 32 % (15) ved ikke 47 % (21) 37 % (23) 30 % (14) (fortsættes) Problemområde % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal)

28 Fysisk sygdom: intet problem 16 % (7) 23 % (14) 32 % (15) mindre problem 18 % (8) 21 % (13) 28 % (13) alvorligt problem 13 % (6) 21 % (13) 19 % (9) ved ikke 53 % (24) 36 % (22) 21 % (10) Få dagen til at gå: intet problem 9 % (4) 11 % (7) 26 % (12) mindre problem 13 % (6) 15 % (9) 15 % (7) alvorligt problem 27 % (12) 36 % (22) 36 % (17) ved ikke 51 % (23) 39 % (24) 23 % (11) Offentlig transport: intet problem 29 % (13) 34 % (21) 60 % (28) mindre problem 9 % (4) 15 % (9) 9 % (4) alvorligt problem 7 % (3) 13 % (8) 9 % (4) ved ikke 56 % (25) 39 % (24) 23 % (11) Social kontakt: intet problem 13 % (6) 8 % (5) 17 % (8) mindre problem 16 % (7) 18 % (11) 30 % (14) alvorligt problem 49 % (22) 55 % (34) 45 % (21) ved ikke 22 % (10) 19 % (12) 9 % (4) Høre stemmer/ problem m. tanker: intet problem 4 % (2) 8 % (5) 13 % (6) mindre problem 7 % (3) 18 % (11) 21 % (10) alvorligt problem 46 % (21) 44 % (27) 51 % (24) ved ikke 42 % (19) 31 % (19) 15 % (7) Ked af det, angst, bange: intet problem 4 % (2) 3 % (2) 9 % (4) mindre problem 2 % (1) 11 % (7) 13 % (6) alvorligt problem 49 % (22) 50 % (31) 55 % (26) ved ikke 42 % (19) 34 % (22) 23 % (11) (fortsættes) Problemområde % (antal) 1997 % (antal) 1998 % (antal)

29 Gøre sig selv fortræd: intet problem 18 % (8) 29 % (18) 38 % (18) mindre problem 13 % (6) 11% (7) 11 % (5) alvorligt problem 11 % (5) 16 % (10) 15 % (7) ved ikke 58 % (26) 44 % (27) 36 % (17) Generende adfærd: intet problem 27 % (12) 42 % (26) 62 % (29) mindre problem 16 % (7) 18% (11) 21 % (10) alvorligt problem 33 % (15) 21 % (13) 9 % (4) ved ikke 24 % (11) 19 % (12) 9 % (4) Får ikke nok mad: intet problem 13 % (6) 19 % (12) 36 % (17) mindre problem 27 % (12) 21 % (13) 17 % (8) alvorligt problem 11 % (5) 18 % (11) 21 % (10) ved ikke 49 % (22) 42 % (26) 26 % (12) Personlig hygiejne: intet problem 13 % (6) 26 % (16) 40 % (19) mindre problem 29 % (13) 24 % (15) 26 % (12) alvorligt problem 20 % (9) 23 % (14) 19 % (9) ved ikke 38 % (17) 27 % (17) 15 % (7) Boligforhold: intet problem 27 % (12) 32 % (20) 40 % (19) mindre problem 13 % (6) 15% (9) 13 % (6) alvorligt problem 42 % (19) 44 % (27) 43 % (20) ved ikke 18 % (8) 10 % (6) 4 % (2) Det er kendetegnende, at en stor del af MidtByens brugere har problemer på de enkelte områder. Hvis man ser på tallene fra 1999 er der kun 2 områder, hvor halvdelen eller mere ikke har problemer (det drejer sig om problemer med at benytte offentlig transport og i forhold til om brugeren har en adfærd, der kan virke generende eller til fare for andre), og på 9 af områderne har mindst 20% et alvorligt problem (undtagelserne er igen offentlig transport og generende adfærd samt i forhold til om brugeren har tanker om at gøre sig selv fortræd). De områder, hvor brugerne hyppigt har alvorlige problemer, det vil sige hvor ca. halvdelen 28

30 har alvorlige problemer, er i forhold til < at være ked af det, angst eller bange < at høre stemmer eller have problemer med sine tanker < social kontakt < boligforhold Omtrent 1/3 af brugerne har et alvorligt problem i forhold til < at styre sin økonomi < at få dagen til at gå Det er bemærkelsesværdigt, at knap 1/3 har et alvorligt og 1/5 et mindre alvorligt problem med hensyn til økonomiske forhold i betragtning af, at hovedparten af brugerne har et afklaret indkomstgrundlag i form af førtidspension (tabel 3). Sandsynligvis skal det relateres til brugernes misbrugsproblemer. Der er endvidere relativt mange, som har et alvorligt (19%) eller mindre alvorligt (28%) problem med hensyn til fysiske svagheder eller fysisk sygdom, hvilket kan være et udtryk for brugernes mangeårige vanskelige livsvilkår med hensyn til misbrug og boligforhold. Ved de øvrige problemområder (problemer med personlig hygiejne, med at få tilstrækkelig mad samt med fysiske svagheder eller sygdom) har ca. 1 ud af 5 et alvorligt problem. De hyppigst forekommende områder, hvor brugerne har et mindre problem, er i forhold til fysiske svagheder eller sygdom, social kontakt og personlig hygiejne. Her har 1/4-1/3 af brugerne et mindre problem i de enkelte tilfælde. Ca. 1 ud af 5 har et mindre problem i forhold til at styre sin økonomi, i forhold til at høre stemmer eller styre sine tanker, i forhold til at have en adfærd, der kan virke generende eller til fare for andre, samt i forhold til at få tilstrækkelig mad. Problemer med at benytte offentlige transportmidler samt i forhold til at have en generende adfærd er de områder, hvor flest personer ikke har et problem (henholdsvis 60% og 62%). I betragtning af målgruppens problem typer i øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at så få har problemer særlig i forhold til at have en generende adfærd. Det skal understreges, at det er medarbejdernes vurdering af problemets omfang, og det kan muligvis være et udtryk for, at de i deres samvær med brugeren ser andre sider af mennesket, så den ydre fremtoning ikke bliver det væsentlige for vurderingen af brugeren, ligesom medarbejderne via deres arbejde kan have udviklet en fleksibilitet i forhold til normer for, hvad der er generende. 29

31 Hv i s man ser på udviklingen af fordelingen af problemområder over den 3 årige periode (figur 1) stiger andelen af personer, der intet problem har på samtlige områder. Det tyder således på, at målgruppen får det bedre, og at problemerne bliver mindre. Endvidere er der et markant fald i besvarelser, hvor medarbejderen ikke har kendskab til omfanget af brugerens problem. I betragtning af, at en forholdsvis stor andel af brugerne er gengangere, kan det være et udtryk for, at problemerne er noget, der bliver tydeliggjort med årene efterhånden som der opbygges en tillid mellem bruger og medarbejder. Det kan således være et udslag af, at andre faktorer end misbrug, hygiejne, adfærd osv. som problem områderne indkredser, er vigtige i forbindelse med etablering af kontakt, som det er beskrevet i kap. 4 om MidtByens program teori. Fordelingen af alvorlige og mindre alvorlige problemområder stiger få procent på nogle områder og falder tilsvarende på andre områder, men er ellers nogenlunde ensartet fordelt. Det kan tyde på en forbedring i og med, at der samtidig bliver flere brugere, man har et kendskab til. I betragtning af det relativt høje antal gengangere er det nærliggende at pege på MidtByens arbejde som en mulig medvirkende årsag til denne udvikling. Årsagen til denne udvikling kan imidlertid ikke dokumenteres ud fra denne undersøgelse; det kan lige så vel være et resultat af, at målgruppen ændrer sig - at de dårligt fungerende forsvinder, og bedre fungerende kommer til - eller helt andre relaterede faktorer. 30

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af: EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Projekt Bedre Udredning

Projekt Bedre Udredning Projekt Bedre Udredning Et eksempel på psykiatrisk udredning af personer med psykiske lidelser og misbrug Center for Misbrugsbehandling Aarhus kommune Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4

Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Kapitel 2: Gennemførte forløb på Pensionatet:...4 Kapitel 2.2: Afbrudte forløb på Pensionatet:...5 Kapitel 2.3: Formålet med indskrivningen

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

Aktivitetscentret Sundholm

Aktivitetscentret Sundholm Aktivitetscentret Sundholm Dokumentationsrapport efterår 2018 2 3 Indhold Resumé s. 5 Aktivitetscentrets mål s. 6 Beskæftigelse s. 8 Misbrug s. 10 Bolig s. 12 Socialudvalgets undersøgelse s. 13 4 5 Resumé

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2018

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2018 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner Primære udfordringer i den kommunale misbrugsbehandling ift.

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

for psykisk syge i Københavns kommune. Evalueringsrapport for Fremtidsfabrikken - Idrætshusets ungetilbud

for psykisk syge i Københavns kommune. Evalueringsrapport for Fremtidsfabrikken - Idrætshusets ungetilbud for psykisk syge i Københavns kommune. Evalueringsrapport for Fremtidsfabrikken - Idrætshusets ungetilbud Skrevet af Trine Sandahl Als, koordinator for Fremtidsfabrikken; Idrætshusets Ungetilbud & Irene

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Generel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team.

Generel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering hører under driftsområdet for. Teamet er organiseret i Socialforvaltningen, som er en del af Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Lov om Social Service 99

Lov om Social Service 99 / Lov om Social Service 99 Støtte- kontaktperson Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning 4. Visitationspraksis 5. Ydelsesbeskrivelser for støtte-

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Denne opfølgningsrapport giver et overblik over udviklingen i borgernes situation over tid i metodeforløbet.

Denne opfølgningsrapport giver et overblik over udviklingen i borgernes situation over tid i metodeforløbet. Esbjerg / CTI August-september 2012 Opfølgningsrapport Indledning Denne opfølgningsrapport giver et overblik over udviklingen i borgernes situation over tid i metodeforløbet. Rapporten viser f.eks., hvordan

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

De friholdte unge på uddannelseshjælp. Et resume

De friholdte unge på uddannelseshjælp. Et resume De friholdte unge på uddannelseshjælp Et resume En undersøgelse af friholdelsesårsagerne blandt friholdte unge 18 29 årige på uddannelseshjælp i Holstebro kommune Udarbejdet af socialrådgiver Ester Bertelsen

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Jette Jensen, Enhedslisten Orientering Aarhus Byråd Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse Byrådsmedlem Jette Jensen, Enhedslisten har fremsendt

Læs mere

Satelitten. Rapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret

Satelitten. Rapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret Satelitten Rapport over anmeldt tilsyn 2013 Socialcentret Indhold Navn og adresse... 3 Ledelse... 3 Dato og tidspunkt for tilsynet... 3 Lovgrundlag, rammer og fokuspunkter... 3 Organisation... 3 Fysiske

Læs mere

En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse

En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017 Indhold

Læs mere

Afdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen

Afdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen Afdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen KKR Hovedstaden Januar 18 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 2. Opsamling... 3 3. Metode... 4 4. Data... 5 5. Resultater... 5 5.1

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Herbergscentret. Formålet

Læs mere

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

EFFEKTMÅLING 2005 FOR BLÅ KORS PENSIONAT. Sammenfatning

EFFEKTMÅLING 2005 FOR BLÅ KORS PENSIONAT. Sammenfatning EFFEKTMÅLING 2005 FOR BLÅ KORS PENSIONAT Sammenfatning 1 Indholdsfortegnelse: Side 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og hovedkonklusion 3 3. Datagrundlag 4 4. Beskrivelse af de undersøgte beboere 5 5. Mål

Læs mere

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Støtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson

Støtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson Støtte- og kontaktpersonordningen Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson INTRODUKTION Kommunalbestyrelsen har valgt at udarbejde kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordnin- gen. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Forsørgelsesgrundlaget

Forsørgelsesgrundlaget Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Audit på tvang i børne- og ungdomspsykiatrien

Audit på tvang i børne- og ungdomspsykiatrien NOTAT Audit på tvang i børne- og ungdomspsykiatrien Baggrund Regionerne har primo 2018 afholdt den første tværregionale audit på brugen af tvang i børne- og ungdomspsykiatrien. Baggrunden for auditten

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Beskrivelse af det/de kommunale tilbud til voksne med sindslidelse. ÆH Handicapafdelingen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs STOF nr. 14, 2009 Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs Misbrugere, der lider af en psykisk sygdom, svigtes ofte både af misbrugscentrene og psykiatrien. Men Projekt

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af

Læs mere

Social- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune

Social- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune Social- og Borgerservice Projekt UDE-HOS - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune Projekt UDE-HOS et særligt tilbud efter Servicelovens 99 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Kort

Læs mere

Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse

Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 1. maj 2018 Sagsid 18/10896 Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse På baggrund af evalueringen af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse er udarbejdet

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet. -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen

Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet. -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen Case Søren, først i trediverne Ballademager som barn I dag stærkt

Læs mere

REBUS Nord. Status over året 2007

REBUS Nord. Status over året 2007 REBUS Nord Status over året 27 Dette er en statistisk oversigt i forhold til borgerne i Rebus Nord. I oversigten bruges sammenlignelige tal for opgørelsen for Rebus år 26/27. Oversigten indeholder statistik

Læs mere

Forslag til organisering af funktionen som Social Vicevært i forbindelse med etablering af 6 skæve boliger Målgruppe til de skæve boliger er borgere

Forslag til organisering af funktionen som Social Vicevært i forbindelse med etablering af 6 skæve boliger Målgruppe til de skæve boliger er borgere Forslag til organisering af funktionen som Social Vicevært i forbindelse med etablering af 6 skæve boliger Målgruppe til de skæve boliger er borgere fra 18 år, som generelt har svært ved at indpasse sig

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune 1 Indledning Årsrapporten handler om den dataindsamling, der har været i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser i forhold

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden AFDELINGSRAPPORT SUF Stranden Introduktion Denne rapport er udarbejdet på baggrund af datamateriale fra Det Sociale Udviklingsindeks (sui.dk), hvor socialkonsulenterne i Den Sociale Udviklingsfond hvert

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning af Københavns Kommunes tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i

Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning af Københavns Kommunes tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 22-07-2016 Til Underudvalget Kortlægning af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i 2014-2017 Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Læs mere

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør   - SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere