In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t"

Transkript

1 In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t nr. 1 upernaaq - forår 2006 paarisa Angajoqqaatit oqaloqatigisakkit Snak med dine forældre Inuusuttuuneq paatsiveqanngiffik Pissarsiffiusarpoq attaveqaqatigiilluarneq Inuusuttuaqqanut anaanaq: Oqaatsit paareqqissaarneqartariaqarput Meeraq salliuli Ungasikkaluarluniluunniit attaveqatigiittuartoqarsinnaavoq Inuusuttut akisunnerat Forvirring kommer i teenagealderen God kontakt med forældrene skaber glæde Mor til teenage-børn: Man skal passe meget på, hvad man siger Barnet frem for alt Man kan holde kontakten ved lige, selvom man er langt fra hinanden De unges snakkested

2 Inuusuttuaraalluniuna angajoqqaat Forældre er noget af de mest irriteren quianaattaqisut. Eqqaamasarpara anaa de. I hvert fald når man er teenager. naga assut uumigisarlugu. Qiianaqaaq Jeg kan huske, at jeg dengang syntes, qarlippaalerniarit! Qaa makinniarit, at min mor kun var til besvær. Nu må ullo qeqqalerpoq 13-iniinnarnik ukio du huske at tage overtræksbukser på, qarputit, taama kingusitsigisukkut det er så koldt derude Stå nu op, aneertaqinak! Taava ataatannut aqin klokken er tolv Du skal ikke være så nerulaarsoralugu naakkigeqqusaartara længe ude, du er altså kun 13. Så søg luarpunga. Atamannangajalli. Erruilaarit te jeg trøst hos min far, der nok var lidt iluarsaassillutillu Ata isumaluppallaar mere blød. Ak nej. Du skal lige vaske nak! Isumaluk? Uanga? Isumalussutis op og gøre rent Hold nu op med, at sannimmi ulikkaarpunga! Soqqusaanngi være så sur. Sur? Mig? Ja, der var sgu langami! Inooqataalaarsinnaavunga, også masser af grunde til at være sur! God kontakt med forældrene please!!?? Ullumikkulli nalunngilara Jeg måtte ikke noget! Må jeg lige leve skaber glæde Aminnguaq D. Petrussen Forvirring kommer i teenagealderen 6-7 Pissarsiffiusarpoq med!!!?? Men i dag ved jeg, at de sag maaliortartut. Aamma paasinikuuara de de ting for at passe på mig. De ville oqaasii ilumoortut. Taamanili illuatungi mig det bedste. Og jeg ved i dag, at de liunniakujuinnaavittarpunga. havde ret. Men dengang kunne jeg ikke Oqaatsit Taamani assut muteerniuvoq qingakkut se det. Trods, trods og atter trods. paareqqis saarneqartariaqarput iveruteqarneq. Kammalaatigalu assut Dengang var det totalt moderne at Mor til teenage-børn: taamaattutaarusuppugut, angajoqqaat have ring i næsen. Min veninde og jeg Man skal passe tali aperinissaat sapilerlugit. Taamaat ville så gerne have ring i næsen men meget på, hvad man siger tutaarpugulli, apereqqaanngiivilluta. turde ikke spørge vores forældre om Annernaqaaq, torraqaarli. Angajoqqaam vi måtte. Men vi gjorde det alligevel. araaffinni angajoqqaanut illuatungiliut så smart ud. Jeg kan ikke huske mine tarnerit pissutissaqarluarunarluta forældres reaktion, jeg har nok for aqqusaartarpagut. Imminut ilikkarna trængt det med god grund. qaaq, isummanillu anitsiniarnissamik Teenageårene og lidt krig med foræl sungiusaataalluartarlutik. Taamaakka drene oplever man nok med god grund. luartorli angajoqqaatit iluamik pikkit, Man lærer sig selv bedre at kende, og ajunnginnerpaaq anguniarlugu peror man lærer at sige sine meninger. Men sarpaatsit! husk: behandl dine forældre godt, de vil dig kun det bedste! Aminnguaq Aminnguaq Ungdomsmagasinet INUK udgives af PAARISA, Direktoratet for Sundhed. Inuusuttuaqqanut anaanaq: Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives 2 gange årligt. Kontakt INUK attavigisinnaavat: v: S: T: U : INUK, PAARISA, Postboks 1160, 3900 Nuuk Ilanngutassiuisut R Korrespondenter: Aminnguaq Dahl Petrussen v: Simigaq Broberg v: Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Barnet frem for alt 17 Ungasikkaluarluniluunniit 16 Man kan holde kontakten ved lige, selvom man er langt fra hinanden Akisussaasoq R Ansvarshavende: Bodil Karlshøj Poulsen S: Aaqqissuisut R Redaktion: Pauline L. Abelsen Atuakkiorfik A/S..... Sofie Jessen S: S: Naqiterneqarfia R Tryk: Nørhaven A/S, Viborg Amerlassusia R Oplag: ISSN: Pisartagaqarneq R Abonnement Kalaallit Nunaanni / Grønland 75 kr Nunani Avannarlerni / Norden 95 kr. Meeraq salliuli attaveqatigiittuartoqarsinnaavoq 19 Inuusuttut akisunnerat De unges snakkested Ilioqqaasoq ilusiliisorlu R Layout og tilrettelægning: Tegnestuen TITA, Kathrine Najaaraq Schmidt Atuagassiap imai tigulaariffigineqar sinnaapput sumit tigusaanerat erseq qissumik nalunaarlugu serne. Det gjorde pisse ondt, men det Inusuttunut atuagassiaq INUK saqqummersinneqartarpoq PAARISAmit, Peqqissutsimik Pisortaqarfik. Simigaq Broberg Uden at have fået lov, fik vi ring i næ pissutissaqarluarunarlunga. Inuusuttu 4-5 attaveqaqatigiilluarneq ajunnginnerpaamik paarerusullunga taa ma qisuariaataat eqqaamanngilara Inuusuttuuneq paatsiveqanngiffik Angajoqqaatit oqaloqatigisakkit tunua Snak med dine forældre bagside

3 Inuusuttuuneq paatsiveqanngiffik Suut tamarmik allangortarput inuusuttuaranngornermi angajoqqaanut attaveqarneq aamma ilungersunarsisinnaasarpoq All. Simigaq Broberg - Paatsiveqanngiffiusarpoq inuusuttunngulerneq inuusuttuunerlu. Sorpassuarnik ilinniarfiusarmat aqqusaagassallu amerlasaqalutik, ulluinnarni inuusuttuaqqanik inuusuttunullu attaveqaataasoq Astrid Olsen oqarpoq. Taamaattumillu kaammattuutigaa misigisanik allanillu eqqartuilluarsinnaaneq. Attaveqarluarneq Arnaatitaartalerneq, angutaatitaartalerneq, aaqartalerneq, kammalaatigiinneq allarpassuillu misigissutsitigut inuusuttuunermi artorsartitsisinnaasarput. Taamaattumik angajoqqaanut atta veqarneq pisariaqarpoq. - Una pingaartillugu inuusuttuaqqap misigissutsini kisimi piginnginniassammagit, sulilu piareersimanngimmat inuunerullu sanarfinissaanut siunnersortariaqarlunilu, misigitillugu pisut assigiinngitsut ilinniarfiusussaasut aammalu amerlasuut naliginnaasartut, Astrid Olsen oqarpoq.ilanngullugulu oqaatigalugu angajoqqaat pisariaqartinneqartuartut inuuneq pitsaasumik ingerlanneqassappat. Naalliuutit allallu misigissutsit annertusiartuaaginnannginniassammata oqaloqatigiissinnaaneq pisariaqarpoq. Oqariannguarit - Oqaatigiuminaassinnaapput amerlasuut, aamma annitsisinnaaneq ilikkagassaavoq misilittarlugu. Aammali allamik periarfissaqarpoq tassalu allalluni misigissutsinik annitsisinnaaneq. Oqaatiginiagaq annertuallaarpat ajornarlunilu allallugu ingerlateqqinneqarsinnaavoq, Astrid Olsen oqaluttuarpoq. Aammalu angajoqqaat kisimik attaviginiarneqartariaqanngillat, soorlu kammalaatit, ilaquttat aammalumi ilinniartitsisut oqaloqatigineqarsinnaapput. Pingaarnersaavorli angajoqqaanik attaveqarluarneq, ilorraallannartarmat ajornartorsiutit/misigissutsit nalaatallu allanut isummersorfigitissinnaaneri. Paaseqatigiinnissaq Angajoqqaallu isumaqatigiinngissinnaasarnerit inuusuttuunermi aamma takkuteqqajaasarput, attaveqaqatigiilluarnermilu aamma isumaqatigiinngissinnaasarnerit annikillineqarsinnaasarput. - Angajoqqaat killiliisuusarput, soorlu assersuutigalugu qassinut angerlarnissaq. Inuusuttuaqqallu ilaatigut immikkut pineqartutut misigisimasarput, tassanilu pingaaruteqarpoq angerlarsimaffimmi oqaluuserinissaa, paaseqatigiilluarnissaq anguniarlugu, Astrid Olsen Ilulissani atuartunut angajoqqaanut ilinniartitsisunullu attaveqaataasartoq nassuiaavoq. Ilanngullugulu inuusuttuaqqanut paaseqqunartippaa angajoqqaat killilersuinerat ajortumik isumaqarluni iliuusaasanngitsoq, kisianni paarsilluarumallutik ajunngitsumillu siunertaqarlutik meeqqaminnut killiliiniartarmata aalajangiisartut. Nammineersinnaanngoriartorneq Attaveqarluannginnermi imminut tatigineq aammalu soqutiginninneq innarlerneqarsinnaasarput. Taamatuttaaq inuusuttuuneq namminiilernissamik ilinniarfiusartoq nuannerpallaannginnerusinnaasarpoq. -Angajoqqaanut attaveqarluannginnermi killormoorniarneq takkussinnaasarpoq, navianartunut misileraanissaq pilerinarpasillisarluni, takoqquneq qanilaarneqarnissarlu amigaatigisutut misigineqalertaramik. Soorlu taamaasilluni naamaarniarnerit pujortarniarnerillu inuusuttunit atugaalersinnaasarput, Astrid Olsen naggasiivoq. Allaanerussuseq Taamatut inuusuttuunermi imminut isiginiarneq annertooq takkuttarpoq. -Akueriuminaassinnaasarpoq kammalaatit peqatillu allatut pineqaraangata, namminerlu soorlu angerlajaaqqusaasarluni. Tamakkualu paasiuminaassinnaasarput, kisianni piffissap ingerlanerani inuusuttuunerup qaangiukkiartulernerani angajoqqaat allatut isiginarsisarput, paasinarsisarlutik iliuusaat pitsaasumik kissaassaqarnermikkut iliuuserisarsimagaat, Astrid Olsen nassuiaavoq. Naggasiutigalugulu oqaatigaa taamatut inuusuttuunermi allaanerusumik pineqarneq ajortumik tiguneqartariaqanngitsoq, angajoqqaat assigiinngitsunik perorsaariaaseqarmata. Ingerlalluarnermi ilisarnaataasut tallimat 1: Qiimaneq 2: Siunissamik takorluuinerit 3: Siunissamut pilersaarusiortarneq 4: Piumassuseqarneq/soqutigisaqarneq 5: Nalilersuisinnaaneq

4 Forvirring kommer i teenage alderen Når alting ændrer sig i teenager-alderen bliver kontakten til forældrene også anderledes. Af Simigaq Broberg - Forvirring og usikkerhed er nogle af tegnene på pubertet. Der sker mange ting, når man når den alder, fortæller Astrid Olsen, som er kontaktperson for elever. Hun anbefaler varmt, at man snakker om følelser og lignende ting med nogen, man kender. God kontakt Kærestesorger og venskab er bare nogle af de ting i ens liv, som kan give problemer. Derfor er det vigtigt, at man kan snakke med forældrene, når man har nogle følelser, som man har svært ved at tackle. - Man skal lære ikke at lukke af for følelserne. Man vil også hurtigt mærke, at det er befriende ikke at sidde alene med nogle følelser, som er svære, siger Astrid og forklarer, at man som ung har brug for støtte og vejledning i de sværere tider. Følelser kan blive større og større, med mindre man får snakket ud om dem. Kom ud med det - Man kan lære at komme ud med sine problemer. Man lærer hurtigt, at det man er ude for, måske alligevel ikke er så stort Men der er også en anden mulighed, hvis du har svært ved at fortælle dine forældre om noget. Du kan nemlig skrive det ned, som du har brug for at komme af med. - Det er heller ikke kun forældre, man kan fortælle ting til. Også venner eller for eksempel ens skolelærer er gode til at lytte. De kan også hjælpe meget, siger Astrid Olsen. At forstå hinanden Det med, at være uvenner med forældrene eller skændes med dem er ret normalt i teenager-alderen. Men det hjælper, hvis du giver dine forældre mulighed for at fortælle, hvorfor de siger det, som de siger. - Forældrene vil altid gøre det bedste for deres børn, som de jo også har ansvaret for. Derfor kan det virke uretfærdigt, når de siger, at man skal være hjemme på et bestemt tidspunkt. Men de gør den i det bedste mening, siger Astrid Olsen. Hun fortæller også, at den tid, der opleves som svær for de unge, også kan være lige så svær for forældrene. At gøre sig klar til voksen livet I de tilfælde hvor der er dårlig kontakt til forældrene, kan det betyde, at de unge får mindre selvtillid og får mindre lyst til at deltage i sociale begivenheder. Det kan også betyde, at skolen bliver mindre attraktiv. - Når man ikke har så godt et forhold til forældrene, kan man fristes til at gøre det modsatte af, hvad ens forældre gerne vil have. Og sådan noget som rygning eller snifning bliver en måde, at prøve at fortælle forældrene noget, siger Astrid Olsen. At være anderledes En af de ting som også er svære ved at være ung, er det at være anderledes. Især når man føler, at det er på grund af forældrene, at man er anderledes. -Det kan være svært at acceptere, at man er anderledes på mange måder. Men ved en god kontakt til forældrene kan man få en bedre forståelse af det. Man kan diskutere, hvorfor tingene er, som de er, fortæller Astrid Olsen. Hun siger også, at man på et tidspunkt vil kunne forstå forældrenes handlinger. Og det med at have det anderledes er ikke gjort i en ond mening og behøver ikke at være noget dårligt. et problem. For mange af de ting som man gemmengår, er meget normale som for eksempel kærestesorger, fortæller Astrid Olsen. 5 tegn på et godt forhold 1: Livsglæde 2: Fremtidsvisioner 3: Planlægning af fremtiden 4: Viljestyrke 5: At kunne tage stilling til noget

5 pissarsiffiusarpoq attaveqaqatigiilluarneq All.Simigaq Broberg Taamak isumaqarpoq 19-inik ukiulik - Angajoqqaannut ammanissara pingaartittarpara pissarsiaqarfiginerusarakku ingammik sivisuumik najorsimatinnagit, Avijaaja Rosing Petersen oqarpoq. Avijaajap angajoqqaaminut attaveqarnini maannakkut pitsassuartut nalilerpaa, naak oqarasuaatikkuunerusoq attaveqarfiginerusaraluarlugit. Inuusunnerutillunili attaveqarnerat allaasimaqaaq. Alliartornermi paasiartuaagassaq - Iliuusaat paaserpiarneq ajornikuuakka, taamaattumillu kamaattarsimallugit. Uagalu taamaasillunga isertuussisarsimavunga paatsoorneqartutut misigisimasarnikuugama, Avijaaja oqaluttuarpoq. Taamanikkullu angajoqqaami imminut pisunut akulerusimanissaat perusunneq ajorsimavaa, iliuusaat paaserpiarneq ajorsimagamigit. Taamaattumillu assortuuttarsimapput assigiinngitsut pillugit soorlu qassinut angerlarnissaq, kammalaatit assigisaallu. Inersimasunngoriartortillunili angajoqqaaminut attaveqarneq pitsaasoq naniartuaarsimavaa. Peroriartornermi - Isumaqatigiinngikkaluarluni paaseqatigiinneq ilikkarnikuuarput. Pitsaanerpaasarpormi paasilluarneqarneq angajoqqaaniit, taamaattoqartillugu nukittuallannartarmat, ilisimallugu qanigisanit tapersersorneqarneq, Avijaaja maannakkut GU-mit atuanngiffeqartoq oqaluttuarpoq. Namminerlu nalilerpaa angajoqqaani paasilluarnerusalersimallugit perorsimanerulerami aammalu qimaqqasareernerisa kingorna, tassani angajoqqaanut isiginnittariaaseq allanngortarmat. - Pisariaqartitaat eqqarsaatiginerusalersimavakka, inuttummi allatulli inuugamik pisariaqartitaqarput, aammalu angajoqqaannit nammineersinnaanera tatigineqarnerulersimammat attaveqarnerput pitsanngorsimavoq, Avijaaja Canadami Sydafrikamilu ilinniarsimasoq oqaluttuarpoq. Kannguginagit Maannakkut Avijaajap angajoqqaaminut attaveqarnini assut iluarisimaarpaa, tassunga aamma peqqutaavoq ammaffiginerulersimagamigit. - Eqqissillunga ilagisinnaasarpakka inuttut qanoq ittuuneri akuerisimanerullugit. Soorlu inuusuttuaqqat ilaasa angajoqqaatik kanngugisarpaat, kisianni inersimatsikkiartortilluni allatut isigilernarput, naligiinnerulerluta inuugatta, Avijaaja Rosing Petersen nassuiaavoq. Avijaajallu angajoqqaavi Avijaajap inuusuttuaraanerani avissimapput, maannakkulli Avijaajap qaangerluarsimavaa, allaallu eqqartorsinnaalluarlugu. Innersuut Avijaajap inuusuttuaqqanut allanut angajoqqaat oqaaserisartagaat eqqarsaatigilluaqquai. Oqaatsit anninneqartut eqqarsaatigilluagaasarmata aammalu iluaqutaalluarsinnaasarmata. - Qanoq misigisimanerlutit angajoqqaatit oqaluttuuttakkit allat utaqqiinnarnagit, illimmi kisivit nalunngilat qanoq misigisimanerlutit. Ilorraallannartarpormi uummammioq anillugu alliartorterusaaginnarnagu, Avijaaja misilittakkani naapertorlugit nassuiaavoq. Ilanngullugulu nassuiaatigalugu angajoqqaallu assortuuttarneq naliginnaasoq, perorsarneqarnermi killeqartinneqarneq aammalu akerlilerneqarneq paasiuminaassinnaagaluartut inersimasunngoriartortilluni takulluarneqarnerulersartut. - Maannakkut paasilluarsinnaavakka inuusuttuaraatillunga paasiuminaatsittarsimasaraluakka. Taamaasilluta maannakkut suut tamaasa angajoqqaakkalu oqaloqatigiissutigisinnaavagut, Avijaaja Rosing Petersen 19-inik maannakkut ukioqartoq naggasiilluni taamak oqarpoq.

6 Man får glæde ved en god kontakt med forældrene Det mener 19-årige Af Simigaq Broberg - Jeg får mere ud af, at være åben over for mine forældre. Især, når jeg har været væk fra dem i lang tid, fortæller Avijaaja Rosing Petersen. Avijaaja betegner i dag sit forhold til sine forældre som godt, selvom kontakten mest foregår via telefonen. Men kontakten har ikke altid været sådan. Når man bliver ældre - Jeg havde svært ved at forstå deres intentioner, og derfor var vi tit uvenner. Derfor ønskede jeg heller ikke, at de skulle være involveret for meget i det der angik mig. På grund af vores tidligere dårlige kontakt har jeg holdt mange ting hemmeligt, mest fordi jeg tit følte mig misforstået, fortæller Avijaaja Rosing Petersen. Af forskellige årsager har de haft skænderier, for eksempel skændtes de om, hvad tid hun skulle være hjemme om aftenen. Men som Aviaaja blev ældre, voksede forståelsen for forældrenes beslutninger og regler, og det har resulteret i, at deres forhold i dag er godt. Forældre har behov - Vi kan i dag være uenige men samtidig forstå hinandens holdning. Det bedste er jo, at blive forstået af forældrene og vide at man har deres støtte. Det har man brug for under opvæksten, siger Avijaaja, som i dag holder en pause fra gymnasiet. Hun mener også selv, at hun forstår sine forældre meget bedre, end da hun var teenager. Det sker fordi, hun er mere moden og bedre kan forstå sine forældres intentioner med at give hende modspil og opdragelse. Avijaaja har også været på rejse i Canada og Sydafrika, og det har givet hende tid til at se sine forældre med andre øjne. - Jeg kan se tingene fra deres side. Jeg kan forstå, at de har behov som alle andre mennesker, og alle de ting som de har valgt for mig, har de gjort, for at jeg skulle have det bedste. Men også deres tiltro til mig er større i dag, og derfor er vores kontakt også på et meget godt niveau, fortæller Avijaaja Rosing Petersen. Forældre er ikke pinlige Avijaaja er meget tilfreds med den kontakt hun har i dag med sine forældre. Den gode kontakt har også noget med åbenhed at gøre. - Jeg kan i fred og ro være sammen med mine forældre. Jeg kan i dag bedre acceptere dem, for de persorner de er. Jeg ved, at mange unge er pinligt berørt over deres forældre, og det er der ingen grund til, men det forstår man bedre, når man bliver ældre, fortæller Avijaaja. Hendes forældre blev skilt da hun var teenager, men det er hun kommet godt over også fordi de har snakket om det. Råd At høre ordentligt efter ens forældres ord er vigtigt. Det er også Avijaajas råd til andre unge. - Du skal også fortælle dine forældre om, hvordan du har det, for de kan ikke få det at vide på andre måder. Det hjælper også, at komme ud med det, man har inden i, for eksempel hemmeligheder og den slags, siger Avijaaja og tilføjer: - Det er normalt at skændes med forældrene. Det er forældrenes opgave at se langt ind i fremtiden og gøre det, de mener, der er bedst for deres barn, og det er ikke altid, at man som ung kan gennemskue dette, fortæller Avijaaja Rosing Petersen. Hun kan i dag bedre forstå, hvad hendes forældre gjorde, i forhold til hvordan hun så på deres beslutninger, da hun var yngre. - I dag kan vi så snakke om alt, fordi nu forstår jeg bedre, at de bare ønskede det bedste for mig, siger den 19-årig Avijaaja til sidst

7 Oqaatsit paareqqis saarneqartariaqarput Allattoq: Aminnguaq Petrussen Inuusuttuaqqanut anaanaq: - Aamma pingaarpoq inuusuttuaqqanut paasinninnissaq, oqaasiinillu tusarnaarluartarnissaq, Heidi Møller Davidsen oqarpoq. Ilaqutariit unnukkorsioqqammerput. Anaana erruereerlunilu nerrivimmik allartereqqammerpoq. Qasukujulluni tunniutiinnaqqarpasilaarluni issiavimmut ingippoq. Tiitorfimmut tiimik kuisivoq, ammullu tikkuariarluni oqarluni: - Tassa taanna aamma sungiunniagassaq! Taanna tassaavoq nipi ernerata inaaniit anillattoq. Nipilersorpalaaq. Heidi Møller Davidsen pingasunik qitornaqarpoq. Kunuk 14-inik ukiulik, Inaluk aqqaneq marlunnik ukiulik Natullu qulinik ukiulik. Angajulleq aasaq apersortippoq, akulleq inuusuttuaranngoqqajaanermik takutitsisalereerpoq, nukarlerlu ilaqutariit tamarmik nuunuutigaat. - Isumaqarpunga meeqqat inuusuttuaranngoqqajaanerisa nalaanni angajoqqaatut tuparujussuarnissaq naatsorsuutigisariaqartoq. Ingammik nalinginnaasumik naalattuuppata, oqaanneqaraangamillu naalattarpata. Tassanngaannarmi aqunneqarsinnaajunnaartarput, Heidi illarluni oqarpoq. Assersuutitut taavaa angajulliit iniminni iluarsaasseqquneqaraangamik matumik matorluisalernerat, naak siornatigut naalallutik ingerlaannaq iluarsaassilertaraluarlutik. Ataata peqqusiileqinarlunilu quianaappoq Heidi nammineq inuusuttuaranngorami ataatani aqqalunilu najugaqatigai. Aaqalernini eqqaagamiuk uulikullappoq. Aaqalerami ataatani sianerfigaa, ataataalu ingerlaannaq angerlarpoq. Assut tanngassimaarpoq, nillialluni erfalasorlu amunngiluatsiaannarlugu, pisiniarfiliaqatigaa. Pisinniarfimmut iserami nipissani tamaat oqarpoq. Nalequtaateqarpisi, paniga aaqalerami!. - Assut peqqusiileqinarpoq. Uanga nammineq taamaannavianngilluinnarpunga. Meeqqakka takutittariaqarpakka tatiginartuullunga. Nalussanngilaa misigisat taamaattut illaruaatigiinnarnavianngikkikka, Heidi oqaluttuarpoq. - Aamma eqqaamasarpara ataataga uumigisaqalugu. Akipiloortarpara. Meeqqakkali aamma taama pissuseqalerput, naak taamaattussiatut perorsarneqanngikkaluarlutik. Maannali nalunngilara taama iliortut kigaatsumik kinaassusertik naniartuaaleramikku, Heidi oqarpoq. Oqaatsini sianigai Heidip meeqqani inuusuttuaranngulernerup atugassarititaanik oqaloqatigisarpai. Ilaatigut asannileqqaarnermut tunngasunik. - Asannileqaarfigisaminniit qimataanissaat merserikujuppara. Uangami ajornerpaatut misiginikuugakku. Isumaqarpungali angajoqqaatut ilannguppallaartariaqarnanga. Inuusuttuaqqammi assigiinngillat, ilaat ammasuupput allallu matoqqasuullutik. Taamaammat oqaatsikka sianigisarpakka, ajuallatseqqunagit peqqusiileqiteqqunagillu. Ataatama pissusilersorneratut sorujussuanngortitsisoqassanngilaq, Heidi oqaluttuarpoq. Avissaariartorneq Heidip meeqqami alliartornerat ilutigalugu avissaariartuaarnertik misigaa. Soorlulusooq piffissap avissaariartuaarfiup iluaniillutik. - Misiginngilanga meeqqakka sunik tamanik tunngasunik apersorsinnaallugit. Qanillivallaarnissaq pisariaqanngilaq. Marserpallaaraannimi ungasilligaluttuinnartoqarsinnaammat. Ataqqisariaqarpoq inuusuttuaqqat ineriartornertik aamma sungiukkiartuaartussaagamikku. Neriuppungali meeqqakka toqqammavissilluarsimallugit, neriullunga qanoq ilinikkulluunniit saaffigisinnaallunga nalunngikkaat, Heidi oqaluttuarpoq. Oqaatigaalu meeqqat arlaannik oqaluttuassaqaraangamik namminneq angajoqqaaminnut saaffiginnittartut. Imigassaq ikiaroornartorlu Heidip meeqqani nammineq inuusuttuaraanerminik oqaluttuuttarpai. Aamma oqaluttuunnikuuai aalakoortilluni biilimik aqunnermik ilinniarsimalluni. Oqaluttuaraa paasitinniarlugit taamaaliorneq ajortuusoq. Anaana kukkorujussuarsimasoq. - Oqaaqqissaarivallaarnissara pinaveersaartarpara. Oqaluttuariniartarpakkali suut ajunngitsuunersut, suullu ajortuunersut. Assersuutigalugu oqaluuserinikuuarput aappariinniaraanni imminut ajunngitsumik pinissaq. Inuit allat ataqqillugit pisariaqarpaat, Heidi oqarpoq. Nunami pinerlunnermik, imigassamik ikiaroornartumillu ajornartorsiorfiusumi inuulluni anaanatut annilaanganarnerit ilagaat meeqqat tamakkununnga pulanissaat. - Meeqqama ussernartunut pulanissaat annilaangagaara. Neriuppungali angerlarsimaffitsinniit toqqammavissaannik tunisimassallugit, tamakkununnga pulalinnginnerminni eqqarsarluaqqaarnissaat neriuutigalugu, Heidi naggasiivoq

8 Mor til teenage-børn: Man skal passe meget på, hvad man siger Af Aminnguaq Petrussen - Det er også vigtigt at forstå og lytte til teenage-børn, siger Heidi Møller Davidsen. Familien har lige spist aftensmad. Mor har lige vasket op og tørret bordet af. Hun sætter sig på stolen, lidt træt og en smule opgivende. Hun hælder te ned i sit krus og siger, mens hun peger på underetagen: - Det dér er også noget man liiige skal vænne sig til! Det dér er lyden, der kommer ud fra sønnens værelse. Lyden af beat-musik. Heidi Møller Davidsen er mor til tre børn, Kunuk på fjorten, Inaluk på tolv og Natuk på ti. Den ældste blev konfirmeret i sommer, den midterste er allerede begyndt at vise tegn på præpubertetstendenser, mens den mindste stadig er familiens baby. - Jeg tror, man skal forvente at få et mindre chok, når ens børn nærmer sig teenage-årene. Især, når man har børn, der normalt er velopdragne, og gør hvad man siger. For man kan lige pludselig ikke kontrollere dem længere, siger Heidi med et grin, og kommer med et eksempel på at de ældste er begyndt at smække med dørene, når de bliver bedt om at rydde op i deres værelser, hvor de før i tiden ryddede op med det samme. Far var pinlig og irriterende Heidi boede med sin far og lillebror, da hun blev teenager. Hun gyser ved tanken om dengang, hun fik menstruation. Heidi ringede til sin far, der kom hjem med det samme. Han blev så stolt, at han nærmest hejste flaget, jublede og skreg og gik i butikken med hende for at købe bind. Har I nogle bind her, min datter har lige fået menstruation! råbte han. - Det var så flovt. Jeg ville aldrig gøre det samme. Jeg er nødt til at vise mine børn, at de altså kan stole på mig. De skal vide, at jeg ikke vil gøre grin med sådanne ting, fortæller Heidi. - Jeg syntes også, at min far var pisse-irriterende. Jeg svarede ham flabet. Men nu er mine unger også begyndt, at opføre sig sådan! Jeg synes at det ellers ikke, er sådan jeg har opdraget dem. Men, nu ved jeg, at det er fordi, de måske stille og roligt er begyndt at skabe deres identitet, at de opfører sig sådan, fortæller Heidi. Passer på hvad hun siger Heidi snakker meget med sine børn om ting man kan opleve som teenager. Blandt andet den første kærlighed. - Det er ligesom om der er optakt til det. Jeg frygter for den tid, hvor de oplever at blive forladt af den første kæreste. Det er det værste, kan jeg huske fra mig selv. Men alligevel skal man som forælder ikke blande sig for meget. For teenagere er forskellige. Nogle er mere åbne, hvor andre helst vil have tingene for sig selv. Derfor passer jeg meget på, hvad jeg siger, for ikke at såre dem, og for at de ikke bliver pinligt berørt. Man skal ikke fare op, lige som min far gjorde, fortæller Heidi. Adskillelse Heidi føler, at afstanden mellem børnene og hende vokser, når ungerne bliver større. Hun føler, at de er inde i en periode, hvor de nogle gange er skilt fra hinanden. - Jeg føler ikke, at jeg bare kan udspørge mine børn om alt muligt. Jeg tror, man skal passe på ikke at komme for tæt på. Jeg tror, at man skubber dem mere væk, hvis man er alt for frembrusende. Man skal respektere at de er midt i en udvikling, som de også selv skal vænne sig til. Dog tror jeg, at jeg har givet mine børn et godt fundament, så de ved, hvor de har mig, fortæller Heidi. Hun tilføjer, at ungerne selv er gode til at komme til deres forældre, hvis der er noget, de vil fortælle. Druk og stoffer Heidi har fortalt sine børn om dengang, hun var ung. Hun har blandt andet fortalt dem, at hun har lært at køre bil, mens hun var fuld. Og det har hun kun fortalt, fordi det var forkert, af hende, fordi mor var et stort fjols. - Jeg passer på ikke, at løfte fingrene for meget. Men jeg sørger for at fortælle dem, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Vi har for eksempel snakket om, at man skal behandle hinanden ordentligt når man er kærester. De skal have respekt for andre mennesker, siger Heidi. I et land hvor der også er kriminalitet, druk og hashmisbrug, er det enhver mors mareridt, hvis børnene falder i fristelserne. - Jeg vil være dødnervøs, når ungerne begynder at gå i byen. Men jeg vil til gengæld håbe, at jeg har givet dem noget hjemmefra, der gør at de tænker sig om, før de prøver fristelserne og fortsætter med dem, slutter Heidi

9 Meeraq salliuli Barnet frem for alt Allattoq Nivi Olsen 20-nik ukiulik, Nuummi Ilisimatusarfimmi ilinniartoq Meeqqap nunarsuarmut pin ngortinneqarnera angajoq qaaninngaanneerpoq. Meeqqap immersorneqarnissaa angajoq qaanit aallaaveqar poq. Taamaammat angajoq qaat meeq qamut pingaaruteqarlu innarput taakkuummata inuu nermut toqqissisimasumut aqqutissiuussisussat. Ajornartorsiut kanngunarpallaaqaaq Uanga massakkumut nunatsinni meeqqanut akisussaaffik ataatsimut isigalugu naammaginngilluinnar para. Angajoqqaarpassuaqarpoq akisus saaffimmik meeqqaminnut tun ni us sisunik, taakkulu maligassiuilluar nerat nersugassaavoq. Kisianni suli amerlavallaaqaat angajoqqaat aker lianik iliortut, meerannguit atugar luttut akisussaaffigineqanngitsut. Inuiaqatigiit taamak ikitsigaluta ajornartorsiut taamak angitigisoq kanngunarpallaarpoq. Angajoqqaat meeqqanik sumigin naasut tunngaviisa ilagaat nammi neq perorsarneqarneq, aammalu kissaa tiginngisamik meerartaar tarneq. Ilami naartulersoortarneq arnat 16 Af 20-årige Nivi Olsen, studerende i Ilisimatusarfik, Nuuk akornanni takussaavallaaqaaq. Eqqarsaatigilaariartigu naartuna veersaatit tamarmik akeqanngillat, naartuersinneq ilanngullugu. Ta makkuulluarsinnaapput aamma akisussaaffeqannginnermik pin ngortitseqataasut. Et barn kommer til verden gennem sine forældre. Barnet opfostres først og fremmest af forældrene. Derfor er forældre af største betydning for, at barnet får en tryg verden at leve i. Inatsiseqartariaqalerpoq atorsinnaasunik Et belastende problem Isumaqarpunga nunatsinni piffis sanngortoq inatsisinik atorluarsin naasunik, inuiaqatigiinnullu tul luuttunik pilersitsisoqartariaqaralu artoq meerartaarniarnerup tungaa tigut. Ilumoorsinnaanngilarmi angajoqqaat tallimanik meerallit ataasinnguamilluunniit meeqqamik paarsisinnaanngitsut suli meerar taarnissaminnik takorluuisut. Ikigi sassaanngillallu taamaattut nunat sinni. Inatsisit tamakkununnga iki lisaataalluarsinnaagaluarput, taava nunatsinni inuiaqatigiittut ajornar torsiutit ikinnerulissagaluarput. Kii salu nunatta aningaasaqarniarnera aamma oqinnerulerluni. Uanga isumaqarpunga meeqqap kialluunniit pisinnaatitaaffigigaa toqqissilluni peroriartornissaq. Neriuppungalu siunissami nunatsin ni tamanna takuneqarsinnaaleru maartoq. Roden til forældrenes omsorgs svigt skal blandt andet findes i de res egen opvækst og opdragelse, og at de føder uønskede børn. Det er også for galt med alle de uønskede graviditeter. Prøv at tæn ke over, at alle præventionsmidler er frit tilgængelige, det er mulig heden for provokeret abort også. Jeg kan på ingen måder forsvare Disse forhold kan givetvis være en den måde, vi forvalter vores ansvar del af årsagen til de svigtende for hold omkring ansvar. overfor børn på i vort land. Mange forældre yder et forbilled ligt og ansvarligt stykke arbejde for deres børn. Men der er alt for mange forældre, der ikke kan passe Efter min overbevisning har vi brug for en effektiv lovgivning deres børn ordentligt og forsøm mer dem. Når vi er så lille et folk, omkring børn og fødsler, der er til er det et skammeligt og belastende passet forholdene i befolkningen. problem at have. Effektiv lovgivning ønskes Det kan nemlig ikke passe, at der i vort land kan være famili er med fem børn, som ikke er i stand til at varetage børnenes tarv, men som stadig udtrykker ønsker om at føde flere børn. Eksemplet er langt fra enestående i vort land. Der kan lovgives for at begrænse proble mets omfang og for at formindske samfundsproblemerne generelt. Derudover vil man kunne opnå for bedringer i samfundets økonomi. Jeg mener, at det er ethvert barns ret at få en tryg opvækst. Derfor håber jeg, at vi fremover kan se en positiv udvikling indenfor området i vort land. 17

10 Ungasikkaluarluniluunniit a t t a v e q a t i g i i t t u a r t o q a r s i n n a a v o q Man ka n h o ld e kontat ke n ved li g e, se lvom man er langt fra hinanden Angajoqqaat qimallugit ilinniariartarneq imaannaanngilaq kisianni siunissami aqqutaavoq pisariaqartoq. Maannakkut kigutilerisutut Danmarkimi ilinniartoq Nivi Kleist 20-inik ukiulik apersorparput qanoq innersoq angajoqqaat qimallugit aallaqqaneq. All. Simigaq Broberg At tage en uddannelse langt væk fra forældrene kan være svært, men det er en nødvendighed. Vi har spurgt Nivi Kleist, som uddanner sig til tandlæge i Danmark, om hvordan det er at være væk fra forældrene i lang tid. Af Simigaq Broberg Angajoqqaat najugaqatiginagit illoqarfeqatiginagillu ilinniartuulluni qanoq ippa? -Maqaasinartaqaat, assullu amigaataasarlutik. Ingammik nerisassaataat maqaasinartarput. Qallunaat atuaqatit immaqaluuniit nalunngisat usornartaqaat qanoq iliallakkaangamik angajoqqaatik takusinnaasaraat, taakkuami qimuttuitsunut ilaagunik sivitsunngitsoq angerlamut apuuttarput. Kisianni aamma angajoqqaat maqaasisimallugit takoqqillugit assut nuannertarpoq. Taamatullu qimallugit aallaqqaneq ilinniarfiusaqaaq, namminiilernissamullu sungiusarfiusaqaaq. Angajoqqaatillu attaveqarnersi qanoq ippa? - Pitsaasorujussuuvoq, ullut tamangajaasa oqaluuttarpakka. Telefonikkuunngikkuni internettikkut. Ukiullu aappassaa taamatut aallaqqagama sungiukkiartorpara, maqaasineq sungiukkiartornarpoq. Ukiukinnerullutit inuusuttuaraanerni angajoqqaatillu attaveqarnersi qanoq issimava? - Angajoqqaannut attaveqarnera ajunngittorujussuunikuuvoq, sulilu taamaalluni. Suut pitsaaqutaappat angajoqqaallu attaveqatigiilluartarnermi? -Pitsaanerpaatut isigivakka angerlarseraanni immaqaluunniit ajornartorsiuteqaraanni angajoqqaat oqaluussinnaaneri. Angajoqqaat qaqugukkulluunniit oqaluunneqarsinnaasaramik nuannaaraanni immaqaluunniit nuanniillioraanni. Attaveqaqatigiilluaraannilu oqiliallaataa- sarpoq taavalu soorlu ilinniagaqarneq toqqissisimanarnertut ingerlanneqarsinnaalluni. Ungasillugit maannakkut ilinniarputit qanoq attaveqarluarnersi takuneqarsinnaava? - Immitsinnut ikioqatigiillutalu kaammattoqatigiittarpugut. Soorlu assersuutigalugu kalaaliminernik angajoqqaamma nassittarpaannga nuannaartinniarlunga mamarisannillu nerisinniarlunga. Uangalu aamma arlaannik amigaateqaraangata ikiortarpakka soorlu maani pisiniussullugit. Naatsorsuutigiinnarnagit angajoqqaat suut tamaasa isumagissagaat kisianni ataqqillugit ikiuussinnaagaanni ikiortarneri pingaaruteqarpoq. Misilittakkat pitsaasut angajoqqaanut attaveqarnermi suut pigivigit? -Misilittakkat pitsaasut assigiinngillat aammalu amerlaqalutik, soorlu eksaminersimalluni immaqaluunniit arlaannik pingaartumik pisoqarsimappat angajoqqaat sukkasuumik attavigisinnaasarnerat pitsaasaqaaq, oqilisaataasarmat. Misilittakkatit aallaavigalugit inuusuttuaqqanut qanoq siunnersuuteqarsinnaavit angajoqqaat eqqarsaatigalugit? - Siunnersussagukkit oqarsinnaavunga angajoqqaat isertorfigeqqunagit. Taamaaliortanngikkaanni angajoqqaanut attaveqarneq pitsaanerpaaq anguneqarsinnaanngimmat. Angajoqqaallu inuunermi attaveqarfigalugit nukittoqqutaasarmata iluatinnartaqaat. Hvordan er det ikke at bo i samme by eller land som sine forældre? - Jeg savner dem meget, og det er lige som om noget stort mangler i min hverdag. Også hvad angår mad, savner jeg mine forældre. Vores klassekammerater eller bekendte her i Danmark er meget heldige, at de bare lige kan tage toget og så se deres familier. På den anden side er det en dejlig følelse at se familien igen efter lang tid med hjemve og savn, og man lærer en masse ved at være væk fra hjem og familie. Man bliver mere selvstændig. Hvordan er jeres kontakt i dag? - Den kan ikke være bedre, vi snakker næsten hver dag sammen i telefon eller vi har kontakt via Internettet. Og det er andet år, at jeg er væk på denne måde og jeg må sige, jeg har vænnet mig til at holde kontakten på denne måde. Og det er som om, jeg kan kontrollere hjemve og savn af min familie bedre. Har jeres kontakt altid været så god? - Ja, vi har altid kunnet snakke godt sammen. Hvad er det gode ved at have en god kontakt med forældrene? - Det er måske, at man altid har nogen, der vil lytte. Hvis man har problemer, eller hvis man er glad, så har man altid nogen, man kan dele det med. Og hvis man har en god kontakt og kan snakke om alt, så bliver man ofte lettet efter samtalen. Derfor kan jeg mærke, at jeg har lyst og kræfter til at læse, fordi jeg altid bliver opmuntret af mine forældre. Nu er du langt væk fra dine forældre, hvordan kan du mærke, at I har en god kontakt? - For eksempel hjælper vi hinanden meget og støtter hinanden. Mine forældre sender mig grønlandsk mad, og jeg gør gengæld ved at købe de ting, de mangler derhjemme. Man kan ikke bare forvente, at forældrene klare det hele, men man må også hjælpe dem, hvis eller når de har brug for det. Kan du nævne konkret, hvornår der er brug for en god kontakt til forældre? - Jeg kan nævne mange ting. For eksempel hvis man skal til eksamen, eller der er sket noget ekstraordinært, så kan man lige ringe og fortælle, hvad der skal til at ske eller hvad der lige er sket. Det letter også meget for eksamenspresset, når man har snakket med forældrene, for de viser, at de er forstående. De har jo prøvet alt det, vi skal til at gå igennem. - Hvad vil du personligt råde andre unge til med hensyn til forældrene? - Hvis jeg skulle give et råd, vil det være, at de ikke skal lyve over for deres forældre. Hvis man er ærlig, når man længst med forældrene. Man skal respektere sine forældre, for så vil de respektere en, så kan man give hinanden støtte og styrke. K i n a a v i t? Nivimik ateqarpuga 20-inik ukioqarlunga, Qaqortormiuuvunga aatsaavissuarlu Qaqortoq najugaqarfittut ilinnialerama qimappara. Siullermik VUC-mi immikkut amigaatigisakka fysik, kemi tuluttullu ilinniarpakka, aasarlu kigutilerisutut ilinnialerpunga. Kigutilerineq pilerigivara suliassartai soqutigigakkit, assakka atorlugit suliaqarnissara nuannaralugu aammalu nunani allani angalasinnaaniassagama suliffeqarsinnaallunga kigutit nakorsaattut. Marlunnik qatannguteqarpunga Paarma 14-inik ukiulik aammalu Maalia 8-inik ukiulik. Angajoqqaakka qatanngutikkalu Qaqortumi najugaqarput. Naammassigumanunatsinnut soorunami uteqqissamaarpunga, qilanaaqaangalu taamanikkussamut. Kisianni aamma kissaatigaara nunarsuarmi agalaqqaarnissara misigisassarsiorlunga. H v e m e r d u? Jeg hedder Nivi Kleist, 20 år. Jeg kommer fra Qaqortoq og har først forladt Qaqortoq, da jeg skulle have en uddannelse. Først gik jeg på VUC for at tage fysik, kemi og engelsk, som jeg manglede for at blive optaget til tandlæge. Så startede jeg min uddannelse i sommers. Jeg ønsker at blive tandlæge, fordi jeg synes det er interessant. Jeg kan lide at bruge mine hænder, og også fordi man har mulighed for blive ansat i udlandet. Jeg har to søskende, Paarma på 14 og Maalia på 8 år. Og de bor i Qaqortoq sammen med vores forældre. Når jeg bliver færdiguddannet, skal jeg selvfølgelig rejse hjem til Grønland, og det glæder jeg mig meget til. Men jeg vil også gerne rejse rundt i verden, for at få en masse oplevelser

11 Inuusuttut akisunnerat Uangaana nuannarineq ajoringa inuit imminnut takoqqusaartut. Kammalaatinga taamaammat uanga nuannerinngilluinnaqqinnaalerpara! Susimanguni kisianni tassa arlaannut takutillugit oqaluttuarluni: Maani malungisaqarpisii? nujakka killoramik Kiammita tamakku soqutingimmagit! Susoruna?!? Aappalimmit ajuutigineqarlunga ajuutigileqqavara. Qanoq iliussuunga? Soorluuna taassumap angutip taanna arnaq inuusuttunnguaq pimoorunniarpasinngikkaa, taamaammat uannut ajuutiginnittupilussuuvoq takugaangaminga isigisarlunga. Tulliani takugukku orneriarlugu alooqigiuk Naapikkukku oqarfinginiariuk imaassinnaasormi aamma soqutingingaatit. Susarpisiuna aappalinnik sammisaqarniartarlusi inuk aappaqaleraangami mianernartunngortarpoq alarniarsingit Arnamut single-mut asannilersooqqavunga oqarfigineq ajuleqqavara ajoq!!!!!!!!!! Qanoq aallartiffigissavara??? Eqqortoq oqaatigalungu ajunnginnerussaaq. Tuliani naapikkukku oqarfiginiariuk asannilersoofigisimallungu. Imaluunniit oqarfiginissaa saperukku allakkamik nassiussiinnarsinnaassuutit. SMS-kkut? MMSkkut? ?-kkulluunniit *S* Heeej... sms-kkut normua nalunngikkukku allaffiginiaruk. Aallaqqaammut ajunngik?, sorujooq?, sulerivit? tamakkukujunnik allaffigalugu pitsaanerussaaq. Akisarpatit ilinnut soqutiginninnera tassuunakkut paasissavat. Held & Lykke fremover! Haluukkut Peroriartonermununa tunngasumik annissilaarusullunga...qatanngutigiinni angajullersaavunga, tullera ukiunik 10-nik nukarliuvoq tullia ukiut 14-it nukarlerlu ukiut 18-ingajaat...angajoqqaagut imerajuttuupput ikiaroornartumillu atuisuullutik. Siornatigut artorsaatigineq ajoraluarlugu ullaaq nukarlersatta allaffigimmanga oqaatsit sakkortuut atorlugit assut tupappunga allataalu atuarnerini qiallunga, qaatoqqaarnerminiit misigisani uannut anikkamigit tassagooq eqqaamasaa siulleq angajoqqaagut fiistattut nammineq tujormilluni, namminerooq naalagaagaluaruni uagutsinnut nuussagaluarpoq taamatut allammat takorluulerpara uanga nammineq aamma taamatorpiaq peroriartornera. Nalunngilara angajoqqaagut akuersinavianngitsut nukarlersatta uagutsinnut nuunnialissappat, qanormita ilillunga ikiorniarsinnaavara? Arlaata siunnersorsinnaanerpaanga? Ullaakkut nalunaaqutaaraaq sianertoq qaminniarlungu makikkama, sunaaffa ineqatima sianertikkaa makereersimalluni, makeriutaa nalunaaqutaq qamikkakku sunaaffa qulleq qamillungu, qamillungulu aattaat silattuaqilerpunga nillillallaataa qulleq qamisinnarlungu innaqqippunga, Sinnattorama sumiunerpoq vagttiullunga suliffiit arlaanni sunaanerpoq alaarmilittartoq qaminniarlungu tukumasorujussuullunga qamikkiartorlungu sunaaffa qulleq qamillungu... Uanga aamma sinnattorlunga bananisulerlunga, oqummiullugulu malugilerpara bamsimma sigguata naqqa kiillugu *G* Bamse taanna ilisarisinnaavarsi tiger..( Peter plus.. ) Asannippunga arnamut uanniik ukiumik ataatsimik nukarlermut... Qanoq aallartiffigissavara??? Ajunngilaq arriitsumik... Haluu asannittoq! Asanniffigisat oqaluutiguk... Nuannarinninnerit takutiguk... Qungujuffigisaruk... Qanilaarfigiuk... Uanga asaneqarsimagaluaruma paaserusussagaluaqaara. Tupassanngikkumalu arriitsumik paasiartuaarnissaa pisariaqartissagaluarpara, misigissuseqarfigisinnaanerlugulu arriitsumik oqaloqatigiinnikkut qanilaarfigitinnikkut isummakkut aaliangiisinnaanngorlunga misigisannik paasitikkusussagaluarpakkit... Hehe...Iluatitsilluarina iluatsitsinngikkuilli uummataa paasiuk taava nassaarumaarputit ilinnut uummatiminik najortiliusumik... Taava toqqissisimanerussaatit... Hilsen Anna Illit nammineq aappat arnamut allamut ajuutiginnikkaluarpat sussagaluarpit? Isumaga malillugu aappaqarpat ataqqillugu unitsiinnaruk, aammami allanik anguterpassuaqarpoq ilinnut naleqqussinnaasunik. Imaaginnarnerpoq angutit ilinnut soqutiginnittut tamaasa akuersaaginnaritit? Isumaginnittoqarfimmut saaffiginnigitsi ikiorsinnaavaasi, ikiorniarukku tunuarsimaassanngilatit, tujormilluni taama ajortigisoq. Juullisiorluarisi ukiumullu nutaamut iserluarisi Siunnersuisoq w w w. i n u u s u t t u t a k i s u n n e r a t. g l Nittartakkami inuusuttut inuusuttuaqqallu oqallinnissaminnut, isummersornissaminnut, siunnersuuteqarnissamut arlaannilluunniit imminnut allaffigeqatigiinnissaminnut periarfissaqarput. Tassani sorpassuit allaaserineqartarput, takorluuisinnaassuseq kisimi killiliisuulluni. Ilaat qimerluualaarpagut (allakkat allanngortinnagillu kukkunersiunngilagut) 20 21

12 De unges snakkested Hej, jeg er pige på 19 år, og jeg er forlovet med en mand... men jeg føler mere trang til kvinder mere tænder til kvinder end jeg gøre til mænd, jeg har også veninde, som jeg føler noget til hende... hvad er jeg? er jeg lesbisk??? jeg kan ikk find ud af det men jeg føler mere til kvinder selvom jeg er forlovet, det er som om jeg savner min veninde bliv forelsket i hende... hvad kan jeg gøre? Hej Mange tak for jeres svar. Det letter et eller andet sted, føler virkelig som om jeg har nogen at snakke med om mit problem hvis jeg kan kalde det et problem mvh Hej med jer Jeg er en pige i 20-erne. Jeg er lesbisk, men mine forældre accepterer mig ikke som den jeg er i dag, d.v.s de kan ikke accepterer at jeg er lesbisk. Jeg elsker mine forældre overalt på jorden, hvad skal jeg gør for at vi får et godt forhold igen mellem datter og forældre? Jeg ved, jeg er nødt til at følge mine følelser, jeg er og vil altid være lesbisk, kan ikke gør for det og jeg vil ikke finde en mand for at kunne accepteres af forældrene... Hej med dig. Du er din egen kvinde. Du er kvinde (herre) over dig selv. Ingen andre end dig selv kan bestemme over dit liv, ænd ikke dine forældre kan bestemme noget om dit liv. Der findes forældre som dine, der ikke accepterer deres børns seksualitet, men der findes heldigvis også forældre, der accepterer uden at sætte spørgsmål. Det der er vigtigt for dig og andre som håndfast kender deres sekualitet, men som ikke bliver accepteret af deres forældre, er at være dig selv. Lad være med at bekymre dig om, hvad din nærmeste familie, men også dine omgivelser generelt for den sags skyld tænker om dig. Ellers ænder man ulykkelig, hvilket ikke er ønskeligt for nogen overhovedet. Du må videre med dit liv, med eller uden accept. Det skal der desværre til med det homoseksuelle liv. Vær stærk, sød, ja... vær dig selv. Hvilke mand/dreng foretrækkker i kvinder? Jeg foretrækker en mand der er ærlig mht sine følelser. Han skal ikke er bange for at gøre en kvinde ked af det, fordi jeg har været ude for at min ekskæreste undlod at fortælle mig om sine børn og deres mødre. Han har ikke særlig god forhold til dem, og det gjorde mig enormt ked af, at jeg skulle høre fra mine veninder og venner hvad der var sket, eller hvad de har set som jeg ikke vidste en skid om. Hans begrundelse var: jeg ville ikke gøre dig ked af det. Nå, det eneste der kom ud af dét var: jeg blev enormt jaloux fordi han undlod at fortælle mig sandheder. Så drenge og mænd: vær ikke konfliktsky!!! Håber det gav mening w w w. i n u u s u t t u t a k i s u n n e r a t. g l På hjemmesiden har unge og teenagere mulighed for at debattere, komme med deres meninger og synspunkter, rådgive andre eller selv modtage råd samt ikke mindst skrive om det de har lyst til. Vi har smugkigget på siden (vi har hverken ændret eller redigeret på teksterne) Hej alle! Jeg føler, at jeg er lebbe. Endelig er der en side, hvor jeg kan snakke om det uden at nogen ved om hvem jeg er. Nogle gange føler jeg utrolig trang til at have sex med en kvinde. Jeg har aldrig prøvet det, men jeg er så sikker på at jeg er lesbisk. Men, for mig at sige, jeg kan ikke snakke om det med mine nærmeste, det er alt for svært. Jeg ved ikke hvordan jeg skal springe ud. Håber nogen derude har nogle gode råd. med venlig hilsen Kære kvinde, Hvis du er helt sikker på hvad du føler, så er det sikkert rigtigt at du er til kvinder. Jeg selv har haft det meget svært ved at skulle fortælle min familie at jeg er lesbisk. Det tager sin tid. Men der er nogen som springer uforpligtende ud lige fra starten af også er der andre som har det lidt mere svært. Det er ikke så underligt, fordi det er virkelig svært. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, fordi det har jeg ganske enkelt ikke ret til. Men med erfaring ved jeg at det er godt at snakke med den nærmeste veninde / ven man stoler på om det. Så bliver det efterhånden lettere at snakke om det. Nærmest bliver man vandt til at snakke om det. Så bliver man klar til springet. Det kan godt være andre mener noget andet, men det her er det jeg mener. Knus og kram Hvor køber du mest?brugsen Pisiffik? Og hvorfor? Jeg handler mest i Brugsen. Fordi der er dividende, og fordi varesortementet er bedre, og fordi jeg synes det er på en måde mindre stressende at handle der, nok p.g.a indretningen. Selv mens de rodede meget p.g.a byggeriet handlede jeg kun der. Jeg går altid til Brugsen når der er gode tilbud, og det gælder i Pisiffik. Det kommer jo an på priserne når man er en studerende. Hej, Med chance for at stemple mig selv som en overfladisk idiot, tager jeg chancen og skriver ;-) Jeg er i princippet på side med Brugsen. Der er dog 2 argumenter for at jeg mest handler i Pisiffik: 1. Sponsorerer de grønlandske udsendelser af Formel De har faktisk også de smukkeste piger (har nogen af jer f.eks. købt ind i Nuussuaq?) Venligst Zarathustra 22 23

13 Angajoqqaatit anitsivigisakkit Tal ud med dine forældre N i k o l i n e 1 4 : Angajoqqaatit oqaloqatigisarpigit? Na øeh, eqqumiippallaaqaat..., naamik asuliuna anaanaga oqaluunnerusarpara. Qamaniittuutikka artornarsivallaannginnerini annissortarpakka. Taamaalioraangama assut oqiliallatsitsisarpunga. Sooq angajoqqaanik oqaloqateqarsinnaanissaq pingaaruteqarsoraajuk? Angajoqqaagummi taamatut atugassaannginnamik? Taamaalillutik nalujunnaartarpaat qanoq innersunga, taavalu tuppallersarsinnaasarpaannga siunnersorlungalu. Ilaannikkut meeraanertik eqqartortarpaat, taamaalillunga uanga misigisakka taakku misigisaannut assersuussinnaalersarpakka. Iluaqutaasarpoq. Qaqugukkut angajoqqaat oqaloqatiginissaat ajornarnerpaasarpa? Nuannaanngitsilluni aliasulluniluunniit. Ilaannikkut oqaatiginissaat annernartarnermik. Qanoq issagaluarpa angajoqqaatit oqaloqatigisinnaanngitsuugukkit? Ajussagaluaqaaq, immaqali taava angajora oqaloqatigiinnartassagaluarpara inersimasorluunniit alla. Ajornartorsiuleraluaruma siunnersortassavaannga tuppallersarlungalu. Isumaqarpit inuusuttuaqqat allat angajoqqaatit oqaloqatigisaraat? Aap, kisianni taamaaliortanngikkunik inersimasunik allanik oqaloqatissarsiortariaqarput, ajunngilaq kinaluunniit oqaloqatigigaluarunikku. N i k o l i n e p å 1 4 : Taler du med dine forældre? Nej øeh, de er for underlige..., nej det er gas jeg taler mest med min mor. Man kommer af med det, der er inde i én, i stedet for at man går rundt og brænder inde med det... Ud med det - det er bedst. Hvorfor synes du, det er så vigtigt at kunne tale med de gamle? Er det ikke derfor, vi har sådan nogle? Så ved de, hvordan jeg har det og kan trøste mig og give mig råd. Nogle gange taler vi om deres barndom, så kan man sammenligne og høre, at de har prøvet det, man selv har prøvet. Det hjælper. Hvornår er det sværest at tale med sine forældre? Det er, når man er ked af det eller er ulykkelig. Man tør ikke rigtig sige det, fordi det kan gøre ondt. Hvordan tror du det ville være, hvis du ikke kunne tale med dine forældre? Det ville være kedeligt, men så ville jeg nok tale med min storesøster - eller en anden voksen. De vil altid give mig råd og trøst, hvis jeg har problemer. Tror du, andre unge taler med deres forældre? Ja, det tror jeg, men jeg synes, at hvis de ikke gør det, skal de ringe og tale med taxadamen eller en anden voksen. Ammasarpoq unnukkut nal ullut tamaasa ukioq naallugu Åbningstid hver dag året rundt Kisimiinngilatit Nuuk Ulloq unnuarlu - hele døgnet Inuusuttut akisunnerat Apeqqutit akissutillu Nittartagaq Tusaannga Ilulissat Ulluinnarni ammasarpoq Nal Weekendini tall ataa. 8 Åbent hverdage 16-8 Weekender åbent fre man. 8 INUK inuusuttunut atugassiamut ateritinneqarpoq; oqaaseq inuk isumaqartinneqarpoq inuup tamakkiisuuneranik, pinnguutigalugit qaamaneqarneq, anersaaqarneq aamma ateq, oqaaserlu inuk aamma inuup inuttut pissusianut nalunaaqutaavoq. INUK er navnet på ungdomsmagasinet; inuk (menneske) betyder enheden af mennesket, som udgøres af lys, ånd og navn, og inuk er menneskets væsen. INUK-mi ukiaru saqqummersussami sammineqassaaq: Uanga timigalu. Isummannik saqqummiussaqarusukkuit uunga allassinnaavutit: Temaet for efterårets nummer af INUK bliver: Mig og min krop. Har du lyst til at komme med din mening, kan du skrive til:

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq:

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: nr. 1 upernaaq forår 2005 paarisa Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: Anaana pereersunut qujanaq Bebbie var 11 år, da hendes mor døde: Tak for alt mor Tarnip pissusiinik ilisimasalik: Tamatta ajornartorsiutinik

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt u k i a q e f t e r å r 2 0 0 6 P a a r i s a Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema P e r o r s a a n e q inuunermi nuannersumi Opdragelse - det gode liv Randi Petersen... Meerartaarnerit

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ]

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ] [ EKSTRA ] u p e r n a a q F o r å r 2 0 0 6 P a a r i s a I l a q u t a r i i n n u t a t u a g a s s i a q Fa m i l i e m a g a s i n e t SammisaqTema t A n a a n a t inuusuttut Unge mødre Ilaqutariinnut

Læs mere

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq Aviâja Tage Birthennguaq Nicolai Inaluk Jensigne Chresten Ane Ujuunnguaq Anaanama eqqaaneqarnera ataqqinartuuli... 6 Æret være min mors minde... 18 Tage saqqummerpoq... 31 Jeg stod frem... 36 Asasaqqaara

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2008 PAARISA Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe Qinngasaarisarneq inuusuttuaqqanut

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 1 * Upernaaq Forår 2010 * PAARISA Imminut attuualaarneq aqqutissaavoq Man kan kærtegne sig selv Inuit eqqumiitsutut issorisat, ilittorluinnaq ipput Lidt mærkelige

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Uanga timigalu, Mig og min krop

Uanga timigalu, Mig og min krop In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t Uanga timigalu, Mig og min krop nr. 2 ukiaq - efterår 2006 paarisa Akisussaassuseqarneq nuannersuuvoq Det er fedt at have et ansvar Iggu

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Pitsaasumik eqqarsarit

Pitsaasumik eqqarsarit nr. 2 ukiaq efterår 2004 paarisa Kalaaleq nukittooq En sej grønlænder 11-nik ukioqarluni kræfteqalerpoq, anigorluguli Fik konstateret kræft som 11-årig, men vandt over sygdommen Lene & Jensinnguaq: Tænk

Læs mere

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund Kinguaariit akornanni ataqqeqatigiinneq Respekt generationerne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Angu Motzfeldt. Asanninneq inuunermi pingaarnerpaavoq Kærlighed er det vigtigste i livet. Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår!

Angu Motzfeldt. Asanninneq inuunermi pingaarnerpaavoq Kærlighed er det vigtigste i livet. Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår! Akioriisitsineq/Dialog: Tingineqqaarluni tanngassimaarnaqaaq! - Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår! nr. 3 ukiaq - efterår 2003 paarisa Pia & Gabrieline, Paamiut: Piareernissarput utaqqerusupparput

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov

piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov U k i a q e f t e r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Inuiaqatigiinni piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t Pujortartarneq Rygning nr. 2 Ukiaq Efterår 2007 PAARISA Kakkaqigatta Vi er så seje Pujortassaarniaritsi Stop rygning Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke SILA 1_2004_lene_18.03 22/03/04 10:39 Side 1 TEMA sammisaq UPERNAAQ FORÅR 2004 PAARISA Inuuneq nuannersoq DET GODE LIV Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2009 PAARISA Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash Aanngajaarniutinik atuinani inuuneq nuannersoq Et sundt liv

Læs mere

NAPPARSIMALERNERMI. Tupanneq Tusakkamik upperiumanninnginneq, kukkusimassapput.

NAPPARSIMALERNERMI. Tupanneq Tusakkamik upperiumanninnginneq, kukkusimassapput. NAPPARSIMALERNERMI Tusartinneqarnermi. Tupanneq Tusakkamik upperiumanninnginneq, kukkusimassapput. Paasinnilerneq, upperinnikkiartuaarneq. Annilaanganeq. Susoqassavami taava? Aliasunneq, ilaquttat qimattariaqalissapput

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

Nammineq annoraaliorit Sy en anorak

Nammineq annoraaliorit Sy en anorak Nammineq annoraaliorit Sy en anorak Siulequt 1950-ikkut qiteqqunneranni realskolimi atuarluta nunaleruteqarpugut 1920-ikkut aallartinneranni naqinneqarsimasumik, Sofie Petersenimillu allanneqarsimasumik.

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab

sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 2 * Ukiaq Efterår 2010 * PAARISA sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab Kammagiitta? Lad os være venner? Internetikkut kammagiinneq Venner på internettet Pinngitsoortinnissaa

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu 2012 Sammisaq 1 imut naqqissuinissamut ilitsersuut Qaamaneq takuiuk? Apeqqutit 1 8

Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu 2012 Sammisaq 1 imut naqqissuinissamut ilitsersuut Qaamaneq takuiuk? Apeqqutit 1 8 Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu 2012 Sammisaq 1 imut naqqissuinissamut ilitsersuut Qaamaneq takuiuk? Apeqqutit 1 8 Apeqqutit naammassineqartutut nalilerneqarsinnaapput (karakter C), uku akissutini

Læs mere

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat Religion og filosofi/ Emnedel Sammisaq 1: Erngup upperisarsiornerni assigiinngitsuni atorneqartarnera Emne 1: Vand i forskellige religioner Apeqqutit 1-8

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet. nr. 2 * Ukiaq Efterår 2009 * PAARISA

Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet. nr. 2 * Ukiaq Efterår 2009 * PAARISA Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 2 * Ukiaq Efterår 2009 * PAARISA Pia 14-inik ukioqarpoq namminerlu qitittartuuteqarluni Pia er 14 år og har sin egen dansegruppe Ilinniartutsialak Den gode

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011

Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011 Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011 Oversigt over spørgsmål fra undersøgelsen Unges Trivsel i Grønland 2011, som er medtaget i rapporten Det svære Ungdomsliv. Undersøgelsen Unges trivsel i Grønland

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

BENZINAMIK. naamaarlunga toqungajavippunga. Jeg var tæt på at dø af BENZINFORGIFTNING. AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER

BENZINAMIK. naamaarlunga toqungajavippunga. Jeg var tæt på at dø af BENZINFORGIFTNING. AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T AAnngAjAARnIuTIT RuSMIDlER nr. 1 Upernaaq Forår 2007 PAARISA Toqqaasinnaaneq sungiusartariaqarpoq Man skal øve sig i at vælge Aanngajaarniutinik

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION *****

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Smilets land. Skrevet og udgivet af: Nicoline Steffens på Smashwords. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Kort besked fra forfatteren. Dette er den første bog eller Short story så jeg håber, at du vil bære

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015 Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold. Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold. Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold Inuuneq erligisara annaavara Jeg mistede det liv, som jeg holdt af Atoqatigiinnermut tunngasut

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet Inuk Xtra Upernaaq Forår 2010 PAARISA Paasisat siunnersuutillu Fakta og gode råd Iminngikkaluarluni qitittoqarsinnaavoq Man kan sagtens danse uden at drikke Angajoqqaat

Læs mere

SNEEN FALDER...150 APUT NAKKAARUSAARPOQ... 173 QILUPPALUNNERIT...198 LYDEN AF GØENDE HUNDE...206 SINNASSAKKAT... 214 LULLET I SØVN...

SNEEN FALDER...150 APUT NAKKAARUSAARPOQ... 173 QILUPPALUNNERIT...198 LYDEN AF GØENDE HUNDE...206 SINNASSAKKAT... 214 LULLET I SØVN... MAASI BRØNS CHEMNITZ SNEEN FALDER...150 APUT NAKKAARUSAARPOQ... 173 LUDVIKKA TELLESEN QILUPPALUNNERIT....198 LYDEN AF GØENDE HUNDE....206 ILANNGUAQ KARLSEN SINNASSAKKAT... 214 LULLET I SØVN...228 BIBI

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

kujataamlu Q-offset Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kommunalbestyrelsip siunnersuutaa, allaffissornerup qitiusumut nutsernissaa (neriullungalu eqikkassasoq), taamaasillunilu suliffiit

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer 1 Isumaalunnermi uuttuut Bekymringsbarometer Nalinginnaasumik ingerlassaaq Nammineq aaqqiivigineqassaaq Generel indsats - Klares i det daglige rum Ajortoqarunarpoq Ikiorteqarluni aaqqiivigineqassaaq Risiko

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Pisinnaatitaaffe qarpunga! Jeg har rettigheder! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Pisinnaatitaaffe qarpunga! Pisinnaatitaaffeqarpunga! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit

Læs mere

Julie Edel Hardenberg. Namminersorneq

Julie Edel Hardenberg. Namminersorneq Julie Edel Hardenberg Namminersorneq 210609 1 NAMMINERSORNEQ JULIE EDEL HARDENBERG & MILIK PUBLISHING ISUMASSARSISOQ AAQQISSUISORLU IDE OG REDAKTION JULIE EDEL HARDENBERG ANINGAASALEEQATAASUNUT UKUNUNNGA

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Ansøgning om adoption af stedbarn Qitornassamik qitornavissiartaarnissamut qinnutqeaat

Ansøgning om adoption af stedbarn Qitornassamik qitornavissiartaarnissamut qinnutqeaat RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND / KALAALLIT NUNAANNI RIGSOMBUDSMANDI Postboks 1030, 3900 Nuuk, Telefon: 321001, Fax: 324171 E-mail: riomgr@gl.stm.dk Ansøgerens fulde navn: Qinnuteqartup atii tamaasa: Fødselsdato

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 15 Ilinniartitsisoq December 15 3 EVA p nalunaarusioreernerata kingorna inuuneq 6 Livet efter EVA-rapporten 8 Juulli 2015 9 Julen 2015 10 En streng

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014 Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Naqqiinissamut ilitsersuutinut atuuttoq. Rettevejledning samfundsfag 2014 Apeqqutit/immikkoortut tamarmik karakterimik annerpaamik nalilerneqarsinnaanngillat.

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere