Analyse af ledige årige - med fokus på modtagerne af
|
|
- Olaf Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008
2 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Baggrund og formål 3 12 Indhold 4 2 Hvad kendetegner gruppen? 5 21 Hvor mange og hvem er de? 5 22 Hvem bliver selvforsørgende? 7 23 Hvordan har gruppen udviklet sig de sidste to år? 7 3 Hvilke barrierer står gruppen overfor? 8 31 De væsentligste barrierer hos de unge selv 8 32 Barriererne set med virksomhedernes øjne 9 33 Institutionelle barrierer Hovedtyper af ledige 10 4 Hvad kan der gøres for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet? Hvad kendetegner indsatsen i dag? Hvad kan der gøres fremadrettet? 13 C:\docume~1\admini~1\locals~1\temp\2\0af f ab2b-dfc274e4a8e9doc
3 3 1 Indledning Denne rapport indeholder hovedresultaterne af analysen af ledige årige i Syddanmark Analysens øvrige resultater er dokumenteret i hovedrapporten af samme titel Fokus i rapporten er på de ledige årige, som modtager enten kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, og som har været ledige i mere end 13 uger Baggrund 11 Baggrund og formål Den danske økonomi har i de senere år været præget af højkonjunktur og mangel på arbejdskraft Det er imidlertid ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som opsvinget er kommet til gode Det gælder bla en del af gruppen af unge mellem år, som er på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse De har af forskellige grunde ikke formået at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og den hidtidige beskæftigelsesindsats har øjensynlig ikke været tilstrækkelig Derfor har Beskæftigelsesministeren sat særskilt fokus på gruppen, og udpeget ungdomsledigheden som et af indsatsområderne i 2007, 2008 og 2009 Konkret har Ministeren udmeldt nedenstående beskæftigelsespolitiske mål: Ministermål 3: "Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før" På opfølgningsmøder i efteråret 2007 har flere jobcentre i Beskæftigelsesregion Syddanmark efterlyst mere viden om unge ledige i relation til Ministermål 3 Som et led i Analyseplanen 2008 har det Regionale Beskæftigelsesråd derfor besluttet, at der skal gennemføres en analyse af målgruppen Formål Analysen af ledige årige skal redegøre for årsagerne til, at målgruppen selv i den nuværende situation med mangel på arbejdskraft har svært ved at komme i job eller uddannelse Analysen skal mere konkret redegøre for målgruppens fordeling på køn, alder, uddannelsesbaggrund og andre relevante forhold C:\docume~1\admini~1\locals~1\temp\2\0af f ab2b-dfc274e4a8e9doc
4 4 beskrive et antal hovedtyper af unge karakteriseret ud fra de væsentligste barrierer for uddannelse og job for hver hovedtype skitsere forslag til aktiviteter, som kan bringe de unge nærmere ordinær beskæftigelse Afgrænsning Udgangspunktet er Ministermål 3 i Beskæftigelsesregionens kontrakt 2008, men målgruppen er yderligere afgrænset til årige modtagere af kontant- /starthjælp og introduktionsydelse, og som har været ledige i mere end 13 uger 12 Indhold Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel følgende Kapitel 2 indeholder en kort beskrivelse af gruppen og af, hvad der adskiller gruppen, dels fra de unge i aldersgruppen år generelt, dels fra de ledige årige der kommer i beskæftigelse Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af et antal hovedtyper af unge karakteriseret ud fra de væsentligste barrierer for uddannelse og job Kapitel 4 indeholder en redegørelse for den hidtidige beskæftigelsesindsats, samt konkrete forslag til aktiviteter, som kan bringe de forskellige hovedtyper af unge nærmere ordinær beskæftigelse eller uddannelse C:\docume~1\admini~1\locals~1\temp\2\0af f ab2b-dfc274e4a8e9doc
5 5 2 Hvad kendetegner gruppen? 6500 unge i målgruppen 21 Hvor mange og hvem er de? I uge 48 i 2007 var der i alt 6500 unge mellem 18 og 29 år i Syddanmark, der modtog enten kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og som havde været ledige i mindst 13 ud af de sidste 52 uger 1 Gruppen benævnes i det følgende ungegruppen Hvad angår gruppens fordeling på køn, alder, uddannelsesbaggrund, etnicitet civilstand mv, så ser gruppen således ud: 62 procent er kvinder 86 procent er mellem 20 og 29 år, heraf 44 procent mellem 20 og 24 år og 42 procent mellem år 83 procent har kun en grundskole uddannelse 19 procent er indvandrere eller efterkommere 88 procent er ugifte 32 procent har et eller flere børn 49 procent befinder sig i matchgruppe 4, mens 12 procent befinder sig i matchgruppe 5 51 procent har været ledige mindst 75 procent af tiden de sidste 2 år Ungegruppen har typisk en langt svagere uddannelsesbaggrund end årige generelt Sammenlignet med samtlige unge mellem år i Beskæftigelsesregion Syddanmark, så adskiller ungegruppen sig ved at bestå af forholdsmæssig flere kvinder unge i aldersgruppen år unge med kun en grundskole uddannelse indvandrere og efterkommere unge med et eller flere børn Det forhold, at der er langt flere kvinder end mænd blandt ungegruppen, kan skyldes, at gruppen omfatter en del kvinder på barsel, men det har ikke været muligt at identificere præcist, hvor mange der er tale om Den enkeltstående faktor, som springer mest i øjnene er ungegruppens svage uddannelsesbaggrund Konkret har hele 83 procent af ungegruppen - og dermed stør- 1 Kilde: Register-data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database og supplerende data fra Danmarks Statistik C:\docume~1\admini~1\locals~1\temp\2\0af f ab2b-dfc274e4a8e9doc
6 6 stedelen - højest en 10 klasse, mod 40 procent af samtlige unge i aldersgruppen i regionen som helhed, jf tabellen nedenfor I tilknytning hertil skal det nævnes, at cirka 21 procent af ungegruppen er stoppet på en uddannelse mindst en gang, mens 10 procent er stoppet på en uddannelse mere end en gang 2 Tabel 21 Ungegruppens fordeling på køn, alder, uddannelsesbaggrund, etnisk baggrund, civilstatus og børn Køn: Ungegruppen Samtlige unge mellem år - Kvinder 62 % 48 % 3 - Mænd 38 % 52 % Alder år 14 % 19 % år 44 % 40 % år 42 % 40 % Uddannelsesbaggrund - Grundskole 83 % 40 % - Almen gymnasial 4 % 14 % - Erhvervsgymnasial 1 % 7 % - Erhvervsfaglig uddannelse 4 % 24 % - Videregående uddannelse 0 % 11 % - Uoplyst 8 % 5 % Etnisk baggrund - Dansk oprindelse 81 % 88 % - Indvandrere/efterkommere 19 % 12 % Civilstatus: - Gift/samboende 12 % 10 % - Enlig/skilt 88 % 90 % Børn - Ingen børn 68 % 77 % - En eller flere børn 32 % 23 % Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database og særkørsler fra Danmarks Statistik, samt Statistikbanken 2 Kilde: Gennemgang af 340 sager/personer i Jobcenter Assens, Jobcenter Åbenrå, Jobcenter Fredericia, Jobcenter Faaborg-Midtfyn og Jobcenter Esbjerg 3 Kilde: Statistikbanken, Folketal pr 1 januar 2008 C:\docume~1\admini~1\locals~1\temp\2\0af f ab2b-dfc274e4a8e9doc
7 7 Jo yngre, jo kortere ledighedserfaring, samt jo højere uddannelsesniveau, desto større er sandsynligheden for at blive selvforsørgede 22 Hvem bliver selvforsørgende? Selvom ungegruppen således gennemsnitligt betragtet er langt mere ressourcesvag end unge generelt, så formår en del af de unge i gruppen at blive selvforsørgende Set over en toårig periode ( ) er de grupper, så de grupper, der klarer sig bedst i denne henseende: mænd unge der har afsluttet en uddannelse ud over grundskoleniveau unge i matchgruppe 1, 2 og 3 (i den nævnte rækkefølge) unge med relativ kort ledighedserfaring i 2005 de årige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande unge uden børn Ikke overraskende, men i høj grad værd at bemærke, så har de unge i matchgruppe 1,2 og 3, yngre uden børn, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande samt unge der har afsluttet en uddannelses ud over grundskoleniveau tilsyneladende haft større succes med at blive selvforsørgende de sidste to år end de øvrige inden for gruppen Alt andet lige ser det således ud til, at det primært er de mest ressourcestærke blandt ungegruppen, som har formået at lægge deres ledighed bag sig Det kan i denne sammenhæng samtidigt konstateres, at unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har klaret sig lige så godt som unge i ungegruppen med dansk baggrund Det er især indvandrere og efterkommere med en baggrund fra Vietnam, Burma, Afghanistan og Iran der har klaret sig godt, mens andelen, der er blevet selvforsørgende er lavest blandt unge i målgruppen med en baggrund fra Somalia og Jugoslavien Der er blevet færre ledige unge i målgruppen, men gruppen er blevet svagere 23 Hvordan har gruppen udviklet sig de sidste to år? I tråd hermed kan det ses, at der gennem de sidste to år er blevet færre unge ledige på kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse - men gruppen er blevet svagere Der er således sket et fald i andelen, som sagsbehandlerne vurderer matcher arbejdsmarkedets krav helt eller delvist (fra 50 % til 39 %) Der er ligeledes sket et fald i andelen af målgruppen, der har mere end en grundskoleuddannelse (fra 14 % til 9 %), og i andelen af personer, der ikke har børn (fra 77 % til 68 %) C:\docume~1\admini~1\locals~1\temp\2\0af f ab2b-dfc274e4a8e9doc
8 8 3 Hvilke barrierer står gruppen overfor? 31 De væsentligste barrierer hos de unge selv En gennemgang af 340 sager/personer - blandt ledige årige på enten kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og med mere end 13 uger ledighed viser, at de væsentligste barrierer for job og uddannelse er manglende erhvervserfaring psykiske problemer dårlig skolebaggrund fysiske helbredsproblemer Tabel 31 Oversigt over de væsentligste barrierer blandt de 340 ledige mellem år, som indgår i sagsgennemgangen Opgjort maj 2008 N= 340 I alt Antal Andel af de unge i sagsgennemgangen i alt Manglende erhvervserfaring ,1 % Psykisk sygdom 91 26,8 % Dårlig skolebaggrund 71 20,9 % Fysiske helbredsproblemer 56 16,5 % Social belastet opvækst 45 13,2 % Ingen barrierer 44 12,9 % Læse og staveproblemer 38 11,2 % Traumatiseret 25 7,4 % Mangel på danskkundskaber 25 7,4 % Blandingsmisbrug 16 4,7 % Børnepasningsproblem 16 4,7 % Manglende forældre-/voksenopbakning 14 4,1 % Plettet straffeattest 11 3,2 % Hashmisbruger 5 1,5 % Handicap 5 1,5 % Narkoman 3 0,9 % Alkoholiker 2 0,6 % Kilde: Gennemgangen af 340 sager blandt ledige årige med mere end 13 ugers ledighed C:\docume~1\admini~1\locals~1\temp\2\0af f ab2b-dfc274e4a8e9doc
9 9 Væsentligste barrierer er psykiske problemer, dårlig skolebaggrund og fysiske helbredsproblemer Kun et fåtal har misbrugsproblemer og/eller plettet straffeattest 13 procent af de unge som ingen barrierer har Mændene, de årige og de enlige er de grupper, der har de tungest vejende problemer Manglende erhvervserfaring er den barriere, der nævnes oftest Manglende erhvervserfaring er dog snarere et resultat af de øvrige barrierer end en barriere i sig selv De tre hyppigste barrierer for job eller uddannelse er herefter psykiske problemer, dårlig skolebaggrund og fysiske helbredsproblemer Omvendt er der kun et fåtal af de unge, der har misbrugsproblemer og/eller en plettet straffeattest Et resultat som er værd at fremhæve, fordi der ofte tegnes et billede af, at dette er den største gruppe Det skal dog understreges, at det antal, der her er opgjort, som enten har psykiske - og/eller misbrugs- og/eller fysiske helbredsproblemer, kun omfatter de tilfælde, som sagsbehandlerne kender til Der kan således sagtens være flere unge, som har andre problemer end manglende beskæftigelse end tallene her indikerer I sammenhæng hermed er det væsentligt at fremhæve, at sagsbehandlerne vurderer, at der blandt ungegruppen er 13 procent som ingen barrierer har i forhold til job eller uddannelse Denne gruppe består typisk af kvinder på barsel eller unge, der er i gang med en konkret aktivitet, feks aktivering Men der er også nogle af dem uden barrierer, der ikke er i nogen form for aktivitet Undersøgelsen viser endvidere, at der er forskel på, hvilke barrierer ungegruppen står overfor alt efter køn, alder og civilstatus mv: Kvinderne har oftere end mændene ingen barrierer og de har oftere børnepasningsproblemer Mændene derimod har oftere læse- og staveproblemer, mangel på danskkundskaber og plettet straffeattest De årige har oftere læse- og stavevanskeligheder, mangel på danskkundskaber og blandingsmisbrug end aldersgrupperne år og år De årige har oftere plettet straffeattest, socialt belastet opvækst, traumer og manglende voksenopbakning end de to øvrige aldersgrupper De årige er derimod oftest dem, der ingen barrierer har De enlige har ofte psykiske problemer, læse- og staveproblemer, blandingsmisbrug og plettet straffeattest, mens de gifte/samboende oftere har fysiske helbredsproblemer Set med virksomhederne øjne er den væsentligst barriere, at de unge ikke er tilstrækkelige stabile 32 Barriererne set med virksomhedernes øjne Set med virksomhedernes øjne er den væsentligste barriere hos ungegruppen, at de ofte ikke er tilstrækkelige stabile og/eller har den fornødne kendskab til, hvordan man opfører sig på en arbejdsplads i dag Forudsat at den unge kan "møde om morgenen og passe et arbejde" er virksomhederne imidlertid villige til at strække sig langt Af andre væsentlige barrierer peger virksomhederne på, at de unge ofte mangler selvtillid De oplever de unge, som usikre i en sådan grad, at det gør det vanskeligt for dem at løse opgaverne i virksomhederne Virksomhederne er dog generelt ikke er så optaget af, hvad de unges problem er, men mere af, hvordan de giver sig udslag, feks at de ikke møder op og/eller ikke kan indgå i en normal arbejdssammenhæng C:\docume~1\admini~1\locals~1\temp\2\0af f ab2b-dfc274e4a8e9doc
10 10 33 Institutionelle barrierer De interviewede sagsbehandlere, UU-Centrene og de unge selv fremhæver, at der eksisterer følgende institutionelle barrierer, som har betydning for ungegruppens muligheder for at opnå et job eller en uddannelse Folkeskolen formår ikke i tilstrækkelig grad at gøre noget ved og/eller medvirke til at afbøde de problemer ungegruppen har i forhold til at opnå et job eller starte på en uddannelse Jobcentret bliver som hovedregel ikke taget med på råd i forhold til at sikre beskæftigelsesperspektivet for de unge, der er i kontakt med kommunen før de bliver 18 år Jobcentret møder typisk først disse unge, når de fylder 18 år Kompetencen til at bevillige tilbud i henhold til Serviceloven ligger i Socialforvaltningen, og dermed også "retten" til at afgøre, hvem der har adgang til de midler, der er afsat til aktiviteter i henhold til denne lov, og hvilke aktiviteter, der kan igangsættes Unge der er i tilbud i henhold til Serviceloven tæller ikke med i jobcentres aktiveringsmåltal og udløser samtidigt mindre refusion på kontanthjælpen til jobcentret Sagsbehandlerne har ofte ikke de fornødne kompetencer til at screene i hvilket omfang de unge har andre problemer end manglende beskæftigelse Samarbejdet mellem jobcentrene og UU-Centrene er meget varieret i regionen, men der er behov for et tæt samarbejde Ikke alle jobcentre/kommuner har afsat midler til Erhvervsfaglig Grunduddannelse (EGU), hvilket begrænser anvendelsen af EGU, som kan være et effektivt redskab i forhold til ungegruppen Der kan identificeres fem hovedtyper af ledige 34 Hovedtyper af ledige På baggrund af analysen af de væsentligste barrierer for job og uddannelse er der identificeret fem hovedtyper af ledige mellem 18 og 29 år, jf tabellen nedenfor Tabel 32 Karakteristika ved de fem hovedtyper af ledige mellem 18 og 29 år Ressourcesvage Psykiske problemer Dårlig skolebaggrund Dårlig skolebaggrund og læse- og staveproblemer Dårlig skolebaggrund og socialt belastet baggrund Misbrugsproblemer Ingen barrierer Psykisk sygdom Psykisk sygdom og dårlig skolebaggrund Psykisk sygdom og fysiske helbredsproblemer Psykisk sygdom og socialt belastet opvækst eller traumatiseret Fysiske helbredsproblemer Misbrugsproblemer Misbrugsproblemer og plettet straffeattest, dårlig skolebaggrund eller psykisk sygdom Fysiske helbredsproblemer Fysiske helbredsproblemer og dårlig skolebaggrund eller læseog staveproblemer C:\docume~1\admini~1\locals~1\temp\2\0af f ab2b-dfc274e4a8e9doc
11 11 Gruppen af unge med psykiske problemer er den største af de fem hovedtyper af ledige årige (ca 1700 unge) Herefter følger først de ressourcesvage, (ca 1400 unge), og dernæst gruppen med fysiske helbredsproblemer (ca 1100 unge) og efterfølgende gruppen uden barrierer (ca 800 unge) og endelig den mindste gruppe med misbrugsproblemer (ca 450 unge) 4 4 Vær opmærksom på, at den enkelte unge kan have flere barrierer og kan derfor være medregnet i flere grupper af hovedtyper C:\docume~1\admini~1\locals~1\temp\2\0af f ab2b-dfc274e4a8e9doc
12 12 4 Hvad kan der gøres for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet? Opkvalificering og vejledning samt virksomhedspraktik er de mest anvendte aktiveringsredskaber 41 Hvad kendetegner indsatsen i dag? Ifølge Bekendtgørelse af Lov om aktiv Beskæftigelse kapitel 8 22 har jobcentrene i dag mulighed for at give tilbud om følgende: vejledning og opkvalificering virksomhedspraktik, og ansættelse med løntilskud Gennemgangen af 340 sager/personer viser, at jobcentrene i forhold til ungegruppen primært anvender redskaberne "Opkvalificering og vejledning" og Virksomhedspraktik" Konkret har godt halvdelen af de unge i målgruppen været i et Opkvalificerings- eller vejledningsforløb de sidste to år, mens 40 procent har været i virksomhedspraktik Meget få har imidlertid været i job med løntilskud (6 procent), eller i ordinær uddannelse med tilskud (3 procent) Aktiveringsprojekter og friholdelse for rådighedsforpligtelse er to andre hyppigt anvendte redskaber I forhold til de unge, der har andre problemer end beskæftigelse anvendes typisk aktiveringsprojekter Formålet med aktiveringsprojekterne er typisk at afklare de unges arbejdsevne og kompetencer og/eller sikre større fremmøde, stabilitet, øge de unges motivation og/eller selvtillid Herudover er der endvidere konkrete eksempler på behandlingsprojekter målrettet unge med psykiske lidelser eller misbrugsproblemer Det ser imidlertid ud til, at en relativ stor del af de unge med psykiske og/eller misbrugsproblemer er friholdt for deres rådighedsforpligtelse Friholdelsen sker typisk, fordi den pågældende unge er i en eller anden form for udredningsproces Friholdelsen anvendes formodentlig primært i de tilfælde hvor den unge befinder sig i gråzonen mellem Socialforvaltningen og Arbejdsmarkedsforvaltningen I relation hertil skal nævnes, at flere jobcentre enten har eller forbereder organisatoriske ændringer med henblik på dels at fokusere indsatsen overfor de unge, dels at øge samarbejdet med de relevante afdelinger i socialforvaltningen Flere jobcentre har således enten ansat/udpeget en ungekoordinator eller etableret egentlige ungeteams Og endelig har jobcentre etableret tilbud, der også rummer sociale og C:\docume~1\admini~1\locals~1\temp\2\0af f ab2b-dfc274e4a8e9doc
13 13 behandlingsmæssige interventioner, for at sikre at de unge kommer i uddannelse eller på arbejdsmarkedet Flere jobcentre har desuden intensiveret samarbejdet med UU-centrene og/eller med de regionale uddannelsesinstitutioner I flere jobcentre er der således lavet aftaler med UU-centrene om, at en af deres medarbejdere sidder en eller flere dage i jobcentret tager sig af de unge, der har behov for vejledning 42 Hvad kan der gøres fremadrettet? Det centrale spørgsmål er, hvad der kan gøres fremadrettet for at øge de enkelte hovedtyper af ledige åriges tilknytning til arbejdsmarkedet? Vi har som nævnt identificeret fem hovedtyper af ledige: Unge uden barrierer Unge der er ressourcesvage Unge der har psykiske problemer Unge der har misbrugsproblemer Unge der har fysiske helbredsproblemer Det anbefales, at der for de unge uden barrierer tages fat hurtigt, feks med intensive kontaktforløb med fokus på job og uddannelse Det er en gruppe, som bør være relativ nem at få videre enten i beskæftigelse eller uddannelse For de fire andre hovedtyper kan vejen til arbejdsmarkedet dog være en mere langvarig proces og kan for enkelte ende med en pension Men sigtet i indsatsen er hele tiden beskæftigelse eller uddannelse også i situationer, hvor de sociale tilbud fylder mere end de beskæftigelsesrettede Hvad enten de sociale eller det beskæftigelsesrettede tilbud fylder mest, er det afgørende, at indsatsen foregår parallelt Indsatsen skal være håndholdt, helhedsorienteret og individuel Men uanset hvor langt eller hvor nær den enkelte står fra arbejdsmarkedet er det vigtigt, at den fremtidige indsats opfylder følgende tre krav: Indsatsen skal være håndholdt Indsatsen skal være helhedsorienteret Indsatsen skal være individuel Indsatsen i forhold til de ledige skal endvidere Håndholdt - handler om, at de unge ofte har behov for hjælp til at kunne håndtere de udfordringer, som hverdagen byder på, hvad enten det er på arbejdspladsen, på uddannelsesinstitutionen eller i forhold til de sociale relationer Konkret kan jobcentrene overveje at knytte en fast kontaktperson til de dårligst stillede unge Kontaktpersonen skal være tilgængelig stort set døgnet rundt, og fungere som den unges faste holdepunkt C:\docume~1\admini~1\locals~1\temp\2\0af f ab2b-dfc274e4a8e9doc
14 14 En stor del af ungegruppen vil have glæde af, at der i forbindelse med virksomhedspraktik, løntilskudsjob, ordinær uddannelse med tilskud mv tilknyttes en mentor på arbejdspladsen eller på uddannelsesinstitutionen Helhedsorienteret - handler om, at de unge ofte har flere problemer, som de skal have hjælp til at løse Og ofte hænger problemerne sammen og skal løses samlet Feks kan psykiske problemer medføre misbrug og omvendt Misbrug kan igen føre til kriminalitet Det er vigtigt, at der tages hånd om samtlige problemer for at hjælpe den unge Den helhedsorienterede indsat betyder i en række tilfælde, at der skal være et tilbud til den unge, hvor der både er tilknyttet psykiater, psykolog, pædagog og socialrådgiver, som koordineret skal hjælpe den unge videre Udpegningen af en fast kontaktperson kan være en stor hjælp i forhold til at sikre, at der sættes fokus på samtlige problemer, som den unge står med Skal den helhedsorienterede indsats blive en succes er det, set med vores øjne, endvidere nødvendigt, at der iværksættes organisatoriske tiltag i form af etablering af ungeteams eller en ungekoordinator, som har ansvaret for at indsatsen koordineres såvel internt i kommunen som eksternt i forhold til virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne og UU-Centrene Der kan i denne henseende med fordel tænkes i at etablere samarbejder på tværs af forvaltningerne, som tager fat i de unge allerede når de er 15 år eller eventuelt tidligere Det helt centrale er, at indsatsen foregår parallelt og at den koordineres Individuel - handler om, at de unges problemer er særlige for hver unge og skal håndteres individuelt, hvis de unge skal indgå konstruktivt i en dialog Der kan således blive brug for, at der iværksættes individuelle behandlingsforløb i regi af Serviceloven og/eller aktiveringsprojekter med forskellige tilbud og længde Unge med tunge psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer vil eventuelt have størst glæde af et målrettet og intensivt behandlingsforløb Det samme gælder unge med fysiske helbredsproblemer, som kan have brug for individuelle behandling og genoptræning Behandlingsforløbene kan følges op af afklaringsforløb i regi af enten konkret aktiveringsprojekter og/eller virksomhedspraktik For de unge, som ikke har helt så store psykiske eller somatiske problemer, men snarere har lavt selvværd og/eller adfærdsmæssige problemer og/eller manglende sociale kompetencer, kan der med fordel iværksættes målrettede aktiveringsprojekter med fokus på: at styrke de unges selvværd og sociale og personlige kompetencer at styrke de unges motivation og stabilitet at styrke de unges viden om arbejdspladskultur C:\docume~1\admini~1\locals~1\temp\2\0af f ab2b-dfc274e4a8e9doc
15 15 Det vil ofte kunne ske i regi af virksomheder De skitserede forslag til indsatser vil variere alt efter hvilke typer af hovedtyper af ledige, der er tale om I figuren nedenfor er vist, hvilke indsatser der med fordel kan iværksættes overfor de unge inden for de enkelte hovedtyper af ledige Tabel 41 Indsatser for hovedtyper af ledige mellem 18 og 29 år Ressourcesvage Psykiske problemer Kontaktperson Mentor på job/uddannelse Aktiveringsprojekter med fokus på at øge selvværd og sociale og personlige kompetencer Afklaringsforløb/ Ingen barrierer: virksomhedspraktik Fokus på beskæftigelse og uddannelse, Misbrugsproblemer feks intensivt kontaktforløb Kontaktperson Misbrugsbehandling Aktiveringsprojekter med fokus på at øge stabilitet og motivation Mentor på job/uddannelse Målrettet aktivering eller virksomhedspraktik Kontaktperson Psykiatrisk/psykologisk behandling Mentor på job/uddannelse Afklaringsforløb Virksomhedspraktik Fysiske helbredsproblemer Behandling og genoptræning Afklaringsforløb Virksomhedspraktik Fleksjob Foruden de ovennævnte aktiviteter vil det være hensigtsmæssigt at anvende ordinær uddannelse med tilskud og løntilskud i større udstrækning Sagsgennemgangen har vist, at det anvendes i beskeden udstrækning, men interviewene har peget på, at det er gode redskaber Ordinær uddannelse med tilskud kan anvendes blandt alle hovedgrupperne, men løntilskud vil være mest relevant for dem med kort vej til arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne kan hjælpe med at få dem til at leve op til kravene på arbejdsmarkedet Endelig er det vores anbefaling, at beskæftigelsesregionen i samarbejde med jobcentrene indsamler og formidler viden og faciliterer etablering og udvikling af tilbud til ungegruppen Det kan eventuelt ske som fællesudbud for regionen Årsagen er, at det er svært for de enkelte jobcentre at kunne udvikle tilbud til alle de målgrupper, de skal kunne håndtere C:\docume~1\admini~1\locals~1\temp\2\0af f ab2b-dfc274e4a8e9doc
Analyse af 18-29-årige
Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon
Læs mereAnalyse af 18-29-årige
Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Rapport Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon
Læs mereDe ledige 18-29 årige
Sundhedsstyrelsen De ledige 18-29 årige Hvem er de og hvad skal der til for at få dem i uddannelse eller job? 1 Sektionsleder Helle Engelund, COWI 2007M01 2007M04 2007M07 2007M10 2008M01 2008M04 2008M07
Læs mereMental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan
Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing
Læs mereStrategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune
Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget
Læs mereEffektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker
Læs mereKapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4
Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens
Læs mereLedige unge på Lolland
Jobcenter Lolland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Ledige unge på Lolland Maj 2010 Lolland COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Jobcenter
Læs mereStartrapport Jobcenter Svendborg April 2007
Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED... 3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV... 4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER
Læs mereBeskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast
Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Mål for 2013 3. Ministermål 1 - Flere unge skal have en uddannelse 4. Ministermål 2 - Bedre og mere helhedsorienteret
Læs mereKvartalsrapport Jobcenter Odense 3. kvartal 2007
Kvartalsrapport 3. kvartal 7 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...5 4. Resultater af beskæftigelsesindsatsen
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereUnge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til. uddannelse og job. Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland
Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job En sammenfatning Marts 2009 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland
Læs mereUNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord
UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen
Læs mereDe udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010
De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse
Læs mereNotat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed
Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8
Læs mereStartrapport Jobcenter Nordfyn April 2007
Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereBeskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009
Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport
Læs mereRedegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune
Notat Maj 2011 Redegørelse om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Baggrund For at styrke integrationsindsatsen og hjælpe indvandrere med at få kontakt
Læs mereResultatrevision for året Jobcenter Allerød
Resultatrevision for året 2011 Jobcenter Allerød Marts 2012 Resultatrevision 2011 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereResultatrevision for Helsingør 2011
Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under
Læs mereDen Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.
Strategi 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken er i uddannelse eller i job.
Læs mereStatus på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020
Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan
Læs mereBeskæftigelsesministeren har udmeldt tre særlige indsatsområder og tilhørende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2007.
Notat Jobcenter Arbejdsmarkedspolitisk sekretariat Tolderlundsvej 2, 5. sal 5000 Odense C Tlf. 66131372 Fax E-mail JobcenterSAF@odense.dk Statistik vedr. ministerens mål for beskæftigelsesindsatsen for
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereNotat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:
Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs
Læs mereMålgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.
Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3
Læs mereAnalyse af forsørgelsesgrupper: Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse
Analyse af forsørgelsesgrupper: Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Indledning I Jobcenter Middelfarts Beskæftigelsesplanen er et af fokuspunkterne, at udarbejde en analyse
Læs mereStatus på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020
Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste
Læs mereBeskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske
NOTAT 24. februar 2009 Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2010 J.nr. 2009-0000659 2. kontor/kba Indledning Efter at ledigheden generelt har været faldende siden
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereDen høje beskæftigelse giver både udfordringer og muligheder. Vi ønsker at Vejen Kommune er en attraktiv kommune at drive og etablere virksomhed i.
Forord Det går godt med beskæftigelsen i Danmark. Også i Vejen Kommune har vi den laveste ledighed i mange år. Faktisk har vi i efteråret 2018 haft den laveste ledighed i Syddanmark. Udfordringer og muligheder
Læs mereJAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd
JAMMERBUGT KOMMUNE Dagsorden Det lokale beskæftigelsesråd 23.08.2012 kl. 16.30 Brovst Rådhus, mødelokale 1 1/10 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 23. august 2012 1. Godkendelse
Læs mereDobbelt så mange svage ledige er kommet ud på private virksomheder
26. marts 2015 ARTIKEL Af David Elmer Dobbelt så mange svage ledige er kommet ud på private virksomheder På fem år er antallet af ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere, f.eks. stofmisbrugere og psykisk
Læs mereIndstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009
Læs mereMåned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012.
Måned statistik Job og Arbejdsmarkedsudvalget, september 2012. Antallet af dagpengemodtagere er faldet fra juli til august. Dette følger den generelle udvikling for året. På kontanthjælpsområdet er niveauet
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER MARIAGERFJORD. 1. kvartal 2008
OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER MARIAGERFJORD 1. kvartal 2008 Juni 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL 1 - ARBEJDSKRAFTRESERVEN 3 Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft,
Læs mereI FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereEffekter i beskæftigelsesindsatsen
Effekter i beskæftigelsesindsatsen Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 4. december 2018 www.ballerup.dk Baggrund På oktober mødet blev der fremlagt en procesplan for udarbejdelse af revideret aktiveringsstrategi
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mere#split# 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring ministerens fire mål, disse er:
#split# Notat Jobcentret Dato: 23-08-2014 Sags. nr.: 15.20.00-P22-3822-13 Sagsbeh.: Thomas Holland Krogh Lokaltlf.: +4599455821 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk
Læs mereResultatrevisionen for 2011
Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...
Læs mereBeskæftigelsespolitik
Beskæftigelsespolitik 2019-2022 Forord I Greve Kommune er det en forudsætning for vores fælles velfærd, at vi har et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked, hvor alle bidrager med de ressourcer, de har.
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereNotat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste
Læs mereBorgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne
Læs mereIndsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori
Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereIndledning. Denne pixiudgave giver overblik over:
Indledning Denne pixiudgave er udarbejdet for at give dig et kortfattet og præcist overblik over de udfordringer, mål og strategier der står i Høje-Taastrups Kommunes beskæftigelsesplan for 2009. Beskæftigelsesplanen
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...
Læs mereKvartalsrapport Jobcenter Nordfyn 3. kvartal 2007
Kvartalsrapport 3. kvartal 27 Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...5 4. Resultater af beskæftigelsesindsatsen
Læs mereNy matchmodel sådan og derfor
N O T A T 10. september 2009 Ny matchmodel sådan og derfor Vores sag 2009-000-8984 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets kommuner bruge et nyt redskab, en ny matchmodel, når de
Læs mereKvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data
Kvartalsrapport Udarbejdet i februar 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mereStatus på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020
Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2019. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste
Læs mereHandleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune
1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereProjekt Unge - godt i gang - formål og indsats
NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007
Læs mereBrønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol
Brønderslev Kommune Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. juni 2008 Lokale: Jobcentret Tidspunkt: kl. 15.30-17.55 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/131 Jobsøgningskursus for
Læs mereRAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn
RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereOpfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål
Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.
Læs mereBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereSOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2010
SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2010 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2010... 3 3. Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2010... 4
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereAnalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud
Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Januar 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...
Læs mereUngdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
Læs mereMIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume
MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen
Læs mereBrug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere
P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr. 2012-0000313 2. kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere
Læs mereSkitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019
Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter
Læs mereForsøg med frikommuner
Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (Forsøg med frikommuner) I medfør
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2019
BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Jobcenter Kalundborg Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 19. december 2018 Side 1 af 6 1. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK STRATEGI. Indledning Den arbejdsmarkedspolitiske strategi 2018-2021
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereBeskæftigelsesplan 2018
Beskæftigelsesplan 2018 INDLEDNING I Haderslev Kommune tror vi på, at meget kan lade sig gøre, når vi arbejder sammen. Vi har modet til at udforske det ukendte, og når vi møder forhindringer, opsøger vi
Læs mereResultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Januar 2008 I dette notat gøres der rede for resultaterne af indsatsen
Læs mereDelmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021
Bilag 1. Tillæg til samarbejdsaftale for Halsnæs Kommune (Nedenstående er under udarbejdelse og derfor ikke bindende) KAPITEL 6, DEL2 : DELMÅL OG INDSATSER Skema 6.x: Skema til opstilling af delmål og
Læs mere