Gyldensteens Inddæmmede Strand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gyldensteens Inddæmmede Strand"

Transkript

1 Med en helt usædvanlig åbenhjertighed beskrev Carl-Johan Bernstorff i 1958, hvilken skuffelse Gyldensteens store inddæmning fra 1871 havde været op gennem tiden. I tidsskriftet»dansk Hjemstavn«gav han en historisk beretning om sin oldefars indsats og det svigtende udbytte, som de 583 hektar nyt land havde givet gennem fire generationer. Arealet havde ligget med græs siden 1872, og udbyttet»kan vel i gennemsnit sættes til mellem 1/3 og 1/5 værdi af permanent græsning på middelgod jord«, skrev Bernstorff. Uanset hvad man havde forsøgt sig med af afgrøder lucerne, sort havre, sennep, bederoer havde det»alt sammen [været] med meget ringe resultat«. Selv havde han prøvet med studeopdræt på dette inddæmmede areal, men»heller ikke dette svarede til forventningerne«. Oveni det ringe udbytte havde ind- Gyldensteens Inddæmmede Strand Inddæmning fra 1871 af 607 hektar havbund, umiddelbart øst for Bogense. Dæmningsbrud 1945 og 1954, men retableret og forstærket med betydelige statstilskud. Hele inddæmningen afvandet, dybdepløjet og drænet i med milliontilskud efter landvindingsloven og grundforbedringsloven. Østligste del af Orestrand afvandet og drænet hektar opkøbt og udlagt som verdens første marine naturgenopretning af Aage V. Jensen Naturfond i Havet blev atter lukket ind i foråret Aage V. Jensen Naturfond har ejet Æbelø siden 1995, og man har gjort en stor indsats for at genskabe den oprindelige biodiversitet på øen, der især er kendt som det sidste levested for kæmpebillen eghjort i Danmark. Området udgør en del af Natura 2000-område nr Kortene er fra 1780, 1907 og Nordfyns Kommune. Koordinater: , KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 1

2 Tyskeren Johan Hartvig Ernst Bernstorff-Gyldensteen ( ) styrede godset i mere end 60 år, og det var på hans initiativ, at Gyldensteens Inddæmmede Strand kom til verden. Projektet kostede betydelige summer men var en skuffelse, da jorden ikke egnede sig til agerbrug. Foto: Danske Herregaarde Gården Gyldensteen blev navngivet i 1719 af den daværende ejer en fransk greve. Omtalt første gang i 1409 under navnet Enggård. Siden 1827 i den oprindeligt tyske Bernstorff-slægts besiddelse. På det senmiddelalderlige voldsted ligger den firefløjede hovedbygning, hvor hovedfløjen mod syd er opført i De lave vinkelbygninger mod nordvest og nordøst er fra 1700-tallet, mens forbindelsesbygningerne mellem disse og hovedfløjen er fra omkring dæmningen også været ramt to gange af alvorlige dæmningsbrud, i 1945 og igen i Ved det første brud var hele inddæmningen blevet oversvømmet med saltvand, mens det i 1954 lykkedes at begrænse oversvømmelsen til den vestlige del.»det er naturligt, at man lige fra barnsben har spekuleret på at få disse store arealer udnyttet på en mere produktiv måde«, afrundede den 41-årige grev Bernstoff sin historiske beretning. Derefter beskrev han»det nye afvandingsprojekt«, som han selv havde bedt Hedeselskabet udarbejde, men hvad Bernstorff ikke nævnte, var det tocifrede millionbeløb i nutidsværdi, som han havde fået stillet i udsigt som tilskud fra staten. Uden de penge ville det aldrig kunne blive rentabelt at intensivere dyrkningen af det inddæmmede. Dertil var jordboniteten alt for ringe. Projektet blev gennemført, men værdien var alligevel ikke større, end at næste generation på Gyldensteen Gods valgte at sælge hele det inddæmmede land til naturgenopretning. I foråret 2014 blev der slået hul på dæmningerne, og det salte havvand strømmede atter ind over markerne, men denne gang i en planlagt og gennemkontrolleret oversvømmelse til gavn for planter, fisk, dyr og fugle og naturglade mennesker. Projektet vakte stor international opmærksomhed som det største genopretningsprojekt nogensinde for den marine flora og fauna. Den store inddæmning Allerede i 1840 erne lå der en plan om inddæmning af 275 hektar af stranden mellem Gyldensteen, Lindholm og Langø, men Treårskrigen (1. Slesvigske Krig) kom på tværs. Det var både en borgerkrig og en krig mellem Danmark og Det Tyske Forbund, og grev Johan Hartwig Ernst Bernstorff-Gyldensteen blev beskyldt Princippet i pumpemøllen fra Stegø er omhyggeligt illustreret af ingeniør Carstensen på denne arbejdstegning fra for at gå fjendens ærinde, da han var tysk statsborger. Udover Gyldensteen ejede familien også godser både i Lauenburg og Mecklenburg, og i 1849 flyttede J.H.E. Bernstorff-Gyldensteen hele familien til sit gods i Lauenburg øst for Hamborg, hvor han blev arvelig overjægermester og preussisk kammerherre. Familien erhvervede først dansk statsborgerskab i Efter nederlaget i 2. Slesvigske Krig i 1864 kom der atter gang i landvindingsprojektet på Gyldensteen, men nu blev resultatet en større og mere ambitiøs plan, hvor dæmningen skulle strække sig helt over til Jersore. Koncessionen modtog godsejeren i august 1869, og som ledende ingeniør 2 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

3 Tømrermester og entreprenør J.V. Unmack ( ) fra København var en af datidens meget aktive landvindingsentreprenører. Han deltog bl.a. i tørlægningen af Tastum Sø ved Skive i og Kolindsund i Allerede fra 1868 havde han været med i det store Saltbækvig-projekt for 2700 hektar, hvor han investerede en betydelig formue, samtidig med at han tilbød at fuldføre tørlægningen inden december Det lykkedes ikke, og i 1877 måtte Unmack erklære sig konkurs. Foto: privateje. på landvindingsprojektet ansatte man digeinspektør Richard P. Carstensen ( ), lillebror til Tivolis grundlægger, Georg Carstensen. Carstensen-familien stammede fra Pellworm i den slesvigske marsk, hvor Richard havde erhvervet sine landvindingskundskaber. I 1870 erne projekterede Carstensen hele tre inddæmninger på Nordfyn (Gyldensteen, Fjordmarken og Egebjerggård) samt Saltbæk Vig i Vestsjælland. Alle steder findes hans karakteristiske pumpemøller endnu, selvom de er ombyggede eller forfaldne. Han blev også medlem af Kystsikringskommissionen i 1874 og var således en ledende skikkelse i den danske landvindingsepoke. Carstensen afleverede sin håndskrevne»overslags-beregning«for Gyldensteen-inddæmningen 19. juni Den omfattede landvinding af ca. 620 hektar til en samlet pris på rigsdaler (23 mio. kr. i 2014-værdi). Hver ny hektar ville altså koste kr. i nutidsværdi. Med i prisen var udover dæmninger, kanaler, sluser og to pumpemøller også Dæmningen mellem Jersore og Langø stod færdig i efteråret Langø Mølle ses yderst til højre. Inde bag denne dæmning udviklede strandengene sig til»reservatet«ved Ore Strand. Foto: Bogense Lokalhistoriske Arkiv. den endelige harvning, pløjning og første»besåning«. De to kostbare vindmøller skulle leveres af Chr. P. Schmidt i Ærøskøbing. Prisen for Store Stegø-møllen med to centrifugalpumper var anslået til 9938,60 rigsdaler (1,24 mio. kr. i 2013-værdi). Langø-møllen skulle være en smule mindre, så den ville kunne fås for 9000 rigsdaler (1,12 mio. kr. i 2013-værdi). Først to år senere gik selve arbejdet med den hidtil største inddæmning på Nordfyn i gang. I det tidlige forår 1871 begyndte man at bygge de 2273 meter dæmning, fordelt på fem etaper mellem Lille Stegø, Store Stegø, Lindholm og Langø over Fåreholm til Jersore-pynten. 400 jordarbejdere var travlt beskæftiget med dæmningerne, og fra København ankom tømrer og entreprenør J.V. Unmack ( ) for at bygge de tre sluser ved Kragelund Møllebæk, Ålebækken og Bogense østlige inddæmning samt de to vindmøller. Unmack deltog i en række Helt op til 400 mand deltog på samme tid i byggeriet af de fem dæmninger i Folkene kom langvejs fra, nogle helt fra Sverige. Bogense by nød godt af den øgede omsætning, ikke mindst i nattelivet. Foto: Bogense Lokalhistoriske Arkiv. KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 3

4 af datidens største landvindingsprojekter, bl.a. Kolindsund, Saltbæk Vig og Tastum Sø ved Skive, men ikke alle steder med lige heldig hånd. Midtvejs i projektet fik man en forsmag på, hvad vejret kunne byde på af problemer. En voldsom sommerstorm drog 26. juni hærgende hen over landet, og med orkanstyrke skabte den et højvande i Kattegat, der anrettede store skader på havnen i Bogense og på dæmningsarbejdet. Bogense Avis bragte denne reportage:»på den dæmning, der var opkastet imellem Langø og Jersore, skete der i går eftermiddags et stort brud; vandet trængte i betydelig mængde ind over det til inddæmning bestemte areal og anrettede ikke så liden skade på flere halværdige arbejder. En jagt (skibstype, forf.), der lå til ankers tæt udenfor, hvor gennembruddet fandt sted, blev af vandet, der naturligvis trængte med voldsom kraft hen mod åbningen, ført gennem denne indenfor dæmningen; fartøjet er dog i dag kommet ud igen, og det har ikke lidt nogen skade.«derimod klarede dæmningerne den store stormflod i november 1872 uden større skader, men det har sikkert haft betydning, at kysten lå i læ for den voldsomme østenstorm. Sådan tog den inddæmmede strand sig ud i Udsigten med de flyvende viber er malet fra Bogense-vejen ud over grøblerenderne mod Stegø Mølle. Kunstneren var Karl Åge Tinggård, der senere leverede illustrationerne til den meget populære håndbog»fugle i farver«. Den udkom første gang i Siden da er bogen solgt i mere end en halv million eksemplarer. Billede: Udlånt af Ole Runge. Derefter fik arealet lov at ligge hen som græsningsjord for fritgående kvæg. Da vindmøllerne imidlertid pumpede, som vinden blæste, betød det, at fugtighedsforholdene varierede stærkt på de sandede enge, og landøkonomisk udviklede det nye land sig til en elendig forretning. Til glæde for den jagtglade del af familien på Gyldensteen opstod der dog et formidabelt fugleliv. Græsningen var bortforpagtet på hele det inddæmmede, mens den blev udlejet på dæmningerne. Desuden blev der skåret og solgt tagrør som tækkerør. Udgifterne gik først og fremmest til»kystbeskyttelsesarbejder«, til vedligeholdelse af møllerne, løn til møllepasserne samt oprensning af kanaler og grøfter. I august 1893 udfærdigede godskontoret en»opgjørelse over indtægter og udgifter ved grevskabet Gyldensteens Inddæmmede i 10 år nemlig årene 1883 til 1892 begge incl.«resultatet var særdeles ringe. Indtægterne i de ti år udgjorde ,62 kr., mens udgifterne løb op i ,49 kr., så overskuddet blev kun på ,13 kr. (1,87 mio. kr. i 2014-værdi). Årligt havde der altså i gennemsnit været en fortjeneste på 2.858,31 kr. ( kr. i 2014-værdi) på de 607 hektar nyt land. Forrentningen af den oprindelige investering på 23 mio. kr. gav altså 0,8 procent i gennemsnit. Nogen stor hjælp har det næppe været, at godset havde fået koncessionen i 1869 med 20 års skattefrihed for det nyindvundne land. Det ringe resultat har dog haft til følge, at skatteansættelsen i 1889 må have været meget beskeden. Det økonomiske udbytte forringedes yderligere gennem de følgende 80 år. På målebordsbladet fra 1918 vises halvdelen af det inddæmmede areal som eng, mens hele arealet synes forsumpet 25 år senere. På kortbla- Mellem Stegø og Lindholm brød havet gennem dæmningen 4. januar Tangpest havde udryddet de bølgedæmpende undersøiske skove af bændeltang i havet i årene forinden, og den manglende kystbeskyttelse var en medvirkende årsag til katastofen. Foto: Bogense Lokalhistoriske Arkiv. Elendige regnskabstal Allerede i efteråret stod anlægget færdigt, og i løbet af et halvt års tid var det inddæmmede land pumpet så tørt, at det kunne tilsås med naturgræsser. 4 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

5 Umiddelbart synede godsejer Carl-Johan Bernstorff ( ) ikke af alverden, men i jægerkredse regnedes han for en af alle tiders tre største skytter. Foto: Hedeselskabet det fra 1943 er alt angivet som eng. Den mest nærliggende forklaring på denne forsumpning er sætninger i jorden, som har medført en sænkning på centimeter, så afvandingsdybden blev forringet. En utilstrækkelig vedligeholdelse af afvandingsanlægget, navnlig hvad angår oprensning af grøblerender og grøfter, kan have accelereret forsumpningen. Incitamenterne til at vedligeholde endsige forbedre afvandingen har ikke været store, så længe godset selv skulle betale. Hul i dæmningen En afgørende begivenhed indtraf med stormfloden 9. november Først på dagen slog de stormpiskede bølger hul på dæmningen, der beskyttede de 112 hektar under Bogense Østre Digelag, hvorefter det salte havvand fossede ind ved Østerø. Hele området mellem byen og Ålebækken, der fungerede som vestre landkanal for Gyldensten Inddæmmede Strand, blev hurtigt oversvømmet. Senere samme dag brød dæmningen mellem Store Stegø og Lindholm sammen over en strækning på 200 meter, så havet nu også strømmede direkte ind i hele den store inddæmning. Bogense Avis beskrev stormflodens hærgen næste dag: Hedeselskabet måtte mobilisere hele arsenalet af tunge maskiner for at få den sandede engjord blandet op med de dybereliggende lag af frugtbar lerjord. Bovlund-ploven, der bearbejdede engjorden i en meters bredde og en meters dybde, blev anvendt til det meste i 1961, men med et mindre heldigt resultat end den nyerhvervede Hollænderplov, der også arbejdede i en meters dybde, men kun med 60 centimeters bredde i furen. Hvor Bovlund-ploven efterlod sandstriber i klægjorden, der pløjede Hollænderploven helt jævnt. Fotos: Hedeselskabet. Millionstøtten fra staten var givet efter en lovgivning til bekæmpelse af arbejdsløshed, men da der var fuld beskæftigelse ved indgangen til 1960 erne, fik Gyldensteen Gods dispensation til at erstatte mænd med maskiner. Fotos: Hedeselskabet (øverst), Bogense Lokalhistoriske Arkiv (nederst).»overalt ved kysten møder der én et sørgeligt syn. Tusinder af tønder land engstrækninger er sat under vand efter de store dæmningsbrud. Værst ser det ud nordøst for byen, hvor de udstrakte Gyldensteens Enge i dag ligner et frådende hav. Alene her er godt 1100 tdr. land [606 hektar] sat under vand.«det tog flere måneder at få saltvandet pumpet ud, så både marker og enge tog skade sammen med et større skovareal, der gik fuldstændigt til grunde. Jorden var så gennemtrukken med salt, at der gik seks år, før markerne atter kunne benyttes. Man stod dog ikke alene med regningen for ødelæggelserne. Stormflodsudvalget bevilgede 50 procent statsstøtte til genopbygning af dæmningerne allerede i 1946, men udbedringen af skaderne løb op i kr. (4,2 mio. kr. i 2013-værdi), så der var tale om en betydelig udgift. På godset havde man fået sig noget af en forskrækkelse. Efter så mange år i tryghed bag dæmningerne havde der pludselig rejst sig en trussel fra havet. Godsejer Erik Bernstorff rekvirerede derfor et forslag fra Hedeselskabet til modernisering af pumpeanlæggene. De var stadig baseret på de to hollandske vindmøller, men det burde der gøres noget ved. Desuden burde digerne langs landkanalen sættes i stand, og afvandingskanalerne renses op. Hedeselskabet nåede frem til en samlet pris på kr. (13,6 mio. kr. i 2013-værdi) for et nyt afvandingsanlæg. Den entreprise turde godset ikke binde an med. Man nøjedes med at søge om et grundforbedringstilskud på 50 procent af kr. ( kr. i 2013-værdi) til en delvis oprensning af afvandingskanalerne. Resten måtte komme senere. KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 5

6 te statsstøtte. Resten kunne lånes på favorable vilkår. To år senere var dæmningen totalrenoveret, og prisen var endda blevet en smule lavere. Regnskabet udviste en saldo på ,50 kr. (5,6 mio. kr. i 2013-værdi). Lige øst for Langø fik 92 hektar af de gamle strandenge lov til at ligge hen som natur trods dybdepløjning og kultivering i 1960 erne. Det er dette område, der kaldes for»reservatet«, og man kan stadig se spor af de gamle grøblerender og kanaler. I de seneste årtier har tilgroning og anlæg af levende hegn haft en stærkt negativ virkning på de rastende fugleflokke. Især de sidste rester af tidligere tiders meget store flokke af blisgæs har opholdt sig her. Atter hjælp fra staten Allerede ni år senere gik det atter galt. Under en storm 4. januar 1954 forårsagede havet et endnu større dæmningsbrud mellem Stegø og Lindholm, og hele inddæmningen blev atter sat under vand. Både militær og hjemmeværn måtte udkommanderes, indtil skaderne var nødtørftigt udbedret. Man frygtede, at der atter ville gå 3 4 år, før jorden igen kunne komme under kultur. Også denne gang var der dog økonomisk hjælp at hente, ikke mindst takket være Hedeselskabet. Godsejer Erik Bernstorff-Gyldensteen havde straks bestilt et projektoverslag for udbedring af dæmningerne, og det forelå 24. maj og med Hedeselskabets vejledning i at skaffe tilskud. Dagen efter meldte Statens Landvindingsudvalg sin ankomst. Man var bestilt til en besigtigelse, og man tilkendegav en positiv vilje til at hjælpe. Derefter gik det stærkt. Bernstorff- Gyldensteen indsendte 2. juni sin ansøgning om økonomisk støtte til den overslagspris på kr. (6,9 mio. kr. i 2013-værdi), som Hedeselskabet havde regnet sig frem til. Ansøgningen blev ekspresbehandlet, fordi alle frygtede, hvad en ny storm ville kunne forvolde af ulykker, så længe den svækkede dæmning ikke var blevet forstærket. Allerede 16. august meddelte Landbrugsministeriet godsejeren, at han kunne regne med 55 procent af beløbet som direk- Kæmpeploven rykker ind I 1954 havde sønnen Carl-Johan Bernstorff overtaget ledelsen af godset fra sin 71-årige fader, og Carl-Johan ville modernisere det gamle og ineffektive afvandingsanlæg. Nu skulle det være slut med våde enge og sjapvand på markerne. Nu skulle der dyrkes korn, og det skulle ske med støtte fra staten, så Carl-Johan Bernstorff gik sammen med Hedeselskabet om at udforme det helt store projekt. I tidsskriftet»dansk Hjemstavn«fra 1958 beklagede Carl-Johan Bernstorff sig ikke bare over godsets elendige økonomi siden inddæmningen i 1870 erne, han gav også sit eget bud på fremtiden:»det er naturligt, at man lige fra barnsben har spekuleret på at få disse store arealer udnyttet på en mere produktiv måde. De Som et særsyn i sin tid nedlagde Agnes Louise Bernstorff-Gyldensteen ( ) i sit liv flere dyr og fugle end de fleste. Hun var født på Frijsenborg, og hendes far grev Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs oplærte hende så grundigt i Dianas tempel, at allerede som 18-årig nedlagde Agnes Louise sin første elefant. Også hendes mand Erik Bernstorff-Gyldensteen ( ) var begejstret for jagtlivet. Her poserer parret med hver sin kronhjort på Frijsenbog i Foto: Privateje. 6 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

7 Store planer for vejdæmning til Æbelø, men den sunde økonomiske fornuft sejrede Fagbladet Ingeniør og Samfund bragte 18. december 1940 denne kortfattede notits:»æbelø, der for alle, som kender den, står som indbegrebet af idyl, er i øjeblikket centrum for store planer. Der er tale om at gøre den landfast med Fyn. Monberg & Thorsen har taget spørgsmålet op og har udarbejdet et projekt, der afviger en del fra de tidligere. Der regnes med en vejbane på 7 8 meter bredde og en 50 meter lang bro. Projektet menes at kunne gennemføres for kr.«lov nr. 599 om statsstøtte til landvinding var blevet vedtaget af Rigsdagen 14. november 1940, og dens generøse tilbud om helt op til 66 procent statsstøtte havde sat gang i innovationen hos lodsejere, ingeniørfirmaer og ikke mindst Hedeselskabet. På den anden side var kr. rigtig mange penge, i 2013-værdi ville beløbet modsvare 6,3 mio. kr. Allerede 7. februar 1941 var der indkaldt til møde med et lodsejerudvalg i Jersore Forsamlingshus om»et forslag om en inddæmning indenfor øerne Ejlinge, Æbelholm og Dræet«. Ingeniør Erik Steenstrup fra Hedeselskabet sad for bordenden sammen med to medlemmer af Statens Landvindingsudvalg og godsforvalteren fra Gyldensteen. Lodsejerudvalget, der havde bestilt forslaget fra Hedeselskabet, understregede straks, at det ikke kun var inddæmningen af 320 hektar, man interesserede sig for, men også muligheden for at få en fast vejforbindelse til øerne. Det blev oplyst, at der var fem beboere på Dræet, to på Ejlinge og et»halvt hundrede«på Æbelø, mens Æbeløholm var ubeboet. Og nok så vigtigt fiskerne havde meldt ud, at de intet ville indvende mod projektet. Imidlertid kunne og ville Statens Landvindingsudvalg ikke give støtte til et vejprojekt, så man gjorde det klart, inden mødet var slut, at man på forhånd kunne sige, at»det vil være en nødvendighed, at en meget væsentlig Eghjorten hører til de absolutte ikoner blandt naturvenner. Ikke kun fordi den ser så aparte ud, men nok så meget som symbol på en rig biodiversitet. Kan eghjorten trives som her på Øland i Sverige, så trives hele naturen omkring den. Fotos: Kathrine Jul Hammer, del af anlægssummen henføres til vejforbindelsen og betales fra anden side«. Mere blev det aldrig til. Et halvt århundrede senere blev Æbelø solgt af godsejer Erik W. Grevenkop-Castenskiold, der var kendt som en kontroversiel personlighed med et politisk blakket ry fra besættelsestiden. Godsejeren, der også ejede Vest Stadil Fjord og andre ejendomme, bl.a. Store Frederikslund på Sjælland, var kommet i alvorlig økonomisk forlegenhed og solgte derfor ud af herlighederne. Køberen af Æbelø var Aage V. Jensens Fonde.»I 1995 blev Æbelø givet tilbage til naturen. Til en flora og fauna i balance med jordens lerholdige muld og på øens egne livsbetingelser. Før var Æbelø præget af intensiv jagt. Visse år blev mere end fasaner sat ud. Hundredvis af dådyr, snesevis af mufloner det korsikanske bjergfår og et anseeligt antal krondyr gnavede de unge træer ned. Således forsvandt den oprindelige bestand af kristtorn fra øen ved en kombination af nedfrysning i hårde vintre og efterfølgende nedbidning af de mange dyr. Al olden af eg og bøg blev tilsvarende ædt af de udsatte fasaner og gråænder samt klovdyrene.«sådan motiverede den nye ejer af Æbelø, Æbelø Holm, Dræet samt dele af Ejlinge erhvervelsen i 1995 af de 275 hektar. Siden da er der fjernet kilometervis af vildthegn for at give dyrene mulighed for at færdes frit. Gamle driftsbygninger er revet ned. Grøfter er sløjfet og 30 hektar nåletræer fældet. Kun bevoksninger af skovfyr bevares. Dette nåletræ hører naturligt hjemme i Danmark. Æbelø byder på et rigt liv af insekter, og Danmarks største bille, eghjorten, fandtes på Æbelø som det sidste sted i landet i begyndelsen af 1950 erne. Siden fredningen i 2001 henligger den langt overvejende del af skoven på Æbelø som urørt skov, hvor faldne træer får lov at ligge og dermed fungerer som levested for en lang række arter af svampe og smådyr, der ellers har trange kår i rationelt drevne skove. store oversvømmelser, med deraf følgende solidere og mere betryggende diger, men også dermed følgende betydelig større økonomisk belastning pr. tønde land, har selvfølgelig yderligere intensiveret tanken om en bedre udnyttelse. Det, der satte gang i de nu færdigbe handlede planer om en afvanding og yderligere opdyrkning, var faktisk den omstændighed, at blandt andet Hedeselskabet begyndte at anvende en dybgående jordbehandling med en kolossal stor plov, som trukket af to stk. 80 HK bæltetraktorer var i stand til at pløje et areal til en dybde af ca. en meter. Carl-Johan Bernstorff var sig sit ansvar bevidst som»ejer af et gods«, men følte utvivlsomt også en tvingende økonomisk nødvendighed af at øge produktionen på sin jord. Han afsluttede sin artikel i»dansk Hjemstavn«med denne spådom:»i løbet af nogle år vil det inddæmmede areal forhåbentlig stå med bølgende kornmarker og være et bevis for, at der ved effektiv indsats kan skabes værdier såvel privat- som nationaløkonomisk.«sådan kom det til at gå. Hedeselskabets projektplaner blev ført ud i livet i I august 1959 gav Landbrugsministeriet grønt lys for grevens ansøgning om et tilskud på 60 procent af den million kr. (13,1 mio. KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 7

8 I årene efter Karen Blixens hjemkomst fra Kenya genoptog hun ungdomsforbindelsen med Agnes Louise Bernstorff på Gyldensteen. Agnes Louise var Karen Blixens halvkusine, og Blixen besøgte Gyldensteen ved flere lejligheder. Novellen Sorg agre skrev hun under et ophold her, og den indgik i novellesamlingen Vintereventyr, der udkom i For Blixen var Gyldensteen et fristed, som hun selv beskrev med disse ord:»hvor er det dejligt at føle saa meget RUM omkring sig de store marker og skove og saa også folk, som har forbindelse med fortiden og med fjerne lande og sprog«. Billedet er fra en stor fest i 1953 i anledning af Erik Bernstorff s 70 års fødselsdag. Han sidder til venstre for Blixen (med hat). Agnes Louise sidder til højre. Foto: Bogense Lokalhistoriske Arkiv. kr. i 2013-værdi), som Hedeselskabets projektoverslag lød på. Nu blev der bygget nye pumpestationer med elektrisk drift, og møllerne blev sat ud af spillet. Kanalerne blev uddybet, sidekanalerne (grøblerenderne) rørlagt og store dele af engene dybdepløjet med Hedeselskabets egen Bovlundplov eller med en specialplov fra et hollandsk selskab. 420 hektar strandenge blev kultiveret over de følgende tre år. Da regnskabet kunne afsluttes i 1966, var udgifterne løbet op i kr. (10,4 mio. kr. i 2013-værdi). Takket være den dramatiske inflation i det årti var projektet dog blevet betydeligt billigere end forudset. Efter det store projekt henlå Ore Strands 187 hektar stadig som strandenge i den østlige ende, men også her blev der taget fat. I afvandede godset ca. 95 hektar, så der kun var ca. 92 hektar tilbage af den oprindelige natur. Angiveligt var det den gamle greve, der levede frem til 1968, der havde udtalt, at»fjordens herlighed bør bevares«. Ore Strand blev udlagt som et privat vildtreservat, i daglig tale kaldet»reservatet«, hvilket dog ikke forhindrede, at man fortsat drev andejagt fra skjul på engene. En jagtglad familie I bogen»jagtkonger«fra 1995 indtager slægten Bernstorf-Gyldensteen en fremtrædende plads som»en af landets stolteste jagtfamilier«gennem flere generationer og ikke kun på mandesiden. Agnes Louise Bernstorf-Gyldensteen ( ) nedlagde flere dyr Mosehornuglen er en af de mere usædvanlige fugle, man ser med lidt held på Gyldensteens Inddæmmede Strand. Det er ikke nogen ynglefugl, men i træktiderne og om vinteren har man chancen, når de nordiske ugler kommer herned for at overvintre. Da den jager om dagen ude over engene, er der gode muligheder for at få øje på den. Foto: Keld Skytte Petersen ( flyvende), Natalino Fenech (stående). 8 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

9 Trods den store bekymring for kulturarven i skikkelse af det gamle afvandingsanlæg, som fik Kulturarvsstyrelsen til at nedlægge veto mod projektet i 2012, så har hverken styrelsen eller KulturmiljørådFyn set sig i stand til at sikre pumpemøllen på Langø mod forfald. Stegø-møllen er derimod bevaret i fin stand takket være en privat ejers entusiastiske interesse. og fugle end de fleste. Hun var født på Frijsenborg, og hendes far grev Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs oplærte hende så grundigt som jæger, at allerede som 18-årig nedlagde Agnes Louise sin første elefant på en jagtsafari til Ceylon. Den største af alle familiens jægere var dog Carl-Johan Bernstorf-Gyldensteen ( ). Om ham hedder det i jagtbogen:»der bliver næppe født en jæger igen, der vil nå samme niveau«. Udover et indblik i denne specielle lidenskab, som karakteriserede datidens herskab på Gyldensteen, giver de enorme jagtudbytter et godt fingerpeg om den righoldige natur, der fandtes i det nordfynske område. Det inddæmmede landskab lå hen som åbne afgræssede strandenge helt frem til 1950 erne. Brede afvandingsgrøfter skar gennem engene, hvor der var gravet grøblerender for hver syv meter. Ved Stegø og Lindholm var der altid områder med åbent vand, og periodevis kunne store dele af engene også stå under vand. I bunden af grøblerenderne stod der altid vand. Hundreder af kreaturer sørgede for at holde det vidstrakte landskab åbent og afgræsset. Jagten på bekkasiner demonstre- rer med stor tydelighed rigdommen i dette kulturlandskab. I 1922 var Gyldensteens årsudbytte 205 bekkasiner, i 1930 blev der på en enkelt dag nedlagt 52, og året efter var»fænomenalt godt«med i alt 451 bekkasiner. Det år gjorde man sig den ulejlighed at sortere byttet efter arter, og optællingen afslørede hele ni tredækkere og 37 enkeltbekkasiner i forhold til de resterende 405 dobbeltbekkasiner. Så sent som i 1962 kunne der stadig nedlægges bekkasiner i bundter på f.eks. 93 dobbeltbekkasiner af fire jægere på en enkelt dag. Krikanden måtte også holde for på Gyldensteen, og her var Agnes Louise Bernstorf-Gyldensteen i forreste række med 29 krikænder nedlagt på en enkelt morgenjagt var et særskilt godt år, hvor man gennem tre uger havde flere dage med 39, 49 og den bedste med 60 nedlagte. I 1949 blev der nedlagte 73 på en dag, en rekord der først blev overgået i 1957 med 119 krikænder i løbet af nogle få morgentimer. Agerhønen var den foretrukne hønsefugl på Gyldensteen i forhold til fasanen, der normalt er den store jagtfugl på godserne. Allerede i 1840 erne kunne man opvise dagsudbytter på over hundrede agerhøns, og efter Anden Verdenskrig blev Gyldensteen et af de få steder i landet, hvor udsætning af agerhøns blev en absolut succes. Ifølge»Jagtkonger«var det inddæmmede areal ideelt, som»et mægtigt område, hvor den sandede jord og de lange, levende hegn udgjorde det perfekte domicil for hønsene«. En af de større jagtdage faldt i 1980, hvor et jagtselskab skød 216 agerhøns på trods af, at det regnede. I 1985 havde man en dag med 247 og ugen efter yderligere 220. Den største dag i godsets historie faldt i 1986, hvor der blev nedlagt 250 høns. Disse jagter blev dirigeret af CarlJohan Bernstorf-Gyldensteen, der af Billedet er taget 2. maj 2011 fra syd mod nord henover godset med hovedbygningen forrest, dernæst følger avlsbygningerne en anelse til højre i billedet, og ude i havet ses Æbelø Holm og Æbelø. Foto: Viggo Lind, KJELD HANSEN DET TABTE LAND F YN 9

10 Møllen på Stegø er særdeles velbevaret, men den er privat og uden adgang. Den har ikke været aktiv som pumpemølle siden Det er denne mølle, ingeniør Carstensen leverede en arbejdstegning til i Foto: Viggo Lind, 2. maj mange jægere blev betegnet som en af landets tre dygtigste skytter. Ikke for ingenting havde han stået i lære hos sin mor og far, Agnes Louise og Erik. Carl-Johan Bernstorf-Gyldensteen blev ikke kun den største men også den sidste jæger på den vidstrakte ejendom. Ti år efter hans død blev der blæst»jagt forbi«over Gyldensteens Inddæmmede Strand. Havet sletter alle spor Bølgende kornmarker kom til at erstatte strandengene på Gyldensteen, men løg blev den store succes, da sønnen Frants (f. 1954) tog over i Frants Bernstorff ville meget nyt med godset. Udover landets største produktion af spiseløg lagde han også planer om både svinefabrik og golfbane, imens han fandt tid til at passe hvervet som konservativ borgmester i Bogense i årene Svinefabrikken blev aldrig til noget, men det gjorde golfbanen. Til gengæld blev den aldrig den succes, som Frants Bernstorff havde satset betydelige investeringer på. Den gik konkurs. Det blev dog Frants Bernstorff, der til sidst skaffede Gyldensteen Gods den helt store økonomiske gevinst, men næppe på en måde som hans forfædre ville have bifaldet. Fra begyndelsen af 1980 erne voksede overskudsproduktionen af land10 DET TABTE LAND F YN KJELD HANSEN brugsvarer i EF til politisk uacceptable højder, takket være det generøse støttesystem. Bjergene af korn, smør og mælkepulver skabte den politiske baggrund for at sætte fokus på en ændret anvendelse af landbrugets dårligste jordtyper. Herhjemme fremlagde Miljøministeriet i 1987 den såkaldte marginaljordsredegørelse, som rummede vurderinger af de»tekniske, økonomiske, miljømæssige og juridiske aspekter«ved at genskabe tørlagte søer og fjorde i Danmark. Gyldensteen Inddæmmede Strand var blandt de 36 særligt udvalgte lokaliteter. Redegørelsen gennemgik muligheden for at genskabe det oprindelige marine miljø, og man stødte ikke på væsentlige forhindringer. Tværtimod mente man sammenfattende, at»området må forventes at få meget stor (national) betydning for mange planter og dyr«. Mere kom der dog ikke ud af det, men ideen var født. Knap 25 år senere blev den realiseret. Det skete, da Aage V. Jensen Naturfond i 2011 erhvervede hele det 616 hektar store inddæmmede område med»reservatet«og de tidligere øer Lindholm og Langø. Formålet var at gennemføre både en marin og en ferskvandsbaseret naturgenopretning, der kunne sikre og forbedre et af Fyns vigtigste naturområder, samtidig med at offentligheden vil få adgang til at opleve den nye natur. Det indgår også i projektet, at man vil undersøge konsekvenserne af de klimabetingede stigninger i havets vandspejl for naturområder samt foretage studier af biodiversiteten i det tidligere inddæmmede havområde såvel som udenfor. Projektet gik ud på at fjerne dæmningerne mellem Langø, Lindholm og Store Stegø, så havet i 2014 igen indtager et 214 hektar stort område syd for Lindholm i form af et lavvandet fjordområde omgivet af smalle strandenge og rørskove. I stedet for de gamle dæmninger skal der opføres nye tilbagetrukne diger, som fortsat På dæmningen mellem Lindholm og Langø stod det lille pumpehus, som rummede hjertet i hele afvandingsanlægget fra Foto: Viggo Lind, 2. maj 2011.

11 Hele det gamle 1871-anlæg med kanaler og grøblerender for hver syv meter træder stadig tydeligt frem på Orestrand omkring»reservatet«. Til Kulturarvsstyrelsens tilfredshed vil der ikke blive ændret ved dette. Foto: Viggo Lind, 28. juni vil beskytte Bogense by og landevejen mod oversvømmelser. Den østlige del af Gyldensteens Inddæmning kommer til at fremstå som et fersk sø- og rørskovsområde på 144 hektar.»reservatet«ved Ore Strand opretholdes som en mosaik af afgræssede enge, sumpe og søer med en lidt højere vandstand end i dag. Ved anlæg af nye stier, formidlingsog udsigtspladser vil der fremover blive gode muligheder for at besøge og iagttage områdets naturværdier og få et indblik i dets kulturarv med hele inddæmningshistorien. I 12. time kom der dog en alvorlig indsigelse mod hele projektet. Dagen før indsigelsesfristens udløb nedlagde Naturstyrelsen veto mod det nødvendige tillæg til kommuneplanen, som Nordfyns Kommune havde udfærdiget. Styrelsens veto skyldtes et notat fra Kulturarvsstyrelsen, der ønskede en række ændringer i det færdige projekt. Det fremgik dog ikke af notatet, hvad det juridiske grundlag skulle være for at stoppe projektet eller hvilke konkrete dele af projektet, der skulle kunne begrunde det usædvanlige skridt. Udover at forsinke projektet fik styrelsens veto dog ingen betydning. Reelt havde styrelsen ikke haft tid eller kapacitet til at sætte sig ordentligt ind i sagen, endsige tage en mundtlig drøftelse med naturfonden. Et enkelt møde løste op for situationen og styrelsen annullerede sit veto. Mere besværlig og tidskrævende På billedet her fra 10. juni 2013 ligger Gyldensteens Inddæmmede Strand stadig som landbrugsområde, men der er igangsat jordarbejder som forberedelse til det storstilede marine naturgenopretningsprojekt. Det er Stegø mølle, der lyser op på billedet. Foto: Viggo Lind. KJELD HANSEN DET TABTE LAND F YN 11

12 Disse to projektkort viser situationen før og efter foråret 2014, hvor dæmningerne mod havet blev delvis fjernet. Lindholm genopstod som ø, og mod øst skabtes en ferskvandssø ved hjælp af den nord-sydgående vejdæmning over til Langø. keringspladser og stier. I løbet af 2013 opførtes 3,5 kilometer nye beskyttelsesdiger mod Bogense Østereng og mod landevejen. Samtidig forberedtes den nye østlige ferskvandssø med fugleøer og en hævet vej til Langø. Endelig fjernes i foråret 2014 en del af de gamle dæmninger, hvorefter havet igen vil fylde fjorden. Kilder B ernstorff Gyldensteen, C.J.: Historisk beretning om Gyldensteen s inddæmning. Dansk Hjemstavn, nr. 18, Godsejer Frants Bernstorff-Gyldensteen blev formand for Hedeselskabet i 2007, da godsejer Peter Skak-Olufsen ( ) trådte tilbage. Skak-Olufsen solgte i 2010 den tørlagte Filsø ved Varde til naturgenopretning, og samme år solgte Frants Bernstorff Gyldensteens Inddæmmede Strand. Foto: Hedeselskabet. B obé, Louis et al. (red.): Danske Herregaarde ved Bind I-III. København C arstensen, R.: Inddæmningen af Forstranden ud for Grevskabet Gyldensteen. Månedsskrift for tech niske Meddelelser. Udgivet af Industriforeningen i Kjøbenhavn C hristensen, Bent: Jagtkonger. Forlaget Montrose F orfatterens besøg på lokaliteten, 2. september 2004 og 22. marts 2012 (foto). edeselskabets Tidsskrift: Om arbejdet på H Gyldensten Gods. Nr. 12, 89. årg. 25. sept J ohansen, Kurt Due: Blisgåsen på Gyldensten truet. Dansk Ornitologisk Forening, Fynsafd P etersen, Palle E.: Tilbage til naturen Gyldensteens inddæmninger fra 1871, der 140 år efter genskabes som vådområder. Årsskrift for nordfynsk lokal- og kulturhistorie, Sletten S kotte Møller, H.U. (red.):retablering af tørlagte søer og fjorde i Danmark. Miljøministeriets projektundersøgelser Samlerapport nr. VII Appendix. Skov- og Naturstyrelsen S tatens Landvindingsudvalg, j.nr. 99, 1566 og Rigsarkivet. Mindestenen over de fire generationer af Bernstoff-slægten, der prægede den nordfynske kystlinje på dramatisk vis, står ved vejen mellem den nye havlagune og ferskvandssøen. men uden betydning blev den protest som KulturmiljørådFyn pludselig sendte til Natur- og Miljøklagenævnet i juli Man gjorde konkret gældende, at»emnet kulturhistorie ikke er tilstrækkeligt belyst«. I december 2012 afviste Natur- og Miljøklagenævnet hele klagen. Nævnet fandt, at Nordfyns Kommune i sin VVM-redegørelse havde forholdt sig korrekt og fyldestgørende til de kulturhistoriske forhold, og man fandt intet grundlag for at tilsidesætte den faglige vurdering, som var foretaget. Arbejdet med at naturgenoprette Gyldensteen Strand gik i gang i efteråret 2012, hvor der blev gravet nye vandhuller og anlagt enge samt par12 DET TABTE LAND F YN KJELD HANSEN

13 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Gyldensteens Enge, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 179 fuglearter, som er registreret fra Gyldensteens Enge (Ore-strand), pr. 8. februar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (2/2) Toppet Skallesluger (120/602) Sortklire (36/83) Rødstjert (7/12) Lille Lappedykker (75/146) Stor Skallesluger (5/16) Rødben (295/1997) Bynkefugl (10/53) Toppet Lappedykker (2/3) Rød Glente (5/10) Hvidklire (188/1179) Stenpikker (20/128) Gråstrubet Lappedykker (11/25) Havørn (65/74) Svaleklire (41/64) Ringdrossel (2/3) Sorthalset Lappedykker (3/5) Rørhøg (181/262) Tinksmed (12/23) Solsort (14/83) Skarv (64/183) Blå Kærhøg (125/137) Mudderklire (69/330) Sjagger (28/3133) Silkehejre (4/5) Duehøg (19/19) Sorthovedet Måge (1/2) Sangdrossel (19/69) Sølvhejre (1/1) Spurvehøg (38/39) Dværgmåge (1/1) Vindrossel (7/27) Fiskehejre (453/3800) Musvåge (276/532) Hættemåge (152/19350) Misteldrossel (13/30) Skestork (7/7) Fjeldvåge (87/90) Stormmåge (94/2879) Græshoppesanger (5/6) Knopsvane (200/1466) Kongeørn (1/1) Sildemåge (5/7) Sivsanger (1/1) Sortsvane (1/2) Fiskeørn (4/4) Sølvmåge (60/1565) Kærsanger (29/85) Pibesvane (1/4) Tårnfalk (223/279) Svartbag (53/93) Rørsanger (47/244) Sangsvane (138/11806) Vandrefalk (64/65) Splitterne (7/28) Gulbug (14/22) Sædgås (25/101) Agerhøne (23/128) Havterne (28/134) Gærdesanger (18/31) Kortnæbbet Gås (17/81) Vagtel (2/2) Dværgterne (4/7) Tornsanger (43/211) Blisgås (320/20316) Fasan (9/39) Sortterne (1/3) Havesanger (5/5) Grågås (914/285916) Vandrikse (23/25) Huldue (42/56) Munk (6/22) Indisk Gås (3/7) Grønbenet Rørhøne (11/14) Ringdue (49/3732) Skovsanger (1/1) Snegås (6/6) Blishøne (245/8266) Gøg (45/63) Gransanger (19/67) Canadagås (63/1324) Trane (8/51) Natugle (1/1) Løvsanger (6/14) Bramgås (208/17995) Strandskade (300/6151) Mosehornugle (9/12) Fuglekonge (3/4) Knortegås (11/41) Klyde (285/5070) Mursejler (2/2) Skægmejse (8/44) Nilgås (2/2) Lille Præstekrave (1/1) Isfugl (51/57) Halemejse (11/71) Rustand (3/4) Stor Præstekrave (49/309) Vendehals (2/2) Sumpmejse (5/7) Gravand (335/6326) Hjejle (266/129338) Stor Flagspætte (21/24) Topmejse (3/3) Pibeand (300/16924) Strandhjejle (50/241) Sanglærke (80/815) Sortmejse (1/2) Knarand (34/87) Vibe (628/77200) Digesvale (9/80) Blåmejse (18/92) Krikand (312/12796) Islandsk Ryle (13/106) Landsvale (63/975) Musvit (14/48) Gråand (391/16261) Dværgryle (7/23) Bysvale (7/69) Spætmejse (5/6) Spidsand (80/561) Temmincksryle (1/2) Skovpiber (4/4) Træløber (5/7) Atlingand (15/33) Krumnæbbet Ryle (24/201) Engpiber (63/618) Korttået Træløber (15/20) Skeand (156/838) Almindelig Ryle (113/5221) Skærpiber (2/13) Pirol (2/2) Taffeland (69/1084) Brushane (50/168) Gul Vipstjert (17/175) Rødrygget Tornskade (8/9) Troldand (213/2248) Enkeltbekkasin (2/7) Hvid Vipstjert (32/137) Stor Tornskade (3/3) Bjergand (15/244) Dobbeltbekkasin (143/1350) Silkehale (2/32) Skovskade (11/13) Ederfugl (86/2401) Stor Kobbersneppe (9/15) Gærdesmutte (20/42) Husskade (11/19) Sortand (1/1) Lille Kobbersneppe (58/1255) Jernspurv (2/2) Allike (63/1334) Hvinand (122/1088) Småspove (11/17) Rødhals (8/14) Råge (5/91) Lille Skallesluger (5/5) Storspove (175/4647) Nattergal (6/6) Sortkrage (24/25) Fuglelivet i dag KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 13

14 Gråkrage (65/872) Bogfinke (21/132) Tornirisk (21/125) Snespurv (4/33) Ravn (116/240) Kvækerfinke (5/9) Bjergirisk (7/294) Gulspurv (37/393) Stær (193/16471) Grønirisk (11/229) Stor Gråsisken (1/10) Rørspurv (79/305) Gråspurv (1/15) Stillits (27/528) Lille Korsnæb (4/39) Bomlærke (6/84) Skovspurv (2/31) Grønsisken (6/309) Dompap (4/6) Herunder ses en oversigt over de 14 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Gyldensteens Enge (Orestrand), pr. 8. februar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Grønåret Kålsommerfugl (1/4) Nældens Takvinge (2/3) Hare (8/24) Brud (1/1) Aurora (3/14) Okkergul Randøje (1/5) Ræv (9/9) Dådyr (5/45) Dagpåfugleøje (4/51) Lille Ildfugl (1/1) Lækat (3/3) Rådyr (20/100) Tidselsommerfugl (2/3) Almindelig Blåfugl (3/14) Plantelivet i Gyldenstens Inddæmmede Strand TBU 29/4: Gyldenstens Inddæmmede Strand (incl Østereng og Langø Enge) Inddæmningen af Gyldenstens Inddæmmede Strand (»Gyldenstens Enge«) er foretaget omkring Digerne støtter sig til de tidligere øer Lille Stegø, Store Stegø, Lindholm og Langø. Indtil ca var en stor del af området endnu ikke opdyrket, men henlå som kvæggræssede enge; i årene efter 1960 er det meste af området imidlertid blevet inddraget under kultur. Ved fyldgravene bag digerne mellem Langø og Lindholm og mellem Lindholm og Store Stegø findes strandengs-og strandrørsumpvegetation med arter som tagrør, strandkogleaks, harrilgræs, strandasters, sandkryb, strandtrehage, kveller, strandgåsefod, krybhvene, spydbladet mælde, hjortetrøst, strandannelgræs, kødet og vingefrøet hindeknæ, høj stenkløver, gåsepotentil, fliget vejbred, alm. røllike, engrapgræs, draphavre, rød svingel, alm. hønsetarm, vild gulerod, strandvejbred, sylt- og udspilet star, strandmalurt, markrødtop, ager- og kærsvinemælk, gul fladbælg, smalbladet kællingetand, rosenkatost, kvan (i store bestande mellem Store Stegø og Lindholm), agermynte, lådden dueurt, smalbladet mærke og vandskræppe. På enge ved Gyldensten er tidligere fundet strandstenkløver, baltisk og engensian, enskællet sumpstrå, strandkarse og den meget sjældne lægestokrose (før 1864); flere af disse arter må antages at være forsvundet, efter at engene nu stort set alle er opdyrkede. Lindholm er beplantet med nåletræ (sitkagran og noget østrigsk fyr) og forskellige løvfældende træer og buske. Fra strandenge og -overdrev ved Bogense (om Bogense By, se lok. 29/60) foreligger fund af knudearve, rosenkatost, smalbladet kællingetand, tyk andemad og samel; det vides ikke, om disse arter er fundet øst for Bogense (dvs. i vestenden af denne lokalitet) eller vest for byen. TBU 29/5: Orestrand ved Jersore På et strandoverdrev vest for Jersore er fundet hundesalat. Botaniske oplysninger foreligger i øvrigt ikke. TBU 29/6: Langø ved Gyldensten Botaniske oplysninger foreligger ikke. TBU 29/7: Lindø ved Jersore Herfra kendes den sjældne druegåsefod. Botaniske oplysninger foreligger i øvrigt ikke. Kilder: se Gravesen DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Plantelivet i Gyldenstens Inddæmmede Strand

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN 6-14. marts 2012 Gitte og Allan Kruse, Marta Grun og Henning Skjelborg. DOF Køge. Tekst: Henning Skjelborg. Foto: Allan Kruse Cote Donâna står højt på ønskelisten hos de

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø!

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø! Allerede inden Hedeselskabet havde kørt gravemaskinerne i stilling ved Slivsø syd for Haderslev, blev det nødvendigt at forhøje statens støttebevilling. Lige fra starten i 1954 var økonomien i udtørringsprojektet

Læs mere

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version Af Benth Micho Møller I dagen 26.maj til 6.juni 1993 afholdt DOF-VESTSJÆLLAND en stortur til det østlige Ungarn. Der var 29 deltagere,

Læs mere

Mallorca, Spanien Maj 2010

Mallorca, Spanien Maj 2010 Mallorca, Spanien Maj 2010 1. - 8. maj 2010 Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank Desting (FDE). Indledning Hermed følger en turrapport fra en fugleferie på Mallorca fra

Læs mere

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Slangeørn i hovedhøjde over altanerne Hotel Monaco, Kavarna. Foto: Jakob Hermann DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening 1 Forord: Bulgarien har altid været et

Læs mere

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 153 2001 Erik Mandrup Jacobsen Ornis Consult A/S Datablad Titel:

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Den 18. juli 1870 var en skæbnedag for Glomstrup Vig på Mors. Denne sommerdag blev der afholdt en landvæsenkommissionsforretning»i

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget SKOTLAND en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004 dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget Indhold Indledning 2 Deltagerliste 3 Kort (turrute) 4 Kort dagbog 5-9

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

t. I," i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT

t. I, i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT t. I," i-:, il. \ t., 'i i:l it, i.-,' t: F, L, t., 'a: DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT DANSK ORNTTOLOG'$K FONENING DOF er en lqldsforenirg lor fu gteinteress rede og fugebeskytælse

Læs mere

Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger Siden midten af 1800-tallet havde lodsejerne omkring Eltang Vig drøftet muligheden for at tørlægge den smalle fjordarm, og i 1871 dannede ni gårdmænd

Læs mere

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Fra tidernes morgen og frem til slutningen af 1500-tallet strakte der sig en fjordarm helt ude fra Als Fjord gennem Mjels Vig og østpå ind i landet

Læs mere

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK Dansk OPLEV Fuglene I TOPPEN AF DANMARK DANMARKS BEDSTE FUGLEKIGGERSTED Oplev fuglelivet hele året rundt. Fugleoplevelser kan deles med andre. VELKOMMEN TIL TOPPEN AF DANMARK - det allerbedste sted at

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Turen gik til: Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Ofte kan det være forbundet med en vis risiko at forsøge at gentage en succes. På trods af det meldte jeg mig under fanerne, da Orla Jessen

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel MØN maj 2013 1 Torsdag den 9. maj En næsten fyldt bus af forventningsfulde medlemmer og med Henrik som chauffør afgik fra Hillerød kl. 9. Tunge skyer truede med regnvejr, som blev en realitet efter kort

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge»Velkommen til indvielse af vådområdeprojekt Solkær Enge. Det er med ca. 182 hektar det største af vore igangværende vandmiljøplan II projekter. Jeg beder

Læs mere

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Strøm stæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Dansk Ornitologisk Forening i Storstrøms Amt Udgiver Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Storstrøms amt ISSN 0105-5755 Tryk Grafo 2

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Fuglene i Svanninge Bjerge

Fuglene i Svanninge Bjerge Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fra publikationen Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge Udarbejdet for Bikubenfonden af Jan Drachmann Feltarbejde: Jacob Sterup

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen 15. maj 2012 Efter ti år er der mange garvede brugere af DOFbasen. Måske er DU én af dem. Men kender du nu også basens muligheder til bunds? Her er en

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

L E S B O S Maj 2010

L E S B O S Maj 2010 L E S B O S Maj 2010 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Ole Geertz-Hansen og René Rantzau Forord Fra den 09. 16. maj 2010 afholdt DOF Travel atter en tur til den græske ø Lesbos. Turen

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

GRÆKENLAND LESBOS maj 2008.

GRÆKENLAND LESBOS maj 2008. GRÆKENLAND LESBOS maj 2008. GRÆKENLAND. (LESBOS). 11.05.2008 18.05.2008. Sorthovedet gul vipstjert, West River INDLEDNING. Nærværende rapport handler om fugleregistreringer foretaget på en begivenhedsrig

Læs mere

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT L. E. w E. P ts F- E F- t t: F!- x r tn q s F. E F. Fl E t r F. DANSK ORNTOLOGSK FORENNG LOKALAFDELNGEN ARHUS AMT DANSK ORN TOLOG SK FO REN N G DOFrir en landsforenirg for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Kalvebod Fælled. Krigen kommer

Kalvebod Fælled. Krigen kommer Kanslergade-forligets millioner rullede på Vestamager Den verdensomspændende finansielle krise begyndte med børskrakket på Wall Street i oktober 1929 men ramte også alle lande i Europa. I Danmark blev

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturkvalitetsplan 2010-2014. Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby

Teknik og Miljø. Naturkvalitetsplan 2010-2014. Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby Teknik og Miljø Naturkvalitetsplan 2010-2014 Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby Forsidefoto af 5. maj 2009 Strandengene ved Sylten (Foto: Knud H. Larsen)

Læs mere

Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland

Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Indledning Denne rapport er en sammenfatning af plante- og fuglelister m.m. som 12 deltagere fra Naturhistorisk Forening fra Sydvestjylland

Læs mere

Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«

Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder« Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«i sommeren 1867 stod ingeniørpremierløjtnant L.C. Nyholm og prokurator Lykke fra Thisted parat til kaste sig ud i tørlægningen af Skibsted Fjord i Thy.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1 Det var noget af en julegave, lodsejerne omkring Nees Vig fik i december 1952. To dage før juleaften frigav Statens Landvindingsudvalg det 150.000 kr. dyre afvandingsprojekt for den inddæmmede vig. I nutidskroner

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup.

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup. Fortidsminder Landsbyen Amstrup har en diskret beliggenhed, godt gemt inde bag bakkedrag. Bondefolket valgte at slå sig ned her for at være mindre udsat for overfald fra søsiden. Men der har også været

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VÅDOMRÅDER,

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Naturgenopretning af Gyldensteen Strand

Naturgenopretning af Gyldensteen Strand Aage V Jensen Naturfond Naturgenopretning af Gyldensteen Strand VVM-redegørelse, miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering September 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Ammarnäs 2005 Dof Travel AMMARNÄS LAPLAND. Juni 2005

Dansk Ornitologisk Forening Ammarnäs 2005 Dof Travel AMMARNÄS LAPLAND. Juni 2005 AMMARNÄS LAPLAND Juni 2005 En anderledes turrapport Anderledes fordi deltagerne gjorde den til det den blev Jag vill sjunga en liten sång, en liten sång som er stark. Unija unija Morten Møller Hansen &

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Turrapport. Ved Elbens bredder. Pinsetur i dagene 29. maj 1. juni

Turrapport. Ved Elbens bredder. Pinsetur i dagene 29. maj 1. juni Turrapport Ved Elbens bredder Pinsetur i dagene 29. maj 1. juni 2009 Forsidefoto: Grænseskoven af Jørgen Lindby Deltagere: Foto udlånt af Bodil 2 Forord Elben Foto: Jørgen Lindby Natur-Øst afholdt i pinsedagene

Læs mere

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger.

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30 03 10 Telefon:

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland

Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland Da søkortdirektør Jens Sørensen (1646 1723) sejlede forbi Siø i 1692 noterede han sig, at den var»i tvende par med en strøm imellem, der går krum og

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Det sydøstlige. Tyrkiet. 7 maj til 15 maj - 2011. Gûksu, Aladag, Birecik og Isikli. Franck Ishøi & Aase Mielow

Det sydøstlige. Tyrkiet. 7 maj til 15 maj - 2011. Gûksu, Aladag, Birecik og Isikli. Franck Ishøi & Aase Mielow Det sydøstlige Tyrkiet 7 maj til 15 maj - 2011 Gûksu, Aladag, Birecik og Isikli Franck Ishøi & Aase Mielow 1 I maj måned 2011 besøgte vi det sydøstlige Tyrkiet i ca. 1 uges tid. Vi arrangerede først turen

Læs mere

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Rekvirent Rådgiver Fredensborg Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Egevangen 3B 4000 Roskilde 2980 Kokkedal Telefon 46 30 03 10 Fax 46 30 03 11 Telefon

Læs mere

Helgoland i den Tyske Bugt

Helgoland i den Tyske Bugt Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet

Læs mere