Gyldensteens Inddæmmede Strand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gyldensteens Inddæmmede Strand"

Transkript

1 Med en helt usædvanlig åbenhjertighed beskrev Carl-Johan Bernstorff i 1958, hvilken skuffelse Gyldensteens store inddæmning fra 1871 havde været op gennem tiden. I tidsskriftet»dansk Hjemstavn«gav han en historisk beretning om sin oldefars indsats og det svigtende udbytte, som de 583 hektar nyt land havde givet gennem fire generationer. Arealet havde ligget med græs siden 1872, og udbyttet»kan vel i gennemsnit sættes til mellem 1/3 og 1/5 værdi af permanent græsning på middelgod jord«, skrev Bernstorff. Uanset hvad man havde forsøgt sig med af afgrøder lucerne, sort havre, sennep, bederoer havde det»alt sammen [været] med meget ringe resultat«. Selv havde han prøvet med studeopdræt på dette inddæmmede areal, men»heller ikke dette svarede til forventningerne«. Oveni det ringe udbytte havde ind- Gyldensteens Inddæmmede Strand Inddæmning fra 1871 af 607 hektar havbund, umiddelbart øst for Bogense. Dæmningsbrud 1945 og 1954, men retableret og forstærket med betydelige statstilskud. Hele inddæmningen afvandet, dybdepløjet og drænet i med milliontilskud efter landvindingsloven og grundforbedringsloven. Østligste del af Orestrand afvandet og drænet hektar opkøbt og udlagt som verdens første marine naturgenopretning af Aage V. Jensen Naturfond i Havet blev atter lukket ind i foråret Aage V. Jensen Naturfond har ejet Æbelø siden 1995, og man har gjort en stor indsats for at genskabe den oprindelige biodiversitet på øen, der især er kendt som det sidste levested for kæmpebillen eghjort i Danmark. Området udgør en del af Natura 2000-område nr Kortene er fra 1780, 1907 og Nordfyns Kommune. Koordinater: , KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 1

2 Tyskeren Johan Hartvig Ernst Bernstorff-Gyldensteen ( ) styrede godset i mere end 60 år, og det var på hans initiativ, at Gyldensteens Inddæmmede Strand kom til verden. Projektet kostede betydelige summer men var en skuffelse, da jorden ikke egnede sig til agerbrug. Foto: Danske Herregaarde Gården Gyldensteen blev navngivet i 1719 af den daværende ejer en fransk greve. Omtalt første gang i 1409 under navnet Enggård. Siden 1827 i den oprindeligt tyske Bernstorff-slægts besiddelse. På det senmiddelalderlige voldsted ligger den firefløjede hovedbygning, hvor hovedfløjen mod syd er opført i De lave vinkelbygninger mod nordvest og nordøst er fra 1700-tallet, mens forbindelsesbygningerne mellem disse og hovedfløjen er fra omkring dæmningen også været ramt to gange af alvorlige dæmningsbrud, i 1945 og igen i Ved det første brud var hele inddæmningen blevet oversvømmet med saltvand, mens det i 1954 lykkedes at begrænse oversvømmelsen til den vestlige del.»det er naturligt, at man lige fra barnsben har spekuleret på at få disse store arealer udnyttet på en mere produktiv måde«, afrundede den 41-årige grev Bernstoff sin historiske beretning. Derefter beskrev han»det nye afvandingsprojekt«, som han selv havde bedt Hedeselskabet udarbejde, men hvad Bernstorff ikke nævnte, var det tocifrede millionbeløb i nutidsværdi, som han havde fået stillet i udsigt som tilskud fra staten. Uden de penge ville det aldrig kunne blive rentabelt at intensivere dyrkningen af det inddæmmede. Dertil var jordboniteten alt for ringe. Projektet blev gennemført, men værdien var alligevel ikke større, end at næste generation på Gyldensteen Gods valgte at sælge hele det inddæmmede land til naturgenopretning. I foråret 2014 blev der slået hul på dæmningerne, og det salte havvand strømmede atter ind over markerne, men denne gang i en planlagt og gennemkontrolleret oversvømmelse til gavn for planter, fisk, dyr og fugle og naturglade mennesker. Projektet vakte stor international opmærksomhed som det største genopretningsprojekt nogensinde for den marine flora og fauna. Den store inddæmning Allerede i 1840 erne lå der en plan om inddæmning af 275 hektar af stranden mellem Gyldensteen, Lindholm og Langø, men Treårskrigen (1. Slesvigske Krig) kom på tværs. Det var både en borgerkrig og en krig mellem Danmark og Det Tyske Forbund, og grev Johan Hartwig Ernst Bernstorff-Gyldensteen blev beskyldt Princippet i pumpemøllen fra Stegø er omhyggeligt illustreret af ingeniør Carstensen på denne arbejdstegning fra for at gå fjendens ærinde, da han var tysk statsborger. Udover Gyldensteen ejede familien også godser både i Lauenburg og Mecklenburg, og i 1849 flyttede J.H.E. Bernstorff-Gyldensteen hele familien til sit gods i Lauenburg øst for Hamborg, hvor han blev arvelig overjægermester og preussisk kammerherre. Familien erhvervede først dansk statsborgerskab i Efter nederlaget i 2. Slesvigske Krig i 1864 kom der atter gang i landvindingsprojektet på Gyldensteen, men nu blev resultatet en større og mere ambitiøs plan, hvor dæmningen skulle strække sig helt over til Jersore. Koncessionen modtog godsejeren i august 1869, og som ledende ingeniør 2 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

3 Tømrermester og entreprenør J.V. Unmack ( ) fra København var en af datidens meget aktive landvindingsentreprenører. Han deltog bl.a. i tørlægningen af Tastum Sø ved Skive i og Kolindsund i Allerede fra 1868 havde han været med i det store Saltbækvig-projekt for 2700 hektar, hvor han investerede en betydelig formue, samtidig med at han tilbød at fuldføre tørlægningen inden december Det lykkedes ikke, og i 1877 måtte Unmack erklære sig konkurs. Foto: privateje. på landvindingsprojektet ansatte man digeinspektør Richard P. Carstensen ( ), lillebror til Tivolis grundlægger, Georg Carstensen. Carstensen-familien stammede fra Pellworm i den slesvigske marsk, hvor Richard havde erhvervet sine landvindingskundskaber. I 1870 erne projekterede Carstensen hele tre inddæmninger på Nordfyn (Gyldensteen, Fjordmarken og Egebjerggård) samt Saltbæk Vig i Vestsjælland. Alle steder findes hans karakteristiske pumpemøller endnu, selvom de er ombyggede eller forfaldne. Han blev også medlem af Kystsikringskommissionen i 1874 og var således en ledende skikkelse i den danske landvindingsepoke. Carstensen afleverede sin håndskrevne»overslags-beregning«for Gyldensteen-inddæmningen 19. juni Den omfattede landvinding af ca. 620 hektar til en samlet pris på rigsdaler (23 mio. kr. i 2014-værdi). Hver ny hektar ville altså koste kr. i nutidsværdi. Med i prisen var udover dæmninger, kanaler, sluser og to pumpemøller også Dæmningen mellem Jersore og Langø stod færdig i efteråret Langø Mølle ses yderst til højre. Inde bag denne dæmning udviklede strandengene sig til»reservatet«ved Ore Strand. Foto: Bogense Lokalhistoriske Arkiv. den endelige harvning, pløjning og første»besåning«. De to kostbare vindmøller skulle leveres af Chr. P. Schmidt i Ærøskøbing. Prisen for Store Stegø-møllen med to centrifugalpumper var anslået til 9938,60 rigsdaler (1,24 mio. kr. i 2013-værdi). Langø-møllen skulle være en smule mindre, så den ville kunne fås for 9000 rigsdaler (1,12 mio. kr. i 2013-værdi). Først to år senere gik selve arbejdet med den hidtil største inddæmning på Nordfyn i gang. I det tidlige forår 1871 begyndte man at bygge de 2273 meter dæmning, fordelt på fem etaper mellem Lille Stegø, Store Stegø, Lindholm og Langø over Fåreholm til Jersore-pynten. 400 jordarbejdere var travlt beskæftiget med dæmningerne, og fra København ankom tømrer og entreprenør J.V. Unmack ( ) for at bygge de tre sluser ved Kragelund Møllebæk, Ålebækken og Bogense østlige inddæmning samt de to vindmøller. Unmack deltog i en række Helt op til 400 mand deltog på samme tid i byggeriet af de fem dæmninger i Folkene kom langvejs fra, nogle helt fra Sverige. Bogense by nød godt af den øgede omsætning, ikke mindst i nattelivet. Foto: Bogense Lokalhistoriske Arkiv. KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 3

4 af datidens største landvindingsprojekter, bl.a. Kolindsund, Saltbæk Vig og Tastum Sø ved Skive, men ikke alle steder med lige heldig hånd. Midtvejs i projektet fik man en forsmag på, hvad vejret kunne byde på af problemer. En voldsom sommerstorm drog 26. juni hærgende hen over landet, og med orkanstyrke skabte den et højvande i Kattegat, der anrettede store skader på havnen i Bogense og på dæmningsarbejdet. Bogense Avis bragte denne reportage:»på den dæmning, der var opkastet imellem Langø og Jersore, skete der i går eftermiddags et stort brud; vandet trængte i betydelig mængde ind over det til inddæmning bestemte areal og anrettede ikke så liden skade på flere halværdige arbejder. En jagt (skibstype, forf.), der lå til ankers tæt udenfor, hvor gennembruddet fandt sted, blev af vandet, der naturligvis trængte med voldsom kraft hen mod åbningen, ført gennem denne indenfor dæmningen; fartøjet er dog i dag kommet ud igen, og det har ikke lidt nogen skade.«derimod klarede dæmningerne den store stormflod i november 1872 uden større skader, men det har sikkert haft betydning, at kysten lå i læ for den voldsomme østenstorm. Sådan tog den inddæmmede strand sig ud i Udsigten med de flyvende viber er malet fra Bogense-vejen ud over grøblerenderne mod Stegø Mølle. Kunstneren var Karl Åge Tinggård, der senere leverede illustrationerne til den meget populære håndbog»fugle i farver«. Den udkom første gang i Siden da er bogen solgt i mere end en halv million eksemplarer. Billede: Udlånt af Ole Runge. Derefter fik arealet lov at ligge hen som græsningsjord for fritgående kvæg. Da vindmøllerne imidlertid pumpede, som vinden blæste, betød det, at fugtighedsforholdene varierede stærkt på de sandede enge, og landøkonomisk udviklede det nye land sig til en elendig forretning. Til glæde for den jagtglade del af familien på Gyldensteen opstod der dog et formidabelt fugleliv. Græsningen var bortforpagtet på hele det inddæmmede, mens den blev udlejet på dæmningerne. Desuden blev der skåret og solgt tagrør som tækkerør. Udgifterne gik først og fremmest til»kystbeskyttelsesarbejder«, til vedligeholdelse af møllerne, løn til møllepasserne samt oprensning af kanaler og grøfter. I august 1893 udfærdigede godskontoret en»opgjørelse over indtægter og udgifter ved grevskabet Gyldensteens Inddæmmede i 10 år nemlig årene 1883 til 1892 begge incl.«resultatet var særdeles ringe. Indtægterne i de ti år udgjorde ,62 kr., mens udgifterne løb op i ,49 kr., så overskuddet blev kun på ,13 kr. (1,87 mio. kr. i 2014-værdi). Årligt havde der altså i gennemsnit været en fortjeneste på 2.858,31 kr. ( kr. i 2014-værdi) på de 607 hektar nyt land. Forrentningen af den oprindelige investering på 23 mio. kr. gav altså 0,8 procent i gennemsnit. Nogen stor hjælp har det næppe været, at godset havde fået koncessionen i 1869 med 20 års skattefrihed for det nyindvundne land. Det ringe resultat har dog haft til følge, at skatteansættelsen i 1889 må have været meget beskeden. Det økonomiske udbytte forringedes yderligere gennem de følgende 80 år. På målebordsbladet fra 1918 vises halvdelen af det inddæmmede areal som eng, mens hele arealet synes forsumpet 25 år senere. På kortbla- Mellem Stegø og Lindholm brød havet gennem dæmningen 4. januar Tangpest havde udryddet de bølgedæmpende undersøiske skove af bændeltang i havet i årene forinden, og den manglende kystbeskyttelse var en medvirkende årsag til katastofen. Foto: Bogense Lokalhistoriske Arkiv. Elendige regnskabstal Allerede i efteråret stod anlægget færdigt, og i løbet af et halvt års tid var det inddæmmede land pumpet så tørt, at det kunne tilsås med naturgræsser. 4 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

5 Umiddelbart synede godsejer Carl-Johan Bernstorff ( ) ikke af alverden, men i jægerkredse regnedes han for en af alle tiders tre største skytter. Foto: Hedeselskabet det fra 1943 er alt angivet som eng. Den mest nærliggende forklaring på denne forsumpning er sætninger i jorden, som har medført en sænkning på centimeter, så afvandingsdybden blev forringet. En utilstrækkelig vedligeholdelse af afvandingsanlægget, navnlig hvad angår oprensning af grøblerender og grøfter, kan have accelereret forsumpningen. Incitamenterne til at vedligeholde endsige forbedre afvandingen har ikke været store, så længe godset selv skulle betale. Hul i dæmningen En afgørende begivenhed indtraf med stormfloden 9. november Først på dagen slog de stormpiskede bølger hul på dæmningen, der beskyttede de 112 hektar under Bogense Østre Digelag, hvorefter det salte havvand fossede ind ved Østerø. Hele området mellem byen og Ålebækken, der fungerede som vestre landkanal for Gyldensten Inddæmmede Strand, blev hurtigt oversvømmet. Senere samme dag brød dæmningen mellem Store Stegø og Lindholm sammen over en strækning på 200 meter, så havet nu også strømmede direkte ind i hele den store inddæmning. Bogense Avis beskrev stormflodens hærgen næste dag: Hedeselskabet måtte mobilisere hele arsenalet af tunge maskiner for at få den sandede engjord blandet op med de dybereliggende lag af frugtbar lerjord. Bovlund-ploven, der bearbejdede engjorden i en meters bredde og en meters dybde, blev anvendt til det meste i 1961, men med et mindre heldigt resultat end den nyerhvervede Hollænderplov, der også arbejdede i en meters dybde, men kun med 60 centimeters bredde i furen. Hvor Bovlund-ploven efterlod sandstriber i klægjorden, der pløjede Hollænderploven helt jævnt. Fotos: Hedeselskabet. Millionstøtten fra staten var givet efter en lovgivning til bekæmpelse af arbejdsløshed, men da der var fuld beskæftigelse ved indgangen til 1960 erne, fik Gyldensteen Gods dispensation til at erstatte mænd med maskiner. Fotos: Hedeselskabet (øverst), Bogense Lokalhistoriske Arkiv (nederst).»overalt ved kysten møder der én et sørgeligt syn. Tusinder af tønder land engstrækninger er sat under vand efter de store dæmningsbrud. Værst ser det ud nordøst for byen, hvor de udstrakte Gyldensteens Enge i dag ligner et frådende hav. Alene her er godt 1100 tdr. land [606 hektar] sat under vand.«det tog flere måneder at få saltvandet pumpet ud, så både marker og enge tog skade sammen med et større skovareal, der gik fuldstændigt til grunde. Jorden var så gennemtrukken med salt, at der gik seks år, før markerne atter kunne benyttes. Man stod dog ikke alene med regningen for ødelæggelserne. Stormflodsudvalget bevilgede 50 procent statsstøtte til genopbygning af dæmningerne allerede i 1946, men udbedringen af skaderne løb op i kr. (4,2 mio. kr. i 2013-værdi), så der var tale om en betydelig udgift. På godset havde man fået sig noget af en forskrækkelse. Efter så mange år i tryghed bag dæmningerne havde der pludselig rejst sig en trussel fra havet. Godsejer Erik Bernstorff rekvirerede derfor et forslag fra Hedeselskabet til modernisering af pumpeanlæggene. De var stadig baseret på de to hollandske vindmøller, men det burde der gøres noget ved. Desuden burde digerne langs landkanalen sættes i stand, og afvandingskanalerne renses op. Hedeselskabet nåede frem til en samlet pris på kr. (13,6 mio. kr. i 2013-værdi) for et nyt afvandingsanlæg. Den entreprise turde godset ikke binde an med. Man nøjedes med at søge om et grundforbedringstilskud på 50 procent af kr. ( kr. i 2013-værdi) til en delvis oprensning af afvandingskanalerne. Resten måtte komme senere. KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 5

6 te statsstøtte. Resten kunne lånes på favorable vilkår. To år senere var dæmningen totalrenoveret, og prisen var endda blevet en smule lavere. Regnskabet udviste en saldo på ,50 kr. (5,6 mio. kr. i 2013-værdi). Lige øst for Langø fik 92 hektar af de gamle strandenge lov til at ligge hen som natur trods dybdepløjning og kultivering i 1960 erne. Det er dette område, der kaldes for»reservatet«, og man kan stadig se spor af de gamle grøblerender og kanaler. I de seneste årtier har tilgroning og anlæg af levende hegn haft en stærkt negativ virkning på de rastende fugleflokke. Især de sidste rester af tidligere tiders meget store flokke af blisgæs har opholdt sig her. Atter hjælp fra staten Allerede ni år senere gik det atter galt. Under en storm 4. januar 1954 forårsagede havet et endnu større dæmningsbrud mellem Stegø og Lindholm, og hele inddæmningen blev atter sat under vand. Både militær og hjemmeværn måtte udkommanderes, indtil skaderne var nødtørftigt udbedret. Man frygtede, at der atter ville gå 3 4 år, før jorden igen kunne komme under kultur. Også denne gang var der dog økonomisk hjælp at hente, ikke mindst takket være Hedeselskabet. Godsejer Erik Bernstorff-Gyldensteen havde straks bestilt et projektoverslag for udbedring af dæmningerne, og det forelå 24. maj og med Hedeselskabets vejledning i at skaffe tilskud. Dagen efter meldte Statens Landvindingsudvalg sin ankomst. Man var bestilt til en besigtigelse, og man tilkendegav en positiv vilje til at hjælpe. Derefter gik det stærkt. Bernstorff- Gyldensteen indsendte 2. juni sin ansøgning om økonomisk støtte til den overslagspris på kr. (6,9 mio. kr. i 2013-værdi), som Hedeselskabet havde regnet sig frem til. Ansøgningen blev ekspresbehandlet, fordi alle frygtede, hvad en ny storm ville kunne forvolde af ulykker, så længe den svækkede dæmning ikke var blevet forstærket. Allerede 16. august meddelte Landbrugsministeriet godsejeren, at han kunne regne med 55 procent af beløbet som direk- Kæmpeploven rykker ind I 1954 havde sønnen Carl-Johan Bernstorff overtaget ledelsen af godset fra sin 71-årige fader, og Carl-Johan ville modernisere det gamle og ineffektive afvandingsanlæg. Nu skulle det være slut med våde enge og sjapvand på markerne. Nu skulle der dyrkes korn, og det skulle ske med støtte fra staten, så Carl-Johan Bernstorff gik sammen med Hedeselskabet om at udforme det helt store projekt. I tidsskriftet»dansk Hjemstavn«fra 1958 beklagede Carl-Johan Bernstorff sig ikke bare over godsets elendige økonomi siden inddæmningen i 1870 erne, han gav også sit eget bud på fremtiden:»det er naturligt, at man lige fra barnsben har spekuleret på at få disse store arealer udnyttet på en mere produktiv måde. De Som et særsyn i sin tid nedlagde Agnes Louise Bernstorff-Gyldensteen ( ) i sit liv flere dyr og fugle end de fleste. Hun var født på Frijsenborg, og hendes far grev Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs oplærte hende så grundigt i Dianas tempel, at allerede som 18-årig nedlagde Agnes Louise sin første elefant. Også hendes mand Erik Bernstorff-Gyldensteen ( ) var begejstret for jagtlivet. Her poserer parret med hver sin kronhjort på Frijsenbog i Foto: Privateje. 6 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

7 Store planer for vejdæmning til Æbelø, men den sunde økonomiske fornuft sejrede Fagbladet Ingeniør og Samfund bragte 18. december 1940 denne kortfattede notits:»æbelø, der for alle, som kender den, står som indbegrebet af idyl, er i øjeblikket centrum for store planer. Der er tale om at gøre den landfast med Fyn. Monberg & Thorsen har taget spørgsmålet op og har udarbejdet et projekt, der afviger en del fra de tidligere. Der regnes med en vejbane på 7 8 meter bredde og en 50 meter lang bro. Projektet menes at kunne gennemføres for kr.«lov nr. 599 om statsstøtte til landvinding var blevet vedtaget af Rigsdagen 14. november 1940, og dens generøse tilbud om helt op til 66 procent statsstøtte havde sat gang i innovationen hos lodsejere, ingeniørfirmaer og ikke mindst Hedeselskabet. På den anden side var kr. rigtig mange penge, i 2013-værdi ville beløbet modsvare 6,3 mio. kr. Allerede 7. februar 1941 var der indkaldt til møde med et lodsejerudvalg i Jersore Forsamlingshus om»et forslag om en inddæmning indenfor øerne Ejlinge, Æbelholm og Dræet«. Ingeniør Erik Steenstrup fra Hedeselskabet sad for bordenden sammen med to medlemmer af Statens Landvindingsudvalg og godsforvalteren fra Gyldensteen. Lodsejerudvalget, der havde bestilt forslaget fra Hedeselskabet, understregede straks, at det ikke kun var inddæmningen af 320 hektar, man interesserede sig for, men også muligheden for at få en fast vejforbindelse til øerne. Det blev oplyst, at der var fem beboere på Dræet, to på Ejlinge og et»halvt hundrede«på Æbelø, mens Æbeløholm var ubeboet. Og nok så vigtigt fiskerne havde meldt ud, at de intet ville indvende mod projektet. Imidlertid kunne og ville Statens Landvindingsudvalg ikke give støtte til et vejprojekt, så man gjorde det klart, inden mødet var slut, at man på forhånd kunne sige, at»det vil være en nødvendighed, at en meget væsentlig Eghjorten hører til de absolutte ikoner blandt naturvenner. Ikke kun fordi den ser så aparte ud, men nok så meget som symbol på en rig biodiversitet. Kan eghjorten trives som her på Øland i Sverige, så trives hele naturen omkring den. Fotos: Kathrine Jul Hammer, del af anlægssummen henføres til vejforbindelsen og betales fra anden side«. Mere blev det aldrig til. Et halvt århundrede senere blev Æbelø solgt af godsejer Erik W. Grevenkop-Castenskiold, der var kendt som en kontroversiel personlighed med et politisk blakket ry fra besættelsestiden. Godsejeren, der også ejede Vest Stadil Fjord og andre ejendomme, bl.a. Store Frederikslund på Sjælland, var kommet i alvorlig økonomisk forlegenhed og solgte derfor ud af herlighederne. Køberen af Æbelø var Aage V. Jensens Fonde.»I 1995 blev Æbelø givet tilbage til naturen. Til en flora og fauna i balance med jordens lerholdige muld og på øens egne livsbetingelser. Før var Æbelø præget af intensiv jagt. Visse år blev mere end fasaner sat ud. Hundredvis af dådyr, snesevis af mufloner det korsikanske bjergfår og et anseeligt antal krondyr gnavede de unge træer ned. Således forsvandt den oprindelige bestand af kristtorn fra øen ved en kombination af nedfrysning i hårde vintre og efterfølgende nedbidning af de mange dyr. Al olden af eg og bøg blev tilsvarende ædt af de udsatte fasaner og gråænder samt klovdyrene.«sådan motiverede den nye ejer af Æbelø, Æbelø Holm, Dræet samt dele af Ejlinge erhvervelsen i 1995 af de 275 hektar. Siden da er der fjernet kilometervis af vildthegn for at give dyrene mulighed for at færdes frit. Gamle driftsbygninger er revet ned. Grøfter er sløjfet og 30 hektar nåletræer fældet. Kun bevoksninger af skovfyr bevares. Dette nåletræ hører naturligt hjemme i Danmark. Æbelø byder på et rigt liv af insekter, og Danmarks største bille, eghjorten, fandtes på Æbelø som det sidste sted i landet i begyndelsen af 1950 erne. Siden fredningen i 2001 henligger den langt overvejende del af skoven på Æbelø som urørt skov, hvor faldne træer får lov at ligge og dermed fungerer som levested for en lang række arter af svampe og smådyr, der ellers har trange kår i rationelt drevne skove. store oversvømmelser, med deraf følgende solidere og mere betryggende diger, men også dermed følgende betydelig større økonomisk belastning pr. tønde land, har selvfølgelig yderligere intensiveret tanken om en bedre udnyttelse. Det, der satte gang i de nu færdigbe handlede planer om en afvanding og yderligere opdyrkning, var faktisk den omstændighed, at blandt andet Hedeselskabet begyndte at anvende en dybgående jordbehandling med en kolossal stor plov, som trukket af to stk. 80 HK bæltetraktorer var i stand til at pløje et areal til en dybde af ca. en meter. Carl-Johan Bernstorff var sig sit ansvar bevidst som»ejer af et gods«, men følte utvivlsomt også en tvingende økonomisk nødvendighed af at øge produktionen på sin jord. Han afsluttede sin artikel i»dansk Hjemstavn«med denne spådom:»i løbet af nogle år vil det inddæmmede areal forhåbentlig stå med bølgende kornmarker og være et bevis for, at der ved effektiv indsats kan skabes værdier såvel privat- som nationaløkonomisk.«sådan kom det til at gå. Hedeselskabets projektplaner blev ført ud i livet i I august 1959 gav Landbrugsministeriet grønt lys for grevens ansøgning om et tilskud på 60 procent af den million kr. (13,1 mio. KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 7

8 I årene efter Karen Blixens hjemkomst fra Kenya genoptog hun ungdomsforbindelsen med Agnes Louise Bernstorff på Gyldensteen. Agnes Louise var Karen Blixens halvkusine, og Blixen besøgte Gyldensteen ved flere lejligheder. Novellen Sorg agre skrev hun under et ophold her, og den indgik i novellesamlingen Vintereventyr, der udkom i For Blixen var Gyldensteen et fristed, som hun selv beskrev med disse ord:»hvor er det dejligt at føle saa meget RUM omkring sig de store marker og skove og saa også folk, som har forbindelse med fortiden og med fjerne lande og sprog«. Billedet er fra en stor fest i 1953 i anledning af Erik Bernstorff s 70 års fødselsdag. Han sidder til venstre for Blixen (med hat). Agnes Louise sidder til højre. Foto: Bogense Lokalhistoriske Arkiv. kr. i 2013-værdi), som Hedeselskabets projektoverslag lød på. Nu blev der bygget nye pumpestationer med elektrisk drift, og møllerne blev sat ud af spillet. Kanalerne blev uddybet, sidekanalerne (grøblerenderne) rørlagt og store dele af engene dybdepløjet med Hedeselskabets egen Bovlundplov eller med en specialplov fra et hollandsk selskab. 420 hektar strandenge blev kultiveret over de følgende tre år. Da regnskabet kunne afsluttes i 1966, var udgifterne løbet op i kr. (10,4 mio. kr. i 2013-værdi). Takket være den dramatiske inflation i det årti var projektet dog blevet betydeligt billigere end forudset. Efter det store projekt henlå Ore Strands 187 hektar stadig som strandenge i den østlige ende, men også her blev der taget fat. I afvandede godset ca. 95 hektar, så der kun var ca. 92 hektar tilbage af den oprindelige natur. Angiveligt var det den gamle greve, der levede frem til 1968, der havde udtalt, at»fjordens herlighed bør bevares«. Ore Strand blev udlagt som et privat vildtreservat, i daglig tale kaldet»reservatet«, hvilket dog ikke forhindrede, at man fortsat drev andejagt fra skjul på engene. En jagtglad familie I bogen»jagtkonger«fra 1995 indtager slægten Bernstorf-Gyldensteen en fremtrædende plads som»en af landets stolteste jagtfamilier«gennem flere generationer og ikke kun på mandesiden. Agnes Louise Bernstorf-Gyldensteen ( ) nedlagde flere dyr Mosehornuglen er en af de mere usædvanlige fugle, man ser med lidt held på Gyldensteens Inddæmmede Strand. Det er ikke nogen ynglefugl, men i træktiderne og om vinteren har man chancen, når de nordiske ugler kommer herned for at overvintre. Da den jager om dagen ude over engene, er der gode muligheder for at få øje på den. Foto: Keld Skytte Petersen ( flyvende), Natalino Fenech (stående). 8 DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN

9 Trods den store bekymring for kulturarven i skikkelse af det gamle afvandingsanlæg, som fik Kulturarvsstyrelsen til at nedlægge veto mod projektet i 2012, så har hverken styrelsen eller KulturmiljørådFyn set sig i stand til at sikre pumpemøllen på Langø mod forfald. Stegø-møllen er derimod bevaret i fin stand takket være en privat ejers entusiastiske interesse. og fugle end de fleste. Hun var født på Frijsenborg, og hendes far grev Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs oplærte hende så grundigt som jæger, at allerede som 18-årig nedlagde Agnes Louise sin første elefant på en jagtsafari til Ceylon. Den største af alle familiens jægere var dog Carl-Johan Bernstorf-Gyldensteen ( ). Om ham hedder det i jagtbogen:»der bliver næppe født en jæger igen, der vil nå samme niveau«. Udover et indblik i denne specielle lidenskab, som karakteriserede datidens herskab på Gyldensteen, giver de enorme jagtudbytter et godt fingerpeg om den righoldige natur, der fandtes i det nordfynske område. Det inddæmmede landskab lå hen som åbne afgræssede strandenge helt frem til 1950 erne. Brede afvandingsgrøfter skar gennem engene, hvor der var gravet grøblerender for hver syv meter. Ved Stegø og Lindholm var der altid områder med åbent vand, og periodevis kunne store dele af engene også stå under vand. I bunden af grøblerenderne stod der altid vand. Hundreder af kreaturer sørgede for at holde det vidstrakte landskab åbent og afgræsset. Jagten på bekkasiner demonstre- rer med stor tydelighed rigdommen i dette kulturlandskab. I 1922 var Gyldensteens årsudbytte 205 bekkasiner, i 1930 blev der på en enkelt dag nedlagt 52, og året efter var»fænomenalt godt«med i alt 451 bekkasiner. Det år gjorde man sig den ulejlighed at sortere byttet efter arter, og optællingen afslørede hele ni tredækkere og 37 enkeltbekkasiner i forhold til de resterende 405 dobbeltbekkasiner. Så sent som i 1962 kunne der stadig nedlægges bekkasiner i bundter på f.eks. 93 dobbeltbekkasiner af fire jægere på en enkelt dag. Krikanden måtte også holde for på Gyldensteen, og her var Agnes Louise Bernstorf-Gyldensteen i forreste række med 29 krikænder nedlagt på en enkelt morgenjagt var et særskilt godt år, hvor man gennem tre uger havde flere dage med 39, 49 og den bedste med 60 nedlagte. I 1949 blev der nedlagte 73 på en dag, en rekord der først blev overgået i 1957 med 119 krikænder i løbet af nogle få morgentimer. Agerhønen var den foretrukne hønsefugl på Gyldensteen i forhold til fasanen, der normalt er den store jagtfugl på godserne. Allerede i 1840 erne kunne man opvise dagsudbytter på over hundrede agerhøns, og efter Anden Verdenskrig blev Gyldensteen et af de få steder i landet, hvor udsætning af agerhøns blev en absolut succes. Ifølge»Jagtkonger«var det inddæmmede areal ideelt, som»et mægtigt område, hvor den sandede jord og de lange, levende hegn udgjorde det perfekte domicil for hønsene«. En af de større jagtdage faldt i 1980, hvor et jagtselskab skød 216 agerhøns på trods af, at det regnede. I 1985 havde man en dag med 247 og ugen efter yderligere 220. Den største dag i godsets historie faldt i 1986, hvor der blev nedlagt 250 høns. Disse jagter blev dirigeret af CarlJohan Bernstorf-Gyldensteen, der af Billedet er taget 2. maj 2011 fra syd mod nord henover godset med hovedbygningen forrest, dernæst følger avlsbygningerne en anelse til højre i billedet, og ude i havet ses Æbelø Holm og Æbelø. Foto: Viggo Lind, KJELD HANSEN DET TABTE LAND F YN 9

10 Møllen på Stegø er særdeles velbevaret, men den er privat og uden adgang. Den har ikke været aktiv som pumpemølle siden Det er denne mølle, ingeniør Carstensen leverede en arbejdstegning til i Foto: Viggo Lind, 2. maj mange jægere blev betegnet som en af landets tre dygtigste skytter. Ikke for ingenting havde han stået i lære hos sin mor og far, Agnes Louise og Erik. Carl-Johan Bernstorf-Gyldensteen blev ikke kun den største men også den sidste jæger på den vidstrakte ejendom. Ti år efter hans død blev der blæst»jagt forbi«over Gyldensteens Inddæmmede Strand. Havet sletter alle spor Bølgende kornmarker kom til at erstatte strandengene på Gyldensteen, men løg blev den store succes, da sønnen Frants (f. 1954) tog over i Frants Bernstorff ville meget nyt med godset. Udover landets største produktion af spiseløg lagde han også planer om både svinefabrik og golfbane, imens han fandt tid til at passe hvervet som konservativ borgmester i Bogense i årene Svinefabrikken blev aldrig til noget, men det gjorde golfbanen. Til gengæld blev den aldrig den succes, som Frants Bernstorff havde satset betydelige investeringer på. Den gik konkurs. Det blev dog Frants Bernstorff, der til sidst skaffede Gyldensteen Gods den helt store økonomiske gevinst, men næppe på en måde som hans forfædre ville have bifaldet. Fra begyndelsen af 1980 erne voksede overskudsproduktionen af land10 DET TABTE LAND F YN KJELD HANSEN brugsvarer i EF til politisk uacceptable højder, takket være det generøse støttesystem. Bjergene af korn, smør og mælkepulver skabte den politiske baggrund for at sætte fokus på en ændret anvendelse af landbrugets dårligste jordtyper. Herhjemme fremlagde Miljøministeriet i 1987 den såkaldte marginaljordsredegørelse, som rummede vurderinger af de»tekniske, økonomiske, miljømæssige og juridiske aspekter«ved at genskabe tørlagte søer og fjorde i Danmark. Gyldensteen Inddæmmede Strand var blandt de 36 særligt udvalgte lokaliteter. Redegørelsen gennemgik muligheden for at genskabe det oprindelige marine miljø, og man stødte ikke på væsentlige forhindringer. Tværtimod mente man sammenfattende, at»området må forventes at få meget stor (national) betydning for mange planter og dyr«. Mere kom der dog ikke ud af det, men ideen var født. Knap 25 år senere blev den realiseret. Det skete, da Aage V. Jensen Naturfond i 2011 erhvervede hele det 616 hektar store inddæmmede område med»reservatet«og de tidligere øer Lindholm og Langø. Formålet var at gennemføre både en marin og en ferskvandsbaseret naturgenopretning, der kunne sikre og forbedre et af Fyns vigtigste naturområder, samtidig med at offentligheden vil få adgang til at opleve den nye natur. Det indgår også i projektet, at man vil undersøge konsekvenserne af de klimabetingede stigninger i havets vandspejl for naturområder samt foretage studier af biodiversiteten i det tidligere inddæmmede havområde såvel som udenfor. Projektet gik ud på at fjerne dæmningerne mellem Langø, Lindholm og Store Stegø, så havet i 2014 igen indtager et 214 hektar stort område syd for Lindholm i form af et lavvandet fjordområde omgivet af smalle strandenge og rørskove. I stedet for de gamle dæmninger skal der opføres nye tilbagetrukne diger, som fortsat På dæmningen mellem Lindholm og Langø stod det lille pumpehus, som rummede hjertet i hele afvandingsanlægget fra Foto: Viggo Lind, 2. maj 2011.

11 Hele det gamle 1871-anlæg med kanaler og grøblerender for hver syv meter træder stadig tydeligt frem på Orestrand omkring»reservatet«. Til Kulturarvsstyrelsens tilfredshed vil der ikke blive ændret ved dette. Foto: Viggo Lind, 28. juni vil beskytte Bogense by og landevejen mod oversvømmelser. Den østlige del af Gyldensteens Inddæmning kommer til at fremstå som et fersk sø- og rørskovsområde på 144 hektar.»reservatet«ved Ore Strand opretholdes som en mosaik af afgræssede enge, sumpe og søer med en lidt højere vandstand end i dag. Ved anlæg af nye stier, formidlingsog udsigtspladser vil der fremover blive gode muligheder for at besøge og iagttage områdets naturværdier og få et indblik i dets kulturarv med hele inddæmningshistorien. I 12. time kom der dog en alvorlig indsigelse mod hele projektet. Dagen før indsigelsesfristens udløb nedlagde Naturstyrelsen veto mod det nødvendige tillæg til kommuneplanen, som Nordfyns Kommune havde udfærdiget. Styrelsens veto skyldtes et notat fra Kulturarvsstyrelsen, der ønskede en række ændringer i det færdige projekt. Det fremgik dog ikke af notatet, hvad det juridiske grundlag skulle være for at stoppe projektet eller hvilke konkrete dele af projektet, der skulle kunne begrunde det usædvanlige skridt. Udover at forsinke projektet fik styrelsens veto dog ingen betydning. Reelt havde styrelsen ikke haft tid eller kapacitet til at sætte sig ordentligt ind i sagen, endsige tage en mundtlig drøftelse med naturfonden. Et enkelt møde løste op for situationen og styrelsen annullerede sit veto. Mere besværlig og tidskrævende På billedet her fra 10. juni 2013 ligger Gyldensteens Inddæmmede Strand stadig som landbrugsområde, men der er igangsat jordarbejder som forberedelse til det storstilede marine naturgenopretningsprojekt. Det er Stegø mølle, der lyser op på billedet. Foto: Viggo Lind. KJELD HANSEN DET TABTE LAND F YN 11

12 Disse to projektkort viser situationen før og efter foråret 2014, hvor dæmningerne mod havet blev delvis fjernet. Lindholm genopstod som ø, og mod øst skabtes en ferskvandssø ved hjælp af den nord-sydgående vejdæmning over til Langø. keringspladser og stier. I løbet af 2013 opførtes 3,5 kilometer nye beskyttelsesdiger mod Bogense Østereng og mod landevejen. Samtidig forberedtes den nye østlige ferskvandssø med fugleøer og en hævet vej til Langø. Endelig fjernes i foråret 2014 en del af de gamle dæmninger, hvorefter havet igen vil fylde fjorden. Kilder B ernstorff Gyldensteen, C.J.: Historisk beretning om Gyldensteen s inddæmning. Dansk Hjemstavn, nr. 18, Godsejer Frants Bernstorff-Gyldensteen blev formand for Hedeselskabet i 2007, da godsejer Peter Skak-Olufsen ( ) trådte tilbage. Skak-Olufsen solgte i 2010 den tørlagte Filsø ved Varde til naturgenopretning, og samme år solgte Frants Bernstorff Gyldensteens Inddæmmede Strand. Foto: Hedeselskabet. B obé, Louis et al. (red.): Danske Herregaarde ved Bind I-III. København C arstensen, R.: Inddæmningen af Forstranden ud for Grevskabet Gyldensteen. Månedsskrift for tech niske Meddelelser. Udgivet af Industriforeningen i Kjøbenhavn C hristensen, Bent: Jagtkonger. Forlaget Montrose F orfatterens besøg på lokaliteten, 2. september 2004 og 22. marts 2012 (foto). edeselskabets Tidsskrift: Om arbejdet på H Gyldensten Gods. Nr. 12, 89. årg. 25. sept J ohansen, Kurt Due: Blisgåsen på Gyldensten truet. Dansk Ornitologisk Forening, Fynsafd P etersen, Palle E.: Tilbage til naturen Gyldensteens inddæmninger fra 1871, der 140 år efter genskabes som vådområder. Årsskrift for nordfynsk lokal- og kulturhistorie, Sletten S kotte Møller, H.U. (red.):retablering af tørlagte søer og fjorde i Danmark. Miljøministeriets projektundersøgelser Samlerapport nr. VII Appendix. Skov- og Naturstyrelsen S tatens Landvindingsudvalg, j.nr. 99, 1566 og Rigsarkivet. Mindestenen over de fire generationer af Bernstoff-slægten, der prægede den nordfynske kystlinje på dramatisk vis, står ved vejen mellem den nye havlagune og ferskvandssøen. men uden betydning blev den protest som KulturmiljørådFyn pludselig sendte til Natur- og Miljøklagenævnet i juli Man gjorde konkret gældende, at»emnet kulturhistorie ikke er tilstrækkeligt belyst«. I december 2012 afviste Natur- og Miljøklagenævnet hele klagen. Nævnet fandt, at Nordfyns Kommune i sin VVM-redegørelse havde forholdt sig korrekt og fyldestgørende til de kulturhistoriske forhold, og man fandt intet grundlag for at tilsidesætte den faglige vurdering, som var foretaget. Arbejdet med at naturgenoprette Gyldensteen Strand gik i gang i efteråret 2012, hvor der blev gravet nye vandhuller og anlagt enge samt par12 DET TABTE LAND F YN KJELD HANSEN

13 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Gyldensteens Enge, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 179 fuglearter, som er registreret fra Gyldensteens Enge (Ore-strand), pr. 8. februar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (2/2) Toppet Skallesluger (120/602) Sortklire (36/83) Rødstjert (7/12) Lille Lappedykker (75/146) Stor Skallesluger (5/16) Rødben (295/1997) Bynkefugl (10/53) Toppet Lappedykker (2/3) Rød Glente (5/10) Hvidklire (188/1179) Stenpikker (20/128) Gråstrubet Lappedykker (11/25) Havørn (65/74) Svaleklire (41/64) Ringdrossel (2/3) Sorthalset Lappedykker (3/5) Rørhøg (181/262) Tinksmed (12/23) Solsort (14/83) Skarv (64/183) Blå Kærhøg (125/137) Mudderklire (69/330) Sjagger (28/3133) Silkehejre (4/5) Duehøg (19/19) Sorthovedet Måge (1/2) Sangdrossel (19/69) Sølvhejre (1/1) Spurvehøg (38/39) Dværgmåge (1/1) Vindrossel (7/27) Fiskehejre (453/3800) Musvåge (276/532) Hættemåge (152/19350) Misteldrossel (13/30) Skestork (7/7) Fjeldvåge (87/90) Stormmåge (94/2879) Græshoppesanger (5/6) Knopsvane (200/1466) Kongeørn (1/1) Sildemåge (5/7) Sivsanger (1/1) Sortsvane (1/2) Fiskeørn (4/4) Sølvmåge (60/1565) Kærsanger (29/85) Pibesvane (1/4) Tårnfalk (223/279) Svartbag (53/93) Rørsanger (47/244) Sangsvane (138/11806) Vandrefalk (64/65) Splitterne (7/28) Gulbug (14/22) Sædgås (25/101) Agerhøne (23/128) Havterne (28/134) Gærdesanger (18/31) Kortnæbbet Gås (17/81) Vagtel (2/2) Dværgterne (4/7) Tornsanger (43/211) Blisgås (320/20316) Fasan (9/39) Sortterne (1/3) Havesanger (5/5) Grågås (914/285916) Vandrikse (23/25) Huldue (42/56) Munk (6/22) Indisk Gås (3/7) Grønbenet Rørhøne (11/14) Ringdue (49/3732) Skovsanger (1/1) Snegås (6/6) Blishøne (245/8266) Gøg (45/63) Gransanger (19/67) Canadagås (63/1324) Trane (8/51) Natugle (1/1) Løvsanger (6/14) Bramgås (208/17995) Strandskade (300/6151) Mosehornugle (9/12) Fuglekonge (3/4) Knortegås (11/41) Klyde (285/5070) Mursejler (2/2) Skægmejse (8/44) Nilgås (2/2) Lille Præstekrave (1/1) Isfugl (51/57) Halemejse (11/71) Rustand (3/4) Stor Præstekrave (49/309) Vendehals (2/2) Sumpmejse (5/7) Gravand (335/6326) Hjejle (266/129338) Stor Flagspætte (21/24) Topmejse (3/3) Pibeand (300/16924) Strandhjejle (50/241) Sanglærke (80/815) Sortmejse (1/2) Knarand (34/87) Vibe (628/77200) Digesvale (9/80) Blåmejse (18/92) Krikand (312/12796) Islandsk Ryle (13/106) Landsvale (63/975) Musvit (14/48) Gråand (391/16261) Dværgryle (7/23) Bysvale (7/69) Spætmejse (5/6) Spidsand (80/561) Temmincksryle (1/2) Skovpiber (4/4) Træløber (5/7) Atlingand (15/33) Krumnæbbet Ryle (24/201) Engpiber (63/618) Korttået Træløber (15/20) Skeand (156/838) Almindelig Ryle (113/5221) Skærpiber (2/13) Pirol (2/2) Taffeland (69/1084) Brushane (50/168) Gul Vipstjert (17/175) Rødrygget Tornskade (8/9) Troldand (213/2248) Enkeltbekkasin (2/7) Hvid Vipstjert (32/137) Stor Tornskade (3/3) Bjergand (15/244) Dobbeltbekkasin (143/1350) Silkehale (2/32) Skovskade (11/13) Ederfugl (86/2401) Stor Kobbersneppe (9/15) Gærdesmutte (20/42) Husskade (11/19) Sortand (1/1) Lille Kobbersneppe (58/1255) Jernspurv (2/2) Allike (63/1334) Hvinand (122/1088) Småspove (11/17) Rødhals (8/14) Råge (5/91) Lille Skallesluger (5/5) Storspove (175/4647) Nattergal (6/6) Sortkrage (24/25) Fuglelivet i dag KJELD HANSEN DET TABTE LAND FYN 13

14 Gråkrage (65/872) Bogfinke (21/132) Tornirisk (21/125) Snespurv (4/33) Ravn (116/240) Kvækerfinke (5/9) Bjergirisk (7/294) Gulspurv (37/393) Stær (193/16471) Grønirisk (11/229) Stor Gråsisken (1/10) Rørspurv (79/305) Gråspurv (1/15) Stillits (27/528) Lille Korsnæb (4/39) Bomlærke (6/84) Skovspurv (2/31) Grønsisken (6/309) Dompap (4/6) Herunder ses en oversigt over de 14 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Gyldensteens Enge (Orestrand), pr. 8. februar I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Grønåret Kålsommerfugl (1/4) Nældens Takvinge (2/3) Hare (8/24) Brud (1/1) Aurora (3/14) Okkergul Randøje (1/5) Ræv (9/9) Dådyr (5/45) Dagpåfugleøje (4/51) Lille Ildfugl (1/1) Lækat (3/3) Rådyr (20/100) Tidselsommerfugl (2/3) Almindelig Blåfugl (3/14) Plantelivet i Gyldenstens Inddæmmede Strand TBU 29/4: Gyldenstens Inddæmmede Strand (incl Østereng og Langø Enge) Inddæmningen af Gyldenstens Inddæmmede Strand (»Gyldenstens Enge«) er foretaget omkring Digerne støtter sig til de tidligere øer Lille Stegø, Store Stegø, Lindholm og Langø. Indtil ca var en stor del af området endnu ikke opdyrket, men henlå som kvæggræssede enge; i årene efter 1960 er det meste af området imidlertid blevet inddraget under kultur. Ved fyldgravene bag digerne mellem Langø og Lindholm og mellem Lindholm og Store Stegø findes strandengs-og strandrørsumpvegetation med arter som tagrør, strandkogleaks, harrilgræs, strandasters, sandkryb, strandtrehage, kveller, strandgåsefod, krybhvene, spydbladet mælde, hjortetrøst, strandannelgræs, kødet og vingefrøet hindeknæ, høj stenkløver, gåsepotentil, fliget vejbred, alm. røllike, engrapgræs, draphavre, rød svingel, alm. hønsetarm, vild gulerod, strandvejbred, sylt- og udspilet star, strandmalurt, markrødtop, ager- og kærsvinemælk, gul fladbælg, smalbladet kællingetand, rosenkatost, kvan (i store bestande mellem Store Stegø og Lindholm), agermynte, lådden dueurt, smalbladet mærke og vandskræppe. På enge ved Gyldensten er tidligere fundet strandstenkløver, baltisk og engensian, enskællet sumpstrå, strandkarse og den meget sjældne lægestokrose (før 1864); flere af disse arter må antages at være forsvundet, efter at engene nu stort set alle er opdyrkede. Lindholm er beplantet med nåletræ (sitkagran og noget østrigsk fyr) og forskellige løvfældende træer og buske. Fra strandenge og -overdrev ved Bogense (om Bogense By, se lok. 29/60) foreligger fund af knudearve, rosenkatost, smalbladet kællingetand, tyk andemad og samel; det vides ikke, om disse arter er fundet øst for Bogense (dvs. i vestenden af denne lokalitet) eller vest for byen. TBU 29/5: Orestrand ved Jersore På et strandoverdrev vest for Jersore er fundet hundesalat. Botaniske oplysninger foreligger i øvrigt ikke. TBU 29/6: Langø ved Gyldensten Botaniske oplysninger foreligger ikke. TBU 29/7: Lindø ved Jersore Herfra kendes den sjældne druegåsefod. Botaniske oplysninger foreligger i øvrigt ikke. Kilder: se Gravesen DET TABTE LAND FYN KJELD HANSEN Plantelivet i Gyldenstens Inddæmmede Strand

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kong Frederik den Anden var en entreprenant herre med smag for landvinding. På kongens bud blev der bygget dæmninger ved Slivsø sydøst for Hoptrup og

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4 Kompendium og CV for Foreningen Kværkeby Fuglereservats Venner Videreudvikling af Kværkeby Fuglereservat Projekt handicaptoilet og handicaplift Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3 Fuglereservatets

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Legind Sø som pionerprojekt

Legind Sø som pionerprojekt Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

UNGARN Oktober 2012

UNGARN Oktober 2012 UNGARN 19. 26. Oktober 2012 Traner (Foto: Torkild Kristensen) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 19. oktober til den 26. oktober 2012 afholdt DOFTravel

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014 KROATIEN.april til.maj 0 Fotos: Leon Berthou DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou Forord Fra den.april til den.maj 0 afholdt DOFTravel den første tur Kroatien på Balkan.

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Hov Vig Vildtreservat

Hov Vig Vildtreservat Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm

Læs mere

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Bulgarien 13/9 28/9 2008 Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord Fra den 13. 28. september 2008 afholdt DOF Travel atter tur til

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 19. januar 2015 - Klostermølle og Mossø GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årets første tur gik til Klostermølle og Mossø med 14 deltagere. Turen startede 12.30 ved Klostermølle, hvor vi gik ned til papirtørreladen

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

UNGARN september 2015

UNGARN september 2015 UNGARN 6. 13. september 2015 Foto s (Gerard Gorman) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 6. til den 13. september afholdt DOFTravel den 1. sensommertur

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

Målrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats)

Målrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats) Liste over fuglearter i Danmark og deres ringmærkningsstatus (vedr. rettet fangst) Tilfældig bifangst af sjældne fugle må ringmærkes ifm. igangværende anden ringmærkning. For visse rødliste arter må arten

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Nordfyns Feltstation 2007

Nordfyns Feltstation 2007 Ringmærkning på Nordfyns Feltstation 2007 Den største fugl i nettene blev ubetinget denne Skovhornugle d. 25. maj 2007 I efteråret 2006 var der en elev med på Keldsnor Fuglestation, og et par stykker mere

Læs mere

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Historien om udtørringen af den mægtige Vilsted Sø tager sin begyndelse en julidag i 1860. Ved en offentlig auktion den dag på dommerkontoret i Løgstør

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V Finland Kuusamo og Liminka Juni 2010 En tur med DOFTravel Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade 138-140 1600 København V Forord DOFTravel arrangerede en tur til Nordøstfinland i perioden

Læs mere

BULGARIEN 14. 28. september 2002

BULGARIEN 14. 28. september 2002 BULGARIEN 14. 28. september 2002 INTERNETVERSION Dansk Ornitologisk Forening Københavnsafdelingen BirdLife Denmark Forord Fra den 14. 28. september 2002 afholdt Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere