POINT BREAK Et tværsektorielt tilbud til unge med primært misbrug af hash og/eller stoffer tilknyttet hashmiljøet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POINT BREAK Et tværsektorielt tilbud til unge med primært misbrug af hash og/eller stoffer tilknyttet hashmiljøet"

Transkript

1 POINT BREAK Et tværsektorielt tilbud til unge med rimært misbrug af hash og/eller stoffer tilknyttet hashmiljøet AFSLUTTENDE RAPPORT AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN KABS VIDEN

2

3

4 POINT BREAK Et tværsektorielt tilbud til unge med rimært misbrug af hash og/eller stoffer tilknyttet hashmiljøet

5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 7 FORFATTERENS FORORD 9 RESUMÉ INDLEDNING Raortens struktur 21 KARAKTERISTIKA VED MÅLGRUPPEN 27 RÅDGIVNINGS- OG BEHANDLINGSTILTAGENE I POINT BREAK Den organisatoriske og lokale forankring Tidlig osoring Den behandlingsmæssige tilgang til unge med hashbrug Rådgivning og behandling Olæg å skolerne Øvrige erfaringer i rojektet Diskussion af Point Break i forhold til nationale og internationale erfaringer 47 KONKLUSION 53 LITTERATURLISTE OG OVERSIGT OVER ANDET MATERIALE 55 BILAG

7 6

8 FORFATTERENS FORORD Forfatteren ønsker at takke en række ersoner omkring Point Break for deres medvirken til udarbejdelsen af denne raort: Afd.leder i KABS Glostru, Karina Rohr Sørensen, som var rojektleder i erioden maj 2005 juni 2006, socialrådgiver Nikolaj Paulsen, KABS Rusnavigatørerne, der tog over som rojektleder i erioden juni marts 2007, socialrådgiver Helle Larsen fra Ungehuset i Brøndby, som var rojektmedarbejder i hele erioden, Jacob Sander, medarbejder i Satelitten i Brøndby Kommune, Claus Jochumsen, SSP-konsulent i Brøndby Kommune, Anne Madsen, leder af Ungehuset og Carl Rendbøll, medarbejder i Ungehuset, samt vicesocialdirektør i Brøndby Kommune, Niels Møller, tidligere leder af Ungehuset, Søren Løkke og tidligere afd.leder i KABS Rusnavigatørerne Henrik Holst. Ansvaret for fejl og mangler i nærværende raort hviler udelukkende å raortens forfatter. Hvor der ikke er angivet en reference til litteratur, stammer informationerne i denne raort fra samtaler med mennesker, der har arbejdet med målgruen gennem en årrække. Glostru, setember 2008 Katrine Scheelern Johansen 7

9 8

10 RESUMÉ Formål Point Break var et rojekt, der tilbød osoring, udredning og behandling af børns og unges hashmisbrug i Brøndby Kommune. Projektet var et samarbejde mellem Rusnavigatørerne det tidligere Københavns Amts tilbud om stofbehandling til børn og unge og Brøndby Kommune. Projektet var finansieret af Puljen til udvikling af tilbud til unges hashmisbrug, Socialministeriet og løb fra maj 2005 til marts Aktiviteter Projektet igangsatte en række aktiviteter inden for osoring, udredning og behandling af børn og unges hashmisbrug: Rådgivnings- og behandlingsforløb for børn og unge og deres forældre Faglig sarring og suervision af ansatte i kommunen Undervisning om stoffer og misbrug Målgrue Projektets målgruer har dermed været: Unge med misbrugsroblemer Deres forældre Andre medarbejdere med kontakt til de unge En større grue af unge uden egentlige misbrugsroblemer Vurdering Point Break er af rojektets egne medarbejdere og af andre medarbejdere i Brøndby Kommune blevet vurderet som en succes, dels ga. den lokale forankring af rojektet og dels ga. rojektets engagement og osøgende arbejde. Der har igennem rojekterioden været en øget tilstrømning af unge, der osøgte og benyttede rojektets tilbud, hvilket eger å, at også den rimære målgrue har været tilfreds med rojektet. Den lokale forankring Den lokale forankring og lacering af rojektet i Brøndby Kommune har været vigtig af flere grunde. Det har været vigtigt, fordi kommunen har et indgående lokalt kendskab til, hvor man finder unge med misbrugsroblemer. Det har også været vigtigt, fordi Point Break har givet de kom- 9

11 RESUMÉ munale medarbejdere mulighed for at afdække rusmiddelroblemer og handle å dem man har kunnet integrere misbrugsbehandling i allerede eksisterende tilbud og de unge har fået nemmere ved at henvende sig ved roblemer med stoffer. Unge i misbrugsbehandling Unge udgør en særlig målgrue for misbrugsbehandling, og det er vigtigt, at tilbuddene er tilasset målgruen. Point Break har arbejdet meget ekslicit med både de ædagogiske virkemidler og det indholdsmæssige i rojektet for at tage højde for målgruens karakteristika. Tilgangen til de unge Noget af det, som har kendetegnet Point Break, har været rojektets tilgang til de unge. Her har rojektet arbejdet med en helhedsorienteret og rummelig tilgang, der blandt andet har baseret sig å rincierne omkring skadesreduktion. Det har været vigtigt at møde de unge, hvor de var både fysisk og misbrugsmæssigt, og røve at forstå den betydning som stofferne sillede for dem. For nogle af de unge har målet ikke været stoffrihed, men at blive mere bevidst om mekanismerne i misbruget. Tidlig osoring Et lokalt forankret rojekt som Point Break har givet mulighed for at arbejde konkret med en tidlig osoring af unge med misbrugsroblemer. Dette er sket dels ved at gøre rojektet kendt og tilgængeligt blandt de unge i Brøndby Kommune og dels ved at give medarbejdere, der har den daglige kontakt til de unge, faglig vejledning og sarring med hensyn til at identificere og handle å unges misbrugsroblemer. Standarder for behandling Vurderer man Point Break i forhold til nationale og internationale standarder for behandling af unge lever rojektet i vid udstrækning o til disse standarder. 10

12 11

13

14 KAPITEL 1 INDLEDNING

15 14

16 1 INDLEDNING Unge og hash Der har gennem de seneste år været en stigende omærksomhed omkring unges brug og misbrug af hash og andre stoffer, samt stoffernes betydning for de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse og asse et job. Denne øgede omærksomhed har blandt andet ført til etableringen af behandlingstilbud særligt rettet mod de unge, dels i amtsligt regi og dels rundt omkring i kommunerne. Projektet Point Break Formålet med Point Break var at etablere et kommunalt tilbud om osoring, udredning og behandling af børn og unges hashmisbrug i Brøndby Kommune. Projektet kørte fra maj 2005 til marts 2007 og var økonomisk støttet af Socialministeriets Pulje til udvikling af tilbud til unge med hashmisbrug. I størstedelen af denne eriode (frem til 1. januar 2007) var misbrugsbehandling stadig en amtslig ogave, og et vigtig led i rojektet var derfor at overføre kometence å misbrugsområdet fra amtsligt niveau til kommunalt niveau. Projektets målgrue var unge mellem 13 og 25 år i Brøndby Kommune med et brug eller misbrug af hash og/eller andre feststoffer. Et lokalt tilbud Der var flere forskellige årsager til, at man fra kommunal side ønskede at etablere et kommunalt tilbud, frem for at anvende det eksisterende amtslige tilbud: Ved at gøre tilbuddet lokalt håbede man, at tilbuddet ville blive mere fysisk tilgængeligt for de unge Ved at lacere tilbuddet i sammenhæng med tilbud, som de unge allerede kendte, håbede man at gøre misbrugsrådgivning og behandling mindre stigmatiserende at osøge for de unge Projektet har derudover demonstreret en række yderligere fordele ved den lokale lacering og forankring af rojektet. Der vil blive redegjort for 15

17 KAPITEL 1 INDLEDNING disse i kaitel 3. Deltagerne i rojektet var Rusnavigatørerne, som var amtets behandlingstilbud til unge o til 25 år med misbrug af hash og/eller feststoffer (amfetamin, kokain, ecstasy) og Brøndby Kommune. I Brøndby Kommune var rojektet forankret i kommunens Ungehus, der er kommunens tilbud til unge ledige mellem 18 og 25 år, som har særligt behov for støtte i forbindelse med uddannelse, arbejde og/eller ersonlige og sociale roblemer. Projektet var det første år en medarbejder fra Rusnavigatørerne, der havde mulighed for faglig og organisatorisk sarring med en medarbejder fra Brøndby Kommunes Ungehus. Det andet år af rojektet fik Ungehusets medarbejder mulighed for at bruge halvdelen af sin arbejdstid å rojektet, således at rojektet i det andet år rådede over 1½ medarbejder. Disse medarbejdere etablerede i Point Break en række forskellige aktiviteter og tilbud, rettet mod unge der ryger hash. Selvom rojektet var forankret i Ungehuset, var målgruen alle unge i Brøndby Kommune med et brug eller misbrug af hash. Projektet havde således kontakt med unge, som ikke var knyttet til Ungehuset, rimært gennem de tre skoler, hvor rojektet også arbejdede: Tranemosegaardskolen, 10. klassesskolen og roduktionsskolen. Aktiviteter Projektet valgte en åben arbejdsform, hvor man tilassede rojektets aktiviteter til de institutioner, som der var i Brøndby Kommune, og til de muligheder som viste sig. De konkrete aktiviteter i rojektet har været: Udarbejdelsen af en manual for hashmisbrugsbehandling i grue, ved individuelle samtaler og til forældresamtaler (bilag 1) Et grueforløb for hårdt belastede unge under 18 år med et massivt hashmisbrug Åbent hus arrangementer i Ungehuset med suervision for kollegaer og andre rofessionelle Åben rådgivning og behandling for unge og forældre i Ungehuset, først en dag om ugen og senere to dage om ugen Undervisning om hash og andre stoffer å Ungehusets vejledningsværksted (et aktiveringstilbud) 16

18 Undervisning om hash og andre stoffer å roduktionshøjskolen i Brøndby og å 10. klassesskolen Åben rådgivning og behandling å 10. klassesskolen en gang om ugen som kunne benyttes af både de unge selv, forældre og lærere å skolen Ugentlig tilstedeværelse å roduktionshøjskolen, hvor der var samtaler med både elever og lærere En række andre informationsarrangementer forskellige steder i Brøndby Kommune Målgruer Aktiviteterne i rojektet er altså faldet i tre dele dels rådgivnings- og behandlingsforløb, dels faglig sarring og suervision, og dels undervisning. Projektets målgrue er dermed blevet unge med misbrugsroblemer, forældre til unge med misbrugsroblemer, andre medarbejdere med kontakt med de unge og en større grue af unge uden egentlig misbrugsroblemer, der er blevet informeret bredere om stoffer og misbrug. I løbet af rojekterioden modtog 30 unge og 8 forældre (3 forældrear og 2 mødre) rådgivning og/eller behandling fra rojektet, og der blev holdt 28 olæg af forskellige slags å blandt andet skoler. I forbindelse med undervisning å 10. klassesskolen og roduktionshøjskolen var rojektet i kontakt med hele årgangen af elever. Et succesfuldt rojekt Point Break har været en succes set i forhold til flere arametre. Dels har der i rojektet været en øget tilstrømning gennem rojektets forløb af unge til den åbne rådgivning, således at der ved selve rojektets afslutning var ca. 10 unge til samtale ugentligt. Antallet af forældre var også stigende. Dels er rojektet blevet ositivt evalueret af samarbejdsartnere i Brøndby Kommune, hvor man har lagt vægt å, at rojektet dækkede et behov vedrørende unge med brug eller misbrug af hash, der ellers ikke blev dækket. De elementer, som man i rojektet og blandt samarbejdsartnere har eget å som årsagen til rojektets succes, er den lokale forankring af tilbudet og det engagement, som rojektet lagde i at blive kendt blandt de unge. Begge disse forhold har mindsket barriererne for kontakten mellem de unge og rojektet. Også i forhold til relevante ersoner rundt om- 17

19 KAPITEL 1 INDLEDNING kring de unge har den lokale forankring og tilstedeværelsen af rojektets medarbejdere lokalt været ositiv. Dette har betydet færre barrierer for kontakt også for disse ersoner og gjort faglig sarring omkring de unges evtentuelle misbrugsroblemer tilgængelig i hverdagen Endelig bliver også rojektets evne til at tilasse sig målgruen og det store krav til fleksibilitet, som dette kræver, fremhævet. Det gælder både i forhold til at kunne tilasse viden og formidling omkring rusmidler, så det asser til de målgruer, man står overfor. Og det gælder i forhold til at kunne sringe til og møde de unge, hvor og hvornår de ønsker det. På baggrund af erfaringerne med Point Break er det derfor muligt at anbefale, at man å kommunalt niveau etablerer et lokalt tilbud om rådgivning og behandling af unge med hashmisbrug, og at man i et sådan tilbud følger modellen, som Point Break har afrøvet. 1.1 Raortens struktur Læsevejledning Efter denne indledning følger raortens kaitel 4, som er en kort karakteristik af målgruen og særligt de forhold, der gør gruen af unge seciel at arbejde med. Dernæst følger kaitel 5 om de konkrete tiltag, som Point Break har arbejdet med. Kaitlet starter med at skitsere den organisatoriske tilgang og særligt betydningen af at have lokal misbrugsbehandling i kommunen. Derefter følger et kort afsnit omkring tidlig osoring, som i udgangsunktet var et centralt element i rojektet. Det beskrives kort, hvad tidlig osoring i forhold til kommunalt hashbehandling er, og hvad fordelene ved en sådan tilgang er. Derefter følger et afsnit, der handler om Point Breaks grundlæggende tilgang til misbrugsbehandling dvs. om hvordan man skal møde de unge, for at kunne arbejde med dem. Kaitlet slutter med to afsnit, der beskriver nogle af de tiltag, man rent raktisk arbejdede med i Point Break: Rådgivning og behandling, og undervisning å skolerne. Kaitel 6 er en konklusion. 18

20 Bilag Efter den egentlige raort følger nogle bilag. Det første bilag er den manual, som man udarbejdede i starten af Point Break og anvendte til gruebehandlingen og flere af de individuelle samtaler. Det andet bilag er en mere udførlig beskrivelse af behandlingen i Point Breaks individuelle samtaler, forfattet af rojektmedarbejder Nikolaj Paulsen. Bilag 3 er å tilsvarende vis en mere udførlig beskrivelse af de ædagogiske virkemidler, som rojektet anvendte ved olæg å skoler og lignende, og er også forfattet af Nikolaj Paulsen. Bilag 4 er en beskrivelse af behandlingstilgangen til unge med hashmisbrug, som blev brugt i Point Break. Dette bilag er tidligere ubliceret af Rusnavigatørerne som en del af raorten Stof til Eftertanke (Sørensen 2005). 19

21

22 KAPITEL 2 KARAKTERISTIKA VED MÅLGRUPPEN

23 22

24 2 KARAKTERISTIKA VED MÅLGRUPPEN Unge i Brøndby og hash Point Breaks målgrue var unge i Brøndby Kommune mellem 13 og 25 år med et brug eller misbrug af hash. Målgruen dækker dermed både unge, der bruger hash, men ikke har udviklet noget egentlig misbrug og unge, der har et egentlig hashmisbrug. Et forsigtigt skøn går å, at ca. halvdelen af de ca. 160 unge, som Ungehuset å et hvert tidsunkt har kontakt til, har et brug eller misbrug af hash. Det er ikke muligt at give noget bud å, hvor mange af de unge, som rojektet har haft kontakt med andre steder (rimært 10. klassesskolen og roduktionsskolen), har haft et brug eller misbrug af hash, men begge steder vurderes det, at hash er et roblem for nogle af de unge, som kommer å skolerne. På Tranemosegaard-skolen, som i rojekterioden var Brøndby Kommunes tilbud til de tungest belastede børn og unge, vurderede man, at næsten alle eleverne havde et brug eller misbrug af hash. Raorter og forskning Der er i de seneste år kommet flere raorter og evalueringer af behandlingstilbud til unge under 18 år med misbrugsroblemer (Ehrenrich & Hansen 2006, Vind & Finke 2006, Amtsrådsforeningen 2003). Gruen af unge mellem 18 og 25 findes ikke særskilt behandlet, da denne grue indgår i data og behandlingstilbud for voksne generelt. Skellet 18 år er dog i mange sammenhænge kunstigt, og særligt vedrørende sociale og kulturelle træk, herunder brug og misbrug af rusmidler, strækker ungegruen sig å begge sider af denne alder. I denne afraortering vil der derfor blive refereret generelt til ungegruen, og gruen vil bl.a. blive karakteriseret ved hjæl af de raorter, der formelt kun dækker de unge under 18 år. Udbredelse og karakteristika Flertallet af unge i dag støder å hash som en del af deres dagligdag, miljø, til fester, blandt venner, å skolen osv., og mange røver det å et tidsunkt. I MULD-raorten om unges livsstil og dagligdag i 2004 finder man, at blandt unge mellem 16 og 20 år har 40% af drengene og 33% af igerne røvet hash, og 10% af drengene og 5% af igerne har 23

25 KAPITEL 2 KARAKTERISTIKA VED MÅLGRUPPEN røvet hash inden for den sidste måned (Ringgard & Nielsen 2005: 44). I den danske del af den euroæiske skoleundersøgelse ESPAD finder man i 2003, at 23% af en dansk 9. klasse (15-16-årige) har røvet at ryge hash (Sabroe & Fonager 2004: 7). For langt de fleste bliver rusmidlerne dog ikke noget roblem, og de unger holder af sig selv o igen (Sørensen 2005: 11). I en raort fra Rusnavigatørerne om misbrugsbehandling af unge eger forfatteren å, at de unge, som er i fare for at udvikle et mere alvorligt brug og et egentlig misbrug, tyisk har følgende karakteristika (Ibid: 12): Tidlig debut: Unge der starter med brug af rusmidler før 13 års alderen Dro outs: Unge der ikke formår at asse folkeskole, uddannelse eller arbejde Kriminalitet: Unge der beskæftiger sig med indbrud, biltyveri, vold osv. Belastede familie forhold: Hjem ræget af vold, misbrug eller sykisk sygdom De unge, der har brug for egentlig misbrugsbehandling, er altså tyisk unge, som har mere komlicerede roblemer end bare et brug af hash (se også Vind & Finke 2006: 18-20). En særlig målgrue Både i behandlingssektoren og å myndighedsniveau er der enighed om, at misbrugsbehandling af unge er en secialogave og ikke bare det samme som misbrugsbehandling af voksne. At der skal være tale om en særlig og målrettet indsats skyldes rimært, at unge med misbrugsroblemer har en række særlige karakteristika. I en gennemgang af Ambulante behandlingstilbud til unge under 18 år med misbrugsroblemer, som Center for Rusmiddelforskning har forestået, eger forfatterne å følgende særlige karakteristika ved unge-målgruen (Vind & Finke 2006: 28-29): Unge er ikke færdigudviklet kognitivt, følelsesmæssigt, socialt eller fysisk, og derfor risikerer de at skade deres udvikling å disse områder Unge kan derfor være svage i deres identitetsdannelse og derfor have svært ved at tage ansvar for eget liv, herunder behandling Unge er ofte mindre motiverede for behandling og resses ofte i behandling af andre 24

26 Unge er generelt tættere å miljøer, hvor der bruges stoffer, og er derfor i større risiko for at udvikle et misbrug Unge har højere rater af dobbelt roblematikker (dvs. samtidige roblemer med misbrug og sykisk sygdom) Et yderligere forhold ved målgruen er, at de unge ofte ikke olever misbruget som det centrale eller vigtigste roblem, men snarere som et blandt mange andre roblemer af social og ersonlig karakter, og oftest er misbruget ikke det vigtigste roblem for dem (Ehrenrich & Hansen 2006: 19). Ofte er de unge heller ikke så langt i deres misbrugskarriere og er stadig i en fase, hvor de selv rimært olever stofbruget som ositivt. De har også derfor generelt ringe motivation for at ændre stofbruget, men vil ofte gerne have hjæl til andre roblemer. Rent raktisk har man i Ungehuset også erfaring med, at de unge har meget lidt tålmodighed med kommunal sagsbehandling og kommunale tilbud. Ofte har de dårlig erfaring med de kommunale systemer og olever ventetid som en afvisning. Mange af dem har derfor behov for, at tilbud og behandling kan iværksættes meget hurtigt. I Point Breaks arbejde med at lave olæg og undervisning omkring stoffer og misbrug til forskellige unge olevede man også, at der blev stillet store krav til olægsholderne om at kunne formidle å en engageret og relevant måde. Særligt i forhold til unge, som rojektet holdt olæg for i diverse secialtilbud, var det vigtigt at have en række formidlingsmæssige teknikker, der gjorde olæggene relevante og sændende for de unge at overvære. Tilassede tilbud Samlet set betyder disse karakteristika, at unge med misbrugsroblemer er en krævende målgrue, der stiller krav om tilasning af behandlingen til deres kognitive niveau, hurtige initiativer uden for meget bureaukrati, arbejde med de unges motivation, og en helhedsorienteret tilgang der dækker de forskelligartede roblemer, som den unge står med. I udformningen af de konkrete tiltag i Point Break har man taget højde for disse særlige forhold. 25

27

28 KAPITEL 3 RÅDGIVNINGS- OG BEHANDLINGS- TILTAGENE I POINT BREAK

29 28

30 RÅDGIVNINGS- OG BEHANDLINGS- 3TILTAGENE I POINT BREAK 3.1 Den organisatoriske og lokale forankring Helhedsorienteret tilgang Som beskrevet indledningsvis har rojektet været et samarbejde mellem Rusnavigatørerne og Brøndby Kommune og dennes Ungehus. Rusnavigatørerne besidder secialviden omkring behandling af unge med misbrugsroblemer. Ungehuset arbejder med en tilgang, hvor man giver de unge et helhedsorienteret tilbud. Her kan den unge få hjæl med en lang række roblemer af social, økonomisk og ersonlig karakter. Point Break tilføjede et misbrugsfagligt element til denne brede tilgang. Misbrugsfaglig sarring Fra rojektets side vurderer man, at den faglige forankring i et egentligt misbrugsbehandlingstilbud (Rusnavigatørerne) er vigtig, da det giver rojektets medarbejdere mulighed for at få sarring omkring etableringen af tilbudene og omkring vanskelige enkeltsager. Det giver også mulighed for at henvise unge, hvis misbrugsroblemer er så massive, at der skal en mere intensiv behandling til, end den man kan tilbyde i Point Break. Ligeledes er der mulighed for at henvise unge, der ud over misbruget også har sykiatriske roblemstillinger, da Rusnavigatørerne har haft et secialtilbud for unge med både stofroblemer og sykiatriske roblemer siden slutningen af 2004, og har haft en børne- og ungdomssykiater tilknyttet som lægekonsulent siden begyndelsen af Rusnavigatørerne har som sådan fungeret som et komlementært tilbud til Point Break, og dette vurderes som vigtigt. I Brøndby Kommune havde den lokale rojektmedarbejder selv erfaring med misbrugsbehandling. Hvis dette ikke er tilfældet, vil den misbrugsfaglige kometence hos Rusnavigatørerne være ekstra vigtig. Det betyder også, at ønsker man at etablere et lignende rojekt i en anden sammenhæng, er det vigtigt at sætte tid af til at give den kommunale medarbejder en basal viden om stoffer, misbrug og misbrugsbehandling. 29

31 KAPITEL 3 RÅDGIVNINGS- OG BEHANDLINGS- TILTAGENE I POINT BREAK Lokalt kendskab og ejerskab Forankringen i Brøndby Kommune har været vigtigt å flere områder. Dels er der i kommunen et indgående kendskab til, hvor man finder unge med misbrugsroblemer. I Point Break har denne viden været brugt til at udege de institutioner, hvor det ville være relevant at etablere et tilbud eller ræsentere rojektet. At der efterhånden kom et medejerskab fra kommunens side i rojektet, og at kommunen investerede ressourcer i rojektet, har også betydet, at man fra kommunens side var interesseret i at bruge rojektet og den viden, som rojektet reræsenterede. For Ungehuset betød dette konkret, at da man overførte timer fra Ungehuset til rojektet ca. halvvejs i forløbet, var der dermed for de øvrige medarbejdere et yderligere incitament til at udnytte de ressourcer, som rojektet reræsenterede. Dette forhold betød, at rojektet i høj grad blev en del af kommunens tilbud og ikke bare et eksternt drevet misbrugs-rojekt, som man ikke rigtig benyttede. Afdækning af misbrugsroblemer At have et lokalt hashrojekt i Ungehuset har givet kommunen en række muligheder. Det har givet medarbejderne et incitament til at afdække, om den unges roblemer kan skyldes et brug eller misbrug af hash. Fordi man har haft Point Break, har det også givet mening at sørge til misbrugsroblemer, da man nu havde mulighed for at handle, hvis den unge fortalte om et misbrug. Og det har givet mulighed for at handle relevant. Tidligere, hvis den unge fortalte om et misbrug af hash, havde man ikke altid mulighed for at tilbyde relevant handling. Med Point Break har man haft muligheden for at handle relevant å olysninger om den unges misbrug, frem for at give et andet tilbud, f.eks. uddannelse, der ikke ville være nær så relevant for den unge, og nogle gange derfor har betydet yderligere nederlag for den unge. Handlemulighed Den lokale forankring og tilstedeværelse af rojektet betyder også, at man kan handle å olysningerne om misbrug her og nu, og når de unge er motiveret til at gøre noget ved deres misbrug. Det er en erfaring fra Ungehuset, at skal man først igennem visitation og anden sagsbehandling, risikerer man meget nemt at tabe den unge å gulvet, fordi de mister motivationen hurtigt, og fordi de tolker ventetid som, at man egentlig ikke ønsker at hjæle dem. En misbrugsdimension i lokale tilbud At have misbrugsmedarbejderne tilstede i de lokale ungetilbud betyder 30

32 også, at disse medarbejdere kan gå ind i eksisterende tilbud, der dermed også får en misbrugs-dimension. Det gælder f.eks. Ungehusets vejledningsværksted, som er et målrettet tilbud til unge, der skal have afklaret uddannelses- og jobmuligheder. Her tilbyder man undervisning i uddannelsessystemets obygning, eller hvordan man skriver en god ansøgning til virksomheder. Har man i disse forløb unge med misbrugsroblemer, har man mulighed for at tilføje undervisning omkring stoffer og misbrug og misbrugets konsekvenser. Hash-gruen å Tranemosegaard-skolen, som var et af Point Break første aktiviteter, er ligeledes et eksemel å, at man har haft mulighed for at tilføje et misbrugsbehandlingselement i et tilbud. Omærksomhed Den daglige tilstedeværelse af misbrugsmedarbejderne betyder også, at de øvrige kommunale medarbejdere bliver omærksomme å misbrugssørgsmål i det daglige arbejde og sagsbehandling. Denne omærksomhed betyder, at sørgsmål om misbrug bliver bragt å banen i forhold til udsatte unge tidligere end ellers. Det betyder også, at man i kommunen kan bruge hinandens viden om den unge i forhold til forskellige behandlingstiltag og ikke skal starte med en ny udredning i forhold til misbrugsroblematikken. Tryghed At misbrugsbehandlingen foregår i et allerede etableret tilbud, som de unge kender og er trygge ved, betyder også, at det ikke er så svært for den unge at henvende sig, og at de unge olever, at man kan henvende sig med mindre roblemer, end hvis en henvendelse kræver en henvisning til en egentlig behandlingsinstitution. Her er det også vigtigt at nævne, at Point Break gjorde meget ud af at være synlige i de unges miljø å skolen, i Ungehuset osv. således at de unge vidste, hvem medarbejderne var og derfor kunne føle sig trygge ved at henvende sig til dem. Denne udadvendthed hos rojektet betød også, at rojektet og misbrugsmedarbejderne blev kendt i lokalområdet. Det betød, at mennesker i kommunen, der ønskede rådgivning eller viden omkring stoffer og misbrug, havde et sted at henvende sig. Nærhed Det nævnes af flere af medarbejderne i Brøndby, at de unge har roblemer med den fysiske afstand til det amtslige tilbud, der er laceret i Kastru. For mange unge er det at skulle bevæge sig ud af det kendte lokale miljø i Brøndby roblematisk, og man olever også roblemet i 31

33 KAPITEL 3 RÅDGIVNINGS- OG BEHANDLINGS- TILTAGENE I POINT BREAK forhold til behandlingstilbud, der ligger væsentligt nærmere end Rusnavigatørerne. 3.2 Tidlig osoring Unges brug af hash Et vigtigt element i rojektet har været et fokus å tidlig osoring af unge med brug og misbrug af hash. I et notat fra Amtsrådsforeningen eges der å, at unge med et brug af hash kan deles ind i tre gruer (2003: 3): 1. Ekserimenterende, socialt brug 2. Overforbrug glidende over i truende misbrug 3. Misbrug Unge i den første grue er de fleste unge, der har røvet at ryge hash i sociale sammenhænge, tyisk til fester, og hvor bruget ikke åvirker dem socialt, fagligt eller kognitivt. Unge i grue 2 er mere åvirkede af deres forbrug. Det belaster ikke nødvendigvis skole, arbejde og uddannelse endnu, men de unges faglige og ersonlige udvikling og sociale forligtelser er åvirkede (Amtsrådsforeningen 2003: 22-23). Grue 3 er de unge, der har udviklet et egentlig misbrug. Der kan være abstinenssymtomer, bruget er tvangsræget og foregår ofte alene, og de unge kan ikke leve o til normale sociale kontakter og forligtigelser (Ibid: 23). Det er oftest unge fra grue 2 og 3, der kommer i kontakt med det etablerede behandlingssystem. Tidlig osoring handler om også at få unge fra grue 1 i tale for at forhindre dem i at udvikle et egentlig misbrug, der vil kvalificere dem til at rykke o i grue 2 og 3. To muligheder for tidlig osoring Tidlig osoring i Point Break har haft to elementer. Dels ligger der en mulighed for en tidligere kontakt vedrørende brug og misbrug, når der er behandlingstilbud i de unges dagligdag i modsætning til, hvis man skal henvises til et secialtilbud for misbrug. Og dels ligger der i rojektet en mulighed for, at hash-bruget kan ses tidligere, som en del af sagsbehandlingen af andre roblemer og ikke først, når bruget er så massivt, at det udgør et selvstændigt roblem. Frontlinie medarbejdere Et vigtigt element i forhold til tidligt osoring er, at de medarbejdere, 32

34 der dagligt har kontakt med de unge, skal være i stand til at finde frem til de unge, der har misbrugsroblemer. Er det kun de egentlige misbrugsbehandlere, der besidder denne kometence, så vil der være mange unge, der ikke bliver fanget tidligt. Ønsker man at arbejde målrettet med tidlig osoring, er det vigtigt, at man også inkluderer okvalificering og faglig sarring af de medarbejdere, der har den daglige kontakt med de unge: Skolelærere, vejledere, sagsbehandlere, ædagoger osv. I Point Break har man arbejdet med dette asekt af tidlig osoring å flere måder. Man har dels givet faglig sarring til medarbejdere i Brøndby Kommune, og man har været tilgængelig for sørgsmål og sarring å de forskellige skoler, som rojektet arbejdede å. Forebyggende arbejde Der er i tidlig osoring en tæt relation til forebyggende arbejde. Når vi har at gøre med unge i grue 1, som er i den helt tidlige ekserimenteren med rusmidlerne, er det ikke muligt at skille den tidlige osoring fra egentlig forebyggende arbejde. Point Break har haft flere aktiviteter, der har ligget i dette felt mellem tidlig osoring og forebyggende arbejde. Der har dels været de egentlige undervisningsseancer å de forskellige skoler, men også det åbne og anonyme rådgivnings- og behandlingstilbud har haft en rolle at sille, neto fordi det var åbent og anonymt. Her har unge henvendt sig, fordi de var bekymrede for andre, eller unge, der endnu ikke havde noget roblematisk brug eller misbrug, har henvendt sig med sørgsmål. I den forbindelse har rojektet også arbejdet med at have et tydeligt grafisk udtryk (som ses å denne raorts forside). Det har gjort det muligt for de unge at identificere og genkende rojektet. Projektet har gjort meget ud af at annoncere for sig selv med oslag å skoler, i Ungehuset, og rundt omkring i Brøndby Kommune igen for at signalere synlighed og tilgængelighed. Jo tidligere - jo bedre I forhold til behandling betyder den tidlige osoring, at jo tidligere man finder unge med et brug eller misbrug af hash, jo nemmere er de at hjæle. Dette har en række forskellige årsager. Dels er den unges netværk mere intakt og mindre ræget af andre misbrugere end senere i misbrugskarrieren, hvor ikke-misbrugere ofte vil være skilt fra. Den unge er formentlig også stadig i et normalt ungdomstilbud (uddannelse eller job). Dels er den unge ikke eller kun i begrænset omfang involveret i kriminalitet. Og dels er den unges kognitive funktioner åvirket i mindre omfang. Og jo nemmere de er at hjæle, jo færre nederlag vil den unge oleve i forhold til behandling. Tidlig osoring vil også betyde, at for- 33

35 KAPITEL 3 RÅDGIVNINGS- OG BEHANDLINGS- TILTAGENE I POINT BREAK anstaltningerne vil blive mindre indgribende. Den unge vil kunne nøjes med støttende og rådgivende samtaler og ellers forblive i sit lokale miljø, frem for at skulle deltage i mere omfattende misbrugsbehandling og evt. døgnbehandling, der kræver, at den unge bliver fjernet fra sit lokale miljø. Man skal også være omærksom å, at indskrivningen i egentlig misbrugsbehandling kan være stigmatiserende for den unge, der kan ofatte indskrivningen som, at nu er man en rigtig misbruger. 3.3 Den behandlingsmæssige tilgang til unge med hashbrug En faglig og menneskelig tilgang Det følgende afsnit beskriver Point Breaks tilgang til unge med hashbrug og misbrug. Det har været vigtigt for rojektet ikke bare at ege å nogle konkrete redskaber, men at disse redskaber er forankret i en faglig og menneskelig tilgang til unge og til stofbrug. Hvordan får vi lov at hjæle? Point Breaks tilgang til de unge og til deres brug og misbrug af hash er meget insireret af den tilgang, som man også arbejder med hos Rusnavigatørerne. I raorten om Rusnavigatørernes arbejde Stof til eftertanke skriver Sørensen om deres tilgang: Hvordan får vi lov til at støtte dem i at leve et godt ungdomsliv, også med fest og farver, men uden skadevoldende brug af hash eller feststoffer? Vi tror først og fremmest det handler om at bygge en god og tillidsfuld relation. At have resekt for at de synes at vennerne er vigtigere end fonuft og fremtid. At undlade for mange ambitioner å deres vegne, men sætte mål der er overskuelige. At fastholde strukturen, åege forandring og være den voksne der gider lytte til dem, gider give dem med- og modsil, og som ikke bruger energien å forargelse, fordømmelse og skyld (Sørensen 2005: 16). Metode Point Break har arbejdet med en kognitiv-, narrativ og løsningsfokuseret metode. Dette afsnit ræsenterer meget kort disse forskellige elementer. Der henvises videre til bilag 1 med Point Breaks manual og til bilag 4, der mere udførligt beskriver tilgangen hos Rusnavigatørerne. Point Break har arbejdet med en metode, der trækker å en kognitiv tilgang til misbrugsbehandling, hvor man arbejder med at bevidstgøre relationen mellem tanker, følelser og handlinger, med at blive bevidst omkring automatiske negative tanker og deraf følgende handlinger, og hvor man arbejder med 34

36 at bevidstgøre rocesserne omkring brug af det enkelte stof. Den narrative metode fokuserer å at skabe en meningsfuld sammenhæng i den unges livshistorie, hvor elementer og ersoner i den unges liv bliver sat i forhold til hinanden og den unge samtidig bliver bevidst om sin egen rolle i de ting, der foregår i den unges liv. Det løsningsfokuserede handler om, at rådgivning og behandling hele tiden har en retning mod konkrete løsninger å konkrete roblemer. Skadesreduktion Ud over denne metodiske tilgang har Point Break også arbejdet ud fra ideerne om skadesreduktion. Dvs. at man ikke nødvendigvis har et egentligt ohør med rusmidlerne som det eneste eller rimære mål, men også kan arbejde med mål omkring at begrænse indtag af rusmidlerne, have en mere hensigtsmæssig adfærd omkring rusmidlerne og være bevidst om sine egne mål i forhold til rusmidler og andre forhold. At arbejde ud fra dette rinci betyder også, at man acceterer, at de unge i erioder har et brug af rusmidler, også selv om de er i behandling. Helhedsorienteret Point Break arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang til den unges situation. Dermed følger rojektet anbefalinger, som bl.a. Amtsrådsforeningen har ostillet for god behandling af unge med rusmiddelbrug (2003), og til den tilgang som man har i Ungehuset i Brøndby. Tilgangen betyder også, at man lægger vægten å den unges fortælling om rusmidlernes betydning i vedkommendes liv, snarere end å det ersektiv eller ofattelse af rusmidlerne man måtte have som forældre, sagsbehandler, ædagog eller andre betydningsfulde voksne rundt om den unge. Tilgangen indebærer også en åbenhed overfor den unges rioriteter og interesser. Endelig har Point Break også rod i en misbrugsfaglighed, hvor man ud over åbenhed også vægter en undersøgende og systematisk afdækning af den unges situation, inklusiv rusmiddelbrug og fungerer som faglig mod- og medsiller, når den unge skal begynde at arbejde med sine roblemer. Anonymitet og frivillighed Selv om Point Break har været forankret i Ungehuset og dermed i et kommunalt tilbud, har det også været vigtigt for rojektet med en vis uafhængighed af Ungehuset. Dette for at sikre, at de unge olever at kunne henvende sig med sørgsmål og roblemer omkring rusmidler uden, at det nødvendigvis kommer deres sagsbehandler for øre. Point Break arbejder derfor også langt hen ad vejen med anonymitet, særligt i forhold 35

37 KAPITEL 3 RÅDGIVNINGS- OG BEHANDLINGS- TILTAGENE I POINT BREAK til rådgivningsindsatsen. Anonymiteten bliver særligt vigtig, når man som Point Break bevæger sig å tværs af forskellige institutioner og derfor møder de unge i forskellige situationer. Ligeledes er rojektet et frivilligt tilbud til de unge. Den unges udgangsunkt Udover ovenstående, grundlæggende tilgang til misbrugsarbejdet med de unge har rojektet forsøgt at fastlægge et klart udgangsunkt i arbejdet med den unge hvor er vedkommende selv henne, og hvad er det, som vedkommende ønsker hjæl til? Man har også arbejdet med et langt tidsersektiv i erkendelsen af, at varige ændringer i den unges liv tager tid at få motiveret den unge til og tager tid at gennemføre. I dette lange tidsersektiv har det også været vigtigt at kunne rumme den unges ambivalens og tvivl i forhold til at ændre rusmiddelbruget samt at arbejde med den unges motivation for ændringer. Erfaringen fra arbejdet med unge viser også, at det er vigtigt at arbejde med de unges bevidsthed om forandringsrocesserne, og den modstand der kan være i forandringsrocesserne. Med denne tilgang har det også været vigtigt, at rojektet har fremstået som et troværdigt tilbud til de unge. Man har derfor rioriteret, at gruetilbuddet og rådgivningstilbuddet fortsatte som aftalt å trods af erioder med beskedent fremmøde for at signalere til de unge, at tilbuddet var der, når de havde brug for det. Det ersonlige rusmiddelrinci Endelig arbejdede man i Point Break med det man kan kalde det ersonlige rusmiddelrinci, som er insireret af den kognitive tilgang. Det ersonlige rusmiddelrinci er en kortlægning af, i hvilke situationer man tyisk misbruger, hvilke faresignaler der er, hvilke alternative handlestrategier man kan anvende i stedet for at misbruge m.m. I formuleringen af, hvilke mål og strategier man arbejder hen i mod, har man også ositiv erfaring med at målene skal være secifikke, målbare, accetable, realistiske og tidsbestemte (kaldet SMARTe mål) (se også bilag 2). 3.4 Rådgivning og behandling Hashgrue Det første tiltag i Point Break var et grueforløb for unge under 18 år med et stort hashmisbrug og massive adfærdsroblemer. De fleste af disse unge havde også en sykiatrisk diagnose. Til dette behandlingstiltag blev der udviklet en manual, som er vedlagt denne raort som bilag 1. Fra 36

38 rojektets side understreges det, at manualen skal ses som insiration for et gruetilbud. Erfaringerne fra dette grueforløb eger å, at gruen ikke var forberedt godt nok å, hvad grueforløbets formål var, og at ofølgningen efter gruen heller ikke var god nok. Det er vigtigt at være omærksom å disse forhold før og efter selve grueforløbet, når gruebehandling lanlægges. En anden erfaring var, at det var svært at udføre behandling i grue, fordi den grue af unge, man kunne samle til grue, var for uensartet. Unge, der havde brug for gruebehandling, blev derfor efterfølgende for det meste henvist videre til Rusnavigatørerne, og dermed kom de individuelle rådgivnings- og behandlingssamtaler til at fylde relativt meget i Point Break. De efterfølgende afsnit giver et hurtigt overblik over indholdet af disse samtaler, mens bilag 2 rummer en mere udførlig beskrivelse af elementerne i disse samtaler. Åben rådgivning Som nævnt indledningsvis blev der etableret ugentlig rådgivning i Ungehuset og å 10. klassesskolen. Dette tilbud fungerede dels som rådgivning og dels som egentlig behandling. I lanlægningen af disse tilbud vægtede rojektet åbenhed og anonymitet højt. Dette for at gøre tilbuddet så tilgængeligt for de unge. Ligeledes arbejdede rojektet ud fra den ide, at intet roblem var for stort eller for lille for de unge, eller deres årørende at henvende sig med. Projektet erfarede, at det åbne tilbud betød, at unge, som ingen mente havde stofroblemer, indimellem osøgte behandling med relativt alvorlige roblemer omkring stoffer. Samtalerne mellem rojektmedarbejderen og målgruen havde forskellige form og indhold alt efter den unges behov. Der var således samtaler, der fokuserede å faktuel viden om stofferne, samtaler der handlede om nedtraning og afgiftning, afklarende samtaler i forhold til den unges behandlingsbehov, motiverende samtaler i forhold til senere behandling, samtaler der fokuserede å at vedligeholde de resultater, som den unge havde onået med hensyn til at begrænse eller ohøre med stofferne og tilbagefaldsforebyggende samtaler. Ind i mellem kunne rådgivningen også have form af mæglingssamtaler mellem den unge og dennes forældre. Projektet fandt også, at det var meget vigtigt, at den åbne rådgivning var et stabilt og kontinuerligt tilbud. Når den unge endelig havde fået taget mod til sig til at osøge rojektet i den åbne rådgivning, var det vigtigt, at rojektet også var til stede som lovet. For de unge, hvor misbruget 37

39 KAPITEL 3 RÅDGIVNINGS- OG BEHANDLINGS- TILTAGENE I POINT BREAK ikke var et meget synligt roblem, tog det ofte lang tid, før de unge selv osøgte rojektet. 3.5 Olæg å skolerne Viden og kendskab I løbet af Point Breaks forløb viste det sig, at olæg å skolerne var et vigtigt element. Dels var det et behov for at give de unge noget konkret viden om stofferne og brug af disse og konsekvenserne ved et brug og misbrug. Og dels betød olæggene, at de unge lærte misbrugsbehandlerne at kende. Dette betød, at barrieren for at osøge rådgivning og evt. behandling blev væsentligt mindre for de unge, som havde brug for dette. Da olæggene å skolerne har haft en vigtig indslusende effekt til rojektet, er det også vigtigt, at olæggene løbende bliver gentaget, således at nye elever kan få kendskab til tilbuddet og til behandlerne. Tilgængelighed for andre rofessionelle Olæggene å skolerne var dog også vigtige i forhold til at gøre rojektet kendt og tilgængeligt for lærere og vejledere å skolen. Dette, sammen med den fysiske tilstedeværelse af rådgivningstilbud, var med til at gøre det muligt for andre rofessionelle at osøge viden og vejledning. Det betød, at olæggene å skolerne, udover at have en værdi for eleverne, også havde en værdi i forhold til at støtte muligheden for, at andre kan lave en tidlig osoring af unge med misbrugsroblemer. Skole som ramme Projektet erfarede, at der var nogle fordele ved at have stof-undervisning i skolerne. Da eleverne havde mødeligt å skolerne, havde de også mødeligt, når undervisningen ind i mellem handlede om stoffer og misbrug. Projektet fik å den måde større dele af en ungdomsårgang i tale. Forberedelse og tilasning I forhold til de enkelte olæg olevede rojektet, at det var meget vigtigt at kunne tilasse olæggene til målgruen. Nogle gruer af unge kunne godt få udbytte af et struktureret olæg, andre havde brug for forskellige ædagogiske og didaktiske virkemidler for at kunne holde koncentrationen og få noget ud af olæggene. Værktøjskassen Projektet valgte helt konkret at have en værktøjskasse, som blev brugt ved 38

40 olæggene. Denne indeholdt en række elementer, som kunne bruges ved olæggene. De efterfølgende afsnit ræsenterer i kort form indholdet i værktøjskassen bilag 3 giver en mere omfattende beskrivelse af de enkelte metoder. Værktøjskassen havde yderligere den fordel, at den signalerede, at man havde forberedt sig å olægget, og for olægsholderen, at der blev sat fokus å formidlingen. Kujonhatten Værktøjskassen indeholdt dels rojektets oslag, igen for at sikre genkendelighed. Derudover brugte rojektet det, som de kaldte kujonhatten. Ideen med kujonhatten er, at man å små kort kan skrive sørgsmål, som man ikke selv har lyst til at stille. Disse sørgsmål lægger man så i hatten, der vandrer rundt blandt de unge, og olægsholderne kan så ind imellem trække et kort med et sørgsmål å. Sørgsmål blev ofte trukket o ad hatten, når der var en ause eller død situation i olæg og debat. Tiskuon om hash Et andet værktøj i kassen var sundhedsstyrelsens tiskuon om hash. Ideen er, at man kan teste sin viden om hash. Projektet brugte denne tiskuon ved nogle olæg, men erfarede også, at en del af sørgsmålene var det svært at svare entydigt å. Erfaringen er, at den kræver bogligt stærke og reflekterede elever. Oslag Projektet brugte også at hænge forskellige udsagn o i undervisningslokalet og så bede de unge gå rundt og skrive deres egne kommentarer under udsagnene. Andre gange var det tegneserier om ungdomsliv og stoffer, der blev hængt o å væggene. Disse kunne de unge gå rundt og kigge å, når man havde brug for en ause, og de kunne så danne baggrund for yderligere sørgsmål. Djævlens advokat En sidste øvelse kaldet djævlens advokat var, at dele de unge o i to gruer, hvor den ene grue skulle argumentere for brug af hash og den anden grue skulle argumentere i mod brugen af hash. Denne tilgang har den fordel, at den eksternaliserer overvejelserne omkring brugen af hash. En anden metode med samme formål er, at lade de unge forestille sig, at der er kommet en ny i deres klasse eller deres grue, og lade denne erson have en række holdninger omkring hash og brugen af stoffet. 39

41 KAPITEL 3 RÅDGIVNINGS- OG BEHANDLINGS- TILTAGENE I POINT BREAK 3.6 Øvrige erfaringer i rojektet Også børn I evalueringen af rojektet er der fremkommet en række unkter, som nogle af deltagerne har eget å, at man burde gøre anderledes eller inkludere, hvis rojektet skulle reetableres eller etableres i andet regi. Det første er, at man bør udvide rojektet til også at inddrage børne-forvaltningen i kommunen, således at tilbuddet bliver tilgængeligt for unge under 18 år, og den faglige sarring også bliver tilgængelig for sagsbehandlere til under 18-årige. Dobbelt diagnose Derudover eger litteraturen å, at unge med misbrug er særligt hårdt belastede i forhold til også at have sykiatriske roblemstillinger (Vind & Finke 2006: 29). Dette eger å, at man bør arbejde mere målrettet med at tilbyde sykiatrisk udredning til unge med et hashmisbrug. Det er også vigtigt, fordi misbrugsbehandlerne skal have mulighed for at viderehenvise ved komlicerede sager, der inkluderer sykiatriske roblemstillinger, frem for at skulle strække deres egen faglighed for langt. Stof-olitik Der er også blevet eget å, at det kunne være relevant for Point Break at gå ind i en faglig diskussion med de relevante ungdomstilbud om deres olitik i forhold til stoffer. Mange ungdomstilbud har den regel, at unge med misbrugsroblemer bortvises. Dette gør det vanskeligt for den unge at søge hjæl, og det gør det vanskeligt for medarbejderne omkring den unge at sørge ind til evt. misbrugsroblemer, da en konsekvens af denne viden vil være, at vedkommende må bortvise den unge. I forhold til behandling af den unges stofmisbrug vil det være relevant at kunne fastholde den unge i normale ungdomstilbud så længe som muligt, således at den unge kan bibeholde et netværk, der ikke er domineret af andre med misbrug. Køn Endelig eger medarbejderne i Point Break å, at det er en fordel i et sådan rojekt at være minimum to medarbejdere. Neto fordi kontinuitet og troværdighed er nøgleord, bliver rojektet for sårbart, hvis der kun er en medarbejder. At være minimum to medarbejdere gør det også muligt at have en reræsentant for hvert af de to køn. Det vurderer rojektet 40

42 som vigtigt, fordi stofroblemer tit er forbundet med andre ungdomsroblemer om f.eks. kærester, seksualitet og familie, hvor sørgsmålet om behandlerens køn kan være vigtigt. 3.7 Diskussion af Point Break i forhold til nationale og internationale anbefalinger Nationale anbefalinger Socialministeriet egede i 2005 å følgende rincier for god behandling af unge med misbrug, som behandlingstilbud skal leve o til (Socialministeriet refereret i Vind & Finke 2006: 40): At den unge skal ofattes som først og fremmest ung, og ofte har mange andre roblematikker end misbruget At den unges netværk skal inddrages At man må accetere, at misbruget er meningsfuldt i den unges liv Behandlingstilbuddet skal være synligt, let tilgængeligt og vedvarende Ambulant behandling med tilbud om individuel- og gruebehandling, indeholdende elementer med stofedukation og sykoedukation Kometente og vedholdende voksne At behandlingen kan foregå samtidig med, at den unge fortsat har misbrug At være omærksom å, at den unge er under udvikling Det åeges, at disse rincier bygger å erfaringer snarere end evidens. Helhedsorienteret Kigger man å Point Break i forhold til disse rincier, så lever rojektet i høj grad o til de danske rincier om god behandling. Point Break udgør et tilbud, der sulerer og understøtter en helhedsorienteret tilgang til den unge. Det er et tilbud, der tager den unge seriøs som ung i sine tilbud, sine ædagogiske metoder og i sin lacering. I Point Break er der videre mulighed for at inddrage den unges familie og netværk i form af venner og skolekammerater. Synligt og tilgængeligt Ved sin lacering i de unges nærmiljø, i Ungehuset og å de lokale skoler, lever Point Break i høj grad også o til kravet om, at et tilbud skal være synligt og lettilgængligt. Fordi Point Break i første omgang har haft status 41

43 KAPITEL 3 RÅDGIVNINGS- OG BEHANDLINGS- TILTAGENE I POINT BREAK af et rojekt, har tilbuddet ikke være vedvarende ud over rojekterioden, men som ovenstående afsnit har eget å, så er det en anbefaling, at man reetablerer et tilbud i stil med Point Break, der derefter bør have ermanent karakter. Misbrugets betydning Tilgangen i Point Break til selve misbruget er som beskrevet åben og nysgerrig i forhold til misbrugets betydning for den unge. Ved også at arbejde ud fra skadesreducerende rincier er der i Point Break en åbenhed overfor, at den unge ikke nødvendigvis ønsker at ohøre med sit misbrug, og at behandlingen godt i første omgang kan fokusere å andre behandlingsmål end egentlig stoffrihed. Faglig kometence Endelig ligger der i Point Breaks set-u med en kontakt- og sarringsmulighed til et egentligt misbrugsbehandlingssted en sikring af, at misbrugsbehandlingen er kometent og fagligt odateret. Internationale standarder Som nævnt er disse rincier rimært baseret å erfaring. Skal man have mulighed for at sammenligne med mere videnskabelige undersøgelser, så må man anvende amerikanske undersøgelser. Vind & Finke ræsenterer i deres gennemgang af litteraturen en række delelementer til at vurdere kvaliteten af behandlingen. Disse delelementer er hentet fra Brannigan et al. (Vind & Finke 2007: 41-42). 1. Behandlingsrogrammet bør indeholde en omfattende vurdering af den unge, indeholdende en sykiatrisk, sykologisk og medicinsk udredning, samt udredning af familiefunktionen, af eventuelle indlæringsvanskeligheder og af eventuelt andre væsentlige asekter af den unges liv. 2. Behandlingsrogrammet bør have en helhedsorienteret tilgang, der kan omfatte alle asekter af den unges liv. 3. Den unges familie bør involveres i behandlingsrocessen. 4. Behandlingsrogrammet bør være udviklingsmæssigt assende til målgruen, og aktiviteter og materialer må reflektere de udviklingsmæssige forskelle mellem voksne og unge. 42

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling til borgere med stofmisbrug efter Servicelovens 101.

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Lovgrundlag Behandlingsgaranti Lov om social service 101 og Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Kvalitetstandard. Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

Kvalitetstandard. Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142 Kvalitetstandard Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142 Udkast 27. juni 2019 Ambulant behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 samt Sundhedsloven 142 Formål

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling jf. Serviceloven 101og 101a

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling jf. Serviceloven 101og 101a Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling jf. Serviceloven 101og 101a 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere efter Serviceloven 101. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER Et liv uden styrende rusmidler HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER Behandlingstilbud til unge op til 30 år Novavi Stofrådgivningen Mål og målgruppe Behandlingstilbud til unge op til 30 år Novavi Stofrådgivningen

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for alkoholmisbrug er udarbejdet i henhold til Lov om Social Service, jævnfør 139 i

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4

Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Kapitel 2: Gennemførte forløb på Pensionatet:...4 Kapitel 2.2: Afbrudte forløb på Pensionatet:...5 Kapitel 2.3: Formålet med indskrivningen

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Rusmiddelcenter Middelfart

Rusmiddelcenter Middelfart Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

Mål i rådgivningsforløbet VISOs kursus i at sætte mål, der virker

Mål i rådgivningsforløbet VISOs kursus i at sætte mål, der virker Mål i rådgivningsforløbet VISOs kursus i at sætte mål, der virker Det refleksive loop Vi udvælger og tolker hele tiden, så vi kan reagere på det, vi ser Adfærd ABSTRAKT Udadreagerende Voldsom opførsel

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 14. november 2017 Side 1 af 7 1. Kvalitetsstandardens formål og indhold Kvalitetsstandarden omfatter indsatsen

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?

5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE? Mange organisationer tror, at de skal tage imod alle de frivillige, der kommer til dem. Vi mener, at når du har brugt tid på at finde ud af, hvilke frivilligroller der er behov for, så er det også vigtigt,

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Center for Børn og Unge Ungenetværket Næstved Kommune Farimagsvej 65 4700 Næstved Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Konsulentbistand efter 11.3 kan tilbydes i de tilfælde, hvor det må antages, at

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol, bosat

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR STOFMISBRUG 2017/2018

KVALITETSSTANDARD FOR STOFMISBRUG 2017/2018 17-1-2017 VESTHIMMERLANDS KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR STOFMISBRUG 2017/2018 Indhold Kvalitetsstandard for Stofmisbrug 2017/2018... 2 De overordnede mål, værdier og normer som indsatsen bygger på... 3

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Strategiens overordnede mål Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Visionen fra Strategi for mere sundhed og mindre misbrug: I Odense er der et godt børne- og ungdomsliv uden alkohol og stoffer. Vi

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan 2012-2013 NOTAT Dato: 7. november 2011 Af: Vivian Grønfeldt og Annemette Bundgaard Forslag til

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling

U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling Dorte Sandø Lund & Susanna de Lima Gladsaxe 6. november 2017 UNGDOMSCENTRET, AARHUS KOMMUNE, SKANDERBORGVEJ 156, 8260 VIBY J.

Læs mere

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Tryghed fællesskab læring

Tryghed fællesskab læring Tandslet Friskole september 2017 Antimobbestrategi Den følgende antimobbestrategi er lavet som en følge af et lovkrav om en skriftliggørelse af skolens indsats for arbejdet med trivsel og arbejdet mod

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol- og/eller

Læs mere

Om unge og rusmidler. De unge er mere unge, end misbrugere. For de unge giver brug af rusmidler mening

Om unge og rusmidler. De unge er mere unge, end misbrugere. For de unge giver brug af rusmidler mening Om unge og rusmidl De unge me unge, end misbruge For de unge giv brug af rusmidl mening De unges motivation for ændring altid ambivalent Tab af læringsproces den største genelle risikofaktor Udsatte og

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor

Læs mere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes

Læs mere

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune. Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune. Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling 1 Forord Kvalitetsstandarder for misbrugsområdet handler om den hjælp,

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp

Læs mere