Mellerup frem mod 2015

Transkript

1 Mellerup frem mod 2015 Mål og initiativer Mellerup er en af de mange "levende landsbyer" i Nørhald Kommune. Den er befolket med aktive indbyggere, som er klar til at videreføre og forny traditionerne i byen. Dette dokument rummer et forslag til en landsbystrategi og handlingsplan for Mellerup. Det er blevet til ved tre møder i 2005 og 2006, hvor en række borgere deltog. Opgaven var at gøre sig mere klart, hvad Mellerup-borgerne er stolte over ved byen og omgivelserne. Og at udforme en langsigtet plan for, hvor man gerne ser byen udvikle sig. Mellerup har mange kvaliteter, som er værd at bevare. Samtidig er der brug for, at byen følger med tiden og udvikler sig offensivt. Nedenfor beskrives borgernes forslag til strategier og handlinger. Der er to overordnede strategier: Udvikling af Mellerup som uddannelsesby og forbedring af byens fællesaktiviteter Bevaring og videreudvikling af naturen og bymiljøet I forlængelse af disse strategier er der beskrevet en lang række mere præcise målsætninger, og under dem findes en række konkrete handlinger. Nogle af handlingerne er meget jordnære og kan gennemføres straks. Andre er mere langsigtede og kræver indledende undersøgelser og drøftelser. For hvert forslag beskrives kort, hvad der skal til for at bringe indsatsen fra ide til og nærmere til virkelighed. 1

2 Mål 1: Vi vil bygge videre på Mellerups uddannelsesinstitutioner og skabe nye, spændende tilbud, som er med til at holde liv og arbejdspladser i byen Baggrund: Mellerup er kendetegnet ved at have en solid og helhjertet uddannelsestradition, som mange af indbyggerne lever meget aktivt med i. Der findes efterskole, friskole og skolehjem i byen. Selv om skolesystemerne ofte har været lagt under pres, så har Mellerups skoler vist sig i stand til at forny sig og udvikle sig og fortsat skabe et eksistensgrundlag. Skolerne er vigtige for byen som arbejdspladser og ramme om kulturliv og aktiviteter. Dette vil Mellerup gerne styrke. Følgende projekter kan bidrage til at realisere målsætningen: 1. Golfsport udvikles som omdrejningspunkt for nye oplevelsesorienterede uddannelses- og kursusaktiviteter. Der opfordres til, at der etableres et samarbejde med Efterskolen, Golfklubben og idrætsforeningerne. Der opfordres til, at efterskolen ved besættelse af lærerstillinger søger efter nogen med en golfinteresse. 2. Etablering af højtprofileret børnehave i tilknytning til Friskolen. Børnehaven skal være et tilbud til nye børnefamilier og være en løftestang for tilflytning. Børnehaven skal etableres i forbindelse med friskolen, men være orienteret således, at den sigter mod aktivt at benytte skov og andre naturlige omgivelser. Friskolen og Nørhald Kommune undersøger mulighederne, herunder iværksætter de også en undersøgelse blandt kommende brugere (forældre) om deres forventninger til en børnehaves profil. 3. Udnyttelse af efterskolens kapacitet i skoleferien til aktiviteter, der styrker hele områdets omdømme. Det undersøges, om efterskolen sammen med andre faciliteter i byen kan anvendes til for eksempel internationale musikstævner eller idrætsarrangementer, kulturelle workshops m.v., og om man kan tilbyde skolens overnatningskapacitet til forskellige aktiviteter, som andre er arrangører af. Efterskolen opfordres til at være aktiv sammen med udvalgte foreninger om denne undersøgelse. 4. Udvikling og etablering af et nyt højskolekoncept. Højskolebevægelsen er stadig levende, men den står over for at forny sig. Der nedsættes en bred arbejdsgruppe med deltagelse af uddannelseskyndige uden for Mellerup, som kan undersøge mulighederne for et nyt højskolekoncept i forlængelse af og i forbindelse med efterskolen. Projektet skal være langsigtet, og der sigtes på at finde frem til et virkeligt fornyende koncept, eventuelt med et internationalt tilsnit. Gruppen undersøger også lokaliseringsmuligheder. 5. Skolehjemmets ledelse og evt. personale opfordres til at engagere sig i Mellerups udviklingsarbejde, blandt andet fordi hjemmet udgør en vigtig arbejdsplads i byen. Der sigtes mod en bedre udnyttelse af byens ressourcer og kvaliteter, for eksempel idrætsfaciliteter. 2

3 Mål 2: Vi vil styrke byservicen Baggrund: Mellerup er for lille til at have en bred vifte af servicetilbud. Men for stor til ikke at have noget overhovedet. Der er grund til at arbejde på at styrke tilbuddene i byen, men det er også nødvendigt at tænke helt alternativt for at sikre, at tilbuddene er økonomisk bæredygtige. Følgende projekter kan bidrage til at styrke byservicen i Mellerup: 6. Styrke befolkningens indkøbsmuligheder. Man kan undersøge følgende typer af aktiviteter nærmere. A) Modernisering og videreudvikling af vareudbringning fra Brugs/købmænd i nabobyerne. B) Ugentlige ture for pensionister til et af egnens supermarkeder, organiseret af indehaveren af butikken. C) Undersøgelse af, om et kendt "købmandskiosk-koncept" kunne anvendes i Mellerup, og vilkårene for etablering. D) Etablering af gårdbutik med udvidet sortiment. En gruppe med repræsentation fra borgere og evt. kommune nedsættes til at gennemarbejde potentialerne og se på realismen i disse og eventuelle andre muligheder. 7. Udvide den kollektive trafikbetjening af Mellerup gennem egentlig bybusservice, en telebusordning eller/og koordinering med skolebus. Bylauget og Nørhald Kommune drøfter og bringer forslag til ændringer frem til Ny Randers Kommune. Bylauget undersøger også, om der kunne være andre, privat organiserede køreordninger, som er realistiske. 8. Gøre området omkring færgecafeen mere attraktivt og multifunktionelt. Etablere offentlige toiletfaciliteter, således at man får reelle muligheder for at anvende området til arrangementer m.v. Oprydning omkring færgestedet, og forbedring af belægningen på molehovedet. Bylauget gennemgår området sammen med kommunen og forpagteren og planlægger indsatsen allerede i Undersøge muligheder for en lille badestrand og sted, hvor man kan søsætte og ophale kanoer og kajakker. Skabe faciliteter for både foreningsbaseret og ikke-foreningsbaseret vandsport, badning mv. En gruppe bestående af repræsentanter fra idrætsforening, bådelaug og kommune gennemgår mulighederne, herunder også omkring parkering, og foreslår løsninger med henblik på en iværksættelse i 2006 eller Styrke informationsniveauet gennem en aktiv informationspolitik om livet i byen. Bylauget har en Internetside, som dog er meget passiv. Der udpeges en hjemmesidebestyrer, som kan gøre siden mere aktiv, herunder information om begivenheder, men også fotos m.v. Resultaterne af fortælleværksteder og fotodokumentation fra byen lægges også på hjemmesiden, således at hjemmesiden bliver en aktiv kobling mellem historie og nutid. Der tilbydes en -baseret nyhedsservice til byens borgere. 11. Kommunen og Bylauget retter henvendelse til et byinventarfirma omkring mulighederne for at udvikle en elektronisk plakatsøjle/informationsstander, som egner sig til en landsby. Projektet bør knyttes til Bylaugets hjemmeside, og drives sammen med denne. 3

4 Mål 3: Vi vil videreføre og styrke foreningslivet Baggrund. Mellerup har allerede et langt mere livligt og mangesidet foreningsliv end andre byer af samme størrelse. Men der er fortsat brug for at sikre og arbejde på, at aktiviteterne inden for idræt og kultur fortsat moderniseres og udvikles, således at de tilpasses til Mellerupborgernes behov. Det er en løbende proces. Følgende aktiviteter forestår: 12. Gennemføre en spørgeundersøgelse om, hvad indbyggerne især de unge og de nye indbyggere, gerne ser i fremtiden for aktiviteter i byen i og uden for foreningslivet. Undersøgelsen skal også kortlægge indbyggernes adgang til og Internet. Bylauget tager initiativ hertil, men kan inddrage andre, for eksempel studerende. Undersøgelsen kan koordineres med andre spørgeskemaundersøgelser. 13. Genoplive og videreudvikle ungdomsaktiviteter i bådelauget. Der er midler i bådelauget til dette formål, og bådelauget kan selv sætte det i gang, evt. sammen med kommende sejleres forældre eller med skolerne. 14. Etablere en "Mellerup Golfklub", som en interesseforening el.lign. under den officielle golfklub. Denne forening skal arbejde på at rekruttere aktive golfspillere og arbejde på at sikre gode og interessante stiforløb fra Mellerup og over til Golfbanen. Medlemmer af golfklubben etablerer en gruppe til at udmønte ideen i praksis. 15. Skabe overblik over faciliteterne inden for kultur- og fritidsområdet og fremme, at folk bruger dem. Kommunikere dette til byens nye indbyggere, herunder udarbejde og udsende samlede oversigter over, hvad man har i byen. Det er Bylaugets opgave, og hjemmesiden kan blive vigtigt redskab. 16. Skabe flere og mere varierede musikbegivenheder og markedsføre dem bredere. Teaterforeningen kan være initiativtager hertil. 17. Skabe folkelige begivenheder som for eksempel markedsdage, fjorddage, fælles vandreture osv. Bylauget nedsætter et aktivitetsudvalg, som planlægger aktiviteter og udsender aktivitetskalender, både på papir og Internet. 18. Overveje brugen af grusgraven i fremtiden til nye former for sportsaktiviteter. Grusgraven anvendes til gokart-kørsel. Man kan overveje, om der kan kombineres eller erstattes med andre aktiviteter. Dette er et mere langsigtet arbejde. 19. Det undersøges, om man kan udbygge aktiviteterne for de ældre, fx seniorklubaktiviteter. Det undersøges, om nogle af aftenskolens aktiviteter kan henlægges til Mellerup. 4

5 Mål 4. Vi vil udnytte de enestående naturomgivelser meget bedre Baggrund. Mellerup ligger i et meget varieret og interessant landskab. Mange af byens indbyggere og besøgende bruger det aktivt til spadsereture, cykling m.v. Landskabet er imidlertid en biologisk organisme, som ændrer sig hele tiden. Ændringer i lovgivning og landbrugets strukturer er med til at forandre landskabets udseende. 20. Borgerne ønsker, at de åbne arealer langs fjorden bevares som et vigtigt kulturlandskab, og at det sikres, at arealerne ikke beplantes/springer i skov. Borgerne ønsker også, at skov, hegn og anden høj beplantning begrænses til områder, hvor de ikke tager udsigter og forstyrrer vigtige landskabelige fixpunkter. Kommunen opfordres til at arbejde med at "overvåge" landskabets udvikling, blandt andet gennem elektroniske landskabsmodeller, som illustrerer konsekvenserne af skovrejsning, ændret mark- og anden anvendelse mv. Landskabsmodellerne skal være offentligt tilgængelige på kommunens eller bylaugets hjemmeside. 21. Borgerne i Mellerup ser gerne en yderligere skovrejsning, især vest for byen. Men man vil gerne udvide og finjustere amtets kriterier, således at skovrejsning også kommer til at respektere og understøtte historiske spor i landskabet. Der er opfordring til Ny Randers Kommune om at påtage sig et udviklingsprojekt inden for dette område. 22. Landskabet er en vigtig begrundelse for at flytte til byen, og det skal indgå i markedsføringen på langt mere offensive og kreative måder. En gruppe under bylauget kan arbejde sammen med ejendomsmæglere herom. 23. Branddamsområdet er under renovation, og herfra skal etableres stier, og således at der skabes bedre muligheder for til fods at komme på tværs i byen og videre ud i landskabet. Kommune og grundejere forhandler om forløbet og etableringen af stiforbindelserne, deres vedligeholdelse og deres udstyr, herunder eventuelle små broer, så man kan komme tørskoet rundt. 24. Der kan gøres mere for at formidle landskabets kendetegn og kvaliteter. Kommunen opfordres til at vedligeholde og forny tavler og at udgive foldere. En gruppe etableret af bylauget søger at få et samarbejde med Støvringgårdskovene om en bedre formidling og flere stier. Formidlingen af naturressourcerne skal være sammenhængende og omfatte hele området. Det skal undersøges, om for eksempel Skov- og Naturstyrelsen eller naturfredningsforeningen har mulighed for at gå ind i naturformidlingen i området. Der skal også arbejdes med at finde en effektiv metode til at distribuere kort, brochurer m.v. til lokale og til besøgende i området. 25. Efter fortælleværksteder udmøntes steder i landskabet, som er bærere af interessante historier. Folk, der har været aktive i fortælleværkstederne, opfordres til at give udvalgte steder "liv" med deres fortællinger. Der udarbejdes nedslagspunkter på hjemmesiden om dette, og fortællingerne kan indgå i pjecer og turguides. 5

6 26. Der skal arbejdes videre med at skabe stiforbindelser (herunder Spor i Landskabet), således at adgangen til landskabet stadig forbedres. Der søges sikret en konstruktiv dialog med grundejerne, således at borgerne under respekt for den private ejendomsret kan færdes i naturen. Man kan udarbejde et "adfærdskodex". 6

7 Mål 5: Vil vil integrere nye indbyggere i Mellerup hurtigt Baggrund: Der er planlagt en relativt massiv byudvikling i Mellerup over de kommende år. Således vil der blive opført i størrelsesordenen 50 nye parcelhuse inden for den nærmeste tid. Der vil sandsynligvis komme flere børn og unge i byen som følge af den udbygning. Hvordan kan man hurtigere "integrere" nye indbyggere i byen og få dem med i aktiviteterne? 27. Borgerne opfordrer til en udvikling, som er langsom nok til at sikre, at der kan ske en god integration, men samtidig hurtig nok til, at en befolkningstilvækst kan komme skole og børnehave til gode. Kommunens udbygningsplaner skal sikre denne balancegang. 28. Synspunktet er, at integration af nye indbyggere bedst sker ved at invitere dem med i byens aktiviteter. Foreningslivets tilbud er derfor den vigtigste løftestang, og foreningerne skal være aktive i rekrutteringsarbejdet. Borgerforeningens opfordres til at arbejde videre med velkomstgruppen og eventuelt at supplere med andre udvalgte foreningsrepræsentanter. 29. Der opfordres til et "åbent hus" i forbindelse med markedsføringen af de nye byggegrunde. Repræsentanter fra bylaug og/eller foreninger inviteres til at fortælle om byens liv og dens tilbud. 30. Bylauget sætter et arbejde i gang for at "brande" Mellerup. Der efterlyses udsagn og "slogans", som rammer tonen i Mellerups liv. Og som kan bruges i mange sammenhænge. Et godt slogan eller nogle rammende ord skal kunne genbruges i forbindelse med markedsføring af byen, ved begivenheder mv. 7

8 Mål 6. Vi vil sikre, at vi kan bevare attraktive bymiljøer i Mellerup og udvikle dem i tidens ånd Baggrund: I Mellerup er det de mange gamle huse langs Amtsvejen, Friheden og Støvringgårdvej, der giver Mellerup identitet og fortæller historier fra livets gang i Mellerup gennem mere end 100 år. Det er en vigtig del af kulturarven, som Mellerups indbyggere kan være stolte af og arbejde på at bevare. Der er et ønske om, at de bevaringsværdige bygninger og steder i Mellerup bevares for eftertiden og bedre markere særlige bygninger. 31. Der udarbejdes en beskrivende, levende og modereret lokalplan for Mellerup. Lokalplanen skal beskrive, hvad der især er vigtigt at bevare i Mellerup, og den skal anbefale grundejere og andre, hvordan man bedst vedligeholder og forbedrer ejendommes attraktivitet og værdi. Arbejdet med at fotografere og kortlægge de enkelte huses historie og bevaringsværdi fortsættes, og det indgår som baggrundsmateriale. Materialet offentliggøres særskilt på Internettet og som en trykt publikation. 32. Menighedsrådene og skolebestyrelserne opfordres til at have øje for muligheder for at skabe mere rum ved kirkerne og skolerne og fremhæve bygningernes betydning. 33. Bylauget nedsætter en "bevaringsundergruppe", som tager initiativ til at invitere en stendige-kyndig til byen til at fortælle om, hvordan man anlægger og vedligeholder stendiger. Bylauget laver en liste over, hvor man kan få fat i sten til stendiger. 34. Bevaringsgruppen tager også initiativ til andre arrangementer om bygningskultur, historiske haver eller andre emner, der interesserer Mellerupborgerne. 8

9 Mål 7. Vi vil sikre, at nybygninger opføres i harmoni med det bestående, men samtidig også gerne i en arkitektur, der repræsenterer tiden Baggrund. Det er naturligt, at nye bygninger får et mere moderne præg. Der er dog mange typer af huse på markedet, og det kan give et nyt område et meget uharmonisk præg. Det vil Mellerupborgerne gerne undgå. 35. Nye byggemodninger opdeles således, at der er områder til henholdsvis murstenshuse og træhuse. Der lægges bestemmelser ind, så husenes arkitektur tilsammen giver et attraktivt udseende i området, uden at spillerummet bliver for snævert for den enkelte grundejer. Der skal være mulighed for eksperimenterende boligbebyggelse. Ved nybygninger skal det sikres, at bebyggelsen tilpasses området og terrænet. Kommunens sagsbehandling opfordres til at tage hensyn til Mellerups særlig kvaliteter og rådgive bygherrerne. 36. Det foreslås, at der på lidt længere sigt laves en skovbyggemodning ved Støvringgårdvej i Støvringgårdskoven, i det område nærmest Mellerup, hvor der har været stormfald af træer. Bebyggelsen skal opføres, så området fremstår som en skovbebyggelse. Bebyggelsen skal opføres som skovhuse af træ. 37. Det foreslås at der fortsættes med byggemodning nord for lokalplan 76 med adgang fra Holkvej. 9

10 Mål 8. Vi vil forbedre sikkerheden på vejene og samtidig gøre vej- og stiforløb smukkere Baggrund. Der køres for hurtigt i Mellerup. Det giver en farlig skolevej for børnene. Det er også med til at gøre ejendommene, der ligger tæt på vejene, mindre attraktive end de kunne være. 38. Kommunen udarbejder en skitse til, hvor man kan forbedre de trafikale forhold for de kørende og gående i Mellerup og lægger op til en snarlig igangsætning af forbedringer. 39. Der anlægges en modificeret rundkørsel ud for den gamle brugs i krydset Amtsvejen/ Bavnevej. Det sikres, at udformningen tilgodeser behovet for kørsel med landbrugsmaskiner, bådtrailere m.v. 40. I forbindelse med en ny udstykning på nordsiden af Amtsvejen anlægges en kanalisering med en mindre helle som dels vil sænke hastigheden, men også sikre krydsning af vejen for fodgængere. 41. Der etableres en stiforbindelse fra den vestlige del af ny udstykning til Amtsvejen, hvorfra Amtsvejen kan krydses til Birkevej, med videre adgang til områdets interne stier. 42. Fodgængerne skal have bedre vilkår, og de skal oplyses bedre om, hvilke ruter de bedst kan tage. Fodgængere bør ikke benytte indersiden af vejen ved Brugsen. Der anlægges ikke fortov langs Amtsvejen, men der skal være alternative muligheder. Stierne skal gøres handicapvenlige, hvor det er muligt. 43. På sigt anlægges en omfartsvej nord om Mellerup fra Holkvej - Bavnevej - Åstrupvej til Amtsvejen 10