Er et rigtigt godt emne og dermed et oplagt tema for Nakorsanut. Som vi så lige passende lader udkomme op til Nuna med 2010.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er et rigtigt godt emne og dermed et oplagt tema for Nakorsanut. Som vi så lige passende lader udkomme op til Nuna med 2010."

Transkript

1 Nakorsanut Meddelelser fra Grønlands Lægekredsforening Nummer Årgang TEMA: Sundhedsvidenskabelig forskning i Grønland Forskning i Grønland, udviklingen gennem det sidste årti, side 3 Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, side 6 Nuna Med konferencernes historie, side 7 Grønlandsmedicinsk selskab, side 8 Grønlandsforskning på Statens Institut for Folkesundhed, side 10 Grønlands Institut for Sundhedsforskning, side 12 Sundhedsvidenskabelig Grønlandsforskning på Statens Serum Institut, side 14 Center for Arktisk Miljømedicin (CAM) ved Aarhus Universitet, side 16 Projekt Aalborg-Grønland retur, side 18 Landslægeembedet - Overvågning og sundhedsdata, side 20 Bachelor- og ph.d. uddannelse samt spirende forskning ved Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/Institut for Sygepleje og Sundhedsforskning, side 21 Forskning og Sundhedsvæsenet i Grønland, side 22 Inuulluataarneq, side 23 Oversigt over Ph.d. studerende ved dialogseminaret, Nuuk februar 2010, side 24 Arktiske forskningsnetværk, side 26

2 Nakorsanut Lægeklinikken Box Nuuk Fax: Sundhedsvidenskabelig forskning i Grønland Sundhedsvidenskabelig forskning i Grønland Temaredaktør: Gert Mulvad og Thomas Stensgaard Redaktion: Thomas Stensgaard, (Ansvh.) Lay-out: Tegnestuen Tita Oplag: Tryk: Nuuk Offset Aps Nuuk ISSN Nøgletitel: Nakorsanut Udgivet af Grønlands Lægekredsforening Bladet kan på et tidspunkt læses på foreningens hjemmeside: Forside: Torben Cordtz Foto: Lisbeth Lyager Grønlands Lægekredsforenings bestyrelse: Jesper Olesen - Formand, Folmer Lynggaard Næstformand, Michael Bakkegaard Kasserer, Rasmus Gaarde Madsen Sekretær, Lars Vindfeldt - Menigt medlem, Jacob Kanstrup - Menigt medlem, Nakorsanut skal tjene til oplysning, reflektion og debat. Vi prøver - hvis vi opdager det - at begrænse de værste udslag af paranoia, polarkuller og usaglighed. Under alle omstændigheder: artikler i Nakorsanut udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger. Er et rigtigt godt emne og dermed et oplagt tema for Nakorsanut. Som vi så lige passende lader udkomme op til Nuna med Ambitionen med dette nummer er at få beskrevet noget historik, så begyndere inden for området kan få en fornemmelse af, hvordan det startede. Dog med det forbehold, at vi har været egocentrerede nok til at fokusere på den del af historien, som vi selv har været en del af. Nummeret er således ikke noget forsøg på at skrive historien om den sundhedsvidenskabelige forskning i Grønland. Det har også været vores ambition at få givet et overblik over, hvor den forskning foregår og på den måde få præsenteret en række institutioner og deres forskningsaktiviteter. Og endelig har vi også fundet det relevant at få sat nogle navne på, så man kan få en fornemmelse af, ikke bare hvor man skal henvende sig, men også til hvem, hvis man skulle være interesseret i at vide mere. Ja vi har sågar ladet billedsiden dominere af personbilleder, så man også kan se, hvordan sådan nogle grønlandsforskere ser ud - variationen er stor, må man sige. Desværre er der ikke så mange fra kredsen, som er ivrige fotografer, og enkelte flittige forskere er det; de sidstnævnte er så ikke rigtigt til at finde på billederne, da de har placeret sig bag kameraet. Der skal ikke lægges nogen form for dagsorden i, hvem der har fundet vej til billedsiderne - bortset fra at de to redaktører naturligvis har fundet det rimeligt at få sine egne kontrafejer med. Spøg til side. Redaktørene har foretaget nogle valg, hvilket afspejles i, hvem vi har bedt skrive til nummeret og hvad vi har bedt dem skrive om. Et af vore valg har været ikke at gå for langt bag ud i historien, men derimod forsøge at holde fokus på de sidste år og ikke mindst nutiden. Derned håber vi, at der bliver skabt så megen interesse og nysgerrighed, så nummeret også kommer til at pege ud fremtiden; ikke med et bud på, hvad den skal indeholde, men som et incitament til, at nogen tager hul på den. God fornøjelse -både med læsningen og med Nuna Med Thomas Stensgaard 2

3 Forskning i Grønland, udviklingen gennem det sidste årti Der er en lang tradition for sundhedsvidenskabelig forskning i eller vedrørende sundhedsforhold i Grønland. Forskningen foregår i Grønland inden for sundhedsvæsnet på Dronning Ingrids Hospital (DIH) og Lægeklinikken i Nuuk samt på sygehusene langs kysten. Lægerne i sundhedsvæsnet på Dronning Ingrids Hospital og Lægeklinikken i Nuuk samt flere af kystens sundhedscentre har igangsat og deltager i en række forskningsprojekter både nationalt og internationalt. De fleste sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter indgår i internatio nale forskningsnetværk. I de senere år har sygeplejersker og jordmødre opstartet forskningsuddannelser og forskningsprojekter, specielt inden for public health og sundhedstjeneste forskning. Etablering af sygeplejerskeuddannelsen som Bachelor uddannelse har sat skub i sygeplejerskeforskningen. Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd blev etableret i 1996 med opgaver omkring forskningsstrategi, rådgivning samt uddeling af Sundhedsdepartementets forsk ningspulje efter ansøgning. Rådet udarbejder hvert 4. år en sundhedsvidenskabelig forskningsstrategi. Forskningsrådet er repræsenteret i Det Videnskabs Etiske Udvalg. På Landslægens hjemmeside kan godkendte projekter ses. Det Internationale Polarår havde også sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med Grønlandsk deltagelse. De fleste projekter blev samlet i Health Cluster: Arctic Human Health Initiative, med tema omkring seksuel overførbare sygdomme og etablering af netværk omkring infektionssygdomme i Grønland. Inuit Cohorte Projekt, International Arctic Surveillance Project (infektionsovervågning og forskning i arktisk) og AMAP Human Health Program kørte også i løbet af det internationale Polarår. Aktiviteterne inden for Arktisk Medicinsk Forskning indgår i internationale netværk. International Union of Circumpolar Health (IUCH), programmer under Arktisk Råd som Human Health under AMAP, International Circumpolar Surveillance. Inuit Cohorte Projektet og Inuendo samt nye miljmedicinske projekter er eksempler på internationale netværk, hvor grønlandske forskere indgår. International Network for Circumpolar Health Research 3

4 som har tilknyttet forskere fra alle 8 arktiske lande, har også Grønlandsk deltagelse. Arktisk Råd etablerede i 2009 Arctic Human Health Expert til rådgivning omkring Arktisk Medicin. Som første aktivitet afholdtes konference i selvmordsforebyggelse Hope and Resilience De store forskningstemaer beskrevet omkring 2007 Folkesundhedsprogrammet. Planlagt i Direktoratet - nu Departementet - med en evalueringsgruppe, der benytter forskningsmetoder til den løbende evaluering af programmet. Infektionssygdomme, Smitsomme sygdomme. Gennem to PhD stipendier følges de smitsomme sygdomme, Tuberkulose og HIV. Der er foretaget befolkningsundersøgelser i øst- og sydgrønland i forhold til Tuberkulose. Mhp HIV følges de syge og smittevejene. Omkring seksuel overførte sygdomme er der indledt et internationalt samarbejde. Smitsomme sygdomme hos børn i luftvejene og øreflod er fulgt med befolkningsundersøgelser i Midtgrønland. Embedslægeinstitutionen, DIH, Kystledelsen og Statens Serum Institut planlægger denne forskningsindsats. Livsstilssygdomme. Den store inuit befolkningsundersøgelse som sætter fokus på diabetes, hjertesygdomme samt ændret livsstil udføres i et samarbejde mellem DS og Statens Institut for Folkesundhed. Nu undersøges i U pernaviks bygder. Denne undersøgelse gennemføres også som en opfølgning på tidligere befolkningsundersøgelse om velvære og sundhed. Gravide, børn og unge. Master studerende på Nordisk Helseskole i Gøteborg har arbejdet med forskning omkring trivsel og sundhed for gravide, børn og unge. Dette arbejde fortsætter i PhD opgaver i samarbejde med Helseskolen, Statens Institut for Folkesundhed og MIPI (som laver registrering og selvstændig forskning på område) Det er et prioriteret område for Grønlands Forsknings råd. Miljømedicin. Center for Arktisk Miljømedicin har i mange år løbende lavet miljømedicinsk overvågning og forskning. Centeret holder til på Aarhus Universitet, med afdeling i Nuuk. Der samarbejdes med Statens Institut for Folkesundhed. Miljømedicinen omhandler forurening og kost samt levevis. Grønlands Ernæringsråd varetager i samarbejde med institutterne den løbende vurdering og oplysning. Sygdomsforskning. Forskningsrådet i Grønland støtter også sygdomsforskning omkring en række sygdomme, som arvelige sygdomme, kræft, hjerneblødninger, øjenog øresygdomme, luftvejssygdomme, stofskiftesygdomme mm. Selvmordsforskning har også gennem årene haft høj prioritet. Nunamed. Hvert 3. år afholdes den store sundhedskonference i Nuuk hvor grønlandske sundhedsforskningsresultater præsenteres, deltagerantal har de senere gange ligget omkring 230. Ligeledes afholder Grønlandsmedicinsk Selskab 4. årlige møder i Grønland og Danmark. I de sidste år er der tilkommet yderligere PhD stipendier med nye forsknings-temaer, bla gennem KVUGs samfinansierede PhD stipendier og forskningspulje. (Se oversigten over PhD studerende og de nye forskningstemaer) Ved de sidste 2 Internationale Circumpolar Health konferencer har mere end 10 deltagere fra Grønland præsenteret forskningsprojekter. En udvikling der placerer sundhedsforskningen som en naturlig del af sundhedsvæsenet. Grønlands eget institut for sundhedsforskning er nu startet: Greenland Institute for Circumpolar Health Research. Der gennemføres meget forskning i vores sundhed, men ofte er det forskere fra Danmark og udlandet, der primært står for forskningen. Det er derfor vigtigt at sikre, at resultaterne af forskningen også kommer Grønlands egne borgere til gode. Og at de erfaringer, der indhentes, deles med sundhedspersonale og forskere her i landet. Det er også vigtigt at der etableres en forskningsplatform hvor forskere kan henvende sig og indgå samarbejdsaftaler. Forskere udefra kan efter aftale få arbejdsplads på insti- 4

5 tuttet, og det er tanken på længere sigt at skabe et forsknings- og undervisningsmiljø, hvor forskere og ph.d. studerende kan nyde godt af kollegaers erfaringer samt bidrage til undervisning inden for deres fagområde, samt opbygning af PhD netværk. Instituttet har etableret en hjemmeside, afholdt det første forskningskursus og bidrager til forberedelse af den kommende Nuna Med konference i Nuuk. Instituttet er desuden medudgiver af International Journal of Circumpolar Health. Instituttet knyttes også til Forskningstræning i den lægelige videreuddannelse samt knyttes til Sygeplejerske forskningen. En udfordring for sundhedsforskningen i de kommende år er styrkelse af forskningskvantiteten og forskningskvaliteten, gennem opbygning af netværk, forskningsuddannelse, koordinering og optimal brug af indsamlet viden, data og biologisk materiale. En anden udfordring er at opbygge fælles kohorter, så forskere inden for forskellige temaer kan sikres tilstrækkeligt store materialer til at kunne give svar på deres respektive forskningsspørgsmål Samarbejdet mellem Grønland, danske forskningsinstitutioner, og internationale institutioner skal udbygges yderligere. Forskningen bør integreres som en del af det grønlandske sundhedsvæsen og forskningstemaer bør i højere grad udspringe af behov i det grønlandske sundhedsvæsen og samfund. Gert Mulvad, Distriktslæge About IUCH - The International Union for Circumpolar Health (IUCH) is an international non-governmental organization, with members, adhering bodies and affiliates throughout the circumpolar regions. There has been a long-standing need for the exchange of medical knowledge, as well as the results of recent research and demonstrated solutions to problems for the benefit of humankind. Arctic communities, with the general and specific medical and health problems found in this region, obviously share this need with the rest of the world. The health problems and needs of northern peoples has become the focus of the only organization of its kind dedicated to the health problems of the circumpolar regions the International Union for Circumpolar Health. The circumpolar health movement began in the 1960 s in order to bring together medical scientists, health care specialists, health administrators, and indigenous peoples of the Far North. The purpose of these efforts was, and still is, to share research findings and program successes that are unique to these regions of the world in order to reduce death, disease, and disability, and to improve the quality of life for all those living in the North. As a result of the circumpolar movement, a unique International Congress series was developed. This series has grown into the premier international gathering of arctic health professionals. In 1981, the IUCH was formally established as a unique entity at the 5th International Congress on Circumpolar Health held in Copenhagen, Denmark. The IUCH is a 501(c)(3) non-profit organization incorporated in the State of Alaska. Thus the IUCH is a multilateral scientific union, which strives to contribute to the growing body of scientific medical and public health research data for the circumpolar regions and globally. In order to support its members and affiliates, and the scientific and indigenous communities at large, the IUCH has clearly established working groups that concentrate on specific health problems of importance to circumpolar populations, maintains several poblications and supports international efforts in Telemedicine and Health Informatic. Objectives The objectives of the IUCH are to: 1. Promote international cooperation in circumpolar health. 2. Encourage and support research and exchange of scientific information in the circumpolar health sciences. 3. Promote public awareness of circumpolar health. 4. Provide a means of communication with other scienti fic organizations. 5. Promote and encourage the participation of indigenous peoples in circumpolar health affairs. 5

6 Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Rådets formål er - at diskutere generelle aspekter af forskning om Grønlandske sundhedsforhold - at forelægge en prioritering af sundhedsvidenskabelig forskning i Grønland for Landsstyremedlemmet for Sundhed. - at fremme forskernetværk - at indstille uddeling af midler fra DS sundhedspulje til Landsstyremedlemmet for Sundhed. - at deltage i den offentlige debat om forskning i Grønland Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd ind kalder ansøgninger til støtte for sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd er oprettet i 1997 af Grønlands Hjemmestyre inden for Landsstyreområdet Sundhed, Miljø og Forskning og ligger i dag under Departementet for Sundhed. Rådet skal styrke Grønlands sundhedsforskning og bidrage til den offentlige debat om forskning. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Gert Mulvad Grønlands Sundhedsvæsen Tlf: (+299) Birgit V. L. Niclasen Departementet for Sundhed Tlf: (+299) Ansøgninger sendes som en samlet pdf fil pr. mail til: Officiel post til Departementet for Sundhed: Ansøgninger skal være Departementet i hænde senest 1. marts eller 1. oktober. Forskningsprojekter, der planlægges gennemført i Grønland, vurderes alle af det videnskabsetiske udvalg for Grønland. Gert Mulvad, Distrikslæge Rådet disponerer over en forskningspulje til støtte for sundhedsprojekter med relation til Grønland, hvortil der hermed indkaldes ansøgninger. Støtte gives gerne til projektudvikling i samfinansiering med andre sponsorer, og der lægges vægt på forankring i Grønland. Til uddeling rådes over kr., der fordeles ved rådets møde i marts og oktober hvert år. Projekter inden for følgende indsatsområder prioriteres: 1. Samfundsudviklingens betydning for sygdomsmønsteret 2. Børn i Grønland, Grønland for børn, herunder familiens sociale og sundhedsadfærd. 3. Social og geografisk ulighed i sundhed, herunder sundhedsforhold i bygderne 4. Sundhedstjenesteforskning og forebyggelsesforskning, herunder interventionsforskning. 5. Human biologisk forskning. 6

7 Nuna Med konferencernes historie Starten på den nyere tid inden for den sundhedsfaglige grønlandsforskning kan sættes ved afholdelsen af den første Nuna Med konference i Formanden for Grønlandsmedicinsk Selskab havde fået den dristige idé at arrangere en sundhedsvidenskabelig konference i Nuuk om grønlandsforskningens resultater og problemer. Sammen med en arrangementskomité i Nuuk lykkedes det at stable en enestående konference på benene. Arrangørerne var blevet enige om, at med 40 deltagere kunne konferencen kaldes en succes der kom 165. Nuna Med er siden gentaget i 1994, 1997, 2000, i 2003 som en international kongres 12th International Congress on Circumpolar Health og i Næste Nuna Med finder sted i september Nuna Med 91 blev holdt på 5. sal af Hotel Hans Egede, og lokalerne var allerede fra starten for små til plenumsessionerne. Ved åbningssessionen kom det vist også bag på mange, at hotellet ikke var vant til denne type videnskabelige arrangementer der var hverken rigget an til lysbilleder eller overhead, og foredragsholderne måtte med hænderne tegne deres figurer i luften. Ved åbningen af Nuna Med 94 kunne det daværende Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Ove Rosing Olsen, konstatere, at Nuna Med var blevet en tilbage vendende begivenhed. Det har eftertidens arrangements komitéer levet op til. Ved at læse i de konferencerapporter, der er blevet udgivet efter hver Nuna Med, kan man danne sig et billede af den grønlandske sundhedsforsknings udvikling. Teknikken har udviklet sig fra lysbilleder og overhead til lyskanoner og Power Point, og Katuaq s store sal har gjort det muligt for et stigende antal deltagere at både se og høre plenumforedragene. Men udsigten til Sermitsiaq og over fjorden mod Nordlandet danner stadig baggrund for inspirerende foredrag og etablering af kontakt mellem forskere, sundhedspersonale, administratorer og politikere fra Grønland og Danmark, der forenes af den fælles interesse for at forbedre sundhedsforholdene for den grønlandske befolkning. Peter Bjerregaard, Professor 7

8 Grønlandsmedicinsk selskab Grønlandsmedicinsk Selskab (på engelsk Danish/Greenlandic Society for Circumpolar Health) stiftedes d. 4. juni Dette indlæg er således skrevet på selskabets 40 års fødselsdag. I daglig tale kaldes selskabet GMS. Selskabets nuværende navn fastlagdes ved vedtægtsændringer foretaget i Ved årsskiftet 2009/2010 havde GMS 218 medlemmer. hvoraf 174, er ordinære fuldt betalende medlemmer, 4 er ikke-aktive pensionister, 5 er ekstraordinære medlemmer, 8 er udlandsboende og 27 er 70 år eller derover. 46 (20%) er ikke-lægelige medlemmer, hvilket er et højt antal for et sundhedsvidenskabeligt selskab. I alt 41 medlemmer er bosat i Grønland. Selskabet har vedtægter og en bestyrelse som vælges på de årlige generalforsamlinger. Selskabets formål er at virke for oplysning og debat om arktisk medicinske forhold og at fremme den sundhedsvidenskabelige forskning i Grønland gennem information, koordinering og rådgivning. GMS er repræsenteret i flere internationale samarbejdsorganisationer og har to repræsentanter i International Union for Circumpolar Health (IUCH) som har sit væsentligste virke ved at arrangere de internationale kongresser for circumpolar sundhed (ICCH) hvert 3. år. Sidste kongressen som var den 14 i rækken, afholdtes i Yellowknife, NWT, Canada i sommeren IUCH har oberservatør status i Arctic Council og undergrupper heraf. GMS er også repræsenteret i Nordic Society for Circumpolar Health (det tidligere Nordic Society for Arctic Medicine). Desuden er GMS gennem medlemskab af International Association of Circumpolar Health Publishers som udgiver International Journal of Circumpolar Health (IJCH). Desuden er selskabet involveret i Grønlands Institut for Sundhedsforskning (GIHR) og i Center for Atktisk Miljømedicin ved Århus Universitet. GMS er således aktiv både nationalt i Grønland/Danmark og internationalt. Selskabets første formand og medstifter var nu afdøde overlæge og antropolog Jørgen Balsløv Jørgensen. En historisk gennemgang af GMS findes i en udgivelse i anledning af GMS 25 års jubilæum som slet og ret hedder Grønlandsmedicinsk Selskab 25 år (ISBN: ). Den 16. november 1994 stiftedes GMS lokalafdelingen i Grønland ved et møde i Nuuk. Dette skyldtes den tiltagende sundhedsvidenskabelige interesse som fandtes i Grønland og som er blevet tiltagende udbygget både politisk/admi- nistrativt, men i høj grad også blandt det faste personale i hele sundheds- og socialsektorerne i Grønland. Et godt eksempel herpå er det nyligt etablerede Grønlands Institut for Sundhedsforskning (GIHR) som er hjemmehørende i Nuuk. Både i Grønland og i Danmark afholdes årligt ca. 4 videnskabelige møder som også fungerer som socialt samlingssted for medlemmerne og tilknyttede personer. Ved de sidste møder i lokalforeningen har der deltaget op til ca. 100 interessede, hvorimod møderne i København hyppigst har deltagere. Ved møderne afholdes egentlige videnskabelige foredrag, men også foredrag af specialister indenfor andre spændende områder med relevans for Grønland end det sundhedsvidenskabelige område. Programmerne ved møderne er varierede og ofte med et temaindhold eks. indenfor infektionssygdomme eller folkesundhedsprogrammet. Ofte er der livlig debat også under selve foredragene, hvilket skaber en god og afslappet stemning. GMS har således indtil videre afholdt 153 møder og lever på denne måde op til formålet at virke for oplysning, debat og fremme af arktisk medicinske forhold og sundhedsvidenskabelige forskning. Møderne afholdes ofte med samtidig frokost eller middag således at de sociale relationer også kan plejes. Møderne er gratis fraset egenbetaling af evt. forplejning. Nyligt har GMS introduceret et kvartalsnyhedsbrev som rundsendes til alle medlemmer som er registreret til modtagelse af nyhedsbrevet samt til centrale institutioner og medier. De to første nyhedsbreve er begge blevet refereret i medierne. Derudover har GMS en veludbygget hjemmeside (se Hjemmesiden indeholder mange nyttige oplysninger og links til andre institutioner med arktisk sundhedsvidenskabeligt sigte. GMS er ligeledes medarrangør af de succesrige NUNA MED konferencer og var initiativtager sammen med lokale kræfter i Grønland til opstarten på disse konferencer, hvoraf den første afholdtes i 1991 (se andetsteds). GMS er apolitisk og indgår derfor ikke i kredsen af Grønlandssundhedspolitiske institutioner. Medlemmerne i GMS både i Grønland og i Danmark udgøres af et bredt udsnit af personer med interesse for det grønlandske samfund og det grønlandske sundheds- 8

9 væsen i bred forstand. Selskabet er således åbent for alle som ønsker at vi de mere om, udøve forskning eller møde bekendte som har samme interesse. Indmeldelse i GMS gøres via hjemmesiden hvor man også kan tilmelde sig nyhedsbrevet inklusive kvartalsnyhedsbrevet. Ved indmeldelse modtager man automatisk IJCH tidsskriftet som udkommer op til 10 gange årligt inkl. særnumre. Tidsskriftet er engelsksproget og publicerer videnskabelige artikler vedrørende alle aspekter med circumpolar sundhedsmæssigt indhold. Siden opstarten af GMS har grønlands sundhedsmedicinsk forskning oplevet en rivende udvikling, hvilket tildels kan tilskrives GMS s indsats. Bestyrelsen arbejder på at videreføre denne udvikling i samarbejde med lokalafdelingen i Grønland. Vi håber du har opnået interesse for et medlemskab af GMS, hvor du er velkommen. Preben Homøe, formand GMS 9

10 Grønlandsforskning på Statens Statens Institut for Folkesundhed (SIF), der tidligere hed DIKE, og som nu er en del af Syddansk Universitet (SDU), har i tyve år huset et markant forskningsmiljø inden for folkesundhed i Grønland. Forskningsmiljøet har gennem årene haft forskellige navne som følge af administrative omlægninger på instituttet, men der er gået en rød tråd igennem alle årene. Siden 1996 har lederen af forskningsmiljøet været professor i arktisk sundhed først forskningsprofessor finansieret af Karen Elise Jensens Fond og Grønlands Hjemmestyre, men de senere år som almindelig professor ved SDU. Forskningsmiljøet går for tiden under navnet SIF s Program for Sundhed i Grønland og udadtil Center for Sundhedsforskning i Grønland. De fleste ansatte arbejder på det gamle kommunehospital i København, men der er også en fastansat forskningsassistent i Nuuk og jævnligt medarbejdere på længere ophold i Nuuk. Personalet udgøres p.t. af: Professor Sekretær Forsker Ph.d. studerende Ph.d. studerende Ph.d. studerende Forskningsassistent Forskningsassistent Specialestuderende Specialestuderende Peter Bjerregaard Susanne Brenaa Reimann Anni Brit Sternhagen Nielsen Inger Katrine Dahl-Petersen Christina Viskum Lytken Larsen Charlotte Jeppesen Cecilia Petrine Pedersen Ingelise Olesen Camilla Budtz Lone Hede Bisgaard Kristensen Forskningsmiljøet har et tæt samarbejde med Departementet for Sundhed og har været med til at etablere Greenland Institute for Circumpolar Health Research. Forskningsområderne har gennem årene været mangfoldige. Det overordnede forskningstema er folkesundhed i lyset af samfundsændringer. Siden 1993 har et af de største emner været landsdækkende befolkningsundersøgelser blandt voksne med et bredt fokus på de store folkesundhedsproblemer: Selvmord, misbrug, vold og overgreb, hjertekarsygdom, diabetes og meget andet. Befolkningsundersøgelserne har leveret tal til politikerne og Selvstyrets administration og har bl.a. dannet baggrund for det grønlandske folkesundhedsprogram, Inuuneritta. De tre igangværende ph.d. studier handler henholdsvis om fysisk aktivitet, ludomani og kost, og de bruger alle data fra den seneste befolkningsundersøgelse i I 2010 har vi fået den spændende opgave at være med til at gennemføre en sundhedsundersøgelse i Avanersuaq. Undersøgelsen udspringer af befolkningens bekymring for radioaktiv forurening efter bombeulykken i 1968, men dens resultater kommer også til at komplettere den seneste befolkningsundersøgelse, der dermed dækker både Vestgrønland, Østgrønland og Nordgrønland. I august og september besøges Qaanaaq, Siorapaluk og Qeqertat for at indsamle data fra interview, spørgeskemaer, kliniske undersøgelser og blodprøver. 10

11 Institut for Folkesundhed Figur 1 Social ulighed i sundhed. Befolkningsundersøgelsen i Grønland Kilde: Bjerregaard P, Aidt EC. Levevilkår, livsstil og helbred. Statens Institut for Folkesundhed og Departementet for Sundhed, København og Nuuk, % 80% Fattigste 15% Rigeste 11% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Rygning Dårligt Selvmordsforsøg/ Langvarig Svær overvægt selvvurderet selvmordstanker sygdom helbred Ud over befolkningsundersøgelserne har vi etableret, vedligeholdt og analyseret et dødsårsagsregister for Grønland, fulgt børnedødeligheden, skaffet tal for udbredelsen af seksuelle overgreb, undersøgt sundhedsvæsenets funktion og deltaget i miljømedicinske projekter. Foruden de igangværende ph.d. studier er der gennem årene skrevet ph.d. afhandlinger om Thulearbejdernes helbred (Knud Juel), Grønlandsk kost (Tine Pars), Kommunikation og tolkning i sundhedsvæsenet (Tine Curtis), Diabetes (Marit Eika Jørgensen) og Børns sundhed (Birgit Niclasen). Som et enkelt eksempel på forskningsresultaterne fra befolkningsundersøgelserne vises nedenstående figur, der illustrerer den sociale ulighed i sundhed ved at sammenligne de mest velhavende deltagere i befolkningsundersøgelsen fra med de mindst velhavende. De fattigste ryger oftere, har dårligere selvvurderet helbred og har oftere selvmordstanker. For langvarig sygdom er der ikke forskel, men hvad angår overvægt er de rigeste oftere overvægtige end de fattigste i modsætning til hvad man ser i mange europæiske lande. Peter Bjerregaard Professor 11

12 Grønlands Institut for Sundhedsforskning (Greenland Institute of Circumpolar Health Research) Baggrund Forskningsengagerede personer inden for det grønlandske sundhedsvæsen har i længere tid fundet, at der var behov for en forskningsinstitution placeret i Grønland. En sådan institution skulle medvirke til kompetenceoverførsel til Grønland, være hjemsted for ph.d. studerende, give de tilknyttede forskere en grønlandsk identitet ikke mindst i de internationale forskningsnetværk samt være udgangspunkt for forskningsbaseret undervisning i forbindelse med sygeplejerskeuddannelsen, sundhedspersonalets videreuddannelse og en eventuel fremtidig arktisk MPH uddannelse. På denne baggrund blev der dannet et Institut for Sundhedsforskning. Etablering Grønlands Institut for Sundhedsforskning (GIHR) blev etableret den 28. maj Følgende personer konstituerede sig som bestyrelse: professor Peter Bjerregaard Statens Institut for Folkesundhed, overlæge Karin Ladefoged, Dronning Ingrids Hospital, læge Gert Mulvad Lægeklinikken, Nuuk, institutleder Suzanne Møller, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Nuuk, landslæge Flemming Stenz, Landslægeembedet, Nuuk. Karin Ladefoged blev udpeget som formand, Gert Mulvad som næstformand, Peter Bjerregaard som forskningsansvarlig og Suzanne Møller som sekretær og kasserer. Bestyrelsen holder møde ca. 4 gange om året. GIHR fik ret hurtigt sin egen hjemmeside: PhD studerende Christina Viskum Lytken Larsen var hovedarkitekt bag denne hjemmeside. GIHR fik også sit eget logo efter intens diskussion af farvevalget: Formålet med GIHR er at: øge koordinationen mellem forskere involveret i Grønlands-medicinsk forskning. Man vil skabe et forum for samarbejde mellem de forskere i Grønland, Danmark og udlandet, som beskæftiger sig med sundhedsvidenskabelig forskning i relation til Grønland. Dette gælder både forskning, der udføres på forskningsinstitutter og i det grønlandske og danske sundhedsvæsen. GIHR skal være en organisation, hvor forskere udefra kan henvende sig, hvis de ønsker at samarbejde omkring Grønlandsrelateret sundhedsforskning. skabe, udveksle, udbrede og fremme anvendelse af videnskabelige resultater. Der skal opbygges lokal forskningskapacitet herunder PhD programmer. GIHR skal kunne tilbyde vejledning til ph.d. studerende, der er indskrevet ved danske og udenlandske universiteter og skal kunne tilbyde undervisning inden for egne forskningsområder ved sygeplejeuddannelsen og ved videreuddannelse af læger og andre. skabe nationale og internationale netværk. indgå som medudgiver (publisher) af International Journal of Circumpolar Health. fremme involvering af samfundet i forskningen. Det drejer sig ikke bare om rekruttering af forsøgsdeltagere og formidling af forskningsresultater, men også om en aktiv deltagelse af relevante organisationer og privatpersoner ved udformning og gennemførelse af projekter i den udstrækning, dette er hensigtsmæssigt. på sigt være vært for et databasearkiv med grønlandsmedicinske data og en biobank for vævsprøver fra Grønland. Databasearkivet og biobanken skal efter konkret vurdering kunne stilles til rådighed for forskningsprojekter. I første omgang er det hensigten at få en oversigt over de opbevarede data vedr. patientundersøgelser i Grønland (databanke) samt over opbevaret biologisk materiale fra Grønland (biobanke). Netværksdannelse Nationale netværk GIHR vil forsøge at etablere henholdsvis styrke allerede etableret netværksdannelse med følgende institutioner i Danmark: Statens Institut for Folkesundhed, Statens Serum Institut, Center for Arktisk Miljøforskning i Århus, Center for Arktisk Forskning i Ålborg samt de forskere ved Rigshospitalet, som er engageret i sundhedsfaglig forsk ning i Grønland. Denne netværksdannelse indebærer en gensidig forpligtelse mellem samarbejdspartnerne til at formidle forskningsresultater til det grønlandske samfund. Herudover har samarbejdsaftalen til formål at skabe basis for samarbejde og koordineret indsats mellem de pågældende institutioner vedr. relevante projekter. Et væsentligt aspekt i netværksdannelsen er synliggørelse af Grønlands relateret forskning. Som et første skridt på vejen er projektbeskrivelser af PhD projekter baseret på forskning i Grønland anført på GIHR s hjemmeside. Via link 12

13 fra hjemmesiden til KVUG skal man kunne finde en beskrivelse af samtlige godkendte projekter i Grønland. Internationale netværk GIHR har medlemskab i publisher gruppen bag International Journal of Circumpolar Health og medlemskab i International Network for Circumpolar Health Research. Endelig har GIHR indgået en formel aftale om samarbejde med Canadian Institute for Circumpolar Health Research Aktiviter Der er foregået en række aktiviteter i GIHR s regi. I foråret 2010 blev der afholdt et kursus for PhD studerende med forskningsprojekter i Grønland med det formål at give forskerne bedre forståelse af og kendskab til den kulturelle og politiske kontekst, de skal formidle deres forskningsresultater i samt mulige platforme for formidling. I tilknytning hertil er der afholdt et dialogseminar med henblik på at danne bro mellem forskere, sundhedsfag ligt personale, embedsmænd og politikere. Både PhD kurset og dialogseminaret var velbesøgte og vellykkede. I samarbejde med Lægekredsforeningen i Grønland er der udarbejdet et program for Diplomuddannelse i Grønland Medicin. Diplomuddannelsen er en kort og målrettet uddannelse, der supplerer lægeuddannelsen klinisk og administrativt på de områder, hvor lægegerning i arktiske områder stiller specielle krav til viden og færdigheder. Uddannelsesprogram og logbog kan findes på GIHR s hjemmeside. Endelig bliver der via GIHR afholdt kurser for sundhedsfagligt personale. Mål Målet for GIHR er at skabe en politisk uafhængig organisation, som er tilknyttet Ilisimatusarfik, en organisation som er platform og kontaktforum for Grønlands medicinsk forskning og center for uddannelse af sundhedsfagligt personale, og som på sigt får et tilknyttet professorat. Det er et stykke vej endnu til dette mål er nået, men det skal nok lykkes. International Journal of Circumpolar Health Scope The International Journal of Circumpolar Health specializes in Arctic and Antarctic health issues. It provides a forum for many disciplines, including the biomedical sciences, social sciences, and humanities as they relate to human health in high latitude environments. The journal has a particular interest in the health of indigenous peoples. The journal is a vehicle for dissemination and exchange of knowledge among researchers, policy makers, practitioners, and those they serve. History The publishing activity related to arctic health research was originally initiated through the Nordic Council of Ministers and its Secretariat of Arctic Medicine in The secretariat organised expert meetings, of which the summaries formed the initial series of publications. The first of these publications entitled Nordic Council for Arctic Medical Research Report appeared in The publication series was given the name Arctic Medical Research in 1984 and it was indexed in Medline in As from 1997 the journal s name changed into International Journal of Circumpolar Health. The responsibility for the publishing was carried out by the Institute of Arctic Medicine at the University of Oulu from The other publishers at that time were the International Union of Circumpolar Health and the Nordic Society for Arctic Medicine. In 2003 the University of Alaska Anchorage and University of Manitoba joined as publishers. A considerable change in the ownership of the journal occurred in 2004 when the International Association of Circumpolar Health Publishers was established. At this time a total of five members established the publishing association. Since the formation of the publishing association it has gradually expanded to include many northern universities, research networks and scientific societies. Karin Ladefoged, Overlæge 13

14 SUNDHEDSVIDENSKABELIG grønlandsfor Sektion for Grønlandsforskning, Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut, bedriver epidemiologisk forsk ning primært indenfor infektionssygdomme i Grønland. I det følgende præsenteres denne forskning. Statens Serum Institut Statens Serum Institut (SSI) er en sektorforskningsinstitution, der forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser. SSI er over 100 år gammelt og blev grundlagt i forbindelse med difteriepidemien i København i SSI har en central placering i det danske sundhedsvæsen. Hovedfunktioner er blandt andet sikring af leverancen af vacciner til børnevaccinationsprogrammet, udførelse af rutine- og specialdiagnostik af mikrobiologiske prøver og overvågning af smitsomme sygdomme. SSI og det grønlandske sundhedsvæsen SSI har igennem mange år haft et nært samarbejde med det grønlandske sundhedsvæsen. Dels modtager SSI mange mikrobiologiske prøver fra Grønland til specialdiagnostik af f.eks. tuberkulose, HIV og smitsom leverbetændelse, dels rådgiver SSI det grønlandske sundhedsvæsen særligt indenfor mikrobiologi, overvågning og bekæmpelse af smitsomme sygdomme. SSI har en lang tradition for medicinsk forskning i Grønland og mange afdelinger på SSI har deltaget i forskningsprojekter i Grønland. Afdeling for Epidemiologisk Forskning, SSI Instituttets grønlandske forskningstradition blev kraftigt udbygget og forstærket i 1993, hvor Afdeling for Epidemiologisk Forskning (AEF) blev grundlagt takket være en stor bevilling fra Grund-forskningsfonden. AEF er i dag Danmarks største epidemiologiske forskningsmiljø med ca. 50 videnskabelige medarbejdere, og laver forskning indenfor bl.a. infektionssygdomme, cancer, perinatal epidemiologi (påvirkninger i graviditeten og konsekvenser senere i livet) og genetisk epidemiologi. Hovedparten af forskningen er baseret på landsdækkende registre, som f.eks. CPR-registret, Landspatientregistret og Cancerregistret. I kraft af disse og andre registre indtager Danmark en førerposition indenfor epidemiologisk forskning i verden. AEF ledes af professor og sektordirektør, overlæge dr.med. Mads Melbye, som startede sin videnskabelige karriere med studier af Epstein-Barr virus, næsesvælgkræft, smitsom leverbetændelse og skrumpelever i Grønland. Grønlandsmedicinsk forskning på AEF En række infektionssygdomme er særligt hyppige på Grønland, f.eks. luftvejsinfektioner, mellemørebetændelse, invasive bakterielle infektioner (blodforgiftning og meningitis), virusassocierede kræftformer, tuberkulose og kønssygdomme. Andre sygdomme, som f.eks. HIV, giver anledning til betydelige og særlige sundhedsproblemer i Grønland, og endeligt er visse sygdomme, som f.eks. smitte med hepatitis B-virus, udbredte i Grønland men opfører sig tilsyneladende anderledes end andre steder i verden. Ved AEF s dannelse i 1993 var et af satsningsområderne derfor en styrkelse af den epidemiologiske forskning indenfor infektionssygdomme i Grønland. Som start blev derfor i 1995 påbegyndt et flerårigt kohortestudie af hyppighed og risikofaktorer for luftvejsinfektioner blandt børn under 4 år i Sisimiut, det til dato største befolkningsstudie af luftvejsinfektioner i arktiske egne. Studiet blev udført af læge Anders Koch, der senere skrev PhD-afhandling herom. Samarbejde med Sisimiut Sundhedscenter I forbindelse med kohortestudiet blev etableret et nært samarbejde med chefdistriktslæge Ove Rosing Olsen, Sisimiut Sundhedscenter. På grund af et stigende antal HIV-smittede i Sisimiut ønskede Sundhedscentret at screene befolkningen for HIV, og derfor udførte Sisimiut Sundhedscenter og AEF i fælles skab i 1998 et screeningsprojekt, hvor >50% af befolkningen blev screenet, dels for HIV-smitte og spor efter andre infektionssygdomme, dels for tegn på allergi. Der blev ikke påvist nye HIVtilfælde, hvorimod allergiundersøgelserne, som læge Tyra Krause fra AEF skrev PhD-afhandling om, viste, at hyppigheden af tegn på allergi var steget markant i Grønland over en 10-års periode, den kraftigste stigning set i verden. Lektorat i arktisk infektionsepidemiologi og Sektion for Grønlandsforskning ved AEF Omkring år 2000 ønskede Det Grønlandske Landsstyre og det danske Forskningsministerium at styrke epidemiologisk forskning i Grønland. Det danske Forskningsministerium finansierede derfor i 2001 et lektorat i arktisk infektionsepidemiologi på SSI, som Anders Koch blev ansat i. Samtidigt blev sektion for Grønlandsforskning ved AEF etableret med Anders Koch som daglig leder. Udover at bedrive forskning fungerer lektoratet som bindeled/kontaktperson mellem det Grønlandske Sundhedsvæsen og SSI. Aktuelt (juni 2010) omfatter sektionen udover sektordirektør Mads Melbye 2 seniorforskere (Anders Koch og biolog Nina Nielsen), 3 lægelige PhD-studerende (Bolette Søborg, Malene Børresen og Ramon Jensen) og 1 statistiker (Mikael Andersson). 14

15 SKNING PÅ STATENS SERUM INSTITUT Infektionsmedicinsk Netværk og det Internationale Polarår (IPY) I forbindelse med det Internationale Polarår (IPY) blev givet støtte til en infektionsmedicinsk netværksdannelse mellem AEF og Medicinsk Afdeling, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, med formålet at styrke forskning og forebyggelse af infektionssygdomme og epidemiologi i Grønland samt at styrke samarbejde med andre forskere og organisationer i Arktis indenfor samme område. Hovedinvolverede i netværksdannelsen er overlæge dr.med. Karin Ladefoged, Nuuk, Anders Koch og Mads Melbye, AEF. Grønlandssektionens forskning siden 2001 Siden 2001 har Sektion for Grønlandsforskning udført studier primært af infektionssygdomme, men også af en række andre sygdomme. Studierne har mestendels været feltstudier, men også et antal registerstudier er blevet udført. Feltstudierne er udført på forskellige lokalisationer i Grønland fra Tasiilaq i øst til Ilulissat i vest, men primært i Sisimiut i samarbejde med Ove R osing Olsen. Infektionsstudierne omfatter en række forskellige sygdomme såsom luftvejsinfektioner, mellemørebetændelse, invasive bakterielle infektioner (blodforgiftning og meningitis), tuberkulose, smitsom leverbetændelse type B, HIV, Helicobacter pylorismitte, parasitsygdomme (Trichinellose og Anisachisinfektion), Q feber, seksuelt overførte sygdomme og Epstein-Barr virusinfektion. Andre studier har omfattet feltstudier af astma, allergi og genetiske forhold, samt registerstudier af børnedødelighed, cancersygdomme (særligt næsesvælgkræft), vaccinationsdækning og medicinforbrug blandt børn. Udover videnskabelige artikler er i alt 5 PhD-afhandlinger, 1 MPH-afhandling og 5 OSVAL-opgaver udgået fra Sektionen. En PhD-afhandling er indleveret til bedømmelse, og 2 PhDstudier er i gang. Opgaver for det Grønlandske Sundhedsvæsen Sektionen har udført flere opgaver for Det Grønlandske Sundhedsvæsen. I 2009 deltog Sektionen i undersøgelse/vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser ved etablering af en aluminiumssmelter i Maniitsoq ( Alcoa-projektet ), og aktuelt udfører Sektionen på vegne af det Grønlandske Landsstyre en videnskabelig validering af kvaliteten af Det Grønlandske Landspatientregister. Sektionens datagrundlag Sektionen har igennem årene indsamlet et betydeligt antal blodprøver fra Grønland, som efter individuel videnskabsetisk godkendelse kan anvendes i fremtidige studier. Samtidigt har Sektionen adgang til en række landsdækkende registre, hvilket giver mulighed for landsdækkende blodbanks- og registerbaserede studier. Aktuelle videnskabelige projekter Sektionen udfører aktuelt en større vifte af infektionsepidemiologiske projekter. Hovedområder omfatter longitudinelle studier af hepatitis B-infektion baseret på blodprøvebanker og opfølgning af hepatitissmittede personer (hovedansvarlig Malene Børresen); befolkningsbaserede studier af tuberkuloseudbredning, risikofaktorer og nye diagnostiske kits (hovedansvarlig Bolette Søborg), befolkningsbaserede studier af virale og bakterielle luftvejsinfektioner, invasive bakterielle sygdomme og diagnostik af nye vira i Grønland (hovedansvarlig Anders Koch); langtidsbetydningen af kronisk mellemørebetændelse i barndommen ved follow-up af tre store børnekohorter (hovedansvarlig Ramon Jensen); samt studier af ernæringens, og særligt mikronærings- og miljøforurenen-de stoffers (PCB ers), betydning for infektionssygdomme samt immunologiske markører for infektionssygdomme (hovedansvarlig Nina Nielsen). Derudover deltager afdelingen i studier af seksuelt overførte sygdomme (hovedansvarlig Dionne Gesink-Law, University of Toronto) samt i overvåg-ning af invasive bakterielle infektioner i Arktis (Circumpolar Surveillance System, CDC, Anchorage, Alaska). En række af ovenstående projekter udføres i nært samarbejde med såvel danske og grøn-landske samt internationale forskere fra bl.a. Alaska, Canada, Japan, Rusland, Tyskland, Norge og Sverige. Fremtidige forskningsområder Sektionen fortsætter forskningen indenfor infektionssygdomme og cancer, men med tiltagende vægt på registerbaserede studier. AEF har megen erfaring med registerstudier, og denne erfaring er ved at blive overført til forskningen i Grønland. Grønland har mange af de samme registre som i Danmark, men flere er slet ikke udnyttet videnskabeligt set. Særligt Det Grønlandske Landspatientregister forventes at blive en væsentlig kilde til viden om sundhedsforhold i Grønland, og en række studier er under planlægning. Kontakt: Anders Koch Afdeling for Epidemiologisk Forskning Statens Serum Institut Artillerivej København S Anders Koch, PhD, MPH, seniorforsker 15

16 Center for Arktisk Miljømedicin Center for Arktisk Miljømedicin ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, ledes af professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen. CAM har i øjeblikket tilknyttet følgende personale: Adjunkt Manhai Long, post doc Tanja Krüger, post doc Mandana Ghisari, phd studerende Philip S. Hjelmborg, 3 specialestuderende (Lisbeth Kjeldsen, Simon Erdmann og Christian Bjerregaard) og laborant Dorte Olsson. Centeret har et tæt forskningssamarbejde med adjungeret lektor, afdelingslæge Henning Sloth Pedersen, Embedslægerne Midtjylland, Sundhedsstyrelsen, professor Jon Øyvind Odland, Institut for Samfundsmedicin, Tromsø Universitet, Norge og afdelingslæge Gert Mulvad, Lægeklinikken, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Grønland. Centerets forskning fokuserer på human miljømedicin og miljøtoksikologi under arktiske forhold, særligt med henblik på forskning der belyser den arktiske befolknings følsomhed (genetiske) for miljøgifte samt udvikling af metoder til undersøgelse af eksponering og effekter af arktiske miljøgifte, herunder udvikling af modeller for toksiske tærskelværdier samt klimaeffekters betydning for transport og biologisk indlejring af miljøkemikalier. Centeret har et tværfagligt samarbejde mellem relevante afdelinger ved Det Sundhedsfaglige Fakultet, Aarhus Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Centerets historie Centret blev oprettet som en uformel forskningsenhed i Formålet var at gøre opmærksom på aktiviteter inden for arktisk miljømedicin, som siden 1970 erne var foregået på afdeling for miljø- og arbejdsmedicin. I 2001 blev centret en officiel forskningsenhed. Centerets er lokaliseret ved Institut for Folkesundhed, og adressen er Center for Arktisk Miljømedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 2, bygning 1260, 8000 Århus Centrets formål er at: Skabe rammerne for og styrke forskningen inden for arktisk miljømedicin. Varetage og styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, nationalt og internationalt Koordinere forskningen inden for arktisk miljømedicin Koordinerer netværkssamarbejdet mellem miljømedicin and sundhedsforskning i den arktiske region. Centret varetager organisationen for de videnskabelige og administrative samarbejdspartnere, der forsker og underviser efter centrets målsætninger. Centrets leder udpeges af dekanen for det sundhedsvidenskabelige fakultet, AU. Centrets funktioner: Centrets forskningsaktiviteter har primær fokus på Grønland og er epidemiologisk baseret og omfatter: 1. Overvågning og vurdering af miljøkontaminanter som tungmetaller og organiske klor og perfluorerede forbindelser og deres effekter på human sundhed i Grønland. 2. Trend og tendensanalyser samt geografiske variationer der kan understøtte studier af de globale klimaændringer og mulige sundheds effekter i det arktiske 3. Vurdering af sammenhænge mellem miljøkontaminanter, human belastning og livsstilsfaktorer, f.eks. kost og rygning 4. Udvikling af nye biomarkører for eksponering til miljøkontaminanter og deres effekter. 5. Etablering af en prospektiv mor-barn kohorte for derved at oprette en kontinuerlig og adækvat information om miljø og sundhed til den Grønlandske befolkning over generationer. 6. Indtag af langkædede marine fedtstoffer i forhold til sundhed inklusive fedme, diabetes og aterosklerose 7. Vurdering af sammenhænge mellem miljøkontaminanter, human belastning, genetisk følsomhed og brystkræft 8. Mekanistiske og genetiske studier af toksikologien bag miljøkontaminanter 9. Hormon forstyrrende potentialer af miljøkontaminanter og derved risiko for reproduktions forstyrrelser. Forskning og uddannelse Centeret er ansvarlig for udbydelse af tilvalgsfag i Arktisk Medicin (5 ETCS) for medicin studerende ved Aarhus universitet. 16

17 (CAM) ved Aarhus Universitet Specialestuderende og phd studerende er tilknyttet centerets forskning. Der er indgået en aftale mellem Master of Public Health programmet (MPH), Aarhus Universitet og Centret om et årligt optag af 2-3 grønlandske studerende for at sikre grønlandskrelevante studier. Centrets ansvarsområder Centret deltager i de arktiske overvågnings- og vurderingsprogrammer i AMAP Human Health Assessment Group (HHAG) og i implementeringen af AMAP humane sundhedsprogrammer i Grønland. Centret koordinerer iværksættelsen af programmer for de cirkumpolare xenobiotiske effekter på mennesker og for standardiseringen af kostundersøgelsesprogrammer. Udviklingsperspektiver Ved udgangen af 2002 og overgangen fra fase 2 til fase 3 af AMAP blev opmærksomheden henledt på vigtigheden af effekt relaterede studier i det arktiske miljø og dets popu lation. Juli 2009 blev rapporten for 3die fase af AMAP publiceret og vigtigheden af genetisk og effekt relaterede studier i det arktiske understreget. Derfor vil Centeret spille en vigtig rolle som co-koordinator i disse samarbejder nationalt og internationalt. Centret fortsætter samarbejdet med andre arktiske sundhedsprojekter, så som Children and Youth in the North, som er foranstaltet af det canadiske sundhedsvæsen under Arktisk Råd, og WHO/UNEP initiativet Health in the Arctic og PTS (Persistent Toxic Substances) projektet i Rusland. Nationalt har Centeret indgået en samarbejdsaftale med afdeling for Arktisk Miljø ved Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde, Aarhus Universitet for at opnå en bedre integration af miljø og human AMAP biomonitering. Centret vil være aktiv i klimaforandringsproblematikken og effekterne på menneskers sundhed (www.klima.au. dk). Udover de IGO (Inter Governmental Organisations) relaterede aktiviteter bliver flere bi- og multilaterale forskningsprojekter etableret med henblik på at oprette et egentligt cirkumpolart miljø og medicinsk forskningsnetværk. Der vil være et stigende behov for konsulentaktiviteter for NGO (Non Governmental Organsiations) og for ICC (I nuit Circumpolar Conference), the Sáimi Council, the RAIPON (Russian Association of Indigenous Peoples of the North). For at styrke forholdet mellem det grønlandske samfund og forskningsenheden I Århus er der oprettet forsknings kontakt til Lægeklinikken, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Grønland. Formålet er at bestyrke den lokale miljøforskning og med tiden etablere muligheden for supervision af ph.d.-studerende i Grønland. Eva C Bonefeld-Jørgensen Professor Og hvad sker der så uden for de nærmeste cirkler? Jeg havde givet mig selv den opgave, at finde frem til nogle gode links, hvor man kunne finde viden og inspiration måske også til at drage ud i verden, blive klogere, gøre andre klogere og få brugt nogle kursuspenge. Føj for en opgave, og egentlig burde jeg have vist det inden; be gynder man først at søge på www, havner man oftest mange steder, langt væk, men snadelig også på interessante og relevante steder. Prøv at google arctic health rural health og kombiner gerne rural health med congress eller journals. Så skulle der ikke være nogen undskyldning for ikke at få brugt sit kursusbudget og samtidigt få lært sig noget om, hvordan man griber det an andre steder. Thomas Stensgaard 17

18 Projekt Aalborg-Grønland retur Man undres. Hvorfor er det ikke undersøgt? - Og så er man jo godt begyndt. Selvfølgelig starter det med en ansættelse i Grønland. Det er et stort privilegium. At se. At lære. Sygdomsmønster, kultur, natur. Naturligvis. Kroppen styres af hormonelle systemer, som selv er påvirkelige af en række udefra kommende faktorer. Disse faktorer inkluderer lys, kulde og visse næringsstoffer. I Grønland dikterer naturen nogle indlysende anderledes forhold. Det er derfor også indlysende, at nogle hormonelle forhold er udsat for anderledes påvirkninger i Grønland. Men hvordan manifesterer det sig, undres man. Det må undersøges! Jod er emne for en indlysende, væsentlig forskel. Et undseeligt grundstof, som mennesket er helt afhængigt af. Opdaget af Courtois i 1811 som den lilla damp fra foraskning af tang - et biprodukt fra produktionen af krudt til Napoleons hære. Jod blev mistænkt for sammenhæng med struma og kretinisme allerede midt i 1800-tallet. Napoleon fandt befolkning i Alperne stort set uegnede som soldater, og annalerne beskriver, at 20% var kretinere. Altså ikke dem fra Kreta, men dem med IQ på 30, svære neurologiske skader, og kæmpe struma. Blot pga jodmangel. Siden dokumenteret i også Himalaya og Andesbjergene. I Congo. Og næsten alle andre steder i verden, hvor det er undersøgt. Omend det oftest er jodmangel i lettere grader, øger det stadig risikoen for sygdom. Den traditionelle Grønlandske kost er for en stor del marin kost, som er rig på jod. Har vi målt. Alfred Bertelsen skrev i 1940, at man derfor ikke så struma og stofskiftesygdomme i Grønland. Baseret på observationer, hvilket var videnskab dengang. I dag laver man befolkningsundersøgelser for at dokumentere noget sådant. Så det gjorde vi i Grønland i 1998, før introduktion af jodtilsætningsprogrammet i Danmark. Vi fandt jodindtagelsen højt i det anbefalede niveau - hos de der spiser grønlandsk proviant. Lav for andre. Og det kniber det efterhånden med for nogle. Dermed var det hensigtsmæssigt, at Grønland fulgte det danske jodtilsætningsprogram, hvilket man gjorde passivt. Så salt i Grønland indeholder jod. Disse ændringer - kostvaner og jodtilsætningsprogram - nødvendiggør monitorering: Går det som ønsket? Som forventet? Derfor blev undersøgelsen gentaget efter 10 år. Prøverne analyseres aktuelt. Og opfølgningen følger. D-vitamin er anderledes - man får det både fra kosten og fra solen. Nu er sollys intensiteten ikke så høj i Grønland, så derfor ligner mønsteret måske alligevel jod derved, at man er nødt til at se på kosten. Så den marine kost forventes at levere varen, da den er D-vitamin rig. D-vitamin niveauet kan således være under forandring i Grønland. Med vitamin-d receptorer identificeret i over 30 væv i kroppen, spiller D-vitamin på flere tangenter. En vigtig er knoglestyrken: lavt D-vitamin disponerer til osteoporose. Osteoporose defineres ved lavt knoglemineralindhold eller nedsat knoglestruktur, så risikoen for fraktur øges. Altså konstateres det på 2 måder: Ved lavt knoglemineralindhold vurderet ved en DXA-skanning, eller ved lavenergifraktur i hofte eller ryg uden anden forklaring. Knoglemineralindholdet blev evalueret ved DXA-skanninger i Ilulissat. Undersøgelsen viste, at Inuit og Kaukasiere har samme knoglemineralindhold når der korrigeres for forskelle i kropsstørrelse. Det fortæller intet om knoglestruktur, som er væsentlig for risikoen for osteoporotiske knoglebrud. Et typisk osteoporotisk brud er sammenfald i ryggen uden anden forklaring. Det er jo let at se. På røntgenbilleder. Sådanne tages der mange af, og der pågår analyse af evalueringer af laterale røntgenbilleder af thorax taget i Nuuk. Så der kommer en beskrivelse. Af sammenfald i ryggen. Til NunaMed De fede fylder meget i også sundhedsektoren i verden. Allans og Bergmanns 150-år gamle regel siger, at jo koldere miljø, desto kortere ekstremiteter har dyrene. Nogle mener, at det ikke omfatter mennesker. Vi gemmer os jo for naturen. I huse, i frakker, i biler. Men traditionelt har det ikke altid været let at gemme sig for kulden i Grønland. Så der kunne jo være noget om snakken. 18

19 Undersøgelsen af befolkningen i Østgrønland fra 1963 viste jo også, at det normale BMI for Inuit var højere end forventet ud fra WHO-definitionen, der er baseret på undersøgelser af Kaukasiere. Det passer med relativt større torso i forhold til benlængden, og ligger fint i tråd med undersøgelserne af kardiovaskulære risikofaktorer og kropsbygning, og bør nok haves i erindring ved evaluering af fedme epidemiens udbredelse i Grønland. De gamle bliver flere og flere. Og fejler mere. Måske. Og ses hyppigere i sundhedssektoren end de fleste andre. Måske. Og får mere medicin. Måske. Hvorfor er det ikke undersøgt? Det må vi så gøre. Derfor er et projekt med evaluering af funktions niveau hos gamle under opbygning. Og det er vigtigt. For der bliver flere gamle i Grønland. Hepatitis er ikke endokrinologi. Men det er vigtigt alligevel. For vi har fundet mere end 90% af alle årige i nogle områder eksponeret for hepatitis. Uden at blive syge. Og det er rigtig interessant. Og er undersøgt hos grønlændere i også Danmark. Og prøverne er ved at blive analyseret. Frem mod NunaMed Verdens syn på forebyggelse af kardiovaskulær sygdom er meget interessant, og har en vugge i Grønland. Det må beskrives nærmere. Ved NunaMed Men verden er mere end det. Også mere end det med mellem ørerne. Synes endokrinologen. Mens han ser på nogle rigtige folkesygdomme. På vej til Grønland. Stig Andersen Aalborg 2010 Videnskabsetisk udvalg Udvalget består af: Speciallæge Gert Mulvad, formand, lægefagligt medlem. Professor, læge, dr. med. Peter Ebbesen, lægefagligt medlem. Informationschef Emma Kristensen, lægmedlem. Cand. Mag. Lona Lynge, lægmedlem. Landslægeembedet, sekretær Udvalget har til opgave 1) at foretage en videnskabsetisk bedømmelse af biomedicinske forskningsprojekter, der planlægges gennemført i Grønland, efter de retningslinier, der er anført i den danske lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 2) i videst muligt omfang at følge den praksis, der gennemføres i det videnskabsetiske komitésystem i Danmark, og 3) løbende at følge udviklingen inden for den biomedicinske forskning og inden for sit område at virke for udbredelsen af kendskabet til de dermed forbundne etiske spørgsmål. Udvalget anbefaler alle sundhedsvidenskabelige projekter indsendes til videnskabsetisk bedømmelse. 19

20 Landslægeembedet Overvågning og sundhedsdata Landslægeembedets historie går tilbage til Ifølge lov af 27. maj 1950 om sundhedsvæsenet i Grønland, som trådte i kraft den 1. maj 1951, blev det bestemt, at overtilsynet med alle forhold vedrørende sundhedsvæsenet i Grønland skulle varetages af landslægen, der havde samme beføjelser og pligter som en amtslæge i Danmark. I alle sager, der krævede lægelig eller hygiejnisk indsigt, var landslægen rådgivende for de offentlige myndigheder. Grønlands Hjemmestyre (nu Grønlands Selvstyre) overtog sundhedsvæsenet fra den danske stat den 1. januar 1992, og man overtog dermed også tilsynet med sundhedsvæsenet. Der blev til dette formål etableret en Embedslægeinstitution, ledet af en administrerende embedslæge, adskilt fra sundhedsvæsenet og direkte under Landsstyremedlemmet for Sundhed. I Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 1996 om Embedslægeinstitutionen er de nærmere arbejdsopgaver fastlagt: 1. Overvåge sundhedstilstanden i Grønland og følge udviklingen i forhold, der har betydning for sundheden. 2. Yde rådgivning til Landsstyremedlemmet og andre myndigheder inden for sundhedsfaglige områder, som rets-, social- og miljømedicin. 3. Føre tilsyn med a) sundhedspersonales sundhedsfag lige virksomhed, både autoriserede og ikke autoriserede, og b) sundhedsvæsenets institutioner (sygehuse, plejehjem m.v.) og c) sundhedsmæssige forhold på skoler, daginstitutioner, anstalter, detentioner m.v. 4. Indsamle og bearbejde medicinalstatistiske oplysninger. 5. Udarbejde redegørelser i klagesager til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. 6. Bistå rets- og politimyndigheder i sager, som kræver embedslægelig medvirken, eksempelvis faderskabssager, kørekortsager og tvangsindlæggelser indenfor psykiatrien. På baggrund af Embedslægeinstitutionens opgavesammensætning blev det den 1. april 2009 besluttet at ændre betegnelsen for Embedslægeinstitutionen til Landslægeembedet ledet af en Landslæge. kunne følge sundhedstilstanden over tid og sammenligne med andre på lokalt og internationalt niveau. Pålidelige registre er en absolut forudsætning for at myndigheder kan få den nødvendige viden til analyse og udarbejdelse af de ønskede politiske strategier og prioriteringer, og er således vigtige til sikring af grundlaget for sundhedsfaglig planlægning og administration af sundhedsvæsenet i Grønland. Landslægeembedet er hjemsted for følgende dataregistre og datasamlinger: 1) Fødselsanmeldelser 2) Dødsattester (dødsårsager i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i Danmark) 3) Legale aborter og sterilisationer 4) Smitsomme sygdomme (f.eks. tuberkulose, meningitis, invasive infektioner, seksuelt overførbare sygdomme m.v.) 5) Cancersygdomme (i samarbejde med Cancerregistret i Danmark) 6) Vaccinationsdækning 7) Klagesager 8) Sygeplejerskeautorisationer 9) Misdannelser 10) Tvang i psykiatrien Landslægeembedet har i mange år deltaget i et nordisk sam arbejde omkring sundhedsstatistik (NOMESCO) og indgik i 1998 i et samarbejde med Alaska og Canada om overvågning af invasive infektioner i Arktis (ICS, International Circumpolar Surveillance). Dette samarbejde er efterfølgende blevet udvidet med andre lande fra det arktiske område lige som Landslægeembedet deltager i planlægningen af yderligere arktiske overvågningsinitiativer omkring tuberkulose og misdannelser. Et af Landslægeembedets prioritetsområder er en modernisering af dataindsamlingen (med anvendelse af EPJ, LPR, Laboratoriedatabase m.m.) for at forbedre datakvaliteten og optimere ressourceanvendelsen. Flemming Stenz Landslæge Tilgang til data af god kvalitet er en forudsætning for at 20

Lørdag den 28. marts 2009, kl. 10.00 Dansk Polarcenter, Strandgade 100 H, 1401 København. Tema: Nye og nyere ph.d. og MPH-projekter og Ikka-søjlerne

Lørdag den 28. marts 2009, kl. 10.00 Dansk Polarcenter, Strandgade 100 H, 1401 København. Tema: Nye og nyere ph.d. og MPH-projekter og Ikka-søjlerne Der afholdes generalforsamling og medlemsmøde Lørdag den 28. marts 2009, kl. 10.00 Dansk Polarcenter, Strandgade 100 H, 1401 København Tema: Nye og nyere ph.d. og MPH-projekter og Ikka-søjlerne Program

Læs mere

Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd

Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Rådets formål er: At diskutere generelle aspekter for forskning om Grønlandske sundhedsforhold; At forelægge en prioritering af sundhedsvidenskabelig forskning

Læs mere

Lørdag den 26. marts 2011, kl Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, Store mødelokale på 1. sal

Lørdag den 26. marts 2011, kl Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, Store mødelokale på 1. sal Der afholdes generalforsamling og medlemsmøde Lørdag den 26. marts 2011, kl. 10.00 Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, Store mødelokale på 1. sal Tema: ISCHÆMISK HJERTESYGDOM OG n3-fedtsyrer

Læs mere

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

Der afholdes ordinær generalforsamling og medlemsmøde. 17.00-17.45 Generalforsamling (separat program) + kaffe

Der afholdes ordinær generalforsamling og medlemsmøde. 17.00-17.45 Generalforsamling (separat program) + kaffe Der afholdes ordinær generalforsamling og medlemsmøde Mandag den 19. maj 2014, kl. 17.00 19.00 efterfulgt af sandwiches Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K, Store

Læs mere

Lørdag den 16. marts 2013, kl. 10.15 15.00 Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, Store mødelokale på 1. sal.

Lørdag den 16. marts 2013, kl. 10.15 15.00 Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, Store mødelokale på 1. sal. Der afholdes ordinær generalforsamling og medlemsmøde Lørdag den 16. marts 2013, kl. 10.15 15.00 Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, Store mødelokale på 1. sal Temaer: Gammelt DNA

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A

S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A Arktisk medicin (3. semester, kandidatuddannelsen) Forår 2014: 13/13 = svarprocent 100 %. A) Mit samlede udbytte af undervisningen var: Ikke til

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Vedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn.

Vedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn. København, 20. september 2007 Opdateret november 2014 Vedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn. 1. Baggrund for det nationale fødselskohorteprojekt og dets

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere

Referater fra seminar om grønlandsk kost og miljøforurening den den 16. maj 2006 på Peqqissaanermik Ilinniarfik

Referater fra seminar om grønlandsk kost og miljøforurening den den 16. maj 2006 på Peqqissaanermik Ilinniarfik Referater fra seminar om grønlandsk kost og miljøforurening den den 16. maj 2006 på Peqqissaanermik Ilinniarfik Baggrund og formål Baggrunden for afholdelsen af seminaret om grønlandsk kost og miljøforurening

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

Forening af Frivillige Ergoterapeutstuderende (FAFE) pr. 1. februar 2012

Forening af Frivillige Ergoterapeutstuderende (FAFE) pr. 1. februar 2012 Forening af Frivillige Ergoterapeutstuderende (FAFE) pr. 1. februar 2012 Kapitel 1 - Navn og hjemsted. 1 Navn Foreningen Af Frivillige Ergoterapeutstuderende, dagligt kaldet FAFE. 2 Stiftere FAFE er stiftet

Læs mere

Lørdag den 10. april 2010, kl Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, Store mødelokale på 1. sal

Lørdag den 10. april 2010, kl Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, Store mødelokale på 1. sal Der afholdes generalforsamling og medlemsmøde Lørdag den 10. april 2010, kl. 10.00 Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5A, Store mødelokale på 1. sal Tema: Arvelige og medfødte sygdomme

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009

Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009 Department of Public Health Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009 Finn Diderichsen, Professor dr.med., viceinstitutleder

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Erfaringer med at involvere patienter i forskning gennem brugerråd.

Erfaringer med at involvere patienter i forskning gennem brugerråd. Erfaringer med at involvere patienter i forskning gennem brugerråd. 8. Nationale rehabiliteringskonference 26. 10.15 På Brugerrådets vegne: Kim Hørslev-Petersen Kong Christian X s Gigthospital, Center

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Historisk oversigt AMAP - HHAG

Historisk oversigt AMAP - HHAG AMAPs Human Health Assessment arbejde, med hovedvægt på videnskabelige og politiske anbefalinger samt tanker om samspillet med det politisk/administrative samarbejde i Arktisk Råd og prioriteringer i Kongerigets

Læs mere

Danish National Institute and School of Public Health

Danish National Institute and School of Public Health j.nr. 0.2.3.2. 2. april 2006/fkj Bilag 2006/1/2c Idé notat om Danish National Institute and School of Public Health Dette idénotat foreslår, at danske Public Health miljøer i sektorforskningen og i universiteterne

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Forskningsstrategi. Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Klinisk Institut, SDU

Forskningsstrategi. Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Klinisk Institut, SDU Forskningsstrategi - Den Ortopædkirurgiske Forskningsenhed, OUH - Klinisk Institut, SDU - udviklingsversion: 30. dec. 2011 Side 1 af 7 Forskningsstrategi Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Kost, kræft og helbred Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer Information om deltagelse i forskningsprojektet Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe

Læs mere

K O M M I S S O R I U M

K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M Introduktion Arbejdsgruppen skal udarbejde et fagligt bidrag til brug for udformning af en fremtidig organisering af det diagnostiske område på Statens Serum

Læs mere

UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE

UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE 13. JUNI 20013 UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE BERIT EIKA, PRODIEKAN FOR UDDANNELSE, PROFESSOR, PH.D. HEALTH, AARHUS, DANMARK præsen TATION 1 BERIT EIKA 25 educational and research

Læs mere

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab DES i STARS Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab Optakten Fælles åbent brev + foretræde for sundhedsudvalget angående adgang til de danske sundhedsregistre ved DES, DSFE, DSFolkesundhed

Læs mere

Center for Sygeplejeforskning - Viborg

Center for Sygeplejeforskning - Viborg Center for Sygeplejeforskning - Viborg Center for Sygeplejeforskning - Viborg Oprettet pr. 1. april 2005 I et samarbejde mellem Sygehus Viborg (pr.1. jan. 07: Region Midt, Regionshospitalet Viborg, Skive,

Læs mere

I 2013 har vi startet to fuldt tegnet byggeøkonomhold. Det vil sige 2x 24 studerende. Der er venteliste både i Aarhus og København.

I 2013 har vi startet to fuldt tegnet byggeøkonomhold. Det vil sige 2x 24 studerende. Der er venteliste både i Aarhus og København. Årsberetning 2013-2014, for foreningen Danske Byggeøkonomer INDLEDNING: September 2014 Denne årsberetning er den første som dækker et helt år efter vi har flyttet regnskabsåret til at starte 1.juli. Overordnet

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Årsmøde i Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi

Årsmøde i Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi Årsmøde i Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi 21. september 2015 Syddansk Universitet Campusvej 55, 5230 Odense M Lokale 100 Udvid dit kendskab til sundhedsøkonomi i selskab med kolleger og potentielle samarbejdspartnere

Læs mere

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND Aftale om tilknytningsformer Regionshospitalerne, regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland er med

Læs mere

Forskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi

Forskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi Forskning i Region Sjælland Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi Knud Rasmussen Regional Forskningschef, dr. med. Speciallæge i Intern Medicin og Nefrologi Knud Rasmussen Speciallæge i Intern Medicin

Læs mere

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Nordisk seminar Nuuk 9. februar 2011 Kristian Birk Afdelingschef Vækst og Klima Footer indsættes via: 'Vis' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Godkendt den 4. december 2009 af Styregruppen for Forskningsinfrastruktur i Syddanmark. Revideret april 2016 1. GCP-enhedens baggrund GCP står

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2011

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2011 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2011 > Sæsonplan for efterår 2011 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 27. september Kl. 20.00 Fhv. ledende overlæge Peter Kramp Sindssyg

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Handlingsplan. Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge

Handlingsplan. Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge 06.08.2011 Handlingsplan Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge 1. Formål Fokusgruppen skal skabe et brugbart netværk og en platform for kiropraktorer med interesse eller subspeciale inden

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Samrådsspørgsmål Ø vedr. helbredsundersøgelse om vindmøllestøj

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Samrådsspørgsmål Ø vedr. helbredsundersøgelse om vindmøllestøj Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 911 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPSHM Sags nr.: 1400908 Dok. Nr.:

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Notat. Etablering af Forskningsenheden for Sygepleje ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Notat. Etablering af Forskningsenheden for Sygepleje ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Notat Etablering af Forskningsenheden for Sygepleje ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus JUNI 2009 BAGGRUND... 3 FORMÅL... 3 OMDØMME... 5 RESSOURCER... 5 Menneskelige ressourcer og kompetencer...

Læs mere

Grønlands Center for Sundhedsforskning

Grønlands Center for Sundhedsforskning Grønlands Center for Sundhedsforskning Årsrapport 2014 1 Indhold Indledning... 3 Formål for GCS - Mission og vision... 3 Mission... 3 Vision... 3 Historisk udvikling... 3 Nuværende organisation... 3 Styregruppens

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer)

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 1 1.1. 5+3... 1 1.2. 4+4 del A... 1 2. Kompetencen til at indgå aftaler om institutarbejde

Læs mere

Præsentation af CIRCLA, Bestyrelsens besøg på Inst. f. Kultur og Globale Studier. 8. februar 2016

Præsentation af CIRCLA, Bestyrelsens besøg på Inst. f. Kultur og Globale Studier. 8. februar 2016 Præsentation af CIRCLA, Bestyrelsens besøg på Inst. f. Kultur og Globale Studier 8. februar 2016 Fokus på Arktis Råstofudvinding (minedrift og offshore olie/gasproduktion) Fokus på Arktis Råstofudvinding

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb REFERAT

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb REFERAT Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb Til Rådets medlemmer REFERAT af møde i Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Hindsgavl 29.-30. september 2014

Hindsgavl 29.-30. september 2014 Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer

Læs mere

Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes

Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Befolkningen i Norden er gennem de senere årtier blevet mere heterogen grundet

Læs mere

Fra projekt til program

Fra projekt til program Fra projekt til program Dansk Sygepleje Selskabs Forskningsråd Masterclass 2012 Forskningsrådet Marianne Eg, kl. spl. spec. Regionshospitalet Viborg Malene Terp, forskn.spl. Århus Univ.hosp. Riiskov Lena

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Centre of Research in Childhood Health. www.sdu.dk/rich

Centre of Research in Childhood Health. www.sdu.dk/rich www.sdu.dk/rich . RICH er et forskningscenter hvis mission er at forske i børn og unges sundhed med særligt fokus på fysisk aktivitet og kost generere viden, der kan bruges i konkrete sundhedstiltag på

Læs mere