Ligeledes er det rådmanden/ejerrollen, som skal sikre at ejerstrategien bliver udarbejdet og forelagt for byrådet??

Transkript

1 Fra: Susanne Thor Sendt: 19. oktober :05 Til: Eva-Marie Louise H Rasmussen Cc: Bjarne Munk Jensen Emne: Vedr. høring om kommunen som selskabsejer Kære Eva Marie Efter aftale med Bjarne Munk Jensen, fremsendes hermed vores bemærkninger til oplægget Kommunen som selskabsejer, der er sendt i høring hos Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S. Vedr. ejerstrategi: Det fremgår, at der er er forskellige punkter, som skal være indeholdt i en ejerstrategi. Afhængig af størrelsen og omfanget af det kommunale selskab, kan der godt være nogle punkter, f.eks. personale og CSR politikker, som er mere relevant for nogle selskaber end andre. Er det derfor et krav, at alle de oplistede punkter, skal indarbejdes i ejerstrategien eller skal det vurderes i den konkret situation?? Ligeledes er det rådmanden/ejerrollen, som skal sikre at ejerstrategien bliver udarbejdet og forelagt for byrådet?? Vedr. generalforsamling: Generalforsamlingen skal afholdes med deltagelse af byrådet, hvis 1) selskabets virksomhed/selskabet som sådan er af væsentlig betydning for byen og/eller byens borgere eller hvis 2) der skal på generalforsamlingen behandles et dagsordenspunkt, der har principiel betydning. Det er ikke umiddelbart helt tydeligt, hvad der forstås ved de to punkter og hvor meget der skal til, for at de er opfyldt og generalforsamlingen skal afholdes med deltagelse af byrådet. Endvidere er det rådmanden/ejerrollen, som afgør om et af de to punkter er opfyldt?? Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Susanne Thor Jurist, Master i Miljø og Energiret M: E: suth@aarhus.dk Center for Miljø og Energi AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Bautavej 1, 8210 Aarhus V T: affaldvarme@aarhus.dk 1

2 Dato Høringssvar Kommunen som selskabsejer Generelt Østjyllands Brandvæsen finder det positivt, at Aarhus Kommune udarbejder en Politik for et aktivt ejerskab. Østjyllands Brandvæsen finder det tillige positivt, at Aarhus Kommune etablerer et selskabsteam. Det er et tydeligt signal om øget professionalisering af og fokus på området hos Aarhus Kommune, hvilket kan medvirke til at sikre og fastholde et godt samarbejde mellem Aarhus Kommune og kommunens selskaber/kommunale fællesskaber. Politik for et aktivt ejerskab Østjyllands Brandvæsen har en række konkrete bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale. Østjyllands Brandvæsen Ny Munkegade Aarhus C Telefon Direkte brandvaesen@ostbv.dk Sagsbehandler Jakob Larsen jl@ostbv.dk 60 fællesskab KL anbefaler, at man benævner kommunale fællesskaber efter 60 i kommunestyrelsesloven for 60 fællesskaber fremfor 60 selskaber. Det er væsentligt, at man rent sprogligt tydeligt kan skelne mellem et privat aktieeller anpartsselskab og et fælleskommunalt interessentskab. 60 fællesskaberne er kendetegnet ved, at vedtægter godkendt af Statsforvaltningen klart beskriver, hvilke kompetencer kommunen har overdraget. Ejerrollen Det er fornuftigt, at der fremadrettet ligger en tydelig beslutning om, hvor ejerskabet ligger i Aarhus Kommune. Det giver en mere entydig indgang til samarbejde. Snitfladen mellem selskabsteamet og dem der varetager ejerrollen bør præciseres. Det bør endvidere præciseres, hvorfor der vurderes at være udfordringer forbundet med, at den der varetager ejerrollen også sidder i bestyrelsen. Rådmanden for Teknik og Miljø varetager i dag både ejerrollen for Østjyllands Brandvæsen og sidder i Bestyrelsen. Ejerstrategi Udkast til Politik for et aktivt ejerskab opstiller en række krav fra Aarhus Kommune til selskabernes/fællesskabernes ejerstrategi. Disse krav kan naturligvis kun gælde selskaber/fællesskaber, der er 100 % ejet af Aarhus Kommune. Ejerstrategien for Østjyllands Brandvæsen må nødvendigvis vedtages i enighed mellem de fire ejerkommuner. Af samme grund bør de steder, hvor kommunens roller oplistes fx i politikken side 2 og indstillingen side 6 under Effekt, fremgå at kommunen også kan have en rolle som medejer Side 1 af 3

3 Dato Østjyllands Brandvæsens nuværende ejerstrategi er vedtaget af byrådene i de fire hjemkommuner juni 2015 i forbindelse med beslutningen om etablering af Østjyllands Brandvæsen. Byrådene har i den forbindelse besluttet, at Bestyrelsen senest 1. september 2017 sender sin evaluering af ejerstrategien til kommunerne med henblik på, at kommunerne kan vedtage en revision i 1. halvår Det forventes fremadrettet, at ejerstrategien evalueres i begyndelsen af hver valgperiode. Generalforsamling Det er ikke nødvendigvis givet, at alle interessentskaber afholder et interessentskabsmøde. Jævnfør Østjyllands Brandvæsens vedtægter 8.5 afholdes der som udgangspunkt ikke et årligt interessentskabsmøde i Østjyllands Brandvæsen medmindre en interessent, 3 bestyrelsesmedlemmer eller revisor forlanger det. Aarhus Kommune kan primært søge indflydelse på Østjyllands Brandvæsen på de 4-5 årlige bestyrelsesmøder, hvor medlemmerne er under hjemkommunernes instruktionsbeføjelse og gennem ejerstrategien der vedtages som en fælles strategi for de fire ejerkommuner en gang i hver byrådsperiode. Bestyrelsesmedlemmer Det bør også her præciseres, hvorfor den der varetager ejerrollen ikke bør udpeges til bestyrelsen. Sammensætningen af Bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen er dels reguleret af Beredskabsloven 10 dels reguleret af vedtægterne for Østjyllands Brandvæsen. Ifølge Beredskabsloven er borgmesteren født medlem af Bestyrelsen. Forsvarsministeriet har givet Aarhus Kommune dispensation, således Rådmanden for Teknik og Miljø kan repræsentere Aarhus Kommune i stedet for Borgmesteren. Vedtægterne bestemmer, at Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune til enhver tid er formand for Bestyrelsen. Rådmand for Teknik og Miljø varetager tillige ejerrollen og den administrative understøttelse af Østjyllands Brandvæsen. Bistand til bestyrelsesmedlemmer Østjyllands Brandvæsen finder den foreslåede bistand til bestyrelsesmedlemmer fornuftig. Det er afgørende, at kommunens udpegede bestyrelsesmedlemmer er klædt godt på til bestyrelsesarbejdet i forhold til det enkelte medlems kendskab til egen rolle og mandat. Det er en fælles opgave for selskabernes/fællesskabernes og hjemkommunens administration at klæde bestyrelsesmedlemmer på både efter nyvalg og i forhold til den løbende drift. Side 2 af 3

4 Dato Indstillingen Det bør af indstillingen fremgå, at politikken også har været i høring ved selskaberne/fællesskaberne og ikke som nu kun magistratsafdelingerne. Bilag 2 Tavshedspligt For medlemmer af Bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen er tavshedspligten dels reguleret af de offentligretlige regler dels reguleret af vedtægterne. Lars Hviid Direktør Side 3 af 3

5 Aarhus Kommune Att.: Eva-Marie L H Rasmussen Fremsendt elektronisk til evras@aarhus.dk Høringssvar kommunen som selskabsejer Aarhus Letbane I/S har modtaget høringsmaterialet vedrørende kommunen som selskabsejer. Herved følger Aarhus Letbane I/S bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale. Overordnet finder Aarhus Letbane I/S, at det er en god idé, at kommunen udarbejder klare retningslinjer for sine mål med de selskaber, kommunen er helt eller delvist (med)ejer af. Sådanne retningslinjer bør i givet fald formuleres klart til det enkelte selskab, så selskabet er klar over, hvilken strategi kommunen har, således at den pågældende direktion og bestyrelse kan tage retning herefter. De omtalte selskabsteams i kommunen bør være kendte med henblik på sparring og dialog til de enkelte selskaber. Kommunen bør gøre den organisatoriske enhed kendt samt udstede rammer for teamets beføjelser. Brev Aarhus Letbane I/S Søren Frichs Vej 38A, 2. sal DK-8230 Åbyhøj CVR: EAN: info@aarhusletbane.dk letbanen.dk 01 november 2016 Journal-nr. AALRT 11 Kontaktperson Marianne Dauding jurist M: E: mad@aarhusletbane.dk I forhold til fortrolighed, afsnit 4.2.2, s. 7, så bør der være en klar proces for, hvilke personer bestemte oplysninger tilgår. Det bør være veldefineret og evt. styres ved brug af erklæringer, der underskrives. På den måde beskyttes selskabets økonomiske og forretningsmæssige interesser, og hermed kommunens, mest muligt. Som eksempel vedlægges en af AAL tidligere anvendt erklæring. Formuleringen sætte mål forekommer en anelse uklar. Vi er klar over, at en politik er en bred hensigtserklæring, men politikkens budskab synes at kunne være mere klart på flere punkter, såfremt forventningerne i politikken (kommunens prioriteter, hvilke sektorer er det indenfor, er det målbart, er der tale om hensigtserklæringer eller absolutte krav, kommunens klimamål for selskabet mv.) blev konkretiseret. Venlig hilsen Marianne Dauding, Aarhus Letbane I/S Side 1 af 1

6 LETBANEN.DK Til interessenterne i Aarhus Letbane I/S Region Midtjylland Att.: Aarhus Kommune Att.: Adgang til bestyrelsesmateriale for bestyrelsesmedlemmer og assistenter Materiale, der fremsendes til bestyrelsen er internt, og er fortroligt. Alle bestyrelsesmedlemmer i Aarhus Letbane I/S har en forpligtelse til at behandle bestyrelsesmateriale fortroligt. DATO 28. oktober 2016 KONTAKT Marianne Dauding For at sikre, at bestyrelsesmedlemmer udpeget af Aarhus Kommune og Region Midtjylland, har mulighed for at modtage personlig rådgivning af andre personer i hhv. kommunen og regionen, skrives under på nærværende erklæringer af interessenterne. I forhold til aktindsigt i et dokument, der sendes til bestyrelsesmedlemmer, herunder assistenter til bestyrelsesmedlemmer, der arbejder i kommunen eller regionen, vil det være afgørende, hvordan materialet opbevares og behandles. Aarhus Letbane I/S accepterer, at en medarbejder hos interessenten assisterer bestyrelsesmedlemmet som et led i forberedelsen til et bestyrelsesmøde. Forudsætningen er dog, at denne medarbejder til enhver tid respekterer Aarhus Letbane I/S retningslinjer, som følger herunder: Jurist mad@aarhusletbane.dk Bestyrelsesmaterialet skal opbevares adskilt fra interessenten/myndighedens øvrige sager. Bestyrelsesmaterialet er alene tilgængeligt for bestyrelsesmedlemmet og dennes assistent. Bestyrelsesmaterialet er personligt og må kun tilgå den medarbejder, der er assistent for bestyrelsesmedlemmet. Bestyrelsesmaterialet skal efter interessentens udtræden af selskabet fortsat opbevares adskilt hos interessenten Ved udskiftning af et bestyrelsesmedlem, skal bestyrelsesmaterialet ligeledes fortsat opbevares adskilt hos interessenten. Adgang til bestyrelsesmateriale, der opbevares hos interessenten, er personlig, og fysisk materiale opbevares i et aflåst skab. Følges retningslinjerne ikke bortfalder adgangen til at få tilsendt bestyrelsesmateriale uden varsel. Den medarbejder, der rådgiver bestyrelsesmedlemmet, skal oplyses om og til enhver tid respektere ovenstående. 1 AARHUS LETBANE I/S SØREN FRICHS VEJ 38A, 2. SAL DK-8230 ÅBYHØJ VAT: EAN: INFO@AARHUSLETBANE.DK

7 LETBANEN.DK Ovenstående retningslinjer er udarbejdet med baggrund i Ombudsmandens udtalelse i FOB , med følgende resumé: En journalist fik afslag på aktindsigt i det bestyrelsesmateriale om Ørestadsselskabet I/S som medlemmers assistenter havde benyttet til forberedelse af bestyrelsesmøderne. Finansministeriet begrundede afslaget med at dokumenterne ikke var indgået til ministeriet som led i en administrativ sagsbehandling efter offentlighedslovens 4, stk. 1. Ombudsmanden udtalte at ministeriet havde været berettiget til at nægte aktindsigt i materialet indtil det tidspunkt hvor ministeriet udtrådte af bestyrelsen fordi materialet blev opbevaret adskilt fra ministeriets øvrige sager og kun var tilgængeligt for bestyrelsesmedlemmet og dennes assistent. Efter dette tidspunkt blev materialet tilgængeligt for andre ansatte i ministeriet og indgik derfor til ministeriet. Spørgsmålet var herefter om materialet efter dette tidspunkt blev undergivet administrativ sagsbehandling. Ni særskilte bestyrelsessager var leveret tilbage til selskabet, og det skyldtes kun en journaliseringsfejl og ressourcemæssige årsager at det resterende materiale fortsat blev opbevaret i ministeriet. Ministeriet brugte ikke materialet. Ombudsmanden var mest tilbøjelig til at mene at materialet kun lå til opbevaring i ministeriet, og at der derfor ikke var grundlag for at kritisere afslaget. (J.nr ). 2

8 LETBANEN.DK Bilag 1 Interessenterklæring vedrørende håndtering af bestyrelsesmateriale Undertegnede interessent i Aarhus Letbane I/S erklærer hermed at være indforstået med ovenstående retningslinjer samt at tilsikre følgende: At bestyrelsesmaterialet opbevares adskilt fra interessenten/myndighedens øvrige sager. At bestyrelsesmaterialet alene er tilgængeligt for bestyrelsesmedlemmet og dennes assistent. At bestyrelsesmaterialet er personligt og må kun tilgå den medarbejder, der er assistent for bestyrelsesmedlemmet. At bestyrelsesmaterialet efter interessentens udtræden af selskabet fortsat opbevares adskilt hos interessenten At bestyrelsesmaterialet ved udskiftning af et bestyrelsesmedlem, fortsat opbevares adskilt hos interessenten. At adgang til bestyrelsesmateriale, der opbevares hos interessenten, er personlig, og fysisk materiale opbevares i et aflåst skab. Såfremt retningslinjerne ikke følges, bortfalder adgangen til at få tilsendt bestyrelsesmateriale uden varsel. At den medarbejder, der rådgiver bestyrelsesmedlemmet, oplyses om og til enhver tid respekterer ovenstående. Udfyldt af (navn): Repræsenteret af (interessent/myndighed): Dato Underskrift 3

9 LETBANEN.DK Bilag 2 Assistenterklæring vedrørende håndtering af bestyrelsesmateriale Undertegnede medarbejder hos interessenten [ ] i Aarhus Letbane I/S erklærer hermed at være indforstået med at håndtere bestyrelsesmateriale i henhold til følgende retningslinjer: At bestyrelsesmaterialet opbevares adskilt fra interessenten/myndighedens øvrige sager. At bestyrelsesmaterialet alene er tilgængeligt for bestyrelsesmedlemmet og dennes assistent. At bestyrelsesmaterialet er personligt og må kun tilgå den medarbejder, der er assistent for bestyrelsesmedlemmet. At adgang til bestyrelsesmateriale, der opbevares hos interessenten, er personlig, og fysisk materiale opbevares i et aflåst skab. At være bekendt med, at [ ] for [interessenten] har erklæret at overholde samme retningslinjer. Udfyldt af (navn): [angiv interessent]: Dato Underskrift 4

10 Aarhus Kommune Juridisk Service Att.: Maibritt Møller Rådhuset 8000 Aarhus C Den 26. oktober 2016 Høring Kommunen som selskabsejer Aarhus Vand A/S har den 10. oktober modtaget udkast til byrådsindstilling vedrørende Politik for et aktivt ejerskab i høring. Aarhus Vand A/S Postboks Aarhus C Generelle bemærkninger: Aarhus Vands bestyrelse anerkender og støtter 100 % Aarhus Kommunes ønske om mere professionelt at varetage sin rolle som selskabsejer og være en god samarbejdspartner for sine selskaber, herunder blive mere bevidst om sin ejerstrategi. Aarhus Vand A/S er 100 % ejet af Aarhus Kommune og har siden stiftelsen i 2009 draget en lang række positive erfaringer med rollefordelingen mellem ejer, myndighed, bestyrelse og daglig ledelse. Aarhus Vands bestyrelse blev i 2012 hædret med titlen Årets Offentlige Bestyrelse. Kåringen blev foretaget af tidsskriftet for offentlige bestyrelser, Dagens Dagsorden og et ekspertudvalg. Begrundelsen for tildelingen af prisen var, den måde Aarhus Vand A/S i samarbejde med Aarhus Kommune har søgt at leve op til anbefalinger om god selskabsledelse med sikring af en passende uafhængighed, en professionel bestyrelse og et reflekteret samspil med ejerne. Aarhus Kommune og Aarhus Vand arbejdede systematisk med at skabe en governance-struktur med tydelig rolle- og ansvarsplacering, og sådan at den daglige ledelse har en reel bestyrelse at føre en dialog med. Ref.: Lars Schrøder Afd.: Direktion Dir lsc@aarhusvand.dk Nogle af de elementer, som har indgået i en professionalisering af den samlede governance-struktur for Aarhus Vand, er følgende: En relativt lille og handlekraftig bestyrelse med mulighed for reelle strategiske drøftelser og beslutninger En sammensætning baseret på en kombination af sikring af ejerinteresser og faglige, ledelsesmæssige kompetencer. Bestyrelsesformanden er ekstern Samarbejdet med Aarhus Kommune som ejer tager afsæt i en ejerstrategi, som fastlægger, hvad kommunen vil med selskabet på kortere og

11 længere sigt, og der arbejdes bevidst for at undgå en sammenblanding af myndighed og selskabsdrift Det strategiske arbejde sker med en kraftig involvering af centrale interessenter: bestyrelsen, medarbejderne, ejeren, myndigheden og lederne Bestyrelsen sikrer sig overblik og opfølgning på strategi og indsatser via et akkrediteret ledelsessystem og målstyringsmodel Kommunen som ejer Aarhus Vand A/S ejes fuldstændig af Aarhus Kommune, men er ikke en del af kommunens forvaltning og indgår ikke i kommunens beslutningshierarki. Kommunens ret til som ejer at træffe beslutninger i selskabet udøves i stedet på selskabets generalforsamling efter selskabslovens regler. Når kommunen udøver ejerbeføjelser på generalforsamlingen, indebærer det bl.a., at kommunen fastsætter selskabets vedtægter og udpeger selskabets bestyrelse. Generalforsamlingen kan i øvrigt træffe beslutning i ethvert selskabsanliggende, med mindre afgørelsen udtrykkeligt ved selskabsloven eller i selskabets vedtægter er henlagt til bestyrelsen eller direktionen. Selve kravet om selskabsgørelse i vandsektorloven bidrager ligeledes til at afgrænse kommunens ejermæssige beføjelser over for ledelsen, idet formålet med bestemmelsen er at sikre adskillelsen mellem myndighed og drift. Kommunen som myndighed Som et væsentligt eksempel på kommunens myndighedsudøvelse i forhold til Aarhus Vand kan nævnes spildevandsplanen og vandforsyningsplanen. Et andet væsentligt eksempel på kommunens myndighedsudøvelse i forhold til selskabet vedrører godkendelsen af selskabets takster og betalingsvedtægt efter betalingsloven. Som et tredje væsentligt eksempel kan nævnes sager om ekspropriation til fordel for selskabet, hvor kommunen ligeledes agerer som myndighed og selskabet som ansøger. Selskabet forventes i disse sager selv at forelægge et forslag til det projekt, som ekspropriationen skal fremme, og også at afholde udgifterne hertil. I afgørelsessager har vandselskabet de samme partsbeføjelser efter forvaltningsloven som andre borgere og virksomheder. Det gælder bl.a. krav på aktindsigt, partshøring, klagevejledning og begrundelse. Bestyrelsen Det øverste ledelsesorgan i Aarhus Vand A/S er bestyrelsen. Da Aarhus Kommune udøver sine ejerbeføjelser på generalforsamlingen, bør et medlem af bestyrelsen i sit bestyrelseshverv ikke bindes af instruktioner fra kommunen. Det gælder også de bestyrelsesmedlemmer i Aarhus Vand A/S, der via generalforsamlingen er udpeget af kommunen. Bestyrelsen må ikke varetage andre interesser end selskabets. Side 2 af 4

12 Samarbejde og kommunikation Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune har et godt og konstruktivt samarbejde. Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune informerer åbent hinanden om forhold, der må antages at have interesse for den anden part. Det tilstræbes altid at informere hinanden så tidligt som muligt. For at fremme en positiv og konstruktiv dialog mellem ejer og selskab afholdes der mindst én gang årligt møder mellem Borgmesterens afdeling, bestyrelsesformanden og selskabets direktør. Aarhus Vand A/S orienterer mindst én gang årligt hele byrådet om selskabets status, strategi og virksomhedsplan. Politik for aktivt ejerskab Det fremsendte udkast til politik for aktivt ejerskab har til formål at forbedre byrådets mulighed for indflydelse og styring af selskaberne. Med baggrund i de ovenfor nævnte erfaringer fra Aarhus Vand mener vi, at byrådet allerede i dag har den ønskede mulighed for indflydelse. Udfordringen er at udnytte disse muligheder hensigtsmæssigt gennem et aktivt ejerskab. Til det fremsendte udkast har vi følgende specifikke bemærkninger: Ad. 4.1 HVEM VARETAGER EJERROLLEN Aarhus Vand finder, at den aktuelle situation, hvor Aarhus Vand refererer til borgmesteren som repræsentant for ejeren, er bedre i overensstemmelse med de almindeligt gældende krav om funktionel adskillelse af ejer- hhv. myndighedsrolle, end den foreslåede ændring. Da Miljø og Teknik har myndighedsfunktionen over for Aarhus Vand i forhold til spildevandstilladelser m.v., vil den ændringen betyde, at ejerfunktioner og myndighedsfunktioner blandes sammen. Uanset at det i indstillingen bemærkes, at der ikke ændres på gældende forhold, må det formodes at ske på sigt. Vi mener, at denne sammenblanding af roller vil stille umulige krav til Rådmand og Magistratsafdeling. Ad EJERSTRATEGI Det nævnes i ejerstrategien, at der mindst tre gange årligt skal være en dialog mellem den, der varetager ejerrollen, og selskabets bestyrelse samt direktion om, i hvilket omfang selskabet ledes i overensstemmelse med ejerstrategien. Aarhus Vand mener, at det er et unødvendigt og voldsomt krav. Reelt kan det betyde, at der i forbindelse med de 4 ordinære bestyrelsesmøder skal afholdes et møde med den, der varetager ejerrollen med risiko for, at armslængdeprincippet mellem ejer og bestyrelse bliver utydeligt, og bestyrelsens ansvar udvandes. I øvrigt vil vi foreslå at ejerstrategien i højere grad bliver visionær og animerer til udvikling, værdiskabelse og vækst. Side 3 af 4

13 Ad. 4.2 BESTYRELSESMEDLEMMER Afsnittet om bestyrelsesmedlemmer i kommunens selskaber bør i højere grad sikre, at der udpeges professionelle bestyrelsesmedlemmer. Erfaringerne fra Aarhus Vand viser, at dette er til gavn for både selskabet og selskabets ejer. Komitéen for God Selskabsledelse, der formulerer anbefalinger til god selskabsledelse, skriver bl.a.: Valg af bestyrelsesmedlemmer skal ske på grundlag af dokumenterede kvalifikationer, kompetencer og erfaringer, der vurderes at kunne bidrage til ledelsen af det pågældende selskab Flertallet af bestyrelsens generalforsamlingsvalgte medlemmer skal være uafhængige af ejere og andre særinteresser Bestyrelsens sammensætning skal løbende og mindst en gang årligt drøftes mellem ejeren og bestyrelsesformanden Her er det især væsentligt at bemærke anbefalingen af, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal være uafhængige af ejere og andre særinteresser. Den siger ikke, at der ikke skal være politikere i bestyrelserne, men for at sikre gennemsigtighed gennem en adskillelse af myndighedsudøvelsen, det politiske niveau og driften af selskabet vil det være et godt signal, og en god styringsmekanisme, at sige, at flertallet skal være uafhængige af ejeren. Afsluttende bemærkninger: Det er vigtigt, at der er en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem ejer, bestyrelse og daglig ledelse, der omkring selskabet understøtter: Troværdighed og legitimitet Åbenhed og gennemsigtighed Respekt for bestyrelsens kompetencer Aktivt ejerskab Det aktive ejerskab bør udøves uden at overskride de beføjelser og rammer, som ligger i selskabslovens kompetencedeling mellem ejer og bestyrelse og fortsat sikrer selskaberne albuerum og strategisk bevægelighed. Med venlig hilsen Lars Schrøder Adm. direktør Hans Elbek Pedersen Bestyrelsesformand Side 4 af 4