De Åbne Skolegårde. ST. Magleby skole

Transkript

1 De Åbne Skolegårde ST. Magleby skole Dragør Kommune Dispositionsforslag - Dec 2016

2 St. Magleby skole i dag St. Magleby skole er beliggende centralt i St. Magleby mellem kirkegården, Hollænderhalle og den kommenden svømmehal. Skolen danner et naturligt centrum i byen. Skolegård og byrum skal derfor tænkes sammen og fungere individuelt og i samspil, både i skoletid og i fritid. Skole og sportsfaciliteter omkring Hollænderhallen skal sammen være St. Maglebys nye mødested. Skolen består af flere forskellige bygninger opført i forskellige tidsaldre. Den gamle skolebygning vender sig omkring den skolegård der i dag anvendes af skolefritidsordningen og har derfor ingen direkte udgang til den nye skolegård. Den nye skolegård er bygget sammen med de nye skolebygninger omkring et nyere indgangsparti i glas, hvor skolens egentlige hovedindgang findes. Omkring den nyere skolegård ligger de fleste klasselokaler nogle med egen udgang til gården. Skolegården består i dag primært af et stort areal til cykelparkering i rummets midte, samt et lille grønt areal med løse møbler og en asfalteret flade til uprogrammeret leg. Skolegården åbner sig op mod grønne friarealer der ligger i direkte tilknytning til Hollænderhallens sportsfaciliteter og byens kommende svømmehal. Skolen grænser desuden op til kålmarker, alléer og kirkegården, og det grønne omkringliggende landskab synes meget nærværende, selvom det i dag ikke er indtænkt i skolens udearealer. Proces og projektforløb Dispositionsforslag for tre skolegårde i Dragør er udarbejdet i efteråret 2016 af STED by og landskabsarkitekter. Projektet startede i juni 2016 med afholdelse af en studietur, efterfulgt af to workshops med repræsentanter fra skolerne, forvaltningerne og rådgiverne. På studieturen så vi tre eksempler på, hvordan man kan tænke leg, læring og omgivelser sammen. Herefter fik vi på den første workshop skabt grundlag for at arbejde med stedets historie som motiv for udearealerne, og vi blev indført i, hvordan man kan tænke leg, bevægelse og læring sammen. På anden workshop blev vi mere konkrete og udviklede i fællesskab en overordnet disponering af arealerne, enkelte temaer og konkrete elementer. Projektet er tænkt som en etapevis udvikling af udearealerne for alle tre skoler. Arbejdsgrupperne har arbejdet med en sammenhængende og robust plan for fremadrettet udvikling af skolernes udearealer. Dispositionsforslaget er udarbejdet med henblik på at væsentlige dele af forslaget kan realiseres indenfor projektets budget. Der er dog en udfordring at få midlerne til at række, særligt på Dragør Skole Nord, som har meget store udendørsarealer. Nogle elementer skal der derfor søges penge eller indsamles til, andre emner kan evt. finansieres af driftsmidler og skolernes egne midler. Dispositionsforslaget består af følgende tegningsmateriale: Vision/Koncept diagrammer/fotos - Beskrivelse af forslaget Forslag til overordnet materialevalg og beplantninger Plantegninger 1:500/1:250, som giver et helhedsbillede af anlægget Snittegninger 1:250, som giver et helhedsbillede af anlægget Overordnet budget 3 visualiseringer der viser hvert skoleprojekt i sin helhed 2

3 Baggrund og fælles mål for opgaven EGENART Dragørs egenart, sanselighed, historie og særegenhed kan bruges aktivt, når skolegårdene skal forandres til nye læringsmiljøer. Med denne tilgang bliver det muligt at udnytte og udvikle de potentialer, som de enkelte skoler, skolegårde og omkringliggende landskaber i Dragør Kommune allerede rummer hver især. Målet er at hver skolegård får sin egen særegne stedsidentitet, som forankrer skolegårdene både fysisk og mentalt. Det giver ejerskab og tilhørsforhold til stedet. Visionen er, at skolegårdene skal være steder, der øger tilgængeligheden til det omkringliggende landskab, og som indgår naturligt i byens andre rum og skaber en relation til det omkringliggende bysamfund, med aktiviteter der binder skole og by sammen. Skolegårdene skal understøtte en helhedsorienteret undervisning, der inddrager, udnytter og udvikler de iboende potentialer, hvor virkelighedens uforudseelighed og tilfældighed skaber nysgerrighed og motivation for læring af byens og landskabets fortællinger. LÆRINGSLANDSKABER De åbne skolegårde fungerer som læringslandskaber der har rumlig og æstetisk kvalitet både når det bliver brugt, og når det ikke bliver brugt. Ved at tænke projektet som et landskab frem for en møblering, sikrer man et robust projekt, der netop i kraft af sin store fleksibilitet appellerer bredt og er multifunktionelle læringsrum, der både kan skabe store, åbne rammer for plenumaktivitet og mindre nicher og rum til ophold og fordybelse. Læringslandskaberne er rammerne for en grøn oplevelse, der inviterer til både bevægelse og ophold og muligheder for motion og samvær. Visionen er, at de åbne skolegårde skal invitere til leg, bevægelse og læring i grønne oplevelsesrum, som appellerer til nysgerrigheden og sanserne. Læringslandskaberne skal skabe tætte forbindelser mellem skolernes indvendige og udvendige læringsmiljøer gennem fleksible og foranderlige udearealer. Læringslandskabet skal indgå i Dragørs andre ruter og læringsrum i bylandskabet. Det er vigtigt, at de understøtter trivsel, indlæring og udvikling, og at man i læringslandskaberne har mulighed for at undervise tværfagligt og at udearealerne understøtter potentialet i en aktivitetsbaseret undervisning og i at undervise i fænomener i stedet for fag. FÆLLESSKABER Nye brugergrupper inviteres indenfor ved at fokusere på bevægelse og natur, og derved nyttiggøres skolegårdens rum på en ny måde og på andre tider af døgnet og året. Der skabes mulighed for en innovativ natur- og kulturformidling, hvor skolebørn, besøgende, foreninger og andre engagerede fællesskaber besøger stedet med ét formål, men samtidigt får nye og uventede oplevelser i skolegårdenes læringslandskab. Visionen er at sammenbinde skolegårdene med kommunens natur, byrums- og bevægelseslandskaber for at understøtte og udvikle eksisterende fællesskaber. Dette skal styrke børnenes sociale kompetencer og fællesskaber. Her er det vigtigt at udearealerne er mangfoldige og imødekommer forskellige behov og ønsker som f.eks. alder og køn, døgn og årstider. 3

4 Workshop 1+2 På studieturen så vi tre eksempler på, hvordan man kan tænke leg, læring og omgivelser sammen. Herefter fik vi på den første workshop skabt grundlag for at arbejde med stedets historie som motiv for udearealerne, og vi blev indført i, hvordan man kan tænke leg, bevægelse og læring sammen. På anden workshop blev vi mere konkrete og udviklede i fællesskab en overordnet disponering af arealerne, enkelte temaer og konkrete elementer. Pointerne fra specialisterne Temaer Vi bør skabe legearealer hvor flere børn kan lege sammen, i stedet for at skabe kødannelse Så snart man aktiverer sanserne lærer man på en anden måde I leg skal rammerne helst være åbne - pinde kan være et lyssværd Kan vi aktiverer andre sanser end sprog og syn? RUTER Legen handler om at skabe møder mellem mennesker GRØN LÆRING Keep it simple - det virker Virkeligheden er lige udenfor - brug den! Børn som har klatret i træer som små bliver ikke bange for højder som voksne Vigtigt med legpladser uden ende - lav legearealer hvor man kan starte overalt LEG & OPHOLD Legen er, når processen er vigtigere end resultatet 4

5 Identitet LANDSBYSKOLEN Landbrug Ideer Grøn kant - lav aktivitet Højere aktivitet Brug omgivelser LANDSBYTORVET STOR MAGLEBY BAKKEN Udsigtspost Madkunstskab Dyrkning HANGAR SPORTS VÆRKSTED UDEKØKKEN Værksted Historie Skatevenlig mur MULTIBANE 5

6 Identitet og potentiale Stedets identitet Stedets potentialer LUFTHAVNEN Højder Fart Udsigt Højdepunkt og udsigt Marker og dyrkning SKOLE HOLLÆNDERHALLEN LANDBRUG Landsby Marker Fritidsaktivitet lokalsamfund Afgrøder Sport Foreningsliv Hangar og sport Ruter og forbindelse Mad Hangar Historien om St. Maglebys hollandske landbrugsarealer og grøntsagsdyrkning til københavnerne skal være motiv for skolegården på St. Magleby skole. Marklodder, læhegn og markstier skal binde skole, fritidslandskaber sammen og skabe en samlet fortælling. 6

7 Flyhangar Væksted Ramper og trapper Marklodder Dyrkning Kulturlandskabet Hollænderne 7

8 De Åbne Skolegårde - Dispositionsforslag - St. Magleby Skole - Sted By- og Landskabsarkitekter N 8 PLAN 1:1000

9 Beskrivelse af forslaget MARKEN tegner den nye skolegård på St. Magleby Skole. Marklodder af forskellig størrelse optegner nye rum i skolegården, der refererer til historien om dyrkningslandskabet. Asfaltfladen bevares kun i et mønster af forbindelser langs marklodderne, mens loddernes forskelligartethed i indhold og materialitet skaber en stor variation af udearealerne og tilfører især grønne elementer og sanselighed til skolegården. HÆNGUD-HØJEN er et stort sidde- og klatremøbel, PAUSELUNDEN er en frugtlund med hængekøjer til pause og læsning, mens HOLLÆNDERHAVEN byder på dufte og farver ved ankomsten til skolen. Lodderne afgrænses præcist af kanter der kan bruges til ophold og leg. Midt i skolegården flyttes cykelparkeringen, og TORVET bliver skolens nye udendørs samlingssted. En trappe fungerer som tribune mens TORVETS gulv er en fleksibel flade til leg og spil med oste-baner, matematik-lege og bordtennisborde. Marklodderne indrammes af LÆHEGNENE, der optegner skolegårdens fysiske forbindelser, og som forbinder skolen med omgivelserne. LÆHEGNENE består af rækker af træer og pæle der fortsætter fra skolegården og helt ud i den omgivende by og det omgivende landskab. Pælene kan fungere som lyspæle, kilometerpæle og opbindingspæle til træer. På den måde optegner og styrer LÆHEGNENEs trærækker ruter i byen, som kan bruges til læring og leg i og med naturen og kulturen. Ud mod kålmarkerne på skolens sydside fortsætter markmotivet i FRUGTLUNDEN. Præcise rækker af frugtbuske organiserer og skaber ny plads til cykelparkering. FRUGTLUNDEN kan samtidig bruges som gemme- og legested eller til fouragering, når der undervises i biologi eller hjemkundskab. I FRUGTLUNDEN som ligger foran biologi- og fysiklokalet findes LABORATORIELADEN. Her danner en overdækning rum for udeundervisning, der også fungerer i årets grå måneder. I LABORATORIELADEN står der arbejdsborde med bænke omkring. Her er vand og strøm, så der kan laves forsøg, studeres biologi eller forberedes mad i hjemkundskab. BIOTOPGRØFTEN samler tagets regnvand i en naturlig, grøn rende og kan indgå i forsøgene og studierne af naturen. I tilknytning til sportsbanerne og tættest ved Hollænderhallen findes FLYVÆRKSTEDET. FLYVÆRKSTEDET er St. Maglebys nye aktivitets og multibaneanlæg der udspringer fra historien om Hollænderhallen og Kirkevejs SFOs tidliger funktioner som hangar og flyværksted. FLYVÆRKSTEDET afgrænses mod boldbanerne af VÆRKSTEDSVÆGGEN, der som en række vægelementer i forskellige højder og bredder skaber mulighed for uformelt ophold. VÆRKSTEDSVÆGGEN har forskellige funktioner, og kan både bruges til opbevaring af træningstøj, som tribunetrappe, øvebaner og boldmur, til parkour, klatring og jorden er giftig. Foran VÆRKSTEDSVÆGGEN løber en atletikbane der med opstribninger i belægningen kan bruges til både idræt, matematik og natur-teknik. Mod syd ligger VÆRKSTEDSGRAVENE, hvor kanter, niveauer, ramper og flader i beton- og kunststofbelægningerne giver mulighed for boldspil, leg samt skate-, cykel- og løbehjulsbaner. I FLYVÆRKSTEDET findes også værkstedsborde til cykelreparationer, plads til grov-værksted for design- og håndværk og luft og drikkevandsinstallationer. Nærmest lufthavnen og som områdets afgrænsning mod Kirkevej, ligger ST. MAGLEBY BAKKE og refererer til historien om, at på St. Magleby skole findes Amagers højeste punkt. ST. MAGLEBY BAKKE består af et forløb af kuperet bakkelandskab, hvor der bydes på naturleg og motoriktræning. Bakkerne er plantet tæt med buske og mindre træer, og når man bevæger sig i bakkelandskabet skaber lysninger og udvalgte punkter udsigt og overblik. På det højeste punkt er der placeret et periskopisk kikkertelement og et podie, hvorfra man får visuel kontakt med Lufthavnstårnet. I den tætte beplantning er der placeret naturlige legestier og tarzan-agtige baner, og her er huler og legeskråninger til uprogrammeret leg. For foden af bakkerne, nærmest boldbanerne, ligger nogle træsveller og skaber sydvendte tribunekanter ud mod boldbanerne til ophold og leg i eftermiddagssolen. 9

10 De Åbne Skolegårde - Dispositionsforslag - St. Magleby Skole - Sted By- og Landskabsarkitekter Planens delområder FLYVÆRKSTEDET I tilknytning til sportsbanerne og tættest ved hollænderhallen findes FLYVÆRKSTEDET. FLYVÆRKSTEDET er St. Maglebys nye aktivitets og multibaneanlæg der udspringer fra historien om Hollænderhalen og Kirkevejens SFO som hangar og værkset. FLYVÆRKSTEDET afgrænses mod boldbanerne af VÆRKSTEDSVÆGGEN, der som en række vægelementer i forskellige højder og bredder skaber mulighed for uformelt ophold. VÆRKSTEDSVÆGGEN har forskellige funktioner, og kan både bruges til opbevaring af træningstøj, som tribunetrappe, øvebaner og boldmur, til parkour, klatring og jorden er giftig. MARKEN MARKEN tegner den nye skolegård på St. Magleby Skole. Marklodder af forskellig størrelse optegner nye rum i skolegården, der refererer til historien om dyrkningslandskabet. Asfaltfladen bevares kun i et mønster af forbindelser langs marklodderne, mens loddernes forskelligartethed i indhold og materialitet skaber en stor variation af udearealerne og tilfører især grønne elementer og sanselighed til skolegården. ST. MAGLEBY BAKKE Nærmest lufthavnen og som områdets afgrænsning mod Kirkevej, ligger ST. MAGLEBY BAKKE og refererer til historien om, at her findes Amagers højeste punkt. ST. MAGLEBY BAKKE består af et forløb af kuperet bakkelandskab, hvor der bydes på naturleg og motoriktræning. LÆHEGNENE skole marker bakke græs fodboldbane Marklodderne indrammes af LÆHEGNENE, der optegner skolegårdens fysiske forbindelser, og som forbinder skolen med omgivelserne. LÆHEGNENE består af rækker af træer og pæle der fortsætter fra skolegården og helt ud i den omgivende by og det omgivende landskab. Pælene kan fungere som lyspæle, kilometerpæle og opbindingspæle til træer. På den måde optegner og styrer LÆHEGNENEs trærækker ruter i byen, som kan bruges til læring og leg i og med naturen og kulturen. 10

11 ST. MAGLEBY BAKKE består af et forløb af kuperet bakkelandskab, hvor der bydes på naturleg og motoriktræning. FLYVÆRKSTEDET er St. Maglebys nye aktivitets og multibaneanlæg der udspringer fra historien om Hollænderhallen og kirkevejens SFOs tidliger funktoner som hangar og værksted. TORVET bliver skolens nye udendørs samlingssted. En trappe fungerer som tribune mens TORVETS gulv er en fleksibel flade til leg og spil med oste-baner, matematik-lege og bordtennisborde. I LABORATORIELADEN står der arbejdsborde med bænke omkring. Her er vand og strøm, så der kan laves forsøg, studeres biologi eller forberedes mad i hjemkundskab LÆHEGNENE består af rækker af træer og pæle der fortsætter fra skolegården og helt ud i den omgivende by og det omgivende landskab. Pælene kan fungere som lyspæle, kilometerpæle og opbindingspæle til træer. 11

12 Materialer: For at fremhæve kontrasterne mellem FLYVÆRKSTEDET og ST. MAGLEBY BAKKE er der stor variation i materialerne, så der skabes et gråt, så vel som et grønt uderum. I FLYVÆRKSTEDET anvendes materialer med reference til hollænderhallens tidliger funktion som hangar : beton, asfalt og stål, mens ST. MAGLEBY BAKKE ligger som et naturligt landskab med grusstier og trådte skovstier. Marklodderne, som optegner skolegårdens forskellige rum er alle af forskellig materialitet, og her findes både bløde og hårde underlag, såsom grus, træ beton, asfalt og bede. Markskellene genbruger den eksisterende asfaltbelægning til at skabe forbindelser imellem de forskellige marklodder. Beplantning: For at understrege dyrkningslandskabet i skolegården anvendes primært træer, der blomstrer og bærer frugt. Læhegnene plantes med de arter, vi kender fra de danske læhegn som røn, tjørn og fyr. St. Maglebybakke plantes med buske, græsser og træer, der understreger et naturligt udtryk. Her kan f.eks. anvendes vild mirabel, tjørn, vild æble og vildgræsblandinger Ankomst/brandvej/Cykelparkering: Ankomsten til skolen foregår fra alle side langs et af de nye læhegn. Her ledes man i grønne korridorer ind på området. Den store eksisterende cykelparkering midt i skolegården flyttes om på siden af skolen, hvor der også nyligt er etableret ekstra cykel p-pladser. Brandvejen i og omkring skolegården skal undersøges i næste fase, så gældende regler overholdes. 12