Hvor skulle vi vide det fra? En undersøgelse af asylansøgeres behov for juridisk rådgivning og information

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor skulle vi vide det fra? En undersøgelse af asylansøgeres behov for juridisk rådgivning og information"

Transkript

1 Hvor skulle vi vide det fra? En undersøgelse af asylansøgeres behov for juridisk rådgivning og information

2 Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp Asyl & Samfund Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Forfattere: Malte Conrad Jacob Aagaard Lunding Stinne Østergaard Poulsen Foto: Mie Brinkmann Illustration: Mikkel Straarup Møller Layout: Design Now / Lenny Larsen Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Tak til alle dem, der har villet fortælle om deres erfaringer som asylansøgere i Danmark. Dansk Flygtningehjælp Juli 2010

3 UNDERSØGELSE / BEHOV FOR JURIDISK RÅDGIVNING 3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Metode... 5 Asylansøgere i Danmark... 7 Asylproceduren i Danmark Dansk Flygtningehjælps nuværende tilbud om rådgivning Asylansøgeres viden om asylsystemet Udfordringer, problemer og usikre vilkår Konsekvenser af manglende adgang til rådgivning Praktiske udfordringer til en uafhængig rådgivning Konklusion Anbefalinger Litteratur... 39

4 4 DFH / DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Indledning Men hvor skal vi vide fra, om det er papiret om frivillig udrejse, vi skriver under på? Vi skriver jo under på alt muligt på dansk hele tiden uden at ane, hvad der står. Kan du fortælle, hvordan vi kan genkende papiret om udsendelse? Sameer, asylansøger fra Afghanistan. Som asylansøger i et fremmed land kan det være overordentlig svært at gennemskue dansk og international asyllovgivning. Det kan være vanskeligt at danne sig et overblik over den danske asylprocedure, skelne procedurens aktører fra hinanden og forstå indholdet af breve. Adgang til information og uafhængig juridisk rådgivning handler grundlæggende om at sikre asylansøgeres rettigheder i Danmark. Og sikre, at mennesker på flugt gives mulighed for at gøre sig realistiske forhåbninger og træffe individuelle valg på et oplyst grundlag. I øjeblikket stiger antallet af personer, der søger beskyttelse i Danmark. Særligt flere uledsagede børn og unge søger asyl, og antallet af asylcentre er steget markant på få år...mennesker på flugt fra krigen i Afghanistan eller fra styret i Syrien eller Iran bor i Agger, Thyregod og Rødby, mens de venter på, at de danske myndigheder vurderer deres behov for beskyttelse. Stigningen i antallet af asylansøgere mærkes også tydeligt hos Dansk Flygtningehjælp, der tilbyder information og juridisk rådgivning til asylansøgere under hele forløbet. Rådgivning på nye og gamle centre er stærkt efterspurgt. Hver uge opsøger mange asylansøgere Flygtningehjælpens åbne rådgivning i København, og centermedarbejdere melder om adskillige henvendelser om hjælp til at forstå lovgivning, procedure og afgørelser. I foråret 2010 har Dansk Flygtningehjælp derfor gennemført en større, kvalitativ undersøgelse af asylansøgeres behov for juridisk rådgivning og information. Undersøgelsen har taget udgangspunkt i asylansøgeres erfaringer fra asylproceduren og deres oplevelser af i hvor høj grad, information og vejledning er tilgængelig...denne rapport belyser, hvorvidt asylansøgere i Danmark er og føler sig tilstrækkeligt oplyst til at begå sig i den asylprocedure, der har afgørende betydning for deres fremtid. Rapporten har til formål at give et indblik i de udfordringer og problemer, asylansøgere kan opleve på deres vej gennem asylproceduren, og beskrive de forskelle blandt asylansøgere, der kan påvirke deres reelle adgang til et rådgivningstilbud og mulighed for at fremsætte deres asylmotiv. På baggrund af undersøgelsen præsenteres en række anbefalinger og idéer til, hvordan alle asylansøgere kan sikres lige adgang til tilstrækkelig information og rådgivning. Overordnet skal det slås fast, at alle interviewede ansøgere fremhæver behovet for beskyttelse og håbet om en opholdstilladelse som det fuldstændig centrale forhold i deres tilværelse og som årsag til mange bekymringer. Dette vilkår kan tilbud om juridisk rådgivning naturligvis ikke ændre. Interviewene med ansøgerne om betydningen af adgang til rådgivning bærer i høj grad præg af en enstemmig opfattelse af dette. Undersøgelsens resultater præsenteres i tre dele i rapporten...efter en introduktion til det danske asylsystem præsenteres først et indblik i asylansøgernes viden om lovgivning og procedure. Derefter beskrives en række af de situationer og problemer, hvor ansøgere oplever at have brug for information og rådgivning. Til sidst skitseres praktiske og pædagogiske udfordringer, som der må tages højde for i tilrettelægningen af en rådgivningsindsats, der skal være reelt tilgængelig og meningsfuld for alle.

5 UNDERSØGELSE / BEHOV FOR JURIDISK RÅDGIVNING 5 Metode Det primære grundlag for undersøgelsen er 10 interviews med fokusgrupper på asylcentre i hele landet. Gruppernes størrelse har varieret mellem 3 og 9 deltagere i alt 60 personer. Interviewene er desuden suppleret med 8 deltagerobservationer ved Dansk Flygtningehjælps fælles og individuelle rådgivningssessioner på forskellige asylcentre samt i fængslet i Ellebæk. I alt udgøres undersøgelsens empiriske grundlag dermed af forskellige bidrag fra over 200 asylansøgere og 10 medarbejdere på forskellige centre. Udarbejdelsen af undersøgelsen har taget udgangspunkt i, at gruppen af asylansøgere udgøres af meget forskelligartede personer. Forskellige fællestræk internt i gruppen kan have forskellig betydning for ansøgernes adgang til, behov for og brug af juridisk rådgivning. Den traditionelle opdeling af asylansøgere efter nationalitet er ikke nødvendigvis den mest relevante. Fokusgrupperne er derfor sammensat med udgangspunkt i en række relevante baggrundsforhold som etnicitet, sprog, køn, alder, nationalitet, centerets beliggenhed og ansøgernes nuværende retslige placering i asylproceduren. Omdrejningspunktet for interviewene har været asylansøgernes erfaringer med asylsystemet. Særligt har deres oplevelse af adgangen til forståelig og pålidelig viden om regler, rettigheder og pligter samt om procedurens forløb været i fokus. Hensigten har været at tegne et billede af asylansøgernes oplevelser; frustration, glæder, uvished og forslag til forbedringer. Gruppeinterviewets særlige opsætning, hvor ansøgerne er i markant flertal i forhold til intervieweren, har bidraget til, at ansøgerne forholdsvis frit har kunnet bekræfte, udfordre eller diskutere hinandens oplevelser. Det, at ansøgerne i fokusgrupperne har været i flertal i forhold til interviewer og observatør, har også været med til at mindske samtalens lighed med de afhøringer og interviews, ansøgerne deltager i hos myndigheder. Hensigten har været at skabe et mere trygt rum, hvor kritik, ængstelse og uvished har kunnet fremsættes uden frygt for eventuelle konsekvenser for ansøgernes individuelle sager. De fleste gruppeinterviews er gennemført med tolk. Enkelte interviews er afholdt på engelsk på tværs af sproggrupper. Af hensyn til asylansøgerne er interviewene ikke blevet optaget. Til gengæld har en observatør taget grundige notater ved alle interviews. Deltagerobservationerne, der har suppleret interviewene, har givet indblik i omfanget af asylansøgernes viden om asylproceduren samt i de praktiske udfordringer, der er forbundet med rådgivningen. Forbehold Ved alle interviews er det indledningsvist blevet understreget, at undersøgelsen er bestilt og foretages af Dansk Flygtningehjælp, og at deltagelse ikke påvirker ansøgernes mulighed for at opnå asyl. Det kan dog ikke afvises, at nogle ansøgere har været tilbageholdende med oplysninger eller kritik i den tro, at disse udsagn alligevel vil kunne skade deres sag. Det kan heller ikke afvises, at nogle ansøgere har udeladt en eventuel kritik af Dansk Flygtningehjælp. Alle ansøgere, der præsenteres i rapporten, er naturligvis anonymiseret. Det er dog vigtigt at understrege, at undersøgelsen er begrænset af, hvad asylansøgerne har været villige til at tale om i hinandens påhør. Nogle har sagt mere end andre, og det kan derfor ikke helt udelukkes, at visse erfaringer og perspektiver fra mere skrøbelige eller utrygge ansøgere ikke er kommet frem. To særlige grupper er ikke omfattet af undersøgelsen: personer på tålt ophold og ansøgere, hvis asylmotiv bliver vurderet som åbenbart grundløst. Den mindre gruppe af personer på tålt op-

6 6 DFH / DANSK FLYGTNINGEHJÆLP hold er i en helt særlig situation i det danske asylsystem, som den almindelige juridiske rådgivning ikke har mulighed for at dække...ansøgere, hvis sag hastebehandles i Åbenbart Grundløs-proceduren, kommer automatisk til individuel samtale med Dansk Flygtningehjælp og har derfor i mindre grad brug for generel rådgivning.

7 UNDERSØGELSE / BEHOV FOR JURIDISK RÅDGIVNING 7 Asylansøgere i Danmark Hvor kommer asylansøgere fra? Den samlede asylansøgergruppe består af mange forskellige nationaliteter og endnu flere sproggrupper. Flertallet af asylansøgere kommer i øjeblikket fra Afghanistan Syrien Rusland (Tjetjenien) Iran Irak Somalia Serbien Kosovo Sri Lanka Nigeria Statsløse palæstinensere Hvor mange asylansøgere kommer til Danmark? I 2009 søgte personer om beskyttelse i Danmark, og ifølge en prognose fra Rigspolitiet forventes at søge asyl i Antallet af asylansøgere varierer og er i øjeblikket stigende. Særligt flere uledsagede børn og unge under 18 år har de seneste år søgt asyl i Danmark. Antal indrejsende asylansøgere fra * første kvartal Antal asylansøgere Heraf uledsagede mindreårige * I forhold til rådgivning er antallet af indrejsende ansøgere det relevante. Asylansøgere har behov for rådgivning uanset om de får deres sag behandlet i Danmark eller skal tilbagesendes til et andet EU-land. Cirka halvdelen af alle asylansøgere tilbagesendes til et andet EU-land i henhold til Dublin-forordningen, men Dublin-proceduren tager ofte flere måneder. I denne periode afventer ansøgerne afgørelsen, mens de bor på asylcentrene. Hvor bor asylansøgere? Næsten alle asylansøgere bor på asylcentre rundt omkring i landet. Få asylansøgere får tilladelse til at bo hos nære familiemedlemmer, og enkelte afviste familier er indkvarteret i egen bolig i nærheden af et center. Derudover er et varierende antal ansøgere administrativt frihedsberøvet i Kriminalforsorgen Ellebæk, der har kapacitet til 118 indsatte. Der er i øjeblikket 24 asylcentre. Antallet af asylcentre varierer med antallet af asylansøgere. I 2008 var kun 7 af de nuværende 24 centre aktive. De fleste centre drives af Dansk Røde Kors, mens 5 centre i øjeblikket drives af henholdsvis Jammerbugt og Thisted Kommune.

8 8 DFH / DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Per 31. marts 2010 var 3584 ansøgere indkvarteret på asylcentrene. Heraf havde 485 modtaget endeligt afslag. Røde Kors centre Kommunale centre Kriminalforsorgen Ellebæk Hvor lang tid tager sagsbehandlingen? Sagsbehandlingstiden for en asylansøgning varierer meget. Nogle ansøgninger, der betragtes som åbenlyst grundløse, kan behandles på få uger, mens andre asylansøgere kan vente over 20 måneder på en endelig afgørelse. Der er fastsat en række vejledende servicemål, men ikke nogen øvre tidsgrænse for sagsbehandlingen. Udlændingeservice kan ikke oplyse et samlet gennemsnit for hele sagsbehandlingen. Men i 2009 var den gennemsnitlige behandlingstid i første instans 147 dage (inklusiv de særlige hastesager med ofte meget kort behandlingstid, som påvirker gennemsnittet) og 120 dage i anden instans. Hertil kommer perioden, hvor ansøgningen behandles i Dublin-proceduren. Flertallet af de asylansøgere, der modtager endeligt afslag på asyl, ønsker ikke frivilligt at vende hjem og er derfor indkvarteret på centrene, mens Rigspolitiet forsøger at arrangere udsendelse. Tvangsmæssig udsendelse er i øjeblikket ikke mulig til f.eks. Iran og Somalia. Asylansøgere fra disse lande kan bo i centrene i flere år. I 2008 opholdt asylansøgerne sig i gennemsnit i 944 dage i centrene. I 2009 var gennemsnittet 524 dage. Oplysningerne i dette afsnit stammer fra: Tal og fakta på udlændingeområdet 2009 og Tal på udlændingeområdet pr (Udlændingeservice 2010). Samt Status på arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere (Rigspolitiets Udlændingeafdeling 2010). Derudover er der indhentet supplerende oplysninger fra Udlændingeservice og Rigspolitiet.

9 UNDERSØGELSE / BEHOV FOR JURIDISK RÅDGIVNING 9 Forskelle blandt asylansøgere Asylansøgerne på de danske centre er en meget sammensat gruppe, både hvad angår nationalitet, religion, uddannelse og andre baggrundsforhold. Samtidig er personer, der søger om asyl, underlagt en række ens vilkår: at befinde sig i en usikker situation i et ukendt land i en procedure, man ikke kender, på et sprog, man ikke forstår. Juridisk rådgivning til asylansøgere må tage udgangspunkt i begge forhold. Uddannelse Der er stor variation i asylansøgeres uddannelsesniveau. Nogle ansøgere har ingen eller få års skolegang resulterende i analfabetisme. Andre højtuddannede ansøgere begår sig flydende på flere sprog og er vant til at tilegne sig viden gennem sværere tekster og længere mundtlige oplæg. Asylmotiv og traumer Ansøgerne kommer fra meget forskellige typer af konflikter. Nogle er på flugt fra diktaturer med effektive og brutale efterretningstjenester, andre fra borgerkrigslignende forhold og andre igen på flugt fra organiseret kriminalitet eller klanfejder, hvor de hjemlige myndigheder ikke kan eller vil yde tilstrækkelig beskyttelse. Oplevelser, der kan have stor betydning for tilliden til politi, øvrige myndigheder og rådgivere. I forhold til rådgivning kan det betyde, at nogle er utrygge ved at stille spørgsmål om deres egen sag i plenum af frygt for efterretninger til hjemlandet eller sociale repressalier i centret. Traumatiserede asylansøgere kan have svært ved at være sammen med andre i længere tid, de kan opleve koncentrationsbesvær og angst for at forlade værelset. Disse symptomer kan forstærkes af lange ophold i asylcentrene (se eksempelvis Hallas et al. 2007). Disse forhold kan afholde ansøgere fra at deltage i rådgivningssessioner. At tale om asylrelevante oplevelser fra hjemlandet kan også være så vanskeligt, at nogle ansøgere ikke får stillet vigtige og relevante spørgsmål under rådgivning. Sprog Forskellige sprog udgør en åbenlys opdeling af asylansøgerne. Mange asylansøgere taler udelukkende deres modersmål. Derfor er der ofte brug for tolk, når asylansøgerne opsøger rådgivning eller interviewes af myndigheder. Ofte er regionale dialekter afgørende for, hvorvidt man kan forstå hinanden og ikke mindst tolken. I Irak tales der blandt andet både arabisk, sorani- og kumanjikurdisk og i Afghanistan dari, pashto og en række mindre sprog. Nogle ansøgere, særligt ansøgere fra en række afrikanske lande samt tjetjenere, interviewes i Danmark på deres andet sprog: engelsk, fransk eller russisk. Køn, familie og alder Flertallet af asylansøgere i Danmark er mænd, primært enlige unge mænd eller drenge. Derudover er der en del ægtepar med børn, færre enlige kvinder og få ældre asylansøgere. Praktiske forhold omkring børnepasning, mødekultur og tradition for, hvordan unge og gamle eller mænd og kvinder mødes, kan tilsyneladende have betydning for fremmøde og spørgelyst ved rådgivning. Indkvartering på centrene Uledsagede børn og unge indkvarteres på særlige børnecentre. På de fleste almindelige opholdscentre bor i øjeblikket ansøgere fra alle tre faser, mens særligt Center Sandholm bærer præg af at være et udsendelsescenter, hvor mange beboere har levet i flere år som afviste asylansøgere eller på tålt ophold uden udsigt til en ændring af deres situation.

10 10 DFH / DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Asylproceduren i Danmark Den danske asylprocedure er inddelt i tre faser: ankomst og registrering, vurdering af asylansøgningen og evt. tildeling af asyl samt afslag og udsendelse. Fase 1 Ankomst De fleste asylansøgere søger om asyl hos politiet ved grænseovergange, lufthavne og banegårde. Politiet kører herefter ansøgerne til et af Røde Kors modtagecentre. I tilfælde af tvivl om ansøgerens identitet m.m. kan politiet dog frihedsberøve asylansøgere administrativt under dele af eller hele proceduren. Indkvartering Ansøgerne indkvarteres først på et af Røde Kors modtagecentre men flyttes i løbet af proceduren til opholdscentre. Der gælder forskellige regler for beløbet af lommepenge samt adgang til undervisning og aktiviteter i de forskellige faser. Politiet Asylansøgere afhøres hos politiet for at fastslå ansøgernes identitet og rejserute.

11 UNDERSØGELSE / BEHOV FOR JURIDISK RÅDGIVNING 11 Dublin-forordningen På baggrund af rejserute og registrering i en fælles europæisk database over fingeraftryk undersøges det, hvorvidt asylansøgeren er registeret første gang i Danmark eller i et andet EU-land...Er Danmark det første land, hvor asylansøgeren er registreret, har de danske myndigheder ansvaret for at behandle ansøgningen. Lokaliseres ansvaret hos et andet EU-land, tilbagesendes ansøgeren hertil. Fase 2 Udlændingeservice Ud fra de oplysninger om baggrund og asylmotiv, som ansøgeren har angivet i et skema, gennemfører Udlændingeservice et interview med fokus på årsager til flugten og de farer, som en tilbagevenden måtte indebære. Udlændingeservice træffer som regel afgørelse i løbet af nogle uger. Hvis ansøgningen betragtes som åbenbart grundløs, kan der gives afslag uden ankemulighed, hvis Dansk Flygtningehjælp på baggrund af et interview er enig i, at sagen er udsigtsløs. Flygtningenævnet Modtager ansøgeren afslag fra Udlændingeservice, ankes afgørelsen automatisk til Flygtningenævnet. Ansøgeren beskikkes en advokat, der ved et formøde forbereder sagen sammen med ansøgeren. Flygtningenævnet omgør cirka 30 procent af afgørelserne fra Udlændingeservice. Beskyttelse i Danmark Hvis ansøgeren opnår asyl hos Udlændingeservice eller Flygtningenævnet, får han eller hun opholdstilladelse i Danmark og skal de første tre år bo i en udvalgt kommune og deltage i integrationsforløb, herunder sprogskole. Fase 3 Afslag Et afslag i Flygtningenævnet er endeligt, og ansøgeren skal herefter forlade Danmark. Det er politiets opgave at forberede og arrangere udsendelsen, såvel frivillig som tvangsmæssig. Ønsker ansøgeren ikke at samarbejde om en frivillig udsendelse, kan han eller hun underlægges de såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger: overflytning til udsendelsescenter, cafeteriaordning, meldepligt og evt. frihedsberøvelse. Øvrige aktører i asylproceduren Centerpersonale Dansk Røde Kors driver flertallet af de danske asylcentre og har dermed ansvaret for indkvartering, uddannelse, aktivering og sundhedstilbud til asylansøgerne. På centre drevet af Jammerbugt og Thisted Kommune indgår asylansøgerne ofte i kommunens øvrige tilbud om børnepasning, uddannelse og sundhed m.m. Personalet på alle centre er omfattet af en personalepolitik, der giver retningslinjer om hverken at gå ind i specifikke sager eller bistå ansøgerne med klager, oversættelse og lignende. Dansk Flygtningehjælp Dansk Flygtningehjælp tilbyder gratis juridisk rådgivning til asylansøgere under hele asylproceduren. Rådgivningsindsatsen er primært finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Foruden generel information om asyllovgivning, bistår Flygtningehjælpen ansøgere med at indgive forskellige typer klager eller uddybende information i en række individuelle sager. Frivillige Asylansøgere møder ofte også repræsentanter fra en række græsrodsorganisationer, idrætsforeninger og lignende, der arrangerer aktiviteter i og omkring asylcentrene. Flere af disse foreninger og initiativer, primært baseret i København, tilbyder forskellige former for frivillig juridisk bistand og vejledning til asylansøgere.

12 12 DFH / DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Dansk Flygtningehjælps nuværende tilbud om rådgivning Dansk Flygtningehjælp tilbyder generel information om national og international asyllovgivning, den danske asylprocedure og de praktiske forhold, ansøgerne skal være opmærksomme på under myndighedernes behandling af asylansøgningen. Derudover kan Flygtningehjælpen bistå i individuelle sager med at udarbejde og indgive klager, genoptagelsesanmodninger, ansøgning om humanitær opholdstilladelse og andre henvendelser til myndighederne. Opsøgende rådgivning på asylcentrene Flygtningehjælpen tilbyder tolket rådgivning på to til fire forskellige sprog på hvert center én gang årligt. I øjeblikket består rådgivningen af et oplæg om Dublin-forordningen, Flygtningekonventionen og den danske asyllovgivning og -procedure. Undervejs i oplægget er der mulighed for at stille spørgsmål, og afslutningsvis har ansøgere med individuelle spørgsmål eller problemer mulighed for få en kortere rådgivningssamtale alene. Tolken er også til rådighed under de individuelle spørgsmål. Åben rådgivning i København Hver onsdag eftermiddag er der åben rådgivning i Flygtningehjælpens lokaler i centrum af København. Her kan asylansøgere henvende sig med individuelle problemer eller spørgsmål ved kortere rådgivningssamtaler med Flygtningehjælpens personale. Rådgivningen kræver ikke forudgående aftale, men der er ikke tolk til rådighed. Asylansøgerne med behov for tolk, skal derfor selv medbringe en ven eller bekendt, der kan oversætte til engelsk eller dansk. Asylansøgerne får i nogle tilfælde midler af asylcentret til transportudgifter til København. Telefon og Flygtningehjælpens asylafdeling kan kontaktes hver dag telefonisk mellem kl eller per . Henvendelser via telefon eller kan foregå på engelsk eller dansk. Flygtningehjælpen har ikke ressourcer til at få henvendelser oversat. Rådgivning til frihedsberøvede Asylansøgere, der er administrativt frihedsberøvet, skal ifølge Udlændingeloven tilbydes en samtale med Dansk Flygtningehjælp i fængslet. Rigspolitiet kontakter på vegne af asylansøgeren Flygtningehjælpen, der hurtigst muligt besøger ansøgeren i fængslet. Information om tilbuddet Asylcentrene kan bestille plakater og brochurer om Flygtningehjælpens rådgivningstilbud og kontaktoplysninger oversat til en række sprog.

13 UNDERSØGELSE / BEHOV FOR JURIDISK RÅDGIVNING 13 Asylansøgeres viden om asylsystemet Asylansøgeres viden om asylsystemet varierer meget fra center til center og fra person til person. Men undersøgelsen viser, at asylansøgerne overordnet set har begrænset viden om centrale elementer i lovgivning og procedurer. Generelt er to aspekter af viden om asylproceduren afgørende for ansøgerne: viden om generelle regler og viden om individuelle sagsforløb. Men undersøgelsen viser også, at der må skelnes mellem at være tilstrækkelig informeret og at føle sig velinformeret i forhold til ansøgerens mulighed for på rimeligt grundlagt at kunne orientere sig i asylproceduren. Viden om asylproceduren Den danske og internationale asyllovgivning er kompliceret lovstof, måske særligt for asylansøgere, der dagligt skal orientere sig i asylproceduren og forstå lovgivningens betydning for deres egen situation. Asylansøgerne skal overskue asylprocedurens forløb og de kriterier, klageadgange og undtagelser, som lovgivningen beskriver. Dertil kommer praktiske regler for indkvartering samt en række forskellige aktører, der kan være svære at skelne fra hinanden. Asylprocedurens forløb Langt de fleste ansøgere er klar over, hvilken fase de befinder sig i. Faserne er en del af dagligdagssproget på centrene og er afspejlet i praktiske forhold: indkvartering, satsen for lommepenge og ret til uddannelse. Det er ofte ud fra disse praktiske pejlemærker, at ansøgerne orienterer sig om deres retslige status. Mange virker forvirrede om den egentlige årsag til overgangen mellem faserne og ikke mindst om deres eget sagsforløb. Dublin-forordningen Enkelte, mest engelsktalende og højtuddannede asylansøgere, har et rimeligt kendskab til Dublin-

14 14 DFH / DANSK FLYGTNINGEHJÆLP forordningens rækkevidde og mere specifikke kriterier. De fleste beskriver dog forordningen som en uigennemskuelig praksis, som kan have stor indflydelse på deres chancer for at opnå beskyttelse. Mange giver udtryk for, at de ikke forstår indholdet, omfanget eller rimeligheden af forordningen. Der hersker en udbredt tvivl om, hvorvidt man kan rejse videre til et andet land i tilfælde af et afslag i Danmark. Derudover undrer flere sig over, hvorfor de kan blive sendt tilbage til et andet EU-land, når de kun har fået taget fingeraftryk dér, men ikke ansøgt om asyl. I maj 2010 ændrede Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration praksis vedrørende tilbagesendelse af asylansøgere til Grækenland. Selvom nyheden på daværende tidspunkt kun var formidlet via danske medier, havde en del ansøgere på et jysk center hørt, at noget var ændret med hensyn til Grækenland. De fleste ansøgere var imidlertid ikke klar over hvem og hvor mange, der er omfattet af den nye praksis, og modstridende rygter verserede på centeret. Under en rådgivningssession blev der stillet mange bekymrede og vrede spørgsmål om den nye praksis. Mange ansøgere, der havde ventet flere måneder i fase 1, var usikre på, hvorvidt de var omfattet af ændringen og var bange for udsendelse til Grækenland. Flygtningestatus og humanitær opholdstilladelse Flere af asylansøgerne udtrykker tvivl om, hvornår en ansøgning om humanitær opholdstilladelse skal indgives, og om hvorvidt, det er ansøgerne selv eller centrets sundhedspersonale, der skal tage initiativ til at sende journaler og lægeerklæringer til ministeriet. Nogle oplever, at myndighedernes skelnen mellem asylrelevante og humanitære forhold er ulogisk og mener ikke, at forskellen mellem individuel forfølgelse og alvorlige helbredsproblemer er relevant. Enkelte fortæller om fysiske og psykiske lidelser pådraget under sult eller krigsoplevelser og er frustrerede over, hvorfor sådanne lidelser afvises som asylmotiv, når de for ansøgerne er et tydeligt udtryk for den nød og forfølgelse, de har oplevet. Rettigheder og klageadgang Flertallet af asylansøgere opfatter Danmark som et retssamfund, der garanterer reelle klagemuligheder. Men selvom der er en udtalt tillid til klageretten, udtrykker flere ansøgere alligevel tvivl om, hvorvidt en eventuel klage vil gøre myndighederne sure og dermed stille asylansøgningen dårligt. Flere ansøgere havde på baggrund af denne type overvejelser afholdt sig fra at klage. Mange er heller ikke sikre på hvilke afgørelser, der kan klages over, og hvornår og hvordan, man klager. Kun enkelte asylansøgere var klar over, at de kan og må gøre opmærksomme på tolkeproblemer i situationen, hvis de ikke forstår eller ikke har tillid til tolken. Viden om procedurens aktører En del af de interviewede asylansøgere har svært ved at skelne aktørerne i asylproceduren fra hinanden. Nogle udtrykker mistro til enkelte aktørers uafhængighed, og flere har svært ved at skelne mellem personale fra f.eks. Røde Kors, Udlændingeservice og Dansk Flygtningehjælp. Røde kors kan ikke altid hjælpe os. De ved ikke altid besked, og selvom de måske ved det, kan de ikke altid sige det, for de er underlagt Udlændingeservice, fortæller Soran fra Iran. Antagelsen om Røde Kors forbindelse til Udlændingeservice findes ikke på alle centre. Andre ansøgere beskriver Røde Kors som en neutral og humanitær organisation. Alle de interviewede ansøgere kender til Røde Kors, Udlændingeservice og Politiet. Men flere har hverken hørt om Dansk Flygtningehjælp eller kender til Flygtningehjælpens rådgivningstilbud. Enkelte udtrykker tvivl om organisationens uafhængighed.

15 UNDERSØGELSE / BEHOV FOR JURIDISK RÅDGIVNING 15 På enkelte, primært nyåbnede centre kender dele af personalet heller ikke til Dansk Flygtningehjælps rådgivningsarbejde. Hanne, en medarbejder ved et nyåbnet center fortæller: Det er så frustrerende at være den eneste, ansøgerne henvender sig til, og så ikke kunne hjælpe. Jeg blev virkelig glad, da jeg for tre dage siden fandt ud af, at jeg kan formidle spørgsmål videre til Dansk Flygtningehjælp. Delkonklusion Der eksisterer tilsyneladende et stort spænd i forskellige asylansøgeres viden om asylproceduren og lovgivningen. Overordnet set har undersøgelsen dog vist, at der er en udbredt mangel på viden om forhold, der er afgørende for asylansøgernes situation. Undersøgelsen peger på, at det er afgørende for asylansøgerne, at viden er tilgængelig om både generelle regler og de individuelle sagsforløb. Men undersøgelsen peger også på en forskel mellem at føle sig velinformeret og at være tilstrækkelig informeret i forhold til, at kunne orientere sig i asylproceduren på et rimeligt grundlag. Behov for viden Opsummerende kan det konstateres, at asylansøgere alle forskelle til trods gerne vil vide mere om asylproceduren. De udtrykker et næsten enstemmigt ønske om mere rådgivning fra en uafhængig aktør, særligt tidligt i forløbet. Asylansøgerne får ved ankomsten til Danmark forklaret asylproceduren på skrift og video hos myndighederne. Men mange fortæller, at de ikke var i stand til at koncentrere sig på ankomsttidspunktet. Senere, når de får mulighed for at stille spørgsmål om asylsystemet, oplever mange, at de modtager afgørende information, de skulle have brugt tidligere. Forskellige grupper, forskellige behov Gruppen af asylansøgere, der kan begå sig på engelsk og i få tilfælde dansk har tydeligvis lettere ved selv at opsøge og tilegne sig viden om asylproceduren og egne rettigheder og pligter. Denne gruppe fungerer ofte som formidler af information til andre ansøgere med samme modersmål, og gruppen fremstår ofte mere velinformeret. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at alle i denne gruppe føler sig velinformerede, særligt ikke om deres individuelle sagsforløb. Flere udtrykker frustration over at have kendskab og forventning til asylprocedurens forløb, men samtidig ikke at kunne få svar på forhold omkring deres ansøgninger eller på øvrige personlige henvendelser til myndighederne. Det store flertal af asylansøgerne, der ikke har de nødvendige sprog- og læsekundskaber til selv at opsøge viden, oplever store vanskeligheder ved at få adgang til information og overblik over deres eget sagsforløb. Blandt andet derfor er deres viden om asylproceduren begrænset. Denne gruppe giver udtryk for forskellige oplevelser af, hvorvidt de føler sig velinformeret. Mange giver udtryk for frustration og ængstelse over manglende information og rådgivning, og føler sig dårligere stillet over for myndighederne. Ved rådgivningssessioner stilles ofte basale, men afgørende spørgsmål af både generel og individuel karakter. Andre, særligt ældre ansøgere, udtrykker generel taknemmelighed over forholdene i Danmark og føler, at der drages den fornødne omsorg for dem. De efterspørger dog også mere information, især forud for interviewet med Udlændingeservice.

16 16 DFH / DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Udfordringer, problemer og usikre vilkår Asylansøgerne oplever en række forskelligartede udfordringer ved at forstå og overskue den danske og internationale asyllovgivning og -procedure. Samtlige interviewede ansøgere udtrykker et ønske om mere rådgivning på et tidligere tidspunkt i proceduren. Behovet for rådgivning viser sig også tydeligt ved Flygtningehjælpens oplæg om asylproceduren, hvor spørgsmål og overraskede reaktioner peger på, hvad asylansøgerne ikke ved. Men behovet for rådgivning kommer også til udtryk gennem nogle af de problemer, udfordringer og misforståelser, asylansøgerne giver udtryk for at opleve under deres ophold. Gennem de mere diffuse følelser af usikkerhed eller uvished, ansøgerne beretter om, når de fortæller om deres møde med myndighederne og om hverdagslivet på centrene, skitseres her en række forhold, som enkelte eller flere ansøgere har fremhævet som problematiske; dvs. som tidspunkter, hvor de gerne ville have modtaget information, hjælp eller vejledning. At tale gennem tolk En grundlæggende præmis for al kommunikation mellem asylansøger, myndighedspersoner og centerpersonale er oversættelsen mellem to sprog. Undervejs i asylproceduren er ansøgernes mulighed for at fremsætte og forklare deres asylmotiv derfor betinget af grundig og korrekt tolkning. Nogle ansøgere fortæller, at de har oplevet tilfredsstillende og betryggende tolkning, men flere fortæller om en fornemmelse af at være prisgivet en tolk og en oversættelse, de ikke stolede på. Visse grupper oplever den særlige ulempe, at de interviewes på deres andetsprog. Det gælder f.eks. for ansøgere fra Tjetjenien samt en række afrikanske lande. Nogle fortæller, at det ikke er et problem, da de f.eks. alligevel begår sig på engelsk i dagligdagen. Andre, særligt unge tjetjenere, fortæller, at de kun dårligt forstår russisk, da skolesystemet ikke har fungeret i store dele af deres skoletid.

17 UNDERSØGELSE / BEHOV FOR JURIDISK RÅDGIVNING 17 For nogle sproggrupper kan regionale dialekter desuden have stor betydning for den gensidige forståelse...mange fortæller, at de ved deres afgørende interview hos Udlændingeservice har talt gennem tolke, de ikke forstod i tilstrækkelig grad. Det afgørende problem for flertallet er oftest den sproglige forståelse mellem tolk og ansøger. Men flere ansøgere har også oplevet, at tolken undervejs i interviewene rådede dem til at udbygge deres forklaring eller afviste udsagn som irrelevante, som derfor ikke blev oversat. At klage i tide over misforståelser En del asylansøgere oplever, at myndighederne giver afslag, fordi de afviser ansøgernes forklaring som utroværdig på grund af divergerende oplysninger. Derfor kan ukorrekt, ufuldstændig eller upræcis tolkning have afgørende konsekvenser for den enkelte ansøger: Politimanden sagde endda til mig, Ja, du behøver ikke fortælle hele historien. Jeg har ikke brug for det hele. Næste gang [hos Udlændingeservice] fortæller jeg så hele historien og så siger de, at jeg har fortalt forskellige historier. Men tolken hos Udlændingeservice oversatte også forkert. Jeg fortalte politiet, at jeg modtog flere tegn på, at jeg skulle dø. Jeg modtog afbrændte tændstikker gennem brevsprækken og pistolkugler. Det er alt sammen velkendte dødstrusler. Men ordene tegn og brev minder om hinanden på mit sprog, Tolken hos Udlændingeservice oversatte det, som om jeg modtog breve med trusler. Nu siger Udlændingeservice, at jeg har ændret historien. Amir, irakisk asylansøger. Ved de observerede rådgivningssessioner gør Flygtningehjælpens personale ansøgerne opmærksomme på muligheden for at bede om en anden tolk eller komme med rettelser til samtalereferatet. Ansøgere, der har oplevet problemer med tolkning, udtrykker frustration over ikke at have kendt til denne mulighed forud for interviewene. Andre fortæller, at de enten var så nervøse ved politiets afhøring eller udmattede efter det ofte seks til otte timer lange interview hos Udlændingeservice, at de ikke ville eller kunne gøre opmærksom på tolkeproblemer. Nogle ansøgere, særligt de uledsagede unge, fortæller, at de ikke turde bede om en anden tolk af frygt for, at myndighedspersonalet ville blive sure. Breve fra myndighederne Størstedelen af myndighedernes henvendelser til asylansøgerne foregår skriftligt, som f.eks. indkaldelser til interview, meddelelser eller afgørelser fra Udlændingeservice. Endeligt afslag fra Flygtningenævnet og dato for udrejsefrist forkyndes som regel af politiet via tolk. For uledsagede unge under 18 år gælder en særlig praksis, hvor meddelelser i højere grad forkyndes via tolk. Hvad står der i brevet? Ofte er breve fra myndighederne kun delvist oversatte. Standarddelen af et afslag på asyl er i de fleste tilfælde oversat til ansøgers modersmål eller andetsprog, mens de individuelle forhold, der har ført til vurderingen af sagen, ofte kun meddeles på dansk. Mange ansøgere kan således læse, at de har fået et afslag, men ikke hvorfor. Ansøgere med ingen eller ringe læsekundskaber giver ofte udtryk for, at de skriftlige meddelelser i det hele taget er en uoverskuelig udfordring i forhold til at forstå såvel de generelle regler som afgørelser i deres individuelle sag. Flere ansøgere fortæller, at de først måneder efter afslaget fra Udlændingeservice, til et formøde med deres advokat før mødet i Flygtningenævnet, fik lejlighed til at få oversat begrundelsen for afslaget. Ved de observerede rådgivningssessioner hentede flere ansøgere breve og afgørelser på deres værelser for at benytte sig af tolken og rådgiverens mulighed for at forklare dem indholdet. Efter en rådgivningssession bliver ansøgere stående omkring tolken og Flygtningehjælpens medarbejder for at stille flere individuelle spørgsmål. Ridha på 19 år løber over på sit værelse og kommer tilbage med et brev, han har modtaget 4 uger tidligere. Han har modtaget endeligt afslag i Flygtningenævnet, og har efterfølgende på eget initiativ fremsendt ny dokumentation for sit asylmotiv.

18 18 DFH / DANSK FLYGTNINGEHJÆLP I brevet, der er på dansk, beder Flygtningenævnet ham kommentere den fremsendte dokumentation på en række punkter. Samtidig oplyses han om, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag, hvis han ikke svarer inden 14 dage. Han ved tydeligvis ikke, hvad der står i brevet og har derfor heller ikke forstået tidsfristen. Enkelte ansøgere, særligt på nyåbnede centre, fortæller om problemer med rettidig modtagelse af vigtige breve. En kvinde fortæller, at hun modtog en indkaldelse til et interview ti dage efter, brevet ifølge poststemplet var sendt og to dage efter tidspunktet for interviewet. Hun havde ventet længe på indkaldelsen og frygtede nu, at det ville skade sagen, at hun var udeblevet fra interviewet. Manglende adgang til information om vigtige afgørelser fører ifølge mange ansøgere til frustration og ængstelse. Næsten samtlige ansøgere i undersøgelsen giver udtryk for, at den manglende oversættelse af eller mulighed for at læse individuelle afgørelser giver dem en oplevelse af, at deres retssikkerhed krænkes. At sagen behandles og afgøres hen over hovedet på dem. Vil du oversætte for mig? På grund af læsevanskeligheder eller manglende oversættelser bliver de fleste ansøgere afhængige af andre mere eller mindre danskkyndige asylansøgere. Det rummer ifølge ansøgere og centerpersonale flere problemer: For det første fortæller flere ansøgere om, at de ikke har lyst til at vise deres afgørelse til andre, da de jo ikke ved, om brevet indeholder private oplysninger om deres sag, de ikke ønsker at dele. For det andet fremgik det af flere interviews og rådgivningssessioner, at store børn og unge, der ofte lærer dansk hurtigt, kommer til at fungere som tolke i familiens eller venners kommunikation med centerpersonale og myndigheder. Det kan pålægge børnene et ansvar og en viden om andres oplevelser eller afgørelser, som det kan være tungt at bære. Som Lasse, en medarbejder på et center for uledsagede unge, forklarer: Drengene modtager jo tit breve fra US [Udlændingeservice] på dansk. Om Dublin og alderstest osv. Vi forsøger at skaffe en tolk, men drengene ved jo godt, at det er vigtige breve og vil gerne forstå dem med det samme. Men vi vil helst ikke lade dem oversætte for hinanden. For det må jo aldrig gå ud over den, der skal tolke eller kammeratskabet mellem de to at den ene skal fortælle den anden dårlige nyheder. Det er ikke acceptabelt. At miste mælet hos politiet Mange asylansøgere kommer fra lande, hvor politiet kan være korrupt og voldeligt. Samtidig oplever nogle ansøgere ved deres ankomst til Europa en hårdhændet behandling fra politi og kystvagt (se f.eks. Amnesty International: The Dublin II Trap). Sådanne erfaringer kan resultere i, at ansøgerne ikke indledningsvist fortæller politiet afgørende oplysninger om deres identitet og asylmotiv. En ung iransk kvinde spurgte f.eks. til en rådgivning, om hun kan anmode om at se samtalereferatet fra den første samtale med politiet. Hun husker ikke noget fra samtalen og ved ikke, hvad hun sagde, fordi hun var så bange. Mange giver udtryk for lignende oplevelser: At de på grund af tidligere erfaringer med politiet og en lang flugtrute er så bange, udmattede eller usikre under det første interview, at de enten ikke fortæller alt, afgiver falske oplysninger eller nærmest ikke ved, hvad de selv siger. Flere fortæller, at de ifølge politiet ville få lejlighed til at uddybe forklaringen senere hos Udlændingeservice, men at de senere hos Udlændingeservice får afslag på asyl med henvisning til, at de har udbygget eller ændret den forklaring, de gav til politiet. Ingen medvirkende i undersøgelsen har efter interviewet hos politiet på eget initiativ forsøgt at kontakte myndighederne for at rette ukorrekte oplysninger eller forklaringer. Men under de observerede rådgivningssessioner var et tilbagevendende spørgsmål: Kan I hjælpe mig med at skrive til politiet? Eller ringe? Der var noget jeg ikke fik sagt, og jeg tror, det er vigtigt. Mange påpeger i den forbindelse, at rådgivningen kommer for sent. De har allerede modtaget afslag med henvisning til diverge-

19 UNDERSØGELSE / BEHOV FOR JURIDISK RÅDGIVNING 19 rende oplysninger og får ved rådgivningen at vide, at politiet er til at stole på, og at de kunne have fået hjælp til at kontakte myndighederne for at udrede misforståelser eller rette falske oplysninger. Det ville være godt at vide, hvad der skulle ske, og hvad politiet er. At de gerne vil hjælpe, og at vi ikke skal være bange. Jeg mister mælet, når jeg sidder foran politiet, fordi jeg har dårlige oplevelser med politiet i Sri Lanka, fortæller Akilan, en ung tamil. Mange ansøgere udtrykker, som Akilan, tvivl om, hvordan det danske politi arbejder, hvornår man skal fortælle hvad og hvordan. De er ofte også usikre på politiets rolle og indflydelse på selve afgørelsen i deres asylsag. Måske derfor fortæller mange ansøgere, at de var frustrerede efter det indledende politiinterview, hvor politiet kun overfladisk berørte asylmotivet. Andre giver omvendt udtryk for, at de oplever det som krænkende, at politiet stiller spørgsmål til asylmotivet, når det ikke hører under politiets ansvarsområde. Hvad kommer efter et afslag? Flere ansøgere spurgte bekymret både ved interviews og rådgivning til vilkårene for afviste asylansøgere. Ikke mindst til muligheden for tvangsmæssig hjemsendelse. Nogle havde hørt forskellige rygter eller havde oplevet, at venner eller bekendte på centrene var blevet hentet af politiet uden forudgående varsel. Mange fortæller, at det skaber stor utryghed. En utryghed om den reelle mulighed for tvangsmæssig udsendelse, men også om uvisheden og rygterne om hvilke mulige foranstaltninger, der kan iværksættes for afviste asylansøgere. Der hersker især bekymring for, hvorvidt og i hvilke situationer politiet kan frihedsberøve afviste ansøgere. Vi har tre børn. De er glade her på centret. De går i skole, spiller fodbold og leger med de andre børn. Skal vi til Sandholm igen? Eller i fængsel? Hvad så med børnene? Hvis de sætter mig i fængsel, hvad skal børnene så gøre? Sætter de børnene i fængsel? Kan de fortælle mine børn, hvad de skal gøre i lufthavnen i Syrien, når efterretningstjenesten henter mig? Jamal, afvist kurdisk asylansøger. Manglende viden om vilkårene for afviste asylansøgere fører særligt blandt forældre til stor bekymring og vågne nattetimer. Flere fortæller, at de savner basal information for at kunne træffe afgørende og selvstændige beslutninger om familiens fremtid på et oplyst grundlag. De fleste ansøgere flyttes efter afslag på asyl til Center Sandholm eller Avnstrup og bliver dér indtil udsendelsen. Det skaber tilsyneladende en stor uvished og utryghed blandt de ansøgere, der bliver i opholdscentrene, når venner og bekendte forsvinder, og man ikke ved, hvad der sker efter denne flytning. Hvorfor rejser du ikke hjem? Rigspolitiets Udlændingeafdeling varetager den nok uundgåeligt utaknemmelige opgave med at arrangere og gennemføre tvangsmæssige udsendelser. Politiet varetager også kontrollen med den såkaldte motivationsfremmende foranstaltning, der medfører meldepligt for afviste asylansøgere en til tre gange ugentligt. Særligt meldepligten oplever flere afviste ansøgere som nedbrydende, ydmygende eller decideret chikanerede.. F. eks. fortæller Nasro, en ældre kvinde, der bor i Sandholm på sjette år: Jeg kender dem [politiet] jo godt derovre, for jeg skal derover to gange om ugen. Hver uge. To gange. Og jeg er sikker på, at de er venlige mennesker, men det lille spørgsmål, der kommer hver gang, hver uge: hvorfor rejser du ikke hjem?. Det er forfærdeligt. Jeg kan acceptere det meste, men det spørgsmål, det føles som chikane. De fleste afviste asylansøgere i undersøgelsen giver udtryk for et anspændt forhold til politiet. Alle fortæller om den daglige frygt for, at politiet kommer og kører dem til lufthavnen for at sende dem til et land, hvor de uanset myndighedernes vurdering frygter for deres sikkerhed og fremtid.

20 20 DFH / DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Afviste asylansøgere havde ved rådgivningssessioner få eller ingen konkrete spørgsmål til proceduren. De udtrykte primært frustration, sorg eller vrede over afslaget på asyl og vilkårene for afviste ansøgere. En enkelt afvist ansøger, der stod over for snarlig udsendelse, bad dog om hjælp til at informere politiet om sine ønsker om en lokal destination for udrejsen. På grund af et særligt anstrengt forhold til politiet ønskede han ikke selv at rette henvendelse. Flygtningehjælpen formidlede ønskerne til politiet. Ansøgeren oplevede ikke selv sin udrejse som frivillig, men i samarbejde med politiet blev rejsen arrangeret til den ønskede destination og uden politieskorte. Vanskeligheder ved at forklare sig på skrift Forud for interviewet hos Udlændingeservice udfylder asylansøgere et skema med spørgsmål om identitet, familie- og uddannelsesforhold samt asylmotiv. Skemaet kan udfyldes på ansøgerens primære skriftsprog. Ansøgere, der er analfabeter, udfylder ikke skemaet, men en del ansøgere, der på grund af ganske få års skolegang har begrænsede skrivefærdigheder, skal udfylde skemaet. Flere ansøgere fra denne gruppe fortæller, at de mundtligt gjorde opmærksom på deres vanskeligheder ved at forklare sig på skrift. Alligevel fortæller flere, at de senere fik problemer på grund af de oplysninger, de havde angivet i skemaet: Jeg kan godt skrive, men kun lidt. Jeg kender ikke alle tegnene. Det sagde jeg til betjenten, som sagde, jeg bare skulle gøre det så godt, jeg kunne. Jeg kunne forklare senere ved et møde, sagde hun. Men til mødet [hos Udlændingeservice] spurgte de, hvorfor jeg havde skrevet, at min ven var med i bilen, da jeg forklarede, at det var min onkel. Men jeg kender ikke tegnet for onkel, så jeg skrev tegnet for ven. Hussein, 18årig asylansøger. Mange, særligt unge ansøgere, beretter om lignende oplevelser, og flere fortæller, at de har fået afslag på grund af forkerte, for korte eller upræcise oplysninger angivet i skemaet.

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark De usynlige børn - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark 4 Indholdsfortegnelse KÆRE LÆSER KAPITEL 1 NYT LAND, NYT SPROG, NY

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 1 Mellem ære og skam En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter 2 mellem Ære og skam / 2014 Rådgivning til fagfolk: alle hverdage 9-15 på telefon 32 95 90

Læs mere

Den gode modtagelse. af uledsagede mindreårige i kommunerne

Den gode modtagelse. af uledsagede mindreårige i kommunerne Den gode modtagelse af uledsagede mindreårige i kommunerne Den gode modtagelse af uledsagede mindreårige i kommunerne Januar 2012 Den gode modtagelse af uledsagede mindreårige i kommunerne Udgiver: Social-

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

I GRØNLAND ER JEG FOR DANSK, OG I DANMARK ER JEG BARE GRØNLÆNDER

I GRØNLAND ER JEG FOR DANSK, OG I DANMARK ER JEG BARE GRØNLÆNDER I GRØNLAND ER JEG FOR DANSK, OG I DANMARK ER JEG BARE GRØNLÆNDER Udfordringer for udsatte grønlændere i Danmark Kolofon: Oplag: 2.000 Illustrationer: Sara Brandt Kronborg Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen

Mødre Døtre. kvinder i to kulturer. Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job. Det er vigtigt at tale sammen & kvinder i to kulturer Mødre Døtre Vær aktiv Brug de mange muligheder! Døtre i dialog Det var ligesom at have to job Rollemodel på fuldtid Det er vigtigt at tale sammen Vejen til viden Biblioteket blev

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

At flytte fra ét hjemland til et andet

At flytte fra ét hjemland til et andet At flytte fra ét hjemland til et andet Oplevelser og erfaringer fra oplysningsindsatsen om repatriering blandt ældre fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien En varm tak til alle medvirkende familier Dansk

Læs mere

At klare sig selv, men ikke alene.

At klare sig selv, men ikke alene. PLATANGÅRDENS UNGDOMSCENTER At klare sig selv, men ikke alene. Evaluering af Platangårdens Støtteboliger Udarbejdet af Uwe Schmacke 2012 P R Æ S T E G Å R D S V E J 8, 4 7 6 0 V O R D I N G B O R G Indholdsfortegnelse

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG UNGES BUD PÅ AT MODVIRKE OG FOREBYGGE SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER 1 INDLEDNING 1. HVAD ER SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Dette idékatalog har

Læs mere

LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR

LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES FØRSTE ÅR LET VEJEN FOR DE NYE LEDERE RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA EN UNDERSØGELSE AF KOMMUNALE LEDERES

Læs mere

Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet.

Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte Mine fremtidsdrømme består

Læs mere

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk Hvad med børnene..? 2 Med en bevilling fra Sygekassernes Helsefond har Socialt Udviklingscenter SUS sat fokus på børn som pårørende. Dette arbejde har vist, at mange

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN 2012 Signe Ravn AARHUS UNIVERSITET Business and Social Sciences Center for Rusmiddelforskning Kvalitativ delevaluering af Stofrådgivningen Signe Ravn Center

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Ældres erfaringer med velfærdsteknologi. En brugerundersøgelse udarbejdet for Ældre Sagen

Ældres erfaringer med velfærdsteknologi. En brugerundersøgelse udarbejdet for Ældre Sagen Ældres erfaringer med velfærdsteknologi En brugerundersøgelse udarbejdet for Ældre Sagen April 2012 Arbejdsliv Ældres erfaringer med velfærdsteknologi - En brugerundersøgelse udarbejdet for Ældre Sagen

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

> En undersøgelse af unge uledsagede flygtninges perspektiver på integrationen

> En undersøgelse af unge uledsagede flygtninges perspektiver på integrationen HVORDAN GÅR DET DEM? > En undersøgelse af unge uledsagede flygtninges perspektiver på integrationen At få os til at føle os ønsket at få os til at føle, at man gør en forskel. (Christine) Jeg synes, at

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

Nordens børn Unge gør en forskel! Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier

Nordens børn Unge gør en forskel! Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier Nordens børn Unge gør en forskel! Nordens Velfærdscenter Inspirationshæfte Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier 1 Nordens Barn Unge gør en forskel! Udgiver: Nordens Velfærdscenter Sww.nordicwelfare.org

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

Hvem er de unge ledige?

Hvem er de unge ledige? Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Hvem

Læs mere