Indledning Ny Tandpleje: Sammenlægning af de 3 tandklinikker i Tune, Hundige og Hedely Hovedpunkterne i byggeprojektet:...

Transkript

1 Indhold Indledning... 3 Ny Tandpleje: Sammenlægning af de 3 tandklinikker i Tune, Hundige og Hedely... 4 Hovedpunkterne i byggeprojektet:... 5 Nøgletal... 9 Antal patienter... 9 Økonomiske nøgletal Tandfaglige nøgletal Effektmål på kerneopgaven: Effektivisering:...13 Produktivitetsforbedringer og besparelser Ventelister: Jobglidning: Intervaller mellem undersøgelser Kerneopgaven...16 Ændring af kerneopgaven p.g.a. besparelser Børn og Familiers centerstrategi Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde...19 Effektmål for Sundhedsfremme og forebyggelse Forebyggelse på klinikken Tandpasta guide til forældrene Undervisning i klasserne: Almindelig tandbehandling Tandregulering...24 Omsorgstandplejen...26 Specialtandplejen...28 Oralmotorisk Team Tandlægekonsulenten...30 Støtte fra SATS-puljen: OPSØGENDE TANDPLEJE FOR SÆRLIGT SOCIALT UDSATTE...31

2 Formålet med projektet Resultater: Anbefalinger (uddrag fra den afsluttende rapport): Arbejdsmiljø og MED udvalg...33 Sikkerhedsgruppen Tandplejens MED Lederevaluering november Gør god ledelse bedre Trivselsundersøgelsen marts Resultater fra Trivselsundersøgelsen: Digitalisering og elektronisk kommunikation med borgerne...39 Hjemmeside Facebook Tandplejens mail Personalepolitisk regnskab...44 Personalet Sammenlægningsprocessen Kompetenceudvikling Alder Fravær Fra Tandplejens dagbog Tandplejens visioner...49 Uddrag fra lederevalueringen...50 Forsidefoto: Den Nye Tandpleje er en om- og tilbygning til den gamle Hedely Tandklinik. Læs mere på side 4 til 8. 2

3 Indledning Tandplejens mål er, at give mest mulig tandsundhed til alle vores brugere. Vores kerneopgave er at tilbyde tandpleje til børn og unge fra 0-18 år, samt voksne og ældre, som ikke kan gå almindeligt til tandlæge. Fælles for de fleste af vores brugere er, at det kræver tålmodighed, empati og omsorg at behandle dem, og at vi først skal skabe tillid, før vi overhovedet kan gå i gang. Vi er specialister i at behandle børn, og vi brænder for at give de svageste i samfundet mulighed for en god tandsundhed. Hvorfor arbejde for at børn og unge får færre huller? Samfundsøkonomisk er det en god forretning, at unge mennesker forlader den Kommunale Tandpleje med ingen eller meget få huller. Hvert år betaler samfundet ca. 1,4 mia. kr., så voksne kan få sygesikringstilskud til tandbehandling. Jo flere 18 årige vi kan sende ud i verden med 0 huller, jo færre omkostninger har samfundet til denne del af sundhedsvæsenet. For den enkelte er der både penge, tid og ubehag at spare, når man har sunde tænder som 18 årig. Produktivitetsforbedringer: Forventningerne er, at den offentlige sektor skal levere bedre kvalitet for færre penge. Derfor foreslog Tandplejen i 2010 at sammenlægge de 3 tandklinikker. Business Casen viste en effektiviseringsgevinst på 2 mio. kr. årligt svarende til 10 % af Tandplejens budget. Ved budgetforliget for blev vi derudover pålagt besparelser på 1,5 mio. kr. i løbet af 2 år. Produktivitetsforbedringer i den størrelsesorden (14,7 %) gennemføres ikke uden afskedigelser af personale. I løbet af er Tandplejens normering formindsket med 2,3 tandlæger, 1 klinikassistent og 1 sekretær. Nogle af dem har været naturlig afgang, andre har været uansøgte afskedigelser. Faglig innovation og involvering af brugerne: I 2012 startede vi med at indarbejde de faglige innovative tiltag, som betyder tidligere diagnostik og mere forebyggelse. Det medfører en større involvering af forældrene i børnenes tandsundhed. I konsekvens af besparelserne i 2015 og frem har Tandplejen yderligere skærpet disse tiltag ved at effektivisere undersøgelsesintervallerne og delegere arbejdsopgaver. Læs mere på side 11 og 12. Sammenlægning af Tandplejens 3 tandklinikker Byggeriet startede 1. august 2014 og stod færdigt i maj Læse mere på side 4 og 5. Jeg håber, at politikere og borgere vil læse Årsrapport med interesse og blive stolte af Greve Kommunes Tandplejes arbejde og resultater. Venlig hilsen Ida Lichtenberg Leder af Tandplejen 3

4 Ny Tandpleje: Sammenlægning af de 3 tandklinikker i Tune, Hundige og Hedely. Børne- og Ungeudvalget (BUU) inviterede til dialogmøde 16. juni 2010, og her foreslog Tandplejen, at man samlede de 3 tandklinikker i Tandplejen på én matrikel, for at leve op til målene i Regeringens Kvalitetsreform. BUU syntes, at forslaget var interessant, og bad Tandplejen undersøge mulighederne nærmere. Tandplejen udarbejdede en Business Case, som blev udgangspunkt for de politiske drøftelser. Udfordringerne er en stram offentlig økonomi, forventninger fra borgerne om bedre og mere individuel service og færre hænder til at levere servicen. Sundhedsstyrelsen anbefaler strukturtilpasning i retning af større enheder, jobglidning fra tandlæger til tandplejere og klinikassistenter, samt udvidelse af undersøgelsesintervallerne. Greve Kommunes Tandpleje har siden 1998 arbejdet med disse tilpasninger. Vi har derfor i mange år været på forkant, men nu var det igen tid til at tage et større skridt i retning af effektivisering og kvalitetssikring. Formålene med sammenlægningen er følgende: 1. At øge Tandplejens omkostningseffektivitet. 2. At imødekomme ønsker fra brugere om sammenhængende patientforløb. 3. At opfylde brugernes forventninger om høj kvalitet og fleksibilitet i tandplejeydelserne, 1) ved at samle alle spidskompetencerne og dermed få mere videndeling, 2) ved at sikre større fleksibilitet f.eks. ved akutbehandlinger og ved sygdom. 4. At sikre en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække kvalificerede medarbejdere og fastholde de nuværende, ved at videndeling og faglig sparring forbedres. 5. At imødegå de demografiske ændringer i patientgrundlaget. Færre børn og flere ældre. 6. At fremme ønsket om, at besparelser og effektiviseringer kan foregå ved naturlig afgang. 4

5 Hovedpunkterne i byggeprojektet: Ændring af lokalplan. Teknik- og Miljøudvalget godkendte på sit møde 3. september 2013 lokalplan Hedely Tandklinik på Dønnergårds Allé, så det blev muligt at om- og udbygge den 40 år gamle Hedely Tandklinik. Udbudsmateriale og udbud. På Byrådets møde 28. maj 2013 blev frigivet en anlægsbevilling til rådgiverhonorar til projektering, byggestyring og forundersøgelser på i alt kr. Rådgiverfirmaet White blev valgt. Rådgiverne udarbejdede en indretningsplan i tæt samarbejde med Tandplejen samt udformede tilbygningerne i henhold til den vedtagne lokalplan for Hedely Tandklinik. Ud fra projektforslag udarbejdede White et prisoverslag som beløb sig til i alt ca. 16 mio. kr. inkl. parkeringspladserne langs Dønnergårds Allé i henhold til lokalplanen. Den endelige anlægsudgift blev 16,5 mio. kr. inkl. nye tandlægeunits og patientstole. Låneansøgning godkendt. Bevilget 6,4 mio. kr. Greve Kommune blev i september 2013 tildelt en låneramme i 2014 på 6,4 mio. kr. fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra lånepuljen til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale til sammenlægning af Greve Kommunes Tandpleje. Anlægsbudgettet. Byrådet besluttede på sit møde 29. oktober 2013 et protokollat, som nedbragte anlægsbudgettet for byggeriet med 1,5 mio. kr. Der blev derfor udarbejdet et revideret økonomisk overslag, som fulgte Byrådsbeslutningen, og dette blev godkendt på Byrådsmødet 17. december Klinikudstyr både nyt og gammelt. I Business Casen fra 2010 foreslog Tandplejen at genbruge de eksisterende tandlægeunits og klinikskabe, som på det tidspunkt var 11 år gamle. Men sammenlægningen blev først til virkelighed midt i 2015, og til den tid ville det eksisterende tandklinikudstyr være 16 år gammelt, hvilket er levetiden for den slags udstyr. Tandplejen foreslog derfor, at man udskiftede det gamle udstyr. På Byrådets møde d. 17.december 2013 blev fremlagt 3 modeller vedr. tandlægeunits og patientstole: genbrug, leasing eller køb. Det blev godkendt at købe nye tandlægeunits, patientstole, kompressorer og sugemotorer. Skabe samt maskiner fra sterilisationer og tandteknik skulle genbruges. Forsinket tidsplan. Som konsekvens af Byrådets beslutning d. 29. oktober om at nedbringe anlægsbudgettet blev projektet 4 mdr. forsinket. Herefter blev byggestart 1. august 2014 og indflytning maj/juni

6 Vellykket byggeperiode. I tæt samarbejde mellem hovedentreprenør HH Nielsen & søn as, Center for Teknik og Miljø v. Kim Andreasen, dentalfirmaet Fiskers Dental og Tandplejens medarbejdere blev byggeriet gennemført efter planen. På Tandplejens hjemmeside ligger mange billeder fra hele byggeriet. Første spadestik. I stedet for at stå med en spade, var Borgmesteren frisk, og satte sig op i den store gravko. Her tager Borgmesteren den første gravkobunke! Hér er starten på tilbygningen til tandreguleringsafdelingen. Hér udskiftes noget af taget i den gamle Hedely Tandklinik. 6

7 Der lægges nyt tag på den gamle del af klinikken, og alt asbest blev fjernet og nye vinduer sat i. Rejsegilde d. 28. november 2015 Det var en bidende kold dag, men vi fik igen besøg af Borgmesteren, som holdt tale for os. Der var heldigvis varme pølser og kolde drikke til alle. 7

8 Indflytning. Tandplejens medarbejdere flyttede ind i den Nye Tandpleje i løbet af maj De fleste flyttekasser var væk, da vi gik på sommerferie i starten af juli. Indvielse. Vi holdt indvielse d. 7. september 2015, hvor Borgmester Pernille Beckmann holdt en tale for os og bagefter klippede den røde snor. Vi glæder os meget over de fine og lyse lokaler med nye tandlægestole. 8

9 Nøgletal Antal patienter Patienter i Børne- og Ungetandplejen: År Antal 0-18 årige * Tilslutningsprocent 99,9 % 99,9 % 99,9 % 99,9% *Heraf er 137 børn og unge fra andre kommuner, som har valgt Greve Kommunes Tandpleje. Effektmål: Tilslutningsprocenten er et udtryk for effekten af vores opsøgende arbejde, som er en vigtig del af kerneopgaven. Det opsøgende arbejde udføres af klinikassistenterne og består i SMS indkald og SMS rykker, breve og telefonopringninger. Udeblivelser: Vores udeblivelses procent er faldet til 9 %. Se udviklingen i tabellen nedenfor. I starten af 2011 indførte vi SMS indkald og SMS reminder. Vores patienter og deres forældre er meget glade for denne service. Antallet af udeblivelser er væsentligt formindsket, og det har betydet større effektivitet i vores arbejde. I 2009 var udeblivelses procenten 14,4 %. I 2015 var den helt nede på 9 %. På grafen ses, at udeblivelserne på tandreguleringsafdelingen er færre end udeblivelserne i alt. Udeblivelses % fra 2009 til ,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% I alt Tandregulering 9

10 Valgfrihed: De 16 og 17årige kan frit vælge mellem privat praktiserende tandlæger og Greve Kommunes Tandpleje eller en anden kommunal tandpleje. 0 til 18-årige, der har valgt Greve Kommunes Tandpleje: 99 % 0 til 18-årige, der har valgt privat tandlæge eller anden kommunal tandpleje: 1 % Patienter i Omsorgs- og specialtandplejen: År Antal Læs mere om Omsorgs- og Specialtandplejen på side Økonomiske nøgletal 102% Udviklingen i pris pr. barn korrigeret for pris- og lønindeks fra 2011 til % 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86% Tandplejens regnskabstal for prisen pr. barn viser, at udgiftsniveauet i faste priser er faldet 9 % fra 2011 til

11 Tandfaglige nøgletal Hver gang et barn eller ung får undersøgt deres tænder, registrerer vi alle tænderne og hvilke tandsygdomme, der eventuelt er. Tandplejen indberetter hvert år tandsundheden på alle årgange til Sundhedsstyrelsen, som udsender statistisk materiale, der på forskellig vis viser børnenes tandsundhed. Vi bruger statistikken til at målrette vores indsats, og måle om det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde lykkes. Effektmål på kerneopgaven: Tandsundheden er et udtryk for effekten af vores opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende arbejde, som er Tandplejens kerneopgave. Det er meget tilfredsstillende, at vi kan skabe en så god tandsundhed hos børn og unge fra 0-18 år Procent 7 årige uden huller i mælketænderne Figuren viser, at procenten af 7 årige uden huller i mælketænderne er steget fra 58 % til 75 % siden Landstallet er 73,5 %. Det er forældrene, der børster deres barns mælketænder. Tandplejen har i de senere år brugt mere tid på at lære forældrene at børste. Det ser ud til at virke. 50 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Antal tandflader med begyndende huller hos 7 årige i Der er en stigning i antallet af begyndende huller, fordi vi er blevet bedre til at finde de begyndende huller ved hjælp af røntgenbilleder. Det passer med, at der er et svagt fald i antal 7 årige uden huller. Når vi finder de begyndende huller, kan forældrene børste dem væk. 11

12 De blivende tænder: Procent 15 årige uden huller i de blivende tænder Figuren viser, at procenten af 15 årige uden huller i de blivende tænder er steget fra 50 % til 71 % siden Landstotalen er 59 %. Tallene er et udtryk for, at flere og flere unge har en viden om og motivation til at passe på deres tænder. Tandplejen underviser i 6. kl. om tandsundhed Procent 6-18 årige uden huller i Greve sammenlignet med hele Danmark I Greve har 55 % af de 18 årige 0 huller. Vores mål er at øge denne andel, så 65 % af de 18 årige forlader Greve Kommunes Tandpleje uden huller. Vi arbejder på at finde flere af hullerne tidligere ved hjælp af røntgenbilleder, og derefter sætte ind med forebyggelse: f. eks. med instruktion i tandbørstning, tandtråd samt lak og fluorbehandling. Greve Danmark 12

13 Effektivisering: Produktivitetsforbedringer og besparelser mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. Produktivitetsforbedringer i følge Business 0,5 0,5 1,0 1,5 1,8 2,0 Case ved sammenlægning af 3 tandklinikker: færre børn, færre ledere og mindre administration. Besparelser ifølge budgetforlig ,0 1,5 1,5 1,5 1,5 Besparelser på Tandplejens budget i alt: 0,5 1,5 2,5 3,0 3,2 3, mio. kr. For at udmønte besparelserne har Tandplejen foretaget sig følgende: Afskediget Tandplejens sekretær. Afskediget 2,3 tandlæger. Afskediget 1 klinikassistent. 2 ledere er sat ned i løn. Konsekvenserne af dette er: Længere intervaller. De fleste børn og unge indkaldes nu med 24 mdr. s mellemrum til undersøgelse. Tandplejen er lukket 4 uger i sommerferien, samt lukket i vinter- og efterårsferien. Der er nu 3,5 tandlæger til at behandle de børn og unge samt ca. 500 borgere i Omsorgs- og Specialtandplejen. I alt patienter. Vi besøger kun Plejecentrene hver anden uge imod før hver uge. Akutte patienter besøges dog, når det er nødvendigt. Ventelister: På grund af nedsat kapacitet i byggeperioden fra sommeren 2014 til sommeren 2015 samt den kraftige nednormering har Tandplejen i hele 2015 haft ventelister. Ca. 300 børn og unge har ventet mere end 24 mdr. på en undersøgelse. Det er uheldigt for deres tandsundhed, da vi dermed ikke opdager eventuelle huller tidsnok. Vi har oplevet et større antal rodbehandlinger, end vi plejer i denne periode. Forældrene er også utilfredse med den dårligere service. I løbet af 2016 regner vi med at have indhentet forsinkelserne. Jobglidning: hvor faggruppernes kompetencer udnyttes maksimalt. Vi har siden 1997 arbejdet efter LEON princippet (Laveste Effektive OmkostningsNiveau), som betyder, at traditionelle tandlægeopgaver delvist udføres af tandplejere, og at klinikassistenterne har fået selvstændig patientbehandling. Klinikassistenterne er blevet opkvalificeret, så de kan undersøge børn op til og med 5 år. 13

14 Intervaller mellem undersøgelser. Forlængelser gennem årene: På grund af den gode og stigende tandsundhed gennem mange år har vi med jævne mellemrum forlænget det antal måneder, der er mellem de almindelige undersøgelser for de børn, der ikke har særlige behov. I 2009 forlængede vi intervallet mellem undersøgelserne fra 12 til 15 mdr. I 2011 forlængede vi intervallet mellem undersøgelserne til 18 mdr. I forlængede vi intervallet mellem undersøgelserne til 24 mdr. Det skal understreges, at man godt kan få ekstrakontroller af specifikke problemer ind i mellem undersøgelserne. Sundhedsstyrelsen udgav i 2013: Nationale Kliniske Retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem undersøgelser i tandplejen. Sundhedsstyrelsen anbefaler undersøgelsesintervaller på mindst 12 mdr. og maximalt 24 mdr. For de børn og unger, der ikke har særlige behov. Sundhedsstyrelsen grupperer alle patienter i GRØNNE, GULE eller RØDE alt efter deres risiko for at få huller m.m. I Greve Kommune har vi det optimale indhold af fluor i vandet og en god tandsundhed. Derfor skal vi ligge i den høje ende af Sundhedsstyrelsens anbefalinger d.v.s. 24 mdr. s intervaller 8000 Antal måneder mellem undersøgelser (intervallængde) for de Grønne patienter mdr. til 11 mdr. 12 mdr til 18 mdr 19 til 24 mdr. 25 mdr. til 30 mdr. På denne graf ses, hvordan fordelingen af længden af intervallerne har flyttet sig fra 2011, hvor de fleste blev undersøgt med mdr. s intervaller henimod 2015, hvor en større del har mdr. s intervaller, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. 14

15 Fotograf: Ane Holsaae Fotograf: Ane Holsaae Det er vigtigt for børnenes tandsundhed, at forældre inddrages aktivt i tandlægebesøget. 15

16 Kerneopgaven Vi arbejder for livslang tandsundhed: 1. Flere blivende tænder uden huller ved 18 år. 2. Bedre tandbevidsthed. 3. Indarbejdede gode tandvaner. 4. Viden om kost og drikkevaners indflydelse på tandsundheden. 5. Tryghed ved at komme på en tandklinik, så et regelmæssigt tandplejeforløb fastholdes gennem hele livet. Siden 2010 har Tandplejen arbejdet målrettet på at udvikle vores kerneopgave i retning af mere forebyggelse og færre huller. Vores Kerneopgave er følgende: Sundhedsfremme og forebyggelse. Samarbejde med forældrene. Almindelig Tandbehandling. Specielle tandbehandlinger. Tandregulering. Omsorgstandplejen. Specialtandplejen. Fotograf: Ane Holsaae 16

17 Ændring af kerneopgaven p.g.a. besparelser. Ved budgetforliget i oktober 2014 blev Tandplejen pålagt en besparelse på 1,5 mio. kr. ud over den effektiviseringsgevinst, vi havde leveret ved sammenlægningen af de 3 tandklinikker på 2 mio. kr. Vi var derfor nødt til at skærpe vores faglige viden og erfaringer for at finde ud af, hvilke aldersgrupper det var absolut nødvendigt at undersøge. Indtil da havde vi indkaldt alle børn og unge 14 gange i deres tandplejeforløb mellem 0 og 18 år. Nu har vi indskrænket antallet til 9 indkaldelser mellem 0 og 18 år: Med de færre indkaldelser bliver det endnu vigtigere ved hver undersøgelse, at vurdere hvilke børn og unge, der har behov for en ekstra undersøgelse før næste almindelige indkald. Ved hver undersøgelse laves sammen med forældrene eller den unge selv en PLAN for barnets/den unges tandplejeforløb indtil næste undersøgelse. Tværfagligt samarbejde: Når vi først ser børnene, når de er 3 år, er det meget vigtigt, at det tværfaglige samarbejde fungerer. Vi har talt med både Sundhedsplejen og daginstitutionerne og fortalt dem, at vi ikke længere ser børnene mellem 0 og 3 år. De er derfor særligt opmærksomme på børnenes tandforhold, og vil opfordre forældrene til at bestille en tid i tandplejen, hvis der er bekymrende tandforhold. 17

18 Børn og Familiers centerstrategi Overordnet beskrivelse af udfordringer og forventet udbytte i Børn og Familiers centerstrategi Tandplejen ny praksis Udviklingsstrategi Hvad er det for en større udfordring/ problematik I vil adressere? Tandplejens ny praksis tager afsæt i udviklingsstrategien 2016 s fokusområder: - Robust økonomi - Kerneopgaven i forandring Udfordringen for Tandplejen er store besparelser på ca. 14 % af Tandplejens budget. Samtidig stiller Sundhedsstyrelsen faglige krav til kommunal tandpleje. Det betyder, at Tandplejen er udfordret i forhold til, hvordan der tilbydes en kvalitetsbetonet tandpleje med langt færre ressourcer til rådelighed. Effekter/ Udbytte Vi har målrettet vores indkaldelser til undersøgelser efter faglige kriterier og den konkrete tandsundhed i Greve Kommune. Det betyder i praksis, at børn og unge mellem 0 og 18 år indkaldes 9 gange i stedet for før 14 gange. Vi har beskrevet indholdet i undersøgelserne, så vi diagnosticerer hullerne, mens de er så små, så de kan forebygges. Mere forebyggelse vil medføre færre huller. Dermed bliver behovet for tandlægenormeringen mindre, så budgettet kan holdes. Hvor vil I gerne være henne ift. udfordringen om et 1 år. Ændringer i tandsundhed kan ikke måles efter 1 år. Tidligst efter 2 år. Efter 2 år er målet at: 1) antal børn uden caries i 12 års alderen er steget med 10% til 90 % uden caries. 2) antal unge i 18 års alderen uden caries er steget med 10 % til 65 % uden caries. 18

19 Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Forskning viser, at viden, holdninger og færdigheder om sund levevis er det, der giver allermest sundhed. Det virker, og det er billigst. Når Tandplejen giver vores brugere viden, holdninger og færdigheder i at holde deres tænder og krop sund, fortsætter denne viden også til næste generation, og det er meget værdifuldt. Derfor prioriterer vi det sundhedsfremmende arbejde højt i Tandplejen. Tandplejerne planlægger det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og koordinerer indsatsen og informationerne med vores tværfaglige kolleger. Tandplejerne underviser i skolerne på 6. klassetrin. Klinikassistenterne udfører de fleste forebyggende opgaver på klinikken. Effektmål for Sundhedsfremme og forebyggelse I februar 2014 udarbejdede tandplejerne sammen med lederen af Tandplejen Effektmål for Sundhedsfremme og forebyggelse Vi satte mål for, hvad vi gerne ville have, at børn, unge og forældre har af viden, holdninger og adfærd i de forskellige perioder af deres tandplejeliv i Tandplejen. Vi vil i løbet af måle ved hjælp af brugerundersøgelser, om vi har nået vores mål. Nedenfor ses et eksempel på de mål, vi har sat os for de 5-12 årige. Mål for undersøgelser. Forældres og herunder børnenes viden, adfærd og holdninger fra 5-12 år (0.klasse til 6.klasse). Viden: Have kendskab til hvordan man skelner mellem rene og snavsede tænder. Kunne forklare hvorfor, hvordan og hvor ofte, skal man børste tænder. Have kendskab til hvornår og demonstrere hvordan man bruger tandtråd. Have viden om 6 års- og 12 årstanden. Have viden om hvad rokketænder er, og hvor mange tænder, der skal skiftes. Have viden om hvad læskedrikke gør ved tænderne. Adfærd og holdninger: Forældre tager ansvar for deres barns tandsundhed op til 12-årsalderen ved at: 1) af egen drift og rutineret børster barnets tænder grundigt mindst 1 gang dagligt fra 5-9 års alderen. 2) af egen drift lejlighedsvis og med sikkerhed kontrollerer barnets egen tandbørstning fra års alderen. 3) aktivt at opfordre barnet til at børste tænder hver dag. 4) tilstræbe at barnets tænder ikke dagligt udsættes for syrepåvirkninger. 19

20 Forældrene er målgruppen, når det drejer sig om de små og mindre børn. Det er forældrene, der skal børste børnenes tænder indtil børnene er ca. 10 år, og Tandplejen ønsker et tæt samarbejde med forældrene omkring børnenes tandsundhed. Det er vores erfaring, at det er en fordel for barnets tandsundhed, at forældrene er med til undersøgelsen både med hensyn til tandbørstning, forebyggelse af huller og syreskader. Når forældrene kommer med deres barn på tandklinikken, viser vi, hvordan man bedst børster tænder på sit barn. Forældrene er også vigtige i forhold til syreskader. Forbruget af søde læskedrikke er steget markant de senere år over hele landet. Børn i alderen 4-14 år drikker i gennemsnit knap 3,5 liter sodavand og saftevand om ugen. Det vil sige, at det store forbrug starter tidligt og er tæt knyttet til forældrenes eget forbrug af læskedrikke. Facts om syreskader: Syreskader er uoprettelige. Emaljen kan ikke genskabes, og derfor er forebyggelse den eneste vej frem. Syreskaderne starter for alvor omkring 10 års alderen, men vi ser allerede syreskader helt ned til 5 års alderen. Forebyggelse på klinikken. Det er vigtigt, at oplyse forældrene om et fornuftigt indtag af søde læskedrikke. Det er også vigtigt at fortælle om gode alternativer, så det ikke bare bliver forbud! Når vi opdager et barn eller en ung med begyndende syreskader på tænderne, får de og forældrene en særlig grundig information om, hvordan de kan stoppe den dårlige udvikling for deres tænder. Informationen foregår primært på klinikken. Facebook: Tandplejen har siden 2013 haft en side på Facebook. Vi ved, at alle de unge forældre er på Facebook, så derfor skal vi også være dér, og møde vores brugere. Formålet med Tandplejens side på Facebook er at give sundhedsfremmende informationer og samtidig på daglig basis svare på forældrene spørgsmål om deres barn tænder. Det har været en stor succes. Tandplejens webmaster lægger nyheder ind på siden næsten hver dag. Det giver mange besøgende. Se mere om Tandplejens Facebookvæg på side

21 Tandpasta guide til forældrene. Mange forældre er i tvivl om hvilken tandpasta, de skal vælge, når tænderne skal børstes. Skadelige stoffer i tandpasta: Inspireret af den store medieomtale af skadelige stoffer i tandpasta, lavede Tandplejen i 2013 en oversigt over indholdet i 72 forskellige tandpastaer ud fra hvor Informationscenter for Miljø og Sundhed i 2012 havde lagt indholdsdeklarationen på alle de tandpastaer, de kunne finde i butikkerne. Vi lavede en plakat, som hænger i venteværelset og på klinikkerne, som giver et overblik. Se den også på På hjemmesiden kan man finde detaljerne om hver type tandpasta. Se eksemplet nedenfor. I Colgate Total er der f.eks. både hormonforstyrrende stoffer og miljøbelastende stoffer. 21

22 Undervisning i klasserne: Tandplejerne underviser på skolerne i 6. klasse. Undervisningen drejer sig om syreskader. Børnene får et arbejdshæfte, hvor de blandt andet skal tegne ind på fotografier, hvor syreskaderne er. Formålet er, at gøre børnene bevidste om deres tænder, og være opmærksomme på, hvordan syreskader ser ud. Målet er, at give børnene viden om årsager til syreskader og en holdning til at passe på deres tænder. Vi laver et program for børnene, hvor de selv er aktive med at lave syreforsøg i klassen. 22

23 Almindelig tandbehandling. Tandplejen udfører alle typer behandling. Vi henviser dog til specialister, når det er bedst for patienten. Behandlingerne består af almindelige tandfyldninger (plomber) og tandudtrækninger, behandlinger i forbindelse med tandskader, rodbehandlinger, operationer, kroner, facader og andre specialbehandlinger. Vores mål er, at børn og unge får en god tandbehandling. Det gør vi ved: At skabe en tryg atmosfære. At bruge de nyeste godkendte materialer og metoder. At efteruddanne os. I arbejdet på klinikkerne lægger vi vægt på: Et samarbejde med børn, unge og forældre, der skaber tillid og tryghed. Respekt for barnet og den unge. Smertefri behandling. At forældrene har ansvaret for at passe børnenes tænder. At de unge selv tager ansvar for deres tandsundhed. Vi har erfaring for, at tillid og tryghed er vigtig for et barns oplevelse af at gå til tandlæge, både nu og resten af livet. Derfor er det vigtigt, at aftaler med barnet om behandlinger overholdes både af os og barnet. Tilvænningsbehandling: I starten kan det være nødvendigt, at barnet kommer flere gange uden at få lavet egentlig behandling, hvor vi blandt andet viser hvilke instrumenter, vi bruger og lærer hinanden at kende. En blivende fortand er knækket......tandlægen har limet tandstumpen på igen! Et barn kommer ind med en knækket fortand Tandstumpen limes på og (næsten) ingen kan se det! 23

24 Tandregulering Nøgletal: 27,5 % af de 15 årige har i 2014 og 15 modtaget tandregulering. Det svarer til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I 2015 var 222 patienter i gang på ortoafdelingen. Visitation: Alle børn visiteres til eventuel tandregulering i løbet af klasse efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Digitalisering: Tandreguleringen er fuldt digitaliseret med elektronisk journal, aftalebog og røntgen. Derudover benyttes digitale 3D-modeller, digitale fotos og digital opmåling af røntgenbilleder. Information til børn og forældre: Det er en stor behandling at få rettet sine tænder. Derfor er det vigtigt at informere både barn og forældre om, hvad det indebærer. Vi har lavet en pjece, som informerer om de ting, man skal igennem for at få rettet sine tænder. Det er en hjælp at være forberedt på, hvad der skal ske. En af de ubehagelige ting er at få taget et aftryk. Medarbejderne: Den ledende specialtandlæge i ortodonti, Helen Torkashvand, er fagligt ansvarlig for tandreguleringen og varetager faglig opkvalificering af Tandplejens personale. I 2014 og 2015 afholdt specialtandlægen 4 kursusdage for tandreguleringsteamet. Greve Kommunes specialtandlæge har et velfungerende netværk bl.a. på Rigshospitalet og i netværksgrupper, hvor den faglige kvalitet og erfaringsudveksling foregår. 24

25 Personalet bestod i 2015 af 1 specialtandlæge i ortodonti (fordelt på 2 personer), 1,8 tandplejere, 5,2 klinikassistenter og 1 administrativ klinikassistent. 2 klinikassistenter på Tandreguleringen gennemførte i efteråret 2015 Den odontologiske videreuddannelse for klinikassistenter på Akademiniveau i modulet: Kommunikation. Det er en videreuddannelse på højt niveau og er med til at løfte den faglige kvalitet. Enkelte tandtekniske opgaver løses af klinikassistenterne. Det meste tandteknik udføres af private tandteknikere. Det er et stort arbejde at få rettet sine tænder, og ikke altid lige behageligt for patienten men resultatet taler for sig selv! 25

26 Omsorgstandplejen Lovgrundlag: I følge Sundhedsloven er Kommunen forpligtet til, at tilbyde tandpleje til personer, der kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud. Dette kan skyldes nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Formålet med Omsorgstandplejen er, at fremme den enkeltes trivsel ved at sikre en god tyggeevne og at undgå smertefulde tilstande. Omsorgstandplejen omfatter både forebyggelse, undersøgelse og behandling. Tilbuddet om Omsorgstandpleje tager hensyn til den enkeltes ønsker og behov, samt de realistiske muligheder for at gennemføre en behandling. Visitation til Omsorgstandpleje: I maj 2013 blev ledelsen i Pleje og Omsorg enige med Tandplejes ledelse om at ændre visitationsproceduren til Omsorgstandpleje således, at den fremover foretages af autoriseret tandplejepersonale (tandlæger og tandplejere) i stedet for af visitatorerne. Det betyder en mere direkte visitationsproces, og dermed mindre ventetid for patienterne før de kan komme i behandling. I løbet af 2014 og 2015 har vi erfaret, at det fungerer fint. Forebyggelse: Da det er svært for disse borgere at gennemføre en tandbehandling, er forebyggelse af tandsygdomme det allervigtigste. Jævnfør nye videnskabelige undersøgelser vil man kunne forebygge en del alvorligere sygdomme (hjertesygdomme og lungebetændelser), som kan skyldes bakterierne i plakken på tænderne. Tandplejerne underviser plejepersonalet i at udføre daglig tand- og protesepleje. Derudover har vi lavet informationsmateriale om daglig pleje af tænder og proteser samt problemer med tænder og proteser, som ligger på Tandplejens hjemmeside. Flere tænder: Det er en landsdækkende tendens, at de ældre har bedre tænder og derfor beholder deres egne tænder højere op i alderen. Der bruges 1 ½ gang så meget tid på omsorgspatienter med egne tænder, som på dem med proteser. Tendensen vil derfor betyde et øget ressourceforbrug i Omsorgstandplejen. 26

27 Omsorgstandplejeteam er tilknyttet de 5 plejecentre i Greve Kommune. Disse teams består af 1 tandlæge, 4 tandplejere og 3 klinikassistenter. De behandler beboerne på plejecentret, visse borgere i dagcentret og undersøger og laver mindre behandlinger på hjemmeboende borgere i distriktet. Arbejdsmiljøet i Omsorgstandplejen er et stort problem. Specielt de tunge løft af mobilt udstyr. Det såkaldte bærbare udstyr vejer i alt 62 kg. Det er for tungt for medarbejderne i Omsorgstandplejen at slæbe på dette tunge udstyr for at behandle de hjemmeboende borgere f.eks. op på 3. sal. Vi har afprøvet forskelligt udstyr til at løfte det bærbare tandlæge-udstyr, men uden held. Samarbejde med privat tandlæge: Vi indgik derfor i slutningen af 2011 en aftale med HjemmeTandlægen I/S, et privat firma som udfører tandpleje i borgernes hjem. Vi tager stadig ud i hjemmene og visiterer, laver undersøgelser og små behandlinger, som ikke kræver det tunge udstyr. Det er ganske få borgere, som ikke kan eller vil forlade deres hjem. I 2014 og 2015 var 10 borgere i behandling hos HjemmeTandlægen I/S. Egenbetaling: Deltagelse i Omsorgstandplejen kostede kr. 40 kr. om måneden i 2014 og Betalingen trækkes med 40 kr. pr. måned i pensionsudbetalingen. Al tandbehandling derudover er gratis. De almindelige regler for personligt tillæg til tandbehandling efter pensionsloven, gælder også her. 27

28 Specialtandplejen Lovgrundlag: I følge Sundhedsloven er Kommunen forpligtet til, at tilbyde Specialtandpleje til sindslidende, udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen. Loven sigter imod, at specialtandpleje tilbuddet ydes til personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Specialtandplejen består både af forebyggelse og behandling. Formålet med Specialtandplejen er, at fremme den enkeltes trivsel ved, at borgerne kan bevare deres tænder, mund og kæber i funktionsdygtig stand. 1. januar 2007 overtog Greve Kommune Specialtandplejen fra Amtet. Lokal forankring: Når Specialtandplejen er lokalt forankret i nærmiljøet, har det følgende fordele for borgerne: Det er nemmere med transporten for forældre, pårørende og ledsagende personale. Der bliver bedre muligheder for at lave opsøgende og forebyggende arbejde i nærmiljøet. Det er nemmere at få et nært samarbejde med de persongrupper, der omgiver borgeren i det daglige. Forebyggelse: Den forebyggende indsats vægtes højt, da patienterne har svært ved at gennemføre en behandling, og fordi der er øget risiko for udvikling af karies på grund af den hyppige forekomst af mundtørhed som følge af anvendelse af medicin. Vi samarbejder med Havanna Klub, Bugtskolen og Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV), Skelbakken og Elsehus. Særlige behov: Målgruppen har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, f.eks. generel anæstesi (narkose) for at gennemføre behandling. Greve Kommunes Tandpleje har gennem årene behandlet udviklingshæmmede børn i vores Børnetandpleje og videreuddannet os i de pædagogiske metoder, der gør det muligt at behandle det enkelte barn. For autister gælder det blandt andet billedgalleri (piktogrammer) og faste behandlere. Tandplejen har kørestolsvenlige adgangsforhold, klinikindretning og toiletforhold, samt et særligt venterum for patienter med autisme, hvor der er ro og fred. Der er en egenbetaling for borgere over 18 år på maksimalt kr. i Børn og unge under 18 år betaler ikke noget. Egenbetalingen reguleres årligt. Man kan aftale, at betalingen kan trækkes i pensionen. 28

29 Oralmotorisk Team. Oralmotorisk Team Greve er et tværfagligt team, der er etableret i samarbejde mellem pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Træningsenheden og Tandplejen. Teamet har siden juni 2007 bestået af fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog og tandlæge. Alle er uddannet Castillo Morales terapeuter. Teamet arbejder tværfagligt efter Castillo Morales Konceptet og tager udgangspunkt i hele barnets motoriske og sensoriske udviklingstrin. Teamet tilbyder undersøgelse og vejledning til børn med vanskeligheder inden for områderne: Sutte-, synke- og tyggefunktion, spise- og drikke funktion, savlen og kommunikation. På landsplan er antallet af Oralmotoriske Teams med både talepædagog, ergoterapeut, fysioterapeut og tandlæge begrænset og heraf kun få, hvor alle Teamets medlemmer er uddannet Castillo Morales terapeuter. Greve Kommunes Oralmotoriske Team opsøges derfor af familier fra hele Sjælland. Undersøgelse og vejledning til børn fra andre kommuner ydes mod betaling. Faglige netværk: Teamets medlemmer indgår bl.a. i faglige netværk sammen med andre Castillo Morales terapeuter og terapeuter, der uddanner sig inden for Oral Placement Therapy. Patienterne I 2015 har 5 Greve-børn i alderen 5 måneder til 4 år været til undersøgelse og vejledning i teamet. To babyer i dårlig trivsel, to børn med multiple funktionsnedsættelser og et barn med forbigående fejlsynkning. Børnene er set 1-3 gange i teamet. I 2015 har vi afsluttet 5 forløb med børn fra andre kommuner. Hvert forløb har bestået af tre besøg: undersøgelse, vejledning og opfølgning. Børnene har været i alderen 2 år til 10 år, og de fire har haft massive oralmotoriske og talemæssige vanskeligheder sammen med andre vanskeligheder. Den femte havde massive talemæssige vanskeligheder uden oralmotorisk baggrund men formodentlig i kombination med en udviklingsforstyrrelse. Dette forløb blev derfor afsluttet efter 2 besøg. Fire af forløbene for vores udenbys-børn er betalt af hjemkommunen: Et af tandplejen, 2 af PPR, et af børne- og ungerådgivningen. Det kortere forløb er betalt af forældrene. Indtægter i alt: kr. (4x kr. + 1x kr.). I januar 2016 har vi afsluttet endnu et udenbys barn ( kr.). Desuden laves der ind i mellem undersøgelser og vejledning ved et enkelt eller to teammedlemmer. Tre børn følges fast af Kirsten og/eller Hanne fra teamet. 29

30 Tandlægekonsulenten Greve Kommunes tandlægekonsulent har i 2015 sparet Greve Kommune for kr. i forhold til det ansøgte beløb. Kommunen skal ansætte en tandlægekonsulent, som tandfagligt skal vurdere indkomne ansøgninger om sociale tilskud til tandpleje i henhold til følgende love: Helbredstillæg: Lov om Social Pension (folkepensionister) 14a og Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension mv. 18. Personligt tillæg: Lov om Social Pension (folkepensionister) 14 og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension mv. 17 stk. 2. Kontanthjælp: Lov om aktiv Socialpolitik 82 og 82a og Lov om integration 36. I Greve Kommune har Tandplejen i 40 år varetaget konsulentopgaven. I de seneste mange år er det Dorthe Diederichsen, stedfortræder og tandlæge, der har varetaget arbejdet som tandlægekonsulent. Dorthe deltager i et fagligt netværk af tandlægekonsulenter, som udveksler erfaringer og drøfter særligt vanskelige sager. I 2015 er der behandlet ansøgninger for kr. og bevilget kr. = 67,2 % Der er behandlet i alt 253 ansøgninger og 5 borgere har været indkaldt til visitation. Afdeling Paragraf Ansøgt beløb Anbefalet beløb Antal sager Bevillings % Center for Job og Socialservice kr kr ,1 % Pensionsafdelingen kr kr ,3 % Pensionsafdelingen kr kr ,1 % Total kr kr ,2 % 30

31 Støtte fra SATS-puljen: OPSØGENDE TANDPLEJE FOR SÆRLIGT SOCIALT UDSATTE I 2012 fik Tandplejen 2 mio. kr. fra ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til følgende projekt de næste 3½ år: Udvikling, implementering og evaluering af opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte årige i Greve Kommune. Formålet med projektet er at modne, motivere og hjælpe de særligt socialt udsatte unge mellem år, der efter at have forladt den kommunale tandpleje i 18 års alderen, ikke har haft overskud til at tage kontakt til en privat praktiserende tandlæge. Formålet med projektet er at undgå, at de unge udsatte dropper ud af tandpleje systemet. Efter deltagelse i projektet, af kortere eller længere varighed, udsluses de unge til de private tandlæger i voksentandplejen. Projektet indeholder både en motiverende, forebyggende og behandlende indsats. Tandplejer Liselotte W. Salomonsen er projektleder. Styregruppen består af Hanne Poulsen, Centerchef i Center for Børn og Familier, Mariann Mikkelsen, socialchef i Center for Job & Socialservice og Ida Lichtenberg, leder af Tandplejen. Resultater: Vi har haft 37 unge tilmeldt, der er udsluset 11 unge til privatpraktiserende tandlæger. Vi havde en formodning om, at de fleste af de udsatte unge, som dropper ud af tandpleje, er bange for at gå til tandlæge, men resultaterne viser, at det er den formodede økonomiske udgift, der afholder dem fra at bestille tid hos en privat tandlæge. Af de tildelte 2 mio. kr. har vi brugt kr. Anbefalinger (uddrag fra den afsluttende rapport): Med udgangspunkt i de opnåede resultater er det vores anbefaling, at denne målgruppe af sårbare unge bliver tilbudt en forlængelse i den kommunale tandpleje, som en del af specialtandplejen. Styrken i dette tilbud er at tilbyde forsat tandpleje i de velkendte rammer, hvor de unge føler tryghed og tillid til at komme. Når de unge er modnet, klar til udslusning, er det meningen, at de unge vil blive udsluset til private tandlæger, der har overskud til at rumme disse særlige unge i deres praksis. Ideen er at imødekomme de unge i de svære år, hvor et skifte fra en tandlæge til en anden tandlæge, med største sandsynlighed vil medføre frafald og fravalg af tandlæge. Vi ved fra de skrøbelige unge i projektet, at muligheden for at bibeholde de kendte ansigter på klinikken, er med til at styrke frekvensen af fremmøde. I denne ordning er det endelige udfald, at de unge med tiden skal udsluses til privat tandlæge. Det er derfor også inkluderet i anbefalingen, at der foregår en løbende vurdering 31

32 af den unge med det for øje, at når den unge fremmøder stabilt og har det fint med at komme samt viser at have styr på mundhygiejne, skal de udsluses til privat tandlæge. Faktum er, at det ville være en stor økonomisk gevinst for samfundet at lade disse unge forblive i det offentlige regi i en eller anden form. Så de ikke presses ud i et tandlægeskifte, bare fordi de bliver 18 år, men får mulighed for at forsætte med at komme hos den vante tandlæge, der har fulgt dem, og som de har tillid til og som har været en støtte for dem fra starten af deres tandbehandlingsliv. Ved at undgå et skifte på dette kritiske tidspunkt i deres liv mindskes risikoen for at den unge dropper-ud. Og dermed opnås forsat kontinuerlig fokus på og omsorg for tændernes pleje i denne svære periode af den unges liv, hvor vedligehold af fokus på tænderne vil være til gavn for disse unge resten af deres voksenliv og ikke mindst for det offentliges økonomiske tilskudsordninger til tandbehandling generelt fremadrettet. Samarbejde med de privat praktiserende tandlæger: Vi har samarbejdet med de privat praktiserende tandlæger, som deltager i projektet, og afholdt flere meget vellykkede workshops, hvor vi har udvekslet erfaringer med behandling af de særligt udsatte unge. Det er et fagligt givende samarbejde, som også har betydning for vores øvrige samarbejde. Slutrapporten er udarbejdet i 2015 og afleveret til Ministeriet, og ses på Der er lavet 3 brochurer: 1) Til samarbejdspartnere (se billedet). 2) Til de unge 3) Til den fremtidige private tandlæge Projektleder, Liselotte Salomonsen indleder slutrapporten med disse ord: Denne slutrapport belyser, at vi ved brug af enkelte tiltag kan gøre en forskel for nogle særligt udsatte unge, og at dette på lang sigt vil være til gavn for de unge og for vores samfund. Vi har med vores SATS projektarbejde haft et bevægende, lærerigt, udfordrende og interessant møde med en gruppe unge borgere, vi normalt ikke har som voksen patientgruppe. Mange af de unge mennesker har vist os tillid og delt historier, der har rørt os dybt. 32

33 Arbejdsmiljø og MED udvalg Sikkerhedsgruppen Tandplejens sikkerhedsgruppe har i 2014 og 2015 arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet i den Nye Tandpleje. Vi har deltaget i alle byggemøderne, og i kravsspecifikationerne har vi lagt vægt på de arbejdsmiljømæssige forhold, som på de gamle klinikker var for dårlige. Følgende områder er forbedret i forhold til de 3 gamle klinikker: 1. Støjforhold/ efterklangstider/trinlydsdæmpning. Der er lagt støjdæmpende linoleum i alle rum undtagen klinikrummene af hensyn til, at behandlerstolene skal rulle let. Der er lagt støjdæmpende loftsplader i hele bygningen og Akustiske vægabsorbenter i venteværelse og frokoststue. 2. Belysning på klinikkerne. Vi har valgt Halo H1200, som er det bedste på markedet. Forholdet mellem operatørlampen og kliniklyset er det optimale. 3. Optimal ventilation. 4. Hæve-sænke borde til alle. 5. Nye ergonomiske units, som giver klinikassistenterne bedre pladsforhold ved assistance. 6. Lyse og venlige lokaler. 7. Fjernelse af asbest i de gamle vinduer. Alle vinduer er udskiftet. Det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med sammenlægning af de 3 tandklinikker har sikkerhedsgruppen også haft fokus på. Tandplejen har siden idéen om sammenlægning blev fremført sommeren 2010 arbejdet intenst med organisationsudviklingen frem mod fusionen. Alle medarbejdere er blevet inddraget aktivt i processen, både i forhold til den fysiske indretning og i forhold til nye arbejdsgange og samarbejdsformer. Resultatet er en god trivsel. Tandplejens APV blev ajourført i 2015, da byggeriet var færdigt. I august 2015 fik vi at vide, at Arbejdstilsynet ville lave kontrolbesøg indenfor 4 mdr. De kom d. 4. februar 2016 og gennemgik det hele. Resultatet blev en Grøn Smiley! 33

34 UTH, Utilsigtede Hændelser, er et vigtigt område at have fokus på. Tandplejens medarbejdere er meget omhyggelige med at rapportere UTH er, som ledergruppen og sikkerhedsgruppen har ansvar for, at vi lærer af. I 2015 har medarbejderne rapporteret 14 UTH ere. Heraf ingen indberetningspligtige til Dansk Patientsikkerheds database (DPSD). 34

35 Tandplejens MED Tandplejens MED består af tillidsrepræsentanter fra de 3 faggrupper, arbejdsmiljørepræsentanten og Tandplejens ledelse. I 2014 og 2015 har Tandplejens MED primært drøftet de store besparelser og de personalemæssige konsekvenser med uansøgte afskedigelser. Derudover har vi drøftet følgende emner: Drøftelse af flexjob. Sammenlægning af de 3 tandklinikker. Ferieplan. Valg til kursusudvalg. HR s tiltag i forbindelse med nedbringelse af fravær. Forlængelse af vikariater. Nye åbningstider i Tandplejen. Budget Nyttejobs. Lederevaluering november Gør god ledelse bedre. Greve Kommunes lederevaluering gennemføres hvert 3. år. Ledelsesevalueringen tager udgangspunkt i den enkelte leders løsning af kerneopgaven. Lederen har en central rolle i forhold til, at kerneopgaven er defineret og velkendt og skal udøve ledelse, så medarbejderne kan løse arbejdspladsens kerneopgave. Den består af en spørgeskemaundersøgelse, en videns væg og et dialogmøde, som handler om, hvordan lederen kan styrke sin ledelse. Ledelsesevalueringen i Greve kommune skal give lederen mulighed for at få feedback på sin ledelse og for at handle derpå. Det er med et fremadrettet og udviklende perspektiv ledelsesevalueringen foretages. Evalueringsdialogen Evaluerings dialogen er en styret proces på ca. 1 1/2 time, hvor spørgeskema og videns væg er input til en konstruktiv dialog med udvalgte medarbejdere. Der er tale om et åbent interview, hvor lederen ikke kommunikerer direkte med medarbejderne, men gennem en konsulent fra HR ved hjælp af uddybende og opklarende spørgsmål. Medarbejdernes opgave er, sammen med sine kollegaer at diskutere, komme med eksempler og svare åbent og ærligt på de spørgsmål, lederen har valgt at have fokus på. Lederens opgave er at lytte og stille opklarende spørgsmål. De overordnende temaer vil være personaleledelse, styring og administrativ ledelse, faglig ledelse, strategisk ledelse og personligt lederskab. 35

36 Tandplejens MED besluttede at: 1. Alle skulle deltage i den anonyme spørgeskemaundersøgelse. 2. På dialogmødet ville vi gerne have repræsentanter fra alle områder og faggrupper: Fra caries: 1 Tandlæge, 1 Tandplejer, 1 Klinikassistent, Fra tandreguleringen: 1 Tandplejer og 1 Klinikassistent og fra kontoret: 1 Klinikassistent. Videns væggen til Ida s ledervurdering. Se uddrag bagerst i Årsrapporten. Trivselsundersøgelsen marts Greve Kommunes trivselsundersøgelse gennemføres hvert 3. år. Selvom det var et meget vanskelig periode for Tandplejens medarbejdere i slutningen af byggeperioden, var det en meget positiv trivselsundersøgelse. MED syntes, det var meget vanskeligt at tyde resultaterne, og bad Cecilie fra HR afdelingen om at deltage i MED mødet d. 27. august Her forklarede Cecilie resultaterne. Vi fremlagde dem på et fællesmøde d. 17. september og drøftede resultaterne med alle. Selvom resultaterne var gode, syntes vi alle, at Trivselsundersøgelsen var gennemført på et meget specielt tidspunkt, hvor alle var meget pressede p.g.a. sammenlægningen af de 3 tandklinikker til én Tandpleje. Vi blev derfor enige om, at gennemføre en ekstra Trivselsundersøgelse i foråret 2016, når vi var kommet på plads i den Nye Tandpleje. Se resultaterne af Trivselsundersøgelsen 2015 på de næste sider: 36

37 Resultater fra Trivselsundersøgelsen: 37

38 38

39 Digitalisering og elektronisk kommunikation med borgerne Hjemmeside Facebook Tandplejens mail Hjemmeside Hjemmesiden redigeres og opdateres løbende af Tandplejens webmaster, Heidi Lunøe. Den løbende fornyelse gør hjemmesiden interessant, hvilket kan ses af det høje besøgstal Besøg på Tandplejens hjemmeside: Sidevisninger Antal besøg 39

40 Facebook Den sidste nye mulighed for digital kommunikation med borgerne er Tandplejens side på Facebook. Tandplejens webmaster lægger nyheder ind på siden næsten dagligt. Det giver mange besøgende. I 2013 havde vi 81 Synes godt om på siden. I løbet af 2014 og 2015 steg antal Synes godt om til 326. Tandplejens webmaster holder øje med statistikkerne og kan på den måde se, hvilke emner, der interesserer brugerne mest. Man kan også se, at det har stor betydning, at der ofte lægges nye ting på væggen. 40

41 Forældrene interesserer sig for hvilken tandpasta, de skal vælge. Dette opslag er nået ud til 458 personer! Gode idéer til Tandbørstningen Dette opslag er nået ud til 489 personer! 41

42 Sukkerindhold i maden: Dette opslag er nået ud til 699 personer! og så må det også gerne være sjovt!! Dette opslag er nået ud til 279 personer! 42

43 Tandplejens mail Vi har lavet en rubrik på hjemmesiden, der hedder skriv til os. Hér kommer borgerne ind på Tandplejens mailadresse: Vi får normalt henvendelser om året, men i 2015 fik vi 237 henvendelser via mail. Det var alt for mange, da det er meget tidskrævende at svare på mail. Det skyldtes, at det nye Lync telefonsystem i Tandplejens reception ikke fungerede. Det betød, at vores brugere var nødt til at maile til os for at få fat i os. Vi tror, det opleves som en god service for mange, at de kan sidde og maile, når det passer dem, og så få et hurtigt svar. Borgerne får svar samme dag eller senest dagen efter. 250 Antal henvendelser fra borgere via Tandplejens mail gkt@greve.dk

44 Personalepolitisk regnskab Personalet I Tandplejen var der i slutningen af 2015 i alt 36 medarbejdere fordelt på følgende faggrupper: Ledelse: 1 overtandlæge og 1 stedfortræder og tandlægekonsulent. Tandlæger: 3,5 fordelt på 4 personer, hvoraf én også er stedfortræder og tandlægekonsulent og én er faglig leder af Omsorgs- og Specialtandplejen. Specialtandlæger: 1 fordelt på 2 personer, hvoraf én er faglig leder af tandreguleringen. Tandplejere: 5,4 fordelt på 6 personer. Klinikassistenter: 20,1 fordelt på 21 personer. Webmaster og brugerinstruktør: 0,3 Husassistent: 0,9 44

45 Sammenlægningsprocessen I løbet af de 2 år, hvor vi har sammenlagt de 3 tandklinikker til én samlet Tandpleje, har vi brugt en del tid sammen med følgende formål: For at skabe en fælles kultur med hensyn til fælles arbejdsgange i den Nye Tandpleje. For at alle kunne have indflydelse på byggeriet og indretningen af den Nye Tandpleje. For at udvikle vores Kerneopgave. For at tilrette Tandplejens serviceniveau efter besparelserne på budgettet. 2014: 4. april Temadag om vores forventninger til hinanden i den nye klinik. 23. maj Udvidet fællesmøde med informatioer om byggeriet og evaluering af 8 mdr. s sundhedstjek. 15. august: Indretning af den Nye Klinik med deltagelse af arkitekt. 12. september: Fællesmøde om indretning. 24. oktober: Personaledag med følgende emner: Hvordan påvirker det vedtagne budget Tandplejens arbejde? Ida s tilbagemelding på lederevalueringen. Sidste nyt om byggeriet. Hvad er resultatet af de 3 arbejdsgrupper om indretning af sterilisation, tandteknik og klinikrum? Indretning af køkkenet på 1. Sal i Ny klinik. Fælles snak om kliniktøj. Strygedame eller tøj ude fra? Idéer til emner for de næste fællesmøder og temadage. 28. november: Udvikling af vores kerneopgaver. Diskussioner i grupper og i fællesskab. 2015: Januar: Samtaler med alle om sammenlægningen. Hvad bekymrer dig? 30. januar Fællesmøde om Kerneopgaven. Fortsat fra 28/ marts Personaledag om vores nye klinik. Nye arbejdsgange. 10. april Fællesmøde om Kerneopgaven og vores nye klinik. 30. april Skovtur på den nye klinik. Vi gennemgår sammen den nye klinik. 26. juni Personaledag på den nye klinik. Indretning og oprydning. 6. november Evaluering af Ny Praksis ved Kerneopgaven 45

46 Kompetenceudvikling Kurser 2014 Dato Emne Deltagere 16. januar Specialtandlægekonference 1 tandlæge 16. januar Centerarrangement 21 deltagere Januar + februar Diplom i innovation Tandplejens webmaster 2. marts Centerarrangement 30 deltagere 13. marts Mundslimhindelidelser 13 tandlæger og tandplejere 30.april TR konference 2 tandlæger 20. maj Orofaciale smerter 2 tandlæger 16. juni Vågen sedation 7 tandlæger 19. juni Sundhedsfremme 1 tandplejer 19. og 20. sept. Traumesymposium 1 tandlæge 25. oktober DOFT's udviklingsdag 5 tandlæger + 1 tandplejer Efterår 2014 Videreuddannelse i tandregulering 2 klinikassistenter 20. november Centerarrangement 20 deltagere Kurser januar HK konference 1 klinikassistent 16. januar Sealkursus 1 tandplejer 26. januar Ortotandplejer erfa 3 ortotandplejere 27.februar Dentalmaterialer (DOFT kursus) 4 tandlæger 27. februar Tandregulering på patienter 2 special tandlæger med særlige behov (NFH) 20. og 21. marts Traumekursus 1 tandlæge 23. marts Erfamøde for specialtandlæger 2 specialtandlæger 6. og 7. november HK konference 14 Klinikassistenter 19. november Patientsikkerhed 2 ledere 30. november Kommunikation (Leder temadag, DOFT) 2 ledere I 2014 har vi brugt kr. til kompetenceudvikling. I 2015 har vi brugt kr. Det er mindre end vi plejer, men disse 2 år har været meget specielle med flytninger af klinikker, byggeri og sammenlægning. 46

47 Alder Tandplejens alderssammensætning er en blanding af nye og erfarne medarbejdere. Det giver en god inspiration til alle parter og en kvalitet i blandingen af ny viden og erfaring Aldersfordeling i Tandplejen Fravær Langtidsfravær: Tandplejen har været ramt af usædvanligt meget langtidsfravær i 2014 og medarbejdere i 2014 og 6 medarbejdere i 2015 har været ramt af alvorlige sygdomme, og én har været ude for et trafikuheld. Det har ikke været muligt at vikardække langtidsfraværet. Samlet set har vi manglet, hvad der svarer til 4 fuldtidsstillinger i 2014 og 2½ fuldtidsstilling i Det almindelige fravær: Til gengæld har de medarbejdere, der har været tilbage klaret sig utrolig godt, og det almindelige fravær har kun været på 3 % i begge årene, hvilket er lavere end de foregående år. Det samlede fravær: Tandplejens samlede fravær inklusiv langtidsfravær var i 2014 på 15 % og i 2015 på 10 %. Håndtering af fravær: Ledergruppen har løbende holdt velfærdssamtaler ifølge HR afdelingens retningslinjer. Som opsamling på årets fravær får hver medarbejder et brev med sin egen opgørelse. De medarbejdere, der i hele året har haft 0 fraværsdage, får en blomst. 1 medarbejder blev i 2014 afskediget p.g.a. af det langvarige fravær. 1 er blevet raskmeldt efter 2 års sygdom. 1 er delvist vendt tilbage til arbejdet efter 2 års sygdom. 1 er blevet raskmeldt efter trafikuheld. 2 er raskmeldt efter stressrelateret sygdom. 1 har fundet andet arbejde. 47

48 Fra Tandplejens dagbog : En tandlæge ansættes i en ledig stilling : En klinikassistent ansættes i et løntilskudsjob. 1.10: En tandlæge opsiger sin stilling efter 5 mdr.s ansættelse, da hun har fået et andet job : En tandplejervikar ansættes indtil jul : Klinikassistent Canan Gürel gik på barselsorlov. 1.5: V-Ann Llanos ansættes som husassistent efter ½ år i et løntilskudsjob. 1.6: Canan føder en velskabt pige. Dronningens fortjenstmedalje efter 40 års tro tjeneste. 1.7: Tandlæge Birthe Bruce gik på pension. 1.7: En klinikassistent sagde op, da hun havde fået andet arbejde. 1.8: En tandlæge opsagde sin stilling, da hun havde fået andet arbejde. 1.8: Klinikassistenterne Susanne Johansen og Lotte Teige har 40 års jubilæum i Tandplejen. Vi fejrede det d. 21. august. Susanne Johansen 11.9: Tandlæge Agnes Czerwinska gik på barselsorlov. 28.9: En IT ekspert ansættes i virksomhedspraktik indtil jul. 1.10: Tandlæge Kawthar Hamad blev ansat som barselsvikar : Klinikassistent, Ghalia Abd El Hafiz ansættes i et løntilskudsjob. 1.11: Klinikassistent Anita Groth blev ansat i den ledige stilling : Agnes fødte 2 velskabte tvillingedrenge. Lotte Teige Anita Groth Kawthar Hamad Ghalia Abd El-hafiz 48

49 Tandplejens visioner Tandplejen vil gerne være kendt for: Greve Kommunes Tandpleje skal være en fleksibel, dynamisk virksomhed, der opleves som en effektiv servicevirksomhed med brugerne i centrum. Tandplejen skal løbende udvikles, så den til enhver tid er bedst mulig egnet til at varetage de aktuelle opgaver, overtage nye opgaver, samt være forandringsparate til fremtidens opgaver. Tandplejen skal leve op til kravene fra politisk side om ressourcebevidsthed, effektivitet, målstyring og decentralisering. Brugerne skal have viden om, hvad de kan få - tilfredshed med, hvad de får, og hvordan de får det. På det faglige område skal Tandplejen leve op til den faglige og teknologiske udvikling inden for tandlægefaget. Den vigtigste ressource for at leve op til fremtidens mål er medarbejderne. Tandplejen skal derfor være en god og attraktiv arbejdsplads, som giver grundlag for engagement og arbejdsglæde og som fastholder og tiltrækker dygtige medarbejdere. 49

50 Uddrag fra lederevalueringen Fra lederevalueringen i På de næste sider ses udsnit af den Vidensvæg, lederen skulle lave om sin ledelse: Krav til en god leder: Være god til at træffe beslutninger - også de svære. Udøve synlig ledelse. Det betyder, at det er synligt hvilke beslutninger, der træffes i fællesskab og hvilke, der træffes af lederen. Kunne skabe gode rammer, både økonomisk og organisatorisk, så vi kan arbejde for at nå målene. Være initiativrig. Være konfliktforebyggende og konfliktløsende. Være aktivt lyttende. Lederen skal kunne kommunikere med respekt for andre menneskers forskelligheder. Kunne skabe gode relationer til arbejdsgiveren. Kunne modtage konstruktiv kritik. Kunne se den samlede Tandpleje ovenfra og i sammenhæng med hele Greve Kommune. Lederen skal opstille synlige mål. Lederen skal skabe rammer for en dialog, som medvirker til, at vi alle arbejder i samme retning. 50

51 En god leder i Greve Kommunes Tandpleje lever op til følgende krav og forventninger: Ved at få mennesker til at gro og blomstre og føle det tillidsfuldt og udviklende at gå på arbejde, kan arbejdspladsen blive præget af høj arbejdsmoral, høj kvalitet og god service. Dette er lederens opgave. Vi mener at: Alle er lige vigtige i løsningen af opgaverne og i arbejdet med at nå målene. Det er lederens ansvar at sørge for, at alle har en interesse i at vedligeholde og udvikle sig både fagligt og personligt. Beslutninger og ansvar placeres dér, hvor det giver mest mening i forhold til at nå målene. Information og ansvar er en vigtig forudsætning for, at alle får lyst og evner til at handle ansvarligt på helhedens vegne. Det er lederens opgave at sørge for, at alle både tænker på de nuværende opgaver og tænker fremad. De bedste løsninger findes, når vi inddrager idéer og synspunkter fra alle - både i det daglige, og når fremtiden planlægges. Værdigrundlaget for ledelsen i Tandplejen: Udvikling af Tandplejen, så den fremtidssikres. Kvalitet i alle typer ledelsesopgaver. Omsorg for den enkelte. Mod til at træffe de nødvendige beslutninger 51