Guide til spørgeskemaet i Kommissionens internethøring vedrørende første år med de grønne krav
|
|
- Mathias Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dato 1. februar 2016 Side 1 af 8 Guide til spørgeskemaet i Kommissionens internethøring vedrørende første år med de grønne krav Den danske oversættelse af Kommissionens spørgeskema er ikke alle steder helt let at forstå. Derfor har vi forsøgt at lave en guide til, hvordan spørgsmålene skal forstås. Desuden er der tilføjet en række kommentarer fra Landbrug & Fødevarer, der giver eksempler på, hvordan spørgeskemaet kan udfyldes de steder, hvor der er kommentarfelter. Afsnit I: Generelle oplysninger om de interesserede parter I denne del af spørgeskemaet udfyldes faktuelle oplysninger om, hvem den der indsender spørgeskemaet er. Hvis det er en landbrugsbedrift (benævnes landbruger ), skal der yderligere udfyldes oplysninger om bedrifts-typen, bedriftstørrelsen, og hvorvidt bedriften er omfattet af de tre grønne krav (benævnes forgrønnelsesforpligtelser ). Desuden spørges der til, om bedriften anvender særlige miljøvenlige produktionsmetoder, som for eksempel: Økologisk landbrug (certificeret) Foranstaltninger vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug inden for rammerne af programmerne for udvikling af landdistrikterne. Dvs. om der søges arealordninger under landdistriktsprogrammet, som for eksempel tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Landbrug med høj naturværdi (fx. landbrug, der laver naturpleje- og biodiversitetstiltag som ikke modtager tilskud under landdistriktsprogrammet) Jordbundsbevarende landbrug (fx. pløjefri dyrkning) Afsnit II: Landbrug, miljø og klima I afsnit 2 skal det afkrydses, hvad din holdning er til følgende spørgsmål: Er du enig eller uenig i, at miljøet på landbrugsarealer bør beskyttes? Er du enig eller uenig i, at landbruget bør bidrage til at modvirke klimaændringer? Er du enig eller uenig i, at landbrugere bør belønnes finansielt for at anvende miljømæssige/klimavenlige landbrugsmetoder og i sidste ende for at levere offentlige miljøgoder? L&F er enig i, at landbruget skal bidrage til at modvirke klimaændringerne, og at miljøet skal beskyttes. EUs krav til landbruget går imidlertid generelt langt videre end i de lande, vi konkurrerer med. Derfor er det her og nu nødvendigt, at der gives økonomisk støtte for at dække en del af meromkostningerne. Afsnit III: Følger af forgrønnelse (dvs. følger af de grønne krav) Afsnit 3 har fokus på, hvordan de grønne krav har påvirket din bedrift, og hvad konsekvenserne af de grønne krav vil være på længere sigt.
2 Side 2 af 8 I hvilken grad er forgrønnelsesforpligtelserne (afgrødediversificering, miljømæssige fokusområder og bevarelse af permanente græsarealer ) afgørende for dine bedriftsmæssige valg (fx afgrødetyper, uopdyrket areal)? Afgrødediversificering = kravet om at etablere 2 (mellem 10 og 30 ha) eller 3 (over 30 ha) afgrøder Miljømæssige fokusområder = miljøfokusområder, ofte forkortet MFO Det er muligt at give konkrete eksempler i kommentarfeltet. Et eksempel på en kommentar kunne være: Kravet om afgrødediversificering har haft stor betydning for min bedrift, da jeg er gået fra at have én afgrøde til at have 2 afgrøder. Da min bedrift er et deltidsbrug har jeg været nødt til at leje en maskinstation til at så og høste den ekstra afgrøde. Dette har været meget omkostningsfuldt. Derfor vil jeg i 2016 vælge at bortforpagte en del af min jord til naboen, så jeg vil have under 10 ha og derfor kun behøver at så én afgrøde. Et andet eksempel kunne være: Erfaringerne fra 2015 har vist mig, at der er stor risiko forbundet med at anvende efterafgrøder til miljøfokusområde. Derfor vil jeg i 2016 vælge at braklægge et større areal end i Hvad er efter din mening på lang sigt konsekvenserne af forgrønnelsesforpligtelserne for miljøet? For at besvare spørgsmålet udfyldes en række afkrydsningsskemaer, hvor du skal forholde dig til emner som jordkvalitet, kulstofbinding og biodiversitet. Vil du med det aktuelle støtteniveau under den fælles landbrugspolitik være parat til at gøre mere end du allerede gør, for at gavne miljøet på lang sigt? Hvad er efter din mening konsekvenserne af forgrønnelsesbestemmelserne, som de er gennemført i dit land for produktionspotentialet på kort sigt og på lang sigt? Hermed menes, om de grønne krav påvirker mulighederne for at drive en rentabel landbrugsproduktion, og om de grønne krav er med til at indskrænke den del af landbrugsarealet, der anvendes til landbrugsproduktion. Der skal udfyldes et kommentarfelt. Påvirkninger kunne for eksempel være følgende: Øget braklægning vil være med til at mindske omdriftarealet og i sidste ende landbrugsproduktionen. Landmanden er nødsaget til at planlægge sædskifte og arbejdsgange i marken på en måde, så risikoen for underkendelser mindskes, men udbyttet og indtjeningen reduceres. Den manglende mulighed for at tælle kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområde i Danmark har alvorlige økonomiske konsekvenser for dansk produktion af konsumærter (dybfrostærter). Hvilke miljømæssige fokusområder (MFO) er efter din mening
3 Side 3 af 8 mest gavnlige for miljøet og især for biodiversiteten? Der må højest angives 3 af de MFO-typer, der angives på listen. I Danmark har vi på nuværende tidspunkt følgende muligheder: Braklagt jord (kaldes MFO-brak) Erosionshæmmende striber (2 meter bræmmer og frivillige randzoner) Arealer med lavskov i kort omdrift Arealer med efterafgrøder eller plantedække (MFOefterafgrødeblandinger og MFO-græsudlæg) Landskabstræk der er beskyttet under krydsoverensstemmelse (GLM-fortidsminder og GLM-søer) Hvilke krav i forbindelse med de miljømæssige fokusområder anser du for at være mest effektive ud fra et miljømæssigt perspektiv? Det er muligt at vælge to ud af en liste på 10 muligheder. I Danmark er disse krav for eksempel udmøntet på følgende måde: Kommissionen stiller krav om, at efterafgrøder skal etableres i blandinger for at øge den biodiversitetsmæssige effekt af efterafgrøderne. Ligeledes stiller Kommissionen krav om, at det enkelte medlemsland skal fastsætte en periode af en vis længde, hvor efterafgrøderne skal være i jorden for at give en tilstrækkelig kvælstofopsamling. Desuden er det ikke muligt at anvende plantebeskyttelsesmidler på lavskovsarealer i de år, hvor de anvendes til MFO. Afsnit IV: Gennemførelse af forgrønnelse Dette afsnit har fokus på, hvor svært det har været at leve op til forpligtelserne i de nye grønne krav. Spørgsmålene er følgende: Hvor let synes du det har været at gennemføre forgrønnelsesforpligtelserne? Er der efter din mening en eller flere af nedenstående aspekter, der stiller særligt store krav til landbrugerne? Er der efter din mening en eller flere typer af MFO, der er særligt vanskelige for landbrugere at anvende? Under dette spørgsmål kommer der en liste over mulige MFO-typer, hvor det er muligt at sætte 3 kryds. Ved de 3 MFO-typer, hvor der sættes kryds, skal det uddybes, hvad der er særligt vanskeligt. Dette kan være enten: at det er teknisk vanskeligt at anvende MFO-typen, at det har alvorlige økonomiske konsekvenser, eller at det er forbundet med for mange administrative forpligtelser. I forbindelse med spørgsmålet er der desværre ikke noget kommentarfelt, hvor det er muligt at uddybe de afkrydsede valg. Ellers kunne eksempler på vanskeligheder være følgende: Det skal besluttes senest ved ansøgningsfristen i foråret, hvor
4 Side 4 af 8 mange efterafgrøder der ønskes anvendt til MFO. Det vides dog først i efteråret, om det vil være muligt at etablere efterafgrøderne under de givne vejrforhold. EU-kommissionen stiller krav om, at potentielle MFO-randzoner skal forefindes på et præ-defineret kort. Dette reducerer fleksibiliteten og landmandens muligheder for at anvende randzoner på en måde, der giver mening i driften på den enkelte ejendom Hvilke krav i forbindelse med de miljømæssige fokusområder anser du for at være vanskeligst for landbrugere at anvende? Det er muligt at afkrydse og senere at begrunde valget. Et eksempel kunne være følgende: Der sættes kryds i obligatoriske frister/påkrævet tid på jorden, og det begrundes på følgende måde: Det giver et enormt psykologisk pres, hvis vejr og vindforhold vanskeliggør muligheden for at overholde de fastsatte frister. I sidste ende bliver konsekvensen, at landmanden er nødt til at fokusere på at overholde frister, i stedet for at udøve godt landmandskab og tage bestik af vejret og den aktuelle vækstsæson Hvordan vil du samlet bedømme dit lands informationer, uddannelsesaktiviteter og tekniske rådgivning om forgrønnelsesforpligtelser og det miljømæssige formål med disse forpligtelser? Hvor lang tid brugte du på at udfylde ansøgningen i 2015 sammenlignet med 2014? Forventer du, at den tid, der skal bruges på at udfylde ansøgningen, vil ændre sig i fremtiden, fx fordi du allerede er bekendt med oplysningskravene? Sammenlignet med 2014, var det nødvendigt at benytte professionelle tjenesteydelser (ekstern bistand) for at udfylde ansøgningen? Afsnit V: Lige vilkår (mulighed for at forvalte bedrifter på lige fod med landbrugere i andre EU-lande) Dette afsnit har fokus på implementeringen i medlemslandene og hvorledes de nationale valg påvirker landmændenes muligheder for at opfylde de grønne krav. Der stilles følgende spørgsmål: Hvilke typer miljømæssige fokusområder, som ikke findes i dit land, ønsker du at få tilføjet (stillet til rådighed)? Det er muligt at vælge 3 fra listen i spørgeskemaet. I Danmark har vi på nuværende tidspunkt følgende muligheder: Braklagt jord (kaldes MFO-brak) Erosionshæmmende striber (2 meter bræmmer og frivillige randzoner) Arealer med lavskov i kort omdrift Arealer med efterafgrøder eller plantedække (MFOefterafgrødeblandinger og MFO-græsudlæg)
5 Side 5 af 8 Landskabstræk der er beskyttet under krydsoverensstemmelse (GLM-fortidsminder og GLM-søer) Er du tilfreds eller utilfreds med, at EU-lande (nationale myndigheder) fastlægger nogle betingelser/krav vedrørende de miljømæssige fokusområder, der ikke gælder for landbrugere i andre lande? Bemærk, at det kan være både en fordel og en ulempe at give mulighed for, at de nationale myndigheder fastlægger betingelser for MFO-arealerne. Såfremt det er muligt at foretage nationale valg, vil vilkårene ikke nødvendigvis være helt ens for alle europæiske landmænd. I den forbindelse er det vigtigt, at der på nationalt plan arbejdes for en minimumsimplementering. Hvis Kommissionen fastsætter alle krav, vil de være ens for alle landmænd, men det giver også en risiko for, at kravene ikke giver driftsmæssig og faglig mening for alle, og at kravene vil ligge over det niveau, som kunne være valgt med en national minimumsimplementering. Der er stor forskel på driftsformer, klima m.v. på tværs af EU-lande, og derfor kan det være svært at definere ensartede krav, der giver mening for alle europæiske landmænd. Omvendt kan det være en fordel for landmanden at kravene fastsættes centralt, hvis medlemslandet ellers ville have valgt at give strammere betingelser end i andre lande. Hvis du er uenig [red: utilfreds], bedes du redegøre for, hvilke af følgende aktuelle betingelser/krav, som det efter EUlovgivningen er op til EU-landene at beslutte, der bør harmoniseres, dvs. at de bør være ens for alle landbrugere i samme situation i alle EU-lande. Det er ved besvarelsen af dette spørgsmål muligt at sætte kryds i flere rubrikker. I Danmark er det kun relativt få MFO-typer fra Kommissionens liste, der kan anvendes. Dvs. at danske landmænd har færre muligheder for at opfylde kravet til etablering af 5 % miljøfokusområder end landmænd i mange af de andre lande. Var det i stedet obligatorisk at udbyde alle MFO-typer, som det vil være muligt at anvende i det enkelte medlemsland, ville vi ikke have den udfordring i Danmark. Har du stået overfor, eller har du kendskab til, særlige udfordringer i forbindelse med forgrønnelsesforpligtelserne for dig/landbrugere i dit land, som landbrugere i en tilsvarende situation i et andet EU-land ikke står over for? Det er muligt at udfylde et kommentarfelt. Et eksempel på en kommentar kunne være: Som det eneste land i EU er det ikke muligt i Danmark at anvende kvælstoffikserende afgrøder som MFO. Eftersom de kvælstoffikserende afgrøder er en salgsafgrøde, påvirker det konkurrencen for dansk produktion af kvælstoffikserende afgrøder. Dette betyder blandt andet, at den danske produktion af konsumærter (dybfrost) er alvorligt truet Kan du anbefale en bedste praksis og/eller afgørelser, som medlemsstater har anvendt i forbindelse med forgrønnelse, og som er til rådighed for landbrugere i et andet EU-land end dit eget?
6 Side 6 af 8 Det er muligt at udfylde et kommentarfelt. Et eksempel på en kommentar kunne være: I mange andre EU-lande end Danmark er det muligt at anvende flere typer MFO-areal. Dette er med til at begrænse danske landmænds muligheder. Desuden øger det risikoen for underkendelser, da der er begrænsede muligheder for at sprede risikoen på flere forskellige tiltag. Anvender du, eller ønsker du at anvende nogen af metoderne svarende til forgrønnelsesforpligtelser, som er tilgængelige i dit land? Metoderne svarende til forgrønnelsesforpligtelser er såkaldte ækvivalente ordninger, som det er muligt at indføre i det enkelte medlemsland. Disse ækvivalente ordninger kan enten bestå af en certificeringsordning eller tiltag gennem landdistriktsprogrammet, der som minimum opfylder de basale forpligtelser til de grønne krav. Det er indtil videre meget få lande, der har gjort brug af denne mulighed. Muligheden for at etablere ækvivalente ordninger er ikke anvendt i den danske implementering. Er du enig eller uenig i, at udbuddet af forskellige tilsvarende metoder (baseret på valgmuligheder, der fremgår af lovgivningen) har en indvirkning på de lige vilkår for landbrugere i hele EU? Se forklaring til forrige spørgsmål. Afsnit VI: Forenkling Dette afsnit har fokus på forenkling af reglerne for de grønne krav. Der stilles følgende spørgsmål: Mener du, at der bør føjes en anden type miljømæssigt fokusområde til den gældende EU-liste over typer miljømæssige fokusområder [MFO]? I kommentarfeltet skal det beskrives, hvilke eventuelle ønsker der kan være til flere miljøfokusområder. Et eksempel kunne være følgende. Vildttiltag etableret på omdriftarealer, som for eksempel vildtstriber, insektvolde og barjordsstriber foreslås tilføjet til Kommissionens MFO-liste. Det er vigtigt at der anvendes en fleksibel model, hvor der ikke stilles krav til indtegning af tiltagene på kort. I stedet skal det være muligt for ansøgeren at angive, hvor mange % eller ha af markens areal, der anvendes til tiltagene. Mener du, at visse typer miljømæssige fokusområder kan lægges sammen og deres betingelser tilpasses? I kommentarfeltet skal det beskrives, om der er forslag til at lægge typer af miljømæssige fokusområder sammen. Et eksempel kunne være følgende: I Danmark er det ikke muligt at anvende læhegn som miljøfokusområde. Begrundelsen fra myndighedernes side er blandt andet, at det er for administrativt tungt og for risikobetonet at leve op til Kommissionens krav til kortmateriale, præcision, kontrol, og udseendet på hegnene m.v. Hvis det skal blive
7 Side 7 af 8 et reelt alternativ i fremtiden er der hårdt brug for forenkling. En mulighed er at slå alle MFO- landskabselementer, der omfatter træer/buske, sammen til en kategori, hvor der bliver nogle enklere krav og rammer for, hvordan de håndteres administrativt. Et læhegns udseende er sjældent fuldstændig homogent og kan derfor være nærmest umuligt at rumme indenfor de gældende definitioner. Mener du, at der er nogle af de miljømæssige fokusområder, der kunne have gavn af en bedre præcisering/afklaring på EU-plan af de krav, der stilles til en landbruger? Der kan vælges 3 typer MFO, som nedenunder skal begrundes i kommentarfeltet. Et eksempel på en kommentar kunne være følgende: Det er vigtigt, at det sikres, at der stilles ensartede krav til håndteringen af kontrollen af efterafgrøder, således at det undgås, at landmænd kommer i den situation, at en mark med efterafgrøder kan godk endes ved en kontrol i ét land, mens den samme mark vil blive underkendt ved en kontrol i et andet land. I den forbindelse bør det være tilstrækkeligt at efterafgrøden er jævnt etableret, og at det kan dokumenteres, at der er udsået en blanding Er der efter din mening elementer/krav defineret i den delegerede forordning og/eller gennemførselsforordningen om anvendelsen/gennemførslen af forpligtelsen vedrørende afgrødediversificering, der kunne have gavn af forenkling? Der skal udfyldes en kommentar Eksempler på kommentarer kunne være følgende: Kravet om afgrødevariation er meget byrdefuldt for mindre landbrug, der skal etablere en eller to ekstra afgrøder. Det må forventes, at det på sigt medfører, at denne type bedrifter sælges eller bortforpagtes til større landmænd. Dermed får kravet i stedet sandsynligvis den modsatte effekt af, hvad der er intentionen. Derfor bør kravet afskaffes for alle bedrifter, der er mindre end gennemsnitsstørrelsen i et medlemsland Kontrolperioden bliver styrende for landmandens afgrødevalg. Variationen i så- og høsttidspunkt for forskellige afgrøder gør det svært at fastsætte en passende kontrolperiode. For afgrøder, der sås sent, kan det være svært at konstatere afgrøden, hvis der kontrolleres tidligt i perioden, og for afgrøder, der høstes tidligt, kan det være svært at finde planterester fra afgrøden hvis der kontrolleres sidst i perioden. Dette øger risikoen for landmanden. Det er blandt andet problematisk, hvis det ved tidlig høst risikeres, at den efterfølgende etablerede MFO-efterafgrøde eller græsudlæg bliver til hovedafgrøden. Dermed vil landmanden mangle MFO-areal. Det bør være muligt at anvende alternative former for dokumentation for, hvilken afgrøde der har været på arealet. Fx. regninger for indkøb af såsæd, billeder af afgrøden, maskinstationregninger m.v. Er der efter din mening elementer/krav defineret i den delegerede forordning og/eller gennemførselsforordningen om
8 Side 8 af 8 anvendelsen/gennemførslen af forpligtelsen vedrørende permanente græsarealer, der kunne have gavn af en forenkling? Der skal udfyldes en kommentar Et eksempel på en kommentar kunne være: Det er problematisk, at der vil ske en total fastlåsning af det permanente græsareal på markniveau, såfremt andelen af permanent græs falder med mere end 5 %. I lande, hvor dette kommer til at ske, vil det give alvorlige problemer for landmændene, eftersom det vil forhindre udvikling, dynamik og strukturudvikling. Der bør i stedet være en mere fleksibel løsning, hvor det er muligt at oppløje et permanent græsareal, såfremt der etableres et nyt græsareal et andet sted. Afsnit VII: Andre spørgsmål Er der andre spørgsmål du ønsker taget op, som ikke er berørt i denne høring. Der er mange emner som kan tages op under dette spørgsmål. Fx. er der tidligere i høringen ikke et kommentarfelt, hvor det er muligt at komme med forenklingsforslag til MFO-arealer. Desuden er det et sted, hvor det vil være muligt at nævne de udfordringer, der har været med vejret og datoer, fx. for efterafgrøder i 2015.
Inspirationsdokument til besvarelse af EU-Kommissionens høring om modernisering og forenkling af EU s landbrugspolitik
Dato 01. marts 2017 Side 1 af 5 Inspirationsdokument til besvarelse af EU-Kommissionens høring om modernisering og forenkling af EU s landbrugspolitik EU-kommissionens høring om modernisering og forenkling
Læs mereMøde 7. oktober 2014 Brønderslev
Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder
Læs mereDin landbrugsstøtte i 2015
Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereNyt om grundbetaling og grøn støtte. Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard
Nyt om grundbetaling og grøn støtte Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard 18 01 2016 1 Overblik 1. Støttebetingelser for grundbetaling m.m. 2. Miljøfokusområder 3. Flere afgrødekategorier Permanent græs
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereGrønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 1 2 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal (MFO) felt A1 til A4... 1 3 Typer af miljøfokusområder
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 29. maj 2018
NOTAT J.nr. 18-22120-000105 Ref. tobfel Den 29. maj 2018 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne på den direkte
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 1.
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 17-22120-000022 Ref. tobfel Den 1. august 2017 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
Europaudvalget 2018 C (2018) 6085 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.9.2018 C(2018) 6085 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 18.9.2018 om bemyndigelse til at indrømme undtagelser
Læs mereNotat. Landbrugsstyrelsen har modtaget høringssvar vedrørende høringen 16. januar 19. januar 2018 fra følgende høringsparter:
Notat Høringssvar Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. for 2018 inkl. omnibusændringer 1) Baggrund Udkast til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte Direkte Betalinger Den 15. juni 2016
Direkte Betalinger Den 15. juni 216 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 216 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne på den direkte arealstøtte 216 - grundbetaling,
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereFornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse
Til parterne på vedlagte høringsliste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 9. februar 2016 Fornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast
Læs mereBekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)
BEK nr 1592 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-80181-000001 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)
BEK nr 1417 af 29/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturerhvervstyrelsen.j.nr.16-80182-000002 Senere ændringer
Læs mereReform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer
Reform af EUs landbrugspolitik Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Forbehold Endelige gennemførelsesbestemmelser er endnu ikke vedtaget 2 Reform af EUs landbrugspolitik Flere regler Konkurrenceforvridning
Læs mereSådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling
Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...
Læs mereUdfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Læs mereEU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter
EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter Silas Berthou, Ph.d.-Stipendiat Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet EU s landbrugspolitik
Læs mereSådan beregner du opfyldelse af grønne krav
Sådan beregner du opfyldelse af grønne krav Indhold 1 Sådan udfylder du siden... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 3 3 Hvis du ikke opfylder de grønne krav... 3 3.1 Ombytning af omdriftsareal...
Læs mereGrønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 2 3 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal
Læs mereOrientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-12232- 000004 Ref. KBK 3. oktober 2018 Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud Landbrugsstyrelsen har sendt udkast til bekendtgørelse
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereMulig modregning i økologistøtte i forhold til det landbrugspolitiske krav om grønning Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Mulig modregning i økologistøtte i forhold til det landbrugspolitiske krav om grønning Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer
Læs mereEfterafgrøder. Olieræddike og vårbyg i blanding. Med fokus på MFO-efterafgrøder og alternativer. Petra Gutt Planteavlskonsulent
Efterafgrøder Med fokus på MFO-efterafgrøder og alternativer Petra Gutt Planteavlskonsulent Olieræddike og vårbyg i blanding Sået 20. august kan bruges til MFO 1 Olieræddike Sået 2. august. Kan kun bruges
Læs mereOrientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse
Til høringsparterne på vedlagte liste Sagsnummer: 15-8025-000305 Dato: 30. oktober 2015 Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse NaturErhvervstyrelsen sender følgende udkast i høring:
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1) I medfør af 1, stk. 1, 2 og 4 og 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles
Læs mereEU- reformen i hovedtræk. Chefkonsulent Jon Birger Pedersen
EU- reformen i hovedtræk Chefkonsulent Jon Birger Pedersen Emner 2013 og 2014 Hvornår ved vi noget om reformen Hovedtræk i reformen 2013 Generel støttereduktion finansiel disciplin Ekstra reduktion på
Læs mereLandbrugsseminarer 2015 Markkort. Peter Ritzau Eigaard, Henrik Friis og Jeppe Holm Kristensen
Landbrugsseminarer 2015 Markkort Peter Ritzau Eigaard, Henrik Friis og Jeppe Holm Kristensen 1 Det er vi klogere på efter oplægget Nyt grundprincip: Markindtegning er gældende for ansøgningen Baggrund
Læs mereTrin for trin-guide til Fællesskema 2017
Trin for trin-guide til Fællesskema 2017 1. Vigtige ændringer i 2017... 1 2. Oversigt over, hvordan du indsender markkort og Fællesskema... 3 3. Hent marker fra IMK til fællesskemaet... 4 4. Hent resten
Læs mere8485/15 nd/top/ipj 1 DGB 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2015 (OR. en) 8485/15 NOTE fra: til: Specialkomitéen for Landbrug Rådet Tidl. dok. nr.: 7524/2/15 REV 2 Vedr.: AGRI 242 AGRIORG 26 AGRILEG 100 AGRIFIN
Læs mereFødevareministeriet Slotsholmgade 12, 1216 København K. Sendt via til: og
Dato 27. september 2016 Side 1 af 5 Fødevareministeriet Slotsholmgade 12, 1216 København K Sendt via e-mail til: jwp@mfvm.dk og kad@mfvm.dk Skriftlig høring af 2-udvalget vedrørende forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 8. maj Sagsnr.: Dok.nr.: FVM 145
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. maj Sagsnr.: 20637 Dok.nr.: 527659 FVM 145 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 3. maj 2013 stillet
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
BEK nr 106 af 29/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-8025-000337 Senere ændringer
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereDe to brugerguides blev i udkast sendt i ekstern høring 28. november 2016 med frist for at afgive høringssvar 23. december 2016.
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 16-8010-000021 Ref. Sib Den 28. marts 2017 Høringsnotat til Brugerguide til Fællesskema 2017 og Brugerguide til Internet Markkort 2017 De to brugerguides blev i udkast sendt
Læs mereLandbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive kommentarer til brugerguides til Fællesskema og Internet Markkort.
Dato 22. december 2016 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Sendt per mail til: direktebetalinger@naturerhverv.dk og sib@naturerhverv.dk J.nr 16-8010-000021 Offentlig høring
Læs mereBilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4
Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan
Læs mereGrundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:
Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling
Læs mereIndtegning af marker med miljø- og økologitilsagn
Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indhold 1. Når du indtegner marker med miljø- og økologtilsagn... 1 1.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn... 2 1.2 Sådan opretter du en mark ud fra
Læs mereReformen af den fælles landbrugspolitik
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 90 Offentligt Reformen af den fælles landbrugspolitik 2014-2020 Teknisk gennemgang af reformen 22. november 2012 Disposition 1. Forslag
Læs mereLandbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9.
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-12232- 000007 Ref. KBK Den 18. oktober 2017 Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud og om udkast til ændring af bekendtgørelse
Læs mereVedr.: Høring til bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
NaturErhvervstyrelsen Landbrugsstøttekontoret Nyropsgade 30 1780 København V e-mail: kamlie@naturerhverv.dk 4. juni 2014 j. nr. 14-80140-000013. Vedr.: Høring til bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere
Læs mereMinister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken
Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade 12 1216 København K fvm@fvm.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema. Hermed sender NaturErhvervstyrelsen følgende udkast i høring:
Til høringsparterne på vedlagt liste Center for Arealtilskud J.nr.: 14-80181-000001 12. maj 2014 Høring over udkast til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema Hermed sender NaturErhvervstyrelsen
Læs mere2 høring om Kommissionens forslag til ny forordning om fastlæggelse af regler for støtte til strategiske planer for den fælles landbrugspolitik
Dato 31. maj 2018 Side 1 af 5 Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K Sendt pr. mail til: Morten Holm-Hemmingsen (morho@mfvm.dk) og Karina Davidsen (kad@mfvm.dk). 2 høring om Kommissionens
Læs mereTast Selv Service Motorvejen i mit Fællesskema. Januar
Tast Selv Service 2016 Motorvejen i mit Fællesskema 1 Motorvejen i Fællesskemaet Forside Markkort Markplan Grønne Krav Forside Bedriftens ejendomme (Tilsagn) (Unge landbrugere) (Betalingsrettigheder) Bemærkninger
Læs mereSAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013
Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3225 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 14. februar 2013 FVM 112 SAMLENOTAT
Læs mere. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling. Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag
Enkeltbetalingsordningen. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag Frist for alle typer ændringer: 11. maj Løbende krav om nedskrivninger
Læs mereTrin for trin-guide til Fællesskema 2019
Trin for trin-guide til Fællesskema 2019 Først tilknytter du et markkort... 1 2. Hent marker fra IMK til fællesskemaet... 3 3. Hent resten af dine oplysninger fra sidste års Fælleskema... 4 4. Beregn om
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug landbrug@naturerhverv.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.:
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.2.2017 C(2017) 735 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår
Læs mereVejledning om direkte arealstøtte 2015
Vejledning om direkte arealstøtte 2015 Grundbetaling, grønne krav, ø-støtte og støtte til unge landbrugere Foreløbig udgave august 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i
Læs mereSAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 15. november 2012 FVM 083 SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012 1. Reformpakke
Læs mereSådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online
Læs mereVejledning til Kontrolrapporten fra arealkontrol 2016
Vejledning til Kontrolrapporten fra arealkontrol 2016 Når NaturErhvervstyrelsen har været på kontrol af dine arealstøtteordninger, modtager du et orienteringsbrev om resultatet af kontrollen og en kontrolrapport,
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 December 2017 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2017 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mereBedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2017 specielt for konsulenter Udgivet 21. februar 2017
Bedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2017 specielt for konsulenter Udgivet 21. februar 2017 Formålet med denne guide er at give den mest effektive arbejdsgang ved ansøgning om arealstøtte.
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 224 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 224 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 7. april 2014 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereEU s landbrugspolitik frem mod Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer
EU s landbrugspolitik frem mod 2020 Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Forbehold Endelige gennemførelsesbestemmelser er endnu ikke vedtaget 2 Reform af EUs landbrugspolitik Flere regler Konkurrenceforvridning
Læs mereDirekte Betalinger Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade København V
Dato 14. december 2017 Side 1 af 14 Direkte Betalinger Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Sendt per mail til: direktebetalinger@lbst.dk, niesbr@lfst.dk og birsma@lfst.dk Journalnummer:
Læs mereMiljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger
Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger e-mail: landbrug@naturerhverv.dk November 2015 Vedr.: Høring over udkast til Vejledning om direkte arealstøtte
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 Januar 2018 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i januar 2018 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereSådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder
Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder Indhold 1 Hvem kan søge... 1 2 Først-til-mølle ansøgning... 1 2.1 Ansøgningsrunden kan lukke før 21. april 2017... 2 3 Sådan finder du kortemaerne
Læs mereBilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn
Bilag 3 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift Miljøgræs MVJ-tilsagn
Læs mereJuridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)
Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 December 2017 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2017 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen
Læs mereBekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere
Udkast af 9. august 2012 Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere I medfør af 3, jf. 2, nr. 4, litra b, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 September 2018 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i januar 2018 Vejledningen er opdateret i september 2018. Foto: Skyfish
Læs mereKommentar gældende for Fællesskema 2019
Afgrødekoder, der kan bruges på 5- og 20-ige tilsagnsordninger. e r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring 249 Udnyttet græs ved vandboring 253
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til obligatoriske randzoner
BEK nr 978 af 08/09/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 7. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-80-000049 Senere ændringer til
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. februar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. februar 2017 (OR. en) 6390/17 ADD 1 AGRI 75 DELACT 29 AGRIFIN 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 15. februar 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på
Læs mereBrugerguide til Internet Markkort 2018 Februar 2018
Brugerguide til Internet Markkort 2018 Februar 2018 Brugerguide til Internet Markkort 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Billede fra Internet Markkort (IMK) Landbrugsstyrelsen
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til obligatoriske randzoner
Udkast af 22. august 2013 Tekst med gul baggrund = Ændringer i forhold til bekendtgørelse nr. 80 af 29. januar 2013 om randzonekompensation til landbrugere. Bestemmelser, der udgår, fremgår alene af den
Læs mereMere specifikke kommentarer om de ovenstående problemstillinger og om de enkelte afsnit er indsat nedenfor:
Dato 7. januar 2015 Side 1 af 5 NaturErhvervsstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V landbrug@naturerhverv.dk; imak@naturerhverv.dk Høringssvar til udkast til
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
20.6.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende L 181/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til
Læs mere./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den marts 2013.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 163 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 7. marts 2013 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereLandbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:
Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet miljobio@naturerhverv.dk Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0045(COD) 26.6.2008 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.7.2018 C(2018) 4838 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af 30.7.2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 om fastlæggelse af regler
Læs mereMultifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)
Collective Impact, Ådalsgruppen København, d. 15. marts 2016 Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Jesper Brandt Institut for Naturvidenskab og
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereInstruks 3 Grønne krav
Instruks 3 Grønne krav Krav om flere afgrødekategorier Krav om mindst 5% miljøfokusområder Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.2.2017 C(2017) 735 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 15.2.2017 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår kontrolforanstaltninger
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger Nyropsgade København V
Dato 26. november 2015 Side 1 af 20 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger Nyropsgade 30 1780 København V Sendt per mail til: landbrug@naturerhverv.dk og birsma@naturerhverv.dk Journalnummer:
Læs mereSAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 11. april 2013 FVM 135 SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. april 2013 1. Reformpakke om den fælles
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereBrugerguide til Fællesskema 2019 Grundbetaling og grøn støtte Støtte til unge nyetablerede landbrugere Januar 2019
Brugerguide til Fællesskema 2019 Grundbetaling og grøn støtte Støtte til unge nyetablerede landbrugere Januar 2019 Brugerguide til Fællesskema 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen
Læs mereBekendtgørelse om særlig støtte til landbrugere til etablering af flerårige energiafgrøder 1)
BEK nr 78 af 29/01/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 12-8010-000008 Senere ændringer til
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2018 C(2018) 7044 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.10.2018 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 807/2014 om supplerende bestemmelser
Læs mereØkologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik
skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den
Læs mereInstruks 3 Grønne krav
Instruks 3 Grønne krav Krav om flere afgrødekategorier Krav om mindst 5% miljøfokusområder Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder
Læs mereInstruks nr. 4 Grønne krav Instruks for kontrol af arealordningerne September 2016, vs. 3
Instruks nr. 4 Grønne krav Instruks for kontrol af arealordningerne 2016 September 2016, vs. 3 Maj 2016 Nyt siden sidst Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Team Fysisk Kontrol, Jordbrugskontrol, Center
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015
NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening
Læs mere