Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet"

Transkript

1 Aarhus Universitet d. 27. april 2010 Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Arbejdsgruppens medlemmer Dette notat er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der er nedsat af Rektoratet som led i den faglige udviklingsproces. Gruppen har følgende sammensætning: Dekan Lars Qvortrup, DPU (formand) Dekan Just Jensen, DJF Vicedirektør Kurt Nielsen, DMU Institutleder Erik Steen Kristensen, DJF Forskningschef Nikolaj Friberg, DMU Professor Thomas Pallesen, SAM Professor Michael Møller Hansen, NAT Professor Annie Vesterby Charles, SUN Rektor Ove Poulsen, Ingeniørhøjskolen Fuldmægtig Knud Warming, Ledelsessekretariatet (sekretær) Indledning Nærværende notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet baserer sig på det arbejde, der er udført i AU s udvalg for forskningsbaseret myndighedsbetjening og på de to dokumenter, Danske Universiteters Hvidbog for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening og AU s Kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning. Afgrænsning I DU s hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening fremhæves det, at forskningsbaseret myndighedsbetjening består dels af sektorrelateret forskning og dels af faglig rådgivning mv. baseret på denne forskning. (s. 8). I forlængelse heraf er det vigtigt at præcisere, at forskningsbaseret myndighedsbetjening er bredere end myndighedsrådgivning, og at det omfatter følgende hovedaktiviteter: Rådgivning inden for aftalte områder og baseret på et specifikt aftaleforhold Opgaver for en myndighed Forskning og udviklingsopgaver med et samfundsmæssigt sigte Den underliggende sektorrelevante forskning 1

2 Formidling Forskningsbaserede bidrag til hele sektorens udvikling Drift af infrastrukturer og overvågningsopgaver Potentiale God myndighedsbetjening forudsætter at: Myndighedsbetjening er forskningsbaseret (hvorfor det bagved liggende forskningsmiljø skal have international forskningskvalitet og skal have adgang til supplerende forskningsressourcer) Myndighedsbetjening er sektorrettet (hvorfor det bagved liggende forskningsmiljø skal være sektorrettet) Myndighedsbetjening er tværdisciplinær (hvorfor det bagved liggende forskningsmiljø skal kunne trække på interdisciplinære forskningsressourcer på internationalt niveau og med kritisk masse) Dette sætter myndighedsbetjening ved AU i en særligt gunstig position, dels fordi der som følge af fusionen er en række klart sektorrettede forskningsenheder (ud over SUN også DJF, DMU, DPU og ASB), dels fordi AU ligger højt på internationale sammenligninger, og dels fordi AU sammenlignet med monodisciplinære forskningsinstitutioner har et stærkt tværdisciplinært potentiale. Ambition Udgangspunktet for den forskningsbaserede myndighedsbetjening på AU er, at den eksisterende opgavevifte, således som den varetages af især DJF, DMU og DPU, fastholdes og tilpasses myndighedernes krav samt de politiske krav og ønsker til området, der til enhver tid måtte være gældende. Det er imidlertid ambitionen, at opgaveviften udvides, således at AU med hensyn til forskningsbaseret myndighedsbetjening adresserer i princippet alle relevante sektorer, både nationalt og internationalt. Denne ambition forudsætter, at de nødvendige økonomiske ressourcer følger med opgaverne. Det forudsætter, at der ligger en højt kvalificeret forskning til grund for opgaveløsningen at der tages afsæt i stærke kompetencer inden for fundraising, forskningsledelse og administration at forskningsbaseret myndighedsbetjening på AU er en synlig og meriterende aktivitet såvel for ansatte som for AU generelt at alle miljøer gør sig klart, hvorledes de kan støtte op om myndighedsbetjeningen, f.eks. ved at indgå i faglige netværk om emnerne for myndighedsbetjeningen, således at den samlede vidensbase bringes i anvendelse 2

3 Organisering og integration Det foreslås, at forskningsbaseret myndighedsbetjening på AU varetages på to niveauer: Ad Ét fælles myndighedsbetjeningssekretariat for AU 2. Faglige myndighedsbetjeningsenheder, der er indlejret i de relevante faglige forskningsmiljøer, som organiseres med blik for sektorens behov. Det fælles myndighedsbetjeningssekretariat skal varetage følgende hovedopgaver: Ad 2. Det skal være den udadvendte skranke og salgsenhed for myndighedsbetjening ved AU. Enheden gennemfører kontraktforhandlinger i samarbejde med relevante decentrale enheder, og enhedens opgave er at levere den juridiske ekspertise og sikre den øverste ledelses bevågenhed om opgaven. Enheden finansieres af de midler, der tilgår myndighedsbetjeningen. Det skal samle den juridiske ekspertise vedrørende kontrakter, ansvarsafgræsning m.v. Det skal løbende justere de generelle principper for kvalitetssikring Det skal samle relevante administrative servicefunktioner på tværs af AU (tilbudskontor, udbudsovervågning m.v.) Det skal sørge for politisk interessevaretagelse, lobbyisme og branding i forhold til det generelle myndighedsbetjeningsområde Det skal sikre intern opmærksom i alle relevante forskningsmiljøer på AU i forhold til myndighedsbetjening Det skal løbende lave oversigter over opgaver i udbud m.v. De fagligt indlejrede myndighedsbetjeningsenheder skal varetage følgende hovedopgaver: De skal varetage den strategiske ledelse af det pågældende sektorrelaterede myndighedsbetjeningsområde ved at skabe stærke forskningsmiljøer, som har kritisk masse og er målrettet sektorens behov De skal varetage den fag og sektorspecifikke kvalitetssikring og kvalitetsudvikling De har i den forbindelse ansvaret for den langsigtede strategiudvikling i forhold til sektorens behov (de skal ikke alene give de rigtige svar, men de skal også i dialog med sektoren kunne bidrage til at identificere de vigtige spørgsmål, potentialer og udfordringer i et 5 10 årigt perspektiv) De skal varetage de konkrete kontraktforhandlinger (med bistand fra det fælles myndighedsbetjeningssekretariat) 3

4 De skal sørge for den sektorspecifikke kommunikation og pressehåndtering (med bistand fra det fælles myndighedsbetjeningssekretariat og fra AU s kommunikationsafdeling) De skal koordinere med andre decentrale enheder, f.eks. i forhold til høringssvar, ministerspørgsmål etc. Det præcise opgavesplit mellem det fælles myndighedsbetjeningssekretariat og de fagligt indlejrede myndighedsbetjeningsenheder skal beskrives efterfølgende. Desuden skal der ske en afklaring af opgavesplittet mellem den centrale enhed og beslægtede centrale enheder (primært Forskningsstøtteenheden og TTE). Den konkrete organisering af forskeres tilknytning til myndighedsbetjening afhænger af opgavens karakter. I nogle tilfælde kan den enkelte forsker med fordel overføres til den udførende, kontraktansvarlige enhed, mens det i andre tilfælde kan være en fordel at fastholde forskeren i dennes daglige forskningsmiljø. Det afgørende er, at forskeren frit kan skifte mellem grundforskning, anvendt forskning og rådgivning. Incitamenter De afgørende incitamenter for at VIP erne deltager i forskningsbaserede myndighedsbetjeningsopgaver er at det er sjovt og meriterende. Det er vigtigt at der på AU findes en række enheder, der varetager myndighedsbetjeningsopgaver baseret på et stærkt forskningsmæssigt grundlag, således at forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening gensidigt bidrager til hinanden og er spin offs af hinanden, og således at alle miljøer forstår, at der ikke er kvalitative forskelle mellem traditionelle eksternt finansierede forskningsprojekter og strategiske eller sektorrelaterede eksternt finansierede forskningsprojekter. For eksempel rejser myndighedsbetjeningsopgaver ofte problemstillinger, der afføder ny, relevant forskning, ligesom grundforskning giver anledning til (og kan realitetstestes) i forhold til relevante myndighedsbetjeningsopgaver. Herudover udvikles der ofte i forbindelse med myndighedsbetjeningsopgaver store, eksternt finansierede datasæt, som er af uvurderlig betydning for traditionelle forskningsaktiviteter. For at dette kan lykkes, er forudsætningerne: God organisering af den forskningsbaserede myndighedsbetjening (den skal forblive indlejret i de relevante forskningsmiljøer) Gode forskere og god forskningsledelse (gode forskningsledere kan skabe rammerne, som er nødvendige for gode forskningsmiljøer, der høster fordele af det dynamiske samspil mellem forskning og myndighedsbetjening). Herigennem bliver myndighedsbetjening også meriterende, fordi de forskere, der er involveret i sådanne opgaver, hele tiden også får afsat ressourcer til at publicere i relevante tidsskrifter m.v. Synliggørelse af de mange forskningsbaserede publikationer i relation til myndighedsbetjeningen er et væsentligt element for både den enkelte forsker og for universitetet som helhed. 4

5 Dog kan man også pege på direkte meriteringsstøtte, fx ved på linje med årets underviser at udnævne årets myndighedsrådgivningsforsker. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at AU s ledelse brander myndighedsbetjeningsfunktionen på linje med de andre centrale forskningsbaserede funktioner på AU. Derimod er det ikke indtrykket, at der er noget særligt behov for særskilte økonomiske incitamenter. Det kan overvejes, om der bør der være en mulighed for at optjene overhead indtægter til at styrke den enkelte forskers egen forskning (fx i forbindelse med frikøbsordninger). Endeligt bør der også gennemføres en undersøgelse af, om der skal gives særlige tilbud til at uddanne forskere i myndighedsbetjening. Man kunne således overveje, om der skal udvikles et modul til adjunkter på AU, der har til hensigt at følge et karriereforløb rettet mod myndighedsbetjening og den associerede forskning, der svarer til det eksisterende adjunktpædagogiske kursus. Tilsvarende kan man overveje, om der skal udvikles et kursus for forskningsledere med særligt henblik på ledelse af forskningsenheder med fokus på forskningsbaseret myndighedsbetjening. Barrierer Der synes ikke at eksistere uovervindelige barrierer for udviklingen af forskningsbaseret myndighedsbetjening på AU. Dog peges der på to udfordringer, som der skal være fokus på: Der er meget forskellige økonomiske vilkår og incitamenter for de forskellige hovedområder. På nogle repræsenterer myndighedsbetjening kun en marginal indtægt, på andre udgør den en meget væsentlig del af indtægtsgrundlaget. Dertil kommer, at der er en betydelig variation i kulturen i forhold til myndighedsbetjening. Konklusion Arbejdsgruppen understøtter en bred definition af myndighedsbetjening med den deraf følgende specifikation af forskelle mellem forskellige typer af myndighedsbetjeningsaktiviteter Arbejdsgruppen vurderer at AU har særlige potentialer i forhold til forskningsbaseret myndighedsbetjening, fordi AU er et samarbejdende universitet, et tværdisciplinært universitet og et universitet med stor international forskningsstyrke Arbejdsgruppen anbefaler at den samlede aktivitet vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening opdeles i to niveauer: Et centralt myndighedsbetjeningssekretariat og fagligt indlejrede myndighedsbetjeningsenheder Den centrale enhed gennemfører kontraktforhandlinger i samarbejde med relevante decentrale enheder, og enhedens opgave er at levere den juridiske ekspertise og sikre den øverste ledelses bevågenhed om opgaven. Arbejdsgruppen understreger så stærkt som muligt, at vi ikke organisatorisk må adskille myndighedsbetjening og den forskning, der ligger til grund for den. De to aktiviteter skal gensidigt 5

6 understøtte hinanden i et tæt samspil. Hvordan det konkret organiseres, kan imidlertid være forskelligt fra enhed til enhed. 6

Afrapportering fra arbejdsudvalget vedr. myndighedsbetjening

Afrapportering fra arbejdsudvalget vedr. myndighedsbetjening Aarhus Universitet d. 9. december 2010 Afrapportering fra arbejdsudvalget vedr. myndighedsbetjening Arbejdsudvalgets medlemmer Dette notat er udarbejdet af et arbejdsudvalg, der er nedsat af Rektoratet

Læs mere

Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: Baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen vedr. Organisering af HR på Aarhus Universitet

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi

Læs mere

Navn Titel Email Gr.arb.1

Navn Titel Email Gr.arb.1 Navn Titel Email 1 2 3 Overnat. Allan Birkmose Personlig assistent for rektor abi@adm.au.dk J K A Sandbjerg Allan Flyvbjerg Professor SUN allan.flyvbjerg@dadlnet.dk F K B Sandbjerg Anders Børglum Professor

Læs mere

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Møde for Fællesadministrationens medarbejdere den 31. august 2010 Ved universitetsdirektør Jørgen Jørgensen Formålet med AU s faglige udviklingsproces Fagligt mål: Udvikle

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Alle ansatte i stillinger med forskningsforpligtelse ved AU Herning. Forskningsproduktionsforventninger ved AU Herning

AARHUS UNIVERSITET. Alle ansatte i stillinger med forskningsforpligtelse ved AU Herning. Forskningsproduktionsforventninger ved AU Herning Alle ansatte i stillinger med forskningsforpligtelse ved AU Herning Forskningsproduktionsforventninger ved AU Herning Af mange forskellige grunde er det vigtigt, at AU Herning opbygger et robust forskningsmiljø,

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I UNIVERSITETERNES MYNDIGHEDSBETJENING?

HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I UNIVERSITETERNES MYNDIGHEDSBETJENING? HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I ERNES MYNDIGHEDSBETJENING? PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN MYNDIGHEDSBETJENINGEN HVORHEN EFTER FUSIONERNE? Aalborg Universitet: Aarhus Universitet: Danmarks Tekniske

Læs mere

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg I april 2009 udgav Danske Universiteter publikationen Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hvidbogen blev udarbejdet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres.

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres. Aftale vedrørende samarbejde om forskning og undervisning mellem Health, Aarhus Universitet og regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland 1. Indledning Blandt andet

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende

Læs mere

Principnotat om universitetsklinikker

Principnotat om universitetsklinikker Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Principnotat om universitetsklinikker Med indgåelsen af et nyt aftalekompleks

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager: Rektoratet

AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager: Rektoratet Modtager: Rektoratet NOTAT Notat fra arbejdsgruppen vedrørende front office- og back officeopgavernes fremtidige placering og organisering på AU Bo Bjerre Jakobsen Chefkonsulent Dato: 6. maj 2010 Ref:

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

Aarhus Universitet 2007

Aarhus Universitet 2007 Aarhus Universitet 2007 Hotte emner ved årsskiftet Aarhus Universitet efter 1.1.2007 Strategi for Aarhus Universitet Budget 2007, herunder Globaliseringspuljen Tre superuniversiteter Nyt universitet Københavns

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION

ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION, 19. NOV 2010 VICEDIREKTØR FOR KOMMUNIKATION UNI VERSITET PROJEKTINDHOLD Interessentinterviews, interne Bl.a. forsker, forskningschefer, institutledelse, administrative

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget. Aarhus Universitet

AARHUS UNIVERSITET. Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget. Aarhus Universitet Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget Aarhus Universitet Deltagere: Prorektor Nina Smith (formand) Prodekan Johnny Laursen (HUM) Prodekan Troels Nørager Prodekan Else Tønnesen (SUN)

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden 3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HØRINGSOPLÆG

AARHUS UNIVERSITET HØRINGSOPLÆG AARHUS UNIVERSITET HØRINGSOPLÆG Vedr. samarbejdet mellem Health, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Risskov, Region Midtjylland om psykiatrisk forskning og registrering Dato: 14.06.2012

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET MAJ 2010 SANDBJERGSEMINAR DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES. Rektoratets oplæg - udkast til drøftelse

AARHUS UNIVERSITET MAJ 2010 SANDBJERGSEMINAR DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES. Rektoratets oplæg - udkast til drøftelse 25.-26. MAJ 2010 SANDBJERGSEMINAR DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Rektoratets oplæg - udkast til drøftelse Formålet med AU s faglige udviklingsproces Udvikle universitetets stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer

Læs mere

2. Godkendelse af mødets dagsorden samt referatet af mødet 23. maj 2008 Begge dele blev godkendt.

2. Godkendelse af mødets dagsorden samt referatet af mødet 23. maj 2008 Begge dele blev godkendt. AARHUS UNIVERSITET Ledelsessekretariatet Den 26-11-2008 J. nr. AUrsy/ Professor Mogens Nielsen (NAT) Dekan Svend Hylleberg (SAM) Prodekan Johnny Laursen (HUM) Prodekan Troels Nørager (TEO) Professor Michael

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus

Læs mere

Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces,

Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces, NOTAT Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces, Louise Gade Vicedirektør, HR Dato: 25. august 2010 Side 1/6 Aarhus Universitet er i gang med en omfattende

Læs mere

Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor

Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor (CLIPS Collaborative Innovation in the Public Sector) Samarbejdsdreven innovation er for eksempel når unge

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Inspiration hentes fra udlandet

Inspiration hentes fra udlandet 2014 tidsskrift om personaleledelse I 6 udgivet af Dansk HR Inspiration hentes fra udlandet HR til gavn for hele universitetet Lisbeth Møller, Vicedirektør for HR & Organisation på Københavns Universitet

Læs mere

Rammeaftale mellem. Trafik- og Byggestyrelsen. Aalborg Universitet. Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø.

Rammeaftale mellem. Trafik- og Byggestyrelsen. Aalborg Universitet. Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø. Rammeaftale mellem Trafik- og Byggestyrelsen og Aalborg Universitet om Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø for 2016 1 1. Rammeaftale 1.1. Aftaleparter Trafik- og Byggestyrelsen

Læs mere

Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden

Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden Medarbejdere og ledere i AU Viden Notat Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden Det er vigtigt, alle medarbejdere i AU Viden har en indholdsmæssig forståelse af begrebet videnudveksling på AU. Formålet

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Tine Curtis, Forskningschef Lars Lund, Konsulent Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning Hvorfor vil kommunen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

En dynamisk lokal struktur for AU

En dynamisk lokal struktur for AU En dynamisk lokal struktur for AU Som led i den faglige udviklingsproces er der nedsat ni tværgående arbejdsgrupper, der inden for en række forskellige emneområder skal vurdere muligheder og barrierer

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

PROBLEMANALYSEN OPFØLGNING PÅ ST

PROBLEMANALYSEN OPFØLGNING PÅ ST PROBLEMANALYSEN OPFØLGNING PÅ ST FOKUSPUNKTER PÅ ST Fakultetsledelse, institutledelse, nærvær og delegering ST økonomimodel Ansættelsesprocesser Medinddragelse Organisering, faglig identitet og sammenhæng

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor Jesper Wengel, Institut for Fysik og Kemi Professor

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning 1. Indledning... 1 2. To virkeligheder mødes... 2 3. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 3 4. Proces for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HEALTH

AARHUS UNIVERSITET HEALTH AARHUS UNIVERSITET HEALTH Møde den: 24. oktober 2012, kl. 14.00-16.00 Mødelokale: Kollokvierum Øst, Victor Albeck bygningen Fakultetets samarbejdsudvalg REFERAT Deltagere: Allan Flyvbjerg, Anne Marie Bundsgaard,

Læs mere

Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter

Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter Notat Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter 1. Baggrund Der er i november/december 2014, som en del af opfølgningen på den interne problemanalyse,

Læs mere

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler

Læs mere

02-11-2009. Universitetsloven:

02-11-2009. Universitetsloven: FORSKNINGSREGISTRERING: formidlingsstrategisk tiltag, kvalitetssikringsredskab eller vejen mod forskningsstyring? Forskningsevaluering g og forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksskole, 29. oktober,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

FREMTIDENS UNIVERSITET

FREMTIDENS UNIVERSITET FREMTIDENS Program: 14.30 14.55 De administrative forandringer v. Jørgen Jørgensen 14.55 15.20 Økonomiadministrationen v. Søren Trangbæk 15.20 15.35 Den videre proces v. Louise Gade 15.35 16.00 Diskussion

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

1. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin

1. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin REFERAT 1. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin 2017-2020 Dato og sted Torsdag 27. april 2017 kl. 16.00 18.00 Sundheds og Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013)

Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013) Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013) Indholdsfortegnelse Formål med bedømmelsesudvalget... 2 Fortrolighed og inhabilitet... 2 Formandens og medlemmernes

Læs mere

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET Møde i Universitetsledelsen den 16. november 2009 Punkt 8, bilag 8b: Indstillinger fra bygningssporet om den fremtidige bygningsadministration Beslutningsoplæg for fremtidig organisering på bygningsområdet

Læs mere

tal 2010 au i tal 2010 Fire hovedområder

tal 2010 au i tal 2010 Fire hovedområder au i tal 2010 Fire hovedområder au AARHUS UNIVERSITET forord 1 Forord I lyset af den omstrukturering af universitetet, som er implementeret i løbet af 2011, udsendes hermed AU i tal 2010. Denne udgave

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

Glædelig Jul og tak for i år

Glædelig Jul og tak for i år Glædelig Jul og tak for i år 2007 et godt år for AU Fine forskningsresultater Kortet over universitet blev tegnet - med DPU Ledelsen er - eller var på plads! Åbning af nye forskningscentre God ranking

Læs mere

Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen)

Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) Fællessekretariatet (godkendt i Sundhedsstyregruppen d. 6. febr. 2015 Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) 1. Indledning Sundhedsaftalen fastsætter retningen for

Læs mere

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Præsentation ved AUL arbejdsgruppemøde nr. 5 Tema: organisering Ellen V. Knudsen Tonny Skovgård Jensen Indhold Lidt om Statsbiblioteket Vores

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Visionsproces for Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og Institut for Odontologi (IO)

Visionsproces for Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og Institut for Odontologi (IO) Visionsproces for Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og Institut for Odontologi (IO) 1. Indledning Bestyrelsen for Aarhus Universitet (AU) gav ved mødet d. 17. juni

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv Informationsmøde 3. November Den faglige udviklingsproces - Set fra en institutleders perspektiv Dias 2 Dagsorden Hvor er vi? Analysearbejdet Institutstruktur, overordnet struktur Det nye institut Nye

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Indstilling Århus Kommune Etablering af fælles midtjysk Bruxelles-kontor 1. Resume

Indstilling Århus Kommune Etablering af fælles midtjysk Bruxelles-kontor 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 5. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling Etablering af fælles midtjysk Bruxelles-kontor 1. Resume Med

Læs mere

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR

Læs mere

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND Aftale om tilknytningsformer Regionshospitalerne, regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland er med

Læs mere

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT. Aarhus Universitet

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT. Aarhus Universitet PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT Fastlæggelse af rammer og principper for økonomisk styringsmodel Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse Projektinitieringsdokument 1 Dokumentkontrol 3 1.1 Revisionshistorik 3

Læs mere

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health - ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen. Dato: 23. april 2014 Ref: plls Vejledningen er til brug for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Møde i Universitetsledelsen den 22. februar 2010 Punkt 3, bilag 3: Den administrative forandringsproces - Notat

AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Møde i Universitetsledelsen den 22. februar 2010 Punkt 3, bilag 3: Den administrative forandringsproces - Notat Møde i Universitetsledelsen den 22. februar 2010 Punkt 3, bilag 3: Den administrative forandringsproces - Notat AARHUS UNIVERSITET Modtager: Universitetsledelsen NOTAT Angående: Evaluering af den administrative

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Strategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Strategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet Strategi for Forskning 2011-2015 Juridisk Institut, Syddansk Universitet 1. Indledning I 1999 begyndte de første studerende på HA(jur.)-uddannelsen på SDU. Juridisk Institut blev selvstændigt den 1. januar

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere