Forord. Jens Brendstrup Cheføkonom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Jens Brendstrup Cheføkonom"

Transkript

1 1

2 Forord Efter at dansk økonomi har udvist imponerende vækstrater gennem flere år, har de seneste kvartaler budt på betydelig forringede nøgletal, der definitorisk set placerer Danmark i en recessionstilstand. Men hvor er recessionen egentlig henne? De danske familier oplever fortsat stigninger i deres realindkomst samtidig med at en historisk lav ledighed sikrer dem tryghed i tilværelsen. Forbrugerefterspørgslen er derfor stadig høj, statsfinanserne har udviklet sig overraskende positivt, og der hersker fortsat optimisme i erhvervslivet. Der er dog ingen tvivl om, at økonomien er på vej ned i et væsentligt lavere leje, og at vi skal forberede os på en årrække med vækst under middel. Om der bliver tale om en egentlig recession er endnu ikke til at afgøre men vil afhænge af udviklingen i tredje kvartal af Den demografiske udvikling stiller Danmark over for en række nye udfordringer i de kommende år. Dansk Erhverv forventer, at vi frem til 2012 vil se en afgang fra arbejdsmarkedet på ca Af denne årsag vil vi ikke opleve tidligere tiders arbejdsløshedstal, og denne konjunkturnedgang vil derfor ikke opleves så drastisk som tidligere. Samtidig forstærkes dog også behovet for produktivitetsstigninger, hvis Danmark skal gøres sig forhåbninger om at kunne imødekomme de demografiske ændringer og derudover styrke sin konkurrenceevne på verdensmarkedet. Med øje for de forandrende økonomiske forhold er det glædeligt at se, at en stadig pæn andel af Dansk Erhvervs medlemmer forventer en fortsat høj omsætning i både 2008 og Jens Brendstrup Cheføkonom 2

3 Økonomisk Politisk afdeling Økonomisk Politisk afdeling har ansvaret for Dansk Erhvervs økonomiske analyser, prognoser og rapporter om dansk og international økonomi. Afdelingen har endvidere ansvaret for i samarbejde med direktionen at formulere og tilrettelægge Dansk Erhvervs erhvervspolitik. En vigtig del af afdelingens arbejde består i at opretholde en løbende dialog med politikere, andre organisationer og pressen sidstnævnte i samarbejde med Dansk Erhvervs kommunikationsafdeling. Når regeringen sender et lovforslag i høring, er det ofte Økonomisk Politisk afdeling, der udarbejder et svar med Dansk Erhvervs synspunkter. Hertil kommer, at afdelingen tilrettelægger og gennemfører de medlemsundersøgelser, som Dansk Erhverv løbende gennemfører. Afdelingen ledes af cheføkonom Jens Brendstrup og består desuden af økonomer og studenter. Redaktionen afsluttede rapporten d. 22. august Redaktion: Jens Brendstrup Sune Vedel Kok Ascha Lychett Pedersen 3

4 INDHOLD 1. SAMMENFATNING PROGNOSE Hvad nu Danmark? AKTUEL ØKONOMISK SITUATION INDENLANDSK PROGNOSE Privatforbrug Eksport og import Konkurrenceevne Inflation Betalingsbalancen Beskæftigelse og ledighed MEDLEMSUNDERSØGELSEN Konjunkturbarometer Medlemsundersøgelsen

5 1. Sammenfatning prognose Afmatning i de økonomiske indikatorer 1.1. Hvad nu Danmark? Dansk økonomi har udvist imponerende vækstrater gennem de foregående år og har inden for det sidste år trodset den trendmæssige udvikling. De sidste kvartalstal tegner et imidlertid et billede af en økonomi, der for alvor er ved at bremse op. Med to efterfølgende kvartaler med negativ vækst oplever Danmark en teknisk recession. Dansk Erhverv forventer en markant lavere vækstrate i dansk økonomi de næste år, 1,0 procent i 2008 og 0,8 pct. i Årsagen er til dels den aktuelle uro på den globale scene, som har skabt stor usikkerhed blandt forbrugerne. Nedgangen i væksten er primært psykologisk dreven, og der er således ikke tale om en grundlæggende ubalance i den danske økonomi. De overordnede træk fra Dansk Erhvervs forårsprognose synes fortsat at holde, men den økonomiske afmatning er indtruffet tidligere og mere abrupt end forventet, fremprovokeret af stigende renter og inflation, og på baggrund heraf er vækstforventningerne blevet justeret ned for både 2008 og Tabel 1.1: Nøgletal, år Realvækst i procent BNP 3,9 1,7 1,0 0,8 Import 14,1 3,8 4,2 3,1 Eksport 9,0 1,9 3,1 3,0 Privat forbrug 3,8 2,3 1,8 1,2 Offentligt forbrug 2,0 1,6 1,7 1,7 Investeringer 14,0 5,9 0,9 0,3 Lagerændringer 1 0,6-0,2-0,1-0,3 Ledighed (1000) 106,5 77,6 52,0 66,2 Inflation 1,9 1,7 3,1 2,4 Betalingsbalance (mia.) 43,3 20,4 17,2 13,0 1) I procent af BNP Anm.: Væksten er i sæsonkorrigerede, kædede værdier og i forhold til foregående år Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs egne skøn Aftagende indenlandsk efterspørgsel Det forbrugerdrevne opsving er blevet holdt i live af stigninger i realløn og formue, og den høje aktivitet er nu ved at ebbe ud, efterhånden som den indenlandske efterspørgsel foretager sig. Den massive mangel på arbejdskraft bevirker desuden, at 5

6 produktionspotentialet ikke udnyttes til fulde, hvilket virker afdæmpende på BNPvæksten. BNP vækst på 1 procent i 2008 Dansk Erhverv forventer, at den danske BNP vækst i de kommende år vil indfinde sig på et leje godt under den danske trendvækst på 1,0 og 0,8 procent i hhv og Nedgangen skyldes især, at dansk økonomis helt store vækstmotorer, privatforbruget og investeringerne, er gearet ned. Udviklingen er bl.a. påvirket af forholdene på den internationale scene og de kapacitetsproblemer, som i den grad påvirker de danske virksomheder. Selvom det er lykkedes Danmark at afskærme sig nogenlunde fra den aktuelle uro på de finansielle markeder, må det forventes, at de eksterne chokvirkninger afledt af kreditkrisen slår igennem på vækstraterne. Samtidig med, at den økonomiske afmatning baner sig frem, vil den demografiske udvikling lægge et yderligere pres på økonomiens vækstmuligheder. Således vurderes opbremsningen at være hårdere end hidtil antaget, men der er samtidig ingen forventninger om, at bunden vil blive slået ud af den danske økonomi. Lavere vækstrater på eksportmarkeder Afdæmpning på eksportmarkederne Dansk Erhverv forventer, at væksten i den danske eksport vil ende på ca. 3,1 procent i Lavere markedsandele i vores tætteste samhandelslande og en række aktuelle internationale forhold, der sænker vækstraterne i eksportmarkederne, er medvirkende til den lavere danske eksportvækst. Blusset er fortsat højt om end mere moderat - i vores samhandelslande, og den lavere vækst er derfor til en vis grad et resultat af, at de danske producenter ikke har kunnet imødekomme den store vækst i efterspørgslen flere ledige i 2009 Aftagende pres på arbejdsmarkedet Den store ordreophobning, som de danske virksomheder har oplevet gennem længere tid, har sikret, at der har været rigeligt at se til og er samtidig forklaringen på, at den danske økonomi ikke er bukket under for kapacitetspresset og den snigende økonomiske afmatning. Specielt i ledighedstallene har udviklingen sat sine spor, idet ledigheden har nået et historisk lavpunkt på blot 1,6 procent af arbejdsstyrken. Dansk Erhverv vurderer, at bunden er nået for ledigheden, og det forventes, at ledigheden vil begynde at stige igen efter sommeren. Det er dog ingen forventninger om, at ledigheden vil stige voldsomt, og Dansk Erhverv forventer, at vi frem til slutningen af 2009 vil se en stigning på ca personer. 6

7 Danmark befinder sig i den unikke situation, at vi gennem flere år har oplevet et solidt opsving, rekordlav ledighed og høj efterspørgsel uden massive lønstigninger. Presset på arbejdsmarkedet er imidlertid så stort nu, at det slår igennem på lønningerne, hvilket kommer til udtryk i de nyeste overenskomstforhandlinger. Lønstigningerne vil alt andet lige slå igennem på det danske inflationsniveau, som forventes at være stigende over de kommende år. Inflationen trækkes desuden også op af stigningerne i olie- og fødevarepriser ud af arbejdsmarkedet frem til 2012 Den demografiske udvikling resulterer i et konstant afløb på arbejdsmarkedet, og Dansk Erhverv forventer, at omkring personer vil forlade arbejdsmarkedet frem til Denne udvikling forventes at holde hånden under arbejdsløshedsudviklingen i de kommende år. Recession? Efter at dansk økonomi har udvist imponerende vækstrater gennem flere år, har de seneste kvartaler budt på betydelig forringede nøgletal, der definitorisk set placerer Danmark i en recessionstilstand. Dette betyder, at Danmark har kunnet indtage en sørgelig placering som foregangsland for en recessions-bølge i Europa. De tekniske betegnelser til trods er det stadig for tidligt at afgøre, om Danmark er på vej ind i en egentlig recession. At privatforbruget gennem det sidste halvår har været markant lavere skal til dels forklares med et svigtende bilsalg i begyndelsen 2007, forårsaget af afgiftsomlægninger, der senere blev kompenseret for i efteråret. Det er derfor ikke overraskende, at bilsalget nu atter er tilbage på et mere normalt niveau. Forbrugsvæksten blev ligeledes påvirket af påskens meget tidlige placering i år, der betød et mindre antal faktiske omsætningsdage for virksomhederne. Dansk Erhverv forventer derfor, at privatforbruget vil vise sig mere positivt i det kommende kvartal, men at det dog ikke vil være udtryk for en bedring af den privatøkonomiske situation. Ifølge Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse er de danske virksomheder da også relativt fortrøstningsfulde hvad angår deres fremtidige omsætning, selvom deres forventninger dog er faldet betydeligt. Et overraskende lille underskud på de offentlige finanser, stadig stigende realindkomster samt forventninger om, at de danske virksomheder i de kommende par år vil have tilstrækkelig med aktivitet til at fastholde en høj beskæftigelse gør, at den danske økonomi stadig er sund. Med et arbejdsløshedstal på blot personer er der desuden ingen 7

8 logik i at tale om lavkonjunktur. Det vurderes, at den afkøling af arbejdsmarkedet, der følger i kølvandet på den økonomiske afmatning, trods alt er positiv ovenpå de sidste par overophedede år. Forbrugerefterspørgslen er altså stadig høj, statsfinanserne har udviklet sig overraskende positivt, og der hersker fortsat optimisme i erhvervslivet. Der er dog ingen tvivl om, at økonomien er på vej ned i et væsentligt lavere leje, og at vi skal forberede os på en årrække med vækst under middel. Om der bliver tale om en egentlig recession er endnu ikke til at afgøre men vil afhænge af udviklingen i tredje kvartal af Servicesektoren i politisk fokus Højere produktivitet nødvendigt Politisk hovedfokus På baggrund heraf vurderer Dansk Erhverv, at den politiske hovedfokus i de kommende år skal placeres på forbedring af den danske konkurrenceevne, fastholdelse af befolkningen på arbejdsmarkedet samt opretholdelse af en ansvarlig finanspolitik, der ikke kører dansk økonomi af sporet. Da det vurderes, at servicesektoren vil være den primære drivkræft for væksten i Danmark i de kommende år, og i den grad både nu og i fremtiden vil stå for det største afsæt af arbejdskraft, fremhæver Dansk Erhverv vigtigheden af at få gennemført arbejdsmarkedsreformer, der kan hjælpe til at øge produktiviteten og derved sikre, at Danmark kan håndtere problemerne forbundet med den demografiske udvikling og sikre den internationale konkurrenceevne. 2. Aktuel økonomisk situation Udfordringer for verdensøkonomien Uro på den globale scene Verdensøkonomien står i øjeblikket over for en række udfordringer i form af stigende energi- og fødevarepriser samt en kreditkrise, der langsomt har spredt sig som ringe i vandet. USA, som er ophavsland til kreditkrisen, har fået slået benene væk under sig og befinder sig i risikozonen til en stagflation dvs. en periode med lav produktion og høj inflation. Selvom landet har mistet sin førende position som vækstleder, må det siges, at dets betydning i den økonomiske dagsorden er blevet tydeligt understreget i forbindelse med urolighederne på de finansielle markeder. Landets BNP forventes således at falde 8

9 til omkring 0,8 procent i år. På trods af den høje konkurrenceevne, som følge af en historisk lav dollarkurs, hersker der ingen tvivl om, hvor den amerikanske økonomi er på vej hen. Der er desuden opstået frygt blandt amerikanske finansguruer for en såkaldt super-subprimekrise, hvis USA ikke reducerer sin enorme statsgæld. Procent 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 Figur 2.1: BNP-vækst mellemrum ,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 Procent USA Danmark Euroomraadet Japan Kilde: EcoWin Vækst i euroområdet på 1,7 pct. i 2008 Frygt for recession i Europa Flere af verdens største økonomier har deres valutaer hægtet op mod den amerikanske dollar, og euroområdets konkurrenceevne er af denne grund blevet presset betydeligt gennem det forløbne år. Den Europæiske Centralbanks (ECB) renteforhøjelser gennem det forløbne år har desuden lagt et loft på den fremtidige vækst. Forventningerne til væksten i Euroområdet er blevet nedjusteret betydeligt, og i 2008 vurderer Dansk Erhverv, at vi vil se en vækst på 1,7 procent, der er væsentlig lavere end tidligere års vækstrater. Nye udfordringer for ECB I første kvartal af 2008 oplevede euro-området et fald i væksten på 0,2 procent og EU27 et fald på 0,1 procent. Fortsætter den negative vækst i indeværende kvartal, vil ECB for første gang i sin levetid stå over for en egentlig recession, og dennes håndtering af situationen vil have afgørende betydning for Europas økonomiske udvikling i de næste mange år. Spørgsmålet vil da være om ECB vil blive tvunget til at skulle gå kompromis med deres traditionelt inflationsbekæmpende politik og reducere presset på de europæiske forbrugere via en rentesænkning. En sådan løsning vil imidlertid kun have kortvarende virkning, og der er derimod behov for markante strukturelle reformer, såfremt Europa skal have råd til at nyde samme velfærdsniveau som hidtil. Også 9

10 Danmark, hvis økonomiske samkvem med eurolandene er så stort, vil blive tvunget til at handle for at undgå at blive kastet ud i dyb økonomisk nedtur. Kreditkrisen spreder sig men nordiske lande er sluppet let Den internationale kreditkrise har sat sine spor i de europæiske investorers tillid. Usikkerheden er i færd med at sprede sig til de europæiske lånevirksomheder med forskellig hastighed, og denne udvikling vil alt andet lige påvirke såvel virksomheder som husholdninger. De europæiske tillidsindekser har ellers gennem længere ufortrødent meldt om skyhøje forventninger, men det tyske erhvervsliv reagerer nu på såvel kreditkrisen som effekterne af den lave dollarkurs. Den tyske eksport, som gennem længere tid har været vækstmotor i både den tyske og europæiske økonomi, er ligeledes på vej ned i gear. For første gang i fire år er den tyske økonomi gået i minusvækst fra et kvartal til et andet, og Dansk Erhverv forventer derfor, at den tyske vækstrate vil ligge i nærheden af 1,9 procent i Danmark samt de andre nordiske lande synes indtil videre at være sluppet relativt billigt igennem det første år af kreditkrisens strømninger. Således viser en gennemgang af de danske pengeinstitutters halvårsresultater foretaget af Månedsbrevet Bankinfo, at kun fire ud af 48 regnskaber er direkte negative. Gode udsigter for dansk eksport Skift i Danmarks aftagermarkeder De forgangne år med lav økonomisk vækst i Tyskland har tvunget de danske virksomheder til at søge nye græsgange. Der har derudover været skift i Danmarks markedsandele i flere af de nærmeste aftagerlande. Truslen for fremtidige lavere markedsandele hviler bl.a. på konkurrencen fra de ekspanderende nye østeuropæiske medlemslande samt de danske eksportvirksomheders evne til at efterkomme den udenlandske efterspørgsel. Dansk Erhverv vurderer imidlertid, at virksomhederne er opgaver voksen, og at der er gode udsigter for dansk eksport. De fem største aftagere af danske varer er Tyskland, USA, Storbritannien, Sverige og Norge, og især eksporten til de to sidstnævnte steg i De fem lande tilsammen aftager godt halvdelen af den danske vareeksport. Det har selvsagt betydet meget for dansk vareeksport, der steg med 1,9 procent i 2007, at vækstraterne for disse lande har været høje. Tyskland og Sverige er de største aftagere af danske eksportvarer. Selvom begge lande 10

11 Tabel 2.1: Kvartalsvise nøgletal har måttet nedjusteret deres vækstforventninger betydeligt i kølvandet på de aktuelle internationale forhold, er der fortsat tale om en fornuftig aktivitet, hvilket er med til at sikre en fortsat pæn eksportvækst i Danmark. Europæisk vækst kræver strukturelle reformer Selvom der inden for de sidste par år har været omfattende strukturelle forbedringer i flere af de store euro-lande, især i Tyskland, må en stor del af det økonomiske opsving anses som værende cyklisk. Det skulle have været mærkeligt om de sidste års globale vækst på ca. 5 procent ikke skulle have været til fordel for verdens største eksportør. For at de europæiske økonomer på langt sigt kan gøre sig forhåbninger om at bevare en vedvarende fornuftig vækst i en mere og mere konkurrencedygtig og globaliseret verden, skal der investeres tid og penge i gennemgribende strukturelle reformer. Vækst i privatforbruget på 1,8 pct. i 2008 Fortsat liv i privatforbruget De seneste års opsving har i høj grad været forbrugsdreven, og en af hovedårsagerne til den lavere BNP vækst skal derfor findes i den lavere vækst i privatforbruget. Ifølge de seneste nationalregnskabstal var der tale om en nedgang i forbrugsvæksten på 1,1 procent i første kvartal af Dansk Erhverv vurderer imidlertid ikke nedgangen til at være alarmerende og forventer i 2008 en vækst på 1,8 procent. Årsagen hertil er, at de danske familier fortsat oplever stigninger i deres realindkomst, eftersom lønstigningerne overstiger prisstigningerne og den historiske lave ledighed tilfører tryghed i tilværelsen. I 2009 forventes privatforbruget at falde til 1,2 procent. Renten dæmper forbruget Dansk Erhverv forventer således noget lavere vækstrater i privatforbruget i de næste par år. Forklaringen på de mere beskedne forventninger til privatforbruget er blandt andet den fordobling af den korte rente, der har fundet sted i løbet af det sidste halvandet år samt kombinationen af stigende fødevare- og oliepriser og et stagnerende boligmarked. Forbrugertilliden har da også nået det laveste niveau siden Realvækst i procent Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 BNP 3,89-0,30 1,57 1,52-0,58 Import 7,90 1,03 3,77 2,61 3,05 Eksport 5,80-0,38 2,17 0,10 1,34 Privat forbrug 1,38 0,33 3,19 4,50 1,91 11

12 Offentligt forbrug 1,22 0,86 1,01 3,20 0,45 Investeringer 17,42 0,46 2,49 4,43-1,64 Lager-ændringer 1 0,49-0,16-0,25-108,90-64,00 1) I procent af BNP Anm.: Væksten er i sæsonkorrigerede værdier og i forhold til året før Kilde: Danmarks Statistik Markant lavere investeringer Investeringsiveren falmer Efter flere års stærk vækst i bruttoinvesteringerne forventer Dansk Erhverv, at vi i 2008 og 2009 vil opleve markant lavere vækstrater end tidligere. De store stigninger i investeringerne har betydet, at erhvervslivet har trukket opsvinget sammen med forbrugerne, hvilket til dels skyldes en stor efterspørgsel, og dels at manglen på arbejdskraft har fået flere virksomheder til at automatisere produktionen for at mindske behovet for arbejdskraft. Det økonomiske opsving har i høj grad haft bredt sig til erhvervsinvesteringerne gennem de senere år, og i 2007 steg de med mere end 10 procent. Den manglende arbejdskraft har ført til flere investeringer, da behovet for og tilgængeligheden af arbejdskraft ikke længere hørte sammen. Stort fald i byggeriinvesteringerne At bruttoinvesteringerne er faldet mærkbart skyldes specielt byggeriinvesteringerne, som i 2007 udgjorde ca. 28 procent af de samlede bruttoinvesteringer. I forhold til 2006 faldt væksten med over to-tredjedele fra 2,6 procent til 0,8 procent. Byggeriet er i særdeleshed ramt af flaskehalsproblemer, som sænker potentialet i byggeriinvesteringerne. Vækstbidraget fra investeringerne forventes at falde betydeligt inden for de næste par år, og Dansk Erhverv forventer en vækst i investeringerne på blot 0,9 og 0,3 procent i hhv og Det vurderes, at den stigende rente, den internationale kreditkrise og de mindre gunstige omsætningsforhold på de danske eksportmarkeder er ansvarlig for den markant afdæmpede investeringsaktivitet. Ekspansiv finanspolitik 3. Indenlandsk prognose 12

13 3.1. Privatforbrug Dansk økonomi har udvist imponerende vækstrater gennem de foregående år og har inden for det sidste år trodset den trendmæssige udvikling. Det kan derfor være svært at få armene ned, og den uafbrudte vækst har betydet, at både virksomheder og forbrugere langt hen af vejen har bibeholdt deres høje forventninger til trods for økonomernes vedvarende varsling om dårligere tider. Afdæmpning af indenlandsk efterspørgsel Dansk Erhverv vurderer da også, at det seneste års høje vækstrater til dels har været et resultat af virksomhedernes ordreophobninger. Det danske privatforbrug er på den ene side blevet båret frem af stigninger i reallønnen som konsekvens af det spektakulære forhold mellem lav ledighed og inflation samt høj beskæftigelse. På den anden side har der været tale om gevaldige formuestigninger, idet mange boligejeres friværdi er steget pga. massive stigninger i boligpriserne gennem de sidste 13 år. Samtidig har mange låntagere skiftet til bl.a. lån med variabel rente eller den nye type boliglån, baseret på de særligt dækkede obligationer, SDO er, som både banker og realkreditinstitutioner kan udbyde efter de nyindførte regelsæt. Den demografiske udvikling resulterer i et konstant afløb på arbejdsmarkedet, der næsten opvejer det faldende antal arbejdspladser, som følger pga. afmatningen. Denne udvikling forventes at holde hånden under beskæftigelsen og dermed forbrugsvæksten, som i 2008 skønnes til 1,8 procent. Tabel 3.1: Privatforbrug (procent) , , , ,2 Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn, der bl.a. er baseret på Dansk Erhverv medlemsundersøgelse Forbrugerne sætter dagsordenen De danske forbrugeres forventningsdannelse har en afgørende betydning for den økonomiske udvikling, hvilket bl.a. tydeligt er kommet til udtryk i forbrugerforventningerne gennem det sidste år. Som det fremgår af figur 3.1, er de 13

14 negative forbrugerforventninger gennem det sidste år kommet udviklingen i privatforbruget i forkøbet et godt stykke af vejen. Forbrugerne har traditionelt set bagudrettede forventninger, hvilket bygger på det udgangspunkt, at de som aktører i økonomien ønsker at udnytte den tilgængelige viden bedst muligt, men da fremtiden notorisk er ukendt, vil konkret foreliggende historiske forhold være af stor betydning, når der skal træffes rationelle men subjektive beslutninger. Dette forhold gør sig specielt gældende for den inflatoriske udvikling og er desuden et vigtigt makroøkonomisk redskab, eftersom en troværdig annonceret økonomisk politik kan have effekt endnu før den er iværksat. Forbrugerne kigger bagud I og med forbrugerne ikke som sådan har den fornødne viden til at kunne vurdere de mange ofte modsatrettede tendenser og disses betydning for deres privatøkonomi, vil medierne have en uomgåelig indflydelse på forventningsdannelsen. En kontinuert strøm af overskrifter med den samme ordlyd vil derfor alt andet lige påvirke forbrugerforventningerne. Forbrugertillidsindikatoren, som er en sammensat indikator over danskernes forventninger til deres egen og Danmarks økonomi, har således været stærkt aftagende siden begyndelsen af 2007, hvor de fleste fejlagtigt vurderede, at økonomien allerede da var på retur. Forbrugertilliden aftagende siden 2007 Nedenstående figur viser udviklingen i privatforbruget og forbrugerforventningerne siden Kurven over privatforbruget er baseret på kvartalsdata, hvorfor vi ser vækstrater på helt op til seks procent Figur 3.1: Privatforbrug og forbrugertillid mellemrum Procent Procent Forbrugertillidsindikator Årlig vækst i privatforbruget (sæsonkorrigeret) Kilde: EcoWin Blandede signaler i forbrugertilliden 14

15 Forbrugertillidsindikatoren er på det laveste niveau i 16 år. Årsagen hertil er, at befolkningen vurderer såvel den aktuelle som den fremtidige økonomiske situation for Danmark dårligere. Sammenlignet med for et år siden er vurderingen af den aktuelle situation negativ. Til gengæld steg familiernes vurdering af deres egen økonomiske situation og om et år i juli måned og befinder sig fortsat på et positivt niveau. Selvom denne indikator er betydeligt lavere i forhold til 2007, har niveauet gennem de sidste par måneder ligget højere end gennemsnit for Dette afspejler det faktum, at danskerne fortsat nyder godt af reallønsstigninger og en lav ledighed. Dansk Erhverv vurderer, at efterhånden som den økonomiske afmatning får hægtet sig fast i økonomien og ledigheden igen begynder at stige ultimo sommeren 2008, vil privatforbruget afdæmpes yderligere. Laveste forbrugertillid i 16 år men familierne stadig optimistiske Mindre gunstige økonomiske vilkår Lavere optimisme præger nu både erhvervsliv og forbrugernes forventninger, og på baggrund heraf vurderes det, at væksten i privatforbruget vil falde over de kommende år. Det skyldes, at de grundlæggende økonomiske forhold trods alt ikke er lige så gunstige for privatforbruget sammenlignet med tidligere. Stigende rente og priser samt et udmattet boligmarked har været med til at trække forventningerne ned. De sidste tre år har privatforbruget været båret frem af en lempelig finanspolitik med skattestoppet, lav inflation, ledighed og rente samt nye lånemuligheder. Det har skabt en øget boligformue, som danskerne i høj grad har anvendt på forbrug. Det danske forbrug bliver nu bl.a. påvirket af de stigende priser på brændstof og fødevarer. Stigende renter og priser trykker forventningerne Det sidste halvanden års stigninger i den korte rente har i høj grad været med til at reducere forventninger til danskernes privatforbrug. Udover at have reduceret den generelle forbrugsiver blandt folk, har rentestigningerne især ramt de danske boligejere, idet den øgede rente udhuler den friværdi, som folk ellers har kunnet bruge af. Ingen katastrofeopbremsning i forbruget Inden for det sidste halvår har detailsalget op til flere gange udvist negative vækstrater og dette inden for alle varekategorier. I Dansk Erhvervs seneste detailhandelsbarometer redegjorde vi for vores forventninger til en nær nulvækst i detailomsætningen i Gennem den senere årrække har vækstraterne i detailhandelens omsætning ligget på et bemærkelsesværdigt højt niveau og satte i 2005 rekord, idet omsætningen i gennemsnit 15

16 steg med 7,3 procent i forhold til året før. Forventningen om ingen eller direkte negativ vækst i detailomsætningen i 2008 skal derfor på ingen måde få alarmklokkerne til at ringe, da det er en selvfølge, at de hidtil høje vækstrater ikke kan opretholdes, når én af økonomiens helt store vækstmotorer, privatforbruget, sagtner farten. Blandt Dansk Erhvervs medlemmer inden for detailbranchen er der således tale om fortsat høje forventninger til omsætningen i Inflationsfrygt holder renten i ro Lav vækst i detailhandelen ikke alarmerende FED holder renten i ro Som modværge over for urolighederne på de finansielle markeder, har den amerikanske centralbank, FED, flere gange måttet sænke den toneangivende rente mærkbart, og det forventes, at niveauet vil falde markant inden forbrugere og erhvervsliv har genvundet fodfæste. Af frygt for ukontrolleret inflation valgte banken dog at holde renten i ro ved det seneste rentemøde i starten af august. Også ECB vægter hensynet til stigende priser højere end frygten ved et økonomisk tilbageslag, og har mere én gang inden for den senere tid fastholdt renten til trods for sænkninger i USA. På nuværende tidspunkt befinder europæisk inflation sig på sit højeste gennem flere år - nemlig 4,1 procent - og dette, sammen med stagnerende aftagende produktion skaber frygt for stagflation. 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05 Figur 3.2: Renteudviklingen mellemrum ,25 5,00 4,75 4,50 4,25 4,00 3,75 3,50 3,25 3,00 2,75 Percent 10-årig dansk statsobligation [ma 30] Dansk-tysk kort rentespænd Kilde: Reuters EcoWin En bestemmende faktor for privatforbruget er udviklingen i ECB s toneangivende rente, og denne har senest besluttet at fastholde renten på sit nuværende niveau på 4,25 procent. Gennem den senere tid har banken ellers sænket renten for at mindske virkningen fra de høje oliepriser, svage dollar og den seneste finansielle uro oven på subprime-krisen i USA. Trichet, direktør for ECB, fastslog, at banken stiller sig parat til at gribe ind over for det stigende inflationspres om nødvendigt. Derved understreger Trichet den traditionelle hawkish tilgangsvinkel, som centralbanken har tillagt sig. På baggrund heraf forventer Dansk Erhverv ikke, at ECB sænker renterne før

17 Dansk Erhverv forventer ikke rentefald før 2009 Det er i denne forbindelse vigtigt at holde for øje, at det opadgående inflationære pres stammer fra udbudssiden af økonomien pga. energi- og fødevarepriser, og er derved pr. definition ikke usund. Den væsentligste årsag til, at ECB valgte at regulere den toneangivende rente med 25 basispoint i juli måned, var de europæiske forbrugeres skyhøje forventninger til prisudviklingen i de kommende måneder, som man herved forsøgte at afdæmpe. Udmattet boligmarked Efter mere end 13 års medvind i boligpriserne lader udviklingen på boligmarkedet nu til at vende, som konsekvens af en stagnerende beskæftigelse og strammere lånekrav. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er antallet af boligsalg faldet med hele 9,6 procent siden 4. kvartal 2007 korrigeret for sæsonudsving, hvor det største fald findes på ejerlejlighederne. Det er ikke overraskende, da det har været den boligtype, hvor priserne er steget mest de sidste år. At boligmarkedet er præget af færre handler har en direkte effekt på priserne for ejerboliger. Tal fra Danmarks Statistik viser et fald i boligpriserne for både ejerlejligheder og enfamiliehuse i første kvartal Sammenlignet med samme kvartal sidste år har der været tale om et fald på 9,3 procent i priserne på ejerlejligheder. Boligsalg faldet med 9,6 pct. DKK (millions) Figur 3.3: Boligpriserne Udviklingen i de gennemsnitlige boligpriser 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 Q2 Q4 Q2 Q4 Q2 Q4 Q2 Q4 Q2 Q4 Q2 Q4 Q2 Q4 Q2 Q Enfamilieshuse Ejerlejligheder Source: Reuters EcoWin En markant stigning i udbuddet af boliger og længere liggetider har været tendenserne på det danske boligmarked inden for de sidste mange måneder, hvilket har haft en negativ indvirkning på privatforbruget. Realkreditrådets månedlige boligudbudsstatistik fra juli måned viser, at antallet af udbudte af parcel-, række- og fritidshuse er steget 17

18 med ca. 25 procent, mens der derimod er 6,6 procent færre udbudte ejerlejligheder end sidste år. Udbuddet af parcel- og rækkehuse er det største siden statistikken første gang blev udarbejdet i Der er ingen tvivl om, at udviklingen på boligmarkedet har påvirket det private forbrug, men effekterne forventes ikke at slå fuldt igennem pga. den stærke vækst i realløn og beskæftigelse. Desuden har væksten i danskernes boligformue, den øgede friværdi, sikret, at folk har en stor ressource i baghånden, som de kan bruge af. Længere liggetider Lav ledighed stimulerer forbruget Det bemærkelsesværdige lave ledighedsniveau på blot 1,6 procent af arbejdsstyrken er med til at understøtte forbruget, fordi det giver de danske husholdninger mere tryghed og flere penge til forbrug. Der er klare tegn på, at det stramme arbejdsmarked og opsvinget har været med til at øge arbejdsstyrken ved at få flere af de svagere grupper i arbejde. Selvom efterspørgselsvæksten forventes at falde i 2008, vurderer Dansk Erhverv, at denne fortsat vil overstige den sideløbende udvikling i produktionspotentialet. Som konsekvens heraf forventes presset på det danske arbejdsmarked at fortsætte, om end det ikke vil være så stort som hidtil. Efterhånden som den økonomiske afmatning vinder frem, vil balancen mellem produktionen og efterspørgsel genfindes Eksport og import Mere tryghed og flere penge til forbrug Mindre handel med udlandet Dansk Erhverv forventer et markant vækstfald i Danmarks udenrigshandel i løbet af de næste år. Jf. tabel 3.2, vil væksten i såvel eksport som import aftage betydeligt i de kommende år sammenlignet med de sidste par års himmelsvævende vækstrater. Svækkelsen af de internationale konjunkturer, som mindsker eksportmarkedsvæksten, vil i den grad skærpe kravet til konkurrenceevnen. Usikkerhed på de danske aftagermarkeder Den omfattende kreditkrise har skabt tumult og usikkerhed på de europæiske finansielle markeder og har i den grad rystet både erhvervsliv og forbrugere. Både EU som helhed men også flere af Danmarks mest betydningsfulde handelspartnere har fået nedjusteret 18

19 deres vækstforventninger væsentligt. De allerede forringede internationale konjunkturer har dermed fået et yderligere skub nedad, hvilket også har sat sit præg på den danske eksport. Ifølge Dansk Erhvervs beregninger vil eksporten aftage til 3,1 procent i år og til 2,9 i 2009, hvilket fortsat må anses som værende et pænt niveau. Tabel 3.2: Eksport og import Eksport Import ,0 14, ,9 3, ,1 4,2 Skærpede krav til konkurrenceevnen ,9 3,1 Anm.: Eksport og import omfatter varer og tjenester, men ikke olieprisstigningen. Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn, der bl.a. er baseret på Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse. Danmarks vigtigste samhandelslande, Tyskland og Sverige, har gennem de senere år kunnet tage del i den højkonjunkturbølge, som har fejet ind over Europa. Begge lande har udvist imponerende vækstrater, og til trods for nedgang i konjunkturerne i begge lande forventer Dansk Erhverv at se en fortsat stærk eksportvækst (inkl. energi) fra de to lande på hhv. 5 og 15 procent. Lave Ifo tal i Tyskland Efter en længere årrække med recession Tyskland oplever vækst i den aggregerede indkomst pga. reallønsstigninger og jobskabelse. Denne udvikling forventes at være til gavn for de danske eksportører. Den tyske erhvervstillidsindikator (Ifo) har imidlertid været i frit fald siden begyndelsen af 2007 på nær en række overraskende stigninger i begyndelsen af Lang de fleste tyske brancher lader til at have samme vurdering af den aktuelle økonomiske situation, og til hvad der kan forventes af fremtiden. De dystre miner vil alt andet lige påvirke de danske eksportvirksomheder i en negativ retning. Dansk Erhverv forventer, at den knap så gunstige udvikling i Tyskland fortsætter i At euroen fortsat er meget stærk over for dollaren, er med til at sætte en dæmper på udviklingen i den tyske økonomi. De mindre positive meldinger fra Tyskland understøtter Dansk Erhvervs forventning om en stagnerende dansk eksport til Tyskland i 2008, hvilket vil være med til at holde den danske BNP-vækst nede i omegnen af 1,0 procent i

20 Svensk økonomi accelererede for alvor i midten af 2005 og BNP-væksten sluttede i 2006 på imponerende 4,5 procent. Selvom Sverige er én af de største aftagere af danske varer, har de danske eksportører har svært ved at få fuldt udbytte af den svenske højkonjunktur. Dette bunder igen i, at den manglende arbejdskraft i Danmark har gjort det svært for virksomhederne at imødekomme den svenske efterspørgsel. Et resultat er, at de danske eksportører risikerer at miste markedsandele i Sverige. Tabel 3.3: DK s største eksportmarkeder Tyskland 16,9% Sverige 14,6% Storbritannien 8,0% USA 6,4% Norge 6,1% Fortsat stærk svensk økonomi Kilde: Danmarks Statistik Dansk Erhvervs forventninger til eksportvæksten på 3,1 og 2,9 procent i hhv og 2009 grunder dermed i en kombination af manglende kapacitet til at matche den udenlandske efterspørgsel og det faktum at konjunkturerne er forværret i vores samhandelslande. Man skal desuden have for øje, at den aktuelle situation med pressede finansielle markeder, stigende energipriser og en lav dollarkurs alt andet lige udgør en trussel, hvis betydning for realøkonomien fortsat er uvist. Selvom altså intet endnu tyder på, at den internationale kreditkrise har bredt sig mærkbart til Danmark, vil den lavere vækst i tre af Danmarks største handelspartnere - Tyskland, Storbritannien og USA have signifikant betydning for den danske vækst direkte som indirekte i de kommende år. Direkte, idet eksportefterspørgslen fra de nævnte lande vil falde, hvilket de seneste udenrigshandelstal da også tydeligt indikerer. Og indirekte eftersom aktiviteten i disse landes øvrige handelspartnere også vil blive påvirket. Kreditkrise truer Vaklende fodfæste for danske eksportører De danske virksomheder vil i de kommende år være i fare for at miste markedsandele som følge af såvel den lavere danske konkurrenceevne og den ringere evne til at betjene de udenlandske virksomheders efterspørgsel. Som konsekvens heraf vil der være en større risiko for, at Danmarks normale aftagermarkeder vil vende blikket mod bl.a. østlandene. Udviklingen vil være afgørende, idet de fem største aftagere af danske 20

21 realøkonomien eksportvarer tilsammen aftager over halvdelen af den danske eksport. Danmarks markedsandele i både Tyskland og Storbritannien er faldet siden Øgede markedsandele er derimod blevet vundet i Sverige og Norge siden hhv. midten af 2004 og midten af Trods udsigter til generelt pæn eksportvækst skal Danmark øge eksporten mindst lige så meget som konkurrenterne for ikke at tabe markedsandele. Fare for at miste markedsandele Kapacitetspres sænker eksportvækst Det er altså ikke aftagerlandenes økonomi, der har sænket vækstpotentialet i dansk eksport hidtil. Det er derimod det kapacitetspres, der har været i dansk økonomi, der har resulteret i, at danske virksomheder ikke har kunnet følge med efterspørgslen. Igennem det sidste års tid har de danske virksomheder i stigende grad måtte afvise en del af de ordrer, der er strømmet ind i takt med at den udenlandske efterspørgsel er steget. I den seneste medlemsundersøgelse foretaget af Dansk Erhverv vurderer næsten 87 % af de adspurgte, at deres virksomhed enten har ingen eller blot en smule ledig kapacitet tilbage på nuværende tidspunkt. Det strammere arbejdsmarked har betydet, at virksomhederne har fået tiltagende svært ved at skaffe arbejdskraft. Med en ledighed på blot 1,6 procent af arbejdsstyrken og et strukturelt beskæftigelsesniveau, der for længst er sprængt, har de danske virksomheder måttet tænke kreativt for at skaffe ny arbejdskraft. På baggrund af de internationale tendenser samt den presserende mangel på arbejdskraft vurderer Dansk Erhverv, at eksportvæksten i 2008 og 2009 vil indfinde sig på et noget lavere niveau end hidtil. 87 pct. af danske virksomheder har ingen ledig kapacitet Stadig høj ordreindgang i industrien At den danske økonomi ikke er bukket under for kapacitetspresset og den snigende økonomiske afmatning skyldes, at den store ordreophobning, som virksomhederne har oplevet gennem længere tid, har sikret, at der har været rigeligt at se til. Ordrepuklen kan i sig selv direkte henføres til de flaskehalssituationer, som vi har set de seneste år. De danske virksomheder skubber således fortsat en ordrepukkel foran sig, som det kræver ledige hænder at få arbejdet sig igennem. De sidste par år har manglen på arbejdskraft kombineret med den meget høje efterspørgsel i både ind- og udland resulteret i mange ventende ordrer. 21

22 Industriens forventninger til egen produktion er på vej ned i niveau, hvilket kan tyde på, at ordrepuklen indenfor industrien er ved at være væk. Dette bekræftes desuden af Danmarks Statistisk konjunkturbarometer, hvor 9 procent (netto) af industriens virksomheder (netto) forventer et fald i den samlede ordreindgang i de kommende tre Ordrepukkel snart væk måneder sammenlignet med foregående kvartal. Der er derfor ikke så meget at indhente for de danske industrivirksomheder som hidtil, og da nye ordrer ikke er kommet ind i samme tempo som tidligere, vil forventningerne til industriens produktion modereres. Figur 3.4: Eksport og ordreindgang Mia. kr Indeks 2000=100 Ordreindgang Eksport af varer og tjenester, sæsonkorrigeret Source: Reuters EcoWin På baggrund heraf vurderer Dansk Erhverv, at den nuværende aktivitet havde været langt lavere, hvis det ikke havde været for den nu snart nedarbejdede ordrepukkel. Den afdæmpede aktivitet i udlandet, den manglende kapacitet og de danske lønstigninger forventes dog at lægge en yderligere dæmper på udviklingen i eksporten. Mindre importvækst En bemærkelsesværdig stærk importvækst var med til at trække den ellers høje BNPvækst ned i både 2005 og Dansk Erhverv forventer, at væksten i importen, der inden for de sidste år i særdeleshed har været drevet af privatforbruget, bliver reduceret væsentligt i de kommende år. Forbrugsfesten har gennem de sidste kvartaler vist svaghedstegn som følge af stigende renter og den forsumpende udvikling på boligmarkedet. Det forventes imidlertid, at den fortsatte stigning i reallønningerne og forstående indkomstskattelettelser vil stimulere privatforbruget og derved importvæksten. At de danske virksomheder fortsat ikke kapacitetsmæssigt evner at betjene den 22

23 Import drevet af privatforbrug indenlandske efterspørgsel, betyder imidlertid, at importvæksten fortsat vil bidrage negativt til betalingsbalancen. Ifølge Dansk Erhvervs beregninger vil vi 2008 ende med en importvækst på 4,2 procent mod 5,6 procent i Konkurrenceevne Dansk konkurrenceevne forværret Selvom World Economic Forum har placeret Danmark som verdens tredje mest konkurrencedygtige nation i , er der grund til bekymring, hvad angår den danske konkurrenceevne sammenlignet med andre europæiske lande. Konkurrenceevnen er gradvist blevet forværret gennem de sidste 15 år, og forringelsen er dels en konsekvens af lønudviklingen og dels en konsekvens af udviklingen i valutakursen. Desuden vil svækkelsen af de internationale konjunkturer, som fører til lavere eksportvækst, skærpe kravet til den danske konkurrenceevne. Laveste konkurrenceevne i 15 år Højere lønstigninger end i euroland Kapacitetspresset går i lønningerne De danske lønninger er blandt de højeste i Europa, og mange gange højere end lønningsniveauet i de nye EU-lande. I 2007 var de danske lønstigninger dobbelt så store som dem i Euroland som helhed. Alligevel har stigningstaksten været bemærkelsesværdigt lav indtil nu set i lyset af de sidste års tiltagende kapacitetspres. Prisen for at de beskæftigede har skullet løbe stærkere gennem årene kommer til udtryk i de igangværende overenskomstforhandlinger, der indeholder løfter om lønstigninger. De seneste overenskomstforhandlinger for de offentlige ansatte involverer forventninger fra flere sider om lønstigninger i omegnen af 12,8 procent over tre år. For høje stigninger i lønnen i den offentlige sektor vil risikere at smitte af på lønniveauet i den private sektor, hvorved vi vil gå en tid i møde med endnu højere stigninger end forventet på nuværende tidspunkt. Der er dermed risiko for høje lønstigninger, der ikke har baggrund i produktivitetsstigninger men derimod skyldes mangel på arbejdskraft. Lønstigningerne vil have en negativ effekt på den danske konkurrenceevne og dermed eksportudviklingen, da enhedsomkostningerne i virksomhederne vil blive presset op. For at genvinde konkurrenceevnen kan det blive nødvendigt med en periode, hvor ledigheden presses over dets strukturelle niveau, sådan at der lægges låg på lønudviklingen. Lav dollarkurs har sænket konkurrenceevnen 23

24 Lønstigninger presser konkurrenceevnen Den lave dollarkurs har unægtelig ført til en forværring af de europæiske virksomheders konkurrenceevne overfor hhv. virksomheder fra USA og lande med dollarrelaterede valutaer. Dollarens kursudvikling er dermed central for de danske producenter, der fastsætter priser i dollar, idet deres produkter bliver relativt dyrere i forhold til deres konkurrenter. Danmark kan imidlertid drage fordel af, at en stor andel af de varer der handles med USA ikke er særlig prisfølsomme; dette være sig handel inden for farmaceutiske og kemiske produkter samt udstyr til vedvarende energi (vindmøller etc.). Udviklingen i dollarkursen har desuden vist sig at være til vinding for danske virksomheder, der gør brug af halvfabrikat i deres produktion, da det hermed er muligt at producere de samme varer til en lavere omkostning....og den lave dollar med Den effektive kronekurs, der er en vægtning af valutakursen for Danmarks vigtigste samhandels-lande, er kun med mindre afbrydelser steget næsten uafbrudt i både 2006 og 2007 efter et drastisk fald i 2005 jf. figur Figur 3.5: Den effektive kronekurs mellemrum = = Kilde: Reuters EcoWin Årsagen til den stigende kronekurs skal specielt henføres til den dalende dollar, som jf. afsnit 2, har nået et historisk lavpunkt. Et højere niveau for kronekursen er ikke set de sidste mange år. Det høje niveau forringer danske eksportvirksomheders salgsmuligheder, da danske produkter bliver dyrere for vores handelspartnere. Kurven synes imidlertid at knække i de første måneder af det nye år, hvilket bl.a. afspejler den stigende amerikanske inflation. Eftersom dollaren omsider viser tegn på styrkelse i forhold til euroen, er det desuden muligt, at kronekursen vil falde fra sit nuværende høje niveau. Om udviklingen vil fortsætte i de kommende år afhænger af markedernes reaktion på 24

25 Høj effektiv kronekurs den generelle udvikling i amerikansk økonomi. Som reaktion på de alvorlige problemer på kreditmarkederne og de efterhånden mere synlige tendenser til en forekomme recession har den amerikanske centralbank tidligere på året forsøgt at bløde op med de mest aggressive rentenedsættelser i flere årtier på hhv. 0,75 og 0,50 procent. Selvom dollaren er blevet styrket gennem den senere tid, forventer Dansk Erhverv, at euroen og dermed den danske krone vil forblive stærk overfor dollaren gennem resten af Dansk eksport klarer sig godt Dansk eksport klarer sig sædvanligvis godt, også når konkurrenceevnen ikke er bedst. Det skyldes i høj grad sammensætningen af eksporten og specialiseringen i niche produkter. Kun en lille andel af dansk eksport er investeringsvarer, hvilket gør den mindre konjunkturfølsom. I perioden fra 2003 til slut-2005 oplevede Danmark desuden produktivitetsforbedringer, hvilket har været med til at opveje noget af konkurrencetabel ved de høje lønninger og den relative stærke danske krone. For at dansk økonomi ikke taber yderligere terræn på de europæiske aftagermarkeder, er det nødvendigt, at fokus rettes mod forbedring af produktiviteten, idet denne siden 2000 har ligget under niveauet for vores konkurrenter og er faldet mærkbart siden 2006, om end udviklingen er mindre udtalt over for eurolandene. Behov for øget produktivitet 3.4. Inflation Kapacitetspres vil øge inflationen De danske virksomheder kæmper om arbejdskraften, og til trods for en solid tilgang af udenlandsk arbejdskraft gennem de senere år, er presset på arbejdsmarkedet stadigt tiltagende. Denne udvikling vil alt andet lige medføre højere lønomkostninger, hvilket vil presse det indenlandske prisniveau op. Med øje for en fortsat lav dansk ledighed og fornuftige vækstrater i privatforbruget forventer Dansk Erhverv at se lønstigninger på mellem 4,5 og 5 procent. Højere lønkrav falder typisk i udgangen af en højkonjunktursperiode efterhånden som tiltroen til økonomien når sit højdepunkt. Dansk økonomi har gennemgået en udvikling med stærk vækst i alle nøgletal, lav ledighed og høj beskæftigelse sammen med et sideløbende bemærkelsesværdigt lavt inflationsniveau. De nu stigende priser grunder 25

26 Dansk Erhverv forventninger lønstigninger på 4,5-5 pct. Oliepriserne presser inflationen primært i stigende energi- og fødevarepriser, men skyldes også presset fra nyforhandlede lønaftaler. En sådan udvikling er udhulende for den danske konkurrenceevne. Internationale forhold presser inflationen op Olieprisen har været stærkt stigende i løbet af i år, og i slutningen af november 2007 så vi den højeste pris pr. tønde gennem flere år. De højere oliepriser trækker i retning af højere inflation, da det er blevet dyrere at købe brændstof. Den seneste beslutning fra OPEC om endnu engang at fastholde olieproduktionen på det nuværende niveau betyder, at de danske forbrugere i de kommende måneder vil se uændrede eller lidt højere på deres brændstof. Generelt må det dog vurderes, at oliechok ikke har samme grelle virkning på rige lande som tidligere, idet det anvendes langt mindre intensivt. Samtidig er økonomierne mere fleksible og centralbankerne har mere kontrol over inflationen. De fortsat høje fødevarepriser er desuden med til at presse inflationen op. Tabel 3.5: Inflation (procent) , , , , ,4 Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn der bl.a. er baseret på Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse Fare for stigende europæisk inflation De seneste europæiske nøgletal melder om et opadgående pres på inflationen i Europa. Det forventes, at prisstigningstaksten vil ligge et godt stykke over målsætningen på 2 procent resten af året. På nuværende tidspunkt befinder europæisk inflation sig på det højeste niveau siden 1992, nemlig 4,1 procent, og det forventes derfor ikke, at ECB sænker renten før 2009, jf. afsnit

27 Prisstigningstakst på over 2 pct. Procent 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Figur 3.6: Inflation (HICP) mellemrum ,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Procent Danmark Tyskland Sverige UK EU - 15 Kilde: EcoWin 3.5. Betalingsbalancen Overskuddet svinder ind På toppen af højkonjunkturen i 2005 nåede overskuddet på betalingsbalancens løbende poster godt 68 mia. kroner, hvilket er det højeste i nyere tid. Overskuddet skal tilskrives handelen med varer og tjenester, hvor tjenesterne udgjorde størstedelen. Da de danske virksomheder har været ude af stand til at betjene den massive indenlandske efterspørgsel, har de sidste par år budt på massive stigninger i importvæksten, da produktionspotentialet ikke har været til stede. Sideløbende hermed er eksportvæksten sakket bagud. Dette mismatch i vækstraterne har svækket overskuddet på betalingsbalancen, som blev reduceret med næsten ca. 70 procent frem til Betalingsbalancen faldet med 70 pct. Eftersom den danske efterspørgsel er på retur, forventes den hidtil massive tæring på handelsbalancen ikke at fortsætte i samme omfang, hvilket også bevirker, at det eksisterende overskud på betalingsbalancen ikke reduceres med samme hastighed som set siden I 2009 forventes både investeringer og privatforbrug at afdæmpes yderligere, hvilket ligeledes vil skinne igennem på betalingsbalancen, jf. figur 3.6. Tabel 3.6: Betalingsbalancen (mia. kr.) , , , ,2 27

Økonomisk prognose FORÅR 20008

Økonomisk prognose FORÅR 20008 Økonomisk prognose FORÅR 20008 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING PROGNOSE... 5 2. AKTUEL ØKONOMISK SITUATION... 7 3. INDENLANDSK PROGNOSE... 11 Privatforbrug... 11 Eksport og import... 15 Konkurrenceevne...

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Tysk økonomi og finanskrise

Tysk økonomi og finanskrise Tysk økonomi og finanskrise Konklusion Vækstforventningerne nedjusteres voldsomt Tysk økonomi står foran hård opbremsning. Virksomhedernes forventninger falder til et 15 års minimum. Tysk eksport er årsagen

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Forord. Henrik Hyltoft Markedsdirektør

Forord. Henrik Hyltoft Markedsdirektør 1 Forord Dansk økonomi har udvist imponerende vækstrater gennem den senere årrække. Detailhandelen har i høj grad høstet frugterne af den gunstige udvikling, der blandt andet har betydet, at de danske

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Gunstige forhold for øget eksport

Gunstige forhold for øget eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE August 2015 Gunstige forhold for øget eksport Tiltagende vækst på vores nære eksportmarkeder og en svækket valuta i forhold til f.eks. USA og Kina giver gunstige forhold for øget

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Dagens makronyt Fed uden overraskelser

Dagens makronyt Fed uden overraskelser Dagens makronyt Fed uden overraskelser Fed vil undgå at forurolige de finansielle markeder, så vent ikke de store overraskelser i aften. ECB fremlægger i dag sin kvartalsvise undersøgelse af bankernes

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Økonomisk Prognose november 2009

Økonomisk Prognose november 2009 1 Økonomisk Prognose november Er bunden af den økonomiske krise nået? Dansk økonomi har været igennem en dybere økonomisk krise, end de fleste havde forventet. Forværringen af den økonomiske situation

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

DANSK ØKONOMI. Økonomiske analyser 14.December 2006. Hvor er vi på vej hen? Tema: Samhandel vigtigt for dansk økonomi

DANSK ØKONOMI. Økonomiske analyser 14.December 2006. Hvor er vi på vej hen? Tema: Samhandel vigtigt for dansk økonomi DANSK ØKONOMI Økonomiske analyser.december Hvor er vi på vej hen? Tema: Samhandel vigtigt for dansk økonomi DANSK ØKONOMI. KVT. Økonomiske Analyser.. Jyske Bank Hvor er vi på vej hen? Udgiver: Jyske Bank

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2014

Status på udvalgte nøgletal april 2014 Status på udvalgte nøgletal april 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I starten af 214 har der været blandede signaler fra de økonomiske nøgletal. Et

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Polen Holland USA Tyskland Italien Sverige Udland Norge Danmark Storbritannien Frankrig Finland Spanien Belgien Japan Aktuel Statistik 3/2015 18. september 2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere