Ledelsens brug af nye fleksible arbejdstidsregler som afsæt for et kvalitetsløft på ungdoms- og voksenuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelsens brug af nye fleksible arbejdstidsregler som afsæt for et kvalitetsløft på ungdoms- og voksenuddannelserne"

Transkript

1 Ledelsens brug af nye fleksible arbejdstidsregler som afsæt for et kvalitetsløft på ungdoms- og voksenuddannelserne Skoleåret 2014/15 Spørgeskemaundersøgelse på EUD, SOSU, AMU, AVU og produktionsskoler

2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 Spørgsmål 1: Betydningen af de nye arbejdstidsregler... 2 Spørgsmål 2: Mere tid mellem elever og lærere... 2 Spørgsmål 2.A: Anvendelse af realiseret tid til nye aktiviteter... 4 Spørgsmål 3: Brug af mål for elevernes tid med lærere... 5 Spørgsmål 3.A: Konkrete mål (antal timer)... 6 Spørgsmål 4: Differentiering af lærernes arbejdstid på nye måder... 6 Spørgsmål 4.A: Grundlag for differentiering... 8 Spørgsmål 5: Krav om tilstedeværelse på skolen... 9 Spørgsmål 5.A: Konkrete mål for tilstedeværelse Spørgsmål 5.B: Baggrund for fravalg af krav om tilstedeværelse Spørgsmål 6: Lokale arbejdstidsaftaler om fordeling af arbejdstid Spørgsmål 6.B: Baggrund for lokalaftale Spørgsmål 7: Fælles forståelser om fordeling af arbejdstid Spørgsmål 7.B: Baggrund for fælles forståelser Spørgsmål 8: Grundlag for fordeling af lærerressourcer Spørgsmål 9: Brug af tidsregistreringssystem Spørgsmål 9.A: Dialog om opgavefordeling med afsæt i tidsregistrering Spørgsmål 10: Råd fra andre ledere i arbejdet med et kvalitetsløft... 19

3 Introduktion Med virkning fra den 1. august 2014 fik lærerne på erhvervsuddannelserne, SOSU-skolerne, AMU-centrene, AVU og produktionsskolerne nye arbejdstidsregler, som ikke længere indeholder detaljerede regler om anvendelsen af lærernes arbejdstid, fx tid til forberedelse, opgaveevaluering og eksamen. Ledelsen skal nu tilrettelægge arbejdet lokalt ude på skolerne i dialog med lærerne og uden faste normer for lærernes tidsforbrug. Skoleåret 2014/15 er det første år med den nye ledelsesopgave for de af lederne, der ikke allerede har været i fuld gang med den tilsvarende opgave på gymnasieområdet, hvor de nye arbejdstidsregler trådte i kraft pr. 1. august Elevernes læring har højeste prioritet. Mange idéer og overvejelser har været prøvet af ude på skolerne med det formål at nå et kvalitetsløft med afsæt i de nye arbejdstidsregler. Vejen mod målet har betydet store og små ændringer i tilgangen til at tænke ledelse, administration, undervisning og arbejdstid. I denne rapport afdækkes ledernes forventninger og planlægning i forhold til skoleåret 2014/15. Rapporten er bygget op efter det spørgeskema, som blev sendt til lederne i september 2014 og gennemgår i den oprindelige rækkefølge ledernes svar på spørgsmålene. Undervisningsministeriet har modtaget i alt 213 besvarelser ud af de 220 institutioner, der udbyder erhvervsrettet uddannelse, og har modtaget spørgeskemaet. Det er en svarprocent på 96,8 %. De 213 besvarelser fordeler sig således: 98 er erhvervsskoler m.v. (heraf Struer Statsgymnasium, der har HG), 79 er produktionsskoler, 24 er VUC er og 12 er private udbydere af AMU og EUD. Der er i de 213 besvarelser også medtaget tre besvarelser fra Københavns Universitet (der har to tandklinikassistentuddannelser og Skovskolen), samt besvarelser fra tre professionshøjskoler (VIA University College, der udbyder en erhvervsuddannelse, og UC Syddanmark og professionshøjskolen UCC, der begge har AMU-kurser). Disse institutioners besvarelser er alle lagt ind under kategorien erhvervsuddannelser m.v. SOSU-skolerne fremgår ikke som en selvstændig institutionstype i undersøgelsen. Besvarelser fra SOSU-skoler er således indeholdt i kategorien erhvervsskoler mv., da det ikke systemmæssigt er muligt at udskille SOSU-skolerne til en selvstændig kategori. For hvert spørgsmål er ledernes besvarelser fremstillet grafisk for alle uddannelsestyper. Herudover er nogle af svarene udfoldet på institutionstype med henblik på at vise eventuelle forskelle mellem områderne. Dette er også gjort for at tage højde for, at nogle institutionstyper tæller væsentligt flere institutioner end andre. Uddybningen på institutionstype gælder spørgsmålene 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9 og 9A. Nogle spørgsmål har en ved ikke kategori. Denne er ikke uddybet på institutionstype. Flere af spørgsmålene har åbnet mulighed for, at lederne har kunnet uddybe med egen tekst eller afslutningsvis komme med råd om brugen af de nye fleksible arbejdstidsregler som løftestang for et kvalitetsløft. I analyserapporten er nogle af de mange besvarelser valgt ud, og særligt de hvor flere af lederne har svaret det samme. 1

4 Spørgsmål 1: Betydningen af de nye arbejdstidsregler - Er det din forventning, at de nye arbejdstidsregler efter OK13 på din skole vil betyde at (sæt gerne flere x) Figur 1: De nye arbejdstidsreglers betydning Lærerressourcer anvendes mere fleksibelt og effektivt Du som leder arbejder for mere fælles forberedelse, udvikling af fælles undervisningsmateriale og videndeling på skolen Du som leder får mulighed for at arbejde mere med videndeling på tværs af det øvrige ungdoms og voksenuddannelsesområde Ikke enig i nogen af ovenstående Det fremgår af besvarelsen, at 78 % af lederne forventer, at de nye arbejdstidsregler vil betyde, at lærerressourcerne anvendes mere fleksibelt og effektivt. Der er 70 % af lederne, der har svaret, at de forventer, at de nye regler vil betyde, at de vil arbejde for mere fælles forberedelse, udvikling af fælles undervisningsmateriale og videndeling på skolen. 26 % har svaret, at de som ledere forventer, at de efter de nye regler vil få mulighed for at arbejde mere med videndeling på tværs af det øvrige ungdoms- og voksenuddannelsesområde. 12 % af lederne har svaret, at de ikke er enige i nogen af de tre udsagn. Spørgsmål 2: Mere tid mellem elever og lærere - Har skolens tiltag efter OK13 betydet, at eleverne har fået mere tid sammen med lærerne? Figur 2: Mere tid mellem lærere og elever efter OK Ved ikke 2

5 Det fremgår af besvarelsen, at 46 % af lederne oplever, at skolens tiltag efter OK13 har betydet, at eleverne har fået mere tid sammen med lærerne, mens 44 % har svaret, at det ikke er tilfældet. 9 % af lederne har svaret, at de ikke ved det. /nej kategorierne fordelt på uddannelsesområde Her uddybes forskellene på de forskellige institutionstyper i forhold til ledernes besvarelse af spørgsmål 2 om, hvorvidt skolens tiltag efter OK13 har betydet mere tid mellem elever og lærere. Tabellen nedenfor uddyber henholdsvis ja- og nej svarene, som de fordeler sig for de forskellige institutionstyper. Det er gjort for at give et retvisende billede af fordelingen mellem de forskellige institutionstyper, da der således er taget højde for, at nogle af institutionstyperne tæller væsentligt flere institutioner end andre. På den måde er det muligt direkte at sammenligne de forskellige institutionstyper trods forskelle i antallet af besvarelser og institutionsområdets størrelse. 1 2 Figur 3: Fordelingen på institutionstype viser, at der er store variationer i forhold til ledernes oplevelse af, om skolens tiltag efter OK13 har givet mere tid mellem elever og lærere. Det fremgår af besvarelsen, at hele 82 % af lederne på produktionsskolerne har svaret nej, mens det kun er 8 %, der mener, at eleverne har fået mere tid sammen med lærerne efter OK13. Forklaringen herpå kan være, at produktionsskolerne traditionelt set er en skoleform, hvor lærerne allerede før OK13 tilbragte meget tid sammen med eleverne. Det er halvdelen (50 %) af lederne på de private udbydere af AMU og EUD, der oplever, at eleverne ikke har fået mere tid sammen med lærerne. 1 Samme fremgangsmåde gælder også for spørgsmål 3, 4, 5, 6, 7, 9 og 9A, hvor svarene ja/nej er uddybet ved fordeling på institutionstyper. 2 Der er i alt 20 ledere, der ikke har besvaret dette spørgsmål. Disse tæller med i forhold til udregning af, hvor stor en andel, der har svaret hhv. ja og nej, men det fremgår ikke af grafen som en selvstændig søjle. Derfor summerer det ikke nødvendigvis 100 % for hver institutionstype. 3

6 Heroverfor står besvarelserne fra erhvervsskolerne mv., hvor 70 % af lederne har svaret, at eleverne har fået mere tid sammen med lærerne. 96 % af lederne på VUC oplever, at eleverne har fået mere tid sammen med lærerne. Spørgsmål 2.A: Anvendelse af realiseret tid til nye aktiviteter - Hvilke typer aktiviteter har du anvendt den realiserede tid til? 3 (sæt gerne flere x) Figur 4: Anvendte aktiviteter i den realiserede tid Mere undervisning med brug af 2 lærerordninger Flere undervisningstimer Mere individuel faglig vejledning af elever Mere omlagt skriftligt arbejde (dvs. mere lærerstøtte i Mere fokus på at understøtte de fagligt svageste elever Mere tid til lektiecafe Mere anden vejledning af elever (med eksempelvis Mere løbende evaluering af elevernes præstationer Mere fokus på at understøtte de fagligt stærkeste elever Mere undervisning med brug af holddeling Andet (beskriv kort) Besvarelsen viser, at 56 % af lederne oplever, at de anvender den realiserede tid til mere undervisning med brug af to-lærerordninger, mens 52 % har svaret, at de anvender tiden til flere undervisningstimer. Der er også 52 %, der svarer, at de anvender tiden til mere individuel faglig vejledning af eleverne. 49 % af lederne har svaret, at de anvender den realiserede tid til mere omlagt skriftligt arbejde. Herudover har 45 % af lederne svaret, at de anvender tiden til at øge fokus på at understøtte de fagligt svageste elever. 40 % har svaret, at de anvender tiden til flere timers lektiecafé, mens 35 % har oplyst, at de anvender den realiserede tid til mere anden vejledning af elever med fx personlige udfordringer. 32 % af lederne oplever, at de anvender tiden til at øge fokus på at understøtte de fagligt stærkeste elever. Endelig viser besvarelsen, at 32 % af lederne har oplyst, at de gør brug af mere løbende evaluering af elevernes præstationer, mens 21 % har svaret, at de anvender tiden til mere undervisning med brug af holddeling. Spørgeskemaet har også givet mulighed for at svare, at tiden anvendes til andet. Her er eksempelvis nævnt følgende: Fysisk aktivitet i forbindelse med undervisningen/flere interessecafeér for eleverne. Storklasse med lærersamarbejde om trindelt undervisning. Mere fokus på sociale/tværfaglige/ekstrafaglige aktiviteter for kursisterne. 3 Grafen til spg. 2.A summerer mere end 100 %, da lederne har kunnet vælge flere af kategorierne. 4

7 Spørgsmål 3: Brug af mål for elevernes tid med lærere - Har du med afsæt i de nye arbejdstidsregler opstillet et gennemsnitsmål for, hvor meget mere tid med en lærer, eleverne bør tilbydes årligt sammenlignet med før OK13? Figur 5: Opstillet gennemsnitsmål for tid mellem elever og lærere Besvarelsen viser, at kun 15 % af lederne har opstillet et gennemsnitsmål for, hvor meget mere tid med en lærer, eleverne bør tilbydes årligt sammenlignet med før OK % af lederne oplyser, at de ikke har opstillet et sådant gennemsnitsmål. /nej kategorien fordelt på institutionstype Her uddybes forskellene på de forskellige institutionstyper i ledernes besvarelser i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt de har opstillet et gennemsnitsmål for mere tid mellem lærer og elev. Figur 6:

8 Det er den samme tendens på tværs af institutionstyper, at langt de fleste ledere ikke har opstillet et gennemsnitsmål for, hvor meget mere tid eleverne bør tilbydes med lærere årligt sammenlignet med før OK13. Den største opbakning til at opstille et gennemsnitsmål for mere tid mellem elever og lærere kan konstateres på VUC-området, hvor 33 % af lederne har svaret, at de har opstillet et sådant måltal, mens 67 % har svaret nej. Derpå følger erhvevsskolerne mv., hvor 21 % svarer ja til, at de har opstillet et gennemsnitsmål for mere tid mellem elever og lærere, mens 79 % svarer nej. Den mindste opbakning til et opstillet gennemsnitsmål for mere tid mellem elever og lærere er hos de private udbydere af AMU og EUD, hvor alle lederne (100 %) har oplyst, at de ikke har opstillet et sådant mål. Tilsvarende svarer 95 % lederne på produktionsskolerne, at de ikke har opstillet et gennemsnitsmål for mere tid mellem elever og lærere. Spørgsmål 3.A: Konkrete mål (antal timer) For de institutioner, der har opstillet et gennemsnitsmål for, hvor meget mere tid med en lærer eleverne bør tilbydes årligt sammenlignet med før OK13, varierer timetallet betydeligt, og besvarelserne består af mange forskellige timenormer, der ikke kan systematiseres og fremstilles grafisk på en hensigtsmæssig måde. Desuden er det forskelligt, om timekravet er fastsat pr. uge, måned eller andet. Spørgsmål 4: Differentiering af lærernes arbejdstid på nye måder - Har du med afsæt i de nye arbejdstidsregler differentieret anvendelsen af lærernes arbejdstid på nye måder? Figur 7: Differentiering af lærernes arbejdstid på nye måder Besvarelsen viser, at 69 % af lederne har svaret, at de arbejder med differentiering af lærernes arbejdstid på nye måder med afsæt i de nye arbejdstidsregler, mens 31 % oplyser, at det ikke er tilfældet. 6

9 /nej kategorien fordelt på institutionstype Her uddybes, hvilke institutionstyper der har oplyst at have differentieret lærernes arbejdstid på nye måder. Figur 8: Fordelingen af besvarelserne på institutionstype viser markante forskelle mellem henholdsvis erhvervsskoler mv. og VUC på den ene side over for produktionsskoler og private udbydere af AMU og EUD på den anden side. Besvarelserne fra lederne på hhv. erhvervsskoler mv. og VUC er viser, at henholdsvis 91 % og 88 % af lederne oplever, at de har differentieret lærernes arbejdstid på nye måder. Den omvendte tendens ses i besvarelserne fra private udbydere af AMU og EUD, hvor kun 17 % har svaret, at de differentierer arbejdstiden på nye måder, mens 83 % har oplyst, at dette ikke er tilfældet. På produktionsskolerne oplyser 43 %, at de har differentieret lærernes arbejdstid på nye måder, mens 56 % oplyser, at det ikke er tilfældet 4. 4 Der er 1 leder, der ikke har besvaret dette spørgsmål. Denne tæller med i forhold til udregning af, hvor stor en andel, der har svaret hhv. ja og nej, men det fremgår ikke af grafen som selvstændig søjle. Derfor summerer det ikke nødvendigvis 100 % for hver institutionstype. 7

10 Spørgsmål 4.A: Grundlag for differentiering - Hvad har dannet afsæt for din differentiering? 5 (sæt gerne flere x) Dette spørgsmål tager afsæt i de ledere, der i spørgsmål 4 har oplyst, at de har differentieret lærernes arbejdstid på nye måder. Figur 9: Afsæt for differentieringen Lærernes erfaring Lærernes kompetencer Elevernes/klassens forudsætninger og behov Lærerne med flere klasser på samme niveau og/eller med samme pensum Andet (beskriv kort) Besvarelsen viser, at 76 % lederne oplever, at de har differentieret på baggrund af lærernes erfaring, mens 74 % har svaret, at de har differentieret på baggrund af lærernes kompetencer. 57 % af lederne har oplyst, at de har taget udgangspunkt i elevernes/klassens forudsætninger og behov, når de har differentieret anvendelsen af lærernes arbejdstid, mens 42 % har oplyst, at de har differentieret ud fra, om lærerne har flere klasser med samme niveau og/eller med samme pensum. I andet kategorien nævner 11 % af lederne, at afsættet for differentiering fx også har været (eksempler på besvarelser): Opgavernes kompleksitet og målgrupperne. Undervisningens kompleksitet. Undervisningens art, projekt, dobbeltlærer, sikkerhed. Varetagelse af udviklingsfunktioner. Lærernes indsats. Antal elever pr. lærer. Særlige kursistrettede kompetencer. Mere strukturerede samarbejdsformer lærerne imellem. 5 Grafen under 4.A summerer mere end 100 %, da lederne har kunnet vælge flere af kategorierne. 8

11 Spørgsmål 5: Krav om tilstedeværelse på skolen - Har du for skoleåret 2014/15 stillet krav til lærerne om tilstedeværelse på skolen? Figur 10: Krav om tilstedeværelse Undervisningsministeriet Besvarelserne viser, at 71 % af lederne har stillet krav til lærernes tilstedeværelse på skolen, mens 29 % ikke har stillet krav herom. /nej kategorien fordelt på institutionstype Det er nedenfor uddybet på hvilke institutionstyper, lederne har svaret, at de har stillet krav om tilstedeværelse for lærerne. Figur 11:

12 Fordelingen på institutionstype viser væsentlige forskelle mellem henholdsvis erhvervsskoler mv., produktionsskoler og VUC er på den ene side og private udbydere af AMU og EUD på den anden side. Besvarelsen viser således, at 76 % af lederne på såvel erhvervsskoler mv. som produktionsskoler har stillet krav om tilstedeværelse, mens 58 % af lederne på VUC erne har stillet et sådant krav. Det omvendte er tilfældet for så vidt angår de private udbydere af AMU og EUD, hvor to-tredjedele (67 %) svarer, at de ikke har stillet krav om tilstedeværelse, således at kun 33 % har stillet krav herom. Spørgsmål 5.A: Konkrete mål for tilstedeværelse I spørgsmål 5 fremgår det, at 71 % af lederne har oplyst, at de har stillet krav til lærernes tilstedeværelse på skolen for skoleåret 2014/15. Lederne har oplyst, at timekravene fordeler sig således: Figur 12: Hvad er tilstedeværelseskravet? Under 15 timer Mellem 15 og 25 timer Mellem 25 og 30 timer Mellem 30 og 35 timer Mellem 35 og 42 timer Planlagt tilstedeværelse i forhold til opgaver og aktiviteter Der er 39 % af lederne, der har svaret, at de har stillet krav om lærernes tilstedeværelse på mellem timer/ugen, mens 31 % har oplyst, at de har stillet krav på mellem 30 og 35 timer/ugen. 22 % af lederne har svaret, at de har planlagt tilstedeværelse i forhold til opgaver og aktiviteter. Det betyder, at de har stillet krav om tilstedeværelse, men altså ikke ved en bestemt timenorm. 10

13 Kun ganske få ledere har svaret, at de har stillet krav om tilstedeværelse på under 30 timer om ugen: Under 15 timer = 3 % Mellem 15 og 25 timer = 1 % Mellem 25 og 30 timer = 4 % Spørgsmål 5.B: Baggrund for fravalg af krav om tilstedeværelse Af de 29 % af lederne der, jf. besvarelsen af spørgsmål 5, har svaret, at de ikke har stillet krav til lærernes tilstedeværelse på skolen i skoleåret 2014/15, er årsagerne anført som følgende: Figur 13: Hvorfor er krav om tilstedeværelse fravalgt? Det understøtter ikke skolens arbejde med et kvalitetsløft at stille krav om tilstedeværelse ud over det allerede planlagte Lærerne er allerede som udgangspunkt tilstede på skolen i hele arbejdstiden Der er ikke tilstrækkelige lærerarbejdspladser på skolen Andet (beskriv kort) Besvarelsen viser, at 40 % af disse ledere oplever, at det ikke understøtter skolens arbejde med et kvalitetsløft at stille krav ud over det allerede planlagte. 36 % af lederne har svaret, at lærerne som udgangspunkt allerede er på skolen i hele arbejdstiden, mens 5 % har tilkendegivet, at der ikke er tilstrækkeligt med lærerarbejdspladser på skolen. Herudover er der 19 % af lederne, der nævner andre årsager til at fravælge krav om tilstedeværelse. De nævner blandt andet (eksempler på besvarelser), at: Lærerne allerede som udgangspunkt er til stede i størsteparten af deres arbejdstid, og de er meget fleksible i forhold til deres arbejdstid de bruger en del tid på fælles forberedelse. Vi har en kultur, hvor lærerne er meget tilstede på skolen og har aldrig haft problemer i den anledning. Der arbejdes med en højere tilstedeværelse og meget stor fleksibilitet. Der en kultur, hvor underviserne er tilgængelige i arbejdstiden. 11

14 10 Der er en forventning om mere tilstedeværelse end tidligere, men de forlanger ikke 100 %. Spørgsmål 6: Lokale arbejdstidsaftaler om fordeling af arbejdstid - Har du efter OK13 indgået en eller flere lokale arbejdstidsaftaler med din tillidsrepræsentant om fordeling af arbejdstiden til fx forberedelse, rettearbejde eller andre arbejdsopgaver (gennem akkorder, faktorer e.l.)? Figur 14: Indgået lokalaftaler Det fremgår af besvarelsen, at langt størstedelen af lederne (85 %) har svaret, at de ikke har indgået en lokalaftale om fordeling af arbejdstiden til fx forberedelse, rettearbejde eller andre arbejdsopgaver (gennem akkorder, faktorer e.l.), mens 15 % af lederne har svaret, at de har indgået en sådan aftale. Dette svarer til 32 lokalaftaler. En gennemgang af det modtagne materiale viser, at størstedelen af de oplyste aftaler vedrører produktionsskoleområdet. Lederne har her typisk indsendt skolernes årsplaner med fordeling af tid/timer til bestemte opgaver som fx elevtid, forberedelsestid, pædagogiske dage, studieture, arrangementer og feriedage. På erhvervsskoleområdet ses enkelte eksempler på akkorder, mens der ikke er modtaget oplysninger om sådanne lokalaftaler på VUC-området. Af øvrige temaer i materialet kan bl.a. nævnes spørgsmålet om, hvorvidt (eller ej) lærerne skal være til stede på skolen i hele arbejdstiden og praktik omkring fx opgaveoversigter, tidsregistrering, studieture, ulempegodtgørelse og afspadsering. Spørgsmål 6.B: Baggrund for lokalaftale De ledere, der har sagt ja til at have indgået en lokalaftale om fordelingen af arbejdstiden, jf. besvarelsen af spørgsmål 6, er blevet bedt om kort at beskrive indholdet og baggrunden herfor. Lederne nævner eksempelvis, at lokalaftalerne omhandler (eksempler på besvarelser): Vi har lavet en aftale om, at den tid, der ligger udover de 32 timer om ugen, hvor vi er sammen med eleverne, som udgangspunkt foregår på skolen og bruges på forberedelse. Fortsættelse af 2014-arbejdsaftale frem til 31.12, da vi planlægger i kalenderår og ikke skoleår- Forberedelse. 12

15 Aftale om vurdering af arbejdsopgavers omfang. Årsplan med tid afsat til opgaver. Årsplan for personalet. Aftale om tilstedeværelse og tidsregistrering og afspadsering. Lokalaftale for hele skolen, lidt som førhen. I forvejen havde vi en arbejdstidsaftale, der detaljeret beskrev opgaver i forhold til forberedelse og de tidligere 130 timer. Med afsæt i den har vi lavet lokalaftale på forlængelse af arbejdstiden for 2014, så den gælder hele året. Optælling af timer efter kl og om lørdage. Lokalaftale på områder hvor vi afviger hovedaftalen - eksempelvis aflønning af deltagelse i udlandsture. Årsaktivitetskalender med særlige og anderledes aktiviteter end den ugentlige arbejdsnorm. Alene lokalaftale om studietur, da overenskomsten er for dyr (rådighedstjeneste). Spørgsmål 7: Fælles forståelser om fordeling af arbejdstid - Har I på skolen efter OK13 udarbejdet en såkaldt fælles forståelse om fordeling af arbejdstiden til fx forberedelse, rettearbejde eller andre arbejdsopgaver (gennem akkorder, faktorer e.l.)? Figur 15: Indgået fælles forståelser Det fremgår af besvarelsen, at langt størstedelen af lederne (91 %) har svaret, at de ikke har udarbejdet en fælles forståelse om fordeling af arbejdstiden til fx forberedelse, rettearbejde eller andre arbejdsopgaver (gennem akkorder, faktorer e.l.), mens 9 % af lederne har svaret, at de har udarbejdet en sådan. Dette svarer til 19 ledere. 6 En gennemgang af det modtagne materiale viser, at det i vid udstrækning har karakter af udmeldinger om mål, principper og procedurer for den praktiske administration af en række forhold som fx tidsregi- 6 Det bemærkes, at 14 ledere havde svaret ja til både spørgsmålet om at have indgået en lokalaftale og en fælles forståelse, men alene fremsendt ét dokument. Der er reguleret for dette, så disse skoler kun er talt med ét sted (antallet af lokalaftaler). 13

16 strering, opgaveporteføljer og fordeling, tilstedeværelseskrav (eller ej), kompetenceudvikling, studieture, lærerarbejdspladser, over/merarbejde, afspadsering, eksamen, feriedage og flekstid. Også forhold relateret til undervisningen ses berørt fx 2-lærerordninger, omlagt skriftlighed, supervision/feedback, videndeling samt samarbejde om undervisningsforløb og deling af materialer. Spørgsmål 7.B: Baggrund for fælles forståelser De ledere, der har sagt ja til at have udarbejdet en fælles forståelse, er blevet bedt om kort at beskrive, indholdet og baggrunden herfor. Lederne nævner eksempelvis, at de fælles forståelser omhandler (eksempler på besvarelser): På baggrund af dialog med TR er der i udmøntningen indarbejdet, hvilke opgaver der knytter sig til fx undervisning, herunder forberedelse m.m. Udmøntningen er ikke en aftale, og der er ikke sat tid på opgaverne. Den udarbejdede rammeplan vurderes løbende i forhold til aktiviteter. Alle aktiviteter synliggøres i Outlook via Flex. Såfremt en aktivitet løses eksternt, er det kun efter aftale og markeres i Outlook. Hver lærer er givet en vis portion forberedelse, som de selv administrerer. Brede rammer der foreligger, men som ikke er skrevet under. Ingen ændringer i forhold til tidligere år. Underviserne er 37 timer på produktionsskolen. Et sæt principper for tildeling af opgaver (hvilket reducerer forberedelsestiden). Principperne handler om erfaring, parallelhold og klassens karakteristika. Der er ikke angivet tid. Der er en aftale om grundforberedelse til alle, kombineret med retningslinjer for opnåelse af yderligere forberedelse. Vi har udfærdiget et forståelsespapir i forhold til de mål og principper, som vi som ledelse har lagt til grund for tildeling af opgaver mv. Notatet har været forelagt såvel TR ere, SU som hele personalet, og der har været lejlighed til at kvalificere det. Hvor meget vi reducerer forberedelsestiden, og hvad skal det bruges til, eks. 2-lærerordning og kompetenceudvikling (helhedsorienteret) samt krav om tilstedeværelse. Figur 16: Oversigt over oplyste lokalaftaler og fælles forståelser om fordeling af arbejdstid fordelt på institutionstype Lokalaftaler Fælles forståelser 14

17 Oversigten viser de oplyste lokalaftaler og fælles forståelser om fordeling af arbejdstid fordelt på institutionstype, jf. besvarelse af ovenstående spørgsmål. Ved oversigten er der således taget højde for, at nogle institutionsområder er større end andre. Oversigten viser ikke antallet af aftaler og fælles forståelser på hvert institutionsområde, men den procentdel, der har indgået lokalaftaler og fælles forståelser i forhold til det samlede antal besvarelser for hver institutionstype. På erhvervsskoler mv. har 9 % af lederne svaret, at de har indgået en lokalaftale, mens 14 % har oplyst, at de har indgået en fælles forståelse. Det svarer til 9 lokalaftaler og 14 fælles forståelser. På produktionsskoleområdet har 29 % af lederne svaret, at de har indgået en sådan lokalaftale og 4 % har oplyst, at de har indgået en fælles forståelser herom. Det svarer til 23 lokalaftaler og 3 fælles forståelser. På VUC har ingen ledere oplyst at have indgået en sådan lokalaftale, mens 8 % har oplyst, at de har udarbejdet en fælles forståelse om arbejdstidens fordeling. Det svarer til 2 fælles forståelser. De private udbydere af AMU og EUD har oplyst, at de ikke har indgået hverken lokalaftaler og/eller fælles forståelser af denne karakter. Spørgsmål 8: Grundlag for fordeling af lærerressourcer - Hvordan arbejdede du i praksis med fordelingen af lærerressoucer i planlægningsfasen for skoleåret 2014/2015? (sæt mindst et x) Figur 17: Fordeling af lærerressourcer i planlægningen af skoleåret 2014/ Med afsæt i den enkelte lærers erfaring og kompetencer Med afsæt i elevernes faglige og sociale behov Med afsæt i tidligere fastsatte akkorder Med afsæt i fagenes niveau Med afsæt i lokalt aftalte eller udmeldte akkorder Andet (beskriv kort) 15

18 Besvarelserne viser, at 69 % af lederne har oplyst, at de i planlægningsfasen med fordelingen af lærerressourcerne for skoleåret 2014/15 har taget afsæt i den enkelte lærers erfaring og kompetencer, når ressourcerne er blevet fordelt, mens 50 % har oplyst at have taget afsæt i elevernes faglige og sociale behov. 37 % har oplyst, at de har taget udgangspunkt i tidligere fastsatte akkorder, mens 34 % af lederne har oplyst, at de har taget afsæt i fagenes niveau. 23 % af lederne har anført, at de har taget afsæt i lokalt aftalte eller udmeldte akkorder. 16 % af lederne oplyser andre faktorer, der har haft indflydelse på fordelingen af lærerressourcerne i planlægningsfasen, for eksempel: Der er lavet et skøn over lærernes arbejdsopgaver jf. tidligere år - dog således at der for hver lærer er indlagt en 'forventning om større produktivitet'. Opgavernes kompleksitet, lærerens øvrige opgaver så som projekter, efteruddannelse, internt udviklingsarbejde. Vi har skævet til tidligere fagfordeling. Efteråret 2014 er et 'øveår' med udgangspunkt i hidtidige aftaler, men med udarbejdelse af halvårsbudget for den enkelte lærer - foråret vil blive tilrettelagt efter nye principper. Med afsæt i krav om øget produktivitet som anvendes til øget kvalitet. Med udgangspunkt i en overordnet vurdering af den enkelte lærers forskellige typer opgaver. Opdeling i en model, hvor de to 10 % er hhv. organisationsarbejde og kompetenceudvikling. Der er taget udgangspunkt i 24 lektioner pr uge og så forbrugt tid, tilpasning vil ske løbende i takt med, at erfaringer indhentes. Overordnet set afsæt i flg. 4 arbejdsområder: 1. undervisning og lærer-kursistrelation, 2. Fælles planlægning og evaluering, 3. Skoleopgave, 4. Planlægning og evaluering af undervisningen. 16

19 Principperne var denne første gang meget 'hængt op' på historikken. Dette princip vil løbende blive rykket til fordel for den enkelte lærers erfaring og kompetence. Spørgsmål 9: Brug af tidsregistreringssystem - Har I på skolen stillet et tidsregistreringssystem til rådighed for lærerne? Figur 18: Anvendelse af tidsregistreringssystem Besvarelsen viser, at 67 % af lederne har oplyst, at de har stillet et tidsregistreringssystem til rådighed for lærerne, mens 33 % har svaret, at de ikke har stillet et tidsregistreringssystem til rådighed. /nej kategorien fordelt på institutionstype Nedenfor viser tabellen ledernes svar fordelt på institutionstyper. Figur 19: På VUC har 96 % af lederne oplyst, at de har stillet et tidsregistreringssystem til rådighed for lærerne, mens 80 % af lederne på erhvervsskoler mv. har oplyst at have stillet et tidsregistreringssystem til rådighed. På de private udbydere af AMU og EUD har 67 % af lederne oplyst, at de har stillet et tidsregistre- 17

20 ringssystem til rådighed, mens 41 % af lederne på produktionsskolerne har oplyst, at have stillet et sådant til rådighed 7. Spørgsmål 9.A: Dialog om opgavefordeling med afsæt i tidsregistrering - Påtænker I på skolen at anvende tidsregistreringssystemet som grundlag for dialog om fordeling af arbejdsopgaverne? Figur 20: Påtænker I at anvende tidsregistrering? Besvarelsen viser, at 74 % af lederne har svaret, at de påtænker at anvende tidsregistreringssystemet som grundlag for dialog om fordeling af opgaver, mens 26 % af lederne svarer, at de ikke har tanker herom. /nej kategorien fordelt på institutionstype Nedenfor fremgår det, hvilke institutionstyper der har svaret ja til, at de påtænker at anvende tidsregistreringssystemet som grundlag for dialog om fordeling af arbejdsopgaverne. Figur 21: Besvarelserne viser, at 63 % af lederne på erhvervsskolerne mv. og 75 % af lederne på VUC-erne påtænker at anvende tidsregistreringssystemet som grundlag for dialog om fordeling af arbejdsopgaverne. 7 Der er i alt 2 ledere, der ikke har besvaret dette spørgsmål. Disse tæller med i forhold til udregning af, hvor stor en andel, der har svaret hhv. ja og nej, men det fremgår ikke af grafen som selvstændig søjle. Derfor summerer det ikke nødvendigvis 100 % for hver institutionstype. 18

21 For produktionsskolernes vedkommende har 24 % af lederne oplyst, at de overvejer at anvende tidsregistreringssystemet som grundlag for dialog om fordelingen af arbejdsopgaverne, mens 25 % af lederne på de private udbydere af AMU og EUD overvejer dette. Spørgsmål 10: Råd fra andre ledere i arbejdet med et kvalitetsløft - I regi af toplederkonferencerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet, er der udtrykt et ønske om mere videndeling blandt skolerne. Derfor vil vi afslutningsvis bede dig dele de to råd, som du oplever mest nyttige i dit arbejde med de nye arbejdstidsregler som løftestang for et kvalitetsløft. Der er 106 ledere, der har besvaret dette spørgsmål og givet gode råd. Besvarelserne viser, at 35 ud af de 106 (33 %) nævner dialog som et af de råd, som lederne oplever som mest nyttig i deres arbejde med de nye arbejdstidsregler. Lederne skriver eksempelvis: o Gennem dialog at opnå en fælles forståelse for, at der nu er skabt basis for en mere reel fordeling af pligter og rettigheder i lærergerningen. Der skal være tale om en høj grad af accept, altså intet vinder/taber resultat. o Det er helt afgørende, at der er dialog om det hele - når man har 'sat præmisserne'. Så mit mest nyttige 'værktøj' er DIALOG! o Der er behov for meget dialog mellem leder og medarbejder ift. undervisningens planlægning, så der gives rum indenfor den normale arbejdstid til forberedelse. Der er behov for at tænke planlægning af undervisningens gennemførelse på nye måder. o Dialog med medarbejderne i løbet af året er det vigtigste. Husk også at være imødekommende overfor nogle af de gode forslag, de stiller. o Dialog og kommunikation er altafgørende - der er tale om et skift i tankegang, og det tager lang tid. Det er vigtigt, at lærerne har en fornemmelse af ledelsens forventninger til, hvor lang tid en given opgave forventes at skulle tage samtidig med at den løbende dialog om opgaveporteføljen ikke må handle om en justering af de udmeldte planlægningstal. o Dialog med lærerne om tildeling af opgaver er essentiel for fortsat medarbejdertrivsel og god opgaveløsning. Det er vigtigt at finde en balance mellem at udnytte OK13's mulighed for tilstedeværelse, teamsamarbejde og elevtid - og en implementering, lærerne er trygge ved. Der kunne sparring skoleledere imellem være nyttig. o Ingen aftaler med TR, men inddragelse og samarbejde. Dialog med medarbejderne direkte af flere omgange i processen. Mod til at evaluere og evt. ændre. o Dialog med underviserne skal prioriteres højt. Tæt opfølgning på trivsel og tidsforbruget. o Vær tydelig i dine forventninger - hvad er fælles arrangementer og hvad er individuelt tilrettelagte arrangementer. Tag dialogen med hver enkelte medarbejder - og TR. 19

22 Der er også mange af lederne, der i de gode råd nævner gennemsigtighed i arbejdstilrettelæggelsen samt mulighed for at videndele. Mange nævner her, at det er vigtigt at inddrage medarbejderne i den nye form for planlægning, så arbejdsfordelingen opleves fair, og så der er gennemsigtighed med hensyn til, hvilke opgaver der løses af hvilke medarbejdere. I samme kategori er der mange, der peger på fordelen ved at skabe et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere og også sikre samarbejde medarbejderne imellem. Lederne skriver eksempelvis: o Tæt pædagogisk ledelse af underviserne i forhold til at se nye måder at arbejde med læring på. Det sker i teamet af teamets uddannelsesleder, som giver sparring på og løbende justerer arbejdsopgaverne (herunder undervisningen) for den enkelte underviser i forhold til ressourcer og kompleksitet af opgaven. Den samlede opgaveportefølje skal løses indenfor teamet. o Det er vigtig at være præcis i forhold til enkelte aktiviteter, pædagogiske dage, så alting fremstår klart og tydeligt. Vi skal være opmærksomme på, at der ikke opstår overtid, og hvis det opstår, er det klart og tydeligt, at timer bliver afviklet så hurtigt som muligt. o At arbejdstiden planlægges i samarbejde med medarbejderne, og at belyse de dilemmaer med de nye arbejdstidsregler, der gør, at vi kan udføre vores arbejde maksimalt, så eleverne ikke får frataget deres rettigheder. o Vi har etableret dialogsamtaler med alle lærere 4 gange pr. år. Vi oplever, at det har skabt forståelse og gennemsigtighed på GL-området og dermed mulighed for at skabe et kvalitetsløft. o Sørg for at lærerne og deres tillidsfolk er inddraget lige fra start, ikke ved at indgå aftaler men ved at være med i den mere konkrete udformning. Hos os foreslog ledelsen lige fra første færd, at vi nedsatte et udvalg under MIO, hvor vi efterfølgende drøftede principper og retningslinjer for skoleårets planlægning, fleksibel tilrettelæggelse og tidsregistrering. o Sørg for at etablere og afsætte tid til en reel dialog efterfølgende mellem den enkelte lærer og hans/hendes nærmeste leder. Hos os har vi styrket ledelsen i fuld forståelse med lærerne og det øvrige personale, og udvidelsen er først og fremmest sket ved at konvertere pædagogiskadministrative timer til ledertimer. o Jeg synes, det er vigtigt at være meget konkret i fordeling og formulering af opgaver og metode. At være helt åben i fordeling af arbejdsopgaver og tidsdimensionering, så alle kan se logik og fornuft i hinandens forskellige vilkår. På vores skole er lærerne sammen med eleverne i hele elevernes fremmøde tid, så der er ikke meget overskydende tid til særskilt forberedelse, den foregår i dagens løb. 20

23 o Vi har skemalagt et ugentligt mødemodul for at holde fast i skoleåret indsatsområder. Det andet nye tiltag er samarbejdsgrupper. Alle lærere deltager i 1-2 samarbejdsgrupper hver uge på et skemalagt tidspunkt. I samarbejdsgrupperne (opdelt i fag) videndeler, udvikler, undersøger, planlægger man undervisningen med fokus på kursisternes læring, gennemførelse og trivsel og medarbejdernes trivsel. Vi har som ledelse bevågenhed på, at vores faste mødemodul og de mange samarbejdsgrupper er vejen til et kvalitetsløft i undervisningen. Udover ovenstående fylder også tillid og fleksibilitet meget i ledernes gode råd om implementeringen af de nye arbejdstidsregler. Der er mange forskellige kombinationer af råd og anbefalinger i de i alt 108 besvarelser om gode råd. Lederne skriver blandt andet: o At italesætte sine nedskrevne forventninger til lærerne. At sørge for en stor tillid mellem medarbejdere og ledelse. o Tillid og inddragelse. o Grundig proces op til implementering - tillidsbaseret. Gå forrest i forhold til at vise tillid - så ofte som muligt. o Gensidig fleksibilitet, tillid og åbenhed om opgaverne - gerne i åben dialog på personalemøder fungerer godt. o Fleksibilitet, videndeling, sparring. Tidsregistrering og tilstedeværelse er også emner, som lederne har givet gode råd omkring. Det er blandet, om lederne anvender og synes om tidsregistreringssystemer, men en del fremhæver, at det giver gennemsigtighed og er et godt planlægningsredskab. Eksempelvis: o Tilstedeværelse 37 timer om ugen i 45 uger giver gode muligheder for samarbejde og udvikling af undervisning. Vi har valgt at have fixtid man - tor fra 9-15 og fredag fra 9-14 af hensyn til mulighederne for at samarbejde. De resterende timer op til 37 timer placerer underviseren selv. o Ved at indføre fuld tilstedeværelse, med mindre arbejdet kalder på noget andet, bliver der faktisk skabt nye samarbejdsrelationer til gavn for udviklingen af undervisningen og til gavn for eleven. o Tidsregistrering af alle arbejdsopgaver. o Indføre tidsregistrering - giver et billede for såvel leder som ansat på hvad man bruger af tid på opgaverne. Lærerne er mere tilstede på skolen og dermed også mere tid med eleverne og mere fælles forberedelse. Godt dialog værktøj. Åbenhed som leder - det er også nyt for os. 21

Ledelsens brug af nye fleksible arbejdstidsregler som afsæt for et kvalitetsløft på ungdoms- og voksenuddannelserne

Ledelsens brug af nye fleksible arbejdstidsregler som afsæt for et kvalitetsløft på ungdoms- og voksenuddannelserne Ledelsens brug af nye fleksible arbejdstidsregler som afsæt for et kvalitetsløft på ungdoms- og voksenuddannelserne Skoleåret 2014/15 Spørgeskemaundersøgelse på STX, HHX, HTX og HF Indhold Introduktion...

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds

Læs mere

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem

Læs mere

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1. Den generelle proces på landsplan 2. Processen på Favrskov Gymnasium 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse 2) Total beskrivelse af alle opgaver

Læs mere

Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området

Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området Program: Kl. 13.00-13-10: Velkomst ved lederforeningerne Kl. 13.10-13.45: Paradigmeskifte på undervisningsområdet ved Inge Friis Svendsen, Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Indledning Udgangspunktet for planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid er LOV 409 og bilag 1.1. om arbejdstid.

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne

Læs mere

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 TR-kursus I A OK-15 Arbejdstid - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 31. august 2015 Arbejdstidsregler 1/8-2015 Organisationsaftalen for VUC (Finansministeriets cir. af 30. juni 2015) - nye paragraffering

Læs mere

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet på erhvervsskolerne. Indledning Denne

Læs mere

Resultater for Skive kommune - Opsamling på udmøntning af initiativerne fra OK 15 Besvarelser for 18 skoler ud af 22

Resultater for Skive kommune - Opsamling på udmøntning af initiativerne fra OK 15 Besvarelser for 18 skoler ud af 22 Resultater for Skive kommune - Opsamling på udmøntning af initiativerne fra OK 15 Besvarelser for 18 skoler ud af 22 1a. Det er ledelsens ansvar ved opgavefordeling og udarbejdelsen af opgaveoversigten

Læs mere

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes

Læs mere

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013 Kursus OK13 Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning 7. maj 2013 1 Dagens program 01 Velkomst ved lederforeningerne 02 Paradigmeskifte 03 Kvalitetsløft som led i OK13 04 Nye arbejdstidsregler,

Læs mere

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Forberedelsestid Understøttende undervisning Undervisning Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Gribskov Lærerkreds og Gribskov Kommune er blevet

Læs mere

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Kære medlem af Ishøj Lærerkreds Ishøj, april 2015 Lov 409 er stadig gældende, hvorfor der stadig ikke,

Læs mere

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 1 Nye arbejdstidsregler for lærerne på erhvervsskoler et paradigmeskifte På hhx og htx nye regler fra den

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministe

Nyt fra Undervisningsministe Nyt fra Undervisningsministe Rektormødet d. 28. november 2014 Indsæt note og Side 1 Regeringens gymnasieudspil Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2 Elementer i regeringens gymnasieudspil

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15

Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15 Sagsnr. 00.01.10-P20-105-13 Dato:12.5.2015 Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15 Horsens Kommune og Horsens Lærerforening

Læs mere

To hovedmål vedr. arbejdstid

To hovedmål vedr. arbejdstid To hovedmål vedr. arbejdstid Uddannelsesforbundet arbejde vedrørende arbejdstid har to overordnede formål: 1. At sikre kvalitet i undervisningen for eleverne 2. At sikre et godt arbejdsmiljø for lærerne

Læs mere

Dialog og samarbejde om kerneopgaven på de gymnasiale uddannelser

Dialog og samarbejde om kerneopgaven på de gymnasiale uddannelser på de gymnasiale uddannelser Samling af plancher udarbejdet af grupperne på informationsmøderne 10. og 16. september 2015 i henholdsvis Vejle og Roskilde med deltagelse af ledere og tillidsrepræsentanter

Læs mere

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede

Læs mere

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op.

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Vejledning 18. juni 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Moderniseringsstyrelsen har derfor valgt at udsende denne vejledning

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

Fælles forståelse af OK 15, bilag 1.1

Fælles forståelse af OK 15, bilag 1.1 Bornholms Lærerforening og Bornholms Regionskommune har på baggrund af overenskomstens bilag 1.1 drøftet punkterne 1 15 samt håndtering af 6. ferieuge og rammer for løsning af TR- og AMR-opgaver. Processen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb Om denne undersøgelse UNI-C har i samarbejde med Undervisningsministeriets Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser gennemført en undersøgelse

Læs mere

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid - Udmøntning af lov om lærernes arbejdstid,, L 409 Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14 Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 201314 Indhold Formål Baggrund og rammer Præmisser på SAG Undervisning, forberedelse og relaterede aktiviteter Den udvidede lærerrolle Det udvidede undervisningsbegreb

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 013-14 PKAT nr. 0223, 0230, 0237, 0241

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne...

Indholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne... Partsudvalget for kompetenceudvikling af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Undervisningsministeriets sagsnr. 016.38R.391 Indholdsfortegnelse Baggrund.... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer...

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Temakursus april 2015

Temakursus april 2015 Temakursus april 2015 Kl. 13.30: Velkommen Politisk vurdering af forhandlingsforløb og resultat Kl. 13.45: OK 15 Præsentation af de 2 forlig Løn, 6. ferieuge, arbejdstid mv. Kl. 15.00: Opsamling, debat

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Tina Feldt Jessing, Moderniseringsstyrelsen Møder om arbejdstid Danmarks Privatskoleforening, december 2013 1 Dagsorden OK13 baggrund og proces Hvad siger

Læs mere

1. APV som resultat af det nye ledelsesgrundlag

1. APV som resultat af det nye ledelsesgrundlag 1. APV som resultat af det nye ledelsesgrundlag 1.1. Baggrund På grundlag af aftale med HSU fra juni 2013 er der udformet et spørgeskema til en undersøgelse, der skal gennemføres blandt alle uddannelsesfaglige

Læs mere

Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014

Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Vejledning 19. maj 2014 Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Den 1. august 2014 træder de nye arbejdstidsregler i kraft for lærere omfattet af

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Velkommen til TR - kursus - EUD og AMU. Middelfart - Fredag den 15. august 2014

Velkommen til TR - kursus - EUD og AMU. Middelfart - Fredag den 15. august 2014 Velkommen til TR - kursus - EUD og AMU Middelfart - Fredag den 15. august 2014 Kursus for tillidsrepræsentanter på EUD og AMU Program Kl. 10.00 10.10 Kl. 10.10 11.00 Kl. 11.00 12.00 Kl. 12.00 13.00 Kl.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Tidsregistrering på gymnasier

Tidsregistrering på gymnasier Tidsregistrering på gymnasier - Tidsregistrering som et styringsværktøj November 2015 INDHOLD 1. Vejledning om tidsregistrering 3 2. Tidsregistrering som styringsværktøj 5 3. Nye tider, nye systemer 10

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 22. april 2015 Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Indledning Baggrunden Rammerne for lærernes arbejdstid skal understøtte målene og intentionerne i

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 MFØ/MM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS

Læs mere

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Hvad indebærer OK 13?

Hvad indebærer OK 13? OK 13 Hvad indebærer OK 13? Bortfald af aftaleretten Der skal ikke aftales med TR, men drøftes med hver enkelt ansat Aldersreduktionen bortfalder for dem, der ikke er fyldt 58 inden 1.4 En lønstigning

Læs mere

Registrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST

Registrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST Registrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST Indhold 1 Baggrund... 2 1.1 Formål med tidsregistreringen... 2 1.2 Overordnede principper for tidsregistrering på CPH WEST... 2 1.3 Øvrige

Læs mere

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for Arbejdstidsregler for 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Arbejdstid... 3 3 Værnsregler... 3 4 Arbejdstidsopgørelse... 4 4.1 Pauser... 4 4.2 Spisepauser... 4 4.3 Dage med ret til fravær med løn...

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Resultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby

Resultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby Resultatkontrakten bygger på gældende retningslinjer, rammer og vilkår for anvendelse af resultatløn, som de fremgår af Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder og

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Køn Krydset med: Hvad er dit hovedansættelsesområde? Erhvervsskole (EUD, AMU, TAMU mv.) Kvinde 29,2% (257) Mand 70,8% (623) I alt 100 % (880)

Køn Krydset med: Hvad er dit hovedansættelsesområde? Erhvervsskole (EUD, AMU, TAMU mv.) Kvinde 29,2% (257) Mand 70,8% (623) I alt 100 % (880) Køn Kvinde 29,2% (257) Mand 70,8% (623) I alt 100 % Hvad er din alder? Under 30 år 1,0% (9) 30-39 år 9,9% (87) 40-49 år 29,8% (262) 50-59 år 43,4% (382) 60 år eller mere 15,9% (140) Hvor mange år har du

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Kvalitetsløft som led i OK 13

Kvalitetsløft som led i OK 13 Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 26. marts 2009

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 26. marts 2009 Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 26. marts 2009 Punkt. nr. 4 Dagsordenspunkt: Redegørelse for anvendelse af tid til øvrige opgaver på GLområdet Sagsfremstilling: Jfr. Rektors

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Form Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis?

Form Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis? Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvordan styrker vi fastholdelsen af seniorer? Hvilken sammenhæng er der til den øvrige personalepolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik

Læs mere

Det er hensigten, at skemaerne skal tjene som praktisk værktøj ifm. anvendelsen af bilag 5, punk 1, litra b.

Det er hensigten, at skemaerne skal tjene som praktisk værktøj ifm. anvendelsen af bilag 5, punk 1, litra b. Vejledning til planlægning og opgørelse af arbejdstiden for lærere som tileller fratræder midt i et skoleår, jf. Arbejdstidsaftale 08 bilag 5 punkt 1, litra b I forbindelse med de centrale parters drøftelser

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere