DUS. dm professionshøjskoler. Til kamp for dannelse i uddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DUS. dm professionshøjskoler. Til kamp for dannelse i uddannelsen"

Transkript

1 dm professionshøjskoler NR AUGUST 2013 Rum for kritisk stillingtagen 45 UCC indgår aftale om arbejdstid og opgaver 46 Tilbage til industrisamfundet 48 Ophavsretskonference og TR-seminar 49 Dannelsen tilbage i uddannelsen 50 DUS dannelsen i uddannelse Side Til kamp for dannelse i uddannelsen Ny analyse sender dannelsesdiskussionen tilbage på den uddannelsespolitiske dagsorden

2 44 af Hans Beksgaard, formand for DM s professionshøjskolelærere Lidt mere Napoleon og lidt mindre Freud i fremtidens skole Ved starten af det nye skoleår og som optakt til årets Sorø møde har Politikens uddannelsesredaktør rammende karakteriseret tendensen i den offentlige debat og den dominerende politiske diskurs omkring ledelse af uddannelsesinstitutioner. Fra Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet har rektorerne fået klare signaler om at ændre ledelsesstil i retning af større ledelsesautonomi og væk fra de velkendte lokale aftaler om tilrettelæggelse af arbejdet. En henstilling, rektorkollegiet valgte at rette ind efter ved at lægge en politik ud på hjemmesiden, der tager afstand fra omregningsfaktorer. Ved studiestart i august vil fire professionshøjskoler følge lokale aftaler om arbejdstilrettelæggelse med omregningsfaktor, mens tre UC Lillebælt, UCC og Metropol vil arbejde uden akkorder i nogen aftale. Vilkårene de tre steder er meget forskellige, som man kan forvisse sig om i artiklerne her i bladet. På UC Lillebælt har ledelsen ensidigt udmeldt et ledelsesgrundlag, mens man på UCC har forhandlet sig frem til principper for arbejdstilrettelæggelse. I diskussioner på klubmøder omkring de nye vilkår for arbejdstilrettelæggelse har medlemmer ivrigt diskuteret, hvordan man forholder sig til, at der ikke længere er akkorder for arbejdsopgaver. Det ligger dybt i socialiseringen til underviserprofessionen, at du arbejder efter en aftalt akkord, så begge parter på forhånd ved, hvor mange ressourcer der er knyttet til arbejdet. Det er vanskeligt at forholde sig til, at sådan er det kun, hvis der er indgået en aftale. Ellers er der tale om, at ledelsen kan udmelde en forventet tidsramme for en arbejdsopgave, men at det er det faktiske tidsforbrug, der indgår i din arbejdstidsopgørelse. Det, der udmeldes fra ledelsen, er med andre ord et budget, som underviseren får som pejlemærke. Det er op til underviseren at føre regnskab med, om arbejdet rent faktisk kan udføres for den timeressource, og melde tilbage til ledelsen med henblik på eventuelt at få justeret arbejdsmængde eller honoreret merarbejde. Opstarten af den nye læreruddannelse har været præget af mangelfuld forberedelse og uklare optagelsesbestemmelser, der har medført et markant fald i ansøgertal. Selv om faldet fra politisk hold slås hen som forudsigeligt og forårsaget af et nødvendigt kvalitetsløft, viser de offentliggjorte tal et katastrofalt fald på en række mindre uddannelsessteder. Indfasningen af den nye pædagoguddannelse har heldigvis et længere tidsperspektiv, og man kan håbe, at Uddannelsesministeriet og politikerne lærer noget af den uprofessionelle tilgang til læreruddannelsesreformen. dm professionshøjskoler er sektorblad for DM-medlemmer, der arbejder på professionshøjskoler. Redaktionen: Hanne Schneider, Helle Waagner, Kristian Horslund, Hans Beksgaard Redaktionssekretær: Pernille Siegumfeldt Forside-illustration: Else Eriksen Næste nummer af dm professionshøjskoler udkommer den 8. november 2013

3 af Pernille Siegumfeldt 45 Skab rum for kritisk stillingtagen De snævre kompetencemål i studieordningerne fjerner den vigtige diskussion om almen dannelse i uddannelserne. Det giver problemer for kommende professionsbachelorer, både når de skal passe det daglige arbejde og i den globale konkurrence, mener uddannelsesforsker. Dannelse er en fluffy størrelse, der hverken kan måles eller vejes. Derfor er det også meget vanskeligt at stille krav om mere dannelse i uddannelsen eller for den sags skyld argumentere for vigtigheden af det. Det er ikke desto mindre det, som Danske Underviserorganisationers Samråd, DUS, der blandt andet tæller DM og seks andre faglige organisationer, nu forsøger. I samarbejde med lektor Lars Geer Hammershøj fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet udgav DUS i den tidlige sommer et politisk oplæg, som har til formål at sende dannelsesdiskussionen tilbage på den uddannelsespolitiske dagsorden. Det nytter ikke, at du som fx lærer- eller pædagogstuderende tilegner dig viden og færdigheder, hvis du ikke forholder dig til, hvordan du bruger den viden, du får, hvad hensigten er med det, du gør, og hvordan du i en større sammenhæng ser dit virke. Særligt på professionsuddannelserne bør der skabes rum, hvor holdninger, værdier, interesser og kritisk stillingtagen er helt centrale størrelser. I stedet har vi med de snævre kompetencemål næsten skrevet dannelsen helt ud af vores uddannelsessystem, siger Lars Geer Hammershøj. DPU-forskeren mener, at det dannelsesperspektiv, som traditionelt har haft en vigtig plads på de danske uddannelsesinstitutioner, endda er et konkurrenceparameter, man ikke skal forklejne, hvis vi i fremtiden skal klare os i den globale konkurrence. Vores måde at uddanne unge på har traditionelt næsten haft karakter af en dannelsesrejse. På en turistrejse oplever man ting på afstand, fremmede dufte og anderledes mad, som man kan skrive hjem om. På en dannelsesrejse har oplevelserne ikke længere ydre karakter, de er tværtimod en erfaring, som kan være vanskelig at sætte ord på, men som kan efterlade dybe spor. Vi har hidtil fundet det meget betydningsfuldt, at folk kan tage selvstændig, kritisk stilling. Men den evne eliminerer vi, hvis vi ikke sikrer udviklingen af den en tydeligere plads i formålsbeskrivelsen på professionsuddannelserne, mener Lars Geer Hammerhøj. Han vil derfor råde uddannelsesarkitekterne til to ting. Sæt ord på problematikken. Det er første skridt hen imod at skabe blik for dannelse i uddannelserne. Man bør indføre som krav, at de studerende reflekterer over deres egen dannelsespraksis i undervisningen. Endelig bør man overveje at udvikle pædagogiske værktøjer, så man kan opsnappe, når dannelsesprocesser foregår og hvordan, fx hvis eleven har gjort sig erfaringer og har rykket sig, også i sin måde at forholde sig på, siger pædagogikeksperten. Politikpapiret ligger i sin fulde længde på DM/DMsPolitik/DMBornholm.aspx Læs mere om dannelse på siderne xx-xx

4 46 TEMA: ARBEJDSTID tekst og foto: Pernille Siegumfeldt UCC indgår aftale om

5 47 arbejdstid og opgaver Som den eneste professionshøjskole har UCC fået en aftale om principperne for fordeling af arbejdstid og opgaver. En aftale, som både tillidsrepræsentanter og ledelse har skrevet under på. Når underviserne møder på UCC efter sommerferien, bliver det til en ny måde at opgøre arbejdstid og opgaver på. Som den hidtil eneste professionshøjskole har UCC fået en principaftale, der supplerer OK 13, og som både tillidsrepræsentanter og ledelse har tiltrådt. På tre gå hjem-møder i forsommeren blev de godt 500 DM-medlemmer på professionsuddannelserne og andre ansatte præsenteret for resultatet af aftalen, som er blevet til på basis af et langvarigt forhandlingsforløb. Et forløb, som begge parter er meget tilfredse med. Sagt lidt firkantet, så har jeg fået det paradigmeskifte, som er politisk besluttet, og medarbejderne har fået et værn imod vilkårligheden, som forhåbentlig tager toppen af den usikkerhed, mange kan føle, fordi det er store forandringer, vi står over for, siger rektor for UCC Laust Joen Jakobsen. Og DM s tillidsrepræsentant Boris Eidemak, der til daglig er lektor ved pædagoguddannelsen UCC i Hillerød, supplerer: Vi har opnået en fælles forståelse med ledelsen om, hvordan en mere fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse kan foregå, uden at medarbejderne knækker halsen på det. Aftalen er født i en stemning af tillid, og det er utroligt vigtigt, både for at aftalen får en chance, men også for det videre samarbejde. Også Inge Regnarsson, tillidsrepræsentant og lektor ved læreruddannelsen på UCC, er forhåbningsfuld: Aftalen genopliver solidaritetsbegrebet, og jeg forudser, at vi tillidsrepræsentanter fremover får en lidt anden rolle. I stedet for kun at forhandle timer hjem til den enkelte skal vi ind i en dialog med ledelsen om fordelingen og indholdet af opgaver og ressourcer. Samtidig skal ledelsen selv være parat til at forklare allokeringen af ressourcer og opgaver, og forhåbentlig bliver resultatet en større gennemsigtighed omkring den arbejdsindsats, som underviserne lægger, siger Inge Regnarsson. Opgør med forudbestemthed Målet med aftalen har for begge parter været at undgå en rigid form for tidsregistrering, som beror på kontrol snarere end på tillid. Vi har ingen interesse i at genoplive tidligere tiders akkordaftaler, men vi er interesseret i at kunne indgå mere fleksible aftaler og aftaler, som godt kan differentiere fra medarbejder til medarbejder, fx afhængig af deres erfaring. Det har været vigtigt for os i ledelsen, at der bliver gjort op med den automatiske forudbestemthed, som har ligget i vores tidligere lokale arbejdstidsaftaler, forklarer Laust Joen Jakobsen. At de to parter skulle føle hinanden på tænderne for at finde ud af, om der overhovedet var basis for at forhandle, lægger de ikke skjui på. Som udgangspunkt forventede alle, at det ville blive hårdt mod hårdt, og at vi stod langt fra hinanden. Men da vi først blev enige om, at rygraden i vores tilgang var tillid og saglighed, blev vi også klar over, at vi godt kunne forhandle os frem til en aftale, forklarer Inge Regnarsson. Som udgangspunkt er vi indforstået med, at vi skal medvirke til at revitalisere uddannelsessystemet og geare det til samfundsudviklingen generelt. Vi vil gerne være med, men præmisserne skal være klare, og så er det utroligt vigtigt, at en aftale om arbejdstidstilrettelæggelse sker på et gensidigt accepteret grundlag, supplerer Boris Eidemak. DM Professionshøjskolers formand Hans Beksgaard, har fulgt indgåelsen af aftalen på UCC tæt. Og han håber, at den andre steder kan blive et eksempel til efterfølgelse. Værst lige nu står det til på Metropol. Selv om starten er lige om hjørnet, har der ikke været forhandlinger af nogen art endsige en udmelding fra ledelsen om, hvordan arbejdstiden skal registreres fra 1. august. På den baggrund er det særligt positivt, når der bliver indgået konkrete aftaler, som ikke bare er tomme hensigtserklæringer, siger Hans Beksgaard. Boris Eidemak og Inge Regnarsson, to tilfredse UCC-tillidsrepræsentanter, der har opnået en fælles forståelse med ledelsen om, hvordan en mere fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse kan foregå. Forhandlingerne om aftalen har stået på siden marts.

6 48 TEMA: ARBEJDSTID tekst Pernille Siegumfeldt foto Colourboks Tilbage til industrisamfundet Rektor taler om dialog, tillidsrepræsentanterne rne om diktat. Faktum er, at ledelsen på UC Lillebælt suverænt har bestemt, hvordan tidsregistreringen skal foregå fra august. Og det står ikke til forhandling. Man skulle næsten tro, at de ikke havde deltaget i de samme møder, når tillidsrepræsentanter og rektor på UC Lillebælt skal forklare, hvordan man på professionshøjskolen har diskuteret arbejdstidstilrettelæggelse. Tillidsrepræsentanterne har hver fået 50 ekstra timer til at være med i en dialoggruppe om det her. Vi er udmærket klar over, at der er mange udfordringer forbundet med det paradigmeskifte, som er i gang på uddannelsesinstitutionerne, og derfor har vi afsat god tid til drøftelserne med medarbejderrepræsentanterne i UC Lillebælt, siger rektor Erik Knudsen. Der skal to parter til en aftale. Vi blev ganske vist inviteret med til bordet, men kun som dialogpartnere. Jeg tror også, at vi fik afværget de værste katastrofer gennem argumentets kraft. Men der har ikke været forhandlinger om noget. Vores ledelse har iværksat en organisationsfor- Ledelsen havde besluttet sig på forhånd, så det var rent spil for galleriet, at vi blev inviteret til såkaldte dialogmøder og fik ændret et par kommaer. Helle Waagner, lektor ved Pædagoguddannelsen ij Jelling og tillidsrepræsentant ved UC Lillebælt andring, som i praksis vil resultere i en topstyret organisation, der mest af alt bringer minder om det gamle industrisamfund, frem for at fremstå som en dynamisk og udviklende vidensvirksomhed, der kan svare på samfundets behov, siger Jesper Zimmer Wrang. Han er lektor ved Læreruddannelsen i Odense og en af tillidsrepræsentanterne for de hundredvis af DM-medlemmer, der underviser i UC Lillebælt. Hvad enten årsagen er kemien mellem mennesker, kulturen på arbejdspladsen eller helt enkelt bare forskellige opfattelser af, hvordan tidsregistreringen bedst håndteres på arbejdspladsen, så er det en kendsgerning, at UC Lillebælt fra 1. august overgår til et tidsregistreringssystem under AC-overenskomsten, der er blevet til på baggrund af et ensidigt besluttet ledelsesgrundlag, som medarbejderne er stærkt utilfredse med. Ledelsen havde besluttet sig på forhånd, så det var rent spil for galleriet, at vi blev inviteret til såkaldte dialogmøder og fik ændret et par kommaer. Jeg er ikke imponeret af processen, lad mig sige det sådan, siger Helle Waagner, lektor ved Pædagoguddannelsen i Jelling og ligeledes tillidsrepræsentant ved UC Lillebælt. En tidssluger Efterårets slag kommer til at stå om den arbejdstid, som allokeres til de forskellige arbejdsopgaver. I modsætning til de officielle udmeldinger fra ledelsen lægges der i praksis op til en helt ekstrem detailstyring, der bliver meget vanskelig at gennemføre, vurderer Jesper Zimmer Wrang. I det tidsregistreringssystem, som vores ledelse har udviklet, skal hver enkelt opgave registreres detaljeret i en række helt specifikke kategorier med hver deres timetalsbudget. Det kan nok bedst sammenlignes med, at den enkelte medarbejder hele tiden skal klikke på en lang række skakure, afhængigt af hvad for et hjørne af hvilken opgave man er i. Det bliver en interessant øvelse i sig selv. Men vi gør det selvfølgelig, selv om netop denne måde at registrere på ikke virker særlig smidig og nok heller ikke får medarbejderen til at føle sig som en ressource, der har ledelsens tillid, pointerer Jesper Zimmer Wrang. Når budgettet for en opgave skal lægges, har de lokale ledelser ofte et meget mekanisk og snævert blik på arbejdstid. Nogle steder i organisationen strikker man derfor så stramme budgetter sammen for hver enkelt opgave, at der ikke er nogen buffer overhovedet, forklarer DMtillidsrepræsentanten. Enhver medarbejder ved, at der altid er elementer i en opgave, der ændrer sig undervejs, eller noget ekstra, der kommer til, som man ikke kan forudse under budgetteringen. Det kan fx dreje sig om, hvor mange koordineringsmøder der viser sig nødvendige, hvor mange ledelsesudsendte skemaer man skal udfylde, hvor

7 49 Det kan nok bedst sammenlignes med, at den enkelte medarbejder hele tiden skal klikke på en lang række skakure, afhængigt af hvad for et hjørne af hvilken opgave man er i.. Jesper Zimmer Wrang, lektor ved Læreruddannelsen i Odense og tillidsrepræsentant ved UC Lillebælt meget teknikken driller undervejs osv. Det lyder måske som småting, men i løbet af et arbejdsår bliver det ganske meget. Et skøn er, at mellem 10 % og 20 % af en årsnorm går til ikke-budgetteret, men nødvendigt arbejde. Det hører til et almindeligt arbejdsliv, men ledelserne har tilsyneladende meget svært ved at anerkende det. Også selve tidsregistreringen kommer til at tage tid, mener Jesper Zimmer Wrang. Herudover er der en stor gruppe af arbejdsopgaver, hvor tidsforbruget er temmelig vanskeligt at budgettere særligt præcist på forhånd, fx udviklingsopgaver, hverv og funktioner. Derfor bør man som udgangspunkt budgettere med, at alle arbejdsopgaver også rummer spildtid. Sådan er virkeligheden for en dynamisk vidensinstitution som UC Lillebælt. Den flytter sig også selvom man har lagt et fast buget for tiden, fortsætter han. Uklarhed giver stress Rektor Erik Knudsen kan ikke genkende den misstemning, som tillidsrepræsentanterne på UC Lillebælt har oplevet omkring forårets diskussioner. Og han understreger, at det ikke er ud fra et ønske om at ville detailstyre mere, når han sammen med den øvrige ledelse har afslået at lave mere overordnede normaftaler for fordelingen af opgaver og ressourcer. Vores politiske opdrag er at skabe mere tid mellem undervisere og studerende samt mere tid til forskning og udvikling. Det er en kolossal omstilling for professionsuddannelserne at skulle igennem, fordi vores ressourcer skal udnyttes på en anden måde, og derfor må vi prøve os lidt frem i starten. Vi har aftalt, at vi evaluerer efter et års tid, og så må vi tilpasse vores tidsregistreringssystemer løbende, hvis de viser sig at være uhensigtsmæssige. Det kan være, at vi om et år går UCC-vejen og i stedet aftaler nogle mere overordnede principper. Men først skal vi have nogle erfaringer at bygge på, forklarer Erik Knudsen. For Jesper Zimmer Wrang er kernen i det forgangne forløb, at ledelsen er mere optaget af budgetter end af medarbejdernes saglige vurderinger. Tillidsrepræsentanterne har i dialogen med ledelsen hele vejen igennem holdt på, at de forandringer, som skal ske og som vi har forståelse for, at ledelsen gerne vil gennemføre bedst løses gennem en lokal arbejdstidsaftale, som giver gennemsigtighed og også lidt ro på bagsmækken hos de medarbejdere, som skal løfte forandringerne igennem. På læreruddannelsen, hvor jeg arbejder, er der jo i forvejen store omvæltninger, og det er utroligt vigtigt, at vi sikrer, at medarbejderne ikke går ned med stress på grund af for mange uklarheder på én gang. Også Helle Waagner betoner den forebyggelse, der har ligget i de lokalaftaler, som først CVU erne og siden UC Lillebælt har fungeret under i 20 år. Nu skal vi i stedet ud i individuelle og helt enormt tidsslugende processer, hvor ledelsen skal fordele ressourcer til den enkelte medarbejders opgaver. Det er et kulturbrud, og det er meget ærgerligt, at vi som tillidsrepræsentanter nu står i en situation, hvor vi skal korrigere misforhold så godt som muligt under de givne betingelser i stedet for at kunne kaste energien uforbeholdent ind i alt det nye, pointerer Helle Waagner. OPHAVSRETS- KONFERENCE OG TR-SEMINAR Oktober måned byder på to vigtige arrangementer i DM-regi, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. 2. oktober afholder DM i samarbejde med UBVA, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, en konference om undervisning og ophavsrettigheder. Konferencen retter sig mod undervisere til universiteter og professionshøjskoler samt andre videregående uddannelser og tager sit udgangspunkt i, at en stadig stigende del af uddannelsesinstitutionernes undervisning er netbaseret, fx i form af podcasts. Det rejser en række spørgsmål om den ophavsretlige beskyttelse, for hvem har rettighederne til den offentligt tilgængelige undervisning, må andre frit anvende den, og må man selv frit anvende det, som andre lægger på nettet? Hvad med rettighederne, hvis man skifter job? Osv. Konferencen vil belyse emnet gennem indlæg, summen og diskussion. DM-medlemmer kommer gratis med og får transportudgifterne dækket. Tilmelding er dog nødvendig senest 15. september 2013 på dm.dk/ kalender. Munkebjerg i Vejle lægger mødelokaler til efterårets TR seminaret i DM Professionshøjskoler. Det sker den 31. oktober til 1. november og har temaet Perspektiver på TR og den ny ledelsesdiskurs. Ud over diskussioner og oplæg af blandt andre professor Ole Fogh Kirkeby fra CBS vil der også være middag og tid til hygge om aftenen. Yderligere oplysninger om tilmelding og program bliver sendt ud i den nærmeste fremtid.

8 50 af Pernille Siegumfeldt Dannelsen skal tilbage i uddannelsen Dannelsesperspektivet er stærkt forsømt i alle diskussioner om indhold på professionsuddannelserne. Det skal integreres langt bedre i uddannelsessystemet, mener tre lektorer fra pædagog-, socialrådgiver- og sundheds- og ernæringsuddannelserne, som DM Professionshøjskoler har talt med. BETTINA BYSTRUP, UNDERVISER I SAMFUNDSFAG PÅ SOCIALRÅDGIVER- UDDANNELSEN VED UC SYDDANMARK: I mit fag, samfundsfag, er der sket en forskydning med den nye nationale studieordning. Det almendannende perspektiv er kun formuleret i få og meget generelle vendinger. Til gengæld er det ved hvert eneste modul blevet udspecificeret, hvilken viden, hvilke færdigheder og kompetencer de studerende skal have tilegnet sig, ligesom den første prøve er lagt allerede efter 10 uger. Konsekvensen er, at de studerendes fokus flytter sig, og at vi ikke længere oplever at have det rum for kritisk analyse og for vigtige diskussioner, som vi efter min mening burde have. Sådanne diskussioner er en helt naturlig del af dannelsen og uddannelsen af kommende socialrådgivere. Det er jo ikke mindst deres selvstændige dømmekraft, som de skal klare sig med både på fremtidens jobmarked og i en skærpet konkurrence med andre lande. I den gamle studieordning blev der i højere grad lagt op til, at den studerende skulle forholde sig ansvarligt, reflekterende og kritisk til omverdenen med henblik på at kunne øve indflydelse på og forandre samfundsmæssige rammer og vilkår. Det er centralt for mig, at vi som uddannelsesinstitution også forpligter os i et bredere perspektiv. Den omskiftelighed, som vores studerende skal kunne håndtere, synes jeg vi risikerer at forsømme, hvis vi kun uddanner dem til dagens arbejdsmarked og ikke til fremtidens.

9 51 KIM LØWENSTEIN, LEKTOR I PÆDAGOGIK PÅ PÆDAGOGUDDANNEL- SEN KØBENHAVN VED UCC: Hvor gymnasiet tidligere netop havde det almendannende perspektiv som en kerneopgave, så er det i dag en langt mindre nysgerrig, opsøgende og undersøgende studenterbefolkning, der kommer ind på pædagoguddannelsen. Det er for mig ensbetydende med et tab af dannelse. De unge i dag vil meget gerne vide, hvilke lektier de skal lave, og præcis hvilke spørgsmål de skal svare på. Deres hidtidige uddannelsesforløb har gjort dem mindre klar til at håndtere en usikkerhedsverden, hvor de selv skal tænke og reflektere og hvor læreren er underviser og ikke en, der deler facit ud. Den sværeste og mest grænseoverskridende opgave, du i dag kan stille en pædagogstuderende, er: Find et emne, der interesserer dig, fordyb dig i det, og skriv om det! Tabet af dannelse kommer også til udtryk i en mindre aktiv deltagelse, en knap så presserende oplevelse af at være medborger og påtage sig både rettighederne og pligterne, der følger med. Jeg var i Berlin med et hold studerende for nylig, hvor vi besøgte tyske pædagogstuderende. Det kom helt bag på mine unge, at SU ikke er en menneskeret i Tyskland, og at berlinerne faktisk skulle på arbejde i weekenden og ikke direkte på fredagsbar. Den unge generation er et produkt af en navlebeskuende zappekultur. De kan formidle, præsentere viden og lave Power- Points til ug med kryds og slange, mens indholdssiden halter, og ejerskabet kan være vanskeligt at få øje på. De tænker ind i boksen, ikke ud af den, og hele den kritiske tænkning og stillingtagen, der former dygtige professionsbachelorer, er tonet ned i det danske uddannelsesvæsen, både inden de kommer her, men efterhånden også i vore egne snævre studieordninger. Vi er nogle kolleger på mit uddannelsessted på Strandvejen, der har talt om at indføre nogle skemalagte demokratidage, hvor vi skal koncentrere os om emner som medborgerskab, sammenhængskraft, humanitet og moral. Men igen ærgrer det mig, at det er en idé, der fødes oppe i systemet og ikke en idé, der kommer fra de unge selv. TORBJØRN YDEGAARD, LEKTOR I PÆDAGOGIK VED ERNÆRING OG SUND- HED OG PÅ EFTER- OG VIDEREUDDAN- NELSEN, UC SYDDANMARK: En amerikansk soldat, der har lært at fylde diesel på en lastbil, kan ikke fylde benzin på en bil. Det eksempel bruger jeg, når jeg over for overkonstablerne på Haderslev Kaserne skal forklare forskellen på amerikanske soldater og dem, som bl.a. UC Syddanmark er med til at uddanne i Danmark. Hvor man i USA specialiserer folk i en helt ekstrem grad, så gør vi her i landet et stort nummer ud af at danne dem bredt, og få dem til at reflektere over, hvordan vi fx omgås hinanden, hvordan de kan og bør opføre sig på udebane i uniform osv. Det er præcis derfor, vores soldater bliver så exceptionelt dygtige. De får myndighed, og de lærer at tage ansvar. Og det gør de ikke mindst, fordi der står pædagogik ensbetydende med almen dannelse på deres skema. Når jeg underviser i sundhed og ernæring, bliver det også tydeligt for mig, hvor vigtigt det er at sætte professionsfagligheden ind i en bredere, almendannende sammenhæng. En nybagt student har ikke gjort sig ret mange overvejelser over, hvad oplysning er, hvem der kan forventes at kunne tage vare på sig selv, og hvem der skal have støtte, hvis nogen, når det fx gælder kostvejledning. I pædagogiktimerne skal de studerende stå på mål for egne holdninger og diskutere de mange etiske problemstillinger, som opstår, når man arbejder med mennesker og sundhed. Men det er præcis disse helt essentielle diskussioner, der bliver nedprioriteret, fordi vi på uddannelserne har fået alt for travlt med at opfylde normerne i studieordningen. Resultatet bliver professionsbachelorer, der fagligt kan være nok så velkvalificerede og have læst de rigtige bøger, men som ikke nødvendigvis har den fornødne selvstændige dannelsesramme at sætte den faglige viden ind i. Metervaren bliver højeste fællesnævner.

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1. Den generelle proces på landsplan 2. Processen på Favrskov Gymnasium 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse 2) Total beskrivelse af alle opgaver

Læs mere

Indledning. Rammeaftale

Indledning. Rammeaftale RAMMEAFTALE VEDRØRENDE ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE FOR ADJUNKTER OG LEKTORER SAMT ANDRE UNDERVISERE (OVERGANGSORDNING) VED UC SYDDANMARK MED HOVEDBESKÆFTIGELSE VED UC SYDDANMARKS PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet på erhvervsskolerne. Indledning Denne

Læs mere

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE 07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013 Kursus OK13 Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning 7. maj 2013 1 Dagens program 01 Velkomst ved lederforeningerne 02 Paradigmeskifte 03 Kvalitetsløft som led i OK13 04 Nye arbejdstidsregler,

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op.

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Vejledning 18. juni 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Moderniseringsstyrelsen har derfor valgt at udsende denne vejledning

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

dm professionshøjskoler

dm professionshøjskoler dm professionshøjskoler NR. 01 22. MARTS 2013 Aftaler eller normalisering 58 OK får blandet modtagelse 59 OK 2013: vigtige delaftaler på plads 62 Forskning skal være arbejdende viden 64 Ph.d.-forsker Marianne

Læs mere

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde

Læs mere

Nye censorvilkår sendt til hjørne

Nye censorvilkår sendt til hjørne dm professionshøjskoler NR. 01 21. FEBRUAR 2014 Censorformænd er bekymrede Fagligt uforsvarligt Tidsnorm går ud over fagligheden, mener censor Ny sektorbestyrelse Posterne er fordelt Nye censorvilkår sendt

Læs mere

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

STUDIEAKTIVITETSMODELLEN

STUDIEAKTIVITETSMODELLEN STUDIEAKTIVITETSMODELLEN Indledning Dette oplæg søger at indkredse muligheder for at give TR et offensivt bud på deres ageren i forhold til studieaktivitetsmodellens implementering i grunduddannelserne.

Læs mere

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 1 Nye arbejdstidsregler for lærerne på erhvervsskoler et paradigmeskifte På hhx og htx nye regler fra den

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Tina Feldt Jessing, Moderniseringsstyrelsen Møder om arbejdstid Danmarks Privatskoleforening, december 2013 1 Dagsorden OK13 baggrund og proces Hvad siger

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Dagsorden blev godkendt.

Dagsorden blev godkendt. REFERAT Bestyrelsesmøde Ledelsessekretariatet 19. juni 2013 Onsdag den 19. juni 2013 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Ove E. Dalsgaard, Leo H. Knudsen, Pernille

Læs mere

Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling

Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling Censorformandskabet Censorformandskabet for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling består af formand og næstformand, men intet eget sekretariat. Derimod er formandskabet

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

dm professionshøjskoler

dm professionshøjskoler dm professionshøjskoler NR. 3 17. AUGUST 2012 Snærende rammer øger risiko for stress 41 Det psykiske arbejdsmiljø er under pres 42 Lærerstuderende skal ud i virkeligheden 44 KLM: Et reservat for livsfilosofi

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

dm professionshøjskoler

dm professionshøjskoler dm professionshøjskoler NR. 3 19. AUGUST 2011 Leder: Er der et liv efter ferien? 44 Den ny pædagoguddannelse skal til tjek 45 Ph.d.-millionerne: viden frem for vaner 46 Balancegang mellem kontrol og engagement

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Referat af tillidsrepræsentantmøde den 4.11.2011 i DM Professionshøjskoler på Munkebjerg Hotel, Vejle.

Referat af tillidsrepræsentantmøde den 4.11.2011 i DM Professionshøjskoler på Munkebjerg Hotel, Vejle. 1 Referat af tillidsrepræsentantmøde den 4.11.2011 i DM Professionshøjskoler på Munkebjerg Hotel, Vejle. Til stede: Anders H. Simonsen, Anne B. Kristensen, Dorit G. Thomsen, Finn Holm, Jimmy Harder, Karen

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Forskning, 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Notat Kommenteret høringsoversigt til lovforslag om ændring af lov om onshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks institut og om

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark.

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark. Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark. Frederiksberg December 2012 Formanden vil gerne starte med at sige STORT TAK til alle de medlemmer som har deltaget i at hjælpe til med alle mulige

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Optaget på de videregående uddannelser 2011

Optaget på de videregående uddannelser 2011 11-0731 Jørgen Pater - 10.08.2011 Kontakt: jopa@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Optaget på de videregående uddannelser 2011 Optaget på de videregående uddannelser i 2011 viser en rekordstor stigning. Gennemsnitlig

Læs mere

Referat af møde i censorformandskabet 24. september 2013.

Referat af møde i censorformandskabet 24. september 2013. Anders Rosdahl 8. november 2013 Referat af møde i censorformandskabet 24. september 2013. Deltagere: Cecilie Sveistrup, Hanne Gillett, Ida Husby, Karen Søndergaard, Mariane Furbo, Pia Øxenberg Hansen,

Læs mere

Når vi senere i skemaet spørger dig om uddannelsesinstitutionen, vil vi bede dig tænke på det svar, du netop har givet.

Når vi senere i skemaet spørger dig om uddannelsesinstitutionen, vil vi bede dig tænke på det svar, du netop har givet. SPØRGESKEMA Vi vil nu stille dig en række spørgsmål om dig og din arbejdsplads. Spørgsmålene handler om ledelse, det at være orienteret imod at bidrage samfundsmæssigt og organisatoriske værdier. Nogle

Læs mere

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Dagsorden: Emne Indhold OBS = at der skal handles af

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Tjenestetidsaftale for undervisere ansat ved University College Sjælland:

Tjenestetidsaftale for undervisere ansat ved University College Sjælland: Tjenestetidsaftale for undervisere ansat ved University College Sjælland: 1. Indledning:... 1 2. Omfattet:... 2 3. Tid:... 2 4. Der er fælles University College Sjælland regler for følgende emner:... 2

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen. Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Et oplæg til diskussion med kolleger, TR-suppleant og AMiR etf.dk/tr Afklarede forventninger det bedste afsæt for dig som TR 2 Dine kolleger har valgt

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Referat af tillidsrepræsentantmøde i DM Professionshøjskoler den 9.11.2012, kl. 10.00-16.00 hotel Comwell Kolding.

Referat af tillidsrepræsentantmøde i DM Professionshøjskoler den 9.11.2012, kl. 10.00-16.00 hotel Comwell Kolding. Referat af tillidsrepræsentantmøde i DM Professionshøjskoler den 9.11.2012, kl. 10.00-16.00 hotel Comwell Kolding. Til stede: Bolette K. Hansen, Finn Holm, Flemming Pedersen, Gitte Kampp, Helge Skielboe,

Læs mere

Aftale om resultatkontrakt

Aftale om resultatkontrakt Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 Mellem Finansministeriet og AC er der enighed om fornyelse af aftaler og overenskomster mellem Finansministeriet og AC/AC s medlemsorganisationer

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Nyhedsbrev. Sektionen af VUC-lærere. Sektionsbestyrelsen 2014-17. Sidste nyt. Kære tillidsrepræsentant!

Nyhedsbrev. Sektionen af VUC-lærere. Sektionsbestyrelsen 2014-17. Sidste nyt. Kære tillidsrepræsentant! Kære tillidsrepræsentant! Så er det tid til endnu et TR-nyhedsbrev fra mig, sektionsbestyrelsen og sekretariatet. Kursusåret er forbi, før vi ser os om, og med det er vi kommet igennem det første år med

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser

Læs mere

IKA. Kurser efteråret 2009

IKA. Kurser efteråret 2009 IKA Kurser efteråret 2009 Velkommen til IKA-kataloget 2009 Indhold: Det er en glæde at kunne præsentere det nye IKA-kursuskatalog for efteråret 2009. Kataloget er som tidligere lavet på baggrund af IKAdatabasen.

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

I indledningen til ledermødet satte vi fokus på Byrådets beslutning vedr. fuld kompetencedækning:

I indledningen til ledermødet satte vi fokus på Byrådets beslutning vedr. fuld kompetencedækning: Opsamling på KOPRA ledermøde 26. november 2014 Dagsorden til mødet var denne gang sammensat mhp. på: - Opsamling om KOPRA start - at bidrage fælles til den videre udvikling af KOPRA - at skabe klarhed

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! et værktøj til TR og leder i MED/SU

Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! et værktøj til TR og leder i MED/SU Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! et værktøj til TR og leder i MED/SU Giv arbejdstiden et serviceeftersyn! KL og Bibliotekarforbundets rapport Personalepolitisk undersøgelse af folkebibliotekarers arbejdstid

Læs mere

dm professionshøjskoler

dm professionshøjskoler dm professionshøjskoler NR. 03 8. NOVEMBER 2013 Organisationsforandringer og mangelfuld ledelse stresser underviserne 49 Fordybelsen er i fare 53 For mange Excelark og sprækker i kollegaskabet 54 Valg

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere